STÆVNING I BOSERUP SKOV

– en gammel driftsform vakt til live på ny

BOSERUP STÆVNINGSLAUG SIKRER FORTSÆTTELSE AF EN GAMMEL VIGTIG DRIFTSFORM I ROSKILDES BYNÆRE SKOV.

Foto: Adobe Stock

Af Claus Helweg Ovesen. Fotos: Bjørn Petersen og Claus Helweg Ovesen, Boserup Stævningslaug

Går man ind i Boserup Skov fra den populære ”høje parkeringsplads” med udsigt over Kattinge Sø og bevæger sig lidt mod vest ad stien i skovbrynet, kommer man hurtigt til et område, hvor der er tyndet kraftigt ud i træerne. Det er indrammet af et gammeldags hegn af armtykke, lodrette kæppe i to rækker, hvor imellem der er lagt masser af grene og kviste – et såkaldt kassehegn.

Her har Boserup Stævningslaug været i sving med den gammeldags stævningsdrift, som tidligere var en vigtig form for skovbrug, som forsynede især bønder med brugsret til skoven med brænde, træ i mindre dimensioner og materiale til af lægge i gærder rundt om skoven og inde i den. Lauget består især af frivillige fra Danmarks Naturfredningsforening, men også en del fra andre grønne foreninger, som f.eks. Dansk botanisk Forening, er med. Dets arbejde støttes både af Naturstyrelsen-Vestsjælland, som Boserup Skov hører under, og af Nationalpark Skjoldungernes Land, som den ligger indenfor.

Skovens sydvestlige del ud mod Lerbæksmosen og Kattinge Sø er berømt og elsket for sin skovbundsflora om foråret med flere slags anemoner, guldstjerner, lærkesporer og kodrivere m.fl. Denne del af skoven med bl.a. mange egetræer, ask, kirsebær og noget bøg har også et stort indslag af hassel. Hasselen er typisk en stor, mangestammet busk, som i årtusinder har været værdsat at mennesker pga. sine nødder, men som også har været en vigtig vedplante i såkaldt lavskovdrift.

I dag er vi med skovdrift tilbøjelige til at tænke i store træer, hvor det vigtigste produkt er tømmer fra de fældede stammer, som kommer på savværk. Men indtil for 100-150 år siden var lavskovdrift, en anden vigtig form for skovdrift, hvor man hvert 10-15 år kommer tilbage og fælder, man kalder det stævner, en afdeling af skoven. Det gav grene af kun armtykkelse eller lidt mere som det vigtigste produkt og en masse tyndere grene og kviste.

Nogle arter som hasselen er flinke til at skyde igen fra de afskårne stød, og kommer op som mere eller mindre tæt underskov under de større, særligt værdifulde træer som eg og ask. Dem skånede man tit, så de senere kunne fældes og give større gavntræ. Grene og kvas fra lavskovdriften gav brænde, noget kunne bruges til redskaber, men store mængder af mindre grene og kviste blev anvendt til ”gærdsel”, dvs. til at lægge i de gærder, som lukkede skoven af

›› Grene og kviste fra stævningen lægges i hegnet. Der slås grenpæle i til kassehegnet.

›› Hvil under arbejdet, resultatet diskuteres. En af de store hasseler stævnes med sav, ganske hårdt arbejde.

fra det omgivende, dyrkede land. Hegnene inddelte også skoven i folde, som blev brugt til græsning for kvæg og andre husdyr som oldensvinene, som var glade for både egens og hasselens frugter. Husdyrenes bidning betød selvfølgelig et stort problem for skovens genvækst, når de små, nye træer blev ædt eller trådt ned.

Boserup Skovs sydvestvendte del har tydeligt præg af tidligere tiders stævningsdrift med et stort indslag af hassel, men de har fået lov til at vokse sig meget større og tættere, end de kunne nå at blive under gamle dages stævningsdrift. For ca. 25 år siden begyndte man fra Vilvorde Roskilde tekniske skoles side med stævningsdrift i en parcel i Boserup Skov. Det var nu afdøde skovfoged Niels Faurholdt, der også var en dygtig botaniker, som tog initiativet sammen med sine elever fra skolen.

Efter at dette pionerarbejde med stævning havde ligget stille i en årrække, har Danmarks Naturfredningsforenings Roskilde-afdeling i samarbejde med Naturstyrelsen, Vestsjælland taget stævningen op igen i 2018 i samme del af skoven. Her er det nemt at gå ind og se skoven med den gammeldags driftsform. Boserup Stævningslaug har ved siden af god, praktisk hjælp fra Naturstyrelsen fået fondsmidler til at købe redskaber som jordbor til pæle, spader og rod-optrækkere. Save kommer laugsmedlemmerne mest selv med, økser udlånes af Naturstyrelsen, der også tit giver varm drik til de hårdtarbejdende laugsmedlemmer.

Alle med interesse for skov og natur kan deltage i laugets arbejde. Man stævner fast første søndag i marts og i november, hvortil kommer ad hoc arrangementer, når der er mere arbejde at udføre. Projektet vil langsomt bevæge sig vestpå langs skovbrynet, så nye arealer af skoven kommer ind under stævnings-driften. I samarbejde med Naturskolen Boserupgård kan børn også prøve arbejdet i stævningsskoven, bl.a. ved at være med i den vigtige bekæmpelse af ær(ahorn)opvækst, som helst ikke skal blive for dominerende.

Find mere om skoven og lauget på bl.a. dette link https://roskilde.dn.dk/vi-arbejder-

med-naturpleje/praktiske-projekter/pleje-

af-fredet-staevningsskov/ og kom gerne på besøg og vær med, når der foregår noget.