NAJA BLYTMANN TRONDHJEM
beskriver kun om et verbum fremstilles med eller uden objekt (Zola Christensen & Christensen, 2009: 118). Valens opdeles i syntaktisk valens og semantisk valens. I syntaktisk valens ser man på, hvilke led et verbum knytter til sig for at danne en fuldendt sætning, og disse er subjekt, direkte objekt, indirekte objekt eller adverbielle led. De grønlandske verber har en bøjning, der er enten er intransitivt eller transitivt, hvilket betyder at verbet kun knytter et subjekt ved et intransitivt verbum, og et subjekt og et objekt ved et transitivt verbum. Alle andre led får en oblik kasus, som i princippet kan udelades, fordi de ikke er bundet af verbalbøjningen, men skal ofte udtrykkes for at sætningen kan få en fuldendt mening. De tilknyttede led illustreres med følgende sætninger: Nuka iserpoq ’Nuka går ind’ er intransitivt, monovalent og knytter et subjekt, hvor subjektet er Nuka i absolutiv kasus2. Nukap arsaq tiguaa ’Nuka tager bolden’ er transitivt, divalent og knytter subjektet Nukap i relativ kasus, og et direkte objekt arsaq i absolutiv kasus. Nukap arsaq Dorthimut tuniuppaa ’Nuka giver bolden til Dorthe’ er transitivt, trivalent og knytter et subjekt, Nukap, i relativ kasus, et direkte objekt, arsaq, i absolutiv kasus, og et indirekte objekt, Dorthemut, i allativ kasus. Det avalente verbum er også intransitivt i grønlandsk, og illustreres med: siallerpoq ’det regner’, hvor der ikke er knyttet et subjekt, men man kan have sila som subjekt. I semantisk valens undersøger man, hvilken betydning et led giver, og leddenes betydninger kaldes for semantiske roller. Her skal det understreges, at ved leddenes betydning forstås, hvordan man identificerer deltagerne i sætningen, og ikke den direkte betydning af substantivet som f.eks. Nuka eller arsaq ’bold’. Hvis verbet er intransitivt og monovalent, kan subjektet være den handlende i verbalhandlingen, og 2 Se Bjørnum (2012) for de forskellige kasusbøjninger, som i dansk svarer til nogle forholdbøjninger. (Se også Janussen 2001)
208 Tidsskriftet Grønland 3/2018
NAJA BLYTMANN TRONDHJEM
denne rolle kaldes for agent som f. eks. Nuka iserpoq ’Nuka går ind’, hvor Nuka er agent. Ved et transitivt og divalent verbum handler agent overfor objektet, som derved kaldes genstand. Dette illustreres med Nukap arsaq tiguaa ’Nuka tager bolden’, hvor agenten Nuka agerer overfor genstanden arsaq. Ved dobbelttransitive og trivalente verber kan de semantiske roller fordeles på følgende måde: Nukap arsaq Dorthimut tuniuppaa ’Nuka giver bolden til Dorthe’, hvor subjektet, Nukap, er agent og direkte objekt, arsaq er genstand og indirekte objekt, Dorthemut er modtager. Der er andre semantiske roller, som vil blive beskrevet i afsnittet om valensændring.
Ændring af valens Ved ændring af valens reduceres eller forøges antallet af verbets tilknyttede led med udgangspunkt i en aktiv sætning, hvor subjektet er agent som ved Nukap arsaq tiguaa ’Nuka tager bolden’, hvor Nukap er agent, og arsaq er genstand. Dvs. at det er et transitivt verbum man tager som udgangspunkt. I grønlandsk ændres valens ved at ændre på transitiviteten af verbet enten ved at verbalstammen tilføjes en intransitiv eller transitiv bøjning, eller ved tilføjelse af et tilhæng, der gør verbet enten intransitivt eller transitivt, hvorved de tilknyttede led ændrer deres kasi og tilpasser deres syntaktiske funktion i forhold til hvilken slags sætning, det er ændret til. Dette betyder, at de tildelte semantiske roller forbliver de samme, men den syntaktiske funktion ændres, hvilket vil sige, at f.eks. det oprindelige subjekt ændres til et objekt eller et adverbialled, eller det oprindelige objekt bliver subjekt. Når man reducerer valens, gøres verbet intransitivt, og når man øger valens, gøres et intransitivt verbum til et transitivt verbum eller et transitivt verbum til dobbelttransitivt verbum. Disse processer foregår ofte flere gange i verbum. Når man reducerer valens af en aktiv sætning, hvor verbet er transitivt, får man to typer sætninger, nemlig en passivsætning
og en antipassiv sætning. Visse typer verber kan tilføjes enten en transitiv eller intransitiv bøjning, som i følgende aktive sætning Nukap neqi nerivaa ’Nuka spiser kødet’, hvor subjektet, Nukap er i relativ og direkte objekt, neqi er i absolutiv. Ved at tilføje samme verbum en intransitiv bøjning, får man sætningen Nuka neqimik nerivoq ’Nuka spiser kød’, hvor subjektet får absolutiv kasus og forbliver agent, og direkte objekt får instrumentalis kasus, neqimik, som også kaldes intransitivt objekt, og er stadig genstand. Denne sætning kaldes antipassiv, fordi subjektet forbliver agent, selvom verbet er gjort intransitivt, hvilket er modsat den passive sætning som Neqi Nukamit nerineqarpoq ’Kødet bliver spist af Nuka’. Ved passivsætningen tilføjes tilhænget –neqar som intransitiverer verbet og flytter om på de tilknyttede led. Det oprindelige direkte objekt, genstanden, neqi, bliver subjekt for verbet, og agenten nedgraderes til et adverbialled Nukamit og er i ablativ kasus. Man kan også forøge valensen ved hjælp af tilhæng, som når den aktive sætning Nukap neqi nerivaa tilføjes et transitiverende tilhæng –tip/-sip ’forårsager’ som i følgende sætning: Anaanap Nuka neqimik nerisippaa ’Mor får Nuka til at spise kød, eller mor mader Nuka med kød’. Ser man på den oprindelige aktive sætning Nukap neqi nerivaa ’Nuka spiser kødet’ er subjektet og agenten, Nuka, og direkte objekt og genstand er neqi. Ved at tilføje –sip (transitivt) får verbet tilknyttet et nyt subjekt, anaanap, i relativ kasus, og den oprindelig subjekt og agent, Nukap, får absolutiv kasus Nuka og bliver direkte objekt for verbet. Den semantiske rolle, det nye subjekt, anaanap, har, kaldes facilitator, fordi anaanap får Nuka til at spise kødet. Det oprindelige direkte objekt, genstand, får instrumentalis kasus, som får navnet sekundært objekt, da det bliver det andet objekt til det dobbelttransitive verbum og har oblik kasus. Alle verber i grønlandsk er som beskrevet foroven enten intransitive eller transi
tive, og ved valensændring gøres et verbum enten transitivt eller intransitivt, hvorved leddenes tilknytning til verbet bliver ændret. Imidlertid har alle verbalstammer en iboende semantisk valens, som ved nærmere undersøgelse viser sig at handle om, at nogle verber altid er intransitive, andre er altid transitive, mens yderligere en gruppe enten kan være intransitive eller transitive. I næste afsnit beskrives disse mønstre.
Verbalstammernes iboende semantiske valens og transitivitet De grønlandske verbalstammer fordeler sig i tre grupper med hensyn til om de kan modtage en intransitiv eller transitiv bøjning direkte på verbalstammen. Disse grupper er 1: de altid intransitive verbalstammer, som kun modtager den intransitive bøjning. Disse verbalstammer skal tilføjes et tilhæng, der gør dem transitive, før de kan modtage en transitiv bøjning. 2: de altid transitive verber kan kun tilføjes en transitiv bøjning og må tilføjes et tilhæng, der gør dem intransitive før de kan modtage en intransitiv bøjning. 3: de enten transitive eller intransitive verbalstammer, der kan modtage enten en transitiv eller intransitiv bøjning. De tre grupper forklares uddybende i følgende afsnit. Altid intransitive verbalstammer omfatter monovalente verbalstammer, dvs. knytter et subjekt, og divalente verbalstammer, dvs. knytter et subjekt og f.eks. en objektsætning, som har et underordnet verbum i ledsagemåde eller participialmåde, svarende til et objekt med infinitiv på dansk. Disse typer verbalstammer tilføjes kun intransitiv bøjning og skal altid tilføjes et transitiverende tilhæng for at få en transitiv bøjning. De monovalente verber knytter kun subjektet til verbet. Der er to slags af denne type, den ene slags er verbalstammer, mens den anden slags har et inkorporeret subjekt som stamme, hvilket vil sige at subjektet bruges som stamme i verbet. Eksempler på altid intransitive verber er: Nuka nakkarpoq Tidsskriftet Grønland 3/2018 209