Page 1

grøn hverdag NR. 4 – DECEMBER 2015

UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

ØKOLOGI FRA CAMPINGVOGNEN KLIMA I KNIBE ÆBLE - ABILD - MALUS, VERDENS VIGTIGSTE FRUGTTRÆ DET ØKOLOGISKE SPISEMÆRKE KOMPOST

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

www.gronhverdag.dk


KÆRE MEDLEM / ABONNENT Har du endnu ikke betalt for 2015, så kan det stadig nås. Betal gerne for 2016 nu.

Er du i tvivl, spørg sekretariatet. Giv Grøn Hverdag en skattefri gave! UBEHANDLET

Skattereglerne gør gavebidrag op til 15.000 kr. fradragsberettigede, hvis gavegiver oplyser sit cpr-nummer til foreningen. Grøn Hverdag indberetter så navn og nummer til SKAT. Desuden skal mindst 100 gavegivere have ydet mindst 200 kr. i løbet af året.

Får I jeres budskab ud til de grønne forbrugere? rdag grøn hve

grøn hverdag

5

J 201

NR.

1 – MA

NR. 2 – JULI 2015

G

RDA

ET AF

LAN

EN

ON

ATI

NIS

RGA

DSO

N HVE

UDGIVE

T AF LANDSO

GRØ

RGANIS

ATIONE

N GRØN HVERDA

G

GIV

UD

M/LANOLIN

REN ULD Ammeindlæg, baby-uldsvøb, giftfrie lammeskind, finuldslanolingarn til undertøj, færdigstrikkede undertrøjer, strikkede tæpper i metermål, lanolingarn i changerende farver, varmt undertøj i uld eller uld/silke ulddyner og -madrasser.

Besøg butikken eller ring efter vareliste eller se mere om os på vores website. NATURLIGBEKLÆDNING V. ANNE BAK, BRAMSLEV BAKKER 12, 9500 HOBRO, 612 612 23 WWW.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK WWW.SHOP.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK

Freelance Projek tledelse l Dtp l Graf isk Produk tion

milleogco.dk

N o r w a y

LAND PROJEKT

ET

YGTIGE

BÆRED

DENS

FREMTI

G AF

GENBRU

TEKSTIL

ÆRKE

E Ø–M

DET RØD

SUND BYGGEK

ULTUR

LAN

DET KKEVAN FIBRE

VILDLEDNING

I DRI

EGIFTE

SPRØJT

DBRUG

FYLDER

ØKOLOGISKE

25 ÅR ÆRK”

FTV LIN ISK KRA BIOLOG ES - “ET VERDEN TREDJE AF DEN E BER

LOGISK

DET ØKO

VI KAN

LÆRE

GERNE

DET GRØNNE

DET RØDE Ø

OG ØKOCAM

KNUTHENLUND

Denmark

BERLIN

PEN

FØDEVARELOVG

CULOID

FILI AZOLLA

AF FORBRU

LINEMUSLINGER

BUSTUR TIL

IVNING FOR

USMIDIG RSITETSGÅRD

DIN

G SK nhverda gro

LIN

ND

HA

G

DLIN

AN FORV ABER g.dk

www.

S w

SOM BIODIVE

TIK:

INDS R BYNATU I BYEN ERSITET BIODIV

DIN HAN DLING SKAB ER

www.gronh

FORVAND

verdag.dk

LING

Bliv annoncør i Grøn Hverdag Neth.

Germany

Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Germany

Neth.

Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV Att: Jørgen Martinus – Telefon 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk annoncer@gronhverdag.dk N o r w a y

2

Efterlysning: Findes der i vores medlemsskare en person, som for gode ord og et par flasker kunne tænke sig at bidrage til bladet med små sjove tegninger?

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 5


Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Germany

Neth.

016 2 B A K S M E L D GAVEME tildeles lemskab vemed Dette ga

XXXX XXXXX XXXXX

xxx xxxxxx i 1993 startede t Hverdag arbejder bred n rø G nen Den . io adet er at bl ili is r m Fa give rgan Landso vnet Grønne adfærd og ud et. na gtige e om år under bæredy 4 gang for den røn Hverdag G xxxxxx

AND

RV ER FO

AB G SK

DLIN

LING

verdag.dk www.gronh

HAN DIN

w a y N o r

d e n S w e

Denmark

Germ

LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG Landsorganisationens formål er at udbrede viden om bæredygtig levevis og ikke mindst om, hvordan denne viden kan omsættes til handling. Organisationen udgiver bladet Grøn Hverdag og har aktiv kontakt til politikere, erhvervsliv og borgere. N o r w a y

any

Neth.

w a y N o r

Giv et medlemskab som gave Bestilles på sekretariatet via telefon eller mail. Gavemedlemskab koster 250 kr.

Vi sender beviset til giver eller modtager efter

ønske, når indbetaling har fundet sted. Vedrørende indbetaling se bagsiden.

Angiv navn og adresse på giver og modtager.

G R Ø N

H V E R D A G

4 /

2 0 1 5

Landsorganisationen Grøn Hverdag er medlem af paraplyorganisationen Dansk Folkeoplysnings Samråd, som omfatter 34 landsdækkende folkeoplysende organisationer med hvert sit formål og speciale. LANDSFORMAND Jørgen Martinus Mobil: 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com SEKRETARIAT Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV Telefon: 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk mail@gronhverdag.dk BLADET GRØN HVERDAG Udgives af Landsorganisationen Grøn Hverdag. Kommentarer og artikler udtrykker ikke nødvendigvis organisationens holdninger. Redaktion: Jørgen Martinus og Ilse Friis Madsen Produktion: milleogco.dk Annoncer: Jørgen Martinus tlf. 33 15 33 45 mail: annoncer@gronhverdag.dk Oplag: 3.000 stk. Tryk: Glumsø Bogtrykkeri ISSN nr. 0909-0150 Abonnent/medlem: Se bagsiden. Næste nummer: Primo Marts 2016 Redaktionel deadline: 31. januar 2016 Forsidefoto: Ingridmarieæble, Ilse Friis Madsen

Indhold i dette nummer:

5

MALENE HEDEGAARD

8 ¨

JØRGEN MARTINUS

Klima i Knibe

Økologi fra Campingvognen

10

ILSE FRIIS MADSEN

12

Æble – Abild - Malus, verdens vigtigste frugttræ

13

ILSE FRIIS MADSEN

Fra kompostens kryptiske verden

ILSE FRIIS MADSEN

Kender du det økologiske spisemærke?

Bogen Æbler, som vi anmeldte i Grøn Hverdag november 2015, kan købes hos

Dansk Hjemmeproduktion. Varenummer 8501

Tlf: (+45) 62 67 14 47

E-mail: info@hjemmeproduktion.dk

Kalender Kontaktpersoner

14 15

Brug QR-koden til at komme på gronhverdag.dk

3


LEDER JØRGEN MARTINUS Landsformand Grøn Hverdag

Er GM-afgrøder på vej ud ? Flertallet af EUs medlemsstater har forbudt at dyrke genmodificerede (GM) afgrøder efter, at nye regler giver dem beføjelse til at regulere GM-dyrkning på eget territorium. 19 af de 28 stater i EU har fravalgt GMO. Det er, Belgien (Wallonien), Storbritanien (Nordirland, Skotland og Wales), Bulgarien, Cypern, Danmark, Frankrig, Grækenland, Holland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen, Slovenien, Tyskland, Ungarn og Østrig. Tyskland tillader stadig forskning i GM-afgrøder, men ikke kommerciel dyrkning. Det repræsenterer ca. 70 % af EUs befolkning og mere end to tredjedele af landbrugsjorden. Schweiz har længe haft forbud mod GM-dyrkning, Serbien og Rusland afviser også teknologien i fødevareproduktion. Serbien fremhæver sig som ikke-GM-sojaproducent. På verdensplan har 39 stater forbudt GM-dyrkning. 28 stater tillader dyrkning.

4

Risikoen ved GM-afgrøder hænger tæt sammen med de pesticider – ukrudtsog skadedyrsbekæmpelsesmidler, som benyttes ved dyrkningen. Især resistens mod plantegiften glyphosat - en egenskab som overføres til andre planter (ukrudtet) - gør, at avl af såkaldt ’Roundup ready’ raps, majs og soja har

været kritiseret i mange år. Glyphosat er den virksomme bestanddel i det meget solgte ’Roundup’, der også benyttes som universelt ukrudtsmiddel. Glyphosat har vist sig langt mere skadeligt end hidtil hævdet (og hemmeligholdt af producenter og myndigheder - læs Grøn Hverdag 2015-3). Desuden er de steder i arvematerialet (DNA-molekylet), hvor modificerede gener splejses ind, ikke betydningsløse og uden funktion. Ny forskning viser, at områder i DNA-molekylets struktur, som er blevet betegnet ’junk’ (i planter) koder for hormoner [1], og hos mennesker giver mutationer i det ikke-kodende DNA, ophav til kræft [2]. Hvad kan gøres ? 1. I lande, som har dyrket GM-afgrøder længe, vender landmænd tilbage til ikke-GM-sorter efterhånden, som ukrudt og skadedyr opbygger resistens. Det gælder f. eks. bomuldsavlere i USA og Indien. 2. Forbrugerpres er også vigtigt. Landmænd i USA, som dyrker GMsukkerroer, oplever, at deres andel af sukkermarkedet falder. Forbrugerne fravælger GM-produkter, og i stedet stiger importen til USA af ikke-GMrørsukker. Producenter af chokolade, is og morgenmadsprodukter er meget opmærksomme på denne trend.

3. Foderstoffer til husdyrbrug afhænger i høj grad af GM-soja som dyrkes i Argentina og Brasilien. Så længe den trafik foregår, har vi en krybende GMO-forurening. Vi ønsker ikke frihandelsaftaler, som letter adgangen til EU-markedet for fødevarer fremstillet på basis af GMO til såvel dyr som mennesker. 4. Endelig kan investorer fravælge at sætte penge i biotekfirmaer, som fremstiler GM-afgrøder og de tilhørende pesticider. Kampen mod GMO er altså endnu ikke vundet, men med de rette valg er kursen klar. 1) videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/ fra-junk-dna-til-guldgrube-smapeptider-med-stor-effekt-i-planter 2) videnskab.dk/krop-sundhed/ kraeft-skyldes-ogsa-mutationer-uden-generne

GMO = GenModificerede Organismer, omfatter planter, dyr og mikroorganismer, hvis arveanlæg er blevet ændret ved genteknologi. Om planter anvender man ofte forkortelsen GMP. Nogle steder bruges forkortelsen GM. G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 5


MALENE HEDEGAARD Journalist

Den rullende café. Foto Bohemian Food & Art

Økologi fra campingvognen – kaffebar og diversitetsdyrkning De flytter til udkanten helt frivilligt. Vender bylivet ryggen for at realisere drømmen om det stressfri liv med græs under ungernes fødder og mindst mulig klodebelastning. Og for at lave bæredygtig mad til folket. Rullende café »Nogle vil sikkert kalde os naive. Vores timeløn har været svimlende lav indtil nu, så det er ikke for pengene, at vi gør det her«. Sådan siger Nick Pedersen, den ene halvdel af Bohemian Food & Art, en slags økologisk nomadecafé. Foretagendets anden halvdel udgøres af kæresten, Nete Maj Højgaard – eller måske G R Ø N

H V E R D A G

4 /

2 0 1 5

skulle man hellere gøre projektet op i tredjedele, for en ret vigtig ingrediens er den lille håndbyggede campingvogn fra 1969, der tjener som kombineret køkken, disk og baglokale. Siden juni i år har den rullende café solgt hjemmelavet økologisk mad fra skiftende adresser i landet, dog primært i Ærøskøbing. Pointen med at drive café fra en campingvogn er, ikke overraskende, at den skal være mobil: »I Danmark er der en tendens til at ville putte alting i kasser, men Nick og jeg er nomademennesker, som ikke trives i alt for stramme rammer. Med Bohemian Food & Art vil vi gerne

realisere idéen om en mobil café, hvorfra vi kan sælge mad, der gavner både mennesker og klode, og som vi kan flytte hvorhen vi vil, når vi vil«, siger parret, der for nylig har købt sig et billigt hus i Rudkøbing for trods alt at have en base at vende hjem til mellem rejserne. Drømmen om zero-foodprint Nete og Nick er del af en øko-gastronomisk bevægelse, der i disse år bølger hen over Danmark. Ikke en voldsom, altfortærende flodbølge, men hos Økologisk Landsforening øjner man en tendens: »Der er en bevægelse i retning af at skifte storbystress og brug-og-smid-væk

ud med jordforbindelse og bæredygtighed. Tendensen er stærkest i storbyerne, men breder sig rundt i landet. Vi har i mange år set eksempler på akademikere fra storbyerne, der flytter på landet for at realisere drømmen om økologi og selvforsyning. Det nye er, at også restaurationsleddet kommer med i den bølge«, fortæller Henriette Winther fra Økologisk Landsforening. Nete og Nick tilhører ikke akademikersegmentet, men det med bæredygtigheden og ressourceomtanken kan de skrive under på. For eksempel får man i deres rullende café rabat på sit køb, hvis man medbringer egen emballage:

5


Kage på glasfad Foto: Skotte & Stentoft

»For os er det vigtigt at belaste kloden mindst muligt. Vi må ikke kalde os officielt økologiske og skilte med det, da vi er for nye til at have øko-certificering, men det betyder ikke så meget, for vi véd selv, hvad vi har kommet i maden«, siger Nick og tilføjer, at næste skridt bliver at udfase den del af caféens emballage, der ikke er komposterbar. For de nuværende plasticbakker hviler for tungt på samvittigheden – også selv om de er lavet af genbrugsmaterialer. Kaffebar i Sorø Komposterbar emballage står også på to-do-listen hos Skotte & Stentoft i Sorø. Hér har man lejet sig ind i en nedlagt DSB-kiosk for at lave kaffebar for de rejsende. Hovedkvinden bag kaffebaren er Mette Stentoft, der efter at have

6

været med til at starte et lille farmers’ market op i byen, fik lyst til at blive herre i eget stationskøkken: »Jeg havde lavet pop-uprestaurant en aften i vores have og var vild med det. Det der med at samle folk og give dem noget godt med på vejen føltes rigtig meningsfuldt, og derfor besluttede vi at starte vores lille sted her«, fortæller Mette Stentoft, hvis mand Thomas udgør kaffebarens anden halvdel. Heller ikke Skotte & Stentoft er øko-certificerede endnu, men igen er certificeringen ikke så afgørende, for det er følelsen indeni, der tæller. Og også hér er timelønnen endnu til at overskue, men til gengæld har folk sendt små deleøkonomiske dryp deres vej i kaffebarens første halve leveår: »En dag kom der en dame og spurgte, om vi ikke lige

Caféinteriør Foto: Skotte & Stentoft

ville have de her bøger til at stå i caféen, og vi har også fået kopper forærende. Folk kommer rent faktisk også tilbage med vores to-goglas, hvilket jeg tvivlede lidt på i starten. Det er så rørende, som folk virkelig støtter op om projektet og spiller med på dets præmis. Jeg tror, at vi har ramt lige ned i et behov, som mange går og har – et behov for noget nært, som bliver lavet lige hér, af gode råvarer og uden al mulig industriel gift i«, siger Mette Stentoft. Diversitetsambitioner i Vipperød På en mark i Vipperød nær Holbæk viser Ane Rørdam Hoffmeyer sine høstklare afgrøder frem. Hun har lidt længere erfaring med økobusiness end upstart’erne i Rudkøbing og Sorø, for hun og hendes mand, Jens Vestergaard, har drevet

projekt Muld i godt to år nu. Hér dyrker de jorden og serverer det tilberedte udbytte ved forskellige offentlige og private arrangementer på gården. Missionen er at minimere vejen fra jord til bord, og seneste skud på den gastro-pædagogiske stamme er parrets såkaldte ‘Muld-middage’, hvor man som gæst køber sig en plads ved langbordet og en kollektiv menu tilberedt af Jens, der er uddannet kok. Også for Ane og Jens startede projektet med et ønske om at give folk nogle andre valgmuligheder på madfronten end dem, de så på de danske supermarkedshylder: »Vi var lige vendt hjem fra Paris og blev slået af, hvor fattigt udbuddet i de danske butikker var. Det var midt i august, hvor hylderne burde bugne af lokalproduceret frugt og grønt, men

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 5


På besøg i muldmarken Foto: Rasmus Lange

det vi fandt var spanske peberfrugter, argentinske æbler og krydderurter dyrket i vat«, fortæller Ane Rørdam Hoffmeyer. Parret besluttede at gøre noget ved det selv, og efter nogen tid med hyggedyrkning af et stykke jord i Lejre gik de all in og købte gården i Vipperød. For dem er biodiversitet en vigtig komponent ved siden af økologien: »Folk er ikke klar over det, men den dyrkede biodiversitet er faktisk endnu mere truet end den naturlige biodiversitet. Før i tiden var der en masse lokale sorter, som trivedes rigtig godt på et meget lille geografisk område, men de sorter forsvinder med lynets hast, fordi de ikke er rentable ud fra et storindustrielt perspektiv. Dét skærer mig i hjertet… Jeg synes, det er synd og skam, at folk

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 5

skal tage til takke med den kedeligste ærtesort, bare fordi den kan gro lige fra Nordnorge til Spanien«, siger Ane Rørdam Hoffmeyer og tilføjer, at Muld er ved at blive øko-certificeret – en proces, der varer tre år og vil være fuldført til sommer. Penge er kun papir Fælles for alle tre foretagender er visionen om at forene arbejds- og familieliv: Alle tre iværksætterpar har prøvet at leve med en pendlende forælder eller skæve arbejdstider, som medførte mere fravær fra familien, end de ønskede. Et vigtigt mål for dem alle er derfor, at bæredygtighedsprincippet skal gælde både jordens ressourcer og arbejds-/ familielivsbalancen: »Mens Jens drev restaurant i København, så han kun vore døtre om morgenen og i weekenderne. Det holdt jo

Muldmiddag Foto: Rasmus Lange

ikke, så derfor besluttede vi at rykke hele vores arbejdsliv herud – ikke bare dyrkningen af jorden, som i starten mest var min geschäft, men også Jens’ kokkekarriere. Det har vi ikke fortrudt, for det er ret skønt at have et fælles projekt. En sidegevinst er, at landlivet også påvirker pigernes tankegang i en retning, vi godt kan lide«, siger Ane Rørdam Hoffmeyer. Storbyen er der ingen, der savner, for i provinsen har hverken børn eller voksne så travlt med at være seje og lækre som i hovedstaden. Og pensionsopsparingen? Det må blive i næste liv: »Penge er ikke en drivkraft for os. Når man en dag skal herfra, er det ikke det materielle, der tæller, men bevidstheden om det, man gav til verden. Vi har mødt så megen hjælpsomhed undervejs i det her projekt: En af de første dage i

Marstal kom der en fyr på en ladknallert og tilbød at købe varer ind til caféen for os, og vores søns barnevogn har vi købt for tolv æg. Den slags oplevelser er det hele værd og giver ekstra lyst til at give noget tilbage«, siger Nick Pedersen fra nomadecaféen i Rudkøbing. Bohemian Food & Art www.bohemianfoodart.com, www.facebook.com/ bohemianfoodart Skotte & Stentoft www.facebook. com/pages/SkotteStentoft/742999692462285 Muld www.muldpaanettet.dk, da-dk.facebook. com/MULDApS

7


JØRGEN MARTINUS Biolog

Klima i knibe I skrivende stund står COP21, Forenede Nationers klimakonference i Paris ved sin start. Der er store forventninger til udkommet, men det bliver nok magert. Det er værd at tænke over, at COP21 foregår i denne by, der netop er ramt af vold og som hele Europa af folkevandringer med udgangspunkt i Mellemøstens såkaldt Grønne (frugtbare) Halvmåne; Irak, det sydlige Tyrkiet, Syrien og Libanon. Det område har det seneste årti været ramt af alvorlig tørke [1].

8

Opvarmning fortsætter Det bliver svært at holde det globale temperaturgennemsnit fra at stige med mindre end de 2°C over førindustriniveauet, som anses for maksimum, hvis voldsomme klimaændringer skal undgås. Ifølge World Meteorological Association (WMO) har vi fra nu en permanent koncentration på over 400 parts per million (ppm) CO2 i atmosfæren [2]. Det overstiger de 350 ppm som

anses for ‘sikkert’ svarende til målet på de 2°C, og det vil medføre mere ekstremt vejr, som hedebølger, monsterregn, smeltende havis og gletsjere samt forsuring af havet. Det vestantarktiske

Uafhængige forskere ved Climate Action Tracker [4] forudser en global temperaturstigning på mellem 2,2 °C og 3,4 °C ved næste århundredeskifte, hvis alle landes indmeldte klimamål

Solceller på Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

isdække er blevet ustabilt og dets smeltning vil hæve vandstanden i havet med ca. tre meter [3]. Mere end 300 millioner af verdensbefolkningen lever mindre end tre meter over dagens havspejl. Mange storbyer, også København vil blive ramt af oversvømmelser.

bliver fuldt ud indfriet. Vi kan håbe på en stigning under de anbefalede 2° C, men det er nok klogt at forberede sig på konsekvenserne, hvis det ikke sker. I 2013 og 14 er der givet ca. 57 milliarder US dollars pr. år til klimaprojekter globalt ifølge Organization for

Economic Cooperation and Development (OECD). Det blegner i sammenligning de 6000 milliarder, som er nødvendige til ny infrastruktur i de kommende 15 år ifølge Global Commission of the Economy and Climate Change [5]. Selv dette tal er utilstrækkeligt, hvis man beregner omkostningerne ved at gå fra en økonomi baseret på fossile energikilder til én baseret udelukkende på vedvarende energi. Ca. 60.000 milliarder US dollars for at opretholde det nuværende per person energiforbrug på verdensplan, eller 150.000 milliarder per person hvis tal for Europa lægges til grund, ifølge Searching for a Miracle [6], et studie af International Forum on Globalization og Post Carbon Institute. FN-klimaforhandlingerne har nu ledt til enighed om at afsætte 100 milliarder US dollars årligt til klimatilpasning fra 2020, langt mindre end hvad der bliver nødvendigt.

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 5


Hvad sker der ? Vi kunne gøre overgangen nemmere ved at nedbringe vores samlede energiforbrug i stedet for som nu at forsøge at opretholde ubæredygtige forbrugsmønstre: Forenkle sårbare dele af samfundet, og flytte befolkningscentre væk fra de stigende vande. Desværre gør gammelpolitikere og forstenede ledere i erhvervslivet det modsatte: Investerer i energikrævende infrastruktur som nye veje, øget kødproduktion og globaliseret handel. Dele af erhvervslivet har heldigvis fattet, det som er nødvendigt. ’We mean business’, en koalition af internationale erhvervs- og finansorganisationer, ønsker ’politiske rammer, der accelererer klimalederskabet og viser, at omstilling til en lav-kulstoføkonomi er uundgåelig, irreversibel og uimodståelig’, som man skriver i et oplæg til Paris-mødet [7]. En anden henvendelse af samme karakter til COP21 kommer fra en række store selskaber, bl.a. Microsoft, Nestlé, Philips, Unilever, Siemens, DONG Energy, PensionDanmark, Vestas og Danfoss [7]. Endelig har forskere i netværket ’Earth League’ med svenskeren Johan Rockström som talsmand G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 5

vil mindet om dem efter en årrække blegne når kultur og økonomi er omstillet til sol og vind. Lad os hellere begynde den omstilling i dag end i morgen.

Amagerværket, som leverer elektricitet og fjernvarme til København og flere omegnskommuner, er i dag primært kulfyret,

udtalt, at det er vigtigt, at stats- og regeringscheferne ved COP21 ’giver verden et tydeligt signal om, at der ikke findes anden fremtid end en fossilfri fremtid’. Det vil blive det ’tipping point’, hvor investeringerne i et bæredygtigt samfund tager fart [7].

I Canada har provinsen Alberta indført en kulstofskat, et loft over udledninger fra tjæresandindvinding og planlagt en udfasning af kulfyrede kraftværker. Provenuet fra kulstofskatten vil bl.a. bliver investeret i vedvarende energi og offentlig transport [9].

Lokale initiativer er en del af løsningen I Haiti, hvor befolkningen stadig mærker følgerne af jordskælvet for et par år siden, er en udbygning af vedvarende energiforsyning i gang [8]. Et program ’Give me light, give me life’ har til formål at forsyne 200.000 husholdninger på landet med strøm fra solceller.

I USA er det efter seks år lykkedes modstandere af den såkaldte Keystone XL olie-pipeline, at få den amerikanske regering til at stoppe projektet. Pipelinen skulle bringe olie fra canadiske tjæresandsfelter til raffinaderier ved Den mexicanske Golf [10].

Et nyopført hospital i hovedstaden får i dag sin elektricitet fra solceller. Ifølge Worldwatch Institute kan Haiti dække 52 % af sit energibehov i 2030 ved hjælp af vand, vind, biomasse og geotermisk energi.

Lignende aktivisme har stoppet fracking efter olie, nye kuleksportanlæg og påvirket professionelle investorer til at sælge aktier i fossile energiselskaber. Omkostningerne ved brugen af fossil energi er voldsomme for menneskeheden og hele biosfæren. Forhåbentlig

Kilder 1) n  ews.nationalgeographic.com/ news/2015/03/150302syria-war-climate-changedrought/ 2) theguardian.com/ environment/2015/ nov/09/earths-climateentering-new-permanentreality-as-co2-hits-newhigh 3) p  ik-potsdam.de/ news/press-releases/ local-destabilization-cancause-complete-loss-ofwest-antarctica2019s-icemasses 4) climateactiontracker.org/ 5) thedailystar.net/op-ed/ economics/pledges-parisclimate-summit-176503 6) postcarbon.org/ publications/ searching-for-a-miracle/ 7)Dagbladet  Information, 25. november 2015 8) blogs.worldwatch.org/ give-me-light-giveme-life-how-renewablesare-rekindling-hopein-haiti/ 9) c bc.ca/news/canada/ edmonton/albertaclimate-change-newser-1.3330153 10) 350.org/kxl-victory/ 

9


ILSE FRIIS MADSEN Grøn Hverdag

Æble - Abild - Malus, verdens vigtigste frugttræ De fleste æblesorter stammer fra Centralasien (Malus pumila) og i mindre grad fra skovabild (Malus sylvestris). Sidstnævnte er vildtvoksende i blandt andet Danmark. En del sorter dyrkes som prydtræer, f. eks. paradisæble. Der er mere end 7.500 kendte sorter af æbler. Der er forskellige sorter til rådighed for tempererede og subtropiske klimaer. Æbler blomstrer ikke i tropisk klima, fordi de har brug for en hvileperiode (vinter). Vi har 5 forskellige slags æbler i haven, ja egentlig 6, men det meget gamle træ midt på plænen er mere en skulptur end et frugttræ. Vi tror, de sparsomme æbler det bærer, er filippa, en sort fra 1850. Det og et cox orangetræ (sorten er fra 1820erne) samt et ingridmarietræ (sort fra 1910)var i haven, da vi købte huset. Vi har senere selv for 25 år siden plantet et Pigeon (sort fra 1880) og et Spartan (sort fra 1920) samt …. vi har glemt navet på det allermindste, som bærer tidlige, gule æbler, så vi har opkaldt det efter vores yngste barn. Disse tre træer bliver ikke så store, da de er podet på en lav stamme.

10

Opbevaring Vi nyder træernes yndefulde blomster og farvestrålede frugter. I år har de alle givet rigeligt i modsætning til sidste år. Vi har høstet omkring 90 kg, men de har gennemgående været ret små. Nu er de forsigtigt lagt i flamingokasser og stillet i et metalstativ i vores kældernedgang (se foto). Her står de godt, skyggefuldt og musefrit og klarer ned til én grads frost. Ved lavere temperaturer hænger vi et tæppe ned foran dem og bruger flere lag jo lavere temperatur. Det gælder så om at huske at tage overdækningen af, når temperaturen kommer op på nul og derover igen, for ellers bliver æblerne hurtigt kedelige og runkne. På den måde kan vi have æbler til hen mod april. Dog må vi ved længere tids frost over 5 grader tage dem inden for kælderdøren! I En kort periode kan en lampe med en almindelig glødepære, anbragt under stativet og med tæppet ned foran, klare at holde frosten fra livet. Kasserne gennemgås jævnligt for rådnede æbler.

Pometet Et pomet er en samling af sorter af frugttræer og -buske. Ordet er afledt det latinske ord "pomum", som betyder "frugt på træer". Pometet i Taastrup er Landbohøjskolens samling af sorter af frugttræer. Der er åbent for besøg nogle gange om året. Her findes bl.a. ca. 750 æblesorter, hvoraf ca. 250 er danske. Den nu afdøde professor i frugtavl - Anton Pedersen - indsamlede i 1940'erne og 50'erne et stort antal sorter, og i 1956 blev træerne etableret på de nuværende arealer i Taastrup. I 1920erne begyndte man at arbejde på at begrænse sortsantallet. I 1944 var der stadig mere end 340 sorter i handelen. Æblets historie Man har på adskillige europæiske stenalderbopladser fundet rester af æbler indsamlet fra naturen og gjort fund blandt udgravninger i Jericho i Jordan-dalen fra 6500 f. Kr. Omkring 1200 f.Kr., importerede Ramses II (egyptisk farao) æbletræer, som skulle dyrkes i Nil-deltaet. Men man mener, at dyrkning i Europa først blev påbegyndt i græsk – romersk oldtid (ca. 700 f Kr. – 400 e Kr.). Romerne førte

æbledyrkningen nordpå. Den romerske naturhistoriker Plinius omtaler i 1. årh. e Kr. 26 æblesorter. I Danmark begyndte den egentlige dyrkning først ved kristendommens indførelse, især i klostrene. Sankt Knuds Kloster i Odense fra 1096 regnes for Danmarks første havebruger. Ligeledes spiller augustinerklostret på Eskilsø i Roskilde fjord, som i 1175 blev flyttet til Æbelholt, en central rolle for frugt – og æbleavlens indførelse. Der var ca. 140 klostre i Danmark i middelalderen og herfra bredte frugt- og æbleavlen sig langsomt. I Jyske Lov fra 1241 nævnes klostre med æblegårde(abildgaarde). Men først ved reformationen i 1536, hvor klostrene blev nedlagt og overtaget af konge og adel, blev frugt- og æbledyrkning almindelig. Plantning blev i flere tilfælde påbudt ved lov, f. eks. af Christian d. 3. i 1537 og Christian d. 4. i 1643 og i Christian d. 5.s Danske lov 1683. Manglen på gode træer var stor, så sidst i 1700 tallet oprettede staten planteskoler ved Frederiksberg og Fredensborg slot og ved Odense og Kiel, og godsejere uddelte frugttræer til G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 5


Eksempel på æbleopbevaring.

bønderne. Dyrkningen slog især an ved de kystnære egne af Fyn og Sjælland og Jyllands østkyst samt på de sydlige øer, som har landets bedste klima for frugtavl. Vi var indtil 70erne nærmest selvforsynende med æbler, men EU's økonomiske tilskud til fældning af æbleplantager resulterede i en nedgang fra 7300 ha til 1700 ha. Historier om æblet 1. Den berømteste af alle fortællinger om æblet er jo uden sidestykke myten om syndefaldet i Paradisets Have fra Det Gamle Testamentes 1. Mosebog. Vorherre havde forbudt Adam og Eva at spise af frugterne på 2 træer, livets træ og kundskabens træ, et træ med fristende røde æbler. Og hvad er mere uimodståeligt end forbuden frugt? Eva kunne ikke modstå fristelsen. Hun blev lokket af slangen (Satan)til at smage det allerrødeste og lokkede også Adam til at smage. De ser, de er nøgne, det vil sige, de bliver bevidst tænkende. Så faldt hammeren, og de blev jaget ud af Edens have, ud i den barske verden med al dens kiv og strid og et dødeligt liv. De havde ikke nået at spise af livets træ! Og de skulle dyrke G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 5

Lad ikke dine æbler ende deres liv på græsplænen

jorden med møje, altså en tidlig omtale af agerbruget. 2. Nordisk mytologi fortæller om Ydun, gudinden, som vogter over de guldæbler, der giver aserne evig ungdom. Loke hjælper jætten Tjasse med at bortføre Ydun (eller Idun) med æblerne, hvorefter aserne begynder at ældes. Heldigvis kommer æblerne tilbage til Asgård. Her igen et symbol på evigt liv. 3. Så er der udtrykket ”Stridens æble”. Det stammer fra græsk mytologi. Sagnet fortæller, at Eris, gudinde for ufred (eris betyder strid på græsk) kastede et gyldent æble med påskriften ”til den smukkeste” ind mellem de olympiske guder. Zeus påbød den trojanske prins Paris at dømme. Afrodite vandt ved svig, og denne hændelse blev optakten til Den Trojanske Krig. 4. I moderne tid lokkers vi af computerfirmaet Apple med logoet af æblet, der er taget en bid af, til at spise af kundskabens træ. Eller er det en skjult advarsel? Mon vi straffes for det? Vi har i hvert fald fået adgang en masse viden, blandt andet om vores

jord, dens mange former for liv og klima, og om de følger, det har, at Adam og Evas slægt til overflod har gjort som Vorherre bød dem i skabelsesberetningen: »Bliv frugtbare og talrige, opfyld jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, himlens fugle og alle dyr, der rører sig på jorden!« Bliv sund med æbler Det engelske ordsprog “An apple a day keeps the doctor away” er måske lidt overdrevet, men æbler er en sund spise, og sundest er et dansk økologisk, da det er dyrket på naturlig måde uden sprøjtning og med mindst transport. Vi spiser ca. 15 kg æbler pr person om året, hvoraf over halvdelen er importeret. Det er virkelig en skam, da friske danske æbler er langt mere aromatiske end langttransporterede, udenlandske. Æbler har mange anvendelser: i kager og sammenkogte retter, til grød, suppe og mos og til most og cider. Æbler indeholder stoffet pektin, der er et sukkerstof, som samtidig har en god fibereffekt. Pektin har nemlig stor sundhedsfremmende effekt på tarmsundhed og tarmflora. Pektin fremmer ligeledes et

velafbalanceret blodsukker, det hjælper med at udskille brugt kolesterol og fremmer en god fordøjelse. I æbler findes der en række vitaminer både C, E, K, B1, B2, B6, som styrker immunforsvaret. Også mineraler som kalium, jod og zink, der er vigtige for stofskiftet, nervesystemet og musklerne, findes i æbler. Sidst men ikke mindst indeholder de et såkaldt sekundært plantestof, som kan være med til at bekæmpe kræftceller. Faktisk kan æbler desuden være med til at forbedre lungefunktionen og mindske risikoen for astma. Æblet kan også være med til at holde vægten, fordi det har en lav blodsukkerbelastning. Et æble indeholder kun 50-70 kalorier. Men husk, at tre fjerdedele af æblets fantastiske egenskaber faktisk sidder i skrællen eller lige derunder, så spis eller tilbered æblerne med skræl, så får du mest muligt ud af dem. Det skriver Go’ TV2.dk. Så spis endelig løs af danske økologiske eller hjemmeavlede æbler! Kilde: Den Store Danske Encyklopædi Læs: Ritt Bjerregaard: Mine æbler

11


ILSE FRIIS MADSEN Kompostør

Fra kompostens kryptiske verden Som haveejer og køkkenhavedyrker har jeg altid lavet kompost af have- og køkkenaffald (kun planterester) i bevidsthed om, at jeg herved bidrager til det naturlige kredsløb, når de uigenkendelige rester og plantedele om efteråret bliver spredt ud på køkkenhaven som en jordlignende masse for siden at blive kultiveret lidt ned i overfladen og dækket med tørre blade. Kompostbunken er blevet tilsat lidt hønseeller hestemøg helt på slump. Somme tider har jeg suppleret med lidt hestemøg direkte på jorden. Det har fungeret ret godt. Kompostens kemi og indre liv har jeg ikke været specielt velbevandret i. Men nu har jeg læst mig til noget af det:

12

Lidt kemi Kulstof (C for carbon) og kvælstof (N for nitrogen) er de to vigtigste stoffer for planternes vækst. Forholdet mellem dem i kompost udtrykkes som C/N, hvor f. eks. C/N = 15 betyder, at der er 15 gange så meget kulstof som kvælstof. Begge stoffer er nødvendige for de mikroorganismer, der omsætter plantematerialet. De fungerer begge som mikroorganismernes energikilde, og kvælstof indgår desuden i deres aminosyreforbindelser. For at få en god omsætning skal der være et afbalanceret forhold. God balance Ved lavt C/N forhold, altså meget kvælstof i forhold til kulstof, sker omsætningen i første omgang hurtigt,

men går senere i stå, fordi der ikke er mere energi og materiale til at danne stabile humusforbindelser eller plantenæringsstoffer. Hvis det omvendte er tilfældet, altså meget kulstof i forhold til kvælstof (højt C/N forhold), vil mikroorganismerne mangle kvælstof, og processen går langsomt eller går helt i stå.

men jeg vil nok tænke lidt mere over de mange processer, der foregår i min kompostbunke, når jeg vender den – og vander den! For fugtighedsgraden er også vigtig. Tørre plantedele omsættes ikke, og bliver komposten for våd, rådner den, bliver ulækker og taber sin gødningsværdi. Også her er balancen vigtig.

Et godt bud på C/N forholdet i den traditionelle kompostbunke er 20 - 30. I frisk plantemasse, f. eks. afklippet græs, ligger C/N forholdet typisk på 10 - 20, i halm fra korn på 50 – 125.

Kilde: Økologi & Erhverv, 30. oktober 2015

Fugtighed Således den videnskabelige forklaring. Jeg kommer personligt formentlig heller ikke fremover til at gå særlig videnskabeligt til værks,

Karin Persson, Att lyckas med komposten, Utbildningsförlaget Brevskolan, Stockholm 1996

Læs mere om kompost i: Marianne Mark, Kompost i byen, Vingefang , København 2014

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 5


ILSE FRIIS MADSEN Grøn Hverdag

Kender du Det Økologiske Spisemærke? - eller rettere de økologiske spisemærker, for det findes i 3 varianter af slagsen: guld, sølv og bronze, som i sportens medaljeverden. Spisemærket er statskontrolleret og administreres af Miljø- og Fødevarestyrelsen.

Men med spisemærket er man på anderledes sikker grund. Mærket skal sidde på et for gæsten/ brugeren et synligt sted og indehaveren er ansvarlig for at følge reglerne, der ligger til grund for mærket.

Det kan erhverves af alle spisesteder både restauranter, cafeer, kantiner og offentlige institutioner som plejehjem og børneinstitutioner. Betingelsen er, at en vis procentdel af de benyttede råvarer og drikkevarer er økologiske. Bronze kræver 30-60 %, sølv 60-90 % og guld 90 – 100 %. Der er således basis for udvikling.

Under en femtedel af danske forbrugere kender til spisemærket i modsætning til det røde Ø-mærke, som efterhånden kendes af de fleste. I uge 46 og 47 satte Miljø- og Fødevarestyrelsen derfor en landsdækkende kampagne for Det Økologiske Spisemærke i gang med bl. a. annoncer i flere landsdækkende aviser, på Facebook og med gratis postkort på cafeer og restauranter. I alt 1350 spisesteder har i dag spisemærket i en af de tre udgaver. Omkring 70 af

Ofte spørger jeg, når jeg spiser ude, om det er økologisk og får i bedste fald et svar som: ”Alt, hvad vi kan få fat i… eller ”Det meste af det...”. G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 5

disse er kroer, restauranter og cafeer mens resten er kantiner og offentlige institutioner som plejehjem og børneinstitutioner.

og du får færre tilsætningsstoffer i dine fødevarer. Find spisesteder, som har Det Økologiske Spisemærke på:

Miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen udtaler i en pressemeddelelse: ”Det Økologiske Spisemærke skal løfte den økologiske omsætning til nye højder. Og kan vi få forbrugere, daginstitutioner og kantiners appetit på økologi til at slå endnu kraftigere igennem, vil det sætte yderligere skub i udviklingen og efterspørgslen af varer, der har både natur, miljø og dyrevelfærd i fokus.” Med Det Økologiske Spisemærke støtter du dyrevelfærd, du sparer dig selv samt natur og drikkevand for sprøjtemidler

www.oekologiskspisemaerke.dk Økologisk Landsforening: www.okologi.dk Grøn Hverdag kan oplyse, at Tisvilde Højskole, hvor vi holder Grønt Kursus 6. – 8. maj, har Det Økologiske Spisemærke i bronze!

13


KALENDER – GRØNNE ARRANGEMENTER O P L E V E L S E R , I D E E R O G I N S P I R AT I O N

Roskilde

Tirsdag den 12. januar 2016 afholdes generalforsamling i foreningen Grøn Hverdag i Roskilde og Omegn.

Kl. 19 indledes med offentligt foredrag af sekretariatsleder i Det økologiske Råd Christian Ege, som vil fortælle om kemikalier i forbrugsprodukter, herunder hormonforstyrrende stoffer. Kl. 20.30 fortsættes med generalforsamling, hvorunder der serveres et glas rødvin og lidt ost. Arrangementet foregår i Byens Hus, det tidligere rådhus på Stændertorvet i Roskilde. Alle er velkommen til foredraget, som er gratis.

Ordinær generalforsamling i landsorganisationen Grøn Hverdag søndag den 13. marts 2016 kl. 15.

Eftermiddagen indledes kl. 13 med et offentligt foredrag. Emnet vil blive bekendtgjort senere på Grøn Hverdags hjemmeside www. gronhverdag.dk og i dagspressen. For deltagere i generalforsamlingen serveres kl. 12 en beskeden frokost. Tilmelding til frokosten skal ske senest mandag den 7. marts. Arrangementet foregår i Byens Hus på Stændertorvet i Roskilde. Alle er velkommen til foredraget, som er gratis.

København Mad og miljø

Mandag den 18. januar. Marie Daugaard fortæller hvordan vi gavner miljøet gennem vore daglige valg og vaner. Oplæg med praktiske eksempler og diskussion. Marie er cand. scient. pol. og har arbejdet med økologisk fødevareproduktion, -afsætning og lokale miljøprojekter.

14

Etik og miljø

Mandag den 25. januar. Mickey Gjerris om etik i miljøsammenhæng. Mickey er lektor i bioetik ved Københavns Universitet og har i en årrække arbejdet med spørgsmål vedrørende natur, teknologi, klima, sundhed og sygdom, filosofi, etik og religion. Det er ikke nok at stille det tekniske og videnskabelige spørgsmål: Hvad kan vi gøre? Endnu vigtigere er det at stille det filosofiske og religiøse spørgsmål: Hvad bør vi gøre?

Bæredygtig beklædning

Mandag den 1. februar. DrudeKatrine Planthinn om hvilke muligheder, vi har for at vælge tøj miljøbevidst. Drude-Katrine er project manager i KEA – Københavns Erhvervsakademi, uddannet på Danmarks Designskole og er dansk pioner indenfor bæredygtigt design og har arbejdet med dette I over 20 år.

Lær af fortiden!

Mandag den 22. februar. Om hvordan det i historiens løb er lykkedes at være ressourcebevidst, husholderisk og opfindsom for at spare på knappe materialer eller tid. Ved historiker Svend Ole Nielsen.

Handl miljørigtigt

Mandag den 29. februar. Hvad betyder det, at jeg selv handler miljøbevidst – og hvad betyder mit syn på naturen for mine valg? ved Jesper Bjerring Larsen, biolog og grøn guide, Gladsaxe. Foredragene er arrangeret i samarbejde mellem Agendaforening Nordvest og Grøn Hverdag og finder sted kl. 19 i Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, København NV. Information: Tom Jørgensen, joergensen.tom@gmail.com, tlf. 2653 8091 og Jørgen Martinus, mail@gronhverdag.dk, tlf. 2888 0252.

Grønt kursus på Tisvilde Højskole Grøn weekend på Tisvilde Højskole 6. – 8. maj 2016. Fra fredag eftermiddag kl. 15 til søndag eftermiddag kl. 16. Pris: 1995 kr. (Rabat for medlemmer af Grøn Hverdag) På en forlænget weekend får du mulighed for at sætte dig ind i grundbegreberne om økologi og bæredygtighed både i teori og praksis. I samarbejde med Landsorganisationen Grøn Hverdag lægger højskolen sine charmerende rammer for foredrag om økologisk landbrug, Det økologiske spisemærke, grøn energi m.m.

Nærmere om kursets indhold vil foreligge i slutningen af februar. Rabat for medlemmer af Grøn Hverdag 250 kr. Beløbet udbetales af Grøn Hverdag efter indbetaling til af kursusafgift til højskolen og kursets afholdelse. Skolen ligger lige ved Tisvilde station. Kurset er åbent for alle og udarbejdes af landsorganisationen Grøn Hverdag, www.gronhverdag.dk Nærmere oplysninger: Ilse Friis Madsen Grøn Hverdag Mobil : 4042 1939 E-mail : ilse@friis.mail.dk

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 5


LOKALE KONTAKTPERSONER GIV MILJØET EN HÅND - HVER DAG

KREDSFORMÆND ALBERTSLUND Lars Clark 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk BRØNDBY Jan Halberg 60 66 00 58 jan.halberg@gmail.com KØBENHAVN Jørgen Martinus 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com ROSKILDE & OMEGN Ilse Friis Madsen 40 42 19 39 ilse@friis.mail.dk SORØ & OMEGN Dorte E. Nielsen 24 60 02 61 soroeslot@stofanet.dk SYDJYLLAND Fritze Lundstrøm 75 50 86 00 fritze@live.dk

BORNHOLM Ernst Holz Hansen 27 51 43 56 holzhansen@mail.dk

HERNING Anette Vestergaard 97 13 34 78 anet.4.2@post.tele.dk

NORDFYN Mogens Godballe Tlf. 63 85 01 93 mogens@nfhs.dk

ESBJERG Erik Madsen 75 10 17 06 erik-m@bbsyd.dk

HJØRRING Peter Yde 98 90 11 12 petyde@gmail.com

RANDERS Rita Nørregaard 30 26 72 87 rita.noerregaard@hotmail.com

FREDERICIA & VEJLE Annemette Bargum 60 62 54 43 annemette.bargum@gmail.com

HØJE TAASTRUP Knud Anker Iversen 50 12 68 68 mec@mec-ht.dk

RINGKØBING-SKJERN Birtha Toft 23 44 95 94 oeko@vestjyllandshojskole.dk

FURESØ Karen Strandesen 31 15 15 57 karen@strandesen.dk

KØGE Marianne Mark 29 33 99 78 marianne@detgroennehus.dk

SKANDERBORG Tove Spangkær 20 21 26 38 post@visedame.dk

GRIBSKOV Kirsten Gamst 48 79 76 50/ 21 43 63 62 kirsten.gamst@hotmail.com

LOLLAND & FALSTER Dion L. Gornitzka 30 22 65 70 mailtildion@gmail.com

SLAGELSE Karen-Lisbet Jacobsen 58 53 06 77 klj@karen-lisbet-jacobsen.dk

GØRLEV Allan Diehl 35 26 24 30

LYNGBY-TAARBÆK Henriette S. Kristensen 26 17 50 58 marts2300@hotmail.com

VEJEN Gerda Iversen 20 68 47 20 gerdaiversen@gmail.com

HELSINGØR Aase Hornbæk 48 41 63 41 aasehorn@gmail.com

ØVRIGE KONTAKTPERSONER ALLERØD Karen Bisgaard 30 22 75 28 karen@alleroedderne.adsl.dk

HERLEV Lone Fosdal 44 91 33 86/ 26 25 33 86 lone@fosdal.dk

MØN Krista Steffensen 55 81 20 81 info@liselundslot.dk NIVÅ Marianne Birk Olsen Tlf. 40 22 33 27 marianne.birk.olsen@gmail.com

BESTYRELSEN: Jørgen Martinus, formand, redaktør, repræsenterer Grøn Hverdag i Dansk

Folkeoplysnings Samråd. Bestyrelsesmedlem i Agendaforening Nordvest. Tlf. 2888 0252, martinusmail@gmail.com

Henriette S. Kristensen, næstformand, kontaktperson i Lyngby. Tlf. 2617 5058, marts2300@hotmail.com Lars Clark, kasserer, repræsenterer Forbrugerrådet i Forbrugerankenævnet, Ankenævnet for Dyrlæger

og Arbejdsgruppe for Telestyrelsen. Tlf. 4362 0682, clark@tdcadsl.dk Grøn Hverdag er repræsenteret i Albertslund Kommunes Grønne Udvalg

G R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 5

15


B

Returneres ved varig adresseændring

Maskinel Magasinpost

ID-nr. 47416

AFSENDER: GRØN HVERDAG, BISPEBJERG BAKKE 8, 2400 KØBENHAVN NV

6 1 0 2 B A K S M E L D E M E V A G les b tilde lemska d e m e av Dette g

XXXX X X X X X X X X X X xxxxx

xxxxx

xxxxx

i 1993 tartede erdag s ejder bredt v H n Grø arb tionen amilier. Den iver bladet F g rganisa Landso vnet Grønne adfærd og ud t. åre na ige m t o g y e under d g bære 4 gan for den røn Hverdag G

G SK

DLIN

LING

AND

FORV ABER

rdag.dk e v h n o r .g w ww

HAN DIN

w a y N o r

d e n S w e

Denmark

Germ

any

Neth.

gronhverdag.dk w a y N o r

Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Neth.

Germany

Bestil via hjemmeside eller mail@gronhverdag.dk : Medlemskab 1 x 4 blade Abonnement 1 x 4 blade Firma-abonnement, lille 10 x 4 blade Firma-abonnement, stort 20 x 4 blade

250 kr. 200 kr. 500 kr. 1.000 kr.

Indbetaling på reg.nr. 9860 konto-nr. 87304 32462 eller gironr. 717-7224 med angivelse af afsender (navn eller medlemsnummer) STØTTEBELØB modtages med glæde på samme konti

GRØN HVERDAG, Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV – Tlf. 33 15 33 45 – mail@gronhverdag.dk

GH4 2015  
GH4 2015  
Advertisement