reenkeeperen
>> N o 3
2 0 1 2 <<
w w w. g r e e n k e e p e r. d k
Tema:
Sprøjtemidler
& muligheder regulering
12 år uden svampemidler
2012
L
IO
19-20. September ODENSE GK
F·
N
DGA·DEMO GO
DGA·Demo 2012
enkeepers Asso Gre cia ish
n tio
Da n
Bekæmpelse af tidsler
P A R K · S TA D
Folicur – hvor virker det
Vandingsanlæg Vi besøger ca. 135 baner årligt og holder vandingsanlægget i orden. Vi er også klar til at hjælpe jer med
• Etablering • Service • Reservedele
Whole in one
Ét produktsortiment til alle dine behov. Én forhandler til alle dine reservedele og al service. Én konto at holde styr på. Ét nummer at ringe til. Én person du skal tale med. Det er rørende enkelt. John Deere har mere end 150 professionelle golf- og græsprodukter at vælge imellem. Vi kan gøre din tilværelse lettere, så du får mere tid til at gøre det, du er bedst til. Det er blot én beslutning – og den vil du aldrig fortryde. Kontakt din John Deere golfforhandler i dag og få mere at vide.
Vest for Storebælt Ole Mathiesen MaskinCenter A/S Ravnhøjvej 1, 8543 Hornslet Tlf.: 86 99 55 41, Fax: 86 99 55 47 osm@ommc.dk www.ommc.dk
Øst for Storebælt A/S Havdrup Maskinforretning Salbjergvej 4, 4622 Havdrup Tlf.: 46 18 55 44, Fax: 46 18 50 43 hm@havdrup-maskinforretning.dk www.havdrup-maskinforretning.dk
JohnDeere.dk
627
Salg og Service
L e d e r >> G r e e n k e e p e r e n
no
3
2 0 1 2 <<
HUSK
Af Jacques Borggild & Karsten Bjergø
DGA’s jubilæumsudvalg har igen afholdt møde vedr. forberedelserne til det store jubilæumsarrangement i forbindelse med DGA’s 50-års jubilæum i 2013. Uden at afsløre alt for meget – der er mange ideer og planer, men alt er DEMO-TOUREN endnu i støbeskeen, kan vi fortælle, at der arbejdes med et storslået arrangement på Fyn, altså midt i landet, evt. OG DGA UGEN! med jubilæums-golfturnering på Sct. Knuds Golfbane ved Nyborg, hvor afdøde Harry Kjær Nielsen, som var en af stifterne af foreningen dengang var greenkeeper. Der forhandles for øjeblikket omkring stedet for afholdelse af jubilæumsfesten, der arbejdes med underholdning osv osv. Vi vil straks meddele dette på foreningens hjemmeside www.greenkeeper.dk samt her i bladet, når de endelige aftaler er på plads.
4 <<
LEGO-arvingen Thomas Kirk Christiansen vil nu også lege med i den danske golfverden. Han har oprettet selskabet Kerteminde Golfbane og der er indgået aftale med golflegenden Jack Niclaus om at designe det første Niclaus-anlæg i Danmark. Et meget spændende projekt på et meget spændende sted i Danmark. Det nye golfanlæg får navnet “Great Northern”, og mon ikke dette indikerer, at der vil blive tale om et golfanlæg af meget høj klasse? Det bliver under alle omstændigheder yderst spændende at se, hvordan Jack Niclaus vil indpasse et golfanlæg af høj klasse i den meget smukke natur omkring Kerteminde. Denne meget store investering i endnu et stort golfanlæg i Danmark har naturligvis afstedfødt mange kommentarer – af positiv og negativ karakter – “det kommer aldrig til at give overskud”, “hvorlænge mon Lego vil pumpe penge i et sådant projekt”, eller “vi glæder os meget til at spille den nye Niclaus-bane ved Kerteminde”, dejligt, at der stadig er nogle, som tror på golfsporten i Danmark”. Vi i “Greenkeeperen” mener, at det er et godt og meget spændende projekt og vi glæder os til at følge tilblivelsen af den nye golfbane i Kerteminde. Og vi tror, at den nye niclausbane nok skal klare sig, tænk blot på, hvilket prestigetab det ville være for Thomas Kirk Christiansen, hvis han måtte opgive sit drømmeprojekt “Great Northern” i Kerteminde. Se i øvrigt artikel om den nye golfbane i Kerteminde inde i bladet.
Demo-tour, dga Uge & Jack Niclaus til Danmark
Der er heldigvis meget spændende at se frem til og glæde sig til i greenkeeper-verdenen, så lad os håbe, at forventningens glæde bliver overgået af virkeligheden. DGA’s webmaster Birger Bromann og bestyrelsesmedlem i DGA Michael Sandberg har lagt et meget stort stykke arbejde i forberedelserne til DEMO-turen, som afholdes ved Odense Golfklub i dagene d. 19. -og 20. september 2012. Udover et stort antal udstillere, som vil præsentere alt det nyeste indenfor maskiner, græs, gødning, jord, dæk, uddannelse osv osv, er der madtelt, konkurrencer og meget meget mere. To yderst spændende dage venter jer i Odense Golfklub Se mere på www.greenkeeper.dk. Vi opfordrer alle til at møde op til DGA-DEMO. DGA-ugen afholdes i dagene 5.-8. november incl. på Rønnes Hotel ved Slette Strand. Også her venter 4 meget spændende dage med kurser, foredrag, socialt samvær, DGA’s generalforsamling osv osv. Husk at tilmelde dig/jer til DGA-ugen. Indbydelser er på vej.
kun gennemtestede sorter • udviklet/testet i Danmark • i toppen af de engelske greensafprøvninger (STRI) • stærk i de norske greensafprøvninger (Bioforsk)
Prodana Seeds A/S · Højmevej 12 · DK-5250 Odense SV · Tlf.: 6317 1600 · Fax: 6317 1619 · prodana@prodana.dk · www.prodana.dk Ann. Greenkeeper 181x267 08.2012.indd 1
29/08/12 09.27
i n d h o L d >> i n f o <<
t e m A S prøjtemidLer –
reGuLerinG oG muLiGheder
Læs bl.a. om:
reenkeeperen
>> N o 3
2 0 1 2 <<
w w w. g r e e n k e e p e r. d k
OGSÅ...
mpehæmmen de at sænke pH dukter.
BioGolf Fusarium Inhibitor Hvis vejrforholdene tillader det
g r e e n k e e p e r e n
VInTEr
Tema:
Sprøjtemidler
& muligheder regulering
der ibitor eren
har det højst mulige overvinvest tænkelige rt på den kom-
12 år uden svampemidler
ige svampe. Bir overskydende
Bekæmpelse af tidsler Da n
enkeepers Asso Gre cia ish
2012
L
IO
GO
19-20. September ODENSE GK
F·
10
Vandhandlingsplaner og konsekvenser for golfbaner .........................................................
12
De kan på Langeland ............................................
14
Slut med jammer i Jammerbugten ......................
20
Bekæmpelse af tidsler ........................................
24
”Skraldespanden” fra Sydsjælland ......................
28
Ny plænegræsart med råstyrke ...........................
30
Få græsset bedre fra start med ny farveteknologi ..........................................
32
Efterårsarbejdet på Nordvestjysk ........................
34
Formandens klumme ...........................................
36
DGA•Demo 2012 ..................................................
37
Golfen holder liv i kræftramt nordjyde .................
44
Hvad er god vandkvalitet? ....................................
50
Toro Greenkeeper Student of the Year 2012 ........
52
Nu skal der fokus på sprøjten ..............................
54
Grøn kommune udsletter rågekoloni ...................
58
Jack Niclaus til Kerteminde .................................
59
N
DGA·DEMO P A R K · S TA D
Folicur – hvor virker det No 3 2 0 1 2
Forsiden: 18 hullers-banen i Proark Ry Golf blev midt i august åbnet for medlemmer af Ry Golfklub. Sidst i september åbner klubhuset, og dermed bydes også velkommen til greenfeegæster. Foto: GolfFotografen.dk
Folicur – hvor virker det? ...................................
60
enkeepers Asso Gre cia ish
Hvor meget ved vi egentlig om græs? .................
62
DGA·DEMO
Miljøstyrelsens oplæg ..........................................
64
Nyt fra STERF .......................................................
65
Kro og golfbane serverer nostalgi .......................
66
2012
L
IO
GO
19-20. September ODENSE GK
F·
N
n tio
Da n
onutria.dk 1 91
DGA·Demo 2012
n tio
sker den bedst kan udbringes ronæringsstofulighederne er
12 år uden svampemidler ...................................
P A R K · S TA D
Foreningsblad for Danish greenkeepers association
Nummer 3 26. årgang Redaktør Karsten Bjergø Redaktionsadresse Frederikshaldparken 41 8300 Odder Redaktion/info-udvalg Karsten Bjergø Jacques Borggild Jacob Arnkvist Søren Nicholson Asbjørn Nyholt Bente Mortensen 6 <<
No 3
2012
Tryk og grafisk layout Zeuner Grafisk as Skovdalsvej 22 8300 Odder Telefon 8746 4010 www.zeuner.dk annoncesalg DGA’s sekretariat Vibeke Jensen Telefon 7566 2800
Deadline for næste nummer: 23. november 2012
Solum er Danmarks største leverandør af kompost, vækstmedier og græsplejeprodukter. Vi leverer mere end 200.000 tons vækstmedier om året. Vores vækstmedier er produceret efter USGA-standard.
For os er det også en sport at være bæredygtig Vi er specialister i løsninger til golfbaner og produktion af vækstmedier og reparationsmateriale af høj kvalitet. Produktionen er bæredygtig og Solum er som eneste producent af vækstmedier tilkendt EU’s miljømærke. Læs mere på www.solum.dk eller kontakt: Solum Roskilde, Vestre Hedevej 34, 3000 Roskilde Entreprenørydelser Maskinløsninger Vækstmedier
Jan Juellund Thomas Petersen Claus Svenstrup Knud Hvid Petersen
tel. 2161 tel. 2161 tel. 2161 tel. 2161
Produktsortiment n GreenMix® n TeestedMix® n BoldMix® n Topdres Kvartssand n Vækstlag n Bunkersand n m.m. Maskinløsninger n Vertikalskæring
3049 3047 3045 3040
n Verti-drain n Topdresning n Eftersåning n Omlægning n Høvling
Solum er landsdækkende leverandør
n Oppretning
med laser af rough
n Klipning
Entreprenørydelser Solum er Guldsponsor i Dansk Greenkeeper Forening
n Neddeling n Sortering
B e S t Y r e L S e >> i n f o <<
Bestyrelsen i Dga: Formand: Martin Nilsson Københavns Golfklub Ansvarlig for: DGA-Ugen 2011 samt internationalt samarbejde Mobil: 4128 4905 E-mail: greenkeeper@kgkgolf.dk Næstformand: Jan Ebdrup Hedeland Golfklub Ansvarlig for: Uddannelse Mobil: 2292 6995 E-mail: ebdrup@hedeland-golf.dk Kasserer: Per Sørensen Sydsjællands Golfklub Ansvarlig for: Økonomi, ERFA og Regioner, Gule ærter match, DM for greenkeepere, Lovgivere Mobil: 5124 0771 E-mail: greenkeeper@ssgm.dk
Anders Nielsen Jammerbugtens Golfklub Mobil: 6049 6930 E-mail: keeper@ jbgolf.dk Jacob Arnkvist Lyngbygård Golfklub Mobil: 4031 6714 E-mail: jar@lyg.dk Michael Sandberg Odense Golfklub Mobil: 4296 9228 E-mail: michael@sandbergs.dk Suppleanter Kenneth Rungsted Svendborg Golfklub Mobil: 2575 1750 E-mail: greenkeeperne@gmail.com
Redaktør: Karsten Bjergø Odder Golfklub Ansvarlig for: Jubilæum 2013, Greenkeeperen samt hjemmesiden, Nationalt samarbejde (GAF, PGA, DGU) Henvendelse via Sekretariatet
Jylland Nord Anders Nielsen Jammerbugtens Golfklub Mobil: 6049 6930
Jylland Øst Kevin K. Christensen Jelling Golfklub Mobil: 2128 7240 E-mail: tr120@mail.tele.dk
8 <<
Torben Nybro Pedersen Randers Fjord Golfklub Mobil: 4040 8673 E-mail: gretor@ofir.dk
DgU Konsulenter: Banekonsulent: Thomas Hoffmann Jepsen Mobil: 5116 2695 E-mail: thj@dgu.org
Alle henvendelser omkring markvandringer m.v. skal rettes direkte til regionslederen.
Bent Kristensen Åskov Golfklub Mobil: 2887 9908
Jylland Syd P.t. ingen
Dga’s advokat: Morten Ligaard Mobil: 4031 0189 E-mail: mli@ds-norden.com
Banechef: Torben Kastrup Petersen Mobil: 4040 9102 Direkte nr. DGU: 4326 2709 E-mail: tkp@dgu.org
Jylland Vest Jørgen Jensen Struer Golfklub Mobil: 2048 4324 E-mail: jk.jensen@webspeed.dk
Bornholm P.t. ingen
Kontortid Mandag-torsdag: 8.00-16.00 Fredag: 8.00-12.00
Banekonsulent: Allan Brandt Petersen Mobil: 4040 9103 Direkte nr. DGU: 4326 2695 E-mail: abp@dgu.org
guldklubbens repræsentant i bestyrelsen: Jens Peder Lilholt Bionutria Danmark ApS Telefon: 8645 2888 Mobil: 4037 9086 E-mail: jp@bionutria.dk
r e g i o n s l e d e r e >> i n f o <<
Sekretariat Danish Greenkeepers Association Kirkedalsvej 6, 8732 Hovedgård Telefon: 7566 2800 Fax: 7566 2602 E-mail: dgf@greenkeeper.dk www.greenkeeper.dk
Fyn Thomas Kjær Nielsen Sct. Knuds Golfklub Mobil: 2246 8078 E-mail: mail@sct-knuds.dk
København og Nordsjælland Nicholas Juul Andersen Brøndby Golfklub Mobil: 2068 4242 E-mail: nicholas@brondbygolf.dk Lolland-Falster Jesper Jacobsen Falster Golfklub Mobil: 2859 9613 E-mail: jesper.stubben@gmail.com Sjælland Niels Andersen Korsør Golfklub Mobil: 4094 9240
GREENKEEPEREN
>> 3 2 0 1 2
<<
Et komplet maskinprogram for professionel pleje af din golfbane!
Jacobsen GP400 green
Jacobsen LF 550/570 fairway
• Klipperesultat i verdensklasse • Redesignet ergonomisk instrumentpanel med joystickskontrol • 50% lavere vibrationsniveau • Reduceret støjniveau med 2 dB
Jacobsen Eclipse 322 green • Markedets mest miljøvenlige og driftsøkonomiske greensklipper • Ingen olie, ingen lækage • Reduceret brændstofforbrug med over 50% • Vælg energikilde, diesel-/ benzinhybrid eller batteri med solpanel
Salgschef Boye Thomsen tlf.: 40 30 12 12
• • • •
Ny 4wd-teknologi med overlegen trækkraft Vedligeholdelsesfri automatisk parkeringsbremse Instrumentpanel med LCD-display i armlænet Bedre kontrol over klippefrekvensen giver et ensartet og bedre klipperesultat
Jacobsen R-311T rough • • • •
Opdateret klassiker Rummelig førerplads 60 hk motor 3 separat hydraulisk drevne rotorklippedæk • Let at servicere og vedligeholde
Salgskonsulent Ole Knuth tlf.: 40 30 40 00
ArtikeL
t e m A S prøjtemidLer –
reGuLerinG oG muLiGheder
12 år uden svampemidler På Jammerbugten værdsætter man et mangfoldigt mikroliv i greens
Efteråret er svampetid og derfor også høje tid for at igangsætte forebyggende foranstaltninger. I to artikler fra det nordjyske fortæller to chefgreenkeepere Klaus Kappel, Nordvestjysk og Anders Nielsen, Jammerbugt Golfklub om deres forebyggende arbejde for at holde vinterskaderne i ave Af Anders Nielsen, chefgrenkeeper Jammerbugtens Golfklub og Asbjørn Nyholt, græskonsulent
I denne artikel fortæller Anders Nielsen om de noget stramme arbejdsvilkår han har, når økonomien dikterer at 2½ mand skal passe en bane på 18 huller. Han får dog hjælp af frivillige til at klippe rough, ordne skrald og hjælpe med i skoven. De kommer på skift 4-5 timer om ugen. Om vinteren er Anders Nielsen alene om arbejdet. Driften SKaL være enkel Der er ikke plads til at vi bruger store summer på driften af vores bane. Derfor er vores pleje baseret på tankegangen om low indput og arbejdet med at få rødsvingel til at etablere sig på greens er vigtig. Med rødsvingel er klippefrekvensen lavere end med greens domineret af Poa annua. Jeg kan bl.a. nævne, at vi afhængigt af året bruger 3.000-6.000 m3 vand. Det kan nemt være frustrerende, at jeg ikke har mulighed for at gøre det, som jeg jo godt ved, der skal til. Prioritering og timing af opgaverne bliver om muligt endnu mere vigtige hos os. Greens er anlagt af forskellige omgange og med meget forskellige materialer. Her i efteråret vil jeg ombygge en Poa-green, der har vækstlagt af meget humusrigt sand. Tanken er, at lade det være et eksempel til efterfølgelse. Uden svampemidler Det har været et bevidst valg ikke at bruge svampemidler i mange 10 <<
år. Med sikkerhed ved jeg, at det ikke har været gjort de sidste 12 år. Vi er kommet fornuftigt igennem vintrene, også de to hårde vi lige har haft. Selvfølgelig har der været små skader, men ikke noget dramatisk. Jeg er af den overbevisning, at sprøjtning forstyrrer balancen mellem de forskellige mikroorganismer. En ubalance som kan udnyttes af de sygdomsfremkaldende svampe. Jeg har derfor siden foråret 2011 brygget og udbragt kompost-the fra Symbio og forsøger at begrænse min brug af jernsulfat. Ved regelmæssigt at tilføre the’en øger vi vækstlags evne til at holde de skadelige svampe i skak og øge tempoet i filtnedbrydningen. Vi skulle også kunne fremme rødsvingel med svampekulturer kontra Poa’en, der gerne vil have overvægt af bakterier. Jeg har ingen problemer med, at vi pletsprøjter mod ukrudt på fairways med marksprøjten, og på teesteder og greens med rygsprøjten. greens Vores gødningsplan for greens kan ligge på et lille sted, da vi kigger på græsset og rødderne og gødsker på baggrund af det vi ser. Vores kompost-the supplerer jeg med svovlsur ammoniak og jernsulfat. Vi bruger topdressing med kompost, der også medbringer næringsstoffer. Dog med rent sand fra september. Vi bringer ikke kunstgødning ud efter midt i august. Herefter er det alene komG r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
255641_bladet_4_05
12/12/05
16:24
Side 11
>> 1 2
post-the tilsat forskellig produkter til vinterhærdning. Henover året bliver det til ca. 60 kg N pr. ha. Jeg har et gødningsbudget på 55.000 incl. moms til alle arealer.
VÆKSTLAG OG TOPDRESSING
Eftersåning m.m. Vi har selvfølgelig både en viden og et ønske om, hvor meget greens skal luftes, men sådan er virkeligheden desværre bare ikke på grundtil af tidspres. Vi dybdelufter vores greens i efteråret og sportsbaner, foråret i ca. 30 cm. Vores sommerluftning består af hulpropning teesteder, fairmidt i juni og prikning med massive spyd sidst i august. ways og greens Eftersåning af greens er for mig vigtig. Vi sår greens i juni og september med en Verti-Seed, da denne maskine har optimal udnyttelse af græsfrø – spildprocenten er lav og græsfrø er dyre!! Vi bruger den samme landing af rødsvingel til alle arealer (1,2 tons frø). Vi laver med vilje de større opgaver i juni, da mange medlemmer er på ferie i juli, og så er alt klar igen til august. Forebyggelse af sygdomme Individuelle bland. efterI dit ønske og sensommer efterårsperioden Konkurrencedygtige priser dugger vi af alle
Kort leveringstid Kvalitet uden kompromis Vi efterRationel sår både grproduktion, eens og teeste sikker levering
der med Verti-Seed med to overkørsler. Vi bruger den samm e blanding af rødsvingel til alle ar ealer.
BUNKERSAND
Efter USGA Optimal kornkurve 0,5 - 1,4 mm Ens spillebetingelser i alle vejrforhold de dage, hvor vi ikke klipper. Når væksten er blevet så lav, at der udgifter tiltil singleekstraordinære kun er behov Ingen for at klipper to gange i ugen, går vi over af resten greenklippere klipper for at slibning skåne græsset af sæsonen. Teesteder og fairways Gødning på tee’s holder vi også lavt på ca. 40 kg/N pr. ha om året. Vi eftersår 4-6 gange om året med Verti-Seed. Luftning er det samme program som på greens. Der topdresses pr. hånd hver uge i slagmærker med topdress og græsfrø blandet sammen. På fairways sprøjter vi med svovlsur ammoniak og jernsulfat (ca. 20 kg/N pr. ha om året). I august eftersås alle fairways med rødsvingel. Hvert efterår dybdelufter jeg alle fairways ned i 40 cm med 24 mm spyd. Jeg syntes det er super og hullerne står åbne www.dansand.dk langt ind i foråret. G r e e n k e e p e r e n >> 3
<< A r t i k e l
BUNKEREN ? Problem for nogen – en udfordring for andre …
Bluetime Grafisk Design · 29 70 00 96
OPTIMÉR DIN BANE MED
Vi vælger at trække propper op sidst i juni, da flertallet af vore medlemmer er på ferie i juli.
år uden svampemidler
Med mere end 25 års erfaring indenfor produktion af rengørings-, affedtnings- og specialprodukter til stort set alle brancher er FR Kemi en yderst erfaren samarbejdspartner. Vi er kendt for god kvalitet, hurtige leverancer og ikke mindst god service.
Rengøringsmidler
Håndrensemidler
Svanemærkede Produkter
Aerosoler
Affedtningsmidler
Papirvarer
Organiske Opløsningsmidler
Diverse Rengøringstilbehør
Bilvask- og Bilplejemidler
Private Label Produktion
Specialprodukter
Shampoo og flydende Håndsæbe
Tåstruphøj 36 4300 Holbæk Tlf. 59 43 55 03
www.fr-kemi.dk
din leverandør
2 0 1 2 <<
til det meste og de fleste >> 11
Greenkeeperen nr. 4 - 2005
11
Artikel
T e m a S prøjtemidler –
regulering og muligheder
Vandhandlingsplaner og konsekvenser for golfbaner
I de kommunale vandhandleplaner skal der redegøres for, hvordan kommunerne i de kommende år vil realisere indsatserne i de statslige vandplaner, men hvad betyder det for din golfbane? Af hortonom Bente Mortensen, GreenProject og banechef Toben Kastrup Pedersen, DGU
Vandplanerne skal sikre renere vand i det
>> VANVID Ambitiøs vandplan vil oversvømme golfbanen
danske vandkredsløb i overensstemmelse med EU’s vandrammedirektiv og sikre en god miljømæssig status i vandløb og søer.
i Frederikshavn, mener konservativt byrådsmedlem.
Indsatserne koncentrerer sig primært om: • Ændret vandløbsvedligeholdelse • Fjernelse af faunapassager • Vandløbsrestaurering og åbning af rørlagte vandløb. Flere af tilltagene kan medføre, at arealerne omkring golfbanen periodevis kan blive mere vandlidende og derfor kan det være relevant for klubberne at: 1. Undersøge hvilke indsatser, der er planlagt 2. Vurdere om de har betydning for golfbanens arealer 3. Gå i dialog med kommunen Frederikshavns golfbane under vand? Frederikshavns Golfklubs bane vil blive oversvømmet og forvandlet til en stor sump, hvis Lerbækkken fritlægges, som vandhandleplanerne lægger op til. Det får kommunale politikere til at råbe vagt i gevær og de vil have stoppet de vidtgående planer. Det kunne man læse i avisen den 3. juni 2012. 12 <<
Nordvestjyske den 3. juni 2012
Vi var meget overraskede og blev også meget bekymrede, da vi læste om det i avisen siger formand for Fredeirkshavns Golfklub Tore Vedelsedal. Vi har tidligere haft problemer med oversvømmelser, men efter at vi har fået etableret bedre dræn, har der ikke været vand på banen de senere år. For at finde ud af, hvad sagen egentlig drejede sig om og om vi ville få problemer, når vandhandleplanerne gennemføres, begyndte jeg at undersøge sagen nærmere. Det var ikke særlig let, men inde på Naturstyrelsens hjemmeside fandt jeg frem til vandhandleplanen, der omfattede vores kommune og et kort, hvor man kan se hvilke vandlød og søer, der er registreret på golfbanens arealer. Konklusionen på undersøgelser var, at vandføringen i vandløbet ikke skal ændres og der ser ikke ud til at være problemer. I et høringssvar skrevet til kommunen, at hvis det som vi opfatter er rigtigt, så bliver der ingen problemer, men ellers må kom-
munen sige til. Vi er jo ikke eksperter på dette område. Undersøg planlagte indsatser Du kan finde vandplanerne og undersøge hvilke tiltag, der er relevante for din golfbane på Naturstyrlsens hjemmeside www. naturstyrlsen.dk under emnet vandmiljø. Vurdér konsekvenserne • Hvor stort et areal kan blive berørt og hvilke typer af arealer (greens, tees, fairways, semirough og rough), der har risiko for eksempelvis at blive mere vandlidende. Der kan omvendt også være områder som klubben ønsker at få gjort noget ved, som er i tråd med ønskerne om et bedre vandmiljø, eks. genslyngning af en å. • Er der risiko for sand i vandløbene, der kan være den væsentlige årsag til at der ikke kan opnås en god tilstand i vandløbene. • Er der viden om spildevandspåvirkninG r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
>> V a n d h a n d l i n g s p l a n e r
ger, som ikke er inddraget i planerne, og som derfor være afgørende for at få ændret kravene om ændret fysisk vedligeholdelse. • Hvad er historien bag formålet med vandføringen. Dette kan have betydning for målsætningen af vandløbet og dermed den tilknyttede indsats. • Hvad er klubbens muligheder for vanding af greens, forgreens, tees og andre arealer i forhold til det reelle behov inkl. vand til vask af maskiner. Ikke nok vand til vanding i Mølleåen Golfklub – Vandplanernes skrappe krav til hvor meget vand vi må vande golfbanen betyder, at det kan blive nødvendigt at lægge golfbanen om, siger chefgreenkeeper Jørgen Pedersen fra Mølleådalens Golfklub. Han fortsætter:
Ved tilladelser til vanding af golfbaner benyttes følgende enhedsforbrug angivet i mm/år: Teesteder
100 mm
Greens
275 mm
Forgreens (maks. 1,5 x arealet på greens) 125 mm Øvrige baneelementer
0 mm
Disse enhedsforbrug anvendes i flere af vandplanerne.
G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
og konsekvenser for golfbaner
– Vi har push-up greens og godt med enårig rapgræs og det kræver mere vand i de tørre perioder end hvis vi havde nybyggede USGA greens med rødsvingel. Det vil blive meget dyrt og der er kun medlemmerne til at betale. I disse tider er det bare ikke realistisk, at bygge om. – Vi bruger som regel 5.500 til 6.500 m3 til de 18 huller, men har tilladelse til at bruge 9.000 m3 vand, hvilket kan være nødvendigt i meget tørre somre. Hvis vi skal følge kravene i vandplanerne, vil vi kun have mulighed for at dække behovet i de meget våde sæsoner og det går ikke, mener Jørgen Pedersen. Golfklubben udarbejdede et høringssvar i forbindelse med forslag til vandplaner, men tallene for vandingsbehovet er ikke blevet ændret i de nuværende vandhandlingsplaner. Flere kommuner har i vandhandleplanerne valgt at bibeholde enhedsforbrug til vanding, som er baseret på retningsliner for grundvand til vanding af golfbaner fra regionsplanernes tid i begyndelsen af 1990´erne. Trods den vejrmæssige udvikling med flere og længere tørkeperioder samt anvendelse af sandbaserede vækstlag samt brug af vand til vask af maskiner m.m. Klubberne skal derfor være opmærksomme på dette inden dialogen med kommunen indledes. Gå i dialog med kommunen Det er den enkelte kommune, der afgør indsatsen for hver sø og vandløb. Inden kommunen igangsætter en sådan indsats, skal den vurdere konsekvenserne for de nærliggende arealer fx om arealet bliver
<< A r t i k e l
vådere som følge af en ændret vedligeholdelse. Først når disse konsekvenser er vurderet, kan det besluttes, om indsatsen skal gennemføres. Derfor er det en god idé, at være på forkant og gå i dialog med kommunen, hvis du mener, at der er indsatser, der kan have konsekvenser for golfbanen både miljømæssigt og økonomisk. Kommunernes erstatningspligt Kommunerne er myndighed efter vandløbsloven, hvorved de har pligt til at sikre, at både offentlige og private vandløb bidrager effektivt til vandafledningen, herunder i forbindelse med kraftige regnskyl. Kommunerne kan ikke sætte en større indsats i gang end landmændene kan kompenseres for inden for rammerne af Landdistrikt programmet. Der er afsat en pulje på 52 mio., kr. til kompensation og der kan kun gennemføres projekter, så længe, der er penge i puljen. Der er ikke taget konkret stilling til erstatningsansvar ved ændring af vandregulativet til mindre vedligeholdelse af vandløbet for andre lodsejere end landmænd. Praksis har vist, at der skal noget til før kommuner blive erstatningsansvarlige, både fordi et vandløb ikke skal kunne aflede enhver mulig vandmængde og fordi kommunerne ikke har erstatningsansvar, så længe de overholder regulativet for vandløbet. Tab som følge af vandløbsrestaurering herunder åbning af rørlagte vandløb m.m. er omfattet af vandløbslovens bestemmelser om erstatning. Krav om erstatning kan rejses ved civilt søgsmål eller ved Taksationsmyndigheden. Det er den, der søger om erstatning, der indbringer sagen. >> 13
Artikel
De kan på
Langeland Af Jacques Borggild
Når vi har valgt denne overskrift til en artikel om Langelands Golfklub, så er det ganske enkelt fordi, vi finder det fantastisk, at en golfklub med kun 270 medlemmer har været i stand til – gennem de sidste 2 år, at generere overskud på driftsregnskabet, 100.000 kr. i forrige regnskabsår og 180.000 kr. i sidste regnskabsår. Og dette i en krisetid, hvor mange golfklubber med langt højere medlemstal har mere end svært ved at få tingene til at løbe rundt.
14 <<
Eksemplet Langelands Golfklub er et skoleeksempel, som mange andre golfklubber kunne lære meget af, så lad os prøve at kigge lidt nærmere på, hvordan man gør tingene på Langeland. Organisationen Golfanlægget ejes af den selvejende institution Langelands Golfbane, som lejer anlægget ud til Langelands Golfklub . Det er Langelands Golfklub, som driver anlægget, ansætter medarbejdere, opkræver
G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
>> D e
klubkontingenter osv. På denne måde har man løst problematikken omkring moms på klubkontingenter. Det skal betones, at Langelands Golfbane blot skal hvile i sig selv, hvorfor banelejen er yderst rimelig. Stort set alt omkring det daglige klubarbejde foregår på frivillig basis. Det er lykkedes at finde en række ildsjæle, som forestår uddannelsen af nye golfspillere, arrangerer klubturneringer, passer sekretariatet og klubhus, ja som endog
G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
deltager aktivt i pasningen af banen. Det synes som om man, ved oprettelsen af golfklubben har været sig bevidste om, at medlemsgrundlaget på Langeland ikke er tilstrækkeligt til at kunne drive en golfklub på traditionel basis, men at man i stedet måtte satse på en attraktiv og velplejet golfbane, som kunne tiltrække mange greenfeespillere, samtidigt med, at man via en målrettet indsats med åbenthus arrangementer forsøgte at optimere medlemstallet.
k a n på
L a n g e l a n d << A r t i k e l
Hatbakkernes Langeland Engang sagde man “der er 15 møller, 15 bøller og 15 kirkesogne på Langeland”, men som en væsentlig del af den lange ø’s pragtfulde natur er Langeland nok mest kendt for sine “hatbakker”, som er et geologisk efteristids-fænomen. Der er i alt 690 hatbakker på øen, de mindste er blot 8-10 meter høje og den højeste 46 meter høj og udgør øens højeste punkt (Skøvlebjerg ved Tryggelev). Hatbakkerne strækker sig tværs over Langeland og helt ud til øen
>> 15
A r t i k e L >> d e
k a n på
l a n G e l a n d <<
Vresen ved Nyborg. Også Langelands golfklub, som er anlagt i et naturskønt område syd for byen Humble, har sine hatbakker, hvorfra der er en fantastisk udsigt mod Smålandsfarvandet i øst og det Sydfynske Øhav i vest. Vi besøgte golfklubben på en dejlig sommerdag i starten af august og blev
budt velkommen af chefgreenkeeper Birger Drost, 48 år gammel, som straks inviterede til en prøvetur i buggy rundt på banen, hvor vi samtidig havde golfkøllerne med og spillede nogle af Langelands-banens signaturhuller, f.eks hul 2, et par 3 hul med højt beliggende teested på en af hatbakkerne og en super-udsigt.
Vi oplevede en overraskende velplejet golfbane, taget i betragtning, at der kun er 2 3/4 ansatte i golfsæsonen. Vi spurgte Birger Drost, hvordan han klarer dette? – Jamen vi har skam også nok at lave i hverdagen, men jeg beklager mig nu ikke. Jeg har været ansat siden klub-
[ Fyn / Langeland ]
Odense
Fakta om Langelands golfklub • Klubstart: år 2000 • Antal medlemmer, august 2012: 270 • Årskontingent: kr. 4.500 • Indskud: kr. 0
Svendborg
Rudkøbing
Banen: • Anlagt på 56 Ha. jord, fl adt terræn med Hatbakker • Golfbane: 18 huller • Par 3 bane: 6 huller. • Putting green + indspilsgreens • Driving range. • Antal greenkeepere: 2 hele året, 2 3/4 i sæsonen. • Golfpro: Ja, 3 x ugentligt. • Proshop: Ja • Fint klubhus med automater og selvbetjening, evt. mad udefra. • Stor solterrasse. Web: www.langelands-golf.dk
16 <<
G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
>> d e
bens start i år 2000, først under en anden chefgreenkeeper og siden overtog jeg så dette job. Jeg har et rigtig godt forhold til baneudvalget, vi drøfter positivt alle relevante emner og jeg synes faktisk, at det går rigtigt godt, når man tager de begrænsede økonomiske midler, som vi nu engang har, i betragtning. – Maskinparken er sammensat af forskellige mærker maskiner og er efterhånden ikke så ringe endda, jeg er selv ikke uddannet greenkeeper, men mekaniker, så vi sliber selv og klarer de fleste reparationer ved at jeg bestiller reservedele hjem og så selv monterer disse. – Jeg håber for øjeblikket, at vi kan få råd til en ny fairway-klipper, da dette vil kunne halvere klippetiden på fairways, som vi klipper 3 gange om ugen her i sæsonen. – Jeg vil mene, at vi holder banen i god stand, det eneste, som vi har misholdt er prikling af fairways, som desværre tørrer
Lindholm
meget hurtigt ud i tørkeperioder, men dette problem arbejder vi for øjeblikket med, og jeg håber, at vi finder en løsning, således at vi her i efteråret kan prikle halvdelen af fairways og så den anden halvdel til foråret. Vi har naturligvis de normale problemer, som de fleste greenkeepere meget vel kender, f.eks med medlemmer, som mener at greens er for langsomme, at vi ikke klipper dem tæt nok osv osv. Jeg mener nu at vi har udmærkede og frem for alt ensartede greens, vi klipper greens 4 gange om ugen i 4 millimeters højde. Jeres udsendte kan kun bekræfte Birger Drost’s holdninger til greens, som var meget ensartede og havde udmærket hastighed. Vi mødte også baneudvalgsformand Kurt Petersen, samtidig næstformand i Langelands Golfklub.Han supplerer: – Ja, jeg kan kun bekræfte det gode samarbejde, vi har omkring pasningen af golfbanen. Vi har heldigvis en del frivillige, som hjælper til med forskellige opgaver,
l a n g e l a n d << A r t i k e L
k a n på
f.eks pasningen af vort klubhus og dette aflaster naturligvis greenkeeperne en del. – Men vi er nødt til at passe på pengene her i klubben, vi må sætte tæring efter næring og vi er faktisk stolte over de resultater som vi har nået. – Men måske er der bedre tider på vej. Vi har via åbenthus-arrangementer faktisk fået hele 50 nye prøvemedlemmer, hvoraf de 20 allerede har meldt sig ind i golfklubben, og vi har faktisk i denne weekend et nyt åbenthus, som forhåbentlig giver flere nye medlemmer, så vi ser fortrøstningsfuldt på fremtiden. Langelands Golfklub er absolut et besøg værd, golfbanen har et spændende og utradionelt design på grund af hatbakkerne i det ellers forholdsvist flade område, banen er velplejet og velpasset, forbavsende velplejet, når man betænker antallet af greenkeepere, der er absolut en positiv og hyggelig stemning i klubben.
Stort varelager og hurtig levering af tilbehør og reservedele
Maskiner a s
Progressive TD65 rotorklipper
Selvkørende Verti-Drain
Driftssikker og solid klipper til semi-rough og andre større arealer. Høj knivhastighed som sikrer flot klipperesultat.
Letvægts Verti-Drain med motor til greens og andre følsomme områder – udskiftningsmulighed af Verti-Drain enhed til vertikalskæring og eftersåning.
Rink DS Topdressere
Verti-Knife 1600 Effektiv overfladelufter med mulighed for ekstra vægtpåføring for øget jordgennemtrængning.
Solide og brugervenlige topdressere, som spreder både tørt og fugtigt materiale med godt resultat.
d
Nyhe Rekvirér nyt produktkatalog på tlf. 7244 1112
lindholmmaskiner.dk info@lindholmmaskiner.dk T: +45 7244 1112 G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
>> 17
ArtikeL
Eksempler på ny viden Forskningsresultater præsenteret ved græskonference i Norge I denne artikel vil jeg give et kort overblik over nogle af de forskningsresultater, som jeg har fundet mest relevante at gengive fra konferencen. Nogle er støttet af STERF og andre er finansieret ad anden vej. Jeg har valgt at lægge en del fokus på især de amerikanske forsøg, da mange af de nordiske tidligere er formidlet Af cand. scient. Torben Kastrup Petersen, Banechef i Dansk Golf Union og bestyrelsesmedlem i STERF
STERF har et slogan, der hedder “Research ready to use”. Det skal fortælle at den forskning som fonden støtter, har tæt kontakt til den praktiske verden og skal kunne anvendes direkte af slutbrugeren. Hugget op til flere tæer! Jeg har forsøgt at skære konklusionerne ud i pap, i forsøget på, at gøre resultaterne mere brugervenlige. Det går selvfølgelig ud over nuancerne, og man kan med rette kritisere dette. Alternativet mener jeg imidlertid er langt værre, da resultaterne i nogle tilfælde bliver så svære at læse og tolke pga. de mange metodemæssige overvejelser og forbehold, som forskerne jo skal tage. Man må både som konsulent og greenkeeper turde tage personlige valg ud fra den nuværende viden. Hvis vi ikke tør afprøve noget uden at være 100 procent sikre, så flytter vi os aldrig. Jeg har derfor hugget mere end en enkelt tå og skåret op til flere hæle for at få budskabet frem for de nedennævnte forskningsprojekter. Med det in mente bør læseren selvfølgelig læse mere om forsøgene enten på www.turfgrasssociety.eu/ eller www.bioforsk. no, hvis nedenstående virker inspirerende.
Efterårsgødning er godt for især rødsvingel Et nordisk forsøg har haft fokus på effekten af efterårsgødning og klippehøjde. Her viste forsøget, at der var stor forskel på, hvordan de enkelte arter reagerede. Rødsvingel havde en bedre kvalitet efter efterårsgødningen. På Krybhvenerne var kvaliteten også en smule bedre, men der var ingen positiv effekt på vinterskader. På Hundehvenerne kunne der ikke konstateres nogen umiddelbar effekt. En øget klippehøjde om efteråret viste gode resultater for især Rødsvingel og En-årigt rapgræs.
enkeepers Asso Gre cia si h
2012
L
IO
GO
19-20. September ODENSE GK
Læs mere side 37-41
N
DGA·DEMO F·
18 <<
Pesticider afvaskes også af overfladen Et amerikansk forsøg viste at herbicider også kan skyldes af overfladen og at koncentrationen af dette var langt højere end selve udvaskningen. Pesticidkoncentrationerne i udvaskningen var generelt lave og overholdt de amerikanske standarder for vandkvalitet. Især i etableringsfasen var både udvaskningen og afvaskningen dog højere end tilladt. Der var forskel på mobiliteten af de enkelte stoffer, hvor især 2,4-D, der også findes i danske produkter, var et af de mest mobile og dermed udgjorde en potentiel risiko.
n tio
Husk
Da n
Eksempler på ny viden Det første forsøg, som vakte min interesse, var et canadisk forsøg om mos “Silvery thread moss” på green, som vi også i norden har set mange eksempler på. I relation til dette emne skal det nævnes, at der i STERF-regi i 2013 vil komme et resultat på et tre-årigt praktisk forsøg på håndteringen af mos. Derfor var det ekstra interessant at se, hvad canadierne var nået frem til.
Hyppig vanding giver mos Forsøget viste at frekvensen af vandingen havde større effekt end selve vandmængden på tilstedeværelsen af mos. Den medfølgende anbefaling lød derfor på, at reducere frekvensen af vanding og sørge for at vandet ikke blev i overfladen, men trængte helt ned i rodzonen. Forsøget var udført på krybende hvene. Dette var imidlertid ikke det eneste relevante forsøg som konferencen bød på. En række andre forsøg viste også spændende resultater:
P A R K · S TA D
G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
>> E k s e m p l e r
Eftersom der ikke kunne konstateres nogen negativ effekt på efterårsgødning, anbefaler forskerne dette ud fra de gennemførte forsøg. Men der mangler fortsat viden om eksempelvis udvaskningsfaren ved dette. Rødsvingel på fairways kan tåle traffik I Minnesota i det centrale USA undersøgte man forskellige svinglers evne til at klare den gående trafik på fairway. Her viste det sig, at rødsvingel bl.a. klarede sig rigtig godt, mens mere traditionelle arter i USA som Poa Annoa, Eng-Rapgræs og Krybende hvene klarede sig dårligere. Fosfit har en positiv effekt på sneskimmel I et amerikansk laboratorieforsøg så man nærmere på sammenhængen mellem optagelse af fosfit i Krybende hvene og dennes effekt på sneskimmel. Her viste det sig, at fosfit hurtig blev optaget af græsset, og at dette havde en god hæmmende effekt på sneskimmel. Udvaskning af kvælstof kan helt stoppes I et amerikansk forsøg ønskede man, at finde ud af hvor meget kvælstof der skal tilføres, uden at der kommer nogen form for udvaskning. Man kiggede på Eng-Rapgræs og fandt frem til at tildelingsrate, jordtype og sæson havde en stor betydning. Der var større udvaskningsrisiko på sandede jorde frem for mere lerholdige. Re-
på n y v i d e n
<< A r t i k e l
sultatet af forsøget var, at den maksimale enkeltdosering på sandede jorde ikke måtte overstige 14,7 kg. N/ha, mens enkeltdoseringen på mere lerholdige jorde ikke måtte overstige 34,3 kg N/Ha. Afklippet græs giver masser af kvælstof Et amerikansk forsøg med strandsvingel så nærmere på effekten af genanvendelse af græsafklip, dvs. hvor man ikke samler græsafklippet op, men lader det ligge som næring. Her viste resultatet, at ved at lade græsset ligge kunne der opnås: 1) mere græsafklip, 2) mere farve til græsset og 3) et potentiale for at kunne reducere inputtet af kvælstof med op til 37 procent. “Spillekvalitet” er en vanskelig størrelse Et dansk projekt, som også tidligere har været omtalt, så nærmere på golfspilleres opfattelse af spillekvalitet. En spørgeskemaundersøgelse på omkring 2.000 golfspillere i Norden viste bl.a., at golfspillere lægger mere vægt på at greens er ensartede og “true”, end at de er hurtige. Desuden viste undersøgelsen er naturoplevelsen er meget vigtig for golfspillere, men at deres viden om miljøspørgsmål i relation til golfbanepleje er meget begrænset. Overordnet set er opfattelsen af spillekvalitet meget individuel og bliver defineret af mange forskellige faktorer. En vigtig pointe for klubberne er derfor, at kende sine medlemmers præferencer, således at banen kan optimeres i forhold til dem.
Biologiske løsninger:
Spil sammen med miljøet – sund fornuft, idag og for fremtiden!
E. Marker er specialist i biologiske løsninger til pleje af golfbaner, fodboldbaner, parkanlæg og lign. Kontakt os – og hør mere om helt naturlige og bæredygtige produkter.
• • • • • • •
Græspleje/græsfrø Organiske gødninger Specialgødninger Mykorrhiza Ukrudtsbekæmpelse Vandpleje Analyser og sygdomstests
Steen Tinning: Dobbelt vinder på Europa Touren.
E. Marker A/S Tlf.: +45 74 67 08 08 info@emarker.dk
www.emarker.dk G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
>> 19
Artikel
Slut med jammer i Jammerbugten I sin 25 års-jubilæumsæson har Jammerbugtens Golfklub i Fjerritslev både en bane af flot standard og en sund økonomi Af Jens Christensen · Foto Golffotografen.dk
Jammerbugten, den over 100 kilome-
skovhold af pensionister, der fælder træer, ter lange, bueformede kystlinie mellem og frivilligt gartnerhold, der passer områHanstholm og Hirtshals, har fået sit navn, det omkring klubhuset. Medvirkende til, at Jammerbugtens Golf fordi mange skibsstrandinger i gamle dage gav anledning til megen jammer. Men klub er kommet på fode igen efter underbugten har også siden 2007 lagt navn til skud på ca. 475.000 kr. i 2007, ca. 750.000 den lokale golfklub, Jammerbugtens Golf- kr. i 2008 og ca. 350.000 kr. i 2009, har klub, der også har oplevet megen jammer været et stærkt socialt sammenhold og en rent økonomisk i de forgangne fem år, markant nedskæring i medarbejderstaben. men som ikke desto mindre kunne gå ind F.eks. er klubkontoret ikke bemandet, så et i indeværende år – det 25. af slagsen – med telefonisk opkald til sekretariatet, omstilpenge i klubkassen, idet regnskabsåret les automatisk til klubbens formand, Klavs Krogh. 2011 gav et mindre overskud. Det må siges at være imponerende, at økonomien hænNaturplejere ger sammen i ved Når man kender til klub25 års-jubilæet, Chefgreenkeeper Anders Nielsen bens gør-det-selv-oprinidet klubben har udrettet mirakler for små penge. delse for 25 år siden, får har haft dobbelt grund til jammer, dels på grund af et faldende medlemstal siden et nyt klubhus blev bygget i 2003, og dels på grund af krakket i 2008 i den lokale ebh bank, klubbens storsponsor og økonomiske garant. Efterfølgende lykkedes det golfklubben at opnå en aftale med afviklingselskabet Finansiel Stabilitet, så man kun skulle betale en halv million tilbage af en samlet gæld på 2,5 millioner på klubhus og baneanlæg. Sidste rate af den halve million er netop indbetalt, og i dag skylder klubben kun 3,3 millioner kroner til kreditforeningen. Dét betyder, at kontingentet fra beskedne 420 medlemmer kan dække driften, incl. en årlig lejeudgift til Jammerbugt Kommune af banearealet på 43.000 kr. og to greenkeepere. Ingen andre end sidstnævnte er på lønningslisten, men til gengæld arbejder mange medlemmer gratis. F.eks. eksisterer der både et frivilligt
man nærmest en positivt chok, når man ankommer til den i jubilæumssæsonen. Forholdene var vitterligt meget primitive, da Han Herreds Golfklub – sådan hed klubben i mange år – åbnede sine første huller i 1987 i Starbæk-området i den nordvestlige udkant af Fjerritslev. Den daværende, lokale Volvo-forhandler Carl-Johan Thorhauge spillede dengang i Himmerland Golf & Country Club ved Års, men syntes efterhånden, at Fjerritslev også skulle have sin egen golfbane. Dét advarede Dansk Golf Union imod, fordi unionen mente, at en by af Fjerritslevs lidenhed højst kunne tiltrække 70-80 medlemmer. Ikke desto mindre fik klubben 300 medlemmer i løbet af kort tid, så det allerede i 1991 blev nødvendigt at udvide banen til 18 huller. Egenligt startede klubben med kun fire interemistiske huller på det flade område foran det nuværende klubhus, huller, der blev blev lavet med en grønthøster, en traktor og private plæneklippere. Da banen blev ombygget til ni “rigtige” huller, skete det stadig med medlemmers hjælp og nedslidte landbrugsmaskiner, og dét betød, at udenbys golfspillere rynkede på næsen af banens lay out, som simpelthen skyldtes klubben og naturen – fremfor en officiel banearkitekt. Det var heller ikke velset blandt banens få greenfeegæster, at en udtjent skurvogn med das fungerede som klubhus ved det daværende 1. teested (det nuværende 9. teested). Til primitiviteten hørte også, klubhusets køleskab var et hul i jorden, og at geder og får græssede på fairways, hvor de – som naturplejere – hjalp med at holde ukrudtet nede! En banearkitekt tegnede oprindelig de
20 <<
G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
>> s l u t
med Jammer i
J a m m e r b u g t e n << A r t i k e L
Naturen og klubben har i fællesskab udformet hullerne på Jammerbugtens bane, og det er der kommet mange smukke naturscenerier ud af.
ni næste huller, da banen skulle udvides til 18 huller, men hans forslag blev forkastet på grund af for store omkostninger. I stedet blev det igen klubben og naturen, der udformede hullerne – og sådan, klubben og naturen, hedder “banearkitekten” stadig for Jammerbugtens Golfklubs bane i Dansk Golf Guide. To signaturhuller Et større puslespil skulle gå op, hvis både 9. og 18. hul på 18 hullers-banen skulle slutte ved klubhuset, men det lykkedes ganske godt, selvom de gamle huller nødvendigvis måtte blandes med de nye. Helt ideel bliver en sådan blanding sjældent, G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
og f.eks. slutter både for-9 og bag-9 med hvert sit ordinære par 3-hul, som ikke helt matcher de mange spændende huller, der ellers findes i løbet af runderne. Det er især hullerne, der løber gennem både lyngbakker og skov, som fascinerer – med to korte par 4-huller, 4. og 17., som signaturhullerne. På begge disse huller skal drivet, fra et højtliggende teested, sendes over høje træer til en lavtliggende, skovomkranset fairway. Et kikset eller skævt drive kan være katastrofalt, mens man til gengæld har gode muligheder for en birdie efter det perfekte drive efterfulgt af et kort andetslag. Fire af de nye huller, 5., 6., 7. og 8., ad-
skiller sig fra resten af hullerne, fordi de ligger for sig selv på et fladt moserareal for. Her udgør vinden, nogle tværgående dræningskanaler og en enkelt sø de største udfordringer. Ellers hæfter man sig ved et pudsigt 1. hul, par 5, der knækker 90 grader mod højre efter 200 meter. Når drivet ikke helt frem i knækket, skal et blindt andetslag sendes over dog leg-hjørnet med out of bounds-pæle – med risiko for en dårlig start på runden. Hullet måler kun 432 meter fra gul tee og 377 fra gul, så der er ingen grund til at satse vildt i andetslaget. Et andet par 5-hul, 15., banens længste på 482/427 meter, skal ligeledes nævnes >> 21
A r t i k e l >> S l u t
med jammer i
J a m m e r b u g t e n <<
– primært for en meget natursmuk afslutÈt af signaturhullerne, 4. hul, set fra grenen. Drivet skal sendes over det enlige træ i midten af billedet. ning i form af en lavtliggende green mellem lyngklædte småbakker. Mest finurligt finder de fleste nok 12. hul, par 4, hvor fairway ser smal ud fra det højtliggende teested. Hullet knækker på 1,6 millioner kroner, er, helt fortjent, blevet opdaget af Golf 90 grader til venstre efter 200 meter, og der er out of bounds både Course Management-afdelingen i selveste Royal & Ancient of til højre og ligeud. Man skal helst slå bolden venstre om knækket St. Andrews, som har fremhævet Jammerbugten Golfklub på sin fra teestedet, fordi der er god plads i semiroughen mellem solitære hjemmeside som et mønstereksempel på, at det kan lade sig gøre træer, hvis bolden ikke når helt ud på fairway. at pleje og passe en golfbane for beskedne penge. En reducering af de tætklippede arealer (teesteder, fairways og greens) har også Mønstereksempel samtidig formindsket udgifterne. Generelt er der tale om en kort bane, som på scorekortet – 5490 meter fra gul tee, 4757 meter fra rød tee og par 71 – ser overkom- Nye initiativer melig ud. Det blæser imidlertid så meget i Fjerritslev med 10 kilo- Omkring år 2000 var Han Herreds Golfklub – som navnet stameter til både Vesterhavet og Limfjorden, at man skal være heldig dig var dengang – nået helt oppe på 750 medlemmer, fordi er med at ramme en vindstille dag på de kanter. Hvis vestenvinden ikke fandtes andre golfklubber i nærheden hverken nord og syd er strid, får man virkelig sin sag for og skal være glad for at spille for Limfjorden – bortset fra Himmerland Golf & Country Club. banen i nærheden af sit handicap. Siden dukkede golfbaner op i både Aabybro, på Øland, i Løgstør I betragtning af, at banen kun har vanding på teesteder og og i Aars, og dét betød, at over 300 Han Herred-medlemmer greens er standarden nærmest chokerende gode. Lange, tørre pe- skiftede til en klub på deres hjemegn – og at det blev umuligt at rioder kan selvfølgelig føre til hårde og gule fairways på den halv- tiltrække nye medlemmer udenfor Fjerritslev-området. Derfor har klubben sat utraditionelle initiativer i gang i håb del af hullerne, der ikke ligger på moseareal, men generelt holder om, at flere lokale beboere bliver opmærksom på golfklubben. regnbyger også disse fairways rimeligt grønne og saftige. I betragtning af den beskedne greenkeeperstab overrasker også F.eks. etablerede klubben for tre år siden i samarbejde med Jamgreens og bunkers i positiv retning. Samtlige greens er fornyet merbugt Kommune en tre kilometer lang natursti, der snor sig genmed rødsvingel-græs (i stedet for Pro annua) med det resultat, nem golfbanen og fungerer som appetitvækker for kommende golfat de gradvis er blevet både hårdere og hurtigere – dels fordi de spillere. Desuden har klubben i dette forår på et fladt areal foran kræver mindre vand og mindre gødning, og dels fordi chefgreen- klubhusetanlagt to 12-hullers krolf-bane, en slags kroket, som alkeeper Anders Nielsen jævnligt tromler dem. lerede har tiltrukket så mange ældre mennesker, at klubben regner Han skal i øvrigt også krediteres for sine sirligt revne bunkers med en indtægt i år på 20.000 kr. og skarpe bunkerkanter. Ikke ret mange danske klubber han måle Men størst tiltrækningskraft på ikke-golfere har faktisk klubsig med Jammerbugten i den retning! huset på grund af en populær forpagter, Inge Bak Nielsen, der Anders Nielsens mirakler med små midler, et årligt banebudget driver Restaurant Starkær i klubhuset. Hun tiltrækker mange 22 <<
G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
>> s l u t
med Jammer i
J a m m e r b u g t e n << A r t i k e L
Restaurantens forpagter, Inge Bak Nielsen, sælger en madpakke med en sandwich, frugt, chokolade, en sodavand og en polet til træningsbolde for 50 kr.
ikke-golfspillere til selskaber, men klubbens medlemmer han også hygge sig eget klublokale – med billige øl- og sodvandpriser. Der er dog forbudt at medbringe egen mad og drikke i klubhuset, hvorfor Inge Bak Nielsen har stor succes med, for 50 kroner, at sælge en madpakke indeholdende en sandwich, et stykke frugt, et stykke chokolade, en sodavand – og en polet til træningsbolde! Ligesom fast kontorpersonale er der heller ikke råd til en uddannet PGA-pro i klubben, hvor en lokal efterlønner, Arne Christensen, på frivillig basis tager sig af træningen. Proshoppen drives ligeledes af frivillige medlemmer, ligesom klubbens bogføringsarbejdet varetages af to regnskabskyndige medlemmer. En jammerlig tid fulgte, da Han Herreds Golfklub i forbindelse med kommunesammenlægningerne 1. januar 2007 tog navneforandring til Jammerbugtens Golfklub. Men heldigvis fortonede jammeren sig med tiden, så klubben ikke har haft grund til jammer ved 25 års-jubilæet – men i stedet til jubel over Nordjyllands smukkeste naturbane midt mellem hav og fjord. Jubilæet blev ikke markeret med større festivitas, for man rutter ikke med pengene nord for Limfjorden, som nogle derfor kalder Klisterkanalen.
[ Nordjylland ]
Hanstholm Fjerritslev
Aalborg
Jammerbugtens golfklub Banen • Åbnet: 1987 • Arkitekt: Klubben og naturen • 18 huller, par 71 • Herretee: 5.490 meter • Dametee: 4.757 meter Greenfee: • Alle dage: 300 kr. (hele dagen) • Juniorer: Gratis!!
G r e e n k e e p e r e n >> 3
Klubben: • Indskud: Ingen • Kontingent: 4.600 kr. Prøvemedlemskab: • 850 kr. (tre måneder)
Greenfeeaftaler: Halv pris hos klubberne Blokhus, Blommenslyst, Brønderslev, Dronninglund, Frederikshavn, Hals, Hammel, Himmerland, Hirtshals, Hjørring og Hobro.
Kontakt: • Tlf. 98 21 26 66 • klubben@jbgolf.dk
2 0 1 2 <<
>> 23
ArtikeL
t e m A S prøjtemidLer –
reGuLerinG oG muLiGheder
Bekæmpelse af tidsler Tidsler kan være et stort problem i roughen på golfbaner både fordi de gør det svært for spillerne at finde bolden, de stikker, det er svært at slå en bold ud fra et tidselområde og så spredes de hurtigt. Mange vælger at sprøjte tidslerne væk med kemiske ukrudtsmidler, men i mange tilfælde kan problemet løses uden kemi. Med en lovgivning i sigte på pesticidområdet, er det vigtigt at sikre viden om hvordan man bekæmper tidsler uden pesticider da forbruget af bekæmpelsesmidler skal reduceres. Tidsler kan bekæmpes uden pesticider, det kræver dog en større arbejdsindsats i form af slåning. Første slåning foretages ved plantens kompensationspunkt, altså i 8-10 blads-stadiet. Derefter skal der slås 4-5 gange med ca. 14 dages mellemrum. Det skal gøres over et par år for opnåelse af en effektiv bekæmpelse Af Anne Mette Dahl Jensen, seniorrådgiver, Skov & Landskab, Københavns Universitet
Ved bekæmpelse af ukrudt så som tidsler uden kemiske bekæmpelsesmidler, skal man have viden om det specifikke ukrudt. For at mekanisk bekæmpelse skal blive en succes kræver det generelt, at man gang på gang forstyrrer planten, når den er svagest. Tidslen er en almindelig ukrudtsplante på golfbaner og en fuldstændig bekæmpelse kan være vanskelige og indebære, at man slår dem eller e.v.t. hele roughen flere gange. Hvis metoden skal fungerer godt, skal det gøres korrekt og på det helt rigtige tidspunkt. Hvad gør man på golfbanerne i dag? En spørgeskemaundersøgelse, foretaget i forbindelse med udarbejdelse af en rapport for Miljøstyrelsen omkring pesticidforbruget på golfbaner, har vist, at der i mange danske golfklubber
Tidsler i roughen. Foto: Jens Peter Nielsen.
24 <<
G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
>> b e k æ m p e l s e
anvendes pesticider til bekæmpelse af tidsler. En gennemgang af strategierne for bekæmpelse/forebyggelse af tidsler viser, at 64 % (88 stk.) af banerne (138 svarede på spørgeskemaundersøgelsen) har angivet at have problemer med tidsler. Af disse sprøjter 51 % af banerne, hvilket giver en effektiv bekæmpelse. De resterende 49 % af banerne bruProblemområde med tidsler i roughen. ger ikke pesticider. Foto: Jens Peter Nielsen. Blandt disse baner er den altovervejende bekæmpelsesform klipning/slåning. Halvdelen af de baner, der bruger denne form for bekæmpelse/forebyggelse, angiver dog ikke, om det har virket. Blandt den resterende halvdel er det ca. 50 %, der angiver, at en slåning virker. Flere af dem skriver, at det er slåning flere gange pr. år, der virker bedst. De baner, der har skrevet at de kun slår én gang, har derimod ikke nogen effektiv bekæmpelse. Tidsler er et godt eksempel på en ukrudtsplante, som rent faktisk kan bekæmpes uden pesticider, hvis det gøres rigtigt. At mange bruger pesticider eller kun slår en enkelt gang kan bl.a. bero på manglende viden, men også mandskabsmangel eller økonomi kan spille ind. Det er normalt hurtigere at bruge et pesticid, da det giver en effektiv bekæmpelse på kun én enkelt behandling. Men når nu pesticidforbruget skal reduceres, er det vigtigt at vide hvordan man rent faktisk kan lykkes med pesticidfri bekæmpelse. Tidslens biologi Det er primært agertidsler (Cirsium arvense) der findes på golfbanerne. Det er en flerårig plante, der spreder sine frø og spirer i løbet af sommeren og efteråret. Den overvintrer, blomstrer og sætter frø den følgende sommer, og visner derefter ned. Vækstformen er med kraftige, dybtliggende (15-50 cm) horisontale, underjordiske udløbere, som i løbet af få år kan danne en stor koloni. På en enkelt vækstsæson, kan de spredes til et område på ca. 80 m2. Roden kan gå helt ned til 2 meters dybde. Tidslens rodsystem er svagest lige før blomsten viser farve. Planterne overvintrer ved at anvende oplagret energi i den store stængel. Spredning Spredningen sker altovervejende via underjordiske rødder eller afskårne rødder. Kolonier fra rodskud kan brede sig flere meter ud i løbet af et enkelt år, forudsat at de ikke er udsat for konkurrence. Kun en lille del af spredningen sker via frø. Frøene spredes omkring 20 meter fra moderplanten. De frø som flyver er sædvanligvis sterile frø. For de frø som er levedygtige er levealder ca. et år, men nogle frø kan leve så længe som 5 år. Problemer med tidsler er størst på lerjord. Desuden trives de bedst i kompakt jord, for eksempel, der hvor jorden er blevet pakket fordi der er kørt på våd jord. Pesticidfri bekæmpelse af tidsler Tidslerne sniger sig ofte ind i mindre grupper for siden at invaderer store områder i golfbanens rough. Princippet i en effektiv
G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
af tidsler
<< A r t i k e L
bekæmpelse er at forstyrre (klippe/slå) tidslen, når den er mest følsom, og det er den ved “kompensationspunktet”. Det er det stadium, hvor planten har brugt sin oplagrede energi og indlejrede næringsstofreserver til tilvækst og hvor den begynder at lagre nyt næring i rodsystemet via fotosyntese. Hos tidsler indtræffer “kompensationspunktet” når planten har 8 til 10 blade og den
Køb den første bog i Danmark om greenkeeping
Greenkeeperen’s AB-Z Prisen er 425,pr. bog + porto
Bogen kan b estilles hos Flemming An dreasen: bestfla@ma il.dk eller tlf. +45 2360 6663 Bogen henvender sig både til greenkeepere og golfklubbernes baneudvalg. Den omhandler mange faglige og praktiske problemstillinger med forklaringer og løsningsforslag til optimal og bæredygtig greenkeeping.
>> 25
A r t i k e L >> b e k æ m p e l S e
af tidSler
kommer i knopstadiet – det vil sige, lige før den skyder med en knop. Det er bedst at starte med at bekæmpe, når tidslerne kun forekommer i små grupper. Det minimerer arbejdsbyrden, og det øger chancen for at holde tidslerne væk med mekanisk bekæmpelse. Det er således muligt at reducere mængden af tidsler uden pesticider inden for en relativt kort tidshorisont. Svenske undersøgelser har vist, at gentagende slåninger reducerer produktionen af nye tidselskud radikalt. Slåningen skal dog startes når tidslerne er i 8-10 bladstadiet. Hvis man skal lykkes med en “udsultning”, kræver det 3-5 slåninger i løbet af en vækstsæson for at få en maksimal reduktion i skudproduktion og overlevelse. Danske forsøg fra økologisk landbrug bekræfter dette. Det er blevet vist, at tidselbestanden kan reduceres ved gentagende slåning af de overjordiske dele gennem vækstsæsonen. Gentagne slåninger på det rigtige tidspunkt, kombineret med at den sårede tidselplante skal konkurrere med det omgivende græs giver en god mulighed for at holde tidslerne nede.
<<
Når tidsler skæres af forhindres de i at optage næring. På denne måde sulter og svækker man tidslen, og ved næste vækstsæson, kan tidslen have svært ved at konkurrere med de andre planter i roughen. Tidsler vokser ikke meget i efteråret, så udsultningen skal derfor finde sted i løbet af foråret/sommeren. De danske forsøg viste, at hvis man slår tidslerne hver 14. dag fra midten af april til midten af juli, så reduceres tidselbiomassen med 80 % det følgende år. Dette betyder, at i løbet af en periode på 2 år, kan man få en signifikant reduktion i antallet af tidsler. Hvor god effekt metoden får afhænger også af, hvor meget roughens andre planter konkurrerer med tidslerne. Ved tilfældig slåning af tidsler, på udviklingsstadier hvor de har en masse reservenæring oplagret i de underjordiske dele, kan bekæmpelse få den modsatte effekt og stimulerer tidselplanten til en øget skudsætning og der vil ses en forøgelse i bestanden af tidsler. Det er nok grunden til at Miljøstyrelsens spørgeskemaundersøgelse viser, at flere af de greenkeepere der rent faktisk slår tidsler ikke ser nogen effekt af det.
Design selv
At slå en rough med tidsler kræver, at klubben accepterer at roughen eller dele af den periodevis klippes ned over et par år. Andre metoder, som er testet i landbruget og i private haver er, jordløsning, skoldning med varmt vand eller at skære / gennembore jordlag. Disse metoder har vist sig at have en negativ virkning på tidslerne, men de kan være vanskelige at praktisere i roughen på golfbaner. Ved små, lokale forekomster kan de dog være et alternativ. Hvis man har meget komprimeret jord bør man vurderer, om jordløsning bør udføres, da det på sigt reducerer arbejdsindsatsen i forhold til kontrollen af tidsler. Hjælpemateriale For at greenkeeperen bruger den viden der findes kræves en målrettet indsats i form af undervisning og information. I den forbindelse har STERF produceret en række IPM fakta-blade hvor der gives råd og vejledning om bekæmpelse af forskellige skadevoldere uden brug af pesticider. Her findes bl.a. også informationen om bekæmpelse af Agertidsler samt andre ukrudtstyper, svampe og skadedyr. Disse fakta-blade vi snart være at finde på dansk på STERF´s hjemmeside.
1-2-klik... og vi leverer ved døren
Du designer og vi producerer - lynhurtigt og billigt : NYT
Foto på lærred
Messingskilte
Plakater
Dørskilte
Stof banners
Posterprint
Facadeskilte
Whiteboard
Tapet
Streamers
Vindue-sol-folie
Tæpper Duge
Klistermærker NYT
Det er nemt - klik ind: NYT
Wallstickers Laptop Covers 26 <<
NYT
G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
>> X xxxxx << P r e ss e m e d d e l e ls e
Spændende produktnyheder fra BioNutria Danmark Det har væren en travl sommer. I sommerferieperioden hvor normale rettænkende mennesker holder fri arbejdede vi intenst med en ny produktserie. Det vender vi tilbage til. Vi begyndte for alvor at markedsføre vores flydende gødninger til fairways i 2011. Resultaterne var positive og i 2012 sæsonen har ganske mange greenkeepere valgt denne løsning. Resultatet har været særdeles overbevisende og mange har allerede besluttet at vælge løsningen til 2013. Både i Danmark, men bestemt også i udlandet har vi fået mange kunder på konceptet. Hvad jeg hidtil har regnet som en niche er med eksplosiv hast blevet en meget stor produktserie. Vi argumenterede allerede i 2011 for de næsten utallige muligheder BioGolf flydende gødninger giver på fairways. Gødningerne kan sammensættes efter behov og kan f.eks. suppleres med Fusarium Inhibitor, BioStar Classic eller hvad der må være behov for. Gødskning af fairways med flydende BioGolf gødning har hidtil alene været anvendt af specialisterne, som ønsker at gøde til kanten og kun til kanten. En fairway som er trukket op med vores NK 13-0-7 + Fe er en fornøjelse at se på og dine kunder værdsætter det. Har du lyst til at høre mere om mulighederne, eller vil du tale med nogen som har anvendt gødning på fairways kan du bare kontakte Jens Peder Lilholt eller Niels Peter Jensen, de er klar med alle oplysninger. Jeg glemte i skyndingen det næsten vigtigste argument – prisen. BioGolf fairway gødning er billigere end faste kvalitetsgødninger. BioGolf med øget svampeeffekt Jeg har tidligere gjort opmærksom på, at vi kan øge den svampehæmmende effekt på flere af vore produkter. Vi gør det nemt og billigt ved at pH sænke gødningen. Ifølge de ledende eksperter på området, Botaniska Analysen, er det særdeles effektivt. Jeg kan kun anbefale at I tager en snak med JP eller NPJ om mulighederne.
G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
Nutri-Cid – gødning med synergieffekt. Som jeg nævnte i indledningen har jeg haft en travl sommer. Vi fandt ud af, at vi kunne slå dræbersnegle ihjel med en specialblanding af næringsstoffer. Virkningen er øjeblikkelig, i samme sekund som sneglen rammes af gødningen stopper den med at æde og er død i løbet af ganske få sekunder. Dagen efter behandlingen er en stor velvoksen dræbersnegl skrumpet ind til rejestørrelse (fine grønlandske). Efter en kontakt til vores patentbureau, gik vi i gang med at skrive patentansøgningen og denne er nu indleveret. Produktideen og navnet Nutri-Cid er nu beskyttet i ikke mindre end145 lande. Men vi kan mere end at slå snegle ihjel, er der problemer med f.eks. orm på golfbanen vil de lide samme skæbne. Vi har nu et enkelt Nutri-Cid produkt klart til brug på golfbaner, men der kommer flere til. Vi forventer os meget af produktserien og vil udsende materiale når vi er klar. Personalenyt Vi har i Tyskland ansat en ny salgsmedarbejder som begynder den 1. september. I Sverige har vi ansat en ny salgsmedarbejder som begynder den 15. september og i Danmark forventer vi, til vores lille landbrugsafdeling, at ansætte yderligere en salgsmedarbejder snarest. Faste gødninger og græsfrø Vi har i 2012 solgt fast gødning og græsfrø til hele golfbanen. Vores leverandører har leveret en uovertruffen kvalitet både når det drejer sig om faste gødninger og græsfrø. Vi er via vores mand Niels Peter Jensen i stand til at give den absolut bedste rådgivning når det drejer sig om fast gødning eller græsfrø og NPJ, ser frem til at fortælle om produkterne og de muligheder de giver. Vi glæder os til at se jer på Demodagen og ønsker jer en fortsat god vækstsæson.
>> 27
Artikel
”Skraldespanden” fra Sydsjælland – Chefgreenkeeperen fik en god idé Chefgreenkeeper Per Sørensen fra Sydsjællands Golfklub har udviklet en ny slags skraldespand Af cand. scient. Torben Kastrup Petersen, Banechef i Dansk Golf Union
Der var ikke langt fra tanke til handling, da Chefgreenkeeper Per Sørensen fra Sydsjællands Golfklub kunne se en mulighed for at håndtere affaldet mere hensigtsmæssigt. Per så et evigt problem med flasker og dåser, der lå og flød ved siden af skraldespanden. Her måtte der være en mere hensigtsmæssig måde Chefgreenkeeper at løse det Per Sørensen ved siden på. Dels så af sin opfindelse det grimt ud og dels måtte der være en økonomisk gevinst ved at få samlet panten fra flasker og dåser mere systematisk ind. En skraldespand med flere rum En lokal konkurrence om genanvendelse af affald satte gang i tankerne hos Per. Kort tid efter var der produceret en løsning, som flere andre golfklubber i Danmark nu også har taget til sig. Løsningen bestod i at udvikle den eksisterende skraldespand. Skraldespanden blev indvendigt delt op i to rum. En til affald og en til dåser. Et hul i den nederste del af skraldespanden gav mulighed for Et hul i bunden af skraldespanden til dåser og en “sidevogn” at smide sine til flasker har gjort den traditionelle skraldespand mere brugte dåser multifunktionel. ind, og en mindre kasse ved siden af kunne håndtere flaskerne. geret et par år med stor succes. Klubben Den nye type skraldespand har nu fun- sender årligt ca. 16.000 alu-dåser til gen-
brug. Desuden har løsningen fjernet problemet med henkastede flasker og dåser, og har tillige bidraget økonomisk pga. den øgede pant. Som det kan ses på billederne er der yderligere blevet udviklet på idéen, så der nu også er inkluderet en boldvasker og håndklæde i anordningen. Måske kan historien inspirere andre til kreative løsninger, der kan være med til at forbedre både miljø og udseendet på de danske golfbaner.
28 <<
G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
>> n o t i t s << A r t i k e L
n e g u A G D K HUS o
12 5.-8. november 2
d l, Slette Stran Rønnes Hote foredrag Spændende ling generalforsam ge li år ’s A G D r.
Socialt samvæ
rsdag. , mandag-to år i e ag d 4 Kun 8:00-17:30 og pauser: 0 st o k o fr . cl in Kursusdage t tariat snares DGA’s sekre å p g in d el Tilm 12
GA-ugen 20
D Vel mødt til
USK
K HUSK H
HUSK HUS
Optimér dine Greens og Bunkers Individuelle blandning efter ønske · Konkurrencedygtige priser · Kort leveringstid Kvalitet uden kompromis · Rationel produktion · Sikker levering Også Danmarks største leverandør af Super-liga stadions
d til golf bare sand...
DAns
BUNKERSAND I FLERE VARIANTER
g om læs dette korte informationsmateriale og få rdan indsigt i hvorfor sand ikke bare er sand. æden Ivan Mortensen p på Vi kommer gerne rådgiver Tlf.og 4056 5822 uforpligtende og giver ligeså uforpligtende tilbud på etablering, optimering og renorvering. stondst Dansand G er rnordens e e n k førende e e p e rspecialist e n >> og3 du er altid velkommen til at kontakte Ivan Mortensen på ...........
– næsten for god G
E E Nnede Rengøring oppeR og LIN – ude og inde.
E
Lervejdal 8b, Addit · 8740 Brædstrup · Tel: 8682 5811
frem overalt MotorScrubber™ kommer www.dansand.dk – uden 230 V 2 0 1 2 <<
pReMIuM
>> 29
Artikel
Ny plænegræsart med råstyrke I fremtiden bliver det lidt lettere at holde dine teesteder i god form. Det skyldes en helt ny plæneart af rajgræs, der stort set ikke angribes af hverken sneskimmel eller rød tråd; som tåler tørke og store udsving i temperaturen; og som har en særlig god evne til at etablere stærke og sunde kimplanter under vanskelige forhold. Den nye art er en tetraploid rajgræs, der samtidig udmærker sig med gode plæneegenskaber og en flot farve. Konceptet hedder 4turf og introduceres til det danske marked af Prodana i 2012 Af Agronom Henrik Agerskov Romme, Prodana Seeds A/S
Navnet 4turf hentyder til, at det er en plænetype (turftype) af rajgræs, der i modsætning til den almindelige rajgræs med 2 sæt kromosomer, har 4 sæt kromosomer. Rajgræs med 4 sæt kromosomer har været anvendt som fodergræs i mange år. Her er den især værdsat for sin gode spireevne og en evne til at etablere stærke og sunde kimplanter under vanskelige forhold. Derudover har planten en fantastisk stresstolerance og hårdførhed. Det gælder både over for frost, tørke, varme, forhøjet saltindhold og modstandskraft over for forskellige sygdomme. Det revolutionerende
30 <<
ved 4turf er, at alle disse fordele for første gang kombineres med gode plæneegenskaber.
Stevns, tidligt forår 2011, efter massivt sneskimmelangreb. Felter med 4turf er markeret med 4n. Resten af felterne er almindelig rajgræs.
4turf plænerajgræs: • Modstandsdygtig over for sneskimmel • Modstandsdygtig over for rød tråd • Spiring ved lavere temperaturer • Stærke og vitale kimplanter • God kuldetolerance • God tørketolerance • Flot mørkegrøn farve • Gode plæneegenskaber
Tag kampen op mod sneskimmel og rød tråd 4turf har i lighed med andre tetraploide rajgræsser vist sig at have en enestående evne til at modstå angreb af sneskimmel. Billedet nedenfor er taget på Stevns i foråret 2011 efter et massivt angreb af sneskimmel. Det ses, at felterne med almindelig rajgræs havde angrebsgrader på op
G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
>> n y
plænegræsart med råstyrke
alm. brugsplæne
Slidplæne
Ekstensiv brug
Double (4turf)
7
8
6
Greenfair S
7
8
5
Madrid
8
8
5
Greenway S
8
8
5
Sauvignon S
6
7
4
<< A r t i k e L
Plæneegenskaberne for 4turf ligger på et pænt niveau i forhold til andre gode plænesorter af alm. rajgræs. Kilde: RSM 2011, Regel-Saatgut-Mischungen Rasen, FFL, www.fll.de
mod 90 %, hvorimod felterne med 4turf kun var angrebet med maksimalt 10 %. 4turf har desuden demonstreret en meget høj modstandskraft over for rød tråd. I de engelske STRI afprøvninger, der er afrapporteret i STRI listen for 2012, har 4turf sorten Double den bedste resistens mod rød tråd ud af over 100 afprøvede sorter. Ved at have en god andel af 4turf i græsbestanden, vil sundhedstilstanden på eksempelvis teesteder kunne styrkes væsentligt. grøn, grønnere Hvad plæneegenskaberne angår, ser 4turf også fornuftig ud. Det fremgår blandt andet af den tyske RSM liste for 2012. I RSM listen afrapporteres hvert år resultaterne af de Eftersåning med 4turf, tyske plæ- Viborg Golfklub negræsaf- Foto: Per Knudsen, Chefgreenkeeper prøvninger. Her kan man eksempelvis se, at sorten Double inden for kategorierne almindelig brugsplæne, slidplæne og ekstensiv brug, har opnået samme karakterer som andre velkendte plænesorter af almindelig rajgræs som Greenfair og Sauvignon. På den engelske STRI liste er sorterne dog ikke så højt rangerede, når det kommer til finbladethed og skudtæthed, hvilket også stemmer overens med de observationer, vi har gjort under danske forhold. Her ser vi, at sorterne er knapt så skudtætte som de mest finbladede sorter af almindelig rajgræs, men da 4turf i praksis altid vil indgå i blanding med andre arter, vil der blive fuldt kompenseret for dette. Hvad farven angår, udmærker 4turf sig ved at være noget mere mørkegrøn end den G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
almindelige rajgræs. Dette giver i blanding med almindelig rajgræs et fantastisk flot resultat. Den mørkere farve sikrer et sundt udseende af græsset – også hvis man vælger at holde lidt igen med kvælstoftildelingen. Frø med vitalitet og grokraft En anden fordel ved 4turf er at den er meget storfrøet. Det betyder at frøet indeholder en større mængde energi, og dermed har en større kraft til at etablere en sund og stærk kimplante. Det er især en fordel når der skal eftersås i en eksisterende græsbestand. Billedet nedenfor viser en
dybt imponeret over den effektive fremspiring trods det sene såtidspunkt. Den større vækstkraft i kimplantestadiet resulterer dog ikke i at 4turf genererer store mængder afklip, når det først er etableret. Målinger viser, at mængden af afklip ligger på niveau med plænesorter af almindelig rajgræs. 4turf har dog en evne til at fortsætte væksten lidt længere ind i efteråret, hvilket er med til at beskytte mod slid under vanskelige forhold. Med introduktionen af 4turf tager vi et skridt i den rigtige retning med hensyn til en mere miljømæssig bæredygtig baneple-
eftersåning foretaget på Viborg Golfklub. Græsset er sået ca. 15. oktober, 2011 og billedet er taget 6 uger senere. Chefgreenkeeper Per Knudsen fortæller, at han var
je samtidig med en større sikkerhed mod total udvintring af græsset. 4turf sælges fra 2012 i ren form og indgår derudover med 25 % i Superliga Masterline. >> 31
Artikel
Få græsset bedre fra start med ny farveteknologi Der kan hurtig blive bred enighed om at ønske en lang og god vækstsæson. En sæson, hvor der med enkelte midler kan laves en tæt og slidstærk grønsvær eller gode greens. Måden, vi bruger vores græs på, spiller ikke altid overens med naturens luner. Vi bruger tit græsset i perioder, hvor reetablering er vanskelig. Ønsketænkning ville være at forlænge vækstsæsonen, så den passer til det faktiske brug Af jordbrugstekniker Knud Høeg Rasmussen, områdechef Garta
Ny farveteknologi Med ny teknologi er det muligt at få en hurtigere og bedre sæsonstart. I den forgangne vinter har Garta lavet nogle feltforsøg med et nyt produkt, der kan få foråret til at tyvstarte. Resultaterne har vist, at der har været 28 % mere afklip ved første klipning i marts måned. Jordtemperaturen har i det tidligere forår været målt 1°C højere. Vi vil dermed tillade os at konkludere, at foråret startede “tidligere” på det behandlede areal i forhold til det ubehandlede areal. Forsøgene har gjort os nysgerrige. Vi vil prøve, om det er muligt at få mere ud af solens sidste stråler og på den måde forlænge sæsonen i efteråret.
Behandlet
Ubehandlet
hvilket vil optimere den fotosyntetiske aktivitet (figur 2). Vision Pro skaber øjeblikkelig en sund udseende grønsvær. Den naturlige pigmentteknologi i Vision Pro har
yderlige den fordel, at den mørkere farve øger reflektionen, hvilket igen øger jord- og overfladetemperaturen og dermed får man et bedre mikroklima og tidlig vækst.
Figur 1
Figur 2
Teorien / konceptet: Sollyset kan enten blive reflekteret (tilbagekastet), overført eller absorberet (forbrugt). Ved at anvende Vision Pro i efteråret, vinteren og foråret, falder refleksionsgraden af lys og mere stråling vil blive absorberet, >> Jeg har til denne sæson forsøgt at ´kickstrate´ foråret med
>> Til dette forår jeg gjort mig nogle erfaringer med produktet
Vision Pro. Jeg har på vores atletikstadion behandlet halvdelen
Vision Pro. Min teori har været at skabe lidt ”varme” til
af banen for at kunne måle eventuelle forskelle. Prisen på
arealerne. Jeg har oplevet, at jordtemperaturen er blevet
produktet er ikke skræmmende og jeg vil helt sikkert bruge
1 grads penge højere. Jeg tror på, at specielt den sidste
det igen på vores stadions og i vores målfelter. Jeg vil måske
eftersåning, vil have gavn af en sådan behandling. Vision Pro kan
gå så vidt som at sige, at hvis vi kan opnå en større skudtæthed,
i det tidlige forår være med til at gøre banen lidt mere lækker.
kan vi måske spare på eftersåningen og så
Farven holder længe og ved at spare på jerntildelingen, vil man
har behandlingen ikke kostet en krone. Henri Poulsen, groundman på Haderslev Idrætscenter
Behandling uge 49 (2011)
32 <<
6
Første klip
Resultat
29. marts
+ 28 %
kunne minimere dannelsen af svovlbrinter, specielt på push-up greens. Til næste gang vil jeg nok bringe en portion mikronæringsstoffer ud samtidig. Jacob Arnkvist, greenkeeper på Lyngbygaard golfcenter.
G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
>> k o r t n y t << A r t i k e L
Resistens i ukrudt
I landbruget ser man resistens mod ukrudtsmidler Af hortonom Asbjørn Nyholt, græskonsulent Resistens er noget der skal tages alvorligt. I landbruget har man konstateret resistens i f.eks. fuglegræs og agerrævehale. I takt med at der sættes regler op for ipm-produktion, er der nu også opsat retningslinjer for, hvordan man kan få testet sit ukrudt mod resistens. Det er gratis at få testet sit ukrudt over for to ukrudtsmidler. Testen baserer sig på frø af det ukrudt, man har mistanke om, har opbygget resistens. Kilde: www.dansk-ipm.dk, Solvejg K. Mathiassen, Institut for Agroøkologi.
Der registreret resistens i fuglegræs mod ukrudtsmidler.
En smuk og helt naturlig vej... Vores overfladebelægninger har, udover deres miljømæssige og smukke egenskaber: • En fast overflade. • Ingen støvgener. • Et naturligt udseende. • Lang holdbarhed. • Ingen vedligeholdelse. • Flere farvenuancer.
DANSK OVERFLADEBEHANDLING I/S Rugårdsvej 206 5464 Brenderup Tel. 6444 2533 dob.dk
Vi udfører overfladebelægninger på stier, pladser, køreveje og P-arealer m.m. - En økonomisk fordelagtig løsning...
Få et godt tilbud... Ring til Charlotte Nyeng tel. 2168 1835 KVALITET - OG TID TIL OMHU
G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
>> 33
ArtikeL
t e m A S prøjtemidLer –
reGuLerinG oG muLiGheder
Efterårsarbejdet på
Nordvestjysk
Nordvestjysk Golf ligger unikt i landskabet med sine få kilometer både til Vesterhavet ved Klitmøller og Limfjorden ved Thisted. Her kan vestenvinden rigtigt få lov til at trække igennem det barske klitlandskab. Banen er på 18 huller anlagt ad flere omgange med et miks af rødsvingel og almindelig hvene på greens. Der er 4 ansatte til at passe banen heraf en elev. Klubben har ca. 900 medlemmer. Artiklen er baseret på en samtale med Klaus Kappel, chefgreenkeeper Af Klaus Kappel, chefgreenkeeper Nordvestjysk Golfklub og Asbjørn Nyholt, græskonsulent
Sundhed tænker vi stor set ind hele året. Efter vi har fået taget jordprøver om vinteren, er der ofte behov for at regulere indholdet af kali op. Jeg har haft god glæde af NPK 6-0-27 fra Scotts med langtidsvirkende ka-
lium. Her har vi brugt det både i det tidlige forår og i efteråret. Vi har oplevet en sund grøn farve uden vækst. Det giver tilsyneladende et godt depot vinteren over. Inden vi når frem til jul forventer jeg, at vi
Nordvestjysk Golf ligger unikt i landskabet med sine få kilometer både til Vesterhavet ved Klitmøller og Limfjorden ved Thisted.
34 <<
G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
>> e f t e r å r s a r b e J d e t
har været ude med Binab 3 til 4 gange. Vi forsøger også at komme ud med fosfit på bagkanten af varme perioder, eller hvis der har været meget regn. Forsurende produkter som mangan- og magnesiumsulfat har vi også indarbejdet i planen. Vi forsøger kun at bruge Fusarium Inhibitor få gange i efteråret, når vejret er vådt, for ikke at få udbragt alt for meget jern. September- oktober Efter klubmesterskaberne trækker vi propper op på greens, dresser med rent sand og eftersår. I løbet af sommeren dresser vi med
på
n o r d v e s t J y s k << A r t i k e L
Vejret skal være til det! Vi kan sprøjte med Folicur mod vintersvampe, hvis det virkelig gælder, men vi forsøger at trække den så længe som muligt. Når vi vælger at sprøjte, venter vi til betingelserne er gode med tørre blade og lunt vejr. Sidste år fik vi et angreb midt i al regnen sidst i september. Vi valgte ikke at klippe et par dage og vente på tørvejr. På den måde blev græsset mindre stresset og vi kørte ikke rundt med smitten. Der var et hvidt slør henover græsset i pletterene. Som jeg ser det, er det vigtigt, at sprøjte på tørre planter i lunt vejr. Derefter var der styr på det resten af vinteren, godt hjulpet af frosten.
kompostblandet sand. Vi ser en tydelig opblomstring af farven aktiviteter hele vinteren Her er der åbent året rundt. Med ca. 900 medlemmer er der også med blanke blade, dagen efter vi har dresset med kompost. Senest midt i oktober dybdeløsner vi greens fulgt op af en prik- en høj aktivitet om vinteren – forbavsende mange. Vi flytter flaning med 8 mm spyd for at skabe overflade. På denne måde kom- gene ugentligt, ellers når det at være for hårdt ved græsset. Vintergreens bruges kun hos os, når der er rim, sne eller jorden er frossen. mer greens til at stå som en åben si vinteren over. Når der er sne, trækker vi et skiVi klipper så lidt som muligt. Vi spor med en slæde. På den måde sætter klippehøjden op til 5,0 mm Når der er sne, trækker vi et skispor med en slæde. På den måde kan vi holde skiløberne ude i roughen. kan vi holde skiløberne ude i efter der er trukket propper op og roughen. På en vinterdag kan vi slutter i 7 mm inden vinteren. Vi kan finde på at komme med rullerne få gange, men kun lidt da vi nemt have 15-20 biler holdende. Medlemmerne bruger klubhuset til omklædning og til at trække lidt varm kakao. I princippet kunne også her laver en såring af bladene. andre også gøre det, men det har vi ikke gjort så meget ud af. Duggen skal af Hvis ikke det regner eller vi klipper, trækker vi altid duggen af. Vi skiftes til at vandre med kosten. Det tager mellem 5 og 6 kvarter En skildring om arbejdet på Nordvestjysk Golf til inspirafor de 1,2 ha med greens. Det betyder, at vi bruger ca. 7 timer om tion eller måske undren. Har du lyst til at fortælle om dit ugen fra sidst i september og frem til frosten kommer. Vi henter arbejde, skal du være meget velkommen til at tage kontakt også lidt, ved at køre et par gange med et billigt afspændingsmidtil redaktionen (Asbjørn Nyholt på 4020 9613). del i efteråret. Vi har ikke behov for at midlet trænger i jorden, men det er med til at rodhalsen står mere tørt. G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
>> 35
FormAndenS
kLumme
formandens [ klumme ]
Forleden var jeg inde på hjemmesiden for at tjekke op på vores forenings vedtægter. Det er absolut ikke hver dag at jeg er forbi den del af hjemmesiden, men bestyrelsen arbejder på flere forskellige ting, hvor det lige er vigtigt, at alt stemmer overens med formålsparagrafferne. Vedtægterne blev revideret for nogle år siden og blev i den forbindelse gjort lidt mere udførlige og klare. DGA’s formål og opgaver står beskrevet i paragraf 6. Kort fortalt er vi en forening, der skal styrke uddannelsesniveauet af landets greenkeepere og hjælpe med til at fremme netværket greenkeeperne imellem. Miljø og natur er en integreret del af dette arbejde.
Martin Nilsson.
Det bliver et efterår med masser af begivenheder for greenkeepere, der er medlemmer af vores forening. DGA DEMO 2012 løber af stablen for første gang i 4 år. Rigtigt hjerteligt velkommen tilbage og godt arbejde af arrangørerne, bestyrelsens Michael Sandberg og webmaster Birger Bromann. Den første “TORO Student of the Year” kåres herhjemme under DGA DEMO 2012. Vinderen skal på et 4-ugers praktikophold på st. Andrews. Sådan! De heldige vindere af de sidste to års DM i golf for greenkeepere skal forsvare vores farver i Norge i midten af september til de nordiske mesterskaber. Vores “landshold” skal formentligt op og have tæv, idet vi er de eneste der sender spillere fra a-, b- og c-rækker, mens de andre nordiske lander kun sender deres a-kæder. Det er prisen for at inkludere alle DGA’s medlemmer i NM. Lidt senere starter de Gule ærter op med kvalifikationen til NM i 2014. DGA Ugen 2012 kommer i uge 45 som den plejer og her også kåring af årets greenkeeper. Rundt omkring i landet er der planlagt markvandringer og erfa-træf. Nogle steder i landet bedre end andre steder. Alle arrangementerne har det faglige og det sociale som bærende elementer. Foreningen opfylder sin formålsparagraf. Eneste forudsætning for succes er, at du selv vælger at deltage aktivt. Alt står parat til dig. God fornøjelse og vel mødt. Det har været i støbeskeen længe, men mon ikke den nye bekendtgørelse for anvendelse af pesticider på golfbaner endelig kommer dette efterår? DGA har bidraget med viden og meninger igennem hele forløbet og vil også blive inviteret til at give et høringssvar. DGA’s forpligtelse til at fremme miljøvenlig pleje af vores golfbaner og fremme naturindholdet på disse har været bærende i vores bidrag. DGA’s bestyrelse har hen over sommeren udarbejdet nye kontrakter til guld-, sølv-, og bronze sponsorerne baseret på vores dialog med guldklubben i starten af året. Ud over at prisen stiger lidt stiller vi også ind på sponsorernes “bidrag” til forbedringen af golfens miljømæssige image. Specielt eet forhold vil DGA’s bestyrelse have ændret. I bestyrelsen hører vi desværre om hvordan det er forekommet at leverandører til golfbranchen har solgt pesticider til greenkeepere vel vidende, at produkterne ikke må anvendes på golfbaner. Med de nye kontrakter bliver det fremover sådan, at man som sponsor i DGA sælger eller leverer man ikke gødninger eller kemikalier, som er ulovlige at anvende på danske golfbaner i henhold til gældende dansk lovgivning. En beviselig overtrædelse medfører eksklusion og enhver tilknytning til foreningen ophører derefter.
36 <<
G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
enkeepers Asso e r G cia h si
2012
n tio
Da n
Velkommen til
L
F·
IO
GO
19-20. September ODENSE GK
N
DGA·DEMO PA R K ·
D A ST
Kom og se, prøv, oplev og få indblik i, hvad en bæredygtig fremtid har at byde på i de ekspanderende grønne fag ; Golf, Park og Stadion Teknik, miljø, midler, skilte, udstyr, maskiner, beklædning, service, faglighed og uddannelse... - det hele er repræsenteret på DGA·DEMO 2012 Vi ses !
Helms TMT
Kom ind på vores stand og hør hvordan vores know-how kan få dit vækstlag til at yde 100 % ! Topdressprodukter, vækstlag, bunkersand m.v. GreenMix, BoldMix, FairwayMix bl.a Vertikalskæring og Vertidrain. Topdressing, eftersåning m.m. med specialmaskiner.
Vi udstiller SCHÄFER minilæssere, TYM traktorer, PERUZZO vertikalskærer, løvsuger, flishugger græsklipper/opsamler BOMFORD klippere
Genom vår landscapingverksamhet erbjuder vi specialiserade tjänster och är b.la Nordens ledande dränerings- och hydroseeding företag.
Stand J
Stand L-2
Stand Q
Stand F
Plænegræs Vores kompetencer – din styrke Med verdens største forædlingsprogram i ryggen kan Prodana til stadighed præsentere sorter i absolut topklasse. Kom ind på vores stand og få en god snak om valg af græsfrø, gødningsstrategi eller mærk kvaliteten af vores Færdiggræs. Se også det unikke program af maskiner til greenspleje fra Maredo samt et stort udvalg af såmaskiner.
John Deere - Sverige
Leverandør i synliggørelse:
Udover landbrugsmaskiner har John Deere branchens bedste maskiner til have, park og golf. Vi tilbyder alt til golfbanen lige fra sprøjter, greenklippere, fairwayklippere, bunkermaskiner, aercore, opsamlere, tee-, område og roughklippere.
Skilte Beklædning Promotion Firmagaver
Kom og se, prøv og bliv overbevist på vores stand !
HaunaGolf har mange års erfaring som leverandør til danske golf- og fodboldgolfbaner. Vi forhandler førende produkter til drivingrangen, boldautomater mm. fra Range-Servant. Vi udfører trykopgaver på flag, skilte og bolde. Vi har bagskabe, net- og pladeskabe samt andre kvalitetsprodukter fra bl.a. Tacit Golf, Standard Golf, Rangeking, BMS, Par Aide, Vetlanda mm. Vi er klar med råd og vejledning !
Stand R
Stand Y
Stand T-1
Vær sikker på bæredygtig vækst !
Høj kvalitet TourTurf afspændingsmidler, gødning, biostimulanser, jern og mikronæring HumberPalmers prisbilligt gødningskoncept til fairways og stadions Osmo organiske og biologiske gødningsprodukter Hunsballe Frø frø af højeste kvalitet
Toro importør Leverandør af maskiner til alt indenfor plænepleje, jordbearbejdning og vandingssystemer til landets mest krævende golfbaner, sportspladser, parker og private haver, samt øvrige grønne områder. Produktudvikling på højeste niveau sikrer maskiner i særklasse, både når det gælder kvalitet, sikkerhed og komfort.
Garta har branchens bredeste sortiment af organiske, mineralske og flydende gødningstyper.
Stand M
Stand I
Jacobsen importør Cylinder- Rotor & Slagleklippere. Fejemaskiner,Topdresser, Prikluftere. Vogne & Transport, Golfvogne, Eftersåningsmaskiner, Traktorer – Redskaber, Flishuggere, Saltspredere. Se også SunDrive solcelle teknologi der giver grøn energi til Jacobsen Eclipse 322 Electric
Stand O
Garta er stærk inden for biologiske alternativer til kemi. Garta har egen plantesundhedsklinik.
Proffs på grönytor sedan 1994 Sveriges ledande leverantör avseende traktormonterade redskap och tillbehör för att renovera och underhålla finare grönytor. Agenturer, som Japanska Baroness och GreenTek.
På banen siden 1982 Leverandør af kvalitetsudstyr til golfbaner i skandinavien og flere europæiske lande. Eget design og egen produktion af standardudstyr og individuelle behov giver en hurtig og præcis løsning af alle opgaver løsninger af enhver opgave.
Fokus på service, miljø og etik Vi forhandler fortrinsvis maskiner til landbrug, bygge- og anlægsområdet, den grønne sektor samt til kommuner.
Vi hjælper vores kunder med at blive synlige. Vores løsninger understøtter kundens visuelle identitet og skaber sammenhæng.
Garta er foran - også med miljøet !
Topdressing, vækstlag, bunkersand, ovntørret sand, filtersand, sandblæsningssand, faldsand m.m. Velkommen ind på vores stand og få en snak med Ivan Mortensen e-mail: im@dansand.dk www. dansand.dk
Stand A
Stand K-2
Specialdæk og sliks til enhver maskine til golf, park og anlæg. Se vores 100% punkterfri dæk - spar tid og penge ! Ret dæk og mønster til opgaven ! Vi har 2-, 3- og 4-lags samt punkterfri dæk m.m. Danmarks største udvalg på lager - også dæk og fælg til personbiler.
Stand S-1
Vi leverer holdbare og fremtidssikrede produkter med en god kundeservice.
Stand T-2
Professionel kvalitet til konkurrencedygtige priser ! Altid et bredt udvalg af nye og brugte special entreprenørmaskiner og udstyr : JOB-MANN MUSTANG PAUS RAMPICAR ROTAIR, PACLITE BELLE, IHI DOOSAN mfl.
Stand X-2
Automatiske vandingsanlæg til golfbaner, fodboldstadion, grønne områder og haveanlæg Projektering, anlæg og vedligeholdelse af vandingsanlæg fra gravearbej de til lægning af rør, montering af sprinklere, montage af pumpestation af vand fra sø eller boring, montage af automatisk styring.
Stand S-2
Grønne kurser – tages på Sandmoseskolen Sandmosen er en af landets største skoler inden for gartnerbranchen. Vi tilbyder et bredt uddannelsesudbud inden for bl.a.: • Greenkeeper • Groundsman • Blomsterbinding • Anlægsgartner Kirkegård • Havedesign Kontakt os på tlf. 9633 2626 og hør om dine uddannelsesmuligheder eller se mere på www.amunordjylland.dk
Leverandør af sportsrekvisitter med meget høj kvalitet. Spærrenet til drivingrange, fodboldbaner, mv. Fuldsvejsede fodboldmål. Miljørigtig og vejrbestandig græsmaling til boldbaner. Beam Rider opstregningsmaskine, (lige kridtstreger via laserteknologi). The Shoecleaner - vandbesparende rengøring af fodboldstøvler eller golfsko. Stadionsæder, multibaner i aluminium, mv.
Skal der plantes - bør du kontakte os for gode råd og gode tilbud
Stand B
Stand G
Stand L
Stand U-1
Hos Agrometer finder du alle komponenter til dit vandingsanlæg fra bl.a. Rain Bird, Toro, Hunter og Perrot.
Leverandør af maskiner og tilbehør fra de førende producenter af udstyr til den grønne sektor. Hovedforhandler af New Holland, MI Have Park, Husqvarna, MultiOne og Redexim produkter. Maskinudlejning af udstyr til vedligeholdelse af grønne arealer, golf og sport. Michael Meelsen – udlejning 2631 8020 Steen Kramer Jacobsen – salg 2160 1707
Bliv Greenkeeper på Roskilde Tekniske Skoles grønne afdeling Vilvorde Roskilde Tekniske Skole er med afdelingerne Vilvorde og Landbrugsskolen Sjælland Danmarks største jordbrugsskole med masser af arbejdsmarkedsog erhvervsuddannelser indenfor alle de grønne fag. Vi har naturligvis også uddannelserne til greenkeeper og groundsman med alle de tilhørende AMU-kurser. Se mere på www.rts.dk Roskilde Tekniske Skole
SEMENCO har igennem de seneste 9 år, specialiseret sig i at levere kvalitetsprodukter til danske golfbaner og idrætsanlæg.
Producerer og forhandler: Flydende biologiske gødninger opbygget på basis af firmaets egne patentanmeldte biologiske aktivatorer.
Forhandler i Danmark af græsfrø fra BARENBRUG samt PENN krybehvene fra Turf-Seed. Vi fører et bredt udvalg af frøblandinger, specielt udvalgt til danske golfog sportsbaner.
HC Maskiner Vi fører et bredt udvalg af maskineri og udstyr til alle de grønne fag Besøg os og få et godt tilbud på specialmaskiner og/eller en maskinpark der passer til lige dit arbejdsområde HC Maskiner leverer og servicerer til markedets bedste priser !
Stand U-2
Stand P
Nyetablering, renovering og daglig service, vedligehold og reservedele til alle typer vandingsanlæg på golfbaner, tennisbaner, ridehaller, idrætspladser m.v.
Stand V-2
Stand N
X3Mgolf
Registrér dig som gæst !
Alt til golfanlæg, golfcentre, golfklubber, på banen, ved klubområdet og på Driving Rangen.
Der er mange fordele ■ Få rabat i grillteltet ved at registrere dig ■ Gratis ølsmagning som gæst : ■ Vær med i lodtrækningen om 5x3 flasker god vin JA tak, jeg vil gerne registreres som gæst til DGA·DEMO og nyde godt ■ Få tilsendt tilbuds-mail
Vi leverer boldautomater, skilte, bagskabe, baneudstyr, måtter, golfudstyr, golfcarts, kunstgræs, bagmærker og alt hvad der behøves i driften året rundt.
Stand K-1
af de mange gode tilbud !
( Du kan til enhver tid slette dig fra at modtage mails )
Navn
Firma/Sted
19-20. September ODENSE GK
F·
N
DGA·DEMO IO
✃
2012
n tio
De 5 heldige vindere i lodtrækningen får direkte besked på mail inden d. 25. sept. og får derefter de 3 flasker vin tilsendt.
enkeepers Asso Gre cia ish
L
Stand H
Evt. tlf
GO
Kvalitetsmaskiner til den professionelle, grønne sektor Komplet sortiment til pleje og vedligehold af kunst- og græsbaner. Redexim, Trilo, GreenTek og Progressive. Maskiner til luftning, eftersåning, vertikalskæring, opsamling, topdressing, løvblæsning, jordbearbejdning og klipning. Bredt udvalg af massive spyd og hugpiber til dybdeluftere.
Da n
P A R K · S TA D
Aflevér kuponen ved indgangen til DGA·DEMO og få dit fordels navneskilt...
DGA·DEMO 2012 udstilling 19-20. september 2012
Odense Golfklub Greenkeeper gård Hestehaven 200 · 5220 Odense SØ
L-2
L
K-2
K-1
J
I
H
G
F
E
D
C
B
M
DGA info
Indgang X-2
N
S-1 S-2
Y T-1 T-2
O P
Udstillere pr. 27. august :
U-1 U-2
Q
V-1 V-2
R
A B F G H I J K-1 K-2 L L-2 M N
Dansand AMU Sandmosen GolfbaneProdukter SamSoc Lindholm maskiner Garta Solum X3M Golf E. Marker Bionutria Helms TMT LELY Lyngfeldt
keepers As soc reen G ia ish
2012
n tio
Kom og se, prøv, oplev og få indblik i, hvad en bæredygtig fremtid har at byde på i de ekspanderende grønne fag ; Golf, Park og Stadion
Da n
Cafételt
A
IO
GO
19-20. September ODENSE GK
N
DGA·DEMO L
F· P A R K · S TA D Teknik, miljø, midler, skilte, udstyr, maskiner, service, faglighed og uddannelse...
- det hele er repræsenteret på DGA·DEMO 2012 Vi ses i Odense d.19-20. september !
O P Q R S-1 S-2 T-1 T-2 U-2 U-1 V-2 Y X-2
P
Vagt
Holluf Pile Kunsthåndværk Svenningsen’s HC Maskiner GolfMaskiner Landscaping Prodana PAC/Mekonomen Danregn ThodeErhverv Hauna Golf Vilvorde Semenco Agrometer John Deere IH Maskiner
DGA DEMO 2012 udstillingsplads: Hestehaven 200 5220 Odense SØ Danish Greenkeepers Association: Sekretariat : +45 7566 2800 Groundsman Association Denmark: +45 3064 8060 / 2348 2509 Info vedrørende udstilling: Birger : 6616 0506 Michael : 4296 9228
DGA¡DEMO L
F¡
30 udstillere og masser af grej Der er rigeligt at se pü. Der vil vÌre demo af maskineri, slibemaskiner, solcelledrevne funktioner, se de nye redskaber og midler der lever op til fremtidens miljøkrav. Er der brug for pause, har CafÊteltet godt at byde pü fra grill, tappehane og kande... vel mødt !
19-20. September ODENSE GK
N
GO
Kontakt din foreningen eller din lokale regionsformand for fÌlles bustransport og/eller samkørsel til udstillingen. Som medlem af DGA für du direkte besked herom pü SMS. NÌrmere info herom er at finde pü www.greenkeeper.dk
2012
IO
Samkørsel for besøgende
keepers As soc reen G ia h is
n tio
DGA¡DEMO er ikke â&#x20AC;&#x153;kunâ&#x20AC;? en faglig/teknisk udstilling men absolut ogsĂĽ et socialt mødested. Her - lige midt i Danmark - kan alle ansatte i de mange Grønne fag møde hinanden og høste erfaringer og dele know-hov fra hinanden og den brede vifte af leverandører og serviceudbydere.
Da n
Et godt mødested
P A R K ¡ S TA D
Registrer dig som besøgende og vind Ud over at fü rabat i CafÊteltet og gratis ølsmagning, kan du ogsü vinde 3 flasker rødvin i lodtrÌkningen !
Grøn efteruddannelse
5RVNLOGH 7HNQLVNH 6NROH Â&#x2021; $NDGHPLHW IRU GH JUÂĄQQH XGGGDQQHOVHU
Ny m
kom o ulighed g $'! s fĂĽ en snak p ĂĽ $EMO
Skal der plantes ? Alle slags trÌer i alle størrelser HÌkplanter og prydbuske Alle slags haveplanter Jord, sphagnum og opbinding Rüdgivning og know-how
MELLEMLEDERUDDANNELSE FOR ERHVERVSUDDANNEDE Lederuddannelsen er opbygget over følgende arbejdsmarkedskurser 43572 44633 40511 40512 40593 43559 43560 43561 43562 40510 40391 40509 43566 40002 40513
Ledelse af forandringsprocesser Coaching som ledelsesvĂŚrktøj Ă&#x2DC;konomi og ressourceoptimering Aftaleforhold i byggeriet Lederens projektplanlĂŚgning Ledelse og samarbejde Kommunikation som ledelsesvĂŚrktøj KonflikthĂĽndtering som ledelsesvĂŚrktøj Mødeledelse Sjakbajs, som leder Arbejdsmiljø inden for faglĂŚrte og ufaglĂŚrte job PlanlĂŚgning og styring af byggeriet Nøgletal og kalkulationer som ledelsesvĂŚrktøj Markedsføringsplanen i detail- og handelserhvervet Service og kundepleje
Uddannelsen strÌkker sig over 11 mødegange (i alt 36 kursusdage) i løbet af 4 mdr.
Vi ses pü stand L Rüdgivning i plantning og pleje. Ud over at vÌre leverandør af alle slags trÌer, buske, sphagnum og opbinding producerer Naturpynt juletrÌer, pyntegrønt samt Rhododendron. Naturpynt er Niels-Peter Jensens egen virksomhed, grundlagt i 1997.
Hastrupvej 10 B ¡ 4621 Gadstrup ¡ 4619 0066 ¡ www.naturpynt.dk
Pris: Den samlede pris for hele forløbet under AMU er 5.350 kr. for erhvervsuddannede og ufaglĂŚrte. For øvrige er prisen 18.732 kr. (2012-priser). Der er mulighed for at tilkøbe forplejning og du kan søge VEU-godtgørelse (lønrefusion) som i 2012 er 630.40 kr./dag, nĂĽr du opfylder de gĂŚldende regler. 2SWDJHOVH Kursisterne optages i den rĂŚkkefølge tilmeldingerne indgĂĽr. $QWDO GHOWDJHUH Minimumsantal for holdoprettelse er 12 personer. 7LOPHOGLQJ www.rts.dk. eller www.efteruddannelse.dk. Vil du vide mere om kursets indhold er du velkommen til at kontakte Â&#x2021; +DQV .ULVWLDQ /HLQXP Sn WHOHIRQ HOOHU Â&#x2021; 7RYH 6ÂĄUHQVHQ Sn WHOHIRQ
Roskilde Tekniske Skole
ArtikeL
Stand M – Et rent overflødighedshorn Besøg Lely Turfcare DK A/S standen på årets udstilling Et udfordrende år Sæsonen 2012 har været et spændende og yderst udfordrende år for alle. Den frodige sommer har betydet, at det efterhånden slidte maskingrej er sat på en endnu hårdere prøve. Græsset gror som aldrig før og travlheden vil ingen ende tage. Forhåbentligt vil den ekstraordinære og hektiske periode også levne plads til eftertanke omkring den kommendes sæsons maskinindkøb. Noget for alle Årets helt store udstillingsbegivenhed er uden tvivl DGA udstillingen i Odense, hvor Toro’s professionelle udstyr til græspleje traditionen tro medbringer et stort maskinprogram, hvilket betyder, at der er noget for alle. Det er altså en perfekt chance for at se, hvad der er af muligheder. Salgschef for golfområdet, Lars Rævsager, udtaler i den forbindelse: – Vores stand kommer i år til at bugne af maskiner, hvor vi igen er glade og stolte over at kunne præsentere nyheder, mens han fortsætter: – Vi skal ikke glemme, at udstillingen ikke kun er for golf, så vi har selvfølgelig maskiner på standen til alle brancher. Fak42 <<
tisk mener vi selv, at vi efterhånden har et fuldt program. Vi kan levere alt inden for klippere, vertikalskærere og traktorer, mens vi samtidigt ikke går af vejen for at imødekomme den enkelte kundes særlige ønsker – med andre ord, så kan vi hjælpe med alle opgaver. Oplev ”The Beast” Det er med stor glæde at kunne præsentere den seneste maskine i programmet for fairwayklippere, Toro Reelmaster 7000. En maskine der officielt introduceres på årets DGA udstilling. Øgenavnet “The Beast” kommer fra maskinens helt overlegne motorkraft på hele 49hk, som leverer et kraftoverskud, der klarer enhver opgave. Nøgleord som Toro’s DPA klippeled, super førerkomfort og 4WD er alle standard udstyr, men Reelmaster 7000 er endvidere udstyret med det patenterede Smart Coolsystem. Systemet sikrer en optimal driftstemperatur ved automatisk at vende blæseren og derved holde køleren ren. – Jeg har valgt at introducere Reelmaster 7000 på det danske marked, da jeg mener, at der mangler en afløser for de mange ældre Haytermaskiner, som kører rundt i især Jylland, udtaler Lars Rævsager og uddyber:
– Med en klippebredde på hele 307 cm sikres en høj produktivitet uden at forøge antallet af klippeled. alternative maskinløsninger – Ved vores afholdte demotur i forsommeren viste interessen for SISIS produkterne med al tydelighed, at det danske marked er parat til lidt alternative maskinløsninger, beretter Lars Rævsager og forklarer nærmere: – Vi oplever på nuværende tidspunkt en klart øget interesse for maskiner i en lidt lavere prisgruppe. Det er især maskiner til luftningsopgaver på henholdsvis greens og fairways, der skaber interessen. Foruden SISIS præsenteres de nyerhvervede TYM traktorer og Peruzzo vertikalskærer ligeledes. Bestil en demo allerede i dag Har du ikke muligheden for at troppe op og se det store udvalg af maskiner til DGA udstillingen, så fortvivl ej. Ring allerede nu på 4016 9200 til Lars Rævsager og aftal en demonstration af netop de maskiner, som du står og mangler i maskinparken. G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
ALTID ET SKRIDT FORAN Vind en plæneklipper i Stand M Kom forbi Lely Turfcare DK A/S standen ved DGA dagene og deltag i lodtrækningen om den illustrerede Toro 55 cm stålklipper med selvtræk.
Toro Reelmaster 7000 Det seneste medlem af Toro’s fairwayklipperserie er denne super effektive og kraftfulde maskine, som sætter helt nye standarder for produktivitet.
Toro Greensmaster TriFlex Super fleksible klippeled, nye motorer, mulighed for hybridteknologi, fokus på servicevenlighed og helt nye standarder for førerkomfort er blot nogle af højdepunkterne ved Toro’s nye greensklipper.
LELY TURFCARE DK A/S Lunden 10, Aasum, 5320 Agedrup Tel. +45 6610 9200 - Fax +45 6610 7694 www.lelyturfcare.dk - info@lelyturfcare.dk partners in turfcare
ArtikeL
golfen holder liv i kræftramt nordjyde Viljestærke Thomas Mylund Andersen fra Åbybro spiller bedre golf med benprotese end før han blev benamputeret Af Jens Christensen
golf spiller en stor rolle i mange men-
Fru Mette er en stor støtte for ukuelige Thomas Mylund Andersen. De spiller ofte sammen, og hun følger ham til turneringerne i Dansk Golf for Bevægelseshæmmede.
Første amputation Thomas Mylund Andersens tilværelse har været både dramatisk og barsk, siden han i 2003 fik smerter i højre knæ. Ifølge lægerne var der tale om slidgigt, formentlig som følge af en gammel fodboldskade. I januar 2004 blev han opereret i knæet, men smerterne forsvandt ikke, så et år senere kom han under kniven en gang til. Alligevel blev knæet stadig dårligere, og
stuen endte hos en anden læge på hospitalet. Denne læge kunne fortælle, at der var konstateret kræft i prøver, som var taget to måneder tidligere – en detalje, som man havde glemt at informere patienten om! – Jeg blev naturligvis forbandet over denne besynderlige forglemmelse, men på den anden side fik jeg jo forklaringen på
enkeepers Asso Gre cia si h
2012
L
IO
GO
19-20. September ODENSE GK
Læs mere side 37-41
N
DGA·DEMO F·
44 <<
lægerne besluttede, at han skulle have et nyt, kunstigt knæ. Da de åbnede knæet, konstaterede de, at knæet ikke var groet sammen, så Thomas faktisk havde gået med et brækket ben i otte måneder. Han blev sendt hjem igen – kun med et renset knæ – mens lægerne ville finde ud af, hvad de skulle gøre ved knæet. Inden de kom til nogen konklusion, blev smerterne for store for ham, hvorfor han via skade-
n tio
Husk
Da n
neskers liv, men der er næppe ret mange som hævder, at golfen hjælper dem med at holde en kræftsygdom på afstand – som en viljestærk, hårdt kræftramt nordjyde gør det. Thomas Mylund Andersen, 60 år og førtidspensioneret efterforsker ved politiet i Aalborg på grund af kræftangreb fire forskellige steder i kroppen, spiller i dag endnu mere flittigt golf i Aabybro Golfklub, end før han blev kræftramt første gang. Og han gør det vel at mærke med et lavere handicap, selvom det sker med en benprotese, fordi hans højre ben blev amputeret over knæet efter det første kræftangreb. Imponerende 10,8 lyder hans aktuelle handicap på. Det var på 12,7, inden kræften ramte ham, og han er i år faktisk forsvarende klubmester i old boys-rækken og klar til at deltage i EM for bevægelseshæmmede på Bornholm til september. – Det er af uvurderlig betydning for mig, at jeg har golfen at gå op i. Den er simpelthen en fast del af min tilværelse og
er med til at holde mig fysisk i gang, fortæller Thomas Mylund Andersen, der netop har pause efter et langt forløb af kemobehandlinger mod kræften i halsen, bækkenet og højre lunge. Foreløbig er han lovet op til to måneders pause fra kemobehandlingerne, og pausen giver ham formentlig energi til flere runder på golfbanen og flere træningstimer på driving rangen. Det kan godt knibe lidt med energien, når kemobehandlingerne står på med korte mellemrum.
P A R K · S TA D
G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
>> g o l f e n
holder liv i kræftramt nordJyde
<< A r t i k e L
mine langvarige problemer, erindrer Thomas, som i december 2005 blev indlagt på Århus Kommunehospital, hvor lægerne ville amputere 12 centimeter af knoglen i hans underben i håb om, at amputationen ville fjerne kræften. Samtidig blev han forklaret, at han højst ville komme til at gå to kilometer om dagen på sit nye, kunstige ben – en barsk melding for en aktiv mand som Thomas, der, før knæproblemerne opstod, flere gange om ugen blandt andet havde cyklet 22 kilometer til og fra sit arbejde i Aalborg – samtidig havde spillet golf med stor entusiasme. anden amputation Desværre stod det hurtigt klart, at amputationen ikke havde fjernet kræften, og at eneste udvej ifølge lægerne var at amputere resten af underbenet, knæet og en håndsbredde af lårbenet. Thomas Mylund Andersen: – Jeg havde på dette tidspunkt levet i et medicin-helvede i to år på grund af de evige smerter og operationer, så min kone, Mette, og
jeg blev hurtigt enige om, at der var nødvendigt med den yderligere amputation. DDen fandt sted 6. januar 2006, og på det tidspunkt troede Thomas, at han var færdig med at dyrke idræt. Efter fysisk genoptræning i Aalborg begyndte han at spille golf igen, fra en golfscooter, men det krævede både meget fysisk tilvænning og flere tekniske justeringer af benprotesen, før han kunne ramme bolden bare nogenlunde igen. Efter nogen tid blev der til DGU fremsendt tre scorekort, og han blev reguleret til en gennemsnitshandicap på 30. Det betød, at han resten af 2006 vandt masser af præmier lokalt og i DGB-matcher, incl. nettorækken ved det danske mesterskab. Heldigvis blev han på nettet opmærksom på foreningen DGG (Dansk Golf for Bevægelseshæmmede) og fandt ud af, at mange mennesker spillede golf med deres handicaps. G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
>> 45
A r t i k e l >> G o l f e n
holder liv i kræftramt nordjyde
– Jeg kan huske, at mit første turnering i DGB-regi, Danish Open i Storstrømmens Golfklub, markant ændrede mit syn på, hvor fri man kan være på golfbanen trods et fysisk handicap. Det overraskede mig positivt, at ingen af de andre spillere forsøgte at skjule deres skavanker. Inden Danish Open havde jeg forsøgt at skjule mit kunstige ben, men siden ofte spillet golf og cyklet i korte bukser om sommeren. Træner-venskab Med konen Mette (handicap 7,7) som trofast følgesvend på både hjemmebanen i Aabybro og til DGB-matcher i 2006 blev Thomas langsomt bedre, men egentlig var det en golfferie til El Rompidobanen i Sydspanien i foråret 2007, der blev den største motivation for ham og gav ham troen på, at at han kunne spille
46 <<
<<
sig tilbage i det handicap, han havde før knæproblemerne (12,7). Træneren i Hammel Golf Klub, Morten Thuen, var turleder, og som gammel Aalborg-dreng kom Thuen straks på venskabelig talefod med Thomas. Venskabet udviklede sig hurtigt til sær-lektioner på træningsbanen, hvor Thuen byggede Thomas’ sving op og om, så det passede til hans kunstige højre ben. Siden gik det stærkt med at komme ned i handicap. – Det ser måske ikke så stilrent ud, når
Et kunstigt højre ben er ingen hindring for, at Thomas Mylund Andersen kan spille golf i handicap 10,8.
Træneren i Hammel Golf Klub, Morten Thuen, har konstrueret et sving, der passer til Thomas Mylund Andersens fysiske muligheder.
G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
>> g o l f e n
jeg tager min noget specielle opstilling med bolden placeret længere fremme i stancen end alle andre, men det virker for mig, at mit sving primært roterer om mit raske venstre ben. Jeg har virkelig trænet meget, siden jeg mødte Morten, og når jeg er i topform, slår jeg bolden lige så langt, som før jeg blev syg. I dag vil jeg faktisk hellere træne end spille en runde. To-tre spande træningsbolde slår jeg gerne to-tre gange om ugen. Disse træningstimer nyder jeg virkelig, fordi blandt andet Morten har givet mig en bedre svingforståelse og ikke mindst lært mig at svinge så simpelt som muligt i forhold til min fysiske formåen. Siden deres første møde på El Rompido har Thomas jævnligt konsulteret Morten Thuen i Hammel Golf Klub i forbindelse med sine kemobehandlinger på Århus Kommunehospital, men allerede i efteråret 2007 var han blevet så stærkt spillede, at han – sammen med fru Mette – udfordrede selveste St. Andrews’ New Course i Skotland. Ved den lejlighed fik parret i øvrigt, qua Thomas’ profession som kriminalassistent, lov til at bo på den lokale politistation i St. Andrews. Kvalificeret pension Thomas Mylund Andersen har alle dage været en ukuelig optimist, og derfor slog det ham heller ikke ud, at han i 2009 blev ramt af lungekræft og knoglekræft i bækkenet og i 2010 af halskræft. Han blev, med mellemrum, kræftopereret i begge lunger og fik tilmed efterfølgende en blodprop i højre lunge. Mellem de to kræftoperationer havde han endda kræfter til at arrangere DM for bevægelseshæmmede i sin hjemmeklub – dog uden selv at deltage, da DM fandt sted 14 dage efter den første operation. Kræften i højre lunge, bækkenet og halsen kan ifølge lægerne i bedste fald holdes nede, men ikke helbredes, så der er udsigt til kemobehandlinger resten af livet, kun afbrudt af pauser. Pr. 1. januar i år stoppede Thomas med at arbejde hos Nordjyllands Politi og blev tilkendt såkaldt kvalificeret pension, fordi han ikke magtede det daglige arbejde mere på grund af de mange kemobehandlinger. Men livsglæden har han ikke mistet, og sammen med fru Mette har han planer om at endnu flere store golfoplevelser. Foreløbig har han spillet VM for bevægelseshæmmede på Sotogrande-banen i Spanien, EM i Østrig samt deltaget i både de åbne spanske, hollandske og svenske mesterskaber. Turene foregår som regel i campingvogn sammen med fruen. I år håber han bl.a. på en campingtur til National-banen i Paris plus. Man kan vist roligt fastslå, at den viljestærke nordjyde lever og nyder golflivet i fulde drag. Sine kræftoperationer og -behandlinger til trods har han udover de mange træningstimer og runder også overskud til at være webmaster for foreningen, der forlængede hans elskede golfliv, www.dgb-handigolf.dk Hvor der er en vilje, er der en vej, hedder det – og et bedre eksempel på dét end Thomas Mylund Andersen skal man lede længe efter i golfverdenen ... G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
holder liv i kræftramt nordJyde
<< A r t i k e L
Skal der plantes ? Alle slags træer i alle størrelser Hækplanter og prydbuske Alle slags haveplanter Jord, sphagnum og opbinding Rådgivning og know-how
Kontakt Niels-Peter Jensen for gode tilbud og god rådgivning ! Tlf. 2427 1787 / post@naturpynt.dk Mød mig på stand L / DGA·DEMO 2012
Rådgivning i plantning og pleje. Ud over at være leverandør af alle slags træer, buske, sphagnum og opbinding producerer Naturpynt juletræer, pyntegrønt samt Rhododendron. Naturpynt er Niels-Peter Jensens egen virksomhed, grundlagt i 1997.
Hastrupvej 10 B · 4621 Gadstrup · 4619 0066 · www.naturpynt.dk
>> 47
A r t i k e L >> d G a
uGen
2 0 1 2 <<
SÅ ER DET TID IgEN TIL Dga UgEN 2012
Af Martin Nilsson, formand DGA
For tredje år i træk udbyder DGA og
enkeepers Asso Gre cia si h
2012
L
IO
GO
19-20. September ODENSE GK
Læs mere side 37-41
N
DGA·DEMO F·
48 <<
• 4 dages undervisning. Fredag er nu rejsedag. • DGA Ugen er et AMU kursus på 37 timer og undervisningen er fastlagt fra 08:00 til 17:30 mandag til onsdag og torsdag 08:00 til 16:30. • Guldsponsorers indlæg gennemføres i sammenhæng med undervisningen • “Temadagen” er nedlagt som begreb • Ingen mekanikerkursus • Workshops introduceres på fl ere af dagene. Temaspecifikke indlæg om formiddagen med spændende workshops efter frokost
Men der vil være masser af ting som du kender fra tidligere: • Engagerede foredragsholdere og medkursister. Her brændes der for greenkeeping! • Rønne’s hotels velkendte gode mad og drikke hele ugen • Musikunderholdning og festtale • Og selvfølgelig greenkeepersnak fra morgen til aften. Mød dine kollegaer fra hele landet. Programmet for selve ugen er ikke på plads endnu, men følgende arbejdes der bl.a. med i arrangørgruppen: • Kompetente og engagerede foredragsholdere fra ind- og udland vil dække undervisningen og workshops • Golfbanearkitektur og redesign
n tio
Husk
Da n
Sandmoseskolen i samarbejde DGA Ugen – landets bedste tilbud indenfor efteruddannelse som greenkeeper. Fra mandag d. 5. november til fredag den 9. november 2012 mødes vi igen på Rønne’s hotel i Slettestrand. Det bliver en uge pakket med ny viden og erfaringsdeling indenfor moderne golfbanepleje og socialt samvær med dine kammerater og kollegaer. Sidste år samledes flere end 100 greenkeepere og branchefolk til en forrygende uge i det nordjyske og vi stiler efter at gøre det endnu bedre i år. Sammensmeltningen af vores 2 gamle konferencer, Årsmødet og Uge 2 kurset er gået godt, men udvikler sig hvert år. I for-
hold til sidste år er der foretaget følgende ændringer:
P A R K · S TA D
G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
>> DGA
• Workshop om kommunikation og forståelse mellem golfens interessenter. • Ny forskning fra STERF • Workshop om pasning af golfbaner i krisetider • Langsigtet træpleje på golfbaner. Det koster mange penge at komme bagud! • Miljøstyrelsen og den kommende bekendtgørelse for anvendelse af pesticider på danske golfbaner • Flere emner indenfor ledelse Også DGA Ugen 2012 træder nu ind i den digitale verden. Al tilmelding til DGA
ugen
2 0 1 2 << A r t i k e l
Ugen foregår elektronisk. Det er din arbejdsgiver, der skal tilmelde dig via www. EfterUddannelse.dk. Der følger vejledning til tilmelding med i indbydelsen. Du vil stadig kunne hjælpes af Thomas og Merete på Sandmoseskolen hvis der er noget der driller eller hvis der bare er spørgsmål.
du tager hjem fredag formiddag. Du vil kunne søge om VEU godtgørelse på i alt 2.500 kr., hvilket efterlader din arbejdsgiver med en regning på 900 kr. for en uges opdatering af din viden. Viden du kan tage med hjem og hvem tør sige nej til et sådant tilbud?
Prisen for deltagelse i årets bedste konferencetilbud er stadigvæk en ren “knockout”: Ca. 3.400 kr. bliver prisen for at deltage såfremt du er i AMU systemets målgruppe. Prisen er alt inklusiv fra det øjeblik du dukker op søndag aften til
Vel mødt på til DGA Ugen 2012 på Rønne’s hotel.
Vi har kontakt til den største forhandler af brugte golfbanemaskiner i USA. Derfor kan vi skaffe alle slags brugte maskiner med dårlige lavt timetal til gode undgå rygge
Nye og brugte golfbiler sælges Vi har kontakt til den største forhandler af brugte golfbanemaskiner i USA. Derfor kan vi skaffe alle slags brugte maskiner med lavt timetal til gode
Nye og brugte golfbiler sælges
% –10 Nye Yamaha golfbiler
Nye Yamaha golfbiler
% –10
ger
iler på la
Boldvasker Normal kr. 1200,NU KUN kr.
900,-
te golfb Boldvasker 250 brug
MÆRKER ALLE Vertikalskærer med opsamler NY
Normal kr. 1200,NU KUN kr.
900,-
Tip bolde af i graven, hvorefter boldene automatisk kommer op i automaten.
ca. 1/2 pris
ALT til golfbanen til LAVE PRISER • Vi prøver at skaffe alt Vertikalskærer med opsamler NY ca. 1/2 pris
Jysk Golf Import
Stængervej 30, Hansted, 8700 Horsens Tlf. 7565 6009 G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
>> 49
Artikel
Hvad er god vandkvalitet? Det var temaet, da vand-erfagruppen med repræsentanter fra København og Nordsjælland mødtes i Rungsted Golfklub inden sommerferien Af hortonom Bente Mortensen, Greenproject
Der er ingen egentlige krav til kvaliteten af vand fra egen boring eller fra søer, hvis det anvendes til vanding af golfbanens arealer. Der er dog krav om, at man skal ansøge kommunen om tilladelse til at bruge vandet og tilladelsen gives typisk for 5 år af gangen. Drikkevandskvalitet Hvis man vil anvende vand fra egen boring til drikkevand, er der en lang række kvalitetskrav, som skal opfyldes. Når der anvendes kommunalt vand (fra hanen) til vanding, har det drikkevandskvalitet. Her er krav til maximalt indhold af en lang række stoffer forskellige pesticider, forskellige metaller, hårdhed m.m., da det både handler om sundhed, smag og om at undgå udfældninger i ledningssystemet. Hvordan tester jeg vandkvaliteten? Der er ingen standarder for at teste vandingsvand til golfbaner. Det kan både blive dyrt og kan virke overflødigt at gå i gang med at undersøge for alt for mange stoffer. Nedenfor er et forslag til indholdsstoffer, som vil være relevante at teste for og de enkelte stoffer er gennemgået efterfølgende. Når vandet skal anvendes til vanding af golfbanen, er det vigtigt, at vandet har en god kvalitet både i forhold til at bevare en god jordstruktur og til at sikre græsset gode vækstforhold. Følgende parametre er udvalgt fordi de kan have indflydelse på vandkvaliteten. – pH – bikarbonat- og karbonat – hårdhed – natrium – calcium – klor – magnesium – Lv Grundvand Det meste grundvand, der pumpes op er mellem 5 og 50 år gammelt. Kvaliteten afhænger af hvor i landet man befinder sig og om der er tale om sandjord, lerjord eller kalk. pH Det kan være godt at vide, hvad pH er i vandingsvandet. De fleste græsarter på golfbanen trives fint, når pH er mellem 5 og 7, hvilket skyldes, at her er der god tilgængelighed af næringsstofferne. Græsset kan stadig gro selvom pH kommer op over 7, men opløseligheden af især mikronæringsstoffer som fx bor og mangan bliver ringere. Dette kan imødegås ved enten at udbringe gødning lidt oftere eller ved at anvende sulfatholdige gødninger. Det er også muligt at sænke pH ved at installere et syreanlæg eller ved at tilføre et svovlprodukt, der er beregnet til dette. 50 <<
Dannelse af grundvand I den øverste del af jorden bevæger vandet sig omtrent lodret nedad. Her er der både luft og vand tilstede i de bittesmå hulrum. Det kaldes også den umættede zone. Længere nede er intet luft tilbage og det kaldes den mættede zone. Hvis jorden er sandet, bevæger vandets sig nedad ca. fire meter om året. Er jorden leret bevæger vandets sig nedefter ca. en halv meter om året.
Hårdt og blødt vand I rodzonen frigives der kuldioxid CO2 fra planternes rodånding og mikroorganismernes omsætning af organiske forbindelser. Noget af dette CO2 bliver opløst i vandet, der er på vej ned i undergrunden. Vandet indeholder nu kulsyre og er derfor surt. Det sure vand er i stand til at opløse kalk og mineraler i jorden. Hårdt vand I de Østlige Danmark er der kalk i jorden og her opløser det sure vand kalk. Vandet bliver herved neutralt, men til gengæld har det fået et indhold af kalk. Som drikkevand kaldes dette vand for hårdt vand. Blødt vand I Vestjylland er jorden sandet og uden kalk. Her indeholder grundvandet meget mindre kalk og dette vand kaldes for blødt vand. Uanset hvor i Danmark man er, som vil pH er altid lavt i rodhårszonen, fordi rødderne udskiller syre, der er med til at opløse fx fosfor og mikro-næringsstoffer i jordvæsken, så de bliver tilgængelige for planten. Vandets hårdhedsgrad kan beregnes af: Ho = 0.14 Ca + 0.23 Mg Bcarbonat (HCO 3 -) og karbonat (CO 3 -2 ) er almindeligt forekommende i vandingsvand. Hvis bicarbonat/ og eller karbonatindholdet er højt dvs. over henholdsvis 120mg og 15 mg/liter, kan disse ioner reagere med calcium og magnesium og lave uopløselige forbindelser som fx CaCO3. Dette formindsker mængden af frie calcium- og magnesiumioner i jorden og giver plads til flere G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
>> h v a d
er god vandkvalitet?
<< A r t i k e L
natriumioner på jordkolloiderne, hvilket kan forringe jordstrukturen (enkeltkornsstruktur).
Ved lille saltkoncentration bør SAR være mindre end 10 og ved stor saltkoncentration mindre end 5. Klor Græsarterne på golfbanen er ikke specielt følsomme overfor klorid og kan ifølge Pen State University klare op til 100 mg/liter uden problemer. Jern og mangan Lavt pH og højt indhold af CO2 kaldes aggressivt CO2 og kan medføre korrosion på vandingsmateriel af jern. Når vandet kommer ud i søer, moser eller i kilder, vil der ske en udfældning af jern og manganholdige sedimenter. De løse, bløde jordarter kaldes okker, mens de hårde aflejringer kaldes myremalm Lv – den elektriske ledeevne Den elektriske ledningsevne er et udtryk for den samlede mængde af opløste salte i vandet. Målingen er baseret på, at ioner i vand kan lede en elektrisk strøm og enheden er mMho – mS/m. Meget høje saltkoncentrationer i jorden, kan bevirke, at græsset ikke trives, men der kan være stor forskel på de enkelte græsarter. Rødsvingel er således mere salttolerant end fx alm. hvene og et græs som fx strandsvingel er meget salttolerant. I tabel 1 er et eksempel på, hvornår Lv er højt. Ledningsværdien vil svinge alt efter om der lige er udbragt gødning, hvornår der er vandet og hvor stor fugtigheden er i jorden. I Danmark kan et vækstmedie sælges hvis Lv er under 7, men her kan der være risiko for svidning af frø, der skal spire.
Som den første danske greenkeeperelev udnytter Michael Jørgensen fra Hjørring muligheden for at gennemføre en del af sin praktik i udlandet. Det kommende år er Sandmoseskolen og praktikken hos Vennebjerg Golf udskiftet med en hverdag på golfbaner i Ohio og Florida.
Spændende muligheder med
praktik i udlandet
Da n
Greenkeeperelev Michael Jørgensen er på eksklusive golfbaner i Ohio og Florida: ”2 dage er sjældent ens – og jeg møder mange forskellige personligheder!”
Lv
Medium
0,75-1,50 mS/m
Høj
1,50-3,00 mS/m > 3,00 mS/m
Meget høj
2012
19-20. September ODENSE GK
F·
L
< 0,75 mS/m
Lav
enkeepers Asso Gre cia ish
DGA·DEMO GO
Salt klasse
Har du overvejet praktik i udlandet? Hør om dine muligheder – kontakt Annie Sønderby på tlf. 2120 7196 eller via mail: asb@ amunordjylland.dk.
n tio
Tabel 1
Referencer Irrigation Water Quality Guidelines for Turfgrass Sites, www. plantscience.psu.edu Vanding I jordbruget, Aslyng. Fundamental of Turfgrass Management by Nick E Christians www.geus.dk
N
Na+ SAR = Ca2++Mg2+ /2
Hvilke laboratorier kan jeg sende analyser til? Der findes en lang række laboratorier, som kan teste vandprøver, det er dog vigtigt at anvende akkrediterede laboratorier. Eksempler på laboratorier, som du kan sende vandprøver til: • Eurofi ns • Højvang Miljølaboratorium • Analytech Miljølaboratorium
IO
Natrium Bliver golfbanen vandet med vand fra en sø eller nær kysten, kan det være en god idé, at have kendskab til vandets indhold af natrium, (Na), calcium (Ca) og magnesium (Mg). Høje Vandingssystemet afprøves. værdier kan være skadelige Foto: Bente Mortensen. for planterne såvel som for jordbundstrukturen, da der kan opstå enkeltkornsstruktur. Risikoen vurderes ud fra en såkaldt SAR test.
P A R K · S TA D
Ses vi? AMU Nordjylland deltager i DGA·Demo og sætter her bl.a. fokus på praktik i udlandet. Vi glæder os til at få en snak med dig!
Sandmoseskolen Sandmosevej 486, 9460 Brovst tlf. 9633 2626, www.amunordjylland.dk
Kilde: Fundamental of turfgrass management af Nick E Christians
G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
>> 51
Artikel
Toro Greenkeeper Student of the Year 2012 De fem finalister dyster ved DGA-demo dagene den 19. september om et betalt praktikophold på St. Andrews, Skotland Af General Manager Carsten Brandt, Lely Turfcare DK A/S
De faglige kompetencer sættes på en prøve, når fem af Danmarks bedste greenkeeper elever mødes i finalen ved DGA-demo dagene, hvor et fire ugers praktikophold på selveste “The Home of Golf ” er hovedpræmien i Toro Student of the Year 2012. Den heldige vinder sendes i oktober til St. Andrews og bliver en del af greenkeeperteamet bl.a. på The Old Course. Her er der rig mulighed for at opnå uvurderlig viden og erfaring i drift samt vedligeholdelse af den bedst kendte golfbane i verden – viden og erfaring, som kan hjælpe
vores danske Toro Student of the Year med at accelerere sin karriere. Fem danske greenkeeper elever er af komiteen blevet udpeget til at deltage i finalen den 19. september, hvor vinderen findes ved en individuel interviewrunde. Dommerkomiteen er sammensat af medlemmer fra Danish Greenkeepers Association, de to grønne fagskoler Vilvorde og Sandmosen samt golfjournalist Frank Undall. Toro Student of the Year 2012 vinderen vil blive offentliggjort den 19. september under udstillingsmiddagen.
På opholdet ved St. Andrews Links Trust vil “director of greenkeeping”, Gordon Moir, byde Toro Student of the Year vinderen velkommen og sikre at opholdet bliver en faglig og personlig oplevelse samt udfordring. Gordon Moir udtaler I den forbindelse, hvad den heldige vinder kan se frem til: – Although the winner is arriving after the main golfing season is finished I hope the student has the opportunity to learn and understand how a golf course is prepared and presented to stage large events
De fem finalister:
#1
#2
#3
Theis Kristensen Theis er 22 år gammel og er greenkeeperelev på Dragør Golf Klub. Der har han været ansat siden 2009, men han er opvokset på den gård, som golfbanen er udstykket fra. Hans morfar var klubbens første greenkeeper og han har altid været interesseret i livet ved greenkeepergården. Theis spiller golf fra et handicap på 15,8 og tager sin uddannelse på Roskilde Tekniske Skole. Theis brænder for greenkeeperfaget og ønsker sig en karriere, der også går over udlandet. Derfor er “Toro Student of the Year” et godt springbræt for Theis.
Jens Johansen Skov Jens er greenkeeper assistent i Åbenrå Golf Klub og har været der i snart 6 sæsoner. Jens er 46 år gammel og tager uddannelsen på Sandmose skolen. Han bliver færdig med uddannelsen til december i år. Jens har en lang karriere bag sig som truckfører på køleskabsfabrikken GRAM og som mange andre endte han i greenkeeperfaget. Det har han ikke fortrudt og hans store engagement gør, at han klarer sig godt både på arbejdet og på skolen. Jens dyrker juletræer ved siden af arbejdet og får også tid til en gang golf med kollegaer og venner i ny og næ.
Finn Nielsen Finn er 49 år gammel og arbejder som greenkeeperassistent i Golfklubben Storstrømmen. Finn har været ansat i 4 sæsoner og tager uddannelsen på Roskilde Tekniske Skole. Han bliver færdiguddannet som greenkeeper i 2013. Finn er tidligere chauffør og tillige landbrugsmekaniker, hvilket giver ham en god baggrund for det tekniske på en golfbane. Han er allerede i gang med at eksperimentere med forskellige praktiske forsøg på bekæmpelse af sneskimmel og med kløvers samt græs’ respektive salttolerancer. Finn spiller en solid gang golf fra et handicap på 11,5.
52 <<
G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
>> t o r o g r e e n k e e p e r s t u d e n t
and to satisfy the many people who visit and play here, for some it is a once in a lifetime game or visit so their expectations are high as they have seen the Old Course on television so often. – They will also have the chance to understand what the best maintenance practices are to maintain a Links course where the dominant grass is fine fescue and brown top bent and that the fertilizer program does not have to be high input.
#5
René Ottesen René Ottesen arbejder som greenkeeper i Aabybro Golf Klub. Her er han førstemand samtidig med at han følger uddannelsen til greenkeeper på Sandmosen. René er 23 år gammel og bliver færdig med uddannelsen denne september. René har været på Aabybro i 3 sæsoner og tidligere 2 år på Sebber Kloster Golf Klub. René brænder for greenkeeping og golf. Alle Renés fritidsaktiviteter foregår på en golfbane og René er derfor også en habil golfspiller med et handicap på 9,5.
Mikael Henriksen Mikael er 36 år gammel og bor i Hadsund. Mariager Fjord Golf Klub er hans arbejdsplads, hvor han har været ansat som voksenlærling siden sæsonen 2010. Han er i fuld gang med uddannelsen til greenkeeper på Sandmoseskolen. Mikael er meget målrettet og har ambitioner på sit fags og egne vegne. Han er vendt tilbage til rødderne og sætter en dyd i at passe en golfbane i harmoni med naturen. Golfen passes fra et handicap på 54.
2 0 1 2 <<
y e a r 2 0 1 2 << A r t i k e L
– We will have begun our aeration program by then and also started to repair some bunker faces while, if not necessarily on the Old Course, there will be some areas where we will be carrying out construction work and if that is a particular area which interests the student, it can be arranged so they are involved in that aspect.
#4
G r e e n k e e p e r e n >> 3
of the
>> 53
Artikel
T e m a S prøjtemidler –
regulering og muligheder
Nu skal der fokus på sprøjten Overdosering og for hyppig udbringning af pesticider på golfbanerne, er nogle af de problemer, som en spørgeskemaundersøgelse foretaget i forbindelse med udarbejdelse af en rapport for Miljøstyrelsen omkring forbruget af pesticider på danske golfbaner, har sat fokus på. Det er i disse tider, med en ny lov på vej og stor fokus på at nedbringe pesticidforbruget, relevant at stille spørgsmålet – hvorfor overdoseres der og hvorfor er udbringningshyppig heden forholdsvis stor? Med baggrund i spørgeskemaundersøgelsen og de svar der er ind kommet fra de danske greenkeepere omkring sprøjteteknik og sprøjteudstyr, virker det som om at sprøjteeffektiviteten ikke er god nok, og at det er derfor, at der i mange tilfælde bruges for store doser samt sprøjtes for hyppigt Af Anne Mette Dahl Jensen, Seniorrådgiver, Skov & Landskab, Københavns Universitet
Når pesticidforbruget skal ned er et væsentligt punkt, at der skal større fokus på brug af det rigtige sprøjteudstyr og regelmæssig kalibrering. Valg af dyser samt kalibrering før brug, vil have afgørende betydning for effekten af sprøjtningen. Når forbruget skal ned, er det vigtigt at den enkelte sprøjtning, er så effektiv som muligt og at der ikke bruges mere pesticid end højest nødvendigt. Faste procedurer i forhold til kalibrering af sprøjter samt fokus på at bruge de rigtige dyser, udbringningsvolumener etc. vil kunne reducerer forbruget og i flere tilfælde også give en bedre effekt af pesticiderne ved de anbefalede doseringer. Der er blandt indmeldingerne fra greenkeeperne en del eksempler på at den ønskede effekt af det anvendte pesticid udebliver eller er forringet. Nogle vil hurtigt konkludere, at pesticidet ikke virker. Men det er sjældent at et pesticid ikke virker – manglende eller reduceret effekt skyldes altovervejende at det er blevet svækket eller der er fejl i brugen/udbringningen af det. Forklaringerne på at et pesticid ikke giver den ønskede effekt kan være enten: • Biologiske • Kemiske • Fysiske Blandt de biologiske forklaringer på manglende effekt er den vigtigste nok “forkert identifikation af skadevolder”. I den danske spørgeskemaundersøgelse som blev 54 <<
foretaget for Miljøstyrelsen i forbindelse med udarbejdelse af rapporten “Pesticidforbrug og pesticidbelastning på golfbaner”, viser svarene fra greenkeeperne, at det i langt de fleste tilfælde er greenkeeperen selv der identificerer skadevolderene. Der kan stilles spørgsmålstegn ved om der ikke sker fejlidentifikation i nogen tilfælde – specielt når det gælder svampesygdommene. Det vil sige der er risiko for, at man komme til at bekæmpe noget med et forkert middel. Herved får man ingen effekt og man har spildt både tid og penge, samt en del af den pesticidmængde der trods alt må udbringes. Specielt for svampene og visse af insekterne er det vigtigt, at man får identifikationen verificeret af en specialist.
Er det f.eks. altid sneskimmel vi sprøjter Folicur på. Der er flere eksempler på at Folicur ikke har virket. Det kan selvfølgelig have flere forklaringer men en oplagt forklaring er at sneskimmel til tider kan forveksles med andre svampe, som Folicur ingen effekt har på. Af de kemiske parametre er et element pH på det vand som sprøjtemidlet blandes op i. Nogle midler kan være pH sensitive så det er derfor vigtigt, at have styr på sit vands pH og tage forholdsregler, hvis man anvender et pesticid der er pH sensitivt. Også vejrforholdene omkring sprøjtetidspunktet kan have stor betydning. Stærk sol og varme er ikke altid godt for pesticiderne og det samme gør sig gældende
Vedligeholdelse af sprøjteudstyr (fra MST rapporten) Skift af dyser Antal
Kalibrering af sprøjte/dyser
% af svar
Før hver sprøjtning Løbende/efter behov
Antal
% af svar
17
12,3
4
2,9
5
3,6
1 gange årligt
51
37,0
46
33,3
2 gange årligt
5
3,6
17
12,3
3 gange årligt
1
0,7
4
2,9
4 gange årligt
-
-
3
2,2
24
17,4
6
4,3
Sjældent/ved ikke
5
3,6
3
2,2
Aldrig
3
2,2
4
2,9
45
32,6
33
23,9
Hvert 2. år/indenfor sidste 2 år
Ingen oplysning
G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
>> n u
hvis en sprøjtning efterfølges af kraftig regn eller en klipning med opsamling. I det efterfølgende er fokus på de fysiske parametre ved selve udbringningen. Sprøjteteknik og kalibrering er vigtig En meget vigtig parameter for et optimalt resultat af en sprøjtning er, at sprøjtemateriellet og sprøjteteknikken er i orden. Selvom der ikke laves specifik forskning i sprøjteteknik på golfbaner her i Danmark, kan den viden og erfaring, der foreligger for landbruget, i mange tilfælde umiddelbart overføres til golfbaner. For at opnå optimal afsætning af sprøjtevæsken, samt undgå et overforbrug eller underforbrug (med heraf følgende manglende effekt) af pesticider, skal valg af dyse, væskemængde, tryk og kørehastighed nøje afpasses efter formålet. Det er velbeskrevet i f.eks. “Vejledning i Planteværn” (Landbrugsforlaget 2011). Desuden er det vigtigt at udstyrets effektivitet kontrolleres hver gang inden udbringning – udstyret skal kalibreres og kalibreringen bør dokumenteres. Der sker løbende slid på dyser og pumper og dyser tilstoppes, så de mængder der reelt kommer ud af den enkelte dyse ændres markant. Hvad gør vi ude på de danske golfbaner? I Miljøstyrelsens spørgeskemaundersøgelse blev alle danske golfbaner bedt om at give forskellige oplysninger i forhold til sprøjte-
s k a l d e r fo k u s på s p r Ø J t e n
<< A r t i k e L
praksis. 138 klubber svarede på spørgeskemaet og oplyste, hvilket sprøjteudstyr de bruger, og hvordan det vedligeholdes. De fleste af disse baner oplyste, at de bruger en konventionel sprøjte, og mange anvender også en rygsprøjte til pletbehandlinger. I forhold til kalibrering og skift af dyser viser svarene at det er meget forskelligt, hvor ofte greenkeeperne kalibrerer sprøjten og/ eller skifter dyser. Kalibrering af sprøjteudstyr. At anvende en optimal sprøjteteknik kræver, at sprøjteudstyret er i orden, men undersøgelsen viste meget store forskelle i, hvor ofte greenkeeperen kalibrerer udstyret og hvor ofte der skiftes dyser. Det er derfor oplagt at konkludere, at der i mange danske greenkeepergårde er plads til forbedringer omkring måling af dysernes reelle ydelse og tilpasning af fortyndingerne til dette. Hvis dyserne ikke er kalibreret ved man ikke præcis hvilken dosering man giver og hermed er man ikke sikker på effekten af sprøjtningen. En rundringning til nogle danske greenkeepere tyder på at viden omkring disse emner er begrænset – flere påpeger, at de ikke føler sig rustet til det og mangler oplysninger omkring dette i undervisningen på uddannelser og efteruddannelser. Hvilke dyser skal man vælge Valg af dyser og kontrol af dyser er vigtig. Amerikanske undersøgelser har vist at sprøjteudstyret, herunder dysetype, er meget
Vilvorde•Vejen til en grøn fremtid Roskilde Tekniske Skole • Akademiet for grønne udddannelser
En grøn frEmtid... GREEN, Teested, bunker, driving range, forgreen, FAIRWAY, pot bunker, rough...
Bliv grEEnkEEpEr hos os Læs mere om vores uddannelser og AMU kurser på www.rts.dk eller scan koden. Mød os på DGA • Demo 2012, den 19. og 20. september ved Odense golfklub. Kontakt uddannelses- og erhvervsvejlederne, på telefon 46 300 400, hverdage mellem kl. 8.15-11.30, eller besøg os på www.rts.dk Roskilde Tekniske Skole Vilvorde Køgevej 131 4000 Roskilde
G r e e n k e e p e r e n >> 3
Roskilde Tekniske Skole
2 0 1 2 <<
>> 55
A r t i k e l >> N u
s k a l d e r fo k u s på s p r ø j t e n
<<
For fremtiden skal alle sprøjter der bruges på golfbaner igennem regelmæssig syn – et syn der er obligatorisk. Det gælder dog ikke håndholdte sprøjter med et volumen på 25 liter eller derunder samt sprøjter der bliver båret på ryggen. Synsordningen forventes at være etableret i løbet af 2013. Hvornår din sprøjte første gang skal være synet afhænger af din virksomheds CVR nummer. Disse informationer kan findes på Miljøstyrelsens hjemOpløsning meside. Det er golfklubETS konference, Landvik, Norge, 2012. Demonstration af dyser til pesticidsprøjtning. For at en sprøjtning er effektiv og bens/banens ansvar at Foto: Anne Mette Dahl Jensen. for at der ikke anvendes for meget kontakte en synsvirkpesticid, er det vigtigt at have fokus somhed inden de fastpå den mængde vand som pesticidet opløses i. Der er bl.a. forskel- satte tidsfrister. Et syn vil ca. komme til at koste 1.500 kr. pr syn lige anbefalinger i forhold til om det er et kontaktmiddel eller et pr sprøjte. systemiskmiddel. Der er også sket store ændringer i forhold til de Miljøstyrelsen står for kontrollen af både sprøjtejournaler og gamle produkter. evt. opbevaring af pesticider på golfbaner. Det er altid vigtigt at have fokus på hvad den korrekte mængde vand er så den rigtige dosering bringes ud. Konklusion Det er desuden vigtigt at have fokus på hvad den rigtige ap- Der er på nuværende tidspunkt slet ikke nok fokus på brug af plicerings volumen er for de forskellige produkter. De problemer de korrekte dyser, kalibrering af udstyret i forhold til hvad det man oftest har set i USA er, at spray volumen er for lavt og at er der skal sprøjtes for etc. Og det kan i sidste ende være skyld dråbestørrelserne er for store. Hvis det er tilfældet får man ikke i et unødigt overforbrug af pesticider og en manglende effekt af får den optimale bekæmpelse. sprøjtningerne. Med en pesticidlov i sigte er det vigtigt at få optimeret disse elementer, så man altid får den maksimale effekt af Ny lov om syn af sprøjter det udbragte pesticid – hvergang. I henhold til nye EU regler i forordningen om pesticider skal al Der er allerede vedtaget en lov om syn af golfklubbernes sprøjerhvervsmæssig anvendelse af pesticider fra 14. juni 2011 føres i en teudstyr, så alle golfklubber skal nu i gang med at sætte kalibresprøjtejournal, Hidtil har dette kun været et krav for landbrug over ring og korrekt anvendelse af dyser i system. 10 ha og jordbrugsbedrifter eller arealer, der anvendes til frugtavl, Det virker åbenlyst at den nye pesticidlov samt loven om syn grønsagsproduktion, planteskole samt væksthusgartnerier uanset af udstyret kan skabe mere fokus på sprøjte teknik og procedurer størrelse. NaturErhvervstyrelsen har hidtil foretaget stikprøvekon- blandt greenkeeperne. Denne fokus vil naturligt lede til et redutrol af sprøjtejournaler og sprøjteudstyret på disse virksomheder. ceret forbrug, samt en væsentligt bedre effekt af sprøjtningerne. I aftalen om Grøn Vækst og EU’s Rammedirektiv om bæredygtig anvendelse af pesticider er det bestemt, at alle sprøjter skal Og som det sidste kan vi håbe at der kommer demoforsøg i gang synes og godkendes med regelmæssige intervaller. Dette gælder ude på de danske golfbaner, der på sigt kan vise betydningen af for al professionel anvendelse af pesticider (altså også golfbaner). korrekt anvendelse på golfbaner. vigtigt for at få en effektiv bekæmpelse af skadevoldere med pesticider og at det er her der ved forkert brug og manglende kontrol kan forekomme et stort overforbrug. Der findes forskellige dysetyper med forskellige sprøjte mønster. Nogle er velegnet til gødningssprøjtning og andre mere velegnede til sprøjtning med pesticider. Derfor er det bestemt ikke optimalt at bruge en gødningssprøjte til pesticidudbringning.
56 <<
G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
>> k o r t n y t << A r t i k e L
Sortsafprøvning af greensgræsser i Danmark Af hortonom Karin Normann Petersen, Asbjørn Nyholt, ApS
Gennem en årrække lå den nordiske sortsafprøvning af greensgræsser i Norge og Island. Nu er der etableret en afprøvning i Danmark finansieret af STERF. Forsøgsparcellerne blev sået i efteråret 2011 på forsøgsgreenen på Sydsjællands Golfbane og er nu ved at være godt etablerede. Anne Mette Dahl Jensen Forskningscentret for Skov og Landskab KU-LIFE står for afprøvning og evalueringen. Sortsafprøvningen skal ligge
frem til 2014. Det giver os en helt unik chance for at besøge forsøgene de næste år, så vi ved selvsyn kan se, hvorledes de forskellige arter klarer sig.
Anne Mette Dahl Jensen, Forskningscentret for Skov og Landskab, KU-LIFE står for afprøvning og evaluering af sortsafprøvningen. Her kigger hun nærmere på Poa supina, som skiller sig ud fra alle de andre græsser med sin helt særegne lysegrønne farve. Foto: Asbjørn Nyholt.
Stillingsannonce
Spændende stilling
Chef greenkeeper / Course Manager i
Trelleborg Golfklub Læs mere på www.trelleborggolf.dk eller www.greenkeeper.dk
G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
>> 57
ArtikeL
grøn kommune udsletter rågekoloni Status over rågekoloniens 100 årige historie, som nu er slut Af Hans Beurling, tidligere chefgreenkeeper i Furesø Golfklub
Mange år på den samme golfbane gør,
i begyndelsen af 1900 tallet på gården, at man fanger naturens variationer på en som var ejet af hans forældre. Vi kørte rundt på arealet i golfbilen og særlig måde – Efter over 30 år i Furesø har den lokale koloni af råger været en del af manden fortalte om gamle tider og opmin årskalender og deres årscyklus er ri- levelser. Blandt andet om rågekolonien melig nem at følge med i. i parken. Han huskede med glæde den Den stille periode om vinteren afløses første gang han som 7-årig fik lov at følge af de første med sin far at Venner derude: Pas på jeres fauna, mens tid er og tegn på forår jage rågeunger beskriv banens fantastiske fauna for de uvidende. allerede sidst med salongrifi februar med fel. det første redebyggeri. På denne tid færI maj måned inden der kommer for des rågerne i flokkes i trætoppene for der mange blade på træerne, kan man at lave sine store rede på de højeste ste- se, at de nye unger sidder ved der i træernes kroner. Gårdspladsen bliver siden af reden og øver deres renset for kviste og små grene og bliver i vinger. Det er tiden for en stort tal tabt igen. Det hele foregår under regulering af bestanden, hvis livligt spektakel. I mine ører sød musik for man ønsker det, samt vælsmagende vi nærmer os varmere tider. mad i gryden. Store flokke af de sorte fugle furagerer Fuglenes larm (læs musik!) har genesærligt i semiroughen denne tid, hvor ret mange gennem tiden, men jeg har sneen først forsvinder der og i roughen. argumenteret for deres ret og gavn De samler masser af insekter og larver, gennem årene. Særligt med tanke på orm og andet godt. Man kan se deres ind- den grønne kommunens holdninger. samlingsresultat på den udposning, de har Byen vokser sig større og nærmere under den bare del af næbet. Posen bliver gården og golfbanen gennem årtier og udspilet som hos en pelikan, kun lidt min- der bygges flere huse i området. Byfoldre måske. ket kommer ud på landet. Kontakten Rugeperioden er en smule mere fredelig til naturen kan være overvældende for men den afløses af en tiltagende kakafoni, disse mennesker, som kun er vant til lyder fortæller, at ungerne er sultne og råber den af trafikken og denne konstante støj. på en uendelig mængde mad. Mad der nu Musikken fra dyrene bliver for meget hentes på hele banen og som jeg oplever og man klager over støjen til den grønne det, er til stor glæde for mig som keeper. Vi bor i en så kaldt grøn kommune, der ikke tillader brug af insekticider, hverken på kommunens eller golfbanens arealer. Så jeg betragter disse noget larmende fugle som mine medhjælpere i kampen mod stankelben og andre uønskede indtrængende på golfbanens spillekvalitet. Jeg har mange gange spekuleret over sådan en rågekolonis alder og udvikling. Jeg fik en anelse om det, da der en sommerdag i 1985 kom en ældre mand og opsøgte mig på banen. Han var født
kommunes tekniske forvaltning. Det er også dem, der håndhæver pesticidforbuddet på golfbanen. Den lokale jagtforening stiller op og skyder hele kolonien til døde. Der har sænket sig en bedøvende stilhed over hele området, et savn, en mangel i min kalender. Jeg føler, jeg har svigtet mine hjælpere ved ikke i tide, at have gjort opmærksom på fuglenes berettigelse og gavnlige indflydelse på lokalmiljøet.
58 <<
G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
ArtikeL
Jack Niclaus til Kerteminde Af Jacques Borggild
Mere end 350 golfbaner har han designet – eller redesignet over hele verden, mange af dem blandt verdens allerbedste golfbaner, den amerikanske golflegende Jack Niclaus, manden, hvis rekorder (han vandt 18 majors-titler) alverdens golfspillere incl. Tiger Woods jagter og som de måske aldrig når. Nu får Danmark så sin første Jack Niclaus-designede golfbane, nærmere betegnet i Kerteminde i et fantastisk naturområde ved Tårup Strand og som det kan ses på foto’et i denne artikel er gravearbejderne, planering og shaping af det nye super-golfprojekt allerede i gang. I første omgang skal området undersøges for eventuelle arkæologiske fund, hvilket måske kan forsinke åbningen af Kerteminde Golf, som ellers forsigtigt er planlagt til udgangen af 2015. LEgO står bag Det er Lego-arvingen Thomas Kirk Christiansen, selv bosiddende i Kerteminde, som via selskabet Kerteminde Golfbane står bag denne nye super-golfbane, som får navnet “Great Northern”, et navn, som skal indikere, at der her bliver tale om én af Skandinaviens – måske Nordeuropas bedste golfbaner. “Greenkeeperen” har talt med direktøren for Kerteminde Golfbane Jesper Schmitz, som bekræfter, at man satser på at åbne den nye golfbane ved udgangen af 2015, men som samtidigt påpeger, at det er en meget stram tidsplan, som skal følges, hvis åbningstidspunktet skal overholdes. Jesper Schmitz vil ikke udtale sig om størrelsen af det beløb, som skal investeres i det nye golfanlæg, men hvis vi ser på lignende anlæg, så vil et beløb på den anden side af 100 mio. kr. nok ikke være urealistisk. Der er af Kerteminde Kommune udarbejdet lokalplaner for området, som bliver på ca. 100 hektar incl. Klubhus, parkeringspladser, træningsområder osv. To ø-greens Det er endnu for tidligt at sige noget konkret om den nye golfbanes generelle struktur og udseende, men de foreløbige tegninger viser, at der bliver en del vand på banen og at to greens, herunder afslutningshullet 18-hul, par 5 bliver bygget med en ø-green. Der er tale om en meget naturskønt område, let kuperet, beliggende umiddelbart bag Kerteminde by. Som det vel altid vil være typisk for golfanlæg af den kaliber, som der her er tale om, så er rygtesmedene allerede i gang med diverse mere eller mindre løse påstande, f,eks siger rygtet, at klubkontingentet til den nye Kerteminde-bane skulle nærme sig de 25.000 kr, måske med visse fordele til lokale klubmedlemmer, men lad os slå fast, at der er tale om absolut løse rygter, sandsynligvis uden hold i virkeligheden. Jeres udsendte, som jo selv bor i Kerteminde vil naturligvis følge udviklingen af den nye Jack Niclaus-golfbane i Kerteminde på allernærmeste hold og berette, når der er væsentlige nyheder. G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
Det bliver under alle omstændigheder yderst spændende at følge tilblivelsen af den første Jack Niclaus golfbane i Danmark. Dejligt, at der stadig er mennesker, som stadig tror på golfsportens fremtid og som er villige til at investere betydelige summer i et golfanlæg, som måske nok vil få underskud i driften i de første år, men som også vil kunne være med til at tiltrække store og betydelige golfturneringer til Danmark.
Viden om plæner og vækst henvender sig først og fremmest til dig, der arbejder professionelt med plænegræs og har behov for uvildig rådgivning.
Asbjørn Nyholt Hortonom Gl. Nyborgvej 61 DK-5772 Kværndrup Tlf. +45 6227 2292 Mobil +45 4020 9613 asbjoern@nyholt.dk www.nyholt.dk
Ring gerne - så ser vi, hvor vi kan samarbejde >> 59
Artikel
T e m a S prøjtemidler –
regulering og muligheder
Folicur – hvor virker det?
Det eneste godkendte svampemiddel vi har til bekæmpelse af svampesygdomme på golfbanen i dag er Folicur EC250. I mit daglige arbejde møder jeg mange delte meninger om Folicurs virkning. Nogle golfbaner har en god effekt andre siger at det overhovedet ikke virker! Hvordan kan det være, at dette middel skiller vandene sådan? Af hortonom Karin Normann Petersen, Asbjørn Nyholt ApS
Folicur er et svampemiddel, som er hentet fra landbruget. Her bliver midlet blandt andet brugt til bekæmpelse af aksfusarium og Microdochium (Rosa sneskimmel). I landbruget er aksfusarium et stort problem. Rosa Sneskimmel ses derimod ikke særligt ofte. Folicur bruges her typisk lige før snefald for at forebygge angreb og spredning under snedækket. Det væsentligste problem På golfbanen er situationen en helt anden. Her er Rosa Sneskimmel det væsentligste svampeproblem vi kæmper mod. Rosa Sneskimmel forårsages af svampeslægten Microdochium. Tidligere henførte plantepatologerne Rosa Sneskimmel til slægten Fusarium, Angreb af Rosa Sneskimmel på green med alm. hvene og rødsvingel i men i dag er juli måned i år. Efter en meget fugtig juni måned med kolde nætter var de to typer af forholdene optimale for angreb af Rosa Sneskimmel. svampe adskilFoto: Asbjørn Nyholt. te og har hver Forskellige svampe – forskellig virkning Folicur virker dårligt overfor Fusarium sin slægt (Fusarium og Microdochium). På greens er angreb af Rosa Sneskimmel I sommerhalvåret har vi typisk også an- men nogenlunde overfor Rosa Sneskimikke kun begrænset til vinterhalvåret, her dre svampe på golfbanen vi kæmper mod mel. Når de to svampetyper er til sted i de kan vi også få angreb på andre tidspunk- bl.a. Fusarium og Pythium. Angreb af disse samme pletter, bliver det endnu sværere at ter. I juni og begyndelsen af juli måned i svampe kan nemt forveksles med et angreb bekæmpe svampene med Folicur (personår havde vi en meget fugtig periode med af Rosa Sneskimmel, da symptomerne har lig kommunikation, Marina Usoltseva). I landbruget ser de også, at der er forskel forholdsvis kolde nætter. Disse betingelser mange lighedspunkter. Særligt vigtigt er gav gode forhold for angreb af Rosa Sne- det at vide, om angrebet er forårsaget af på, hvor følsom Fusarium og Rosa Sneskimskimmel. På golfbanen kan vi derfor ikke Pythium. Her hjælpet Folicur nemlig ikke. mel er overfor Folicur. Her har Folicur staI Sverige arbejder Botanisk Analysgrup- dig en god virkning mod Fusarium, mens nøjes med at tænke at sneskimmel hænger sammen med vinter og sne, for sådan er det pen i Göteborg med svampesygdomme midlet ikke er kendt for at have helt så god på plænegræs. De har erfaring med, at effekt overfor Rosa Sneskimmel. Undersøikke, situationen er meget mere nuanceret. 60 <<
G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
>> F o l i c u r –
hvor virker det?
<< A r t i k e l
Svampeangreb på green med alm. hvene og rødsvingel først i juli måned i år. Er det Rosa Sneskimmel, Fusarium eller Pythium? En analyse viste, at det var Rosa Sneskimmel. Foto: Asbjørn Nyholt.
Når vi i dag behandler med Folicur, ved vi ikke, om en udebleven virkning skyldes en allerede eksisterende resistens hos svampene eller det skyldes dårlig timing af sprøjtningen.
gelser har vist, at der i Danmark er to arter af Rosa Sneskimmel (Microdochium nivalis og Microdochium majus), som er udbredt i landbruget (personlig kommunikation, Lise Nistrup Jørgensen). Efter min mening er det et ganske komplekst billede, der tegner sig omkring Folicurs virkning overfor de forskellige typer af svampe. Hvad kan vi forvente af Folicur? Folicur skal bruges forebyggende. Den helbredende effekt er ikke særlig god. Det betyder, at de blade, som er angrebet ikke vil kunne helbredes. Vi må derfor ikke forvente at Folicur “fjerner” pletterne på bladene. Når vi behandler med Folicur er det de raske græsplanter, som omkranser den angrebne plet, vi kan beskytte mod nye infektioner. Med andre ord kan vi forhindre udbredelsen af angrebet. For lidt elastik Hos Bayer, som forhandler Folicur, pointerer Carl Peter Elgaard, at timingen af behandlingen har stor betydning for, hvilken effekt vi ser med Folicur. Der er så lidt G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
elastik i doseringen i dag, at der er en snæver margin for, hvor længe midlet har en virkning. Folicur skal ud ganske tæt på det tidspunkt, hvor svampene danner sporer, da det er spiringen af de nye sporer, vi kan stoppe. Hvis Folicur udbringes lang tid før sporedannelsen, kan koncentrationen af aktivstoffet være ebbet ud. Da vil midlet ikke være kraftigt nok til at forhindre at sporerne spirer. Resistens I landbruget har man set, at Folicur ikke virker særlig godt mere mod svampesygdommen Septoria og der er fundet resistens hos Rosa Sneskimmel mod midlet Amistar (Amistar hører til en anden gruppe af svampemidler end Folicur) (personlig kommunikation, Lise Nistrup Jørgensen). Om der findes svampe, som er resistente mod Folicur på golfbanerne, ved vi ikke, for det er ikke blevet undersøgt. En træls tanke strejfer mig hurtigt; når der kan dannes resistens mod Folicur hos svampe i landbruget, hvornår vil vi så se resistens mod Folicur på golfbanen?
Svampe skal bekæmpes med viden Hvis vi fremover skal have en effektiv bekæmpelse af svampene, er det afgørende, at vi kender svampenes levevis og spredningsmekanismer godt. Ellers kan vi ikke lave en behandling, som er præcis nok. Jeg er overbevist om, at nøglen til at kunne holde trit med svampesygdommene ligger i ny viden. Jo mere vi ved, jo mere målrettet kan vi handle. Jeg glæder mig derfor til at se resultaterne fra afprøvningen af svampemidler, som nu er afsluttet på Sydsjællands Golf Klub. Rapporten skulle være i støbeskeen (personlig kommunikation, Torben Kastrup Petersen). I skrivende stund er det dog fortsat uafklaret, om vi får adgang til et nyt svampemiddel.
Kilder: Carl Peter Elgaard Business Manager Nordic, Bayer CropScience ES/PRF Lise Nistrup Jørgensen Senior Scientist Århus Universitet Flakkebjerg Marina Usoltseva Botaniska Analysgruppen, Göteborg Torben Kastrup Petersen Banechef, Dansk Golf Union
>> 61
ArtikeL
Hvor meget ved vi egentlig om græs? – Refleksioner fra en international græskonference Over 100 forskere, konsulenter og folk fra græs-industrien var samlet i 2 dage i Norge for at fremlægge de seneste forskningsresultater samt diskutere og finde inspiration til fremtidens søgen efter viden. Der var deltagere fra hele Europa samt mange fra både USA og Canada Af cand. scient. Torben Kastrup Petersen, Banechef i Dansk Golf Union og bestyrelsesmedlem i STERF
Lad mig begynde med at svare på overskriften på artiklen: Vi ved meget lidt, og der syntes at være langt flere spørgsmål end svar. Laaaaaang vej igen Mit overordnede indtryk fra konferencen var således, at der er meget langt igen til at kunne svare sikkert på nogle af de mest fundamentale spørgsmål indenfor græspleje. Forskningsverdenen undersøger de basale egenskaber ved græs og flere af re-
62 <<
På konferencens første dag var der udflugt til Bioforsks sultaterne giver alene forsøgsstation i Landvik. Her fortalte Anne Mette Dahl, nogle indikationer, Forskningscentret for Skov og Landskab, KU-LIFE om et men meget få klare af de forsøg, som hun deltager i. svar. Der er således lang vej igen, og der er ikke noget der tyder på, at der er ba- og er i høj grad en proces, hvor der hele nebrydende resultater på vej, der eksem- tiden bliver bygget videre på den eksistepelvis kan hjælpe os med helt at fjerne rende viden. De helt store gennembrud pesticiderne. kommer sjældent, så det er det lange seje Men sådan er det med forskning inden træk, der skal til, for at vi kan flytte os. for græsområdet, og sikkert også inden for Det er derfor af stor betydning, at fokus alle mulige andre områder. Det tager tid er fast rettet mod de aktuelle udfordringer,
G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
>> H v o r
og at man som både konsulent og slutbruger er udstyret med tålmodighed. Et forskningsprojekt tager som udgangspunkt 3 år. “STERF, STERF, STERF alle vegne” Konferencen viste imidlertid også, at der bliver genereret en stor mængde viden om græs på verdensplan, men også at det langt fra alt, der er relevant på vores breddegrader. De mange sydeuropæiske-, og især amerikanske projekter, tager udgangspunkt i andre græssorter under andre betingelser, og det kan i nogle tilfælde være vanskeligt at overføre direkte. Vi er derfor meget afhængige af den produktion af viden, der foregår under vores nordiske forhold. Her spiller den nordiske golfforskningsfond STERF en helt central rolle. Det var derfor glædeligt, at opleve en lang række fremlæggelser af nordiske forsøg, der er finansieret af STERF. Dette blev bl.a. også bemærket af den nye græske formand for organisation “European Turfgrass Society”, der var arrangør af konferencen. Han sagde blandt andet, “Der er jo STERF alle vegne,
G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
meget ved vi egentlig om græs?
<< A r t i k e l
STERF, STERF, STERF”. Det var hermed bekræftet, at vores nordiske fond var kommet på det europæiske landkort, hvilke forhåbentlig kan være med til at fremme den nordiske forskning fremadrettet.
have fingeren på pulsen, så de kan inspirere forskerne til nye projekter og sikre sig, at de mest relevante emner bliver undersøgt. Kun herved kan vi sikre os, at fremtidens greenkeeping bygger på den nyeste viden.
Viden skal omsættes til praksis – ellers er den ligegyldig Konferencen gav et fantastisk overblik over, hvor vi står i dag rent vidensmæssigt, og gav et fint indtryk af, hvad der rører sig i forskningsverdenen netop nu. Skal man tage de kritiske briller på, må jeg også konkludere, at der i mange tilfælde syntes at være langt fra forskernes resultater og så til den praktiske anvendelse. Her mener jeg især, at konsulenterne spiller en helt afgørende rolle. Det er i høj grad dem, der skal kunne forstå forskningsresultaterne og være i stand til at omsætte det til praksis ude i marken sammen med greenkeeperne. Forskningsresultaterne skal således helt ind under huden på konsulenterne, og ikke mindst underviserne på greenkeeperskolerne, så de kan formidle og omsætte det til konkret handling. Endvidere skal de
Best Practice Men det er ikke alene den traditionelle forskning som kan give os ny viden. Dagligt gør greenkeeperne masser af god praktisk erfaring omkring pleje af græs. Denne viden bør i højere grad blive indsamlet på en systematisk måde, og formidlet så erfaringerne kan anvendes af alle. Jeg tror der ligger en stor ressource i at få indsamlet “best-practice” på en række relevante områder. Dette vil kunne supplere den eksisterende forskning og forhåbentlig bringe os hurtigere frem til målet. For yderligere oplysning: Torben Kastrup Petersen på tkp@dgu.org eller på mobil 4040 9102.
>> 63
Artikel
T e m a S prøjtemidler –
regulering og muligheder
Miljøstyrelsens oplæg
Rapporten ’Pesticidforbrug og pesticidbelastning på golfbaner’ ligger nu klar til politiks behandling Det har længe ligget i kortene, at Folketinget ønsker, at gentænke den regulering, der er lagt ned over golfbranchens måde at bruge sprøjtemidler på. Derfor blev der af den tidligere regering igangsat et udredningsarbejde under Miljøstyrelsen. Den samlede rapport er nu offentliggjort på www.mst.dk (miljøprojekt nr. 1426) Af hortonom Asbjørn Nyholt, græskonsulent
Mange af landets golfklubber svarede sidste sensommer på et spørgeskema i denne anledning og flere husker sikkert branchens undren over, at svarene ikke skulle være anonyme. 138 klubber svarede ud af de 181 mulige. Oplysningerne viser, at der visse steder er et overforbrug eller fejlanvendelse, så der er umiddelbar mulighed for at reducere belastningen fra sprøjtemidler. Rapporten viser en række nyttige nøgletal og oversigter over væsentligste skadevoldere mm. Lige som forfatterne forholder sig til, hvilken minimumsmængde der skal til for at opretholde en fornuftig standard på landets baner. I denne artikel vil jeg sætte fokus på rapportens konklusion og dermed Bekæmpelse af svampesygdomme har stor betydning for banens anbefaling til Folketingets politikere. kvalitet. I praksis er forbruget af midler til bekæmpelse af ukrudt Der lægges ikke op til et egentligt langt det største, ligesom der er flere midler at vælge imellem. forbud mod brug af sprøjtemidler. Pesticidindikator Miljøstyrelsen har udviklet et system, som bruges til at beregne miljø- og sundhedsbelastningen af de enkelte pesticider, der er godkendt til brug i landet. Det vil sige, at man ønsker at gå væk fra at se på kg aktivstof eller aktiv stof pr. samlede baneareal, men derimod mere fokusere på de enkelte midlers “giftighed”. Der er konkret udviklet et regneark, som klubberne kan bruge til at beregne deres belastningstal med for de forskellige grupper af sprøjtemidler mod: svampe, ukrudt, insekter og snegle. Et regnerak, der tager udgangspunkt i delarealernes størrelse med f.eks. greens, teesteder og fairways og den dosis, der er brugt af det aktuelle middel. Måltal Da behovet for at sprøjte er meget forskellig på baner af forskellig alder, opbygning, ambitionsniveau m.m. lægger forfatterne op til at bruge et måltal. Et tal der beskriver banens samlede aktuelle forbrug af alle sprøjtemidler. Måltallene kan dels bruges til at opsætte overordnede politiske målsætninger, men de kan også bruges til lokalt at drive en udvikling mod et lavere forbrug af sprøjtemidler. Man lægger op til at måltallene løbende skal evalueres, dels for at se om målene er nået, men også for at sikre at udviklingen konstant drives videre. 64 <<
Smiley Der er et stort ønske om at formidle den enkelte banes miljøbelastning over for spillerne. Her peger forfatterne på en smileyordning. En øget synlighed kan være med til at skabe en holdningsændring hos golfspillerne.
Bestyrelsesansvar Rapporten lægger op til at indberetning af forbruget skal ske med påtegning af bestyrelsen og dermed under bestyrelsesansvar. Det vil “tvinge” bestyrelsen til at integrere miljøhensynet i klubbens samlede drift. Rapporten drøfter krav om dokumentation og muligheden af at tildele økonomiske sanktioner. Fortsat udvikling Forfatterne peger også på behovet for at skærpe arbejdet med undervisning og rådgivning, så al den kendte viden lettere kan komme ud og blive til virkelighed. Man påpeger, at arbejdet med at indføre IPM, vil være med til sænke forbruget yderligere. IPM sætter bl.a. fokus på at modvirke resistens, hvilket vil drive udviklingen imod flere midler og mere miljøvenlige midler. Naturligvis lægger denne rapport som alle andre forskningsbaserede rapporter også op til øget fokus på forskning og udvikling. Nu bliver det spændende at følge debatten og se resultatet af den politiske behandling. Bliver anbefalingerne fulgt eller bliver resultatet styret af politiske rævekager? G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
Artikel
Nyt fra STERF Sterfs bestyrelsesmøde i Landvik, Norge den 27. juni 2012 Af Hans Beurling, greenkeeperrepræsentant
I forbindelse med Bioforsk og det Europæiske Turf Science møde i Kristiansand, hvor Sterf var vel repræsenteret, holdt vi et møde på forskningsstationen i Landvik. Hvis du har mulighed for at besøge forskningsstationen, så kan det anbefales. Det mest velgennemførte græsforsøg jeg har set i praksis noget sted. Glædeligt at se, at de ressourcer, der bliver stillet til rådighed for Bioforsk af blandt andet de nordiske golfspillere, bliver forvaltet så vel. Den halve euro pr golfspiller burde rundes op til en hel, for bedre at løse problemer med turf stress, overvintring, sygdomme, græssvalg, vanding, naturpleje, multifunktion mv. Der mangler ikke opgaver at udrede. For at udvide rammerne for forskningen vil Sterf søge partnere uden for Norden samt involvere de virksomheder, der har økonomiske interesser i sektoren og i en positiv udvikling af en miljøbevidst turfkultur. Til mødet fremførtes ønsket om finansiering af greenkeeperrepræsentantens rejser. Dette blev afvist med begrundelsen, at ingen anden i bestyrelsen får sine rejG r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
ser betalt og at Sterf ved etableringen var medfinansieret af den svenska greenkeeper-organisation. Man foreslår, at omkostningerne bliver delt mellen de nordiske greenkeepers organisationer. Det Nordiske Græskursus Nordic Distance Learning Course kan ikke gennemføres 2012-13, da SLU ikke har resurser og SGA mener ikke, at det er muligt at stille med 10 elever. Sterf besluttede derfor at fjerne aktiviteten fra listen af prioriterede opgaver, Man besluttede at gøre det muligt for interesserede studerende at søge stipendiat op til 20.000 skr for forskning og uddannelse inden for områder som IPM, vandingsteknik, multifunktionelle golf faciliteter, vinter stress håndtering. Projekterne skal have nordisk og internationel relevans. Resultater af det Sterf-finansierede projekt skal publiceres i artikler og seminar. nformation om stipendiater findes på Sterfs web site Sterf. golf.se Sterfs nyhedsbrev var det meningen at hver Nordisk oganisation sender sin over-
satte version til Sterf, som så lægger den på hjemmesiden til brug for læseren. Det skulle gøre det mulig at få alle forsøgsresultater, nyhedsbrev på sit lokale sprog ved at søge på Sterf.golf.se Der blev også diskuteret muligheden for, at Sterfs årsbog blev udformet i en mere konkret retning til slutbrugerne, nemlig greenkeeperne. Torben arbejder på sagen med en dansk version, der ser interessant ud. Sterf arbejder på at det Internationelle Turf Science ITS kongres skal holdes i København – Malmø området. Der planlægges afholdt et internationalt seminar 2013 om Multi Funktionelle Golf anlæg i Reykjavik. Det var alt for nu. Jeg hører gerne fra jer, hvis der er synspunkter på Sterf, der skal bringes videre. Jeg vil forsøge at referere det mest relevante fra ETS kongressen i Kristiansand når det bliver høst og ruskigt vejr.
>> 65
Artikel
Kro og golfbane serverer nostalgi
Sønderho Kro fra 1722 og Fanø Golf Links fra 1901 samarbejder om pakker, der både indeholder en gourmet- og en golfoplevelse Af Jens Christensen
Danmarks næststørste idrætsgren, golf, hører sammen med gourmetoplevelser, mener mange danske golfspillere og færgeselskabet Færgen, der bl.a. besejler en række af de mindre danske øer og derfor på disse har lanceret begrebet “Gourmet & Golf.” Det gælder f.eks. på Fanø, hvor både Danmarks ældste golfbane, Fanø Golf Links, og én af Danmarks ældste og bedst bevarede kroer, Sønderho Kro, ligger, og hvad er så mere nærliggende end at kombinere et ophold på den unikke kro med en runde på den lige så unikke golfbane? Fanø Golf Links har eksisteret siden 1901
Hvis man skal til Fanø for første gang, skal man være opmærksom på, at man ikke kan forudbestille færgeoverfarten Esbjerg-Nordby med en bil. Man kommer med i den rækkefølge, man møder op ved færgelejet. Selvom der er afgang hvert 20. minut fra begge sider, kan køer forekomme i weekenderne – henholdsvis lørdag formiddag, hvor sommerhuslejerne ankommer eller afrejser samt søndag eftermiddag og aften, når weekendgæster og sommerhusejerne skal af sted fra Nordby. www.faergen.dk www.fanoe-golf-links.dk www.sonderhokro.dk
66 <<
og Sønderho Kro siden 1722, så begge steder florerer nostalgien i rigeste mål. F.eks. er det tredje generation af samme familie, der driver Fanø Golf Links, mens værelserne på Sønderho Kro er opkaldt efter enten tidligere kroværters familiemedlemmer og eller nogle af fortidens stolte Sønderho-sejlskibe. Et gourmet- og golfophold på Sønderho Kro består af to overnatninger i dobbeltværelse, to gange morgenmad og to gourmetmiddage. Man kan ankomme fra kl. 15 på førstedagen, hvor man bydes velkommen med vin og chokolade i kroens stemningsfulde have – hvis vejret tillader Om 10 år vil atmosfærefyldte Sønderho Kro kunne det. Aftenen byder på en 3 retfejre sit 300 års jubilæum. ters gourmetmenu. Andendagen starter med morgenbord med bl.a. friskbagt brød og er havnet i dette fornemme kulinariske selfriskpresset juice, inden turen går til Fanø skab, idet kroparrets køkkenfilosofi bygger Golf Links med greenfeerabat – plus en på personlighed, kreativitet, håndværk, sandwich, en kildevand og frugt til golfrun- tradition og respekt for egnens bedste den. Om aftenen gælder det så en 5 retters sæsonråvarer. Til disse hører f.eks. Fanøgourmetmenu, inden opholdet slutter med skinke, lokale vilde urter og bær, hornfisk, morgenbord efterfulgt af udcheckning se- multe, kalv samt oste fra Jernved Mejeri. I restaurantlokalerne “De Små Stuer” og nest kl. 12. “Råstuen” serveres vin fra det meste af verI fornemt selskab den – plus hjemmelavede kryddersnapse Værtsparret på Sønderho Kro, Charlotte og forskellige ølsorter fra Fanø Bryghus. og Jakob Sullestad, har gennem de seneste seks år oparbejdet et så godt ry, at kroen Vestjysk delikatesse netop er nomineret til “Årets Bo & Spis En kulinarisk vestjysk specialitet, bakskuld Adresse 2012” af Den Danske Spiseguide. (saltet, røget, stegt ising), kan indtages i De syv andre nominerede er anerkendte klubhuset på Fanø Golf Links i ferieområsteder som Brøndums Hotel( Skagen), det Fanø Bad, selvom klubhuset ikke har Dyvig Badehotel (Nordborg), Frederiks- et egentligt menukort. Til gengæld samarminde (Præstø), Stammershale Badeho- bejder golfbanen med naboen, restaurantel (Bornholm), Henne Mølleå Badeho- ten Pelargoniehuset, som f.eks. kan servere tel (Henne), Norsminde Kro (Odder), bakskuld på bestilling. Pelargoniehuset er Schackenborg Slotskro (Møgeltønder) i øvrigt opkaldt efter en musikpavillion, samt Tyrstrup Kro (Christiansfeld). der i fordums dage tilhørte badehotellet Det er ikke tilfældigt, at Sønderho Kro “Kongen af Danmark”, så alene navnet G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
>> k r o
fastholder den lokale nostalgi. Fanø Vesterhavsbad A/S har tidligere haft kontor i Pelargoniehuset, som selskabet stadig ejer og sammen med en minigolfbane forpagter til en kok. Nostalgi emmer det også af i klubhusets sekretariat, når de årlige Fanø-uger afvikles i Fanø Vesterhavsbads Golfklub, som lejer banen og klubhuset af Fanø Golf Links. I Fanø Ugerne – to faste matchuger i juli – offentliggøres start- og resultatlisterne nemlig stadig med sirlig håndskrift – akkurat som man gjorde ved indvielsesmatchen i 1901, Open Golf-Championship of Denmark – i øvrigt den første åbne nogensinde golfturnering i Danmark. Kunstige teesteder Selve golfbanen adskiller sig også fra alle andre danske golfbaner ved, at den ikke har en eneste bunker. Denne “sandkasse-funktion” udføres i stedet af de mange klitter, der omgiver fairways. Marehalm og lyngarealer øger også sværhedsgraden. Specielt er det også, at banen ikke har naturlige græs-teesteder, men stålrammer belagt med kunstgræs. Forklaringen ligger dels i, at teestederne er så små og så højtliggende, at det ikke er muligt at passe dem med maskiner, og dels i der
o g g o l f b a n e s e r v e r e r n o s ta lg i
ikke er vandingsanlæg på teestederne, hvorfor naturligt græs ikke vil kunne holde sig i live. Man vænner sig dog hurtigt til de kunstige teesteder – især hvis man investerer i gummitees af den slags, man normal bruger om vinteren, når man af skånehensyn slår fra teestedsmåtter af kunstgræst. Nogle små, firkantede greens gør sammen ned nogle blinde slag banen sværere, end den ser ud til på scorekortet. Specielt det første blinde slag, drivet på 5. hul, par 3, afskrækker en førstegangsbesøgende, fordi man kun har en retningspind oppe i klitterne at slå efter – plus et advarselssignal bag den usynlige green. Af hensyn til bagfrakommende spillerne skal advarselssignalet hejses, når man ankommer til green og sænkes igen, når man forlader den. Skindet bedrager Et tilsvarende advarselssignal findes også på 14. hul og 15. hul, begge par 4, hvor en klit skjuler greenen. På 14. skal drivet desuden være luftbårent 150 meter over en større klit, der helt skjuler fairway, og en hazard langs hele venstre side af fairway gør ikke just dette slag lettere. Alligevel er 14. hul ikke banens sværeste. Dette prædikat går uden sammenligning til 8. hul, par 4 med en længde på 401 meter fra gul tee. Drivet skal helst være i nærheden
<< A r t i k e L
af 250 meter langt, hvis man bare skal håbe på en par. En større klit skjuler også greenen her, og derfor skal andetslaget, over en retningspind på toppen af klitten, flyves højt ind til det usynlige flag. Det føles som en birdie, hvis man får en par her! Med par 70 og beskedne totallængder på 5100 meter fra gul tee og 4328 meter fra rød tee, ligner Fanø Golf Links en temmelig overkommelig sag på scorekortet, men skindet bedrager. Hvis det blæser – og dét gør det næsten altid – venter store udfordringer, både taktisk og teknisk, med at holde bolden på de smalle og tørre fairways, som kun vandes af regnguderne. Kun de lokale spillere magter de forskellige vindretninger og -styrker til fulde – som f.eks. golfklubbens nuværende formand, Peter Kristensen, som er indehaver af banerekorden på 62 slag! Danmarks eneste links-bane – hvor golf spilles, som da det blev opfundet for århundreder siden i Skotland – har efterhånden drevet ikke-lokale golfspillere til vanvid i 111 år og vil blive ved at at gøre det!
Værtsparret Charlotte og Jakob Sullestad har gjort Sønderho Kro til et gourmetsted.
G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
>> 67
68 <<
G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
Hovedsponsorer i Danish greenkeepers association
GU
LD medlem me
r
Helms TMT A/S
B
Bayer A/S
N RO
ZE medlemm
er
er LV m e d l e m m
SØ
KomTek Miljø A/S
Semenco A/S Floratine Scandinavia AB Agrometer A/S Thode Erhverv
Lyngfeldt A/S Parkland Maskinfabrik A/S Hauna Golf FSH Machines GolfbaneProdukter ApS I H maskiner MP Motorservice Grene Danmark A/S
Lindholm Maskiner A/S X3Mgolf Golfmaskiner Landscaping AB
o p S L A G S tAV L e n
>> e f t e r å r 2 0 1 2 <<
Jesper Hansen,
Jørgen Jensen,
Skærbæk Mølle Golfklub 30 år den 5. oktober
Struer Golfklub 50 år den 28. november
Anders Kjær Hansen,
Bent Nielsen,
Sct.Knuds Golfklub 40 år den 16. oktober
Gilleleje Golfklub, 60 år den 5. december
Anders Hartmann Clausen,
Søren Petersen,
Kokkedal Golfklub 40 år den 23. oktober
Hornbæk Golfklub, 40 år den 6. december
Finn V Andersen Frederikshavn Golfklub, 60 år den 6. november
G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
>> 69
FirmAGuide
Firmalogo
>> 2 0 1 2 <<
Firma
Kontaktperson
Produkt
Formål
Agrometer a/s Fælledvej 10 7200 Grindsted Tlf. 76721300 Fax 76721398 www.agrometer.dk agrometer@agrometer.dk
Salg & projektering: Knud K. Nielsen Mobil 2012 8912 kkn@agrometer.dk
Hos Agrometer finder du alle komponenter til dit vandingsanlæg fra bl.a. Rain Bird, Toro, Hunter og Perrot.
Nyetablering, renovering og daglig service, vedligehold og reservedele til alle typer vandingsanlæg på golfbaner, tennisbaner, ridehaller, idrætspladser m.v.
BioNutria Danmark ApS Europavej 6 8990 Fårup Tlf. 8645 2888 Fax 8628 2814 e-mail: bio@bionutria.dk www.bionutria.dk
Jens Peder Lilholt Salgskonsulent Mobil: 4037 9086 jp@bionutria.dk Niels-Peter Jensen Salgskonsulent Mobil: 4012 9086 npj@bionutria.dk Ove Andersen Mobil: 2043 9086 bio@bionutria.dk
Producerer og forhandler: Flydende biologiske gødninger opbygget på basis af firmaets egne patentanmeldte biologiske aktivatorer.
Bionutria Danmark ApS henviser til nærmeste forhandler.
Wiking® Manila er en højt raffineret polypropylenfiber, der er specialudviklet til at stabilisere jordbunden. Når Wiking® Manila iblandes jorden eller græsplænen øges jordens porøsitet betydeligt og giver følgende karakteristika: - Høj fleksibilitet og slagstyrke - Hurtig vandafledning
Service, reservedele: Lars F. Dahlmann Mobil 4029 0888 lfd@agrometer.dk
Danish Fibres A/S Snedkervej 1 6800 Varde Tlf. 88 38 98 90 info@danishfibres.dk www.danishfibres.dk
Palle Kuntz Direkte 88 38 98 92 Mobil 24 65 96 15 pku@danishfibres.dk
Wiking Manila PP-fibre til stabilisering af jordbunden. - Besparelser i forhold til vedligehold - Større modstand mod slitage - Langtidsholdbar overflade, der forbliver fleksibel, porøs og plan - Hurtig vandafledning - Fjedrende absorbering
Dansand A/S Lervejdal 8b, Addit 8740 Brædstrup Tlf. 8682 5811 Fax 8680 1472
Poul K. Beck Ivan Mortensen e-mail: im@dansand.dk www. dansand.dk
Topdressing, vækstlag, bunkersand, ovntørret sand, filtersand, sandblæsningssand, faldsand m.m.
Dansk Jordforbedring ApS Vadsby Stræde 6 2640 Hedehusene Tlf. 4399 5020 Fax 4399 5231 www.danskjordforbedring.dk
Knud Hvid Petersen Mobil: 2161 3040 khp@solum.dk Claus Svenstrup Nielsen, salgskonsulent Jylland/Fyn/Sjælland, mobil 2161 3045
Topdressprodukter, vækstlag, bunkersand m.v. GreenMix, BoldMix, FairwayMix bl.a.
Vertikalskæring og verti-drain. Topdressing, eftersåning m. m. med specialmaskiner.
Vi udfører belægninger på STIER, PLADSER, KØREVEJE OG P-AREALER. Kan anvendes på underlag som stabilt grus, asfalt og lign.Belægningen har mange fordele, så som:
• Vedligeholdelsesfri
Charlotte Nyeng Hansen Dansk Overfladebehandling I/S Tlf. 2168 1835 Rugårdsvej 206 E-mail: ch@dob.dk 5464 Brenderup www.dob.dk Tlf. 6444 2533 Fax 6444 2507
Ingen støvgener /-afledende Fås i naturafstemte farver Konkurrencedygtig i pris Kvalitet til tiden
• Vandtæt • • •
DELTA OIL – SYD Østvej 5, Esbønderup 3230 Græsted steger@deltaoil.dk www.deltaoil.dk
Johannes Steger tlf. 4045 9770
•
Motor og Gear-olie Hydraulik-olie • Fedt • Special-olie og spray
Vi har smøremidler, der kan klare de hårde og våde vilkår, som greenkeeperens maskiner arbejder under.
Floratine Scandinavia AB c/o Floratine Norge A/S Gullfunnet 50 N-1570 Dilling Tlf. +46 120 103 12 www.floratine.se
Jørgen Rømer Sales Manager jorgen@floratine.se Mobil 51 34 10 25
• Floratine • Andersons • Gro Power • Plant Marvel • JRM Pipes – underknive
Att erbjuda gödning, jordprover och rådgivning till golfbanor och fotbollsplaner. För att uppnå miljövänlig skötsel och starkt gräs.
eCutter – det elektriske hulbor, O-System – verdens absolut bedste flagstangssystem, Easy Bunker – elektrisk kantskærer, samt en masse andre smarte løsninger
Vi udvikler, producerer og forhandler et bredt udvalg af produkter til golfbaner i hele verden. Alle vore produkter udvælges nøje med fokus på anvendelighed, kvalitet og pris.
FSH machines aps Finn Hansen Klokkestøbervej 31 Tlf: 8725 0015 Tlf: 8725 0015 Email: info@fshmachines.com Email: info@fshmachines.com www.fshmachines.com
70 <<
•
•
G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
FirmAGuide
Firmalogo
>> 2 0 1 2 <<
Firma
Kontaktperson
Produkt
Formål
GolfbaneProdukter ApS Svendestykket 10 3230 Græsted Tlf. 4920 0699
Patrick Garnild pg@golfbaneprodukter.dk
Vi kan levere alt udstyr til din golfbane. Autoriseret StandardGolf partner og egen produktion af både standard produkter og individuelle løsninger. Vi har eget skilteværksted og trykkeri. Vi er lagerførende af egne produkter og har direkte adgang til StandardGolfs europæiske lager. Det giver dig garanti for det største sortiment, markedets bedste priser og hurtig levering.
Vi vil være din foretrukne leverandør af alt udstyr til golfbaner: Fordi vi kan give dig de bedste priser, service i verdensklasse og markedets hurtigste levering. Hos os får du samtidig den mest professionelle rådgivning og mulighed for udvikling af individuelle løsninger i top kvalitet for dig, dine baner og din klub.
Hunsballe Frø har i mange år markedsført kvalitetsfrøblandinger til golfbaner. I golfsortimentet findes blandinger til tee, fairway, green og rough. Der anvendes altid udvalgte kvalitetssorter, som egner sig godt til formålet på golfbanen.
E. Marker overtager fra januar 2011 markedsføringen af Hunsballe Frø’s golfsortiment. Golfblandingerne kan ikke længere købes hos Hunsballe Frø, men skal bestilles hos E. Marker. Tlf. 7467 0808. Fax 7467 0890. www.emarker.dk
• Golfbiler: Nye og brugte • ALT til golfbanen fra førende producenter. • Brugte maskinparker fra USA.
Jysk Golf Import skaffer alt udstyr til de bedste priser, da vi har lave omkostninger (ingen sælgere, ingen dyre firmabiler).
TourTurf – afspændingsmidler, gødning, biostimulanser, jern og mikronæring
At tilbyde miljøvenlige gødnings- og plejekoncepter til græs på greens, tees og fairways så golfbanerne kan undgå kemikalier, kunstgødning og pesticider. En biologisk løsning fra os giver golfbanen 100 % problemfrie greens hele året. Med dokumentation for effekt og virkning. Produkterne tilpasses i plejeplanen til bane, græstype og analyser.
www.golfname.com
HUNSBALLE FRØ A/S Energivej 3, 7500 Holstebro Tlf. 9742 0533 Fax 9742 0174 www.hunsballe.dk hunsballe@hunsballe.dk
Morten From-Nielsen Mobil: 2213 0891 e-mail: morten@golfbaneprodukter.dk
E. Marker A/S Tlf.: 7467 0808 Fax: 7467 0890 www.emarker.dk
Jysk Golf Import Stængervej 30 8700 Horsens Tlf. 7565 6009 Mobil 4010 6009
E. Marker A/S
Padborgvej 3 6330 Padborg Tlf. 7467 0808 Fax 7467 0890 www.emarker.dk
Carsten Marker carsten@emarker.dk · Mobil: 40 59 74 67 Administration og Salg
Bjarne Palsov bjarne@emarker.dk · Mobil: 40 17 72 22 Salgschef Danmark
Jan Kjær Rasmussen jan@emarker.dk · Mobil: 30 55 26 78
Lely Turfcare DK A/S Lunden 10, Aasum 5320 Agedrup Tlf. 6610 9200 Fax 6610 7694 www.lelyturfcare.dk info@lelyturfcare.dk Svenningsens Turf Care Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup Tlf. 3250 2902 Fax 3246 5460 Jyllands afd.: Danmarksvej 32 H 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 42 11 Fax 86 52 55 60
Hunsballe Frø – frø af højeste kvalitet
Kontor: 6610 9200 info@lelyturfcare.dk Salg: Lars Rævsager 4016 9200 lr@lelyturfcare.dk Direktion: Carsten Brandt 4016 7374 cb@lelyturfcare.dk
Toro importør, leverandør af maskiner til alt indenfor plænepleje, jordbearbejdning og vandingssystemer til landets mest krævende golfbaner, sportspladser, parker og private haver, samt øvrige grønne områder.
Boye R. Thomsen Salgschef, Golf Mobil 4030 1212 bth@svenningsens.com
Cylinder- Rotor & Slagleklippere.
Ole Knuth Salgskonsulent, Golf Mobil 4030 4000 okn@svenningsens.com
Vogne & Transport, Golfvogne, Eftersåningsmaskiner, Traktorer – Redskaber, Flishuggere, Saltspredere.
Morbærvænget 12 • 3600 Frederikssund Tlf: 7020 2207 • Fax: 4738 6060 x3mgolf@x3mgolf.dk • www.x3mgolf.dk
2 0 1 2 <<
Osmo – organiske og biologiske gødningsprodukter
Salgskonsulent · Sjælland / Skåne
X3Mgolf v/ Morten Carlsen
G r e e n k e e p e r e n >> 3
HumberPalmers – prisbilligt gødningskoncept til fairways og stadions
Fejemaskiner, Topdresser, Prikluftere.
Alt til golfanlæg, golfcentre, golfklubber, på banen, ved klubområdet og på Driving Rangen. Vi leverer boldautomater, skilte, bagskabe, baneudstyr, måtter, golfudstyr, golfcarts, kunstgræs, bagmærker og alt hvad der behøves i driften året rundt.
Der er tanke bag vore produkter. Vi tilbyder maskinløsninger, der lever op til de stadigt stigende krav. Produktudvikling på højeste niveau sikrer maskiner i særklasse, både når det gælder kvalitet, sikkerhed og komfort. Svenningsens produktprogram omfatter i dag nogle af de største og mest attraktive mærker inden for maskiner og udstyr til pleje og vedligeholdelse af græs- og vejområder.
X3Mgolf ønsker at være total leverandør til danske golfanlæg ved at levere en komplet og koncentreret service til alle vores kunder i hele Danmark med produkter i den aller bedste kvalitet.
>> 71
P r e ss e m e d d e l e ls e >> A g r o m e k 2 0 1 2 <<
Nyskabelser på vej til Agromek 2012 Der bliver både prøvekørsler med traktorer og selvkørende sprøjter samt bremsebane og stor åbningsfest
Der er flere nye aktiviteter på vej til Agromek 2012, der holdes i dagene 27.-30. november i MCH Messecenter Herning. – Vi vil tilbyde prøvekørsel med traktorer og selvkørende sprøjter på et areal på landsskuepladsen. Her kan vi anlægge baner, så traktorerne kan prøvekøres og de selvkørende sprøjter kan afprøves, fortæller projektchef Mona Jakobsen, der er leder af MCH’s Agromek-gruppe. Desuden er der planer om at etablere en bremsebane, hvor der er mulighed for at afprøve bremsning af traktorer med vogne. Der arbejdes desuden på at kunne demonstrere læssemaskiner ude mellem de haller, hvor de bliver udstillet. Et andet nyt tiltag på Agromek bliver et Speakers Corner, hvor der vil være korte, faglige indlæg, som gennemføres flere gange om dagen. Det er medlemmer – og dermed udstillere – af Agromeks nye På Agromek 2012 i slutningen af november bliver der flere nye aktiviteter produktudviklingsudforuden alt det nyeste inden for maskiner, redskaber, inventar og hjælpemidler til landbruget. valg, der er kommet Foto: Wiegaarden. med ideer og oplæg til aktiviteterne. – Blandt ideerne, der nu arbejdes med, mek har etableret et nyt samarbejde med i, hvordan det er at være blind i dagligdaer en stor åbningsfest for udstillere, deres foreningen Danish Farmers Abroad, hvis gen – og samtidig bevare det gode humør samarbejdspartnere og kunder tirsdag den medlemmer er landmænd og selskaber og se de positive sider af tilværelsen. 27. november. Det skal være en aften, med aktiviteter i udlandet. hvor der bliver mulighed for at kombiPå Agromek kick-off mødet fik udstilnere netværk og underholdning i ét ar- lerne også inspiration til, hvordan de kan rangement, understreger Mona Jacobsen, bruge udstillingen optimalt til at skabe der har præsenteret de nye aktiviteter for kundekontakt og interesse for deres stand. udstillerne på et Agromek kick-off møde i Her øste direktør Kaj Stjernholm, StjernYderligere oplysninger: MCH Messecenter Herning. holm A/S af egne erfaringer som udstiller Mona Jakobsen, tlf. 99 26 99 26 på blandt andet Agromek. eller Anita Houmark Mathiassen, Styrker internationale aktiviteter Desuden gav foredragsholder og mentlf. 86 75 45 45 Her kunne hun fortælle, at Agromek også taltræner Søren Holmgren et underholstyrker de internationale aktiviteter. Agro- dende og samtidig tankevækkende indblik 72 <<
G r e e n k e e p e r e n >> 3
2 0 1 2 <<
reenkeeperen
Ja, tak
Medlemskab …
• Jeg vil gerne være medlem af Danish Greenkeepers Association. (Skal have lønnet beskæftigelse på en dansk golfbane).
• Når mit medlemskab er godkendt, modtager jeg et medlemskort, der giver mig adgang til en masse informationer og tilbud omkring efteruddannelse, deltagelse i årsmøde, Gule Ærter Match osv. Samtidig modtager jeg » GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen. • Medlemsperiode 1/7 til 30/6. Navn: Privat adresse: Postnummer:
By:
Mobil.:
Arb. tlf.:
Golfklub:
Greenkeeper kr. 1.025,- årligt.
Chefgreenkeeper kr. 1.025,- årligt.
Fødselsdato
Abonnement …
Ja, tak
• Jeg vil gerne tegne et abonnement på »GREENKEEPEREN«. • Når min bestilling er modtaget og godkendt, modtager jeg »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen til kr. 545,- årligt. • Abonnementssperiode 1/7 til 30/6. Navn: Privat adresse:
Klubabonnement …
Ja, tak
Klubbens navn Adr. Postnr. / By
• Vi vil gerne tegne et klubabonnement på »GREENKEEPEREN«. • Når vores bestilling er modtaget og godkendt, modtager vi »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen. Abonnement for 3 personer kr. 845,-, 5 pers. kr. 1.070,- eller 8 personer til kr. 1.345,• Abonnementssperiode 1/7 til 30/6. 1 Navn / Adr. / Postnr. / By 2 Navn / Adr. / Postnr. / By 3 Navn / Adr. / Postnr. / By 4 Navn / Adr. / Postnr. / By 5 Navn / Adr. / Postnr. / By 6 Navn / Adr. / Postnr. / By 7 Navn / Adr. / Postnr. / By 8 Navn / Adr. / Postnr. / By
Greenkeeperen, Kirkedalsvej 6, 8732 Hovedg책rd
GREENKEEPEREN + + + 19728 + + + 7993 Sydjylland - Fyn USF B
Se yderligere information p å www.bayeres.dk
Dicotex er udviklet under danske forhold, og har vist en suveræn og stabil effekt i praksis på samme høje niveau som i forsøgene. Generel information
Dicotex
Plantebeskyttelsesmidler skal anvendes på forsvarlig måde. Læs altid etiketten og oplysninger om produktet før anvendelse.
®
Vær opmærksom på de advarselssætninger og advarselssymboler, der fremgår af etiketten.
fa k ta Et udvalgt dansk førsøg, som viser hvad man kan opnå med en Dicotex-behandling
Godkendt til ukrudtsbekæmpelse i rekreative græsarealer Godkendt til brug frem til 1. oktober Bekæmper effektivt de vanskelige ukrudtsarter, herunder kløver - uden at skade græsset
Total effekt, % ukrudtsdække
100
Emballage Dicotex: 1 ltr Dicotex: 5 ltr
Ubehandlet
80 Dicotex 3,0 l/ha
60 40
Herbatox
Dicotex 6,0 l/ha
20 0
Dicotex 12,0 l/ha 0 DAT 14 DAT
27 DAT
DAT = Dage efter behandling
57 DAT
84 DAT
Kilde: Flakkebjerg 2009
kontakt: Carl Peter elgaard Mobil: +45 24 29 99 72 e-mail: carl-peter.elgaard@bayer.com www.bayer-es.dk
Afsender: Danish Greenkeepers Association Kirkedalsvej 6 8732 Hovedgård
BEMÆRK
RK! Fusarium BEMVinÆ r, te BioGolf
OGSÅ...
at vi tilbyder at øge den sv ampehæmmen effekt af gød de ningerne ved at sænke pH på flere af vo re produkter.
Golf BioFosfit, Bio ioStar Artic Star Classic, B io B r, o it b hi In nks har... og BioStar Li T!
ENDE EFFEK
MM SVAMPEHÆ
TIDlIgT FOrÅr
FOrÅr
SOmmEr
SOmmEr
SOmmEr
TIDlIgT EFTErÅr
EFTErÅr
VInTEr
BioGolf Quick Start eller BioGolf PreStart
BioGolf Start BioFosfit BioCalcium
BioCalcium
BioGolf NK-gødning f.eks. 7-0-9 eller anden BioGolf-gødning i kombination med BioStar Classic eller BioStar Links Undgå tørkepletter tilsæt 6 liter BioFlow / ha
Ultimo juni - primo juli Meget vigtig med BioFosfit-behandling Husk tørre græsser og våd jord giver bedst effekt. BioGolf Fusarium Inhibitor
BioGolf Vinter, BioFosfit BioFlow, BioCalcium
BioGolf Fusarium Inhibitor
BioGolf Fusarium Inhibitor Hvis vejrforholdene tillader det
BioGolf startGødninGer BioGolf startgødninger repræsenter det bedste inden for startgødninger og med den nyeste gødning, vi netop har introduceret, garanterer vi, at ingen gødning giver en hurtigere eller bedre effekt. BioGolf KMG, bladgødning Den næsten nye gødning med navnet BioGolf Foliar KMg + Fe hæver og justerer kalium og magnesiumindholdet i planten gennem bladoptagelse. soMMerproGraMMet Sommerprogrammet sammensættes typisk af en NK gødning, f.eks NK 7-0-9 og vores BioStar som fås i følgende standardsammensætninger BioStar Classic, BioStar Nordic, BioStar Arctic og BioStar Links. Gødningerne giver en enestående mulighed for at styre væksten og farven på græsserne. Gødningerne giver samtidig en svampehæmmende effekt.
Specialister anvender BioGolf Fusarium Inhibitor gennem hele sommeren
efterårsproGraMMet Formålet med efterårsgødskning er, at sikre at planten har det højst mulige indhold af kulhydrater, hvilket giver den bedst mulige overvintring. Derudover skal svampetrykket reduceres til det lavest tænkelige niveau. Dermed er grunden lagt for den bedst mulige start på den kommende sæson. et optimeret efterårsprogram er sammensat af: BioCalcium. BioFosfit, næringsstoffet som hæmmer skadelige svampe. BioGolf Vinter. BioGolf Fusarium Inhibitor. BioFlow, fjerner overskydende vand og reducerer dermed svampetrykket. fairwayGødninGer BioGolf fairwaygødning anvendes af specialisten som ønsker den bedst mulige gødning til den lavest tænkelige pris. Gødningerne kan udbringes alene eller sammen med en gødning som indeholder mikronæringsstoffer som f.eks BioStar eller BioGolf Fusarium Inhibitor. Mulighederne er næsten utallige.
Kvalitet koster ikke - det betaler sig!
Salg Danmark: kontakt Jens Peder lilholt · Tlf. 40 37 90 86 · jp@bionutria.dk eller niels-Peter Jensen · Tlf. 40 12 90 86 · npj@bionutria.dk Administration: BioNutria Danmark ApS · Glagården, Glava Glasbruk · 67020 Glava · Sverige · Telefon +46 (0) 570 411 90 · Fax +46 (0) 570 411 91 Produceres af: BioNutria Danmark ApS · Europavej 6 · 8990 Fårup · Danmark · Telefon +45 86 45 28 88 · Fax +45 86 45 28 14
www.bionutria.dk · bio@bionutria.dk