16 · Del I. Grønland 1951-1953 vi begge var 29 år, havde han 5 børn, mens jeg kun havde et. Johannes havde sejlet med Jutho under krigen. Skibet, der ejedes af Kryolitselskabet, gik under krigen i konvojfart mellem Grønland og USA, en farlig rute, hvor mange skibe blev torpederet af tyske u-både. Når Jutho klarede sig gennem hele krigen, var grunden den, påstås det, at skibet sejlede meget langsomt og derfor altid lå langt bag konvojen, så u-bådsangrebene var slut, når det omsider nåede frem. Efter hjemkomsten mødte jeg ofte Johannes på skibshavnsvejen, men så hørte jeg en dag, at det ved en lægeundersøgelse var konstateret, at han led af fremskreden tuberkulose. Måned for måned svandt han ind og så mere og mere gusten ud, indtil han efter to års sygdom døde kun 31 år gammel. Han efterlod sig kone og fem børn. Det var første gang, jeg stod over for Grønlands værste svøbe, tuberkulosen. Den var udbredt over alt i landet og var årsag til en tredjedel af alle dødsfald. Cirka 10 % af befolkningen var smittet, og tuberkulosedødeligheden var 20 gange større end i Danmark. Meget tyder på, at sygdommen allerede fandtes, da Hans Egede kom til lande, og at den i det følgende århundrede udviklede sig kraftigt.
Endelig kom familien En smuk sommerdag i begyndelsen af juni ankom resten af familien, Rigmor og Mette, der nu var 10 måneder gammel. Fuld af forventning mødte jeg i god tid op i havnen og oplevede den samme forestilling som ved min egen ankomst. Fra Umanak var inde i havneløbet og indtil den lå fortøjet ved anløbsbroen varede det endog dobbelt så lang tid, som da jeg ankom i april. I ventetiden vandrede jeg utålmodigt frem og tilbage på land, og vore grønlandske venner har senere fortalt mig, hvordan de havde moret sig over denne halvskaldede unge dansker, der var alt for nervøs til at stå stille. I tre timer skilte en smal stribe vand os fra den med længsel ventede genforening.
Rigmor Bornemann og datteren Mette.