BERLINGSKE TIDENDE

Page 1

BERLINGSKE 4. SEKTION LØRDAG 4. MAJ 2019

30

Fem suveræne gastro-getaways, du ikke vil gå glip af Madredaktør Søren Frank har udvalgt fem luksuriøse madtempler på Danmarkskortet med overnatning, som alle er en rejse værd – ikke mindst i løbet af sommeren. Af Søren Frank sof@berlingske.dk

1

Klassisk velvære døgnet rundt

Falsled Kro er selve indbegrebet af et gastronomisk rejsemål i Danmark. Så snart man når det idylliske sydfynske landskab med de rullende bakker, ved man, at et døgn i velvære venter. Der er dem, som mener, at Falsled Kro kun for alvor er pengene værd, hvis man også overnatter på adressen. Og selv om et værelse øger den i forvejen betragtelige regning på ca. 7.000 kr. for to (for den fulde Culinarium-menu på otte retter) med et sted mellem 2.750 og 4.265 kr. (inklusive den berømte morgenmad), er der faktisk noget om snakken: Falsled Kro er en helhedsoplevelse, hvis største attraktion ligger i omgivelserne, som er nogle af de kønneste i kongeriget, og som bør nydes i ro og mag. Efter i et stykke tid at have været stedmoderligt behandlet af ejeren Løgismose-Meyers (der igen ejes af kapitalfonden IK Invest), er den gamle kro blevet revitaliseret af en ny ejerkreds med erhvervsmanden Michael Pram Rasmussen i spidsen som indpisker. Desuden er Kasper Tind Hasse trådt til som køkkenchef, hvilket betyder, at køkkenet har fået et mere tidssvarende udtryk med eksempelvis brug af masser af grønt fra små lokale producenter. Revolutionen er nu ikke større, end at Falsled stadig står som klassicismens højborg – ikke mindst hvad angår vinen.

Falsled Kro, Assensvej 513, Millinge tlf. 62681111, Priser fra: 4-rettersmenu 895,- vinmenu 895,-

2

Modernistisk landevejskro med klassisk køkken og Michelin-tække

Hvis der har eksisteret bonderomantik på Henne Kirkeby Kro, er det lykkedes ejeren Flemming Skouboe, som købte den gamle Kro i 2007, at komme den til livs. Faktisk minder de nyrenoverede værelser mere om et designerhotel i New York end en lere hundrede år gammel landevejskro – men et designerhotel er jo heller ikke det værste sted, man kan være. Skouboe, som bl.a. også ejer Kong Hans og den private ø Fænø, har en stor passion for kunst, og det kommer i den grad kroens gæ-

Udefra ligner Henne Kirkeby Kro en klassisk landevejskro, men indvendig hersker moderniteten. Foto: Christian Als

ster til gode. F.eks. hænger lere store fascinerende fotograier af kvinder iklædt traditionelle kyser, signeret Trine Søndergaard, i spisesalen. Hvad angår køkkenet, har det siden 2012 været styret af navnkundige Paul Cunningham, som efter en del år i København i bl. a. Tivoli synes at have fundet ro her omkring sit hyggelige køkken, som jeg vil tillade mig at kalde comfort food på højt plan med klassiske noter. Cunningham er tydeligvis ikke nogen stor fan af stress, så køkkenet har kun åbent torsdag-lørdag (onsdag-lørdag i højsæsonen) fra påske til december. Så ikke mindst siden kroen i jor ik to Michelinstjerner, har det ikke været nemt at få bord. Betjeningen på kroen, som i år ik en særpris af Michelinguiden, er i sig selv næsten en rejse værd. Og glem ikke at besøge landets bedste strandcafé, Café Stranden, på den store, brede Henne Strand, hvor den tidligere Henne Kirkeby Kroejer, Hans Beck-Thomsen, huserer.

Henne Kirkeby Kro, Strandvejen 234, 6854 Henne, tlf 75 25 54 00 Priser: 5-retters menu inkl. snacks 1.395,- vinmenu 1.395,-

Spiser man på Falsled Kro, bør man sikre sig bord i pavillonen med den fremragende udsigt over Helnæsbugten. Foto: PR

»Faktisk minder de nyrenoverede værelser mere om et designerhotel i New York end en flere hundrede år gammel landevejskro – men et designerhotel er jo heller ikke det værste sted, man kan være.«


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.