DE FÅR VERDEN TIL AT HÆNGE SAMMEN

I VERDEN

TEKST: ALINA JENSEN

SAMMEN HÆNG

Stregkoden er med til at skabe sammenhæng på tværs af markeder, når verdens varer skifter hænder. Vi zoomer her ind på ni eksempler på fænomener, der skaber sammenhængskraft.

Og det var Daaanmark …

Klokken 18.42 scorer Dolleren det andet mål for Danmark i kampen mod Tjekkiet til det EM, som endelig blev afholdt i 2021. Under en time senere er Aarhus’ gader næsten tomme, for byens borgere valfarter til en gul bygning på den snævre Frederiksgade, hvor folk sidder i vinduerne og fester med folkemængden på brostenene.

Ingen ved rigtig, hvorfor det lige er her, man går hen, men det er her, folk samles med det enkle formål at hoppe, danse og synge med en masse mennesker, som de til hverdag blot ville gå forbi uden at skænke en tanke.

Folkefesten udspiller sig også på Københavns Rådhusplads, i Jomfru Ane Gade og over hækken i landets villakvarterer. For er der noget, som kan få os til at elske vores nabo og kramme en fremmed, så er det den rus, som fodbold fremkalder. Selv om vi danskere elsker at snakke om vejr og hjemmets renoveringer, så kan du næppe komme bedre i mål med en samtalestarter end blot at nævne ét enkelt gyldent årstal. Behøver vi overhovedet at sige hvilket? Du smiler allerede lidt.

Foto: Lars Poulsen/Ritzau Scanpix

Verdensmester i tunneller

Norge er rigt på olie, ungdomsserier og bjerge. Fra landets lange midte krakelerer landskabet ud mod kysterne i fjorde med en længde på op til 200 kilometer. Lige nu er den gængse rute langs den norske vestkyst motorvej E39 fra Kristiansand i syd til Trondheim i nord. En køretur på 21 timer, som kræver syv færgeovergange. Nu skal en ny tunnel skabe hurtig passage gennem det norske bjerglandskab. Rogfast-projektet er det første blandt flere tunneller, som skal forbinde E39 med undervandsafkørsler til de omkringliggende øer. På den måde skabes en direkte forbindelse fra øer som Kvitsøy til det norske fastland.

+Tunnellen skal være 27 kilometer lang og forbinde Stavanger og Haugesund i en dybde på op til 390 meter under havets overflade. + Projektet vil med de løsninger, der er på tegnebrættet for Norges vestkyst, blive en milepæl inden for transport.

Foto: Shutterstock

Skal vi tage en kop kaffe?

Danskerne er et af de mest kaffedrikkende folkefærd i verden, og det giver måske meget god mening, når man tænker på kulturen omkring den sorte, opkvikkende drik. Kaffen har været udgangspunkt for samvær siden 1400-tallet, hvor kaffehuse åbnede i først den hellige by Mekka og derefter rundtomkring i Mellemøsten. Her mødtes folk over kaffen for at snakke, spille skak og høre musik. I 1600-tallet kom drikken til Europa, hvor man samledes om kaffen i arbejdspauserne, på kaffebarerne eller i hjemmene.

Selv i dag, hvor vi har masser af kommunikationsmuligheder, er det en del af vores kultur at ’tage en kop kaffe’ med dem, vi savner eller gerne vil kende bedre. Det er en måde at række ud til folk på, både privat og i vores professionelle liv.

Hele verden taler ét sprog

I 1971 gik en række ledere sammen for at udtænke en mere effektiv måde at handle på, og i dag kan du knap finde et produkt, som ikke har en stregkode – og nok endnu vigtigere: et identifikationsnummer. Når GS1 skaber unikke identifikationsnumre for alverdens produkter, kan en fabrik i Hongkong med lethed tale sammen med en butik i Randers. Nærmest som om vi taler ét samlet sprog gennem datasystemet.

Talrækken under stregkoderne sørger for, at hvert produkt eller hver produktgruppe genkendes på tværs af aktører i en forsyningskæde, hvilket gør international handelssamarbejder tja … en tand lettere. Det komplekse datasystem sikrer desuden, at man med langt større sikkerhed og effektivitet kan holde sig opdateret på informationer om produkterne. Og det er muligheder som disse, der gør talrækken til et livsvigtigt redskab, når for eksempel verdens læger og nødhjælpsarbejdere skal sikre sig den bedst mulige behandling med den medicin, der produceres verden over.

+Den mest anvendte GTIN (Global Trade

Item Number) består af 13 cifre, som udtrykkes i en EAN-stregkode. Antallet af cifre afhænger af, hvad der skal identificeres.

Foto: Shutterstock

Foto: Shutterstock

Fællesvaluta for alle med internet

Hvad euroen er for eurozonens lande, er bitcoin for … ja, alle med internetadgang og viljen til at prøve det af. Bitcoin er en blandt flere kryptovalutaer, altså ’onlinevaluta’, som du kan bruge til at handle med. Hvor traditionelle valutaer bliver styret centralt af regeringer og banker, så er bitcoin decentraliseret og baseret på teknologien blockchain. Man kan sige, at alle har ejerskab over den virtuelle valuta.

Det nye værdisystem giver potentielt nye muligheder for de rundt regnet to milliarder mennesker, der ikke har adgang til et banksystem – eller ikke stoler på det. Det kræver ikke nogens tilladelse at handle med bitcoin. Det kræver blot internetadgang og nogen at handle med. Og med over 77 millioner blockchain wallet-brugere er der altid nogen.

+Blockchain er et netværk, hvor alle har en kopi af ’regnskabsbogen’ og dermed kan følge med i alle overførsler og saldoer.

Deri opstår decentraliseringen også.

+Selvom blockchain skaber bitcoinens princip om ’gennemsigtighed’ gennem et åbent regnskab, er modtager og afsender anonyme.

Foto: Shutterstock

Sammen hver for sig

Det kan godt være, at systemet indimellem driller. Men selv med de tekniske udfordringer må vi bare erkende, at muligheden for at logge på Teams eller Zoom kan hjælpe os i vores arbejdsliv på tværs af kontorer, virksomheder – og lande.

Før corona ville de virtuelle mødeplatforme nok slet ikke være med på listen. Nu er de en del af vores hverdag. Den 14. april 2020 klikkede 12.500 personer på det samme link for at deltage i den virtuelle konference Global Industry Meeting Day, en årlig konference, som for første gang nogensinde blev afholdt online.

Selv om konferencen næppe har ført til dialog mellem alle deltagere, og selv om omstændighederne under corona har været særlige, så er onlinemødet blevet et brugbart alternativ til de lange rejsers spildtid og ansigtsløse telefonsamtaler.

+Verdens største onlinemøde blev faktisk afholdt før coronapandemien, nemlig da

Broadnet Teleservices den 12. december 2012 var vært for en onlinekonference, hvor 16.972 deltagere var på samtidig i mindst 10 sekunder.

Rummets postvæsen

Den første satellit blev sendt i rummet nytårsaften i 1958, og nu kredser flere tusinder satellitter om jorden og hjælper verdens informationer på vej.

Ved sommerolympiaden i Rom i 1960 måtte folk vente på, at billeder og film skulle rejse fra Italien, før de kunne se, hvem der vandt guld. Fire år senere sørgede satellitten Syncom 3 for, at olympiaden i Tokyo kunne sendes direkte til verdens tv’er.

Satellitter har spillet hovedrollen i alt fra radio og tv til internet, hvor de har givet os mulighed for at dele informationer og have forbindelse med hinanden. Og så har de givet os en enestående mulighed for at se jordkloden udefra.

+Satellitter er inddelt i ni forskellige kategorier alt efter deres funktion.

En bro af vand

Mellem Hannover og Berlin løber en vandbro, der forbinder to kanaler, så skibe rent faktisk kan sejle over Elben-floden. Før verdens længste sejlbare akvædukt blev indviet i 2003, måtte skibene tage en omvej på 12 kilometer. Det var en tur, som krævede en bådlift, sluser og ofte problemer ved lavvande for tunge skibe. Nu kan skibe sejle ad broen med en last på helt op til 1.350 ton – næsten 100 gange så meget som en lastbil kan køre med.

+Vandbroen er 918 meter lang, 34 meter bred og har en vanddybde på 4,25 meter.

+Arbejdet med vandbroen begyndte allerede i 1930. På grund af anden verdenskrig og dens følger blev byggeriet sat i stå helt indtil 1997.

Nationernes mødested

I kølvandet på anden verdenskrig og krigens forfærdelige konsekvenser for store dele af verden dannede en række lande alliancen Forenede Nationer i 1945. Det var en erstatning for Folkeforbundet dannet efter første verdenskrig og havde som udgangspunkt til opgave at bevare international fred og sikkerhed. Derudover skulle FN være et forum, hvor nationer kunne mødes for at fremme gode relationer og samarbejder.

Sidenhen har FN udviklet sig til at handle om mere end at gøre geværerne kolde. FN er samlingspunkt for internationale handlingsplaner blandt 193 medlemslande, som eksempelvis har udmøntet sig i de 17 verdensmål med udviklingsambitioner, der strækker sig fra menneskerettigheder til uddannelse, produktion og klima.

FN er altså både en aftale om fredelige forhold mellem lande og en mulighed for at skabe udvikling på tværs af grænser.

+FN har flere underorganisationer, heriblandt UNESCO, UNICEF,

WHO og World Bank.

Foto: Shutterstock

Q&A HVORDAN SAMARBEJDER DU MED GS1 I HVERDAGEN?

Effektivitet

Simon Gade,

CFO i Letz Sushi

Hvornår begyndte I at samarbejde med GS1?

– Da vi for tre-fire år siden begyndte at sælge sushi i detailhandlen, var det et krav fra supermarkederne, at vi brugte GS1Trade Transact til at modtage ordrer og sende fakturaer. Man kan sige, at vi fik et nyt behov, da vi gik fra udelukkende at være en kæde af restauranter til at sælge vores to brands NAOKI og LeSu til detailleddet. Det viste sig, at systemet var en stor fordel for os.

Hvordan understøtter GS1 jeres arbejde?

– Selvom eksempelvis Coop eller Salling bestiller på forskellige måder, ensretter GS1 ordren. For år tilbage var det ikke ualmindeligt, at vi modtog et Word-ark eller en pdf af det, folk gerne ville bestille, men nu ligner alle ordrer hinanden, og de printes automatisk. Derfor bliver vores hverdag langt mere effektiv.

Hvorfor er dette vigtigt for din virksomhed?

– Efter at vi er begyndt at samarbejde med GS1, er det svært at forestille sig, at vi engang har bogført alt manuelt. Det bruger man nemlig oceaner af tid på i stedet for blot at trykke på to knapper, og så er alt rekvireret og ikke mindst synkroniseret. Det giver større sikkerhed og tryghed for vores medarbejdere. Der er ingen fejl, fordi kunderne selv taster deres ordrer ind, så det, de bestiller, er det, de får. Og det er en kæmpemæssig fordel, fordi vi dermed kan bruge tiden på det produkt, vi brænder for at sælge.

Scan koden og læs mere her!