Gh3 2008

Page 18

Fokus på klimaløsninger ®

AF BER T EL BOLT- J ØRG EN S EN

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi starter nyt sekretariat, der skal sætte Thy og Mors på danmarkskortet med klimarigtige energiløsninger. Sekretariatet for KLIMALØSNINGER Thy & Mors

Sekretariatet er etableret op til FN’s klimatopmøde i København for at udbrede kendskabet til de gode klimaløsninger, som man finder i Thy og på Mors. I 2007 modtog Thisted kommune den prestigefulde Euro Solarpris for at være den kommune i Europa med den største andel af vedvarende energi. Dette ansporede Nordisk Folkecenter til at etablere et sekretariat for klimaløsninger i Thy og på Mors, og målet med KLIMALØSNINGER Thy og Mors’ arbejde er, at etablere Thy og Mors som danske referenceområder for energirigtige løsninger. KLIMALØSNINGER

18

R edaktør – F otograf ; K L I M A L Ø S N I N G E R T hy & M ors

Thy & Mors ser vedvarende energi, og den industri som beskæftiger sig med den, som en mulig dynamo til at skabe mere dynamik i lokalområdet. Vedvarende energi har på trods af tale om recession en høj vækstrate på globalt plan, og sammenstillet med at der er tale om en industri med mange videnstunge jobs, åbner det mulighed for at trække arbejdskraft til området. KLIMALØSNINGER Thy & Mors arbejder på to hovedfronter: Projektudvikling og markedsføring. På projektsiden arbejder KLIMALØSNINGER Thy & Mors på et spændende projekt i samarbejde med lokale fjernvarmeleverandører. Baggrunden for projektet er, at der i Thy findes omkring 220 vindmøller, der i perioder med stærk vind og lavt elforbrug leverer langt mere strøm, end der kan forbruges. Denne strøm bliver eksporteret ud af området, ofte

til udlandet, hvor den handles til en meget lav pris. Det ville være interessant, om der kunne findes en bedre løsning på dette overløb af strøm fra vindmøller, således at beboerne i Thy og på Mors selv får glæde af den strøm de producerer. Det vil KLIMALØSNINGER Thy & Mors’ første projekt give mulighed for. Vind til varme

Når møllerne roterer om natten, mens thy- og morsingboerne sover, er det KLIMALØSNINGER Thy & Mors’ forslag, at denne møllestrøm kan bruges til at afløse fossilt brændstof i blandt andet naturgasfyrede fjernvarmeværker i lokalområderne. For at opnå dette er KLIMALØSNINGER Thy & Mors gået sammen med lokale fjernvarmeværker og andre lokale interessenter og har indledt samtaler med Energinet. dk omkring projektet. For fjernvarmeværkerne er det centralt,

at der bliver god økonomi i projektet og Energinet.dk ser gerne, at et sådan projekt løfter ansvaret for strømproduktion og vedligehold af de såkaldte systemtjenester ud på mindre enheder placeret i landets regioner. Branding af et udkantsområde

KLIMALØSNINGER Thy & Mors ser branding af Thy & Mors som vigtigt i arbejdet med klimarigtig energi. Når en egn, der ellers udmærker sig ved geografisk at være længst muligt fra landets hovedstad, med et er blevet Europamester i vedvarende energi, giver det dynamik i lokalsamfundet. Denne dynamik og virkelyst skal videreformidles. Med deltagelse i messer, udstillinger og konferencer bringer KLIMALØSNINGER Thy & Mors fokus på området. Et vigtigt indsatsområde er meningsdannere lokalt, nationalt og internationalt.

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 8


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.