Page 1

grøn hverdag NR. 1 – SEPTEMBER 2016

UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

VÆLG ØKOLOGISKE FØDEVARER KLIMAFORANDRINGER INDSTIK BYNATUR RNA-INTERFERENS PATENT PÅ NATUREN ØKOLOGISKE FLODKREBS

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

www.gronhverdag.dk


KÆRE MEDLEM / ABONNENT På grund af sygdom i redaktionen og en række andre omstændigheder udkommer kun to numre af Grøn Hverdag i år. Dette og endnu et sidst på året. I 2017 er planen igen at udgive fire numre.

Giv Grøn Hverdag en skattefri gave! UBEHANDLET

Skattereglerne gør gavebidrag op til 15.000 kr. fradragsberettigede, hvis gavegiver oplyser sit cpr-nummer til foreningen. Grøn Hverdag indberetter så navn og nummer til SKAT. Desuden skal mindst 100 gavegivere have ydet mindst 200 kr. i løbet af året.

Får I jeres budskab ud til de grønne forbrugere? g n hverda

grøn hverdag

5

J 201

NR.

grø

NR. 2 – JULI 2015

G

RDA

ET AF

GIV

UD

1 – MA

EN

ON

ATI

NIS

RGA

DSO

LAN

N HVE

UDGIVE

T AF LANDSO

GRØ

RGANIS

M/LANOLIN

REN ULD Ammeindlæg, baby-uldsvøb, giftfrie lammeskind, finuldslanolingarn til undertøj, færdigstrikkede undertrøjer, strikkede tæpper i metermål, lanolingarn i changerende farver, varmt undertøj i uld eller uld/silke ulddyner og -madrasser.

Besøg butikken eller ring efter vareliste eller se mere om os på vores website. NATURLIGBEKLÆDNING V. ANNE BAK, BRAMSLEV BAKKER 12, 9500 HOBRO, 612 612 23 WWW.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK WWW.SHOP.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK

milleogco

ATIONE

N GRØN HVERDA

G

N o r w a y

LAND PROJEKT

ET

YGTIGE

BÆRED

DENS

FREMTI

G AF

GENBRU

TEKSTIL

ÆRKE

E Ø–M

DET RØD

SUND BYGGEK

ULTUR

LAN

DET KKEVAN FIBRE

VILDLEDNING

I DRI

EGIFTE

SPRØJT

DBRUG

FYLDER

ØKOLOGISKE

25 ÅR ÆRK”

FTV LIN ISK KRA BIOLOG ES - “ET VERDEN TREDJE AF DEN E BER

LOGISK

DET ØKO

VI KAN

LÆRE

GERNE

DET GRØNNE

DET RØDE Ø

OG ØKOCAM

KNUTHENLUND

Denmark

IVNING FOR

USMIDIG

DIN

gro

www.

DIN HAN DLING SKAB ER

www.gronh

GRAFISK PRODUK TION

LING

Germany

Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Efterlysning:

Germany

Neth.

Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV Att: Jørgen Martinus – Telefon 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk annoncer@gronhverdag.dk N o r w a y

2

FORVAND

verdag.dk

Bliv annoncør i Grøn Hverdag Neth.

DTP

RSITETSGÅRD

ING

DL

AN

FORV ABER g.dk G SK nhverda

LIN

ND

HA

S w

SOM BIODIVE

TIK:

INDS R BYNATU I BYEN ERSITET BIODIV

FREEL ANCE ART DIREC TION

BERLIN

PEN

FØDEVARELOVG

CULOID

FILI AZOLLA

AF FORBRU

LINEMUSLINGER

BUSTUR TIL

Findes der i vores medlemsskare en person, som for gode ord og et par flasker kunne tænke sig at bidrage til bladet med små sjove tegninger?

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 6


Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Germany

Neth.

017 2 B A K S M E L D GAVEME tildeles lemskab vemed Dette ga

XXXX XXXXX XXXXX

xxx xxxxxx i 1993 startede t Hverdag arbejder bred n rø G nen Den . io adet er at bl ili is r m Fa give rgan Landso vnet Grønne adfærd og ud et. na gtige e om år under bæredy 4 gang for den røn Hverdag G xxxxxx

AND

RV ER FO

AB G SK

DLIN

LING

verdag.dk www.gronh

HAN DIN

w a y N o r

d e n S w e

Denmark

Germ

LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG Landsorganisationens formål er at udbrede viden om bæredygtig levevis og ikke mindst om, hvordan denne viden kan omsættes til handling. Organisationen udgiver bladet Grøn Hverdag og har aktiv kontakt til politikere, erhvervsliv og borgere. N o r w a y

any

Neth.

w a y N o r

Giv et medlemskab som gave Bestilles på sekretariatet via telefon eller mail. Gavemedlemskab koster 250 kr.

Vi sender beviset til giver eller modtager efter

ønske, når indbetaling har fundet sted. Vedrørende indbetaling se bagsiden.

Angiv navn og adresse på giver og modtager.

G R Ø N

H V E R D A G

1 /

2 0 1 6

Landsorganisationen Grøn Hverdag er medlem af paraplyorganisationen Dansk Folkeoplysnings Samråd, som omfatter 34 landsdækkende folkeoplysende organisationer med hvert sit formål og speciale. LANDSFORMAND Jørgen Martinus Mobil: 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com SEKRETARIAT Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV Telefon: 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk mail@gronhverdag.dk BLADET GRØN HVERDAG Udgives af Landsorganisationen Grøn Hverdag. Kommentarer og artikler udtrykker ikke nødvendigvis organisationens holdninger.

Indhold i dette nummer:

6

LINE SKOUBOE

10 ¨

Vælg økologisk

12

PETER HANSEN

Klimaforandringer

13

JØRGEN MARTINUS OG LARS A. CLARK

INDSTIK Bynatur 2 Mere grønt og biodiversitet i byen

Egedal Kommune sætter nye standarder for at sikre rent drikkevand

21

LARS A. CLARK

22

RNA-interferens (RNAi) – ny metode til insektbekæmpelse

28

LARS A. CLARK

ANNA BAASTRUP RØNNE

Kan man tage patent på naturen?

VILLY J. LARSEN

Økologiske flodkrebs til konsum og udsætning i søer

Kalender Kontaktpersoner

30 31

Brug QR-koden til at komme på gronhverdag.dk Indstik lavet med støtte fra Friluftsrådet

Redaktion: Jørgen Martinus og Ilse Friis Madsen Produktion: milleogco.dk Annoncer: Jørgen Martinus tlf. 33 15 33 45 mail: annoncer@gronhverdag.dk Oplag: 5.000 stk. Tryk: Glumsø Bogtrykkeri ISSN nr. 0909-0150 Abonnent/medlem: Se bagsiden. Næste nummer: Medio november 2016 Redaktionel deadline: 3. oktober 2016 Forsidefoto: Økologisk Landsforening

3


LEDER LARS A CLARK Grøn Hverdag, Biolog

Round-Up Ukrudtsmidlet Round-Up med aktivstoffet glyphosat bruges mere og mere og det på trods af at al forskning viser, at det er skadeligt! (1,2). EU-Parlamentet har opfordret til, at praksis med at sprøjte markerne kort for høst bliver forbudt. Det har den nuværende danske regering ikke ønsket at efterkomme på trods af, at flere landmænd og planteavlskonsulenter på det seneste har udtrykt skepsis over for brugen af Roundup før høst. De bryder sig ikke om, at man fodrer svin med korn, der lige er blevet sprøjtet med giftstoffer. Metoden med at sprøjte før høsten benævnes på dansk både nedvisning og tvangsmodning, mens den på engelsk går under den mere dramatiske betegnelse green burndown. Da man i EU ikke kan blive enige om et forbud, så fortsætter danske landmænd brugen af verdens mest udbredte plantegift, glyphosat. (I Monsantos formulering Round-Up). Mere end ti procent af kornarealet bliver sprøjtet kort før høst, mens op mod 25 procent af arealet med raps og ærter bliver sprøjtet helt frem til ti dage, før afgrøderne bliver høstet.

4

Round-Up er udviklet til at bekæmpe specielt flerårigt ukrudt i kombination med genetisk modificerede (GM) afgrøder, som er gjort resistente mod glyphosat. Det bliver i stigende omfang brugt af landmænd til et helt andet formål, nemlig at modne afgrøderne hurtigere. Det sker ved, at de bliver slået ihjel. De visner samtidigt, så der opnås en ensartet modning. Til gengæld er der rester af de glyphosatholdige sprøjtemidler, på afgrøderne. Det er uforståeligt at man ikke forbyder brugen af glyphosat i EU især på grund af landmænd og planteavlskonsulenters skepsis og den kendsgerning, at mange opkøbere af korn til brød, gryn og malt ikke vil bruge produkter, der er sprøjtet kort før høst som udtalt af Steen B. Jørgensen, der repræsenterer foreningen Frie Bønder. Danske landmænd har observeret store forbedringer i deres dyrs sundhed ved at skifte til ikke-GM foder, hvis ingredienser ikke har været sprøjtet med Round-Up. En undersøgelse udført af forskere ved Aarhus Universitet viser de indirekte påvirkninger fra GM-afgrøder sprøjtet

med glyphosat. Den viser, at glyphosat både påvirker mikroorganismer i dyrenes mave-tarmsystem og ændrer optaget af mineraler fra foderet. (3,4) »Selvom det længe har været kendt, at glyphosat virker på bakterier på samme måde, som det virker på planter, er det aldrig blevet undersøgt, hvilke indirekte påvirkninger det kan have for de dyr, som spiser afgrøder med restindhold af stoffet,« siger seniorforsker Martin Tang Sørensen fra Institut for Husdyrvidenskab på Aarhus Universitet, som har stået i spidsen for udredningen. Direktør Carl-Emil Larsen fra vandsektorens brancheorganisation, Danva udtaler: ”Vi er generelt imod sprøjtemidler nær vandboringer. Brugen af Round-Up om sommeren er særlig problematisk. Det skyldes de mange kraftige regnskyl, og at jorden er hård og fyldt med dybe sprækker. Samlet giver det en større risiko for, at Round-Up kan sive ned til grundvandet”. WHO’s kræftagentur, IARC, har for et års tid siden udgivet en rapport, der konkluderede, at glyphosat meget sandsynligt er kræftfremG R Ø N

H V E R D A G

4 / 2 0 1 5


kaldende og anbefaler derfor at stoppe brugen af glyphosat. Den danske professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet Lisbeth E. Knudsen, udtaler at man burde lade sprøjtemidlet Round-Up udgå af markedet - og det gerne i en fart. Hun har lavet en undersøgelse af 27 urinprøver fra danske skolebørn og mødre fra Gentofte og Viby Sjælland, og de viste sig alle at indeholde glyphosatrester. Lisbeth E. Knudsen udtaler ”Jeg er ikke i tvivl om, at der er en cancerrisiko ved glyphosat, og som toksikolog er jeg bekymret over, at man ikke tager os mere alvorligt, når vi advarer mod sådanne stoffer”. Foreløbig er Round-Up forbudt i Østrig. I Tyskland og Sverige anses brugen ikke for godt landmandsskab. I Finland, Frankrig, Grækenland, Italien, Portugal, Slovakiet, Schweiz og Tyrkiet er glyphosat ikke tilladt eller registreret til nedvisning/tvangsmodning. Allerede tilbage i 2012 viste undersøgelser af den franske forsker Gilles-Eric Seratini, at rotter der blev fodret G R Ø N

H V E R D A G

1 /

2 0 1 6

med GM-føde eller fik Round-Up i drikkevandet udviklede kræft og det i signifikant højere grad end kontroldyr. At dyr udvikler kræft ved eksponering for Round-Up er uhyggeligt, da Monsanto som producerer midlet, netop som begrundelse for at glyphosat er ugiftigt, bruger argumentet: ”Glyphosat virker ved at hæmme et enzym, der er nødvendigt, for at planter kan syntetisere tre essentielle aminosyrer (se boks). Dyr mangler dette enzym og kan ikke syntetisere de nævnte aminosyrer selv. Derfor er glyphosat ikke giftigt for dem”. Ikke desto mindre viser flere undersøgelser, at dyr udvikler kræft ved udsættelse for glyphosat.

Så argumentet at Round-Up er uskadeligt for dyr og mennesker er forkert! – forskerne har ikke kontrol over virkningen af glyphosat og stoffet er langt mere skadeligt end tidligere antaget. Derfor forbyd brugen af Round-Up, forbyd dyrkning af GM-afgrøder og sats på økologi!

LÆS MERE 1) Glyphosat gør skade!, Grøn Hverdag 2015 nr. 3 side 5 2) R  oundup kan kvæle menneskelige celler, Grøn Hverdag 2009 nr. 3 side 9 3) Martin Tang Sørensen m. fl. Notat vedr. ’Fodring af husdyr med produkter fra genmodificeret soja’. Aarhus Universitet 2014 4) C  harlotte Lynggaard Katholm Effekter af Roundup (glyfosat) på mikroorganismer fra husdyr. Aarhus Universitet 2016

Glyphosat er et bredspektret herbicid, der dræber de planter, det rammer. Glyphosat virker ved at hæmme et af de enzymer, der er nødvendige, for at planter kan syntetisere de aromatiske aminosyrer fenylalanin, tyrosin og tryptofan. Når denne syntesevej blokeres, dør planten, bl.a. fordi den ikke kan producere de proteiner, den har behov for, og heller ikke kan danne lignin, som er en vigtig bestanddel af planters cellevæg. Kilde: Denstoredanske.dk

5


LINE SKOUBOE Pressemedarbejder Økologisk Landsforening

Vælg økologiske fødevarer Undgå rester af sprøjtegifte. Ingen ved med sikkerhed, hvordan sprøjtemidler påvirker vores sundhed. Økologisk produktion bygger på forsigtighedsprincippet. Derfor bruger økologiske landmænd ikke sprøjtegifte. Fødevarestyrelsen og DTU laver hvert år en undersøgelse af rester af sprøjtegifte i frugt og grønt, der bliver solgt i Danmark. Og hvert år viser undersøgelsen, at der i gennemsnit er cirka 50 procent risiko for at få rester af sprøjtegifte med sig hjem, når man fylder indkøbskurven med konventionelle varer i butikkernes frugt- og grøntafdelinger. Ifølge den seneste undersøgelse fra 2014 var der

6

rester af sprøjtegiftrester i 68 procent af ikke-økologisk frugt og 41 procent af ikke-økologisk grønt.

Cocktail-effekt af sprøjtemidler Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at giftrester, der findes i konventionelt frugt og grønt under grænseværdien, ikke er et problem for helbredet. Flere forskere er dog bekymrede for ”cocktaileffekten” af flere forskellige typer af giftrester i kombinationen med hinanden og anbefaler af samme grund gravide og ammende at spise økologisk for at minimere indtaget af hormonforstyrrende stoffer.

For nyligt har professor i miljømedicin ved SDU, Philippe Grandjean, slået alarm over de skadevirkninger, som giftstofferne har på børns hjerner. Han vurderer, at danske børn i gennemsnit taber knap et IQ-point på grund af pesticider.

Den rene vare – uden sminke Det er et vigtigt princip i den økologiske fødevareproduktion at skabe rene fødevarer med naturlig holdbarhed og farve. Derfor er Ø-mærkede fødevarer ikke sminket med kunstige farvestoffer og aromaer, konserverings- eller sødemidler. Reglerne for tilsætningsstoffer i økologiske varer er meget

skrappere end for ikkeøkologiske fødevarer. Fødevareindustrien i EU har generelt lov til at bruge 379 forskellige tilsætningsstoffer med E-numre: Konserveringsmidler, farvestoffer, antioxidanter, sødestoffer m.m. I økologisk mad er kun 49 af disse stoffer tilladt – de øvrige 330 er bandlyst. De 49 stoffer er tilladt i de økologiske varer, hvor det er nødvendigt at bruge dem. Eksempelvis må guargummi (E412) bruges til at give den rette konsistens i ketchup, salatdressinger og andre varer. Guargummi udvindes af planter.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 6


Ingen nitrit i dansk økologi Nitrit giver kødpålæg en rød farve, tilfører produktet en karakteristisk saltet smag og virker konserverende. Ifølge EU er det tilladt for europæiske fødevareproducenter at bruge nitrit i pålægsprodukter, og næsten alle pålægsprodukter, som ikke er økologiske, indeholder nitrit. Stoffet er også tilladt i mindre mængder i økologisk pålæg, men danske økologer har besluttet ikke at bruge nitrit. Stoffet er nemlig under mistanke for at kunne give kræft. Bedre forhold for dyrene Reglerne for dyrevelfærd i økologien er meget præcise. Derfor kan du have en god G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 6

smag i munden, når du drikker økologisk mælk og spiser økologisk kød og æg. Økologiske høns, køer, svin og andre husdyr, har god plads at bevæge sig på, skal have økologisk foder, får grovfoder, som er godt for dyrenes velbefindende og forebygger sygdomme, kan gå ud under åben himmel, når årstiden tillader det og skal i det hele taget have forhold, der imødekommer deres naturlige adfærd og behov. Alle øko-køer har udeliv Alle økologiske køer er på græs om sommeren mindst seks timer om dagen fra 15. april til 1. november, medmindre vejret er for dårligt. 16 procent af de

ikke-økologiske køer nyder det samme privilegium.

tilfælde og ikke må gennemføres systematisk.

En undersøgelse fra Aarhus Universitet dokumenterer, at køer, der kommer på græs om sommeren, har mindre risiko for at dø, end køer der er inde i en stald året rundt. Mere præcist viser undersøgelsen, at når køerne kommer på græs, er deres dødelighed mindst 25 procent lavere, end hvis de aldrig kommer ud af stalden. Hvis køerne på græs malkes med automatisk malkesystem (malkerobotter), er dødeligheden hele 54 procent lavere end hos ikke-græssende køer.

Øko-kyllinger med naturlig vækst Økologiske kyllinger vokser i et mere naturligt og væsentligt langsommere tempo end de ikke-økologiske. Helt præcist tager de økologiske kyllinger i gennemsnit 35 gram på per dag, mens de ikke-økologiske kyllinger vokser med 55 gram. Derfor har de økologiske kyllinger ikke så stor risiko for at få problemer med benene, når de bliver store.

Øko-svin har ret til at rode En økologisk so skal bo i en hytte på en mark, når hun føder sine unger. På marken kan dyrene rode i jorden og bade i mudder, på naturlig grisemanér. De allerfleste ikke-økologiske svin lever hele livet lukket inde i en stald, og grisene bliver taget fra deres mor, allerede når de er tre eller fire uger gamle. Hos økologerne sker adskillelsen først, når grisene er syv uger. Så kommer de normalt ind i en stald, men de har stadig adgang til en udendørs løbegård. Økologiske grise får aldrig klippet deres haler. 95 procent af de ikke-økologiske grise i Danmark må leve med, at landmanden har klippet en del af deres hale af. Det til trods for at den såkaldte halekupering kun er lovlig i særlige

Ikke-økologiske kyllinger lever i en hal uden dagslys hele livet. Derimod har de økologisk kyllinger vinduer i stalden, og de kan gå ud, fra de er cirka fem uger gamle, og vejret tillader det. Økologi er godt for vores grundvand I Danmark er vi fra naturens side beriget med helt rent vand i undergrunden. Vi har i mange år været så heldige, at vi bare kan pumpe grundvand op og sende det ud som drikkevand i vores haner uden videre rensning. Men de seneste årtier er mere og mere grundvand desværre blevet forurenet med sprøjtemidler. Ved at sige nej til sprøjtegift og kunstgødning styrer den økologiske landmand uden om risikoen for at forurene grundvandet med kemiske stoffer. Dermed forurener økologer ikke det vand, der

7


Problemet er, at sprøjtegiften ikke bliver helt nedbrudt. Resterne spredes med vind, regn og jord og havner i naturens kredsløb, eller findes som rester i vores fødevarer.

engang i fremtiden vil blive pumpet op som drikkevand. Så meget grundvand bliver skånet for sprøjtemidler, når du vælger økologiske fødevarer: • 1 liter mælk: 200 liter grundvand. • 1 bøf på 250 gram: 750 liter grundvand. • 1 æg på 50 gram: 75 liter grundvand. • 250 g grøntsager om dagen, på en uge: 68 liter grundvand. • 1 kg kartofler: 60 liter grundvand.

8

Tallene angiver den mængde grundvand, der i gennemsnit årligt dannes af regnvand under det landbrugsareal, som er nødvendigt for at producere den enkelte fødevare.

blomstrende urter. Det giver dyrene en mere varieret og næringsrig kost. Dermed er økologisk landbrug med til at sikre den danske natur. Det viser over 70 danske og udenlandske videnskabelige undersøgelser.

Økologi bevarer en rig og ren natur Den økologiske landmand arbejder på at gøre naturens vilde planter, dyr og mikroorganismer til sine medspillere. Derfor bruger landmanden ikke sprøjtegifte, der kan forurene grundvandet, skade dyrelivet og udrydde naturens planter og insekter. Biodiversiteten på de økologiske marker er større end på de konventionelle. Det betyder, at der er langt flere vilde planter og dyr på økologiske arealer. De økologiske marker er gode for dyrene, fordi markerne har mere ukrudt og flere

Undersøgelserne viser blandt andet, at: • Der er i gennemsnit 30 procent flere vilde plante- og dyrearter på økologisk dyrkede arealer, sammenlignet med ikke-økologisk landbrugsjord. • I gennemsnit er der 40 forskellige plantearter i levende hegn mellem økologiske marker. I hegn mellem ikke-økologiske marker er der kun 22 arter (tallene gælder de dele af Danmark, hvor jorden er naturligt sandet). • Jo flere år et landbrug bliver drevet økologisk, jo flere sommerfugle kommer der på markerne og i markskellene.

• Tyske undersøgelser viser, at der er flere bier på arealer, hvor der ikke bruges sprøjtemidler. De mange blomster betyder også, at der er mere pollen og nektar, som bier og andre insekter lever af. Desuden bliver livet i vandløb og søer skånet, når landbruget er økologisk, og landmanden ikke bruger sprøjtemidler. Økologi sparer naturen for 90 sprøjtegifte Økologiske landmænd bruger ikke gift. I stedet dyrker de robuste sorter og de luger med mekaniske redskaber, som trækkes efter traktoren. Så når du vælger økologi, er du med til at skåne den danske natur for 90 forskellige slags gift, som de ikke-økologiske landmænd og gartnere må bruge til at bekæmpe ukrudt, insekter og mikro-svampe.

Økologer bruger heller ikke kunstgødning. Overskud af kvælstof kan nemlig sive ned i grundvandet og blandt andet føre til iltsvind i havet. De økologiske afgrøder får kun kvælstof fra luften og fra forskellig slags naturlig gødning. Det gør udbyttet mindre, men til gengæld bliver natur og grundvand ikke forurenet. Sædskifte Den økologiske landsmands bedste våben i kampen mod sygdomme og skadedyr er sædskifte. Sædskifte betyder, at der veksles mellem de afgrøder, der dyrkes på marken. Sygdomme og skadedyr foretrækker nemlig bestemte afgrøder og ved at skifte mellem afgrøder, kan landmanden undgå sprøjtegifte. Sædskiftet betyder også, at jordens indhold af mikronæringsstoffer bliver mere varieret. I en sund og frugtbar jord kan man få smådyr og planter til at arbejde sammen og ad den vej skabe afgrøder af høj kvalitet. Dermed behøver landmanden ikke tilføre næring gennem kunstgødning.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 6


Et nej tak til gensplejset mad Inden for økologisk produktion bliver der ikke brugt gensplejset mad - hverken til mennesker eller til dyrefoder. Forsigtighed er nemlig et af de grundlæggende principper for økologisk og biodynamisk produktion. Dyrene i ikke-økologiske landbrug får foder, der delvist består af gensplejsede sojabønner og andre gensplejsede råvarer, der importeres fra Nord- og Sydamerika. Med genmodificering går forædlingen meget hurtigere end i naturen. Genteknologi adskiller sig især fra traditionel forædling, da genmodificering gør det muligt at producere afgrøder med egenskaber, der aldrig ville være opstået i naturen. Mange grunde til at sige nej til GMO Gensplejsning er en teknik til at overføre arvelige egenskaber fra en art til en anden, selv om de to (for eksempel en plante og en bakterie) aldrig vil kunne mikse deres egenskaber på naturlig måde. Ved hjælp af gensplejsning er det muligt at designe Genetisk Modificerede Organismer (GMO). Økologerne har mange grunde til at sige nej til gensplejsning. De vigtigste er: • De biologiske og arvemæssige konsekvenser G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 6

er ukendte og uoprettelige, da de vil nedarves fra generation til generation. • De sundhedsmæssige konsekvenser er ikke undersøgt til bunds. • Konsekvenserne er uoverskuelige, hvis gensplejsede planter breder sig i naturen. Al brug af GMO er forbudt i økologisk landbrug. Dog må syge dyr få medicin, som er fremstillet ved hjælp af gensplejsning - det er nemlig ofte den eneste medicin, der kan fås. Selvom der endnu ikke dyrkes gensplejsede afgrøder (GMO) på danske marker, så får de danske ikke-økologiske køer, svin, høns og kyllinger masser af GMO i foderet. Det er især i form af importerede GMOsojabønner og GMO-majs fra Syd- og Nordamerika. 24 procents stigning i brugen af sprøjtegift Ved hjælp af gensplejsning har Monsanto og andre firmaer skabt sorter af majs, bomuld og sojabønner, som kan tåle at blive sprøjtet med ukrudtsmidlet Roundup. Det har ført til en forøgelse af den mængde gift, som de ikke-økologiske landmænd bruger til at bekæmpe ukrudt. Alene i 2011 blev der sprøjtet 41.000 tons mere Roundup og andre ukrudtsmidler ud over afgrøderne, end der ville være gjort uden gensplejsning. Det

svarer til et merforbrug af ukrudtsmidler på 24 procent på grund af gensplejsningen. Planter designet til at producere gift Andre sorter af majs og bomuld er ved hjælp af gensplejsning designet til at producere den såkaldte Bt-gift, der slår insekter ihjel. Bt-gift produceres naturligt af visse bakterier i jorden. Argumentet for at gensplejse planterne, så også de producerer Bt-gift, er, at så kan landmændene

spare andre giftstoffer, som de førhen har brugt til at bekæmpe insekter. Men konsekvensen er, at den samlede mængde gift på marken stiger betydeligt, påpeger forskerne på Washington State University. Desuden har de store mængder Bt-gift ført til, at nogle arter af insekter har udviklet en evne til at overleve giften. Derfor sprøjter landmændene nu med flere forskellige og stærkere typer sprøjtemidler.

Seks tips der giver råd til mere økologi i hverdagen • Start med basis Gå efter økologi i dine basisvarer – altså dem, vi spiser meget af. Mælk, mel, havregryn, kartofler og gulerødder er typisk ikke så meget dyrere i økologisk udgave. • Skru ned for kød, men køb kvalitet Ved at købe lidt mindre kød, skåner du klima og pengepung og får råd til økologisk kvalitet. Spæd op med grøntsager og groft brød, ris eller pasta. De fleste tænker: "Hvad skal vi have af kød i aften, og hvad skal vi have til?" Tænk lige omvendt. • Lad årstiden styre Vælg den øko-frugt og de øko-grøntsager, der er lette at skaffe i forhold til årstiden. De er som regel billigere i sæson. • Brug det, du køber Hvert år ryger der 63 kilo mad i skraldespanden pr. dansker. Køb kun det, du har brug for og brug det, du har købt. Madplaner kan gøre dine indkøb mere effektive og skære ned på spild. • Lav dine egne færdigretter En af de ting, der kan vælte et ellers stabilt madbudget, er færdigretter og fastfood. Prøv engang imellem at doble eller tredoble portionen, når du laver mad. Frys så ned i portioner til de dage, hvor tingene går lidt stærkt. • Brød til under en 10'er Bag selv dit brød. Brug f.eks. en nem opskrift med langtidshævet dej, der står i køleskab natten over. Så kan du bage gode øko-brød til 7,50 kr. pr. stk.

9


LARS A. CLARK Biolog og foredragsholder

Klimaforandringer Vi går ind i en masseudryddelse, der truer menneskehedens eksistens. Denne dårlige og opsigtsvækkende nyhed kommer fra en gruppe af højt meriterede forskere ved førende universiteter bl. a. Paul Erlich fra Stanford. Forskerne kræver hurtig handling for at bevare truede arter, populationer og habitater og advarer om, at mulighedernes vindue hurtigt lukker. Deres undersøgelse viser, at vi nu er på vej ind den sjette store masseuddøen, og der er enighed blandt forskere om, at udryddelsen af arter har nået niveauer uden sidestykke. Ikke siden dinosaurernes forsvinden for ca. 66 millioner år siden, har niveauet af uddøende arter været så stort.

10

Undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet Science, viser at selv med ekstremt konservative skøn, så forsvinder der arter i naturen med en hastighed, der er op til 100 gange hurtigere end det normale niveau mellem de kendte store masseudryddelser. ”Hvis vi ikke gør noget, og hvis det får lov at fortsætte, vil det tage livet mange millioner af år at komme sig, og vores art Homo sapiens Sapiens, vil efter al sandsynlighed forsvinde forholdsvis tidligt”, udtaler en af forfatterne, Gerardo Ceballos. Mennesket er en af de øverste organismer i fødekæden, og med de ændringer der sker, vil vi være dem, der meget tidligt kommer til at mærke konsekvenserne af denne uddøen.

Analysen er konservativ Ved hjælp af fossile optegnelser - optællinger af fossiler mellem de tidligere masseudryddelser af arter her på jorden, har forskerne beregnet en såkaldt baggrundsrate i udryddelserne. De har estimeret, hvor mange arter der gennemsnitligt normalt vil uddø. Denne rate har de sammenlignet med et meget konservativt skøn over de aktuelle udryddelser af arter. Forskerne har primært fokuseret på hvirveldyr, fordi der for denne gruppe dyr findes de mest pålidelige moderne fossile data. Forskerne spurgte derefter sig selv om, hvorvidt de mindste forskelle mellem baggrundsraten og den nuværende rate i udryddelse af arter stadig berettigede konklusionen at tabet af

biodiversitet er foruroligende højt. Svaret er: Ja! Dette klare ja skal ses i lyset af, at forskerne med overlæg satte en lav nedre grænse for menneskehedens indvirkning på naturen. De undervurderede reelt menneskets negative indflydelse på biodiversiteten i deres analyse. Årsager til uddøen Forskerne nævner også nogle af årsagerne til at udryddelsen af arter har nået dette niveau. Den lange liste over virkninger omfatter: Verdensbefolkningen vokser, og derfor stiger forbruget. Økonomisk vækst lægger pres på ressourcerne og ændrer eller ødelægger naturtyper som det sker f.eks. ved rydning af arealer til landbrug. G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 6


Foto: Jørgen Martinus Klimaændringerne giver skybrud som i troperne også i Danmark

Spredning af invasive arter, bl.a. på grund af globaliseringen. Udledning af kuldioxid, CO2, der skaber drivhuseffekt med stigende temperatur og forsuring af havet. Toksiner (giftstoffer) fra landbrug og industri, der er med til at ændre naturens økosystemer. Listen kunne gøres længere, og dokumentationen er til stede. Ifølge Den Internationale Union for Bevarelse af Naturen er omkring 41 procent af alle paddearter og 26 procent af G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 6

alle pattedyr, på listen over truede og uddøde arter. Der er eksempler på tab af natur fra hele verden, på dyr der er ved at forsvinde, såsom honningbien, der bestøver afgrøder. Vådområder der sikrer rensning af vand. Smeltning af gletsjere der derfor ikke kan give vand hele året til dyrkning af afgrøder. Når arter forsvinder, og habitater forsvinder, så får det betydning for atter andre arter, og vi er selv afhængige af mange arter.

Håb for fremtiden På trods af de dystre udsigter, er der en vej frem, ifølge Ehrlich og hans kolleger. Skal vi undgå den sjette masseudryddelse kræves en hurtig og stærkt intensiveret indsats for at bevare allerede truede arter, at vi bevarer habitater, begrænser vækst og hindrer overudnyttelse for økonomisk gevinst. Reduktion af CO2-udledninger vil kunne tage toppen af klimaforandringerne.

Kilde: http://www. sciencedaily.com/releases/2015/06/150619152142. htm

11


PETER HANSEN B y r å d s m e d l e m ( F ) , F o r m a n d f o r Te k n i k - o g M i l j ø u d v a l g e t

Egedal Kommune sætter nye standarder for at sikre rent drikkevand – også fremover

12

I den tidlige sommer kom Egedal Kommune pludselig i pressens søgelys, fordi vi havde varslet et totalt forbud mod brug af sprøjtemidler (glyphosat) på et 67 ha stort areal nær grundvandsboringer. Forbuddet gjaldt både landbrug og parcelhushaver. I henhold til de af Miljøministeriet udstukne retningslinjer blev alle parter tilbudt økonomisk kompensation efter hertil udarbejdede regler. Sådanne forbud vil blive indført i mange kommuner over hele landet, og det var en tilfældighed, at Egedal kom først.

har givet udtryk for, at den tilbudte kompensation er alt for lav. Reaktionen fra landbruget har været noget voldsommere end

Forskellige reaktioner De implicerede lodsejere har reageret meget forskelligt. Parcelhusejerne har udtrykt sig i meget positive vendinger, ligesom de har udvist stor forståelse. De berørte landbrugsbedrifter har derimod reageret meget negativt. De har truet med at anlægge sag mod kommunen, idet de

forventet. Der er blevet talt om, at dette forbud gør det umuligt at drive landbrug som erhverv. Det lyder jo underligt, når efterhånden mange landbrug i dag drives økonomisk rentabelt som økologiske landbrug – og her var endda tale om en ret stor kompensation. Fra landbrugets side er der en total mangel på forståelse over

for det påtænkte forbud, idet der henvises til, at de kun sprøjter med godkendte sprøjtemidler!! Set fra vores side et underligt argument,

idet selv godkendte sprøjtemidler jo er giftige. Ydermere forventer alle, at sprøjtemidlet glyphosat fjernes fra listen over godkendte gifte om halvandet år – her er tale om forventninger til beslutninger fra EU. Det er som om landbruget lever i en fjern fortid, hvor begrebet omstilling ikke

forekom. For 50 og flere år siden hørte DDT og bladan til de godkendte giftmidler. I dag kan vi kun ryste på hovedet over fortidens synder. Har landbruget helt glemt Harboøre Tange? Fornuftig rettidig omhu Når kommunen skrider til så drastiske tiltag som forbud, er det jo netop for at forhindre fremtidige uoprettelige forureninger af drikkevandet. De 67 ha ligger i et meget sårbart område, og forurening af drikkevandet er her uopretteligt. Kommunen handler ansvarligt med ønsket om at fremtidssikre drikkevandet, hvorimod landbruget hænger fast i forældede forestillinger om bæredygtig landbrugsdrift. Vi håber, at landbruget efter at have besindet sig vil reagere mere samfundsmæssigt ansvarligt. Landbruget må erkende, at tiden er inde til en omstilling til mere miljøvenlig landbrugsdrift.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 6


IN DS TIK

Bynatur 2

Regnbed i Bispeparken, København NV

Mere grønt og biodiversitet i byen med regnbede og plantekasser JØRGEN MARTINUS

N o r w a y

S w e d e n Denmark

Neth.

Germany

OG LARS A. CLARK


Regnbed i Boligselskabet Marielyst

Regnbede Et regnbed er et bed, som regnvand ledes til i stedet for at blive ledt til kloak. Når det regner på et hustag eller en belægning, kan vandet løbe ned i regnbedet. Bedet er formet som en lavning, så vandet under en regnbyge kan stuve op i bedet og herefter sive ned i jorden. Det er med til at løse problemerne med oversvømmelse efter skybrud. Med det rette plantevalg til regnbedet øger vi den biologiske mangfoldighed. Diversiteten i en tæt klippet græsplæne for ikke at tale om et befæstet asfalt- eller fliseareal er minimal. Regnbedsplanter er planter der kan trives i jord, der i perioder er oversvømmet og vandmættet, men som også kan tørre ud i en varm og nedbørsfattig sommer. Vælg planter der naturligt vokser under forhold der ligner dem i et regnbed. De forhold findes i fugtige enge og langs vandløb og søer, der også er præget af varierende vandstand og jord, der skiftevis er våd og tør. Planternes rodnet og jordens mikroorganismer danner et effektivt filter, der renser regnvandet, hvilket

er vigtigt for en god grundvandsdannelse. Regnbedsplanter øger fordampningen og stabiliserer dermed det lokale klima. Planterne i regnbedet tiltrækker insekter og andre smådyr, der er føde for fugle og dermed yderligere øger diversiteten. Placering af bedet Bedet skal holde en afstand på 2 meter til skel, 2 meter fra hus uden kælder og 5 meter fra hus med kælder. Terrænet skal hælde væk fra huset, der hvor regnbedet placeres. Størrelse af bedet Regn med 0,3 m2 bed for hver m2 areal bedet skal modtage vand fra, hvis bedet anlægges med skrå sider og midterdybde på 20 cm. 100 m2 tag kræver således et regnbed på 30 m2. Anlægges bedet med lodrette sider og samme dybde er tommelfingereglen 0,1 m2 bed pr. m2 areal, der skal afvandes. Jordarbejde Grav muldlaget – de øverste ca. 20 cm af og læg det til side. Grav yderligere 40-50 cm ned til en dybde af 60-70 cm. Råjorden

der bliver til overs kan evt. lægges som en vold rundt om regnbedet. Er underlaget ler, er det vigtigt at løsne jorden i bunden med en greb, så vandet nemmere kan sive ned. Bland den afgravede muld med grus (ca. halvt af hver) og læg 40-45 cm af blandingen i bedet. Den dybeste del af bedet er nu 20-25 cm under terræn og klar til at blive tilplantet. NB! Inden man begynder at grave skal man søge nedsivningstilladelse i sin kommunes miljøafdeling. Flere forsyningsselskaber tilbagebetaler i udvalgte områder op til kr. 23.000, hvis man beholder sit regnvand på grunden i stedet for at lede det i kloakken, og afpropningen foretages af en autoriseret kloakmester.


Udvalg af regnbedsplanter  = sol

Dansk navn

Latinsk navn

Højde, cm

 = halvskygge  = skygge

Stauder Akeleje

Aquilegia vulgaris

60

//

Bronzeblad

Rodgersia

80

/

Daglilje

Hemerocallis

70-120

/

Dagpragtstjerne

Silene dioica

50

/

Engnellikerod

Geum rivale

60

/

Fjerbusk

Aruncus dioicus

150

/

Fredløs

Lysimachia vulgaris

100

/

Funkia

Hosta

30-80

//

Hestemynte

Monarda didyma

80

Hjortetrøst

Eupatorium cannabinum

125

/

Kertepileurt

Persicaria amplexicaule

100

/

Kærmindesøster

Brunnera macrophylla

40

/

Låden løvefod

Alchemilla mollis

40

//

Mjødurt

Filipendula ulmaria

150

/

Parasolblad

Astilboides tabularis

80

/

Rabarber

Rheum rhabarbarum

250

/

Sankthansurt

Hylotelephium telephium

60

/

Storkenæb

Geranium

80

/

Stor tusindstråle

Telekia speciosa

150

/

Sværtevæld

Lycopus europaeus

70

/

Sværdlilje

Iris

- Blomme

- gramineae

25

/

- Sibirisk

- sibirica

100

/

- Blå

- spuria

100

- Gul

- pseudoacorus

100

Kæmperør

Arundo donax

250

Kæmpestar

Carex pendula

70

/ /

Morgenstjerne-star

Carex grayi

40

/ /

Smalbladet papyrus

Cyperus longus

100

/

Benved

Euonymus europaeus

300

//

Rød kornel

Cornus sanguinea

300

/

Solbær

Ribes nigrum

150

/

Stikkelsbær

Ribes uva-crispa

150

/

Græs m.m.

Buske


Vejrabat i Marielyst

Boligselskabet Marielyst i Gladsaxe Andelsboligforeningen med 560 boliger belaster ikke længere kloakken med regnvand. I stedet siver vandet fra tage og faste belægninger i jorden på foreningens område. Det betyder mindre risiko for oversvømmelser i området ved kraftige regnskyl. Er som grønne bede Anlæggene er lavninger og grøfter med græs eller bede med stauder og buske. Regnvandets vej er synlig fra overfladen og kan følges gennem området. På vejene er der anlagt bump og dermed hastighedsdæmpning, der samtidig leder vandet den rette vej. I vinterperioden bliver vand fra vejene koblet til kloakken via en spjæld-løsning, da salt er skadeligt for både planter og grundvand. I 2015 var regnvand på et 180.000 kvadratmeter stort område - svarende til 200 fodboldbaner - koblet fra kloakken. Andelsboligforeningen ligger på en bakkeskråning. Der er hovedsageligt tale om rækkehuse med haver og grønne fællesarealer. Anlæggene ved Marielyst er en del af et større,

Grøft med overløb i Marielyst

sammenhængende projekt på bakkeskråningen fra Høje Gladsaxe ned mod Utterslev Mose. Før havde man massive problemer med oversvømmelser af kloakvand for foden af bakken ved Gyngemosen og nedstrøms i Utterslev Mose. Ved kraftig regn strømmer vandet fra anlæg til anlæg og ender i en stor sø i bunden af Marielyst. Systemet er dimensioneret til en femårshændelse og har en forventet levetid på minimum 25-30 år. Marielyst var tidligere præget af et traditionelt udenomsareal med hovedsageligt åbne græsplæner. I dag har beboerne fået et mere varieret og interessant område at færdes i, hvad enten man er hundelufter, motionist eller bare på vej hjem fra arbejde. Her er synlige vandløb ved regnskyl og søer tæt på boligerne med den rekreative værdi, som det medfører. Samtidig er risikoen for oversvømmede kældre markant mindre end tidligere. Alt sammen erhvervet uden ekstraudgifter for beboerne på grund af finansieringsmodellen.

Projektet kostede i alt 18,2 millioner kroner. Forsyningsselskabet Nordvand finansierede ændringer af vejanlæg. Anlæg af regnbede, grøfter og lavninger er finansieret gennem tilbagebetalingen af tilslutningsbidraget fra Nordvand på 10,2 millioner kroner for andelsboligforeningen. Boligforeningen betaler for driften af de grønne områder. De første undersøgelser af potentialet for nedsivning blev finansieret af boligforeningen og forsyningsselskabet Nordvand i fællesskab. For at sikre en åben og konstruktiv proces indledtes projektet med, at de centrale parter holdt en workshop om den forestående proces. Ejendomsmesteren i andelsboligforeningen, forsyningsselskabet Nordvand, rådgivningsvirksomheden Orbicon og entreprenør P. Malmos A/S deltog. 14 beboere deltog i følgegruppe i idéfasen. Da projektet blev mere teknisk, var fire-fem beboere tæt involveret. Rådgivningsvirksomheden Orbicon udarbejdede rammer, som beboerne kunne tage beslutninger indenfor. Projektet lykkedes ved hjælp af god tid


Regnbede i Bispeparken

Vadefliser i Bispeparken

Sensommerblomster i regnbed

Regnbed på kommunalt areal i Bispeparken

til en tæt dialog mellem aktørerne og en klar strategi for kommunikationen. Regnbede i Bispeparken Bispeparken er en afdeling under Foreningen Socialt Boligbyggeri – fsb. Afdelingen rummer 785 lejligheder med ca. 1300 beboere og er bygget 1940-42. Den ligger på sydsiden af Bispebjerg, et de højeste bakkedrag i Københavns kommune.

Regnbedene er del af en gennemgribende renovering af bebyggelsen. Regnvand fra tage og altaner opsamles primært i en gammel kulkælder og anvendes herefter til tøjvask i fællesvaskeriet. Overskydende regnvand ledes til regnbed på et kommunalt areal mellem blokkene. Fra to blokke ledes regnvand via åbne render i chaussesten til regnbede på boligforeningens område.

Projektet blev sat i gang i 2009. Regnvandsvaskeri og regnbede var færdige i 2013 til en pris af 5,6 millioner kr. Projektet er gennemført i tæt samarbejde mellem Boligforeningen – fsb, afdelingsbestyrelsen, beboerne og kommunen som ejer og drifter det kommunale areal og som godkendelsesmyndighed.


Så er der kommet blomster med farve på

Plantekasse med dobbeltbund

Plantekasser Krukker og kasser, tilplantet med blomster, småbuske eller -træer, er med til at gøre altanen, terrassen, forgården, haven, eller stuen grøn. De fleste planter kan trives i potter og krukker, men nogle er mere velegnede end andre. Inden man planter ud, bør man overveje: 1) hvor krukken/kassen skal stå, f.eks. i sol eller skygge, læ eller blæst. 2) Vælg derefter en plante,

Målepind til registrering af vandniveau

der naturligt foretrækker det klima, det pågældende sted tilbyder. For at opnå det bedste resultat bør krukken/altankassen drænes, det kan gøres ved f.eks. at fylde den med en fjerdedel lecasten i bunden og tre fjerdedel jord ovenpå. Lagene kan med fordel adskilles af en gennemtrængelig "membran" af f.eks. fibertex, engangsklarklude eller lignende, som vist på tegningen.

Er der hul i bunden af beholderen, kan lecastenene med fordel placeres i en plastindsats, der passer til krukken, således at overskydende vand efter kraftig vanding eller regnvejr kan løbe væk. Plantekasser med dobbeltbund som foto ovenfor er en nem løsning. Skal planten overvintre i beholderen, er det vigtigt at vælge en sort, hvor rodnettet kan tåle frost ned til – 12 grader. Med etårige planter


Plantekasse

Fransk altan

Plantekasse

Målepind til registrering af vandniveau

er det især risikoen for udtørring, der skal tages i betragtning.

Bregner: Hjorteunge, mangeløv og venushår.

persille, purløg og andre grøntsager på sin altan eller terrasse.

Egnede planter Sommerplanter & blomsterløg: Næsten alle slags.

Småtræer & -buske: Japansk ahorn, buskpotentil, fuchsia, hortensia, paradisæble, perikon, lave roser, japankvæde og syrisk rose.

Indendøre Hvis krukken skal placeres indendørs, så stil den på en underskål, helst forsynet med en plastindsats for at undgå kondensvand. Underskålen kan eventuelt placeres på krukkefødder eller et metalstativ med hjul eller ben.

Stauder: Lave asters, lave dagliljer, aurikel, drejeblomst, hosta, gemserod, guldnælde, klokkeblomst, nellike, stenbræk, stenurt og lave riddersporer.

Spiselige planter: Man kan med fordel plante både tomater, agurk,


September 2016

IK T S D IN

KILDER: www.haveselskabet.dk/ditregnvand Om regnhaver og anden regnvandshåndtering i private haver www.klimatilpasning.dk/media/693245/ regnbede_i_gr_nne_anl_g.pdf Regnbede i grønne anlæg, Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg, 2013 www.klimatilpasning.dk Regnbede i Boligforeningen Marielyst og andre eksempler http://docplayer.dk/7960800-Regnvandeksempler-paa-lokal-afledning.html Regnbede i Bispeparken og andre eksempler på regnvandsløsninger. Naturen ind i byen – sådan skaber du oaser på altaner og terrasse Boe Sallingboe, Gyldendal 2016 www.gronhverdag.dk, mail@gronhverdag.dk tlf 33 15 33 45 Alle Fotos: Jørgen Martinus.

N o r w a y

S w e d e n Denmark

Neth.

mail@gronhverdag.dk

Germany

www.gronhverdag.dk


RNA-interferens

LARS A. CLARK Biolog

(RNAi) – ny metode til insektbekæmpelse Planteforskere og biotekselskaber over hele verden søger nye metoder til at bekæmpe skadelige insekter. Monsanto, der nok er mest berygtet for ukrudtsmidlet RoundUp og genmodificerede planter som er resistente mod midlet, har investeret millioner i RNAi. Det er en metode, der undertrykker specifikke geners udtryk hos både planter og insekter. Det er fx muligt at få generne til at stoppe produktionen af et bestemt livsvigtigt protein og derved få insektet eller planten til at dø. Metoden, der kaldes RNA-interferens (RNAi), går ud på at slukke for produktionen af bestemte proteiner, enzymer eller funktioner inde i cellen, simpelthen ved at inaktivere det RNA, der koder for funktionen. I øjeblikket arbejder man med to metoder til insektbekæmpelse med RNAi. Den ene metode går ud på, at man får planten til at producere bestemte RNA-sekvenser, som når insektet æder af planten og optager RNA sekvensen bevirker at insektet dør, da RNA-sekvensen fx undertrykker produktionen af et vigtigt protein i skadedyret. Det er sådan set den gamle metode med at genmodificere planten. Den anden metode, som er meget ny, går ud på, at man sprøjter RNA-sekvenser ud over planten, så insekterne æder RNA-sekvenserne sammen med planten. Ved at sprøjte RNA-sekvenser på planten for at slå de uønskede insekter ihjel, undgår man at genmodificere selve planten. Beskrivelse af metoden Et eksempel på RNAi- insektbekæmpelse, som Monsanto arbejder på er G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 6

bekæmpelsen af coloradobillen, der æder kartoflernes blade og dermed kan ødelægge hele høsten. RNAi bekæmpelsen går ud på, at man sprøjter kartoffelplanterne med en bestemt dobbeltstrenget RNA-sekvens, som coloradobillen æder. RNAi er så små molekyler at de kan optages gennem tarmen uden at blive nedbrudt. NB: Kan det ske for dyr, kan mennesker jo også optage molekylerne, hvilket kan betyde, at gener lukkes hos os. Når den dobbeltstrengede RNAsekvens (dsRNA) kommer ind i insektets celler, så genkendes det af cellens uspecifikke immunforsvar (lige som når virus kommer ind i cellen) og cellen binder et protein/enzym på dsRNA, så de danner et såkaldt dicer-protein kompleks. Dette dicer-protein kompleks deler RNA’et i mindre stykker på 20-25 basepar også kaldet si(små interfererende) RNA-fragmenter. Fragtmenterne danner et nyt protein kompleks. Dette protein kompleks kaldes et RISC-kompleks. I RISC-komplekset fjernes den ene RNA-streng, så der kun bliver en RNA-streng tilbage. Den RNA-streng, vil matche et stykke af insektets m(messenger)RNA (RNAenkeltstrengen der er resultatet af transskriptionen af DNA i cellekernen). Som led i proteinsyntesen klippes mRNA-strengen i mindre stykker, og disse stykker vil så finde et komplementært stykke og danne en dsRNA-streng, og så begynder det hele forfra, og de livsvigtige proteiner bliver ikke dannet. Gennem de seneste år har biotekselskaberne udtaget mere end 100 patenter

om året på RNAi- teknologien inden for skadedyrsbekæmpelse, og Monsanto arbejder i øjeblikket på en metode til at sprøjte RNA på planterne. Der kunne betegnes som en slags biologisk insekticid eller virus bekæmpelse af insekter. Målet er at kunne erstatte tilsvarende konventionelle og kemiske pesticider. RNA-interferens undertrykker insektets dannelse af livsvigtige proteiner, så det dør efter få timer eller dage. Forskerne mener at eftersom RNA’ets byggesten, findes overalt i naturen, så må de generelt anses som ufarlige. Men er det nu også rigtigt? Der er flere faktorer, der gør at metoden er potentielt farlig: 1) Det RNA, der sprøjtes på planterne, kan meget vel også slukke gener hos nærtbeslægtede insektarter og vi kunne derfor komme til at forstyrre naturens orden. 2) Det match, der er imellem RNA’et på planten og insektets RNA, behøver ikke at være 100 % for at en undertrykkelse kan finde sted. Faktisk forholder det sig sådan, at ved lavere temperatur er der større chancer for match fx. 90 %, og derved øges risikoen for, at RNA, der sprøjtes på planterne, også kan dræbe nyttige insekter som bier. 3) Der kan være en risiko for, at RNA’et optages af andre dyr og mennesker og derved undertrykke udskrivning af vigtige gener i mennesker. Man bør derfor ikke tillade, at metoden tages i brug, selv om den umiddelbart er bedre end genmodificering. Den bedste metode er stadigvæk sædskifte og biologisk bekæmpelse med rovinsekter.

21


ANNA BAASTRUP RØNNE Miljøorganisationen NOAH

Kan man tage patent på naturen? I 2014 stemte danskerne JA til at deltage i den fælleseuropæiske patentdomstol, men vi glemte at spørge os selv, hvad det var for nogle patenter vi sagde ja til. Af den gældende europæiske lovgivning fremgår det, at det ikke er muligt at tage patent på hverken planter eller dyr. Alligevel udsteder Det europæiske Patentkontor i stigende grad patenter på naturen. En tomat, der er særlig sød eller en chiliplante, som er modstandsdygtig over for insektangreb er begge planter, som du kan dyrke i dit drivhus. Du kan tilmed gøre dem endnu bedre ved at vælge frø fra de allerbedste planter og så dem ud til næste år. Det må du bare ikke. Ikke uden at spørge om lov, i

22

hvert fald. For de er nemlig patenterede. Det var de færreste, der var klar over, at det bl.a. er flere af sådanne kontroversielle patenter på planter, som vi sagde JA til, da vi for to år siden stemte om den europæiske patentreform. Markedsmonopoler truer fødevaresikkerheden Gennem de sidste 20 år har agro-kemiske virksomheder som Monsanto og Syngenta ikke kun søgt patenter på genmodificerede afgrøder. Omkring 180 patenter på almindeligt frembragte grøntsager og frugter er allerede blevet godkendt af Det europæiske Patentkontor (European Patent Office, EPO), og omkring 1.200 lignende patentansøgninger venter på at blive behandlet.

Konsekvenserne er, at de multinationale firmaer får eneret over vores fødekilder. Markedet for frø er allerede stærkt monopoliseret i flere sektorer. Bl.a. kontrolleres 95 procent af det europæiske marked for grøntsagsfrø af kun fem virksomheder. Det betyder, at de har stor magt over, hvilke frø, der bliver anvendt og hvilke typer af afgrøder, der bliver dyrket. Denne udvikling er ikke kun et problem for specifikke markeder eller regioner; diversitet i afgrøder er ekstremt vigtigt for vores fødevaresikkerhed, men de nye patenterede frø fortrænger i stigende grad andre frø fra markedet. Omkring 75 procent af den genetiske diversitet i planter er tabt, fordi lokale bønder opgiver deres egne afgrøder og vælger de kommercielle med højt udbytte.

Det er en trussel mod vores fødevaresikkerhed, for det er nødvendigt med en høj grad af diversitet for at bekæmpe nye sygdomme. Klimaforandringerne gør det derudover livsvigtigt, at vi har mange forskellige afgrøder til rådighed for at tilpasse dem til de nye forhold. Opfindelse versus opdagelse Men hvad er overhovedet et patent, og er det lovligt, at patentere naturen? Et patent er eneret til en opfindelse, der er gyldig i 20 år. Således udelukker patenthaveren gennem sit patent andre fra at anvende og videreudvikle opfindelsen. Opfindelser er patenterbare, hvis de opfylder følgende kriterier; det skal være en nyhed, have et vist opfindelsesniveau og have en industriel anvendelighed. G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 6


Planter og dyr bør derfor ikke kunne patenteres. For hvad vi finder eller opdager i naturen er ikke en opfindelse, men netop en opdagelse. Målet med gældende lovgivning på området er da også i teorien at beskytte almindelige planter og dyr fra patentering. I juridisk jargon hedder det i den europæiske patentkonvention fra 1973, at “plantesorter eller dyreracer eller væsentligt biologiske fremgangsmåder til fremstilling af planter eller dyr er udelukket fra patentering”. Denne udelukkelse fra patentering kan ligeledes findes i EU’s Biopatentretningslinjer 98/44. Men den relativt klare lovtekst har ikke forhindret, at der i stigende grad udstedes patenter på planter og dyr.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 6

En udhulet lovgivning Siden 1990’erne har agroindustrien lobbyet for at få mulighed for at gradbøje lovgivningen, og særligt tre hændelser afledt heraf har medvirket til en eskalerende glidebaneeffekt. Hver gang er det EPO’s såkaldte Udvidede Appelkammer, der har truffet en beslutning om at løsne op for de eksisterende juridiske barrierer. Appelkammerets beslutning har ikke skabt en ændring i loven, men i stedet skabt præcedens for ny fortolkning af den eksisterende lovgivning. I 1999 tog EPO’s appelkammer den principielle beslutning, at det skal være muligt at udstede patenter, der ikke er rettet mod specifikke plantesorter eller dyreracer, men mod mere generelle egenskaber hos planter og dyr. Derfor er det i dag muligt at tage paten-

ter på forskellige egenskaber og således på f.eks. et højere vitaminindhold i tomater eller på mellusresistens hos meloner. I 2010 gav appelkammeret her sin fortolkning af, hvad der i lovgivningen menes med "væsentlige biologiske processer", der anvendes til avl af planter og dyr. I forbindelse med to ankesager på konventionelle afgrøder besluttede appelkammeret at: "En proces til produktion af planter og dyr er væsentlig biologisk, når det udelukkende består af naturlige fænomener som krydsning eller udvælgelse". I 2015 afgjorde appelkammeret, at metoder til konventionel forædling ikke kan patenteres, mens planter, der stammer fra konventionel forædling godt kan patenteres.

Hver gang, at appelkammeret stadfæster en patentdom, som er blevet anket af NGO’er, bønder eller andre, er det med til at skabe præcedens for flere lignende sager. Resultatet har da også været, at mængden af søgte patenter på almindelige planter og dyr er steget eksplosivt. Innovation sikres uden patenter Kravet om patentfrihed på natur mødes ofte med modargumentet, at innovation og vækst på planteområdet er nødvendigt, og at dette kun kan sikres gennem patentering. Dette er imidlertid meget forkert. EU har allerede et velfungerende plantenyhedsbeskyttelsessystem, som i en årrække beskytter planteforædlerens rettigheder til en ny plantesort, som

23


det måske har taget 10 år at udvikle, og hvor der er foretaget store investeringer.

forskellige EU-lande, hvor disse afgrøder endnu kun i få tilfælde er patenteret.

Men modsat patenteringer, så begrænser disse rettigheder ikke andre planteforædleres mulighed for at bruge denne nye sort i deres forædlingsarbejde, som netop er forudsætningen for innovation og udvikling på planteområdet.

Derfor er ikke kun miljøorganisationer men også landmænd og frøavlere imod patenteringen. Formanden for de danske planteforædlere, Thor Gunnar Kofoed fra Landbrug & Fødevarers frøsektion, formulerede det ganske klart, da han talte på NOAH’s og Frøsamlernes konference Kan man tage patent på liv? den 10. maj i år. Her udtrykte han, at ”Der er meget få planteforædlere, der ønsker patenter. De ønsker at bruge penge på planteforædlere og ikke på jurister”. Så når vores appel mod patenter

Et andet argument mod ovenstående påstand er at se på USA, hvor der i langt højere grad udstedes patenter på almindelige afgrøder. Her ses det tydeligt på flere områder, hvordan udbyttet af forskellige afgrøder kun er i marginal vækst i modsætning til i

24

på afgrøder er så bred, hvorfor lytter EPO så ikke? Patentkontoret er en privat virksomhed Det er endnu ikke lykkedes nogen at få et klart svar på, hvorfor EPO vælger at omgå forbuddet mod patenter på planter og dyr. Men i denne sammenhæng er det ganske problematisk, at EPO næsten udelukkende finansieres via gebyrerne fra patentansøgerne. Det er således ikke en patent myndighed, som det ofte forfejlet bliver kaldt, men en regulær virksomhed. Til konferencen Kan man tage patent på liv? fremhævede Thor Gunnar Kofoed netop dette faktum som

et af de centrale problemer i forhold til at få ændret EPO’s praksis. For hvor skal vi finde motivationen til forandring, hvis det ødelægger EPO’s mulighed for at tjene penge? Denne uvildighed hos EPO fik i september 2015 SF’s Margrethe Auken til at meddele, at hun ville bringe EPO for EU's ombudsmand, men i skrivende stund har vi ikke hørt, at det har ført noget med sig. Det bør her også nævnes, at EPO ikke er en EU-instans, men en fælleseuropæisk patentenhed med 38 tilsluttede stater. Det ligger således uden for EU-parlamentets beføjelsesområde.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 6


Pres fra EU-parlamentet er ikke nok På grund af pres fra europæiske miljøorganisationer, anmodede EU-parlamentet allerede i maj 2012 EPO om “at udelukke produkter fremstillet gennem konventionel forædling og alle konventionelle avlsmetoder fra patentering”. Men EPO har ikke taget resolutionen til efterretning. Den 17. december 2015 bekræftede EU-parlamentet derfor sin resolution fra 2012 og understregede yderligere, at “produkter fremstillet gennem væsentlige biologiske processer, såsom planter, frø, naturlige funktioner og gener, bør udelukkes fra patentering”. G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 6

Parlamentet opfordrede også “Kommissionen til hurtigst muligt at præcisere omfanget og fortolkningen af direktiv 98/44 /EF, i særdeleshed artikel 4, 12 (3) (b) og 13 (3) (b), for at sikre juridisk klarhed med hensyn til forbuddet mod patentering af produkter fremstillet gennem væsentlige biologiske processer, og at præcisere, at det er tilladt at forædle biologisk materiale, der er omfattet af et patent”. Disse resolutioner er dog i praksis ikke andet end opfordringer. En reel ændring kræver i stedet, at vi får EPO’s administrative råd og EU-Kommissionen på banen, da det er

dem, der sidder med nøglen til forandring. Ændring af lovgivning nødvendig Den kreative fortolkningspraksis, som EPO har udvist gennem de seneste 20 år, er grunden til, at vi i Miljøorganisationen NOAH mener, at en revision af konventionen og biopatentretningslinjerne er den eneste farbare vej for at få stoppet EPO. Det kan tage et par år før en præcisering af forbuddet mod patenter på planter og dyr kan være besluttet og indgå i en endelig lovtekst. For at fremskynde forbuddet, anbefaler vi, ligesom EU-parlamentet,

at Kommissionen straks fremlægger en juridisk præcisering af direktivet om EU’s biopatentretningslinjer 98/44, som kan begrænse mulighederne for misbrug og problematiske fortolkninger af lovgrundlaget. Teknisk set må definitionen af “væsentlige biologiske processer” i de europæiske og nationale patentlove være sådan, at det også omfatter alle relevante trin i de traditionelle forædlingsprocesser. Derudover skal det præciseres, at alle avlsmetoder, avlsmaterialer, egenskaber, gener og gensekvenser såvel som alle planter og dyr, som er fremkommet

25


ved traditionel forædling, og de fødevarer, der stammer fra disse planter og dyr er udelukket fra patentering. Hvad nu? Om et års tid vil patentreformen, som vi stemte om i 2014, træde i kraft. Til den tid vil alle patenter, der udstedes derigennem, automatisk gælde i Danmark. Til sammenligning er det kun ét ud af ti europæiske patenter, der i dag bliver valideret i Danmark. Det betyder konkret, at hvis vi fremtidigt ønsker frihed i vores plante- og dyreavl, skal lovgivningen strammes nu. I mange år har No Patents on Seeds, en europæisk sammenslutning af miljøorganisationer, som NOAH er en del af, arbejdet

på et forbud mod patenter på planter og dyr. Lige nu er der for første gang udsigt til, at dette arbejde bærer de første frugter. For eksempel har Holland, som i første halvdel af 2016 havde EU-formandskabet, placeret emnet “patenter på planter” på sin politiske dagsorden. Derudover mødtes EPO’s Administrative Råd den 29. og 30. juni. Det vil sige, at delegerede fra de 38 medlemslande fysisk mødes i det eneste organ, der har mulighed for at skabe en forandring af lovgrundlaget. NPoS (No Patents on Seeds) overrakte ved denne lejlighed 800.000 underskrifter mod patenter på natur fra bekymrede borgere i EU.

DETTE ER EN DETTE ER IKKE OPFINDELSE EN OPFINDELSE

DETTE ER IKKE EN OPFINDELSE Naturen er fælleseje og må ikke patenteres ifølge patentkonventionen. Alligevel udsteder det Europæiske Patentkontor flere og flere patenter på natur til store firmaer med dyre jurister til at gradbøje lovgivningen. Stemmer vi ja den 25. maj, vil disse patenter automatisk også gælde i Danmark.

Stem nej til patenter på liv og natur

Nej

Stem nej til den fælles europæiske patentdomstol den 25. maj

LÆS MERE PÅ WWW.NOAH.DK

Pære VS. pære. Op til folkeafstemningen om den fælleseuropæiske patentdomstol lavede NOAH dette modsvar mod Dansk Industris kampagne for et JA. NOAH ønskede at gøre opmærksom på, at vi ved at sige JA til enhedspatenter på opfindelser også siger JA til lovstridige patenter på natur.

26

Fotos til artiklen: Falk Heller, argum og Campact. G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 6


Almindelige forædlingsteknikker

Genmodificering

Ved almindelige forædlingstekniker er det ikke muligt at bryde den naturlige artsbarriere. dvs. man kan ikke indsætte gener fra et dyr i en plante eller gener fra en bakterie i en plante

Her kan man radikalt ændre i naturen ved f.eks. at indsætte gener fra et dyr i en plante eller gener fra en bakterie i en plante. Herved kan man skabe nye planter, som aldrig ville kunne frembringes ad naturlig vej, da det er muligt at bryde den naturlige artsbarriere.

Ved traditionelle forædlingsmetoder udvælger man på baggrund af den variation, der kommer til udtryk, og som derfor allerede findes i generne. Man flytter ikke gener eller genfrekvenser.

Ved genteknologien er det en hel genfrekvens, der flyttes. Man kan endnu ikke præcist bestemme, hvor denne genfrekvens bliver placeret i modtager-cellen. Da gener indgår i et komplekst samspil, er det ikke ligegyldigt, hvor genfrekvenser placeres, eller hvordan de spiller sammen med modtagercellen. Dette område ved man meget lidt om, og man kan derfor for eksempel ikke sige noget om de genmodificerede planters stabilitet ved ændrede klimatiske forhold.

Forædling er en urgammel tradition, der bygger på kendskab, udvælgelse og balanceret omgang med naturen.

Gensplejsning er en ny teknik som man endnu ikke har set langtidsvirkningerne af.

Beskrivelse hentet fra netbiologen.dk

Hvad mener vi med ’madsuverænitet’:

At alle har adgang og ret til sunde og miljørigtige fødevarer. Lande og regioner skal have ret til at beskytte deres fødevareproduktion på lige fod, for at kunne brødføde befolkningen. Det betyder, at det eksisterende handels- og økonomiske regime skal ændres, så det tilgodeser mindre landbrug i stedet for multinationale selskaber, som derved opnår kontrol med produktionen og distributionen af fødevarer. Mad er en rettighed - ikke en vare, som der kan spekuleres i.

Hvad siger den europæiske patentlov om patenteringen af dyr og planter? Den europæiske patentkonvention, EPC art. 53 (b) ang. Undtagelser fra patenterbarhed

https://www.epo.org/law-practice/ legal-texts/html/epc/2013/e/ar53.html

"plantesorter eller dyreracer eller væsentligt biologiske fremgangsmåder til fremstilling af planter eller dyr; denne bestemmelse finder ikke anvendelse på mikrobiologiske fremgangsmåder eller produkter heraf” EU's biopatentretningslinjer 98/44/EF (art. 4)

http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/ TXT/PDF/?uri=CELEX:31998L0044&from=DA

”Følgende kan ikke patenteres: plantesorter og dyreracer , overvejende biologiske fremgangsmåder til forædling af planter eller dyr. Opfindelser, hvis genstand er planter eller dyr, kan patenteres, hvis opfindelsens udøvelse ikke er teknisk begrænset til en bestemt plantesort eller dyrerace. Stk. 1, litra b), berører ikke muligheden for at patentere opfindelser, hvis genstand er en mikrobiologisk fremgangsmåde eller andre tekniske fremgangsmåder eller et produkt, der er frembragt ved sådanne fremgangsmåder.”

STØT NOAH’S ARBEJDE MOD PATENTER PÅ NATUR

- Skriv under mod patenter på planter og dyr: www.frinatur.dk - Læg pres på vores europaparlamentsmedlemmer ved at skrive dem et personligt brev. Læs mere her: www.noah.dk/patent Kampagnen mod patenter på natur laves i samarbejde med Foreningen Frøsamlerne og støttes af Praktisk Økologi og Økologisk Landsforening.

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 6

27


VILLY J. LARSEN Chefkonsulent, Dansk Akvakultur

Økologiske flodkrebs til konsum og udsætning i søer Herredbæk Krebsebrug ligger i Himmerland – det siger næsten sig selv. Krebsebruget blev godkendt til økologisk produktion af flodkrebs i sommeren 2014. Siden har ejer Niels Jørgensen været på adskillige studieture – ikke mindst hos kollegaer i Tyskland og Sverige. Fra krebsebruget sælges nu økologiske flodkrebs til økologiske gourmetrestauranter bl.a. i flere af landets største byer. Og folk med hang til økologi med egen sø i baghaven kan nu selv bestille økologiske sættekrebs til udsætning i egne søer. Økologien er gået under vandet. Flodkrebs er måske ikke lige så kendte for os danskere ved første øjesyn. Men de fleste danskere har hørt om svenskernes krebsegilder, der jo ligefrem er en slags kulturtradition for vore venner i nabolandet, hvor svenskerne konsumerer flere 100 tons krebs om året! Flodkrebsen findes i de reneste af de danske søer og vandløb og er den

28

oprindelige danske krebs. Flodkrebsen trues imidlertid af signalkrebsen i naturen – en invasiv art, som er godt i gang med at udkonkurrere de oprindelige flodkrebs i de fleste af landets vandløb. I Danmark findes mange hobbykrebseavlere og

endog en lille håndfuld krebseavlere, som fra tid til anden forsøger sig som del- eller fuldtids krebseavlere. I mange år har det dog kun været ganske få forundt at kunne drive en seriøs indkomst ud af krebseproduktion. Men hobbybrugere, dem er der stadig flere af. Små 100 af disse er organiseret i Danmarks

Krebseavlerforening – se link: http://www.flodkrebs.dk/ Økologiske krebsebrug I 2014 blev det muligt for europæiske krebseavlere, at få deres krebsebrug godkendt til økologisk produktion af flodkrebs. For at

opnå godkendelse skal man overholde et sæt regler for økologisk krebseproduktion som bl.a. findes beskrevet på Fødevarestyrelsens hjemmeside. I sommeren 2015 blev Herredsbæk Krebsebrug i Himmerland godkendt til økologisk krebseproduktion som det andet krebsebrug i

Danmark. Første økologiske krebseproduktion blev godkendt på Skravad Mølle Dambrug ved Møldrup nord for Viborg i 2014. Niels Jørgensen, som er ejer af Herredsbæk Krebsebrug, søgte og fik de nødvendige tilladelser til etablering af et mindre krebsebrug i et nedlagt ørreddambrug. Derefter blev der taget de nødvendige skridt til at få anlæg og produktion godkendt som økologisk. Eksempler på krav ved omlægning til økologisk produktion af flodkrebs: - Kun flodkrebs (Astacus astacus) kan produceres økologisk i Danmark, da det er den eneste krebseart som hører naturligt hjemme i landet. - Rovfisk og andre rovdyr som for eksempel mink, odder og fiskehejrer skal holdes borte med hegn eller andre fredelige midler. - Damme og udstyr må kun holdes rene med økologisk godkendte rengøringsmidler, som ikke forurener omgivelserne. G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 6


- Opdræt af økologiske flodkrebs skal ske under forhold, der ligner naturen med mindst 70 procent iltmætning af vandet. - Krebsene skal have adgang til tilstrækkelige fodermængder med naturlige ingredienser. - En stor del af flodkrebsenes foder består af vandplanter, som vokser i krebsedammen. Hvis der anvendes indkøbt foder, er det fremstillet af afgrøder fra økologiske landbrug og/eller af fiskemel og -olie fra bæredygtige bestande af vilde fisk. - Krebsene skal have god plads, så de kan bevæge sig naturligt. - Krebsene skal også have adgang til skjul, der virker som beskyttelse med skadevoldende vildt og aggressive artsfæller. - Særlige regler for skånsom håndtering af de økologiske flodkrebs under produktion og transport er medvirkende til at mindske flodkrebsenes stressniveau. Reglerne drejer sig blandt andet om, hvordan krebsene skal fiskes op

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 6

Prouktionen af de økologiske flodkrebs gør det muligt for almindelige danskere uden egen krebsesø at sætte tænderne i en truet flodkrebs uden at det belaster den vilde bestand af flodkrebs i naturen. Afsætningen af de økologiske flodkrebs til konsum er så småt begyndt at komme i gang, idet flere økologiske gourmet-restauranter – særligt i landets større byer – nu har fået økologiske flodkrebs på menuen.

af vandet, og hvor tæt de må gå sammen under transport. - Normalt bliver økologiske flodkrebs ikke syge. Men hvis de en sjælden gang rammes af sygdom og får medicin, skal der gå dobbelt så lang tid som for andre opdrættede flodkrebs, før de må tages op af vandet og spises. - Det er ikke tilladt at tilsætte kunstigt farvestof eller gen-

splejsede organismer (også kaldet GMO) i foderet. - Kun opdrættede flodkrebs kan være økologiske: Vilde flodkrebs fra vandløb og søer må ikke sælges som økologiske. Grunden til det er, at det i naturen ikke er muligt at kontrollere de forhold, som krebsene lever under – for eksempel om de er vokset op i et område med stor miljøbelastning.

Men også produktion af de såkaldte ”sættekrebs” af økologiske flodkrebs er nu så småt ved at komme i gang: Interesserede aftagere kan afgive bestilling til Herredsbæk Krebsebrug via mobil: 2068-8447 eller via e-mail: Jorgensen_niels@mail.dk Aftagerne af de økologiske sættekrebs er typisk økologiske landmænd med egne søer på landbruget, eller forbrugere med hang til produktion af egne økologiske produkter i egen sø.

29


KALENDER – GRØNNE ARRANGEMENTER O P L E V E L S E R , I D E E R O G I N S P I R AT I O N

SJÆLLAND

København Snapseurtetur

Lørdag den 24. september kl. 11 Tur ved Utterslev Mose efter snapseurter og spiselige planter. Guide biolog Jørgen Martinus. Mødested: Bispebjerg Parkalles udmunding i Rådvadsvej. Tag gerne cyklen med. Bagefter mødes vi i Karens Hus til håndmadder og snapsesmagsprøver, pris 35 kr.

GMO-konference

Tirsdag den 27. september kl. 9.30 – 16.00. Danmark har fået nye regler for godkendelse af GMOafgrøder, således at Folketinget nu selv bestemmer, om der må dyrkes GMO-afgrøder i Danmark. Det skete som følge af et EU-regulativ fra oktober 2015, som førte til en ændring af den danske GMOlovgivning. Med baggrund i den nye lovgivning vil vi undersøge, om Danmark stadig bør udvise forsigtighed, når det gælder dyrkning af GMOafgrøder og den øgede anvendelse af glyphosat, der normalt følger med. Vi har derfor inviteret danske og udenlandske forskere til at give en aktuel vurdering af de risici, der er knyttet til dyrkning af GMO-afgrøder, sprøjtning med ukrudtsmidler med indhold af glyphosat, samt risici for sundhed for dyr og mennesker. Sted: Landstingssalen, Christiansborg. Frokost fra ca. kl. 12.00 – 13.00. Forplejning: 100 kr. pr. person (deltagelse gratis, men pris for forplejning hele dagen med kaffe/ te, sandwich og eftermiddagskage 100 kr. pr. person). Arrangør: Miljøbevægelsen NOAH. Tilmelding: noah.dk/gmokonference/

Økodyrkning

Tirsdag den 27. september kl. 18.3021.30. Foredrag v. gartner Anne Tange om økologisk dyrkning og grundbegreber i permakultur. Sted: Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, København NV.

30

Mere mangfoldig natur

Onsdag den 12. oktober kl. 19. Diskussion af vore muligheder for at fremme natur og biodiversitet under medvirken af biolog Nils Grøngaard, Agendaforening Nordvests formand Tom Jørgensen, biolog Jørgen Martinus og gartner Anne Tange. Sted: Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, København NV.

Natursyn

Tirsdag den 25. oktober kl. 19. Oplæg og diskussion med lektor emeritus John Holten-Andersen, som har lang erfaring med miljøspørgsmål. Han har skrevet bogen ’Sprogets magt – magtens sprog’ , der giver et bud på hvorfor vi har behandlet naturen så hårdt. Sted: Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, København NV.

Roskilde

Plantebyttedag

Lørdag den 8. oktober kl. 10-13. Grøn Hverdag afholder Plantebyttedag på Hestetorvet. Tag stiklinger fra dine planter, stauder og giv til eller byt med andre. Alle er velkomne til at tage større eller mindre planter, som ikke længere kan være i haven eller huset og give dem videre. Der vil være info fra Grøn Hverdag og et par andre miljøorganisationer; DN (Danmarks Naturfredningsforening), RØFF (Roskilde Økologiske Fødevarefællesskab) og Frøsamlerne.

JYLLAND

Ringkøbing

Lav din egen æblemost

Lørdag den 24. september, 8. oktober & søndag den 30. oktober kl. 11 – 15. Du kan sagtens bruge nedfaldsfrugt med skurvpletter, når bare den ikke er rådden. Frugterne skal være skyllede på forhånd. Mosten kan holde sig i køleskab i en uge. Du kan pakke mosten i passende portioner og fryse den. Smagen er som nypresset efter nedfrysning. Du kan også lave cider eller koge mosten ind til en lækker sirup. Medbring: Egen frugt og emballage. Det kan f.eks. være brugte mælkekartoner, hvori du anbringer en plastpose. Emballage kan evt. også købes. Pris: 4 kr. pr. liter. Sted: Forundringens Have, Skraldhedevej 8, 6950 Ringkøbing. Kontaktperson: Birtha Toft, oeko@ vestjyllandshojskole.dk, tlf. 2344 9594.

Forundringsbuffet og haverundvisning

Tirsdag den 4. & 10. oktober kl. 17.00-20.00. Rundvisning i Forundringens Have med krydderurter, spiselige blomster, glemte salater, grøntsager og bær, som indgår i forundringsbuffeten. Endvidere oplyses om urternes sundhedsmæssige værdi. Der er mulighed for at indsamle krydderurter m.m. Herefter serveres Forundringsbuffet på Vestjyllands Højskole, hvor de omtalte krydderurter, spiselige blomster, salater m.m. hæver buffeten til at være en gastronomisk oplevelse. Aftenen slutter i Forundringens Have med kaffe og kage. Pris: voksne 200 kr. børn 150 kr. Tilmelding: Senest dagen før på Vestjyllands Højskole, tlf. 9675 3777. Sted: Forundringens Have, Skraldhedevej 8, 6950 Ringkøbing.

med biodiversitet, ind i vores byer, haver og parker? Udover det rent biologiske lægges der også vægt på inddragelse og kommunikation. Sted: Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej 8, 6950 Ringkøbing. Kontaktperson: Birtha Toft, oeko@ vestjyllandshojskole.dk, tlf. 2344 9594.

Omlægning til økologi

Onsdag den 26. oktober kl. 9-16. I forbindelse med EU-projektet cook. org afholdes seminar om ”grøn” omlægning og drift af offentlige køkkener. I mange europæiske lande er der stor opmærksomhed på børn og unges daglige måltider og en stigende efterspørgsel efter offentlig økologisk mad. Forholdene mellem leveringen af økologisk mad, spisevaner og sundhedsproblemer (fedme og overspisning) bliver mere og mere tydelige. Undersøgelser viser, at introduktionen af økologisk mad fremkalder et forandret kostmønster. Seminaret er både teoretisk og praktisk. Sted: Vestjyllands Højskole, Skraldhedevej 8, 6950 Ringkøbing. Kontaktperson: Birtha Toft, oeko@ vestjyllandshojskole.dk, tlf. 2344 9594.

Mere liv - biodiversitet

Tirsdag den 25. oktober kl. 19.30 21.30. Foredrag v. Rasmus Vincents om biodiversitet. Hvordan kan vi få mere natur, og natur af høj kvalitet G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 6


LOKALE KONTAKTPERSONER GIV MILJØET EN HÅND - HVER DAG

ØVRIGE KONTAKTPERSONER

KREDSFORMÆND ALBERTSLUND Lars Clark 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk BRØNDBY Jan Halberg 60 66 00 58 jan.halberg@gmail.com KØBENHAVN Jørgen Martinus 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com ROSKILDE & OMEGN Ilse Friis Madsen 40 42 19 39 ilse@friis.mail.dk SORØ & OMEGN Dorte E. Nielsen 24 60 02 61 soroeslot@stofanet.dk SYDJYLLAND Fritze Lundstrøm 75 50 86 00 fritze@live.dk

BORNHOLM Ernst Holz Hansen 27 51 43 56 holzhansen@mail.dk ESBJERG Erik Madsen 75 10 17 06 erik-m@bbsyd.dk FREDERICIA & VEJLE Annemette Bargum 60 62 54 43 annemette.bargum@gmail.com FURESØ Karen Strandesen 31 15 15 57 karen@strandesen.dk GRIBSKOV Kirsten Gamst 48 79 76 50/ 21 43 63 62 kirsten.gamst@hotmail.com GØRLEV Allan Diehl 35 26 24 30 HELSINGØR Aase Hornbæk 48 41 63 41 aasehorn@gmail.com

HERLEV Lone Fosdal 44 91 33 86/ 26 25 33 86 lone@fosdal.dk

NORDFYN Mogens Godballe Tlf. 63 85 01 93 mogens@nfhs.dk

HØJE TAASTRUP Knud Anker Iversen 50 12 68 68 mec@mec-ht.dk

RANDERS Rita Nørregaard 30 26 72 87 rita.noerregaard@hotmail.com

KØGE Marianne Mark 29 33 99 78 marianne@detgroennehus.dk

RINGKØBING-SKJERN Birtha Toft 23 44 95 94 oeko@vestjyllandshojskole.dk

LOLLAND & FALSTER Dion L. Gornitzka 30 22 65 70 mailtildion@gmail.com

SLAGELSE Karen-Lisbet Jacobsen 22 93 18 02 klj@karen-lisbet-jacobsen.dk

LYNGBY-TAARBÆK Henriette S. Kristensen 26 17 50 58 marts2300@hotmail.com

VEJEN Gerda Iversen 20 68 47 20 gerdaiversen@gmail.com

MØN Krista Steffensen 55 81 20 81 info@liselundslot.dk NIVÅ Marianne Birk Olsen Tlf. 40 22 33 27 marianne.birk.olsen@gmail.com

BESTYRELSEN: Jørgen Martinus, formand, redaktør, repræsenterer Grøn Hverdag i Dansk

Folkeoplysnings Samråd. Bestyrelsesmedlem i Agendaforening Nordvest. Tlf. 2888 0252, martinusmail@gmail.com

Henriette S. Kristensen, næstformand, kontaktperson i Lyngby. Tlf. 2617 5058, marts2300@hotmail.com Lars Clark, kasserer, repræsenterer Forbrugerrådet i Forbrugerankenævnet, Ankenævnet for Dyrlæger

og Arbejdsgruppe for Telestyrelsen. Tlf. 4362 0682, clark@tdcadsl.dk Grøn Hverdag er repræsenteret i Albertslund Kommunes Grønne Udvalg

G R Ø N

H V E R D A G

1 / 2 0 1 6

31


B

Returneres ved varig adresseændring

Maskinel Magasinpost

ID-nr. 47416

AFSENDER: GRØN HVERDAG, BISPEBJERG BAKKE 8, 2400 KØBENHAVN NV

7 1 0 2 B A K S M E L D E M E V A G les b tilde lemska d e m e av Dette g

XXXX X X X X X X X X X X xxxxx

xxxxx

xxxxx

i 1993 tartede erdag s ejder bredt v H n Grø arb tionen amilier. Den iver bladet F g rganisa Landso vnet Grønne adfærd og ud t. åre na ige m t o g y e under d g bære 4 gan for den røn Hverdag G

G SK

DLIN

LING

AND

FORV ABER

rdag.dk e v h n o r .g w ww

HAN DIN

w a y N o r

d e n S w e

Denmark

Germ

any

Neth.

gronhverdag.dk w a y N o r

Grøn Hverdag N o r w a y

S w e d e n

Denmark

Neth.

Germany

Bestil via hjemmeside eller mail@gronhverdag.dk : Medlemskab 1 x 4 blade Abonnement 1 x 4 blade Firma-abonnement, lille 10 x 4 blade Firma-abonnement, stort 20 x 4 blade

250 kr. 200 kr. 500 kr. 1.000 kr.

Indbetaling på reg.nr. 9860 konto-nr. 87304 32462 eller gironr. 717-7224 med angivelse af afsender (navn eller medlemsnummer) STØTTEBELØB modtages med glæde på samme konti

GRØN HVERDAG, Karens Hus, Bispebjerg Bakke 8, 2400 København NV – Tlf. 33 15 33 45 – mail@gronhverdag.dk

GH1 2016  
Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you