Martin appelt & mariane hardenberg: tunit og fuglene – ekko fra en anden verden
nok mere sandsynligt, at figurerne har skullet vise et menneske, der har iklædt sig en fugleham og til dels er blevet en fugl. Uanset om man måtte hælde til den ene eller anden tolkning, forekommer det dog, at figurerne er i en tilstand mellem menneske og fugl som siden er forbundet med hinanden. De forskellige figurer på de to stykker forholder sig til hinanden og illustrerer formentlig et fortælleforløb. Dels er det påfaldende, at figurerne ikke i videre omfang overlapper hinanden til trods for det beskedne areal, de er indridset i. Dels er figurerne indenfor hvert stykke sandsynligvis indridset samtidigt, da stilen og indridsningsteknikken stort set er ens figurerne imellem. Hvad enten de indridsede figurer gengiver konkrete hændelsesforløb eller er rent mytiske fortællinger (eller begge dele samtidigt), er det dog ikke sandsynligt, at vi kommer nærmere på at forstå deres indhold. Hvis man antager, at der blandt Tunit har hersket samme kønsrollefordeling, som vi finder i langt de fleste historisk beskrevne Inuit samfund, har syning hørt til kvindernes domæne. Materialet fra Abverdjar antyder således en interessant sammenhæng mellem kvinder og fugle, da stort set alle nåle er lavet af fugleknogle, ligesom de indridsede figurer på nålehusene er fuglelignende figurer eller mennesker i fugleham. Figurerne er som nævnt usædvanlige for Tunitfolkene, men giver mindelser om de historier, der fra langt senere tider (1700 – 1900-tallet) er nedskrevet fra beretninger blandt inuit og forskellige indianske grupper. Det er velkendt, at fuglemotiver med tilhørende varierende symbolske betydninger blandt nogle grupper spillede en væsentlig rolle for opretholdelsen af og forandringer i universet. De mange dekorerede genstande og figurer efterladt af Tunitfolkene kan have spillet en lignende rolle omend med variationer af symbolske betydninger og traditionsopretholdelse igennem tiderne. I Graham Rowleys korte beretning fra Abverdjar (1940) antydes muligheden af, at Tunit kan have
252 Tidsskriftet Grønland 3/2011
haft kontakt til og/eller have været inspireret af sydligere indianske grupper. Indtil videre kan denne mulighed dog ikke belægges med arkæologiske vidnesbyrd, men med afsæt i de indridsede fugle-menneskefigurer vil det være interessant at undersøge denne mulighed i fremtiden. Også Jørgen Meldgaard havde blik for den mulige forbindelse mellem Tunit og indianske grupper, da han skrev sit berømte statement om, at Tunits materielle kultur havde »en duft af skov« (Meldgaard 1962). Tunitfolkenes udskæringer skaber, selv om de er svært tilgængelige, rige muligheder for at komme tættere på forståelsen af deres livssyn.
Litteratur Carpenter, Edmund 1973: Eskimo Realities. Holt, Rinehart & Winston. Darwent, Christyann 2001: High Arctic Palaeoeskimo Fauna: Temporal Changes and Regional Differences. Ph.D.-afhandling fra University of Missouri-Columbia. Jenness, Diamond 1925: A New Eskimo Culture in Hudson Bay. The Geographical Review 15(3). Meldgaard, Jørgen 1957: Dagbog fra Iglulik 1957. I Etnografisk Samlings arkiver. 1962: On the Formative Period of the Dorset Culture. I (red. Campbell, J.M.) Prehistoric Cultural Relations between the Arctic and Temperate Zones of North America. Arctic Institute of North America, Techniocal Papers, no. 11. Rowley, Graham 1940: The Dorset culture of the Eastern Arctic. American Anthropologist, 42. Sutherland, Patricia D. 2001: Shamanism and the iconography of PalaeoEskimo art. I (red. Price, Neil) The Archaeology of Shamanism. Routledge 2001 Tacon, Paul S.C. 1985: An analysis of Dorset Art in relation to prehistoric culture stress. Inuit Studies, 7(1).