2 minute read

Der er brug for Nuan

Grønlandske Børns indsats for grønlandske børn og deres familier har eksisteret i 10 år. Dengang hed indsatsen Et Bedre Liv i Danmark. For nyligt skiftede indsatsen navn til Nuan, som betyder glæde. Udover at det er et navn, som passer bedre til den grønlandsk-danske virkelighed, vi arbejder i, er det også en markering af, at indsatsen over tid har udviklet sig.

Der er brug for Nuan. Desværre, kunne man fristes til at sige. Heldigvis klarer mange grønlandske familier sig rigtigt godt i Danmark, men grønlændere i Danmark har statistisk set markant øget risiko for et liv præget af arbejdsløshed, lav indkomst og misbrug end den øvrige befolkning. Dertil kommer, at grønlandske familier i Danmark er en overset gruppe. Grønlandske borgere er danske statsborgere og betragtes ikke almindeligvis som en etnisk minoritet i Danmark. Det betyder, at de i flere sammenhænge går under radaren i forhold til eventuelle støttebehov, de kan have både af social, sproglig og kulturel karakter.

Advertisement

Det var baggrunden for indsatsen dengang for 10 år siden, da Et Bedre liv i Danmark blev til. Det er stadig forhold, der gælder i dag, og de sociale udfordringer er heller ikke blevet markant mindre; der kommer stadig grønlandske familier til Danmark, der har brug for støtte til at finde fodfæste i Danmark.

Hele vejen rundt om familien

I Nuan tilbyder fagprofessionelle og frivillige støtte hele vejen rundt om familiens liv med fokus på børnene. Nuan består af udviklende fællesskaber for børnene og de unge, familiecaféer, julefester og sommerlejre. Forældre har mulighed for at få vejledning i forældreskab, gøre brug af bisidning i møder med myndigheder og skole og deltage i familiedage, hvor der opbygges stærke netværk.

I 2022 valgte 279 børn og unge og 195 forældre at gøre brug af Nuan.

Nuan eksisterer som tilbud i Aalborg, Aarhus, Esbjerg, Vejle og København og er støttet af Socialstyrelsen og Social- og Ældreministeriet.

For 10 år siden var vi optagede af at skabe tilbud til børnene. Weekendture og børneaktiviteter skulle give børnene et helle, gode oplevelser og gode kammerater. ”Det er vi heldigvis stadig optagede af”, fortæller generalsekretær i Grønlandske Børn Puk Draiby og fortsætter: ”Men i dag har vi et større fokus på forældrene og har udviklet indsatsen til i endnu højere grad at komme hele vejen rundt om familien. Vi støtter og rådgiver forældre i livet med børn og teenagere, bygger bro til kommunale tilbud, og vi støtter forældre i mødet med myndigheder og skole. Alt sammen ud fra den overbevisning, at et godt børneliv bygger på forældre, der har et overskud til at yde den omsorg, børnene har brug for”.

På børnenes og familiernes præmisser

Noget, der også er anderledes i dag er, at skellene mellem aktiviteterne er nedbrudt. Puk Draiby forklarer: ”Vi har eksempelvis ikke længere en adskilt mødregruppe-indsats, som udelukkende retter sig imod mødre og deres mindste børn. Men hvis vores børne-og familievejledere ser, at der er et behov for at sætte en særlig aktivitet i gang, fx for mødre med helt små børn eller for en drengegruppe, der mangler et sted, de kan spille fodbold, så er det, vi gør. Man kan sige, at indsatsen i endnu højere grad er på børnenes og familiernes præmisser”, slutter Puk Draiby. •

Naja Bernhardtsen er mor til fire børn i alderen 1-14 år, læser til SOSU-assistent og har været en del af Grønlandske Børn siden 2015. Naja er vokset op i Grønland, men har boet fast i Danmark siden 2007.

”At være en del af noget, hvor det er de grønlandske normer, der gælder, - det er vigtigt for både mine børn og mig”, siger Naja, der både ses med andre grønlandske mødre i Grønlandske Børns mødregruppe, til familiecaféerne og på weekendture med andre grønlandske familier. En af de ting, der betyder meget for Naja, er den støtte, hun får fra Christina, der er børne- familievejleder i Grønlandske Børn.

”Christina går med mig til møder både på kommunen og på skolen. Som grønlænder føler jeg mig udsat og under mistanke for ikke at gøre det godt nok som mor. Jeg oplever, at jeg får en meget bedre behandling, når Christina er med. Den støtte gør det nemmere for mig at være i situationer, som er sårbare”, fortæller Naja.

This article is from: