LINK 2022

LINK

Datadeling

Standarder skaber sikkerhed og sammenhæng, når verdens varer skifter hænder

ÅRSMAGASIN FOR GS1 DENMARK • 2022

Sammenhæng

Sporbar

Enestående i verden

Stregkoden som detektiv

Mærkning sikrer, at Danmarks unikke retursystem virker

Data forebygger snyd med medicin og redder liv

GS1 I VERDEN 02

LINK 2022

GS1

TEKST:

KAREN

GAHRN

Den direkte vej til verden GS1 Denmarks ’datahjerne’ hedder GS1Trade Sync og er forbundet til 42 databaser, der tilsammen gemmer informationer på millioner af produkter. Via GS1TradeSync er 1.200 danske virksomheder i dag således forbundet med hele verden – heraf 15 lande i Europa og Nordamerika. Det betyder en direkte adgang til verdensmarkedet og en nemmere samhandel. Hvis man eksempelvis ønsker at sende en liter dansk jordbæryoghurt på markedet, så indtastes produktoplysningerne på denne måde kun ét sted. Og det gør det nemt for

I L LU S T R ATO R :

ERIK

NYLUND

virksomheden at styre dataflow til alle internationale kunder. Når for eksempel ingredienser ændrer sig undervejs, og det sker ofte – hvert kvartal er der omkring 3.000 ændringer alene for de 1.200 medlemmer – så kan virksomhederne nøjes med at indføre ændringerne ét sted. Det betyder, at det bliver gjort, og at det bliver gjort hurtigt.

– På den måde ses vores medlemmer som troværdige samarbejdspartnere, der bliver taget seriøst på verdensmarkedet, siger Morten Buch, COO og Head of Retail, GS1 Denmark.

GS1

LINK 2022

03

For nogle måneder siden ringede vi til en stribe medlemmer for at blive klogere på, hvordan vi som medlemsorganisation kan forbedre os. En af samtalerne forløb lidt specielt. Det var svært at finde mening i svarene. Og så var det, medlemmet udbrød: ’Jamen, vi har faktisk ingen problemer med vores alarmer …’ Lad os være ærlige, det er ikke første gang, nogen har forvekslet os med et alarmselskab (læs G4S).

Er du en af dem, der fortsat er i tvivl om, hvem GS1 er, så lad mig gøre det tydeligt, at vi er ’dem med stregkoderne’ – men vi er så meget mere. Vi er en NGO, og vores standarder er et fælles sprog for identificering, mærkning og deling af kvalitetssikret data, som sikrer sporbarhed på alt fra en liter letmælk, medicin, containere og hospitalssenge – til en specifik lokation som en butik, en restaurant eller sågar en mark.

Opkaldene til vores medlemmer blev blandt andet startskuddet til det magasin, du sidder med i hånden nu. LINK er et årsmagasin, som skal tydeliggøre de værdier, GS1 bygger på, for alle vores medlemmer og samarbejdspartnere. Her fortæller vi de gode historier om, hvordan GS1 og standarder kan gøre en forskel i din hverdag. Så selvom vi ikke er et alarmselskab, så arbejder vi faktisk med sikkerhed.

Navnet på vores nye årsmagasin, LINK, er valgt, fordi GS1 skaber sikkerhed, sammenhæng og forbinder virksomheder med hinanden i Danmark og resten af verden, og det vil vi gerne tale højt om.

I magasinet vil du opleve, at der er fem overordnede temaer, der går igen. Disse temaer afspejler den måde, GS1 gerne vil skabe værdi for netop din virksomhed.

De er: Vejen til vækst GS1 baner vejen til vækst for tusindvis af virksomheder ved at skabe standardisering og gennemsigtighed, så samfundets varer kan skifte hænder nemt og hurtigt.

Effektiv hverdag Vi tilbyder en række standardiserede systemer, der hjælper virksomheder på tværs af brancher med at skabe en nemmere og mere effektiv hverdag.

Adgangsbillet til verdensmarkedet Virksomheder er i stand til at træde direkte ind på verdensmarkedet, så de kan skabe vækst og finde nye kunder og nye markeder til deres produkter.

GS1 Denmark skaber bæredygtig vækst og bedre liv ved at sørge for sikkerhed og sammenhæng i samfundet, når verdens varer skifter hænder.

Du kender os for stregkoderne – men vi er så meget mere.

Udgiver

GS1 Denmark Vesterbrogade 149 DK-1620 København V +45 39 27 85 27

Jeg ønsker dig god fornøjelse med LINK. Lars Kyed CEO, GS1 Denmark

Redaktion GS1 Denmark

Produktion og design OTW A/S

Toke Mølgaard, Head of Marketing & Communications (ansvarshavende)

Karen Gahrn, Redaktør

Malene Andersen, Content Manager

Nicolai Grønnegaard Ditlev, Designer

Artikler i magasinet kan frit citeres mod kildeangivelse.

Forsideillustration: Erik Nylund

N VA

EM ÆRK

E T

04

LINK er GS1’s årsmagasin.

Magasinet udkommer foråret 2022.

Sikkerhed og systematik GS1 identificerer, systematiserer og deler data på tværs af produkter og brancher, så vi øger sikkerheden og sammenhængen for både virksomheder, forbrugere, patienter og samfundet.

Bæredygtig fremtid Vi har de løsninger, der skal til for at give forbrugere og samfund større viden om bæredygtighed og dermed bidrage til den grønne omstilling af Danmark.

Du kan læse meget mere om de fem temaer, og hvorfor vi mener, de er væsentlige, på de kommende sider.

I magasinet vil du også kunne læse, hvordan andre medlemmer bruger GS1 og vores standarder i hverdagen. Dette var en ting, vores medlemmer efterspurgte, da vi kontaktede dem. Og det har vi taget til os, fordi vi mener, at vi som medlemsorganisation er forpligtede til ikke bare at tilbyde standarder og stregkoder, men også at inspirere til, hvordan vi kan udvikle og udbrede standarderne.

Den tankegang er også baggrunden for, at vi i efteråret 2021 afholdt vores første ’GS1 Forum’. Her samlede GS1 ledende aktører fra fødevarebranchen til en konference i den smukke gamle børsbygning midt i København med det formål at diskutere og komme nærmere en fælles klimamærkning af fødevarer – måske endda med GS1-standarder og -data i ryggen.

GS1 ønsker at tage et større samfundsmæssigt ansvar og vise, hvordan standardiserede og kvalitetssikrede data kan anvendes på tværs af politiske skel og i erhvervslivet som løsningsmodel for samfundsmæssige udfordringer som fødevaresikkerhed, madspild og patientsikkerhed. I dette nummer af LINK kan du læse meget mere om, hvordan standardisering og data kan påvirke ikke bare din virksomhed, men hele verden.

S

LINK 2022

GS1

LEDER

Velkommen til GS1’s nye årsmagasin

Magasinet er trykt med god samvittighed og er Svanemærket.

INDHOLD

21

Kaspar Colling Nielsen og fem andre giver deres bud på, hvordan vi når frem til en bæredygtig vækstmodel.

30 44

10

SPORBAR Fremtidens stregkoder kan spore inficerede fødevarer.

12

NYE VEJE Det begyndte med en lille grødrestaurant på Nørrebro i København. Nu er iværksættersuccesen GRØD på vej ud i detailhandlen.

18

DEN KLOGE FREMTID Stregkoder kan forhindre madspild og spare CO2 i fremtidens køleskab.

20

VELBEVAREDE HEMMELIGHEDER GS1 er i fornemt selskab blandt verdens velbevarede hemmeligheder.

21

HVORFOR ER VÆKST VIGTIGT Seks bud på, hvordan vi når frem til en bæredygtig vækstmodel.

28

SAMMENHÆNG Mærkning er med til at sikre Danmarks unikke retursystem.

30

FRONTLØBER Stregkoder sikrer patientsikkerheden på det nye Regionshospitalet Gødstrup.

36

DE FÅR VERDEN TIL AT HÆNGE SAMMEN Ni fænomener, der skaber sammenhængskraft.

40

SPORBAR Sådan sikrer stregkoder ordentlig medicin.

42

STANDARDER I GÅR OG I DAG Standarder har siden tidernes morgen hjulpet menneskeheden med at navigere.

44

BÆREDYGTIG INNOVATION Copenhagen Cartel producerer tøj af plastik fra verdenshavene.

50

VERDEN I FORANDRING GS1 vil hjælpe verdensmål 11 på vej.

52

GS1 I TAL

Katrine Lee og Copenhagen Cartel producerer tøj af plastik fra verdenshavene.

GS1 vil hjælpe verdensmål 11 på vej.

05

50

LINK 2022

GS1 KORT

GS1

Stregkoder sikrer patientsikkerheden på det nye Regionshospitalet Gødstrup.

06

G S 1 KO R T

GS1 KORT Med sin standardisering har GS1 erobret hele verden.

Men vi er ikke de eneste.

DA N S K E E R O B R E R E

GS1 FORUM På GS1 Forum 2021 satte vi fokus på klima, fødevarer og data. Vi samlede de mest toneangivende aktører i Danmark til debat og videndeling omkring en aktuel central samfundsudfordring: Hvordan skaber man en retvisende klimamærkning af fødevarer?

NYT LAND OG KVINDEHJERTER

GS1

Den danske polarfarer Peter Freuchen erobrede nyt land i det nordøstlige Grønland som medlem af en stribe polarekspeditioner i begyndelsen af 1900-tallet, og han erobrede ligeledes samtidens hjerter med sine dramatiske beretninger i blandt andet dagspressen og Familie Journal. På grund af forfrysninger mistede han sit ene ben og var lige så kendt for sit træben som for sine kvindelige erobringer. Han stiftede Eventyrernes Klub og deltog under anden verdenskrig i modstandskampen. Undervejs blev han fanget og dømt til døden, men det lykkedes ham at flygte først til Sverige og siden til USA, hvor han levede i Alaska til sin død i 1957.

I dag kigger vi mere på samfundsrelevante ting, hvor vi kan arbejde på tværs af for eksempel politiske skel og erhvervslivet for at finde løsninger på samfundskritiske spørgsmål.

Lars Kyed, CEO, GS1 Denmark. Vært for GS1 Forum.

Jeg har sagt ja til at deltage i konferencen, fordi klimamærkning er et utroligt vigtigt område at få debatteret. 60 procent af forbrugerne vil gerne handle mere klimavenligt, men 70 procent af dem er forvirrede, når de står i supermarkedet.

LINK 2022

Carsten Hänel, CEO, Orkla Danmark. Deltager på GS1 Forum.

06

Jeg synes, dagens temaer og oplæg er enormt vigtige at forholde sig til, også for Fødevarestyrelsen.

Per Krogsgaard Preisler Christiansen, innovations- og udviklingsdirektør, Fødevarestyrelsen. Deltager på GS1 Forum.

Foto: Irving Penn

175.000 SÅ MANGE FØDEVARER HAR GS1 STAMDATA PÅ

VIDSTE DU, AT DU ALTID VIL KUNNE GENFINDE DIN YNDLINGSJAKKE ELLER CYKELHJELM VED HJÆLP AF STREGKODEN. SCAN KODEN. BRUG GOOGLE. OG VUPTI, DU HAR ADGANG TIL LIGE PRÆCIS DEN VARE, DU ER GLAD FOR.

12 GRØNNE FRA CARLSBERG

07

I M A G E S , S Å K O N TA K T G S 1 D E N M A R K

LINK 2022

V IL DU VIDE MERE OM MOBILE HERO

Når puslespillet om at sammensætte den helt rigtige kost til en patient skal gå op, så kan stamdata fra GS1 Denmark være en vigtig brik.

Software- og konsulentfirmaet Matilda FoodTech har udviklet en itløsning, en direkte integration, som gør det muligt for diætister og hospitalskøkkener at trække på oplysninger fra databasen GS1Trade Sync om ingredienser og allergener.

–Det er en stor fordel, når alle oplysninger er samlet ét sted, og man ikke behøver at kommunikere via email og telefon og taste informationer igen og igen. Både diætister og køkkener sparer tid. Og det minimerer risikoen for fejl til gavn for patienten, siger Jannie Svendsen, Head of Project & Product Management hos Matilda FoodTech.

GS1

Måske kender du dilemmaet fra nethandlen: Har du nu købt en sixpack eller i virkeligheden bestilt 12 øl?

Carlsberg er foregangsvirksomhed, når det gælder brugen af Mobile Hero ­Images til at vise den korrekte mængde i forbindelse med handel på nettet.

Selvom de fleste virksomheder skriver, hvor mange eksemplarer, du køber, så er det fotos, som øjet fanger først. Og hvis man ikke nemt kan se, hvor mange enheder man køber, så kan man hurtigt gøre et fejlkøb med risiko for utilfredshed hos kunden og bøvlet over reklamation og returhandel for virksomheden.

Jonas Munk-Klæsøe er Senior ­Manager i Global eCommerce Acceleration hos Carlsberg. Han forklarer: – Vi har gennemført en række forsøg med forbrugere og stakeholders i flere lande. Ét var med vores egen CEO, hvor han fik præsenteret et produkt på mobilen. Han blev spurgt ind til mængde og forpakning – og når vores CEO ikke kunne svare helt rigtigt, så skal vi heller ikke forvente, at vores forbrugere kan.

Når vi befinder os online, så bruger vi en brøkdel af den tid, vi bruger offline, til at evaluere et givent produkt, derfor skal vi gøre det så nemt som muligt for forbrugerne – ellers bliver vi simpelthen fravalgt. Effekten af Mobile Hero Images er en klart forbedret forbrugeroplevelse og øget salg, derfor gavner det både retailers og producenter, siger han.

SKRÆDDERSYET KOST TIL PATIENTER

G S 1 KO R T

TEKNOLOGI ALENE GIVER IKKE PATIENTSIKKERHED

UNDER 2 MINUTTER SÅ LANG TID TAGER DET AT KØBE EN STREGKODE PÅ GS1.DK

08

LINK 2022

GS1

VORES MEDLEMMER

REAL COFFEE: BÆREDYGTIGE KAFFEKAPSLER SLÅR IGENNEM PÅ AMAZON Den danske kaffevirksomhed Real Coffee har klaret sig godt på et marked, som mange danske virksomheder tøver med at kaste sig ud i. Med Amazon øjnede CEO Lars Mansfeld-Giese muligheden for at nå en langt større kundekreds, end det som regel er muligt for en mellemstor dansk virksomhed. Nu sælger han økologisk kaffe og bæredygtige kapsler til kunder fra flere kontinenter.

Det er ifølge Lars Mansfeld-Giese vigtigt, at man ikke går ind i den gigantiske handelsjungle uden et skarpt blik for, hvordan man bliver set. For Real Coffee handler det især om at imødekomme en anden kundekreds end den, som gigantkonkurrenten Nespresso har fokus på.

– Vi producerer et produkt specielt til de skandinaviske, engelske og tyske kunder, som sætter stor pris på økologi, kvalitet og fairtrade, siger Lars Mansfeld-Giese.

Her har GS1’s stregkodesystem været en hjælpende hånd for den danske kaffeleverandør, både når det gælder logistik og beskyttelse af deres produkter: – Stregkoderne er godkendt af Amazon, og det gør det lettere for os at lancere produkterne på tværs af markeder og lande. Det gør også, at Amazon kan genkende vores produkter, hvilket i højere grad beskytter os mod falske leverandører.

Med det system kan Lars Mansfeld-Giese bedre sikre, at Real Coffees loyale kunder bliver ved med at få det kvalitetsprodukt, de kender fra den danske leverandør, og det er noget af det vigtigste for Lars Mansfeld-Giese. For som han siger: – Den bedste kunde, er en kunde, som kommer igen.

Børnekirurgisk Klinik på Rigshospitalet er en klinik med komplekse patientforløb og en hverdag, der rummer mange forskellige arbejdsopgaver – heraf en del, hvor stregkoder gør en forskel for patienter og sundhedspersonale. Hvis stregkoderne altså bliver scannet.

På trods af at der er scannere i medicinrummet og stregkoder på næsten alle pakningerne, stod klinikken i 2016 i den situation, at scannerne kun blev brugt i cirka fem procent af dispenseringerne.

– Det er et eksempel på, at teknologi alene ikke giver patientsikkerhed, fastslår Trine Spiegelhauer, oversygeplejerske i Børnekirurgisk Klinik.

Scanning af stregkoder skulle med andre ord højere op på dagsordenen, og Trine Spiegelhauer lagde en plan for, hvad der skulle til.

– Grundlæggende skulle alle sygeplejersker se fordelene, både for patienterne og for dem selv. Helt konkret: Hvordan afhjælper stregkodescanning utilsigtede hændelser? fortæller Trine Spiegelhauer.

I samarbejde med GS1 Denmark afholdt klinikken et personalemøde om patientsikkerhed. To sygeplejersker blev udpeget som ambassadører med det formål at skabe god stemning omkring stregkodescanning. Software og hardware blev opdateret for at undgå tekniske barrierer. Scanning blev løbende drøftet på det ugentlige møde i klinikken. Og hver uge blev der på baggrund af data for anvendelse af scanneren udpeget en ’Stjernescanner’.

Kulturforandringen har skabt synlige resultater. Scanningsraten steg fra fem til 60 procent på seks måneder, og scanning er i dag en naturlig del af medicineringsprocessen.

L Æ S M E R E O M , H V O R D A N S T R E G K O D E R S T Y R K E R PAT I E N T S I K K E R H E D E N , I F R O N T LØ B E R PÅ S I D E 3 0 .

EN ENÆGGET DIGITAL TVILLING

350.000

GS1

PRODUKTER HAR GS1TRADE SYNC SAMLET STAMDATA PÅ

I fremtiden vil en såkaldt digital tvilling ved hjælp af kunstig intelligens kunne være en komplet digital kopi, der agerer, reagerer, ældes og fejler i den virtuelle verden, ligesom den fysiske tvilling gør det i den fysiske verden. Formålet kan eksempelvis være, at den digitale tvilling kan skabe ny viden om den fysiske verden.

I første omgang handler begrebet ’digital tvilling’ om, at forbrugeren ser præcis det samme produkt i eksempelvis en webshop, som hvis man er i en fysisk butik. Formålet er at simulere den fysiske verden så præcist som muligt. Og her kan GS1 hjælpe med de tre services GS1Trade Sync, GS1Trade Exact og GS1Trade Image.

L Æ S M E R E PÅ G S 1 . D K / S E R V I C E S

Foto: Magnus Stig Mikkelsen

ARBEJDSPLAD­SENS 10 STØRSTE TIDSRØVERE

Hvis en kemisk fabrik brænder, en lagerbygning står i flammer, eller der en tør sommer opstår skovbrande, så rykker Beredskabsstyrelsen ud med eksperthold og -udstyr.

Branddragter er derfor en central del af styrelsens materiel, og derfor har Beredskabsstyrelsen skabt et intelligent system, som holder styr på lager, vask og vedligehold. Alt sammen på et fundament af EPC-standarder fra GS1.

GS1 er med til at effektivisere arbejdsgange. Men det er ikke alle tidsrøvere, der kan klares med data og stregkoder.

Vi kårer de 10 største tidsrøvere:

➙ Bureaukrati ➙ Unødvendige it-opdateringer ➙D em, der altid kommer for sent til møder

L Æ S M E R E PÅ G S 1 . D K

Foto: Shutterstock

09

➙ Angsten for at begå fejl ➙ Ventetid ➙ Møder ➙ Internetsurfing ➙ Dårlig planlægning ➙ Hvem har bolden? ➙ At sætte alle cc

LINK 2022

RFID-MÆRKNING I BRANDDRAGTER ØGER SIKKERHEDEN FOR BEREDSKABSSTYRELSEN

SPORBAR

Fremtidens stregkoder kan identificere giftige fødevarer Af og til hører man om inficerede madvarer, der sender uforvarende forbrugere på toilettet i flere dage – eller i værre tilfælde fører til indlæggelse. Statens Serum Institut er i fuld gang med at finde frem til, hvordan man mest effektivt kan bruge GS1’s systemer til at inddæmme fødevarer, der ikke er gode for os. Det kunne være et inficeret hindbær.

10

LINK 2022

GS1

TEKST:

CASPER

1

HINDSE

Indsamling Hvis maveonder hos flere forbrugere melder sig, begynder alarmklokkerne at ringe på Statens Serum Institut. Har de ramte danskere været ude at rejse og muligvis taget sygdom med hjem? Eller har de måske alle sammen spist noget, der gjorde dem syge? I dette tilfælde arbejdes der hurtigt med spørgeskemaer, og så undersøger Statens Serum Institut også i nogle tilfælde, hvad de syge har købt.

2

Analyse Herfra står den så på analyse, analyse, analyse. Forskerne udskiller ved hjælp af statistik de varer, som de syge har indkøbt oftere end raske forbrugere, og her er det, at GS1 kan komme til at spille en afgørende rolle. For kombinerer man forskernes arbejde med stregkodesystemet, kan man hurtigere automatisere processen ved at samle data i systemet. Således finder man langt mere effektivt frem til den inficerede fødevare. Men her slutter detektivarbejdet imidlertid ikke. For eftersom hindbær jo ikke er en vare, der kun findes i grøntafdelingen eller på frost i køleboksen, men også kan optræde i bearbejdede varer, kan GS1-systemet igen være nyttigt.

Især i mere vanskelige tilfælde, hvor det viser sig ikke bare at være ét produkt, men flere produkter, der indeholder den ingrediens, som er sygdomsfremkaldende.

3

Afgrænsning I L LU S T R AT I O N :

Ved at sammenholde de syges kvitteringer med stregkodernes informationer om holdbarhed er det muligt at afgrænse det tidsrum, de ramte har indtaget det inficerede produkt. Sporer man sig via kvitteringer og stregkoder frem til, at synderen må være inficerede hindbær, vil man gerne undgå at skulle tilbagekalde alle hindbær. Her kan stregkoden hjælpe med at afgrænse tilbagekaldelsen. GS1-stregkoderne kan nemlig også bidrage i forhold til, hvor de inficerede hindbær er endt. Inden for en overskuelig fremtid vil det tilmed være muligt at være langt mere specifik i nedslaget, inden man kontakter de mennesker, som muligvis har haft dårlige bær med hjem fra indkøbsturen. Dermed bliver der i lige så høj grad tale om forebyggelse som om afgrænsning.

4

ERIK

NYLUND

Forbrugeren Forventningen er, at systemet og forskningen inden for kort tid vil kunne spille endnu bedre sammen. Man vil således kunne bruge afgrænsningen virkelig specifikt. En vares batchnummer vil nemlig advare forbrugere, der har købt lige netop de inficerede hindbær. I stedet for at trække et helt sortiment af hindbær og deres aflæggere tilbage, vil man kunne advare lige præcis dem, der har købt de dårlige bær, og altså effektivt kunne inddæmme problemet. Dermed kan man begrænse omfanget af tilbagekaldelser, opklare udbrud hurtigere og tilmed minimere madspild.

GS1

Sundhed

Statens Serum Institut har skabt hjemmesiden mineindkob.dk, hvor man kan give sine kvitteringer videre til forskere, så der kan forskes i sammenhængen mellem vores sundhed, og hvad vi køber.

Det kan for eksempel føre til markant større viden om, hvilke tilsætningsstoffer der øger risikoen for sygdom, og hvilke der er ufarlige. Og ikke mindst vil det formentlig føre til bedre viden om sammenhængen mellem kost og nogle af de sygdomme, som vi i dag ikke ved hvorfor opstår eller forværres.

Kilde: Frederik Trier Møller, afdelingslæge og ph.d. i infektionsepidemiologi og forebyggelse, Statens Serum Institut.

11

Det særligt smarte ved, at Statens Serum Institut kan indsamle data via GS1, er, at den samlede viden bliver effektiviseret. Det betyder bedre sundhed for alle, men også en besparelse for både producent og detailkæde. Alt i alt skaber det større tryghed for den sælgende og for den købende part.

Forskning

LINK 2022

6

5

NYE VEJE GS1

DRØMMEN ER, AT FLERE SKAL SPISE SUNDERE

TEKST:

JANNICK

HINDSE

BØRLUM

12

LINK 2022

FOTO:

CASPER

Da Lasse Skjønning Andersen for godt 10 år siden åbnede en lille grødrestaurant i gadeniveau, havde han aldrig forestillet sig, hvilken dundrende succes han iværksatte. I dag har han skabt et nyt blik på, hvad grød kan være, og har åbnet flere restauranter. Nu går turen så ind i detailbranchen med store visioner, men også med et behov for hjælp.

GS1

LINK 2022

13

Lasse Skjønning Andersen holder stadig mest til i den oprindelige GRØD-butik på Jægersborggade i København, men han udvider også madimperiet år for år.

LINK 2022

GS1

X X X ENM YN E EV OERJDE X X X

D

e tænkte ikke på, om muren var bærende eller ej. Lasse Skjønning Andersen og hans venner ville sådan set bare skabe mere plads i det lille trykkeri i Jægersborggade på Nørrebro i København. Lokalet var lejet og skulle nu bygges om til verdens første grødbar. Vennerne var glade for at have fået Lasse hjem til Danmark igen. Han var i starten af 20’erne og netop droppet officielt ud af en musisk bacheloruddannelse i London. Nu stod de så altså her og hamrede løs på en væg, mens tankerne fløj om ørerne på Lasse Skjønning Andersen. Hans familie var ikke begejstret for grødideen. Den eneste, der mente, at et iværksættereventyr lød spændende, var hans onkel.

Han havde så bare lige foreslået, at det dér grød vel kunne kombineres med sushi. Det vidste man jo i det mindste, at folk ville købe.

Mens murbrokkerne faldt af væggen, blev Lasse Skjønning Andersen og kompagni pludselig afbrudt i både slag- og tankestrøm.

En ingeniør bankede på ruden og trådte ind i de sænkede lokaler.

LASSE SKJØNNING ANDERSEN • Født 1989 i København.

• Fik passionen for grød i sine teenageår, da han gerne ville tabe sig og leve sundere.

• Studerede rytmisk musik i London, men droppede studierne til fordel for sin store passion.

• Startede verdens første grødbar på Nørrebro i København i 2011.

14

• Har udvidet konceptet igen og igen over de seneste 10 år. Satser for tiden hårdt på detailsalg.

• Har desuden udgivet kogebogen ’Grød’.

• Medlem af GS1 siden december 2020.

– Han spurgte os, om vi havde styr på afstivere og alle de beregninger, der skal til for at banke en bærende væg ned. Vi anede ikke, hvad han snakkede om, men jeg lyttede til ham, og vi stoppede med det samme, siger Lasse Skjønning Andersen her godt og vel 10 år senere og slår en stor latter op.

Ingen manual I dag er GRØD et mindre imperium på det danske madmarked. Lasse Skjønning Andersen har åbnet 10 butikker og en webshop, har fået sine produkter ud hos blandt andre 7-Eleven, Føtex samt Irma og har tilmed udgivet en kogebog om sin store passion. Mens han fortæller om vejen hertil, spiser han. Der er ikke et sekund at spilde for en travl iværksætter. Det er GRØDs egen ’Chicken Congee’, der nydes.

En asiatisk risgrød med økologisk kylling toppet med peanuts, koriander, soja, sesamolie og en smule forårsløg.

– Jeg var 21 år, da jeg startede GRØD, og jeg havde nærmest ikke haft et arbejde før. Der var ikke nogen i min familie eller i mit netværk, der var gået iværksættervejen. Min far er for eksempel professor i sociologi, og han prøver stadig at få mig til at tage en uddannelse, og derfor var det måske nok også mere held end forstand, at jeg kom i gang. Havde vi brudt den væg ned, var vi formentlig aldrig kommet videre, for så havde jeg jo skyldt virkelig mange penge væk, siger han og forklarer, at han nu tror, det har været en fordel for ham, at han ikke havde brugt mange år på de selvstændiges skolebænk, inden han gik i gang med sit grødprojekt: – Der findes jo ikke en manual for at åbne en restaurant. Du kan sikkert lære alt muligt om Excel-

ark på handelshøjskolen, men at ombygge et gammelt trykkeri i Jægersborggade til en grødrestaurant er der altså ingen klare retningslinjer for.

Et sundere liv De fleste tænker nok først og fremmest på en smattet havreblanding med fedtet frugt eller noget sukker ovenpå, når de hører ordet ’grød’. Hvis ikke skyldes det formentlig, at de har været forbi en af Lasse Skjønning Andersens restauranter eller har hældt kogende vandt på de elegante instantportioner, som kan købes med GRØDs signatur rundtomkring.

– Jeg startede også selv med havregrød. Rigtig meget havregrød faktisk, siger Lasse Skjønning Andersen og kører hånden igennem det kortklippede hår, mens han fortæller, at grødinteressen begyndte, da han besluttede sig for at lægge sit liv om. Som 15-årig blev han nappet af politiet, mens han malede graffiti. Efter et par samtaler med spejlet derhjemme senere var det kosten, som var nemmest at ændre.

– Jeg var doven og vejede for meget, og jeg besluttede, at et fysisk sundt liv skulle forandre mig.

Grød lød enkelt og nærende, men det viste sig også hurtigt at være kedeligt. Når du som teenager står og koger selv, bliver grøden ret hurtigt udkogt og klæg, men stille og roligt begyndte jeg at eksperimentere med smagene. Grød blev en helt særlig passion for mig, siger han og lader mundvigene søge op mod øreflipperne: – Jeg tabte mig og fik det bedre.

Derfor blev jeg mere og mere afhængig af at udforske grød.

Jeg læste om grødens historie og smagte mig i alle mulige retninger.

På en måde lavede jeg min egen lille grøduddannelse. Absolut

ingen på min egen alder kunne relatere til det, men jeg var virkelig glad for det, jeg lærte.

Vil ændre madkulturen

GS1 LINK 2022

Ekstraordinær eksperthjælp Coronakrisen ramte nemlig en driftig type som Lasse Skjønning Andersen hårdt rent forretningsmæssigt.

Nedlukningerne af Danmark fik

15

– GRØD SKAL IKKE KUN VÆRE ET HIPSTERPRODUKT I STORBYEN, MEN DERIMOD NOGET SUNDT OG NÆRENDE TIL ALLE MENNESKER. NÅR DRØMMEN ER, AT FLERE SKAL SPISE SUNDERE, SKAL GRØDEN OGSÅ UD TIL SÅ MANGE SOM MULIGT

Passionen har siddet i ham lige siden. Han når nærmest ikke at spise af sin dampende frokost, fordi det ene ord tager det næste.

– I flere fattige lande er grød stadig en afgørende del af befolkningens kost og ernæring, men i vores vestlige verden har vi fået et andet fokus. Et kødfokus.

Og det er så her, jeg forsøger at minde os alle sammen om, at grød kan være meget mere end klæg og klistret. Det er nemlig både sundt og virkelig nærende, siger han og betoner, at det lige netop er det, der er hans mål – at grød igen bliver en fast bestanddel af vores madkultur: – Det har været helt naturligt for mig at udvide med flere forretninger i høj fart, og vi åbnede derfor også hurtigt restaurant nummer to i Torvehallerne. Det har aldrig været min drøm at være én, der ejede en café eller restaurant, for min motivation har derimod fra dag ét været at få folk til at spise mere grød. Jeg tror simpelthen, at man får det bedre af det. Det har jeg nemlig selv fået, og for mig er drivkraften uden tvivl bevægelsen hen imod god grød og sundere mad. Jeg er ligeglad med, om det er mig, der ejer alle grødbutikker.

Jeg går mere op i, at verden spiser bedre.

– Der er en cirkulær tanke i, at vi moderne mennesker vender tilbage til mere bæredygtighed med bedre kost, der ikke belaster klimaet i lige så høj grad, som rigtig meget andet mad gør i dag, siger han så og retter sig op, da talen falder på de seneste tiltag fra GRØDs side.

NYE VEJE GS1 LINK 2022 16

– UDEN GS1 VILLE VI NOK IKKE HAVE KUNNET REALISERE DETAILPROJEKTET I DET TEMPO, VI HAR GJORT. DET VILLE HAVE VÆRET FOR BØVLET, HVIS DER IKKE HAVDE VÆRET EKSPERTHJÆLP AT HENTE.

Q&A

moderne, at det forholder sig sådan, frem for at man skal ringe til et konsulentbureau, som så kræver alt for mange penge af én.

Uden GS1 ville vi nok ikke have kunnet realisere detailprojektet i det tempo, vi har gjort. Det ville have været for bøvlet, hvis der ikke havde været eksperthjælp at hente.

B æ re dy gt ig he d

På vej ud i verden Kirsten Vestergaard Hansen, folkeskolelærer i Læringshuset

Hvordan arbejder du i din folkeskoleklasse med bæredygtighed?

– Vi har lige haft et projekt med et 7.-klassehold i madkundskab. Her har vi talt om, hvordan vi kan passe på vores jord, så den ikke tager skade.

Det handler blandt andet om klimavenlige retter. Altså vi har fokus på, hvilken mad der ikke udleder så mange drivhusgasser.

I den forbindelse har vi fokuseret meget på at finde løsninger i forhold til madspild. Det er der kommet en masse spændende retter ud af, hvor man eksempelvis kan genbruge tørt og trist brød. Eleverne fandt også hurtigt frem til, hvor meget man kan få ud af rodfrugter. Vi tog toppen af rodfrugterne, fordi man kan gendyrke mange grøntsagsrester.

Persillerødder er særligt gode, og det betyder både færre indkøb i hverdagen og ikke mindst mindre transport i forhold til produktion.

Hvordan har I fået hjælp fra GS1?

Hvorfor er det vigtigt med denne funktion i dagligdagen?

– Når alle elever har ’No Waste’-appen på deres smartphone og bruger den aktivt, lærer de om, hvordan vi kan sikre en bæredygtig fremtid.

Som skole har vi en drøm om, at man skal vide mere om de varer, man køber, for så bliver kampen mod madspild en naturlig del af hverdagen. Folkeskolen skal være almendannende, og heri ligger også noget teknologiforståelse. Børn og unge skal kunne bruge og forstå teknologierne, og her er arbejdet med apps, madspild og sundhed kun en fordel. Hvis man ved, hvad man putter i munden, lærer man også noget om sig selv. Stregkoderne kan altså hjælpe med forståelsen af andet og mere end mad.

17

– GS1 har flere gange deltaget i vores undervisningsprojekter. De har for eksempel hjulpet med 2D-stregkoder, der kan rumme mere info end almindelige stregkoder. Vi har brugt ’No

Waste’-appen, som vi fik anbefalet af GS1. Appen kan fortælle om den råvare, du har købt. Du scanner råvaren ind, og så kommer der en masse information frem. Det smarte er, at man med 2D-stregkoden kan få mere information end med den normale stregkode. I appen findes der efter scanning blandt andet et estimat af, hvornår varen udløber.

LINK 2022

Lasse Skjønning Andersen er nu ikke en mand, der lægger planer mange år ud i fremtiden. Han samler nærmere et hold omkring sig og banker en mur ned, hvis han brænder for et projekt. Og det gør han, når talen falder på GRØD. Men han er også blevet bedre til at lytte til folk, der ved mere, end han gør, om noget helt specifikt.

Alligevel har han nu stadig masser af drømme om, hvad GRØD skal vokse op og blive til, når det lille madmekka har eksisteret i yderligere 10 år.

– Målet er at få GRØD ud i hele verden. Om lidt åbner vi en restaurant i Oslo, og det glæder jeg mig helt vildt meget til. Herefter drømmer jeg om, at vi kan have restauranter i fem internationale storbyer i løbet af nogle år, men vi lægger lige ud med Norge og ser, hvordan det går, siger han og napper en mundfuld af den rygende grød, inden han konstaterer: – Helt ærligt så planlægger jeg ikke alt for meget, for jeg synes, det bliver lidt for abstrakt med langsigtede planer. Lige nu har vi en strategi om, at GRØD i 2024 gerne skal kunne ligestilles i forhold til restaurant og detaildel.

Det er ikke sikkert, at vi når en 50-50-fordeling, for vi skal finde den rette synergi, men helt generelt håber jeg bare, at vi om 10 år er et internationalt brand. Jeg vil gerne stjæle en masse McDonald’skunder, så vi alle sammen kan begynde at leve lidt sundere.

GS1

ham til at tænke i baner, han på sin vis havde tænkt i før, men som han endnu ikke havde gennemført.

– Jeg har haft så travlt med at bygge butikker op, at detailideen har været sat lidt på pause.

Selvom vi allerede i 2013 begyndte at sælge instantgrød i 7-Eleven, har detaildelen stået stille. Indtil nu. Erkendelsen er, at vi må satse mere i den retning, men det er en svær mekanisme at få greb om.

Detailsalg er noget helt, helt andet end at lave grød i restauranter. Der er kæmpemæssig forskel på, at du møder en gæst, der bestiller en portion grød, og så at fremstille et produkt, som står på en hylde med mange tusind andre varenumre.

I restaurationsbranchen handler det ofte om personlighed og kreativitet. Detailhandlen ser ofte verden gennem et Excel-ark.

Lige netop her har han været overordentlig glad for den hjælp og bistand, GS1 har ydet.

– Coronapandemien har fremprovokeret, at vi har fået sat turbo på detaildelen, men det er også nødvendigt, synes jeg. Grød skal ikke kun være et hipsterprodukt i storbyen, men derimod noget sundt og nærende til alle mennesker. Når drømmen er, at flere skal spise sundere, skal grøden også ud til så mange som muligt. Derfor er detaildelen jo virkelig vigtig, men jeg mødte helt ærligt en mur af kompleksitet og ny viden, da jeg skulle sætte mig ind i, hvordan vi udvidede på den her front. Heldigvis hjalp GS1 mig virkelig meget, siger han og fortæller, hvordan han fik et privat onlinekursus om stregkoder på Zoom. Var der noget, han ikke kunne finde ud af, fandt han smartphonen frem fra lommen og ringede, så der eksempelvis hurtigt og effektivt kunne oprettes produkter i systemet.

– Det var fedt at blive mødt af pragmatisme og forståelse. Jeg er virkelig overrasket over, at der er en brugerejet nonprofitorganisation, som kan hjælpe. Det er dejligt

HVORDAN SAMARBEJDER DU MED GS1 I HVERDAGEN?

D E N K LO G E F R E M T I D

En dag vil du tale til dit køleskab – og det vil svare Om få år vil data i stregkoden på dine madvarer for eksempel kunne fortælle dig, hvilke fødevarer du skal skynde dig at bruge. Det betyder, at du kan reducere madspild og spare CO2. Vi ser på, hvad du kan forvente dig af fremtidens køleskab.

TEKST:

KAREN

GAHRN

18

LINK 2022

GS1

Hvis dit køleskab skal blive klogere, kræver det, at informationerne bliver ’fanget’. Det kan gøres på tre måder: En vægt kan aflæse, hvor meget en vare vejer. Et kamera eller en scanner kan genkende varen og for eksempel aflæse en stregkode.

Endelig kan man indtaste oplysninger – eller endnu nemmere: tale til sin enhed. Allerede i dag taler svenske førskolebørn med appen Laiban og bruger den eksempelvis til at tælle, hvor meget der bliver smidt ud i svenske skolekantiner.

Når du vender hjem fra butikken, tjekker du dine varer ind – eller måske er det allerede sket i butikken, hvis du har brugt en app til betaling. Det giver overblik over, hvad du har i dit køleskab, og hvornår det er nødvendigt at handle igen.

I L LU S T R AT I O N :

ERIK

NYLUND

En fremtidig adgang til flere databaser vil kunne gøre dit køleskab dygtigere til at fremtrylle opskrifter baseret på data om smagsstoffer i fødevarerne. Måske endog tilpasset lige præcis din smag. Ligesom diætister og kostvejledere vil kunne give anbefalinger om specifikke produkter, der vil være velegnede til dig.

Den klassiske stregkode (1D-stregkoden) består af et stregkodesymbol og et identifikationsnummer kaldet GTIN. Den anvendes til identifikation af detailenheder, salgskolli og paller, og du kender den fra de varer, du blandt andet køber i supermarkedet.

1D

Med den næste generation af stregkoder vil det være muligt at få viden om en vares udløbsdato. Man vil kunne tage højde for, at nogle varer er mindre holdbare end andre. Lettere fordærvelige varer er ’kun holdbare til’ en bestemt dato, mens andre varer er ’bedst før’, men kan holde længere. Du kan se, hvilke varer i køleskabet du skal bruge først, og få opskrifter på retter, der bruger de madvarer, der har udløbsdato først.

Fremtidens stregkode er en 2D-stregkode/ datamatrix, som primært er udbredt i sundhedssektoren, men også bruges enkelte steder i dagligvarehandlen. 2D-stregkoden kan kun scannes med en imagescanner. Den kan indeholde mange flere informationer end den klassiske 1D-stregkode og kan læses af telefoner og apps.

2D

Informationerne i stregkoden om ingredienser i en vare kan bruges til at udregne næringsværdi, og eksempelvis hvor mange kalorier familien indtager.

GS1 LINK 2022

Med data kan du få oplysninger om, hvor meget CO2 en vare ’koster’, hvad enten du spiser den – eller ender med at smide den ud.

Allerede i dag vil du fra en butik kunne tjekke, hvad du har stående hjemme i køleskabet, og om det nu kan betale sig for dig at hoppe på det tilbud, der er i butikken den dag.

19

Du kan også spore dit madspild – og du kan sammenligne med hele samfundets madspild og få en fornemmelse af, at det nytter. Eller man kan forestille sig konkurrencer mellem venner eller måske mellem byer eller landsdele om at spare mest mulig CO2. Det kræver bare, at data er tilgængelige, bliver udvekslet og ’fanget’.

Kilde: Bent Egberg Mikkelsen, professor, Københavns Universitet.

Grundlægger af FoodData4Good & Young Minds Lab.

V E L B E VA R E D E H E M M E L I G H E D E R

5 ting, der er værd at vide Nogle tror fortsat, at GS1 er en virksomhed, som fremstiller tyverialarmer, og ved ikke, at det er organisationen bag stregkoden. GS1 er i fornemt selskab blandt verdens velbevarede hemmeligheder. Her ser vi på fem af dem.

TEKST:

ALINA

Skuespilleren bag bluetooth

JENSEN

TEKNOLOGI

Bee Manden, der reddede verden – ved at gøre ingenting

GS1

HISTORIE

Verdens største vandfald

20

LINK 2022

GEOGRAFI Måske har du klikket løs med kameraet i Venezuela eller måbet over de ekstreme vandmængder på den amerikanskcanadiske grænse. Men verdens største vandfald er det slet ikke muligt at fotografere. Det findes nemlig under havets overflade i Danmarkstrædet mellem Grønland og Island. Her ligger Grønlandspumpen, som er tre gange større end Angel Falls med en vandgennemstrømning, der er 2.000 gange voldsommere end Niagara Falls’.

Når det kolde, tunge vand fra den nordlige havstrøm møder de varmere temperaturer fra Irmingerhavet, synker det kolde vand ned langs en gigantisk hældning i havbunden med en gennemstrømning på over 3,5 millioner kubikmeter i sekundet. Prøv at tænke over det et øjeblik – og imens er der strømmet over syv millioner kubikmeter vand igennem.

Måske er det verdenshistoriens vigtigste ikkehandling. Udført af russiske Stanislav Jevgrafovitj Petrov. Det har nok været en rigtig mandagsvagt for den 43-årige oberstløjtnant, som den 26. september 1983 vikarierede for den regulært ansvarlige, da de sovjetiske alarmer pludselig lød i forsvarsbunkeren. Det satellitbaserede advarselssystem meldte om et amerikansk missilangreb, og det blev nu Petrovs ansvar på få minutter at beslutte, om han skulle følge proceduren og rapportere angrebet til sin overordnede med risiko for et raskt modangreb, som kunne være blevet starten på en ny verdenskrig. Det må have krævet is i maven at gå imod den procedure, han selv havde været med til at forfatte, og konkludere, at der måtte være tale om en fejl. Og det må ligeledes have været en stor lettelse, da det viste sig, at han havde ret. Der var sket en teknisk fejl i det sovjetiske advarselssystem, og selvom Petrovs ræsonnement måske har reddet millioner af menneskeliv, var det først i 1998, at russeren blev offentligt anerkendt – for ikke at reagere.

p!

Et globalt system ERHVERV Når du og flere milliarder andre mennesker står i verdens supermarkeder foran et bippende kasseapparat, tænker du måske ikke over, hvem der har gjort det muligt, at kassemedarbejderne så hurtigt får aflæst prisen. Og du tænker måske heller ikke over, at din snackpeber er en del af et globalt system, der hænger sammen gennem én organisation.

GS1 står bag de data, som sikrer varernes fri vandring på tværs af verden gennem noget så enkelt som en række af tal, der gør, at verdens produkter kan genkendes, hvor end de lander.

Men det globale unikke identifikationsnummer, GTIN (Global Trade Item Number), handler om mere end snackpebre, for GTIN bruges eksempelvis også af alverdens sundhedsvæsener i behandlingen af mennesker, og her er GTINsystemerne i konstant udvikling for at skabe de bedst mulige informationsforhold for medicin og nødhjælp verden over.

Den østrigske skuespillerinde og glamourmodel Hedy Lamarr er kendt for et billedskønt ansigt, 32 film og seks eksmænd – og måske af nogle for et par mislykkede comebacks og to anklager for butikstyveri. Men hvad de færreste ved, er, at Hedy Lamarr brugte sin fritid på opfindelser eller det, som hendes ekskæreste Howard H ­ ughes kaldte ’thinkering hobbies’. I samarbejde med en bekendt udarbejdede hun forløberen til spread-spectrum-kommunikation, som senere er brugt til udviklingen af wi-fi, bluetooth og trådløs teknologi. Opfindelsen var egentlig tænkt som et design til fjernstyring af torpedoer, der skiftede mellem 88 frekvenser og dermed ikke kunne blokeres af en fjende. Opfinderduoen patenterede designet i 1942, men teknologien kunne endnu ikke følge med, så det var først i 1962, at den amerikanske flåde brugte ideen i blokaden mod Cuba, og langt senere, at det patenterede design blev videreudviklet til nutidens trådløse teknologi.

Kilder: videnskab.dk, wikipedia.org, PBS News Hour, earthsky.org, vox.com, hopkinsmedicine.org, smithsonianmag.com, GS1 med flere.

Fotos: Shutterstock, Wikipedia.

En af medicinens vigtigste (og mest uvidende) bidragydere MEDICIN En fattig afroamerikaner fik i 1951 konstateret en aggressiv kræftsygdom i livmoderhalsen og blev indlagt på det eneste hospital, som på det tidspunkt tog imod afroamerikanske patienter, Johns Hopkins Hospital i Baltimore. Her tog lægerne prøver af hendes livmoder og opdagede, at Henrietta Lacks’ celler var usædvanligt levedygtige. De resistente celler blev dyrket og sendt til alverdens laboratorier og har siden været grundlaget for udvikling af blandt andet poliovaccinen, HPV-vaccinen og kunstig befrugtning. Selv fik Henrietta Lacks ikke andet ud af de såkaldte HeLa-celler end en alt for tidlig død og de fire initialer. Der skulle gå over 20 år, før hendes efterladte fandt ud af deres mors bidrag til verdenshistorien. Og det gjorde de kun, fordi forskere ønskede blodprøver til yderligere udforskning af deres gener. Først i 1996 fik Henrietta Lacks officiel anerkendelse for sit (uvidende) bidrag til den medicinske forskning.

TEKST:

CASPER

HINDSE

H V O R F O R E R VÆ K S T V I G T I G T ?

GS1

Verdens vækst skal gentænkes – men hvordan?

LINK 2022 21

At skabe vækst har været en del af grundlaget for GS1 siden stregkodens fødsel, og i dag er bæredygtig vækst en vigtig del af GS1’s grundlag og formål. Men hvordan når vi som samfund frem til en mere bæredygtig model? Det giver seks meningsdannere deres bud på her.

H V O R F O R E R VÆ K S T V I G T I G T ?

Personligt er jeg bange for, at vi nok først forstår, hvor verden er på vej hen, den dag et land, der minder om Danmark, bryder sammen.

Anders Morgenthaler ➝

GS1

Tegner og instruktør

22

LINK 2022

Hvorfor er vækst vigtigt?

Det er væksten også kun, hvis den bliver gentænkt. For i dag er der alt for mange, som er helt fastlåste i begrebet.

Højrefløjen mener, at den økonomiske vækst er måden, vi overlever som civilisation på, mens venstrefløjen råber op om, at vækst er det værste. De to modpoler er svære at kombinere, men her mener jeg så, at vækst skal have den betydning, at vores ressourcer skal cirkulere. I øjeblikket ser vi de første konturer af en forsyningskrise, der vil blive udfoldet i en ekstrem grad over de kommende år. Derfor er det også nu, vi skal gentænke væksten og forstå, at alt skal kunne genbruges. Vi har talt om det som buzzword længe, men meget få forretninger lever i virkeligheden efter sådanne principper. Hvis vi ikke begynder at tage det alvorligt, mister vi livskvalitet.

Har vi forstået, at vækstbegrebet ikke længere har økonomi som det væsentligste?

Hvad er god vækst?

Jeg tror, at doughnutmodellen er vejen frem. Den sikrer en bæredygtig økonomisk udvikling og skaber samtidig råderum for flest mennesker. Hvis du som virksomhed laver noget, der er dårligt for andre, er du ikke en del af fremtiden – og hvis du laver noget, der er dårligt for planeten, er du heller ikke en del af fremtidens bæredygtige vækst. Doughnutmodellen sikrer, at du ikke misbruger hverken mennesker eller ressourcer. Du kan selvfølgelig have udsving, men du kan kun vækste ud fra de ressourcer, kloden har. Det er fremtiden, vi taler om. I klassisk vækst tænker man på, at det hele bare skal maksimeres, men nu skal det være det cirkulære, der er det bærende princip.

Jeg tror ikke, at folk forstår det her, før en stor gruppe af mennesker gør oprør. Eksempelvis ejer 22 af de rigeste mænd i Sydafrika lige så meget, som alle kvinder i hele Afrika gør. Holder du det op imod det gældssystem, vi har i verden i dag, har du opskriften på revolution. Heldigvis findes der også milliardærer, som taler om, at de hellere må betale skat, for ellers ender vi i et globalt sammenbrud. Personligt er jeg bange for, at vi nok først forstår, hvor verden er på vej hen, den dag et land, der minder om Danmark, bryder sammen.

Connie Hedegaard Forhenværende klimakommissær i EU og i dag bestyrelsesformand i den grønne tænketank Concito

➝ Har vi forstået, at vækstbegrebet ikke længere har økonomi som det væsentligste?

Hvorfor er vækst egentlig vigtigt?

Hovedsageligt på grund af den økonomiske model, vi har. Vækst er jo det, der holder hjulene i gang, som den gamle floskel siger. Det interessante er så, om vi lige nu og her kan redefinere vores idé om, hvad vækst egentlig er. Vi har hver især mange ønsker til, hvad der kan leveres af samfundet, og historisk har den økonomiske vækst været en kæmpemæssig drivkraft for, at mennesker har kunnet få et bedre liv.

Spørgsmålet er så bare, hvilken vækst vi skal fokusere på fremover, hvis klodens befolkning skal blive ved med at fastholde en tilværelse, der går i den rigtige retning.

Hvad er god vækst?

Vi må indregne natur, miljø og klima som de allermest afgørende parametre, når vi taler om vækst. Vi kan ikke længere undgå at tænke i cirkulær økonomi, for vi kan nu tydeligt se, at verdens ressourcer ikke er uudtømmelige. For det brede flertal er dette en relativt ny erkendelse, men vi må handle på den, inden det er for sent at gøre noget. Jeg tror ikke, at vi partout skal indstille os på at leve et ringere liv eller at have færre penge. Vi skal bare leve og tænke på en anden måde, end vi har gjort i de seneste årtier. I den henseende er vækst også et moralsk spørgsmål: Er det i orden, at vi bliver ved med at producere flere og flere ting, eller burde vi eksempelvis vækste i oplevelser og kulturelle tiltag i stedet?

Det kan jo også skabe arbejdspladser.

Stadig flere forstår det, men vi mangler helt generelt at omsætte det til handling. I traditionelle økonomkredse har det taget for lang tid at sætte diskussionen om alternative sider af vækst i gang, men nye modeller og nye måder at måle for eksempel BNP på bør fremover være selvfølgeligt i ethvert finansministerium. Det begynder heldigvis stille og roligt at trænge ind i verdens større finansielle systemer, for de er med på, at vi skal arbejde med sociale og miljømæssige hensyn. Verden er i en overgangsperiode, hvor flere og flere finder ud af, at fine ord fra politikerne ikke er nok. I stedet må vi alle tænke på en ny måde. Vi er heldigvis ved at forstå, at vi skal investere grønt i stedet for sort.

GS1 LINK 2022

Burde vi eksempelvis vækste i oplevelser og kulturelle tiltag i stedet? Det kan jo også skabe arbejdspladser.

23

H V O R F O R E R VÆ K S T V I G T I G T ?

Har vi forstået, at vækstbegrebet ikke længere har økonomi som det væsentligste?

Anja Philip Forbrugerrådet Tænk

➝ Hvorfor er vækst egentlig vigtigt?

I vores undersøgelser kan vi se, at der er et flertal, som gerne vil træffe nogle mere bæredygtige valg. Væksten skal derfor fremover ses i et etisk lys, for priserne skal afspejle alle de samfundsmæssige omkostninger. De billigste produkter er ofte dem, der er produceret mindst bæredygtigt, mens det er dyrere at købe det mest bæredygtige.

Dette skal vendes om, hvis væksten skal være en parameter, vi kan sigte efter i fremtiden. Der bør lægges en CO2-afgift på varerne, for på den måde bliver vi sat på en kurs, der hænger bedre sammen. Hvis det kan betale sig for virksomhederne at lægge produktionen om, kan man ændre forbrugernes adfærdsmønstre. Bolig, mad, tøj og transport skal gentænkes, så vi vækster på den rigtige måde. Den kollektive transport skal optimeres, men vi skal også overveje, om vi kan cykle eller gå i stedet, ligesom politikerne skal sørge for, at infrastrukturen er i orden, så vi har gode alternativer. Samtidig er det afgørende, at hver enkelt borger og for eksempel pensionskasserne investerer i produkter, der kan skabe en etisk og bæredygtig verden. Det kunne være ved at placere pensionen i bæredygtige initiativer.

24

LINK 2022

GS1

Det, der skal vækste, er vores bæredygtige forbrug, og spørgsmålet er – set fra mit skrivebord – om vækst egentlig er så vigtigt, som vi gør det til.

Det vigtige er nok nærmere, at vi får et forbrug, der ikke overforbruger, men tværtimod kommer i balance. Vi kan se, at danskerne rigtig gerne vil kunne træffe nogle mere bæredygtige valg i deres dagligdag, men de synes samtidig, at det er svært. Hvis vi skal kunne lykkes, skal det være nemmere at gennemskue, hvad det rigtige valg er.

Hvad er god vækst?

Jeg tror, det er ved at gå op for os, at fremtidens vækst er noget helt andet end blot en snak om penge. Hvert år er der en dato for, hvornår vi har brugt Jordens ressourcer, og den falder desværre tidligere og tidligere på året i den vestlige verden. Vi forbruger på bekostning af alle andre steder i verden, men det lader til, at vi stille og roligt er ved at finde ud af, at det ikke går. Vi danskere er nogle af dem, der har det mest belastende forbrug, så vi bliver nødt til at forbruge på en anden måde. Politikere skal derfor sikre de rammevilkår, der gør det muligt for os forbrugere at træffe de gode og mere bæredygtige valg og eksempelvis kunne recirkulere vores ressourcer. Du og jeg kan her og nu kigge på vores daglige handlinger. Vi kan skære ned på mængden af kød, vores tøjspild og energiforbrug, skrue op for de lokalproducerede og økologiske råvarer og spise flere bælgfrugter. Vi må alle begynde at tænke og gøre tingene på nye måder for vores fælles fremtid.

I vores undersøgelser kan vi se, at der er et flertal, som gerne vil træffe nogle mere bæredygtige valg.

Væksten skal derfor fremover ses i et etisk lys, for priserne skal afspejle alle de samfundsmæssige omkostninger.

Tag nu bare misinformation på internettet. Her må du vækste i tillid til kilder og bekæmpe trolling med værdier frem for med tilførsel af penge alene.

GS1

Vincent Hendricks Filosofiprofessor og debattør

➝

Har vi forstået, at vækstbegrebet ikke længere har økonomi som det væsentligste?

Hvorfor er vækst egentlig vigtigt?

Hvordan – hvad er god vækst?

25

Fremtidens vækst kommer blandt andet til at handle om tillid, ansvarlighed og respekt. Tag nu bare begrebet ’ansvar’. I dag har virksomheder et socialt ansvar, som bliver mere og mere tydeligt. De har et kodeks, der handler om bæredygtighed og medarbejdertilfredshed. I Danmark har vi samtidig et tillidsmål, og vi er verdensmestre i tillid til autoriteter. Coronakrisen har kun tydeliggjort, at tillid og ansvar er afgørende parametre for, om et samfund kan hænge sammen. Vores statsminister talte i halvandet år om ’samfundssind’. Det var der en god grund til, for hvis vi ikke havde haft det, var vi ikke kommet så godt igennem de to nedlukninger, som vi gjorde, og som vi muligvis gør fremadrettet, hvis det bliver nødvendigt at lukke ned igen.

Fremtidens vækst handler i højere grad om de bløde værdier frem for alene de hårde. Vi skal vækste på en ny måde for at klare de globale udfordringer.

LINK 2022

Vækst holder samfundet i gang. I mange år har vi talt om vækst som noget, der har med penge og rigdom at gøre, men sådan kan vi ikke længere alene tænke. De kommende års vigtige vækst skal måles på helt andre parametre. Det skyldes, at vi står over for udfordringer, som penge ikke nødvendigvis kan løse. Vores samfund og forestillinger om vækst skal derfor gentænkes.

Vi er heldigvis ved at forstå det. Den monetære vækst lullede os længe i søvn, fordi den nemmeste måde at måle optur på er ved at se på kontoen.

Flere penge betyder som regel mere status og højere velfærd, men hvis vi skal nå FN’s verdensmål, bliver det ikke udelukkende med fokus på økonomisk vækst. Det bliver med en forståelse af, at verden ikke kan buse sådan frem, som den har gjort i de seneste årtier alene med kapitalforøgelse for øje. Vi må skabe en fælles forståelse af problemerne og i samarbejde kæmpe for at løse dem. Tag nu bare misinformation på internettet. Her må du vækste i tillid til kilder og bekæmpe trolling med værdier frem for med tilførsel af penge alene. Ellers knækker debatten og dermed samfundet over i fløje, der ikke lever i den samme eller slet og ret i den egentlige virkelighed.

GS1

H V O R F O R E R VÆ K S T V I G T I G T ?

Fremtiden handler mere om transparens end om økonomi.

Vi vil gerne kunne regne ud, hvordan tingene hænger sammen.

Vi vækster i virkeligheden i det lokale og i nærhed på en anden måde, end vi gjorde for bare et par år siden.

Christiane Vejlø CEO og digital trendanalytiker hos Elektronista Media

➝

26

LINK 2022

Hvorfor er vækst egentlig vigtigt?

Vækst er mange ting, men i årtier har man defineret det ud fra økonomi og effektivisering. Det er der gode argumenter for at gøre, fordi det driver samfundet fremad, men det er også hæmmende for diskussionen af, hvilket samfund vi gerne vil have. Vækst kan nemlig være virkelig mange ting, og i øjeblikket er der helt klart ved at ske et skifte. Vi begynder at måle på mere og mere kvalitative parametre frem for på økonomiske. Trivsel på arbejdspladsen og en virksomheds bidrag til samfundet eller på klimafronten vægter efterhånden højt. Derfor er økonomi og forbrug en ret gammeldags måde at tænke vækst på, da vækst sådan set bare handler om, at der skal blive mere af noget specifikt. Uanset hvad det så end er, der kan være vigtigt for os.

Hvad er god vækst?

De fleste trends peger i retning af, at forbrugere og medarbejdere er mere interesserede i de virksomheder, der tager et socialt ansvar, end i dem, der blot vil vækste i kapital. Hvis en virksomhed i fremtiden skal kunne holde på de ansatte, skal den have et værdisæt, som medarbejderne kan læse sig ind i. I de her år er vi alle sammen i gang med at redefinere, hvad vores værdier er. Når en virksomhed derfor skal genopfinde mål og værdier, er det jo ikke noget, den skal gøre for at tjene penge, men derimod for at gøre verden til et bedre sted. Det kan moderne mennesker nemlig læse sig selv ind i, men man skal nu heller ikke være blind for, at medarbejder- og kundetilfredshed selvfølgelig samtidig skaber en form for økonomisk værdi i virksomheden.

Har vi forstået, at vækstbegrebet ikke længere har økonomi som det væsentligste?

Egentlig er det jo underligt, at vi tænker sådan om vækst. At vækst handler om penge, skyldes jo, at der bare er nogen, som har besluttet dette på et tidspunkt og fået trumfet det igennem. Lærebøger i købmandskab siger, at økonomisk vækst skal være rettesnoren for os, men lige nu ser vi så et skred hen imod, at vækst ikke skal handle om penge alene.

– Folk kan mærke, at verden er ved at forandre sig på både mikro- og makroniveau. Coronakrisen har gjort os opmærksomme på, at verden hænger mere sammen, end vi lige gik og troede. Derfor begynder vi at tænke mere lokalt, og det er jo kun godt for klimaet. Når vi sidder på en restaurant, vil vi gerne se, hvem der er i køkkenet, og det gør bestemt ikke noget, hvis råvarerne er lokale. Fremtiden handler på sin vis mere om transparens end om økonomi. Vi vil gerne kunne regne ud, hvordan tingene hænger sammen.

Vi vækster i virkeligheden i det lokale og i nærhed på en anden måde, end vi gjorde for bare et par år siden.

Kaspar Colling Nielsen Forfatter til blandt andet ’Mount København’ og ’Frelseren fra Hvidovre’

➝ Hvorfor er vækst egentlig vigtigt? Økonomisk vækst er det første, man tænker på, når talen falder på vækst.

I vores verdensbillede skal virksomheder helst vokse hele tiden, og hvis de ikke gør det, er forestillingen, at de hurtigt uddør. Alt skal udvide sig, og alt skal kunne sælges hele tiden, fordi det netop udvider mulighedsrummet.

Vækst i kapitalforstand er knyttet til almindelig menneskelig adfærd, fordi det modsatte af vækst er stagnation.

Som forfatter vil jeg jo også gerne have, at mit forfatterskab bliver større, og derfor strider det imod vores idé om virkeligheden, at man ikke hele tiden skal udvide og blive bedre. Det er jo den vej, man gerne vil.

Hvad er god vækst?

Der er i de senere år opstået en konsensus om, at vækst handler om den grønne omstilling, men det er jo bare, fordi bilproducenterne ikke tror, at de kan sælge noget, der ikke er grønt.

Heldigvis er det en god udvikling at fokusere på grøn vækst. I de kommende årtier skal vi have udbygget den grønne infrastruktur markant. Et samfund forandrer sig kun, når man udbygger dets infrastruktur, og nu skal der skabes et elektrisk netværk, hvilket samtidig skaber masser af muligheder, hvis politikerne tør. Stort set alt skal drives med el i fremtiden, så den gode vækst er altså grøn.

Det kan jeg helt ærligt ikke overskue.

Jeg har diskuteret det med flere af mine venner, men det er svært at få hold om. 95 procent af alle penge i verden bliver produceret af banker, og det sker for det meste på grund af, at folk optager boliglån. Boliglånene har været en maskine, som har været effektiv, men når boligmarkedet en dag stagnerer, må vi opfinde en anden maskine, vil jeg tro. Her er jeg overbevist om, at den grønne omstilling bliver helt afgørende.

Måske skal vi simpelthen tænke klima og miljø ind i vores valuta. Når vi i dag taler om bæredygtighed, ved vi jo ikke rigtig, hvad vi helt præcis taler om. Sat på spidsen er intet jo bæredygtigt, så længe noget andet er virkelig skadeligt.

Fremtiden består af nogle komponenter, der skal sættes sammen på ny, og lige nu og her er det svært at forestille sig hvordan – men jeg føler mig overbevist om, at det peger i den grønne omstillings retning.

GS1 LINK 2022

Det modsatte af vækst er stagnation. Som forfatter vil jeg jo også gerne have, at mit forfatterskab bliver større, og derfor strider det imod vores idé om virkeligheden, at man ikke hele tiden skal udvide og blive bedre.

Har vi forstået, at vækstbegrebet ikke længere har økonomi som det væsentligste?

27

1,7 MILLIARDER

FLASKER OG DÅSER BLEV INDSAMLET OG GENANVENDT I 2020.

SAMMENHÆNG

1

Flasken produceres og sælges til en drikkevareproducent, som fylder flasken, trykker en etiket med en GS1stregkode på og registrerer den hos Dansk Retursystem.

28

LINK 2022

GS1

DER UDLEDES 81 PROCENT MINDRE CO2 VED AT GENANVENDE EN PLASTFLASKE END VED AT FREMSTILLE EN NY. BESPARELSEN ER 95 PROCENT VED AT GENANVENDE EN ALUMINIUMSDÅSE.

TEKST:

KAREN

FLERE END 9 UD AF 10 FLASKER OG DÅSER MED PANT INDSAMLES, FOR 92 PROCENT KOMMER RETUR.

2

Flasken sælges til butikken, hvor en tørstig forbruger bliver fristet og lægger flasken i indkøbskurven. Stregkoden bruges, når forbrugeren betaler. Samtidig betales der pant for flasken.

GAHRN

Et unikt indsamlingssystem, som sparer C02 I Danmark indsamles 9 ud af 10 flasker, og det er enestående på verdensplan. Det lyder enkelt, men det er det ikke. Mærkning er med til at sikre, at systemet fungerer.

Vi har fulgt en lille tykmavet flaske.

64.000 TONS GLAS, PLAST OG METAL BLEV SENDT TIL GENANVENDELSE I 2020.

4

Når flasken er kørt gennem automaten, bliver den registreret på stregkode og sorteret ned i et kar (hvis det er plastflasker eller dåser) eller ud på et bord (hvis det er glasflasker).

I L LU S T R AT I O N :

5 3

NYLUND

Da alle flasker er registreret med stregkode i returautomaten, ved Dansk Retursystem, hvor mange flasker og dåser der er modtaget i returautomaten, og derfor også hvor mange der skal hentes.

6

Den tomme flaske bliver afleveret i Dansk Retursystems flaskeautomat. Her scannes stregkoden, pantmærket og flaskens form (for at hindre snyd med pantmærker).

ERIK

Hos de såkaldte oparbejdere smeltes aluminium, plast og glas om til nye dåser og flasker – og deres liv begynder forfra.

GS1

7

Chaufføren fra Dansk Retursystem henter karrene og kører dem til en af Dansk Retursystems to fabrikker, hvor flasker og dåser sorteres i hver sin materialetype (plast, aluminium og glas), inden de sendes til genbrug.

RETURPROCENTEN FOR PLASTFLASKER ER PÅ HELE 96 PROCENT. ALT INDSAMLET MATERIALE GENANVENDES.

I PANTSYSTEMET ER DER TILMELDT 39.330 PRODUKTER OG 1.380 PRODUCENTER OG IMPORTØRER SAMT 15.957 BUTIKKER, KONTORER OG RESTAURANTER.

Kilde: Dansk Retursystem, Dansk Retursystems årsrapport for 2020 og GS1.

29

Som dansker er det nemt at glemme, at Dansk Retursystem ved sin grundlæggelse var en af de første af sin slags i verden. Over to årtier senere er det stadig let at glemme, at et retursystem endnu ikke er at finde i mange af vores nabolande. GS1 Denmark mærker den stigende efterspørgsel efter systemer for returpant, når GS1’s søsterkontorer kontakter GS1 Denmark for viden og sparring. Eksempelvis har det tyrkiske miljøministerium bedt GS1 Turkey om at kortlægge, hvordan GS1-standarder understøtter retursystemet i Danmark, med henblik på at etablere et lignende system.

LINK 2022

Inspiration til udlandet

F R O N T LØ B E R GS1 LINK 2022 30

STREGKODER STYRKER PATIENTSIKKERHEDEN

GS1

FOTO:

HINDSE

ANDREAS

BANG

31

Stregkoder på alle instrumenter vil fremover optimere personalets dagligdag og ikke mindst patientsikkerheden i det danske sundhedsvæsen.

Kom med på en tur ind bag dørene på det nye Regionshospitalet Gødstrup, hvor man allerede har taget hul på fremtiden. Her samarbejder teknologi og personale om at sterilisere instrumenter til operationer.

CASPER

LINK 2022

TEKST:

F R O N T LØ B E R

Lasermærkningsmaskine, som indgraverer en stregkode på en saks.

Instrumenter pakkes i containere og er klar til at blive autoklaveret.

Der er maskiner til at vaske både vogne, containere og instrumenter.

GS1

Medicinsk udstyr sendes efter en operation til sterilcentralen, hvor hvert enkelt udstyr scannes ved modtagelse.

32

LINK 2022

D

et ikke bare ligner noget fra en sci-fi-film. Det er faktisk fremtiden, vi står midt i. I hvert fald fremtidens hospital. Regionshospitalet Gødstrup åbner for patienter i foråret 2022, og det med en teknologi, der kan få enhver fremtidsforsker til at rette frydefuldt på brillestellet. Her går standardisering og patientsikkerhed hånd i hånd.

– Det er en ny teknologisk tid, vi træder ind i med det nye hospital i Gødstrup, siger hospitalsdirektør Poul Michaelsen og forklarer, hvorfor man har valgt at investere i et nyt sterilflow: – I Gødstrup er operationsgang og sterilcentral placeret med flere hundrede meters afstand, og derfor mister vi en hel del nærhed. Men teknologien sørger så for, at flowet stadig er der, siger han.

Som noget nyt er hvert enkelt instrument mærket med en stregkode, det betyder, at man til enhver tid ved, hvor instrumentet befinder sig, og om det er blevet rengjort.

– Systemet kan regne ud, hvornår instrumenterne skal ind på operationsstuen, så flowet sikres. Når en operation er planlagt, kan det hurtigt ses på skærmen, om

instrumenterne kan nå at være klar. Den slags er indtil nu sket via telefonopkald og hovedregning. Det nye system frigør plads til, at personalet kan lade det digitale lægge sammen og trække fra, mens de så kan koncentrere sig om andre ting, understreger Poul Michaelsen.

Mens den fysiske afstand er lang, er den digitale afstand blevet kortere. Og jo mere man ved om det enkelte instrument, jo nemmere er det at træffe det rigtige valg. Det oplever Susanne Raakilde Jakobsen, der er afdelingssygeplejerske på sterilcentralen: – Det her er en fordel for personalet, for det minimerer fejlene og øger dermed sikkerheden betydeligt. Samtidig er det en stor fordel for nyansatte. De skal nemlig ikke nødvendigvis kende navnene på alle instrumenterne, fordi alt er digitaliseret, og systemet fortæller, hvad det er for et instrument, og hvordan det skal håndteres.

Patientsikkerhed i højsædet Vi befinder os i indleveringen. Her er højt til loftet og hvidglatte vægge. I midten står en række neongrønne arbejdsborde, der formentlig kan findes i mørke. Det er her, den nye teknologi begynder sin rejse rundt på ho-

GS1

Også containere vaskes mellem brug i særlig containervaskemaskine.

GS1’s standarder

33

Når alt er scannet ind i indleveringsrummet, sendes instrumenterne videre til vask. Mener man, at ens opvaskemaskine hjemme i køkkenet er en dreven sag, kan man

tro om igen, når man ser faciliteterne på det nye regionshospital. Her er vaskemaskinerne enorme og i etager. Nederst i den store maskine sidder en lille stregkode. Den scannes, så koderne kan sammenholdes med de instrumenter, der er blevet sendt til vask.

– Hvis nogen glemmer at scanne ind undervejs, kan vi let gå tilbage i processen og registrere, hvor der er blevet sprunget over, forklarer social- og sundhedsassistent Gitte Hove og lader vaskemaskinerne brumme derudad knap en time, hvorefter de rensede instrumenter skal stå til afkøling i et kvarter. Efter afkøling scannes instrumenterne, så personalet kan se, hvordan de skal pakkes.

Det er GS1’s standarder, der benyttes som grundlag for mærkningen på Regionshospitalet Gødstrup.

– Vi har brug for standardiseringer, så der ikke sker fejl. Det handler både om patientsikkerhed og om effektivisering. Hvis systemet ikke har et flow, får man dårlig kvalitet. Derfor må vi sørge for, at digitaliseringen er så præcis, at patientsikkerheden er i top. Her er GS1 en helt afgørende hjælp, siger Poul Michaelsen.

LINK 2022

spitalet og sikrer optimal hygiejne, eller som personalet kalder det: genbehandling. Når man for fremtiden har været i gang på operationsstuerne, ender de brugte instrumenter her. Alt scannes ind ved en computer med håndscanner. Hvert instrument har en unik stregkode, og når instrumentet sendes til vask, ved systemet derfor straks, hvor det er. Det giver et realtidsbillede, som giver personalet mulighed for at løse opgaverne i optimal rækkefølge og træffe de bedste beslutninger i en hektisk hverdag.

– Først og fremmest er patientsikkerheden i højsædet, men selvfølgelig handler det også om tid og penge, siger Susanne Raakilde Jakobsen: – Vi kan med det nye system spore langt tilbage, så vi kan se, hvor en proces eventuelt er gået galt, og sikre, at det ikke sker igen. Eller vi kan udelukke, at genbehandlingsprocessen er årsag til en infektion hos patienten.

F R O N T LØ B E R

Rengjorte instrumenter klar til at blive pakket og autoklaveret.

Færdigpakket container med sterilt udstyr klar til at blive leveret til operationsgangen.

Rengjorte instrumenter sorteres efter vask og gøres klar til pakning.

GS1

Ved modtagelse af udstyr fra operationsafdelingerne scannes for at sikre sporbarhed.

Instrumenter i bakker sat i vaskestativ og klar til at blive kørt ind i instrumentvaskemaskine.

34

LINK 2022

En steril trykkoger Når instrumenterne er kølet af, skal de pakkes og efterfølgende steriliseres. De nyvaskede instrumenter kommes i kasser med røde låg. En stregkode sættes på. Her sikres det, at instrumentsættene indeholder de rigtige instrumenter, og at de er klargjort efter forskrifterne, så et produkt leveret med en stregkode matcher lige netop det indhold og den kvalitet, der ønskes til operationerne.

– Her har vi et godt eksempel på, hvordan processen hele tiden er sikret, siger Gitte Hove: – Hvis ikke der er scannet ind alle steder undervejs, kan vi ikke få lov til at printe labels ud, og så stopper processen mere eller mindre.

Det nye rum, vi er kommet ind i, ligner til forveksling det forrige. Blot med høje tårne af kasser og røde låg. I dette rum er mængden af urenheder minimeret for at sikre, at der ikke opstår infektioner og anden sygdomsoverførsel til de patienter, der opereres. Det er ofte det, der ikke kan ses, der udgør de største risici på et hospital.

Når instrumenterne er pakket og forseglet med låget, er de klar til en autoklave, hvor de også lige bliver

scannet. Autoklaven er en maskine, der fungerer som en slags trykkoger. Den fjerner de sidste rester af organisk materiale som vira og bakterier, så de kirurgiske instrumenter nu er sterile. Når autoklaven har kørt, giver den meddelelse om, at kravene til behandling er blevet overholdt.

Færre aflysninger Inden vi når til pakkerummet, skal personalet igennem en række mindre lokaler, hvor lufttrykket er forskelligt fra rum til rum. Det minder nærmest om sluser for mennesker, for der må ikke komme forkert luft med videre.

Dette sikrer, at luften i pakkerummet er ren, når det steriliserede materiale ankommer. I pakkerummet scannes hver enkelt del og pakkes efter systemets forskrifter, som ses på skærmen. Endelig når instrumenterne sterildepotet med meterlange rækker af hvide reoler med metalbakker. Her opbevares de steriliserede instrumenter, indtil der er brug for dem.

– Det er ikke muligt at booke instrumenterne, hvis de ikke er klar, og dermed kommer patienterne ikke på operationsbordet, før alt er parat. Indtil nu har det

Q&A

HVORDAN SAMARBEJDER DU MED GS1 I HVERDAGEN? Ve rd en sm ar ke de

t

Lisa Cooper, Sales Trainee i Australian Bodycare

Regionshospitalet Gødstrup • Det nye hospital i Gødstrup ligger nordvest for Herning.

• Det nye supersygehus bliver på cirka 148.000 kvadratmeter.

• Alle aktiviteter i Holstebro og Herning flyttes til Gødstrup. Herudover vil Hospitalsenheden Vest fortsat have sundhedshuse med en række funktioner i Holstebro, Lemvig, Ringkøbing og Tarm.

– Når du som os er et beautyprodukt med mange regler i forhold til ingredienser, der hele tiden ændrer sig, hjælper GS1’s system os med at holde tungen lige i munden, kan du sige. Vi håber, at alle vores kunder ender med at være en del af det. Det kan nemlig spare os rigtig meget tid. Og den tid kan vi bruge på mange andre ting, der har med produkterne at gøre.

Hvordan understøtter GS1 den proces?

– Vi bruger GS1’s Trade Sync-system mere i udlandet, end vi gør i Danmark. Herhjemme er vores kunder stadig mest interesserede i den gammeldags metode med Excel-ark, men især i Tyskland og Østrig vil vores kunder rigtig gerne hente data ind.

Her er Trade Sync virkelig smart, fordi man på globalt plan hurtigt kan slå op, hvilket produkt vi sælger. Det sparer os tid i en travl hverdag, at vi ikke skal sidde og vedligeholde flere forskellige portaler og ikke mindst sende al mulig information ud hele tiden. Trade Sync er nyttig fra dag til dag, fordi alt er standardiseret her.

Scan koden og læs mere her!

35

Kilde: Region Midtjylland.

– Vi sælger problemløsende hudprodukter med tee tree oil i Danmark og udlandet. I de senere år er vi begyndt at eksportere ret meget til Europa. Vi er i dag i Tyskland, Østrig, Holland og England i fysiske butikker, og så er vi samtidig også på Amazon. Det er stort set alle vores produkter, der efterspørges. Her taler vi om cremer, shampooer, sprays og scrubs.

LINK 2022

• Byggeriet blev påbegyndt i 2012.

været sådan, at instrumenterne sommetider ikke er færdigsteriliseret, selvom patienten er mødt op til operationen, og derfor må operationen udsættes eller aflyses. Det vil ikke ske med det nye system, og derfor vil der ske færre aflysninger, siger Susanne Raakilde Jakobsen.

Når alt er pakket og blevet kørt ud i afhentningsrummet, hvor op til 44 vogne kan hentes ad gangen, kan personalet godt føle, at de har brugt meget tid på at scanne ind og ud. Især i pakkerummet bruges meget tid, fordi alle instrumenter, der ikke er født med stregkoder, skal forbi mærkningsmaskinen for at blive mærket med en GS1-stregkode.

– Det kommer meget an på materialet og instrumenternes størrelse, om de er nemme at scanne, siger Gitte Hove: – De flade instrumenter er nemme at fange med håndscanneren, men der er også mange steder, stregkoderne sommetider gemmer sig. Men fordelen er jo stadig, at stregkoderne gør det arbejde, vi indtil nu selv har skullet have i hovedet.

Hvorfor er det vigtigt for Australian Bodycare, at alt er standardiseret?

GS1

Engangsvarer og løst pakkede instrumenter indpakket i poser anvendes også.

Hvordan er Australian Bodycare repræsenteret på verdensmarkedet?

D E FÅ R V E R D E N T I L AT H Æ N G E S A M M E N

SAMMEN­H ÆNG I VERDEN

GS1

Stregkoden er med til at skabe sammenhæng på tværs af markeder, når verdens varer skifter hænder. Vi zoomer her ind på ni eksempler på fænomener, der skaber sammenhængskraft.

36

LINK 2022

TEKST:

ALINA

JENSEN

Og det var Daaanmark …

Klokken 18.42 scorer Dolleren det andet mål for Danmark i kampen mod Tjekkiet til det EM, som endelig blev afholdt i 2021. Under en time senere er Aarhus’ gader næsten tomme, for byens borgere valfarter til en gul bygning på den snævre Frederiksgade, hvor folk sidder i vinduerne og fester med folkemængden på brostenene.

Ingen ved rigtig, hvorfor det lige er her, man går hen, men det er her, folk samles med det enkle formål at hoppe, danse og synge med en masse mennesker, som de til hverdag blot ville gå forbi uden at skænke en tanke.

Folkefesten udspiller sig også på Københavns Rådhusplads, i Jomfru Ane Gade og over hækken i landets villakvarterer. For er der noget, som kan få os til at elske vores nabo og kramme en fremmed, så er det den rus, som fodbold fremkalder. Selv om vi danskere elsker at snakke om vejr og hjemmets renoveringer, så kan du næppe komme bedre i mål med en samtalestarter end blot at nævne ét enkelt gyldent årstal.

Behøver vi overhovedet at sige hvilket?

Du smiler allerede lidt.

+

I sommeren 2021 var det første gang siden ’92, at Danmark havde klaret sig længere end til kvartfinalen ved EM.

Foto: Lars Poulsen/Ritzau Scanpix

Foto: Shutterstock

Verdensmester i tunneller Norge er rigt på olie, ungdomsserier og bjerge. Fra landets lange midte krakelerer landskabet ud mod kysterne i fjorde med en længde på op til 200 kilometer.

Lige nu er den gængse rute langs den norske vestkyst motorvej E39 fra Kristiansand i syd til Trondheim i nord. En køretur på 21 timer, som kræver syv færgeovergange. Nu skal en ny tunnel skabe hurtig passage gennem det norske bjerglandskab. Rogfast-projektet er det første blandt flere tunneller, som skal forbinde E39 med undervandsafkørsler til de omkringliggende øer. På den måde skabes en direkte forbindelse fra øer som Kvitsøy til det norske fastland.

+

Tunnellen skal være 27 kilometer lang og forbinde Stavanger og Haugesund i en dybde på op til 390 meter under havets overflade.

Projektet vil med de løsninger, der er på tegnebrættet for Norges vestkyst, blive en milepæl inden for transport.

Foto: Shutterstock

Skal vi tage en kop kaffe?

Dialogkaffe ifølge Den Danske Ordbog: ’Det at mødes over en kop kaffe og diskutere fredeligt frem for at udveksle hadefulde synspunkter, især på sociale medier’.

Den mest anvendte GTIN (Global Trade Item Number) består af 13 cifre, som udtrykkes i en EAN-stregkode. Antallet af cifre afhænger af, hvad der skal identificeres.

37

+

+

LINK 2022

Danskerne er et af de mest kaffedrikkende folkefærd i verden, og det giver måske meget god mening, når man tænker på kulturen omkring den sorte, opkvikkende drik.

Kaffen har været udgangspunkt for samvær siden 1400-tallet, hvor kaffehuse åbnede i først den hellige

by Mekka og derefter rundtomkring i Mellemøsten. Her mødtes folk over kaffen for at snakke, spille skak og høre musik. I 1600-tallet kom drikken til Europa, hvor man samledes om kaffen i arbejdspauserne, på kaffebarerne eller i hjemmene.

Selv i dag, hvor vi har masser af kommunikationsmuligheder, er det en del af vores kultur at ’tage en kop kaffe’ med dem, vi savner eller gerne vil kende bedre. Det er en måde at række ud til folk på, både privat og i vores professionelle liv.

I 1971 gik en række ledere sammen for at udtænke en mere effektiv måde at handle på, og i dag kan du knap finde et produkt, som ikke har en stregkode – og nok endnu vigtigere: et identifikationsnummer. Når GS1 skaber unikke identifikationsnumre for alverdens produkter, kan en fabrik i Hongkong med lethed tale sammen med en butik i Randers. Nærmest som om vi taler ét samlet sprog gennem datasystemet.

Talrækken under stregkoderne sørger for, at hvert produkt eller hver produktgruppe genkendes på tværs af aktører i en forsyningskæde, hvilket gør international handelssamarbejder tja … en tand lettere. Det komplekse datasystem sikrer desuden, at man med langt større sikkerhed og effektivitet kan holde sig opdateret på informationer om produkterne. Og det er muligheder som disse, der gør talrækken til et livsvigtigt redskab, når for eksempel verdens læger og nødhjælpsarbejdere skal sikre sig den bedst mulige behandling med den medicin, der produceres verden over.

GS1

+

Hele verden taler ét sprog

D E FÅ R V E R D E N T I L AT H Æ N G E S A M M E N

Rummets postvæsen Foto: Shutterstock

LINK 2022

GS1

Fællesvaluta for alle med internet Hvad euroen er for eurozonens lande, er bitcoin for … ja, alle med internetadgang og viljen til at prøve det af. Bitcoin er en blandt flere kryptovalutaer, altså ’onlinevaluta’, som du kan bruge til at handle med. Hvor traditionelle valutaer bliver styret centralt af regeringer og banker, så er bitcoin decentraliseret og baseret på teknologien blockchain.

Man kan sige, at alle har ejerskab over den virtuelle valuta.

Det nye værdisystem giver potentielt nye muligheder for de rundt regnet to milliarder mennesker, der ikke har adgang til et banksystem – eller ikke stoler på det. Det kræver ikke nogens tilladelse at handle med bitcoin.

Det kræver blot internetadgang og nogen at handle med. Og med over 77 millioner blockchain wallet-brugere er der altid nogen.

+

Selvom blockchain skaber bitcoinens princip om ’gennemsigtighed’ gennem et åbent regnskab, er modtager og afsender anonyme.

38

+

Blockchain er et netværk, hvor alle har en kopi af ’regnskabsbogen’ og dermed kan følge med i alle overførsler og saldoer.

Deri opstår decentraliseringen også.

Foto: Shutterstock

Sammen hver for sig Det kan godt være, at systemet ind­ imellem driller. Men selv med de tekniske udfordringer må vi bare erkende, at muligheden for at logge på Teams eller Zoom kan hjælpe os i vores arbejdsliv på tværs af kontorer, virksomheder – og lande.

Før corona ville de virtuelle mødeplatforme nok slet ikke være med på listen. Nu er de en del af vores hverdag.

Den 14. april 2020 klikkede 12.500 personer på det samme link for at deltage i den virtuelle konference Global Industry Meeting Day, en årlig konference, som for første gang nogensinde blev afholdt online.

Selv om konferencen næppe har ført til dialog mellem alle deltagere, og selv om omstændighederne under corona har været særlige, så er onlinemødet blevet et brugbart alternativ til de lange rejsers spildtid og ansigtsløse telefonsamtaler.

+ Kilder: marineinsight.com, birmiss.com, iccbelfast.com, guinnessworldrecords.com, gmidgoesvirtual.com, The B1M, kaffeinfo.dk, kaffen.dk, unric.org, museumhack.com, 99bitcoins, space.com, weforum.com, forbes.com, wikipedia.org

Verdens største onlinemøde blev faktisk afholdt før coronapandemien, nemlig da Broadnet Teleservices den 12. december 2012 var vært for en onlinekonference, hvor 16.972 deltagere var på samtidig i mindst 10 sekunder.

Den første satellit blev sendt i rummet nytårsaften i 1958, og nu kredser flere tusinder satellitter om jorden og hjælper verdens informationer på vej.

Ved sommerolympiaden i Rom i 1960 måtte folk vente på, at billeder og film skulle rejse fra Italien, før de kunne se, hvem der vandt guld. Fire år senere sørgede satellitten Syncom 3 for, at olympiaden i Tokyo kunne sendes direkte til verdens tv’er.

Satellitter har spillet hovedrollen i alt fra radio og tv til internet, hvor de har givet os mulighed for at dele informationer og have forbindelse med hinanden.

Og så har de givet os en enestående mulighed for at se jordkloden udefra.

+

Satellitter er inddelt i ni forskellige kategorier alt efter deres funktion.

Foto: Shutterstock

Q&A

HVORDAN SAMARBEJDER DU MED GS1 I HVERDAGEN? Ef fe kt iv it et

Nationernes mødested

Mellem Hannover og Berlin løber en vandbro, der forbinder to kanaler, så skibe rent faktisk kan sejle over Elben-floden.

Før verdens længste sejlbare akvædukt blev indviet i 2003, måtte skibene tage en omvej på 12 kilometer. Det var en tur, som krævede en bådlift, sluser og ofte problemer ved lavvande for tunge skibe. Nu kan skibe sejle ad broen med en last på helt op til 1.350 ton – næsten 100 gange så meget som en lastbil kan køre med.

I kølvandet på anden verdenskrig og krigens forfærdelige konsekvenser for store dele af verden dannede en række lande alliancen Forenede Nationer i 1945. Det var en erstatning for Folkeforbundet dannet efter første verdenskrig og havde som udgangspunkt til opgave at bevare international fred og sikkerhed. Derudover skulle FN være et forum, hvor nationer kunne mødes for at fremme gode relationer og samarbejder.

Sidenhen har FN udviklet sig til at handle om mere end at gøre geværerne kolde. FN er samlingspunkt for internationale handlingsplaner blandt 193 medlemslande, som eksempelvis har udmøntet sig i de 17 verdensmål med udviklingsambitioner, der strækker sig fra menneskerettigheder til uddannelse, produktion og klima.

FN er altså både en aftale om fredelige forhold mellem lande og en mulighed for at skabe udvikling på tværs af grænser.

+ +

Vandbroen er 918 meter lang, 34 meter bred og har en vanddybde på 4,25 meter.

Arbejdet med vandbroen begyndte allerede i 1930. På grund af anden verdenskrig og dens følger blev byggeriet sat i stå helt indtil 1997.

Simon Gade, CFO i Letz Sushi

Hvornår begyndte I at samarbejde med GS1?

– Da vi for tre-fire år siden begyndte at sælge sushi i detailhandlen, var det et krav fra supermarkederne, at vi brugte GS1Trade Transact til at modtage ordrer og sende fakturaer. Man kan sige, at vi fik et nyt behov, da vi gik fra udelukkende at være en kæde af restauranter til at sælge vores to brands NAOKI og LeSu til detailleddet. Det viste sig, at systemet var en stor fordel for os.

+

Hvordan understøtter GS1 jeres arbejde?

FN har flere underorganisationer, heriblandt UNESCO, UNICEF, WHO og World Bank.

– Efter at vi er begyndt at samarbejde med GS1, er det svært at forestille sig, at vi engang har bogført alt manuelt.

Det bruger man nemlig oceaner af tid på i stedet for blot at trykke på to knapper, og så er alt rekvireret og ikke mindst synkroniseret. Det giver større sikkerhed og tryghed for vores medarbejdere. Der er ingen fejl, fordi kunderne selv taster deres ordrer ind, så det, de bestiller, er det, de får. Og det er en kæmpemæssig fordel, fordi vi dermed kan bruge tiden på det produkt, vi brænder for at sælge.

LINK 2022

Foto: Shutterstock

– Selvom eksempelvis Coop eller Salling bestiller på forskellige måder, ensretter GS1 ordren.

For år tilbage var det ikke ualmindeligt, at vi modtog et Word-ark eller en pdf af det, folk gerne ville bestille, men nu ligner alle ordrer hinanden, og de printes automatisk. Derfor bliver vores hverdag langt mere effektiv.

Hvorfor er dette vigtigt for din virksomhed?

GS1

En bro af vand

Scan koden og læs mere her!

39

Sådan sikrer stregkoder ordentlig medicin SPORBAR

I de senere år er den globale kamp imod forfalskninger af medicin blevet intensiveret. Her spiller stregkoder en central rolle. I Skandinavien har vi generelt godt styr på sikringen af lægemidler, men på globalt plan ser man ofte, at der snydes med livsvigtig medicin. Borgere i den centrale del af Asien og Afrika har langtfra samme lægemiddelsikkerhed, som vi har herhjemme. Derfor er der brug for, at man gør noget. Se her, hvordan vejen til bedre sikkerhed med GS1’s systemer fungerer.

GS1

1 TEKST:

CASPER

Stregkoden Hver enkelt stregkode har en unik datakombination, som er beskyttet og har særlige sikkerhedskontroller. Den tankegang er der flere og flere lægemiddelmarkeder, som implementerer. GS1 sørger for en datamatrix-stregkode, der har markant større datakapacitet end den ’stakitstregkode’, man kan se på mange varer i dag. For det utrænede øje kan stregkoden ligne en QR-kode, men det er rent faktisk to vidt forskellige stregkodetyper.

HINDSE

40

LINK 2022

2 3

Producenten Ude hos producenten – Novo Nordisk, Lundbeck eller andre – fremstilles medicinen, som kan sørge for, at syge bliver raske, eller at mennesker generelt får et bedre liv. Lægemidlet puttes i en æske, som påføres en datamatrix-stregkode, og herfra begynder systematiseringen så. Producenten samler en række data op om hver enkelt lægemiddelpakke, som skal bruges senere i håndteringen af pakkerne.

Sikkerhedstjek Datamatrix-stregkoder indeholder udløbsdato og batchnummer’.

Udløbsdatoen kan anvendes til at sikre, at en apoteker eller hver enkelt medarbejder på et hospital ikke kommer til at udlevere medicin, der er for gammel. Medicin består af flere bittesmå komponenter. Batch-/lotnummeret anvendes til at holde styr på, hvilke råvarer der er anvendt til at producere lægemidlet i æsken. Når eksempelvis Lundbeck skifter en kasse fra en underleverandør ud, skifter man også straks det nummer, der kender til de enkelte komponenter i en pille. For få år siden ville der – når en medicinalvirksomhed fik en meddelelse om, at én af komponenterne var defekt – ikke være andet at gøre end at kalde de seneste ugers forsendelser tilbage og beklage. Sådan er det ikke længere. I dag kan de enkelte komponenter nemlig effektivt spores i batch-/lotnummeret via stregkoderegistreringer.

4

Levering Allerede ved leveringen hjælper stregkoden med at sikre, at de rette lægemidler modtages af en apoteker eller en sygehusapoteker. Stregkoden tydeliggør, hvad pakken indeholder, mens EUkrav bevirker, at æsken ikke må kunne åbnes og lukkes, uden at det tydeligt kan ses. På den måde sikres det, at ingen med skidte hensigter kan have haft fingrene i medicinen og kopieret den til noget, der ’bare’ kan sælges.

I L LU S T R AT I O N :

5

ERIK

NYLUND

Sikkerhedskontrol Hver enkelt pakke, som sendes ud, indeholder et unikt og tilfældigt genereret serienummer i stregkoden.

Det er helt afgørende, fordi information og data bliver samlet op og anvendt til at se, hvilke pakker der er frigivet. Apotekeren bruger stregkoden fra blandt andet serienummeret til at sikre, at produktet kommer fra producenten. Altså uddeles der ikke pakninger, hvor producenten ikke står bag serienummeret. For blot tre år siden kunne kriminelle købe en æske og sætte den i produktion med noget, der lignede det rigtige, men det kan man ikke længere, fordi man ikke kan komme uden om systemet på grund af de specifikke id’er, som serienummeret garanterer på hver enkelt æske.

GS1

6

41

Sygeplejerskerne anvender også stregkoden til at sikre, at det rette lægemiddel i den rette styrke gives til den rigtige patient på det rigtige tidspunkt. Det er vigtigt for patientsikkerheden at forebygge såkaldte ’forvekslingsfejl’. Den største del af utilsigtede hændelser sker nemlig omkring håndtering af medicin, og stregkoderne kan hjælpe med at sørge for færre fejl.

En sidegevinst ved at sikre, at medicinen på verdensmarkedet er ægte, er, at vi bevæger os mod mere effektive og digitale systemer. På Aarhus Universitetshospital og Akershus Universitetssykehus har man allerede apoteksrobotter, der modtager recepterne og herefter hælder medicinen lynhurtigt i pakker, inden den sendes ud til afdelingerne. Når de ansvarlige fylder robotten op, bruger de stregkoder, mens maskinen også printer stregkoder med information til sygeplejerskerne om produktet og om, hvilken patient der skal have hvad.

LINK 2022

7

Patientsikkerhed

Robotteknologi

Kilde: Jesper Kervin Franke, Head of Healthcare Sector, GS1 Denmark.

S TA N D A R D I G Å R O G I D A G

600 B.C. VALUTA

GS1

Penge er noget, vi er blevet enige om. De symboliserer en værdi ud fra et aftalt system, selvom metallet ikke længere i sig selv er værdifuldt. De første til at fremstille mønter i større stil var en europæisk region i det, der i dag er det vestlige Tyrkiet. Man kan let glemme det, men penge er det, som sikrer, at varer kan sælges på tværs af verden – og at vi kan forhandle om varernes pris.

1283

1948

TIDEN Det første pendul­ drevne mekaniske ur bliver installeret i Dun­ stable Munkekloster i Bedfordshire, England. At den romerskkatolske kirke spiller en stor rolle i opfindelsen og udviklingen af en ny teknologi, der kan måle tiden, er ikke overraskende. Bønnetider skal overholdes, og det kræver et pålideligt instrument.

Allerede de gamle egyptere, grækere og romere opfandt forskellige sol- og vandure. For eksempel et kar med et lille hul, hvor vandet dryppede fra, mens tiden kunne aflæses langs den faldende vandlinje. Det fungerede udmærket i det varme Syden, men mindre godt mod nord, hvor vandet frøs.

RFID

1868 TRAFIKLYS Rødt betyder stop.

Grønt betyder gå. Den kode er noget af det første, små børn lærer. Verdens første lyskryds er et manuelt betjent gasbelyst signal, som installeres i London i december.

Det eksploderer, mindre end en måned efter at det bliver sat op.

LINK 2022

Verdens standarder

42

Stregkoden står på skuldrene af en mangfoldighed af standarder. De har eksisteret siden tidernes morgen og har hjulpet menneskeheden med at finde vej i alt fra trafik over handel til computerspil.

TEKST:

KAREN

GAHRN

Under anden verdenskrig må begge sider erkende, at det ikke altid er nemt at kende forskel på fjendtlige og venligtsindede fly.

Det fører til opfindelsen af en såkaldt ’transponder’, der udsender radiosignaler, som kan identificere fly uden brug af sammenknebne øjne. Efter krigen bliver det et brandvarmt forskningsområde – og en rapport fra dette år ses af mange som fødslen af den RFID-teknologi, som i dag bruges til alt fra tyverialarmer over Rejsekort og til at identificere og tracke varer på tværs af kloden.

1974 STREGKODEN Den 26. april scannes den første vare i et supermarked i Ohio i USA. Det er en pakke Wrigley’s Juicy Fruit til 25 cent og såmænd en GS1-stregkode. Det er begyndelsen på en verdensomspændende standardisering.

1997 WASDTASTERNE Den amerikanske computerspil-wizzard Dennis ’Thresh’ Fong vinder en Ferrari ved at blive nummer et i den første landsdækkende turnering i computerspillet Quake. Han imponerer ikke bare ved sine evner, men også ved konsekvent at bruge tasterne WASD til at styre sin avatar.

Det var en kendt sag blandt computerspillere, at det ikke gav meget mening med piletasterne, som simpelthen sidder forkert på tastaturet. I dag er brugen af tasterne WASD en udbredt standard, som menes at være gjort populær af netop Thresh.

1999

2021

MÅLESYSTEMER

MUNDBIND

2007 HASHTAG

LINK 2022

Den 25. august klokken 12.25 bruger den amerikanske tech­ iværksætter Chris Messina det allerførste hashtag på Twitter. Her foreslår han at bruge # som en slags international kode for at samle indlæg i grupper. I begyndelsen er det kun ham selv og hans venner, der bruger tegnet. Men da San Diego-området senere på året bliver hærget af en stribe alvorlige skovbrande, får han en af vennerne til at tagge med #SanDiegofire – og da medierne griber ideen, er hashtagget, som vi kender det i dag, født.

De seneste år er masken, som skal beskytte både os selv og andre, blevet en del af vores hverdag. Det kan være lidt af en jungle, når man som forbruger skal købe et vaskbart mundbind til brug i det offentlige rum. En ny dansk standard sikrer nu fælles krav på området, så det bliver lettere at vurdere, om kvalitet, funktion og sikkerhed er i orden. Standarden har det mundrette navn DS 3000/21. Også de mundbind, som kun bruges en enkelt gang, bygger på en standard, den er fælleseuropæisk og fra 2019.

GS1

At en meter er en meter, er ikke nogen naturlov, men et system, som blev indført for at gøre det nemmere at handle på tværs af landegrænser. Storbritannien fastholdt et andet målesystem, og det har ført til mange misforståelser – en af de alvorlige opstår, da NASA kort før årtusindeskiftet mister en klimasatellit til 125 millioner dollars, fordi et team fra britiske Lockheed Martin bruger engelske måleenheder, mens rumagenturet bruger det metriske system. Det fører til, at klimasatellitten rammer omkring 100 kilometer forbi Mars – og nu formentlig er gået i rotation om solen.

43

Kilder: investopedia.com, scientificamerican.com, Share, wikipedia. com, pcgamer.com, cnn.com/TECH Fotos: Shutterstock, Wikipedia, RetroNewsNow.

B Æ RXEXDXYEGM TN I GE O IN RN DOXVAT XX ION

TEKST:

GS1 LINK 2022

HINDSE

Vi er inspireret af virkeligheden FOTO:

44

CASPER

COPENHAGEN

CARTEL

Iværksætter Katrine Lee Larsen har på få år banket en bæredygtig succes op. Hun omdanner fiskenet til badetøj og udvider konstant konceptet. Copenhagen Cartel er gået fra et lille passionsprojekt til en virksomhed, der er på vej ud i verden. Og det på trods af at mange rynkede på næsen af ideen for få år siden.

S

denshavene, og der er salg i det bæredygtige initiativ: – Da jeg rejste til Bali, var det med en enkeltbillet i den ene hånd og en to-go-kaffe i den anden. Jeg skænkede helt ærligt ikke klimaforandringer og plastik en tanke, men jeg blev dybt påvirket af plastikkens hærgen.

Plastikpose på kroppen På Bali gik Katrine Lee Larsen stort set kun i badetøj. Enhver kvinde, der er steget op af vandet på en badeferie, ved, at det første, hænderne per automatik gør, er lige at sørge for, at alt sidder rigtigt rundt­om på kroppen.

– Ideen til Copenhagen Cartel kom, da jeg selv manglede badetøj med en ordentlig pasform. Fibrene i det meste badetøj bliver hurtigt slappe, så jeg undersøgte muligheden for at lave badetøj med stærkere fibre, der sad bedre.

• Født i 1986 i Herning.

• Uddannet cand.merc.(kom.) fra Copenhagen Business School i 2016.

LINK 2022

K AT R I N E L E E L A R S E N

GS1

• Arbejdede herefter kort tid i finanssektoren.

• Fik ideen til Copenhagen Cartel i 2017, startede det hele som et hobbyprojekt i 2019, oprettede virksomheden første dag i 2020 og gik fuldtid i januar 2021.

• Tog DR’s succesprogram ’Løvens hule’ med storm i begyndelsen af 2021.

• Copenhagen Cartel har været medlem af GS1 siden oktober 2020.

45

tranden var fyldt med plastik. Det ikke bare overraskede, men chokerede Katrine Lee Larsen. Dagen forinden havde hun og en gruppe frivillige brugt hele eftermiddagen på at få Balis strande til at ligne rejsekatalogerne. Katrine Lee Larsen var rejst til ferieøen efter at have færdiggjort sin cand.merc. i København. Nu ville hun surfe og opleve det tilbagelænede liv på den anden side af jordkloden. Men oceaner af plastik skyller op på Balis strande.

Dag efter dag. Da Katrine Lee Larsen er den type menneske, der tager affære, gik hun i gang med at rydde op. Men næste dag var plastikken altså tilbage. Og sådan blev det ved, hvilket var frustrerende for den surf-glade dansker.

At denne frustration skulle danne grobund for en iværksættersucces, anede hun imidlertid ikke på det tidspunkt.

– Det var drømmen om at komme ud i verden og surfe, der sendte mig til Bali i 2016, men drømmen viste sig at være fyldt med plastik, siger den i dag 35-årige iværksætter og lader sit hæse grin høre i Copenhagen Cartels store lyse lokaler i det indre København. Siden hun blev landskendt i DR-programmet ’Løvens hule’ i begyndelsen af 2021, er det gået stærkt. Copenhagen Cartel producerer tøj af plastik fra ver-

GS1

B Æ R E D Y G T I G I N N O VAT I O N

Katrine Lee Larsen til højre blev landskendt, da hun fik investorerne helt ud på kanten af stolene i DR-programmet 'Løvens hule'. Christian Arnstedt til venstre kom med om bord i den nystartede virksomhed.

Jeg så en mulighed i at kombinere mit eget behov med et klimavenligt initiativ, siger Katrine Lee Larsen, der i dag køber fibrene fra regenererede fiskenet, som i Portugal bliver spundet, så de kan bruges til produktion af tøj.

– Når jeg i begyndelsen fortalte om ideen, syntes folk, at det lød både velmenende og godt, men de kunne ikke forstå, hvorfor man skulle have et fiskenet eller en plastikpose på, siger hun og smiler lidt over det med plastikposen, inden hun forklarer, at der nu ikke var så meget at grine af i det første stykke tid:

– I 2017 sagde de fleste, at det var umuligt at sælge badetøj i Danmark. Især badetøj fremstillet af fiskenet. Men jeg er nok sådan én, der tænker, at så skal jeg vise dem. I de senere år har jeg arbejdet i døgndrift for at overbevise alle om, at fibrene fra fiskenettene er brugbare, og at tøjet sidder godt. Jeg er ikke uddannet inden for tekstil, men min kommunikation er til gengæld klar og tydelig. Faktisk tror jeg, at det er en fordel, at jeg ikke har arbejdet med tøj før, for jeg stillede hurtigt spørgsmål ved måden, man gjorde tingene på.

46

LINK 2022

Bikinier frem for lejlighed

– I 2017 SAGDE DE FLESTE, AT DET VAR UMULIGT AT SÆLGE BADETØJ I DANMARK. ISÆR BADETØJ FREMSTILLET AF FISKENET. MEN JEG ER NOK SÅDAN ÉN, DER TÆNKER, AT SÅ SKAL JEG VISE DEM.

Samtidig blev hun ved med at udvikle sit mærke. Det gør hun stadig. For hvis folk er skeptiske, må man give dem syn for succesen.

Katrine Lee Larsen rakte ud til forskere fra Teknologisk Institut for at forstå helt ned i materien, hvad det er, bæredygtigt tøj skal kunne.

Hvis hun var godt forberedt, ville det lykkes, lød hendes mantra.

– Jeg besluttede mig for at være modig. Den modstand og skepsis, jeg mødte, motiverede mig bare endnu mere, men det var passionen for at gøre noget godt, der var grundlaget. Copenhagen Cartel er et passionsprojekt. Jeg købte de første 500 bikinier for de penge, jeg havde sparet op til en lejlighed, og herfra flippede folk heldigvis helt ud. Tre dage efter lanceringen

GS1

LINK 2022

47

B Æ R E D Y G T I G I N N O VAT I O N

i 2019 kontaktede Copenhagen Fashion Week mig. Min bæredygtighed passede godt ind i det nye modebillede. Egentlig synes jeg ikke, mode er så interessant, men jeg synes, at det, der ligger bag tøjet, er virkelig, virkelig spændende.

Derfor udvider hun også hele tiden sortimentet. I dag kan man ud over bæredygtigt badetøj også købe solbriller, trænings- og joggingtøj hos Copenhagen Cartel. Alt er udviklet med en idé om, at hvis man virkelig går til den, er det muligt at trække resten af verden med sig.

– Jeg kan godt lide at udfordre forestillingen om, at verden er på én bestemt måde. Det er det, vi forsøger at gøre med Copenhagen Cartel, siger hun.

48

LINK 2022

GS1

Har rykket grænserne Derfor står Katrine Lee Larsen heller aldrig stille. Hun arbejder alle ugens dage og kommer sjældent hjem, før det er blevet mørkt. Uanset om det er sommer eller vinter. Det har blandt andet ført til en kommende kollektion, hvor bomuld er blevet gentænkt.

– Vi har lige udviklet en ny metervare, der inkorporerer tang i Tshirts. Det kræver nemlig virkelig meget vand at producere bomuldstøj. Faktisk går der 2.700 liter vand på én enkelt bomulds-T-shirt, og eftersom vand bliver en større

Copenhagen Cartel fremstiller badetøj af genbrugte fiskenet. Det genanvendelige materiale har en helt særlig plads hos grundlægger Katrine Lee Larsen.

og større mangelvare i verden i dag, følte jeg, at vi måtte gøre noget. Verden må jo ikke ende med at tørre ud, siger hun, mens øjnene lyner: – Vi er som samfund blevet afhængige af bomuld, men vi må og skal finde et alternativ. Derfor har vi i Copenhagen Cartel skabt en Tshirt, en hoodie og en sweatshirt, der er 30 procent tang. Målet er, at tangen kommer til at fylde mere og mere. Tang behøver nemlig slet ikke vand. Det er faktisk en magisk fiber, der kan bruges i alt fra mad til hudplejeprodukter – og altså nu også i tøj.

Begejstringen i iværksætterens stemme fortæller, at hun stadig ser sin virksomhed som rendyrket passion. Men hun er nu også glad for, at der sommetider er lidt hjælp at hente: – Jeg kører rigtig meget af Co-

penhagen Cartel selv, og jeg har i de senere år fået et andet forhold til tid. Forleden spurgte jeg min kæreste, om han troede, at der skete lige så meget for andre på en dag, som der sker for mig. Han rystede på hovedet, men for mig er det jo normalt. Jeg har rykket grænserne for, hvornår noget bliver for meget, og derfor bliver jeg også glad, når der er gode forhold for iværksættere.

Stregkoder er med til at kunne certificere os hurtigere hos forhandlere i hele verden, og det er en stor hjælp at være handels- og værdiregistreret korrekt.

– VORES STRATEGI LIGE NU ER AT ÅBNE NYE BUTIKKER, OG SÅ VIL VI GERNE UDEN FOR DANMARKS GRÆNSER. 2022 BLIVER ÅRET, HVOR VI SKAL VISE OS FREM I VERDEN.

Den bæredygtige kvindekrop

GS1 49

bæredygtigt. Fremtiden bør på flere fronter handle om bæredygtighed og naturlighed, mener Katrine Lee Larsen: – Det skal være naturlige kvindekroppe, der trækker i vores bæredygtige tøj. Da jeg i begyndelsen ingen penge havde, bad jeg mine veninder om at stille sig frem i tøjet. Ligesom jeg selv gjorde. Badetøjsreklamer er ofte demotiverende, fordi alt er retoucheret, og derfor lavede vi en kampagne med mere almindelige – men smukke – kvindekroppe. Vi har udelukkende fået glade henvendelser fra kvinder, der pludselig kan se sig selv.

Copenhagen Cartel er et resultat af den verden, vi lever i, og den skal fremtidssikres. Både klimamæssigt og mentalt. Vi er inspireret af virkeligheden.

LINK 2022

Det er også ude i verden, at hendes næste mål ligger. Efter at have været hjemme fra Bali i fire år er det nu ikke hendes egen udlængsel, der presser sig på længere. Det er der­ imod visionerne om en lidt bedre verden, som skal derud, hvor Copenhagen Cartel virkelig hører til.

– Som iværksætter møder du nye ting hver dag. Jeg havde eksempelvis aldrig arbejdet med stregkoder før, og pludselig skulle jeg finde ud af, hvordan det fungerede. Der havner altid noget nyt på mit bord, og derfor skal man også have helt klare mål. Vores strategi lige nu er at åbne nye butikker, og så vil vi gerne uden for Danmarks grænser. 2022 bliver året, hvor vi skal vise os frem i verden. Både med fysiske butikker og online, siger hun og fastslår, at man derfor må løbe i takt, men også holde fast i sig selv: – På vores kontor skal vi vise følelser. Det er styrken ved at møde mennesker: At man ved, hvordan de har det. Derfor har vi også snart en surf-tur til Marokko med 30 kvinder fra vores kundegruppe.

Vi skal kende hinanden, og det er en del af passionen, at der sker noget nyt hele tiden.

Det seneste nye er, at Copenhagen Cartel lige har indgået aftale med sportsressortet Club La Santa på den kanariske ferieø Lanzarote.

Matchet er godt, fordi Copenhagen Cartel skal være brugbart og

VERDEN I FORANDRING

Stregkoden kan hjælpe verdensmål på vej GS1 kan komme til at spille en afgørende rolle, når alle plastikproducerende virksomheder fra 2025 skal betale en afgift, ud fra hvor meget plastik de belaster verden med.

Alle virksomheder, der emballerer deres produkter i plastik eller importerer emballerede produkter, står over for en ny udfordring.

EU indfører med virkning fra 1. januar 2025 et nyt og udvidet producentansvar på emballage, som skal sikre genanvendelsen af emballage. Den samlede regning for håndtering af emballageaffaldet for dansk erhvervsliv lyder ifølge Teknologisk Institut på mellem 1,3 og 1,8 milliarder kroner om året.

KAREN

GAHRN

50

LINK 2022

GS1

TEKST:

Det udvidede producentansvar kan blive et helt centralt værktøj i den cirkulære økonomi. Det betyder, at virksomheder skal gentænke den måde, man emballerer på. Men det betyder også, at der bliver brug for et system til at spore emballager og kontrollere virksomhederne.

GS1 Denmark har allerede GS1Trade Sync, som er en database for stamdata på forbrugerprodukter, baseret på GS1’s GDSN-

Foto: Shutterstock

Q&A

HVORDAN SAMARBEJDER DU MED GS1 I HVERDAGEN? Si kk er he d GS1 arbejder med 13 af FN’s 17 verdensmål og i særlig grad målene 3 (sundhed og trivsel), 8 (økonomisk vækst), 9 (innovation), 11 (bæredygtige byer) og 17 (partnerskab). I denne artikel zoomer vi ind på verdensmål nummer 11 om bæredygtige samfund, hvor GS1 håber at kunne spille en rolle i de kommende år.

Bæredygtige byer Verdensmål 11

Hvorfor er fødevaresikkerhed vigtigt for Arla?

– Vi ønsker at sikre, at det er de mest naturlige produkter med ensartet høj kvalitet, vi sender ud på alverdens markeder.

Vi har daglige interne kvalitetstjek, som sikrer, at vi overholder lovgivningen, og ikke mindst at det, der er i produkterne, også er det, vi skriver på emballagen og hjemmesiden. For eksempel sørger vi for, at en drikkeyoghurt altid er produceret i henhold til forskrifterne, og at alt bliver kontrolleret og justeret konstant, så vi helt præcis kan stå inde for, hvad der er i produktet. Det er fødevaresikkerhed for os.

Hvordan understøtter GS1 den proces?

Hvordan hjælper det jer i dagligdagen at samarbejde med GS1?

– Med GS1 har vi en global datastandard. Det betyder, at vi kan sende til Tyskland, Holland eller Canada med det samme system. Stregkoder taler alle slags sprog, så hvis du afsætter en Castelloost i både Danmark, Tyskland og Sverige, er stregkoden den samme.

Førhen skulle vi levere et manuelt Excel-ark, der kunne se forskelligt ud fra kunde til kunde og fra land til land. I dag er der ét format frem for bunkevis af dem. Det betyder både højere effektivitet og større sikkerhed for forbrugerne – og for os.

LINK 2022

Scan koden og læs mere her!

51

– Vi har en unik stregkode på vores produkters emballage. Her bruger vi GS1’s standarder.

Dermed ved vi, nøjagtig hvad der er i de enkelte produkter. Stregkoden sørger for, at vi kan levere en mere sikker service. Med Trade Sync kan vi sørge for, at alle kan se, hvad der er af eksempelvis allergener, ingredienser og smag i et produkt. Trade Sync er altså vigtigt for os, fordi det viser, hvad produkterne indeholder.

Dermed kan vi på effek-

tiv vis dele information med alle GS1-kunderne, så snart vi har opdateret produktdata i datapolen.

Og hvis vi begår en fejl, bliver det opdaget med Trade Exact, og så kan vi ændre det.

GS1

At gøre byer og samfund mere bæredygtige er et af de 17 verdensmål. I punkt 11.6 står der: ’Inden 2030 skal den negative miljøbelastning per indbygger reduceres, herunder ved at lægge særlig vægt på luftkvalitet og på husholdnings- og anden affaldsforvaltning.’

standard. Her findes i forvejen data på 320.000 forbrugerprodukter – For industrien vil det være yderst attraktivt, hvis emballagedata også bliver en del af dette datasæt. På den måde skal virksomhederne ikke registrere deres emballagedata i et separat system i forhold til alle andre relevante data om deres produkter, siger Lars Kyed, administrerende direktør for GS1 Denmark Virksomhederne bliver fra 2025 pålagt at betale for indsamling og genanvendelse af egne emballager. Formålet er at skabe bevidsthed om og ansvar for affaldsfasen hos producenterne, så producenterne betaler hele regningen for produktets miljøpåvirkning.

Gebyret er baseret på, hvor let genanvendelig emballagen er, og den værdi, som genanvendte råvarer kan indbringe. Det vil sige, at det bliver billigere for virksomhederne at benytte emballager, der let kan genanvendes i høj kvalitet.

På den måde indbygger man et incitament til at designe cirkulære emballager ved at kæde produktion og affaldsbehandling sammen.

– Det vil ikke give mening med en helt ny datahåndteringsmodel.

Derimod kan GS1-systemet bruges til både håndtering og kontrol af, hvorvidt virksomheden overholder lovgivningen, siger Lars Kyed.

Jan Nørgaard, Head of Product Data Management, Arla

GS1 I TAL

GS1 Denmark er den danske division af den globale standardiseringsorganisation GS1. Vi støtter alle aktører i forsyningskæden og gør den mere effektiv, sikker og mindre omkostningsfuld. Vi opererer primært inden for detailhandlen og sundhedssektoren, hvor vi med vores standarder for sporbarhed og data øger fødevare- og patientsikkerheden i Danmark. GS1 er en neutral, not-for-profit, FN-godkendt NGO.

12.500

6.000.000.000

104

medlemmer i Danmark

daglige scanninger globalt

onlinekurser i 2021

4.500

10.438

10.176

serviceopkald i 2021

producerede produktbilleder i 2021

kvalitetstjekkede produkter i 2021