Issuu on Google+

8

VARDE

VAR

lørdag 21. juli 2012

Hun tog min guitar – med til Open Air Af Dorthe Knudsen Tlf. 7211 4386, dkn@jv.dk

Muri og Mario først den store scene og siden Bøgescenen til Open Air i Varde næste weekend.

Pressefoto

VARDE: Muri og Mario ligger lige nu nummer 1 over mest downloadede på iTunes, og nu kommer duoen til Varde til Open Air. Hitnummeret »Hun tog min guitar« er nummeret, vardenserne kommer til at høre om en uge. Først klokken 12.30 på den store scene og derefter klokken 13.25 på Bøgescenen på lørdag. – Ja, det er lidt spontant, men når tilbudet kommer, må man hoppe med, siger Torben Lehmann, som er formand for Open Air.

Både sangen og videoen var i første omgang ment som et sjovt indslag, men teksten bygger på en sand historie: – Min ekskæreste slog op med mig, fordi hun mente, jeg brugte mere tid på min musik end på hende. Hun stjal derfor, helt symbolsk, min guitar, og savnet er stadigvæk enormt. Altså savnet af guitaren, siger Muri. – Vi håber, at Varde vil komme ud af starthullerne og møde op til lidt fællessang i parken, siger Torben Lehmann.

Paul Cunningham skal selv holde ferie efter madevenArkivfoto ten i London.

Prinsen skal have kalvebrisler Af Dorthe Knudsen Tlf. 7211 4386, dkn@jv.dk

HENNE: I går var der Fish’n’Chips på frokostmenuen i Henne Kirkeby. På fredag er der kalvebrisler på åbningsmenuen i London. Paul Cunningham er med begge steder, for han skal sammen med sin restaurantchef og souschef sørge for maden til de 40-50 gæster, som kommer på den danske husbåd, inden OL begynder. Prins Henrik åbner den danske udstilling, og prinsen er en mand lige efter Paul Cunninghams hjerte. Glad for det franske køkken og madglad: – Det kan jeg lide, siger Paul Cunningham. Han har lavet mad for de kongelige adskillige gange, så han bliver ikke nervøs over det. Kalvebrisler er en af specialiteterne på menuen: – Han er meget glad for indmad, siger Paul Cunningham om Prins Henrik. Så det får han sammen med små, syltede løg fra Henne Kirkeby Kros egen have. Den store Range Rover bliver pakket med grøntsager fra haven, og så kører de tre madeksperter til London og kokkererer.

FOTO: ORLA LUND

SOMMERFOTO NR. 17

A: Fåborg Kirke B: Billum Kirke C: Lunde Kirke


JYDSKE VESTKYSTEN (Denmark) - 2