V E L B E VA R E D E H E M M E L I G H E D E R
5 ting, der er værd at vide Nogle tror fortsat, at GS1 er en virksomhed, som fremstiller tyverialarmer, og ved ikke, at det er organisationen bag stregkoden. GS1 er i fornemt selskab blandt verdens velbevarede hemmeligheder. Her ser vi på fem af dem.
TEKST:
ALINA
Skuespilleren bag bluetooth
JENSEN
TEKNOLOGI
Bee Manden, der reddede verden – ved at gøre ingenting
GS1
HISTORIE
Verdens største vandfald
20
LINK 2022
GEOGRAFI Måske har du klikket løs med kameraet i Venezuela eller måbet over de ekstreme vandmængder på den amerikanskcanadiske grænse. Men verdens største vandfald er det slet ikke muligt at fotografere. Det findes nemlig under havets overflade i Danmarkstrædet mellem Grønland og Island. Her ligger Grønlandspumpen, som er tre gange større end Angel Falls med en vandgennemstrømning, der er 2.000 gange voldsommere end Niagara Falls’. Når det kolde, tunge vand fra den nordlige havstrøm møder de varmere temperaturer fra Irmingerhavet, synker det kolde vand ned langs en gigantisk hældning i havbunden med en gennemstrømning på over 3,5 millioner kubikmeter i sekundet. Prøv at tænke over det et øjeblik – og imens er der strømmet over syv millioner kubikmeter vand igennem.
Måske er det verdenshistoriens vigtigste ikkehandling. Udført af russiske Stanislav Jevgrafovitj Petrov. Det har nok været en rigtig mandagsvagt for den 43-årige oberstløjtnant, som den 26. september 1983 vikarierede for den regulært ansvarlige, da de sovjetiske alarmer pludselig lød i forsvarsbunkeren. Det satellitbaserede advarselssystem meldte om et amerikansk missilangreb, og det blev nu Petrovs ansvar på få minutter at beslutte, om han skulle følge proceduren og rapportere angrebet til sin overordnede med risiko for et raskt modangreb, som kunne være blevet starten på en ny verdenskrig. Det må have krævet is i maven at gå imod den procedure, han selv havde været med til at forfatte, og konkludere, at der måtte være tale om en fejl. Og det må ligeledes have været en stor lettelse, da det viste sig, at han havde ret. Der var sket en teknisk fejl i det sovjetiske advarselssystem, og selvom Petrovs ræsonnement måske har reddet millioner af menneskeliv, var det først i 1998, at russeren blev offentligt anerkendt – for ikke at reagere.
p!
Et globalt system ERHVERV Når du og flere milliarder andre mennesker står i verdens supermarkeder foran et bippende kasseapparat, tænker du måske ikke over, hvem der har gjort det muligt, at kassemedarbejderne så hurtigt får aflæst prisen. Og du tænker måske heller ikke over, at din snackpeber er en del af et globalt system, der hænger sammen gennem én organisation. GS1 står bag de data, som sikrer varernes fri vandring på tværs af verden gennem noget så enkelt som en række af tal, der gør, at verdens produkter kan genkendes, hvor end de lander. Men det globale unikke identifikationsnummer, GTIN (Global Trade Item Number), handler om mere end snackpebre, for GTIN bruges eksempelvis også af alverdens sundhedsvæsener i behandlingen af mennesker, og her er GTINsystemerne i konstant udvikling for at skabe de bedst mulige informationsforhold for medicin og nødhjælp verden over.
Den østrigske skuespillerinde og glamourmodel Hedy Lamarr er kendt for et billedskønt ansigt, 32 film og seks eksmænd – og måske af nogle for et par mislykkede comebacks og to anklager for butikstyveri. Men hvad de færreste ved, er, at Hedy Lamarr brugte sin fritid på opfindelser eller det, som hendes ekskæreste Howard H ughes kaldte ’thinkering hobbies’. I samarbejde med en bekendt udarbejdede hun forløberen til spread-spectrum-kommunikation, som senere er brugt til udviklingen af wi-fi, bluetooth og trådløs teknologi. Opfindelsen var egentlig tænkt som et design til fjernstyring af torpedoer, der skiftede mellem 88 frekvenser og dermed ikke kunne blokeres af en fjende. Opfinderduoen patenterede designet i 1942, men teknologien kunne endnu ikke følge med, så det var først i 1962, at den amerikanske flåde brugte ideen i blokaden mod Cuba, og langt senere, at det patenterede design blev videreudviklet til nutidens trådløse teknologi.
Kilder: videnskab.dk, wikipedia.org, PBS News Hour, earthsky.org, vox.com, hopkinsmedicine.org, smithsonianmag.com, GS1 med flere. Fotos: Shutterstock, Wikipedia.
En af medicinens vigtigste (og mest uvidende) bidragydere MEDICIN En fattig afroamerikaner fik i 1951 konstateret en aggressiv kræftsygdom i livmoderhalsen og blev indlagt på det eneste hospital, som på det tidspunkt tog imod afroamerikanske patienter, Johns Hopkins Hospital i Baltimore. Her tog lægerne prøver af hendes livmoder og opdagede, at Henrietta Lacks’ celler var usædvanligt levedygtige. De resistente celler blev dyrket og sendt til alverdens laboratorier og har siden været grundlaget for udvikling af blandt andet poliovaccinen, HPV-vaccinen og kunstig befrugtning. Selv fik Henrietta Lacks ikke andet ud af de såkaldte HeLa-celler end en alt for tidlig død og de fire initialer. Der skulle gå over 20 år, før hendes efterladte fandt ud af deres mors bidrag til verdenshistorien. Og det gjorde de kun, fordi forskere ønskede blodprøver til yderligere udforskning af deres gener. Først i 1996 fik Henrietta Lacks officiel anerkendelse for sit (uvidende) bidrag til den medicinske forskning.
