
4 minute read
PINLIGT MODERNE
Når Allan Caseus, som barn, pakkede madpakken ud i skolen, var det tit en lidt halvpinlig affære. For dagens flade havde mor Inge pakket ind i en genbrugt rugbrødspose fra Schulstad – og posen skulle med hjem igen, så den kunne bruges dagen efter. Først når posen var så slidt, at den ikke længere kunne bruges til madpakken, fik den sin sidste rejse; denne gang som blepose i Inges dagplejehjem.
Af Mette Holmgren
Advertisement
Deleøkonomiske æggebakker
At Allan voksede op i et hjem, hvor pengene var knappe, og ressourcerne derfor skulle udnyttes til fulde, har i den grad sat sit præg på ostehandleren i Skomagergade. For inden det overhovedet blev moderne at tænke i genbrug og bæredygtighed, gik Allan helt naturligt i den retning. Sådan var han opdraget – og så var det faktisk også en god forretning. ’Da jeg havde forretning på Værnedamsvej i København, kom statsministerfrue, Lone Dybkjær, ofte forbi med cykelkurven fyldt med tomme æggebakker. Dengang solgte jeg æg, og mine kunder havde som regel selv æggebakker med, som de kunne få fyldt op med friske æg. Derved undgik jeg at skulle købe en masse unødvendig emballage, og dem som ikke havde egne bakker med, sørgede Lone for kunne få en af hendes aflagte’ griner Allan Caseus.
Tyve år efter æggebakke-tiltaget på Værnedamsvej glæder det Allan, at der nu er indført krav om betaling for plastikposer i butikkerne. Det har været med til at reducere omfanget af plastikposer i butikken drastisk – et tiltag som passer til Allans ønske om at nedbringe mængden af emballage.
’Selvom jeg godt ved, at vi ikke kan redde verden ved at bruge elastikkerne flere gange, så tror jeg, vi kan bidrage positivt ved at indføre en masse små tiltag i hverdagen. Derfor bruger jeg f.eks. vores melsække i stedet for affaldssække, jeg genbruger aluformene, når vi bager rugbrød, vores tapasanretninger serveres på planker i stedet for alufade, og en gang om måneden fylder jeg bilen med tomme olivenoliedåser, som jeg kører på genbrugsstationen’ fortsætter Allan Caseus.
Og det behøver hverken være svært eller omstændigt at tænke hverdagen mere bæredygtig. Ofte er der masser at tage fat på lige foran næsen. Det har i ostekælderen bl.a. betydet, at kasseapparatet nu er blevet programmeret, så der ikke automatisk udskrives en bon. Resultatet er en halvering af forbruget af bonruller om året. Uden tvivl noget der glæder den sparsommelige mor Inge, når hun som medhjælp i butikken taster salg ind på kasseapparatet.
Ingen hellige øko’er
Da Allan stillede sig bag ostedisken for 25 år siden, var der ingen økologiske – eller for den sags skyld biodynamiske - produkter at finde på hylderne. Meget er ændret siden. I dag er næsten alle Thieses store oste økologiske, og en lang række af Arla Unikas signaturoste bærer udover en blåstempling fra kokkeverdenen også det velkendte røde, økomærke.
’Jeg vil tro, at omkring 15% af vores oste og delikatesser er økologiske eller biodynamiske – og i det omfang jeg kan finde lokale eller danske producenter, så er det naturligvis dem, jeg sætter på hylden. Men jeg vil også gerne indrømme, at det først og frem-

LE GRAND CASEUS

Roskilde « Allan med mor Inge, datteren Sabrina og sidste skud på stammen, barnebarnet Vincent.
mest handler om smagen. Hvis der findes et ikkeøkologisk alternativ, som smager bedre, så vælger jeg det. Og omvendt! Sidder smagen lige i øjet, og er produktet samtidig økologisk, så vinder det hele vejen rundt’ fortæller Allan Caseus.
Senest har Allan besluttet sig for at ruske op i roskildensernes madvaner ved at introducere et bæredygtigt alternativ til kød. På hylderne i Caseus kan du nu finde spiselige snegle fra Ditte og Carstens sneglefarm i Roskilde - naturel, røget eller med smag af chili og anis.
’Selvom sneglefarmen endnu ikke er certificeret økologisk, så får sneglene økologisk foder. Samtidig er de rige på protein og antioxidanter, har et lavt fedtindhold og er langt mere klimavenlige end traditionel kødproduktion. Det synes jeg er godt tænkt – og så giver det altid anledning til smil, når kunderne og jeg tager en snak om snegl til aftensmad’ griner Allan.
Ost på hjul
I de vestjyske kalkgruber i Hjerm lagrer lige nu Allans seneste skud på stammen – med BZ’er flagermus og Vesterhavet som nærmeste nabo. Det er naturligvis ostehandlerens helt egen Tour-de-France ost, ’Le Grand Caseus’, der er blevet til i et samarbejde med Thiese Mejeri. Økologisk, naturligvis!
På grund af udsættelsen af tour-starten har osten fået lov til at ligge på hjul endnu et år. Men det bliver den bestemt ikke dårligere af.
’Til marts næste år tæller Roskilde ned til tour-starten med en kæmpe 100 dages fest. Der bliver masser af musik i gaden, og selvfølgelig skærer vi hul på ’Le Grand Caseus’ og deler smagsprøver ud. Det glæder jeg mig helt vildt til’ afslutter Allan Caseus.
Foreløbigt er der lagt 1 ton økologisk cykel-ost til at lagre, og fra 2022 er den klar til at indtage køledisken. Og så kan man jo passende bære den hjem i et af Allans nye, genanvendelige indkøbsnet. Dem er der selvfølgelig evighedsgaranti på, så du kan hente et nyt, når det gamle er slidt op. Helt i mor Inge-stil.