JOSEPHINE SCHNOHR
Så der er grobund for at tage livtag med grønlændernes udbredte sorg og ikke mindst skaffe professionel hjælp til de mange med komplicerede sorgreaktioner. Her skal relevante fagfolk og aktører efteruddannes: nogle til at kunne spotte og identificere de alvorlige tilfælde, og andre til at yde enten sorgstøtte eller decideret sorgterapi. En sådan sorgterapi kan udvikles i en mere helhedsorienteret retning til gavn for dobbeltbelastede borgere, hvor en del af sorgen bunder i traumatiske oplevelser tilbage i barndommen. Konkret foreslår rapporten i første fase oprettelse af en lokalt forankret specialistenhed på sorgområdet med fokus på børn og unge evt. placeret i Socialstyrelsens hus. En udvidelse af den dansk forankrede Sorglinjen til Grønland vil også hurtigt kunne sættes i værk og give børn og unge et specifikt sted at henvende sig med tanker om sorg. I den anden fase skal myndigheder og aktører udvide fokus til efterladte til selvmord på tværs af alder med lokal rådgivning og anden kommunalt forankret indsats på området. I tredje fase skal der udvikles og implementeres faglige og kliniske retningslinjer på tværs af alle sektorer for at sikre opsporing, forebyggelse og behandling af kompliceret sorg. Med rapporten er det første, målrettede skridt taget i retning af at få problemerne med tab og sorg ud af skyggen og ind på den politiske dagsorden i Grønland og på sigt hjælpe den lille befolkning med at håndtere dette alvorlige problem.
Referencer Mogensen, R.J., Engelbrekt, P., At forstå sorg - Teoretiske og praktiske perspektiver. 2013: Samfundslitteratur. Guldin, M., Tab og sorg. Vol. 1.udgave 2.oplag. 2014: Hans Reitzels forlag.
Kilde: ”Sorg i Grønland. En undersøgelse af sorg og kortlægning af sorgaktører og tilbud”. Forfattere: Tina Graven Østergaard (DNS), Birgitte Grube (DNS) og Christina Lytken Larsen (SDU). Udgivet af Det Nationale Sorgcenter (DNS). Rapporten oversættes til grønlandsk.
Tidsskriftet Grønland 4/2019 241