Det har vi fokus på

Grønlandske børn og unge fortjener de bedst mulige vilkår for et godt liv både i Grønland og i Danmark. Vi arbejder blandt andet for at beskytte børnenes rettigheder, ikke mindst i de allermest sårbare situationer i et barns liv. For eksempel når et barn bliver en del af en socialsag i kommunen. I Danmark har vi gennem længere tid peget på, at mere viden om grønlandske forhold og grønlandsk kultur ude i kommunerne vil styrke sagsbehandlingen i sager, der vedrører grønlandske familier.

Børn og unges sprog- og kulturbaggrund skal beskyttes i forbindelse med anbringelser

Når beslutningen om at anbringe et barn er taget, er det vigtigt, at der tages højde for sprog, etnicitet og kulturel baggrund i den nye plejefamilie eller institution. Desværre oplever vi ofte, at det ikke sker i tilstrækkelig grad. Alt for mange børn afskæres i forbindelse med deres anbringelse fra deres grønlandske ophav. De mister en stor del af deres kulturelle identitet, og flere glemmer deres grønlandske sprog.

Det gør vi

• Vi tilbyder anbragte grønlandske børn og unge et netværk i indsatsen Sisi. Her mødes de i et trygt og positivt fællesskab. For flere er Sisi det eneste fællesskab, de har med andre børn og unge med grønlandsk baggrund efter deres anbringelse.

• I alle de netværk og fællesskaber, vi tilbyder, er grønlandsk kultur en fællesnævner. At være sammen med andre med samme kulturbaggrund giver børnene og de unge en følelse af at høre til og passe ind.

• Vi deltager aktivt i den offentlige og politiske debat, hvor vi stiller vores viden og erfaringer til rådighed for at sikre bedre vilkår for anbragte børn og unge.

Der er brug for information og viden i kommunerne

Når et grønlandsk barn i Danmark bliver en del af en socialsag i kommunen, oplever vi desværre ofte, at kultur- og sprogforskelle bliver en barriere for et godt sagsforløb. Der opstår meget nemt misforståelser, der i værste fald kan betyde, at familien og barnet ikke får den rigtige hjælp.

Det gør vi

• Vi tilbyder viden om kultur- og sprogforskelle til fagpersoner, der møder grønlandske familier i deres arbejde.

• Vi formidler viden til danske kommuner og andre myndigheder – ikke kun møntet på anbringelsessager, men også på at styrke det forebyggende arbejde blandt grønlandske familier i udsatte positioner.

• Vi bisidder grønlandske familier ved møder med myndighederne og fungerer som kulturelle og sproglige oversættere.

Ifølge artikel 30 i FNs børnekonvention skal børn og unges sprog- og kulturbaggrund beskyttes i forbindelse med anbringelser. En anbringelse må derfor aldrig betyde, at børnene og de unge afskæres fra deres grønlandske ophav.

Det arbejder vi på i 2023

Den danske regering har afsat 7,8 mio. kr. til at styrke sagsbehandlingen og samarbejdet i børnesager med grønlandske familier. De 4,4 mio. kr. er afsat til et rådgivende team, som Grønlandske Børn skal stå for at etablere.

Den kommende indsats vil bestå af to spor. Et rådgivningsteam af grønlandske eller grønlandskyndige fagpersoner, der kan rådgive sagsbehandlere i de konkrete børnesager og en oplysningsindsats, som skal klæde fagpersoner i kommunerne på i de konkrete sager, men også i det forebyggende arbejde blandt udsatte grønlandske familier. •

Børne-familievejlederne Grønlandske børn arbejder for at støtte og vejlede børn og forældre, ikke mindst som bisiddere i den særligt sårbare situation, det er, når en familie bliver en del af en socialsag i kommunen. Med det dybe kendskab til familien, er børne-familievejlederne bekendt med de udfordringer, men også de ressourcer, der er i familien. De har mulighed for at forebygge sproglige og kulturelle misforståelser, og de bidrager til at skabe tryghed i en situation, der i udgangspunktet er meget utryg.

Kathrine Pedersen og Christina Tronholm Edwardsen er børne- familievejledere i Grønlandske Børn, hhv. i Vejle og København. Christina fortæller: ”Når en mor eller far bliver indkaldt til et møde i kommunen, er det ofte forbundet med stor utryghed og angst. Angst for at børnene skal anbringes udenfor hjemmet. Det er den grundfølelse, forældrene sidder med”.

Angsten kender Kathrine også fra de forældre, hun bisidder. ”Det kan godt være så dominerende en følelse at den kommer til at stå i vejen for den dialog, der jo i udgangspunktet er meningen, der skal være. Oveni kommer så, at mange har et sparsomt dansk og kan have svært ved at forstå alt, hvad der bliver sagt til sådan et møde.

Det går for stærkt

Af samme grund starter Kathrine altid med at bede om, at alle taler langsomt og tager sig tid til at formidle klart og tydeligt. ”Det går simpelthen for stærkt, og situationen er for overvæl-