7 minute read

KLIMASIKRING OVER OG UNDER JORDEN

Klimaforandringerne er blevet mærkbare. De regnfulde dage er blevet flere, julen mere grøn end hvid, og voldsomme vejrfænomener rammer os oftere end hidtil. I Roskilde mærkede man det - helt tæt på - i 2013, da stormen Bodil tvang over 200 familier ud af deres oversvømmede hjem i Jyllinge Nordmark. Og desværre er det forandrede klima en virkelighed, vi alle må forholde os til. Selvom vi har muligheden for at påvirke retningen, så har det ændrede klima og øgede nedbørsmængder medført udfordringer, som stiller nye krav til klimasikring – og ikke mindst til dem, der skal levere løsningerne.

Af Mette Holmgren

Advertisement

Solid tværfaglig rådgivning

Det giver ikke længere mening at tale om fremtidens klimaudfordringer. Klimaforandringerne mærkes allerede nu, og såvel offentlige bygherrer, som virksomheder, efterlyser effektive løsninger, der kan afhjælpe de problemer, som skybrud og øgede nedbørsmængder medfører. Derfor har man hos Anlægsgartner Gottlieb A/S valgt at efteruddanne en række medarbejdere til regnvandskonsulenter på Teknologisk Institut. Anlægsvirksomheden vil nemlig være blandt branchens førende, når det kommer til den grønne omstilling, og det kræver fagligt kvalificerede medarbejdere at give den rigtige rådgivning. ’Vores regnvandskonsulenter er uddannet i alle aspekter omkring klimasikring – fra lovgivning og forundersøgelser til design af regnvandsløsninger og den efterfølgende drift og vedligeholdelse. Det giver os mulighed for at vejlede om klimasikring 360 grader rundt, hvilket sikrer langtidsholdbare løsninger for kunden’ fortæller salgs- og driftsdirektør i Anlægsgartner Gottlieb, Kim Jan Mundberg.

Hos Anlægsgartner Gottlieb har man gennem årene opbygget et stærkt in-house team af kolleger, der dækker alle de fagkompetencer, man kan få brug for på en klimasikringsopgave. I dag tæller virksomheden 135 ansatte, der bl.a. dækker faguddannede

anlægsgartnere, jordbrugsteknologer, ingeniører, landmålere, rørlæggere, entreprenørmekanikere og kloakmestre m.fl.

’Det er en stor styrke for kunden, og for os i det daglige, at vi har alle fagkompetencer in-house. Grøn omstilling er ofte kompleks, og der er sjældent én rigtig løsning. Derfor er vi meget afhængige af den tværfaglige sparring, vi kan trække på, forud og under et projekt’ fortsætter Kim Jan Mundberg.

Plads til liv og aktivitet

Man siger, der ikke er noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget. Og sådan er det også med klimasikring. For ofte giver arbejdet med klimasikring samtidig mulighed for at gentænke et områdes rekreative anvendelsesmuligheder.

’Hvad enten der er tale om anlægning af en ny plads eller renovering af en skolegård, så giver det god mening at se på, om de klimasikringsløsninger, vi anvender, kan indtænkes i et re-design af arealet. En boldbane kan bruges til forsinkelse af regnvand. Forskellige belægningstyper kan inspirere til leg, ligesom sammensætningen og brugen af planter kan skabe nye rumlige dimensioner – udover den praktiske rolle de spiller, når regnvandet skal forsinkes eller nedsives’ fortæller Kim Jan Mundberg.

"Musiconstien er et rigtig godt eksempel på, hvordan man kan skabe et nyt byrum med plads til masser af aktiviteter og liv samtidig med, at vi udfører klimasikring."

KIM JAN MUNDBERG

I Roskilde er kombinationen af klimasikring og rekreative områder udmundet i en spændende løsning på Musicon-området, hvor Rabalderparken både fungerer som regnvandsafledning og -opsamling, og samtidig er et dagligt paradis for skatere og rulleskøjteentusiaster. Senest er Musiconstien fra Roskilde Station til Roskildes nye bydel i syd føjet til – et projekt, som Anlægsgartner Gottlieb har været entreprisepartner på.

’I det daglige er det nok de færreste, der vil skænke vores arbejde en tanke, for her lægger man først og fremmest mærke til pump track banerne og ikke mindst det bevægelsesstyrede, farvede LED-lys om aftenen’ fortsætter Kim Jan Mundberg.

Klimasikring under jorden

En stor del af den grønne omstilling foregår under jorden. For når regnvandet skal afledes, kræver det et velfungerende kloaknet, og her er der penge at spare ved at renovere fremfor at skifte til nyt.

’Det kan være meget omfattende og dyrt, hvis vi skal udskifte gamle kloakrør. Dels er det til gene for de omkringboende, når vi graver et større område op, og dels er det dyrt at re-etablere bærelag og belægning efterfølgende. Derfor har vi specialiseret os i de såkaldte No-Dig-løsninger, hvor vi, ved hjælp af TV-inspektion og efterfølgende strømpeforing, går ned og renoverer de dele af kloakeringen, som trænger’ fortæller Kim Jan Mundberg.

Netop strømpeforing er et mønstereksempel på, hvordan udviklingen hele tiden bevæger sig i en grønnere og mere økonomisk retning. For her har innovation nu gjort det billigere at vælge bæredygtigt end konventionelt – noget man særligt i kommunerne har fået øjnene op for, hvor man i stigende grad vælger at renovere fremfor at udskifte til nyt.

’Vi har over de seneste år, internt i virksomheden, brugt mange kræfter på at forstå de nye løsninger på markedet, og hvordan vi bedst bruger dem i praksis. Det har stor betydning, hvilke materialer vi bruger i opgaveløsningen, ligesom vi hele tiden arbejder på at øge effektiviteten og dygtiggøre medarbejderne’ fortsætter Kim Jan Mundberg.

Fuld materialeudnyttelse

For Anlægsgartner Gottlieb har genanvendelsen af byggematerialer været et prioriteret indsatsområde de seneste år. Ofte kan materialer genbruges direkte, andre gange skal de bearbejdes let f.eks. knuses, og i andre tilfælde bliver de sendt til deponi, som sørger for den fornødne oprensning.

Den bæredygtige indstilling til materialeudnyttelse er ikke kommet af sig selv – hverken internt eller blandt kunderne. For generelt har der været udbredt skepsis til genanvendte materialers kvalitet og bæreevne.

’De sidste 5-6 års erfaring med anvendelse af genbrugsmaterialer har bevist, at de på mange parametre er fuldt på linje med ikke-genanvendte. Men genbrugsmaterialer kommer ikke med sigteanalyser og samme grad af dokumentation som nye materialer, og det kan godt gøre kunderne usikre’ fortæller Kim Jan Mundberg.

Efterspørgslen på genanvendte byggematerialer er stigende, og generelt oplever Anlægsgartner Gottlieb en øget vilje til mere genbrug – også selvom det betyder, at der skal slækkes på dokumentationskravet. Men det kræver en mentalitetsændring hos både kunder og egne medarbejdere at nå dertil.

’Bæredygtighed, grønne løsninger og genbrug af materialer, som i det her tilfælde, kræver nysgerrighed og åbenhed overfor nye metoder og løsninger. Det er ikke for alle. Derfor har vi også internt hos Anlægsgartner Gottlieb skulle ændre kulturen på det område. Det har erfaringen selvfølgelig været med til at hjælpe på vej, men vi har også lagt vægt på eksempelvis sidemandsoplæring, så vi har nøglepersoner på forskellige områder, der kan bære den nye kultur ind i virksomheden’ afslutter Kim Jan Mundberg.

Eksempler på anlæg udført af Anlægsgartner Gottlieb.

Skal du rustes mod klimaændringer, så kan Anlægsgartner Gottlieb bl.a. hjælpe med:

Skybrudssikring Klimatilpasning og LAR løsninger Strømpeforing og punktrenovering Omfangsdræn Brøndrenovering Regn- og spildevandskloakering Fugtsikring af kælder TV-inspektion Byggemodninger

Gottlieb har bl.a. udført kloak- og jordarbejde samt belægning og afvandingsanlæg på Teknisk Skole, Musicon.

GÅ I TEATRET I DIN EGEN BY!

Professionelt teater i Roskilde, der underholder, berører, provokerer og oplyser. Roskilde Teater er en frivillig forening, der arrangerer teater for voksne, for familier og for børn og unge. Du kan i sæson 2021/22 opleve 40 forskellige forestillinger, heriblandt følgende:

Julegaveidé - glæd en du holder af, med et gavekort til Roskilde Teater

DE UROLIGE // DET KONGELIGE TEATER

LØRDAG 22. JANUAR KL. 17.00, LYNGHØJ TEATERSAL

Oplev Linn Ullmanns internationale succesroman – nu som teater med tre af dansk teaters stærke skuespillerinder.

OH, HAPPY DAY // FOLKETEATRET

FREDAG 4. FEBRUAR KL. 19.30, LYNGHØJ TEATERSAL

En kor-komedie om kærlighed. Teaterversion af lmen ”Oh Happy Day” fra 2004. Ved opførelsen i Roskilde medvirker Roskilde Gospel Singers.

TURIST – EN FERIE DU GERNE VIL HJEM FRA! // DON GNU

TORSDAG 17. MARTS KL. 19.30, LABORATORIET

Actionfyldt fysisk komedie om livet som turist og om hvordan mødet med andre, kan få både de bedste og de værste sider frem i os.

CANDLE IN THE WIND // MUSICAL DANMARK

TORSDAG 24. MARTS KL. 19.30, LYNGHØJ TEATERSAL

En brændende hyldest til 70’erne. Teaterkoncert med uimodståelige numre af bl.a. Bee Gees, ABBA, Queen, Electric Light Orchestra, David Bowie og Elton John.

ROSKILDE TEATER

TRIBE // NEXT ZONE

TIRSDAG 19. APRIL 19.30, LYNGHØJ TEATERSAL

En danseforestilling med syv internationale performere, frit inspireret af Nijinskys koreogra og Stravinskys musik til balletten ”Le Sacre Du Printemps”.

Og for børn og unge: DEN STORE BOG OM AT BLIVE VÆK

// TEATERGRUPPEN BATIDA

LØRDAG 5. MARTS KL. 10.00, LABORATORIET ALDER: 5 - 9 ÅR

Hvis nogen andre, f.eks. ens søster bliver væk, er det helt forfærdeligt. Hvis man så også selv bliver væk, er det endnu værre. Eller måske endnu mere eventyrligt!

This article is from: