Page 1

#4

DECEMBER

2007

grøn hverdag UDGIVET AF GRØNNE FAMILIER DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

Læs blandt andet om: Affald er det der er tilbage når fantasien hører op! Økologisk Dambrug Fair Trade Vin Nobelfredsprisen 2007 Hvad er det du spiser?? Prøv vores julequiz!

Grønne Familier skifter navn • Spændende arrangementer i kalenderen • Giv os dit Grønne tip


Økologiske dagligvarer Kød • Grøntsager • Ost • Æg • Smør • Vin • Kaffe • Brød • Slik og meget andet.

Svanholm Allé 2 • 4050 Skibby • 47 56 66 60 Annonce_final_86x58.pdf 12-04-2007 21:54:36

man-torsdag: 15-17.30, fredag: 14-18.00, lørdag: 10-14.00

Det grønne og bæredygtige pengeinstitut Fælleskassen · Bülowsvej 48 A, 1870 Frederiksberg C. Tlf. 35 39 45 40 · faelleskassen@faelleskassen.dk UBEHANDLET

REN ULD

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

Let, Lækkert & Luksus ”Læs mere om vores nye butik på www.verde.dk”

Ammeindlæg, baby-uldsvøb, giftfrie lammeskind, finuldslanolingarn til undertøj, færdigstrikkede undertrøjer, strikkede tæpper i metermål, lanolingarn i changerende farver, varmt undertøj i uld eller uld/silke ulddyner og -madrasser.

Besøg butikken eller ring efter vareliste eller se mere om os på vores website. NATURLIGBEKLÆDNING

K

www.verde.dk

2

M/LANOLIN

V. ANNE BAK, BRAMSLEV BAKKER 12, 9500 HOBRO, 9851 1223 WWW.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 7


#4

LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG / GRØNNE FAMILIER Fra 1. januar 2008 ændrer Landssammenslutningen af Grønne Familier i Danmark navn til Landsorganisationen Grøn Hverdag. Den er paraplyorganisation for lokale kredse og foreninger med Agenda 21 dagsorden. Organisationen og dens medlemmers formål er at udbrede viden om bæredygtig levevis, og ikke mindst hvordan denne viden kan omsættes til handling. Organisationen står for udgivelsen af bladet Grøn Hverdag og er i dialog med medlemskredsene landet over, som afholder talrige grønne arrangementer. Organisationen og dens medlemmer har aktiv kontakt til politikere, erhvervsliv og borgere. Landsorganisationen Grøn Hverdag/Grønne Familier har to repræsentanter i Forbrugerrådet og arbejder her sammen med andre organisationer for en grøn forbrugerpolitik. Organisationen er desuden medlem af paraplyorganisationen Dansk Folkeoplysnings Samråd. SEKRETARIAT Jørgen Martinus Økologihuset, Blegdamsvej 4 B 2200 København N Telefon og fax: 33 15 33 45 www.gronnefamilier.dk mail: gronne.familier@mail.dk

DECEMBER

Naturlig varme til børn

& voksne

Denne tryksag er produceret på ISO 14001 Miljøcertificeret trykkeri Papiret er godkendt til Svanemærkning, og tryksagen er produceret efter kriterier 3.2 for Svanemærkning.

Artikler:

»  » » » » » » »

Affald er det der er tilbage, når fantasien hører op!” LENNART SCHARFF • SIDE 6 Økologisk

2007/2008

• Naturtekstiler i ubehandlet uld, uld/silke, silke og kashmir/silke • Bekvemt og behageligt at have på • Giver ensartet varme og maksimal bevægelsesfrihed • Stockmar giftfrie farver • NYHED Joya Massageruller • Rekvirer materiale eller download på www.helios.dk

NYT KATALOG 07/08

Dambrug VILLY J. LARSEN • SIDE 10

Positive

svar på vanskelige udfordringer DITLEV NISSEN • SIDE 12 Når

økologi bliver hverdagskost MARIANNE KALB MØLLER • SIDE 14 Økologisk

Fair Trade Vin PETER SØNDERGAARD • SIDE 15 Da

urskoven kom til Hjortshøj Ann-Charlotte Klitgaard • SIDE 20 Hvad

LANDSFORMAND Lars Clark, Rypehusene 38 2620 Albertslund Tlf: 43 62 06 82 • clark@tdcadsl.dk BLADET GRØN HVERDAG Udgives af Landsorganisationen Grøn Hverdag /Grønne Familier. Redaktion: Jørgen Martinus og Ilse Friis Madsen • Pro­d uktion: adrem.dk • Annoncer: Jørgen Martinus, tlf. 3315 3345 • mail: g ro nhverda g @ a drem.dk • O p la g : 7.50 0 stk. • Glumsø Bogtr ykkeri • ISSN nr. 0909-0150 • Abon­nement: 190 kroner for fire numre - medlemmer gratis • Kommentarer og artikler udtrykker ikke nødvendigvis Grønne Familiers holdninger • Næste nummer udkommer primo marts 2008 • Redaktionel deadline 21.01.2008 • Forsidefoto: Stena Jern og Metal.

2007

er det du spiser?? PEER ROSING-SCHOW • SIDE 22 Klimavenlig

Eskild Garde • SIDE 24

Desuden: Julequiz med fantastiske præmier Nobelfredsprisen 2007 Giv os dit grønne tip Overblik indhold i Grøn Hverdag 2007 Send nedenstående kupon i lukket kuvert til: Dansk Helios Østerskovvej 2, Pjedsted • 7000 Fredericia

Grønne Familier skifter navn

Eller kontakt os: 7595 4088 • Fax 7595 4654 • naturposten@helios.dk

Om grøn strøm

Ja tak, send mig yderligere information om HELIOS NATURTEKSTILER

Grønne arrangementer

Navn:

Lokale kontaktpersoner

Adresse:

Landsgeneralforsamling

Postnr./by:

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 7

3


GRANTOFTEGAARDS

Spærret inde på dit job?

Økologiske Gårdbutik -– tæt på København

STORKØB AF ØKOLOGISK LAMME / OKSEKØD Få fryseren fyldt op med lækkert lammekød / kød fra Limousinekvæg Sælges i ¼, ½ og hele dyr. Julegaveide : gavekort på ½ lam. Bestil i den uge det passer dig på: www.grantoftegaardlam.dk ØKOLOGISKE KAMSTEGE GÆS & ÆNDER (frosne) Kan afhentes nu eller bestilles via www.grantoftegaard.dk, så længe lager haves. Gavekurve, juleknas, økologiske kolonialvarer og meget andet sælges

Bryd ud – og tag en uddannelse til økologisk landmand

ØKOLOGISKE JULETRÆER Salg på gårdspladsen: d.1/12- 23/12 Nordmannsgran 140 - 160 kr./m Rødgran 60 – 80 kr./m Salg af net, fødder, troldelys m. v. HESTEVOGNS-KØRSEL Gratis ture alle dage: d.1/12- 21/12 rundt i idylliske Pederstrup landsby

Se mere på www.okoskolen.dk

JULEMARKED Boder og julehalløj: søndag 16/12 Åbningstider – mere information:

www.grantoftegaard.dk Fonden Grantoftegaard • Pederstrupvej 69 • 2750 Ballerup • Tlf. 44 77 37 11 www.grantoftegaard.dk • E-mail: grantoftegaard@grantoftegaard.dk

Skovridervej 1, 8410 Rønde, tlf. 96 96 66 66

Tjener dine penge noget formål? Opret en rentefri indlånskonto i vores regnbueafdeling. Kontoformen giver mulighed for grønne og bære­ dygtige udlån indenfor miljø, kulturelle og sociale områder. Regnbueafdelingens ‘etiske råd’ varetages af Regnbueforeningen, der er en selvstændig forening. Andelskassen J.A.K. Slagelse Løvegade 63, 4200 Slagelse Telefon 58 50 47 70

Nærmere information Peter Djurtoft Andelskassen J.A.K. Slagelse

www.andelskassen-jak-slagelse.dk

4

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 7


L E D E R E N

Affald

Ressource

Affald

Ressource

Affald

Ressource

Affald Hver dag året rundt skaber hver eneste dansker omkring 7 kg affald. I løbet af et år bliver det til 2,5 ton. På landsbasis løber det op i ca. 14 millioner tons pr år. Og selv om vi er opmærksomme på, at mængden burde aftage, så stiger væksten af affald. For ikke så forfærdelig mange år siden var renovationsordninger forbeholdt byerne. På landet brændte man affaldet af eller smed det i mergelgrave eller

Ressource

Vi ved nu, at der ikke er noget, der hedder ”væk” i denne sammenhæng, (heller ikke for atomaffald).

Det kræver effektiv kildesortering og konstant teknologiudvikling at udnytte affaldet optimalt, og forbrugsvarerne skal udvikles, så genbrug/genvinding bliver meget lettere. Visionen er 100% genvinding og energiudnyttelse, så intet deponeres. Hertil er der endnu et godt stykke, men vi er på vej, og heldigvis er der ”penge i skidtet”. Det fremmer processen!

Desuden har vi opdaget, at affaldet er en ressource.

Ilse Friis Madsen Landsnæstformand

på andre afsides steder. Lossepladserne omkring byerne voksede, og med dem erkendelsen af, at affaldsproblematikken måtte løses på en anden måde. Vor velstand skaber store affaldsmængder.

Læs om affald og genanvendelse på www.mst.dk, Miljøstyrelsens hjemmeside og www.storskrald. dk, som formidler genbrug

Billederne er fra Grønne Familiers besøg på Stena Jern og Metal www.stenametall.dk G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 7

5


”Affald er det der er tilbage, når ®

AF L ennart S charff

En beretning om en international genvindingsvirksomhed Affald som problem

– ikke mindst nu, hvor Al Gore fik en del af Nobelprisen for sin store indsats med at gøre opmærksom på det.

Lad os se det i øjnene: Økonomien tordner derudaf! Vi producerer mere og mere – vi forbruger mere og mere – og der bliver mere og mere affald – så meget at vi ikke har plads til det, hverken i Danmark eller i hele den vestlige verden. Og langsomt men sikkert begynder det også at blive et problem i den del af verden, hvor man ikke tidligere har bekymret sig om plads til affald/deponi. Selv i Kina

Også selv om vi for nylig har oplevet, at en tidligere miljøminister (Hans Chr. Schmidt), når Miljøministeriet skulle udgive pjecer om klimaforandringer, rettede lidt på fakta om de konsekvenser, som klimaforskerne pegede på, må vi nok erkende, at: • vi egentlig godt ved, at det står slet til • vi reelt har taget fat på at gøre noget ved det.

Fra skrot til profil

har man nu – endda officielt – erkendt miljøproblemer i forbindelse med affald, og som en begyndelse lavet en hensigtserklæring om, at det bliver man nok nødt til at tage fat på! Oven i købet ”sveder kloden” – gennemsnitstemperaturen stiger som følge af menneskelig aktivitet og produktion en erkendelse, som også begynder at trænge igennem

6

www.stena-jern-metal.com

C H E F KO N S U L E N T S T E N A J E R N & M E TA L A / S , R O S K I L D E

karakteriseret ved et princip om ”at løfte de svage op til noget nær de stærkes niveau”, hvilket af og til giver indtryk af, at vi – på vore breddegrader opfatter det som en sænkning af niveauet. Kendsgerningen er dog nok, at med de direktiver, der på EU-plan bl.a. er lavet omkring ”skrotbiler”, elektronikaffald og emballage, har Kommissionen, på trods af industriens protester, virkelig ”vist flaget” og tydeligt tilkendegivet at: 1) vi ikke har plads til affald og derfor skal søge at minimere affaldsmængden

har et krav om, at 85 % af en ”skrotbil” (i vægt) skal genbruges eller genvindes – en procentsats, der fra 2015 skal være hele 95 %. Det mål kan kun vanskeligt nås, hvis man ikke ændrer en hel del på tingene bl.a. ved at kræve, at bilproducenterne skal fremstille mere genvindingsvenlige biler, kombineret med forbud mod brug af ”farlige stoffer” – typisk tungmetaller. Bilindustrien har, forventeligt nok, protesteret herimod og

Skibstransport af affald

Klart nok, i Danmark er vi på mange måder et foregangsland, og uanset hvad man ellers kan mene om EU, må det konstateres, at EU’s miljødirektorat for længst har gjort opmærksom på problemerne og behandlet dem i op til flere direktiver – og der kommer garanteret nye til.

2) genvinding er vejen frem – og der er ikke kun er tale om genvinding i form af energi, hvad der i praksis vil sige: afbrænding og varmeudnyttelse. Denne form for genvinding har EU-Kommisionen nemlig sat grænser for, idet materialegenvinding er langt at foretrække!

Ganske vist er alle direktiver på miljøområdet en balancegang, der på mange måder er

Den tydeligste markering ses nok i ”Skrotbilsdirektivet”, hvor man allerede nu (fra 2006)

har ønsket procentsatserne nedsat, men Kommissionen (og Parlamentet) har stået fast. Vi skal nå det! Og det kan vi kun ved at ændre på tingene, herunder, hvad der for os i STENA er direkte vedkommende: Ved at stimulere udvikling og anvendelse af genvindingsteknologier. Særlig på plastområdet, hvor Kommissionen giver udtryk for, at industrien reelt har været for doven til at gøre

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 7


fantasien hører op!” noget ved det, er der store fremtidige gevinster, og disse kan kun nås hvis industrien arbejder aktivt med at finde nye teknologier.. Affald som ressource

STENA Innovative Recycling, samlebegrebet for firmaerne i STENA, Nordens ledende genvindingskoncern, er naturligvis godt tilfreds med dette. Under vort motto: ”Affald er det der er tilbage når fantasien hører op” er vi selv aktivt involveret i forskning og udvikling på genvindingsområdet. At Kommissionen nu vil

Findelt metalskrot

målsætning om, gennem innovativ genvinding at nå vore mål om at minimere affald og maksimere genvinding.

STENA i Danmark og internationalt

At affald opstår i samfundet kan vi ikke forhindre, men i STENA gør vi vort yderste for at minimere de miljømæssige konsekvenser af affaldet ved konstant at stræbe efter så høj en genvindingsgrad som muligt med mindst muligt energiforbrug og mindst mulig miljøpåvirkning.

STENA i Danmark er en del af den familieejede svenske STENA Metallkoncernen, Nordens førende virksomhed inden for genvindingsteknik og miljøservice. Den største af STENAs genvindingsvirksomheder i Danmark er STENA Jern og Metal, som varetager indsamling af jern og

Svensk skrottog

bidrage til forskningen – og ikke mindst til en bredere oplysning om den til industri og borgere, er vi naturligvis tilfredse med. Kun ved samarbejde og ved at inddrage alle led i genvindingskæden, kan vi nå målene: Minimering af affald og maksimering af genvinding. Det ideelle mål er, at intet skal lægges på losseplads/gå til deponi.

G R Ø N

Inden flere detaljer om, hvad vi rent faktisk gør i STENA Jern og Metal A/S, lidt fakta om STENA i Danmark

H V E R D A G

4 / 2 0 0 7

metalskrot, der så oparbejdes til nye råvarer, som afsættes til smelteværker over hele landet. STENA Jern og Metal har et landsdækkende net med 16 filialer, alle placeret således, at vi på én gang er ”tæt på affaldet” og ”tæt på miljørigtige transportmuligheder”. Det opfatter vi som en helt naturlig ting, og som en direkte konsekvens af vor

Ikke kun metal

Og det gør vi ikke blot for jern

virksomhed på ca. 250 pladser med godt 3.000 ansatte. Hermed er STENA i stand til at tilbyde innovative løsninger, såvel internationalt som nationalt, regionalt og lokalt. Koncernen havde i regnskabsåret 2005-2006 en omsætning på ca. 24 mia. kr. STENA er således en af de største aktører på genvindingsmarkedet i Europa, og for os er ”Innovative recycling” mere end et slogan! Det er praktisk dagligdag overalt hvor STENAs medarbejdere indsamler og bearbejder jern- og metal-

Plast presset i baller

og metal, men selskaberne i STENA Danmark tager sig også af: pap, papir, plast, farligt affald, elektronik, hårde hvidevarer, og inden for metaller også aluminium. I Danmark er vi geografisk placeret på 25 steder og har ca. 450 ansatte, men sammen med vore kolleger i Skandinavien, Finland, Polen, Rusland, Tyskland, Østrig og nu også Rumænien, driver vi

skrot, genbrugspapir, kasserede køleskabe, hvidevarer og elektronik eller farligt affald. Det siger sig selv, at vi som Nordens ledende genvindingskoncern lægger vægt på miljø, sikkerhed og arbejdsmiljø. De danske selskaber i STENA er således alle miljøcertificerede efter ISO 14001, og nogle af dem tillige arbejdsmiljøcertificerede efter OHSAS

7


18001 – med de øvrige godt på vej. Herudover er STENA MILJØ A/S, hvor man primært arbejder med farligt affald, også EMAS-registreret. Arbejdet i STENA bygger på følgende tre principper i vort værdigrundlag: Enkelt

Vi er lokalt placeret, lette at nå og dækker (næsten) hele genvindingsspekteret. Trygt

Vi har erfaringen, kompetencen og ressourcerne og er derfor en troværdig samarbejdspartner – for virksomheder, kommuner

• vore kunder har en professionel og troværdig samarbejdspartner • vi konstant sætter os nye miljømål. STENAs indsats på forskningsområdet

I kraft af at være en del af den svenske STENA-koncern, er vi naturligt engageret i de projekter, der initieres, udvikles og gennemføres af vor egen centrale forskningsafdeling i Sverige, Her arbejder vi bl.a. med nye pyrolyseteknikker til behandling af blandet husholdningsaffald samt med separering af plasttyper, en proces, der er nødvendig for at

Papirsortering

og affaldsselskaber, samt myndigheder. Udviklende Vi satser konstant på at udvikle os, og skaber effektive og miljørigtige løsninger – med høj udnyttelse af affaldet.Vi arbejder systematisk, målrettet og kontrolleret med disse ting. Det sikrer vore medarbejdere såvel som vore kunder og vor omverden, at: • der tages størst mulig hensyn til miljøet • sikkerheden på alle pladser er godkendt • myndighedskrav og procedurer løbende bliver opdateret • affaldsfraktioner kun afleveres til godkendte modtagere • de forskellige affaldsfraktioner håndteres korrekt

8

”klimatruslerne”, bl. a. BLICC (Business Leaders Initiative on Climate Change) i Sverige. Som det seneste er vi gået med i ”Näringslivets Klimatupprop” i Sverige, hvor vi, sammen med en række af de ledende virksomheder i Sverige, arbejder med at reducere CO2-udslippet med mindst 30 % inden år 2020, og 60-80 % inden år 2050, i forhold til niveauet i 1990. Så klart nok – vi lader ikke bare stå til! Vi tager vort samfundsansvar alvorligt. Gevinsten ved genvinding af jern og metaller

”hamres i stykker” af 16 hamre på en rotor i shredderen, hver på 140 kg. Energiforbruget: ca.150.000 KWh pr. måned. ”Hvordan kan det være udtryk for miljøbevidsthed, energibesparelse og mindskelse af drivhusgasser/CO2-udslip?” – vil nogle sikkert mene! Det er det heller ikke i sig selv, men i sammenligning med nyfremstilling. Energiforbruget ved genvinding ligger på kun 25 % af hvad det ville være ved at producere nyt jern og stål. Og kigger vi på CO2-udslip, er der endnu større gevinster. Hver gang vi genvinder et kg stål, mindsker vi CO2-udslippet

Metalaffald

opnå bedst mulig genvinding. Kun ved let at kunne holde de forskellige plastfamilier adskilte fra hinanden kan optimal genvinding nås. Takket været vore yderst stabile ejerforhold, langsigtet planlægning og finansiel styrke, bidrager vi i STENA også til langsigtet forskning og udvikling på højt niveau. Som noget helt unikt i branchen er vi gået ind i at sponsere et professorat i industriel materialegenvinding på Chalmers Tekniske Universitet i Göteborg over en længere årrække, ligesom vi også samarbejder med andre universiteter og højskoler. Herudover er vi med i en række netværk omkring

Lad os kaste et blik på vor genvinding af jern og metaller, specielt på genvindingspladsen på Navervej i Roskilde. Kerneelementet i processen med behandling af det indkomne metalaffald er en moderne såkaldt shredder. Populært kan man sige, at en shredder er en ”overdimensioneret persillehakker”, der hakker jern- og metalaffald i småstykker og sorterer det i forskellige fraktioner: Jern, metaller og affald – med hovedvægten på at minimere det, der skal deponeres. Og vi har travlt! Der kommer et læs skrot til Navervej ca. hvert 3. minut, og hver måned modtager og bearbejder vi her 12.000 tons skrot. Skrottet

med 1-1,3 kg. Tilsvarende tal for kobber er hele 20 kg sparet CO2 og en energibesparelse på 90%. For aluminium er tallene 95% energibesparelse og 10 kg sparet CO2. Allerede nu er vi oppe på en genvindingsprocent på omkring 85, men vi har sat os højere mål. Selv af de 15% affald, der er tilbage efter shredder-processen, er vi gennem avanceret sensor-, røntgen- og elektroteknik i stand til at udvinde yderligere nogle procent jern og metal – og det stopper ikke her! Vi forsker videre! Vort mål på sigt er at komme så langt, at det, der er tilbage som affald efter shredder-processen, kun er organisk affald – til deponi eller endnu bedre: Til biologisk genvinding. G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 7


Logistik

Også efter shredder-processen søger vi at minimere miljøpåvirkningen. Her arbejder vi specifikt med ”smertensbarnet” ved al industriel genvinding: God logistik med fokus på at fjerne aktiviteter, som med god planlægning reelt kan undgås. Der er store miljøgevinster ved at optimere transporten. Derfor har vi placeret vore filialer overalt i landet – for at være tæt på affaldet, – og vi har placeret en del af dem i en række danske havne. Ved dermed primært at fokusere på skibslogistik, medvirker vi i høj grad til miljørigtig transport og derved til at

Plast: Når vi genvinder 1 kg plast mindsker vi CO2udslippet med 1,5 kg – og sparer ”moder jord” for, hvad der svarer til 1 liter olie. Og hvad med denne illustration: Med den mængde olieholdigt vand, træ og plast, som vi hvert år samler ind og genvinder i STENA-koncernen, spares der energi, der svarer til indholdet af 1.900 tankbiler – med anhænger – fyldt med fyringsolie! Vi når ikke vort mål alene – du kan også gøre noget!

Stenas fantasi er stor – vi

Hårde hvidevarer demonteres

nedsætte udslip af CO2. Klart nok er vi stadig afhængige af lastbilstransport, men også denne prøver vi at minimere, når det er muligt. Således har vore kolleger i Sverige anskaffet egne ”skrottog” – hele 6 styk – sådan, at transport over lange afstande foregår pr. tog. Gevinster i øvrige sektorer – nøgletal

Uden at gå i detaljer med vore øvrige sektorer, men blot for at understrege, at der er store miljøgevinster i genvinding, er her nogle nøgletal. Avispapir : Når vi genvinder 1 kg. avispapir, så mindsker vi CO2-udslippet med 1,5 kg. – og vi sparer 70 % energi i forhold til at bruge nyt avispapir

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 7

bruger den – og vi minimerer affald, men du kan også yde et bidrag! Som det sikkert er bekendt, er kernen i al genvinding en effektiv kildesortering, og hånden på hjertet: Har du reelt tænkt over, hvad der sker med det jern og metal, du smider i containeren på genbrugspladsen? Og har du tænkt over, hvad du i den forbindelse selv kunne gøre for at øge genvinding og derigennem mindske miljøpåvirkning, energiforbrug og CO2 udslip? Du kan gøre noget! Næste gang du kommer på genbrugspladsen, så tag f. eks. et kig ned i jern- og metalcontaineren. Da vil du se, at der ikke udelukkende ligger jern og metal, men en salig blanding. Der er f.eks. havemøbler, primært af metal

men også med en del plastik på, der kan være metaldele med meget træ på o.s.v., – fraktioner, man normalt skulle smide i containeren med ”småt brændbart”. Klart nok: Vi får det pillet fra i shredderen, men i mange tilfælde ville du kunne gøre miljøet en tjeneste ved selv, – inden du smider tingene i jern- og metalcontaineren, at pille det ”småt brændbare” fra. Effektiv kildesortering er alfa og omega Og det gælder selvfølgelig ikke kun jern og metaller. Generelt: Jo bedre du sorterer dit affald, og jo bedre du er til at ”smide det i de rigtige containere”, jo

FAKTA OM STENA: STENA Jern og Metal A/S genvinding af jern og metal STENA Miljø A/S genvinding af farligt affald STENA Averhoff + co A/S genvinding af pap, papir og plast STENA Technoworld A/S genvinding af elektronik og elektriske artikler (WEEE) STENA Aluminium A/S genvinding af aluminium Fælles hjemmeside for alle selskaber i Danmark – med links til de enkelte selskaber i gruppen: www.stenametall.dk

Shredderen fodres

bedre bliver genvindingsprocenten, – og når den stiger, så mindskes CO2-udslip og energiforbrug. Husk altså effektiv kildesortering!

Stena tager et miljømæssigt medansvar for at sikre jordens ressourcer, – men i et samarbejde med dig, kan vi nå endnu højere genvindingsprocent.

HVAD KAN DU GØRE? Frasorter og gem rengjorte konservesdåser, aluminiumsbakker, metallåg, gamle gryder og pander, ølkapsler, øl- og sodavandsdåser uden pant og hvad du ellers får af metal, der skal smides ud. Tag det med på genbrugspladsen, når du alligevel har et ærinde der. Den direkte sortering fremmer genvinding frem for at lade det gå i forbrændingsovnen sammen med det øvrige husholdningsaffald. Når metallet smelter i forbrændingsanlægget sætter det sig på ristene, der kommer så ikke tilstrækkelig luft til ovnen og hele ovnen må slukkes og køle ned for at ristene kan bankes rene. Det er ineffektivt og dyrt. Så metal hører til her. Så sorter dit metalaffald fra! 9


Økologisk Dambrug Ejerne af Todbøl Dambrug tror nu på fremtiden

Den 11. august 2007 var det nøjagtig et år siden, at Todbøl Dambrug modtog sin såkaldte økologirapport og dermed blev omlagt til økologisk produktion af økologiske ørreder som det 5. dambrug i Danmark. I dag sælges de økologiske opdrætsørreder med det røde Ø-mærke blandt andet i alle Irmas butikker på Sjælland. Klaus Futtrup tror nu på fremtiden for sit lille dambrug og hans råd til andre dambrugere i en lignende situation er kort og godt: Kom i gang – og få en skøn start! Da Klaus og Anne Marie på Todbøl Dambrug i foråret 2006 tog deres endelige beslutning om at begynde på omlægning af produktionen til økologi, var det efter næsten et års overvejelser for og imod. For omlægning var blandt andet muligheden for at kunne producere ekstensivt til en merpris, at kunne få støtte til omlægningen i form af rådgivning fra brancheforeningen Dansk Akvakultur og økonomisk støtte fra et af foreningens økologiske projekter, at kunne få myndighedernes positive indstilling til dambrugets produktion, og at kunne producere en vare, som er oppe i tiden og som forhåbentlig kunne være så attraktiv, at Todbøl Dambrug atter kunne komme på verdenskortet for de virksomheder, som ville aftage dambrugets produkter. Som ejer af et dambrug med en fodertildeling på blot 36 tons/år og med placering i et af landets yder-hjørner havde Klaus Futtrup ofte fået at føle, at han var knap så attraktiv som leverandør i forhold til 10

®

AF VILLY J. LARSEN

Dansk A kvakultur

af sundhedsrådgivning fra dambrugets tilknyttede dyrlæge har helt sikkert en væsentlig del af æren herfor, beretter Klaus Futtrup.

Da vi meddelte vores beslutning til Dansk Akvakultur, gik det stærkt. Der blev udarbejdet omlægningsplan og vi blev hjulpet i alle omlægningens faser. Vi fik positiv kontakt til Amtet om situationen. Dambruget viste sig at være et oplagt emne

økologisk foder til en merpris på 5 – 6 kr./kg, ligesom der var en række andre punkter, vi skulle forholde os til. Værst var det nu nok at skulle vende sig til at udføre de daglige registreringer – eksempelvis at måle iltforholdene i ind- og udløb samt i de to damme med den største bestand. Med tiden er det nu blevet ren rutine for familien, og det betyder så til gengæld, at vi har meget bedre styr på produktionen end tidligere, at eksempelvis iltforholdene nu er fuldt kortlagt på dambruget, med de fordele det kan have, at vi har meget færre døde fisk på dambruget, og at vi rent faktisk har kunnet gennemføre en produktion på dambruget i 2007 uden brug af medicin – og kun med brug af hjælpestofferne divosan og iod

til økologisk produktion, dvs. at vi kun skulle foretage et fåtal af konkrete ændringer på anlægget for at kunne leve op til det økologiske regelsæt. Til gengæld skulle der indføres omfattende registreringer på dambruget og vi skulle købe

(til desinfektion) og kalk (til desinfektion og regulering af vandets surhed). Der kan selvfølgelig være mange grunde til at vi nu står i den situation, men bedre og måske mere fremadrettet fokus på produktionen, med inddragelse

Hvad angår afsætningen af de økologiske fisk, har vi oplevet det for os usædvanlige, at aftagerne nærmest har stået i kø for at ville lave aftaler med os om at aftage vores produktion til gode priser. I nogle tilfælde for flere år frem i

de dambrug, der lå tættere på fabrikkerne, og den situation var familien efterhånden ved at blive temmelig træt af. Mod omlægning var så til gengæld tanker som: Kan vi nu være sikre på forsat interesse for de økologiske produkter? Vil vi overhovedet kunne leve op til det økologiske regelsæt? Hvad vil vores venner, naboer og kollegaer mon mene? Og vil økonomien mon kunne hænge sammen i givet fald?

Dambruget deltager i projekt ØKOFISK II, som gennemføres af Dansk Akvakultur. Projektet er en fortsættelse af erhvervets økologiske pionerprojekt, og har til formål at sikre omlægning af op til 200 tons produktion fordelt på 4 – 6 danske dambrug til økologi. Som deltager i projektet har vi blandt andet mulighed for at deltage i en erfa-gruppe med andre dambrugere omlagt til økologisk produktion. Det har givet os et godt netværk og en mulighed for at drøfte diverse problemstillinger med andre, beretter Klaus Futtrup.

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 7


tiden! Situationen er i dag den, at vi nærmest blot kan ringe til aftagerne og sige, hvornår vi gerne vil levere så og så mange tons fisk, hvorefter der stiller en lastbil på dambruget og afhenter fiskene til en på forhånd aftalt pris. Det har vi ikke oplevet i mange år! Og fremtiden ser lys ud. Vore økologiske fisk lanceres med stor succes i flere af landets detailkæder, og der er tilsyneladende også interesse for de danske økologiske fisk i udlandet. På ”Fiskens Dag” deltog Klaus og Anne Marie sammen med ejerne af nabodambruget Nørhå

dambrugets bekostning, men rigtig mange af de besøgende var seriøst interesserede i vores økologiske produktion – og hvem skulle have troet det på en stand i Hanstholm af alle steder!

dambrug. I tiden op til vores beslutning om at omlægge til økologi, gik vi med seriøse overvejelser om nedlæggelse af dambruget. Amtet stod klar med et tilbud i kulissen, dambrugets økonomi havde været vigende i en årrække, fremtidsudsigterne så deprimerende ud, og i praksis drev vi dambruget i vores fritid, da vi begge havde fuldtidsarbejde ”ved siden af dambruget”, som det hedder. I

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 7

Todbøl Dambrug Mosevej 89 7752 Snedsted Thy tlf. 9793 4880 amkjeldgaard@ofir.dk

I det hele taget har én af de positive ting ved vores omlægning været naboers, venners og forbrugernes meget positive interesse for vores økologiske produktion. Som dambruger i Danmark er det dejligt for en gangs skyld at blive modtaget med et ”Nej, hvor spændende” frem for et ”Nå ja, er det ikke jer, der forurener?”. Det giver jo en helt anden daglig dag overvejer familien at nedtrappe ”ude-arbejdet” til fordel for dambrugsdriften.

Dambrug som erhvervets repræsentanter på havnen i Hanstholm med bassiner med levende fisk og en stand med informationer om erhvervet og dets produkter – herunder også de økologiske ørreder fra Todbøl Dambrug. Selvfølgelig var der et par stykker, som skulle gøre sig sjove på

Salg af økologiske ørreder Skravad Mølle Dambrug Skivevej 21 9632 Møldrup tlf. 8669 1066 skravadfiskepark@mail.dk

tilgangsvinkel til ens arbejde, når man bliver mødt af positive mennesker, fortæller Klaus. Hvad økonomien angår, så smiler Klaus og beretter på sindigt thybo-mål: ”Det kunne have været meget værre”.. Det vigtigste er, at vi nu atter tror på en fremtid for vores lille

Nu tror vi atter på en fremtid for dambruget. Økonomien er klart forbedret. Vi møder flinke folk og interesse for vores dambrug omkring os. Vi kan afsætte vores produkter til en passende merpris. Vi har ikke investeret familieformuen væk for at komme i denne situation. Og forbrugernes interesse for økologiske fødevarer er fortsat stigende i både Danmark og udlandet. Det kunne være gået meget værre – afslutter Klaus. Læs mere om de økologiske fisk på: www.direktefradambrug.dk, www.eco-aquafish.dk

eller kontakt Dansk Akvakultur i Silkeborg 8921 2260, www.danskakvakultur.dk

Åbro Dambrug og Vesterkrog Dambrug Skjernvej 19, Skarrild 6933 Kibæk tlf. 9719 6767 kaerhede@mail.tele.dk Hanegal A/S Resenbrovej 29, Voel 8600 Silkeborg tlf. 8685 3672 hanegal@hanegal.dk www.hanegal.dk Ålekisten - Klejtrup Mølle Brovej 14, Klejtrup tlf. 6136 7231 9500 Hobro kimbusted@dlgtele.dk www.ålekisten.dk Ravnstrup Mølle A/S Damvej 5, Ravnstrup 8800 Viborg tlf. 8664 7144 11


Positive svar på vanskelige udfordringer ®

12

AF DI TLE V NISSEN

D emokrati - og konfliktkonsulent

fra ’1 ton mindre’*: F.eks. sluk for stand-by knappen, spise mindre kød, spis dansk frugt og grønt, kør mere på cykel og flyve mindre. Og vi kan skabe ændringer på de områder, hvor vi har ondt i livskvaliteten.

Hæver vi os over hverdagens skønhed og trængsler, står vores samfund over for nogle vanskelige udfordringer. Ikke mindst klima- og miljøproblemerne presser sig på. Det virker bare så ubegribeligt, her i vores lille lykkeland. Vi lever jo fint med kræft, fedme, unges selvmordsforsøg, nedsat forplantningsevne og andre livsstilssygdomme. Vi lever også fint med rovdriften på ressourcerne, eksporten af affald og de billige varer fra Østen. Og vi lever fint med et arbejdsliv og en forandringshast, som belaster mange med stress og udbrændthed. Disse vilkår er blevet en del af ’det gode liv’. Men klimaforandringerne virker mere katastrofeagtige. Hvad fanden gør vi? Vi har jo et godt liv – også selv om, at lokummet er ved at blive helvedes varmt!

regering, der har sat Danmarks miljø- og energipolitik over styr, til fordel for Lomborgs statsstøttede forstyrrelse af den lokale og globale klimadebat? Godt nok har afsmeltningen fra Grønlands gletschere fået regeringen til at udsende klimavenlige signaler. Men kommer der magt og handling bag ordene? Eller er det bare varm luft, med risiko for yderligere global opvarmning?

Skift livsstil En ting vi kan gøre er, at forvente, at ’de andre’; politikere og erhvervsliv, gør noget seriøst ved problemerne. Men kan vi have tillid til en

En ting er temmelig sikkert: De grundlæggende årsager til problemerne er endnu ikke på den politiske dagsorden: At VI, alle os i den rige verden, har en livsstil hvor VI bruger flere

ressourcer og producerer mere affald end naturen kan klare. VI er en del af problemet i kraft af vores livsstil. VI er en del af løsningen ved at skifte livsstil! Både og Hvad kan vi gøre, for at udvikle en livsstil, der kan fremme en bæredygtig samfundsudvikling? Vi kan stille krav og vælge nogle politikere, der vil skabe rammer for bæredygtig udvikling i livsformer og produktion. Og for regulering af industriens og borgernes miljøbelastning. Som borgere kan vi bruge de handlemuligheder der ligger til højrebenet! Vi kan følge miljøministerens opfordring

Ondt i livskvaliteten? En af drivkræfterne i forbrugersamfundet er, at VI skal føle, at VI har stort behov for de ting VI køber: Lækkert tøj, godt med kød, ekstra dessert, fladskærm, samtalekøkken, skiferie og en smuttur til Paris eller Thailand. Rare ting som vi glæder os over at købe. Og helt sikkert velfortjent i forhold til det vi yder i arbejds- og hverdagsliv. Men måske er det sådan, at vi yder lige til kanten? Er overforbruget blevet en erstatning så vi kan klare og igennem hverdagen? Er vores overforbrug udtryk for, at vi har en mangel-situation i vores liv? Mangler ’det gode liv’ nogle facetter? Har vi ondt i livskvaliteten? Når jeg læser aviser og taler med venner og kursister får

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 7


jeg det indtryk, at vi er mange der har ondt i livskvaliteten. Vi er stressede. Utilfredse med ledelse og politikere. Samværet med børnene, samleveren, naboerne og/eller kollegaerne er mangelfuldt. Mødekulturen på arbejdspladsen eller i lokalforeningen er ulidelig. Måske er der også for megen fest, alkohol, underholdning og indre uro. I den situation er det en livsnødvendighed, at den næste ferie eller powershopping er forude. Rigere socialt liv? Kan mangel-situationen, det vil sige de umødte behov, som overforbruget tager vare på, blive mødt på en anden måde? Kan du forestille dig, at forandringer i de sociale sider af vores liv kan gøre, at vi ikke behøver at overforbruge? Er det tilfældet, vil vi så kunne få et rigere socialt liv, hvis vi skruer ned for overforbruget og bliver mere bæredygtige i vores daglige liv? Social fornyelse Erfaringer fra økosamfund på seks kontinenter viser, at beboerne skruer ned for overforbruget, når de har et liv præget af social nærhed, dybere mening og et hverdagsliv med mere tid og mindre stress.

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 7

Konkret har det vist sig, at de mindste økologiske fodaftryk i Tyskland og Skotland er fundet i økosamfund. Fra mit virke som demokrati- og konfliktkonsulent ser jeg gang på gang, at mennesker værdsætter en kontakt og et samvær der tager sit afsæt i menneskelige relationer og i betydningsfulde spørgsmål. Her er respekt en realitet, fordi vi bliver set, hørt og taget alvorligt. Og hvem kan ikke li’ det? Jeg tror, at det vil øge vores meningsfuldhed, hvis vi – hver især – skruer op for social nærhed og dybere mening, med henblik på at skabe et hverdagsliv med mere tid og mindre stress. Ideen er, at en forøgelse af vores sociale livskvalitet vil bidrage til, at vi finder det meningsfuldt at skrue ned for overforbruget. Mistillid gir lykkehjul Hvem skal starte med at skabe forandringerne i de sociale sider af vores liv? Politikerne eller os selv? Impulserne kommer både oppe- og nedefra. Oppefra skal politikerne bliver bedre til at slå ørerne ud. De skal inddrage borgerne i udviklingen og implementeringen af en bæredygtig politisk. Nedefra skal vi borgere udvikle et lokalmiljø, der beriger de sociale sider i vores liv. Og vi

skal udvikle en samarbejds- og demokratikultur der er præget af nærhed, kreativitet, udfordringer og dybere mening. Desværre er samarbejde og demokrati alt for mange steder præget af uendelige diskussioner, mistillid, magtkamp og/eller beslutninger der er truffet på forhånd. Når den destruktive cyklus får overtaget er der større livskvalitet i at se Lykkehjulet, frem for at deltage i lokale fællesskaber. Tillid åbner ’det gode liv’ Borgerinddragelsesprocesser der har en åben og inviterende dialog udvikler og modner nye ideer. Når deltagerne får mulighed for at udøve indflydelse, nedtones særinteresserne til fordel for helheden. Når beslutninger ikke trumfes igennem hen over hovederne på folk, øges viljen til ansvar og dialog. Særinteresser og konflikter er der fortsat, men der er vilje til at møde sin modpart med åbent sind. Og konfronteres konflikterne med ønsker for fremtiden, åbnes der for nye muligheder. Som sten der laver ringer i vandet er der en tendens til, at respektfulde og inviterende demokratiprocesser laver krusninger af ”godt liv”, der risler ind over projekterne og deltagernes livsverden.

Skab fremtiden Den Folkelige Tænketank bygger på ovenstående tanker. Det er et partnerskabsprojekt der har til formål at engagere borgere, foreninger, institutioner, virksomheder og politikere i kommunens bæredygtige udvikling. Målet er at udvikle initiativer der kan skabe rammer for, at vi kan få en bæredygtig livsstil. Læs mere om tænketanken på www.utopiskehorisonter.dk/ folket-tank.pdf Mens politikerne overvejer om de vil invitere borgerne til at deltage i udvikling og implementering af politiske dagsordener, kan vi selv starte i det små. Tage fat i livskvaliteten. Lav en studiekreds. Søg det meningsfulde. Gå i gang med mødekulturen. Skabe fremtiden. Miljøet og livskvaliteten har brug for, at vi skifter livsstil. Med ”det gode liv” som pejlemærke, kan det ikke gå helt galt. ditlev@utopiskehorisonter.dk www.utopiskehorisonter.dk tlf. 3257 3895 * www.1tonmindre.dk er miljøministerens opfordring til den enkelte dansker om, at begrænse sit CO2-udslip.

13


Når økologi bliver hverdagskost ®

AF M A R I ANNE K ALB MØLL ER

Gennem de seneste år er økologien kommer højere og højere op på danske forbrugers dagsorden. I dag udgør de økologiske varer ca. 7 % af de totale fødevarer i Danmark – og det tal er konstant stigende. Som de første på markedet har den sønderjyske brødproducent, Kohberg, for nyligt lanceret et helt sortiment af økologisk brød, bestående af syv forskellige brødprodukter. Tanken er, at forbrugerne ikke behøver at shoppe rundt mange forskellige steder for at få økologisk brød til enhver lejlighed eller til enhver smag. Nu skal man blot kikke efter de hvide pakker på brødhylderne i den lokale dagligvarebutik. At Kohberg interesserer sig for økologi og folkesundhed generelt kommer ikke kun til udtryk med den nye økologiske brødserie. I det store bageri i Bolderslev i Sønderjylland udvikler man ikke kun gode, økologiske brødopskrifter, man arbejder også generelt med at udvikle gode, ernæringsrigtige opskrifter baseret på økologiske varer generelt. I samarbejde 14

K alb Kommunikation

med kokken Trine Laustsen, der blandt andet i flere år har arbejdet for Mejeriforeningen, udsender Kohberg fire gange om året inspiration til økonomaer og andre professionelle, der i hverdagen har ansvar for at lave ernæringsrigtigt mad til flere personer. Med inspirationshæftet ønsker Kohberg at bidrage med sund inspiration til den gode mad. I den seneste udgave sættes der fokus på opskrifter med økologi. Den almindelige forbruger er imidlertid også velkommen til at lade sig inspirere af Kohbergs gode opskrifter. Hverdagsmaden i den travle familie behøver nemlig ikke være hverken besværlig at lave eller usund. Her er et forslag til en god hverdagsret udelukkede baseret på økologiske råvarer – og lige til at gå til! Om Kohbergs økologiske solsikkerugbrød: Bagt med økologiske råvarer. Hovedingredienserne er groft rugmel og rugflager samt 6 % solsikkekerner.

Rugbrødspaneret økologisk kyllingebryst m/bønner og fennikel (til 4 prs) 4 økologiske kyllingbrystfileter á 100 gram 40 g økologisk speltmel blandet med salt og peber 2 økologiske æg, sammenpisket 200 g Kohberg økologisk Solsikkerugbrød, groftrevet olie til stegning Salat: 200 g økologisk hvidkål, groft snittet 250 g økologiske bønner, kogte 200 g økologisk fennikel med top, snittet 1 dl hakket økologisk persille Dressing: ¾ del økologisk rapsolie saften af ½ økologisk citron salt og peber Tilbehør: Chutney af mango eller blomme

Sådan gør du: Vend kyllingbrysterne i speltmel, æg og revet rugbrød. Læg dem på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen ved 200 grader celcius i 20-25 minutter til centrumtemperaturen er 75 grader (de kan også steges på en pande i olie). Bland de snittede grøntsager og persille sammen. Bland ingredienserne til dressingen sammen. Vend dressingen i grøntsagerne lige inden serveringen. Anret et kyllingebryst med kålsalat, dressing og chutney. Tip! Prøv også marineret kylling, f.eks, hvidløgsmarineret eller citrusmarineret. God appetit! Energi pr. person 1600 kj fordelt på: Protein: 28 % Kulhydrat: 43 % Fedt: 29 %

www.kohberg.dk G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 7


Økologisk Fair Trade Vin – fra Sydafrika til Danmark ®

AF PE T ER S ØND ERG A A RD

Fra november 2007 er der kommet økologisk fairtradevin fra Stellar Winery til Danmark. Det er Halkær Vin, der udelukkende handler med økologisk vin, der har lavet en eksklusivaftale med de sydafrikanske vinpionerer. Stellar Winery ligger 275 km nord for Cape Town, langs vejen til Namibia, og her presser de ca. 5000 tons økologisk dyrkede vindruer fra fem økologiske producenter. Stellar Winery var det første økologiske vinhus i Sydafrika som opfyldte kravene om at måtte sætte det G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 7

eftertragtede fairtradelogo på flaskerne. Den økologiske dyrkning startede i midten af 90’erne med almindelige spisedruer. Et år slog det fejl med afsætningen af spisedruer, og én af brødrene Rossouw foreslog at lave vin i stedet for. Det blev startskuddet til en sprudlende og meget innovativ vinproduktion. Fairtrademærket er et garantimærke for fair handel, ligesom Ø-mærket er det for økologi. For arbejderne på Stellar Winery betyder dette bl.a., at de er

sikret gratis husly, medicinhjælp, at de deltager i beslutningerne på stedet og ikke mindst bidrager Stellars fairtradearbejde til at børnene på stedet kan komme i skole og få en uddannelse. For Peter Søndergaard fra Halkær Vin betyder aftalen med Stellar, at en gammel drøm om at forene det forretningsmæssige med at gøre en forskel for mennesker der har behov for det, går i opfyldelse.

Halkær Vin får omkring 20 varianter økologisk vin fra Stellar, heriblandt en dejlig muscat dessertvin, klassiske shirazvine og fire vine helt uden tilsætning af sulfitter. Spørg efter vinene hos din nærmeste forhandler af økologiske dagligvarer.

15


Jule Quiz 2007 – Præmier Økologiske kolonialvarer fra purefood i Blågårdsgade på Nørrebro i København til en værdi af 350,- kr. 2 x 1 flaske ” Stellar Organics Merlot” rødvin 2 x 1 flaske ” Stellar Organics Pinotage” rødvin 2 x 1 flaske ” Stellar Organics Shiraz” rødvin 5 x 1 økologisk ørred fra Todbøl Dambrug 10 x 1 kasse fyldt med forskellige økologiske produkter fra Kohberg: ciabattaboller, miniboller, franskbrød, kartof-

16

felrugbrød, kernerugbrød, solsikkerugbrød og mørkt rugbrød Purefood er en 100 % økologisk dagligvareforretning med særligt fokus på ferskvarer og med Københavns største udvalg i økologisk og biodynamisk frugt og grønt i løsvægt. Ud over frugt og grønt omfatter sortimentet kød, brød, mejeri, kolonial, miljøvenlige rengøringsartikler og økologisk personlig pleje, alt hvad du behøver til din husholdning. Purefood har gjort det nemt for dig at handle økologisk, i alt mere end

2100 økologiske varer og intet andet. Se mere på www.purefood.dk Send kuponen senest den 31. december 2007 (poststempel gælder). Vinderne modtager præmien i januar Medlemmer af Grønne Familiers landsbestyrelse kan ikke deltage i konkurrencen.

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 7


Deltag i vores Jule Quiz

Navn: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Adresse: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . Post nr. . . . . . . . By: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1. Kan en fisk være økologisk ?

2. Hvem modtog Nobelfredsprisen 2007 ?

3. Hvor kan man lære at blive økologisk landmand ?

q Ja

---------------------------------------

---------------------------------------

---------------------------------------

---------------------------------------

4. Hvad gør du med din gamle kasserolle med hul i bunden ?

5. Produceres der fairtradevine i Afrika ?

---------------------------------------

q Ja

6. Hvilke fordele er der ved, at gamle træer få lov rådne i skoven ?

q Nej

---------------------------------------

q Nej

---------------------------------------

---------------------------------------

Giv (gaveidé) abonnement på Grøn Hverdag i 2008 – brug kortet nu ! Reg.nr.

Kontonr.

INDBETALINGSKORT Kan betales i pengeinstitut og på posthuse

Indbetaler

Kreditornummer og beløbsmodtager

81828318

81828318

235 kr.

o Erhvervs- / institutionsmedlemskab 2007

470 kr.

o Abonnement 2008 (4 x 1 blad)

190 kr.

o Firma-abonnement 2008 (4 x 20 blade) Kroner

.

,

Betalingsdato

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

+73<

GRØNNE FAMILIER BLEGDAMSVEJ 4 B 2200 KØBENHAVN N Kvittering

1.000 kr. Øre

.

9860

Underskrift ved overførsel fra konto

o Medlemskab 2008

Checks og lignende accepteres under forbehold af at penge­ instituttet modtager betalingen. Ved kontant betaling i penge­ institut med terminal er det udelukkende pengeinstituttets kvit­ teringstryk der er bevis for hvilket beløb der er indbetalt.

Kreditornummer og beløbsmodtager

GRØNNE FAMILIER BLEGDAMSVEJ 4 B 2200 KØBENHAVN N Meddelelse til modtager

KVITTERING

KA73

Dag

+81828318<

Måned

Kroner

År

FIK 731 (01.99) 0000-1923

Øre

.

.

,


Sendes ufrankeret Modtageren betaler portoen

GRØNNE FAMILIER BLEGDAMSVEJ 4B +++ 1621 +++ 2200 KØBENHAVN N

www. gronnefamilier.dk tlf. 3315 3345

18

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 7


INFORMATIONSCENTER FOR

Grøn Strøm, men ……en sparet kwt er bedre end en grøn kwt UDDRAG FRA MILJØ&SUNDHEDS HJEMMESIDE Jo dyrere jo bedre

Det, du skal betale for at have miljøvenlig strøm i stikkontakten, er beskedent. Dog hænger pris og kvalitet sammen, viser en sammenligning fra IMS. (2. november 2007) For under 200 kr. ekstra om året kan en familie på tre til fire personer få grøn strøm i stikkontakterne. Grøn strøm, der også kaldes naturstrøm, betyder, at elektriciteten er produceret på vedvarende energi, fx vindmøller, vandkraft eller biomasse. Grøn strøm i Danmark

IMS har undersøgt dine muligheder for at købe grøn strøm fra et elselskab. Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på pris og kvalitet. Faktisk er merprisen for den dyreste grønne strøm over ni gange højere end den billigste. Men som mange andre tilfælde, får du et bedre produkt, jo mere det koster. Strømmen fra det billigste selskab kommer fra vedvarende energikilder, hvor den er billigst - det vil typisk sige nordisk vandkraft. De to næstbilligste selskaber får den grønne strøm fra nordisk vandkraft, mens de øvrige selskaber udelukkende bruger strøm fra danske vindmøller. - Der er ikke meget sjov ved at betale lidt ekstra for strøm produceret på vandkraft. Der er stort set ikke flere muligheder tilbage for at udvide produktionen af vandkraft, og vandkraften klarer sig fint i konkurrencen med den øvrige energiforsyning, siger Jacob Sørensen fra Informationscenter for Miljø og Sundhed. - Forbrugernes bedste mulighed for at gøre elsektoren grønnere er derfor at købe grøn strøm fra vindmøller. Hvis der kommer mange nok, vil det nemlig kunne presse på for mere vindmølleenergi, og måske få os til at udnytte vindenergien bedre, når den er der. Men husk altid, at en sparet kilowatttime er bedre end en grøn kilowatttime, siger Jacob Sørensen. Elhandelsselskab

Ingen Konkurrence om CO2 Det er svært at vælge elselskab ud fra miljøhensyn. Forlang certifikat på grøn el. (2. november 2007) Uanset hvor du køber din strøm, er blandingen af kul, naturgas og vedvarende energikilder den samme. Kun “grøn strøm” bliver deklareret efter oprindelse. Der er ellers meget CO2 at spare, hvis strømmen i vores stikkontakter bliver lavet på naturgas. Kul udleder nemlig 88 % mere - eller næsten dobbelt så meget - CO2 end naturgas per produceret kilowatttime. Liberalisering af elmarkedet En københavner kan købe strøm fra Sønderjylland, og en ålborgenser kan købe strøm fra Fyn. Det er konsekvensen af det frie elmarked. Det giver billigere elpriser, og dit indkøb af strøm kan skræddersys til netop din husstand. Men du kan ikke sammenligne den miljømæssige standard mellem de forskellige selskaber, der handler med el. Lige meget hvor du køber din strøm, så er udledningen af CO2, metan, lattergas, svovl, kvælstof og partikler den samme. Medmindre altså du aktivt vælger det tilbud om grøn strøm, som en række selskaber har.

Ens deklarationer Hvert enkelt selskab har pligt til at udarbejde en el-deklaration, som udførligt beskriver miljøforholdene ved produktionen af den strøm, de sælger. Loven kræver endda, at det skal være nemt for forbrugeren at finde deklarationerne på selskabernes hjemmeside. Men deklarationerne er ens for alle selskaber. Det hænger sammen med, at al vores elektricitet kommer fra sammen net. Al den strøm, der produceres på et givent tidspunkt, bliver så at sige blandet sammen i én stor elektronvælling, før den når ud til forbrugerne. Der er altså ingen, der præcist ved, hvem der har produceret de elektroner, der kommer ud af netop din stikkontakt. For at lave de lovpligtige el-deklarationer er man derfor nødt til at tage den gennemsnitlige miljøbelastning mellem alle dem, som producerer strøm til nettet. Og det er de gennemsnitlige tal, som står på alle deklarationer, lige Årlig Produktion meget om strømmen er produceret på ekstraudgift (kr.)* vedvarende energi eller kul.

Merpris per kWh inkl. moms (øre)

Oprettelse (kr.)

NOE

4,69

0

188

Dansk vindenergi

Lokalenergi

4,69

0

188

Dansk vindenergi

Nordjysk Elhandel

4,69

0

188

Dansk vindenergi

Dong Energy

4,69

0

188

Vindenergi fra Tunø Knob

NRGi

1,25

100

50

Norske vandkraftværker

Energi Nord

1,6

0

64

Nordisk vandkraft

SydEnergi

0,5

50

20

Den billigste grønne el, typisk nordisk vandkraft

Energi Fyn

0,5

* Beregnet ved et elforbrug på 4.000 kWh om året.

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 7

0

20

Den billigste grønne el, typisknordisk vandkraft

Opdeling i øst og vest Dog bliver deklarationerne opdelt i Øst- og Vestdanmark. Fx bliver der udledt en fjerdedel mere CO2 i Østdanmark end i Vestdanmark for hver kilowatttime, der bliver produceret. Blandt andet fordi der bliver produceret mere vindenergi per indbygger i Jylland og Fyn end på Sjælland. Opdelingen mellem landsdelene skyldes, at elnettet ikke hænger sammen over Storebælt. Mere om grøn strøm på hjemmesiden www.miljoeogsundhed.dk IMS’s råd til forbrugerne: først og fremmest spar på strømmen. Se fx. 57 sparetips fra IMS. 19


Da urskoven kom til Hjortshøj ®

A F A nn - C harlotte K litgaard

Andelssamfundet i Hjortshøj arbejder på at bevare sine økologiske marker og grønne områder, som det gennem 12 år har forpagtet af Århus kommune. I stedet for, at kommunen udstykker flere parcelhuse ønsker det økologiske fællesskab at skabe rigere udfoldelsesmuligheder for planter, dyr og mennesker i hele Hjortshøj. Under et inspirationsforedrag i fælleshuset Petersborg fortalte biolog Karsten Thomsen, hvordan den gamle danske urskov kan danne forbillede for en mangfoldig og billig naturpleje. Utopi? Høje brede egetræer, græssende kvæg, lysninger med fredelige hjorteflokke, skovbryn med summende insekter, små vandhuller med livlig aktivitet og fuglestemmer i rummet over. Et tilgrænsende hedeområde med stier til mennesker, der tager hensyn til planter og dyr, mens de jogger. I nærheden marker med giftfrie grøntsager og korn… Natur savnes Projektoren larmer, en bakke med kaffekopper ankommer, 20

B eboer i A ndelssamfundet H jortshøj

og døren ind til fælleshuset Petersborg knirker et par gange mere, før det økologiske kvarter er forbi. Foredraget i Andelssamfundet, AIH, kan starte.

naturen har brug for,” fortæller Karsten, der mener, at den nuværende naturbeskyttelse er både dyr og forfejlet, når man tilplanter store områder med den samme art af træer.

Det dejlige billede med urskoven og joggestierne er kun visioner endnu, men idéerne har været på tegnebordet gennem flere år. AIH vil sikre sine 22 hektar landbrugsjord ved selv at købe den, men vil have mere end bare giftfri mad. Der skal være mere mangfoldighed i naturen og flere rekreative udfoldelsesmuligheder. Selv om Hjortshøj med Virupskoven ser grøn ud, så har landbrug og traditionel skovdrift fortrængt adskillige dyre- og plantearter.

Fugle vil have urørt skov Urørte skove, sø og mose, eng og hede er nogle af de steder både fugle og planter foretrækker. Der er to en halv gang flere fugle i urørt skov. Power point tabellerne taler for sig selv.

Danmark er et kulturlandskab Sollyset brager ind gennem den høje sydøstvendte glasfacade og rammer de brune, lerklinede vægge. Power point showet bliver lidt for lyst på lærredet, mens tilhørerne bages godt møre. ”En gang var der spændende skove i Danmark. Urskove, som i dag er tabt. Vi har næsten kun skove med skovdrift,” fortæller Karsten. ”Lad skoven være. Mens vi vender ryggen til, sker der mange af de positive ting,

”Landbrug, skovdrift og manglende sans for gamle træer har fortrængt disse naturskove og dermed grundlaget for mange plante- og dyrearter. Tilbage har man som i Hjortshøj kun de mest konkurrencedygtige arter, som mælkebøtter, brændenælder, tidsler, hybenroser m.m.” lyder det fra Karsten, og tilhørerne nikker genkendende til de insisterende hybenroser, der ses alle vegne langs fællesskabets stier. Gamle træer med unikt spisekammer Der er behov for træer, som bliver mange hundrede år gamle, som Kongeegen og Absalons Eg på Sjælland. De er mere end tusind år gamle. Barklaver og

smælderbiller uddør når gamle træer ikke får lov til at blive rigtig gamle. ”Selv det rådnende træ er et vigtigt spisekammer for insekter og biller gennem mange årtier. I dag tjener man ikke en rød reje på skovdrift. Prøv en gang at tænke på, hvor meget natur man kunne få ved bare at lade skoven passe sig selv og lade nogle dyr gå der og græsse en gang imellem,” lyder biologens indlysende opfordring. Hjælp til selvhjælp Efter pausen runder Karsten foredraget af og svarer på spørgsmål. ”Hvordan kan vi overføre urskovstanken til andelssamfundet,” spørger en pige med en stor orange hawaiiblomst i håret. ”Vi skal holde op med at se på naturen, som noget der mistes, og gå i gang med at udvikle den. Det er i orden at give naturen en håndsrækning ved at flytte nye arter ind og skabe noget nyt, hvis det sker med omtanke,” siger Karsten. Det er en mørkhåret fyr på første række nu ikke helt enig i: ”Jeg synes det er i orden at skabe rammerne, f.eks. etablere en sø, som vi har gjort, men jeg synes de forskellige plantearter selv skal indfinde sig.” G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 7


Der bliver diskussion, og pigen med hawaiiblomsten i håret foreslår et kompromis, så man ikke skal vente alt for mange år med at nyde naturmangfoldigheden. Snakken går dernæst på erfaringer med græssende dyr. ”Er vildsvin farlige,?” spørges der. ”Der findes bynære områder i Tyskland, hvor de går uindhegnet, og man har endnu ikke hørt om ulykker. De skal bare have lov til at passe sig selv,” oplyser Karsten, der nu nok mener, at det indtil videre vil være mere realistisk med nogle af de gamle danske kvægracer som naturplejere af den kommende urskov i Hjortshøj. Inden folk går hver til deres, afsættes der nogle dage til at flytte hegnspæle og plante ”hjemmeboende træarter.”

Andelssamfundet i Hjortshøj, AIH, består af ca. 200 voksne og børn, der bor i et fællesskab, som tilstræber økologi og bæredygtighed. Målet er ansvarlighed i omgang med mennesker, ressourcer og natur. Fællesskabet tæller både ejer- og lejeboliger, som er organiseret i fem bo-grupper, med to nye på vej. Fællesskabet organiserer et varmeværk, en spildevanordning med pil, et økologisk landbrug/ gartneri, kolonihaver, delebiler, et erhvervsområde og et kulturliv. Undervejs er desuden et levefælleskab for udviklingshæmmede unge. Deres livskvalitet afhænger også af landbrugsjorden, der giver muligheder for lokale arbejdspladser og værksteder til dem. For at erhverve landbrugsjorden arbejder AIH på at oprette en almennyttig fond, da det i Danmark er næsten umuligt at eje landbrugsjord kollektivt. Læs mere på www.andelssamfundet.dk Interesserede til nye bo-grupper: thomas@vintherandersen.dk Mere information om levefælleskabet, pædagogik, ventelister: eideigaard@hotmail.com

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 7

Andelssamfundets visioner: Biodiversitetskonventionen har afstedkommet en global målsætning om at standse tilbagegangen i biodiversitet i år 2010. En målsætning, som også EU har taget til sig og som er blevet en del af den danske regerings handlingsplan for bevarelse af biodiversiteten (Regeringen 2004). I Andelssamfundet har en arbejdsgruppe, GAIAvisionsgruppen, de seneste år arbejdet med visioner for AIH´s jord. På kort fra 1800-tallet kan man se, at der har været adskillige moseområder og småsøer omkring andelssamfundet, som nu er drænet væk. I takt med kunstgødningens og sprøjtemidlernes indtog er mange arter forsvundet. Man skal flere kilometer væk, før man kan opleve så almindelige planter som hjertegræs, liden klokke og alm. pimpinelle. GAIA-visionsgruppen har iværksat ”Spor i landskabet”, der skal binde landbrug, grøntsager, naturgenopretning og kultur/friluftsliv sammen.

Træplantning og udvidelse af stierne er påbegyndt. Fra skitsebordet på visionsmøderne: Levende hegn med frugttræer, amfiscene, botanisk have, filosofisk retræte, sansehave, landartværker, løbestier med udfordrende skulpturer, shelter (er bygget), svedehytte (er bygget), komposteringspladser, småbiotoper……

AIH har allerede genoprettet en sø og ønsker etablere en mere og et vådområde imellem de to søer.

21


Hvad er det du spiser?? En bog om økologi, mad og sundhed ®

AF P E ER RO S ING -S CHOW

betydningen af antioxydanter og ’frie radikaler’, som blot er molekyler, der mangler en elektron, samt om ’sekundære indholdsstoffer’, der er planternes forsvar mod sygdomme og som giver dem smag.

Bogen lægger hårdt ud med en af de alvorligste følger af det kemiske landbrug, den forringede sædkvalitet. Den er nærmest halveret i løbet af de sidste 50 år. Dog har økologiske landmænd bevaret et niveau, der næsten svarer til fortidens.

Således bringer forfatterne os bag om alle de begreber, i hvert fald jeg har haft glæde af at få genopfrisket eller forklaret. Ud over den spændende læsning er bogen god at have som opslagsværk.

Bogen er så i de følgende kapitler bygget op i nærmest to halvdele, hvor der i første afdeling afsløres hvad det industrialiserede landbrug og fødevareindustrien har gang i, mens der i anden del fortælles om det økologiske landbrug. Da landbruget begyndte at bruge kunstgødning for at øge udbyttet, var man nødt til at sprøjte mod insektangreb og svampe, fordi planternes immunforsvar blev nedbrudt. Og såvel nitrat som sprøjtegifte ender naturligt nok i grundvandet, udover hvad der er af rester i selve fødevaren. Bogen forklarer de dybere sammenhænge. Historien om DDT kender vi alle. Og vi har alle stadig DDT i blodet. Det opkoncentreres gennem fødekæderne. Således også med PCB og bromerede flammehæmmere for blot at nævne de velkendte. I Frankrig menes 10.000 kræftdødsfald årligt at kunne relateres til sprøjtegiftene.

22

Bogen slutter med en lille oversigt over alle de her uhyggelige stoffer, der cirkulerer i vores miljø, cadmium, dioxiner, phtalater osv. og hvad de gør ved os. Hormonforstyrrende og kræftfremkaldende er de fleste. Eller bare allergene. Dette er ikke det eneste, kemiindustrien formår. ’Vækstfremmere’ er jo kommet på forsiden af aviserne, efter der er opstået resistens. Salmonella og Campylobacter er også kommet på spisekortet. Siden er genmodificerede varianter af planter og dyr introduceret. Bogen forklarer hvordan gensplejsning foregår, og hvorfor det er hasarderet. Industrien tjener nok mere pengeinteresser end forbrugernes. F.eks. er noget så basalt som hvedemel forringet gevaldigt af forskellige industriprocesser.

Fibre og e-vitamin er fjernet for at gøre melet langtidsholdbart. For forbrugeren er det mere holdbart at købe fuldkornsmel eller male det selv. Bogen fortæller også om de skadelige virkninger af sukker og de forskellige virkninger af mættede og umættede fedtsyrer i olier. Om omega 3 og 6. Bogens sidste kapitler fortæller mere opløftende om det økologiske landbrug og berører det biodynamiske, som forekommer en smule æterisk. Her fortælles blandt andet om

Så hvis nogen skulle være i tvivl om noget, vil de næppe være det efter at have læst bogen. Pigen på forsiden ser med største skepsis på den wienerpølse, hun står med i hånden. Hun ville nok have været bedre tjent med en økologisk gulerod. Frisk og uforarbejdet.

Ane Bodil Søgaard og Troels V. Østergaard: ”Hvad er det, du spiser?” Forlaget Hovedland 2007, 174 sider. Pris 148 kr. www.hvaderdetduspiser.dk

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 7


Nobelfredsprisen 2007 Den norske Nobelkomité har besluttet at give Nobels fredspris til The Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) og Albert Arnold (Al) Gore Jr. for deres arbejde for oplysning om de menneskeskabte klimaforandringer. Ved at give Nobels fredspris 2007 til IPCC og Al Gore, har den norske Nobelkomité ønsket at sætte stærkere fokus på de beslutninger, der er nødvendige

for at beskytte verdens klima. Netop nu er det vigtigt at gribe ind, inden klimaændringerne kommer hinsides menneskelig kontrol. Al Gore har længe været en af de fremmeste politiske personligheder, der har arbejdet for at man fra politisk side greb ind. Al Gore har gennem sit politiske arbejde, foredrag, bøger og film arbejdet for at få politikernes øjne åbnet for klimaforandrin-

gerne, og at det er nødvendigt, at der gribes ind her og nu. Fra Grøn Hverdags side skal der lyde et stort og fortjent til lykke til Al Gore og IPCC. Det er glædeligt, at der findes amerikanere, som er bevidste om miljøet og drager omsorg for det som Al Gore. Omfattende klimaændringer vil ændre og true alt liv på jorden. Ændringerne vil skabe mange klimaflygtninge og større konkurrence om planetens ressourcer. Hvis vi ikke gør

noget for at modvirke klimaændringerne nu, vil vi komme til at kæmpe om føden og for egnede levesteder. Landssammenslutningen af Grønne Familier / Grøn Hverdag Lars A. Clark Landsformand

”Vi er på kollisionskurs og må ændre retning nu / To avoid future collisions we have to change direction now”

The Norwegian Nobel Committee has wisely decided to donate Nobel’s Peace Prize to the Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC) and Albert Arnold (Al) Gore for their work to inform about the human made climate changes. By awarding the Nobel Peace Prize 2007 to IPCC and Al Gore, the Norwegian Nobel Committee wishes to focus on the decisions necessary to protect the world’s climate.

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 7

It is imperative to react before the climate changes gets to severe, and it is of the outmost importance that we do so now, before the changes are beyond human control. Al Gore has for quite some time been one of the most outstanding personalities who have worked for political changes. Through his political work, books, movies and lectures, Al Gore has worked to open the

eyes of the politicians to the climate changes, and the necessity for immediate action. A heartfelt CONGRATULATION from Grøn Hverdag to Al Gore and IPCC for receiving this well deserved award. It is good to know that there are Americans who care for the environment, the way Al Gore does. Extensive climate changes will alter and threaten conditions for all life on this planet. The changes may induce large-scale migration and

lead to a greater competition for the planets resources. If we don’t do anything about the changes now, we will end up fighting for food and space to live. On behalf of the Danish Ecological Consumers Organization Lars A. Clark President

23


Klimavenlig ®

Af E skild G arde

direktør

Dioder er energisparende lyskilder En diode har en stærk lysstyrke og bruger mellem 1 og 3 watt Dioder holder i gennemsnit 100.000 lystimer Læs mere på www.klimavenlig.dk

Klimavenlig er et firma, der rådgiver om miljøvenlige og CO2 besparende produkter. Klimavenlig arbejder for at udbrede kendskabet til vedvarende energi, økologi og bæredygtig livsstil. Dette gør vi, ved at samle alle løsningerne på www.klimavenlig.dk og synlig-

gøre gevinsten for miljøet og pengepungen. Brug Klimavenlig til at gøre boligen eller virksomheden miljøvenlig, eller til at blive klogere på hvilke løsninger, der er på markedet i dag. Klimavenlig holder løbende hjemmesiden opdateret med de nyeste løsninger inden for solenergi, vindenergi, miljøvenlig transport m.m. Find mange miljøvenlige løsninger på www.klimavenlig.dk

Om ti år er halvdelen af alle lyskilder erstattet af diodelys

Drømmegården søger grøn jordbruger Jeg søger landmand eller gartner til kompagniskab eller forpagtning. Drømmegården er et husmandssted med 7 tdr. jord, 120 m2 stuehus og 300 m2 tomme staldbygninger. Her er mulighed for at bygge til, at forpagte eller købe mere jord i fremtiden. Gården har fået sit navn, fordi det er et sted jeg har drømt om i mange år, og samtidigt et sted hvor flere mennesker kan komme til at udleve drømme om økologisk jordbrug. – Hvad er din drøm ? Ud over jordnære drømme kan man i tropeteltet

24

på marken tage på musikalsk drømmerejse til Latinamerika. – Næste sommer undervises og danses der salsa og tango blandt dyrene i naturen og caféen tilbyder økologiske retter og drikkevarer. Stedet ligger 8 km øst for Svendborg med havudsigt, skov og vandløb. Vil du bo her og udleve dine drømme, så kontakt Michael Rosenørn på tlf. 2023 3599.

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 7


4LF

Til Grønne Familiers medlemmer:

Send dit bedste Grønne Tip - og vind et ürs gratis medlemskab. Hvordan man sparer pü el, varme og anden energi, eller minimerer sit vandforbrug, transporterer sig mere miljøvenligt, indretter sig mere miljørigtigt, hvor man køber specielt gode økologiske varer, hvordan man püvirker sin butik til at forhandle flere økovarer, og sü videre... Send dit bedste Grønne Tip mÌrket Kvartalets Grønne Tip. til email:gronne.familier@mail.dk,

Tlf. 8669 4966

Eller send det pr post til: Grønne Familiers Sekretariat, Blegdamsvej 4B, 2200 København N

G R Ă&#x2DC; N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 7

25


KALENDER – GRØNNE ARRANGEMENTER ALLE ER VELKOMNE

København Fairtradevin Torsdag den 6. december kl. 18.30. Smag de nye økologiske fairtrade vine som netop er kommet til landet fra Sydafrika. Sted: Økologihuset, Blegdamsvej 4 B, Nørrebro. Pris: 100,- kr., gratis for medlemmer af Grønne Familier. Kontakt: Jørgen Martinus, tlf. 2888 0252, grofa_kf@hotmail.com. Teater julemarked Lørdag den 8. & søndag den 9. december kl. 12-18.30. Et utraditionelt julemarked hvor scenografer, kostumierer, dukkemagere, fotografer, glasmagere og andre kunstnere giver deres bud på årets julegaver og pynt. Økologisk café. Fairtradevarer. Live musik i bidder. Fri entré. Sted: Det økologiske Inspirationshus, Allégade 7, Frederiksberg. Generalforsamling Torsdag den 28. februar 2008 kl. 18.30-20.00. Generalforsamling for Grønne Familier Kbh. ifølge vedtægterne. Dagsordenspunkt bliver navneskift til Grøn Hverdag København. Sted: Økologihuset, Blegdamsvej 4 B, Nørrebro. Kontakt: Jørgen Martinus, tlf. 2888 0252, grofa_kf@hotmail.com.

Roskilde Generalforsamling Torsdag den 17. januar 2008 kl. 19 - ca. 21. Generalforsamling for Grønne Familier i Roskilde & Omegn. Et punkt vil være eventuelt navneskift i lyset af, at landssammenslutningen ved årsskiftet overgår til at bruge navnet Grøn Hverdag, som vedtaget på landsgeneralforsamlingen i marts 2007. I løbet af aftenen vil vi drøfte foreningens fremtid og få lidt godt til ganen. Kontakt: Ilse Friis Madsen, tlf. 46371109, ilse@friis. mail.dk.

Helsinge Fuglebjerggaard Lørdag den 8. & søndag d. 9. december kl. 10-16. Duftende, broget, frodigt og velsmagende økologisk julemarked på landet. Telte, med varme drikke, eget øl, 26

og skøn mad, julepynt, økologiske madvarer og specialiteter. Fri entré. Sted: Hemmingstrupvej 8, Valby.

Slagelse

sælges grøntsager, friskbagt brød, julebagværk og fair trade sager fra ulandene. Fri entré. Sted: Drivhuset, Korsholmvej 178, Vesterbølle.

Bæredygtig julestue Lørdag den 15. december kl. 14–16 inviterer Grønne Familier i Slagelse til julestue på Rosengården, Næstved Landevej 661, 4243 Rude. Der vil blive serveret økologisk risengrød tilberedt i høkasse, og der vil være mulighed for at lave eget genbrugsjulepynt og egen juledekoration. Du kan også købe et økologisk juletræ, som du selv finder og fælder. Kontakt: Helene Gerup, tlf. 5782 1616, helene. gerup@mail.dk.

Viborg

Global opvarmning og skadedyr Onsdag den 30. januar 2008 kl. 19-21. Hør om forskningen og se laboratorier og væksthuse. Seniorforsker Lars Monrad Hansen fortæller. Arrangeret af Planteforskning.dk. Fri entré. Sted: Forskningscenter Flakkebjerg, Forsøgsvej 1

Økologiske juletræer Lørdagene den 1., 8., 15. & 22. december kl. 9-13 sælger Byøkologisk Forum økologiske juletræer på torvet, Erik Menveds Plads. Kontakt: Byøkologisk Forum, Beboerhuset, Søren Møllers Gade 28 A, tlf. 8642 0049.

Aarup Fyn Jul på Nørregård Søndag den 9. december kl. 11-15. Åben gårdbutik med mad og inspiration til julens gaver. Økologisk grønt, brød, ænder, svinekød og oksekød samt juletræer sælges. Levende musik og varm øko-mad serveres. For børn: Træktur med islandske heste og dekorationsværksted. Fri entré. Sted: Nedermarken 8, Aarup. Tlf. 6443 1226. www.norregaard-is.dk.

Gedsted Fredagscafe Fredag den 7. december kl. 18-22. Vegetarisk Økologisk julebuffet i Drivhusets Cafe, hvor Eva Bjerrum, der har været vegetarisk køkkenleder i 30 år tryller. Bordbestilling nødvendig på tlf. 9864 5655. Entré: 170,- kr. Sted: Drivhuset, Korsholmvej 178, Vesterbølle. Økologisk julemarked Søndag den 9. & 16. december kl. 11-17. Drivhusets cafe er åben og lette anretninger kan købes. Der vil være smagsprøver på økologiske specialiteter. Der

Mølle Skovly chokolade & Halkær vin Lørdag den 8. december kl. 14. To af landets efterspurgte forhandlere af økologisk chokolade og vin fortæller om deres erfaringer - og byder på lækre smagsprøver! Der er mulighed for at købe noget med hjem til den søde juletid. Entré: 50,- kr. Sted: Skovgaard Museet, Domkirkestræde 2-4.

Randers

Lemvig Mad, sundhed & økologi Lørdag den 12. januar 2008 kl. 14-16. Madvejleder Lise Faurschou Hastrup indleder med et kort oplæg, hvorefter der kan stilles spørgsmål om mad, sundhed og økologi. Entré: 75,- kr. inkl. kaffe/te og brød. Sted: Kunst- og Kulturcentret Tuskær, Tuskærvej 9, Fjaltring.

Spjald Få teenagere og børn til at spise sundt Fredag den 22. februar 2008 kl. 17.30 til 21.30. Foredrag ved forfatter og biopat Pernille Lund. Få inspiration, praktiske redskaber og hør hvordan. Helaftensarrangement med stor økologisk buffet - og kaffebord. Entré: 249,- kr. Sted: Hover Sundhedshøjskole, Hoverdalvej 2, Hover.

Ringkøbing FN’s rapport om klimaets udvikling

Onsdag den 16. januar 2008 kl. 19.30 ved meteorolog Jens Ringgård Christiansen, TV2. For få år siden blev det stadig diskuteret, om man overhovedet kunne tale om ”global opvarmning”. I dag er beviserne så overvældende, at diskussionen i stedet går på, i hvilken grad vi selv medvirker til den globale opvarmning og hvilke følger det vil få. Arrangementet begynder med spisning, som er en oplevelse på Vestjyllands Højskole, hvor det økologiske køkken er kendt for at kræse for råvarerne og for at frembringe spændende sunde madretter. Prisen for spisning er 100 kr. Prisen for foredraget er 100 kr. inkl. kaffe. Der er spisning kl. 18.30. Derefter møde kl. 19.30. Tilmelding til spisning: Birtha Toft, Vestjyllands Højskole på nedenstående telefon eller e-mail. Vestjylland og klimaforandingerne Onsdag den 6. februar 2008 kl. 19.30 ved cand. scient i biologi og fagchef for miljø og natur Jakob Bisgaard. Hvordan går det med vores miljø og natur når der kommer mere regn, højere vandstand og varmere vejr? Pris foredrag: 100 kr. inkl. kaffe. Prisen for spisning er 100 kr. Der er spisning kl. 18.30. Derefter møde kl. 19.30. Tilmelding til spisning og yderligere information: Birtha Toft, Vestjyllands Højskole. Arrangør: Vestjyllands Højskole, Ringkøbing– Skjern Museum, Øko-Vest, Vestjysk Landboforening, Hedens og Fjordens Landbocenter samt Ringkøbing-Skjern Folkeuniversitet. Kontakt: Birtha Toft, Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej 8, Velling, tlf : 9733 5238 / 2068 9850, oeko@vestjyllandshojskole.dk. Landsgeneralforsamling 2008 Grønne Familiers – til den tid Grøn Hverdags Inspirationsdag og Landsgeneralforsamling bliver lørdag den 29. og søndag den 30. marts i Region Hovedstaden. Skriv det i kalenderen allerede nu. Vi opfordrer samtidig til, at medlemmer med interesse for Landsorganisationen arbejde melder sig som kandidater til Landsbestyrelsen. Kontakt: Jørgen Martinus, Landssekretariatet, tlf. 3315 3345, gronne.familier@ mail.dk. G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 7


AKTIV LOKALT

Samlet Indholdsoversigt Grøn Hverdag 2007

Forfatter

GIV MILJØET EN HÅND - HVER DAG

Side

Nr. 1 Kære Miljøminister Connie Hedegaard, leder

Ilse Friis Madsen 5

Tag ansvar for fremtiden

Connie Hedegaard 6

Vindenergiens bidrag til en grøn hverdag

Per Nørgård 8

Bio-ethanol – problemknuser eller problembarn? Christian van Maarschalkerweerd

10

Forbrugerrådet – uafhængigt siden 1947

Camilla Hersom

14 18

Økologi er en personlig prioritet! (Egefeld)

Johanne Baden

Slow Food bevægelsen

Katrine Klinken

20

Det høje skolekøkken

Maybritt Aggerholm

23

Havdrupperen får revanche

Knud Theil Nielsen

24

Nyt fra Informationcenter for Miljø & Sundhed

Ilse Friis Madsen, red.

26

Børnegården Herning – Grøn tip vinder

Aase Nedergaard

27

Nr. 2 Paradis?, leder

Jørgen Martinus 5

Svane eller ikke svane, Glumsø Tryk

Steen Danielsen 5

Tikopia – Den selvforsynende ø

Thilde Bech Bruun & Ole Mertz 6

Om Hallingelille – fra idé til virkelighed

Susanna Maxen 8

Verde Food & Coffee – en økologisk deli

Mikkel Küster & Kristian Pedersen 12

Farlig fremgangsmåde ved gensplejsning (GMO)

Lars A. Clark

14

Brugt emballage i komposten?

S. Remmy Mark

15

Christiania og Agenda 21

Jørgen Martinus

15

Klimakonferencen i Kolding

Fritze Lundstrøm

16

Spar 1 ton CO2

Ilse Friis Madsen

17

Persontransport og klimapolitik

Ivan Lund Pedersen, Palle Bendsen

& Bente Hessellund Andersen

Det globale supermarked & Fair Trade Festival

Sanne Dahlbom

18 22

Danske musikere går i Bono’s fodspor

Tony Kingo

24

Besøgshaven Forundringens Have

Birtha Toft

26

Nr. 3 Spar 1 ton CO2, leder

Ilse Friis Madsen 5

Skift stil – trade fair!

Mette Kepp Nielsen 6

Spørgsmål og svar om SKIFt

Ida Ljunggren 8

Hvordan skal økologien udvikles (FDB)

Mette Steenberg

10

Amarant – forbudt i næsten 500 år

Araceli Bjarklev

12

Skov – en vigtig brik i klimaspillet

Rebecca Bolt Ettlinger

14

Gennembrud for FSC-mærket i Danmark

Loa Riis Dalgaard

18

Indtryk fra en rejse i Peru

Lars A. Clark

19

Isla del Sol – en uspoleret ø? (Bolivia)

Charlotte Bøgelund Frederiksen

20

Høst i Forundringens Have

Birtha Toft

22

Gammel rug giver nyt brød

Bente Føns Nielsen

24

Nr. 4 Affald er en ressource, leder

Ilse Friis Madsen 5

Affald er det der er tilbage når fantasien hører op Lennart Scharff 6 Økologisk Dambrug

Villy J. Larsen

10

Positive svar på vanskelige udfordringer

Ditlev Nissen

12

Når økologi bliver hverdagskost

Marianne Kalb Møller

14

Økologisk Fairtradevin

Peter Søndergaard

15

Nyt fra Informationcenter for Miljø & Sundhed

Ilse Friis Madsen, red.

19

Da urskoven kom til Hjortshøj

Ann-Charlotte Klitgaard

20

Hvad er det du spiser?, boganmeldelse

Peer Rosing-Schow

22

Nobels Fredspris 2007

Lars A. Clark

23

Klimavenlig

Eskild Garde

24

Drømmegården

Michael Rosenørn

24

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 0 7

KREDSFORMÆND ALBERTSLUND Lars Clark % 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk BORNHOLM Marianne Kristoffersen % 56 49 83 16 mariannekristoffersen@mail.dk BRØNDBY Jan Halberg % 60 66 00 58 jan.halberg@gmail.com FYN Conni Ramskov % 66 17 06 54 conniramskov@hotmail.com KØBENHAVN Jørgen Martinus % 35 81 99 78 grofa_kf@hotmail.com KØBENHAVNS OMEGN & NORDSJÆLLAND Steen Dan Frederiksen % 43 62 71 16 gronfam.albertslund@ofir.dk ROSKILDE & OMEGN Ilse Friis Madsen % 46 37 11 09 ilse@friis.mail.dk SLAGELSE Jørgen Rasmussen % 57 82 16 16 j.ras@mail.dk SORØ Linda Nielsen % 57 82 02 33 bwino@mail.dk SYDSJÆLLAND OG ØER Annemette Bargum % 54 43 98 88 annemette.bargum@gmail.com VEJLE AMT Fritze Lundstrøm % 75 50 86 00 fritzekost@hotmail.com

MIDT NORD Rita Nørregaard % 97 76 70 19 ritan@mail.dk VÆRLØSE Karen Strandesen % 78 78 23 38 karenstrandesen@dbmail.dk ØVRIGE KONTAKTPERSONER HERFØLGE Lise Leer % 56 27 62 08 lise.leer@webspeed.dk HERNING Anette Vestergaard % 97 32 34 78 anet.4.2.@post.tele.dk HJØRRING Peter Yde % 98 90 11 12 peter-yde@privat.dk HOLBÆK Bodil Smith % 59 47 10 51 skovbakkegaard@tdcadsl.dk KØGE Det Grønne Hus Anna Thormann % 56 67 60 73 anna@detgroennehus.dk www.detgroennehus.dk ESBJERG Erik Madsen % 75 10 17 06 erik-m@tele2adsl.dk RINGKØBING-SKJERN Birtha Toft % 97 34 33 41 birtha-eskild@get2net.dk VEJEN Gerda Iversen % 75 39 17 75 % 20 68 47 20 ØSTJYLLAND Lars Clark % 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk

27


Maskinel Magasinpost

B

Returneres ved varig adresseændring

Grønne Familier Blegdamsvej 4 B 2200 København N

Grønne Familier – Danmarks største grønne forbrugerorganisation – ændrer navn til Landsorganisationen Grøn Hverdag Vær med til at gøre Danmark bæredygtigt. Bliv medlem og modtag bladet Grøn Hverdag 4 gange årligt med bred information om bæredygtighed, miljø og økologi. Benyt indbetalingskortet på side 17. Grønne Familier Økologihuset Blegdamsvej 4 B, 2200 København N Tlf.: og fax: 33 15 33 45, mail: gronne.familier@mail.dk www.gronnefamilier.dk

ID-nr. 47416

Gh4 2007  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you