reenkeeperen
>> N o 4
2 0 1 1 <<
w w w. g r e e n k e e p e r. d k
Tema:
Spillekvalitet VS. GrĂŚskvalitet
Det gamle trĂŚ Mosebunke Vandplaner og deres betydning Hundehvene ny rapport
Vandingsanlæg Vi besøger ca. 115 baner årligt og sørger for at vandingsanlægget er i orden. Vi er også klar til at hjælpe jer med
• Etablering • Service • Reservedele
Hornbæk Golfklub, green 16
Whole in one
Ét produktsortiment til alle dine behov. Én forhandler til alle dine reservedele og al service. Én konto at holde styr på. Ét nummer at ringe til. Én person du skal tale med. Det er rørende enkelt.
Nellemann Agro AS Egeskovvej 2, 2665 Vallensbæk Strand
Telefon 43 73 64 00 Telefax 43 73 71 62 E-mail info@nellemannagro.dk www.johndeere.dk
Salg og Service vest for Storebælt:
Salg og Service øst for Storebælt:
Ole Mathiesen MaskinCenter A/S Ravnhøjvej 1, 8543 Hornslet Tlf.: 86995541, Fax: 86995547 osm@ommc.dk www.ommc.dk
A/S Havdrup Maskinforretning Salbjergvej 4, 4622 Havdrup Tlf.: 46185544, Fax: 46185043 hm@havdrup-maskinforretning.dk www.havdrup-maskinforretning.dk
B1151N
John Deere har mere end 150 professionelle golf- og græsprodukter at vælge imellem. Vi kan gøre din tilværelse lettere, så du får mere tid til at gøre det, du er bedst til. Det er blot én beslutning – og den vil du aldrig fortryde. Kontakt din John Deere golfforhandler i dag og få mere at vide.
L e d e r >> G r e e n k e e p e r e n
no
4
2 0 1 1 <<
Af Jacques Borggild & Karsten Bjergø
er en fantastisk ting for foreningens medlemmer. Tænke sig, at for ganske få penge kan man deltage i næsten 5 dage med en lang række aktiviteter af såvel faglig- som social og underholdningsmæssig art. Man bor på et godt hotel ved Vesterhavet (undskyld – Jammerbugten – Skagerak), man spiser godt, man møder kolleger fra hele landet, man møder eksperter fra ind- og udland, som holder interessante foredrag og besvarer spørgsmål, DGU er tilstede, vore sponsorer i Guldklubben er med os, arrangerer udstillinger, demonstrationer og foredrag. Vores networking, som er uendelig vigtig i denne branche, som arbejder med levende planter og mennesker og derfor ofte uforudsigelige ting, giver masser af muligheder for at udveksle erfaringer, kort sagt, det er et arrangement, som vi alle skal være meget tilfredse med og taknemmelige for. Vi mener derfor, at det må være på sin plads – i disse spalter – at udtrykke en meget stor tak til de ildsjæle, som >> DGA fylder 50 år i 2013 og allerede nu er vi lægger et kæmpearbejde og mange kræfter i at arrangere i gang med forberedelserne til et forhåbentlig meget DGA-ugen, for tro os – der er rigtig mange detaljer, som skal klappe for at hele arrangementet kan blive til det, spændende jubilæumsarrangement. som vi har oplevet i år. Der er nedsat et kompetent og kreativt festudvalg, Bevares, der er sikkert små ting, som stadig kan ænDGA’s guldsponsorer har sagt JA til at støtte dres og forbedres og vi er sikre på, at DGA’s bestyrelse festarrangementet økonomisk med et meget flot er vidende om dette, men generelt set er DGA-ugen et beløb, og der er allerede nu mangefantastisk arrangement, som fortjener stor ros. og gode ideer på bordet. Og så lige et par ting, som I medlemmer desværre ikke er så gode til, men som på sigt kunne spare foreningen for rigtig mange penge. Det er meget vigtigt, at I sørger for, at vi har de rigtige oplysninger på jer alle i vores database. Navne, adresser, telefonnummer, mobilnummer, e-mail-adresse, fødselsdato. Husk, at I selv er ansvarlige for at redigere jeres data på foreningens hjemmeside www. greenkeeper.dk, når der sker ændringer. Hvis jeres data er i orden kunne vi f.eks ændre foreningens vedtægter en smule således, at vi kunne udsende alt materiale til jer elektronisk og ikke pr. kongelig, dansk brevpost, som faktisk giver DGA betydelige udgifter hvert år. Vi taler her faktisk om årlige udgifter på omkring kr. 20.000 gode danske kroner. Det er ligeledes vigtigt, at I fremsender pasfoto til sekretariatet, således at der kan sættes foto på jeres greenkeeper-kort, som jo er et meget personligt kort, der kun må bruges af kortindehaveren. DGA fylder 50 år i 2013 og allerede nu er vi i gang med forberedelserne til et forhåbentlig meget spændende jubilæumsarrangement. Der er nedsat et kompetent og kreativt festudvalg, DGA’s Guldsponsorer har sagt JA til at støtte festarrangementet økonomisk med et meget flot beløb, og der er allerede nu mange- og gode ideer på bordet. Vi modtager meget gerne idéer og forslag fra vore medlemmer til jubilæumsarrangementet, som vil løbe af stabelen i maj måned 2013 på et centralt sted i Danmark. Kontakt formanden for festudvalget Karsten Bjergø, Odder Golfklub, eller udvalgets sekretær Jacques Borggild på 3177 1335 eller e-mail jacques1@live.dk. 2011 går på hæld, når dette blad er på gaden, har hele landet iklædt sig sin Juleudsmykning, nogle golfbaner har stadig normalt åbent, de fleste holder lukket eller der spilles på vintergreens, husk at det er meget vigtigt at informere jeres medlemmer om vinterreglerne på jeres golfbane. “Greenkeeperens” redaktion ønsker alle vore læsere og deres familier en rigtig GLÆDELIG JUL og et godt og “Grønt” Nytår.
4 <<
Dga-ugen, ug med + & slange
Vi er nogle, som mener, nej vi er uden tvivl mange, at DGA-ugen i sin nuværende form
Skabt af naturen - tilpasset dig
Prodana Seeds A/S · Fåborgvej 248 · DK-5250 Odense SV · Tlf.: 6317 1600 · Fax: 6317 1619 · prodana@prodana.dk · www.prodana.dk Ann. Greenkeeper 181x267 nov. 11.indd 1
17/11/11 13.20
i n d H O L d >> i n f o <<
t e m A s piLLekvALitet
vs .
G ræskvALitet
Læs bl.a. om:
reenkeeperen
>> N o 4
2 0 1 1 <<
g r e e n k e e p e r e n
w w w. g r e e n k e e p e r. d k
Tema:
Spillekvalitet VS. Græskvalitet
NYHED
ks
armoni n til en og Tee. specielt rug på
ner.
etaler sig!
NY FORMULERING
Det gamle træ
tivt iddel kers ding og s indhold smer.
Mosebunke Vandplaner og deres betydning
etaler sig!
2 0 1 1
570 411 91
No 4
2 90 86
Hundehvene ny rapport
Forsiden: Slå et slag omkring Berlin.
Foto: Golf Resort Semlin am See.
Foreningsblad for Danish Greenkeepers Association
Nummer 4 25. årgang Redaktør Karsten Bjergø Redaktionsadresse Frederikshaldparken 41 8300 Odder Redaktion/info-udvalg Karsten Bjergø Jacques Borggild Jacob Arnkvist Søren Nicholson Asbjørn Nyholt Bente Mortensen 6 <<
10 14 16 18 20 26 27 28
Det gamle træ, o fæld det! .................................... Ensartede greens .................................................. Miljørigtig greenklipper......................................... Skybruds-konference ............................................ Eksklusivt trekløver i Berlins have ....................... formandens [ klumme ]......................................... Nye midler mod svampeangreb ............................ Svenningsens har 150 års jubilæum .................... Mosebunke til golfbaner, fodboldbaner og skyggefulde græsarealer i Norden? ................ God aktivitet og store hold på Sandmosen ........... Årets greenkeeper 2011/2012 ............................... Fra grim ælling til smuk svane ............................. Optimering af klipning og god græskvalitet på greens .......................................... Golfbuggy med solceller ....................................... Ny bog om greenkeeping ...................................... De kommende vandplaner og deres betydning for golfbaner.......................... DGA’s Generalforsamling 2011 ............................. Nyt bestyrelsesmedlem ........................................ Potentialet for brug af hundehvene på de nordiske golf greens – rapport fra STERF .. Info til golfspillere om miljøregler ........................ Nyheder fra STERF ................................................ DGA’s nye bestyrelse ............................................. Skønheden på Kelvin Heights ...............................
No 4
32 37 40 42 46 48 49 50 52 53 54 56 58 59 60
2011
Tryk og grafisk layout Zeuner Grafisk as Skovdalsvej 22 8300 Odder Telefon 8746 4010 www.zeuner.dk Annoncesalg DGA’s sekretariat Vibeke Jensen Telefon 7566 2800
Deadline for næste nummer: 2. marts 2012
De bedste materialer til golfbaner
Solum Gruppen er specialister i produktion af dress-, greenopbygnings- og reparationsmateriale af høj kvalitet til golfbaner. Produktet GreenMix anvendes ved anlæg og vedligeholdelse af golfgreens og er produceret
Topdress og vækstlag m.m. GreenMix Green Mix (ph-reguleret) TeestedMix BoldMix Topdres Kvartsand Vækstlag Bunkersand Diverse DressNet Dækbark Maskinløsninger f.eks. Vertikalskæring Verti-drain Topdresning Eftersåning Omlægning Klipning af rough
af rent kvartssand, som følger USGA’s høje krav, og en organisk fraktion som er specielt tilpasset formålet.
ikke indeholder vækstpatogener (komposten udsættes for temperaturer over 70°C i lang tid).
Den organiske fraktion består af madraskompost eller spagnum. Madraskomposten er helt unik eftersom den er ensartet og
GreenMix Ensartet høj kvalitet – uafhængig af årstiden Stabilt produkt – med høj mikrobiel aktivitet Intet ukrudt – ingen plantesygdomme Ingen urenheder – fri for forureninger
Knud Hvid Petersen Direktør Mobil 21 61 30 40
Jan Juellund Driftschef Mobil 21 61 30 49
Karina Galsklint Sekretær Tel. 43 99 50 20
Claus Svenstrup Nielsen Salgskonsulent Mobil 21 61 30 45
Dansk Jordforbedring, Vadsby Stræde 6 , 2640 Hedehusene Tlf. 43 99 50 20, Email: info@solum.com, www.danskjordforbedring.dk
Thomas Petersen Maskinløsninger Mobil 21 61 30 47
B e s t Y r e L s e >> i n f o <<
Bestyrelsen i DGA: Formand: Martin Nilsson Københavns Golfklub Ansvarlig for: DGA-Ugen 2011 samt internationalt samarbejde Mobil: 4128 4905 E-mail: greenkeeper@kgkgolf.dk Næstformand: Jan Ebdrup Hedeland Golfklub Ansvarlig for: Uddannelse Mobil: 2292 6995 E-mail: ebdrup@hedeland-golf.dk Kasserer: Per Sørensen Sydsjællands Golfklub Ansvarlig for: Økonomi, ERFA og Regioner, Gule ærter match, DM for greenkeepere, Lovgivere Mobil: 5124 0771 E-mail: greenkeeper@sgmogenstrup.dk Redaktør: Karsten Bjergø Odder Golfklub Ansvarlig for: Jubilæum 2013, Greenkeeperen samt hjemmesiden, Nationalt samarbejde (GAF, PGA, DGU) Henvendelse via Sekretariatet
Anders Nielsen Jammerbugtens Golfklub Mobil: 6049 6930 E-mail: keeper@ jbgolf.dk Jacob Arnkvist Lyngbygård Golfklub Mobil: 4031 6714 E-mail: jar@lyg.dk Michael Sandberg Odense Golfklub Mobil: 4296 9228 E-mail: michael@sandbergs.dk Suppleanter Antoine Challe Hørsholm Golfklub Mobil: 2033 4335 E-mail: achalle@sol.dk
Kenneth Rungsted Svendborg Golfklub Mobil: 2575 1750 E-mail: greenkeeperne@gmail.com
Sekretariat Danish Greenkeepers Association Kirkedalsvej 6, 8732 Hovedgård Telefon: 7566 2800 Fax: 7566 2602 E-mail: dgf@greenkeeper.dk www.greenkeeper.dk Kontortid Mandag-torsdag: 8.00-16.00 Fredag: 8.00-12.00 DGA’s advokat: Morten Ligaard Mobil: 4031 0189 E-mail: mli@ds-norden.com DGU Konsulenter: Banekonsulent: Allan Brandt Petersen Mobil: 4040 9103 Direkte nr. DGU: 4326 2695 E-mail: abp@dgu.org Banechef: Torben Kastrup Petersen Mobil: 4040 9102 Direkte nr. DGU: 4326 2709 E-mail: tkp@dgu.org
Guldklubbens repræsentant i bestyrelsen: Boye R. Thomsen Svenningsens Telefon: 3246 5451 Mobil: 4030 1212 E-mail: bth@svenningsens.com
r e g i o n s l e D e r e >> i n f o <<
Jylland Vest Jørgen Jensen Struer Golfklub Mobil: 2048 4324 E-mail: jk.jensen@webspeed.dk
Bornholm P.t. ingen Jylland Nord Anders Nielsen Jammerbugtens Golfklub Mobil: 6049 6930
Bent Kristensen Åskov Golfklub Mobil: 2887 9908
Jylland Syd P.t. ingen Jylland Øst Kevin K. Christensen Jelling Golfklub Mobil: 2128 7240 E-mail: tr120@mail.tele.dk
8 <<
Alle henvendelser omkring markvandringer m.v. skal rettes direkte til regionslederen.
Torben Nybro Pedersen Randers Fjord Golfklub Mobil: 4040 8673 E-mail: gretor@ofir.dk
Fyn Thomas Kjær Nielsen Sct. Knuds Golfklub Mobil: 2246 8078 E-mail: mail@sct-knuds.dk
København og Nordsjælland Nicholas Juul Andersen Brøndby Golfklub Mobil: 2068 4242 E-mail: nicholas@brondbygolf.dk Sjælland og Lolland-Falster Jesper Jacobsen Falster Golfklub Mobil: 2859 9613 E-mail: jesper.stubben@gmail.com
Niels Andersen Korsør Golfklub Mobil: 4094 9240
GREENKEEPEREN
>> 4 2 0 1 1
<<
Medlem af - det blå stempel
2 å2råsrs
Kubota M9540
et ionatsr ionsret klam reklamreat
95 hk. 4 cylinderet ”in-line direct injected” diesel motor, drejelig foraksel til 55 gr, baglift kat II med en løftekapacitet på 4100 kg Som standard leveres traktoren med: Deluxe kabine med aircondition, cd-afspiller, front rude visker/vasker, 2 arbejdslys for og bag, 2 dobbeltvirkende hydraulik udtag, hydraulic shuttle gearkasse, 110 ltr. brændstoftank, trailerbrems. Som ekstra udstyr kan bl.a. leveres frontlæsser med jordskovl og pallegafler.
M9540spris Jubilæum 0.0s 00,6 2 . r k a r f cl. mom ex
Kubota M9540 m/ Kubota frontlæsser incl. skovl, frontgitter, joystick m/parallelføring og plænedæk Jubilæumspris kr. 324.900,- excl. moms
Mere for pengene! ere...
r nærm ø h g o g Rin
Kubota L5040 GST
52 hk. diesel motor, Glide Shift Transmission - 24 gear frem / 16 gear bak, baglift med en løftekapacitet på 1750 kg, deluxe kabine med aircondition, 54 ltr. brændstoftank, græshjul, er blot nogle af de ting som er standard på traktoren.
Salgskonsulent Golf Ole Knuth tlf.: +45 40 30 40 00 okn@svenningsens.com
1861-2011
Salgschef Golf DK Boye R. Thomsen tlf.: +45 40 30 12 12 bth@svenningsens.com
ArtikeL
t e m A s piLLekvALitet
vs .
G ræskvALitet
Det gamle træ, o fæld det! Træpleje giver sundhed på greens
I Greenkeeperen fra september bragte vi en notits om, hvordan sundhed på greens nøje hænger sammen med sollys langt hen i efteråret og om, hvor vigtig vinden er for at drive fordampningen fra greens. I denne artikel sætter vi fokus på, hvordan Helsingør Golf Club har sat træpleje på dagsordenen ved at tilknytte en uddannet træplejer
Af Asbjørn Nyholt, hortonom
10 <<
G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
255641_bladet_4_05
12/12/05
16:24
Side 11
>> D e t
Banen i Helsingør ligger på det gamle øvelsesterræn til Kronborg, der fungerede som aktiv fæstning frem til 1923. Det vil sige, at området aldrig har været opdyrket landbrugsland og mange træer bl.a. ege er flere hundrede år gamle. Læ, skygge og tonsvis af blade har i stigende omfang gjort det vanskeligt at holde græs på banen både på fairways og greens. Klubben besluttede derfor at ansætte træplejer Torben Lorentzen Nielsen. til sportsbaner, Torben har arbejdet profesmed skov og træer i teesteder, fair- sionelt 28 år, og har siden 91 drevet ways og greens selvstændig virksomhed som træplejer og træplejekonsulent. Ud over bedre greens, afføder træplejen fleresidegevinster i form af sundere træer, nye træer på fremtidssikrede placeringer, nye træsorter og en mere varieret naturoplevelse på banen.
VÆKSTLAG OG TOPDRESSING
Plan for pleje af træer I dag er der lavet en plan for banen, hvor der er fokus på fremIndividuelle bland. efterDetditkanønske tidens træer. både være de gamlepriser majestæter, men også Konkurrencedygtige nye opkomlinge, som måske Kort leveringstid står lidt klemt i dag. Ved gradvis over år at tynde ud og fælde i omKvalitet uden givelserne, vender de klemte træerkompromis sig til vindpres og lys mm. Det nytter ikke blot at fælde alle naboerne ad en sikker gang. Fælding er ikke Rationel produktion, levering altid den bedste løsning for at få mere lys ned på greens. Ofte kan en kronereduktion, eller en kroneudtynding være en langt bedre løsning. Opstamninger kan i visse situationer også være nok, men topkapning som beskæringsform erhelt bandlyst. Denne gamle eg er en af mange træer, der bliver passet ekstra godt på. En ”Konge” ved hul 7.
BUNKERSAND
Efter USGA
Godt naboskab Den lille klemte bøg i midten skal Optimal kornkurve 0,5 -Det 1,4gode mmnaboskab blive til fremtidens majestæt. Over en er fællesnævneren Ens i alle vejrforholdfor årrække tyndes derspillebetingelser ud og fældes, så mange af de projekbåde stamme og rødder kan vende sig udgifter til er blevet Ingen ekstraordinære ter, der nu til vindpres og øget lys m.v. slibning af greenklipperelavet. God direkte snak nedbryder fordomme og giver nye muligheder. Vi undlader ofte at tage kontakt til naboerne, fordi vi går og bilder os ind, at vi ved hvad naboen mener – og så kan det nok ikke lade sig gøre, for det vil de jo sikkert ikke være med til. Erfaringen fra Helsingør er den stik modsatte. Torben og chefgreenkeeper Søren Aare har kun mødt imødekommenhed og endda ideer til langt mere vidtgående projekter, end de selv havde turdet håbe på. Det gælder f.eks. frilægning af 1 km fredet stendige. Fældninger og beskæringer i Statsskoven over 1,3 km, der har givet et smukt indkig til de gamle bøgestammer. En www.dansand.dk skovsø er blevet genskabt. Søren Aare påpeger: G r e e n k e e p e r e n >> 4
<< A r t i k e l
BUNKEREN ? Problem for nogen – en udfordring for andre …
Bluetime Grafisk Design · 29 70 00 96
OPTIMÉR DIN BANE MED
gamle træ, o fæld det!
Med mere end 25 års erfaring indenfor produktion af rengørings-, affedtnings- og specialprodukter til stort set alle brancher er FR Kemi en yderst erfaren samarbejdspartner. Vi er kendt for god kvalitet, hurtige leverancer og ikke mindst god service.
Rengøringsmidler
Håndrensemidler
Svanemærkede Produkter
Aerosoler
Affedtningsmidler
Papirvarer
Organiske Opløsningsmidler
Diverse Rengøringstilbehør
Bilvask- og Bilplejemidler
Private Label Produktion
Specialprodukter
Shampoo og flydende Håndsæbe
Tåstruphøj 36 4300 Holbæk Tlf. 59 43 55 03
www.fr-kemi.dk
din leverandør
2 0 1 1 <<
til det meste og de fleste >> 11
Greenkeeperen nr. 4 - 2005
11
A r t i k e L >> d e T
Gamle Træ, o fæld deT!
<<
– Hvis ikke vi havde ansat en fagmand som kan tale samme sprog som Skov og Naturstyrelsens folk, havde vi aldrig fået gennemført ovenstående projekter. Et tilsvarende eksempel er bevoksningen ved 5. green, der gav så meget skygge, at greenen stort set gik til af sneskimmel hver vinter. Et møde med kommunens stadsgartner gav mulighed for fældning af ca. 30 stk. 20 m høje selvsåede træer (ask, birk og poppel) og området er nu plantet til med 140 hvid- og rødtjørn. Området vil fremover blive plejet som tjørnelund, hvilketoprindeligt også havde været kommunens plan. Et tredje eksempel er fra 3. green hvor 15 massive graner lukkede af, ind til privat nabo.Efter en god snak hen over plankeværket, blev man enige om at granerne skulle ned og et let skovbryn, bestående af hassel, vildæble, slåen, weichsel, krybende God kontakt til skov og naturstyrelsen åbnede op for, at 1 km afholdt vi en markvandring med træplejen som tema. Vi skriver pil,øret pil og tørst skulle fredet stendige blev frilagt og der blev fældet i skoven for at om det i vores klubblad. Spillerne plantes. Det er nu klaret, og give indkik. køber brændet og vi køber nye det seje arbejde med at genskabe bestanden af kulturgræs på greenen er sat i gang, nu hvor planter for pengene. På den måde har vi skabt en accept og en forståelse blandt kolleger og bestyrelse for, at træplejen på banen den er kommet ud i lyset. er af det gode og ikke af det onde. At vi fælder for at skabe liv til nye træer og give plads til gamle og trængte træer, påpeger Søren. Psykologiske barrierer H. C. Andersen fanger stemningen i folkedybet, da han skrev Kamp om ressourcer ‘Det gamle træ, o lad det staae, Det maa I ikke fælde!’ – Men det er selvfølgelig også en– Det gælder også for mig selv, siger chefgreenkeeper kamp om ressourcer, hér er jo Søren Aare. altid nok at gøre. Så skal vi – Så at overbevise kolleger om, at de træer vi selv plantede for15-20 år siden, nu skal væk, er ingen nem opgave. Men også her er dialog og information alt afgørende. Sidste efterår
Kommunens bevoksning syd for green med 20 m høje træer. Skyggen fra de høje træer gav store problemer i form af sneskimmel på green. En god dialog med kommunen resulterede i et træfædning- og naturgenopretningsprojekt til gavn for alle.
12 <<
G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
>> D e t
gamle træ, o fælD Det!
<< A r t i k e L
bruge ekstra tid på træer og stubfræsning, smerteligt af fælde gamle træer men ved at alle træerne må vokse ind i himlen, vi skal fjerne træstød og rydde helt op undgår vi også kunne skabe en god spilleflade for når andet mangler at blive gjort? Søren er dog stålsat i sin overbevisning igen og igen at blive mindet om ‘ugernin- kunderne. Så flere steder må vi kalkulere om, at arbejdet med træerne SKAL prio- gen’, når vi passerer stubbene. med genplanting hver 20-30 år, fortæller riteres, for at udvikle Søren. banen i retning af sunDerefter er det selvfølgelig vigtigt at Plant nyt Skovsøen blev genskabt, hvilket deregræs, men også forener bedre dræning af fairway, Flere af demeget tætte plante træsorter, som egner sig bedst til hensynet til naturople- beriger naturoplevelsen og giver og ens bevoksninger det konkrete voksested. Både hvad størrelvelse og flowet i spillet større biodiversitet. er blevet åbnet op ved se angår, men vi ser også på hvilken funker vigtigt. korrekt udtynding, og tion hvert enkelt træ skal have det enkelte Det er naturligt, at der kommer nu lys og sted, tilføjer Torben og fortsætter: være imod det man ikke forstår, så det luft til den trængte underskov. Under– Vi er meget opmærksomme på, at handler om at få spillere, bestyrelse og kol- skoven skal have mulighed for at komme vælge de mest hårdføre træer til de udsatte leger til at forstå meningen med træplejen. frem, så den på sigt overtager de gamles steder, nyplantede træer skal kunne klare – Jeg syntes vi er nået virkeligt langt med rolle. Torben udtaler: de ofte vanskelige kår de psykologiske barrierer det seneste år, og på vores golfbane. Det – Vi planter mange nu kan folk jo også se resultaterne i bedre nye træer fordi en De gullige pletter i græsset er det har også været spæneneste, der er tilbage af de store greens og flottere bane, smiler Søren Aare. dende at skaffe mere selvforyngelse ikkehar træer, der tidligere tog lyset fra 6. utraditionelle træer fundet sted i mange green. Stubfræsningen er vigtig, Ryd helt op til banen som f.eks. år, grundet manglende så vi ikke igen og igen skal mindes Når beslutningen om en fælding er taget, udtynding. Der har om ’ugerningen’. tarmvridrøn, humlegælder det om at få det gjort og ryddet simpelt hen været for bøg og blærenød. op – også med stubfræsning. Det er altid meget skygge under – Mange baner den tætte bevoksning til at nye frø har kun- har en guldgrube af smukke gamle træer. Værn om dem! Fæld de rigtige, når der net spire frem til blivende træer. Søren Aare og Torben Lorentzen forsø- skal fældes. Beskær rigtigt, når der skal ger hele tiden at tænke langsigtet, så der beskæres. Plant på den rigtige måde, for plantes det skal der. Der er plads til mange altid er nye træer på vej. – En af diskussionerne hos os i Hel- flere træer og buske på golfbanerne. De singør er: Skal alle træer have lov at blive skal bare vælges med omhu, og placeres gamle? Det er jo også en golfbane og ikke strategisk rigtigt” slutter Torben.
I takt med at vi fælder og tynder ud planter vi meget nyt, så der hele tiden er noget på vej til den næste generation.
G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
>> 13
ArtikeL
t e m A s piLLekvALitet
vs .
G ræskvALitet
Ensartede greens
Hvordan beskæring af træer og buske kan sikre ensartede greens Mange undersøgelser og debatter på hjemmesider viser, at det de fleste golfspillere lægger stor vægt på er, at greens har ens putteegenskaber. Det er med andre ord vigtigere at greens er jævne og at de enkelte greens har samme hastighed, end at greens har en bestemt hastighed. Ligeledes er der rigtig meget psykologi i golfspillet. En greenoverflade, der har et markant andet udseende end de øvrige greens, kan gøre spilleren usikker på greenens putteegenskaber, fordi den måske ser langsommere eller hurtigere ud
Af Jacob Arnkvist, chefgreenkeeper Lyngbygård Golf
Det jeg i det følgende vil behandle er, hvordan vi på baner med træer og beplantning optimerer greens til ensartede putteegenskaber. Hvis flere faktorer kombineres på en og samme green, vil der i sagens natur opstå meget store forskelligheder og en faktor vil kunne forstærke en anden. Hovedparten af det, der påvirker greens, kan henføres til vand og fugtighed. Har man på samme bane både greens, der ligger i fuld sol hele dagen og vindblæst kontra andre, som ligger omgivet af træer og
14 <<
i landskabet og hulforløbet spænder fra højtliggende greens uden træer og med meget vind, lavtliggende i ådal/eng og til egentlige skovhuller. Alle greens er opbygget og anlagt fuldstændigt ens, med super Læ giver forskellen vandingsanlæg og alle greens ligger om På Lyngbygård golf, hvor jeg har mit sommeren i fuld sol det meste af dagen. daglige virke, havde vi en green (hul 15) Den eneste væsentlige forskel er og var læ som altid var mærkbart langsommere og og vindforhold. havde mere frodig På green 15 blev vækst end de øv- Her forsøger vi at skab plads til vinden kombinationen af rige. På Lyngbygård ind under træer fra vest. Her ses faktorer udslagsgier der stor variation afdugning i november. vende. Greenen lå i fuldstændig læ, flaget hang næsten altid ned langs stangen, fik sol fra morgenstunden, men lå på en sommerdag i skygge fra kl.16 og var en af de greens, der altid bliver klippet sidst. I etableringsfasen fandt vi hurtigere ud af, at den krævede meget mindre vand end de andre greens, der lå åbent. På trods af at vandmængden blev justeret ned, var andelen af hvene højere end rødsvingel på denne green. Den store andel af hvene gør, at morgenduggen fordamper langsommere end på greens med overvejende rødsvingel. Det stod også hurtigt klart, at det var den green duggen først faldt på om aftenen bl.a. fordi den fik skygge først. Herudover blev den klippet som en af de sidste, 2 timer senere end den første, så den lå sammenlagt væsentlig længere tid med dug på end de øvrige greens. På dage med god vind kunne de øvrige greens være
buske med delvis skygge i løbet af dagen og hvor der samtidig næsten altid er vindstille på hullet, vil det give meget forskellige fugtighedsforhold.
G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
>> e n s a r t e D e
Faktorer der påvirker væksten og dermed hastigheden og det visuelle indtryk.
næsten tørre når de blev klippet, men på 15. green var der ofte stadig meget fugtig, hvilket generelt giver et dårligere klip. Det hjalp Der var med andre ord et sammenfald af faktorer, der gjorde forskellen så stor, at der måtte gøres noget. Da hele hullets karakter er, at det er omgivet af træer, var det ikke en mulighed blot af fælde træer for at skabe bedre udtørring af greenen. Sidste vinter forsøgte vi os med en generel udtynding af træer omkring hullet. Mod vest stammede vi træerne lidt op, for at opnå vind i greenhøjde og en mulig vindturbulens. Resultatet efter en vækstsæson er, at greenen tørrer meget bedre op og andelen G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
greens
<< A r t i k e L
Faktorer
Mulige problemstillinger
Ens vækstlag
Samme vækstlag, tykkelse, dræning og alder.
Ens græsbestand
Forskellige vækstforhold vil ændre sammensætningen af arter.
Vandingsanlæg
Dækkende vandfordeling uanset vindretning.
Indstilling af vandingsanlæg
Tiden der vandes på hver green, indstilles i forhold til udtørring.
Jævn gødningsudbringning
Langtidsvirkende gødning påvirkes af forskellig temperatur.
Ens klipning
Mere end én greenklipper kræver god indstilling. Vådt og tørt klip giver forskellig klippekvalitet.
Skygge/delvis skygge
Skygge giver højere fugtighed, lavere skudtæthed og græsset vokser mere i længden (stråene strækker sig efter lyset).
Forskellige læforhold
Dug kan falde tidligere og forsvinde senere ved læ. Vækstlaget udtørrer forskelligt efter nedbør.
Her er der gode vindforhold på trods af at greenen er omkranset af træer.
af hvene er faldet til fordel for rødsvingel og hastighed er næsten altid som de øvrige gennem sæsonen. Dog har den stadig et mere frodigt udseende og kan stadig snyde mig på hastigheden. Da det har været et godt vækstår også for træer, skal der udtyndes igen i år og i større omfang for at få endnu bedre luft på hullet og sikre fuld sollys fremover. Vand som vinden blæser En anden faktor man bør være opmærksom på er, at greens som man normalt opfatter som udsat for megen vind, kan ligge i meget mere læ hvis vindretningen kommer i
øst. Vi har den opfattelse at det blæser mest fra en vestlig retning i Danmark, hvilket også er korrekt, men vi ser tit, at når først vinden går i øst, bliver den liggende der i mere end en uge. Får man ikke hurtigt korrigeret for vandingstid kan vækstforholdene ændres markant over en 14 dags periode, hvis man ikke har skabt gode vindforhold også fra øst. Jeg har i denne artikel primært haft fokus på at skabe ensartet puttehastighed, men ved at undgå skygge, sikre et godt konstant luftskifte og vind i greenhøjde vil man også i meget høj grad forebygge angreb af svampesygdomme (Se artikel af Asbjørn Nyholt i Greenkeeperen nr. 3 2011) og dermed ensartet putteegenskaber. >> 15
ArtikeL
Miljørigtig greenklipper Af Jacques Borggild
I takt med, at produktionen af solcellepanéler er kraftigt stigende, og at man dermed kan forvente både stigende ydelser og faldende priser på panélerne, er det dejligt at se, at fa. Svenningsens (guldklubmedlem i DGA) nu, i samarbejde med fa. Sundrive er i fuld gang med at udvikle forskellige eldrevne græsklippere, som får forøget deres arbejdskapacitet (klippetid) via tagmonterede solpanéler. I princippet kan solpanéler påmonteres alle arbejdsmaskiner på golfbanen, men naturligvis skal den forøgede kapacitet, som maskinernes el-batterier får, kunne overføres i passende grad til de arbejdsopgaver (greenklipning, fairwayklipning osv.) som maskinerne har. Jacobsen greenklipper er klar Udover de forskellige EZ-GO eldrevne buggies og arbejdsbiler, som har helt klare fordele med påmonterede solpanéler, er de første “rigtige” arbejdsmaskiner til vore golfbaner nu også klar med solcellepanéler, idet fa. Svenningsens, som er den nordiske importør af Jacobsens golfbanemaskiner, har præsenteret sin helt nye Eclipse 322 fuldt elektriske greenklipper med solcelle-tag fra fa. Sundrive. 16 <<
Der arbejdes endvidere for øjeblikket med fremstilling af – og test af – en ny fairwayklipper, ligeledes med solcelle-tag. Vi vil informere vore læsere yderligere, når der er nyt om denne – og måske andre maskiner. Testet i Tyskland Den nye greenklipper er blevet grundigt testet i Tyskland på Golf Club Hubbelrath i nærheden af Düsseldorf. GC Hubbelrath er et af Tysklands største golfanlæg med over 2000 medlemmer, 2 stk. 18-hulsbaner, heraf den ene, Øst-banen med prædikat af mesterskabsbane, optaget på Peugeot’s liste over de 100 bedste golfbaner i verden. Banen ligger på et 90 hektar stort temmelig kupéret område med skov, vand og kuperede greens. Anlægget er blevet re-designed af Howard Swan i 2004 og lever i høj grad i dag op til nutidens krav. Chefgreenkeeper Christopher Ramsden udtaler efter testen af Eclipse 322 med solfangerpanél om den nye maskine: – Vi oplevede en signifikant forbedring af Eclipse 322, efter at maskine havde fået påmonteret solcelletag. Maskinen har nu rigelig el-kapacitet til at klippe såvel 18 greens på vores mesterskabsbane, som vo-
Jacobsens nye greenklipper: Eclipse 322 med solcelle-tag fra Sundrive.
res øve-greens og 800 m2 kuperet puttinggreen, uden at batterierne skal oplades. Det skal blive spændende at følge udviklingen hos vore maskinleverandører af maskiner, som er helt uden udslip af CO2 og dermed yderst miljøvenlige. Hvornår mon landbruget følger med udviklingen og præsenterer traktorer og mejetærskere uden udslip af CO2, for slet ikke at tale om industrien, busserne, lastbilerne og vore personbiler? Både leverandører og greenkeepere gør meget for at vore golfbaner er så miljøvenlige som muligt, lad os håbe, at vore politikere også opdager dette, inden de vedtager love og udsteder bekendtgørelser, som gør livet endnu mere vanskeligt for golfbranchen. G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
>> k o r t n y t << A r t i k e L
Erfa-gruppe træpleje Af Asbjørn Nyholt, hortonom En gruppe ’green- and treekeepere´ i det Nordsjællandske er gået sammen i en erfa-gruppe med golfbanens træer som fokus. Skal du være med? Gruppen består i dag af Torben Lorentzen Nielsen fra Helsingør Golf, Antoine Challe fra Hørsholm Golf og Anders Steenberg fra Rungsted Golfklub. – Jeg havde besøg af Antoine og Anders i oktober, hvor vi kørte rundt og så på de sidste års resultater af træplejen, diskuterede kommende planer mm.
Sidst i november var det så vores tur til at besøge Anders. Jeg kan kun anbefale andre ”green and tree-keepere” med interesse for træpleje at slutte sig til gruppen. Jo flere folk, des flere erfaringer, fortæller Torben Lorentzen Nielsen. Tag gerne kontakt på e-mail toloni75@ gmail.com
Kontakt Torben Lorentzen Nielsen e-mail toloni75@gmail.com, hvis du vil være med i gruppen.
Biologiske løsninger:
Spil sammen med miljøet – sund fornuft, idag og for fremtiden!
E. Marker er specialist i biologiske løsninger til pleje af golfbaner, fodboldbaner, parkanlæg og lign. Kontakt os – og hør mere om helt naturlige og bæredygtige produkter.
• • • • • • •
Græspleje/græsfrø Organiske gødninger Specialgødninger Mykorrhiza Ukrudtsbekæmpelse Vandpleje Analyser og sygdomstests
Steen Tinning: Dobbelt vinder på Europa Touren og medejer af Benniksgaard Golf Center og Golf Management.
E. Marker A/S Tlf.: +45 74 67 08 08 salg@emarker.dk
www.emarker.dk G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
>> 17
ArtikeL
Skybruds-konference – Vejret bliver mere ekstremt!
Fra konferencen om fremtidens klimatilpasning.
Af cand. scient. Torben Kastrup Petersen, Banechef i Dansk Golf Union
midten af november afholdt Kommunernes Landsforening (KL) en stort anlagt konference om fremtidens klimatilpasning. Med over 200 deltagere, indlæg fra den nye miljøminister Ida Auken samt indlæg fra konsulent- og forsikringsbranchen var der lagt op til nogle spændende dage med inspiration til hvordan vi i fremtiden håndtere de udfordringen som klimaet byder os. Der blev især taget udgangspunkt i sommerens skybrud over København, der jo havde sat klima-diskussionen på dagsordenen igen. Også I golfbranchen har vi i år oplavet mange problemstillinger med den megen nedbør, der nogle steder har resulteret i både sejl- og fisketure på fairway. Kort fortalt gav konferencen overordnet følgende input: 1. Indlæg fra flere meteorologer fortalte, at vi kan forvente mere ekstremt vejr i fremtiden. Både mere vand, men også mere tørke. 18 <<
2. Der er som udgangspunkt 4 muligheder for at håndtere vandet. 1) Transportere det væk, 2) Forsinke vandets vej indtil eks. byerne, 3) Sørge for at vandet kan nedsive og 4) Sørge for at det kan fordampe. Det findes så forskellige praktiske løsninger til dette. 3. Der findes en række praktiske lokale afledningsløsninger, som man ved at indarbejde i planlægning kan forebygge de værste skader ved for meget vand. 4. Der er behov for fleksible løsninger, hvor by og land spiller sammen og hvor vandet kan udgøre en positiv ressource, der kan bidrage til eksempelvis ny natur og bedre miljø. 5. Den nuværende lovgivning giver ikke kommunerne den nødvendige frihed til at planlægge og implementere de nødvendige tiltag. 6. Økonomien til klimatilpasningen er ikke på plads endnu, men en finansiering via vandforsyningerne blev flere gange nævnt som en mulighed.
Generelt må man sige, at kommunerne er i en planlægningsfase på nuværende tidspunkt, hvor tværfaglighed forventes at være med til at bidrage til nye løsninger. Her kan golfklubberne måske bidrage ved at gå i en konstruktiv dialog med kommunen. Især bynære golfklubber med et gennemgående vandløb kunne måske blive et aktiv i den fremtidige klimatilpasning. Der er behov for alle gode tanker og input, for det syntes at være en alvorlig udfordring vi alle står overfor!
Yderligere oplysning: Kontakt Torben Kastrup Petersen på tkp@dgu.org eller på mobil 4040 9102.
G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
>> r o s k i l D e t e k n i s k e s k o l e << p r e s s e m e d d e L e L s e
En ny økologisk landbrugsskole opstår fra 2012 i Roskilde Roskilde Tekniske Skole og Landbrugsskolen Sjælland åbner fra januar 2012 dørene for elever med interesse for økologisk landbrug på et nyt økologisk landbrugsspor. Det økologiske spor har placering på Ledreborg Allé 50 i Roskilde, det tidligere Lyngby Landbrugsskole. Skolen vil bidrage til oplysning og viden om landbrugsproduktion med udgangspunkt i økologiske principper. Skolelandbruget på Ledreborg Allé med ca. 70 ha omlægges derfor til økologi. Skolen har mulighed for at elever kan bo på skolen, idet der er 100 værelser tilknyttet skolehjemmet på Ledreborg Allé. Elever kan tillige fokusere på heste og medbringe egen hest til skoleopholdene. Målet er over de næste 2 år at skabe et innovativt uddannelsescenter med fokus på økologi og bæredygtighed, forklarer forstander for Landbrugsskolen Sjælland i Høng, Karl-Åge Hornshøj Poulsen. Landbruget vil i højere grad få behov for fokus på økologisk drevet landbrug i fremtiden. Den politiske fokus er stor, og interessen
blandt landmænd er der. Så der skal ikke meget til, før flere landmænd omlægger til økologi, vurderer Karl-Åge Hornshøj Poulsen. Derfor skal Landbrugsskolen Sjælland være parat med uddannelse på området. Vi starter med at tilbyde et særligt tilrettelagt grundforløb i dyr, planter og natur, som er økologisk tonet, og hvor økologisk landbrug får en fremtrædende rolle i undervisningen. Det første hold starter allerede i januar 2012, oplyser uddannelsesleder Lise Marquardtsen. Landbrugsuddannelsens 1. hovedforløb med fokus på økologi vil ligeledes blive udbudt og det første hold forventes at starte til februar 2013. Eleverne vil i såvel husdyrbrugsfag som planteavlsfag opleve, at undervisningen tager udgangspunkt i, hvordan økologisk landbrugsproduktion fungerer, forklarer Lise Marquardtsen. Vi vil uddanne unge til at blive en velkvalificeret arbejdskraft
med viden om økologiske principper. I det hele taget vil skolen og hverdagen blive en oplevelse for eleverne i bæredygtig produktion. Den økologiske profil gælder ikke kun på landbrugsuddannelsen, men tænkes bredere idet der desuden udbydes en række AMU-kurser i økologi og bæredygtighed i løbet af 2012. I forvejen gennemfører Roskilde Tekniske Skole mange AMU-kurser på Ledreborg Allé. Uddannelseschef Niels Ole Vibo Jensen, som er leder af alle de grønne uddannelser på Roskilde Tekniske Skole, oplyser, at skolens elevtal på de grønne uddannelser nu er på 1200 årselever. Dermed er skolen landets største på dette område, hvilket er baggrunden for at det bl.a. er muligt at dedikere landbrugsskolen på Ledreborg Allé i Roskilde til økologien.
Plakat og posterprint Fra dit eget foto, tegning eller ... 50x70
Vælg 235 g Fotopapir eller mat udendørs Print
70x100
Vælg 235 g Fotopapir eller mat udendørs Print
Topkvalitet !
50x200
Vælg 235 g Fotopapir eller mat udendørs Print
100x220
Vælg 235 g Fotopapir eller mat udendørs Print
E-mail os digitalt materiale i .jpg på print@sportsign.dk og vi returnerer de flotteste print inden 4 dage !
©
S PORTSIGN 185,- 235,- 495,- 695,Mere info: www.sportsign.dk / 6616 0506
ekstra kopi: 145,-
G r e e n k e e p e r e n >> 4
ekstra kopi: 205,-
2 0 1 1 <<
ekstra kopi: 325,-
ekstra kopi: 635,-
Priser er inkl. moms - excl. levering - forudbetaling !
>> 19
ArtikeL
Eksklusivt trekløver i Berlins have Golfanlæggene Scharmützelsee, Motzener See og Semlin am See medvirker til at gøre Berlins omegn til et must for golfspillere Af Jens Christensen
Det vrimler nærmest med eksklusive golf- & countryklubber og golfresorts og omkring Tysklands i mange henseender spændende hovedstad, Berlin. Et weekendophold eller feriebesøg i Berlins have – som Brandenburg-regionen også kaldes på grund af stor frodighed og 3000 søer – vil derfor altid interessant for danske golfspillere, uanset om man kommer til Tyskland med færgeruterne Gedser-Rostock, Rødby-Puttgarden eller kører i bil hele vejen via den dansk-tyske landegrænse. Byernes by kaldes Berlin, fordi den består af 12 distrikter, der nærmest fungerer som 12 mindre byer med hver sit byg-
ningsmæssige særpræg fra den bevægede fortid – før Muren faldt i 1989. Dét betyder, at Berlin må være et absolut must for golfspillere, der også interesserer sig for arkitektur og (verdens)historie. Tre af de mest eksklusive golfanlæg i Berlins have, Sport & Spa Resort A-Rosa Scharmützelsee, Berliner Golf & Country Club Motzener See og Golf Resort Semlin am See ligger – som navnene antyder – ved hver sin sø, og muligheden for at kombinere golf- og sejlerlivet tiltaler så mange mennesker, at der i højsæsonen ofte er fuldt booket på de tilhørende hoteller. Den største golfmæssige oplevelse i Ber-
lins have finder man uden sammenligning på Sport & Spa Resort Scharmützelsee, hvis majestætiske bygninger faktisk har en fortid som et 5-stjernet hotel i Kempinski-kæden. Palmerston Golf Resort hed det, indtil det i 2004 blev opkøbt af A-Rosa-kæden. Hele tre 18 hullers-baner og en 9 hullers pay & play-bane tilbyder A-Rosa Scharmützelsee, og det er vel at mærke tre aner- og verdenskendte banearkitekter, der hver især har designet 18 huller, nemlig Nick Faldo, Arnold Palmer og Stanford Eby. 9 hullers par 3-banen er derimod er tegnet af den lokale chefgreenkeeper, Jake McEwan, som også lægger navn til disse huller.
Faldo Course i A-Rosa Scharmützelsee. Parmer Course i A-Rosa Scharmützelsee.
20 <<
G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
>> e k s k l u s i v t
trekløver i
Berlins
have
<< A r t i k e L
Fakta Berlin:
Semlin am See Motzener See
Scharmützelsee
Sport & Spa Resort A-Rosa Scharmützelsee Nick Faldo Course, 18 huller, par 72, 5722/6095 meter Greenfee: • Mandag-torsdag: 72 Euro. • Fredag-søndag: 90 Euro Arnold Palmer Course, 18 huller, par 72, 5361/6078 meter Greenfee: • Mandag-torsdag: 70 Euro • Fredag-søndag: 75 Euro Stan Eby Course, 18 huller, par 71, 4568/5593 meter Greenfee: • Mandag-torsdag: 60 Euro • Fredag-søndag: 65 Euro.
Faldo-banen Mest i øjnene springer Faldo-banen, fordi den er designet som en skotsk links – med smalle, bølgende fairways, 135 dybe potbunkers og store gule rough-områder. Fra herrebacktee lyder totallængden på 6486 meter, så der er virkelig tale om en mesterskabsbane, og det da heller ikke tilfældigt, at banen siden åbningen i 1996 har lagt græs til både German Open på European Tour (to gange), Ladies German Open på Ladies European Tour, German Seniors Open på European Seniors Tour samt Amateur World Championship og Amateur European Championship. Sir Nick Faldo – adlet af den engelske dronning for sine meriter på alverdens golfbaner – var en taktisk begavelse i sin storhedstid som spiller, og derfor overrasker det ikke, at netop course management er nøglen til at mestre Faldo-banen – hans første banedesign i Europa. Alle hullerne ligger på et fladt marskområde,
Eby Course i A-Rosa Scharmützelsee.
Jake McEvan, 9 huller, par 27 Greenfee: • Mandag-torsdag: 16 Euro • Fredag-søndag: 20 Euro www.resort.a-rosa.de/scharmuetzelsee/golf Berliner Golf Club & Country Club Motzener See Championship Course, 18 huller, par 72, 5134/5900 meter Greenfee: • Mandag-fredag: 65 Euro • Lørdag-søndag: 85 Euro Executive Course, 9 huller,par 27: Greenfee: • Dagkort: 25 Euro www.golfclubmotzen.de/ Golf Resort Semlim am See 3 + 9 huller, alle par 36. Greenfee: • 27 huller, mandag-fredag: 50 Euro • 27 huller, lørdag-søndag: 80 Euro • 18 huller, mandag-fredag: 40 Euro • 18 huller, lørdag-søndag: 70 Euro • 9 huller, mandag-fredag: 25 Euro • 9 huller, lørdag-søndag: 40 Euro www.golfresort-semlin.de
G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
>> 21
A r t i k e L >> e k S k l u S i v T
TreklØver i
hvor vinden og roughen straffer ubønhørligt hårdt næsten hver gang, man ikke slår det rigtige slag. Derfor betragtes Faldobanen også som Tysklands sværeste – med Europas næsthøjeste slope, 147, fra backtee. Derfor er det såre forståeligt, at banen opererer med en øvre handicapgrænse på 24 for herrer og 28 for damer. Det bør dog nævnes, at engelske Paul Casey har banerekorden med 62 slag, 10 under par – et bevis på, at det kan lade sig gøre at brænde banen af. Heldigvis har banen seks forskellige sæt teesteder, og fra de forreste tees, orange, er slopen “kun” 129. Spillere med handicap i 20’erne får størst fornøjelse af at spille fra orange tees. Ellers er der stor risiko for, at de ikke kommer banen rundt i nærheden af deres handicap. Èn ting skal man i hvert fald huske inden runden, nemlig at øve sig i bunkerslag på driving range, for sådanne venter der mange og svære af i løbet af runden. Palmer-banen Mens hullerne på Nick Faldo-banen ikke varierer særligt meget i det åbne marskland, er terrænnet og designet helt anderledes på Arnold Palmer-banen, der må karakteriseres som en blanding af en park- og skovbane i amerikansk stil. Ikke mindst de sidste ni huller i tæt, gammel
berlinS
have
<<
granskov stiller store præcisionskrav fra teestederne. Dertil kommer et vandløb på tværs foran 10. green og to søer i spil på det svære 11. hul, som, med rette, er valgt til Tysklands smukkeste par 3-hul. Dét harmonerer meget godt med, at denne 9 hullers-sløjfe er kåret som Tyskland, og at mange greenfeegæster faktisk foretrækker at spille den vindbeskyttede Palmer-bane fremfor den ubeskyttede Faldo-bane, hvor scoren bogstaveligt talt kan blive borte med blæsten. Forskellen i sværhedsgrad illustreres i øvrigt tydeligt af, at handicapkravet på Palmer-banen “kun” lyder på 36 – for både damer og herrer. Mest human rent spillemæssigt er Stan Eby-banen, en kort, åben og forholdsvis let bane med brede faiways og gæstfri rough, hvorfor den opererer med 54 som handicapgrænse. Banens 1. tee ligger på et højdedrag i terrænnet ca. to kilometer fra klubhuset. At tilbagelægge denne – kuperede – strækning til fods kræver mange kræfter, og derfor kan må det absolut tilrådes at leje en buggy, så energiniveauet ikke er faldet allerede inden rundens første drive. Eby-banens beliggenhed på højdedraget medfører både de smukkeste udsigter over hele resortet og de fleste solskinstimer. Lidt pudsigt støder man undervejs på ba-
nen på et dystert minde fra DDR-tiden, bunkeren “Rævehullet,” hvor Erich Honeckers militære strateger udtænkte deres rævestreger under Den Kolde Krig. Sport & Spa Resort Scharmützelsee blev i 2008 kåret som både “Tysklands førende golfresort” af World Travel Awards og som det første ekstraordinære 5-stjernede golfanlæg i de tysktalende lande af Bundesverband Deutscher Golfanlagen. Faldo-banen har, på foranledning af brødrene Bernhard og Erwin Langer været én af flere tyske kandidater til at huse Ryder Cup 2018 – dog uden at blive den endelige kandidat. Dét blev i stedet Neuburg an der Donau, som dog ikke fik værtsskabet. (Dét gjorde Le Golf National i Frankrig.) I øvrigt opererer hele tre forskellige golfklubber på Scharmützelsee-anlægget, nemlig Sporting Club Berlin, A-Rosa Golf Club og Gofus – med forskellige spillerettigheder. Motzener-banen Helt nøjagtigt ligger Spa & Sport Resort Scharmützelsee ved Bad Saarow ca. 70 kilometer sydøst for Berlin og 50 kilometer fra Frankfurt an der Oder og den polske grænse. Kun 45 kilometer længere vestpå finder man et andet eksklusivt anlæg, Berliner Golf & Country Club am Motzener See ved byen Motzen og motorvejen Ber-
Tre tips til Berlin:
1.
2.
3.
Ayurveda Udover 63 huller rummer Sport & Spa Resort A-Rosa Scharmützelsee et 4200 kvadratmeter stort spa- og wellness-center inklusive en afdeling med Ayurveda-behandling, en ældgammel indisk form for healing. Ayurveda stammer fra Sanskrit og betyder “viden om livet.” De største af hotelsuiterne har hver sin egen spa-afdeling.
Potsdam Hovedstaden i regionen Brandenborg, Potsdam, er omgivet af et smukt parkanlæg fra det 18. og 19. århundrede med rokokoslottet Sanssouci, opført af Frederik den Store af Preussen i 1745-1747. En guided rundtur til fods i Potsdam inkluderer et besøg på slottet. Berlin-muren gik tværs igennem Potsdam, som derfor var en slags ingenmandsland.
Restaurant Quarré Udover sine velkendte, historiske attraktioner byder Berlin på et hav af restauranter med mad af høj kvalitet og stor variation. Hvis man ikke skeler til prisen, bør man besøge Restaurant Quarré på Hotel Adlon Kempinski på adressen Unter den Linden 77. En udendørsfrokost med direkte udsigt til Brandburger Tor er uforglemmelig, men dyr.
www.ayurveda.com
www.potsdamtourismus.de
www.kempinski.com/de/berlinadlon
22 <<
G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
>> E k s k l u s i v t
trekløver i
Berlins
have
<< A r t i k e l
Motzener-banen i Berliner Golf & Country Club. Semlin-banen med hotellet Semlin am See.
lin-Dresden (E36). Her er også tale om en mesterskabsbane, som i 1990’erne husede European Tour-turneringerne German Masters og Linde Masters – med koryfæer som Bernhard Langer og Severiano Ballesteros blandt vinderne. Den anerkendte tyske arkitekt, Kurt Rossknecht, har designet banen, der, fortjent, er indlemmet i organisationen “The Leading Golf Courses of Germany.” Eksklusiviteten understreges af, at 250 private forretnings- og golfklubber fra hele verden benytter netop denne bane og dens klubhusfaciliteter til jævnlige sammenkomster. De 18 mesterskabshuller karakterises af blødt følgende fairways omgivet af gamle, høje nåletræer og nogle særdeles strategisk beliggende “vandhuller.” Det første af disse møder man allerede på 3. hul, par 3 – kun med vand mellem green og tee, hvis man spiller hullet fra dame- eller herrebacktee. Foran 8. og 9. green kryds erhvert sit vandløb med krav til et præcist indspil. Lidt pudsigt kandiderer banens korteste hul, 12. hul, par 3, 132/151 meter fra backtee, til at være signaturhullet, fordi den store, længdegående green ligger på tværgående halvø ud i en sø. Heldigvis er der lidt fairway venstre om green, men til gengæld udelukkende vand højre om. En perle af et par 3-hul, hvor man skal være glad for sin par. En monster af et par 4-hul venter som afslutning på runden, 444 meter fra både hvid og gul tte, 417 meter fra sort (damebacktee) og 366 meter fra rød tee. Hullet doglegger en anelse mod højre – med vand G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
langs den sidste halvdel af højre side og med en halvø-green, som kun er landfast i venstre side. Her kan hele runden tabes på gulvet – eller rettere i vandet – hvis man spiller slagspil. Meldingerne om katastrofescores på dette hul er mange – også da European Tour var på besøg. I øvrigt er banen under udvidelse til 27 huller, som ventes færdigetablerede i dette efterår og spilleklare til foråret 2012. Kurt Rossknecht har også designet de ni nye huller. Klubben samarbejder tæt med det nærliggende, 4-stjernede Hotel Residenz på bredden af Motzener See med Brandenburg-regionens reneste badevand og med gratis shuttle til og fra golfbanen. Semlin-banen En anden kendt og flittig tysk banearkitekt, Christoph Städler – med efterhånden 120 europæiske baner på sit cv – har designet det tredje eksklusive anlæg, som vi har besøgt i Berlins have, Golf Resort Semlin am See – ved Rathenow 80 kilometer nordvest for Berlin. Städler designede udelukkende 9 hullers par 3-baner, indtil han blev hyret til at udforme 27 “rigtige” huller ved byen Semlin og Hohennauener See – tæt på den gamle grænse mellem Øst- og Vesttyskland. Før den tyske genforening patruljerede de østtyske grænsevagter, Vopo’erne, faktisk på det mose- og skovområde, hvor Semlin-banen er anlagt. Et naturbeskyttelsesområde omkranser banen, som derfor ikke generes af anden støj end lyden fra golfspillere og fugle. Moseundergrunden betyder masser af
vand i spil på Semlins 27 huller, og allerede på 1. hul skal man undgå et vådområde, langs venstre venstre side, plus en mindre sø foran green. Goddag og velkommen til én lang og nervepirrende kamp for at undgå vandgange! Kun fem af de 27 huller har ikke vand i spil! Det er svært – nej, nærmest umuligt – at udpege et enkelt signaturhul på dette frodige anlæg, hvor arkitekten tydeligvis har ladet det bestående terræn bestemme lay outet. Man oplever sjældent en så harmonisk naturbane som Semlin, der meget passende bruger et 200 år gammelt egetræ på 8. hul som sit klublogo. Nogle lange par 3-huller kendetegner banen plus et svært 9. og 18. hul, henholdsvis med handicapnøgle 1 og 2. En større sø i dogleg-knækket mod venstre gør drivet på 9. hul, par 4, ekstremt vanskeligt. Samtidig er fairway omgivet af langstrakte sandarealer og bag green venter en vandgrav. Good luck! Held – og dygtighed – kræves også på 18. hul, par 4, der slutter med en ø-green – og ofte masser af tilskuere på klubhusterrassen. Man fornemmer, at der indgåes mange væddemål blandt disse tilskuere, når spillerne på 18. hul står foran tilslaget til greenen! Klubhuset er indbygget i Golf- und Landhotel Semlin am See, og dét betyder, at den frodige golfbane nærmest virker som hotellets velplejede have, der i øvrigt rummer både en badesø og en grillhytte til fri afbenyttelse. Jo, der er stil over golfbanerne i det gamle DDR. >> 23
P r e s s e m e d d e l e l s e >> T h e S c a n d i n a v i a n G o l f C l u b <<
The Scandinavian Golf Club er højdespringer på ny Top 100 Storbritanniens største og mest indflydelsesrige golfmagasin, Golf World, placerer The Scandinavian Golf Clubs to golfbaner helt i top på den nyeste liste over Europas 100 bedste golfbaner. The Scandinavian Old Course spurter forbi stribevis af etablerede golfbaner til en fornem 15. plads, ligesom The Scandinavian New Course går ind på listen som nummer 34 Af Frank Undall Old Course er anlagt i perioden fra 2006 til 2010. Banen er designet med det grundlæggende element, at præcision fra teestedet vægter mere end længde. Optisk bedrag er en del af designet, for eksempel på 10. hul, hvor to enklaver af bunkers fra teestedet synes at være ét stort og udfordrende areal, og på samme måde på 17. hul, der fra teestedet synes langt smallere på landingsstedet end det i virkeligheden er. New Course er ligesom Old Course anlagt i perioden fra 2006 til 2010, men er først taget i brug i 2011. Banen kræver præcision fra teestederne, men på enkelte huller kan den langtslående også få lov til at prøve kræfter med virkeligheden. Det gælder især på 12. hul, der er 588 meter fra professionel tee. Præcisionen er dog 24 <<
vigtigste element på New Course, og det bliver man mindet om allerede på det snævre 1. hul, hvor omtanke og et mellemlangt jern giver mere bonus end en driver. Fem danske golfbaner Bedømmelserne af golfbanerne på The Scandinavian og de andre 98 golfbaner kan ses i et særtillæg til Golf World, der officielt udkommer i november 2011. Der er forskellige kategorier, men den Top 100 liste, som The Scandinavian Old Course og New Course debuterer på, er “Top 100 Golf Courses Continental Europe”. Det vil sige, at vurderingen er foretaget blandt samtlige europæiske golfbaner udenfor Irland og Storbritannien. G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
>> T h e S c a n d i n a v i a n G o l f c l u b << p r e s s e m e d d e L e L s e
Klubhuset på The Scandinavian udløser 6. oktober endnu en pris – denne gang Årets Naturstenpris for brugen af 400 millioner år gamle skifersten i et moderne design. Foto: Mickael Tannus.
Foruden The Scandinavian Golf Clubs to baner, er tre andre danske golfbaner med på Top 100 listen. Det er Lübker Sky-Sand (nr. 16 mod tidligere 14), Esbjerg (nr. 60 mod tidligere 75) og Skovbanen i
The Scandinavian Golf Clubs to baner debuterer markant på Top 100 Golf Courses Continental Europe hos Storbritanniens største og mest indflydelsesrige golfmagasin – Old Course som nr. 15 og New Course som nr. 34.
Holstebro, der debuterer som nr. 89. Rungsted (tidligere 77) og Trent Jones Course på Skjoldenæsholm (tidliFoto: Mickael Tannus. gere 98), er ikke med på den nye liste. Helt i top er det fortsat franske Les Bordes og Morfontaine, der indtager henholdsvis 1. og 2. pladsen, mens hollandske Royal Hague på 3. pladsen overraskende har sendt Ryder Cup-banen fra 1997, spanske Valderrama, ned på 6. pladsen. Belgiske Royal Zoute som nr. 4 har byttet plads med Golf Nationale, som nu er nr. 5. Ikke kun golfbanerne, men også klubhuset på The Scandinavian Golf Club er under vurdering. Det har tidligere udløst priser for både arkitektur, materialevalg og håndværksmetode, herunder Tømrerprisen 2009. Seneste hæderspris i den sammenhæng er Årets Naturstenspris, der 6. oktober tildeles arkitekt Anders Park fra Henning Larsen Architects for den basale brug af 400 millioner år gamle natursten af skifer.
Optimér dine Greens og Bunkers Individuelle blandning efter ønske · Konkurrencedygtige priser · Kort leveringstid Kvalitet uden kompromis · Rationel produktion · Sikker levering Også Danmarks største leverandør af Super-liga stadions
d til golf bare sand...
DAns
BUNKERSAND I FLERE VARIANTER
g om læs dette korte informationsmateriale og få rdan indsigt i hvorfor sand ikke bare er sand. æden Ivan Mortensen p på Vi kommer gerne rådgiver Tlf.og 4056 5822 uforpligtende og giver ligeså uforpligtende tilbud på etablering, optimering og renorvering. stondst Dansand G er rnordens e e n k førende e e p e rspecialist e n >> og4 du er altid velkommen til at kontakte Ivan Mortensen på ...........
– næsten for god G
E E Nnede Rengøring oppeR og LIN – ude og inde.
E
Lervejdal 8b, Addit · 8740 Brædstrup · Tel: 8682 5811
frem overalt MotorScrubber™ kommer www.dansand.dk – uden 230 V 2 0 1 1 <<
pReMIuM
>> 25
FOrmAndens
kLUmme
formandens [ klumme ]
Tak for sidst
Martin Nilsson.
26 <<
5 super dage på Rønnes Hotel med tætpakket program er vel overstået. Små 100 greenkeepere plus forelæsere, leverandører og gæster bidrog alle til, at stemningen var i top fra start til slut under DGA Ugen. Jeg synes, at det er fantastisk at opleve hvordan de fremmødte greenkeepere, efter en lang og hård sæson, stadig kan fokusere og opsøge ny viden og erfaringer som de kan bringe med hjem til deres respektive arbejdspladser. Et godt eksempel var onsdag morgen kl. 8, hvor regnormeeksperten Martin Holmstrup affødte spørgsmål fra salen hele vejen igennem hans foredrag. Vi er ikke græsnørder for ingenting. Den årlige generalforsamling i foreningen afholdes i forbindelse med DGA Ugen og den giver bestyrelsen og de fremmødte medlemmer chancen til at holde status over foreningens virke. DGA står ikke overfor akutte problemer såsom medlemsflugt eller dårlig økonomi. Krisen i golfbranchen har for DGA betydet et vigende antal medlemmer og færre annoncekroner, men det er en naturlig udvikling som vi tilpasser os efter. Golf er en industri som alt andet og oplever op- og nedture. Bestyrelsens fokus er på fremtiden og på de udfordringer og muligheder den byder på. Kriser skærper folks evne til at se hvad der er nødvendigt for at have succes i sin branche. Greenkeeperne kan se hvilke kompetencer de skal besidde for at kunne fastholde deres job eller udleve deres ambitioner. Golfklubberne, vores arbejdsgivere, vil finde ud af, at golfbanens langsigtede velbefindende har det bedst ved at lade fagfolk styre og derved opgive lægmandens sidste velmenende krampetrækninger for indflydelse på de daglige pleje- og ledelsesrutiner. Og DGU vil indse, at de bedst varetager deres medlemsklubbers interesse ved, at gøre uddannelsen af greenkeeperne, på alle niveauer, til en integreret og vigtig del af deres sekretariats arbejde. I sådan et felt er der masser af udfordringer og muligheder for en lille forening som DGA. Vi er langsomt, men sikkert ved at forny vores forhold til DGU, GAF og PGA. Alle tre organisationer er medspillere til, at det skal blive sjovere og mere attraktivt at være greenkeeper i fremtiden. Den opgave klarer vi ikke alene. For i sidste ende handler det om kommunikation til vores golfspillere. Og den form for kommunikation er greenkeepere generelt ikke dygtige til. Hvis golfspillerne ikke forstår greenkeepernes arbejde kommer vi aldrig videre. DGA kan bruge DGU, GAF og PGA til at skabe forståelse blandt golfspillerne for de er traditionelt bedre til at møde golferne på lige vilkår. De går i ens tøj, taler samme sprog og har samme mødetider. I det kommende år vil DGA’s bestyrelse fortsætte med at udbygge relationerne til disse tre organisationer. Men vi vil også bruge mere tid på, at kommunikere direkte til klubberne og golfspillerne via medierne. Vi vil markedsføre vore klubabonnementer på vores blad Greenkeeperen til klubberne, for det er en fantastisk ambassadør for vores stand og virke. Men DGA’s bestyrelse ser også indad og er ikke bleg for at hjælpe vores arbejdsgivere fremad ved at støtte dem i deres forventninger til deres greenkeeperes kompetencer. Det er i greenkeepernes langsigtede interesse, at arbejdsgiverne stiller større krav til os. Det er rimeligt, at vores arbejdsgivere kan forvente, at deres greenkeepere af sig selv søger ny viden og erfaringer. Greenkeeping er et dynamisk miljø, der stiller stadig større krav til udøverne. Vi varetager ikke vores arbejdsgiveres interesser ved at gemme os og sige, at vi ved alt. Det er også rimeligt, at arbejdsgiveren stiller krav til greenkeeperens evner udi kommunikation og dokumentation af arbejdet. Og det er hævet over en hver tvivl, at arbejdsgiveren kan regne med at greenkeeperen følger landets lovgivning og ikke anvender ulovlige sprøjtemidler på sin golfbane. Glædelig jul og godt nytår. G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
t e m A s piLLekvALitet
vs .
G ræskvALitet
ArtikeL
Nye midler mod svampeangreb – Både kemiske og biologiske midler afprøves Af cand. scient. Torben Kastrup Petersen, Banechef i Dansk Golf Union
Bekæmpelse af især sneskimmel på greens, er den mest omtalte problemstilling i golfbranchen. Nu ser det ud til at lysne med henblik på at finde nye produkter, der kan afhjælpe denne udfordring. Der afprøves således nye kemiske løsninger med henblik på en efterfølgende godkendelse til branchen. Nye midler? Siden produktet “Sportak/Key” forsvandt fra hylderne har de danske greenkeepere alene haft svampemidlet Folicur til bekæmpelse af sneskimmel, som branchen har en off-label tilladelse til at bruge. I relation til en effektiv svampebekæm-
pelse på længere sigt, er det imidlertid problematisk kun at have adgang til et enkelt produkt bl.a. på grund af faren for resistens. Til kemisk bekæmpelse af sneskimmel er det således også nødvendigt at se på, om det er muligt at øge greenkeeperens “værktøjskasse”, så pesticidanvendelsen kan målrettes og effektiviseres, og dermed mindske miljøpåvirkningen. Da Folicur er forebyggende, savner golfbranchen et svampemiddel som i højere grad kan anvendes når sygdommen konstateres, altså et såkaldt “kontaktmiddel”. På Sydsjællands golfklub er derfor anlagt to forsøg på forskellige greens. Her testes produkterne “Switch”, “Proline” og
“Medallion” sammen med referencer og med ubehandlede arealer som kontrol. Forsøget er startet op i slutningen af oktober og fortsætter frem til den begyndende vækst i starten af april i år 2012. Resultaterne af forsøget vil være opgjort i slutningen af juni 2012.
Yderligere oplysning Kontakt Torben Kastrup Petersen på tkp@dgu.org eller på mobil 4040 9102 eller banekonsulent Allan Brandt på abp@dgu.org eller mobil 4040 9103
ENTREPRENØRFIRMAET
Vores erfaring - Din garanti!
OLE MIKKELSEN A/S
NYHED OVERFLADE AFVANDING/ DRÆNING • Slidser ned til 25 cm, fylder slidsen op med sand eller leca i en arbejdsgang.
Entreprenørfirmaet Ole Mikkelsen A/S Tofteledet 16 8330 Beder TLF.: 86 93 78 77 Email: info@olemikkelsen.dk
Se vores nye hjemmeside på: www.olemikkelsen.dk
G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
>> 27
ArtikeL
Svenningsens har
150 års jubilæum Af Jacques Borggild
Carl Peter Svenningsen med familie og medarbejdere foran smedjen. Huset til venstre blev bygget omkring år 1900 og husede smedjen. Smedesvend og lærling sov i to små kamre på førstesalen.
Det hele startede i 1861, da Anders Andreas Svenningsen etablerede sig som selvstændig smedemester i den lille landsby Tømmerup på Amager. Danmark var på dette tidspunkt et udpræget landbrugsland, så selvom der var flere smedjer på Amager og endda en smed mere i Tømmerup, så var der arbejde nok med at sko heste, reparere – og fremstille redskaber, maskiner og arbejdsvogne, og inden længe kunne Andreas Svenningsen beskæftige både sin søn og 1 smedesvend. Amager var dengang kendt som “Københavns køkkenhave” og de flittige Amagerbønder fragtede ugentligt mange vognfulde af deres fine grøntsager ind til hovedstaden, hvilket resulterede i velstand hos bønder og gartnere og der var altid travlt i smedjen. Andreas tog sig af det hele og der var ingen, der gik forgæves, essen var glødende fra tid28 <<
lig morgen til Huset, Anders Andreas Svenningsen byggede i 1861. Trods konstant ild i den åbne esse brændte det heldigvis aldrig. sen aften og den Man kan se det den dag i dag, hvor det står totalrenoveret gode service og midt mellem virksomhedens nye store bygninger og rummer det gode arbejde mødelokale og et par kontorer. hos smeden i Tømmerup betød inden længe, at der kom arbejdsopgaver fra andre dele i så lad os springe lidt i det og dvæle lidt ved af Amager og fra andre dele af Sjælland. året 1950, hvor smedefirmaet Svenningsen Andreas Svenningsen gav virksomheden havde oplevet lidt af hvert med Danmarks en god start fra det lille hus, som man sta- krig mod Prøjserne i 1864, Dampmaskinens dig kan se, velrestaureret og stadig i brug opfindelse og den deraf følgende maskinelle som mødelokale og et par kontorer, blandt industrialisering, 1. Verdenskrig, mellemde store haller og bygninger i Svennings- krigsårene med depression, recession, inflaens nuværende hoveddomicil på Amager, tion og arbejdsløshed, 2. Verdenskrig med tæt ved Kastrup Lufthavn. Danmarks besættelse og efterkrigstiden, Det vil desværre føre for vidt, i denne ar- hvor “de gode, gamle dage” for smedemetikel at fortælle om hele den 150-årige pe- ster William Svenningsen uigenkaldeligt var riode, som familien Svenningsen gennem forbi med landbrugets totale mekanisering i hele 5 generationer har drevet virksomheden løbet af få år. G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
Wiking® Manila Svenningsens maskinforretning Det var lige ved at gå helt galt i slutningen af 40ne. William kunne godt se, at fremtiden ville kræve store ændringer, men da han ikke ønskede at binde an med disse store udfordringer, valgte han at trække sig tilbage for at overlade familievirksomheden til sønnen Willy. Der var bare lige et lille problem, nemlig at Willy havde arbejdet for en smedemester i Vanløse, forelsker sig i – og giftet sig med mester’s datter og efterfølgende startet sin egen forretning i Fjenneslev. Skønt det var svære tider i branchen, valgte han at sige nej tak til faderen, som nu måtte leje smedeforretningen i Tømmerup ud. Resultatet var næsten skæbnesvangert, lejeren misholdt sin lejeaftale og kørte stort set virksomheden ud på fallittens rand, inden William kunne få ham smidt ud. Men når nøden er størst er hjælpen også nærmest, så nu kom Willy endeligt tilbage. Willy Svenningsen var 4. generation i smedeslægten og i øvrigt den første, som havde arbejdet og samlet erfaringer udenfor “huset”. Willy var ambitiøs, og han forstod hurtigt, at industrialiseringen og mekaniseringen af landbruget betød, at der var brug for en virksomhed, som kunne servicere de maskiner, som nu blev brugt, og ikke en smedje i traditionel forstand. Virksomheden tog derfor navneændring til “SVENNINGSENS MASKINFOR-
Læs mere om manilafibre: www.danishfibres.dk/manila
Stabilisering af jordbunden med PP-fibre
Wiking® Manila er en højt raffineret polypropylenfiber, der er specialudviklet til at stabilisere jordbunden. Når Wiking® Manila iblandes jorden eller græsplænen øges jordens porøsitet betydeligt og giver følgende karakteristika: ● Høj fleksibilitet og slagstyrke dning ● Hurtig vandafledning
Græsrødderne bliver naturligt flettet sammen med fibrene og danner dermed et bredt netværk, hvormed slag og stød spredes. Belastningen fordeles og bæreevnen øges.
RETNING” og Willy antog 1 lærling og startede opbygningen af virksomheden. Nu gik det slag i slag. Marshal-hjælpen (for European recovery) muliggjorde import af brugte Ferguson traktorer, som blev solgt med plov og en egenfremstillet harve, boligselskaber skulle bruge fejemaskiner, græsklippere og snerydningsmaskiner og Willy indså straks, at hvis han kunne sælge og levere disse maskiner, så ville han også få arbejde på værkstedet med reparationer og vedligehold. Willy Svenningsen var yderst idérig og han “opfandt” og fremstillede forskellige specialmaskiner, f.eks en maskine til “tørvask” af kartofler og grøntsager, senere også en variant til “vådvaskning” af grøntsager og et specialfremstillet kogekar til opvarmning af blomsterløg. G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
Med anvendelse af Wiking® Manila stabiliseres banen og vil til hver en tid have den rette mængde vandindhold som vil gøre den yderst velegnet under alle vejrforhold. Wiking® Manila giver ingen anledning til nedsivning i grundvandet og kan udrenses ved almindeligt kendte sigtemetoder.
Græslag Jordbund Jordlag iblandet Wiking® Manila Egenskaber ● Skaber det perfekte underlag ● Bærekapaciteten forøges ● Nedsætter mudder, støv og frostansamlinger. Fordele ● Besparelser i forhold til
vedligehold ● Større modstand mod slitage ● Langtidsholdbar overflade,
der forbliver fleksibel, porøs og plan ● Hurtig vandafledning ● Fjedrende absorbering
Danish Fibres A/S Snedkervej 1 · 6800 Varde · Tlf. 88 38 98 90 info@danishfibres.dk · www.danishfibres.dk
>> 29
A r t i k e l >> S v e n n i n gs e n s
har
150
års jubilæum
<<
5. Generation kommer til I midten af 60erne blev Willy’s ældste søn Niels Svenningsen (den nuværende administrerende direktør for Aktieselskabet Svenningsens) ansat som lærling. Siden dreng havde han gået til hånde i værkstedet, så han vidste hvad han ville – og hvad han ikke ville-. Niels ville arbejde med traktorerne, så han blev uddannet som traktormekaniker, fik sin egen servicevogn, således at han kunne reparere maskinerne på stedet. Men Niels kunne andet end at reparere traktorer og andre maskiner, han kunne også sælge, så salget voksede støt og i 1975 blev så den første sælger – udover Niels – ansat. Nu gik det flyvende for Svenningsens Maskinforretning – i ordets oprindelige Familien Svenningsen med Bestyrelsesformand Frantz Palludan (Partner i Advokatfirmaet Nielsen, Nørager, betydning, idet Far København) bagest i midten. Øverst fra venstre ses Niels, Willy, som interesHeidi, Benny, Birgit og Christina Svenningsen. serede sig levende for alt, som havde med motorer og mekanik at gøre, efter en fly- produceret specialmodel af den Italienske vetur i et lille privatfly med en ven i en Jordfræser Bertolini, påsat et Dansk føreralder af næsten 50 år tog flyvercertificat hus og monteret med en Japansk dieselog købte sin egen Cessna 172, som han motor i stedet for den larmende italienske i øvrigt brugte meget flittigt – både til at benzinmotor, og man producerede omlevere reservedele til en kunde i provinsen kring 400 af de specialbyggede traktorer. i nød og til at hente reservedele i udlan- Men antallet af enheder var ikke højt nok det f.eks på den anden side af Alperne i til at man kunne få de rigtige rabatter på råvarerne til fremstillingen og på et tidsItalien. Niels’s evne til at skabe de rigtige kon- punkt måtte man træffe en afgørende betakter til leverandører, som kunne levere slutning omkring begreberne “producent” de maskiner, som kunderne efterspurgte, eller “importør”. I 1978 blev virksomheden omdannet var enorm vigtig for virksomhedens videre udvikling, og efterhånden ændrede til et familieaktieselskab af hensyn til det virksomheden sig fra at være forhandler kommende generationsskifte og op gentil selv at være importør af en lang række nem 80’erne fik Svenningsens Maskinforretning adskillige spændende mærker i anerkendte mærker. Svenningsens Maskinforretning produ- hus, f.eks det tyske Holder. I 1989 overgav cerede også i en periode sin egen special- Willy ledelsen af firmaet til Niels, uden at traktor – SM Compact, som var en egen- den aldrende, men stadig meget innova-
tive og energiske mand kunne gå på pension. Han havde stadig sin hyppige gang i virksomheden indtil han i en alder af 81 år fik hjertestop under en soloflyvning i sin Cessna, som styrtede i havet. En dramatisk, men samtidig værdig afslutning på et spændende liv.
30 <<
G r e e n k e e p e r e n >> 4
Svenningsens anno 2011 Allerede i 1989 måtte Niels træffe en meget afgørende og svær beslutning: skulle man fortsætte produktionen af traktorerne, vel at bemærke i et langt højere antal for at kunne konkurrere på prisen, eller skulle man stoppe og hellige sig de interessante mærkevarer, som man havde importen af. Niels valgte importen og ser ud til at have været den helt rigtige beslutning. Efter at have fået skandinaviensimporten af de kendte EZ-GO golfbiler og ramsones græsklippere, som senere blev overtaget af Amerikanske Textron med “Jacobsen” græsklippere, et verdenskendt kvalitetsmærke, har virksomheden nu etableret sig med selskaber i Norge og Sve2 0 1 1 <<
>> s v e n n i n g s e n s
Svenningsens hovedsæde på Tømmerupvej i Kastrup.
rige, man har bygget nye haller og ny administrationsbygning i Kastrup, man har egen afdeling i Skanderborg for at kunne tilsikre en hurtigere betjening og service for provinskunderne, Svenningsens er hovedleverandør af en lang række maskiner til snerydning, fejning og ved lige år er i fuld flor og klar til at modstå de stra-
har
150
års juBilæum
<< A r t i k e L
Niels Svenningsen, Benny Svenningsen, badser, som uden tvivl vil 5. generation i 6. generation i komme i ern golfverden, Svenningsens A/S. Svenningsens A/S. som er i stagnation i Danmark, Sverige og Norge og en samfundsøkonomi, som i hvert fald for Danmarks vedkommende lethed klare de eventuelle problemer, som ikke er den bedste. Svenningsens – året den nære fremtid måtte byde på. rundt – er hovedleverandør til både golfbaner og kommuner og virksomheden har Også det næste generationsskifte til 6. getil fulde bevist, at den er i stand til at om- neration synes at være på plads, idet Niels stille sig – og indstille sig på de vilkår, som Svenningsens søn Benny nu er ansat som omverdenen byder på, og den vil også med salgsdirektør i virksomheden.
GOLFBANENS HJERTE
Vilvorde•Vejen til en grøn fremtid Roskilde Tekniske Skole • Akademiet for grønne udddannelser
GREENKEEPERUDDANNELSEN – bliv greenkeeper med specialerne greenkeeper eller groundsman... Under uddannelsen lærer du f. eks:
Overvågning af svampesygdomme Sunde greens er hjertet i græsplejen. Du får svar på: • • • •
Risiko for sommerangreb Risiko for angreb efterår og vinter Råd om mulig bekæmpelse Viden om forebyggelse
For dansk vejledning og opfølgning: Roskilde Tekniske Skole Vilvorde Køgevej 131 4000 Roskilde
www.nyholt.dk G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
at analysere og pleje græsarealer og de tilhørende grønne anlæg optimalt
•
at indstille og vedligeholde vandingsanlæg og registrere vandforbruget
•
at vedligeholde og foretage mindre reparationer af maskiner
•
at anlægge eller omlægge eksisterende baner/anlæg.
Derudover afholdes der løbende aktuelle kurser, se kursusplanen på www.rts.dk, eller ring og få et kursuskatalog tilsendt.
Erfaring siden 2003 med over 4.000 græsprøver fra de nordiske lande. Selskab under Göteborg universitet. www.botaniskanalys.se
Tlf. 4020 9613 asbjoern@nyholt.dk
•
Kontakt uddannelses- og erhvervsvejlederne, på telefon 46 300 400, hverdage mellem kl. 8.15-11.30, eller besøg os på www.rts.dk
Roskilde Tekniske Skole
>> 31
Artikel
Mosebunke til golfbaner, fodboldbaner og skyggefulde græsarealer i Norden? For ca. 10 år siden lancerede forædlingsfirma Barenburg mosebunke (Descampsia caespitosa) som plænegræs. Havde denne art, som danner tætte, stive tuer og som vrages af afgræssende dyr virkelig noget at gøre på golf- og fodboldbaner? Artiklen opsummer de sidste ti års forsøgsresultater og praktiske erfaringer med mosebunke Af Trygve S. Aamlid og Frank Enger, Bioforsk dansk bearbejdning Asbjørn Nyholt
Officiel sortsafprøvning i Norge, 1999-2001 pe, hvis der også var en del enårig rapgræs I afprøvningen blev ‘Barcampsia’ først og i bestanden. fremmest sammenlignet med meget anvendte sorter af engrapgræs som ‘Conni’og Slidstyrke ‘Limousine’ samt rødsvingel ‘Center’og Fra 2008-2010 lavede Bioforsk forsøg med rajgræsset ‘Bareuro’. Klippehøjden var 3-4 slidstyrke, hvor de sammenlignede forskelcm. Forsøgene viste, at ‘Barcampsia’ blev lige græssorter med og uden slitage. Kliprangeret lige så højt eller bedre end sor- pehøjden var 3 cm. To gange om ugen blev terne af engrapgræs på Vestlandet i Trøn- halvdelen af hver parcel udsat for kraftigt delag og Nord Norge, men lidt lavere end slitage svarende til 2-3 fodboldkampe. ‘Barcampsia’ er blevet lanceret som et sorterne af engrapgræs i indlandsområderne på Østlandet. ´Barcampsia´ havde græs til stadions med høje tribuner, som lige så god vinterhårdførhed som sorterne giver meget skygge. I forsøget blev ‘Baraf engrapgræs og bedre vinterhårdførhed campsia’ sammenlignet med målesorter af end rødsvingel og rajgræs. Spiretiden var rajgræs og engrapgræs. Forsøgene viste, at omtrent den samme som for rødsvingel. slidstyrken på ‘ Barcampsia’ var på niveau ‘Barcampsias’ lyse bladfarve (billede 1) var ikke Billede 1: Mosebunke omgivet af sorter af rajgræs og nødvendigvis en ulem- engrapgræs tidligt om foråret i forsøg på Landvik. Foto: Trygve S. Aamlid.
med en middel engrapgræs som ‘Conni’, men dårligere end de mest slidstærke sorter af engrapgræs ‘Limousine’, ‘Cocktail’og ‘Julius’. Billede 2 viser, at de fleste af sorterne af rajgræs i dette forsøg tålte meget mere slitage end både engrapgræs og mosebunke. Tørketolerance, klippekvalitet og sygdomsresistens Årsagen til at mosebunke ikke bliver ædt af afgræssende dyr er, at planterne har riflede, ru blade som indeholder stoffet silicium. Indholdet af silicium bevirker også, at det kan være vanskeligt at få et pænt klipperesultat, i særdeleshed hvis det er tørt. Når tørkestressede planter af mosebunke klippes med en sløv klipper, kan græstæppet få et næsten hvidt udseende. På den anden side bevirker indholdet af silicium, at mosebunke er meget modstandsdygtig overfor de fleste svampesygdomme, bl.a. sneskimmel. Klippetolerance Mosebunke markedsføres primær til græsarealer, som klippes i 2,5-5 cm. Vores forsøg viste imidlertid, at ‘ Barcampsia’ tålte klipning ned til 1 cm bedre end de fleste sorter af engrapgræs. Derfor kan ‘ Barcampsia’ være et alternativ til skyggefulde teesteder. Da mosebunke, hverken danner udløbere eller spirer hurtigt, er den ikke noget typisk græsvalg til eftersåning. Mosebunke i frøblandinger I årene 2003-2005 lavede Bioforsk forsøg med mosebunke i blandinger med engrapgræs, rajgræs, rødsvingel og/eller alm. rapgræs. Forsøget lå i en semi-rough og blev klippet i 3,8 cm. Udsædsmængden var 3 kg/100 m2. I alt var der 11 frøblandinger
32 <<
G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
>> M o s e b u n k e
t i l g o l f b a n e r , f o db o l db a n e r o g s k y g g e f u l d e g r æ s a r e a l e r i
Visuelt helhedsindtryk, 9 er bedst Vægtprocent af forskellige arter i frøblandinger
Tæthed, 9 tættest
Farve 9 mørkest
Klippe-kvalitet 9 er bedst
6,2
6,7
4,3
5,0
6,2
6,4
6,3
5,5
5,6
6,9
6,1
5,5
6,1
6,0
6,0
5,7
6,0
6,2
6,0
5,5
5,5
Sept.
Okt/ Nov
Middel
6,2
6,0
5,8
6,4
6,7
6,0
40-60 % mosebunke + 20-40 % engrapgræs + 10-15 % rajgræs + 5 % alm. rapgræs
4,1
5,8
30-40 % mosebunke + 20-30 % engrapgræs + 40 % rødsvingel
6,3
6,4
Maj
Juni/ Juli
100 % mosebunke
6,5
50-70 % mosebunke + 30-50 % engrapgræs
N o r d e n ? << A r t i k e l
Tabel 1: Helhedsindtryk, tæthed, farve og klippekvalitet af mosebunke alene eller i blandinger med andre arter. Forsøg i semirough på Nes Golfbane, Romerike, 200-2005.
med. I tabel 1 er disse slået sammen til fire grupper ud fra artssammensætningen. Det bedste gennemsnitlige helhedsindtryk for hele forsøgsperioden blev opnået ved at blande 50-70 % mosebunke med 30-50 % engrapgræs. Disse blandinger gav et stabilt og godt helhedsindtryk på alle tider af året (Tabel 1). Parcellerne med ren mosebunke havde størst plantetæthed og gav bedst helhedsindtryk tidligt om foråret, men senere på sæsonen blev helhedsindtrykket dårligere på grund af lys farve og dårlig klippekvalitet (Tabel 1).
Engrapgræs ‘Cocktail’ Cocktail
Mosebunke er som nævnt en vinterhårdfør og bestandig græssart og i blanding med engrapgræs evt. også rødsvingel holdt forholdet mellem græsarterne sig nogenlunde konstant igennem hele forsøgsperioden. Hvis rajgræs var med i blandingen blev forholdet mellem græsarterne mere ustabilt både indenfor den enkelte sæson og som plantedækket blev ældre. Under sådanne forhold er der stor fare for af mosebunke danner tuer. Ud over rajgræs indholdt frøblandingerne også 5 % alm. rapgræs, som dog ikke blev påvist i den botaniske analyse. Dette stemmer over-
Engrapgræs ‘Monopoly’ Monopoly
Strandsvingelsorter
Ragræssorter Engrapgræs ‘Conni’
ens med andre forsøg, som viser, at sorter af alm. rapgræs, som markedsføres i de Nordiske lande, ikke er særligt holdbare. Mosebunke på skyggefulde steder En af de største fordele ved mosebunke sammenlignet med engrapgræs og rajgræs er, at arten er mere skyggetolerant. Universitetet i Oslo har et parkområde ‘ Midtaksen’ med store ahorntræer. Her var der indtil for et par år siden dårlig græsvækst og meget ukrudt (billede 3). Jorden bestod af stiv lerjord, mens dræningen var tilfredsstil-
Billede 2: Mosebunke og udvalgte sorter af engrapgræs i forsøg på Landvik, efterår 2010. Halvdelen af hver parcel blev udsat for kraftig slitage. Slitagen gik meget ud over plantedækket af mosebunke og de fleste sorter af engrapgræs, mens de fleste sorter af rajgræs (til venstre) var næsten upåvirket. Foto: Trygve S. Aamlid.
Mosebunke ‘Barcampsia’
Engrapgræs ‘Limousine’
Billede 3: Parkområdet ´Midtaksen´, Oslo Universitet, august 2009 inden omlægning. Foto Trygve S. Aamlid.
G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
>> 33
A r t i k e l >> M o s e b u n k e
t i l g o l f b a n e r , f o d b o l d b a n e r o g s k y gg e f u l d e g r æ s a r e a l e r i
N o r d e n ? <<
lende. I sommeren 2010 blev det eksisterende plantedække sprøjtet med Roundup og der blev kørt 5-10 cm sandblandet vækstjord på. Herefter blev der sået en frøblanding bestående af 50 % ‘ Barcampsia’ og 50 % rødsvingel (25 % ‘ Klett’ (lange udløbere), 10 % ‘ Barcrown’ (korte udløbere) og 15 % ‘ Calliope’ (uden udløbere). Ifølge parkchef Jorun Hovin har det nye græsdække levet op til forventningerne (billede 4). Rødsvingel og mosebunke går godt sammen, farven er ikke påfaldende lys og tætheden af plantedækket er meget bedre end før. Mosebunke strækker sig dog nok mere i højden end rødsvingel. Rullegræsproducenter vælger mosebunke fra Da ‘ Barcampsia’ kom på markedet var der mange rullegræsproducenter, som prøvede at blan- Billede 4: Midtaksen, Oslo Universitet, august 2011, overfor, da alm. rapgræs overvintrer de sorten i frøblandinger. I dag ca. et år efter såning af mosebunke og rødsvingel. meget dårligere. er de fleste gået bort fra dette. Foto Trygve S. Aamlid. Ifølge Tore Lassen fra firmaet Ikke tuedannelse i ´Bioforsk-skiltet´ ‘ Nordre Gølstad’ var kvaliteten ved skæring og levering af det i Landvik 1-2 år gamle rullegræs god, men senere så han grimme og lyse- Ved indkørslen til Landvik såede vi i 2007 et Bioforsk-logo af den grønne tuer hos kunder, som ikke klippede plænen ofte nok. Da mørkegrønne rødsvingelsort ‘ Darwin’ mod en lys baggrund af mosebunke overvintrer godt og kommer tidligt i vækst, er dette ‘ Barcampsia’ (billede 5). De to sorter blev først og fremmest valgt problem særligt påfaldende om foråret. på grund af farvekontrasten, men også fordi begge er varige og ikke I Norge sælger Felleskjøpet Agri hvert år mellem 500 og 1000 kg danner udløbere, som vil kunne udviske bogstaverne. Bioforsk-lofrø af mosebunke, det meste i en skyggeblanding, hvori der også ind- goet klippes normalt to gange om ugen og indtil videre har vi undgår alm. rapgræs, engrapgræs og rødsvingel. I Sverige har omsætnin- gået de grimme tuer. Derimod er der vandret en hel del hvidkløver gen været faldende og ligger nu på ca. 4 tons frø om året. Ifølge Bengt ind, som må sprøjtes bort, da bogstaverne ellers bliver mere diffuse. Hansson fra firmaet Weibulls Horto er der en tendens til at mosebunke vælges fra både til fodboldblandinger, da den etablerer sig Konklusion for langsomt ved efter- De største fordele ved mosebunke på golfbaner, fodboldbaner og såning og til plænegræs- i almindelige græsplæner er stor skudtæthed, god vinterhårdførBillede 5: Bioforsk-logo bestående blandinger til skygge, da hed, sygdomsresistens og skyggetolerance. De største ulemper er af den mørkegrønne rødsvingel mange i stedet satser på dårlig reparationsevne og en grim tendens til tuedannelse. Tue´Darwin´ mod en baggrund af lysegrøn mosebunke ´Barcampsia´. alm. rapgræs. Det sid- dannelse kan sandsynligvis forebygges ved klipning med skarpe Foto. Trygve S. Aamlid. ste er Hanson skeptisk klippeaggregater ned til 2-4 cm mindst to gange om ugen.
34 <<
G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
>> F o r m a n d e n s
beretning
<< A r t i k e l
Formandens
beretning
Bestyrelsens arbejde Bestyrelsen har afholdt 3 ordinære bestyrelsesmøder samt et 2-dages seminar siden sidste generalforsamling. Bestyrelsen har ligeledes afholdt møde med Guldklubben ved DGA-Ugen 2010 og ved vores traditionelle julefrokost. Sammenlagt har bestyrelsen haft lidt mindre fælles mødeaktivitet end tidligere år. Til gengæld er der flittig aktivitet på andre områder. Ligesom andre år har DGA afholdt workshops 3 forskellige steder under god ledelse af bestyrelsens Per Sørensen. Det nye format for Gule ærter matcher og DM er nu veletableret og der er god søgning til arrangementerne. Der har i løbet af året været kontakt med Sandmosen og Vilvorde om vores uddannelse og der har været afholdt møder i det store uddannelsesudvalg under ledelse af DGU. Der har været budgetmøder og bladudvalgsmøder. DGA har haft megen kontakt til DGU dette år. Udover uddannelsesudvalget har vi deltaget i møder i forbindelse
Roskilde Golfklub
med forhandlingerne om en ny pesticidaf- Årets positive resultater tale og formanden har deltaget som ind- DGA-Ugen 2010 var en kæmpe succes. lægsholder ved DGU’s repræsentantskabs- Flere en 100 deltagende greenkeepere bimøde. Internationalt har der også været drog til at gøre den første DGA-Uge til stor aktivitet. DGA deltager hvert år ved noget helt særligt. Fra den første til den den fælleseuropæiske greenkeeperforening sidste dag var læring og uddannelse på FEGGA’s konference og hvor det rigtigt deltagernes dagsorden i en yderst profesgode samarbejde med de andre nordiske sionel stemning. Foreningen kommer ud af greenkeeperforeninger fortsættes med at budgetåret med et positivt resultat og bedre udbygges. Vi samarbejder med end forventet. VoR&A, specielt om det res blad Greenkeeperen digitale grønne regnmed chefredaktør Karskab. Vi deltager i sten Bjergø i spidsen STERF’s samlinog sekunderet af En skriftlig beretning finger for at uddele faglig redaktør des ikke. Denne beretning forskningsAsbjørn Nyer en omskrivning af den præsenholt fortsætmidler og i tation som DGA’s formand holdt ved deres arbejde ter med den DGA’s generalforsamling onsdag den om IPM (Inhøje kvalitet 9. november 2011. Præsentationen tegrated Pest og roses af de kan ses på DGA’s hjemmeside Management) andre nordiwww.greenkeeper.dk og dets udske lande. Vores øgede fokus på bredelse blandt greenkeepere. bladets faglige input
Aarhus Aadal Golfklub
Før
Aarhus Aadal Golfklub
Efter
Vedligeholdelse af stisystemet?
Vi reducerer dine omkostninger væsentligt! En overfladebelægning har en lang levetid og vil fra dag ét reducere udgifterne til vedligeholdelse betydeligt.
Ring til os. Vi kommer gerne og besigtiger arealerne, yder rådgivning og giver et helt uforpligtende tilbud.
Belægningen er miljøvenlig og udføres i udvalgte farvenuancer, således den passer ind i naturen og fremmer helhedsindtrykket af omgivelserne.
■ Stier ■ Pladser
Vi udfører belægningen på: ■ Køreveje ■ P-arealer på underlag af stabilt grus, asfalt og lignende.
DANSK OVERFLADEBEHANDLING I/S RUGÅRDSVEJ 206 . 5464 BRENDERUP TLF. 64 44 25 33 . INFO@DOB.DK . WWW.DOB.DK
G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
KVALITET – OG TID TIL OMHU
>> 35
A r t i k e l >> F o r m a n d e n s
beretning
bærer frugt. PR for greenkeepernes virke og generelle vilkår er måske blevet bedre . I hvert fald er vi blevet inviteret indenfor i DGU’s to medier ”Dansk Golf” og golf.dk. Læg specielt mærke til Kenneth Rungsted, Svendborg GK, der blogger på golf.dk. Vi har etableret en god ramme for et fremtidigt godt samarbejde mellem GAF og PGA og så regner vi også den indledende kontakt til groundsmen’ene i Danmark som et positivt resultat. GAF og PGA Samarbejdet med disse to organisationer er relativt nyt og tjener 2 formål. De tre foreninger har meget tilfælles og vi søger, at afdække hvor vi kan samarbejde foreningerne i mellem f.eks. ved fælles blad, fælles sekretariat og fælles messe. Ikke alle ideer virker nødvendigvis lige gode på nuværende tidspunkt, men der er ingen berøringsangst. Samtidigt vil de tre foreninger gerne vise sine medlemmer, at vi skal arbejde sammen ude på de enkelte arbejdspladser for at kunne tjene vores fælles arbejdsgiveres interesser bedst muligt. Groundsmen Igennem et års tid har der været rygter om, at groundsmen i Danmark vil danne deres egen forening, men der har også været følere ude om, at de kunne blive optaget i DGA under lige vilkår. Denne bestyrelse ser ingen problemer i, at åbne foreningen op for groundsmen, der arbejder i Danmark. Flere forhold taler for det. Vi har et tæt uddannelsesmæssigt forløb sammen og der er opstået over tid en bevægelighed henover faggrænserne. Der er i dag faglærte greenkeepere, der passer boldbaner i Danmark. Optagelsen af interesserede groundsmen vil også være en økonomisk styrkelse af DGA. Bestyrelsen tilbød i dette efterår groundsmen’ene et aktivt medlemskab og forberedte en ekstra ordinær generalforsamling i det tilfælde at de takkede ja. I første omgang har de dog valgt at tænke over det. DGU og DGU’s repræsentantskabsmøde DGA og DGU har et glimrende samarbejde. I den forbindelse skal fremhæves
36 <<
<<
Allan Brandt og Torben Kastrup Petersen som er de to DGU folk som foreningen har mest med at gøre. Vi samarbejde tæt med DGU om udarbejdelsen af en ny pesticidaftale og udviklingen af et digitalt grønt regnskab. Også i forhold til STERF og uddannelse har vi en fælles interesse. DGU lytter også til greenkeeperne selvom vi tror det modsatte. DGU har sat en ny afprøvning af svampemidler i gang hvor et af midlerne er med på en anbefaling fra en greenkeeper. I foråret deltog undertegnede ved DGU’s repræsentantskab med en præsentation om greenkeepernes arbejdsvilkår i de danske golfklubber. Årets nederlag Var DGA’s deltagelse ved DGU’s repræsentantskab et nederlag? Responsen fra salen var meget positiv, men desværre lykkedes det ikke at få tilhørerne til at rette deres opmærksom mod DGU’s manglende fokus på kommunikation til golferne omkring banepleje og i særdeleshed konsekvenserne af en pesticidlovgiving og DGU’s mangel på seriøs ansvarstagen for uddannelsen af greenkeeperne. I stedet for ønskede mange tilhørere, at det var DGA der skulle løse problemerne. Ikke det bedste udfald for Golf Danmark når man tænker på, at DGA drives på frivillig basis. Der er stor udskiftning i DGA’s bestyrelse og det er en skam, men det kræver fokus og prioritering at bruge de ekstra timer det kræver at deltage i foreningens arbejde og det er svært i disse krisetider. Bestyrelsen siger i år farvel til to gode folk, Morten Terkelsen, Give GK og Jack Rasmussen, Odense GK. Selvom vores blad på det faglige niveau går godt lider det under vigende annonceindtægter. Krisen kradser i vores branche og det gør den også hos vores annoncører. Vi har igennem hele året forsøgt at fastholde vores indtægter uden at vores omkostninger er løbet fra os, men uden held. Kemikalieinspektionens besøg på mange golfbaner rundt i landet denne sommer gav desværre ikke en synderlig forbedring i antallet af ”rene” klubber i forhold til samme besøg i 2009. Inspektionen, parret med en begrænset og træg respons på
Miljøstyrelsens spørgeskema, efterlader omverdenen med et billede af golf og greenkeeping som en forbruger af ulovlige sprøjtemidler, der prøver at skjule sine handlinger. Selvom vi ved, at det er langt fra sandheden må vi erkende, at branchens omdømme formes af hver enkelt greenkeepers handlinger, selv fravalg af udfyldelse af et spørgeskema i en travl hverdag. Udfordringer 2011/12 I forbindelse med de aktuelle forhandlinger om en ny pesticidaftale for golfen har DGA en god kontakt til myndighederne og de interesseorganisationer der deltager. Men om det kan lykkedes frembringe en god aftale for golfen når politikkerne kommer ind over er sværere at spå om. Eventuelle forhandlinger med politikerne kunne måske gå bedre hvis golfens troværdighed ikke blev undermineret af stadige fund af ulovlige kemikalier i golfklubberne. Vi skal blive bedre til at fokusere på vores sponsorarbejde og sponsorernes interesser, men stadig holde os for øje, at vi har et godt produkt at tilbyde disse. Vores uddannelse skal blive bedre. Vi skal definere de uddannelsesmæssige kompetencer som greenkeepere, fra assistenter til chefgreenkeepere, skal besidde for at tilvejebringe størst mulig nytte for vores arbejdsgivere for de indsatte ressourcer. Kun igennem uddannelse kan vi skabe vedvarende forbedringer i arbejds- og lønvilkår. Den højeste uddannelse indenfor greenkeeping i Danmark er det fællesnordiske græskursus. Efter fælles aftale med de andre nordiske greenkeeperforeninger skal DGA finde 5 danske greenkeepere, der ønsker at deltage i kurset når der er opstart igen i efteråret 2012. Det er ved at være flere år siden vi sidst har haft en DGA demodage. I 2010 blev arrangementet aflyst pga. finanskrisen. DGA demodagene er et stort arbejde at arrangere og vi skal have en god tilslutning fra leverandører og greenkeepere for at bliver en succes. Bestyrelsen skal have fokus på, at arrangementet i sensommeren 2012 bliver så velplanlagt som muligt.
G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
Artikel
God aktivitet og store hold på Sandmosen Af faglærerne Hans Aagaard og Karin Juul Hesselsøe
Her i efteråret har der været god aktivitet
stor kreativitet omkring fremlæggelserne på Sandmosen med mange greenkeeper af projekterne. På det første hold (Hold og groundsman-elever. Fra slutningen af 1008) afsluttede Finn Andersen (Fredeaugust og fire uger frem afholdt vi sven- rikshavn Golf Klub) og Jonas Willadsen deprøve for 22 greenkeepere og 2 groundsVand i teesteds-kasse – hvad gør vi nu? men. I den afsluttende projektopgave var der både etablering af hulforløb og pleje af (Lyngbygård Golf Klub) og på det andet den eksisterende lille par-3-bane på sko- hold (Hold 1009) afsluttede Jens Højer len. Vejret drillede som bekendt (også på (Vesthimmerlands Kommune) og Janni Sandmosen), så der var dage hvor det hele bare var vådt og surt. Men trods alle besværligheder stod svendestykkerne flotte Bagerst fra venstre: Lars Aabech (Kolding GK), Claus Grabow (Comwell Kellers), og færdige midt i september, og vi sluttede Michael Eeg (Lübker Golf), Mogens Hastrup (Rold Skov GK), Mads Kristensen af med det smukkeste solskinsvejr, som vi (Juelsminde GK), Bo Jakobsen (Kolding GK), Henrik Thomsen, delvis skjult (Lyngbygård GK), Theodor Schmidt (Holsted Golfbane ), Asger Lauridsen (Esbjerg ikke havde set i mange uger. GK), Thomas Baun Jensen (Himmerland GK), I midten fra venstre: Max Braüner Umiddelbart efter svendeprøven havde (Kalø GC), Timm Hansen, (Tønder GK), Ulrik Hansen (Herning GK), Jacob Clausen, vi to store hold til assistent-prøver. As(Sønderjyllands GK), Vibeke Mortensen, (Aabybro GK), Helle Mortensen (Hals GK), sistent-prøven omfatter udarbejdelse af Hans Peder Hviid (Lyngbygård GK), Ann Christensen (Fredericia GK), Thomas plejeplan og praktisk pleje af hulforløb på Gunderson (Lübker GK), Ane Mette Østergaard (Søhøjlandet GK), Palle Knold skolen, samt fremlæggelse af græs-projek- (Langeskov GK), Daniel Madsen (Parken, København), Tai Glasdam (Hammel GK) ter, som eleverne har arbejdet med siden Forrest: Faglærerne Karin Juul Hesselsøe og Hans Aagaard. Dan Nygaard (Gug i vinters. Alle klarede sig flot, og der var Anlæg) var fraværende ved fotografering.
Nielsen (Lyngbygård Golf Klub) deres uddannelse som assistenter. De øvrige ca 40 elever på holdene fortsætter deres uddannelse. Ugen før assistentprøverne var begge hold på studietur til Norge, hvor vi besøgte golfbaner/stadions og havde en undervisningsdag med en meget engageret Agnar Kvalbein på Bioforsk Øst i Landvik.
G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
>> 37
A r t i k e L >>
<<
Grene – en virksomhed med mange forgreninger ... Grene Danmark A/S er en virksomhed placeret i Skjern, som spænder vidt. Hos Grene kan købes stort set alt til industrien og landbruget og senest er også Have, park og skovsektoren kommet med Skal græsses slås eller kanterne trimmes Tilbage i 2009 introducerede Grene Danmark produktområdet Have, park og skov. Grene Danmark fik mange henvendelser og opfordringer til at gøre noget i forhold til det grønne område, sådan at kunder der i forvejen fik leveret varer fra Grene, på den måde kunne få leveret Have, park og skov relaterede varer i samme ombæring. Her efter 3 år er organisationen på plads og programmet udvikles fortsat. For os har udfordringen været, at skabe et sammenhængende program der dækker bredt – lige fra almindeligt havebrug til den professionelle gartner, entreprenør, greenkeeper eller skovbrugsvirksomhed. Vi mener vi har ramt rigtigt, udtaler produktchef Karl Povlsen fra Grene. Den feedback vi oplever fra både helt almindelige haveejere over til fx greenkeepere, bekræfter os i, at det var en helt rigtig satsning. Crocodile Golf products Produktprogrammet udvikles hele tiden. Det er ikke så lang tid siden at aftalen om distribution af Crocodile Golf products i Skandinavien faldt på plads. Netop sådanne kvalitets produkter vil vi tilbyde vores kunder, fortæller Karl Povlsen. Der er et andet produkt jeg næsten bliver nød til at fremhæve – det er Erasure trimmerhovedet. Vi har fået det testet af brugere – og de er meget begejstret. Muligheder er der mange af, så produktprogrammet vokser sig helt naturligt større og større, slutter Karl Povlsen. Levering samme dag Udgangspunktet for introduktion af Have, park og skov produktområdet har været en sammensætning af et program, der passer til alle gængse mærker og maskinfabrikater i Skandinavien. Holdbare 38 <<
og pålidelige reservedele samt aktuelt tilbehør kombineret med levering fra dag til dag, udgør kernen i produktområdet Have, park og skov. I visse dele af landet er det muligt at få leveret samme dag. Det at vi kan trække på alle Grenes eksisterende forcer som f.eks. det yderst velfungerende logistiksystem, har været en medvirkede faktor til den succesfulde start, udtaler Karl Povlsen.
kunden, at han blot skal henvende sig hos forhandleren, hvis han har reklamationer eller returvarer udtaler salgskoordinator Brian Holt.
Yderligere oplysninger samt nærmeste forhandler findes på grene.com/agro eller oplyses hos Grene på telefon: 9680 8500
Webshop kombineret med bredt forhandlernetværk En del af Grenes filosofi er, at det skal være nemt for kunderne at handle. Derfor har Grene opbygget en webshop, hvor kunderne kan bestille varer døgnet rundt. Der er omkring 100.000 forskellige varer at vælge imellem. Oprettelsen som kunde sker gennem Grenes net af forhandlere. På den måde er den enkelte kunde tilknyttet en lokal forhandler, som samtidigyder rådgivning. Det har samtidig den fordel for G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
G
R
E
N
E
A
G
R
O
Over 100.000 varer lige ved hånden - også et bredt program til have, park og skov Mere end e-handel Med Grenes webshop får du meget mere end e-handel. Vi har gjort det nemt at finde og bestille med overskuelige inddelinger, forklarende ikoner og favoritlister – og foruden produkter finder du datablade, vejledninger og visuelle produktoversigter. Og vores søgefunktion er helt unik... Bestil online og få leveret lige til døren!
BLIV
OPRETTET - OG PRØV DET!
Mangler du noget til vinterklargøring af maskinerne unDERknIvE
cYLInDRE
TILBuD
FILTRE
vInTERkaMpaGnE cylindre og underknive er nedsat
15%
Gælder til 29. febr. 2012.
Kontakt din forhandler.
HavE / paRk
aRBEJDSTØJ
vÆRkTØJ
LYGTER / SÆDER
Se mere og find din lokale forhandler på grene.com/agro - så er du i trygge hænder
ArtikeL
Årets greenkeeper 2011/2012
Anders Nielsen, Jammerbugtens Golfklub Af Jacques Borggild
Der var sædvanen stor spænding i den store konferencesal på Rønne’s Hotel på Slette Strand, da man under DGA’s generalforsamling onsdag d. 9. november nåede frem til punktet “eventuelt”, hvor “Årets greenkeeper” sædvanligvis præsenteres og hyldes. Præsentationen blev i år foretaget af en tydelig nervøs Flemming Andreasen, nybagt forfatter til en bog om greenkeeping (se anmeldelsen af bogen side 49). Flemming Andreasen fremhævede årets greenkeeper som en meget seriøs og veluddannet greenkeeper af den nye skole, hårdtarbejdende, med et meget begrænset driftsbudget for pasning af golfbanen, med kun 2 ½ ansatte i golfsæsonen, meget miljøbevidst og med en golfbane, som altid fremstår velplejet og som indbyder til en dejlig golfrunde. Årets greenkeeper 2011-2012 blev Anders Nielsen, 36 år gammel, chefgreenkeeper i Jammerbugtens Golfklub (den tidligere Han Herreds Golfklub). “Greenkeeperen” talte naturligvis med årets greenkeeper efter udnævnelsen, som i øvrigt kom kort tid efter, at han var blevet indvalgt som nyt bestyrelsesmedlem i DGA. Er du en glad mand i dag, Anders Nielsen? – Det kan man vist roligt sige, jeg er meget overrasket, meget stolt og meget glad for udnævnelsen til “årets greenkeeper”. Tænk engang over, hvor mange, dygtige kolleger, jeg har over hele landet, og så er det lige mig, som man har valgt. Jeg tror ikke, at jeg overhovedet har fattet det endnu.” Vil du fortælle vore læsere lidt om din hverdag i Jammerbugtens Golfklub og lidt om dine holdninger til jobbet som chefgreenkeeper? 40 <<
– Ja gerne, Jammerbugtens Golfklub lig- og fungicider. Jeg laver naturligvis “grønt ger lige nord for Fjerritslev, få kilometer regnskab” hvert år og forsøger i hverdafra Jammerbugten, anlægget hed tidli- gen at tilpasse mig til de krav, som stilles, gere Han Herreds Golfklub. Vi har ca. selvom dette ikke altid er nemt. – Jeg mener i øvrigt, at det er meget 400 aktive medlemmer, 18 huls golfbane, 9-huls bane (som er åben for alle, greenfee vigtigt at kommunikere med såvel bestykr. 100,-) trænings- og putting-områder, relsen i klubben, baneudvalget som med klubbens medlemmer, således at disse klubhus med restaurant. – Vi er 2 ½ ansatte på golfbanen i sæso- alle ved og forstår, hvad der foregår af nen, om vinteren er jeg alene, vore maski- greenkeeper-arbejde på banen på de forner er fra Toro og Jacobsen, jeg har en del skellige årstider. Jeg er ikke varm tilhænmeget positive frivillige, som hjælper til ger af den bestående organisationsform i med en del af arbejdet, f.eks på teersteder, mange golfklubber, også vores egen, altså i- og omkring klubhuset, med turfmærker, organisationsformen omkring baneudvalmed at samle bolde på driving range osv. get. Jeg mener, at chefgreenkeeperen, som osv. Uden dem ville det ikke være muligt at passe Anders Nielsen (t.v.) får her overrakt prisen hele anlægget udfra et 'Årets Greenkeeper af Flemming Andreasen. budget på ca. 1,6 mio. kr. om året til banepasning. – Vores økonomi er ikke prangende, er uddannet til det, bør have det fulde og men det løber rundt, vi har i år 2011 et hele ansvar for banepleje og -pasning og at mindre overskud i klubben. Vi har ca. han bør stå til ansvar direkte overfor be3000 greenfee-spillere årligt og dette an- styrelsen. Baneudvalget kunne så være et tal er ikke faldende, kontingentet er for kontaktorgan mellem klubmedlemmer og øjeblikket på kr. 4600 om året og der skal greenkeeper og mellem klubmedlemmer ikke betales indskud. Vi har greenfee-af- og bestyrelse og skal naturligvis inddrages, tale med en lang række golfklubber, både når der er tale om ændringer, udvidelser her i området og helt til Fyn (Blommens- og større reparationsarbejder på banen. lyst Golfklub Red.) – Jeg er uddannet greenkeeper fra Sand- Du er netop blevet valgt ind i DGA’s bestymoseskolen fra 2007 og har siden deltaget relse, hvad er din mening om greenkeeperpå lederkursus og specialkursus omkring foreningen og hvad forventer du af arbejdet Rødsvingel i forbindelse med udstillingen i bestyrelsen? i Harrowgate i England. – Jeg er nok “Rødsvingelfan”, idet den- – Jeg mener, at DGA har gjort – og gør et ne græstype passer rigtig godt til vore lidt rigtig stort og godt stykke arbejde for vore barske forhold så tæt på Vesterhavet, den greenkeepere. Det er naturligvis ikke en er meget resistent overfor mange sygdom- fagforening i ordets nutidige betydning, me og kræver mindre vand og gødning men tænk lige over, hvad foreningen har end de øvrige græssorter, som er populære bidraget til gennem årene på det faglige på vore golfbaner på disse breddegrader. område, med uddannelsen, med komJeg mener også, at Rødsvingelens karakte- munikation og socialt og fagligt samvær ristika gør den oplagt at anvende i disse medlemmerne imellem. Tag blot tider, hvor der er så megen fokus på gød- som eksempel DGA-ugen, hvor ning, vanding og anvendelse af pesticider vi nu er samlet i alt omkring G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
>> å r e t s
140 greenkeepere og faglige eksperter til kurser, uddannelse, networking og socialt samvær. Dette finder jeg meget positivt og jeg håber, at jeg kan bidrage til, at foreningen kommer styrket ud af de relativt svære tider, som golfbranchen pt. er inde i. – Jeg har det sådan, at når jeg går ind i noget, så gør jeg det helhjertet og jeg vil bestemt forsøge at gøre en positiv indsats i DGA’s bestyrelse, f.eks omkring forholdet til DGU, som jeg mener bør styrkes og omkring kommunikationen af f.eks miljø-regler overfor alle vore golfspillere. “Greenkeeperen” ønsker Anders Nielsen stort tillykke med den fornemme udnævnelse som årets greenkeeper og vi glæder os til at følge hans arbejde i DGA’s bestyrelse.
greenkeeper
2 0 1 1 / 2 0 1 2 << A r t i k e L
Årets greenkeper:
... før udnævnelsen Af Flemming Andreasen
Anders Nielsen startede med at spille golf i Fjerritslev og fik der igennem interessen for faget. Han vendte hjem fra sin mission som soldat år 2001 og var oprindelig uddannet inden for maskinarbejderfaget, men der skulle ske noget andet. Sin karriere inden for greenkeeping startede dog med, at han egentlig skulle være med til at få Øland Golfklubs nyanlagte bane op at stå, men sådan gik det ikke. Han fik kontakt til Hanherred golfklub, som nu hedder Jammerbugt Golfklub. Siden har han med stor entusiasme og faglig nysgerrighed arbejdet med faget. Dem der kender Jammerbugt Golfklubs baneanlæg er også bekendt med den pragtfulde natur der er i området. Det er en bane der er bygget i det oprindelige terræn og natur med lyng, fyrretræer på bakker og i enge og græsarter, med den vegetation som området dengang kunne præstere. Med tiden er banen dog blevet ændret og det er plejemetoderne også. Der er i mange år ikke anvendt herbicider på store dele af banen og det er jo en udfordring og her er det, at Anders har gjort en forskel. Han blev chefgreenkeeper for banen i 2005 og går op i de bæredygtige principper. Han har ved simple metoder anvendt sin viden i kombination med praktiske plejemetoder, til at ændre det oprindelige græs på banen til det, der er i dag. Der er sket mange forandringer, og til trods for et meget beskedent budget, er banen blevet bedre og bedre. I de sidste år i forbindelse med finanskrisen, er det kun Anders der har været ansat hele året. I sæsonen bliver Anders hjulpet af 2½ yderligere sæsonansatte greenkeepere, samt en del frivillig arbejdskraft, som han også skal planlægge arbejdet for. Det gør han med et stort “gå på mod”. Når andre er ude at spille regionsturneringer på banen, kan man møde Anders om aftenen, hvor han er ved at efterså på de prikkede greens. Som han siger “arbejdet skal jo gøres”, ellers bliver greens jo ikke bedre! Samtidig med at have travlt på sin egen bane, var Anders med støtte fra klubben, parat til at hjælpe med til Scottish Open, i starten af juli 2011 på Castle Stuart. Ud over dette, er han også formand for den Nordjyske region af greenkeepere. Han er god til at holde sammen på regionen, ved at lave gode arrangementer og ture til blandt andet The Scandinavian Golf Club og Københavns Golf Klub. På baggrund af sin ihærdighed og kunnen, har han haft besøg af Steve Isaac fra R&A, på anbefaling fra Chefgreenkeeper Jesper Milters fra Aalborg Golf Club. Her skulle de se på, hvordan udviklingen havde været på greens, ved at gå fra poagreens, til greens med rødsvingel. Men R&A´s interesse kom til at dreje sig om økonomi i stedet. Steve Isaac var imponeret over, hvor få midler der var til rådighed i klubben, i forhold til de resultater som Anders har opnået på banen. Det resulterede i, at Anders har sendt de sidste 10 års regnskabstal for banen og tallene for de sidste 5 års gødningsforbrug til R&A, for sammenligning med andres tal. Det er en af de “gode historier”, om hvor langt vi egentlig er fremme i Danmark. Der bliver lagt mærke til de danske greenkeepere, der har dygtiggjort sig som Anders, ved at kunne pleje sin golfbane uden anvendelse af store mængder pesticider, som de gør i alle andre lande. Anders og andre danske greenkeepere, der følger de bæredygtige plejemetoder, er gode ambassadører for Danmark og golfsporten. De danske greenkeepere er dem i vores verdensomspændte branche, der anvender mindst gødning, vand og pesticider. Anders er en af de danske greenkeepere, der træder i karakter og er derfor udnævnt til “Året Greenkeeper” som den gode ambassadør, han er for branchen. G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
>> 41
ArtikeL
Fra grim ælling til smuk svane Skomagerdammen sætter sig præg på Hammel Golf Klubs bane, som skal være vært for en Ecco Tour-turnering i 2012 Af Jens Christensen · Foto GolfFotografen.dk
Den østjyske handelsby Hammel markedsfører sig selv som “byen der handler” – og handler gør i høj grad også den lokale Hammel Golf Klub, hvis bane derfor på bare 12 år har udviklet sig fra en grim ælling til en smuk svane – i bedste H.C. Andersen-stil. Dét betyder blandt andet, at banen i juni 2012 skal lægge græs til en afdeling af den professionelle Ecco Tour, og et sådant prestigefyldt værtsskab havde næppe mange troet muligt for blot få år tiden. Det blev imidlertid meget anderledes og meget bedre tider, da klubbens baneudvalg med bl.a. cheftræner Morten Thuen og chefgreenkeeper Eddy Glinjui først iværksatte en 5-årsplan for renovering af banens bunkers og siden en 3-årsplan for renovering af dens teesteder. Derudover vil en 3-årig om- og eftersåning af banens 18 greens samt etablering af fire ny back tees vil være afsluttet i foråret 2012. De nye back tees forlænger banen med ca. 200 meter, så totallængen fra hvid tee øges til omkring 6200 meter. Dermed ligner Hammel-banen en gedigen test for Ecco Tour-feltet, som ventes at blive stærkt besat, fordi Hammel Golfklub satser på at rejse en præmiesum på 400.000 kroner og dermed tiltrække de bedste Ecco Tour-spillere. P.t. indehaver banerekorden fra hvid tee af Dansk Golf Unions nuværende direktør, Morten Backhausen, som i 2007 kom banen rundt i 67 slag (fem under par). Den score bliver næppe overgået med den øgede totallængde – ikke mindst fordi fairways til lejligheden vil blive klippet smallere end normalt, ligesom semiroughen vil blive højere. Træner og arkitekt Det lyder umiddelbart underligt, at klubbens cheftræner er medlem af baneudvalget og dermed en del af renoveringsteamet, 42 <<
men dét har faktisk en naturlig forklaring, på hullerne 8, 9 og 10, henholdsvis par 5, nemlig at Morten Thuen har tegnet ni af par 3 og par 5. Dammen er i spil indspilhullerne og redesignet seks af hullerne på let på 8. hul, på begge sider af 9. fairway den oprindelige 9 hullers-bane, som af og i drivet på10. hul. Sidstnævnte drive er sparehensyn var “hjemmelavet” af et klub- tilmed blindt, fordi høje træer skjuler dammedlem (Hans Hdenrik Bense) – inden men, og da en bæk, ligeledes udenfor synsMorten Thuen kom til klubben. Klubhuset ligger umiddelbart bag 18. green og 1. tee.
Morten Thuen & Co. står også bag en udvidelse af søen på 1. hul med en ekstra udfordring på to af de oprindelige huller, 1. og 18. hul. Den udvidede sø ligger foran 1. herretee og giver både et længere drive over vand og fanger et vildfarent, højreorienteret slag til 18. green. Oprindelig var 9 hullers-banen en temmelig flad og ensformig sag, hvor flere huller lignede hinanden, men dét blev der grundigt lavet om på, at Morten Thuen designede de ni nye huller, som indgik i 18 hullers-forløbet som hullerne 6-14. Det mere varierende hulforløb skyldtes ikke mindst, at Skomagerdammen i bunden af et kuperet terræn fik stor indflydelse
vidde, krydser fairway, vil drivet altid være risikabelt, hvis man vil krydse dammen i håb om et kort andetslag og en næsten sikker birdie. Driver man derimod sikkert, højre om dammen, venter et meget langt andetslag. Amen Corner Det er, uden sammenligning, de tre huller omkring Skomagerdammen, der forårsager mest dramatik. I sommertiden, med tætte trækroner på begge sider af fairway, virker 9. hul ekstra smalt, og på signaturhullet, 8., vil det for de langtslående altid være fristende at slå efter greenen i andetslaget. G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
Kun hvis drivet placeres i højre side af fairway, er det muligt se greenflaget og passagen til det over dammen mellem to trægrupper. Både fra midten af fairway og fra venstre side af den vil andetslaget være blindt over både dam og træer – med chance for at fejlbedømme både længde, højde og retning. Det er tæt på, at man kan kalde hullerne 8, 9 og 10 for det lokale “Amen Corner,” hvor man på forhånd beder til, at golfguderne hjælper én helskindet igennem. Ved broen over søen hænger meget passende en redningskrans, passende, fordi dammen er opkaldt efter en fortvivlet skomager, der i fordums dage druknede sig i den. Så dramatisk vil golfspillere forhåbentlig ikke gå til værks, hvis golflivet går dem imod omkring Skomagerdammen! I øvrigt hører dammen til Frijsenborg Slot, idet golfklubben for en 30-årig periode har lejet jorden med hullerne 8-13 af slottet, som, nord for Frijsenborgvej, ligger nabo til golfbanen. Afdøde lensgrevinde af Frijsenborg, kammerherreinde Irene Suzanne Wedell, var i øvrigt medlem af Hammel Golfklub og fik jævnligt lektioner af Morten Thuen. Hendes interesse for golfspillet har-
Hydraulisk vandpumpe til Toro Sand Pro 3040 & 5040
TORO har maskiner og udstyr der kan kombineres og udnyttes optimalt til det daglige arbejde og især når naturen, som i år, generer med nedbør i ekstreme mængder. Få mere ud af din Toro Sand Pro bunkerrive, hvortil der fås et stort og nemt udskifteligt ekstraudstyrsprogram som f.eks denne hydraulisk drevne pumpe, der flytter op til 360 l./min. fra oversvømmede bunkers og lignende arealer. Pumpen kan bruges både med og uden tilkobling af slanger og sender vandet ca. 12 m. væk i en stråle !
Cheftræner Morten Thuen (til højre) er også banens arkitekt.
Pumpen monteres nemt og lynhurtigt via Toro Sand Pro’s Quick Attach System.
Brug den som dykpumpe eller med forlængerslanger til indsuget.
monerede godt med, at Danmarks første golfbane faktisk blev etableret på netop Frijsenborg Slot! Kongeligt besøg Bag golfspillets indførelse i Danmark stod nemlig greve Mogens Chr. Krag-Juel-Vind-Frijs, der i 1882 arvede Frijsenborg Slot efter fire års ansættelse på den danske ambassade i London. I embeds medfør besøgte han adskillige engelske slotte med egne golfbaner og fattede så megen interesse for spillet, at han efter hjemkomsten til Frijsenborg indrettede en kombination af en engelsk park og en lystskov, et terræn, der var skabt til en golfbane. Historien melder intet om, hvor mange huller banen havde, men lokalhistoriske annaler fra 1880’erne og mange år frem bekræfter, at både konger og fyrster spillede golf på Frijsenborg sammen med Mogens Frijs og hans hustru, grevinde Fritze. Bl.a. findes der et foto fra 1896 af den meget golfinteresserede Prinsen af Wales G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
Demo:
Bestil en TORO demo på din hjemmebane nu !
Kontakt:
Lars Rævsager på 4016 9200 og aftal en demo af TORO maskiner og tilbehør, der dækker netop dit behov.
MASKINHANDLER
SVEND CAR CARLSEN A/S
Partners in Turfcare
Lunden 10 · Aasum · D DK 5320 Agedrup Tlf. +45 6610 9200 · www.sc-svendcarlsen.dk
A r t i k e L >> f r a
Grim ællinG Til Smuk Svane
(senere Kong Edward VII) på besøg på Frijsenborg, mens et andet foto viser uniformerede caddier på Frijsenborg i 1905. Sandsynligvis blev Frijsenborg-banen etableret i 1883 – fem år før København Golf Klubs første bane – og nedlagt omkring 1912, og siden skulle der gå næsten 80 år, før Hammel igen fik en golfbane. Det skete i 1993, da den nystiftede Hammel Golf Klub tog en seks hullers par 3-bane i brug vest for Skanderborgvej – med en skurvogn som klubhus. To år senere kom yderligere seks huller til, men de blev nedlagt i 1999, da kommunen – som forudsagt – skulle bruge jorden til boligformål. Til gengæld lånte klubben 1,8 mio. kr. af kommunen til køb af 40 tønder land på den modsatte side af Skanderborgvej, så en regulær 9 hullers-bane kunne etableres og åbnes samtidig med, at de nyeste seks huller blev sløjfet. De seks gamle par 3-huller og skurvognsklubhuset
<<
blev derimod bevaret og bruges fortsat af juniorer, begyndere og pay & play-spillere. Billigste kontingent Tæring er altid kommet efter næring i Hammel Golf Klub, og derfor er beslutninger om forbedringer kun truffet, når økonomien har været til det. Bl.a. derfor fungerer to sammenbyggede træpavillioner, med en fortid som midlertidig børneinstitution, stadig som klubhus – suppleret med en større tilbygning med plads til 130 spisende gæster. Køkkendriften står klubben selv for med hjælp af to fastansatte medarbejdere, men køkkenet omsætter alligevel på årsbasis for godt halvanden million kroner, selvom f.eks. en halv liter fadøl kun koster 30 kroner. Derudover er kun en sekretær og fem greenkeepere lønningslisten. Dét betyder, at Hammel Golf Klub kan prale af at have ét af Østjyllands billigste kontingenter,
4725 kroner, trods en tip-top moderne maskinpark. Banen har første-prioritet, og dét betaler sig i længden. For to år siden var Hammel Golf Klub vært for juniorDM – med megen ros til følge fra spillere og ledere. Siden er standarden hævet så betydeligt, at Ecco Tour-spillerne godt kan begynde at glæde sig til uge 24 i 2012, som i dobbelt forstand bliver et markant år for klubben. Dét skyldes ikke mindst Ecco Tour-turneringen, men også at klubben kan fejre sit 20 års-jubilæum og nyde, at jysk sparsommelighed har ført til gode tider rent økonomisk. Man begyndte småt i Hammel og udvidede først, når pengene var til stede. I dag er Hammel Golf Klub en stor klub med 1050 medlemmer og overskud, flot, når de fleste andre klubber i Østjylland kæmper med medlemsmangel og underskud.
Chefgreenkeeper Eddy Glinjui har skabt en velplejet bane.
44 <<
G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
>> f r a
grim ælling til smuk svane
<< A r t i k e L
[ Midtjylland ]
Hammel Golf Klub Banen: • Åbnet: 1992 Arkitekter: • Hans Henrik Bense og Morten Thuen. • Herretee: 5616 meter. • Dametee: 4858 meter.
Randers
Hammel Silkeborg
Århus
Et svært slag – over Skomagerdammen til 8. green.
Greenfee: 18 hullers-banen: • Hverdage: 300 kr. pr. dag. • Weekend & helligdage: 350 kr. pr. dag. • Rabataftaler: Halv greenfee alle ugens dage med klubberne Brønderslev, Ebeltoft, Grenå, Jammerbugten, Kalø, Mollerup, Norddjurs, Randers Fjord, Randers, Rold Skov, Skive, Søhøjlandet, Tange Sø, Års og Åbybro. Nedsat greenfee med Brande, Harre Vig, Ikast, Nordvestjysk, Viborg, Dejbjerg, Lemvig, Odder, AArhus, Give, Himmelbjerg, Markusminde, Struer, Aarhus Aadal, Morsø, Trehøje og Åskov. Par 3-banen: • Hverdage: 150 kr. pr. dag • Weekend & helligdage: 175 kr. pr. dag Klubben: • Indskud: 4.000 kr. • Kontingent: Senior: 4.725 kr. • Golfskole: 1 person/20 minutter: 150 kr. 2 personer / 30 minutter: 250 kr. Derudover i løbet af sæsonen golfskoler, som typisk koster 250-300 kr. for fællestræning & lunch i Café 19 Kontakt: • Tlf. 86 96 18 19 • Sekretariat åbent alle hverdage i sæsonen samt én lørdag hver måned. www.hammelgolfklub.dk
G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
>> 45
Artikel
T e m a S pillekvalitet
vs .
G ræskvalitet
Optimering af klipning og god græskvalitet på greens Mange faktorer i forbindelse med klipning med cylinderklippere kan have indflydelse på kvaliteten – gode råd til at optimere klippekvaliteten på greens Af Bente Mortensen, hortonom, Moe & Brødsgaard
Uden skarpe knive får man et dårligt klipperesultat og et indgående kendskab til klippeudstyret har en stor betydning for en god græspleje. En cylinderklipper er et præcisionsværktøj og bør håndteres og justeres med dette i tankerne. En anden stor gevinst ved velslebne og korrekt indstillede knive er brændstofforbruget, hvor der kan opnås betydelige besparelser fordi modstanden mellem knivene optimeres. Dertil kommer, at et rent snit hurtigt lukker sig og resulterer i græs, som er mere modstandsdygtigt over for angreb af svampesygdomme og som bedre tåler tørke. Slibning af knive At anvende velslebne klippeaggregater er ingen nyhed, men den bliver ikke altid gennemført i praksis. Cylinderklipperen klipper græsset som en saks, når den bevægelige spiralformede kniv passerer hen over den faste underkniv. Klipningen kræver, at underkniven og cylinderknivene er skarpe og rigtigt indstillede i forhold til
Gode råd til at opnå et godt klipperesultat • En af de vigtigste vedligeholdelsesforanstaltninger på cylinderklippere er en rigtig justering af underkniven mod knivcylinderen. Rigtig indstilling bevarer de skarpe kanter og sikrer en effektiv græsklipning. • Klipperne arbejder godt ved alle hastigheder mellem 1,5 og 10 km/time alt efter græsset beskaffenhed. Den effektive klippehastighed under de fleste forhold er mellem 6,5 og 10 km/time. • Klipperen skal kobles af ved transport, da cylinderklipperen har behov for græs som smøremiddel til at mindske varmeudvikling mellem underkniv og kniv på knivcylinder. • Klipperne bør de smøres umiddelbart efter rengøring med højtryksspuler. Hvis man undlader dette, kan det føre til alvorlige skader på knivcylinderens lejer og andre dele.
46 <<
hinanden. Den vigtigste enkeltfaktor ved en effektiv græsklipning med cylinderklippere er at knivene holdes skarpe, hvilket i høj grad beror på den daglige pleje og brug af klipperne. Leverandørerne har vejledninger for, hvorledes de forskellige klippere skal slibes og kan foretage dette på den rigtige måde. Føreren Føreren spiller også en rolle for klipningens kvalitet og kan være med til at reducere spildtid, være med til at forlænge maskinernes levetid ved at vælge den rette klippehastighed, sørge for at klippe med udstyr, hvor knivene er skarpe og rigtig justerede og til at vedligeholde klipperne. G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
>> o p t i m e r i n g
a f k l i p n i n g o g g o D g r æ s k va l i t e t på g r e e n s
<< A r t i k e L
Mindre mængder af Hussar er effektivt! – Ny doseringsvejledning med et mindre forbrug! Af cand. scient. Torben Kastrup Petersen, banechef i Dansk Golf Union
Hastighed For høj hastighed kan medføre: • Dårligt klip fordi klippeaggregaterne løfter sig fra overfladen • Ujævnt slid på underkniven på grund af varmeudvikling mellem underkniv og knivcylinder ved denne overdrevne aktivitet • Skader på maskinens dele • Dårligt klipperesultat på grund af at klippefrekvensen ikke er tilpasset hastigheden på de motordrevne klippere. Hastigheden bør ikke overstige 10 km/ time. En god tommelfingerregel siger: “Jo lavere klippehastighed desto bedre klipperesultat på greens”, men der er selvfølgelig grænser for hvor langsomt det kan ske. Alternative klipperetninger Klipperetningen bør veksle for hver klipning for at hindre, at gæresset lægger sig ned i samme retning. Cylinderklippere arbejder mest effektivt ved klipning imod græssets vækst eller liggeretning. Græsset som smøremiddel Alle cylinderklippere kræver smørelse for at mindske varmeudviklingen, der fremkommer på grund af friktion mellem knivcylinder og underkniv. Smørelsen sker, når græsset klippes mellem underkniv og cylinderens kniv. Knivcylinderen skal derfor kobles af og standses, når klipperne tranporteres over parkeringspladser eller veje, hvor smøring ikke finder sted. Justering af knive En af de vigtigste vedligeholdelsesopgaver på cylinderklippere er en korrekt justering af underkniven mod knivcylinderen. G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
Kør aldrig med for hårdt presset (stram) underkniv. For hård kontakt mellem knivene medføre kraftig varmeudvikling i både knivcylinder og underkniv, hvilket kan medføre, at metal slibes væk fra underkniven. Dette giver en dårlig klippekvalitet og slitagen er svær at rette op på. Ofte justeres klipperen ikke før klipperesultatet er uacceptabelt, men så er skaden ofte sket. For at undgå dette skal justeringen ske jævnligt for at undgå slid og optimere klipningen. Et konstant let tryk bevirker, at underkniven og knivcylinderen slides jævnt og holder kanterne lige skarpe. Her er der skal grader og ruhed i underknivens forreste kant kan fjernes ved en let slibning. Slibeudstyr i klubben tjener sig ofte hurtigt ind. Indstilling og reel klippehøjde Bænkindstilling er den højde underkniven indstilles i over en planflade. Den effektive klippehøjde er den højde over græsset, hvor græsset klippes. Den effektive klippehøjde kan enten måle eller tjekkes med et lille spejl med indbygget mm-måler, som fx forhandles af Toro. Vækstlagets fasthed, filtlagets tykkelse, klipperens vægt og marktyk påvirker hvor langt maskinen synker ned. Bænkindstillingen bliver derfor altid en anden end den virkelige klippehøjde! Litteratur Baneskötselhandboken, kapitel 11. Maskiner, www.golf.se/SGF/Bana “Välslipat”, Henrik Norén, Eksamensarbete HGU 2003 www.golf.se/SGF/Bana
Der er nu gået et år med anvendelse af Hussar til bekæmpelse af ukrudt, især kløver, på de danske golfbaner. DGU´s banekonsulent Allan Brandt har nu opsamlet greenkeepernes erfaringer med produktet. Erfaringerne har generelt været meget positive, da midlet har været meget effektivt mod især kløver. Man skal dog være forsigtig med doseringen da der kan ske skade på græsset, hvis dette ikke er i tilstrækkelig vækst. De positive erfaringer med selv små mængder har resulteret i en ny vejledning med anbefalinger om en mindre dosering. Den nye doseringsvejledning lyder nu således: “På veletablerede baner uden synlig jord, og ved en kraftig bestand af kløver må der anvendes op til 0,06 liter Hussar OD + 0,5 liter Renol pr. hektar. Ved mindre bestande af kløver på baner med bare pletter (maksimalt op til 50 % af arealet) må der anvendes op til 0,05 liter Hussar OD + 0,5 liter Renol pr. hektar” Desuden er det blevet tydeliggjort “at Hussar bør ikke blandes med andre herbicider. På baner med stor andel af rajgræsser bør der udvises forsigtighed, da visse typer rajgræs kan være følsomme overfor Hussar. Prøv eventuelt prøvesprøjtning på et mindre areal”. Allan Brandt udtaler: ”Det er meget positivt at vi har fået adgang til et effektivt middel til en målrettet bekæmpelse af specielt kløver på vores baner. Vi skal nedsætte forbruget af pesticider og derfor er en ny doseringsvejledning med et anbefalet mindre forbrug et vigtigt skridt på vejen”. Hele brugsanvisningen kan findes på: turfgrass.dk
>> 47
ArtikeL
Golfbuggy med solceller Af Jacques Borggild
Intet CO2 udslip med solceller og batterier
Der var spændende nyheder på DGA’s årsmøde på Slette Strand. Medlem af DGA’s guldklub, Svenningsens Turfcare præsenterede, sammen med firmaet SunDrive fra Roslev, bl.a. en E-Z-GO golf buggy med tagmonteret solcelle-panél. I disse tider, hvor vore greenkeepere gerne vil, men ofte har svært ved at leve op til de meget strenge, Danske miljøkrav på vore golfbaner, krav, som i fremtiden måske bliver endnu strammere, er det dejligt at notére sig, at vore le-
verandører også gør sig anstrengelser for at skåne miljøet. Vi taler her ikke om gødning og pesticider, men om det stadig voksende CO2 udslip, både fra fossil-drevne elværker og fra diesel-drevne maskiner, et problem, som synes at være blevet negligeret temmelig kraftigt med den meget tale om nedsivning, sprøjtning osv. Smart, lydløs og CO2-fri Antallet af golf buggies er i stadig stigning, verden over og i Danmark. Nogle golfklubber tillader, at medlemmerne selv kan købe en buggy og har endog indrettet garager, som medlemmerne kan leje, men i de allerfleste golfklubber er det klubben, som indkøber buggies og lejer dem ud til medlemmer og måske især greenfeegæster. Oprindeligt havde stort set alle golfbuggies benzinmotorer, som larmende og hostende kæmpede sig gennem golfrunderne med et betragteligt forbrug af de stadig mere og mere kostbare dråber, men efterhånden som både el-motorer og batterier blev forbedrede, har de fleste golfklubber skiftet til de herligt lydløse elbuggies, som oplades i fine ladestationer og som er billigere i drift og stort set uden vedligehold. Og nu kommer så den nyeste generation af elbuggies med solpanéler på taget, som, set over en længere periode uden tvivl vil gøre det endnu billigere at køre CO2-frit på vore golfbaner. Soleklare fordele Det er ikke svært at se fordelene ved de delvist soldrevne buggies :
48 <<
G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
>> g o l f B u g g y
meD solCeller
ArtikeL
<<
Ny bog om greenkeeping Af Jacques borggild
Hvad gør man, hvis man mister sit gode job som chefgreenSolcellepanel, der bl.a. kan drive en golfbuggy eller greenklipper.
• Solcelle-panélet er direkte forbundet til buggiens batterier, hvilket betyder, at buggien også oplades under kørsel på golfbanen. • Buggiens køre-distance forøges betydeligt, helt op til 160 km. Pr. opladning. • Antallet af opladninger falder med helt op til 2/3, hvilket forlænger batteriernes levetid med op til 66 %. • Strømforbruget ved opladninger falder drastisk på grund af de færre opladninger. • Der er ikke nogen form for CO2 udledning overhovedet og det formindskede strømforbrug er med til at sænke CO2 udledningen fra vore kraftværker (ikke ret meget – indrømmet – men “de mange bække små ...”) Gratis testkørsel Svenningsens og Sundrive tilbyder gratis testkørsel i 8 dage, hvis vore læsere skulle være blevet interesserede. Solar-buggien leveres endog gratis i Jeres golfklub og afhentes igen efter endt test. Man kan kontakte Svenningsens salgsorganisation, som forestår salget af EZ-GO elbuggies – med eller uden solcellepanél. Prisen for solcellepanélet er ca. kr. 20.000 incl. Moms og montering, en pris, som i den kommende tid nok vil falde, idet antallet af producerede solceller er stærkt stigende. Læs også artikel om en anden nyhed fra Svenningsens og Sundrive, en el-greenklipper, ligeledes med solcellepanél, andetsteds i dette blad. G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
keeper og mener at have en viden om faget, som andre kunne få glæde af, ja så sætter man sig ved computeren i ca. 1 år og skriver en bog om greenkeeping. Sådan har Flemming Andreasen, forfatter til en helt ny lærebog om greenkeeping, som udkommer omkring årsskiftet 2011/2012, gjort. Bogens titel er “GREENKEEPERENS AB-Z” og indeholder ca. 140 sider nyttig viden om bæredygtig greenkeeping. Denne artikels forfatter er ikke i stand til, fagligt at vurdére kvaliteten af den nye bog, det vil vi overlade til specialister, men det er under alle omstændigheder meget positivt, at bogen er støttet både af DGU og det Fællesnordiske Organ for græsforskning “STERF”. Bogen er velformuléret og velstruktueret med en god indholdsfortegnelse, en lang række afsnit om bæredygtig greenkeeping, såvel over som under jorden, et glimrende stikordsregister og nøjagtige kildeangivelser. Forfatteren prøver bogen igennem at koncentrere sig om sin faglige, konkrete objektive viden og forfalder ikke til subjektive holdninger og kæpheste. Dette synes at være en styrke ved bogen, som meget vel kunne blive en værdifuld tilføjelse til uddannelsen for greenkeepere ved Sandmoseskolen og Vilvordeskolen. Der arbejdes for øjeblikket på at få den nye bog oversat til både engelsk og de skandinaviske sprog. Interesserede købere til bogen kan henvende sig til forfatteren, idet bogen, for at holde omkostningerne – og dermed bogens pris – på det lavest mulige niveau, udgives i privat regi og ikke gennem et forlag.
Forfatter Flemming Andreasen, tlf. mobil 2360 6663.
>> 49
ArtikeL
t e m A s piLLekvALitet
vs .
G ræskvALitet
De kommende vandplaner og deres betydning for golfbaner Af afløbsingeniør Lene Bisballe og hortonom Bente Mortensen, Moe & Brødsgaard
Vandløb, søer og kystvande skal have en god økologisk og kemisk tilstand senest i 2015, og samtidig skal grundvandet have en god tilstand både kvantitativt og kvalitativt. Det fremgår af EU’s Vandrammedirektiv, som trådte i kraft den 22. december 2000. Men hvilken betydning får det for golfbanernes arealer? Vandkvalitet På trods af tidligere vandmiljøplaner er vandkvaliteten stadig ikke tilstrækkelig god, og der er brug for et kvalitetsløft. Halvdelen af de danske åer, 2/3 af de danske søer og næsten 90 % af fjordene og kystområderne er under EU´s standarder. Der er derfor brug for en markant indsats. Målsætningerne er: • at forbedre kvaliteten i op til 7300 km vandløb ved at forbedre de fysiske forhold i vandløbene • at forbedre miljøtilstanden i de danske fjorde og kystområder ved at reducere udledningen af kvælstof med i alt 19.000 tons • at sikre god miljøtilstand i danske søer (alle over 5 ha og nogle og visse søer mellem 1 og 5 ha) ved at reducere udledningen af fosfor med 210 tons Målene som er fastsat af EU i Vandrammedirektivet er i Danmark udmøntet i Miljømålsloven. Aftalen rummer en bred indsats for at nedbringe landbrugets påvirkning af vandmiljø, natur og naboer. Vandplanerne, som udarbejdes af staten i henhold til Miljømålsloven, bliver bindende forudsætninger for kommuneplanlægningen. Når vandplanerne er endelig vedtaget har kommunerne 6 måneder til at udarbejde en handleplan for, hvordan vandplaner og deres indsatsprogram skal realiseres i kommunerne. 50 <<
Figur 1: Danmark er inddelt i 23 forskellige områder opdelt efter naturlige vandskel og kommunerne skal hver især udarbejde deres egen vandplan.
En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres – og den fortæller også, hvordan forbedringerne kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Hvad betyder det for golfbanerne – konkrete eksempler Det er svært at vide, hvordan praksis bliver i de kommende vandplaner, hvor det er op til den enkelte kommune, at udarbejde konkrete handlingsplaner. Nedenfor er en række eksempler på de forventede ændringer på golfbanens arealer. 10 meter bræmmer Ifølge vandplaner kan der sikres en bedre vandkvalitet i søer og vandløb at etablere en randzone på 10 meter om alle vandløb og søer større end 100 m2 i landzone. Inden for denne zone må ikke foretages
gødskning, sprøjtning, dyrkning eller anden jordbearbejdning. Mange golfbaner i Danmark ligger i landzone, nogle ligger i både i by- og landzone og andre kun i byzone. Derfor kan man blive helt i tvivl om, hvilke regler der gælder. Ifølge Jacob Møllevang fra Fødevareministeriet er golfbaner helt undtaget fra reglerne om 10 meter bræmmer, som er udmøntet i Lov om randzoner, hvilket fremgår af bemærkningerne til lovforslaget. Spørgsmålet er, om kommunerne i de kommende handlingsplaner alligevel vil gøre det til et krav. Et af de forhold som gør dette usandsynligt er, at der ikke er afsat penge til erstatning, som der er til landbrugsarealer. Hvis kommunerne stiller det som krav til golfbanen, skal kommunen selv betale erstatning. Selvom 10 meter zoner ikke bliver et krav, kan der være god fornuft i at etablere G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
>>D e
kommende vandplaner og deres betydning for golfbaner
klippe- og gødningsfri zoner langs både søer og vandløb for at sikre de naturmæssige værdier og vandkvaliteten. Genåbning af rørlagte vandløb og genslyngning af å-løb I vandplanerne er et andet af virkemidlerne at genåbne rørlagte vandløb. Der findes flere gode eksempler på golfbaner og kommuner, der er gået sammen om at genåbne rørlagte vandløb fx Roskilde og Silkeborg Golfklub. På denne måde har man både opnået at forbedre både spilleoplevelsen, naturværdierne og vandkvaliteten. Ændret vandspejl i søer og vandløb I kommunernes fremtidige vandløbsregulativer, bliver det ikke længere tilladt at smide de høstede afgrøder efter grødeskæring langs vandløbene. For fremtiden skal de fjernes fra arealet. Der forventes også at
blive stillet krav til ikke at oprense bunden så ofte eller at etablere lavbundede søer, der er i stand til at tilbageholde vandet for at sikre en større rensning af kvælstof inden vandet løber ud i vandløbene. Dette kan medføre et hævet vandspejl i større områder og kan give problemer for afdræning af golfbanens arealer. Omvendt vil der være mulighed for at udnytte vandet til at skabe mere natur og rekreative oplevelser, hvis det bliver projekteret rigtigt og i samarbejde med golfklubben. Den store forsinkelse for implementering af Vandrammedirektivet betyder, at der kun er ganske få år til at opfylde målsætningerne, hvilket gør det sværere at opnå de ønskede resultater. Konklusion Det anbefales at golfklubberne holder øje med, hvornår de kommunale handlings-
Hvornår bliver beslutningerne gennemført?
<< A r t i k e l
planer bliver offentliggjort. Herefter er en 8 ugers høringsfrist, hvor der er mulighed for at komme med forslag og forbedringer til kommunens initiativer på området og konstruktive forslag kan jo være til fordel for både golfklubben og kommunen.
Litteraturhenvisninger EU’s Vandrammedirektiv, den 22. december 2000. Bekendtgørelse af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (Miljømålsloven) den 24. juni, 2005. Lov om randzoner af 14. juni 2011
24. juni 2005
Tidsfrister i Vandrammedirektivet for gennemførelsen December 2003 December 2008 December 2009 December 2010 December 2012 December 2015 December 2027
Gennemførelse af direktivet i national lovgivning Udpegning af vanddistrikternes ansvarlige myndigheder Offentlig høring over udkast til vandplaner Færdiggørelse af indsatsprogrammer Offentliggørelse af vandplaner Offentliggørelse af kommunale handlingsplaner Indsatsprogrammer operationelle Statusrapport om gennemførelse af indsatsprogram Regulering af udledninger til vandområderne Opfyldelse af miljømål for overfladevand og grundvand Ultimativ frist for opfyldelse af miljømål
G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
Sluttede 6. april 2011
De er ikke færdigbehandlet endnu
Tidligst juli 2012 Vedtagelse tidligst november 2012
>> 51
Artikel
DGA’s Generalforsamling 2011 Af Jacques Borggild
Den årlige generalforsamling i Danish Greenkeepers Organisation (DGA) blev afholdt i forbindelse med foreningens årsmøde, DGA-ugen, på Rønnes hotel, Slette Strand, onsdag d. 9. november 2011 kl. 16.30. DGA’s formand Martin Nilsson bød velkommen og foreslog foreningens advokat Morten Ligaard, København som dirigent. Der var ikke andre forslag og Morten Ligaard blev valgt med akklamation. Dirigenten startede med at meddele, at han havde kunnet konstatere, at generalforsamlingen var lovlig ifølge foreningens vedtægter, idet skriftlig indbydelse var sendt ud til alle medlemmer rettidigt ifølge vedtægterne, og at generalforsamlingen blev afholdt d. 9. november, hvilket var i orden ifølge vedtægterne. Dirigenten bad derefter om valg af 2 stemmetællere, Vibeke Jensen og Jacques Borggild blev foreslået, der var ikke andre forslag og de 2 blev valgt med akklamation. Dirigenten meddelte forsamlingen, som var på ca. 100 deltagere, at kun aktive medlemmer af foreningen havde stemmeret. Passive medlemmer havde ikke stemmeret, men taleret under eventuelt og gæster havde hverken tale- eller stemmeret. Dirigenten gav herefter ordet til formand Martin Nilsson for præsentation af formandens og bestyrelsens beretning (se referat af formandens beretning andetsteds i bladet). Der var ingen kommentarer til formandens beretning, som blev godkendt med akklamation. DGA’s kassérer, Per Sørensen præsenterede foreningens årsregnskab, som udviste et overskud på kr. 59.000,- årsregnskabet blev godkendt uden kommentarer med akklamation. Per Sørensen præsenterede derefter bestyrelsens forslag til det kommende års budget, som udviste et mindre overskud. Budgettet indeholdt ligeledes et forslag om en kontingentforhøjelse fra kr. 900,- til kr. 1025,- – altså en årlig forhøjelse på kr. 125,-. Formand Martin Nilssons beretning på GF.
52 <<
Årets generalforsamling.
Kasseréren motiverede forslaget med flere argumenter: • Kontingentet havde ikke været forhøjet i flere år. • Uden en kontingentforhøjelse kunne budgettet ikke balancere på grund af stigende udgifter. • Foreningen vil gerne kunne forhøje sin kapital, eller i det mindste fastholde den bestående kapital af hensyn til DGA’s 50 års jubilæum i 2013, idet bestyrelsen ønsker at kunne afholde jubilæet på behørig vis med et større, socialt arrangement. Der var adskillige kommentarer til kontingentforhøjelsen, både for og imod. Kasséreren kommenterede de enkelte indlæg, hvorefter dirigenten satte budgettet til afstemning, i første omgang ved håndsoprækning. Der var stort flertal for at vedtage budgettet. Dirigenten meddelte, at budgettet var vedtaget med stort flertal. Hygge på Årsmødet.
G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
>> D GA ' s G e n e r a l f o r s a m l i n g 2 0 1 1 << A r t i k e l
Næste punkt på dagsordenen var valg til bestyrelsen. Dirigenten meddelte, at 3 af bestyrelsens 7 medlemmer var på valg: 1. Martin Nilsson, Københavns Golfklub (modtog gerne genvalg). 2. Morten Terkelsen, Give Golfklub (ønskede ikke genvalg). 3. Per Sørensen, Sydsjællands Golfklub (modtog gerne genvalg). Jack Rasmussen, Odense Golfklub, havde meddelt at han pga. arbejdspres trak sig fra bestyrelsen. Herefter blev der foreslået 2 nye bestyrelsesmedlemmer. Kasséren fik ordet og meddelte, at bestyrelsen foreslog nyvalg af Jacob Arnkvist,
Lyngbygaard Golfklub og Anders Nielsen, Jammerbugtens Golfklub. Der var ikke andre forslag og de 2 foreslåede blev valgt med akklamation. Som suppleanter foreslog bestyrelsen valg af Kenneth Rungsted, Svendborg Golfklub og Antoine Challe, Hørsholm Golfklub. Der var ikke andre forslag og de to blev valgt med akklamation. Under “eventuelt” opfordrede én af golfens “grand old men”, tidligere chefgreenkeeper i Furesøens Golfklub, nuværende bestyrelsesmedlem i den Fællesnordiske organisation “STERF”, (Scandinavian Turfgrass and environment research Foundation) alle greenkeepere til at besøge or-
ganisationens hjemmeside ofte og studere de mange forskningsmæssige projekter , som STERF initierer og støtter. Herefter meddelte formanden, at årets greenkeeper i år ville blive præsenteret af Flemming Andreasen, som gjorde dette på behørig vis og løftede sløret for at årets greenkeeper blev Anders Nielsen fra Jammerbugtens Golfklub. (se artikel om/med Anders Nielsen side 40). Dirigenten takkede herefter for god ro og orden under generalforsamlingen og erklærede generalforsamlingen for afsluttet. Martin Nilsson Formand, DGA
Morten Ligaard Advokat/Dirigent
Nyt bestyrelsesmedlem Af Jacques Borggild
Ved DGA’s generalforsamling blev chefgreenkeeper i Lyngbygaard Golfcenter, Jacob Arnkvist, 43 år gammel, nyvalgt til bestyrelsen. Jacob kom i lære direkte efter 9. klasse og arbejdede derefter 10 år som anlægsgartner og planteskolegartner. Efter en 2-årig ekstrauddannelse som gartnertekniker blev han hyret til at opbygge et havecenter i Vejle. Næste skridt på karrierevejen var en 10-årig ansættelse i PRODANA, heraf de 5 år som specialiseret i golf. Det var i den periode, at vi i Danmark oplevede det store byggeboom af golfbaner, og udover at arbejde med græsfrø, gødning, plejemaskiner og serviceydelser var Jacob tilknyttet afdelingen, som arbejdede med nybygning af golfbaner. Jacob Arnkvist er én af de blot 5 danskere, som har gennemgået det Fællesnordiske græskursus i Norge/Sverige, et kursus som Jacob selv betegner som “et rigtig godt, avanceret, men også temmelig nørdet kursus for græsspecialister”. Jacob er nu ansat som chefgreenkeeper på Lyngbygaard golfcenter ved
G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
Aarhus, et af de nye, store golfanlæg, som blev noget uheldigt ramt af den stilstand i stigningen af golfklubmedlemmer, som desværre har været typisk for situationen i Golf-Danmark i forbindelse med den økonomiske krise, som vi jo på ingen måde endnu er ude af. Golfcentret ledes af en 4-mands gruppe bestående af direktøren, køkkenchefen, salg- og service-medarbejderen samt chefgreenkeeperen. Der er for øjeblikket ca. 450 aktive medlemmer i den til golfcentret tilknyttede golfklub og ca. 10.000 greenfee-spillere pr. år. Der er endvidere et større antal companydays på anlægget, som er tegnet af de kendte golfbanedesignere von Haggen og Rich Berrill (har også tegnet Stensballegård Golfcenter ved Horsens). Det er golfklubben, som driver banen og alle greenkeepere, 10 udregnet
på årsbasis er ansat i golfklubben. Jacob er varm tilhænger af græssorten Rødsvingel og mener, at denne græssort er fint egnet til golfanlæg, som har en lang sæson eller helårsåbent bortset fra perioder med frost i jorden. Man er meget miljøbevidste på Lyngbygård og sprøjter kun kurativt, d.v.s. helbredende på greens og teesteder. Golfanlægget er i øvrigt pesticidefrit. Der er meget natur og en del “waste-områder” på banen, hvilket naturligvis forenkler greenkeepernes arbejde en del. Med hensyn til Jacob’s arbejde i DGA’s bestyrelse, så er det hans hjertebarn, at al den store viden, og i særdeleshed den meget store specialviden, som forefindes i branchen, skal ud til greenkeeperne i størst muligt omfang.
>> 53
ArtikeL
t e m A s piLLekvALitet
vs .
G ræskvALitet
Potentialet for brug af hundehvene på de nordiske golf greens – rapport fra STERF Det er rigtigt, at hundehvene behøver mindre vand og næring end krybende hvene, men det er ikke et low-input græs, hverken når det gælder anvendelse af topdressing, pesticider eller greenkeeperens kompetencer, mener Taisana Espevig, Agnar Kvalbein og Trygve Aamlid fra Bioforsk, som har skrevet rapporten Redigeret af hortonom Bente Mortensen Moe & Brødsgaard
Anvendelse af hundehvene er begrænset i de nordiske lande. Mest anvendt er den i Finland, hvor erfaringerne med denne græsart er både gode og dårlige alt afhængig af den valgte plejestrategi. I Sverige anvendes den på 2 % af golfbanerne og i Danmark er den anvendt i blanding med rødsvingel i Dronninglund og Furesø Golfklub. Den mest anvendte sort er Avalon, men der findes også andre sorter som Greenwich, Legendary, Vesper, Villa og Venus. Der har de senere år være fornyet interesse for at anvende hundehvene på greens, fordi den kan opnå god græs- og spillekvalitet under tørre forhold, den er skyggetolerant, vinterhårdfør, har en god farve og har kun et begrænset behov for kvælstof (N). At pleje hundehvene er imidlertid en balance. Balanceret pleje For at opnå en hurtigere reparation af greens efter nedslagsmærker og vinterskader, slid,
Fordele og ulemper ved brug af hundehvene på greens.
Fordele
Ulemper
Høj hastighed på greens Vinterhårdfør
Kraftig produktion af filt resulterer i bløde greens Lige så modtagelig overfor sygdomme især snkeskimmel Microdochium nivale, som andre hvener.
Intens og attraktiv farve
Dårlig genvækst. Langsom udbedring efter nedslagsmærker.
Tørketolerant
Højt forbrug af topdressing
Lavt for brug af N (kvælstof )
Afhængig af at kunne anvende pesticider
Kan udkonkurrere enårig rapgræs Mere tolerant overfor skygge sammenlignet med andre græsarter
54 <<
G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
>> p o T e n T i a l e T
fo r b r u G a f h u n d e h v e n e på d e n o r d i S k e G o l f G r e e n S
<< A r t i k e L
Klipning/tromling
Klipning ned til 3 mm 3-6 dage om ugen. Der tromles på de alternative dage
Gødskning
Gødning tildeles ofte og i små mængder fx hver anden uge. Udbringning af ca. 90 kg/ha/år. Vanding med 3-4 mm vand efter hver udbringning
Vanding
Der vandes til markkapacitet med 5-7 dages interval på sandbaserede greens med 1,5- 2,0% organisk stof.
Topdressing
Tilføres hver 2. uge efter vertikalskæring. Der tilføres årligt 250 ton pr. år
Mekanisk behandling
Let vertikalskæring hver 2. uge med 5 cm mellemknivene Luftning 6-8 gange pr. sæson for at sikrer en god vandgennemtrængelighed og luftskifte. Undgå dybdevertikalskæring undtaget på de green, der har ovedreven akkumulering af filt.
Sygdomme
Præventiv tilførsel af godkendte pesticider mod sneskimmel på arealer, der regelmæssig har et længerevarende snedække Udskift græs, der er ødelagt af sygdomme eller nedslagsmærker med ny græstørv fra en reparationsgren for at undgå indvandring af enårig rapgræs. Enårig rapgræs er ikke et problem på tætte og sundegreens.
Plejestrategi for greens. På grund af græssets langsomme vækst kan erfarne greenkeepere nøjes med at klippe greens 3-4 gange pr. uge.
oliespild eller svampesygdomme er greenkeeperen ofte fristet til at tilføre mere vand og næring. Dette kan dog medføre en kraftigere vækst ikke kun af græsset men også af filten, som kan komme helt ud af kontrol. Derfor anbefales at etablere en reparationsgreen, fra hvilken, der kan hentes græs til at erstatte de ødelagte arealer på greens. Ideelt set bør denne green vedligeholdes på samme måde som de andre greens på arealet og græstørven bør ikke være mere
G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
end 2 år gammel, når den anvendes til erstatning. Konklusion Efter forfatternes mening vil hundehvene primært være et alternativ på højt profilerede golfbaner, som sigter mod at have spektakulære greens med ekstraordinær spillekvalitet. De anbefaler ikke, at hundehvene anvendes i golfklubber med dårlig økonomi eller med uerfarne greenkeepere.
At pleje hundehvene er en udfordring, men for den rigtige golfbane og den rigtige greenkeeper vil det være det hele værd. Oplysninger om projektet Projektet er finansieret af STERF og kan findes på sterf.golf.se. Rapporten Potential for Velvet Bentgrass on Nordic Golf Greens er skrevet af Taisiana Espevig, Agnar Kvalbein og Trygve Aamlid fra Bioforsk Turfgrass Research Group.
>> 55
Artikel
Info til golfspillere om miljøregler Af Jacques Borggild
Når man sammenligner miljøregler og -bekendtgørelser ikke blot verden over, men også i Europa og endog indenfor EU, hvor reglerne vel skulle være rimeligt ensartede, så støder man desværre på mange forskelle, ikke alene i love og bekendtgørelser, men måske især på den måde, som regler og bekendtgørelser tolkes, overholdes og kontrolleres på. Vi tænker naturligvis her primært på rekreative områder som parker, sportspladser og golfanlæg, men vi kunne såmænd sagtens medtage landbruget og industrien, som jo alt andet lige er de store syndere, når vi taler om gødskning, nedsivning, pesticideforbrug og CO2-udslip. Danske greenkeepere er uden tvivl blandt de førende i golfverdenen, når det drejer sig om at passe naturen og vort miljø og vi udsættes jo desværre i uhyggelig grad for konkurrenceforvridning, når
vore golfspillere rejser på ferie i de sydlige udlande og ser de vidunderlige golfbaner, som der tilbydes os, men hvis vi åbner døren til kemikalierummene, så finder vi mange steder grundene til, at disse golfanlæg fremstår, som de gør. Denne artikel er ment som en forklaring til vore golfspillere om, hvorfor vi i fremtiden måske – og sandsynligvis – skal forberede os på, at vore velplejede golfanlæg nok kommer til at ændre karakter. Vi skal forberede os på, at teesteder, fairways og endog måske også vore greens fremover ikke mere vil være totalt ukrudsfrie, som vi har vænnet os til, men at kløver, bellis og mælkebøtter vil være tilstede på golfbanerne og måske endda vil kunne influere på golfspillet. Denne artikel er i princippet ikke møntet på vore greenkeepere, idet vi må formode,
at de kender reglerne og vil kende de regler, som fremtiden har at byde på, nej, den er møntet på alle golfspillerne, som ikke hidtil har været informeret om den udvikling, som sandsynligvis venter os. Artiklen må derfor meget gerne anvendes i landes klubblade, på golfklubbernes hjemmesider og i greenkeepernes “klummer” til klubmedlemmerne om arbejdet og tilstanden på deres golfbane. Opstramning af miljø-regler Der er i de senere år allerede sket en opstramning af de regler, som gælder for at gøde, at vande, at sprøjte for insekter, ukrudt og fungus (f.eks svamp og skimmel) på vore golfbaner, DGU er gået aktivt ind i sagen og har forhandlet med miljøministeriet og Kommunernes Landsforening, og resultatet er blevet et ønske om en kraftig
Greensking 4, 2007, 880 timer, 11-badet knive, 125.000 ex. moms
GR3150, 2008, 810 timer, 11-bladet knive, 135.000 ex. moms
RM5510, 2008, 1300 timer, 2wd, 11-bladet knive, groomers, bagrullebørster, halvtag , 155.000 ex. moms
Interesseret så kontakt Martin Overgaard på tlf.: 25760539 eller Pubtollund@hotmail.com
56 <<
G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
>> I n f o
nedsættelse af forbruget af kemikalier på golfbanerne på op til 75 %, tal, som skulle kontrolleres via grønne regnskaber, som mange greenkeepere (desværre ikke alle), da også indsender årligt. Samtidig møder myndighederne uanmeldte op og kontrollerer, at greenkeeperne nu også overholder reglerne og hvis man finder forbudte produkter, så udstedes store bøder. Og forbruget er faldet med ca. 50 %, men ikke med de 75 %, som var målet, så politikerne overvejer nu, om forskellige kemikalier og pesticider helt skal forbydes. Vi er nok mange, som mener, at det er landbrug og industri, som er de store syndere i ødelæggelsen af vort miljø, og at vore golfbaner kun forbruger en forsvindende lille del – kun få promille – af de miljøkritiske produkter, og dette synspunkt er sikkert også rigtigt, men vi skal i denne sammenhæng huske på, at vore politikere nu engang har indtaget den holdning, at landbrug og industri (fødevarer, eksport osv osv) skal være her, men at vore golfbaner ikke har samme vigtighed for
G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
til golfspillere om miljøregler
samfundet, hvorfor kravene her vil blive skærpet yderligere. Hvad kan der gøres? Selvfølgelig kan der gøres noget, men vi golfspillere må nok vænne os til at se forskelligt ukrudt på teesteder, fairways og måske greens i fremtiden og vi skal huske, at det efter al sandsynlighed ikke er greenkeeperne, som er tossede og uduelige, når dette sker, det er simpelthen skærpede krav om anvendelse af kemikalier på golfbanen, som vil gøre det endog meget svært at opretholde det pasningsniveau, som vi har vænnet os til på vore golfbaner. Hvad kan der så gøres for at imødegå de skærpede krav? Noget kan gøres via den mekaniske pleje og pasning af golfbanen, men da det vil kræve både mere mandskab og måske øgede investeringer i maskiner, er denne løsning vanskelig i en tid, hvor mange golfbaner jo ikke ligefrem vælter sig i penge og sorte regnskabstal. Der kommer med tiden sikkert også nye produkter, som kan tillades af myndighederne, frem på markedet, men til dato ser
<< A r t i k e l
det temmelig sløjdt ud med udviklingen, selvom fabrikanterne uden tvivl gør deres bedste, det er jo også deres forretning, som berøres. Der kommer måske også nye og forbedrede græssorter frem, som bedre kan dominere ukrudtet ,og som er mere resistente overfor sygdomme, vi kan også opsætte stærekasser og fremme fuglelivet, således at insekterne og larverne får det sværere, men alle ovennævnte løsninger synes kun at være delløsninger, som ikke løser hovedproblemet. Vi beder derfor alle vore golfspillere om at udvise forståelse, hvis de møder mælkebøtter, bellis, kløver og det, som måske er endnu værre på deres golfbane i fremtiden. Greenkeeperjobbet har aldrig været nemt, da man har at gøre med den levende natur, og da der ofte sker ting, som er uventede og måske uforklarlige, og selv om vore greenkeepere bliver mere og mere veluddannede og dermed dygtigere og dygtigere, så er vi inde i en udvikling, som vil gøre det endog meget vanskeligt at opretholde den banestandard, som vi alle gerne vil have og som vi har vænnet os til.
>> 57
ArtikeL
Nyheder fra STERF Bestyrelsen i STERF mødtes i Stockholm den 26. oktober 2011 og nedenfor er de væsentligste informationer fra mødet Af Hans Beurling
Der blev informeret om projektet “Multifunctional golf facilites” og muligheden for et at gennemføre et seminar om emnet på Island i 2012 blev diskuteret. Det er golfforbundene i de enkelte lande, som bliver ansvarlige for at informere golfklubber, kommuner, idrætsorganisationer og andre relevante instanser om mulighederne for en multifunktionel anvendelse af de faciliteter, der for eksempel står ubenyttede hen i vintertiden fx klubhuse og naturområder. Det Svenske Golf Forbund udgiver en ny publikation Golf og Affärer, der udkommer 6 gange per år og er målrettet til den forretningsmæssige del af klubben. Målgruppen er både greenkeepere, forretningsførere og beslutningstagere i det hele taget. Som eksempel indeholder publikationen en artikel om rødsvingel, som både er et økonomisk og miljømæssigt godt alternativ ved renovering og nyanlæg af greens eller hele baner. Et andet eksempel er en beskrivelse af, hvorledes man kan sprede sine aktiviteter ved at tænke multifunktionel anvendelse af golfbane og klubhus. Der arbejdes på at lave et seminar med 10-15 klubber som deltagere og prøve at udvikle projektet ved at implementere konkrete tiltag som et pilotprojekt. IPM projektet om Integreret Pest Manegement afventer EU direktiver og for de Nordiske landes del vil disse direktiver så blive ramme for, hvad der kan bruges af kemiske midler. EU reglerne ventes færdigbehandlet i 2012. STERF pro-
jektet IPM søger nye veje for at kunne håndtere og vedligeholde golfbaner på en miljømæssig ansvarlig måde. Island som ikke er medlem af EU vil følge de samme regler, men har ikke det forbrug af pesticider som os. Klimatiske forskelligheder gør sneskimmel til en sjældenhed, Poa Annua til en raritet samt rødsvingel og alm. hvene til en naturlighed. Dejlig ø midt i Nordatlanten i øvrigt! Den største opgave og den vigtigste af dem alle for STERF som forskningsorganisation, der er finansieret af golfspillerne, er at få resultaterne ud til slutbrugerne, til greenkeeper og de baneansvarlige. For fremtiden vil alle publikationer blive fremsendt til de nationale forbund, som vil oversætte dem til lokalsproget og derefter returnere teksten til STERF redaktionen, der efterfølgende illustrerer teksten og præsenterer den på www.sterf.golf.se. Her vil man kunne finde teksten på sit modersmål og enten printe den ud eller læse den på skærmen. Hvis der er finansiering til det vil den også blive oversat til engelsk. Der er en god nyhed, som jeg håber vil blive flittig brugt. Der er ikke meget ved forskning, som ikke bliver brugt. Sustainable Water Management projektet (WATURF) vil blive færdigt i år og en publikation vil blive udarbejdet om dette europæiske projekt om vandhåndtering. Et seminar om rødsvingel og IPM vil blive gennemført foråret 2012 i Danmark, muligvis i Smørum i marts eller
Det næste STERF bestyrelsesmøde vil blive afholdt i Finland den 14. februar 2012, så synspunkter der skal fremføres bedes sendt til mig på hans.beurling@gmail.com 58 <<
måske uge 12-13, hvor forskere fra Norden deltager og redegør for de seneste resultater. For at sikre den forskningsmæssige kvalitet samt projekternes relevans for golfsektoren ønsker STERF, at de gennemførte projekter bliver kvalitetssikret af eksterne personer med kompetent baggrund. Dette er væsentligt for at sikre en forsvarlig kvalitet af de publikationer, der udkommer og er en slags revision af STERFs aktiviteter. Under rubrikken kommunikation kan nævnes, at der den 25.-26. juni 2012 i Norge afholdes et internationalt forskerseminar med deltagere fra 15 nationer og repræsentation af mange stater i USA. Deltager pris er ca. 320 Euro + hotel. Seminaret omfatter besøg af forsøgsområder mv. Nordisk Distance Learning Course 2012 Der er planer om et nyt kursus i samarbejde med SLU og de nationale forbund for at etablere et kursus. De nationale forbund er ansvarlige for etablering af kurset og greenkeeperne skal stille med minimum 25 deltagere 10 fra Sverige, 5 fra Danmark, 5 fra Finland, 5 fra Norge og 5 fra Island. Sproget vil være engelsk. STERF vil forsøge et nærmere samarbejde om forskning med Canada, Holland og Tyskland for at koordinere områderne for at minimere spild af ressourcer og måske opnå bredere og bedre resultater.
Det Nordiske greenkeepermøde bliver afholdt sammen med FEGA mødet i slutningen af februar 2012.i Prag. G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
Artikel
Dga’s nye bestyrelse Af Jacques Borggild
På DGA’s generalforsamling, som blev afholde i forbindelse med årsmødet på Henne Strand blev der valgt ny bestyrelse. 3 bestyrelsesmedlemmer var på valg, Martin Nilssson Københavns Golfklub, Per Sørensen, Sydsjællands Golfklub og Morten Terkelsen. Give Golfklub. Martin Nilsson og Per Sørensen modtog genvalg medens Morten Terkelsen ikke ønskede genvalg. Bestyrelsen foreslog valg af Anders Nielsen, Jammerbugtens Golfklub og Jacob Arnkvist, Lyngbygård Golfklub, da Jack Rasmussen havde trukket sig pga. arbejdspres, blev der plads til 2 nye bestyrelsesmedlemmer. Alle blev valgt/genvalgt med akklamation. Den nye bestyrelse konstituerede sig umidelbart efter generalforsamlingen og ser nu således ud:
Martin Nilsson, Københavns Golfklub, formand. Jan Ebdrup, Hedeland Golfklub, næstformand. Per Sørensen, Sydsjællands Golfklub, Kassérer Michael Sandberg, Odense Golfklub, Bestyrelsesmedlem Anders Nielsen, Jammerbugtens Golfklub, Bestyrelsesmedlem Jacob Arnkvist, Lyngbygård Golfklub, Bestyrelsesmedlem. Karsten Bjergø, Odder Golfklub, kommiteret til Bestyrelsen Boye R. Thomsen, Svenningsens, Guldklubbens repræsentant.
Vi har kontakt til den største forhandler af brugte golfbanemaskiner i USA. Derfor kan vi skaffe alle slags brugte maskiner med dårlige lavt timetal til gode undgå rygge
Nye og brugte golfbiler sælges Vi har kontakt til den største forhandler af brugte golfbanemaskiner i USA. Derfor kan vi skaffe alle slags brugte maskiner med lavt timetal til gode
Nye og brugte golfbiler sælges
% –10 Nye Yamaha golfbiler
Nye Yamaha golfbiler
% –10
ger
iler på la
Boldvasker Normal kr. 1200,NU KUN kr.
900,-
te golfb Boldvasker 250 brug
MÆRKER ALLE Vertikalskærer med opsamler NY
Normal kr. 1200,NU KUN kr.
900,-
Tip bolde af i graven, hvorefter boldene automatisk kommer op i automaten.
ca. 1/2 pris
ALT til golfbanen til LAVE PRISER • Vi prøver at skaffe alt Vertikalskærer med opsamler NY ca. 1/2 pris
Jysk Golf Import
Stængervej 30, Hansted, 8700 Horsens Tlf. 7565 6009 G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
>> 59
ArtikeL
Skønheden på Kelvin Heights 18 huller på en halvø i Wakatipu-søen på New Zealand har tiltrukket golfspillere fra hele verden i snart 40 år og gør det stadig Af Jens Christensen
New Zealand har mange fremragende golfbaner – både gamle klassikere med særprægede maori-navne som Titirangi, Wairakei, Paraparumu og Arikikapakapa og nyere resortbaner om Kauri Cliffs, Gulf Harbour, Cape Kidnappers, Millbrook og The Hills. Alligevel taber de fleste golfturister golfhjerte til en bane, der ikke rangeres blandt New Zealands bedste. Det gælder Queenstown Golf Club tæt på sydøens sydspids, og det er ene og alene banens fascinerende beliggenhed på halvøen Kelvin Heights i Wakatipu-søen, der medfører nærmest magnetisk tiltrækningskraft på de mange golffturister, som attakerer New Zealand i den lokale sommersæson – fra ca. 1. oktober til 1. april. Over store dele Udsigten fra klubhus er bemærkelsesværdig – til bl.a. af golfverdenen har bjergkæden The Remarkables. Kelvin Heighs-banen i mange år haft ry som én af de mest maleriske, som nogensinde er skabt, og dét forstår man allerede første gang, man stifter bekendtskab med de 18 letkuperede huller af parkkarakter. Hele Wakatipu-søen er nemlig omgivet af bjergkæden The Remarkables (de bemærkelsesværdige), hvis højeste toppe sagtens kan være snebeklædte i 60 <<
sommerhalvåret, mens man spiller banen i 25 graders varme! De omgivende, høje bjerge betyder, at man har følelsen af at spille golf i ét stort amfi-teater. Ja, man får i den grad åndenød af lutter fascination over af det betagende natursceneri, at det er lige før, man glemmer at koncentrere sig om at slå til golfbolden. Selv markedsfører klubben sin bane som New
G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
>> s k ø n h e D e n
på
k e l v i n h e i g h t s << A r t i k e L
5. hul på Kelvin Heights-banen er på et tidspunkt kåret som verdens mest maleriske.
New Zealand Zealands smukkest beliggende – og den karakteristik har der ikke lydt mange protester imod, om overhovedet nogen. Mest malerisk Meget passende er banens 5. hul, par 4, kåret om det mest maleriske i verden af et amerikansk golfmagasin, og dét undrer ikke, når man står på teestedet og kigger mod flaget over en mindre søbugt med sandstrand og med The Remarkables som særdeles iøjnefaldende baggrundskulisse. Hullet er nærmest bananformet – med søen som out of bounds langs venstre side. Man er i stor tvivl om, hvor man skal
krydse søen i drivet, og også andetslaget er svært at beregne, fordi greenen ligger i et højere niveau end fairway. Man slår næsten altid et jern for lidt i andetslaget. Selvom dette signaturhul »kun« måler 362 meter fra gul tee, skal man altid være tilfreds med en par her. Et andet spændende hul er 10., 110 meter, par 3 – fra et højtliggende teested til en lavtliggende green. En sø foran venstre side af greenen sluger mange bolde. Hullet ser simpelthen ud, men udgør en test både taktisk og teknisk, hvis vinden blæser – retningen uanset. Nævnes skal også 15. hul, par 4, 319 me-
Queenstown
Kelvin Heights
Maskiner til fairways og greens
IMANTS GREEN WAVE Imants Green Wave er en kompakt letvægts traktormonteret knivlufter til følsomme områder så som teesteder eller greens. Kraft behov er 24-30 hk og kan med sine knive lufte ned til 150 mm og 8 mm i bredden. Imants Green Wave lufter efter samme princip som Imants Shockwave. Imants Green Wave har en arbejdsbredde på 120 cm og med sin bagvalse efterlades det bearbejdede område uden større genere for golfspillet.
www.ommc.dk
T.I.P. INC. T.I.P Groom It er en bugseret børste til greens, fairway eller lignende områder. Groom It fås i en arbejdsbredde på 180 cm og kan forøges til 360 cm ved montering af sidevinger. Sidevingernes op/ned foldning betjenes manuelt. Groom It har monteret 4 rækker børster for en bedre nedbørstning af topdres materiale.
Salbjergvej 4 · 4622 Havdrup · Tlf. 46 18 55 44 www.havdrup-maskinforretning.dk
Autoriseret John Deere forhandler G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
>> 61
A r t i k e L >> S k Ø n h e d e n
på
k e l v i n h e i G h T S <<
ter. En ny green med masser af ondulationer afslutter hullet, når man først har undgået et vandhul og en stor bunker foran greenen. Her kræves virkeligt et delikat indspil. Generelt kræver Kelvin Heights-banen snorlige drive på grund af forholdsvis smalle fairways og præcise indspil på grund af relativt små greens. På scorekortet ser banen ganske overkommelig ud fra klubtees, men i virkeligheden løber scoren hurtigt i vejret, hvis man ikke har styr på sine drives og indspil. Damer finder generelt banen lettere end herrer – måske fordi to af hullerne, 3. og 8., er par 5 for damer og par 4 for herrer. Dét betyder, at banens par er 74 for damer og 72 for herrer. Dansk relation Lidt pudsigt har Queenstown-banen en relation til én af Danmarks bedste baner, Silkeborg. Det var nemlig ikke afdøde
Frederik Dreyer, 10. hul, par 3, byder på denne storslåede udsigt fra teestedet. der – som mange tror – i starten af 1960’erne tegnede den første skitse til i England, fordi han havde en fortid som Silkeborg-banen, men en canadisk golfba- wing commander i Royal Air Force. Hans nearkitekt, John D. Harris – bosiddende skitse dannede grundlag for det endelige lay
Automatiske vandingsanlæg til golfbaner, fodboldstadion, grønne områder og haveanlæg Ny Hunter IMMS 3.0 styring af vandingsanlæg på golfbaner. Vandingsanlægget kan styres fra såvel bærbar PC som styreboksen. Få oplysninger om nattens vanding, vandforbrug og evt. fejlmeldinger. Hurtigt at ændre vandingstider. ’Her og nu’ program til vanding af udvalgte stationer efter f.eks. gødskning, eller til dug/frost-vanding.
l 25
projektering, anlæg og vedligeholdelse af vandingsanlæg fra gravearbejde til lægning af rør, montering af sprinklere, montage af pumpestation af vand fra sø eller boring, montage af automatisk styring.
l 40
/
62 <<
HylledevejHylledevej 12 12 DK-4640 Faxe DK- 4640 Faxe Tlf. Tlf. 56 72 52 00 56 72 52 00 Fax 56 72 52Fax 18 56 72 52 18 danregn@danregn.dk danregn@danregn.dk www.danregn.dk www.danregn.dk CVR-nr. 29 62 07 17
G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
>> S k ø n h e d e n
out, som Frederik Dreyer blev krediteret. Det var samme John D. Harris, der i starten af 1970’erne skitserede Queenstown-banen samtidig med, at han tegnede én af New Zealands bedste baner, Warakei International. Til andre af hans kreationer hører berømte Lahinch Castle Course i Irland og den blandt mange danske golfturister populære Mallorca-bane, Poniente. I dag er Queentown Golf Club ejet af et selskab, som også driver en 9 hullers-bane (Frankton Golf Course) i nabobyen Frankton. Det var faktisk her Queenstown Golf Club blev grundlagt helt tilbage i 1927. Først i 1973 fik klubben 18 hullers-banen på Kelvin Heights. I en anden naboby, Arrowtown, findes både en 18 hullers »almindelig« medlemsbane, Arrowtown Golf Club, mellem større og mindre klippeformationer og to eksklusive mesterskabsbaner, Millbrook og
The Hills. Sidstnævnte (18 huller) blev åbnet i 2007 og fik straks tildelt værtskabet for New Zealand Open. Millbrook blev åbnet i starten af 1990’erne – med New Zealands største golfnavn gennem tiderne, Bob Charles, som arkitekt. Dette anlæg er på 27 huller – alle kopier af de bedste huller, Bob Charles spillede gennem 37 år som tourprofessionel. Overvældende Sine fornemme naboer til trods strømmer golfspillere fra hele verden stadig til Kelvin Heights og Queenstown Golf Club i stort antal, fordi en golfbane anlagt på naturens betingelser har i sin egen charme i forhold til mere kunstige baner, hvor udelukkende lay out’et bestemmer udseendet og udformningen. Der er intet kunstigt over Kelvin Heights-banen, og dét må være forklaringen på, at nye golfturister hvert
på
K e l v i n H e i g h t s << A r t i k e l
år dukker på halvøen i Wakatipu-søen og taber deres golfhjerte. Naturoplevelsen med det krystalklare vand i søen og sneen på bjergtoppene overvælder én i en sådan grad, at man forlader Kelvin Heights med vemod og kun tænker på, hvornår man får tid og råd til at vende tilbage! De mest nørdede »golftosser« forlænger i øvrigt oplevelsen både før og efter runden med at tage en vandtaxi fra Queenstowns waterfront både til og fra golfbanen. Queenstown kaldes adrenalin-junkiernes legeplads på grund af mange ekstreme aktivitetstilbud. Golf er ikke ligefrem nogen ekstrem sportsgren, men alligevel føles det som et golfmæssigt adrenalin-kick at spille de 18 huller på Kelvin Heights, skønheden over alle blandt New Zealands mange smukke golfbaner. www.queenstowngolf.co.nz
Sandmosen er en af landets største skoler inden for gartnerbranchen. Centret har tilbud inden for anlægsgartneri, blomster- og havecenter, naturpleje samt uddannelserne som greenkeeper og groundsman.
Kontakt skolen og hør om dine uddannelsesmuligheder - allerede i dag!
Sandmoseskolen Sandmosevej 486, 9460 Brovst www.amunordjylland.dk G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
Tak til alle udstillere og besøgende til vores grønne fagmesse 2011. Vi ses i 2012.
>> 63
64 <<
G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
Hovedsponsorer i Danish Greenkeepers Association
GU
LD medlem me
r
Helms TMT A/S
B
Bayer A/S
N RO
ZE medlemm
er
er LV m e d l e m m
SØ
KomTek Miljø A/S
Semenco A/S Floratine Scandinavia AB Agrometer A/S
Lyngfeldt A/S Parkland Maskinfabrik A/S Hauna Golf FSH Machines GolfbaneProdukter ApS I H maskiner MP Motorservice
Thode Erhverv Lindholm Maskiner A/S X3Mgolf
O p s L A G s tAv L e n
>> v i n T e r 2 0 1 1 <<
Claus Sørensen,
Jannick Friis,
Albertslund Golfklub, 50 år den 10/1-2012
Hedensted Golfklub, 40 år den 27/2-2012
Niels Chr. Sørensen,
Jannic Lüth,
Skærbæk Mølle Golfklub, 60 år den 11/1-2012
Odder Golfklub, 20 år den 7/3-2012
Niels Chr. Christensen,
Johnny B Andersen,
Viborg Golfklub, 50 år den 13/1-2012
Give Golfklub, 40 år den 17/3-72
Jesper Hansen,
Finn Mortensen,
Gudhjem Golfklub, 40 år den 13/2-2012
Dragsholm Golfklub, 60 år den 19/3-2012
en rigtig glædelig jul samt et godt nytår Vibeke, DGA sekretariatet Juleferielukket Fra 23.12 2011 til 1.1 2012
Hans Jørgen Bach, Odense Golfklub, 60 år den 15/2-2012 G r e e n k e e p e r e n >> 4
Sekretariatet ønsker alle
2 0 1 1 <<
>> 65
FirmAGUide
Firmalogo
>> 2 0 1 1 <<
Firma Agrometer a/s Fælledvej 10 7200 Grindsted Tlf. 7672 1300 Fax 7672 1398 www.agrometer.dk agrometer@agrometer.dk
Kontaktperson Salg & projektering: Knud K. Nielsen, tlf. 7672 1307 kkn@agrometer.dk
Formål
Alt i pumper, styringer, sprinklere, ventiler m.m. til vandingsanlægget.
Optimal vanding (korrekt mængde på det rigtige tidspunkt) af både teesteder, fairways og greens.
Producerer og forhandler: Flydende biologiske gødninger opbygget på basis af firmaets egne patentanmeldte biologiske aktivatorer.
Bionutria Danmark ApS henviser til nærmeste forhandler.
Wiking® Manila er en højt raffineret polypropylenfiber, der er specialudviklet til at stabilisere jordbunden. Når Wiking® Manila iblandes jorden eller græsplænen øges jordens porøsitet betydeligt og giver følgende karakteristika: - Høj fleksibilitet og slagstyrke - Hurtig vandafledning
Reservedele og service Lars F. Dahlmann, tlf. 7672 1312 lfd@agrometer.dk
BioNutria Danmark ApS Europavej 6 8990 Fårup Tlf. 8645 2888 Fax 8628 2814 e-mail: bio@bionutria.dk www.bionutria.dk
Jens Peder Lilholt Salgskonsulent Mobil: 4037 9086 jp@bionutria.dk Niels-Peter Jensen Salgskonsulent Mobil: 4012 9086 npj@bionutria.dk Ove Andersen Mobil: 2043 9086 bio@bionutria.dk
Danish Fibres A/S Snedkervej 1 6800 Varde Tlf. 88 38 98 90 info@danishfibres.dk www.danishfibres.dk
Palle Kuntz Direkte 88 38 98 92 Mobil 24 65 96 15 pku@danishfibres.dk
Wiking Manila PP-fibre til stabilisering af jordbunden. - Besparelser i forhold til vedligehold - Større modstand mod slitage - Langtidsholdbar overflade, der forbliver fleksibel, porøs og plan - Hurtig vandafledning - Fjedrende absorbering
Dansand A/S Lervejdal 8b, Addit 8740 Brædstrup Tlf. 8682 5811 Fax 8680 1472
Poul K. Beck Ivan Mortensen e-mail: im@dansand.dk www. dansand.dk
Topdressing, vækstlag, bunkersand, ovntørret sand, filtersand, sandblæsningssand, faldsand m.m.
Dansk Jordforbedring ApS Vadsby Stræde 6 2640 Hedehusene Tlf. 4399 5020 Fax 4399 5231 www.danskjordforbedring.dk
Knud Hvid Petersen Mobil: 2161 3040 khp@solum.dk Claus Svenstrup Nielsen, salgskonsulent Jylland/Fyn/Sjælland, mobil 2161 3045
Topdressprodukter, vækstlag, bunkersand m.v. GreenMix, BoldMix, FairwayMix bl.a.
Vertikalskæring og verti-drain. Topdressing, eftersåning m. m. med specialmaskiner.
Vi udfører belægninger på STIER, PLADSER, KØREVEJE OG P-AREALER. Kan anvendes på underlag som stabilt grus, asfalt og lign.Belægningen har mange fordele, så som:
• Vedligeholdelsesfri
Motor og Gear-olie Hydraulik-olie • Fedt • Special-olie og spray
Vi har smøremidler, der kan klare de hårde og våde vilkår, som greenkeeperens maskiner arbejder under.
Charlotte Nyeng Hansen Dansk Overfladebehandling I/S Tlf. 2168 1835 Rugårdsvej 206 E-mail: ch@dob.dk 5464 Brenderup www.dob.dk Tlf. 6444 2533 Fax 6444 2507 DELTA OIL – SYD Æblehavevej 14 3230 Græsted steger@deltaoil.dk www.deltaoil.dk
Johannes Steger tlf. 4045 9770
FSH machines aps Finn Hansen Klokkestøbervej 31 Tlf: 8725 0015 Tlf: 8725 0015 Email: info@fshmachines.com Email: info@fshmachines.com www.fshmachines.com
66 <<
Produkt
• •
eCutter – det elektriske hulbor, O-System – verdens absolut bedste flagstangssystem, Easy Bunker – elektrisk kantskærer, samt en masse andre smarte løsninger
•
Ingen støvgener /-afledende Fås i naturafstemte farver Konkurrencedygtig i pris Kvalitet til tiden
• Vandtæt • • •
Vi udvikler, producerer og forhandler et bredt udvalg af produkter til golfbaner i hele verden. Alle vore produkter udvælges nøje med fokus på anvendelighed, kvalitet og pris.
G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
FirmAGUide
Firmalogo
>> 2 0 1 1 <<
Firma
Kontaktperson
Produkt
Floratine Scandinavia AB c/o Floratine Norge A/S Gullfunnet 50 N-1570 Dilling Tlf. +46 120 103 12 www.floratine.se
Jørgen Rømer Sales Manager jorgen@floratine.se Mobil 51 34 10 25
• Floratine • Andersons • Gro Power • Plant Marvel • JRM Pipes – underknive
GolfbaneProdukter ApS Svendestykket 10 3230 Græsted Tlf. 4920 0699
Patrick Garnild e-mail: f2@golfbaneprodukter.dk pg@golfbaneprodukter.dk
Vi kan levere alt udstyr til din golfbane. Autoriseret StandardGolf partner og egen produktion af både standard produkter og individuelle løsninger. Vi har eget skilteværksted og trykkeri. Vi er lagerførende af egne produkter og har direkte adgang til StandardGolfs europæiske lager. Det giver dig garanti for det største sortiment, markedets bedste priser og hurtig levering.
Vi vil være din foretrukne leverandør af alt udstyr til golfbaner: Fordi vi kan give dig de bedste priser, service i verdensklasse og markedets hurtigste levering. Hos os får du samtidig den mest professionelle rådgivning og mulighed for udvikling af individuelle løsninger i top kvalitet for dig, dine baner og din klub.
udvalgte kvalitetssorter, som egner sig godt til formålet på golfbanen. E. Marker overtager fra januar 2011 markedsføringen af Hunsballe Frø’s golf-
sortiment. Golfblandingerne kan ikke længere købes hos Hunsballe Frø, men skal bestilles hos E. Marker. Tlf. 7467 0808. Fax. 7467 0890. www.emarker.dk
• Golfbiler: Nye og brugte • ALT til golfbanen fra førende producenter. • Brugte maskinparker fra USA.
Jysk Golf Import skaffer alt udstyr til de bedste priser, da vi har lave omkostninger (ingen sælgere, ingen dyre firmabiler).
Roots – organiske gødninger, mikronæring, vandpleje, mykorrhiza mm Osmo – organiske og biologiske gødninger, tang gødning m.m TourTurf – afspændingsmidler, plantehærdere, bio ukrudtsmiddel mm.
At tilbyde miljøvenlige gødnings- og plejekoncepter til græs på greens, tees og fairways så golfbanerne kan undgå kemikalier, kunstgødning og pesticider. En biologisk løsning fra os giver golfbanen 100procent problemfrie greens hele året. Med dokumentation for effekt og virkning. Produkterne tilpasses i plejeplanen til bane, græstype og analyser.
Ole Mikkelsen Tlf. 8693 7877 Fax 8693 7899
Vertidræn, slidsedræn, overfladedræn, prop/ eftersåning, stensamling i eksisterende græs, nyanlæg. Topdressingmateriale, vertikalskæring.
Oprensning af olie. Rengøring af festivalpladser. Strandrensning. Harpning og sortering af materialer på arbejdsstedet. Nedlægning af varmeanlæg i fodboldbaner.
Kontor: 6610 9200 svendcarlsen@adr.dk Salg: Lars Rævsager 4016 9200 lr@sc-svendcarlsen.dk Direktion: Carsten Brandt 4016 7374 cb@sc-svendcarlsen.dk
Toro importør, leverandør af maskiner til alt indenfor plænepleje, jordbearbejdning og vandingssystemer til landets mest krævende golfbaner, sportspladser, parker og private haver, samt øvrige grønne områder.
www.golfname.dk
HUNSBALLE FRØ A/S Energivej 3, 7500 Holstebro Tlf. 9742 0533 Fax 9742 0174 www.hunsballe.dk hunsballe@hunsballe.dk
Morten From-Nielsen Mobil: 2213 0891 e-mail: morten@golfbaneprodukter.dk
Hunsballe Frø har i mange år markedsført kvalitetsfrøblandinger til golfbaner. I golfsortimentet findes blandinger til tee, fairway, green og rough. Der anvendes altid
Jysk Golf Import Stængervej 30 8700 Horsens Tlf. 7565 6009 Mobil 4010 6009
E. Marker A/S
Padborgvej 3 6330 Padborg Tlf. 7467 0808 Fax 7467 0890 www.emarker.dk
Carsten Marker carsten@emarker.dk · Mobil: 40 59 74 67 Administration og Salg
Bjarne Palsov bjarne@emarker.dk · Mobil: 40 17 72 22 Salgschef Danmark
Jan Kjær Rasmussen jan@emarker.dk · Mobil: 30 55 26 78 Salgskonsulent · Sjælland / Skåne
Entreprenørfirmaet Ole Mikkelsen A/S Tofteledet 16, 8330 Beder Tlf. 8693 7877 Fax 8693 7899 SC – Svend Carlsen A/S Lunden 10, Aasum 5320 Agedrup Tlf. 6610 9200 Fax 6610 7694 www.sc-svendcarlsen.dk svendcarlsen@adr.dk Svenningsens Turf Care Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup Tlf. 3250 2902 Fax 3246 5460 Jyllands afd.: Danmarksvej 32 H 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 42 11 Fax 86 52 55 60
G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
Boye R. Thomsen Salgschef, Golf Mobil 4030 1212 bth@svenningsens.com
Cylinder- Rotor & Slagleklippere.
Ole Knuth Salgskonsulent, Golf Mobil 4030 4000 okn@svenningsens.com
Vogne & Transport, Golfvogne, Eftersåningsmaskiner, Traktorer – Redskaber, Flishuggere, Saltspredere.
Fejemaskiner, Topdresser, Prikluftere.
Formål Att erbjuda gödning, jordprover och rådgivning till golfbanor och fotbollsplaner. För att uppnå miljövänlig skötsel och starkt gräs.
Der er tanke bag vore produkter. Vi tilbyder maskinløsninger, der lever op til de stadigt stigende krav. Produktudvikling på højeste niveau sikrer maskiner i særklasse, både når det gælder kvalitet, sikkerhed og komfort Svenningsens produktprogram omfatter i dag nogle af de største og mest attraktive mærker inden for maskiner og udstyr til pleje og vedligeholdelse af græs- og vejområder.
>> 67
FirmAGUide
Firmalogo
>> 2 0 1 1 <<
Firma
Kontaktperson
X3Mgolf v/ Morten Carlsen Morbærvænget 12 • 3600 Frederikssund Tlf: 7020 2207 • Fax: 4738 6060 x3mgolf@x3mgolf.dk • www.x3mgolf.dk
Produkt
Formål
Alt til golfanlæg, golfcentre, golfklubber, på banen, ved klubområdet og på Driving Rangen. Vi leverer boldautomater, skilte, bagskabe, baneudstyr, måtter, golfudstyr, golfcarts, kunstgræs, bagmærker og alt hvad der behøves i driften året rundt.
X3Mgolf ønsker at være total leverandør til danske golfanlæg ved at levere en komplet og koncentreret service til alle vores kunder i hele Danmark med produkter i den aller bedste kvalitet.
Græsser på danske beskyttede naturtyper En oversigt over de almindelige arter Af Asbjørn Nyholt, hortonom Der er udkommet en fantastisk pjece om græs set fra en anden vinkel end greenkeeperens. Den er fantastisk og lærerigt. Forfatteren biolog Marianne Hald har sammenfattet sine detaljerede iagttagelser fra diverse danske naturtyper og illustrerer rigt med fotos. Vi får indirekte et syn på de græsser, vi bruger på goldbanerne, men også et værktøj til at dokumentere mangfoldigheden i rough og tilknyttede naturtyper. Hvad ved du måske om tidlig dværgbunke? Herfra de varmeste anbefalinger. Almindelig hvene Vokser på sur, tør og forholdsvis næringsfattig bund på overdrev, hvor den kan være dominerende. Derudover vokser alm. hvene på strandenge, i grå klit, på sandmarker, vejrabatter, skrænter, skovlysninger, græsplæner. Krybende hvene Den vokser fugtigt i enge, strandenge, kær og hedemoser samt ved bredden af søer og åløb.
Vokser ofte der, hvor der pludseligt er ekstra vådt på engen eller f.eks. i afvandingsgrøfter på strandenge. Er ikke følsom overfor næring og omlægning, men vokser især på de særligt fugtige dele af de beskyttede naturtyper. Enårig rapgræs Vokser i vejkanter, på trampede stier og ofte på tørre dele af eng og overdrev, hvor jorden trampes op. Tegn på bar jord/slid på overdrev og eng. Rødsvingel Vokser tørt til moderat fugtigt, på næringsfattig til næringsrig jordbund. Den økologiske amplitude er stor. Den er særlig almindelig på overdrev, skrænter og strandoverdrev, men også helt almindelig på kulturenge, græsmarker, i væld, kær og moser samt på lysåben skovbund.
Kilde: Græsser på danske beskyttede naturtyper. Udgivet af biolog Marianne Hald juni 2011. Kan bestilles på e-mail: mha@nts-center.dk
Ny unik lille bog af biolog Marianne Hald. Kan bestilles på e-mail: mha@nts-center.dk
68 <<
G r e e n k e e p e r e n >> 4
2 0 1 1 <<
reenkeeperen
Ja, tak
Medlemskab …
• Jeg vil gerne være medlem af Danish Greenkeepers Association. (Skal have lønnet beskæftigelse på en dansk golfbane).
• Når mit medlemskab er godkendt, modtager jeg et medlemskort, der giver mig adgang til en masse informationer og tilbud omkring efteruddannelse, deltagelse i årsmøde, Gule Ærter Match osv. Samtidig modtager jeg » GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen. • Medlemsperiode 1/7 til 30/6. Navn: Privat adresse: Postnummer:
By:
Mobil.:
Arb. tlf.:
Golfklub:
Greenkeeper kr. 900,- årligt.
Chefgreenkeeper kr. 900,- årligt.
Fødselsdato
Abonnement …
Ja, tak
• Jeg vil gerne tegne et abonnement på »GREENKEEPEREN«. • Når min bestilling er modtaget og godkendt, modtager jeg »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen til kr. 475,- årligt. • Abonnementssperiode 1/7 til 30/6. Navn: Privat adresse:
Klubabonnement …
Ja, tak
Klubbens navn Adr. Postnr. / By
• Vi vil gerne tegne et klubabonnement på »GREENKEEPEREN«. • Når vores bestilling er modtaget og godkendt, modtager vi »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen. Abonnement for 3 personer kr. 775,-, 5 pers. kr. 1.000,- eller 8 personer til kr. 1275,• Abonnementssperiode 1/7 til 30/6. 1 Navn / Adr. / Postnr. / By 2 Navn / Adr. / Postnr. / By 3 Navn / Adr. / Postnr. / By 4 Navn / Adr. / Postnr. / By 5 Navn / Adr. / Postnr. / By 6 Navn / Adr. / Postnr. / By 7 Navn / Adr. / Postnr. / By 8 Navn / Adr. / Postnr. / By
Greenkeeperen, Kirkedalsvej 6, 8732 Hovedg책rd
GREENKEEPEREN + + + 19728 + + + 7993 Sydjylland - Fyn USF B
Pleje af job, plæne og fremtid...
Indenfor det grønne område findes følgende uddannelser: ●
Greenkeeper
●
Greenkeeperassistent
●
Groundsman
På det grønne område sikrer 3F dig gode arbejdsforhold gennem overenskomstaftaler, der bl.a. giver dig ret til pension, løn under sygdom, barselsorlov samt ekstra fridage med løn.
●
Anlægsgartner
●
Anlægsplejer
●
Produktionsgartner
Vi arbejder også for et bedre arbejdsmiljø.
●
Væksthusgartner
●
Nærmere oplysninger om, hvilke golfbaner der er med i overenskomstdækket, kan fås ved henvendelse til din afdeling eller:
Væksthusgartnerassistent
●
Skov- og Naturtekniker
●
Skov- og Naturassistent
Ring på telefon 70 300 300
●
Dyrepasser
●
Dyrepasserassistent
●
Jordbrugsassistent
●
Jordbrugsmaskinfører
www.3f.dk
- VI ER EN FAGFORENING MED HJERTE OG FORNUFT. www.3f.dk
Afsender: Danish Greenkeepers Association Kirkedalsvej 6 8732 Hovedgård
PÅ WWW.BIOnUTrIa.D Kan du se flere af vores produkter. Eller du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev med masser af faglige råd og vejledning.
k
NYHED
NYHED
Biogolf Folia kmg + Fe
Biogolf® Start
BioStar® Classic
BioStar l
Til gødskning af Green, Tee og Fairway En nyudviklet flydende gødning, som hæver kalium og magnesiumindholdet i planten gennem bladoptagelse.
- En gødning i harmoni med naturen til gødskning af Green og Tee.
- en gødning i harmoni med naturen til gødskning af Green og Tee Som positiv sideeffekt er gødningen svampehæmmende.
- En gødning i harmoni med naturen til gødskning af Green og Tee. BioStar Links er specielt fremstillet til brug på links- og rødsvingelbaner.
Kvalitet koster ikke - det betaler sig!
Kvalitet koster ikke - det betaler sig!
Kvalitet koster ikke - det betaler sig!
Kvalitet koster ikke - det betaler sig!
BEMÆRK: E SVAMPEHÆMMEND EFFEKT!
NY FORMULERING
Biogolf® Fusarium Inhibitor
BioFosfit
BioCalcium
BioFlow
- en gødning med svampehæmmende effekt.
- En flydende PK gødning med et højt indhold af kalifosfit. Indeholder biostimulanter i form af auxin og kulhydrater.
Flydende calciumopløsning - uundværlig i kampen mod skadelige svampe.
- et højeffektivt afspændingsmiddel Fjerner væskers overfladespænding og stimulerer jordens indhold af mikroorganismer.
BEMÆRK: E SVAMPEHÆMMEND EFFEKT! Kvalitet koster ikke - det betaler sig!
BEMÆRK: E SVAMPEHÆMMEND EFFEKT!
Kvalitet koster ikke - det betaler sig!
Kvalitet koster ikke - det betaler sig!
Kvalitet koster ikke - det betaler sig!
Kvalitet koster ikke - det betaler sig!
Salg Danmark: kontakt Jens Peder lilholt · Tlf. 40 37 90 86 jp@bionutria.dk
Salg Danmark: kontakt lasse rasmussen · Tlf. 40 12 90 86 lr@bionutria.dk
Administration: BioNutria Danmark ApS · Glagården, Glava Glasbruk · 67020 Glava · Sverige · Telefon +46 (0) 570 411 90 · Fax +46 (0) 570 411 91 Produceres af: BioNutria Danmark ApS · Europavej 6 · 8990 Fårup · Danmark · Telefon +45 86 45 28 88 · Fax +45 86 45 28 14
www.bionutria.dk
·
bio@bionutria.dk