nens slædehold 2, J. P. Koch, udlagte besked kan fortolkes både som udtryk for, at Mylius-Erichsen har været på stedet og tog beretningen med sig, og som et resultat af, at dokumentet kan være forsvundet på anden vis. Depotet havde inden 1910 tydeligt været forstyrret af dyr. Gennemgangen af depotets faktiske indhold dels i 1907 og dels i 1910 synes dog at pege på, at slædehold 1 ikke nåede ud til dette depot, men at man på et tidligere tidspunkt må have besluttet sig for at ændre på rejseplanerne og have valgt en anden rejserute end den oprindelige med Koch aftalte.2 Begrundelsen for at ændre rejseplan er nærliggende. Ligesom der ofte er åbent vand ved Mallemukfjeldet hele sommeren, så har vi på Mylius-Erichsens Mindeekspeditioner både i 1988, 1989, 1991 og ikke mindst i 2001 og 2005 observeret rigtig meget åbent vand ved Nakkehoved. Det kan også have været tilfældet i 1907 og medført en ny beslutning om hjemrejserute.
Varden i Ulvebakkerne og på Sommerpladsen Ejnar Mikkelsen og Iver Iversen når Danmarks-Fjord som de første efter slædehold 1 og 2. De kommer ned fra indlandsisen i bunden af fjorden og rejser hele fjordens længde til Kap Rigsdagen i nord. Knud Rasmussen ankommer i 1912 sammen med Peter Freuchen, Inukitsoq og Uvdloriaq over indlandsisen fra vest og går ned i Zig-zagdalen, så han kommer ud i Danmarks-Fjord ved Ulvebakkerne, men Mikkelsen kom først – godt to år før Knud Rasmussen. Han kommer til varden i Ulvebakkerne den 22. maj, 1910. I varden finder han det sidste kendte skriftlige udsagn fra Mylius-Erichsens hånd – vardeberetningen fra Ulvebakkerne dateret 272
GRØNLAND NR. 6 · 2006
Varden i Ulvebakkerne med det store stykke flydetræ. Foto: Finn Rasmussen.
12. september, 1907.3 Ejnar Mikkelsen genrejser ikke varden og efterlader heller ingen beretning, så derfor passerer Knud Rasmussen i juni 1912 stedet uden at opdage den ødelagte varde. På Mylius-Erichsens Mindeekspedition fandt vi den i 1991. Vi genrejste varden i 1993 og nedlagde en plastarmeret kopi af den oprindelige vardeberetning. Ved varden lå stadig det store stykke flydetræ,4 der fik Mikkelsen til at ræsonnere, at slædehold 1 måtte have haft træ nok til at fyre med: »... men de maa have haft plenty Drivtømmer siden de i saa Fald har ladet et saa stort Stykke ligge.«5 Der lå endvidere et kranium af en moskusokse, hvoraf det tydeligt fremgik, at resten af kroppen var fjernet sikkert med henblik på transport ud af området. MyliusErichsen skriver i sin vardeberetning, at de havde skudt 8 okser på Sjællandssletten, og denne var tydeligt en af dem. Når vi ellers finder skeletter af okser, så finder vi normalt kraniet sammen med resten af benraden. Varden røbede sig ved, at en hel masse store flade sten lå spredt inden for et me-