STANDARDER I GÅR OG I DAG

STANDARD I GÅR OG I DAG 600 B.C.

VALUTA

Penge er noget, vi er blevet enige om. De symboliserer en værdi ud fra et aftalt system, selvom metallet ikke længere i sig selv er værdifuldt. De første til at fremstille mønter i større stil var en europæisk region i det, der i dag er det vestlige Tyrkiet. Man kan let glemme det, men penge er det, som sikrer, at varer kan sælges på tværs af verden –og at vi kan forhandle om varernes pris.

1283

TIDEN

Det første penduldrevne mekaniske ur bliver installeret i Dunstable Munkekloster i Bedfordshire, England. At den romerskkatolske kirke spiller en stor rolle i opfindelsen og udviklingen af en ny teknologi, der kan måle tiden, er ikke overraskende. Bønnetider skal overholdes, og det kræver et pålideligt instrument. Allerede de gamle egyptere, grækere og romere opfandt forskellige sol- og vandure. For eksempel et kar med et lille hul, hvor vandet dryppede fra, mens tiden kunne aflæses langs den faldende vandlinje. Det fungerede udmærket i det varme Syden, men mindre godt mod nord, hvor vandet frøs.

1868

TRAFIKLYS

Rødt betyder stop. Grønt betyder gå. Den kode er noget af det første, små børn lærer. Verdens første lyskryds er et manuelt betjent gasbelyst signal, som installeres i London i december. Det eksploderer, mindre end en måned efter at det bliver sat op.

1948

RFID

Under anden verdenskrig må begge sider erkende, at det ikke altid er nemt at kende forskel på fjendtlige og venligtsindede fly. Det fører til opfindelsen af en såkaldt ’transponder’, der udsender radiosignaler, som kan identificere fly uden brug af sammenknebne øjne. Efter krigen bliver det et brandvarmt forskningsområde – og en rapport fra dette år ses af mange som fødslen af den RFID-teknologi, som i dag bruges til alt fra tyverialarmer over Rejsekort og til at identificere og tracke varer på tværs af kloden.

1974

STREGKODEN

Den 26. april scannes den første vare i et supermarked i Ohio i USA. Det er en pakke Wrigley’s Juicy Fruit til 25 cent og såmænd en GS1-stregkode. Det er begyndelsen på en verdensomspændende standardisering.

Verdens standarder

Stregkoden står på skuldrene af en mangfoldighed af standarder. De har eksisteret siden tidernes morgen og har hjulpet menneskeheden med at finde vej i alt fra trafik over handel til computerspil.

TEKST: KAREN GAHRN

1997

WASDTASTERNE

Den amerikanske computerspil-wizzard Dennis ’Thresh’ Fong vinder en Ferrari ved at blive nummer et i den første landsdækkende turnering i computerspillet Quake. Han imponerer ikke bare ved sine evner, men også ved konsekvent at bruge tasterne WASD til at styre sin avatar. Det var en kendt sag blandt computerspillere, at det ikke gav meget mening med piletasterne, som simpelthen sidder forkert på tastaturet. I dag er brugen af tasterne WASD en udbredt standard, som menes at være gjort populær af netop Thresh.

1999

MÅLESYSTEMER

At en meter er en meter, er ikke nogen naturlov, men et system, som blev indført for at gøre det nemmere at handle på tværs af landegrænser. Storbritannien fastholdt et andet målesystem, og det har ført til mange misforståelser – en af de alvorlige opstår, da NASA kort før årtusindeskiftet mister en klimasatellit til 125 millioner dollars, fordi et team fra britiske Lockheed Martin bruger engelske måleenheder, mens rumagenturet bruger det metriske system. Det fører til, at klimasatellitten rammer omkring 100 kilometer forbi Mars – og nu formentlig er gået i 2007 rotation om solen. HASHTAG Den 25. august klokken 12.25 bruger den amerikanske techiværksætter Chris Messina det allerførste hashtag på Twitter. Her foreslår han at bruge # som en slags international kode for at samle indlæg i grupper. I begyndelsen er det kun ham selv og hans venner, der bruger tegnet. Men da San Diego-området senere på året bliver hærget af en stribe alvorlige skovbrande, får han en af vennerne til at tagge med #SanDiegofire – og da medierne griber ideen, er hashtagget, som vi kender det i dag, født.

2021

MUNDBIND

De seneste år er masken, som skal beskytte både os selv og andre, blevet en del af vores hverdag. Det kan være lidt af en jungle, når man som forbruger skal købe et vaskbart mundbind til brug i det offentlige rum. En ny dansk standard sikrer nu fælles krav på området, så det bliver lettere at vurdere, om kvalitet, funktion og sikkerhed er i orden. Standarden har det mundrette navn DS 3000/21. Også de mundbind, som kun bruges en enkelt gang, bygger på en standard, den er fælleseuropæisk og fra 2019.

Kilder: investopedia.com, scientificamerican.com, Share, wikipedia. com, pcgamer.com, cnn.com/TECH