Dagen efter blev liget af Viggo W.P. Jensen slæbt ud af den lille celle. Hans krop var skrumpet ind til halv størrelse. Huden sad tæt og rynket omkring knoglerne, som om al indmad var suget ud af kroppen. Øjnene var sunket tilbage i kraniet, og munden stod åben i et lydløst skrig. Øjenbryn og overskæg var forsvundet, og alt, hvad der var tilbage af den rødbrune hårpragt, var nogle spredte totter af hvidt hår på en farveløs hovedbund. Vagtlægen skrev i sine journaler: “Dødsårsag: Alderdom. Hvad der har forårsaget denne fremskyndede aldring, vides ikke. Dette tilfælde er enkeltstående.”
Men det havde lægen absolut ikke ret i.
5