Issuu on Google+

#3

SEPTEMBER

2008

grøn hverdag UDGIVET AF LANDSORGANISATIONEN GRØN HVERDAG

DIN HANDLING SKABER FORVANDLING

Læs blandt andet om: Klimakamp i kollegiekøkkenerne Genvinding er HOT – udsmid er NOT

Lokal bæredygtighed Fokus på klimaløsninger Økologisk produktion på Lolland og i New Zealand Grønne tips • Spændende kalenderarrangementer • Boganmeldelse • Mærkning af farver i slik


Økologiske dagligvarer Kød • Grøntsager • Ost • Æg • Smør • Vin Kaffe • Brød • Slik og meget andet.

Svanholm Allé 2 • 4050 Skibby • 47 56 66 60 man-torsdag: 15-17.30, fredag: 14-18.00, lørdag: 10-14.00

Det grønne og bæredygtige pengeinstitut Fælleskassen · Bülowsvej 48 A, 1870 Frederiksberg C. Tlf. 35 39 45 40 · faelleskassen@faelleskassen.dk

UBEHANDLET

100 % kompostérbar papirpose til det grønne affald inde i køkkenet Vi har også salg af stativer til Miljøposen Harhoffs Allé 18 4100 Ringsted 57 67 43 08 www.miljopose.dk post@miljopose.dk

økologiske dråber fra

www.halkaervin.dk Ɣ 98 66 94 00 2

M/LANOLIN

REN ULD Ammeindlæg, baby-uldsvøb, giftfrie lammeskind, finuldslanolingarn til undertøj, færdigstrikkede undertrøjer, strikkede tæpper i metermål, lanolingarn i changerende farver, varmt undertøj i uld eller uld/silke ulddyner og -madrasser.

Besøg butikken eller ring efter vareliste eller se mere om os på vores website. NATURLIGBEKLÆDNING V. ANNE BAK, BRAMSLEV BAKKER 12, 9500 HOBRO, 9851 1223 WWW.NATURLIG-BEKLAEDNING.DK

GREEN PACK – Grøn Emballage GREEN PACK – Grøn Emballage Miljøvenlig – dekorativ naturens engangsemballage

Bestik, glas og skåle lavet fra majs, sukkerrør. Træbåde til bagning. Bestil–produktliste og Miljøvenlig – dekorativ naturens mere information på: info@fieldadvice.net Engangsemballage se www.fieldadvice.net - Greenpack Bestik,For glasinspiration og skåle lavet fra majs, sukkerrør. Træbåde til bagning. Bestil produktliste og mere information på: info@fieldadvice.net For inspiration se www.fieldadvice.net - Greenpack G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 8


#3

SEPTEMBER

Grøn Hverdag

Artikler:

LANDSORGANISATIONEN GRĂ˜N HVERDAG Landsorganisationens formĂĽl er, at udbrede viden om bĂŚredygtig levevis og ikke mindst hvordan denne viden kan omsĂŚttes til handling. Organisationen stĂĽr for udgivelsen af bladet Grøn Hverdag og er i dialog med lokalkredsene landet over, som afholder talrige grønne arrangementer. Organisationen og dens medlemmer har aktiv kontakt til politikere, erhvervsliv og borgere. Landsorganisationen Grøn Hverdag har to reprĂŚsentanter i ForbrugerrĂĽdet og arbejder her sammen med andre organisationer for en grøn forbrugerpolitik. Organisationen er desuden medlem af paraply-organisationen Dansk Folkeoplysnings SamrĂĽd. SEKRETARIAT Jørgen Martinus Ă˜kologihuset, Blegdamsvej 4 B 2200 København N Telefon og fax: 33 15 33 45 www.gronhverdag.dk mail: gronhverdag@mail.dk LANDSFORMAND Lars Clark, Rypehusene 38 2620 Albertslund Tlf: 43 62 06 82 • clark@tdcadsl.dk BLADET GRĂ˜N HVERDAG Udgives af Landsorganisationen Grøn Hverdag. Redaktion: Jørgen Martinus og Ilse Friis Madsen • Pro­d uktion: adrem.dk • Annoncer: Jørgen Martinus tlf. 3315 3345 • mail: gronhverdag@ adrem.dk • Oplag: 7.000 stk. • KLS Grafisk Hus www.kls.dk • Abon­nement: 190 kroner for fire numre - medlemmer gratis • Kommentarer og artikler udtrykker ikke nødvendigvis Grøn Hverdags holdninger • NĂŚste nummer udkommer primo december 2008 • Redaktionel deadline 22.10.2008 • Forsidefoto: Kollegiernes klimakamp.

2008

Âť  Âť Âť Âť Âť Âť Âť Âť

Genvinding er HOT – udsmid er NOT MALENE BOYSĂ˜E • SIDE 6 Genbrug

gavner og gør glad Sanne Dahlbom • SIDE 8

Klimakamp i kollegiekøkkenerne NINA TOFTE HANSEN OG JEPPE BRANNER • SIDE 10

Midler til vask og rengøring, som vÌrdsÌtter

vandet som bĂŚreren af alt levende

 kologisk fiskeopdrĂŚt i New Ă˜ Zealand – 2008 VILLY J. LARSEN • SIDE 14 Ă˜kologisk

N samtlige tensider bestĂĽr af vegetabilske rĂĽvarer og er derfor

100% biologisk nedbrydelige

produktion med liv og sjÌl SUSANNE HOVMAND • SIDE 16

Fokus pĂĽ klimaløsninger BERTEL BOLT-JĂ˜RGENSEN • SIDE 18

N vi bruger ikke syntetiske konserveringsmidler, duft- og farvestof N der

Lokal bÌredygtighed - hvad er det? MARIANNE LINDHART • SIDE 12

er ikke enzymer i

Vores

gener er ikke altid vores skÌbne LARS A. CLARK • SIDE 24

vores produkter N vi forarbejder rene plantesĂŚber af

olier, som stammer fra biodynamisk eller økologisk landbrug N vi bruger kontrollerede økologiske ÌteriskeSonett olier, og begrÌnser os til et fütal Prosp.dk. 2005 04.02.2005 23:13 Uhr Seite 1 (1,1) af dufte, som ikke er allergifremmende N vores produkter er

yderst hud-

venlige og kan bruges af allergikere

Desuden: Bustur til Knuthenlund s. 26 Boganmeldelse s. 21 MÌrkning af farver i slik s. 23 Grønne tips  s. 27 Indhold sid, veg Ìterisk lie, fjern pletter dende k og pü lo Füs i 0,7

Dansk Helios anviser nĂŚrmeste forhandler pĂĽ 7595 4088

Miljøven Indhold sukkerte gelige st armatur virke og Füs i 0,5



www.sonett.dk • www.helios.dk  6 G R Ă˜ N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 8

Indhold: Sukkertensid, kokosalkohol-sulfat, Ìtanol, citrusskalolie, økologisk Ìterisk citrongrÌs olie.  Et skünsomt og drøjt rengøringsmiddel til gulv, bad, køkken, vÌrksted og biler. Füs i 1 l og 10 l.

Intet andet stof kan, ved hjĂŚlp af solens strĂĽler, oplagre sĂĽ meget varme som vand. Lige sĂĽ usĂŚdvanligt er den store varmemĂŚngde, som vandet afgiver til omgivelser-

Indhold sid, kok lavende grundig effektivt insektbe rummet FĂĽs i 0,5

3


GRANTOFTEGAARDS

– en del af AgroAkademiet

Ă˜kologiske GĂĽrdbutik - kom og besøg os TRAKTĂ˜RSTEDET Tlf. 44 64 04 14 Ă˜kologisk frokostrestaurant man-fre 11.00-15.00 søndag 11.00-15.00

GĂ…RDBUTIKKEN Tlf. 44 77 36 96

man-ons 8.30-14.30 tors-fred 8.30-17.30 lørd-søn 11.00-15.30 Salg af lamme/ oksekød pü frost i mindre stykker og alverdens økologiske dagligvareprodukter

STADESALG DĂ˜GNET RUNDT Ă…rstidens grønsager til ĂĽrstidens priser

HESTEVOGNSKĂ˜RSEL Tlf. 20 21 28 38

Vil du vÌre ... økologisk landmand? eller islandske heste berider? eller student pü hesteryg? ... se mere pü www.kalo.dk

Rundtur i Pederstrup til stald, mark og dyrefold Gratis, tirsdage og onsdage fra 10.00-13.00 LĂŚs mere pĂĽ:

www.grantoftegaard.dk Fonden Grantoftegaard • Pederstrupvej 69 • 2750 Ballerup • Tlf. 44 77 37 11 Annonce_final_86x58.pdf 12-04-2007 21:54:36 www.grantoftegaard.dk • E-mail: grantoftegaard@grantoftegaard.dk

C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

Let, LÌkkert & Luksus �LÌs mere om vores nye butik pü www.verde.dk�

Skovridervej 1, 8410 Rønde, tlf. 96 96 66 66

Tjener dine penge noget formĂĽl? Opret en rentefri indlĂĽnskonto i vores regnbueafdeling. Kontoformen giver mulighed

K

www.verde.dk

for grønne og bĂŚre­ dygtige udlĂĽn indenfor miljø, kulturelle og sociale omrĂĽder. Regnbueafdelingens ‘etiske rĂĽd’ varetages af Regnbueforeningen, der er en selvstĂŚndig forening.

Andelskassen J .A.K. Slagelse

Andelskassen J.A.K. Slagelse Løvegade 63, 4200 Slagelse Telefon 58 50 47 70

NĂŚrmere information Peter Djurtoft Andelskassen J.A.K. Slagelse

www.andelskassen-jak-slagelse.dk

4LF

4

G R Ă˜ N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 8


L E D E R E N

Bæredygtig Livsstil En grøn hverdag har i de sidste 20 år været nærmest synonym med økologiske fødevarer, bevidsthed om ressourcekredsløb, konsekvenser af produktionsformer og den måde vi skaffer energi til at drive produktion og samfund, plus vel at mærke personlig stillingtagen og handling ud fra disse præmisser. Lokal, ”small is beautiful”, økologisk fodaftryk / rygsæk, recycling / genbrug, grænser for vækst, fair trade, energibesparelse, vedvarende energi, renere teknologi, drivhuseffekt, klimaændring m.m. har været og er slagord.

ved miljøfremmede stoffer, f.eks. de hormonlignende, og de unødige og skadelige farvestoffer i fødevarer, kontra miljøvenlige og økologiske produktionsformer er blandt andre emner, vi jævnligt tager op i bladet. Den bæredygtige livsstil omfatter også vores bolig og transport. Vi beretter om spændende tiltag vedrørende nye miljøvenlige boformer, initiativer på transportområdet og om alternativer til de konventionelle forbrugsvarer.

Det budskab har organisationen Grønne Familier / Grøn Hverdag formidlet i lige så mange år, siden vi startede som et projekt under Vor Fælles Fremtid kampagnen i 1989-92. Denne udgave af bladet Grøn Hverdag giver eksempler på genbrug og genanvendelse, hvordan bæredygtighed virkeliggøres i by og på land, hvordan økologisk produktion vinder indpas i dambrug og landbrug, og hvordan vore gener livet igennem påvirkes af vores miljø og livsstil. Bladet giver også plads til læsernes egne bud på bæredygtighed, denne gang om at spare vand.

En bæredygtig og grøn hverdag er imidlertid ikke sikret de 9 milliarder mennesker, som vil udgøre jordens befolkning ved midten af dette århundrede. Som det fremgår af Jørgen Steen Nielsens bog, som anmeldes på side 21, skal især vi, der i dag lever i den vestlige industrialiserede verden, begrænse vores forbrug af materialer og energi. Det gælder i en vis udstrækning også befolkningerne i de nyindustrialiserede lande, hvor en stor del af de gamle industrilandes produktion er flyttet hen, og miljøproblemerne med den. Denne flytning af produktionen har kun været mulig på grund af den alt for billige fossile energi (læs: olie), som gør transport den hele klode rundt rentabel.

Risikoen ved udbredelse af GMO, (genetisk modificerede organismer) og

Vi må forberede os på ”af-globalisering”, når oliepriserne igen stiger efter det

Grøn Hverdag, organisation såvel som blad, er afhængig af din støtte som medlem eller abonnent, både økonomisk og miljøpolitisk. Styrk vores mulighed for fortsat at inspirere til og informere om nye grønne tiltag og de farer, der lurer på vores sundhed og miljø. Der er mange muligheder: abonnement, medlemsskab, firmaabonnement (som kan aftales individuelt), gavebeløb, tegning af annoncer, medlemsskab/abonnement som gave, hjælp på sekretariatet, opstilling til bestyrelsen, hjælp til fundraising .... find selv på flere. Hvis du sætter pris på vores blad og øvrige arbejde, så benyt dig af en eller flere af disse muligheder.

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 8

midlertidige dyk, vi oplever når disse linjer skrives. Verdens olieproduktion er tæt på maksimal kapacitet (”peak oil”) og vil derefter falde år for år. Vi kommer til at se voldsomme prisudsving, da den stigende olieefterspørgsel ikke resulterer i øget produktion. Oliekøbere, der ikke har råd, vil gå ud af markedet (såkaldt ”demand destruction”) og kun rige købere inklusiv de store producentlande vil fortsat have et højt olieforbrug. Deraf prissvingningerne. Det er et problem for omstilling af samfundene til vedvarende energi, at verden fortsætter sin afhængighed af oliebaserede drivmidler som benzin og diesel. De bruges jo til transport af byggematerialer - også til energianlæg. Så omstillingen kan ikke komme i gang hurtigt nok! Det bedste, vi kan gøre som enkeltpersoner og gode samfundsborgere, er derfor at handle, som om knapheden henholdsvis den høje pris på energi allerede er en realitet. Man holder ikke jo heller ikke op med at lægge tag på sit hus bare fordi der kommer en lun solskinsdag! Jeg skal ikke opliste alle handlemuligheder. Læs dem i overlevelsesguide i Jørgen Steen Nielsens bog. Jørgen Martinus Landssekretær

Efterårstilbud:

Tegn medlemskab nu og få 2009 med Reg. nr. 9860, konto nr. 87304 32462

Grøn Hverdag

Priser 2008-09 Medlemskab (inkl. bladet) Erhvervs- /institutionsmedlemskab Abonnement Grøn Hverdag (4 x 1 blad) Firma-abonnement (4 x 20 blade)

235 kr. 470 kr. 190 kr. 1.000 kr.

5


Genvinding er HOT – udsmid er NOT ®

A F M A L E N E B OYS Ø E

Da jeg voksede op i 70’erne under oliekrisen, lød min fars råb: ”Sluk lyset”, så snart man forlod et rum. I min familie sørgede man også for at fylde vaske/opvaskemaskinen helt op, inden den blev sat den i gang. Det sidder stadig i mig, og derfor er jeg rimelig god til at spare på energien. Jeg har givet bevidstheden, om at spare på ressourcerne, videre til mine unger - altså slukke lys, tv eller playstation, når de er forlader værelset eller er færdige med at bruge apparaterne. Faktisk virker det så godt, at jeg selv får besked på at slukke, hvis jeg glemmer det! Men er det nok til at sikre et bæredygtigt samfund i fremtiden? Nej, vel! For vi danskere producerer ca. 14 mio. tons affald om året. Heraf er ca. 100.000 tons elektronikaffald, og mængden af affald stiger hvert år. Når du er klædt på med den nye mobiltelefon, nye pc, nye fladskærm etc., hvor gør du så af den gamle model?

6

KO M M U N I K AT I O N S C H E F S T E N A I N N O VAT I V E R E C YC L I N G

I 2007 købte vi danskere 1,5 millioner mobiltelefoner. Vi skifter dem ud, fordi moden skifter, og fordi den nye model har flere funktionaliteter end den gamle - ikke fordi mobilen som sådan er slidt op. Ingen ved med sikkerhed, hvad der sker med de gamle mobiltelefoner, når vi køber nye, men ifølge Miljøstyrelsen er det kun ca. en tiendedel af de gamle mobiler, der ender hos godkendte affaldsmodtagere (hvis du vil vide, hvem der er godkendt affaldsmodtager i dit nærmiljø, kan du få det oplyst ved at henvende dig til kommunen). Der ligger sikkert et meget stort antal mobiler rundt om i skufferne - det er jo meget rart at have en backup liggende i nødstilfælde - nogle bliver givet til venner og bekendte eller ender som legetøj for de mindste. Men hvad med alle dem, der ender i husholdningsaffaldet? De udgør en væsentlig risiko for samfundet, for de indeholder en række farlige stoffer, som kviksølv, bly, cadmium, kobber, brommerede flammehæmmere og PVC, som er til stor fare for

miljøet, når de bliver brændt af sammen med det almindelige husholdningsaffald. Vi skifter den gamle pc ud med en bærbar, og på teenageværelset skal der naturligvis stå en smart fladskærm - ikke noget med et brugt tv, som er arvet fra mor og far. De hårde hvidevarer, som egentlig ikke fejler noget, bliver skiftet ud, når køkkenet får en overhaling. Når badeværelset står for tur, får det ny vaskemaskine og tørretumbler. De store maskiner kan vi godt finde ud af at aflevere på genbrugspladsen eller til en godkendt affaldsbehandler, for de kan jo ikke være i affaldsspanden. Men hvad med resten af elektronikaffaldet? Genvinding er hot - udsmid er not, og genvinding er vejen frem En væsentlig del af det affald, vi genererer, kan genanvendes og med stor energibesparelse. Der er meget gode grunde til at få sporet befolkningen ind på tanken om genvinding, og hvis den fænger børn og unge, vil vi

virkelig kunne flytte grænser og skabe en bæredygtig fremtid. Børn er gode til at opdrage på deres forældre, og det er svært at negligere det, når lille Peter siger: ”Mor, mobiltelefonen skal da afleveres til genbrug!” - så bliver den ikke så nemt dumpet i husholdningsaffaldet. For at nå dertil, kræves imidlertid en langsigtet indsats, hvor budskabet: ”Genvinding er hot - udsmid er not!” kommer ind under huden. Skrot bliver til penge I STENA Innovative Recycling - den samlende betegnelse for virksomhederne i STENA - lever vi af, at virksomheder og borgere afleverer deres skrot. Det er både jern og metal, elektronik, papir, plast, hårde hvidevarer og farligt affald, vi håndterer i koncernen. STENA er Europas førende inden for genvinding af elektronikaffald. På europæisk plan genvinder vi 120.000 tons computere og andet elektronikaffald. I STENA har vi 15 års erfaring inden for genvinding af elektronikaffald og har derfor samlet en meget stor viden på området. Derfor hjælper STENA

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 8


elektronikproducenterne med viden ved valg af materiale og konstruktion, således at materialerne kan genvindes så effektivt som muligt i fremtiden. Vores motto lyder: ” Affald er det, der er tilbage, når fantasien hører op”, og det tager vi helt bogstaveligt! Vi arbejder hele tiden på, at genvindingsgraden bliver højere. På nuværende tidspunkt er vi oppe på en genvindingsprocent på 85 på alt det skrot, vi modtager, og inden for de næste år forventer vi at komme højere op. På alle STENAs pladser modtager vi elektronikskrot, jern og metaller og hårde hvidevarer fra erhvervslivet, landbruget og private. Mange mennesker tror, det koster penge at komme af med sit affald, men i STENA betaler vi den aktuelle dagspris for brugt jern og metal. Ikke alene kan du altså gøre miljøet og samfundet en tjeneste ved at aflevere dit jern og metalskrot hos STENA, du kan også tjene en skilling. Man får ikke penge for elektronikskrot, når man afleverer det. Det skyldes, at efterbehandlingen er dyr. Som privatperson kan man aflevere det gratis hos Stena eller på genbrugspladserne. Virksomheder betaler en sum penge for at komme af med elektronikaffaldet. Enten betaler de direkte ved aflevering, eller også betaler de et erhversaffaldsgebyr. Det varierer fra kommune til kommune.

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 8

Når STENA modtager elektronikskrottet, bliver det sendt videre til et af de tre behandlingsanlæg, vi samarbejder med. Alt efter arten af elektronikaffaldet og hvor det er afleveret, bliver det sendt til enten BräkneHoby i Sverige, Wschowa i Polen eller Langhagen i Tyskland. Alle disse tre behandlingsanlæg er godkendte til demontering af elektronikaffald af de lokale miljømyndigheder. Alle forsendelser bliver registreret og der følges op på dem - både fra de danske og de lokale miljømyndigheder, sådan at man kan sikre, at behandlingen af det foregår på forsvarlig vis. Vi vil gøre en forskel I STENA vil fremtiden byde på udvikling af forskellige aktiviteter, som skal give blandt andet børn og unge interesse for og viden om vigtigheden af genvinding. Vi vil endvidere blande os i den offentlige klima- og miljødebat. Der skal også være fokus på genvinding i debatten, som ellers mest går på, at nedsætte energiforbruget. Nedsættelse af energiforbruget er godt - men ikke godt nok! Hvis ikke man tænker genvinding ind i de aktiviteter, der skal til for at nedsætte CO2-udslippet, kommer man ikke hele vejen rundt om problematikken. Og det vil STENA gøre en indsats for. Vi vil medvirke i debatten og forsøge at påvirke danskernes vaner, så de har genvinding i tankerne lige fra, de køber ind, til de skiller sig af med deres affald.

FAKTA OM STENA: Er en del af den familieejede, svenske STENA Metallkoncern Sammen med vores kolleger i resten af Skandinavien, Polen, Rusland, Østrig, Tyskland og Rumænien driver vi virksomhed på 250 pladser og er samlet 3.000 medarbejdere I Danmark: Geografisk placeret på 25 steder Ca. 450 medarbejdere Behandler jern og metaller, pap, papir, plast, farligt affald, elektronik, hårde hvidevarer og inden for metaller også aluminium - STENA Jern & Metal: Genvinding af jern og metal - STENA Miljø: Genvinding af farligt affald - STENA Averhoff + co: Genvinding af pap, papir og plast - STENA Technoworld: Genvinding af elektronik og elektroniske artikler (WEE) - STENA Aluminium: Genvinding af aluminium

Alle selskaber er ISO 14001 certificerede I regnskabsåret 2006-07 havde STENA en omsætning på ca. 25,5 mia. kr. STENA rådgiver myndigheder og lovgivere i genvindingsspørgsmål Energiforbruget ved genvinding fra stålskrot er 25% af, hvad det ville være ved produktion af nyt jern og stål Læs mere på den fælles hjemmeside for alle selskaber i Danmark: www.stenametall.dk eller i artiklen: ”Affald er det, der er tilbage, når fantasien hører op”, i Grøn Hverdag nr. 4, 2007.

Find de godkendte affaldsmodtagere: Du kan få oplyst, hvem der er godkendt affaldsmodtager i dit nærmiljø ved at henvende dig til din kommune.

7


Genbrug gavner og gør glad ®

A F S A N N E DA H L B O M

Da man var barn, var det lidt af en nitte at være yngste barn i flokken og dømt til at gå i ældre søskendes aflagte tøj. Det var bestemt ikke cool, når man drømte om, at tøjet skulle være knitrende nyt fra butikken. I dag er min holdning en helt anden – jeg elsker at pløje mig nøjsommeligt igennem det ene tøjstativ efter det andet på loppemarkeder og i genbrugsbutikker i håb om at gøre et godt fund. Jeg går ikke længere i brugt tøj, fordi der ikke er råd til andet, men fordi jeg har lyst til det. Faktisk er de fleste ting i mit hjem fundet på loppemarkeder. Flotte kaffedåser, antikke møbler, globus, spejle, bøger – og som sidste skud på stammen: en gyngestol for den

8

I N F O R M AT I O N S M E DA R B E J D E R I U - L A N D S F O R E N I N G E N S VA L E R N E

nette sum af 75 kr. Det er blevet en hel sport for mig at gå på loppemarkeder og finde unikke brugte ting til billige penge. Og jeg shopper genbrugsguld med god samvittighed, for mit forbrug af genbrug gavner på flere måder - genbrug er en miljørigtig måde at omgås vore ressourcer på, og genbrug hjælper verdens fattige. Vi lever mere end nogensinde i et samfund karakteriseret ved ’brug-og-smid-væk’-mentalitet. Idag udskifter vi TV, computer, mobiltelefon, møbler, køkkengrej, generelt inventar, og ikke mindst klædeskabets indhold med en grotesk frekvens. Et kig i det konstant fyldte storskraldsrum i min

boligforening på en hvilken som helst ugedag illustrerer dette til fulde. Desværre bliver der i vores rige samfund kasseret mange ting, som egentlig ikke fejler noget og som sagtens kan genbruges. Ligeledes koster det masser af private og statslige kroner at sortere, håndtere og bortskaffe ”affald”, og gøres det forkert, er det rent ressourcespild og måske ligefrem miljøbelastende. Heldigvis har mange mennesker fået øjnene op for genbrugstankegangen, hvor man giver sine ting til velgørende organisationer, og på den måde gør godt for både miljøet og verdens fattigste. U-landsforeningen Svalerne støtter lokale hjælpeorganisa-

tioner i Bangladesh og Indien med projekter og aktiviteter, der skal styrke de fattige i området til selv at kæmpe sig ud af fattigdom og undertrykkelse. Målgruppen er de mest fattige og undertrykte grupper, især kvinder, kasteløse, stammefolk og jordløse. De økonomiske midler til Svalernes arbejde tjenes hovedsageligt ind via loppemarkeder og genbrugsbutikker i Danmark (herudover fra import og salg af Fair Trade varer). Når du giver tøj og ting til Svalernes genbrugsbutikker i stedet for at smide det ud, eller når du handler i butikkerne, gør du dermed godt på hele tre måder: genbrug er ressourcebesparende og godt for miljøet, genbrug sikrer en masse men-

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 8


nesker i Danmark godt og billigt tøj, og genbrug hjælper fattige i Bangladesh og Indien. Genbrug er også godt for pengepungen. Vi nærmer os med hastige skridt den tid på året, hvor de glinsende reklamer lokker med et væld af julegave-idéer. Det er snart højtid for mere end overspisning af julemad, da de kommende måneder også er højtid for overforbrug – december er statistisk set den tid på året, hvor folk bruger allerflest penge. Og pakkerne under træet bliver dyrere for hvert år. Jeg ønsker ikke her som sådan at kritisere samfundets løbskløbne forbrugerisme, men blot opfordre til, at man efter jul, når

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 8

den gamle men stadig virkbare stavblender, mobiltelefon, kaffekande eller lignende skal vige pladsen for årets julegave, giver den til en genbrugsbutik i stedet for at smide den ud. Og helt alternativt er der jo også den mulighed at give genbrugsgaver – så kan gaven ganske vist ikke byttes, men i værste fald, hvis ikke den falder i god smag, kan man jo aflevere den tilbage til genbrugsbutikken. Så shop amok i genbrug - på den måde har man også givet en (jule) gave til verdens fattigste.  

Butikkerne

Så får man ikke mere for den 25-øre...

U-landsforeningen Svalerne har butikker og loppemarkeder i

Til oktober forlader 25-øren det

København, Odense, Fredericia og

danske betalingssystem, da den

Århus. Butikkerne drives lokalt af

ikke længere er sin egen vægt

frivilligt, ulønnet personale, og alt

værd i kobber – til gengæld er den

overskud går til projekter i Indien

guld værd for verdens fattigste.

og Bangladesh.

Giv derfor din samling af 25-ører til U-landsforeningen Svalerne og

Læs mere på www.svalerne.dk.

hjælp os med at hjælpe fattige i Bangladesh og Indien. Pengene

Har du lyst til at være frivillig i

kan sendes til U-landsforeningen

Svalernes butikker, kontakt os da

Svalerne, Østerbrogade 49, 2100

på svalerne@svalerne.dk eller kig

København Ø, eller afleveres

forbi en af vores butikker for at høre mere om mulighederne.

i én af vores butikker se

www.svalerne.dk for adresser til København, Odense, Århus og Fredericia.

9


Klimakamp i kollegiekøkkenerne ®

A F J E P P E B R ANN E R O G N I NA T O F T E HAN S E N

Kan en håndfuld kollegier fuldt af studerende midt i eksamensfeberen skære 23 % ned på deres elforbrug og 24 % ned på deres vandforbrug? Fælles bad

Der lugter fælt af sved på Rigshospitalets Kollegium. Det er flere dage siden, beboerne har været i bad. Men omsider kan man høre den forfriskende plasken fra fællesbadet i haven, og de snavsede studerende strømmer ind under de interimistiske spejderbrusere. Hver en liter vand og hver en kilowatttime tæller, og derfor er der dømt fællesbad med afmålte liter solopvarmet badevand på Rigshospitalets Kollegium. Kollegiet er ligesom fire andre kollegier engageret i den store energi- og vandsparekonkurrence, Kollegiernes Klimakamp 2008. Kollegiernes klimakamp

Denne konkurrence løb af stabelen i foråret 2008 og engagerede godt 1400 studerende på en håndfuld 10

Kvinderegensen , E gmont Kollegiet

københavnske kollegier. Over 14 dage dystede de fem kollegier om, hvem der kunne sænke deres forbrug af el og vand mest. De fem konkurrenter var de tre store kollegier Egmont Kollegiet, Otto Mønsteds Kollegium og Rigshospitalets Kollegium, samt de to traditionsbundne kollegier Regensen og Kvinderegensen. Ideen til klimakampen kom fra en flok miljøinteresserede beboere på de fem kollegier, der var trætte af at se, hvordan ovn og brødrister kørte i højeste gear. ”Der er klart en tendens til, at folk er mere sløsede med at bruge strøm på et kollegium, fordi de ikke selv skal betale nogen elregning,” forklarer Karsten fra Egmont Kollegiet, der er én af initiativtagerne til Kollegiernes Klimakamp. I en tid, hvor truende klimaforandringer opfordrer os alle til at gå vores energivaner efter i sømmene, var initiativtagernes ambitiøse mål derfor at skabe en ny bevidsthed omkring energi- og vandforbrug blandt deres medkollegianere. Alle midler blev taget i brug for at få de studerende til at skære

ned på forbruget i konkurrenceugerne. Der blev udarbejdet flotte foldere og plakater med enkle spareråd, som var relevante og målrettede mod netop kollegianere. ”Vi lagde vægt på, at det altså ikke behøver at være kedeligt at spare,” pointerer Marie fra Otto Mønsted Kollegiet. ”F. eks. opfordrede vi til at lave mad sammen - det er både hyggeligt og energibesparende, ligesom vi foreslog, at man kunne tage brusebad med sin nabo!” For at motivere konkurrencedeltagerne til at hitte på nye sparemetoder kunne der også vindes kreative point, som talte med sammen med de liter vand og kilowatttimer, der blev sparet. På Egmont Kollegiets køkkener blev der gået op i spareriet med liv og sjæl. En særlig Grøn Patrulje sørgede for, at klimakampen nåede ud til alle kroge af det store kollegium. Med flagrende kapper forfulgte de grønne helte de uheldige klimaskurke, der glemte at sætte låg på pastagryden. Ugerne bød også

på en oplagt lejlighed til diverse sociale arrangementer. Hygge og spil i haven og sangaften i cafeen var nogle af de CO2-neutrale aktiviteter, der blev sat i værk for at hive kollegianerne væk fra computere og tv-skærme. Festlige events

De to uger i maj blev også krydret med større events på kollegierne, såsom det spektakulære fællesbad på Rigshospitalets Kollegium. På Otto Mønsteds Kollegium havde man held til at få tre stjernekokke fra den københavnske gourmetrestaurant Noma til at bakke op om konkurrencen. Kokkene troppede en aften op på et af de trange kollegiekøkkener og tilberedte en udsøgt, klimavenlig middag med kartofler, fisk, ramsløg og radiser; alt sammen gode, lokale råvarer, som ikke havde krævet transportenergi. Mindst mulig miljøbelastning blev desuden tilgodeset ved energisparende tilberedelsesmetoder; eksempelvis lod kokkene fiskene tilberede i vandbad uden brug af ovn. G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 8


Venstre side: På Egmont Kollegiet fik kreativiteten lov til at folde sig frit ud. Her ses de tapre klimakæmpere, parate til at gå til angreb på CO2-trolden.

Højre side: Vinderne af konkurrencen afsløres ved den afsluttende skovtur i Fælledparken.

Kollegiernes Klimakamp

Spareresultater Gennemsnitlig vandbesparelse: 12 %

• Deltagende kollegier: Egmont Kollegiet, Otto Mønsteds Kollegium, Rigshospitalets Kollegium, Regensen og Kvinderegensen.

Størst vandbesparelse: 24 % (Rigshospitalets Kollegium) Gennemsnitlig el-besparelse: 13 %

• Konkurrencen løb af stablen fra 5.-19. maj 2008. • Video fra energikonsulentens besøg på Regensen kan ses på http://www3.kk.dk/Service/Miljoe/Miljoeaktiviteter/klima.aspx.

Størst el-besparelse: 23 % (Kvinderegensen) Video fra energikonsulentens besøg på Regensen kan ses på http://www3.kk.dk/Service/Miljoe/Miljoeaktiviteter/klima.aspx. Konkurrencen blev udarbejdet af kollegierne selv,

• Konkurrencen blev udarbejdet af kollegierne selv, i samarbejde med

i samarbejde med kampagnen 1 Ton Mindre.

kampagnen 1 Ton Mindre.

Også på Kvinderegensen var der fokus på sammenhængen mellem mad og klima. Her var det først og fremmest energitung emballage som stanniol, der stod for skud. Kvinderegensens miljøudvalg satte en eftermiddag i konkurrence-ugerne af til et ”Madpakkeværksted”. Mens Jacob Sørensen fra Miljø & Sundhed gav gode råd til, hvordan man smører en klimavenlig madpakke, kunne kollegianerne dekorere deres egne madkasser, som Kvinderegensen havde fået sponsoreret til lejligheden. Flere følte sig hensat til fortids nørkleri i fritidsordningen, da de gav fantasien og penslerne frit løb og forvandlede de grå madkasser til farvestrålende alternativer til de lange baner af stanniol, der ellers er den foretrukne indpakning af hverdagens rugbrødsmader. Resultater Konkurrencen gav også en kærkommen lejlighed til at få gjort op med uhensigtsmæssige tekniske forhold på de fem kollegier. Er fryseren sat til en frostgrad eller to mere, end G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 8

hvad godt er? Står computer, anlæg og dvd på standby natten over? På Regensen erfarede man, at det kan være en fordel at have et par nye øjne til at spotte alle de småting, beboerne til daglig bliver blinde over for. En klimakonsulent fra Københavns Kommune brugte en halv dag på at gennemgå de gamle, fredede bygninger fra kælder til kvist sammen med et par kollegianere. Det besøg kom der en masse gode råd ud af, og den kyndige konsulent kunne anvise besparelser på 16.100 kg CO2 om året eller 83.000 kr. Kollegiets inspektør var behørigt imponeret. Al denne aktivitet på de fem konkurrerende kollegier mundede ud i nogle flotte resultater. På Egmont Kollegiet førte man hver dag statistik over forbruget, og allerede efter få dage kunne man konstatere, at kurverne buede den rigtige vej. Vand- og strømforbrug faldt vitterligt markant! Den endelige opgørelse viste, at elforbruget på de fem deltagerkollegier gennemsnitligt var faldet

med 13 %, mens vandforbruget var faldet med 12 % i forhold til referenceperioden. Alle forbrugstal og rapporter over kreative tiltag blev sendt til Bodil Harder fra Energistyrelsen, der havde indvilliget i at være den uvildige dommer i konkurrencen. Efter få dage lod hun Kvinderegensen og Egmont Kollegiet udråbe som dobbelte vindere af Klimakampen 2008. Kvinderegensen kunne fremvise de største besparelser, og Egmont Kollegiet blev medvindere på grund af flest kreative point. De to kollegier får som præmie en stor fest til september, hvor beboerne får mulighed for at fejre de flotte resultater. (Bliver festen klimavenlig?, red.). Alle skal med

Klimakampens resultater har vist, at der er et stort sparepotentiale at hente hjem, hvis alle mand begynder at justere på de små haner i hverdagen. Den alternative måde at føre sparekampagne har potentiale til at nå nogle af de folk, der normalt vender det døve øre til, når der bliver prædiket miljø og klima ”Det var sjovt at

se, hvordan der gik sport i det på vores kollegium,” siger Jon fra Egmont. ”Folk, som normalt slet ikke interesserer sig for miljø og gode spareråd, var pludselig helt oppe på dupperne”. Holder engagementet?

Nu er det spændende at se, om de nye vaner, som konkurrencedeltagerne har tilegnet sig i løbet af de to uger, hænger fast på længere sigt. ”Det batter i sig selv ikke meget med to ugers energibesparelser, men denne her intensive indsats har forhåbentligt skabt en større bevidsthed om forbrug af energi og resurser,” siger Mette fra Regensen. Desuden håber initiativtagerne, at Kollegiernes Klimakamp kan inspirere andre. ”Vi kan kun opfordre andre til at stjæle ideen,” siger Emil fra Rigshospitalets Kollegium ”Vi har hørt, at kollegier i Ålborg overvejer at kopiere konceptet. Man kunne desuden sagtens forestille sig, at skoler, sportsklubber, ja hele kommuner kunne udfordre hinanden til klimakamp!”

11


Lokal bæredygtighed - hvad er det? ®

AF MA R I ANNE L INDHA R T

Enhver der har set forureningsskræmmebillederne fra Beijing – værtsbyen for De olympiske Lege 2008 - ved, hvor meget forurening kan påvirke en storby. Ingen har lyst til at skulle bære ansigtsmasker med filtre, når man bevæger sig rundt i nærmiljøet. Derfor arbejder Bispebjerg Miljøcenter for at alle borgere skal tage ansvar.

M iljømedarbejder , B ispebjerg M iljøcenter

Agendacentre

I 2003 blev de første agendacentre startet i København som en forsøgsordning. Siden er de blevet gjort permanente og der er nu ved at starte tre nye lokale agendacentre op, så hele København bliver dækket. Således findes der snart otte

lokale agenda 21 centre, der alle arbejder for at inspirere borgerne i forhold til ressourcebesparende tiltag, bæredygtighed og helhedsorienteret miljøarbejde. Kort sagt en livsstil der kan føre til en mere bæredygtig udvikling af samfundet i det 21. århundrede.

Opmærksomhed omkring bæredygtighed og ressourceforbrug, tog sit udgangspunkt i FN’s miljøkonference i Rio de Janeiro i 1992 vedrørende muligheden for fremtidig bæredygtighed, hvor 181 stats- og regeringschefer deltog. Til regeringsmødet blev der vedtaget et handlingsprogram for bæredygtig udvikling for det 21. århundrede. (Agenda 21)

12

Centret har til huse i den tidligere Lygten station, som er en kendt og markant bygning på grænsen mellem Bispebjerg og Nørrebro, lige ved siden af højbanen og den stadig fungerende Nørrebro station. Centret er støttet af Københavns kommune, men er en selvstændig fond med lokal bestyrelse. Konkret dækker Bispebjerg Miljøcenter bydelene Bispebjerg og Brønshøj-Husum, med i alt 85.000 borgere, hvor det specielt søges at fremme det lokale miljøarbejde. Efterårets aktiviteter

Bispebjerg Miljøcenter er meget aktivt med at afholde forskellige borgerarrangementer, hvor deltagelse ofte er gratis. Ideen med disse arrangementer er, at vise interesserede alle de handlemuligheder der er specielt indenfor vores fem indsatsområder. Derfor vil vi i dette efterår f.eks. arrangere: • Kursus i miljøkørsel – hvor der er mulighed for at lære at køre mere miljøvenligt. • Redesign og skrotsmykker hvor der bliver mulighed for at få hjælp af en professionel til at peppe tøj op så det bliver smart igen og lave smykker af genbrugsmateriale. • Æblets dag – høre om æblesorter, beskæring, mostning og smage forskellige æbler.

Lokal Agenda 21

Dette handlingsprogram bygger på lokale myndigheders indsats for kraftigt forøget fokus på og indsats for bæredygtig udvikling ved at nedsætte ressourceforbruget og derved begrænse miljøbelastningen i samarbejde med borgerne og lokale virksomheder. Dette arbejde kendes som lokalt agenda 21 arbejde, svarende til en bæredygtighedsdagsorden for det 21. århundrede. Agenda 21 bygger således på lokal forankring og handlemuligheder for den enkelte.

Bispebjerg Miljøcenter

Miljø og klima i din kurv – Miljørigtigt indkøb. G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 8


Motorræs eller søndagsbilist

Frem til klimatopmødet i 2009, er der rigtig stort fokus på CO2 udledningen og synderne bag. I Danmark, og København specielt, er der i disse år kommet stor opmærksomhed på privatbilismen og dens negative indflydelse på omgivelserne. Samtidig ejer rigtig mange husstande i Danmark en eller hele to biler, hvorfor Bispebjerg Miljøcenter har valgt at fokusere på kendskabet til miljøkørsel dette efterår. Der er muligheder for at tage cyklen eller offentlige transportmidler i storbyen, men for den sidste del af befolkningen, der alligevel vælger at tage bilen, mener vi, at det bedste er at lære at køre mest brændstoføkonomisk. Grønt indkøb

Derudover er et af Bispebjerg Miljøcenters indsatsområder koblingen mellem nærområdet og bæredygtighed. Miljøcenteret søger derfor at opfordre til, at indkøb er mærkede med miljø- eller øko-mærker, da disse mærker på hver deres måde sikrer den mindst mulig skadelige virkning på hhv. miljø, sundhed og produktion. Det er ofte muligt at finde butikker i lokalområdet, som sælger miljørigtige produkter indenfor alle varekategorier. For at fremme den lokale handel har Bispebjerg Miljøcenter udarbejdet folderen Miljø og klima i din G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 8

Lygten Station hvor Bispebjerg Mijøcenter holder til med Lyngsies Plads i forgrunden

indkøbskurv. Folderen, der er udgivet i samarbejde med to af de andre københavnsk miljøcentre, er en indkøbsguide, der foreløbig findes i 4 eksemplarer som en guide til miljørigtige indkøb i hhv. Bispebjerg, BrønshøjHusum, Amager og Valby. Solenergi og klimaneutral mad – klimafestivalen 2008

Dette er temaerne for Bispebjerg Miljøcenters Klimafestival 2008. Klimafestivalen foregår overalt i København den første weekend i september, men Bispebjerg Miljøcenter har valgt at koncentrere arrangementet til lørdag den 6. september. Vores del af festivalen byder på workshops, udstillinger, foredrag og konkurrencer både på Lyngsies Plads og i den gamle stationsbygning. Der vil blandt andet være mulighed for at se nogle af de mange forskellige produkter, der findes med integrerede solceller som lysende brosten over tasker med mobilopladere til sol-

drevne mini-vindmøller og kigge indenfor hos Klimakaravanen. Derudover vil der være mulighed for at få inspiration til hvilke ukrudtstyper, der kan spises og i samarbejde med Grøn Hverdag moste æblerne fra baghaven. Bispebjerg miljøcenter – for din og miljøets skyld

Hos Bispebjerg Miljøcenter er vi altså ikke miljøfreaks og helsenørder, der vil have miljø for enhver pris. Vi prøver ikke på at revolutionere samfundet på én gang, men derimod at inspirere den enkelte borger eller virksomhed med simple råd som sparer ressourcer og derved gavner miljøet. Meld dig gerne til vores nyhedsbrev via vores hjemmeside og bliv opdateret 1-2 gange om måneden med små bæredygtige råd og tips.

Bispebjerg Miljøcenter arbejder ud fra følgende fem indsatsområder:

• Ressourcebesparelse • Affaldshåndtering • Økologi og Miljøvenlige produkter • Bæredygtige boliger og grønne områder • Bæredygtig trafik

Eksisterende Agendacentre i Københavns Kommune:

Bispebjerg Mijøcenter, Agenda 21 Grøn Nørrebro, Agendacenter Amager, Grøn Valby, Grøn Vesterbro.

Bispebjerg Miljøcenter Lygten 2 2400 København NV Tlf. 3585 0168 www.bimi.dk marie@bimi.dk

13


Ormond Aquaculture Ltd. i Wairau Valley - en solskinsdag i februar 2008. Bemærk bjergene i baggrunden, som er udkanten af en af de utallige gletchere på den newzealandske sydø. De runde lodrette søjler er dambrugets rislefiltre.

Der er fokus på anvendelse af bæredygtig energi på det økologiske dambrug: Solceller, vandturbiner, vandmøller og udnyttelse af vandets faldhøjde over dambruget som følge af en opstemning i vandløbet sikrer et minimum af behov for anvendelse af energi produceret ved anvendelse af fossile energikilder med udledning af CO2 til atmosfæren til følge.

Økologisk fiskeopdræt i New Zealand – 35 km syd for byen Blenheim i Wairau Valley på den newzealandske sydø driver Peter og Coreen Wilhelmus det økologiske ferskvandsdambrug Ormond Aquaculture Ltd. Dambrugets produktion af økologiske Quinnat-laks og Sockeye-laks sælges til gode priser i landets storbyer, på lokale Farmers Markets og direkte fra dambrugets røgeri til de forbrugere, der måtte være mobile nok til at finde ud til dambruget. Dambrugets stemmeværk er en vigtig del af den økologiske fokus på anvendelsen af bæredygtig grøn energi i dambrugets produktion. Omlægning til økologi

”Hvorfor vi lagde om til økologisk produktion”?, spørger Peter Wilhelmus, da vores familie lidt over middag en varm solskinsdag i februar 2008 kører ind på dambruget efter at have krydset både skov og vandløb ved den lille landsby Wairau Settlement, i Wairua Valley på vejen ud til dambruget i den lejede 4-hjulstrækker. 14

”Vi fik en henvendelse fra nogle grossister i Auckland (New Zealands største by som ligger på nordøen) om, at man ønskede at aftage økologiske opdrætsfisk i tilpas store mængder til fornuftige priser, og så slog jeg til som den første opdrætter i New Zealand”. Siden er det gået rigtig godt for det økologiske ferskvandsdambrug. Produktionen sælges primært via førnævnte grossister i landets større byer, via specialbutikker i de fleste af landets øvrige byer, på Farmers Markets i de nærmeste byer på sydøens nordkyst og til de private forbrugere, der er i besiddelse af en tilstrækkelig terrængående bil til at kunne bevæge sig ud til dambruget. Fiskene sælges til priser omkring 18 NZ$/kg (ca. 80 kr/ kg) dambruget som fersk fisk, og som eksempelvis varmrøget filet til 46,20 NZ$ (ca. 210 kr/ kg fra dambruget. ”Forretningen går mere end fornuftigt, så flere andre af de mindre dambrug i New Zealand er nu begyndt at

omlægge på tilsvarende vis”, fortæller Peter Wilhelmus. I det hele taget har økologien fået et godt tag i New Zealand, bl.a. fordi den økologiske tanke går rigtig godt i spænd med newzealændernes branding af landet over for udenlandske turister som et bæredygtigt land med en fantastisk natur og nogle venlige og sunde indbyggere – en branding, som besøgende turister ikke kan undgå at mærke på krop og sjæl. I mange år satsede den newzealandske akvakulturproduktion udelukkende på masseproduktion til eksport. Et eksempel er megafirmaet King Salmon, som årligt producerer op mod 20.000 tons laks, der forarbejdes på egne fabrikker primært med eksport til især USA for øje. Peter Wilhelmus har selv en fortid som fiskemester hos ”én af de store”, som han kalder dem, men på et tidspunkt fik han så muligheden for at starte sit eget dambrug ved Wairau River.

Certificering

I New Zealand certificeres de økologiske dambrug af CERTNZ, som er en del af, hvad der svarer til Økologisk Landsforening i Danmark. I det newzealandske regelsæt for økologisk fiskeopdræt lægges der vægt på mange af de ting, der også findes i det tilsvarende danske regelsæt for økologisk fiskeopdræt. Eksempelvis må der max. anvendes medicin 1 gang i fiskens liv, og kun i helt særlige tilfælde efter besøg og diagnosticering af en dyrlæge med speciale i fiskesygdomme. Da antallet af økologiske dambrug i New Zealand stadig er begrænset, er det endnu ikke rentabelt med fabriksproduktion af økologisk fiskefoder. Peter Wilhelmus producerer derfor sit eget foder, hvor ingredienserne bl.a. er afskær fra fiskeindustrien, samt økologiske planteingredienser fra landbruget. Fodermassen presses til piller, og der udfodres i automater, som det kendes i Danmark. Det er tilladt at anvende naturlig G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 8


Peter Wilhelmus kontrollerer blandt andet produktionsvandets iltindhold flere gange dagligt og noterer resultaterne i dambrugets logbog, som en del af det økologiske regelsæt.

– 2008

®

T EK S T & F O T O AF V ILLY J. LA R S EN

farve i foderet, eksempelvis fra rejeskaller. Peter Wilhelmus har også eksperimenteret med at anvende særlige økologiske planter med et naturligt indhold af farve i sit økologiske fiskefoder - og med rimelig god succes, synes han selv. På anlægget produceres udelukkende laks – Quinnat-laks og Sockeye-laks. Dette skyldes bl.a., at der er forbud mod produktion af ørred i New Zealand! Til gengæld fiskes der i rigt mål ørreder af turisterne i den fri natur. Ikke mindst regnbueørreden er eftertragtet som fangstobjekt blandt de newzealandske lystfiskere. Grøn energi på dambruget

En særlig vinkel i det newzealandske regelsæt for økologisk fiskeopdræt er et målrettet fokus på størst mulig anvendelse af bæredygtig grøn energi i produktionen. På Ormond Aquaculture Ltd. kommer dette til udtryk på en række forskellige måder: Dambrugets vandindtag er dels grundvand, G R Ø N

H V E R D A G

Ormond Aquaculture Ltd. indtager vand via stem og udleder renset produktionsvand til samme vandløb – floden Wairau syd for Blenheim på den newzealandske sydø.

3 / 2 0 0 8

dels overfladevand fra Wairau River, der ledes via opstemning til dambrugets fødekanal og videre til produktionsdamme og kanaler, før det ledes via renseanlæg i form af et centralt bundfældnings-anlæg med efterfølgende plantelagune tilbage til Wairau River. Ved passage gennem dambruget bliver vandet ledt gennem flere rækker af turbiner med henblik på produktion af grøn strøm til anvendelse på dambruget. Flere steder på dambruget er der opstillet solceller, som producerer grøn strøm via solenergi. I forbindelse med dambrugets fødekanal er der etableret et vandmølleanlæg, der pumper vand op i en højtbeliggende vandtank, hvor vandet opvarmes af solen, før det anvendes til justering af vandtemperaturen i produktionsdammene. Der anvendes udelukkende lokalproduceret biobrændstof til drift af dambrugets traktor, faldhøjden over dambruget opilter dambrugets produktionsvand gratis osv. Peter Wilhelmus

Dansk A kvakultur

anvender i dag kun ca. 20 % tilført energi på dambruget, hvilket, han selv synes, er rigtig godt gået: ”Gletcherne på sydøen smelter i dag hurtigere end nogensinde før, så det er vigtigt også at have fokus på minimering af den del af dambrugets energiforbrug, som er baseret på fossile energikilder med dertil relateret udledning af CO2 til atmosfæren, når man taler om økologiske produktioner. Vores opstemning i floden er jo indbegrebet af bæredygtig vedvarende energi – uden udledning af CO2 til atmosfæren. Det fungerer i dag, og det vil også fungere om 1000 år – uden at belaste miljøet. Der er fremtid i økologisk fiskeopdræt

Hvad passageforholdene angår, så ledes halvdelen af flodens vand uden om dambrugets stemmeværk, hvilket sikrer fri passage af vildfisk forbi dambruget. En løsning, som fungerer fint, og som er godkendt af de lokale myndigheder. ”Turisterne fisker på livet løs i søerne

opstrøms dambruget, uden at der finder nogen form for udsætning sted, og det tyder jo også på en bæredygtig udnyttelse af naturen”, forklarer Peter Wilhelmus. Kort før afgang ankommer en minibus fyldt med studerende fra en af landets storbyer. Peter forklarer, at han siden sin omlægning af dambruget ofte viser anlægget frem til interesserede, og at interessen for økologisk fiskeopdræt i New Zealand er stærkt stigende blandt såvel producenter som forbrugere. Sidste nyt på Ormond

Aquaculture Ltd. er produktion af økologiske krebs, som afsættes via restauranter til turisterne i stillehavsbyen Kaikoura. Byens navn betyder: ”Stedet, hvor man spiser skaldyr” på maori-sprog. Link til Ormond Aquaculture Ltd.’s hjemmeside:

http://www.organicsalmon. co.New Zealand/aboutus.htm

15


Økologisk produktion med liv og sjæl ®

AF SU S ANNE HOVMAND

GODSE J E R KN UTH E N LU N D GODS

Knuthenlund – et tidligt økologisk byggeri

Godset Knuthenlund ligger på Nordlolland mellem landsbyerne Stokkemarke og Keldernæs. Godset blev oprettet i 1739 af grevskabet Knuthenborg i forbindelse med nedlæggelsen af landsbyen Bregerup. Den nuværende hovedbygning er imidlertid først bygget i 1884. På mange måder er hovedbygningen dog et helt særligt byggeri, for i overensstemmelse med god økologisk tanke er bygningen opført af genbrugsmaterialer, som bl. a. er hentet fra det gamle Knuthenborg slot. Knuthenlunds hovedbygning har derfor ikke mindre end 13 forskellige slags vinduer og et tag, der er blandet af henholdsvis skiffer og tegl. Det blandede byggeri i engelsk stil er dog med til at give stedet sin charme og helt egen karakter. Knuthenlund blev i 1913 købt af J. P. H. Hansen, som var mejerist og havde tjent penge på nogle oste, som han var blevet præmieret for i 1903. Økologien er et hjertebarn

I det hele taget er økologien og en miljøvenlig drift blevet et hjertebarn for Knuthenlund. For 1. juli 2007 begyndte Knuthenlund danmarkshistoriens største omlægning til økologi med omlægning af såvel landsom skovbrug. Baggrunden 16

Får, geder og gårdmejeri

I forlængelse af omlægningen til økologi har Knuthenlund etableret en malkebesætning bestående af 200 østfrisiske malkefår og 200 malkegeder af racerne Sanen, Toggenburger og Dansk Landrace.

1. Ukrudtsstrigling på Knuthenlund 2. Knuthenlunds malkefår 3. Knuthenlunds geder 4. Kornmark

for omlægningen var først og fremmest en personlig interesse for økologien, som dels bunder i et ønske om at passe bedre på vores fælles natur og dels et ønske om at producere sunde kvalitetsråvarer. På Lolland-Falster har vi noget af Danmarks bedste landbrugsjord og ikke mindst et meget mildt klima, som gør, at vi har forud-

sætningerne for at skabe nogle af Europas bedste fødevarer. Målet med omlægningen er at udnytte disse forudsætninger til at skabe nogle helt unikke kvalitetsfødevarer ud fra ’frajord-til-bord’-principperne. Vores mission er derfor – ikke at springe over, hvor gærdet er lavest, men derimod hvor det er højest.

Samtidig er vi i færd med at etablere eget gårdmejeri, hvor målet er at producere oste af absolut højeste kvalitet. I produktionen arbejder vi altid med helhedstanker, for det er kun, hvis markpersonalet har lavet det bedste hø, og dyrepasserne sikret dyrenes velfærd og trivsel, at også mejeristerne i mejeriet kan producere de bedste oste. I forbindelse med udviklingen af vores oste har vi derfor også arbejdet med udsåning af forskellige krydderurter i græsmarkerne. Når dyrene spiser de forskellige krydderurter sammen med græsset, styrkes deres naturlige sundhed samtidig med, at vi får en særlig rund smag i mælken. I vores produktion handler det nemlig ikke om mælkeydelse, men om mælkekvalitet. Af samme grund har vi også forsøgt at mindske antallet af pumpninger af mælken i ostefremstillingen. De mange pumpninger af mælken, som oftest ses i dansk mælkeproduktion, kan ødelægge fedtkuglerne og G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 8


mejeri og mejeriudsalg, som vil blive åbent for publikum. Her vil besøgende bl.a. kunne købe frisk økologisk fåre- og gedemælk, forskellige former for kvalitetsoste herunder feta, camembert og faste oste, ligesom man vil kunne købe pølser og pålæg lavet på fåreog gedekød. På Knuthenlund vil man samtidig kunne se produktionen ’fra-jord-til-bord’ med dyrene på marken eller i stalden til mejeriudsalget, hvor der vil være store vinduer, således at de besøgende kan se, når dyrene bliver malket, og osten bliver fremstillet i mejeriet.

dermed både mælkens naturlige smag og næringsværdi. På Knuthenlund vil vi således alene pumpe mælken en enkelt gang fra malkningen til det færdige produkt. Livet tilbage på herregården

Et andet mål med omlægningen til økologi og etableringen af mejeriet er at få genetableret livet på herregården. For oprindeligt var den bygget til at danne rammen om mange menneskers daglige liv og færden. I 1960´erne var der således hos mine bedsteforældre over 50 ansatte på Knuthenlund, mens der, da jeg overtog driften for 2½ år siden, kun var 4 – en driftsleder og 3 traktorførere. Én af de helt store udfordringer for mig er at undgå, at gården ender som et ørkenlandbrug uden liv og ansatte. Målet med vores nye produktion ’fra-jord-til-bord’ er derfor også at skabe nye arbejdspladser i landdistrikterne således, at vi får et spændende arbejdsmiljø. Med de nye tiltag er vi i dag da også blevet 12 medarbejdere på Knuthenlund og forventer at blive 15 inden for det kommende år, når mejeri og mejeriudsalg står færdigt. Med flere kolleger er det i tilgift blevet lidt sjovere at gå på arbejde.

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 8

Allerede til jul i år vil man dog også kunne købe økologiske julegæs og –ænder, som er opvokset i Knuthenlunds egen skov. For at sikre sig årets juleand eller –gås anbefales forudbestilling.

1. Knuthenlunds geder 2. Parken på Knuthenlund 3. Knuthenlunds hovedbygning 4. Høproduktion på Knuthenlund

Knuthenlunds ejer

Knuthenlund er i dag ejet af Susanne Hovmand, som er 4. Generation efter J. P. H. Hansen. Susanne Hovmand er uddannet cand. negot på Odense universitet og har dels været trainee på Det Danske Generalkonsulat i Sydney og dels arbejdet i dagligvarebranchen som bl.a. produktchef, trade marketingchef og business manager.

Har siden læst kunsthistorie og været ansat i auktionshuset Lauritz.com, hvor hun startede afdelingerne i Næstved og Roskilde. 1. januar 2005 overtog hun den daglige drift af Knuthenlund efter sine forældre.

For yderligere oplysninger se venligst www. knuthenlund.dk Tag med Grøn Hverdag til Knuthenlund søndag d. 21. september. Se program på side 26.

Knuthenlunds produkter

I begyndelsen af 2009 åbner Knuthenlund gods eget 17


Fokus på klimaløsninger ®

AF BER T EL BOLT- J ØRG EN S EN

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi starter nyt sekretariat, der skal sætte Thy og Mors på danmarkskortet med klimarigtige energiløsninger. Sekretariatet for KLIMALØSNINGER Thy & Mors

Sekretariatet er etableret op til FN’s klimatopmøde i København for at udbrede kendskabet til de gode klimaløsninger, som man finder i Thy og på Mors. I 2007 modtog Thisted kommune den prestigefulde Euro Solarpris for at være den kommune i Europa med den største andel af vedvarende energi. Dette ansporede Nordisk Folkecenter til at etablere et sekretariat for klimaløsninger i Thy og på Mors, og målet med KLIMALØSNINGER Thy og Mors’ arbejde er, at etablere Thy og Mors som danske referenceområder for energirigtige løsninger. KLIMALØSNINGER

18

R edaktør – F otograf ; K L I M A L Ø S N I N G E R T hy & M ors

Thy & Mors ser vedvarende energi, og den industri som beskæftiger sig med den, som en mulig dynamo til at skabe mere dynamik i lokalområdet. Vedvarende energi har på trods af tale om recession en høj vækstrate på globalt plan, og sammenstillet med at der er tale om en industri med mange videnstunge jobs, åbner det mulighed for at trække arbejdskraft til området. KLIMALØSNINGER Thy & Mors arbejder på to hovedfronter: Projektudvikling og markedsføring. På projektsiden arbejder KLIMALØSNINGER Thy & Mors på et spændende projekt i samarbejde med lokale fjernvarmeleverandører. Baggrunden for projektet er, at der i Thy findes omkring 220 vindmøller, der i perioder med stærk vind og lavt elforbrug leverer langt mere strøm, end der kan forbruges. Denne strøm bliver eksporteret ud af området, ofte

til udlandet, hvor den handles til en meget lav pris. Det ville være interessant, om der kunne findes en bedre løsning på dette overløb af strøm fra vindmøller, således at beboerne i Thy og på Mors selv får glæde af den strøm de producerer. Det vil KLIMALØSNINGER Thy & Mors’ første projekt give mulighed for. Vind til varme

Når møllerne roterer om natten, mens thy- og morsingboerne sover, er det KLIMALØSNINGER Thy & Mors’ forslag, at denne møllestrøm kan bruges til at afløse fossilt brændstof i blandt andet naturgasfyrede fjernvarmeværker i lokalområderne. For at opnå dette er KLIMALØSNINGER Thy & Mors gået sammen med lokale fjernvarmeværker og andre lokale interessenter og har indledt samtaler med Energinet. dk omkring projektet. For fjernvarmeværkerne er det centralt,

at der bliver god økonomi i projektet og Energinet.dk ser gerne, at et sådan projekt løfter ansvaret for strømproduktion og vedligehold af de såkaldte systemtjenester ud på mindre enheder placeret i landets regioner. Branding af et udkantsområde

KLIMALØSNINGER Thy & Mors ser branding af Thy & Mors som vigtigt i arbejdet med klimarigtig energi. Når en egn, der ellers udmærker sig ved geografisk at være længst muligt fra landets hovedstad, med et er blevet Europamester i vedvarende energi, giver det dynamik i lokalsamfundet. Denne dynamik og virkelyst skal videreformidles. Med deltagelse i messer, udstillinger og konferencer bringer KLIMALØSNINGER Thy & Mors fokus på området. Et vigtigt indsatsområde er meningsdannere lokalt, nationalt og internationalt.

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 8


Vildsund broen forbinder Thy og Mors

Det betyder, at politikere fra de forskellige lokalforeninger, regionen og Folketinget er blevet inviteret til en samtale på Nordisk Folkecenter, således at de kunne blive sat ind i, hvad der kommer til at ske. Men også udenlandske personligheder kommer til Folkecenteret for at se, hvordan vedvarende energi kan udføres til glæde og gavn. Canadisk ministerbesøg

Canada mangler vedvarende energiløsninger, og det ønsker den canadiske delstat Ontario med den nyindsatte minister for energi og infrastruktur, George Smitherman, at gøre noget ved. Derfor tog han sammen med en delegation af embedsmænd og professor José Etcheverry fra David Suzuki Foundation til Spanien, Tyskland og Nordvestjylland for at lære mere om vedvarende energi. George Smithermans besøg i Thy, var den foreløbige kulmination på det canadiske fokus, der har

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 8

den canadiske delstat har en af Nordamerikas mest progressive lovgivninger indenfor vedvarende energi. Preben Maegaard fortæller endvidere, at han betragter Ontario som et kommende vigtigt eksportmarked for udstyr til vedvarende energi for dansk industri. George Smitherman, Ontarios energiminister

været på Thy, og de klimaløsninger, der bliver produceret her. Den internationalt kendte miljøaktivist og tv-vært David Suzuki og tv-stationen CBC, Canadian Broadcasting Corporation, filmede midt i juli i Thy, hvor de i syv programmer på hver en time vil vise seerne af programmet ”The Nature of Things” vindmøller, solenergi, biogas og Thys store indsats indenfor klimarigtige energiløsninger. Preben Maegaard, forstander for Nordisk Folkecenter, fortæller, at Ontario vil være vigtig på klimatopmødet i København, da

Klimaløsninger i Nordvestjylland

Det var interessant for Ontarios energiminister at se den brede repræsentation af vedvarende energi og energieffektive løsninger, der findes i Nordvestjylland. George Smithermans besøgsprogram vidnede om, at det ikke er energi, han selv mangler og han indledte besøget med at se på Thy-Mors Energi, det lokale el-distributionsselskab, der er ansvarlig for et område med næsten 100 % forsyning med vindenergi. Derefter besøgte Smitherman og hans følge Thisted Fjernvarmeværk, hvor de så, hvordan affalds-

forbrænding, geotermisk varme og halmafbrænding i sammenhæng giver borgerne i Thisted billig og klimarigtig energi. Senere besøgte ministeren blandt andet et gårdbiogasanlæg hos gårdejer Jens Kirk, og han så Harboøre varmeværk, hvor Vølund har leveret udstyr til forgasning af flis. Ministeren så også på havvindmøller ved Rønland samt det landmandsejede biogasanlæg ved Lemvig. Dagens lange program sluttede med et besøg på Nordisk Folkecenter, hvor ministeren hørte om innovationscentre for vedvarende energi, og hvordan disse kan udvikle lokale kompetencer. Til sidst mødes deltagerne i dagens program i Nordisk Folkecenters træningscenter, SkibstedFjord, over en middag med centrale danske politikere, myndigheder og erhvervsfolk som gæster.

19


Kursister på folkecentret. Endnu en prominent gæst fra Canada

Den 11. juli modtog Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi besøg af Canadas største tv-station CBC anført af den verdenskendte David Suzuki

i Danmark, og om hvordan den har det i dag. Ikke mindst hørte de om, hvor godt det går med den vedvarende energi i Thisted og Mors kommune. De oplevede egnens særkende: De mange vindmøller, der giver Thy profil. Det var CBC’s ønske at møde mennesker og virksomheder, der beskæftiger sig med vedvarende energi i Thy.

Programmet bliver bygget op som en rejse for David Suzuki og hans datter Sarika, der tager af sted på en dannelsesrejse for at opleve nye klimaløsninger gennem vedvarende energi. Gennem samtaler med lokale kompetencer og indbyrdes diskussioner vil David og Sarika komme frem til et budskab omkring vedvarende energi til programmets seere.

Tingenes natur

Den canadiske miljøforkæmper David Suzuki, med datteren Sarika.

og hans yngste datter Sarika. David Suzuki er vært på programmet ”The Nature of Things,” der ud over at være meget populært i hjemlandet bliver vist i 40 lande over hele verden. Folkecenterets leder Preben Maegaard fortalte sammen med Jane Kruse David Suzuki om den vedvarende energis historie

20

David Suzukis besøg på Folkecenteret er en del af et seks timer langt tv-program, der skal vise, hvordan det står til med den vedvarende energi i Europa. Den 72 år gamle David Suzuki har været vært for programmet ”The Nature of Things” siden 1979, hvor han fortæller seerne om videnskabelige problemstillinger. Som tv-vært og miljøforkæmper er han af canadierne blevet kåret som en af de ti vigtigste canadiere nogensinde sammen med blandt andet telefonens opfinder Alexander Graham Bell.

Fællesnævneren for begge disse besøg fra Canada er Nordisk Folkecenters store internationale arbejde og Folkecenterets arbejde for klimaløsninger.

Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kammersgaardsvej 16, Sdr. Ydby DK-7760 Hurup Thy Denmark http://folkecenter.net/dk/

FAKTA Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi har som formål at demonstrere og informere om ener­gibesparelser og vedvarende energi samt at udvikle, afprøve og bane vej for vedvarende energitek­nologier til fremstilling i mindre virksomheder. Den selvejende organisation blev grundlagt i 1983 og modtager finansiel støtte fra Energisparepuljen, nationale og internationale instanser og industri­en til information, koordinering og projektudvikling. Medlem af World Council for Renewable Energy, www.wcre. org, European Renewable Energy Federation, www.erefeurope.org, World Wind Energy Ass., www.wwindea.org. Dansk koordinator for EUROSOLAR og den europæiske solpris. www.eurosolar.org Sekretariat for WWEI, World Wind Energy Institute, www.wwei.nu.

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 8


Boganmeldelse ved Jørgen Martinus Jørgen Steen Nielsen: En lille fortælling om/ en lille guide til OVERLEVELSE Fra klimatrussel til grøn revolution/ fra sort samvittighed til grøn hverdag People’s Press 2008/ 368 sider Vejl. pris 299,- kr. Det er to bøger i én som JSN har skrevet. Læst fra den ene ende er det en beskrivelse af verdens bedrøvelige tilstand hvad angår miljøet, hvorfor det er gået, som det er, og hvorfor vidtgående ændringer af klodens klima er uundgåelige, hvis ikke stigningen i forbrug af ressourcer, specielt energi stopper. Stigningen skal faktisk bremses inden for de næste få år, for at undgå at klodens gennemsnitstemperatur øges til to grader celsius over det førindustrielle niveau, som vil udløse ulykkerne. Temperaturstigningen skyldes afbrændingen af fossil energi – olie, gas og kul. Det er drivhusgassen kuldioxid - CO2, resultatet af processen som er hovedårsagen til den stigende temperatur. I de kommende årtier skal udslippet af CO2 begrænses til en tiendedel af dagens udslip. Det kan opnås ved en kombination af mindre brug af fossil energi / overgang til vedvarende energi og bedre udnyttelse af energien (højere energieffektivitet). Det er med andre ord ikke et ton CO2 pr. år, hver dansker skal spare (af de ca. 11 ton vi belaster miljøet med nu). Vi skal ned på maksimalt et udslip på ét ton hver, som også er den mængde eksperter vurderer, er det maksimale for hvert menneske på jorden i fremtiden. Den gode nyhed er, at det kan lade sig gøre. Der er bevægelse i samfund og erhvervsliv mod større ressourcebevidsthed og lavere energiforbrug. Desværre er det politikerne, der har svært ved at beslutte sig. Læst fra den anden ende forklarer JSN, hvordan hver enkelt af os kan påvirke verden i den rigtige retning – mindske vores påvirkning af miljøet (vores ’klimafodspor’). Det drejer sig om konkrete ting, som vores spisevaner, forbrug, transport – i det hele taget de valg vi foretager i dagligdagen. Vi kan spise mindre kød – f. eks. være vegetar en dag om ugen til en start. Det kræver ti foder-/energienheder at producere en energienhed i form af kød. Vi kan vælge lokalt producerede produkter. De er ikke belastet af energiforbrug til transport. Vi kan købe lokalt producerede økologiske fødevarer. Vi kan vælge de mindst energiforbrugende husholdningsapparater. Undgå at have apparater som tv, radio og pc tændt når de ikke er i brug. Vi kan isolere vores bolig. Vi kan tage cyklen i stedet for bilen til arbejdet/stationen/ købmanden. Begge bogens dele har register og kildehenvisninger.

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 8

“Blomster taler kærlighedens sprog for nogle – for andre er det chokolade, der puster til flammerne” Rebecca J. Pate

Økologiske konfekturer & snacks

w w w. m o l l e - s ko v ly. d k 21


ER DIT FRITIDSHUS FORKØLET? Er du træt af fugtig og muggen luft i dit sommerhus? Så har vi kuren, både for huset og dets beboere! SolarVenti’en skifter den dårlige indeluft ud med tør, frisk og varm luft, ca. 25 -150 m3 i timen ved solskin, alt efter model. Den er 100% gratis i drift, vedligeholdelsesfri og selvkørende. Der skal blot bores et hul i din væg eller dit tag, så er SolarVenti’en hurtigt monteret. Du kan eventuelt gøre det selv.

****

Få både varmebesparelse og bedre indeklima! Kort tilbagebetalingstid! CO2- fri løsning! Stilfuldt tilpasset design. Også til garager, værksteder, helårshuse m.m.

www.solarventi.dk indeholder forhandleroversigt, breve fra tilfredse kunder i ind - og udland, detaljeret prisliste, teknisk information, montagevejledninger og meget mere.

Patentnr.: PR 174935 (dansk) PR 1448937 (europæisk) PR 3808466 ( japansk) Flere patenter opnået

delse skl. forsen . 3.150 moms - ek kr Priser inkl. ca. 18 m2 hus: fra . 3.350 kr til SV2 op ca. 25 m2 hus: fra . 4.500 kr SV3 op til ca. 40 m2 hus: fra . 6.900 kr SV7 op til ca. 70 m2 hus: fra . 11.500 kr SV14 op til ca. 150 m2 hus:fra 0 til 2.180 til 88 op 1. . kr SV30 ge-sæt: fra DRIFT ! Tagmonta

OVER 22.0

00 ANLÆG

I

AFGØRENDE FORSKEL: På det voksende verdensmarked for luftsolfangere kan kun en SolarVenti så at sige både blæse og have mel i munden! Kun SolarVenti benytter et enestående selvkølende princip, som gør, at ventilator og solcelle kan bygges ind i solfangeren uden at blive overophedet ved ventilatorstop, samtidig med, at solfangeren ikke skal holdes afkølet på anden vis. Produktion og salg:

SolarVenti A/S, Fabriksvej 8, 8881 Thorsø

Tlf. 86 966700 - Fax 86 966955 - info@solarventi.dk Forhandlere søges

Solarvarme

Erling Hansen Herlev Hovedgade 200, Herlev - Tlf. 22 554722 www.solarvarme.dk

Solar Venti

Forhandler:

Forhandler:

SolarTronic

find den lokale butik på www.solartronic.dk eller ring på 6023 1200 - også aften og weekend

Tlf: 6136-7231

MINDSKER STÆRKT RISIKO FOR RÅD OG SVAMP

www.aalekisten.dk

UAFHÆNGIG AF EL-NETTET

KORT LEVERINGSTID

Når kun det sundeste er godt nok! NATURLI’ 6%'%4!"),3+ !,4%2.!4)64),+/-‰,+

Røgeriet Ålekisten Salg af økologiske opdrætsørreder fra det lille økologiske dambrug Skravad Mølle Dambrug, røget efter gamle traditionelle metoder. Ferske og røgede økologiske ørreder til private husholdninger – men også leverancer til skoler, bofælleskaber, restauranter mv. På Skravad Mølle Dambrug tilbyder Niels Ole Andersen gruppebesøg (foreninger, bofællesskaber mv.) med fremvisning af det økologiske dambrug efter aftale. Tlf: 8669-1066

Mere om økologisk fiskeopdræt på: www.eco-aquafish.dk

.!452,)|s6%'%4!"),3+ +/,%34%2/,&2)

22

G R Ø N

Annonce_GrønHverdag_juli08.indd 1

H V E R D A G

Art-ét

www.naturli-foods.dk

3 / 2 0 0 8

01/08/08 11:59:09


Nu bliver azo-farvestofferne mærket ®

AF C AMILLA HER S OM

I april underskrev Grøn Hverdag og 41 andre europæiske organisationer en erklæring, som beder sundhedskommissær Androula Vassiliou om at udfase fem azofarvestoffer og E 104. Nu får vi en mærkningsordning, så man kan undgå pangfarverne. Azo-farvestoffer, farvestoffet E 104 og konserveringsmidlet E 211 har ifølge en undersøgelse fra Southampton Universitet vist sig at øge hyperaktiv adfærd hos børn. Alligevel har den europæiske fødevaresikkerhedsmyndighed, EFSA, erklæret, at den ikke mener, at der er beviser nok til at ændre tilladelserne for de seks farvestoffer. Men der er god grund til at fjerne farvestofferne. For når det gælder børn, bør forsigtighedsprincippet benyttes. Der er slet ingen gode grunde til, at de farlige farvestoffer kan findes i mad – under vores danske kampagne i efteråret viste en lang række virksomheder, at de hurtigt kunne finde alternativer, G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 8

FORMAN D FOR FORBRUG E RRÅDET

og derfor skal farvestofferne helt ud af fødevarerne i Europa. Men selv om nogle dele af industrien er ved at fjerne disse farvestoffer fra maden, vil der altid være nogle, der forsøger at smyge sig uden om. Derfor er det vigtigt med lovgivning. Og forbrugerne er helt enige. En undersøgelse lavet af FBR Analyse i april i år viste, at 75 % af danskerne mener, at tilsatte farvestoffer i mad er overflødige. Et stort flertal på tværs af køn og alder er overbeviste om, at man ikke har godt af tilsætningsstoffer som farvestoffer. Forbrugerrådet har kæmpet en hård kamp for at slippe af med pang-farverne. Senest har et flertal i Folketinget forsøgt at tvinge fødevareminister Eva Kjer Hansen til at arbejde for et forbud, men hun har desværre valgt at vente på yderligere undersøgelser af stofferne. Men EU-Kommissionen har lyttet til kritikken og overvejer nu begrænsninger i brugen af

de farlige farvestoffer i fødevarer rettet mod børn. Et af tiltagene bliver mærkning af farvestofferne og ”yderligere begrænsende foranstaltninger” for produkter som fx slik, kage og sodavand. Kommissionens svar kommer efter opfordringen fra de 42 forbrugerorganisationer til fødevarekommissæren, samt en aktion, hvor Forbrugerrådet, MEP Christel Schaldemose (S) og engelske Food Commission mødte op i Strasbourg og opfordrede de 785 Europa-Parlamentarikere til at skrive under på en samlet deklaration for et forbud mod farvestofferne. Forbrugerrådet håber, at begrænsningerne er et skridt på vejen mod fuldstændig fjernelse af pangfarverne fra børnenes mad. Med sin udmelding erkender Kommissionen, at farvestofferne er problematiske. Forbrugerrådet mener, de helt bør forbydes.

Farvestoffer er tilladt i mange fødevarer og er primært anvendt i produkter inden for grupperne: Is og desserter Slik og kager Læskedrikke, fx sodavand Aperitifvin og frugtvin Snacks Azofarver

E 102 Tartrazin E 110 Sunset Yellow FCF E 122 Azorubin E 124 Ponceau 4R E 129 Allura Red AC E 104 Quinolin gult E 211 Sodium Benzoate (konserveringsstof) = natriumbenzoat, som er aktivstoffet i Atamon

Grøn Hverdag er medlem af Forbrugerrådet Repræsenteret af Lars Clark, Ilse Friis Madsen og Jørgen Martinus (suppleant) www.fbr.dk www.taenk.dk 23


Vores gener er ikke altid vores skæbne ®

AF LA R S A . CLA R K

Det er videnskabeligt bevist, at en ændret livsstil og ikke mindst en sundere og økologisk kost, kan regulere forekomsten af sygdomme som fx kræft. Derfor bør man spise sundt, varieret og ikke mindst økologisk! Ændringer af gener i fosterstadiet

I en tidligere artikel (Grøn Hverdag nr. 3, 2005), har JensErik Tingstedt og jeg skrevet om den demethylering og senere remethylering, der sker i fosterstadiet og som muliggør en ændring af, hvordan generne åbnes eller lukkes, således at påvirkninger under fosterstadiet fx fra nogle af de

24

B iolog O G F O R M A N D F O R L A N D S O R G A N I S AT I O N E N G R Ø N H V E R DA G

hormonlignende stoffer, der findes i miljøet, kan medføre ændringer af generne i tiden mellem demethyleringen og remethyleringen.

of the National Academy of Sciences”. (Dr. Peter Carroll, Dr. Mark Magbanua, Dr. Chris Haqq med flere). Kost og livsstil regulerer gener

Disse ændringer, methyleringer af generne, kan herefter gå i arv fra mor til børn, og er måske forklaringen på fx den faldende sædkvalitet, der ses blandt yngre mænd i Danmark. Denne form for ændringer kaldes generelt for epigenetik. Der er stor sandsynlighed for, at det også er methylering eller et lignende princip, der medfører ændringer i op- og nedreguleringen af gener, som beskrevet i en artikel i det ansete tidsskrift ”Proceedings

Forfatterne har i samarbejde med ”Medicine Research Institute og University of California” publiceret resultaterne af en undersøgelse, der viser, at en forbedret ernæring, stresshåndtering, og psykosocial støtte, rent faktisk kan ændre hvordan, over 500 gener hos mænd i den tidlige fase af prostatakræft, kommer til udtryk. Forskerne undersøgte gener i biopsier fra 30 mænd, der blev diagnosticeret med

lav risiko for prostatakræft. Disse mænd havde fravalgt konventionelle behandlinger som kirurgi, stråling eller kemoterapi. Forsøgspersonerne havde tidlige stadier og små mængder af prostatakræft med stabil prostata specifikt antigen (PSA) niveauer og en Gleason score på seks eller derunder, hvilket betyder, at deres tumorer ikke var aggressive. Herefter blev der foretaget omfattende livsstilsændringer. Ændringerne gik ud på at forsøgspersonerne fik en plante-baseret kost. Den bestod primært af frugter, grøntsager, bælgfrugter, sojaprodukter, og hele kerner. Desuden ordinere-

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 8


des moderat motion (typisk en halv times rask gang om dagen), teknikker til håndtering af stress, yoga-baserede strækøvelser, vejrtrækningsteknikker, meditation og deltagelse i en støttegruppe en gang om ugen. Kosten blev suppleret med soja, fiskeolie (tre gram/dag), vitamin E (100 enheder/dag), selen (200 mg/dag) og vitamin C (2 g/dag). Disse livsstilsændringer er beskrevet mere detaljeret i bogen ”The Spectrum”.

svulster, kaldet SFRP blev opreguleret og mindsker dermed risikoen for kræft. Det er altså klart, at ændret livsstil mindsker kræftrisiko, og det er en langt billigere behandlingsform end konventionel terapi. De eneste bivirkninger er et sundere liv. Dr. Craig og kollegers banebrydende forskning viser, at én måde at ændre dine gener, er at ændre din livsstil og ikke mindst din kost. Broccoli påvirker gener

Da patienterne ikke modtog konventionel behandling i denne perode, var det muligt for forskerne at vurdere virkningerne af livsstilsændringer på genekspression uden at den blev blandet sammen med effekter af kirurgi, stråling eller kemoterapi. Fra de 30 forsøgspersoner, blev der i begyndelsen af undersøgelsen udtaget en biopsi fra deres prostata, og igen tre måneder senere, udtog forskerne en biopsi og kiggede på ændringer i det normale væv inden for prostata. Forskerne fandt, at mange sygdomsfremmende gener (herunder dem, der er forbundet med kræft og hjertesygdomme blev nedreguleret eller ”slukket”, mens beskyttende, sygdomsforebyggende gener var opreguleret eller ”tændt”. En række kræftfremmende onkogener, kaldet RAS blev nedreguleret i disse mænd. Selectin-E genet, som fremmer betændelse og er forhøjet hos brystkræft patienter var nedreguleret. Et andet gen, som undertrykker dannelsen af G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 8

En anden undersøgelse ledet af britiske forskere tyder på, at man ved flere gange om ugen at spise broccoli kan hjælpe med at forhindre prostatakræft. Undersøgelsen er offentliggjort i tidsskriftet ”Public Library of Science (PLoS)”. Undersøgelsen viste, at broccoli udløser hundredvis af ændringer i gener, der enten undertrykker aktivering af kræftudvikling eller slukker de mekanismer, der fremmer denne udvikling. Den aktuelle undersøgelse af Richard Mithen, biolog på ”Britain’s Institute of Food Research” og kolleger var udarbejdet til at undersøge de potentielle biologiske mekanismer, for beskyttelse imod prostatakræft, ved at spise grøntsager. Forskerne havde kontakt til 24 mænd med genetiske præcancerlæsioner, som øger risikoen for prostatakræft. Halvdelen af forsøgspersonerne blev bedt om at spise fire ekstra portioner af broccoli og den anden halvdel skulle spise fire portioner ærter hver uge i et år. I løbet af undersøgelsen, blev der taget vævsprøver fra deltagerne for at analysere de genetiske ændringer. Alle

deltagere i forsøget, der spiste broccoli havde hundredevis af ændringer i de gener, der er involveret i bekæmpelsen af kræft (stoffet sulforaphan i broccoli vides at give beskyttelse mod kræft). Forskerne fandt desuden, at af de deltagere der spiste broccoli og som samtidig var bærere af et gen kaldet GSTM1, der har betydning for afgiftningen af kræftfremkaldende stoffer, havde over 500 de gavnlige genetiske ændringer. Omtrent halvdelen af befolkningen bærer genet. Mange typer kål virker

Næringsstoffer og andre miljømæssige faktorer er kendt for at påvirke ekspression af gener, som har en direkte indvirkning på risikoen for alle typer af kræft, herunder prostatakræft. Forskerne beskriver, at effekten også opnås ved at spise andre planter fra korsblomstfamilien (Cruciferae). Den rummer velkendte grøntsager som rosenkål, blomkål, grøn- hvid- og rødkål, brøndkarse, og mange flere. Prostatakræft forventes at blive diagnosticeret hos 186.000 mænd i USA i 2008, og 28.660 forventes at dø af sygdommen i henhold til ”National Cancer Institute”. Udviklingen indenfor den nyeste forskning tyder på, at vi er ekstremt påvirket af det miljø som omgiver os, at miljøet influerer på hvordan, vores gener kommer til udtryk gennem hele livet.

og miljøfremmede stoffer samt hormonlignende stoffer må ikke findes i vores miljø. Produktionen af dem må derfor forbydes, eller anvendelsen og sikkerhedsforanstaltninger må være meget restriktive. Det er vigtigt, at de skadelige stoffer, der allerede er i miljøet, ikke kommer videre i fødekæden, at vores afgrøder dyrkes økologisk og at vores husdyr fodres økologisk. Allerede i dag ses nedsat fertilitet hos mænd, kraftig stigning af allergier og stigende forekomst af forskellige kræftsygdomme. Der skal derfor handles nu. Vi kan ikke vente til, at økonomer finder, at det er økonomisk rentabelt, som når Bjørn Lomborg og hans meningsfæller sætter pris på forskellige indsatsområder. Her er tale om en igangværende udvikling, der skal bremses på linje med de globale klimaændringer. Politisk handling gennem EU

Det første skridt i den rigtige retning er at omlægge fødevareproduktionen efter økologiske retningslinjer, at skærpe kravet til industrien om, hvilke stoffer den må bruge, og herefter ændre produktionsformerne indenfor industrien. Det er indlysende, at industrien ikke selv vil tage initiativ til ændringer. Der skal handles politisk. EU bør stå i spidsen for denne udvikling mod et renere miljø med færre fremmede stoffer og mere økologi.

Forurening må væk

Derfor er det desto mere vigtigt, at miljøet er rent. Farlige 25


KALENDER – GRØNNE ARRANGEMENTER ALLE ER VELKOMNE

JYLLAND

Ringkøbing Høstmarked Søndag den 7. september 2008 kl. 11.00 – 17.00. Økologisk Høstmarked i Forundringens Have. Åbningen markeres med afsløring af billedkunstner Birgit Mikkelsens værk af frugter og grøntsager fra haven. Oplev gamle danske husdyr - køer, heste, får, geder og fjerkræ. Smag suppe kogt på havens urter. Køb ind i salgsboderne med kunsthåndværk og økologiske madprodukter. Få en rundvisning i Haven. For børnene er der naturlegeplads. Dagen vil blive krydret med musikalsk underholdning og andre kreative indslag. Sted: Skraldhedevej 8 Velling, Ringkøbing. Entre 20 kr. Kontakt: Birtha Toft, tlf. 9733 5238, www.vestjyllandshojskole.dk.

Fyn

Odense Bæredygtighed Mandag den 15. september vil Grøn Hverdag Fyn sammen med Frugtformidlingen deltage med en stand på den nordiske bæredygtighedskonference 2008, som finder sted i Odense fra den 15. til den 17. september. Du kan høre mere om, hvor du finder os ved at ringe til Johanna Tind på telefon 2896 5740 eller ved at sende en e-mail til jojoindk@web.de.

Sjælland

Nykøbing F Rundvisning på REFA Mandag den 10. november kl. 18.30. Medlemmerne får denne aften en rundvisning på kraftvarmeværket, som brænder affaldet fra hele Lolland og Falster, og af det producerer fjernvarme og elektricitet, der føres tilbage til forbrugerne. Vi skal denne aften også se det nye flisværk, som ligger lige ved siden af kraftvarmeværket og høre om hvorfor REFA har valgt at opføre et flisværk. Desuden bliver der mulighed for at få information om REFAs overtagelse af alle genbrugspladser på Lolland og Falster, og hvordan genbrugspladsens

26

materialer genanvendes. Også REFAs tilbud til skoler fortælles der om. Sted: Energivej 4, Nykøbing. Der serveres lidt koldt at drikke i løbet af aftenen. Arrangementet er gratis og alle er velkomne, også ikke medlemmer. Tilmelding senest den 5. november til Susanne Rosenild, rosenild@mail.dk

Møn Økobyggeri Lørdag den 22. november kl. 14-16 inviterer Chris og Susanne til besøg. De opført først en cirkusvogn, så et pileanlæg, så et halmhus, så en carport i rundtømmer, så et traktorskur med rundtømmer og kalmarbrædder, og nu til sidst et 120 m2 lærketræshus opført af Svanholm Økobyg og lokale håndværkere og byggetilsyn udført af rådgivningsfirmaet Skude og Jakobsen. Chris og Susanne har været med i projekteringen og stået for en del af byggestyringen som bygkvinder. I vises rundt i husene, og der fortælles om de miljømæssige og økonomiske overvejelser, der ligger til grund for byggeprojekterne. Der bliver mulighed for at se på de bæredygtige materialer, der er anvendt og se på det pileanlæg i haven som helt i balance gennem året klarer spildevandsudledningen fra matriklen. De vil fortælle om sammenhængen mellem et hverdagsliv fyldt med kurser, møder og hektisk aktivitet og livet på landet i harmoni med deres husdyr og deres kompostbeholder. Susanne, der er socialpædagog, miljøbiolog og geograf og arbejder som naturvejleder i Skov- og Naturstyrelsen, vil fortælle om, hvordan hun forsøger at lade den daglige kontakt med naturen, medvirke til at finde roen i en aktiv hverdag. Alle er velkomne. Sted: Udbyvej 11, Udby 4780 Stege. Kontakt: Susanne Rosenild, rosenild@mail.dk.

Roskilde Høstmarked Lørdag den 6. september kl. 11.00 - kl. 16.00 på Højagergård, Store Valbyvej 85. Gården ligger lige nord for Roskilde med en smuk udsigt over Roskilde Fjord og tilstødende marker. Den har været omlagt til økologisk

avl siden 1999 og producerer økologisk foderkorn, grisekød fra egne frilandsgrise, har en mindre hestepension, samt gårdbutik med økologiske kolonialvarer, vin og kunsthåndværk fra 3. verdens lande. Der vil være rundvisning på gården og ved grisefoldene, ponyridning, smagsprøver på grisekød og økologisk vin. Salg fra gårdbutik af øl, vand og kaffe. Kom og nyd den flotte udsigt over fjorden og grisenes leg på marken. Har man én gang set grise boltre sig på friland, er man ikke tvivl om, at det er her, de hører til. Få en snak med landmanden og Grøn Hverdag om dyrevelfærd, økologi og bæredygtighed. Kontakt: Ilse Friis Madsen, tlf. 4637 1109, ilse@friis.mail.dk. Om Højagergård: www.natur-gris.dk.

Æblepresning Lørdag den 25. oktober kl. 10-13 på Stændertorvet. Miljø er andet end CO2 og klima. F.eks. udsættes vi for masser af mere eller mindre farlige kemiske stoffer. Kom og få en snak med Grøn Hverdag om æbler, økologi og bæredygtighed. Vi tager vores æblemostpresse med og byder på en smagsprøve af friskpresset økologisk æblemost.

Grøn (CO2 venlig) spisning

Søndag den 16. november kl. 13 på Cafe Ildstedet, Allehelgensgade 17 A Familiearrangement for medlemmer af Grøn Hverdag, hvor vi hygger os omkring et dejligt måltid af sunde, økologiske råvarer, samtidig med at vi hører om hvorfor vi gavner både os selv og miljøet ved at spise økologisk/biodynamisk. Begrænset deltagerantal. Pris 100 kr. Børn under 12 halv pris. Tilmelding senest den 12. november til Kim Josefsen, tlf. 6177 7839 eller mail, kim@josefsen.dk.

København Klimafestival Lørdag den 6. september kl. 11-16 deltager Grøn Hverdag København i Klimafestival på Bispebjerg Miljøcenter. Sted: Lygten 2 / Lyngsies Plads, 2400 Kbh. NV. Kontakt: Jørgen Martinus, tlf. 3315 3345. Mere information: www.bimi.dk.

Bustur til Knuthenlund

(se artiklen side 16-17) med stop ved krokodillezoo på Falster Søndag den 21. september fra kl. 9.30 til 18.30 Kl. 9.30 Afgang fra København Kl. 10.15 Afgang fra Roskilde Kl. 11.45 Ankomst Krokodille Zoo Kl. 11.45 - 13.00 Frokostpause og zoobesøg Kl. 13.45 Ankomst Knuthenlund Kl. 14 - 15.30 Rundvisning Kl. 15.30 - 16.00 Kaffepause Kl. 16.00 Afgang fra Knuthenlund Pause ¼ time på Farø Ankomst Roskilde ca. kl. 18 Ankomst København ca. kl. 18.30 Pris 250 kr. for ikke medlemmer. Medlemmer 190 kr. Børn under 14 halv pris. Ved betaling af medlemskontingent på dagen opnås medlemsrabat. Medlemskabet gælder derefter for 2009 også. Medbragt mad spises på Zoo. Øl og vand kan købes hos os. Kaffe serveres på Knuthenlund. Medbring selv kage. Tilmelding til Ilse Friis Madsen, tlf. 4637 1109, ilse@friis.mail.dk senest den 19. september.

Inspirationsdag og Landsgeneralforsamling

2009

Grøn Hverdags Inspirationsdag og Landsgeneralforsamling bliver lørdag den 28. og søndag den 29. marts. Inspirationsdagen finder sted i Jytte Abildstrøms Økologiske Inspirationshus på Frederiksberg og generalforsamlingen i Økologihuset på Nørrebro (Landssekretariatet). Skriv det i kalenderen allerede nu. Vi opfordrer samtidig til, at medlemmer med interesse for Landsorganisationens arbejde melder sig som kandidater til Landsbestyrelsen. Kontakt: Jørgen Martinus, Landssekretariatet, tlf. 3315 3345, gronhverdag@mail.dk.

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 8


Læsernes Grønne Tip

AKTIV LOKALT GIV MILJØET EN HÅND - HVER DAG

Grøn Hverdag har modtaget to grønne tip om at spare på vandet ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– Sabine Meyer hvis familie er medlem skriver: Hej Grøn Hverdag Først tak for jeres gode og inspirerende blad. Mit sparetip er: Du skal i bad og har brug for varmt vand, men inden det varme vand er fremme i hanen, er der spildt en masse direkte i afløbet. Derfor har vi en spand stående i brusekabinen, som vi samler vandet op i til det har den temperatur, vi ønsker. Vandet fra spanden bruges så til toiletskyl, og der er i hvert fald til et par gange. Det kan blive til noget, hvis du er en familie. Bedste hilsner Sabine Meyer ––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––– Lissi Rødkjær Skov skriver (forkortet): Hej Grøn Hverdag Jeg abonnerer ikke på jeres blad, men har stiftet bekendtskab med det hos min ørelæge. Vores familie (2 voksne og 2 unge børn) prøver at spare på strøm, (elspareskinner) og vi har brændeovn (min mand henter træ i skoven). Vi har et badekar, som vi mest bruger som bruser. Vi lukker ikke vandet ud af karret. Det hiver vi op i spande, og genbruger det i toilettet. Nu har vi et rimeligt stort toilet og et gæstetoilet, så der er plads til spandene. Noget af vandet bruger jeg til blomsterne i vores altankasser. Vi har halveret vores vandforbrug. Vi bruger ca. 85 m3 om året. De familier, jeg har spurgt, bruger ca. det dobbelte. Jeg har hørt om et teknisk gymnasium, hvor eleverne opfandt en spand til rensning og genbrug af badevand. Ved I på redaktionen om der findes systemer til rensning af badevand? Venlig hilsen Lissi Rødkjær Skov Sabine modtager gavemedlemskab af Grøn Hverdag for 2009 og Lissi fra dette nummer og et år frem. Svar til Lissi: Ja, der findes systemer til rensning og genbrug af badevand. Fra helt små, der er monteret på toiletcisterner til store anlæg til en hel etageejendom. Store anlæg findes flere steder i Danmark, f.eks. Folehaven Valby / København med 940 lejligheder. Her bruges det rensede badevand både til toiletskyl og i boligafdelingens vaskeri. Vestbadet i Glostrup og Nymindegab Økologisk Camping bruger renset badevand til toiletskyl. Find mere information på Miljøstyrelsens hjemmeside, www.mst.dk (skriv ’gråvand’ i søgefeltet).

G R Ø N

H V E R D A G

3 / 2 0 0 8

KREDSFORMÆND ALBERTSLUND Lars Clark % 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk BORNHOLM Marianne Kristoffersen % 56 49 83 16 mariannekristoffersen@mail.dk BRØNDBY Jan Halberg % 60 66 00 58 jan.halberg@gmail.com FYN Conni Ramskov % 66 17 06 54 conniramskov@hotmail.com KØBENHAVN Jørgen Martinus % 28 88 02 52 martinusmail@gmail.com KØBENHAVNS OMEGN & NORDSJÆLLAND Steen Dan Frederiksen % 43 62 71 16 gronfam.albertslund@ofir.dk ROSKILDE & OMEGN Ilse Friis Madsen % 46 37 11 09 ilse@friis.mail.dk SLAGELSE Jørgen Rasmussen % 57 82 16 16 j.ras@mail.dk Sorø & Omegn Dorte E. Nielsen % 24 60 02 61 soroeslot@stofanet.dk SYDSJÆLLAND OG ØER Henrik Larsen % 54 44 50 20 skytten-danmark@ofir.dk

MIDT NORD Rita Nørregaard % 97 76 70 19 ritan@dlgmail.dk ØVRIGE KONTAKTPERSONER ESBJERG Erik Madsen % 75 10 17 06 erik-m@vip.cybercity.dk FURESØ Karen Strandesen % 78 78 23 38 karenstrandesen@dbmail.dk HERNING Anette Vestergaard % 97 13 34 78 anet.4.2@post.tele.dk HJØRRING Peter Yde % 98 90 11 12 peter-yde@privat.dk HOLBÆK Bodil Smith % 59 47 10 51 skovbakkegaard@tdcadsl.dk KØGE Det Grønne Hus Anna Thormann % 56 67 60 73 anna@detgroennehus.dk www.detgroennehus.dk RINGKØBING-SKJERN Birtha Toft % 97 34 33 41 birtha-eskild@get2net.dk VEJEN Gerda Iversen % 75 39 17 75 % 20 68 47 20 ØSTJYLLAND Lars Clark % 43 62 06 82 clark@tdcadsl.dk

Sydjylland Fritze Lundstrøm % 75 50 86 00 fritzekost@hotmail.com

27


Maskinel Magasinpost

B

Returneres ved varig adresseændring

AFS: Grøn Hverdag Blegdamsvej 4 B 2200 København N

ID-nr. 47416


Gh3 2008