blikket

Der var engang, hvor Laila var så langt nede, at hun ikke kunne hjælpe sig selv. Og slet ikke andre. Alt var mørkt. Mange års seksuelle overgreb i barndommen havde sat dybe spor i Laila, og det var under en indlæggelse på psykiatrisk hospital, at hun besluttede, at hun ville finde helt nye veje i sit liv. I dag bruger hun sin egen historie til at nedbryde tabuet og udbrede budskabet om de ødelæggende konsekvenser af seksuelt misbrug.

”Når nogen trænger til hjælp, så lukker vi vores ører, slår blikket ned og lader som om, vi hverken hører eller ser noget”, Laila Andrés siger det som om, det er det naturligste i verden, og måske er det også det, for hvis man selv har problemer og ikke er i stand til at hjælpe sig selv, hvordan skal man så rumme andres problemer?

Nedslåede blikke

At Laila bærer på en smerte og en historie om årelange overgreb er kendt af mange, for Laila er et kendt ansigt, ikke mindst i Ilulissat, hvor Laila er vokset op og i dag bor sammen med sin kone og deres to små piger. Laila underviser og afholder workshops for fagpersoner og familier - og til børn og unge, der har været udsat for seksuelle overgreb.

”Jeg ved, at jeg i kraft af min blotte tilstedeværelse kan vække minder frem hos folk, der selv bærer på en overgrebshistorie. Jeg kender de nedslående blikke, når jeg færdes i Ilulissat. Jeg bliver et billede på deres smerte. Det er hårdt”, siger Laila, som i december 2022 skrev den meget personlige bog, ’Bag smilet’ for at bryde tavsheden og stille sig i front for en forandring, hun kalder bidende nødvendig. ”Vi bliver nødt til at kunne snakke om det. Det andet er for hårdt og bidrager kun til, at problemet vokser. Børnene skal vide, at det er forkert og strafbart og krænker deres rettigheder. Og det ved de kun, hvis vi siger tingene højt.”

Brud med en tavshedskultur

Laila Andrés er ikke den eneste, der siger tingene højt. ’Killiliisa

Udover at afholde workshops og undervise om overgrebenes konsekvenser, er Laila Andrés najorti hos Grønlandske Børn. Najorti er et korps af børnebisiddere, der sikrer børn i Grønland inddragelse i mødet med myndighederne. At være najorti er en måde at gøre en forskel for et barn. Najorti betyder en, der holder dig i hånden og står dig bi. Læs mere på fgb.dk/najorti

– Lad os sætte grænser’ er Naalakkersuisuts strategi mod seksuelle overgreb 2018-2022. Her tager et korps af rollemodeller ud og holder oplæg for borgere og fagpersoner, og ifølge Laila er det den helt rigtig strategi. Den virker, mener Laila.

”Jeg tror på, at de børn og unge der vokser op i dag, har et helt andet mod til at sige ting højt. Det er et brud med en tavshedskultur, der har hersket i Grønland i generationer, men børnene og de unge vil noget andet. Det kan jeg mærke, når jeg er ude på skolerne”, fortæller Laila.

Voksne skal tage de svære snakke

Men det er ikke nok, at børnene gerne vil snakke og dele det, der er svært og gør ondt. Der skal være nogle voksne i den anden ende til at tage de svære samtaler. Og der har de voksne meget at lære, mener Laila, som i dag bestræber sig på at være den voksne, som hun selv manglede som barn. En der løfter blikket i stedet for at slå det ned, når et barn eller en ung trænger til et kærligt og imødekommende menneske.

Det er et af Lailas allervigtigste budskaber: ”Vi kan alle sammen være noget for et barn og måske være den vigtige voksen, der gør det nemmere for barnet at stole på andre”. Selv sender hun mange kærlige tanker til sygeplejersken Gerda, som passede på Laila, da hun var 12 år og var indlagt med smerter i maven. Smerter som lægerne senere konkluderede var psykisk betinget. ”Det er svært at sige præcis, hvorfor hun efterlod så stort og kærligt et aftryk. Hun fik mig bare til at føle mig tryg, og den følelse kan jeg heldigvis stadig finde frem i mig selv”. •

I Grønland har 20 procent af den generation, der er født i 1995, været udsat for seksuelle overgreb i opvæksten (befolkningsundersøgelsen i Grønland 2018). I 2021 var der ca. 250 anmeldelser om overgreb mod børn. 80% af sagerne hos politiet bliver henlagt pga. manglende beviser.

Vi er alle sammen blevet inspireret og beriget af de idéer og aktiviteter, de frivillige kom med. Nogle gange skal der noget til udefra til at skabe forandringer og få os til at tænke over, hvad vi kan gøre bedre og anderledes for vores børn og unge.

Miki Willumsen lokal koordinator, fritidsleder og forebyggelseskoordinator i Kangaamiut.

Hvert år afholder Grønlandske Børn sommercamps i forskellige byer og bygder i Grønland. I et samarbejde mellem Grønlandske Børn, lokale koordinatorer og frivillige fra hele verden skaber vi udviklende aktiviteter og gode oplevelser for børn og unge.

I 2022 gik turen til Qaanaaq i nord og Kangaamiut, der ligger smukt placeret ved udmundingen af Kangerlussuaq og Evighedsfjordene.