POLITIKEN - SPIS&BO (Denmark)

SPIS&BO POLITIKEN

4

MAD VIN BOLIG DESIGN ARKITEKTUR

Briten der erobrede Danmark Kokken Paul Cunningham drog mod vest til Henne Kirkeby Kro efter sit brud med Tivoli. Efter få måneder på kroen høster han allerede anerkendelse. Side 6

Foto: Magnus Holm

Søndag 29. juli 2012

Paul Cunningham, skaber af michelinrestauranten The Paul og en af Danmarks mest kendte og originale kokke, fik en lille blodprop i skulderen af stress. Nu har han genfundet sin ro og anarkiske livsglæde som køkkenchef på den berømte Henne Kirkeby Kro ved Vesterhavet.

LARS DAHLAGER OG MAGNUS HOLM (FOTO)

P

aul Cunningham, feteret og fejret michelinkok på The Paul, Danmarks gladeste brite, ligger i påsken 2011 i en hospitalsseng på Holbæk Sygehus. Hans krop får væske fra et drop.

Hans blodbaner er fyldt med penicillin.

Han kan ikke løfte sin højre arm. Det føles som at være blevet skudt. »Jeg er en mand på over 100 kilo, men jeg er gået i gulvet som et barn. Jeg har et infektionstal på 160. Normalt burde det være otte. Lægerne siger til mig, at jeg har en mikroblodprop i skulderen.

Jeg er 43. Jeg er for ung til at få blodpropper. Jeg gider ikke sidde i en fucking kørestol«.

Cunningham, tidligere chef for The Paul i Tivoli, er i gang med at forklare, hvorfor han for et år siden stod af ræset med at servere michelinmad til kendisser og kongelige og hele verdens journalistgarde i København, mens han vrider sine bukseben for vand og skifter skjorte ved bagsmækken af sin bil.

Han er drivvåd fra livet og nedefter, fordi Politikens fotograf for 20 minutter siden tvang ham ud i brændingen ved Henne Strand, Vesterhavet, iført sin

BAG OM PAUL CUNNINGHAM Født i Essex, England. Har arbejdet på en stribe af Englands bedste restauranter. Flyttede med sin kone, Lene, til Korsør i 1994. Arbejdede som gartner i den lokale tennisklub.

Var derefter køkkenchef på steder som Søllerød Kro, Formel B, Hotel Plaza, Coquus og The Paul. Driver nu køkkenet på Henne Kirkeby Kro.

karakteristiske strikhue, ternet skjorte og bærende på en havegreb. Det skal signalere, hvordan Paul Cunningham efter at være gået ned med stress i det pulserende København er blevet genfødt og nu står op af det jyske hav som en anden gastronomisk Poseidon. Det er i virkeligheden ikke en særlig god idé. Men det er sjovt. Og Paul er kendt for at være med på den værste, når det handler om at få et godt billede.

Paul Cunningham hiver et par tørre sandaler af bagagebæreren og stikker fødderne i dem. Han fortsætter: »Jeg må ikke bruge elektroniske apparater på stuen, så for første gang – første gang – i min professionelle karriere er mobiltelefonen og computer slukket på en og samme tid. Jeg har tid til at tænke, at jeg overhovedet ikke er glad.

At jeg aldrig har været på rigtig ferie med mine børn«, siger han. »Da jeg så kommer tilbage efter at have været syg i fem uger, får jeg et møde med direktionen af Tivoli, der siger velkommen tilbage. Og for resten: Vi vil gerne have, at du holder The Paul åbent en ekstra dag, og at du kører selskaber på den syvende dag. Så siger jeg: Vil du slå mig ihjel, er det det, det går ud på?«, siger han. »Så var jeg færdig i Tivoli«.

Kastede op af glæde Vi bevæger os over parkeringspladsen og ind ad køkkendøren til Henne Kirkeby Kro, Paul Cunninghams nye arbejdssted ved Vesterhavet, 317 kilometer fra København. Hvis Paul Cunningham ville væk fra Tivoli, så er han kommet nogenlunde så langt, som man kan, uden at indløse billet til færgen til Harwich.

Men for Paul Cunningham er det ikke en flugt. »Ved du hvad: Første gang jeg blev vist rundt på stedet, var jeg så nervøs, at jeg brækkede mig! Jeg tilbragte de første 20 minutter på toilettet. Jeg kunne simpelthen ikke håndtere, at det var så perfekt til mig«, siger han.

Henne Kirkeby Kro er en idyllisk, ældgammel kro, der har ligget her i den lille landsby Kirkeby siden 1790, men stedet er så nyrenoveret og funklende med de stråtækte tage så perfekt friserede, at man skulle tro, at den var langt nyere. Kroen er en af landets dyre, eksklusive kroer i stil med Ruths Hotel og Munkebo Kro, og ligesom de steder er gastronomien i top. Helt i top. Tidligere i år – under stedets daværende køkkenchef Allan Poulsen – blev restauranten udnævnt som Nordens bedste foran steder som Noma, Geranium og Mathias Dahlgrens Matsalen i Stockholm, og i 2011 blev den kåret som årets restaurant af Den Danske Spiseguide. »Men det er ikke min pris, så jeg kan ikke bruge det til noget. Det er ikke vigtigt i min verden. Jeg har ikke den slags ambitioner mere. Michelin og den slags«, siger briten. Stjernen har ellers på mange måder tegnet hans liv. Cunningham var som køkkenchef på Søllerød Kro med til at skaffe Danmark en af sine på det tidspunkt relativt sjældne michelinstjerner. Han skaffede den første michelinstjerne til Tivoli som ska-

ber af The Paul på et tidspunkt, hvor Tivoli-mad var et skældsord, og ordet Tivoli-kok var noget, man sagde om sine fjender. »Men nu er det ikke længere en mulighed«, siger kokken på sit fine, men til tider søgende dansk. »Michelinfolkene kommer slet ikke ud af Københavnsområdet«. Paul Cunningham gider heller ikke alle de elementer, der indgår i mad i michelinklassen, alle de udspekulerede retter, alt det molekylære gas og den stringente præcision. »Seen that, done that, moved on«, siger han.

Henne Kirkeby Kros nye køkken skal handle om at lave intuitiv mad, mad, der er fanget ud af øjeblikket som en »jazzimprovisation«. Med Paul Cunningham som orkesterleder og superstjerne i såvel køkkenet som i restau-

JORD TIL BORD. Paul Cunningham fremviser små fine aspargeskartofler, mange af dem kun på størrelse med ærter (øverst). Paul og kokkeelev Mathias Andersen garnerer en kartoffelret med fiskerogn (midten). Nederst ses nye radiser sænket i en luftig ostefondue.

ranten. Og her er Henne Kirkeby Kro det perfekte instrument. Lige bag kroen breder 4.000 kvadratmeter af den smukkeste, mest romantiske køkkenhave sig op ad en bakke. Her dyrker kroen så mange forskellige grøntsager, at den ifølge Cunningham kan være selvforsynende med grøntsager og bær om få måneder.

Det giver ideen om friske råvarer en ny vild dimension. I restauranten får

Søndag 29. juli 2012 SPIS&BO POLITIKEN 7

spis stjernekok HAVEMAND. Under den tidligere køkkenchef, Allan Poulsen, udvidede Henne Kirkeby Kro køkkenhaven til hele 4.000 kvadratmeter, der strækker sig op ad bakken bag kroen.

Her dyrkes der kartofler, løg, salater, jordskokker, porrer, fennikel, beder, gulerødder, selleri, hvidløg, radiser, asparges, græskar, broccoli, rabarber, chili, tomater, hindbær, jordbær, blåbær, brombær, ribs, pastinak, peberrod, glaskål, alskens krydderurter, pærer, æbler, blomster, et laurbærtræ og meget andet.

Politiken serveret en luftig ostefonduesauce med radiser, der blev hevet op af jorden 25 minutter før. Jordskokkerne i fotografens suppe har kun været oppe af jorden i 45 minutter, da han tager en bid af dem. »Det er fra jord til bord på en helt ekstrem måde«, siger kokken, der ser ud til at være ved at revne af stolthed over frembringelsen. Det er en af hans evner, siger alle, at han serverer retter med samme glæde, som et barn giver gaver. »Min drøm er, at gæsterne sidder midt i køkkenhaven. Så hiver vi en ny salat op af jorden, vasker den i en spand, flækker den, kommer lidt dressing på og måske lidt ost, og værsgo! Lige så snart vejret er til det, prøver vi det«, siger han.

I’m an Essex Boy Den store brite voksede op i en arbejderfamilie i Essex, et sted, Cunningham selv har beskrevet som Englands svar på Brønshøj eller Ishøj. Det er et sted, hvor de fleste ikke har andre ambitioner end at komme hurtigt ud af skolen, få sig et fabriksjob og en pimpet bil og eventuelt tage til Ibiza eller Costa del Sol en gang om året.

I skolen fandt han ret tidligt ud af, at det kun var de kreative fag, som tændte ham. Han elskede at tegne og lave grafisk design, men da en ven af familien spurgte, om han ikke ville lave maden i en countrypub i Widdington, var hans skæbne besejlet. Den nyslåede kok brugte et år der på at »fumle sig igennem« kogebøger og håndskrevne opskrifter i forsøget på at undgå at slå sine gæster ihjel, og fra da af var han bidt.

Nogle år senere arbejdede han på et hotel i Cheltenham, da han mødte sin kommende kone, Lene. De blev kærester, og da Lene ville tilbage til sin fødeby Korsør, fulgte Paul med. Det er der, i

8

POLITIKEN

Korsør, han stadig bor. Han elsker stedet.

Paul startede som fiskekok i Søllerød Kro, men blev hurtigt en stjerne og køkkenchef i en lang række restauranter.

Men ofte kun i kort tid, så blev samarbejdet afbrudt, eller han blev fyret. Det var Tivoli, der skulle vise sig at være den store mulighed for briten. Direktøren for Tivoli, Lars Liebst, ledte efter én, der kunne ændre Tivolis blakkede ry som madmæssig turistfælde, og Paul Cunningham, den store showmand i dansk gastronomi, var den perfekte mand til opgaven.

Tivoli-folkene oplevede, at de havde fået en stjernekok, der kunne underholde og begejstre. En kok, der som en af de få kunne få gæster til at føle, at han havde lavet maden specielt til dem.

Hans medarbejdere oplevede ham som en sympatisk og empatisk chef, en rigtig god personalechef, der havde lidt svært ved at skabe struktur og overholde aftaler. Og som næsten sugede al opmærksomhed til sig uden at efterlade meget tilbage til sine ansatte.

Paul er ikke bleg for at indrømme, hvor meget han har tændt på at performe og på at være centrum i ’kendissekten’. På at Metallica kom og spiste på The Paul, at Helena Christensen altid spiste der, når hun var i Danmark, at han fik besøg af Paris Hilton, Bill Clinton og ikke så få gange af dronning Margrethe. »Det var ti fantastiske år, hvor jeg mødte nogle forrygende mennesker.

Men jeg var dårlig til at sige nej til noget. Jeg var også ansat af Tivoli, så jeg spillede jo ikke kun for mig selv og mit eget ego, men også for min arbejdsgiver. Hvis Metallica var i byen, så forventedes det, at jeg droppede min ferie og tog ind og lavede mad for dem. Hvis systemet siger hop, spørger man hvor

SPIS&BO Søndag 29. juli 2012

højt. For alle ville se giraffen«, siger han. »Jeg kunne mærke, at den glade dreng var ved at forsvinde. Jeg var begyndt at råbe ad mine børn søndag morgen, og der var ikke tid og lyst i mit program til at lege med dem eller elske med min kone, you know«. Arbejdsmiljøet i The Paul begyndte at køre surt.

Forholdet til hans nære ven og højre hånd, køkkenchef Christian Mortensen, gik i stykker, og efterfølgende talte de ikke sammen i otte måneder. I dag er de igen gode venner. Hans restaurantchef Daniel blev opsvulmet i hovedet og fik pletter i ansigtet. Og Paul selv, ja, han fik det, han i dag kalder et »prik på skulderen fra ham deroppe«. I form af en lille blodprop.

Den afslappede Paul I Henne Kirkeby øjnede direktør Garrey Dawson en chance. Dawson havde selv været kok i verdensklasse som køkkenchef på den britiske trestjernede The Fat Duck, i mange år en af verdens bedste restauranter, men var nu endt i Danmark af samme grund som så mange andre herboende udlændinge: »Chasing a woman«, som han siger det.

Dawsons køkkenchef, Allan Poulsen, havde netop sagt op for at overtage restaurant Nimb i selvsamme Tivoli, og Dawson viste godt, hvem han ønskede som afløser: Sin landsmand og ven Paul Cunningham. »Allan er brilliant – fantastisk – men køkkenet var meget rigidt, nærmest som et laboratorium. Du ved, 150 små potter på række med en lille lilla blomst og en lille grøn blomst i hver.

Brilliant, meget nordisk, men her kommer Paul med stereoanlægget på fuld blæs, med sokker i sandalerne og totalt afslappet, og det handler bare om at lave mad og have det rart. Fra om morgenen til om eftermiddagen kan hele me-

Hvis Metallica var i byen, så forventedes det, at jeg droppede min ferie og tog ind og lavede mad for dem.

Hvis systemet siger hop, spørger man hvor højt.

For alle ville se giraffen Paul Cunningham

nuen været blevet forandret, og der er tre nye retter, og du må bare sige: What? Paul skal ikke bevise noget. Han siger: Tag mig, som jeg er, og hvis du ikke kan lide det, så er det bare ærgerligt«, siger Dawson, der i dag går rundt i køkkenhaven med lyserød Lacoste T-shirt og wellingtongummistøvler og bander over, at kaniner har spist hans broccoli.

Cunningham er ikke ramt af den nye nordiske bølge og har ingen kvaler ved at smide spansk sortfodsskinke på bordet sammen med danske hindbær eller garnere stort set alle retter, inklusive desserter, med et godt skud olivenolie.

Men han er begyndt at dyrke en anden form for renhed: Den helt simple ret.

En af dagens retter består for eksempel af små nye kartofler på størrelse med hvide bønner, serveret i sit eget kartoffelvand med forskellige former for fiskerogn. En anden ret er et stykke pighvar blot serveret i den suppe, der er tilbage i gryden, efter at han har bagt fisken med en klat brunet smør. Dertil et lille stykke friskdampet spinat. Det er nærmest banalt og alligevel det bedste stykke fisk, Politikens udsendte har fået i lang tid. »På michelinrestauranter, også The Paul, er der altid rigtig mange elementer på tallerkenen. Her er der bare to.

Det er farligt. Man skal være stenfucking sikker på, at fisken er 110 procent frisk, og at saucen er smagt perfekt til. For der er ikke andre ting i. Jeg kan ikke imponere gæsterne med noget hutilihut og en gasboble. Det er back to basics, og det kan du kun gøre med alder og erfaring«, siger han. »Det er også farligere at servere blot ét kuvertbrød til hele måltidet i stedet for en hel kurv med otte slags brød, som jeg gjorde tidligere for at imponere gæsterne. For det brød har bare at være superperfekt«.

spis stjernekok

En michelinkok steg op af Vesterhavet

GASTRONOMISK POSEIDON. Paul Cunningham er draget mod vest til Henne Kirkeby Kro tæt på Vesterhavet, hvor han har fået ny energi efter ti hårde år i Tivoli.

Både Politiken og Børsen har givet ham og hans folk topkarakter: seks ud af seks mulige.

6

POLITIKEN

SPIS&BO Søndag 29. juli 2012

Crémant d’Alsace er frisk nydelse i balance Et glas mousserende vin fra Alsace gør altid en forskel, uanset om I er alene, eller der kommer gæster. Byd på et køligt glas Crémant d’Alsace i champagneglas som aperitif eller til jordbær.

Den er perlende med små bobler og smager skønt af frisk frugt. Denne Crémant d’Alsace fås både som hvid og rosé.

Alsace har det hele – fra de tørre og lette vine til de kraftige og aromatiske.

Uanset hvad, gør Alsace vinen din mad i godt humør.

HENNE KIRKEBY KRO

HELLE BRØNNUM CARLSEN I POLITIKEN 27. JULI 2012

»Paul Cunningham laver ærlig mad!

Kokken, der tidligere skaffede Tivoli den første michelinstjerne, bestrider nu Henne Kirkeby Kro, og her skaber han mad med spræl, overraskelser, fylde og smæk for skillingen. Retterne er udført af hænder, der kan deres håndværk til perfektion, og er lavet med både hjerte og hjerne. Henne Kirkeby Kro er en omvej og et overtræk på kontoen værd«.

Paul Cunningham har med sin forkærlighed for uldsokker i sandaler bragt noget hippie-coolness, noget rock’n’roll til Vestjylland, og det afspejler sig i de små detaljer. Hans souschef Ragnar sætter førnævnte kuvertbrød på bordet, og får i forbifarten fortalt, at de kalder surdejen i brødet for ’Keith Moon’, fordi den blev til, mens de hørte et nummer med The Who’s legendariske trommeslager.

Den slags er en del af showet, for som Børsens madanmelder Ole Troelsø siger, så er der noget bevidst laset over Cunningham. »Jeg har engang ved uddelingen af årets ret trukket hans bukseben op ad sokkerne, fordi jeg troede, at han ikke vidste det, men så stoppede han den ned igen. Han er meget bevist om, hvordan han skal agere, på den måde er han en prof og ikke bare et naturbarn«, siger Troelsø, der har kendt briten i mange år og har opbygget et fortrolighedsforhold til ham.

For nylig besøgte han som anmelder Henne Kirkeby Kro: »Tidligere var hans mad meget spraglet og sprudlende, nu er den mere moden. Jeg ser ham som en puslespil, hvor den sidste brik falder på plads og gør billedet komplet«, siger Troelsø, der gav Henne Kirkeby Kro seks stjerner ud af seks mulige i sin anmeldelse – ligesom Politikens Helle Brønnum Carlsen gav restauranten seks hjerter i avisen i fredags. »Det var interessant at se, om han havde mistet gejsten. For han var jo træt. Ti år i Tivoli tærer på dig, ligesom det tærer på en skuespiller at gå på scenen hver dag og opføre det samme stykke. Jeg havde også frygtet, at han ville føle sig afskåret fra den scene, hvor alt, hvad der kunne krybe og gå af kendisser og branchefolk og internationale

»Maden kan spores direkte til havet og til haven. Hvide Sandes fisk og skaldyr dominerer kortet – her er en køkkenchef, der elsker havet. Smukkest fra denne lange forførelsesforestilling står pighvarren. Et stort rent og enkelt stykke tilberedt i ganske lidt blid sauce med noter af brunet smør og friske krydderurter fra haven formår ganske enkelt at få mig til at føle mig lykkelig. Her er en smag så ren, at den ikke minder om noget som helst andet end bare frisk fisk.

Retten hiver mig tilbage til min barndomserindring af fisk, fra før verden gik af lave. Så lidt smag giver så meget«.

Du kan altid få mere inspiration på www.alsacevin.net

medier, kom ind til ham. Men pausen fra København ser ud til at have virket«, siger madanmelderen.

Frygten for at føle sig udenfor var en af de få betænkeligheder, Paul Cunningham havde, før han sagde ja til Vestjylland og Kirkeby. »Jeg var bange for, om jeg ville jeg savne den her internationale opmærksomhed, som jeg har haft i Tivoli, og det gør jeg en lille smule, men ikke så meget, at jeg ikke kan holde det ud. Det er fint at give folk en pause fra ham der Paul Cunningham og hans grimme ansigt«, siger han.

Har du nogen følelse af, at det er en retrætepost at være herovre? »Nej, absolute ikke. Jeg vil sige, at det er det ultimative sted for mig lige nu.

Jeg har ønsket i flere år at have den fornemmelse at gå ud i haven og trække en porre op, vaske det, få det grillet, og servere det med en enkelt vinaigrette.

Jeg kan gøre det nu. Der er så mange steder i storbyen, der fusker sig frem med halvgode produkter. Jeg vil ikke sige, at jeg var en af dem, men det var en kamp ugentlig at få rigtig gode råvarer i København. Her har jeg en køkkenhave, der ikke har sin lige i Danmark«.

Og selvfølgelig er der altid muligheden, siger han, at michelinorganisationen en dag bestemmer sig for at anmelde restauranter uden for København.

Direktøren for Henne Kirkeby Kro, Garrey Dawson, skriver hvert år til Michelinguidens chefredaktør og fortæller, hvad Henne Kirkeby Kro har af aktiviteter og planer. Hvert år får han et venligt brev tilbage, hvor der står, at »når vi bestemmer os for at anmelde uden for København, bliver I de første, vi ringer til«.

Så, who knows, måske bliver Vesterhavet den næste store scene for drengen fra Essex. lars.dahlager@pol.dk

Bringer menuen i balance Søndag 29. juli 2012 SPIS&BO POLITIKEN 9

ol-sektion

Kultur

PS

SPIS&BO

rejser

Kirker skal pakkes ind

Kokken Paul Cunningham har genfundet sin anarkistiske livsglæde ved Vesterhavet

Øjenvidneberetning fra oprørsby i Syrien

Luksusophold for de danske dressurheste Side 4

Forsiden

Forsiden

Kina har sit eget Venedig

Side 6

Side 4 Foto: Charlie Riedel/AP Jacob Ehrbahn,Turkpix, Magnus Holm, Kristoffer Flakstad

WORLD’S BEST DESIGNED NEWSPAPER

Søndag

FN advarer mod børneeksport

politiken mener

Snigmord Venstres hykleriske angreb på Obama.

Etiopien er blevet det ny mekka for barnløse par fra Vesten. »Børneeksport«, siger flere organisationer.

V

enstres udenrigsordfører, Søren Pind, langede i den forløbne uge ud efter USA’s brug af ubemandede fly, de såkaldte droner. Når præsident Obama bruger dronerne til at angribe mål i blandt andet Somalia, Pakistan og Yemen, er det ifølge Pind en slags statssanktioneret »snigmord«.

Obama er derfor, ifølge ræsonnementet, endnu værre end forgængeren George W. Bush, som blev kritiseret sønder og sammen af venstrefløjen for at statssanktionere tortur gennem sin accept af den umenneskelige waterboarding-metode som fast instrument ved afhøring af formodede terrorister.

Det er værd at diskutere og kritisere amerikanernes meget liberale brug af droner, der alt for ofte medfører uskyldige ofre. Men der er pokker til forskel på Obamas brug af droner – som i øvrigt også blev anvendt af Bushregeringen – og den bevidste underminering af folkeretten, ulovlige angrebskrige baseret på fabrikerede beviser og den arrogante afvisning af international kritik, som hans forgænger stod for.

Pinds angreb ligner mest af alt et forsøg på at hvidvaske den tidligere regerings logrende efterplapren af George W. Bushs regering. Gennem otte år brystede Venstre sig ellers af sit tætte forhold til den mest ideologisk korrumperede amerikanske regering siden Nixon.

børneeksport

E

t enkelt land i Afrika, Etiopien, er på få år blevet verdens førende leverandør af adoptivbørn til velstillede familier i Vesten. »Vi er bekymret for, at der er ved at udvikle sig et marked for adoption«, siger Patrizia DiGiovanni fra FN’s Børneorganisation (Unicef) i Addis Abeba. »At eksportere børn løser ikke fattigdom og nød set med den store målestok.

Problemerne skal løses hjemme i det enkelte land«.

DORRIT De sidste ti år har AfSAIETZ, rika sendt over 40.000 ADDIS ABEBA adoptivbørn af sted til den rige verden. Etiopien alene har over fem år bortadopteret 26.100 børn og står dermed for flere adoptioner end samtlige andre afrikanske lande tilsammen. »Der er sket en massiv eksplosion i adoptioner fra Afrika, og allermest her fra Etiopien«, siger programdirektør Sarah Guebreyes fra den uafhængige panafrikanske organisation African Child Policy Forum (ACPF). »Man behøver bare at tage ud i lufthavnen og se adoptivforældrene rejse ud med nye børn hver eneste dag«.

Med 4.000-5.000 adoptioner om året er Etiopien i færd med at overhale Kina som det land i verden, der bortadopterer flest børn til udlandet.

Ifølge UNDP’s statistikker over »menneskelig udvikling« er Etiopien verdens 14.fattigste land. Af de 84 millioner indbyggere udgøres 5,2 millioner af børn, der har mistet den ene eller begge forældre, oplyser Unicef. Ifølge tal fra det etiopiske ministerium for kvinder, unge og børn lever der 12.000 børn på i alt 149 børnehjem, hvoraf mange er finansieret direkte af adoptionsbureauer fra udlandet.

Adoption til udlandet er »overudnyttet i forhold til andre muligheder« konstaterer ministeriet. Der bortadopteres med andre ord for mange, ikke for få, etiopiske børn til udlandet.

Fordi efterspørgslen efter adoptivbørn er massiv, bliver stadig flere større børn, som har familie, sendt til Vesten. Som det for eksempel var tilfældet for den etiopiske pige Amy, hvis historie Politiken beskrev i en artikelserie i juni.

Patrizia DiGiovanni understreger, at FN ikke er imod adoption for enhver pris.

Men der skal være flere alternative pro-

VEJRET. Først byger, senere nogen sol med enkelte byger. Ret svag vind. 15-20 grader.

HER ER AMYS FAMILIE. Den etiopiske pige Amy blev bortadopteret til Danmark, selv om hun både har en mor, en storesøster og nu også en ny lillesøster hjemme i Etiopien. Politiken har besøgt familien og fortæller moderens historie. Foto: Abraham Fisseha

grammer, der hjælper familierne til at beholde deres børn.

Både ACPF og Unicef kritiserer, at det i Etiopien er efterspørgslen, der driver det, de ligeud kalder »adoptionsindustrien«. I takt med at stadig flere vestlige adoptionsbureauer flokkes til Etiopien, vokser antallet af private børnehjem, ligesom mængden af »forældreløse« børn eksploderer på uforklarlig vis. »På en enkelt måned fandt politibetjente pludselig 300 hittebørn i Addis Abeba.

Så er der jo noget helt galt«, siger Sarah Guebreyes fra ACPF. Der er indædt konkurrence om de mest attraktive børn: De skal helst være raske, og jo yngre jo bedre. »Alle ønsker små babyer. Folk vil ikke have en femårig, som ik-

Rundrejser i Østen med dansk rejseleder

fra kr. 9.998 Nyt katalog på gaden nu

ke kan tale de nye forældres sprog. Selv en to-tre-årig kan jo huske sin mor og sit sprog«, siger Patrizia DiGiovanni.

Også danske adoptivforældre henter flest børn fra Etiopien. Men hos den danske adoptionsorganisation DanAdopt, som er den ene af de to danske organisationer, der arbejder i landet, er man ikke enig i, at der adopteres for mange børn fra Etiopien. »De fleste af de børn, der allerede er født og lever, har ikke reelle alternativer her og nu. Hvis alle organisationerne trak sig ud, døde børnene af sult, og det ville være forfærdeligt«, siger DanAdopts direktør, Marianne Wung-Sung. »For os gælder det om at holde linjen og navigere i kaos. Vi synes, det er bedre, at det er organisationer som os med en høj etisk standard, der fungerer dér, for ikke at udnytte den sårbarhed, der eksisterer i et land som Etiopien«, siger hun.

Adoptionslande Kina toppede i 2010 listen over lande, som bortadopterer, men Etiopien menes at have overhalet Kina i 2011

Danmark 419 9 5

Canada

1.946

3.504 3

USA

Italien

4.130 .130 0 4 2 4

1 12.1 2.149

1 Kina

Spanien

5.4 471 4

2.89 2.

2 .891 .89

4 Haiti

2.601

3 Rusland

3.387 .

Frankrig

2

5

Etiopien

Colombia

4 4.396

1.79 1.

798 98

dorrit.saietz@pol.dk

Modtagerlande Amys mor gav børn væk af kærlighed PS side 4-5

Afsenderlande

Kilde: Adoption Advocate, Adoptionsnævnet Grafik: Jens Herskind

NÅR DET ER sagt, er det åbenlyst, at den Nobels Fredspris, som Obama fik på forventet efterbevilling, endnu ikke er indfriet. Det seneste påfund i USA’s strategi er de såkaldte lily pads (åkander), små fleksible baser, herunder dronebaser, i stadig flere afkroge af verden. Lily pads breder sig nu også som dronebaser under vand i Den Persiske Golf.

Lily pads er et forsøg på at gøre meget mere for mindre, da militærbudgettet skal beskæres, og der er ikke noget principielt forkert i, at USA fornyer sin basestrategi. Men de hemmelige baser indebærer ofte et samarbejde med tvivlsomme diktatorer og krigsherrer.

En åben debat om droneangrebene og de problemer, der følger i kølvandet, er den bedste måde at sikre basale vestlige værdier på. Ikke svulstige retoriske angreb på Obama, der trods alt er langt at foretrække for både sin forgænger og sin modkandidat. km

Mærkevare

SALE SIDSTE DAG TIRSDAG DEN 31. JULI

UDSALG “Jetson” Jetson stolMathsson i sort, cognac Bruno eller hvidt læder ”Jetson” Drejestol i sort læder Bruno Mathsson 13.900.Kampagnepris Stol iDrejestol sort læderi incl.

Kr. skammel sort12.990,læder

SPAR

Øvrige farver fra 21.949,21.795.-

30%40%50%60%70%

100,- 2 fl CRÉMANT DE BOURGOGNE 2 x 75 cl. Literpris 73,33

5 708730 910174

00030

29. juli 2012 Årgang 128. Nr. 299 Pris 30,00 Kundecenter Politiken 70 15 01 01 1. udgave www.politiken.dk

Tlf: 70 201 208 www.toptours.dk

København: Lyngby: Næstved: Holbæk:

Torvegade 55-57 tlf. 32 57 28 14 Jernbanepladsen 19-25 tlf. 45 87 54 04 Merkurvej 3 tlf. 55 77 49 49 Tåstrupvej tlf. 59 45 45 45 Tåstruphøj 46 46

Tilbuddet gælder i Irma og Irma City søndag den 29. juli

110,-

Indhold

SPIS

4

Spisegrej. Arne Jacobsens bestik var med i Kubricks film ’Rumrejsen år 2001’ fra 1968. Det er en af fem ting, du ikke vidste om bestik.

Foto: Cinetext Bildarchiv

6 10 11 12

Stjernekokken Paul Cunningham giver den gas i Vestjylland Vintesten Kvalitets-soave er perfekt til en let italiensk forret Guide til fjerkræ Dyrenes Beskyttelse fraråder industrikyllinger Opskrifter Kalasjnikov Hindbærsnaps med vanilje Campari champagne cocktail

På michelinBO restauranter, 4 også The 16 Paul, er der altid rigtig 18 mange elementer 20 på tallerkenen.

Her er der bare to.

Det er farligt.

Bestik Det ved du ikke om kniv, gaffel og ske Mit fristed Soloballetdanseren Susanne Grinder

Foto: Magnus Holm

Håndværk Gørtleren giver messing, bronze og kobber ny glans Min bolig Emil Jacobi og hans familie inddrog tørreloftet og fik tre værelser

Paul Cunningham, kok.

Side 6

SPIS&BO

Redaktionschef: Anette Claudi Redaktør: Annette Nyvang (annette.nyvang@pol.dk) Redaktion: Bodil Hauge (bodil.hauge@pol.dk), Lars Dahlager (lars.dahlager@pol.dk), Henrik Kerrn-Jespersen (henrik.kerrn@pol.dk), Lars Hedebo (lars.hedebo@pol.dk) Research: Emilie Taulø-Jacobsen Layout: Ole Gravesen Adresse: Spis&Bo, Rådhuspladsen 37, 1785 København V Telefon: 33 47 12 00 Mail: spis&bo@pol.dk Annoncer:Telefon: 33 47 12 01.

Søndag 29. juli 2012 SPIS&BO POLITIKEN 3