Page 1

reenkeeperen

>> N o 4

2 0 1 2 <<

w w w. g r e e n k e e p e r. d k

Tema:

DGA Ugen 2012

Indsats på pesticidområdet Lys – vind og træpleje Krisetider Bekendtgørelse – pesticider


Vandingsanlæg Vi besøger ca. 135 baner årligt og holder vandingsanlægget i orden. Vi er også klar til at hjælpe jer med

• Etablering • Service • Reservedele


Chardin (alm. rajgræs) • Ny, fin rajgræs til tæt klipning • Bedste rajgræs i de skandinaviske greensafprøvninger (Scangreen) • Fremragende resultater ved STRI (Bingley) ved tæt klip

Nikky (rødsvingel uden udløbere) • Skudtæt rødsvingel med fantastisk farve • Flotte resultater i 1. års evaluering i Scangreen • Fremragende resultater ved STRI (Bingley) ved tæt klip

Tetragreen • Nyeste sort af tetraploid plænerajgræs • Meget modstandsdygtig over for stresssygdomme • Stærk spireevne og kimplantevækst

De nyeste og bedste sorter på din bane i 2013 Prodana Seeds A/S · Højmevej 12 · DK-5250 Odense SV · Tlf.: 6317 1600 · Fax: 6317 1619 · prodana@prodana.dk · www.prodana.dk

Ann. Greenkeeper 181x267 11.2012.indd 1

30/11/12 08.37


L e d e r >> G r e e n k e e p e r e n

no

4

2 0 1 2 <<

Af Jacques Borggild & Karsten Bjergø

ikke har været, som vi kunne tænke os. For det første vejret, ja vi danskere taler meget om vejret, og desværre kan vi ikke gøre noget som helst ved det. Men bortset fra et par ugers godt vejr i forsæsonen, så har den forløbne sommer, i hvert fald set med golføjne, været rædselsfuld. Regn, blæst og kulde har været dominerende faktorer og dette har ikke bragt flere gæstespillere til huse for at fylde lidt mønt i mange slunkne klubpengekasser. Og den økonomiske krise har stadig godt fat i Hr. og Fru Danmark, selv om vi vist aldrig har haft så mange penge mellem hænderne, som for øjeblikket. Problemet er bare, at vi er usikre, mange af os ved ikke, om vi mister jobbet, bankerne går konkurs i en lang række, regeringen fremturer med skrabede finansbudgetter og mange spareplaner, ja det synes som om elendigheden ingen ende vil tage. Der er et gammelt ordsprog som siger “Når krybben er tom, så bides hestene”, og vi må så sandelig sige at denne gamle talemåde er kommet til sin ret. Der indføres flex-klubmedlemsskaber, der betales >> Der er et gammelt ordsprog som siger mange steder ikke mere indskud i en golfklub, der indgås rabatordninger med 1/2 greenfee, klubkontingenterne “Når krybben er tom, så bides hestene”, hæves ikke, selvom der er behov for det, af frygt for at og vi må så sandelig sige at miste medlemmer, der tilbydes rabatordninger og gratis denne gamle talemåde er kommet til sin ret. prøve medlemskaber, ja der er faktisk ingen ende på alle de særordninger, som efterhånden er indført i danske golfklubber. Hvad er resultatet så af alle disse økonomiske krumspring, ja, det kan godt være, (som DGU i hvert fald påstår), at antallet af golfspillere på landsbasis ikke falder men det er i hvert fald stagnerende, men alt andet lige, så mister golfbranchen som helhed uden tvivl omsætning. Vi tror ikke, at der sælges flere greenfeebilletter på grund af alle rabatordningerne, vi tror at antallet af spillede golfrunder er konstant eller måske lidt stigende, men slet ikke nok til at kompensere for alle rabatterne. Vi ser jo også, at der er problemer i mange golfklubber, der fyres medarbejdere (desværre også mange greenkeepere) investeringer i nye maskiner udskydes eller der købes brugt. På denne måde udhules kvaliteten på vore golfbaner og vi er virkelig kommet ind i en farlig udvikling. Vi har desværre oplevet en del konkurser på danske golfanlæg, primært de selskabsejede, senest var det Proark Golf Plus, som løb tør for penge, fordi selskabet ikke var i stand til at skabe overskud på de fleste af sine anlæg, og hvad skal der så ske med de involverede golfbaner? der er mange rygter og spåkonerne har gode dage. Overtages de af medlemmerne, skal golfbanerne pløjes op, der er mange udfordringer i det nye år og forhåbentlig også mange svar. Men lad os slutte året 2012 med lidt positivt. DGA fungérer rigtig godt, foreningen har vel aldrig været bedre, end den er nu, der er penge i kassen, aktivitetsniveau’et er højt og i 2013 har vi 50 års jubilæum. Dette skal naturligvis fejres med manér. Jubilæumsudvalget arbejder på højtryk, der er tale om Zirkus NEMO i Odense i september, hvor alle medlemmer vil blive inviteret – gratis. Vi vil naturligvis holde vore læsere underrettet om udviklingen, her i bladet eller på www.greenkeeper.dk. “Greenkeeperens” redaktion ønsker alle vore læsere en rigtig glædelig jul og et rigtig godt 2013, forhåbentlig med fremgang for golfbranchen.

4 <<

Når krisen kradser

Så er der igen gået et år og en golfsæson, og vi må desværre fastslå, at denne golfsæson


Solum er Danmarks største leverandør af kompost, vækstmedier og græsplejeprodukter. Vi leverer mere end 200.000 tons vækstmedier om året. Vores vækstmedier er produceret efter USGA-standard.

For os er det også en sport at være bæredygtig Vi er specialister i løsninger til golfbaner og produktion af vækstmedier og reparationsmateriale af høj kvalitet. Produktionen er bæredygtig og Solum er som eneste producent af vækstmedier tilkendt EU’s miljømærke. Læs mere på www.solum.dk eller kontakt: Solum Roskilde, Vestre Hedevej 34, 3000 Roskilde Entreprenørydelser Maskinløsninger Vækstmedier

Jan Juellund Thomas Petersen Claus Svenstrup Knud Hvid Petersen

tel. 2161 tel. 2161 tel. 2161 tel. 2161

Produktsortiment n GreenMix® n TeestedMix® n BoldMix® n Topdres Kvartssand n Vækstlag n Bunkersand n m.m. Maskinløsninger n Vertikalskæring

3049 3047 3045 3040

n Verti-drain n Topdresning n Eftersåning n Omlægning n Høvling

Solum er landsdækkende leverandør

n Oppretning

med laser af rough

n Klipning

Entreprenørydelser Solum er Guldsponsor i Dansk Greenkeeper Forening

n Neddeling n Sortering


i n d H O L d >> i n f o <<

t e m A dGA U Gen 2012

Læs bl.a. om:

reenkeeperen

>> N o 4

2 0 1 2 <<

w w w. g r e e n k e e p e r. d k

OGSÅ...

Tema:

DGA Ugen

mpehæmmen de at sænke pH dukter.

2012

VInTEr

der ibitor eren

g r e e n k e e p e r e n

BioGolf Fusarium Inhibitor Hvis vejrforholdene tillader det

har det højst mulige overvinvest tænkelige rt på den kom-

Indsats på pesticidområdet

ige svampe. Bir overskydende

Lys – vind og træpleje

sker den bedst kan udbringes ronæringsstofulighederne er

10

Hyrdetimer på golfbanen ......................................

12

DGA-Ugen 2012 .....................................................

14

DGA Demo 2012 .....................................................

16

Olieby med fire golfudfordringer...........................

18

Jan Ebdrup forlader bestyrelsen i DGA ................

22

Der kan være penge i at udnytte det organiske materiale bedre .....................................................

25

Behov for efterårsgødning? ..................................

26

Lys – vind og træpleje ..........................................

28

Årets greenkeeper 2012 ........................................

29

Eventyret i USA fortsætter ....................................

30

De udskældte nåletræer .......................................

34

Ny bane på vej mod et godt ry...............................

36

Vinderen af “Greenkeeperstudent of the year” på arbejde på St. Andrews ....................................

44

Golfrelateret træpleje – spørgeskema..................

46

Formandens klumme ...........................................

48

Nordiske Mesterskaber for greenkeepere ...........

50

Forsiden:

Dagbog fra St. Andrews ........................................

52

Den tidligere danske landstræner i ishockey, canadieren Richard David, har gjort en norsk golfklub, Sola i Stavanger, til en stor succes – med opbakning fra sin danske kone siden 1970, Winnie Andersen.

Spændende nyt til alle golfklubber.......................

60

Krisetider Bekendtgørelse – pesticider No 4 2 0 1 2

onutria.dk 1 91

Dansk Golf Unions indsats på pesticidområdet .

Skanderups Klumme ............................................

62

Samarbejde er vejen frem ....................................

65

Krisetider ..............................................................

66

DGA’s Generalforsamling 2012 .............................

68

DGU besøg hos Euro Grass Tyskland ...................

69

Få forandringer der varer ved ...............................

70

Bekendtgørelse – pesticider ..............................

72

"Dansk" canadier med norsk succes ...................

74

Foreningsblad for Danish Greenkeepers Association

Nummer 4 26. årgang

Logo konkurrence

Se side 9

6 <<

Redaktør Karsten Bjergø Redaktionsadresse Frederikshaldparken 41 8300 Odder Redaktion/info-udvalg Karsten Bjergø Jacques Borggild Jacob Arnkvist Asbjørn Nyholt Bente Mortensen

No 4

2012

Tryk og grafisk layout Zeuner Grafisk as Skovdalsvej 22 8300 Odder Telefon 8746 4010 www.zeuner.dk Annoncesalg DGA’s sekretariat Vibeke Jensen Telefon 7566 2800 Deadline for næste nummer: 28. januar 2013


Et komplet maskinprogram for professionel pleje af din golfbane!

Jacobsen GP400 green

Jacobsen LF 550/570 fairway

• Klipperesultat i verdensklasse • Redesignet ergonomisk instrumentpanel med joystickskontrol • 50% lavere vibrationsniveau • Reduceret støjniveau med 2 dB

Jacobsen Eclipse 322 green • Markedets mest miljøvenlige og driftsøkonomiske greensklipper • Ingen olie, ingen lækage • Reduceret brændstofforbrug med over 50% • Vælg energikilde, diesel-/ benzinhybrid eller batteri med solpanel

Salgschef Boye Thomsen tlf.: 40 30 12 12

• • • •

Ny 4wd-teknologi med overlegen trækkraft Vedligeholdelsesfri automatisk parkeringsbremse Instrumentpanel med LCD-display i armlænet Bedre kontrol over klippefrekvensen giver et ensartet og bedre klipperesultat

Jacobsen R-311T rough • • • •

Opdateret klassiker Rummelig førerplads 60 hk motor 3 separat hydraulisk drevne rotorklippedæk • Let at servicere og vedligeholde

Salgskonsulent Ole Knuth tlf.: 40 30 40 00


B e s t y r e l s e >> I n f o <<

Bestyrelsen i DGA: Formand: Martin Nilsson Københavns Golfklub Ansvarlig for: DGA-Ugen 2011 samt internationalt samarbejde Mobil: 4128 4905 E-mail: greenkeeper@kgkgolf.dk Kasserer: Per Sørensen Sydsjællands Golfklub Ansvarlig for: Økonomi, ERFA og Regioner, Gule ærter match, DM for greenkeepere, Lovgivere Mobil: 5124 0771 E-mail: greenkeeper@ssgm.dk Redaktør: Karsten Bjergø Odder Golfklub Ansvarlig for: Jubilæum 2013, Greenkeeperen samt hjemmesiden, Nationalt samarbejde (GAF, PGA, DGU) Henvendelse via Sekretariatet Guldklubbens repræsentant i bestyrelsen: Jens Peder Lilholt Bionutria Danmark ApS Telefon: 8645 2888 Mobil: 4037 9086 E-mail: jp@bionutria.dk

Anders Nielsen Jammerbugtens Golfklub Mobil: 6049 6930 E-mail: greenkeeperjbg@ live.dk Jacob Arnkvist Lyngbygård Golfklub Mobil: 4031 6714 E-mail: jar@lyg.dk Michael Sandberg Odense Golfklub Mobil: 4296 9228 E-mail: michael@sandbergs.dk Kenneth Rungsted Svendborg Golfklub Mobil: 2575 1750 E-mail: greenkeeperne@gmail.com Suppleanter Niels Kvist Sørensen Randers Golfklub Mobil: 5360 2452 E-mail: nk@randersgolf.dk

René Juul Andersen Storådalen Golfklub E-mail: greenkeeper@storaadalen.dk

R e g i o n s l e d e r e >> I n f o <<

Jylland Nord Anders Nielsen Jammerbugtens Golfklub Mobil: 6049 6930

Bent Kristensen Åskov Golfklub Mobil: 2887 9908

Jylland Syd P.t. ingen Jylland Øst Kevin K. Christensen Jelling Golfklub Mobil: 2128 7240 E-mail: tr120@mail.tele.dk

8 <<

Torben Nybro Pedersen Randers Fjord Golfklub Mobil: 4040 8673 E-mail: gretor@ofir.dk

Kontortid Mandag-torsdag: 8.00-16.00 Fredag: 8.00-12.00 DGA’s advokat: Morten Ligaard Mobil: 4031 0189 E-mail: mli@ds-norden.com DGU Konsulenter: Banekonsulent: Thomas Hoffmann Jepsen Mobil: 5116 2695 E-mail: thj@dgu.org Banekonsulent: Allan Brandt Petersen Mobil: 4040 9103 Direkte nr. DGU: 4326 2695 E-mail: abp@dgu.org Banechef: Torben Kastrup Petersen Mobil: 4040 9102 Direkte nr. DGU: 4326 2709 E-mail: tkp@dgu.org

Alle henvendelser omkring markvandringer m.v. skal rettes direkte til regionslederen.

Jylland Vest Jørgen Jensen Struer Golfklub Mobil: 2048 4324 E-mail: jk.jensen@webspeed.dk

Bornholm P.t. ingen

Sekretariat Danish Greenkeepers Association Kirkedalsvej 6, 8732 Hovedgård Telefon: 7566 2800 Fax: 7566 2602 E-mail: dgf@greenkeeper.dk www.greenkeeper.dk

Fyn Thomas Kjær Nielsen Sct. Knuds Golfklub Mobil: 2246 8078 E-mail: mail@sct-knuds.dk

København og Nordsjælland Nicholas Juul Andersen Brøndby Golfklub Mobil: 2068 4242 E-mail: nicholas@brondbygolf.dk Lolland-Falster Jesper Jacobsen Falster Golfklub Mobil: 2859 9613 E-mail: jesper.stubben@gmail.com Sjælland Niels Andersen Korsør Golfklub Mobil: 4094 9240

Greenkeeperen

>> 4 2 0 1 2

<<


Hjælp os med at designe det nye logo for Danish Greenkeepers Association. Vi har sat kr. 5.000,- på højkant til det bedste forslag. Vi skal have forslaget senest torsdag den 31. januar 2013, enten på mail eller tilsendt til sekretariatet.

Vinderen får

kr. 5.000,-

konkurrence

LOGO

Send dit forslag til: DGA · Kirkedalsvej 6 · 8732 Hovedgård Eller på mail: dgf@greenkeeper.dk


ArtikeL

t e m A dGA U Gen 2012

Torsdag på D

Dansk Golf Unions indsats på pesticidområdet

GA Ugen

– Opsummering fra greenkeepernes årsmøde På greenkeepernes årsmøde var den kommende pesticidbekendtgørelse til debat og et af emnerne var Dansk Golf Unions indsats på området. Her kommer en opsummering af det indlæg, som blev fremført Af cand. scient. Torben Kastrup Petersen, Banechef i Dansk Golf Union

Der har de seneste år været en række fund af ulovlige sprøjtemidler i de danske golfklubber, hvilket har medført en del negativ presseomtale, både nationalt og lokalt. Selv om antallet af fund af forbudte pesticider har været faldende er selv en enkelt sag, en sag for meget. Det skader golfsportens image, og derfor har DGUs bestyrelse besluttet følgende:

kunne fokusere mere på tiltag, der kan mindske pesticidforbruget. Ved nu at have to banekonsulenter vil erfaringsopsamlingen styrkes, og der kan i højere grad arbejdes systematisk med dette. Der ligger allerede en stor viden blandt greenkeeperne, som blot venter på at blive samlet op og anvendt af andre. Vidensdeling i grupper Dansk Golf Union har de seneste år brugt en del ressourcer på at komme ud til mindre grupper, af både greenkeepere og klubber. I de mindre grupper foregår diskussionen ofte mere frit end i større forsamlinger, og det er DGU´s vurdering, at dette har været mere givende for både greenkeepere

1. Ved påbud fra kemikalieinspektionen kontakter DGU pågældende klub med tilbud om besøg fra en banekonsulent med rådgivning om pesticidforbrug. 2. Ved gentagne tilfælde af enten påbud eller politianmeldelse vil DGU’s bestyrelse drøfte yderligere tiltag, herunder inddragelse af introduktionskort og i sidste ende eksklusion af DGU. 3. Indberetning af grønne regnskaber skal i fremtiden foregå online på www.gront-regnskab.dk og have en Banechef Torben Kastrup Petersen, Dansk Golf Union. bestyrelsespåtegning. Vigtigheden af Grønt Regnskab Når bekendtgørelsen om pesticider træder i kraft, skal der også ske en indberetning af pesticidforbrug til miljøstyrelsen. Der arbejdes i øjeblikket på, at der kan ske en tæt kobling til det nuværende grønne regnskab, således at de historiske data bevares og et helhedsorienteret syn på pleje af golfbanen fastholdes. Det er væsentligt, at alle betydningsfulde parametre så som gødning, vand, diesel, pesticider mm. bliver opgjort. Dataene fra Grønt Regnskab er med til at igangsætte nye forskningsforsøg og anvendes ofte i dialog med myndigheder og interesseorganisationer. Den første indberetning til miljøstyrelsen vil være i 2014, så årets grønne regnskab vil blive, som det plejer, blot vil der være krav om at indberette online.

og konsulenter. Endvidere har vi været ude til medlemsaftener, hvor vi har forklaret om rammerne for pesticidanvendelsen på deres golfbane, hvilket har givet anledning til at del debat.

Andre initiativer De grønne regnskaber, udgør på mange måder rygraden i miljøarbejdet, men der er en lang række andre initiativer, som Dansk Golf Union sætter i gang:

Foruden Turfgrass.dk samlede Dansk Golf Union for nogle år siden alle interessenter indenfor den grønne branche for i fællesskab at støtte op omkring greenkeepernes uddannelse. Denne gruppe holder jævnligt møder, og det faglige fællesudvalg er tovholder på projektet om at styrke greenkeepernes uddannelse.

Øget konsulentbistand fra DGU Ved ansættelsen vores nye banekonsulent Thomas Hoffmann Jepsen har DGU øget sit mandskab på baneområdet, for bl.a. at 10 <<

Støtte til greenkeepernes uddannelse Dansk Golf Union har igennem mange år været en af organisationerne bag vidensportalen om græspleje “Turfgrass.dk”, der i sin tid blev udviklet af Århus Universitet med støtte fra både greenkeeperforeningen, greenkeeperskolerne, Københavns Universitet og en række andre grønne interesseorganisationer. Formålet med siden er at støtte op om greenkeepernes uddannelse ved at samle alt relevant viden ét sted.

Myndighederne og golf Eftersom det er myndighederne der sætter rammerne for golfsporG r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<


255641_bladet_4_05

12/12/05

16:24

Side 11

>> D a n s k G o l f U n i o n s

ten i Danmark, og i særdeleshed plejen af golfbaner, er det vigtig med en tæt dialog. Dansk Golf Union har i en årrække haft et meget tæt samarbejde med især Miljøstyrelsen, men også Naturstyrelsen og flere kommuner har vi ofte været i dialog med. På det politiske plan arbejdes der med at fortælle politikerne om golfsportens udfrodringer, hvilket gælder på både lokalt- og nationalt plan. Et nyligt eksempel på dette var da DGU havde foretræde for Folketingets Miljøudvalg hvor emnet var golfbanernes brug af pesticider.

OPTIMÉR DIN BANE MED

VÆKSTLAG OG TOPDRESSING

i n d s at s på p e s t i c i d o m r å d e t

<< A r t i k e l

BUNKEREN ? Problem for nogen – en udfordring for andre …

Forskning Dansk Golf Union har siden 2001 støttet den nordiske forskningfond STERF, der støtter forskning, der giver os ny viden om miljøvenlig pleje af golfbanen. Ny viden om foreksempel optimale gødningsniveauer og maskinel behandling af ukrudt kan være med til at ændre praksis og i sidste ende mindske pesticidforbruget. Formidling til den enkelte golfspiller Individuelle bland. efter dit ønske Sidst, men ikke mindst har DGUs bestyrelse vedtaget, at der udarbejdes enKonkurrencedygtige treårig kampagne med fokus på holdningsbearpriser bejdning af golfspillere og golfklubber i forhold til pesticidanvenKort leveringstid delsen. Kampagnen har fået arbejdstitlen: “Golf på naturens beuden kompromis tingelser – en Kvalitet holdningskampagne til golfspillerne om udfasning af pesticider og hvorfor de danske golfbaner vil ændrelevering udseende”. Rationel produktion, sikker Kampagnen består af tretrin: 1) En indledende empirisk undersøgelse af de danske golfspilleres viden om og holdninger til golfbanen og miljøet. Spørgsmålene sendes til DGU panelet, som bestårEfter af ca.USGA 3500 respondenter. Optimal kornkurve 0,5golfbanernes - 1,4 mm mere na2) En holdningskampagne som formidler turlige udseende. Hvordan selve kampagnen se ud, ved vi Ens spillebetingelser i alle skal vejrforhold først, når den indledende fase er afsluttet. udgifter til KamIngen 3) En evaluering, hvorekstraordinære der igen måles på holdninger og viden. slibning greenklippere pagnen evalueres med af henblik på at fortsætte i 2014 og 2015.

BUNKERSAND

Aktiviterne tilpasses løbende Ovenstående er et øjebliksbillede af de initiativer og tanker, som vi gør os i DGU netop nu. Der er selvsagt ikke tale om facitliste, og aktiviteterne skal jævnligt tilpasses, så vi opnår det bedste resultat. Tanker og idéer til nye tiltag eller andre prioriteringer er derfor meget velkomne, da vi alle har brug for at blive udfordret på vores egen virkelighed. I den forbindelse må jeg sige at samarbejdet med greenkeeperforeningen er et rigtig godt eksempel på at en tæt dialog er med til at forbedre Dansk Golf Unions service www.dansand.dk både nu og i fremtiden. G r e e n k e e p e r e n >> 4

Bluetime Grafisk Design · 29 70 00 96

Dialog med andre brancher og interesseorganisationer For at kunne udvikle pleje af golfbaner er det afgørende nødvendigt med inspiration fra andre brancher og interesseorganisationer både og inden for landets grænser. I golfverdenen er tiluden sportsbaner, DGU i tæt dialog med både R&A og Golf Environment Organiteesteder, fairsation for at finde inspiration og mulighed for vidensudveksling. og greens Uden for ways golfbranchen er DGU ofte i dialog med andre inden for den grønne branche, hvilket typisk er anlægsgartnere, kirkegårdsledere, styrelsen for slotte og ejendomme, DBU samt andre der har store græsarealer at passe.

Med mere end 25 års erfaring indenfor produktion af rengørings-, affedtnings- og specialprodukter til stort set alle brancher er FR Kemi en yderst erfaren samarbejdspartner. Vi er kendt for god kvalitet, hurtige leverancer og ikke mindst god service.

 Rengøringsmidler

 Håndrensemidler

 Svanemærkede Produkter

 Aerosoler

 Affedtningsmidler

 Papirvarer

 Organiske Opløsningsmidler

 Diverse Rengøringstilbehør

 Bilvask- og Bilplejemidler

 Private Label Produktion

 Specialprodukter

 Shampoo og flydende Håndsæbe

Tåstruphøj 36 4300 Holbæk Tlf. 59 43 55 03

www.fr-kemi.dk

 din leverandør

2 0 1 2 <<

 til det meste  og de fleste >> 11

Greenkeeperen nr. 4 - 2005

11


Artikel

T e m a DGA U gen 2012

Hyrdetimer på golfbanen Hørsholm Golfbane og Rungsted Golfklub har de sidste henholdsvis 4 og 2 år haft et samarbejde med fåreavler Mogens Nyquist, Langeliniefår, om levering af ca. 60 får og lam til afgræsning. Golfbanerne varetager selv det daglige arbejde og tilsyn med fårene. Til gengæld har de fået et rigere dyreliv, fårene holder roughen flad og spillerne vil nødigt undvære fuglene eller lammene Af Agronom Annette Rosengaard Holmenlund, Sheep and Goat Consult

Foto: Anders Steenberg, Rungsted Golfklub.

holde får. Han vil dog gerne uddanne greenkeeperne til at forstå, at græs til får og især lam ikke er gammelt – ikke slået høj-rough. Måske ville det være en ide at brænde høj gammel rough om vinteren, så græsset er klar til fårene i foråret. Mogens Nyquist, der selv arbejder som greenkeeper i Hillerød, ville ønske at golfklubberne lejede ham sammen med fårene til at passe roughen og de andre græsningsegnede arealer. Han synes ikke, han kan forlange, at greenkeepere kan håndtere hans får og derfor ville det være bedre for alle, at han styrede det hele med hunde, hegn, græshøjde, græsningstryk, sundhed osv. Han ville ønske at fårene, som konkurrencehundene trænes på, reagerer på hunde og ikke bliver ”spandefår”, der hele tiden kommer hen til mennesker, fordi de tror at de skal have foder. Holder roughen flad Hørsholm Golfbane har ca. 100 ha og halvdelen er rough eller andet, som er muligt at afgræsse. Golfklubben forsøgte at lade fårene

Til pleje af golfbanen bruger Mogens Nyquist forskellige fåreracer (Spælsau, Såne og Marskfår), som alle er specialiserede i naturpleje. Det giver en fantastisk naturoplevelse at se alle racer på ét sted, fordi de ser så forskellige ud, og fordi de alle sammen klarer sig fint, når de skal græsse rough på en golfbane. Fårene leveres om foråret, når de har læmmet og hentes først hjem igen i oktober eller november. 12 <<

Middagshygge i fåreflokken. Afgræsning af rough med Med hyrde og hund forskellige fåreracer giver en fantastisk naturoplevelse. Den nuværende aftale med fåreavleren går ud på at al flytning, vanding, mineraltildeling gå over det hele på et af arealerne, men det og tilsyn udelukkende klares af golfbanens blev ikke en succes. Fårene åd efter planen greenkeepere, imens dyrlæge, ormekur, kløver og grove uønskede græsser, som fandklipning og flytning til golfbanen klares af tes i semi- rough og rough og de lod svingfåreavleren. len stå som den skulle på greens. Men om Fåreavleren Mogens Nyquist ser mange natten opholdt de sig helst på de fine korte gode muligheder i at lade golfklubber greens og når fårene rejste sig udskilte de

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<


>> h y r D e t i m e r

deres afføring, som Fåreflokken flyttes af greenkeeperen, som går foran flokken afbrændte svinglen og med en ”lokkespand” med foder. bagefter især stimulerede vækst af enårig rapgræs. Der var også no- bruger en god times tid til at sætte et nyt gen få af golfklubbens medlemmer, som var hegn. Hjørnepælene bankes i, men det er afskrækkede af, at fårenes efterladenskaber overskuelige dimensioner. Hegnet er på lå på greens. Antoine måtte ændre systemet ruller og kan rulles ind med en skruemaog har efterfølgende holdt fårene i flytbart skine. Systemet er købt hos hegnsbutikken hegn på forskellige arealer, som fårene græs- i Kr. Eskildstrup. Antoine sammenligner ser i ca. en uge ad gangen. Det er tydeligt, at dette arbejde med at slå roughen og han fårene holder roughen flad og gør det muligt kan dokumentere, at han sparer tid. Fåat genfinde en golfbold, som er kommet ud rene går i 3 grupper à ca. 20 får og lam. af kurs. Dette er meget vigtigt for golfspillets Flytningen foregår ved, at Antoine lokker afvikling, idet det sinker meget at lede efter dyrene med foder. Han går lige så stille en bold, bolden er dyr og man mister et slag med en spand foran fårene fra den nedbidved ikke at finde sin bold i roughen. te fold til den nyopsatte. Antoine vil gerne have nedbidt hele sin rough og derfor går Et rigere dyreliv fårene max 1-2 gange årligt på hvert areal. Antoine og Hørsholm golfklub er meget Det er temmelig grove arealer, der hermed glad for det liv, som fårene fører med sig. tilbydes i efteråret. Deres omsætning giver livsbetingelser for insekter og hermed også for fugle og kryb-

dyr, der lever af insekterne. Der er sat 300 nummererede fuglekasser op på golfbanen. En ornitolog kontrollerer hver rugesæson kasserne og ser hvor mange fugleunger, der er klækket i rederne. Antoine siger, at fuglelivet er øget meget i de senere år. Roughen, der græsses, bliver ikke slået og dette giver også plads til fugleunger og andre dyr, der er afhængige af at leve på marken. Med rullehegn og lokkespand Antoine sætter pæle op fra sin golfbil og G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<

<< A r t i k e L

lene. Anders bruger 3 rækker tråd, imens Antoine kører med 4, hvor der kun er strøm i de 2 nederste. Flytning frem og tilbage og gentagne afgræsninger af rough giver mere ungt næringsrigt græstilbud til lammene, men faren for parasitter hos lammene kan øges. Flere får-og lam på menuen I Golfklubberne er fårene blevet vel modtaget. Antoine græsser i sin 4. sæson og de tilfredse medlemmer udtaler, at de nødigt ville undvære hverken fuglene eller lammene. Der er fotostater af fårene i golfklubbens mødelokaler. Lammene giver især opmærksomhed og skaber historie om fårene. Fåreavler Mogens Nyquist ønsker også, at golfklubberne involverer sig i afsætning af lammene. Det er et spørgsmål om, at de gode kokke i restauranterne har lam på me-

Foto: Anders Steenberg, Rungsted Golfklub.

Fordelene ved fåreholdet i en golfklub • Bjørneklo udryddet. • Moser og søer synlige, fordi fårene har taget piletræer, dunhammer, hindbær og tagrør. • Overskuelig og fremkommelig rough. • Mere dyreliv i træer og på marker. • Skønne dyr i landskabet. • Hygge for golfspillere. • Frihed for maskiner og mere natur, mus og fugle rough. • Mindre brug af sprøjtemidler. • CO2 besparelse. • Mindre maskintid og -slid.

på G o l f b a n e n

Anders på Rungsted Golfklub har ca. 60 ha, hvor der er mere skovagtigt. Han græsser med får for andet år i træk. Rungsted har indkøbt samme hegnssystem som Hørsholm, men prioriterer de rough- områder, som er mest i spil. Anders har også 3 flokke får, men flytter hver flok ca. hver 3 uge frem og tilbage imellem 2 større rough områder, hvor han har beskyttet træstammerne på egetræer, bøgetræer og skovfyr med hønsenet. Han har sat plastrør ned for at bevare stolpehullerne til hjørnepæ-

nuen og at grillaftenerne bliver med lækkert fåre- og lammekød i stedet for bøffer og pølser. Anders fra Rungsted Golfklub har selv fået smag for lam. Han mener ikke, at får og lam er kendt nok i de Danske køkkener. Det kan mange af os svare ja til. Det er et spørgsmål om, at de berømte kokke laver mere lam i fjernsynet og på restauranter. Hvis alle danske golfbaner holdt får og lam til afgræsning af roughen ville der være plads til ca. 20 000 flere får, som ville kunne gøre gavn i de danske køkkener og restauranter. >> 13


DGA-Ugen 2012

ArtikeL

Af Jacques Borggild

DGA-ugen som i år blev afholdt i dagene fra d. 5-9. november på Rønnes Hotel på Slette Strand i Jammerbugten har udviklet sig til efterhånden at være en fast tradition for mange medlemmer af DGA – og i øvrigt til at være en stor succes. Deltagerne ankommer til Rønnes hotel søndag aften eller mandag morgen og de kommende dage tilbydes et righoldigt og meget afvekslende program af kurser og foredrag, rækkende fra helt dagligdags ting som brug af redskaber, anvendelse af frivillig arbejdskraft til dybt faglige emner om græs og til f.eks den nye miljølovgivning. I år afholdtes DGA’s generalforsamling torsdag sidst på eftermiddagen inden den store festmiddag, hvilket dog nok bør flyttes til ind midt i ugen, hvor alle stadig er tilstede. Udover de mange foredrag og kurser er det en meget vigtig ting for de mange deltagere, at man møder kolleger fra hele landet , at man kan udveksle erfaringer og at man kan udbygge sociale kontakter og i øvrigt fornemme sammenholdet blandt danske greenkeepere. Nye miljø-bekendtgørelser De nye miljø-bekendtgørelser blev grundigt drøftet torsdag eftermiddag , Christina Bøje fra Miljøstyrelsen, Anne Mette Dahl Jensen fra Københavns Universitets institut for Skov & Landskab redegjorde konkret for udviklingen på miljø-området samt for de tanker, som miljøstyrelsen gør sig om fremtiden og fremtidens forbrug af gødning og pesticider på danske golfbaner. 14 <<

Også DGU var repræsenteret ved banechef Torben Kastrup Petersen, som redegjorde for, hvilke tanker DGU gør sig Vi skal ikke gøre os til dommere over de politiske beslutninger, som er truffet vedrørende golfklubbernes fremtidige forbrug af gødning og pesticider, men vi vil dog tage to konkrete problemstillinger op. Det synes klart, at fremtidens golfbaner i Danmark vil indeholde mere ukrudt end hidtil. Der kan måske gøres noget ad me-

kanisk vej, men dette vil kræve væsentlige investeringer i en branche, som i forvejen har det svært og det vil øge CO2 udslippet væsentligt Man kan så spørge sig selv “hvad er vigtigst, klimaet eller grundvandet” (selvom der på intet tidspunkt er ført bevis for, at nogen golfklub har forurenet grundvandet)? Der vil forhåbentlig også fremkomme nye og bedrevirkende biologiske midler i G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<


>> D G a U G e n 2 0 1 2 << A r t i k e L

fremtiden, selvom man måske med rette kan synes, at producenterne er noget langsommelige med udviklingen. DGU’s banechef Torben Kastrup Petersen redegjorde i sit indlæg bl.a. for, hvorledes DGU vil informere klubbestyrelser og golfspillere om udseendet af Danske golfbaner i fremtiden. Vi hos “Greenkeeperen” finder det gan-

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<

ske ubegribeligt, at DGU ikke bruger sit eget medie “Dansk Golf ” til at informere de danske golfspillere om miljøudviklingen. DGU vil nu lave en undersøgelse om, hvordan man vil informere den Danske golfverden, men var det ikke bedre og mere naturligt, at DGU anvendte pengene til artikler i “Dansk Golf ”, således at golfspiller-

ne ikke i fremtiden farer over greenkkeeperen, hvis de ser mælkebøtter på faiwways? Vi foreslog dette under sidste års DGAuge og et bestyrelsesmedlem samt samme Torben Kastrup Petersen lovede at tage dette forslag med hjem til DGU, men der er stadig intet sket. Tillad os en hovedrysten og at sige “vi forstår det simpelthen ikke”.

>> 15


ArtikeL

På den grønne green i første slag To dage i Odense viste at greenkeeperne har savnet deres messe Af Bjarne Madsen · Fotos Birger Bromann

Rigtige greenkeepere lader sig ikke gå på af en smule vand. Og når pølsemanden er på vej til sin vogn med nye forsyninger, men sidder fast i mudderet, så står man skulder ved skulder og sørger for at få ham frem. Det blev en lidt blød begivenhed, da greenkeepernes organisation Danish Greenkeepers Association genoptog traditionen med at vise frem og kigge. De var klar DGA Demo 2012 stod der på skiltene ved Odense Golfklub. Og 30 udstillere med maskineri, materiel og grej til optimal pasning af golf banerne tog imod i nærheden af 500 fagfolk i løbet af de to udstillingsdage. Et godt udtryk for, at greenkeeperne har savnet deres fagmesse. Den vendte så tilbage og kom i bedste forstand på green i første slag, selv om udstillingens fairway var påvirket af rigelige mængder af vand fra oven. – Vejret op til udstillingen kunne have været bedre. Det var jo lidt blødt nogle steder. Men vi har fået rigtig positive tilbagemeldinger både fra udstillere og gæ-

Der var masser af maskineri til både teested, fairway, ster. Og greenkeeperne rough og green på udstillingen DGA Demo 2012. Og stor er jo vant til al slags interesse for at tage herlighederne i øjesyn. vejr, konstaterer Michael Sandberg, der er medlem af DGA’s bestyrelse og til daglig klub et perfekt sted. Og greenkeepere fra greenkeeper i Odense Golfklub. Han var hele landet var friske til at tage turen til primus motor bag arrangementet og har Fyn. Vi havde besøg fra golf klubber både i Frederikshavn og Nexø på Bornholm. Så jeg har indtryk af, at greenkeeperne manglede deres messe, efter at vi sprang over i 2010 på grund af krisetiderne, siger Michael Sandberg. Foruden leverandørerne til golf banerne, var greenkeeperne naturligvis også selv på banen med en inmåttet se både fridage og ferie forsvinde formationsstand. Og den var lidt anderledes end ved tidligere demodage. I år op til DGA Demo 2012. havde greenkeeperne nemlig fælles stand Klar igen sammen med den endnu forholdsvis nye – Men vi er klar om to år igen, hvis DGAs forening for groundsmen, Groundsman bestyrelse konkluderer, at vi skal lave en Association Denmark, som 1. december Demo 2014. Logistisk er Odense Golf- fylder et år.

HC Maskiner

16 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<


DGA·DEMO GO

19-20. September ODENSE GK

L

N

banerne tog imod i nærheden af 500 fagfolk i løbet af de to udstillingsdage.

2012

IO

>> ... 30 udstillere med maskineri, materiel og grej til optimal pasning af golf

enkeepers Asso Gre cia si h

n tio

Da n

>> D G a D e m o 2 0 1 2 << A r t i k e L

P A R K · S TA D

Stemningsbilleder fra DGA Demo 2012.

Roskilde Tekniske Skole

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<

>> 17


Artikel

Olieby

med fire golfudfordringer Stavanger er med fire spændende baner et besøg værd for norddanske golfspillere

Af Jens Christensen

Mange syddanske golfspillere drager sydpå – til Nordtyskland – når de holder korte golfferier om efteråret. Til gengæld sætter mange nordjyder kursen nordpå – til Sydnorge – når de ønsker anderledes golfoplevelser end de nordjyske. Ikke mindst Norges olieby nr. 1, Stavanger, byder på golfmæssige udfordringer, idet byen trods kun 150.000 indbyggere, incl. forstæder, har hele fire spændende golfbaner – med Norges næstældste 18 hullers-bane i Stavanger Golfklubb som det absolutte flagskib. For seks år siden kunne Stavanger Golfklubb fejre 50 års jubilæum, og siden banen i 1963 blev udvidet fra 9 til 18 huller, har klubben spillet en fremtrædende rolle i norsk golf. Dét skyldes først og fremmest, at de skiftende klubbestyrelser har haft både visioner og beslutsomhed, som har ført til stadig udvikling. Alene indenfor de seneste 10 år er banen således totaltrenoveret for 40 millioner norske kroner, så den kan matche kravene til endnu flere mesterskabsturneringer. Foreløbig har den 18 <<

Fra alle fire golfbaner i Stavanger-området er der kun kort afstand til én af Norges smukkeste strande, Sola Strand.

smukke skovbane ved søen Store Stokkavatn i velhaverforstaden Hafrsfjord kun fem kilometer vest for Stavangers centrum huset 18 norske mesterskaber, to nordiske, Norwegian Open Championships og European Ladies Championship. Klubben vil fortsat investere i fremtiden, så der er næppe tvivl om, at flere mesterskaber vil følge efter i de kommende år. Det var egentlig meningen, at Stavangers første golfbane skulle have ligget på et fladt areal bag klitterne ved det kendte Sola Strand Hotel, med adresse på Axel Lunds Veg – opkaldt efter den mangeårige danske ejer af strandhotellet. Han var golfinteresseret og derfor ivrig fortaler for den 18 hullers-bane, som en engelsk banearkitekt, George Duncan, tegnede i 1946 på initiativ

af en lokal shippingmand – med masser af engelske forretningsforbindelser, der jævnligt kom til Stavanger og snakkede om golf. Banen forblev dog på tegnebrædtet, fordi bl.a. forsvarsministeriet mente, at det flade område egnede sig bedre til en flyveplads. I dag ligger en anden golfbane, Solastranden, på en del af området – med Stavanger Lufthavn som nabo. Norsk klassiker Aflivningen af den første plan kølnede entusiasmen hos forkæmperne for en tid, men i begyndelsen af 1950’erne dukkede drømmen om en golfbane op igen i en større vennekreds, der bad om hjælp hos Stavanger kommune, som straks foreslog området ved Store Stokkavatn, et forslag, G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<


>> O l i e b y

m e d f i r e g o l f ud f o r d r i n g e r

<< A r t i k e l

Søen Stokkavatn gør 3. hul, par 3, i Stavanger Golfklubb til en oplevelse.

der omgående blev takket ja til. Dét har hverken kommunen eller golfklubben har grund til at fortryde, idet banen i mange år var den eneste i Stavanger og derfor en både attraktiv og lukrativ legeplads. Banens høje kvalitet og klubhusets hyggelige atmosfære gør, at man føler sig så godt tilpas begge steder, at man gerne vil vende tilbage som hurtigt som muligt. G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<

Det er ikke mange ændringer, banen har gennemgået, siden den engelske arkitekt Fred Smith tegnede den tilbage i 1955, og derfor hører den til klassikerne i norsk golf. Det vil sige, at den kan sammenlignes med Rungsteds position i dansk golf. Det bedste hul af alle på Stavanger-banen, 3. hul, par 3, ud til Stokkavatn figurerede dog ikke på Fred Smiths baneteg-

ning, men kom først til i 1960 på initiativ af to lokale ildsjæle. De så rigtigt ved at placere teestedet på en knold beliggende ni meter højere end greenen på en stenopdæmmet halvø, der rager ud i Stokkavatn – på den fjerne siden af en bred, tværgående kanal. Vindretningen og -styrken spiller en stor rolle, for skoven giver læ langs hullets venstre side – i modsætning til søen i højre side. Den aflange green er tilmed garderet af tre bunkers, så selv de bedste spillere vil være tilfredse med en par på dette fremragende golfhul. Et andet par 3-hul, 17., kræver også et modig og præcist teeslag, fordi en større sø lurer til venstre for green og en diagonalgående kanal foran. Generelt har hullerne forholdsvis smalle fairways og hurtige, >> 19


A r t i k e l >> O l i e b y

med fire golfudfordringer

<<

Solastranden Golfklubb ligger tæt på det berømte Sola Strand Hotel.

ondulerede greens – med stor præcisionskrav til både drives og indspil. Nationalt center Ganske pudsigt ligger de tre andre Stavanger-baner, Sola, Solastranden og Bærheim Golfpark kun få kilometer fra hinanden – tæt på på Stavanger Lufthavn i Sola. Den første, der dukkede op på denne egn – i industriområdet Forus mellem Sola og Sandnes – var Sola Golfklubb, der blev stiftet i 1995 af fire forhenværende ishockeyspillere, som havde studeret og fattet interesse for golf i USA. Det kneb imidlertid med at sælge medlemsskaber – indtil den tidligere danske landstræner i ishockey, canadieren Richard David, blev hyret som daglig leder (se side 74). Det varede derfor en rum tid, inden baneanlæggelsen kom i gang. Norges førende banearkitekt, Svein Drange Olsnes, tegnede både 18 huller, som stod færdige i 1999, samt en 9 hullers-bane med par 30 (tre par 4-huller og seks par 3-huller). 18 hullers-banen har par 72 og måler 6269 meter fra backtee, en mesterskabsbane, der bl.a. har lagt græs til de norske amatørmesterskaber, ligesom den norske golfunion bruger hele anlægget som nationalt træningscenter. 18 hullers-banen er en blanding af åbne, flade huller og mere kuperede skovhulller. Man starter blidt på den åbne, flade del, men sværhedsgraden strammer til gengæld alvorligt til på de sidste ni huller med smalle fairways i skovdelen. Generelt er der tale om en bane, hvor det betaler sig at spille strategisk. Satser man, ender bolden let i vandhullerne eller skoven. De mest markante huller er 5. hul, par 5, med et højt beliggende teested, 13. hul, par 4, dogleg venstre med tæt skov på begge sider af fairway samt 18. hul par 5, med et dogleg-knæk på 90 grader. European Tour-spilleren Eirik Tage Johansen har mestret sin hjemmebane bedre end alle andre, idet han er indehaver af banerekorden, fra backtee, med 65 slag. Alt fungerer i Sola Golfklubb, inclusive en gedigen driving range og den veldrevne Restaurant Garcia – opkaldt efter spanske storspiller Sergio Garcia. Hyggebane Kun et par kilometer fra Sola Golfklubb ligger Sandnes Golfklubb i Bærheim Golfpark, som åbnede i 2005 og ejes af aktieselskabet Golf Management, der står for drift og vedligeholdelse af banen, sælger spillerettigheder og indkræver en årlig spillerafgift. Klubkontingentet går derimod ubeskåret til golfklubben, som drives af frivillig arbejdskraft (medlemmer). 20 <<

Åbne, brede huller veksler med snævre skovhuller i Sola Golfklubb.

Størstedelen af banen ligger på gammel mosegrund, og derfor er fairways bløde og behagelige trods et velfungerede dræningssystem, som i øvrigt gør, at der kan spilles året rundt på banen – med undtagelse af frostperioder. En gennemgående dræningskanal med to sidekanaler influerer stærkt på spillet på halvdelen af hullerne, og det samme gør den velvoksne rough, som koster slag – hvis man da ellers finder bolden i den. Signaturhullet må være 15. hul, par 4, hvor greenen ligger højt oppe på en klippeskråning, og hvor greenen er placeret på en bakkeknold. Fairway knækker lidt mod venstre, og det betyder, at drivet helst skal kurves mod venstre – udenom en mindre sø i dogleg-knækket. Deruover skal man tage sig i agt for 10. hul, par 4, med to tværgående dræningskanaler. “Folkebanen for flest golfere” lyder Sandnes Golfklubbs slogan, og denne selvopfattelse af folkelighed synes passende, fordi hverken banen eller klubhuset udstråler samme eksklusivitet som Stavanger Golfklubb og Sola Golfklubb. Alligevel er det tydeligt, at både medlemmer og greenfeegæster hygger sig gevaldigt i Bærheim Golfpark. En 6 hullers par 3-bane med pay & play-status medvirker også til folkeligheden og flere medlemmer. 18 hullers-banen har kun gule og røde tee og forholdsvis beG r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<


>> O l i e b y

m e d f i r e g o l f ud f o r d r i n g e r

17. – er det tale om flade, åbne huller, hvor vinden stort altid udgør en væsentlig faktor. Stort set samtlige af “vindhuller” skal spilles med stor om, fordi bolden elSeasidegolf ler forsvinder i roughen eller i vandhuller. Solastranden Golfklubb mellem den be- Man får nærmest et chok, når man mørømte Sola Strand og Sola Lufthavn så da- der de tre skovhuller – med smalle fairway gens lys i 1992 og spilles af mange turister, med tæt skov på begge sider. Prædikatet der ferierer på de eksklusive strandhotel- som banens signaturhul går til 17. hul, ler – med Sola Strand Hotel som hittet par 3, hvor et vandhul truer i venstre side over alle. På grund af den nære beliggen- foran green. Trods beskedne længder, 120 hed til havet, lige indenfor klitterne og meter fra gul og 101 meter fra rød tee, har Nordsjøveien, kan der spilles seasidegolf hullet handicapnøgle 12, så det er altså hele året på Solastranden, hvor et effektivt ikke noget let hul. Banens sværeste hul er dræningssystem og specielle klimatiske et andet af skovhullerne, 15. hul, par 4 og forhold holder banentør – selv efter store handicapnøgle 2, svært, fordi man driver nedbørsmængder. fra åbent land ind i skoven mellem to fairBortset fra tre skovhuller – 15., 16. og waybunkers i drivelængde. Man kan vel bedst karakterisere SoHyggebanen i Bærum Golfpark ligger på et frodigt moseareal. lastranden som en

<< A r t i k e l

skedne totallængder, 5691 og 4532 meter, men på grund af kanalerne er den ikke så let, som scorekortet indikerer.

hyggelig feriebane uden større sværhedsgrader, idet den kun måler 5001 meter fra gul, 4235 meter fra rød tee og har par 69. Alligevel skal man ikke undgå en runde på “strandbanen,” dels fordi man oplever en særdeles afslappet atmosfære både på banen og i klubhuset, og dels fordi man får rigeligt med udfordringer, hvis vestenvinden blæser ind fra Nordsøen – som den næsten altid gør. Èn ting er sikkert – at man sover godt efter en runde i den friske havluft. Når man forlader golfklubber og kører mod Stavanger, bør man i øvrigt altid stoppe op med Sola Strand Hotel og spadsere en tur på stranden, mens solen går ned i havet. Så forstår man godt,at den to kilometer lange strand regnes blandt Norges smukkeste. Lige så forståeligt er det, at oliebyen Stavanger ikke kun tiltrækker mange oliefolk, men også mange golffolk.

2 0 1 2 <<

>> 21

G r e e n k e e p e r e n >> 4


Artikel

Jan Ebdrup forlader bestyrelsen i DGA Af Jacques Borggild

Under DGA’s generalforsamling kom det frem, at Jan Ebdrup, bestyrelsesmedlem og næstformand i DGA siden 2007 ikke modtager genvalg og altså i skrivende stund har forladt bestyrelsen. Vi tog en snak med Jan under DGA-ugen.

Miljølovgivningen Hvad er din holdning til miljølovgivningen? Ja, man kan naturligvis undre sig over, hvorfor politikerne har kastet sig over golfbanerne, når det nu engang er landbruget, som er den helt store synder i dette spil og når golfbanerne jo i princippet står for en uendelig lille del af forureningen, men jeg tror at vi simpelthen må acceptere at dette er en politisk afgørelse,

Hvorfor forlader du bestyrelsen Jan, er du utilfreds med noget? Nej overhovedet ikke, det skyldes først og fremmest mit helbred. Jeg har desværre fået discusprolaps og er Jan Ebdrup har også andre interesser end i øvrigt sygemeldt golfbaner, f.eks bruger han meget af sin for øjeblikket. Læfritid på vindyrkning gerne har rådet mig fra operation, så den står på skrap træning som nok ikke står til at ændre. af rygmusklerne for øjeblikket. Når det er sagt, så Dernæst har vi meget travlt i Golfklubben Hedeland, hvor jeg jo er chefgreenkeeper. synes jeg egentlig ikke Vi udskifter to greens pr. år og vi er i gang at den nye lovgivning – med at få lavet en masterplan over samtlige eller de nye bekendtgøbunkers og greenområder, vi indkalder tre relser er så dårlige endbaneartitekter og beder alle om at komme da. Vi skulle jo gerne sørge for, at vore børn med forslag, hvorpå vi så vælger det bedste. Vi bygger i øvrigt to provisoriske greens og børnebørn også kan få rent drikkevand hvert år, således at golfspillerne mærker og vi må jo aldrig glemme, at alt drikkevand i Danmark kommer fra grundvandet mindst muligt til udskiftningen af greens. – til forskal fra de fleste andre lande og det er jo nok dette faktum, som betyder, at vi Hvordan går det ellers i Hedeland Golf? Det går faktisk udmærket, vi har det ab- må leve med en betydelig skrappere milsolut billigste kontingent i området, så vi jølovning end vore naboer mod øst og syd. I øvrigt mener jeg, at det er meget vighar ikke mistet medlemmer. Vores indendørs træningshal tiltrækker også mange tigt at få slået fast, hvor ansvaret for overgolfspillere og giver nye medlemmer, som holdelsen af miljø-regulativerne skal plakan komme ind uden at betale indskud. ceres. I øjeblikket synes det som om det er De største problemer ligger faktisk i pasningen af golfbanen, som jo er bygget i et chefgreenkeperne, som har fået dette angammelt grusgravsområde, hvor der også svar lagt på sig, det mener jeg er ganske har været deponeret en mængde affald. urimeligt. Der må absolut være klubbestyDer er forfærdelig mange murbrokker og relserne som udstikker retningslinierne for sten i jorden, vi kan f.eks overhovedet ikke brugen af kemikalier og som sådan også vertidræne, idet piberne ganske enkelt må bære ansvaret. Men desværre er det nok de færreste ødelægges. Vi er derfor nødt til at knivlufte tre gange om året, hvilket naturligvis klubbestyrelser, som har sat sig ind i reglerne. ikke er optimalt, men acceptabelt 22 <<

Kommer du tilbage? Jeg har været meget glad for min tid i DGA’s bestyrelse og mener, at foreningen gør et meget stort og vigtigt arbejde for danske greenkeepere. Vi må ikke glemme, at vi er under 1000 greenkeepere i Danmark, et meget lille antal, som naturligvis har svært ved at gøre

sig bemærket i det store spil, hvis vi ikke står meget tæt sammen – f.eks i DGA. Hvad havde vi f.eks været uden vores udmærkede uddannelse, som dga jo har initieret og til stadighed arbejder for og med. DGA’s forskellige aktiviteter, f.eks DGA-ugen, hvor vi er netop nu er ligeledes meget vigtig, ikke kun på grund af foredragene og kurserne, men også fordi vi er sammen med kolleger, kan diskutere problemer, udbygge vores net-working og sidst men bestemt ikke mindst fordi vi kan udbygge vore sociale forbindelser. Jo DGA er meget vigtig for vi danske greemkeepere og jeg vil bestemt ikke udelukke, at jeg en dag, hvis arbejdet og helbredet tillader det kommer tilbage i DGA’s bestyrelse – hvis da ellers medlemmerne vil have mig. G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<


>> k o r t n y t << A r t i k e L

Ny vejledning om arbejdsmiljø ved højtryksrensning Af Bente Mortensen, Greenproject

Der er kommet en ny vejledning fra BAR Jord til bord. Vejledningen beskriver hvordan man kan øge sikkerhed og sundhed ved højtryksrensning og omhandler arbejde, der bl.a. udføres inden for det grønne område. Manuel højtryksrensning er en krævende arbejdsopgave, som belaster hænder, arme og skuldre. Øjne og luftveje udsættes for småpartikler, fra sprøjtetågen. Åndedrættet under angreb, da aerosoler går i luftvejene. Dette kan mindskes ved brug af filtrerende åndedrætsværn. Hørelsen er i farezone på grund af støj. Aerosoler er mikroskopiske vanddråber, indeholdende bitte små faste stoffer som bakterier, svampe, kemikalier, støv fra planter, mider, jord eller rust.

Husk, at højtryksrensning skal indgå i arbejdspladsvurderingen (APV). Brug af rengørings- eller desinfektionsmidler skal fremgå af arbejdspladsbrugsanvisning (APB). Vejledningen er et 2-sidet A4 ark som er modstandsdygtigt overfor smuds/vand og er derfor velegnet til ophængning. Vejledningen kan bestilles hos BAR Jord til Bord eller hentes på hjemmesiden www.barjordtilbord. dk under Jordbruget/Branchevejledninger.

Design selv

1-2-klik... og vi leverer ved døren

Du designer og vi producerer - lynhurtigt og billigt : NYT

Foto på lærred

Messingskilte

Plakater

Dørskilte

Stof banners

Posterprint

Facadeskilte

Whiteboard

Tapet

Streamers

Vindue-sol-folie

Tæpper Duge

Klistermærker NYT

Det er nemt - klik ind: NYT

Wallstickers Laptop Covers G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<

NYT

>> 23


p r e S S e m e d d e L e L S e >>

<<

Erfarent trekløver bag John Deere-salg Nordjyde bringer Ole Mathiesen Maskincenters salgsteam helt på plads

Tilsammen godt og vel et halvt hundrede års erfaring med maskiner. Det er, hvad John Deere-forhandler Ole Mathiesen Maskincenters sælgerstab kan byde på til kunder både i Jylland og på Fyn. Med ansættelse af den 42-årige nordjyde Claus Gadensgaard har direktør Ole Mathiesen fuldendt sammensætningen af sit salgs-

team efter den store John Deere-rokade i foråret. Det var den, der gav hans virksomhed med domicil i Hornslet på Djursland ansvar for John Deeres grej til have, park og vej i det halve Jylland og for golf-maskiner både i Jylland og på Fyn. – Både Claus Gadensgaard, Henning

Jensen og jeg selv har beskæftiget os med maskiner i mange år. Så vi føler, at vi har ballasten i orden, siger Ole Mathiesen. Have-park-vej i nord Nordjyske Claus Gadensgaard er blevet det sidste blad på trekløveret. Han skal sælge John Deere-maskiner til have-parkvej segmentet i et stort område fra Skagen i nord til Thyborøn i vest, Mariager i øst og en afstikker ned omkring Viborg i syd. Her møder han sine to kolleger, Ole Mathiesen og Henning Jensen, som deler Ole Mathiesen Maskincenters øvrige område for have-park-vej ned til og med Horsens. Samtidig er det så Ole Mathiesen og Henning Jensen, der tager sig af salget af maskiner til golfbaner i hele Jylland og på Fyn. Claus Gadensgaard bor i Sæby. Han er uddannet landbrugsmaskine-mekaniker. Han har været beskæftiget ved landbruget og efterfølgende været sælger af udstyr til minkfarme, inden han for nogle år siden blev sælger af landbrugsmaskiner. – Jeg føler mig rigtig godt klædt på og glæder mig til at komme ud og møde kunderne. Jeg ser en god udfordring i at rådgive og finde fornuftige løsninger, der rækker fremad. Det tror jeg er en fin basis for en god dialog med mange John Deerekunder, siger Claus Gadensgaard.

Trekløveret med mere end 50 års erfaring med maskiner, som udgør Ole Mathiesen Maskincenters salgsteam. Den nye mand i flokken, Claus Gadensgaard, har taget førersædet. Til venstre er det Henning Jensen og til højre direktør Ole Mathiesen.

24 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<


>>

<< A r t i k e l

Der kan være penge i at udnytte det organiske materiale bedre Det er sin sag at lave en god organisk gødning. På den ene side ønskes et hårdt, rundt og støvfrit granulat. På den anden side stilles der store krav til opløselighed. Disse ønsker har tidligere været modstridende og kunne i praksis ikke lade sig gøre. Denne ”nød” har Melspring nu knækket, ved at tilsætte et hygroskopisk middel der ”svulmer” op når gødningskornet bliver fugtigt. Gødningskornet falder fra hinanden og opløses derefter hurtigere. Disse kvaliteter muliggør en bredere anvendelse af gødningen, fx på sport og idrætsarealer Af jordbrugstekniker Knud Høeg Rasmussen, områdechef Garta

Græs er netto producent af organisk materiale. Det vil sige at der sker en ophobning af uomsatte planterester i form af afklip og rødder lige under overfladen, som danner et filt lag. Filtlaget kan virke afvisende på vand, næringsstoffer, være grobund for en række svampesygdomme og resultere i dårlig vækstbetingelser. Planteresterne, filten, indeholder store mængder af næringsstoffer. Disse næringsstoffer er bundet til det organiske materiale, men kan frigøres ved mikrobiologisk aktivitet. Den mikrobiologiske aktivitet er afhængig af en lang række parametre, som

fx luft, temperatur, fugt osv. Denne proces stimuleres primært ved fx at skabe luft i rodzonen. Men også forskellige gødninger kan stimulere denne aktivitet. Typisk for disse gødninger er, at de indeholder en vis mængde kulhydrater i form af sukkerarter, som opformerer svampe og bakterier, der igen resulterer i et rigere mikrobielt liv i jorden. Melspring har med deres Marathon serie forsøgt at påvise denne antagelse. Igennem en årrække har BLGG (Hollandsk laboratorium) udført forsøg på et idrætsanlæg ved SRO-Amersfoort i Holland og

målt på tilførsel og udnyttelse af en lang række næringsstoffer. Konklusionen på denne undersøgelse har 2 elementer: 1. At stimulere til nedbrydning af uønsket filtdannelse, et bedre mikroliv og en sundere græstørv. 2. At man som bruger oplever en bedre næringsstoføkonomi. En økonomi, hvor man med kontinuerlig brug kan nedbringe den tildelte mængde gødning og derved spare penge og unødig gødning til miljøet. 

Figur 1: Resultater af forsøg med et Marathon gødskningsprogram. Figur 2: Kvælstof tilførsel fra organisk materiale med et Marathon gødskningsprogram.

16 Nieuwland 2008

14 Nieuwland 2011

12

60

Posthoorn 2008

10

50

Posthoorn 2011

Nieuwland 2008

8

40 Kg/ha

6 4

Posthoorn 2008

20

2 0

Nieuwland 2011

30

Posthoorn 2011

10 OM

C/N

pH

P205

K20

MgO

S

Det ses i figur 1 at C/N-værdien har været faldende. Forholdet mellem kulstof (organisk materiale) og kvælstof er blevet mindre. Det vil sige, at det organiske materiale er blevet omsat. Planteresterne er blevet omsat til en hel række plantetilgængelige næringsstoffer heriblandt N, K, Mg og S.

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<

0

Figur 2 viser en øget frigivelse af kvælstof fra det organiske materiale ved kontinuerlig gødskning med Marathon gødninger. Hvis gødningen stimulerer frigivelsen af næringsstoffer, så betyder det, at man kan holde tilbage på den tildelte mængde.

>> 25


ArtikeL

Behov for efterårsgødning? Optimal tilførsel af gødning har indflydelse på græssets evne til af overvintre Bente Mortensen, hortonom, GreenProject

Grævækst og vin- I efteråret, når dagene bliver kortere og temperaturen kommer under 10 grader, begynder græsset at gå i hvile. Denne proces går hurtigere, når solen skinner terhvile er begge og langsommere, når det er overskyet. processer, der er Foto Bente Mortensen. afhængige af temKlima og årstid Græsvækst og tilgængeligt kvælstof i jorden peraturen. Hvor godt græsset er i stand til at tåle de lave Koldt forår Græsset starter først med at gro, når jordtemperaturen kuldegrader og til at overvintre skyldes er over 7 grader. Vent med at gøde til græsset er i vækst. indholdet af kulhydrater – især fruktaKvælstof mineraliseres langsomt i jorden, når ner. Indlejringen af kulhydraterne er en temperaturen er lav. proces, som finder sted hele året rundt og ikke kun om efteråret. Græssets evne til Varmt forår Græsset vokser hurtigt og har behov for gødning. at overvintre afhænger derfor både af, om Kvælstof mineraliseres ikke i samme hastighed, som det har fået tilstrækkelig næring i løbet af græsset vokser. vækstsæsonen og om der er tilstrækkeligt Varme og tørke i løbet af kvælstof i jorden om efteråret til at produMindre græsvækst end normalt, selvom der vandes vækstsæsonen cere og indlejre de nødvendige kulhydraHold igen med gødningen i disse perioder. ter i planten. Store nedbørsmængder i Kvælstof udvaskes fra rodzonen I de milde vintre kan vi opleve, at græsset løbet af vækstsæsonen kan vokse hele året rundt. I år med et koldt Der kan være behov for tilførsel af mere gødning end efterår og vinter stopper græsset sin vækst i normalt, hvis planternes behov skal dækkes. oktober og starter først med at gro igen til Varmt efterår Græsset fortsætter med at vokse, men med begrænset april. Andre år, hvor væksten er i stoppet kraft. Mineraliseringen fortsætter ligeledes og kan være med til at stille gødning til rådig hed for planterne. Koldt efterår

Græsset vokser minimalt og har kun behov for en lille mængde gødning. Mindre mængder kvælstof bliver mineraliseret i jorden og mindre mængder er tingængelig for græsset ved indgang til vinteren end normalt.

Varm vinter

Græsset vokser, men meget begrænset. Mineralisering af N i jorden kan sandsynligvis dække græssets behov. Ved normale nedbørsforhold, vil overskydende mineraliseret kvælstof blive udvasket i løbet af vinteren.

Kold vinter i løbet af efteråret, kan græsset begynde at vokse i vintermånederne, hvis temperaturen stiger. Vinterhvile er således ikke en absolut tilstand, men kan brydes, hvis temperaturen efterfølgende stiger. Men det går ud over overlevelsesevnen, hvis temperaturen falder brat efter en mild periode. 26 <<

Græsset vokser ikke og har ikke brug for gødning i løbet af vinteren. Ved lave temperaturer er kvælstof-mineraliseringen minimal.

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<


>> B e h o v

for efterårsgødning

<< A r t i k e l

Der kan være behov for tilførsel af efterårsgødning efter sepHerhjemme har det været almindeligt at give den sidste gødning på greens i august – september måned. På dette tidspunkt er der tember måned, hvis, der ikke er tiltrækkelig kvælstof i jorden til mindre vækst i græsset og langt mindre behov for gødning end at græssets kan producere de nødvendige kulhydrater i efterårsresten af sæsonen. Et af argumenterne for at stoppe for gødnings- månederne. Man skal dog ikke tilføre efterårsgødning til enårig tilførslen i september har været, at undgå udvaskning af gødning, rapgræs eller rajgræs. som græsset alligevel ikke optager. Spørgsmålet er, om Pas på med efterårsgødning til enårig rapgræs, græsset har fået nok gød- da det øger risikoen for angreb af sneskimmel. ning til at dække behovet til Foto Bente Mortensen. at imødegå vinteren og har fået indlejret de nødvendige kulhydrater. Planter, som

Referencer Impact of mowing height and late autumn fertilizing on winter survival of golf greens in the Nordic countries. Agnar Kvalbein, Bioforsk www.sterf.golf.se Optimal maintenance for hardening and early spring growth of golf green turfgrass, Project summary and status as of 1 January 2012. Karin Blombäck, Swedish University of Agricultural Sciences. www.sterf.golf.se

har tilstrækkelig tilgang til kvælstof om efteråret, er i stand til at producere større mængder kulhydrater og er bedre til at overleve vinteren sammenlignet med planter, der ikke har nok tilgang af kvælstof. Et andet argument for at stoppe gødningstilførslen i september måned er, at undgå angreb af sneskimmel. Dette gælder især, hvis der er indhold af enårig rapgræs på greens (eller rajgræs på fairway). Der er langt større risiko for at få sneskimmel, hvis der gives efterårsgødning til disse græsser. Man skal således være ret sikker på, at man ikke har ret meget enårig, hvis man skulle få lyst til at tilføre efterårsgødning. I Sverige har man på mange golfbaner tilført en sen efterårsgødning, efter græsset er gået i hvile, for at sikre, at der er nok gødning, når planterne begynder at vokse det efterfølgende forår. Efter danske forhold er dette en miljømæssig og økonomisk dårlig måde at tilføre gødning på, da hovedparten af den tilgængelige gødning, normalt vil være vasket ud om foråret, når væksten starter igen. I de dele af Sverige, hvor vintrene er kolde, giver det bedre mening, da risikoen for udvaskning er lille når jorden er frossen, selvom, der er varierende resultater af denne praksis. Selvom man kender til de enkelte græsarters behov for gødning i løbet af en sæson, er det vigtig at justere mængden af gødning i forhold til de klimatiske udsving som fx tørke, kulde og store nedbørsmængde for at opnå den bedst mulige græskvalitet og sikre at græsset producerer de nødvendige kulhydrater og bedst mulige overlevelsesmuligheder igennem vinteren. G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<

Viden om plæner og vækst henvender sig først og fremmest til dig, der arbejder professionelt med plænegræs og har behov for uvildig rådgivning.

Asbjørn Nyholt Hortonom Gl. Nyborgvej 61 DK-5772 Kværndrup Tlf. +45 6227 2292 Mobil +45 4020 9613 asbjoern@nyholt.dk www.nyholt.dk

Ring gerne - så ser vi, hvor vi kan samarbejde >> 27


ArtikeL

t e m A dGA U Gen 2012

Onsdag på D

GA Ugen

Lys – vind og træpleje Hvad hindrer greenkeeperen i at komme i gang med træplejen? En af eftermiddagens opgaver i workshoppen var at drøfte: Hvilke udfordringer ser greenkeeperen som den største på sin bane, for at komme i gang med at arbejde med træerne og dermed forbedre lys- og vindforhold? Af hortonom Asbjørn Nyholt, græskonsulent

Det var meget gi- Onsdagen blev afrundet med et rollespil. Her med vende at se, med den meget selvbevidste og kompetente skovfoged til hvilken energi venstre og den lidt vigende chefgreenkeeper til højre. man i grupperne udveksler erfaringer på tværs af landet. I setider, manglende overblik, skemaet nedenfor har jeg samlet besvarel- usikker prioritering eller blot serne fra de 11 grupper. Opgaven gik på et standardsvar for at afværge at prioritere de forhold som giver en bar- nye opgaver, vil jeg overlade til læseren at vurdere! rierer. Her har jeg blot opremset svarene. Økonomi Det står tydeligt at økonomien eller mangel på tid bliver nævnt mindst en gang i hver besvarelse. Om det er et udslag af kri-

Barrierer for at komme i gang

Antal

Økonomi/tid/mandskab

13 af 11 grupper

Kommunikation internt: · Tilladelse fra bestyrelsen · Forståelse fra medlemmer

11 af 11 grupper

Kompetencer: · Faglig viden/uddannelse · Manglende planlægning · Viden om træerne · Viden om tilbageblivende træer

10 af 11 grupper

Kommunikation eksternt Naboer og myndigheder

5 af 11 grupper

Lovgivning

3 af 11 grupper

Design, flotte solitære træer Manglende viden om træernes funktion

2 af 11 grupper

28 <<

Kommunikation internt Alle nævner, at det er vanskeligt at opnå forståelse fra andre grupper i klubben som bestyrelse og/eller medlemmer. Her peger pilen direkte tilbage på chefgreenkeeperen selv. Det er ikke nok at gå rundt med alle argumenterne og de gode begrundelser inde i sit eget hoved. Tankeoverføring er endnu ikke blevet påvist. Der ligger et konkret stykke arbejde i at få fortalt historien. Til hvem? Hvad skal de vide? Hvornår? Skal mine argumenter forbedres? Skal det hele gentages? Chefgreenkeepere skal være mindst lige så fortrolig med at planlægge og levere kommunikation som han er til at indstille klipperen – for det sidste kan han lade andre gøre!

Udfordringer for at komme i gang med at arbejde med træer – lys og vindforhold. Sammenskrivning af gruppernes besvarelser.

Kommunikation eksternt Kun under halvdelen påpeger, at det er begrænsninger fra naboer eller myndig-

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<


>> l y s –

vinD oG træpleje

<< A r t i k e L

Årets greenkeeper 2012 Af Jacques Borggild

Den meget eftertragtede og fornemme pris som “årets greenkeeper” blev uddelt i forbindelse med DGA’s generalforsamling, som fandt sted i forbindelse med DGA-ugen på Rønnes Hotel på Slette Strand, og valget faldt i år på: JACOB THY CLAUSEN, Sønderjyllands Golfklub. Jacob Thy Clausen er uddannet som greenkeeper fra Sandmoseskolen, hvor han afsluttede sin uddannelse i 2011. Hans afgangsprojekt var “pesticidfri pleje af golfbaner” og han modtog et flot 10-tal for sit projekt. I løbet af 2011 blev Jacob af sin klubbestyrelse opfordret til at overtage jobbet som chefgreenkeeper i Sønderjyllands Golfklub, han besluttede sig for at sige “ja tak” og startede sit virke som chefgreenkeeper pr. 1. januar 2012. Men inden han sagde “ja tak” tænkte han sig grundigt og længe om, han skulle nemlig nu være chef for sin tidligere lærermester, som havde haft chefgreenkeeper-jobbet i Sønderjyllands Golf Klub igennem 30 år, men

heder, der blokerer for arbejdet. En af dagens pointer var, at hvis man udstråler fagligt overblik og har et klat mål med det man vil, er det relativt nemt at skabe forståelse i omgivelserne og opnå de nødvendige tilladelser. Det var meget givende at se, med hvilken energi man i grupperne udveksler erfaringer på tværs af landet.

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<

som nu ønskede mindre ansvar og mindre arbejdspres. Men overgangen lykkedes til fulde og Jacob har ikke kun vundet sine medarbejderes accept og respekt, han har samtidig skabt tillid og fortrolighed hos sine kolleger i branchen. Sønderjyllands Golf Klub har en målsætning om at have en meget høj miljøprofil og klubben arbejder for øjeblikket på at blive GEO (miljø) certificeret i fremtiden og der skal ikke herske tvivl om, at klubben nok skal nå dette mål med Jacob som ansvarlig for klubbens greenkeeping. Hans faglige kvalifikationer har allerede i 2011 vist sig at give resultater, bl.a. med en klar forbedring af kvaliteten på greens og i 2012 har hans – og den øvrige medarbejderstabs indsats betydet at Sønderjyllands Golfklub kan tilbyde medlemmer og gæstespillere et golfanlæg, som plejemæssigt er helt i top samtidig med at driftsresultaterne er klart forbedrede. Og at dette er sket med en høj miljøprofil med væsentlig reduceret forbrug af gødning og pesticider sætter kun indsatsen yderligere i profil. Jacob er en rigtig “Sønderjyde”, ikke noget med store armbevægelser, men en person som ikke tager alt for pålydende, men som spørger ind til tingene, noget som

leverandørerne har bemærket, idet han altid er skeptisk overfor skønmalerier af produkterne. Jacob ønsker at være velinformeret og han sætter sig grundigt ind i tingene inden han siger “Ja”. Jacob var yderst overrasket og ydmyg, da det blev annonceret, at han var årets greenkeeper. Han er en rigtig god repræsentant for moderne og miljørigtig greenkeeping. “Greenkeeperen” vil besøge Jacob i Sønderjyllands Golf Klub, når græsset igen grønnes og vi glæder os til at skrive om dette besøg i 2013.

Viden om træer Med undtagelse af en gruppe nævner alle, at de er fagligt usikre, når det drejer sig om træer bredt set. Det drejer sig specielet om at få hold på planlægningen. Nu må skolerne sidde og klappe i deres små hænder, for tilsyneladende er der et stort behov for en bred vifte af trækurser!

>> 29


Artikel

I efteråret havde vi gang i en masse tørvearbejde i Ohio. Vi skiftede bl.a. roughen ud omkring 14 teesteder og sejrsrunden omkring to fairways.

Eventyret i USA fortsætter

Greenkeeperelev Michael Jørgensen har udskiftet Sandmoseskolen og praktikken hos Vennebjerg Golf med et års praktikophold i USA. I juni 2012 fortalte han Greenkeeperens læsere om sine oplevelser på Double Eagle Golf Course i Ohio. Her følger en ny beretning, som inkluderer hans første indtryk fra hans nye praktikplads i Texas Af Greenkeeperelev Michael Jørgensen, Redstone Golf Course, Houston, Texas

Der er sket meget, siden jeg sidst lod høre fra mig. USA blev i foråret og hen over sommeren ramt af den mest udbredte tørke i 50 år. Tørken gik hårdt ud over både afgrøder og kvæg, ikke mindst fordi den var ledsaget af unormalt høje temperaturer. 2012 blev det varmeste år i USA’s historie, siden man begyndte at føre statistik. Da jeg sidst i oktober skulle til at drage sydpå til en anden stat og en ny golfbane, blev nordøstkysten ramt af superorkanen Sandy. Sidst, men ikke mindst lykkedes det Barack Obama at blive genvalgt som lan30 <<

dets præsident. Men alting til sin tid. Først vil jeg fortælle lidt om sommeren i Ohio. Kampen mod tørken I juni og juli steg temperaturen for alvor, og i nogle uger lå den konstant på 30-40 grader. Det var en omstilling pludselig at skulle arbejde under de forhold, når man er vant til de forholdsvis kølige danske somre. I starten var det meget hårdt, men da kroppen havde vænnet sig til det, blev det nemmere. Jeg mindes især en dag, hvor temperaturen var oppe på 41 grader. Vi arbejdede bag banens klubhus, hvor vi skulle udgra-

ve fundamentet til en ny terrasse. Der var ikke en vind, der rørte sig, og solen bagte lige ned på os. Jeg tror aldrig, jeg har svedt så meget i mit liv. Jeg fik nok drukket firefem liter vand den dag. Før jeg kom til USA, troede jeg, at golfbaner i USA blev vandet hver nat. Måske skyldes min opfattelse, at golfbanerne altid er super grønne, når man ser golf fra USA i tv. Det er dog langt fra sandt. Selvfølgelig bliver der vandet, men på Double Eagle prøver man at holde golfbanen så hård og hurtig som muligt hele tiden, så vandingen bliver normalt holdt på et minimum. G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<


>> E v e n t y r e t

i

U SA

fortsætter

<< A r t i k e l

Jeg drak nok fire-fem liter vand den dag, vi gravede fundament ud bag klubhuset i 41 graders varme.

Det var dog en speciel situation denne sommer. Tørken og de høje temperaturer førte hurtigt til, at græsset blev stresset. Derfor måtte vi ofte bruge banens vandingsanlæg midt på dagen til at køle græsset. Da regnen stadig ikke dukkede op, og vandstanden i golfbanens søer, som vi pumpede fra, blev lavere og lavere, blev vandingsstrategien ændret. For at spare på vandet begyndte vi at håndvande. I første omgang greens og tees, men da situationen blev værre, håndvandede vi også stressede områder og tørkepletter på banens fairways. G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<

I de uger, hvor temperaturen konstant kom op på de 30-40 grader, var stort set alle 20 ansatte på opgaven. Den største fokus var selvfølgelig på greens, der blev både vandet og kølet ned hver dag. Tit fik vi tildelt op til tre fairways hver, og så handlede det om at prioritere tiden, så man kunne nå at få kølet de områder, der var ved at blive stresset først. Hvis man så havde tid sidst på dagen, kunne man give tørkepletterne, som oftest kunne findes på banens kuperinger, lidt ekstra vand. I det lange løb kunne vi ikke følge med tørken, men jeg er imponeret over, hvor flot banen klarede sig igennem perioden og hvor meget, et så stort mandskab kan udrette. Da banen blev bygget, blev der

placeret lynkoblere ved alle tees og langs alle banens fairways. Uden disse havde det ikke været muligt at få bragt vand ud, præcis hvor der var brug for det, og så er jeg sikker på, at vi havde stået med en fuldstændig udbrændt bane. Der sprøjtes meget Udover den daglige drift havde vi gang i en del projekter. Der blev bygget en ny putting green efter USGA-standarderne og to nye tee-steder. I efteråret lavede vi en masse tørvearbejde. Vi skiftede roughen ud omkring 14 teesteder og sejrsrunden omkring to fairways, så der var altid nok at se til. Sammen med varmen og den høje luftfugtighed fulgte et øget sygdomstryk, >> 31


A r t i k e L >> e v e n t y r e t

i

uSa

fortSÆtter

<<

Praktik i udlandet – PIU Michael Jørgensen er kommet til USA via PIU-ordningen, der giver greenkeeper- og groundsmen-elever mulighed for at gennemføre en eller flere praktikperioder i udlandet efter bestået grundforløb. AER, Arbejdsgivernes Elevrefusion, yder tilskud til opholdene, der skal vare mindst én måned. Den danske arbejdsgiver kan få dækket udgifterne til løn, feriepenge, rejser til og fra virksomheden i udlandet, rejser til skoleophold i Danmark m.v. for elever, der udstationeres. Der er mange muligheder for udstationering. Aktuelt har Sandmoseskolen kontakt til golfbaner i Portugal med henblik på udstationeringer denne vinter. Hvis en greenkeeperelev eller en golfbane har egne kontakter til golfbaner i udlandet, kan Sandmoseskolen hjælpe med de praktiske forhold omkring en udstationering. Læs mere på www.iu.dk under Programmer og Tilskud, PIU-ordningen. Interesserede kan også kontakte faglærer Karin Juul Hesselsøe, Sandmoseskolen, kjh@amunordjylland.dk, mobil: 9633 2271.

og der blev foretaget mange præventive sprøjtninger. Jeg vidste godt, at man ikke har de samme restriktioner i USA som i Danmark med hensyn til pesticider, men jeg blev alligevel overrasket over, hvor meget de sprøjter. Fairways, tees og greens blev sprøjtet med Tide Paclo 2SC hver anden uge. Det er et vækstreguleringsmiddel, der mindsker det årlige antal af klipninger og poa´s evne til at konkurrere med hvenen. Af svampemidler brugte vi især Echo 720. Det er et bredspektret fungicid, som blev bragt ud en gang om ugen som præventiv bekæmpelse af især dollarspots på fairways, tees og greens. 32 <<

Blandt andre sprøjtemidler er Turficide400, der anvendes om foråret til bekæmpelse af fusarium (sneskimmel) efter behov. Chipco 26019 anvendes mod sneskimmel og leaf spot (bladpletsyge), og Heritage G, Fore 80WP og Chipco 26019 anvendes om efteråret mod brownpatch (rodfiltsvamp) mm. Der er ingen tvivl om, at deres sprøjteprogram virker, men det er skræmmende at tænke på, hvor meget der sprøjtes, og hvilken miljøpåvirkning det må have i det lange løb. Men så længe kravene til golfbanernes kvalitet er så høje, og der ikke er nogen lovgivning på området, er der ingen tvivl om, at klubberne bliver ved med at sprøjte.

Konsulentbesøg Vores chefgreenkeeper Todd Voss gjorde meget ud af, at vi fik noget teoretisk viden. Hver måned holdt han et “Turf meeting”, hvor han fortalte om alt fra gødning og sprøjteprogrammet til svampesygdomme, filt og luftning af banen. Møderne blev gerne holdt i forbindelse med konsulentbesøg, så vi kunne få en snak med andre fra golfbranchen. Vi har bl.a. mødt Robert A. Brame, der er formand for USGA (United States Golf Association) Green section i den nordlige centralregion. Han er agronom og har haft en lang karriere som chefgreenkeeper på baner rundt i USA. Vi fik bl.a. chance for G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<


>> E v e n t y r e t

Hellweek inden afrejsen Min sidste uge inden afrejsen fra Ohio var den såkaldte hellweek i oktober, hvor vi luftede hele banen med hugpiber. Fairways blev luftet af et firma, men greens og de ca. 74 tee-steder samt tilløb foran og bagved greens klarede vi selv. Efter luftningen blev alle propper på fairways knust. Herefter blev de slæbt over op til tre gange, og alt filt/organisk materiale blev blæst sammen og samlet op. På greens og teesteder fjernede vi propperne manuelt, hvorefter de blev topdresset og

i

U SA

fortsætter

<< A r t i k e l

Kia efter i sømmene, så jeg fortsatte et par kilometer, inden jeg kørte ind til siden for at vente på Simon. Efter 10-15 minutter ringede han og sagde, han var på farten igen. Vi havde kørt en smule for stærkt og for tæt på hinanden, men heldigvis havde betjenten spillet golf på Redstone, så Simon slap med en advarsel.

at tale med ham om svampesygdomme, sprøjtemidler, poa, vandingsstrategier mm. Todd Voss bruger Brame til at sikre, at kvaliteten af banen er i top. Brame kører rundt og studerer banen og kommer med forslag og konstruktiv kritik. Efter besøget laver han en rapport, der beskriver banens tilstand og ting, han synes, der kan forbedres. Selvom Todd ikke altid er enig med Brame, er rapporten et godt redskab, ikke kun for ham selv, men også i hans drøftelser med banens ejer. Brame har f.eks. flere gange nævnt, at der er brug for en større maskinhal og et personalerum. Det skal man derfor til at bygge nu.

40 fuldtidsansatte til banerne Redstone Golf Course har ca. 40 fuldtidsansatte til at vedligeholde golfbanerne. Det årlige budget er på tre millioner dollar. Banen åbnede i 2003 og Mit nye praktiksted, Redstone Golf Course i Houston, bestod i starten af en 18-hulTexas, er en fantastisk golfbane, der vedligeholdes af lers medlemsbane, der var deomkring 40 fuldtidsansatte. signet af Jim Hardy og Peter Jacobson. Efter tre år blev der fejet over. Sidst på ugen blev klippeledet lavet en turneringsbane. Siden åbningen på fire greenklippere skiftet ud med et har Redstone været hjemsted for PGA“kosteled”, og alt overskydende sand blev turneringen Shell Houston Open, der nu spilles på turneringsbanen. samlet op i klipperens kasser. Jeg har nu arbejdet på turneringsbanen Det var en langsom proces og en lang uge, men det var en god følelse fredag den i næsten to uger. I den første uge var vej26. oktober, da vi var helt færdige. Jeg ret fantastisk med temperaturer omkring kunne forlade Double Eagle lørdag vel 25 grader morgen og aften. Nu er det vidende, at hellweek var godt afsluttet. begyndt at blive koldt om morgenen, og vi havde den første nattefrost i dag, 15. november. Men ved middagstid var det På farten til Texas Lørdag middag gik turen mod Houston, dejligt lunt igen. Turneringsbanen består af Bermudagræs, Texas, til Redstone Golf Course, som jeg og min svenske kollega Simon havde fået men da jeg ankom, var rough, fairways praktikplads på. Vi havde på forhånd fun- og tees blevet eftersået med alm. rajgræs. det en lejlighed i Houston, som vi skulle Greens, som normalt består af Miniverde dele med en tredje praktikant, en gut fra Bermuda, var blevet oversået med hvene, New Zeeland. alm. rapgræs og rajgræs. Egentlig er det ikke Turen var på godt 1850 km og ville tage nødvendigt at efterså, da Bermudaen sagtens godt 21 timer. Vi slog gps’en til, skruede kan overleve vinteren, men da det går i dvale op for musikken og drog af sted. Svenske- og kommer til at se gult og kedeligt ud, efren i sin gamle Plymouth Acclaim fra 1996 tersås der for at få banen til at fremstå flot og og jeg i min gamle faldefærdige Kia Spor- grøn til PGA-turneringen i marts. Indtil videre har det været en udsøgt fortage fra 2000, som nok havde haft bedre af en tur mod skrothandleren. Vi var enige nøjelse at arbejde på Redstone. Det er en om at give den gas første dag og nå helt til fantastisk golfbane og arbejdsplads. Det er Memphis, Tennessee. I Kentucky stødte vi tydeligt at se, at den er lavet med henblik ind i en motorvejskø på 3½ time og indså, på PGA-turneringen med masser af short at vi nok ikke kunne nå til Memphis. I rough omkring hullerne for at skabe plads stedet benyttede vi muligheden for at se til tilskuere, kamerahold osv. Jeg kan slet ikke vente med at være en lidt af Nashville downtown efter at have del af PGA-turneringen og måske skrive en fundet et sted at sove. Næste dag gik alt formidabelt, indtil jeg artikel om det. Indtil da kan jeg opfordre 1½ times kørsel fra vores destination så et nysgerrige til at tjekke banens hjemmeside par blå blink i bakspejlet. Heldigvis var det (www.redstonegolfclub.com) og følge med i den efterfølgende svensker, de ville have fjernsynet, når turneringen løber af stablen fingre i. Jeg havde intet ønske om at give til foråret. Hvem ved? Måske kan I fange et politiet chancen for at kigge min rustne glimt af mig, når jeg vander greens.

2 0 1 2 <<

>> 33

G r e e n k e e p e r e n >> 4


Artikel

T e m a DGA U gen 2012

De udskældte nåletræer Golfrelateret træpleje var temaet for onsdagen på DGA-ugen her kommer en opfølgning Af træplejer og træplejekonsulent Torben Lorenzen Nielsen

Endnu en plantesæson er overstået og tusindvis at træer er plantet på de danske golfbaner. For en “treekeeper” er efterårsplantningen en af årets højdepunkter. At plante træer er en god følelse, da træerne vil være med til at præge, forandre og glæde mennesker og dyr mange år ud i fremtiden. Der findes rigtig mange gode træer til golfbanen, især hvis du ikke udelukker nåletræerne. Det visuelle kick De senere år har jeg oplevet en manglende interesse for plantning af nåletræer. Nordmandsgran, nobilisgran og rødgran er dog undtagelsesvis stadig populære i haver og parker. På golfbaner, hvor vi gerne vil have noget smukt at se på, er vores mange nåletræer et sandt overflødighedshorn, som banearkitekten og træplejeren ikke må overse. Blandingen af nåle- og løvtræer giver stor mulighed for at arbejde med kontrasterne i landskabet. Det er de store forskelle mellem træerne, der giver det visuelle kick. Det er ikke altid nemt at vinde gehør for plantning af “kirkegårdstræer”, som mange kalder hele denne gruppe af stedsegrønne nåletræer. At der ofte associeres til kirkegårde og ikke til vores mange smukke naturlige landskaber, er måske et udtryk for begrænsede referencer. Forandring fryder Når vi skal plante nyt har vi virkelig mulighed for at skabe forandring. Forandring til fordel for golfspillet. Forandring i forhold til den visuelle oplevelse det kan være

34 <<

at spille en golfrunde i smukke omgivel- gælder bl.a. skovfyr, og lærk. Der er også ser. Forandring i forhold til at give natu- mange muligheder for at vælge nåletræer, ren lidt bedre muligheder end de ofte lidt der kun når en ringe højde og som derfor hårde vilkår vi byder den. aldrig kommer til at give skyggeproblemer. Golfbanernes spilleflade er også et stykNår vi taler om træer til golfbaner, ke natur, som vi kan hjælpe via den rette kommer man ofte til at tale om løvfald. beplantning og strategisk rigtig placering At blæse og opsamle blade om og om igen i forhold til lys og vindkorridorer. Her er er en tidsrøver på skov- og parkbanerne. flere typer af nåletræer perfekte byggeste- Nåletræerne skifter også deres nåle og de ne, fordi de med deres forskellige former kan smide kogler mv., men hvis de holdes og strukturer kan styre vinden bedre end lidt på afstand af spilleoverfladen, er det et de fleste løvtræer og fordi de bevarer den- meget begrænset problem, sammenlignet ne evne året rundt, modsat de løvfældende med bladene fra løvtræerne. træer. Nåletræerne har Blandingen af nåle- og løvtræer giver stor mulighed for at virkelig noget at byde arbejde med kontrasterne på golfbanen. Det er de store på med deres meget forskelle mellem træerne, der giver det visuelle kick. forskellige egenskaber. Mange af dem har en fantastisk solid og kraftig bark og kan virkelig tåle nogle En ren magnet for fuglene tæsk (golfbolde) og træerne har mange for- Vil du gerne trække flere fugle til golfskellige former. banen, er det en god ide med en varieret Farvemæssigt giver nåletræerne enorme træbevoksning og nåletræerne er en vigtig muligheder, da de spænder over hele det fødekilde. F.eks. er mejser og nøddekrige blågrønne område og jo som bekendt også vilde med enebær. Flagspætten, stillits, byder sig til som vinteren. Taks har dybe grønsisken, div. sangere og finker nyder grønne toner, enen mange pastelblågrøn- godt af frøene i gran og fyrkogler. Taksens ne farver og thuja, kryptomeria og cypres bær er også en lækkerbisken for en masse spænder over alle de blå og grønne farver. forskellige fugle(nåle og bær er dog giftige Lærketræernes farveskift året igennem er for de fleste pattedyr). helt specielt, især med løvtræernes konDer er flere hundrede nåletræer at vælge trastfulde baggrund. imellem, men du skal selvfølgelig finde dem, der passer til dine forhold, jord og Bedre lysgennemfald klima. Lad dig inspirere af en tur i landFlere nåletræer har et stort lysgennemfald, skabet. Når du ser noget smukt, så find ud hvilket ofte kan være en vigtig egenskab, af hvad det egentlig er du kikker på. Er det når vi vælger træer til golfbanen. Det noget du kan kopiere til din golfbane?

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<


>> D e

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<

ud s k ĂŚ l d t e n ĂĽ l e t r ĂŚ e r

<< A r t i k e l

>> 35


Artikel

Ny bane

på vej mod et godt ry Selvom Proark Golf Plus-koncernen er gået konkurs, vil den nyåbnede golfbane i Ry blive drevet videre, fordi den indgår i en ny bydel og ejes af Proark ApS Af Jens Christensen · Foto Golfotografen.dk

Professionelle Søren Kjeldsen har haft med-indflydelse på f.eks. greensomgivelserne – som her på 7. hul, par 3.

36 <<

I disse krisetider er det sjældent, at en ny dansk golfbane åbner. Lørdag den 22. september var derfor speciel, fordi 18 hullers-banen i Proark Ry Golf i stationsbyen Ry mellem Silkeborg og Skanderborg blev åbnet for både medlemmer af Ry Golfklub og greenfeegæster. 18 hullers-banen kompletterer et anlæg på 27 huller, idet en 9 hullers pay & play-bane allerede blev indviet i juni sidste år. Mindre end to uger efter åbningen, helt nøjagtigt torsdag den 3. oktober, indgav driftsselskabet Proark Golf Plus A/S sin egen konkursbegæring, men der er næppe tvivl om, at golfbanen i Ry kører videre under en eller anden form, dels fordi den hører under moderselskabet Proark ApS (med Michael Kaa Andersen som eneste investor) og dels fordi den er integreret i en ny bydel, Kildebjerg, der i sin færdige form omfatter 600 ejer – og lejerboliger, en børnehave, et erhvervshus, 20 erhvervsvirksomheder samt en puls­ park med diverse motionsaktiviteter for både børn og voksne. Pulsparken, med sansezone, legezone, pulszone og asfalterede stier til løb, cykling og rulleskøjteløb, rundt om golfbanen, og kombinationen af golfbane, privatboliger, erhvervsarealer og motionsaktiviteter er ikke set før i Danmark. Tidligere er udelukkende privatboliger kombineret med en golfbane – i Hedensted. Ry byråd med borgmester Jonna G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<


>> N y

b a n e på v ej m o d e t g o dt r y

<< A r t i k e l

Grønver i spidsen fostrede ideen om Kildebjerg-bydelen helt tilbage i år 2000, og allerede fra starten var golfbanen en central og vital del af projektet. Ad flere omgange blev golfbanen imidlertid stærkt forsinket af forskellige årsager, så den altså først blev færdig 12 år efter, at ideen om den unikke bydel opstod. Først og fremmest forhalede årelange, lovbefalede arkæologiske udgravninger anlæggelsen af golfbanen. Golfbanearkitekten Line Mortensen – der har bopæl i Skotland – besøgte faktisk arealet for første gang helt tilbage i 2001, men på grund af arkæologi-undersøgelserne kunne hun først i april 2007 præsentere sin masterplan – med tour-proen Søren Kjeldsen som co-designer, fordi han på det tidspunkt var sponseret af Proark Golf. Det er primært nogle greens-udformninger, Søren Kjeldsen, i kraft af sine mange års erfaring som Eurpean Tour-spiller har påvirket – med 7. huls green som højdepunktet, fordi en sø til forkanten og store bunkers bag bagkanten kræver et uhyre præcist slag fra teestedet. Han mente, at hullet var for langt i forhold til sværhedsgaden – og fik sin vilje. Desuden har han givet været medbestemmende om placeringen af nogle fairways-bunkers. 55 millioner Forventningerne i 2007 var, at golfanlægget skulle stå spilleklart i midten af 2010, men yderligere arkæologiske udgravninger af fund fra stenalderen, vikingetiden og jernalderen betød sammen med manglende investorinteresse efter finanskrisen i 2008 yderligere to års forsinkelse, så anlægsarbejdet først kunne indledes i foråret 2010. Proark A/S fattedes allerede dengang penge og måtte, for bare 4. hul, par 4, er banens første "vandhul." Drivet skal enten sendes tværs over søen eller venstre om den.

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<

>> 37


A r t i k e L >> n y

b a n e på v ej m o d e t G o dt r y

at kunne starte anlægsarbejdet, låne 30 millioner kroner af udviklingsselskabet Kildebjerg-Ry A/S, svarende til det beløb, som koncernen deponerede i selskabet, da den nye bydel blev lanceret. De 30 millioner rakte dog slet ikke, idet slutprisen for golfanlægget og klubhuset blev 50 millioner. Dertil kom yderligere fem millioner for det lovbefalede arkæologi-arbejde. Oprindelig løb budgettet for banen og klubhuset på 100 millioner, men sparetiden efter finanskrisen i 2008 betød en budget-nedskærelsen til de førnævnte 50 millioner. Det var i starten Ry kommune og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der hver ejede 50 procent af aktierne i Kildebjerg-Ry, men ved kommunesammenlægningen den 1. januar 2007 blev Ry kommune indlemmet i den nye Skanderborg storkommune, som derfor overtog den kommunale aktiehalvdel. Helt unikt for golfdelen af Kildebjergprojektet var, at Line Mortensen kunne bestemme samtlige 27 hullers placering i områdets naturlige terræn, inden både bo-

Ry Golfklub • Indskud: 0 kr. • Kontingent: 6500 kr.

<<

lig– og erhvervsområderne blev fastlagt. Dét betød, at det kun var nødvendigt at flytte 55.000 kubikmeter jord for at skabe en harmonisk golfbane, der primært skulle tiltale den brede masse af golfspillere. Inden anlægsarbejdet blev iværksat, skar Line Mortensen – netop for at begrænse sværhedsgraden – 200 meter af 18 hullersbanens totallængde i forhold til sin første baneskitse. Alligevel bliver Ry-banen formentlig den populæreste, Line Mortensen hidtil har tegnet i Danmark, hvor hun også har designet mere kontroversielle baner som Gyldensteen Golf i Bogense og Ishøj Golfcenter, som folk enten hader eller elsker. Ry-banen vil alle “gennemsnitsgolfere” derimod kunne lide og give et godt ry, netop fordi den ikke byder på kontroversielle detaljer som de såkaldte rough-spikes i Gyldensteen og de niveau-inddelte fairways i Ishøj. "Kun" 136 bunkers Det er i stedet “traditionelle” forhindringer som vand (søer) og sand (bunkers), der udgør de spillemæssige udfordringer, og dem er der vitterligt mange af det blødt kuperede område i den østlige udkant af Ry. Oprindeligt havde Line Mortensen planlagt 150 bunkers på de 18 huller, men dette store antal fandt supervisoren for baneanlæggelsen, Bendy Sørensen, i overkanten, så han droppede 14 af “sandkasserne,” så der altså “kun” blev 136 i

den endelige baneudformning. Det er hovedsageligt omkring greens, at de mange bunkers opfanger upræcise slag, mens til gengæld præcise indspil honoreres med birdier. F.eks. har professionelle Knud Storgaard allerede spillet banens sidste ni huller i 29 slag, syv under par! Udover sandet på samtlige huller skal man desuden undgå vandet på seks huller for at slippe helskindet igennem banen rent scoringsmæssigt. Den mest farefulde vandstrækning møder man allerede på for-9, hvor drivet kan forsvinde til vands på tre huller i træk, 5. hul (par 4), 6. hul (par 5) og 7. hul (par 3). Derimod ligger “vandhullerne” mere spredt på bag-9, nemlig 10. hul (par 5), 12. hul (par 5) samt 18. hul (par 3). Ikke mindst vil afslutningshullet med en pæn længde og en sø i højre side før en højtliggende green drille mange, hvis fortrædeligheder med garanti vil blive fulgt med stor interesse fra den meget nærliggende klubhusterrasse! En særlig historie knytter sig i øvrigt til de seks større søer. De laveste moseagtige steder på det højtliggende areal blev under og efter 2. verdenskrig brugt til tørvegravning, og det viste sig derfor hurtigt under anlægsarbejdet, at søerne let kunne opgraves og tilmed holde vand uden brug af membraner eller lignende. Tre totallængder De seks søer taget i betragtning er det pudsigt, at

Banen: 18 huller, par 72: • 6.375/5.886/5.208 meter. 9 huller, pay & pay, par 31. • 1.890/1.753 meter.

Randers

Silkeborg

Sådan tager Kildebjerg-projektet i Ry sig ud på tegnebrædtet. Kun vestdelen er indtil videre delvis bebygget, mens byggegrundene i midtdelen er udbudt til salg. Østdelen ventes først færdigbygget i 2010. Århus

Skanderborg

38 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<


>> n y

b a n e på v ej m o D e t G o Dt r y

<< A r t i k e L

Ry Golfklub: banens absolutte signaturhul er vandløst. Dét gælder 14. hul (par 4), en rigtig perle, hvor terræn og design går op i en højere enhed. Et langt drives skal sendes over en græsslugt for at nå fairway, der først begynder i dogleg-knækket mod venstre – d.v.s mere end 200 meter fra midterste teested. Omkring en green i flere niveauer venter fem store bunkers, og der kan næppe herske tvivl om, at hullet får handicapnøgle 1, når et DGU-ratingteam dukker op på et senere tidspunkt. I øjeblikket har hullet “kun” handicapnøgle 6, selvom det fra bagerste teesteder måler 447 meter, fra midterste 411 meter og fra forreste 361 meter. Et mindst ligeså udfordrende drive har man allerede mødt på 6. hul, hvor de modige og langtslående spillere fra det højtliggende teeested slår over søen, hvor fairway knækker mod højre. Det kræver fra midterste teested en carry på ca. 220 meter – med en god birdiechance til følge, hvis det satsede drive lykkes. De mere forsigtige slår bevidst drivet venstre om søen og eliminerer dermed birdiechancen alvorligt. Hullet løber mod vest, og i modvind havner mange drives med garanti i søen. Man opererer ikke med herre– og dameteesteder, men udelukkende med forkortelserne “64,” “59” og “52” – for totallængder omkring 6400, 5900 og 5200 meter. Dét betyder i realiteten, at man i hvert fald som greenfeespiller bør vælge den banelængde, der passer til éns spillemæssige niveau. Gør man det, volder sandet og vandet måske ikke problemer nok til at ødelægge totalscoren. Gode spillere – med éncifret handicap – bliver i øvrigt rigeligt testet fra fra de bagerste teesteder, hvorfra

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<

4000 mennesker omkring golfbanen 600 boliger vil kunne huse 2000 mennesker, og det samme vil 20 erhvervsvirksomheder Af Jens Christensen

Det er et særdeles visionært projekt, som Skanderborg kommune og Lønmodtagernes Dyrtidsfond arbejder med i Kildebjerg-området i Ry, men på grund af finanskrisen i 2008 er udviklingen af den nye bydel ikke sket så hurtigt som ventet. Det skønnes derfor i dag, at projekt først vil være færdigudviklet omkring år 2010. Området i den sydlige udkant af Siim Skov skal rumme tre forskellige bebyggelser, henholdsvis vest for, midt i og øst for golfbanen, men kun vestdelen er indtil videre delvist gennemført. Salget af grunde er startet i midtdelen, mens østdelens byggegrunde endnu ikke er udbudt til salg. Til både vest– og østdelen knytter sig et erhvervsområde med plads til ca. 10 erhvervsvirksomheder i hver. Der foreligger tilladelse til at bygge omkring 40.000 etagekvadratmeter, som vil kunne huse omkring 2000 medarbejdere. Lige så mange mennesker vil de planlagte 600 boliger på området kunnerumme. Der er tale om både individuelle parcelhuse, rækkehuse, ejer– og lejerlejligheder. Indtil videre er ca. 500 mennesker flyttet ind i Kildebjergs vestdel, men tallet er for opadgående, fordi finanskrisens virkninger efterhånden har aftaget.

>> 39


A r t i k e l >> N y

b a n e på v ej m o d e t g o dt r y

<<

Der er masser af byggegrunde til salg. Det gælder f.eks. mellem disse lysmaster på højre side af 10. hul.

totallængden lyder på 6375 meter. 17. hul, par 4 og op ad bakke på den sidste halvdel, måler f.eks. 430 meter fra 64-teestedet! Digitale greens Men ikke kun sandet og vandet gør Rybanen særligt udfordrende og spændende. Dét gør også nogle fremragende greens, som er bygget på sand og tilsået med en blanding af bentgræs og rødsvingel – og skabt digitalt! Line Mortensen har nemlig, både for første gang i Danmark og for sit eget vedkommende, GPS-designet både greens, fairways, bunkers og teesteder på sin egen computer og efterfølgende overført sine data til entreprenørmaskinernes CAD-system. Dét er resulteret i greens af en ensartethed og topkvalitet, som sjældent – ja, nærmest aldrig – ses på en ny bane. Det er ellers normalt, at golfbanearkitekten tegner ca. 60 procent af hældningerne, faldene, bulerne og rulningerne på greens og forgreens, mens de resterende ca. 40 procent overlades til shaperens evner og ideer. Det splinternye computerstyrede præcisionsværktøj – som Line Mortensen har været en slags pionér for – arbejder 3-dimentionelt og medfører, at ca. 80 procent af arkitektens visioner kan overføres til det endelige resultat – og altså kun efterlader 20 procent til shaperen. Nogle – meget konservative – arkitekter foretrækker stadig det stik omvendte procentforhold, hvor det kan gå galt, hvis shaperen ikke er god nok eller for selvisk. Selvom Line Mortensen altid har været perfektionist, var hun pænt tilfreds, da hun besigtigede den færdige bane i be40 <<

gyndelsen af oktober: – Jeg mener, vi har udnyttet det eksisterende terræn så godt som overhovedet muligt, og ikke mindst er jeg begejstret over sø-etableringerne. Søerne “sidder” rigtigt flot og naturligt i terrænnet, hvilket ikke altid er en selvfølge i moderne golfbanedesign. Jeg tror, at anlæggelsen ved hjælp af GPS-teknologi med hensyn til højdekurver både har gjort designdetaljerne ekstra harmoniske og givet blødere overgange mellem det eksisterende terræn og de områder, vi har flyttet jord på. Specielt imponerende må anlægsarbejdet siges at være udført af Danjord i betragtning af, at anlægsbudgettetblev hal-

veret undervejs, ligesom våde vejrforhold generede voldsomt. FIot pay & play-bane Ifølge Line Mortensen varer det dog nogle år, før banen “sætter sig rigtigt” og fremstår til hendes fulde tilfredshed. F.eks. mangler der beplantninger mellem en del huller og omkring nogle greens, og kun tiden – eller rettere økonomien i nyt ejerregi – vil vise, om den påtænkte beplantningsplan effektueres. Forhåbentlig sker det, så banens varierende huller kræver endnu mere spillestrategi og giver endnu større spilleoplevelse. Mulighederne for, at Danmarks G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<


>> N y

nyeste bane skaber sig et godt ry, synes i hvert fald til stede – selvom nogle huller endnu mangler karakter på grund af den manglende beplantning, som simpelthen blev sparet væk efter finanskrisen. Næsten maksimale karakteregenskaber besidder anlæggets 9 hullers pay & play-bane derimod allerede. Den ligger i kanten af Siim Skov og må være én af Danmarks bedste, smukkeste og sværeste

pay & play-baner – med par 31 (seks par 3-huller, to par 4-huller ogét par 5-hul). Den høje sværhedsgrad skyldes dels, at fire af hullerne er placeret inde i skoven med smalle fairways, og dels at samme sø med omgivende bevoksning er i spil på 1. og 9. hul. Et elegant træklubhus på 400 kvadratmeter på banens højeste punkt – ved 10. tee og 18. green fuldender anlægget. Klubhuset er G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<

b a n e på v ej m o d e t g o dt r y

<< A r t i k e l

Det skorter ikke på bunkers på den nye Ry-bane. Her venter syv af "sandkasser" foran 6. green.

bygget op i forskudte, rektangulære moduler med saksespær. Forskydningerne skaber overdækkede uderum – med mulighed for udendørs ophold året rundt. Modulerne kan fungere som en selvstændig enhed, men også uden videre udbygges med flere moduler, hvis der bliver behov for det.

get, så både banekvalitet og kontingentsats bliver afgørende for Ry Golfklub med hensyn til at tiltrække både nye golfspillere og gamle golfspillere. Inden konkursen i Proark Golf Plus var der lagt op til et årligt kontingent i 2012 på 6500 kroner og en greenfee på 300 kro-

Hård konkurrence Foreløbig vil der være plads nok i både klubhuset og på banen, idet Ry Golfklub kun er nået op på ca. 100 medlemmer, og det er ingen hemmelighed, at konkurrencen mellem de mange golfklubber i Østjylland er hård. Indenfor en radius på 25 kilometer fra Ry findes nemlig baner som Skanderborg, Aarhus Aadal, Hammel, Markusminde, Søhøjlandet, Silkeborg og Himmelbjer-

ner på hverdage og 400 kroner i weekender, takster, der harmonerer med gennemsnittet hos konkurrenterne, og holder Ry-banen sit kvalitetsmæssige niveau i et eventuelt nyt ejerskab, må Ry Golfklub tillægges gode chancer for en pæn medlemstilgang. Ligesom Ry-anlægget ejes Skjoldenæsholm Golf Center af Proark ApS, og det ventes derfor ikke, at disse to baner bliver berørt af Proark Golf Plus-konkursen. >> 41


p r e S S e m e d d e L e L S e >>

<<

Ransomes Jacobsen LANCERER TrueSet™ KLIPPEAGGREGAT NYT klippeaggregats justering med hørbart ‘klik’ sparer værdifuld tid! Ransomes Jacobsen har lanceret TrueSet™ klippeaggregat, et nyt produkt der vil gøre justeringen af Jacobsen klippere endnu nemmere og hurtigere end tidligere. Størstedelen af den tid, du sparer ved hjælp af det nye TrueSet klippeaggregat, skyldes en innovativ ”underkniv til cylinder” justeringsmekanisme.

Mekanikeren skal finindstille TrueSet™ reguleringen på to punkter med en mekanisme, der flytter underknivsbjælken 0,0254 mm med et hørbart ”klik”. ”Klikket” kan slåes fra, så man stadig har mulighed for at indstille trinløst, ligesom man har kunnet hidtil på Jacobsens klippeled.

Bare endnu hurtigere end før, da der ikke skal spændes kontra mere. Yderligere til den nemme brug af TrueSet™, kan nævnes at justeringen foregår fra top og front af klippeaggregatet med en ½” fastnøgle, det samme værktøj som bruges ved justering af klippehøjde. Dette gør det nye klippeaggregat mere bruger-

TrueSet™ er monteret på Eclipse single klippere.

Det nye TrueSet™ klippeaggregat med underkniv til cylinder justeringsmekanisme, let tilgængelig fra fronten og toppen af klippeaggregatet.

42 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<


<< p r e S S e m e d d e L e L S e

>>

Ny direktør i Svenningsen Turfcare Salgsdirektør Benny Svenningsen er tiltrådt som ny adm. Direktør i Svenningsen Turfcare A/S.

venligt og reducerer antallet af værktøjer, der behøves til at foretage justeringer. Ransomes Jacobsen’s ingeniører har også sikret, at dette nye aggregat bibeholder dens yderst holdbare justering – markedets bedste, hvilket kan dokumenteres med 193 kg ”downforce”, som holder underkniven på plads, så man undgår diverse vibrationer mellem underkniv og knivcylinder.

Dermed er et nyt generationsskifte i den gamle hæderkronede virksomhed fuldbragt. Vi vil bringe et interview med den nye såvel som den fratrædende direktør i det nye år.

Når mekanikeren hører et “klik”, ved han nøjagtigt hvor langt de nederste knive har flyttet sig og dette gør alt gætteri overflødigt og sparer tid ved justeringen, når han udfører de daglige vedligeholdelsesopgaver. – Som altid, vil vi anbefale at tjekke afstanden mellem underkniven og klippecylinderen med et søgerblad og klippekvaliteten med en papirstrimmel. David Withers, Administrerende direktør hos Jacobsen tilføjer: – Vi har været meget påpasselige med ikke at rode med geometrien, designet eller konstruktionen af disse klippeaggregater, som har gjort Jacobsen førende inden for klippekvalitet gennem de sidste 90 år. – TrueSet™ leverer den samme legendariske klippekvalitet, som greenkeepere forventer fra Jacobsen, samtidig med at man sparer tid i den daglige arbejdsgang for mekanikeren.

TrueSet™ klippeaggregatet kan fås til Jacobsen’s 12,5 cm (5”) diameter cylinder som er monteret på Eclipse2 single klippere (flydende klippeled), Greens King IV, GP400 og Eclipse 322 greens klippere, LF550 and SLF-1880 fairway klippere. – Mekanikere er under større pres end nogensinde til at få mere gjort på mindre tid, siger Lee Kristensen, Produkt chef hos Ransomes Jacobsen. – Ideen bag TrueSet™ klippeaggregatet er at give mekanikerne mere tid til at arbejde med andet udstyr og andre projekter. G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<

Yderligere information om produkterne kan findes på www.svenningsens.com Salgschef Golf DK, Boye Thomsen Tel: +45 40 30 12 12 Email: bth@svenningsens.com

>> 43


Artikel

Vinderen af “Greenkeeperstudent of the year” på arbejde på St. Andrews Finn Nielsen, der blev Danmarks første ”Greenkeeperstudent of the year”, bor i lejligheden på St. Andrews Links Clubhouse. Finn Nielsen har boet i lejligheden i lidt over tre uger og har deltaget på lige fod med den øvrige greenkeeperstab i arbejdet på The Old Course Af Torben Rønnebæk, Vilvorde – Roskilde Tekniske Skole

Finn Nielsen har arbejdet med forskellige greenkeeperopgaver, men har også fået lov til at sætte sit eget præg på banen. Finn Nielsen har gennem sin uddannelse på Vilvorde – Roskilde Tekniske Skole og på Golfklubben Storstrømmens bane opnået en sådan viden, at Simon Connah lod Finn Nielsen få ansvaret for opbygningen af flere revettet bunkere. Imens jeg har været herovre på besøg, for at se hvad Finn har arbejdet med, har de været i gang med en af de større bunker som dog må vente lidt med at blive bygget færdig, idet der kommer opstigende vand i den ene ende af bunkeren, vand som først skal drænes/ pumpes væk og bunden skal udskiftes med noget andet sandmateriale. Finn Nielsen har fået en indsigt i, hvorledes de mange baner i St. Andrews bliver drevet og har sammen med Simon Connah haft nogle gode faglige snak omkring faget greenkeeping. Simon Connah er imponeret over den viden Finn Nielsen besidder og er overrasket over, hvor meget anden medie. Ligeledes arbejdes der på at der er i den danske uddannelse i forhold udarbejde en videodagbog, men om dentil den engelske. Simon og jeg har tilmed ne når at blive offentliggjort, kommer an talt om at give på redigeringsmulighederne andre af vores og kvaliteten. studerende på Finn Nielsens ophold Bob Taylor (til venstre) er ude på The Old Course for at bese nogle ændringer Vilvorde, muslutter om et par dage og af roughområderne og tager en snak med Simon Connah (nr. to fra venstre), ligheden for at han vil siden hen kunne huFinn Nielsen (nr. tre fra venstre) og jeg, om emnet, samt lidt om miljøstyring komme herske tilbage på fire uger med på golfbaner generelt set. Om aften deltog vi sammen med en masse banemedlemmer og interesserede, i et foredrag om fremtidige ændringer og over og arbejde, spændende nye input, en styringen af roughområderne på banen. hvilket vi vil aranderledes arbejdsdag samt bejde videre hen udfordrende arbejdsopgaver imod. som han har løst til fulde. Finn Nielsen har hver dag skrevet dag- er tanken, at dagbogen skal offentliggøres Finn Nielsen har samtidig haft en del gode bog over hvad han har arbejdet med og og det kan måske gøres via Greenkeeper- samtaler med Deputy Course Manager på allerede lagt en del ud på Facebook. Det foreningens hjemmeside, Turfgras.dk eller The Old Course, Simon Connah, som al44 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<


>> V i n d e r e n

af

“ G r e e n k e e p e r s t ud e n t

o f t h e y e a r ” på a r b ej d e på

S t . A n d r e w s << A r t i k e l

Finn Nielsen har været med til at etablere Backtee på hul 10 og viser det her frem og forklarer, at etableringen ikke bliver udført med samme høje standart som han har lært på Vilvorde. Aftrækket af vækstlaget udføres på en helt anden måde end i Danmark, hvilket resulterer i en jævnhed der ikke overholder vores normer. Til gengæld ser teestedet måske lidt mere ’naturligt’ ud og passer måske bedre ind i banens forholdsvis naturlige layout.

Prisen “TORO Greenkeeper Student of the Year” har været uddelt gennem flere årtier i UK og er nu kommet til Danmark. Finn Nielsen opnåede titlen ved at være visionær inden for greenkeeperfaget. Finn Nielsen har en nysgerrig og eksperimenterende tilgang til tingene og har gennem uddannelsen opnået indtil flere 12-taller. Fem deltagere var med i finalen som var en interviewrunde, for at afdække finaledeltagerens tanker, kunnen og syn på fremtidens greenkeeping.

lerede nu, har inviteret Finn Nielsen til at komme tilbage og arbejde. Jeg vil endnu engang ønske Finn Nielsen tillykke med titlen som ’Greenkeeperstudent of the year 2012’ og ser frem til foråret, hvor han sammen med resten af sin klasse, skal til svendeprøve på Vilvorde.

To af de bunkers som Finn Nielsen har haft ansvar for og som han har opbygget sammen med et par greenkeepere fra den faste stab. I baggrunden midt på billedet ses en tredje af de ny renoverede bunker. Græstørven har de selv skåret andets steds på området.

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<

>> 45


ArtikeL

t e m A dGA U Gen 2012

Onsdag på D

GA Ugen

Golfrelateret træpleje – spørgeskema 95 % mente, at mangel på lys og vind giver dem ekstra problemer med sygdom på greens Som afslutning på tredjedagen af DGA ugen deltog kursisterne i en workshop omkring golfrelateret træpleje. Her skulle deltagerne blandt andet udfylde et spørgeskema omkring træplejen på deres egen bane. I denne artikel vil jeg sammenfatte nogle af de svar, som deltagerne gav f.eks. at kun 10 % har styr på deres risikotræer Af hortonom Asbjørn Nyholt, græskonsulent

85 % af besvarelserne angav, at de havde greens, som var domineret af skygge det meste af året. Som forventet var det de ældre baner, der havde størst problemer med at få sol ned til greens sidst i oktober. En faktor der ellers er med til at styrke hærdningen af græsset op mod vinteren.

svarelserne angav, at op til 40 % af arealet med fairways var problematisk. Hele 30 % angav, at de havde mellem 40 % til 80 % af fairwayarealet med smat.

Dialog Flertallet angiver at have en fornuftig dialog med deres omgivelser: Naboer, Banens alder Mere end 1/3 af greens får ikke sol i oktober medlemmer, baneudvalg og bestyrelse. 0-12 år 15 % af besvarelserne Dialogen med med15-25 år 28 % af besvarelserne lemmerne, om at Over 25 år 56 % af besvarelserne komme i gang med træpleje, synes at være den sværeste. 95 % af besvarelserne mente, at de havde Her svare 1/3, at dialogen er mindre god greens, hvor for lidt sol og vind fremmer til dårlig. angreb af svampe. Uanset alder kender Plan for arbejdet? stort set alle baner til problematikken Ingen hjælp udefra Har I en omkring mangel på sol og vind og med- Stort set alle besvafølgende svampeangreb. De yngste baner relserne angav, at de Plejeplan? synes dog at have færre greens med disse sjældent eller aldrig Beplantningsplan? problemer. bruger faglig konsuHugstplan? lent eller fremmed Problemer på gamle fairways entreprenør til træ85 % angav, at de havde problemer med plejen på golfbanen. smat (blade og fugt) på fairways. Baner Arbejdet med vurdering af træer, beskæunder 12 år havde mindst problemer. ring og fældning varetages af greenkeePå baner over 25 år svarede alle, at de perne selv. havde problemer med smat. 70 % af be2/3 uden plan for træpleje Hvordan er dialogen med: God til middel god Mindre god til dårlig Deltagerne blev Naboer? 58 % 7,5 % spurgt om de havde en pleje-, beplantMedlemmerne? 45 % 30 % nings eller hugstplan Baneudvalg/bestyrelse? 64 % 16 % for banen. Uanset 46 <<

hvilken plan, der var tale om, svarede 2/3 at de ikke havde nogen form for plan. 25 % havde en plejeplan, 30 % en beplantningsplan og 20 % havde en hugstplan. Kompetence giver fokus Ca. 30 % angav at de havde én ansat med erfaring indenfor skoverhvervet. Den ansatte havde typisk lang erfaring over 10 år. Hvor der var en kompetent person ansat, havde man typisk mindst en form for plan for træplejen. Man kan derfor sige, at organiseret træpleje kommer først, når nogen holder fokus eller har interessen for arbejdet med træerne.

Nej

Ja

63 %

24 %

60 %

30 %

67 %

18 %

Genplantning På de gamle baner over 25 år svarer 70 % af deltagerne, at højest 15 % af træerne var plantet inden for de sidste 10 år. Størstedelen af de ældste baner havde kun meget lidt genplantning. Ikke styr på risikotræer Kun 10 % svarede, at der havde en oversigt over risikotræer og lavede eftersyn på dem. G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<


>> G o l f r e l a t e r e t

træpleje

spørGeskema

<< A r t i k e L

Har golfbanen en ansat med erfaring med træpleje, kommer der fokus og plan i arbejdet med træer.

Kun 10 % svarede, at de havde styr på tilsyn med deres risikotræer. Husk det er klubbens ansvar, hvis nogen kommer til skade.

Der kan derfor være god grund til at se Kortnyt andet sted i bladet om bogen Risikotræer af Iben Thomsen og Simon Skov. Hvem har overblikket? 2/3 svarer, at det er chefgreenkeeperen, som har overblikket over banens træer og træpleje. Det sker eventuelt i fællesskab med de øvrige ansatte. 15 % sagde, at ansvaret ligger uden for greenkeepergården hos f.eks. et udvalg, kommunen, Naturstyrelsen eller HedeDanmark. Det skyldes flere steder, at træerne står på naboarealer. Timeforbrug Banerne bruger alt fra 0 til over 2.000 tiG r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<

mer på træpleje om året – i vintermånederne. De unge baner bruger færre timer på træpleje end ældre baner. Typisk bruger baner under 12 år mindre end 200 timer om året på træpleje. På de gamle baner over 25 år bruger 35 % mindre end 500 timer, 15 % bruger mellem 500 og 1000 timer og 10 % bruger mere end 1000 timer. De baner, som bruger flest timer, har typisk en faglært træmand ansat. Træernes funktion Kursusdeltagerne skulle også kommentere på træernes funktion på banen. Svarene faldt sådan i prioriteret rækkefælge: Rum-

lig adskillelse af huller, spillemæssige forhindringer: give naturindhold, parkpræg, læ og endeligt sikkerhed. Kun et fingerpreg Alle besvarelser fra eftermiddagens workshop er taget med i opgørelsen. Der var 67 besvarelser. Der er ikke skelet til, at der var flere deltagere fra samme klub. Klubber repræsenteret med flere deltagere vil derfor veje tungere i opgørelsen. Det bør fremhæves, at undersøgelsen ikke kan betragtes som en statistisk korrekt opgørelse, men blot kan bruges til at vise tendenser og påpege fokusområder. >> 47


FOrmAndenS

kLUmme

formandens [ klumme ]

Endnu en DGA uge er vel overstået. DGA og Sandmosen fik samlet 120 greenkeepere og flere end 30 branchefolk og forelæsere i det nordjyske. Det er flere deltagere end de foregående år på trods af at invitationerne blev sendt lidt sent ud. Krisen kradser og vi kunne måske have frygtet at færre klubber eller chefer ville prioritere uddannelse af deres greenkeepere, men DGA Ugen er begyndt at være stedet hvis du som greenkeeper vil videre med din faglighed. Det er her du tanker op med anvendelig viden, etablerer nye venskaber og genopfrisker tilknytningen til branchen. Det er et vigtigt åndehul efter en lang sæson. To store begivenheder kommer til at præge 2013: Den nye pesticidbekendtgørelse og vores egen forenings 50 års jubilæum. Martin Nilsson.

Pesticidbekendtgørelsen må sammenlignet med et 50 års jubilæum kategoriseres som værende i den kedelige ende. 1. januar starter en ny virkelighed for mange danske klubber. Nu vil der ikke længere være en frivillighed aftale om nedbringelse af forbruget af pesticider. I stedet for kommer faste krav, personificeret i et regneark, der skal overholdes. Golfbaner, der ikke for flere år siden er startet deres tilpasning vil komme i klemme. Golfklubber, der har arbejdet strategisk og langsigtet vil klare sig bedre. Et 50 års jubilæum skal fejres med manér. Der findes ikke mange greenkeeperforeninger i verden der har rundet 50 år endnu. Forenings Danmark må spille en rolle i den tidlige etablering af en greenkeeperforening. Men næste år, den 3. november, er det 50 år siden, at en lille flok greenkeepere mødtes ved Nyborg for at stifte en greenkeeperforening. Et jubilæum kan fejres på mange måder. Styrende for denne bestyrelses arbejde med jubilæet er, at det skal være et jubilæum der kommer flest muligt af vores ca. 600 medlemmer til gode. På generalforsamlingen, som foregik om torsdagen under DGA Ugen, fremlagde bestyrelsen sit forslag til et jubilæumsår og vi kommer til at anvende en anselig del af vores egenkapital på at fejre os selv. Heldigvis er vores forenings økonomi i så god gænge så vi kan godt tåle at have spenderbukserne på et enkelt år. Som det er planlagt nu vil jubilæumsåret byde på, at der anvendes flere penge på gaver og andre ting til deltagerne i alle vores DGA Masters golfturneringer. “Greenkeeperen” vil få et nyt design og vi udskriver en konkurrence om et nyt forenings logo. Det planlægges også, at vores forenings historie skal fortælles enten via de 4 numre af Greenkeeperen i 2013 eller i et andet format. DGA Ugen får et pift opad i kvalitet og festivitas. Størst fokus vil der være på den dag i september hvor foreningen inviterer til underholdning i Zirkus Nemo. 14. september 2013 inviteres alle medlemmer af DGA til festforstilling i Zirkus Nemo på Odense Dyreskueplads. Kvit og frit. Det bliver fantastisk. God jul og godt nytår.

48 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<


>> k o r t n y t << A r t i k e L

Håndbog i fårehold og naturpleje Af Karin Normann Petersen, hortonom, Asbjørn Nyholt ApS

Bogen ogen “Hyrdetimer” henvender sig til alle, der har lyst til at holde får. Forfatteren agronom Annette Rosengaard Holmenlund giver i bogen grundige faglige informationer om fårenes racer, græsningsadfærd, fodring, pasning, staldindretning og sygdomme. Bogen indeholder mange praktiske tips om håndtering af får og lam samt tips og anbefalinger om naturpleje, som kan bruges af både lodsejere og fåreholdere.

Målet med bogen er at stimulere flere fåreavlere til at lave gode økonomisk bæredygtige aftaler om at udføre etisk og æstetisk korrekt naturpleje, til gavn for både dyrenes velfærd og naturens skønhed og mangfoldighed. Bogen er udgivet af forlaget TURBINE og koster 360 kr. inkl. moms og forsendelse. Bogen “Hyrdetimer” er skrevet af Annette Holmenlund og kan købes på annette@hyrdetimer.dk

Optimér dine Greens og Bunkers Individuelle blandning efter ønske · Konkurrencedygtige priser · Kort leveringstid Kvalitet uden kompromis · Rationel produktion · Sikker levering Også Danmarks største leverandør af Super-liga stadions

d til golf bare sand...

DAns

BUNKERSAND I FLERE VARIANTER

g om læs dette korte informationsmateriale og få rdan indsigt i hvorfor sand ikke bare er sand. æden Ivan Mortensen p på Vi kommer gerne rådgiver Tlf.og 4056 5822 uforpligtende og giver ligeså uforpligtende tilbud på etablering, optimering og renorvering. stondst Dansand G er rnordens e e n k førende e e p e rspecialist e n >> og4 du er altid velkommen til at kontakte Ivan Mortensen på ...........

– næsten for god G

E E Nnede Rengøring oppeR og LIN – ude og inde.

E

Lervejdal 8b, Addit · 8740 Brædstrup · Tel: 8682 5811

frem overalt MotorScrubber™ kommer www.dansand.dk – uden 230 V 2 0 1 2 <<

pReMIuM

>> 49


ArtikeL

Nordiske Mesterskaber for greenkeepere For første gang nogen sinde blev de Nordiske Mesterskaber for greenkeepere afholdt med deltagere fra alle fem nordiske lande. Det finske hold vandt mesterskabet i Norge, som blev afholdt d. 13.-14. september. Det finske hold havde også den bedste spiller ved Harri Teittinen Af Agner Kvalbein, Bioforsk, Norge · Oversat af Karin Normann Petersen, Asbjørn Nyholt ApS

6 greenkeepere fra hver af de fem nordiske greenkeeperforeninger deltog i to-dags turneringen. Stavanger Golf Klub, repræsenteret ved chefgreenkeeper Inge Ullestad, var værter ved turneringen og to ud af tre runder blev afviklet her. Klassisk engelsk kontra råt klippelandskab Banen i Stavanger er designet i klassisk engelsk stil med små greens. Den totale længde fra gul tee er på bare 5551 meter, men det er en vanskelig bane og vinderen sluttede 3 over par (par 71). Fairway var våde efter næsten tre måneder med nedbør dagligt, men de nyrenoverede greens og sandopbyggede greensområder var i en virkelig god tilstand. Om eftermiddagen spillede greenkeeperne “Best Ball” over 9 huller på Preikestolen Golf Klub. Banen er anlagt mellem klipperne tæt på den berømte turist attraktion “The Pulpit Rock”, hvor nogle golf entusiaster i 1998

Resultat – Det individuelle spil

HCP

Point

Harri Teittinen, FIN

4.2

74

Eero Malinen, FIN

1.8

76

Juhan Englund, FIN

1.8

76

Anders Lie Kareliussen, NO

1.8

76

Dennis Lausen, DK

3.0

77

Ulrich Meyn, DK

3.4

77

Torgny Petterson, SE

3.4

77

Sami Lahti, FIN

2.5

79

Bent Arild Bærheim, NO

4.3

79

Kjell Østerblad, FIN

4.9

80

Jonas Gustafsson, SE

3.2

81

Hugo Hreidarsson, ISL

5.0

81

De fem nordiske greenkeeperhold samlet efter de Nordiske Mesterskaber for greenkeepere i Norge, september 2012.

50 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<


>> n o r D i s k e m e s t e r s k a b e r

for Greenkeepere

<< A r t i k e L

morgen. Holdkaptajnerne besluttede derfor at spille endnu en runde på 9 huls banen den sidste dag. Ved morgenmaden kl. 8:45 dukkede solen frem og det var kun den stærke vind, som drillede spillernes slag indtil et pludseligt skybrud, hvor alle blev gennemblødte og trængte til frokost.

fik den vanvittige ide at bygge en golfbane. Vejrudsigten for de tre dage var dårFaciliteterne på banen er primitive, men lig. En gammel tropisk storm forventede landskabet er smukt og runden på golf- man ville ramme den sydvestlige del af banen var storslået. Der var ingen trollies Norge. På den første dag var det dog kun til rådighed, så alle måtte bære køllerne op få regndryp, som ramte spillerne. Et voldtil det højest beliggende tee-sted. Såvel en somt regnvejr begyndte under middagen finsk og dansk duo spillede på imponeren- og blev ved hele natten indtil kl. 8 næste de vis den ekstremt bakkede bane 3 unDet danske hold i aktivitet på Stavanger Golfklub. Banen er der par. designet i klassisk engelsk stil.

En tradition med socialt samvær De Nordiske Mesterskaber er en social begivenhed. Aftenen før turneringen spiste spillerne middag på restauranten “Flor og Fjære”. Restauranten ligger i en smuk eksotisk blomsterpark på en lille ø ud for Stavanger, hvor det er muligt at dyrke palmer. De finske greenkeepere var overlegne og erobrede de tre første pladser på den individuelle spillerliste. Det finske hold vandt også holdmesterskabet over Danmark, Norge, Sverige og Island. De Nordiske Mesterskaber er blevet afviklet hver andet år og i 2014 forventes det, at DGA vil indkalde til et nyt mesterskab i Danmark.

Vejen til en grøn fremtid www.rts.dk

En grøn frEmtid... GREEN, Teested, bunker, driving

range, forgreen, FAIRWAY, pot bunker, rough...

Bliv grEEnkEEpEr hos os EllEr uddan dig til mEllEmlEdEr Læs mere om vores uddannelser og AMU-kurser på www.rts.dk eller scan koden. Roskilde Tekniske Skole Vilvorde Køgevej 131 4000 Roskilde 46 300 400

Danmarks største jordbrugsskole med masser af arbejdsmarkeds- og erhvervsuddannelser inden for alle grønne fag.

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<

Roskilde Tekniske Skole

>> 51


Artikel

Dagbog fra St. Andrews Den 21. oktober 2012 startede min rejse til St. Andrews. Ved ankomsten mødte jeg min bofælle Bradley, der kommer fra New Zealand. Han viste mig lidt rundt, så jeg fik en fornemmelse af stedet Af Finn Nielsen

Mandag den 22. oktober 2012 Personalet, som er tilknyttet The Old Course, møder kl. 06.45. Jeg vil være tilknyttet denne bane under hele mit forløb. Alle mødes i maskinhallen, hvor der er en stor wide board, hvor alles navne står. Ud for hver enkelt står der, hvad deres opgave er den pågældende dag. Mit navn stod der også, og jeg skulle bl.a. vises rundt af Deputy Course Manager Mark. Efter rundturen, fjernede vi rest af klip på teestederne og afduggede yderområderne. Dem der klipper greens, går først ind og fjernet flaget inden, de klipper greenen. Flaget skal være midt i klippe sporet. Der er to piger fra Letland, der dresser turfmærker 6 dage om ugen på fairways. Der bliver også dresset turfmærker på tee­ stederne 6 dage om ugen. Der er nu 16 mand ansat på The Old Course, og om sommeren øges antallet til 26. De har en maskinpark af en størrelse, jeg aldrig har set før. Her er: • 20 singelklippere • 5 fairways klippere med opsamling på • 8 greenklippere hvoraf de 4 bliver brugt til forgreens og teesteder. • 4 greens rullere • 1 rough klipper • 1 kop klippere • 1 sidevinder • Et hav af el bugis • 6 store workmans • 2 wiedeman lufter • 6 traktorer • Og en hel masse andet. Dette er kun til en bane. Det er bygget sådan op, at to baner deler bygning. Det 52 <<

Er ude og flytte huller sammen Med Simon. Her er vi på en er meget store dobbelt green, den er ca. 2600 m2. Hullet bliver skridtet ud fra forhold her. Der forkant og højre side. Vi fjerner også ev klumper af græs afklip. er 6 mekanikere, som passer alle banernes maskiner. Alle klippeled bliver afmonteret efter • Tee 7,5 mm det samme på området omkring greens. to gange klip. Her bliver bensetning kontrolleret med mikrometer ur og justeret. • Greens 4 mm (sommer) – 5 mm (vinter). Skarphed på cylinder og underkniv kontrolleres også. Det er normalt kun champ tee, der bliver Om sommeren klippes der fem gange om klippet med single klipper. Det er kun op uge, og der rulles 2-3 gange. Efter middag tog Deputy Course Manatil en af de store tuneringer, der singel klippes på greens. Det tager to mand over en geren Simon Connah mig rundt på New Course og Jubilee course. Efter rundturen time bare at klippe en af dobbelt greensne. fik jeg udleveret mit arbejdstøj. Så var første arbejdsdag gået. Vejret har været Klippe højderne er: fantastik. Solen har skinnet fra en skyfri • Rough 25 mm fairways 9 mm

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<


>> D a G b o G

fra

s t . a n D r e w s << A r t i k e L

himmel, og der er totalt vindstille. Der er også havblik, det fås ikke bedre. Tirsdag den 23. oktober 2012 I dag er det rigtigt St Andrews vejr – tåge, regn og blæst. Har været ude og lave setup. Det er at flytte tee markeringer. Samle knækkede tees op, tømme skrald kasserne og fylde vand i boldvaskerne. Hvis der er nogle ormeskud på teestederne, skal disse også fjernes. Efter frokost var jeg med til at reparere de områder, hvor tilskuer stilladset stod på Hospatile Mounten under Alfred Dunhild turneringen. Vi brugte græstørven fra hvid tee på hul 7. De er ved at lave teestedet om, fordi det ikke kan gro om sommeren. Onsdag den 24. oktober 2012 Onsdag startede Her er jeg sammen med Billy nr 2 fra venster og Andy med at jeg kom på Lørdag den 27. oktober 2012 nr 3 fra venstre. Billy har arbejdet over 30 år her og kun bunkerholdet, der Lørdag har jeg fri. Jeg går ud og at tager bilpå Old Course. Andy har også været her siden han forlod består af 3 mand. leder af The Links (hele området). Lidt seneskolen, han har arbejdet på flere af banerne på The Links. re er jeg ude og spille Jubilie Coruse. Det siHer håndriver de De er begge her fra St Andrews. deres bunkers 6 ges at være den vanskeligste af banerne. Dem dage om ugen. Det der syntes, at vi har hårde greens, skal bare bliver gjort med komme og prøv at spille her. Personligt kan træriver ikke noget med plastik her. Det ser rigtigt godt ud bag- jeg bedst lide de er hårde. Det betyder at greens er meget hurtige efter. her. Simon siger, at det i år ikke har været muligt at få hastigheden Dernæst var jeg med til at arbejde på Champ tee på hul 10. helt op. Det har været den vådeste sommer, han kan huske i de 20 Efter job var jeg ude og spille 14 huller på New Course sammen med to kollegaer. Torsdag den 25. oktober 2012 Torsdag er jeg sammen med Simon ude at flytte huller. Normalt måles placering ud med gps. Men den var i stykker, så derfor blev hullerne sat efter skridt udmåling. Der blev også noteret, hvor pinden skulle stå næste gang således at der kan udleveres kort til spillerne. Der flyttes huller 2-3 gange på en uge. Om sommeren er der start 12 timer om dagen med 10 min imellem hver. Greenfee er om sommeren 150 pund. Om vinteren er den 75 pund. Mødte den greenkeeper, der er ansat af Europa turen, som er ude og se, om banerne er i orden til turneringen. Simon spurgte meget ind til, hvordan vi plejer rødsvinglen i Danmark. Vi talte meget om gødninger og klippe højder. Han viste mig et af de områder, hvor de ikke kan styre roughen. Her er de begyndt, at fjerne al vegetation og de øverste 20 cm jord. Efterfølgende lægger de så rent sand ud og sår med ren svingel blanding. Der er store områder, hvor de er nødt til at høste roughen for at få flow i banen. Der er for meget organisk materiale i jorden på disse arealer. Fredag den 26. oktober 2012 Fredag var der en gun start kl. 09.00, så der var bare drøn på. Var på bunker holdet sammen med 6 andre. Greens skulle have været rullet, men da solen stod op, blev det frost. På dette tidspunkt havde de kun nået 6 greens inden, de måtte stoppe. Var igen på Champ tee, hvor der skulle lægges græs på. Jeg lagde det meste selv. Så når der bliver spillet The Open 2015, kan jeg sige, at det græs har jeg lagt. G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<

GARTA OPRUSTER PÅ SJÆLLAND GRØNNE OMRÅDER: Garta udvider sit salgsteam på grønne områder med Ivan Diget. Ivan har mere end 30 års erfaring i branchen og er velkendt med det sjællandske marked. Ivan har et indgående kendskab til Gartas brede sortiment og glæder sig til at lade sine nye kunder nyde godt af hans mange kompetencer. Ivan vil som hidtil fortsat betjene havecentre og væksthuse på Sjælland.

Tag godt imod Ivan derude. Du er velkommen til at kontakte ham på hans mobilnr. 2161 3757 www.garta.dk

>> 53


A r t i k e l >> D a g b o g

fra

S t . A n d r e w s <<

Her boede jeg. Lejligheden ligger oven p책 The Links Clubhouse. Med udsigt over 3 af Banerne p책 The Links. 300 meter til arbejde, 400 meter til byen.

54 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<


>> D a g b o g

år, han har arbejdet her. Efter runden blev jeg inviteret over i St. Andrews Golfclubs klubhus. Det ligger lige ud til 18 green på The Old Course. Der kan kun mænd blive medlemmer. Kvinder må i dag blive inviteret med ind. Jeg kunne kun komme ind, fordi at jeg var inviteret. Søndag den 28. oktober 2012 Søndag startede med rengøring i lejligheden, det var et stykke tid siden det var gjort sidst. Var ude og se den gamle bydel. Det var interessant. Studenterne havde en form for skattejagt rundt i byen. Der er næppe meget undervisning i morgen. Det var ikke danskvand, de drak, når de fandt en af posterne. Man skal vel også drikke mod til sig, for at bade i havet på denne årstid. Bagefter spillede jeg New Course igen. En fantastik bane med dejligt hårde greens, lige efter min smag. Mandag den 29. oktober 2012 Mandag så er det blevet hverdag igen. Er man i tvivl om det er hverdag eller weekend, skal man blot lytte efter Royal Airforce jagerfly. I hverdagene træner piloterne. De må have andre regler end, dem vi har. De går igennem lydmuren ind over land lige. Det er så højt, at vinduerne rasler i hele området. Det er imponerende at se på, når de træner kamp manøvre. Er ude og switche greens sammen med 6 andre. Efter at de blev topdresset i går, hvor banen var lukket. Mødte også den canadiske vinder af Toro Student of The Year 2012. Han har været i EU i fem uger og skal være her i to dage. Efter frokost er jeg ude og klippe bakken bag ved 18. green. Det er fordi golferne ikke kan finde deres bolde, hvis de har slået for langt. Tirsdag den 30. oktober 2012 Tirsdag morgen er fantastik. Solopgangen er noget for sig selv. Er med ud og ordne bunkers. Det tager tre mand ca. to timer. Bagefter er vi igen i gang på hul 18. Nu fjerner vi så meget af rodvæksten som muG r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<

fra

S t . A n d r e w s << A r t i k e l

ligt. De har lavet denne øvelse to gange i år. Til næste år skal de på den igen. Onsdag den 31. oktober 2012 Onsdag jeg er ude og lave setup på teestederne. Al deres affald sorteres helt ned til, om det er klart eller farvet glas. Al plastik bliver også soteret fra. Det skal alt sammen i forskellige containere. Bagefter er jeg sammen med Billy, som har arbejdet hele sit liv her på The Old Course. Vi er ca. i samme alder. Vi er ude og reparere et køre spor fra en boggi, som kom under Alfred Dunhill Cup. Vi ruller ca. 10 m2 græstørv af og lægger sand ud, så det bliver ret igen. Bunkeren er en af de meget store og meget dybe. Denne her er ca. 2 meter dyb. Torsdag den 1. november 2012 Torsdag er jeg ude at flytte huller sammen med Simon. Da vi kommer til putting greenen, beder han mig flytte dem selv, idet han mener, jeg har styr på dette. Det skal lige siges, at der kun er fire mand, han lader flytte huller. Jeg skal også lukke den ene af putting greens ned for vinteren. Der bliver taget kopper op og sat propper ned fra reparations greens. Efter pausen er jeg med på et bunker hold, som er ved at udskifte forsiden af bunker kanten. Det er dybt imponerende, hvordan de gør det. Det noget ældgammelt værktøj. Deres spader minder om en feltspade i størrelsen. Jeg har det ligesom bonderøven, når han siger, at det drejer sig om at suge til sig fra de gamle håndværksmestrer. Jeg har virkelig fået respekt for deres græstørvs arbejde. Fredag den 2. november 2012 Fredag er jeg ude sammen med fem andre og singel klippe greens. Det tager 3.5 time for 6 mand. Jeg var med til at klippe The Beast (den største af deres dobbelt greens). Det tager 1 time og 15 min for to mand at klippe den. Efter pausen er vi ude og rette et nyt anlagt stykke rough område på hul 7 af. Vi må dog opgive, da det har regnet meget i 1,5 time. Så derfor bliver kun kanterne, ud til stierne, rettet af. Derfor bliver jeg >> 55


A r t i k e L >> d a G b o G

fra

S t . a n d r e w S <<

sendt ud for at rive bunkere. Forskellen på en almindelig bane og St Andrews er, at alle 72 bunkere bliver revet igen. Dvs. at de er blevet revet om morgnen, og idet det har regnet, bliver det gjort igen. Det siger bare lidt om standarten her! Lørdag den 3. november 2012 Så er dagen kommet, hvor jeg skal ud og spille på The Old Course. Desværre er her meget frost, så min start tid kl. 09.00 bliver aflyst. Derved mister man sin start tid. Men så er det godt at skulle spille med Gordon Moir. Han er leder af alle links banerne. Får ny tid kl. 12.30. Bolden består af David, en greenkeeper fra USA, den Canadiske Toro vinder, Gordon og mig selv. Det er en meget flot dag, solen skinner, og der er ingen vind. Der bliver spillet fra hvid tee 6721 yards. Det var mere end en stor oplevelse at spille her. Efter runden var vi ind i R & As klubhus, hvor vi så de rigtige pokaler til The Open. De forlader aldrig klubhuset. Det er kopier, vi ser i tv, og der er fem som roterer rundt i verden. Som PR for The Open. Vi så også det store lokale med alle de gamle malerier og omklædningsskabe med de gamle navne på. Dette hus emmer bare af historie, og jeg bevægede mig rundt med stor respekt. Jeg havde samme følelse, da jeg besøgte strandene i Nordmandiet. Fik efterfølgende at vide, at det ikke er nemt at komme ind i det lokale. Der er ansatte, der aldrig har været der. Søndag den 4. november 2012 Søndag er der igen meget rimfrost og banerne blev først åbnet kl.10.30. Var ude for at tage lidt flere fotos. Var også forbi starteren på Eden Course for at høre, om det var muligt at komme ud og spille. Det var det, så kl. 13.04 teede jeg ud i det enormt flotte solskinsvejr.

ved at komme ned og op igen. Der har været overvejelser om, der skulle laves en træstige til samtlige bunkers på banen. Jeg regner med, at skulle være på holdet i det meste af denne uge. Dagen startede med rimfrost, som gik over til solskin og 6-8 graders varme. Tirsdag den 6. november 2012 Bunkerbygning hele dagen på hul 5. De arbejder ikke så meget med laser her, derimod med en simpel grad måler. Kanterne bygges på fairway med stigning på 65 gra-

der. Disse grader gælder kun på The Old Course. På de andre baner er stigningerne knapt så stejle. Jeg har fået lov til at bestemme, hvordan udenoms arealerne skal se ud. Onsdag den 7. november 2012 Bunker og udenoms arealerne bliver lavet færdige med græstørv. Den sidste del af dagen begynder vi at fjerne siderne i tre nye bunkers på hul 15, som hedder Rob`s. De skal laves på en anden måde, hvor den øverste græstørv bliver liggende. Vi var

også henne og kikke på dem, der er ved at lave Cottage bunkeren om. De havde fundet en gammel spunds væg lavet af ege træ. Bunden i denne skal hæves, fordi den har store problemer med, at der ofte står meget vand i den. Torsdag den 8. november 2012 Er ude og rive bunkers. Er blevet flyttet over på Cottage`s holdet, hvor vi er ved at lave bunden vandret. Det er underligt, at de arbejder på en så gammeldags måde. De har ingen laser, man slår en pløk i jor-

den og med et bræt + vaterpas videre til næste pløk. Fem mand og vi er stadig ikke færdige. Fredag den 9. november 2012 Fredag er jeg sammen med Simon og Mark ude og lave en af Rob`s bunkers, hvor vi lader den øverste græstørv blive. Her fjerner vi kun græsvæggen neden under. Det er en mere besværlig måde at renovere en bunker på. Det gør vi for, at bunkeren hurtigere kan komme i spil igen. Vi bliver færdige med den. Den har

Mandag den 5. november 2012 Jeg er kommet med på et af bunker holdene. Dette hold river den gamle ned, og bygger en ny Her er Simon Connah som er Deputy Course Manager på Old Course. Og mig selv. Han op. Arealet omkring bunkeren har været her i mere end 20 år. De fleste af årene på Old Course. Vores kemi passede bare bliver også renoveret, fordi R sammen. Han spurgte om, jeg kunne tænke mig at komme. Over og være en del af deres theam til The Open i 2015. Og hvis jeg kunne få det til at passe ind Ladys Open 2013. & A's medlemmer har svært 56 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<


>> D a G b o G

en størrelse, som de her kalder en standard bunker. Normalt er de fire mand om at nå det på en dag, så det er bare super godt arbejde, som Simon siger. Lørdag den 10. november 2012 Jeg er oppe for at få en start tid til The Old Course. Jeg skal bare komme, siger starteren, det er dejligt med et Links kort. Får en gang morgenmad i klubhuset og tager derefter flere fotos af banen. Op til starteren, kommer ud sammen med en lokal og hans ven fra USA. Jeg spiller en rigtig god runde. Søndag den 11. november 2012 Søndag starter med tøjvask og indkøb. Da jeg er på vej hjem fra byen, ser jeg, at de er ved at gøre kanonen fra R & A klar til skud. Spørger til hvorfor de skal affyre den. Det er til minde om en blodig dag under første verdens krig. Der er også nogle meget gamle mænd i uniform tilstede. Der affyres et skud kl. 11.00 og et kl. 11.02. Var ude og spille New Course sammen med en af de mange studerende, der er her i byen. I byen er der flere universiteter, hvor der går ca. 7.000 elever. Mandag den 12. november 2012 Jeg er tilbage i Cottages bunkeren sammen med Billy og Andy, og jeg afsætter bunden i vatter, mens Andy og Billy begynder at lægge den nederste græstørv. Vi kører over på deres mark, hvor de skærer græstørv. Den ligger ca. 3 km væk. Her læsser vi en traktorvogn og 2 worksman med græstørv. Græstørven, som man bruger, er ca. 6 cm. Vi bygger en del af væggen op. Efter arbejde er min kone Gitte og Torben Rønnebæk fra Vilvorde kommet frem. Mødes med dem ved R & A klubhus. Har glædet mig rigtigt meget til at få besøg fra Danmark. Tirsdag den 13. november 2012 Tirsdag holder jeg fri, og viser Gitte og Torben rundt på anlægget. De skal begge lige vænne sig til at se efter de mange golfbolde, der flyver rundt her. De troede ikke på, at det er, som at befinde sig i et skydetelt, når man bevæger sig rundt på banen. Under rundturen møder vi alle course managerne, som er ude sammen med Bob Taylor fra STRI. De bruger ham som sparrings partner om banens udvikling og vedligeholdelse. Efter en samtale med ham blev vi inviteret til borgermøde om aftenen. Her fortalte han om sine ideer til banen. Hele tiden med naturen i højsæde. Onsdag den 14. november 2012 Jeg er tilbage i Cottages bunkeren, da der er et stort vandproblem i den ene ende, som skal løses. Billy har over 30 års erfaring på The Old Course, så han kan huske, at der er et gammelt dræn i nærheden af bunkeren. Så nu går jagten ind på det. Vi finder en brønd på hul fire, som ser ud til at kunne løbe hen til bunkeren. Problemet er bare at de ledende medarbejdere, er til info om to nye maskiner, så derfor kan der ikke bare sættes en rensning af drænet i gang. Langt om længe kommer der en leder ud, og ser på drænet. Spuleren kommer fra Eden Course, men den kommer kun 11 meter ind i røret. Det er fyldt med sand. Det ender nok med, at der skal lægges et nyt dræn ned i januar. G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<

fra

s t . a n D r e w s << A r t i k e L

Torsdag den 15. november 2012 Jeg skal over og se Carstel Course sammen med Gordon. Det er en enorm flot bane, og det ser ud som om at landskabet altid har set sådan ud. Det har det bare ikke, hele landskabet er nemlig kunstigt anlagt. Jeg har aldrig set så kuperet greens. På fire huler stiger det 55 meter. Efter rundvisningen er Gitte og jeg tilbage hos Andy og Billy i skydeteltet. Vi har ikke været der ret længe før, Andy bliver ramt på læggen af en bold. Man er ikke i tvivl om, at den ramte hårdt, da Andy viser os stedet, hvor bolden har ramt. Mærket er mørkt, og han har ondt. Gitte hjælper til med at bygge bunkervæggen. Hun var meget træt efter en hård arbejdsdag. Efter endt arbejdsdag er det blevet tid til at sige farvel til mændene på The Old Course. Det er underligt at tænke på, at der allerede er gået fire uger. Men så er det dejligt at vide, at jeg har fået nogle venner her. Simon spurgte, om jeg ville være interesseret i at komme og være med til at passe banen op til The Open 2015 og Ladys Open 2013. Jeg vil få en udtalelse fra St. Andrews, magen til den, de giver til deres ansatte, så indtrykket af danske greenkeepere, må have været godt. Fredag den 16. november 2012 Fredag er hjemrejse dag. Simon kommer forbi for at sig farvel endnu en gang. Gordon kører os ind til lufthavnen, hvilket er meget venligt af ham. Vi er tilbage i Nykøbing. F. kl. 17.00. En stor oplevelse har fået sin afslutning, og jeg vil se tilbage på det med stolthed og ydmyghed.

Greenkeepere i uge 2! Vi star ter nye hold Ta’ en elev

Fra ufaglært til faglært

Hvis I som virksomhed åbner dørerne for en elev, får I tilført energi og faglighed til arbejdspladsen. En elev er en god investering!

Hør om mulighederne

Få papir på dine faglige kvalifikationer. Bliv faglært greenkeeper enten som voksenlærling på erhvervsuddannelsen eller gennem efteruddannelseskurser på AMU Nordjylland.

Kontakt Annie Sønderby på tlf. 2120 7196 eller via e-mail: asb@amunordjylland.dk

Se vores samlede udbud på: www.amunordjylland.dk

dret NB! Æn rdning o s d tilsku nd dig – . n sky fra 1. ja tte en æ s n a at derfor brug r ø g g o elev nu nde re æ v nu af den ! ordning

Sandmoseskolen Sandmosevej 486, 9460 Brovst tlf. 9633 2626, www.amunordjylland.dk

>> 57


ArtikeL

Toro myTurf

TM

– Optimal styring af hele maskinparken Overskueligt værktøj til alle – Vi er glade og stolte over at kunne fortælle nyheden om, at Toro myTurf Fleetmanagement endeligt er blevet tilgængeligt i Danmark, udtaler Lars Rævsager og fortsætter: – Selve introduktionen har ladet vente lidt på sig, da Toro har fokuseret på fysiske tests og optimeringer, så brugerne får et velafprøvet program til styring af maskinparken. myTurf systemet er blevet testet i flere lande og har kørt meget tilfredsstillende i hele 2012. Toro har lagt mange ressourcer og kræfter i at lave et velfungerende og overskueligt værktøj, som kan benyttes af alle. Det

ninger er, at det vil bidrage til en bedre styring, og i forlængelse af det, reducere de omkostninger, som vi har til vedligeholdelse af maskinparken. Hele idéen med et at lave et online program, som styrer maskinparken, er ikke ny. Men ved myTurf er der koblet en masse ekstra funktioner på, som gør systemet endnu mere effektivt.

kræver hverken en stor investering eller store computertekniske kundskaber. Der monteres trådløse timetællere på alle maskiner (der i øvrigt ikke behøver være Toro), som automatisk kommunikerer med selve programmet. Derved aflæses timestand dagligt, og det vil være ganske enkelt for den enkelte bruger at overskue serviceintervaller mm. I programmet, som er internetbaseret, er alle gængse informationer til rådighed og reservedelsbestilling foregår ganske enkelt via webshop. Få klik og bestillingen er afsendt med oplysninger om pris og antal. – Jeg er overbevist om, at myTurf flådestyringsprogrammet vil være en kærkommen håndsrækning til rigtig mange golfbaner – store som små. Det kan skabe overblik og frem for alt lette arbejdsgangen, beretter Lars Rævsager, mens han yderligere beretter: – Systemet har forsøgsmæssigt kørt på Furesø Golf Klub i det meste af sæsonen 2012, og det har vist sig at køre helt problemfrit.

En anden positiv ting ved systemet er, at det hele tiden opdateres automatisk med den seneste software, men hvad endnu vigtigere er, så aflæser systemet automatisk alle maskinernes timetællere. For optimal udnyttelse er systemet indrettet simpelt og logisk. Alle funktioner er lige ved hånden. – Både vores mekaniker og jeg har adgang til systemet, hvilket betyder, at vi uafhængigt af hinanden kan følge maskinerne, supplerer Thomas Pihl og slutter: – Vi mangler nu blot at sætte os ind i programmets mange muligheder, og jeg er sikker på, at vi med tiden vil opleve nogle helt klare fordele. Toro myTurfs styreprogram vil til sæsonen 2013 blive markedsført i hele Danmark, og du kan allerede nu få en forsmag på systemet ved at kontakte Lars Rævsager eller via hjemmesiden www. lelyturfcare.dk.

Reducerer omkostningerne Furesø Golf klub blev i sin tid valgt som forsøgsbane, da chefgreenkeeper Thomas Pihl tidligt i processen kunne se nogle helt klare fordele ved systemet. – Vi fik installeret myTurf i foråret 2012 på en række af vores maskiner, og det har fra første dag virket efter hensigten, garanterer Thomas Pihl, hvorefter han uddyber: – myTurf indeholder en masse spændende værktøjer. Vi udnytter endnu ikke det fulde potentiale i myTurf, men vores forvent58 <<

Effektivitet, automatik og simpelhed Der er tre hovedtemaer, som er gennemgående i myTurf systemet. Øget effektivitet opnås ved at have alle gængse informationer lige ved hånden. Alt fra manualer til splittegninger.

Kontaktinformation kan findes på hjemmesiden www.lelyturfcare.dk eller ved at kontakte personalet på telefon 66 10 92 00 for yderligere oplysninger.

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<


Nyhed i 2013 - Toro Groundsmaster 4000-D og 4100-D med SmartPower Groundsmaster 4000-D og 4100-D • • • •

Nyudviklet hydrauliksystem sikrer optimalt klipperesultat Forbedret brændstof økonomi, Yanmar 48hk diesel motor Stor kapacitet: Arbejdsbredde på op til 335 cm Overholder alle de nye miljøkrav

• • • •

Fleksible klippeborde med “break away” funktion Konstant 4WD ved klipning. 0 grader venderadius Luftsæde og affjedret føreplatform for optimal komfort Mini infocenter: Fuldt overblik over maskinen hele tiden

SmartCool GM 4000-D og 4100-D er standard med SmartCool. Automatisk vending af blæserretning.

LELY TURFCARE DK A/S Lunden 10, Aasum, 5320 Agedrup - Tel. +45 6610 9200 E-mail: info@lelyturfcare.dk - www.lelyturfcare.dk partners in turfcare

Tidligere SC Svend Carlsen A/S


Artikel

Spændende nyt til alle golfklubber Af Jacques Borggild

Firmaet Ingenium Golf ApS er nyt i den danske golfbranche. Virksomheden barsler for øjeblikket med revolutionerende programmer og hardware, som vil lette livet for medarbejdere i golfklubber, greenkeepere og klubpro’er, og som endda også kan bruges at de golfspillere, som tager deres sport meget alvorligt og gerne vil kunne forbedre deres spil. Vi har mødt firmaets direktør, Jacob Markussen samt salgsmedarbejder (og elitegolfspiller)Per Ditlev og de to fortalte levende og meget entusiastisk om deres tanker og om de nye produkter, som står til golfklubbernes og golfspillernes rådighed fra det kommende forår. Det skal her bemærkes, at der udelukkende er tale om dansk-udviklede produkter Course manager De to fortæller: – Det første produkt, som kommer på markedet i det kommende forår har vi kaldt “Course manager”. – Det er et system til at administrere banedata. Vi udvikler en APP til at opmåle alle elementer på en golfbane, og som giver meget avancerede data om golfbanen, men som er meget enkel at bruge. – Udfra disse data kan vi generere en automatisk opdateret interaktiv baneguide, som kan vises på klubbernes hjemmeside ligesom den kan anvendes i “playing APPs” til golfspillerne. – Dertil kommer muligheden for at

60 <<

printe baneguiden i flere forskellige formater, således at klubben kan have en helt opdateret baneguide, uden uforudsete udgifter. Course Manager udvides endvidere med en række services designet direkte til greenkeeperne, således at man kan udnytte de banedata, som trackingen stiller til rådighed. – Der udarbejdes bl.a., i samarbejde med DGA og DGU et system til registrering af grønne regnskaber i et format, som DGU kan godkende. Klubpro’er og golfspillere Udover de ovenfor nævnte faciliteter udvikler Ingenium værktøjer til klubproerne, som skal hjælpe med at tilrettelægge træningen for de af klubbens medlemmer, som spiller med Ingeniums udstyr. Disse værktøjer udvides til også at kunne administrere elitespillernes træning og eliteholdenes sammensætning. Ingeniums udstyr omfatter en lille chip, som anbringes på alle golfkøller samt en lille boks, som kan anbringes i golfbaggen. Fast årligt abonnement Tilbuddet til golfklubberne kommer til at fungere som et fast årligt abonnement, hvor klubben hermed får adgang til alle de services som allerede er på programmet plus flere, som kommer til, når systemet udbygges. Som en del af Ingeniums system er der klub- og hulsponsorer, således at disse kan

få en yderligere eksponering gennem Ingeniums produkter. Klubberne administrerer selv dette gennem Ingeniums system, således at det er op til den enkelte klub af forhandle med sponsorerne, der skal dog ikke meget til før sponsorerne faktisk kan gøre det gratis for den enkelte klub at deltage i dette meget interessante system. Klubberne kan endeligt komme gratis med i systemet, dog ikke med helt så mange services, som ovenfor omtalt. I den gratis version får klubberne adgang til den interaktive baneguide på hjemmesiden imod at klubben holder banedata vedlige. Den professionelle pakke, indeholdende alle services koster kr. 25.000 pr. år, men der tilbydes 20 % rabat, hvis man køber 2013-pakken i indeværende år.

Interesserede klubber/ greenkeepere kan kontakte Ingenium på firmaets hjemmeside www.ingeniumgolf.dk eller direktør Jacob Marcussen på Mailadresse jam@ingeniumgolf.dk

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<


>> k o r t n y t << A r t i k e L

Fosfit mod Rosa sneskimmel Af Karin Normann Petersen, hortonom, Asbjørn Nyholt ApS En ny engelsk undersøgelse udført i laboratorium med krybende hvene viser, at fosfit hurtigt optages af græsplanterne. Den største koncentration af fosfit i bladene blev målt 48 timer efter udsprøjtning, men allerede 6 timer efter behandlingen, havde græssets blade optaget 65 % af den maximale mængde. Forsøgene viste også, at fosfit nemt transporteres rundt i planterne til rodhals og rødder. Ved at dyrke Rosa sneskimmel på et kunstigt næringssubstrat tilsat forskellige mængder af fosfit så de, at tilsætning af fosfit hæmmende mycelievæksten. Mikroskopiske undersøgelser viste, at svampens mycelium havde kortere hyfer, som var unormalt opsvulmede.

Et angreb af Rosa sneskimmel. Ny engelsk forskning i laboratorium viser, at fosfit kan have en hæmmende virkning på væksten af Rosa sneskimmels mycelium.

Kilde: J.J., Dempsey, I.D., Wilson, P.T.N., Spencer-Phillips og D.L. Arnold. Assimilation of Phosphite by Agrostis stolonifera L. and it’s In Vitro effect on Microdochium nivale. 3rd European Turfgrass Conference, Bioforsk Fokus 7(8) 2012.

En smuk og helt naturlig vej... Vores overfladebelægninger har, udover deres miljømæssige og smukke egenskaber: • En fast overflade. • Ingen støvgener. • Et naturligt udseende. • Lang holdbarhed. • Ingen vedligeholdelse. • Flere farvenuancer.

DANSK OVERFLADEBEHANDLING I/S Rugårdsvej 206 5464 Brenderup Tel. 6444 2533 dob.dk

Vi udfører overfladebelægninger på stier, pladser, køreveje og P-arealer m.m. - En økonomisk fordelagtig løsning...

Få et godt tilbud... Ring til Charlotte Nyeng tel. 2168 1835 KVALITET - OG TID TIL OMHU

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<

>> 61


Artikel

Skanderups Klumme Af Jan Skanderup

Jeg så den flot anmeldt i Dansk Golf og tænkte strax den må jeg have. Det drejer sig om den første bog skrevet på dansk omhandlende greenkeeping. Egentlig utroligt når man tænker på, at der er spillet golf i Danmark i over hundrede år. Emnet har altid interesseret mig og i mit bibliotek står selvfølgelig nogle engelske eksemplarer om emnet. Det er nu dog noget helt andet at få det læste ind på modersmålet. Der er mange svære fagudtryk i de engelske greenkeepingbøger. Bogen hedder Greenkeeperens AB-Z og er ikke en oversættelse af et engelsk forlag. Bogen er skrevet af Vejle Golf Clubs tidligere greenkeeperchef Flemming Andreasen med hvem jeg havde/har en særdeles god kemi. Klog som den gode mand er, har han knyttet en faglig redaktionsgruppe til udgivelsen bestående af en række kapaciteter fra ind- og udland. Flemming er ingen hr. hvem som helst. At opremse hans CV kræver mange linier, lad mig dog nævne, udlært anlægsgartner, underviser i greenkeeping på Sandemoseskolen, modtager af hæderspris fra Dansk Golf Fond, initiativtager til Øland Golfklub, hvor han designede og byggede de første ni huller, været banekonsulent i Dansk Golf Union og meget meget mere. Lad mig citere fra bogen forord: >> Formålet med at udgive denne bog er at give greenkeeperne på alle golfanlæg såvel nye som ældre, redskaber til at definere og beskrive arbejdet på golfbanen – ud fra bæredygtige principper. Det skal være med til at styrke samarbejdet imellem greenkeeperne, banekomiteer og golfklubbernes bestyrelser. Samtidig skal det fremhæve betydningen af arbejdet på banen for at imødekomme de miljømæssige krav. Med de direktiver og restriktioner, som alle golfklubber i fremtiden skal følge, betyder det for mange, at plejen kan blive næsten uden anven62 <<

delse af pesticider, samt med nedsat forbrug af vand og gødning. Derfor er der brug for at styrke greenkeepernes faglige niveau, samt udstyre disse med gode styringsredskaber for de langsigtede mål. Til gavn for miljøet og golfklubbernes omdømme.« Kloge ord i april. Jeg har studeret bogen som er skrevet således, at selv en lægmand kan forstå den. Den er efter min bedste mening ikke kun brugbar for greenkeeperne, men i allerhøjeste grad god at få forstand af for vi som elsker golfsporten. Var jeg stadig formand for klubben ville jeg ikke tøve med at indkøbe ex antal eksemplarer. Én til hver af greenkeeperne, baneudvalgsmedlemmer samt bestyrelsesmedlemmerne. De skal selvfølgelig gå i “arv” til de næste på posterne. Herudover ville jeg stille 1 stk. ind i reolerne i “Klublokalet”, som bestyrelsen nu har fået indrettet. Her står i forvejen en del golfbøger. På denne måde kunne også medlemmerne i klubben hente viden medens de hygger med et lident glas øl eller en iskage. Det er i hvert fald lysår bedre end at sitte og se på golf i idiotkassen. Bogen koster 425,- kroner og er hver en øre værd. Den ville selvfølgelig også være helt fremragende som præmie. Der kan bestilles på bestfla@mail.dk Hvor har jeg dog i mine fyrre år i golf ofte måttet lægge øre til tåber, som villigt har udtalt sig om greenkeeping. Om hvor dumme “De” nu igen var når greens blev prikket. Blev vandet når man skulle spille golf. Blev klippet når man nu stod og ventede på at slå osv osv osv. Jamen altså jeg kunne skrive en hel bog om de tåbeligheder jeg har ladet gå ukommenteret ind af det ene og ud af det andet øre. Hvad jeg dog ikke har hørt udtrykt om greens og deres beskaffenhed. Mon ikke de fleste golfspillere tror, at greens bare er noget græs som klippes kort samt gives lidt vand og gødning engang imellem. Jeg tror det nok.

Prøv lige en liden smagsprøve fra bogen: >> Der er forskel på, hvordan greens er at putte på. Bløde filtholdige poagreens bliver hurtigt ujævne. De skifter karakter i løbet af dagen. Lige efter klipning vil de være jævne og hurtige. Sidst på dagen vil de være langsomme og ujævne. Den daglige tilvækst for etårigt rapgræs er hurtigere end de andre græsarter. Derved opstår ujævnhederne og samtidig bliver greens både langsommere og ujævne i løbet af dagen.« Var dette nyt for dig kjære læser? Var eller er du klar over hvad filt poagreens eller etårigt rapgræs er. Nej vel! Altså en god grund til at dyrke læsningens ædle kunst. Det er velkendt at penge er lig med magt. Men viden er det altså også, den kan dog være svær at formidle til individer med påsatte sky-klapper og forudfattede meninger om ting de har lige så meget forstand på som atomfysik. Næste gang jeg udsættes for en tåbe-udtalelse vil jeg inderligen håbe at klubbens velfungerende bestyrelse har sørget for at indkøbe bogen, så jeg i det mindste kan henvise hertil. Bogen er udgivet med støtte for Dansk Golf Union og Danish Greenkeepers Association. Sidstnævnte er stiftet så sent som i 1963, hvorimod DGU skriver sig fra 6. juni 1931. Dette var ordene om Flemming Andreasens fremragende bog, et must i enhver “rigtig” golfspillers bogreol eller bibliotek. Det er ved denne lejlighed betimeligt af dvæle en liden stund ved Dansk Golf Union. Den er for de fleste golfspillere nok en ukendt størrelse som vel mestendels kendes fra udgivelsen af det blad (Dansk Golf ) som endnu dumper ind gennem brevsprækken. Det var et bedre blad i tidligere tider. Det første nr. udkom i januar 1943. Da var jeg en måned gammel. Jeg har alle numre til dato på reolerne smukt indbundne. Golfunionen blev stiftet af G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<


>> s k a n D e r U p s k l U m m e << A r t i k e L

fire klubber: Esbjerg Golfklub – Helsingør Golf Club – Københavns Golf Klub og Odense Golfklub. Unionen modtog et årligt tilskud fra D.I.F på kroner 605,som fordeltes mellem de fire klubber. Kontingentet til DGU var kroner 20,- årligt, dog betalte Københavns G.K. kr. 40,- (den havde 18 huller). Der er godt nok sket en prisudvikling siden da. Altså 20,- kroner årligt. Jamen det er jo mindre end prisen på en pilsner i golfklubben. Også underligt at tænke på at da jeg i sin tid begyndte at føre eget automobil kostede en liter benzin under én krone. Ja altså hos Haahr Benzin. Den er stadig der billigere (grundet rettidig omhu) end hos de øvrige benzinsselskaber. Ja og så er det jo også et lokalt og DANSK firma. Ikke uden betydning for én som mig for hvem fædrelandet er noget særligt. Ja jeg er jo også så gammel at jeg endnu kan huske reklamerne for KØB DANSK. Godt jeg stadig har mine Danske kroner og mit kongehus, samt dannebrog som jeg også hejser i bare glæde over at solen skinner. Samt selvfølgelig på majestætens fødselsdag og andre væsentlige flagdage. Jeg har glædeligvis også bemærket mig at Bo Vaaben er blevet helt flittig ved klubbens flagstang, samt at han tager hattens af ved ophejsning. I den forbindelse græmmes jeg stadig overmåde meget over at jeg for første gang i år, ikke var til stede ved standerhejsningen i Vejle Golf Club. Noget gik grueligen galt. Og så lige for lille mig som elsker og ærer traditioner. Nå jeg kan da glæde mig over at jeg aldrig har forsømt en generalforsamling i Vejle Golf Club. En klub er noget helt andet end en forening. En skjønne dag når jeg er i humør vil jeg bruge spaltplads på at forklare forskellen på “de to størrelser” thi den er sandeligen STOR. Det kan godt være at man skal være “Brite” eller meget anglofil for ret at forstå endsige værdsætte det. Jeg er ivrig læser af det fremragende magazin Country Life og iler derfor med at videregive, til selvfølgelig brug for, også golfspillere den letfattelige sætning: “Know your rights, responsibilities and habilities”. Det er en sætning man i England indprenter mennesker som færdes i vores fælles natur, eller rettere i “Deres” fælles natur.

Nå der er såmænd nok at glæde sig over i øvrigt. Den første maj nød jeg solen og det gode selskab af skovfoged Sv. Åge Nielsen på terrassen foran klubhuset. Endskønt klokken kun var lidt i tolv tillod vi os at delikatere os med et par kølige pilsnere. “Det er ellers i dag at svalen normalt kommer”, sagde Sv. Åge. I selv samme sekund (man kunne næsten blive helt religiøs) kvidrede det fra klubhusets gavl. Vi så begge op. Tro det eller lad være. Der sad årets første svale. Vi deler i øvrigt en fælles passion. Nemlig “hostesaft” fra Scotland. Næste gang vi får en runde vil jeg fylde lidt “Glen Garioch 15 års single malt” på en lommelærke. Jeg er lige startet på en flaske skænket mig af en god barndomsven. Også golfspiller naturligvis. Om end han begyndte for sent. Vi havde sammen samlet en togbane til et barnebarn. Et større projekt, især når man tilhører den type som starter med at destruere brugsanvisningen. Jamen sådan en sag bruger en RIGTIG mand vel ikke – eller hva´. Man kan vel også lære sig selv at spille golf – eller hva. En af mine legekammerater med en fortid på Christiansborg (på ædel plads) er begyndt at tage timer ved Rasmus. Jeg hader at måtte sige at sidst vi spillede lammetævede han mig og en anden kumpan fra sidste tunnel. Jeg må nok igen i år tage en ny lektion hos Rasmus og få genopfrisket det han lærte mig sidste år. Jamen jeg ved jo godt hvordan jeg skal gøre. Men! Glemsomhed er jo som bekendt alderdommens privilegium Man kan selvfølge-

Køb den første bog i Danmark om greenkeeping

Greenkeeperen’s AB-Z Prisen er 425,pr. bog + porto

Jeg tror såmænd ved nærmere eftertanke at nok alle golfspillere kan se fornuften heri, ja vel selv i min klub. Spørgsmålet til 100.000 kroner er så hvorfor efterleves det så ikke i brugen af vores fælles golfbane. Hvorfor i alverden fokuseres der så kraftigt på “Know your rights” for ofte at glemme det meget mere betydningsfulde RESPONSIBILITIES. Svaret svæver i forårsvinden. Mærkeligt at også tyske golfspillere kender begrebet og efterlever det. Eller nej det er nu nok ikke så underligt endda. Det er noget med “Folks karakter” og ordentlig opdragelse. Min golfopdragelse fik jeg da vi kun var få hundrede medlemmer i klubben. Det var meget let fatteligt. Jeg havde jo også en god ballast fra mine forældre (en anden og bedre tid) og ikke fra en institution. Golfetikette står som det første i golfreglerne. Jamen det er jo bare sund fornuft. Det er i øvrigt kommet en ny udgave af golfreglerne i år. Har du købt den kjære medlem? Mit ældste eksemplar er fra 1925 den niende udgave. Den er sandeligen lille i forhold til den fra 2012. Det var ikke så kompliceret førhen. Det var også fra dengang æren var det højeste træ i skoven. I dag har vulgære pengesummer sat en ny dagsorden. G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<

Bogen kan b estilles hos Flemming An dreasen: bestfla@ma il.dk eller tlf. +45 2360 6663 Bogen henvender sig både til greenkeepere og golfklubbernes baneudvalg. Den omhandler mange faglige og praktiske problemstillinger med forklaringer og løsningsforslag til optimal og bæredygtig greenkeeping.

>> 63


A r t i k e L >> S k a n d e r u p S k l u m m e <<

lig også vælge at tro på at man stadig er en ung mand og at det nærmere drejer sig om at man er distræt affødt af at man går og tænker store tanker. Sidste år opdagede jeg efter en strøgtur i byen (for i smug at titte på piger) ved indstigningen i mit automobil, at jeg havde to forskellige sko på. Uha! Nå – Niels Bohr gik vel også indimellem og klokkede i det. Ja altså uden sammenligning i øvrigt.

Lad mig slutteligen udbringe en stor og velfortjent skål for de golfspillere som lægger tørv på plads og opretter nedslagsmærker. I glasset befinder sig (i rigeligt mål) A Rare Selection Scotch Whisky – Finest blendet. Jeg ynder ellers mest Single Malt, men forfalder selvfølgelig ikke til fanatisme. Der er jo også et billede af en golfspiller på etiketten. SKÅL.

P.S. Det er en skam jeg ikke er indehaver af et stort multinationalt firma, thi så ville jeg benytte BDO Revision til mine regnskaber. De gode mennesker har jo sponseret nye bolde på drivingrange; det var sandeligen også på tide at få nye. Indimellem kunne man slå på en gul bold med navnet Jeffery John på. Det var klubbens første træner, på kongens tid.

Håndbog om Risikotræer Bogen er udgivet af Iben Thomsen og Simon Skov, fra onsdag på DGA Ugen 2012 Håndbog om risikotræer skal både være med til at forhindre ulykker med træer og samtidigt sikre, at træer beskyttes og bevares længst muligt. Alle træejere skal føre tilsyn med deres træer, især store gamle træer langs befærdede stier og veje, for at sikre at de ikke er til fare for omgivelserne. Del af onsdagens indlæg ved Torben Lorentzen Nielsen, Helsingør Golf Af hortonom Asbjørn Nyholt, græskonsulent Med udgivelse af håndbogen om risikotræer har golfbaner og andre interesserede fået et opslagsværk, som sætter standarden for håndtering af sikkerhed og træer. Bogen er opbygget af billedeksempler med forklarende tekst om de vigtigste faktorer, som gør træer ustabile, samt et generelt afsnit om vurdering af træer. Træer i byområder og langs veje er i fokus, særligt store, gamle løvtræer, der som regel vil udgøre den største risiko. Manuskriptet er blevet til i samarbejde med nordiske specialister. Bogen fokuserer på træarter og svampe, som findes i de nordiske lande, men kan også være relevant for andre lande omkring Østersøen.

Bogen er udgivet af forlaget Grønt Miljø og kan købes for 437,50 kr. på http://shop.dag.dk

Bogen om Risikotræer er skrevet af Iben Thomsen og Simon Skov.

64 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<


Artikel

Samarbejde er vejen frem Hvis greenkeeperstaben er usikre på, hvor klubben er på vej hen eller der mangler fælles mål, kan det både skabe stress og dårligt arbejdsmiljø. Hvordan forbedrer man situationen? Af Bente Mortensen, hortonom, GreenProject

At være en af de 10 bedste golfbaner i Danmark eller have mulighed for at spille året rundt, er ofte svaret, når greenkeepere bliver spurgt om golfklubbens mål for banens kvalitet. Men hvad betyder de fine ord i praksis og hvordan omsættes de til mere konkrete mål og handlinger i dagligdagen, så både bestyrelse, greenkeepere og spillere bliver tilfredse med golfbanens kvalitet i relation til den daglige pleje. Der er mange forskellige måder, at forbedre samarbejdet i mellem bestyrelse og greenkeeperne og til at øge kommunikationen med interne og eksterne aktører. Både bestyrelse og greenkeeperstab kan være med til at “skubbe” positivt til denne proces, især, hvis den bliver håndteret professionelt. At inddrage de faglige medarbejdere i golfklubbens udvikling og forbedre kommunikationen mellem greenkeepere og bestyrelse er eksempler på initiativer, som Helsingør Golfklub har anvendt i for-

bindelse med deres Visionsproces 2015, som startede i november 2011. Henriette Dræby Rosenqvist, som er bestyrelsesmedlem i Helsingør Golfklub, fortalte på et Erfamøde for greenkeepere den 31. oktober, hvorledes bestyrelsen har udarbejdet strategier og gennemført de nye initiativer i praksis. Vision 2015 I november 2011 blev valgt nye medlemmer til bestyrelsen (50 % udskiftes) på den årlige generalforsamling i Helsingør Golfklub. Her kom nye kræfter kommer til og de havde nye ideer til, hvordan klubben skulle udvikles. Udfordringen var (og er), at krisen har medført en “ny” markedssituation i golfmarkedet og spørgsmålet var derfor: I hvilken retning skal klubben gå? For at finde ud af dette, igangsatte bestyrelsen en visionsproces “Vision 2015”, som indeholdt; • vision • mission • strategi • værdisæt • handlingsplaner Processen blev baseret på viden fra både medlemsundersøgelser, medlemsambassadører og de ansatte. G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<

Bestyrelsens ansvar • Udarbejder vision, strategiske mål på kort og langt sigt samt plan og proces for implementering. • Bestyrelsen skal vise den strategiske retning og lade udvalgene om driften af områderne. • Der lyttes til “kunderne” (interessenter: medlemmer, sponsorer, ansatte i golfklubben, byrådet). • Bestyrelsen erkender realiteten og konklusionen er, at der skal ske et paradigmeskift. • Man sikrer ’de lavt hængende frugter’ for at opnå positivt image og øget tillid. • Der sikres en større interaktion imellem ansatte, udvalg og bestyrelsen.

Samarbejdet mellem greenkeeperne og bestyrelsen er blevet struktureret og forbedret. Det nuværende samarbejde imellem greenkeeperne og bestyrelsen i Helsingør Golfklub: • Greenkeeeperchef Søren Aare Tømming deltager 2 gange årligt med indlæg på bestyrelsesmødet (økonomi, planlægning, forberedelse af sæsonen, tiltag & konsekvenser) • Der er ugentlig dialog med baneudvalgsformanden med “her og nu” aktiviteter og budget opfølgning • I dialog med kommunikationsudvalget prioritereres, hvad skal der kommunikeres til medlemmerne/klubben • Ad hoc emner, der diskuteres med bestyrelsen · Medlems feedback · “Uden indflydelse” · Idéer til forbedring af og omkring banen · Ændret mind-set i forhold til interesse og involvering og øget kommunikation Resultatet af denne proces har været et mere dynamisk arbejdsmiljø, glade medarbejdere, stolthed over arbejdet, større forståelse for greenkeepernes arbejde hos bestyrelsen og mange gode, nye og spændende initiativer. >> 65


ArtikeL

t e m A dGA U Gen 2012

Mandag på

DGA Ugen

Krisetider Hvordan håndter vi disse krisetider?

I denne artikel opsummerer vi workshoppen, som afrundede mandagens program på DGAUgen. Det var en dag, hvor chefgreenkeeperne fra Tange Sø, Lyngbygaard og Jammerbugten Golfklub delte ud af deres erfaringer. Susanne Gormsen, Lederboxen, satte fokus på dét at stå midt i forandringerne og på bevidst at huske at bruge kommunikation i forandringsprocessen Af chefgreenkeeper Anders Nielsen, Jammerbugtens Golf Klub og hortonom Asbjørn Nyholt, græskonsulent

Besparelser og forandringer blev diskuteret seriøst i de 10 grupper, hvor det overordnede spørgsmål lød: Hvad kan vi gøre anderledes for at frigøre resurser/spare tid? Deltagerne i gruppen skulle vælge en klub at arbejde med. For denne klub skulle deltagerne finde ud af, hvordan de kunne spare tid i de daglige rutiner og få frigjort resurser, så langsigtede plejeopgaver såsom træpleje, dybdeluftning m.m. stadig kunne fastholdes eller opprioriteres efter en evt. nedskæring. Workshoppen kom til at stå som et godt eksempel på, hvordan man kan bruge Erfa-grupperne rundt om i landet til at hjælpe hinanden med dagligdagens konkrete problemer. Spar rigtigt Diskussionerne i grupperne kom hurtigt til at dreje sig om: Kunsten at spare rigtigt! Sparer klubben de forkerte steder, kommer banen hurtigt i store problemer. Det sker nemt, hvis man kun arbejder kortsigtet og kun når at klippe, rive bunkers og flytte huller. Brug viden til at prioritere Langt hen ad vejen gælder det om at sætte tæring efter næring. Vi vil alle gerne have en Rolls-Royce, men der hjælper ikke meget, hvis vi kun råd til en Morris Mascot. Når vejen skal vælges og prioriteringerne vægtes, gælder det om at gøre det på et så oplyst grundlag som muligt. Her er det fornuftigt at bruge personer udefra, der kan se tingene med friske øjne. Det 66 <<

Ting vi umiddelbart kan ændre på:

Fordele og ulemper ved ændringen:

Møde kl. 5.00 Det giver 3 timers arbejdsro ude på banen.

Fysisk hårdt for de ansatte at møde tidligt. Økonomi: Dobbelt timetakst for 1. time.

Ændre pauser, så der er en lang pause i stedet for to korte.

Spare tid på transport og penge på diesel på de lange afstande.

Vente med at åbne banen til kl. 8.00 og kun med start fra hul 1.

Det giver mere effektiv klipning. Man undgår at køre i vejen for golfspilleren og spilleren får en bedre oplevelse.

Færre helårsansatte og flere sæsonansatte.

Giver flere timer i højsæsonen og en lettere afvikling af ferie.

Klar defineret vision for banen både på kort og lang sigt.

Tydelige rammer gør det nemmere for greenkeepere at prioritere arbejdet.

Vi skal dokumentere resultater og forandringer af banen.

Giver et nemmere samarbejde med bestyrelsen.

Styrke kommunikationen til medlemmerne.

Vil give bedre forståelse for greenkeeperens arbejde.

Inddrage medlemmerne i frivilligt arbejde til de lette baneopgaver.

Vil spare penge eller frigøre timer til egentlig greenkeeping! Vil være gode ambassadører for greenkeeperen.

Nedsætte klipning af fairways: Klippe på langs i stedet for krydsklipning. 2 klipninger pr. uge og ikke 3 som nu.

Fordele: Man vil spare diesel, timer og maskinslid. Minus: Der vil/kan være mere afklip og man miste det flotte visuelle mønster.

Have mindre klippet rough ved at finde områder, der kan stå uklippet.

Fordele: Man vil spare diesel, timer og maskinslid, samt banens naturoplevelse forbedres. Minus: Banen kan blive sværere at spille med klager til følge.

Bruge dyr til naturpleje af yderområder.

Erfaringerne viser at medlemmer og greenfeegæster tager godt imod denne oplevelse.

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<


>> K r i s e t i d e r << A r t i k e l

Mandag eftermiddag blev der arbejdet ihærdigt ude i grupperne.

kan være Erfa-grupper, DGU’s banekonsulenter eller andre relevante konsulenter. Samarbejde med spillerne Der blev drøftet, hvordan samarbejdet med golfspillene kan gøres til en fordel for begge parter. Der er meget rationalitet at hente, hvis banen kan holdes lukket om morgenen. I princippet kan historien sælges til medlemmerne som en win/win situation, da klubben både sparer penge og tilmed får bedre banekvalitet. Frivillig arbejdskraft er nogle steder en ren nødvendighed for overlevelse, men de ”rige” klubber kunne med fordel også inddrage medlemmer og dermed få mere tid til egentlig greenkeeping. Omstående er uddrag fra grupperne arbejde, som de skrev ned på plancher og hang op ved buffeten. Forslagene til ændringer blev kommenteret med plusser og minusser.

Golfrelateret træpleje Beplantningsplaner Hugstplaner Plejeplaner G r e e n k e e p e r e n >> 4

Konsulentbistand Vurdering af risikotræer Planlægning af vindsluser Sundere græs via træpleje

2 0 1 2 <<

Torben Lorentzen Nielsen

tlf. 40 51 95 31 tlf torben@toloni.com www.toloni.com

>> 67


ArtikeL

DGA’s Generalforsamling 2012 Af Jacques Borggild

DGA’s generalforsamling blev – sædvanen budskabet ud til golferne? Samarbejdet tro – afholdt i forbindelse med DGA-ugen med DGU skal generelt set forbedres. på Rønnes Hotel ved Slette Strand Tors- • Stor tilfredshed med magasinet “Greendag d. 8. november. Den store konferencekeeperen”, som er det flotteste blad i sal var fyldt til bristepunktet med positive branchen. generalforsamlings-deltagere og lad det • Foreningens hjemmeside skal gøres mere være sagt med det samme, generalforsamattraktiv, vedkommende og aktuel. Forlingen blev en yderst positiv og vellykket manden efterlyste mere medlemsdebat i affære, alle beretninger blev vedtaget med på hjemmesiden www.greenkeeper.dk klapsalver, alle valg (der var ingen kampvalg) blev genJan Ebdrup ønskede ikke genvalg og forlader nemført professionelt og bestyrelsen. Læs også artikel side 22. med applaus og hele seancen varede kun ca. 90 minutter. • Foreningens medlemstal er ok, men vi Vi vil her beskrive en let gennemgang af skal stadig være aktive for at få alle med. generalforsamlingen af hensyn til de for- • Det går bedre med at overholde miljøeningsmedlemmer, som ikke var tilstede. kravene, men det er stadig ikke godt nok. Vi saver den gren, vi sidder på, over, hvis Formandens beretning vi ikke indleverer grønne regnskaber. DGA’s formand Martin Nilsson bød vel- • Stor tilfredshed med DGA-ugen, flot kommen og foreslog foreningens advokat fremmøde, gode foredrag, men vi skal Morten Ligaard som dirigent. Morten foretage ændringer, da faciliteterne i den Ligaard blev valgt med applaus og kunne store konferencesal ikke er gode nok. Vi konstatere, at generalforsamlingen var indhar nok nået det antal deltagere, som varslet i henhold til vedtægterne og derfor DGA-ugen kan kapére. lovlig og beslutningsdygtig. • Stor tilfredshed med DGA-DEMO, Morten Ligaard gav herefter ordet til som blev afholdt i Odense Golfklub. formanden for fremlægning af hans og Fin indsats af Michael Sandberg og og bestyrelsens beretning for det forløbne år. Birger Bromann. Der var mange besøFormanden krydrede sin beretning med gende greenkeepere og fine stande. projektor på stor skærm og startede med • Det er svære tider for mange golfklubat gennemgå foreningens organisation, såber, mange har økonomiske problemer vel internt som externt. og skærer ned og sparer. Vi skal imødegå Han gennemgik herefter bestyrelsens dette ved fortsat at dygtiggøre os. arbejde, som han fandt tilfredsstillende og • Stor tilfredshed med at det er blevet slået hæftede sig især ved det nedsatte miljøudfast, at det er de enkelte klubbestyrelsers valgs arbejde. ansvar, at miløreglerne overholdes. Det Formanden kom bl.a. ind på følgende: er ikke chefgreenkeeperens ansvar om• DGA fylder 50 år i 2013, Dette skal end han naturligvis bør holde sig alour fejres med manér, Karsten Bjergø vil med udviklingen på regelområdet. komme nærmere ind på dette under eventuelt. Formandens beretning blev godkendt med • DGU er for dårlige til at informere lan- acclamation. dets golfspillere om nutidens og fremtidens miljøkrav. Hvorfor benytter man Kassérerens beretning ikke “Dansk Golf ” til at bringe miljø- Foreningens kassérer, Per Sørensen præ-

Valg til bestyrelsen Bestyrelsen vælges for to år af gangen. På valg i år var Jan Ebdrup, som ikke ønskede genvalg af helbredsmæssige årsager samt Michael Sandberg, som gerne modtog genvalg. Bestyrelsen foreslog Kenneth Rungsted,

68 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 4

senterede et flot regnskab, som udviste et overskud på omkring 62.000 kr, hvilket bringer foreningens formue op på over 400.000 kr. Budgettet fra 2011 er stort set overholdt. Desværre har foreningen måttet notere et tab på kr. 30.000 på garantbeviser. Regnskabet blev godkendt med acclamation. Kasséreren præsenterede derefter budgettet for det kommende år. Han pointerede, at der var rigtigt gode chancer for at overholde budgettet, idet hovedparten af indtægter var kendte på forhånd. Budgettet udviste et overskud på ca. kr. 90.000. Kassereren håbede, at generalforsamlingen ville tage positivt imod Karsten Bjergø’s indlæg under eventuelt om foreningens 50-års jubilæumsarrangement. Budgettet blev vedtaget med acclamation.

2 0 1 2 <<


>> D G a’ s G e n e r a l f o r s a m l i n G 2 0 1 2 << A r t i k e L

som havde været suppleant samt genvalg af Michael Sandberg. Begge blev valgt med acclamation. Som suppleanter foreslog bestyrelsen Niels Kvist Sørensen, Randers Golfklub samt René Juul Andersen, Storådalens Golfklub. Begge blev valgt med acclamation. Eventuelt Karsten Bjergø takkede Jan Ebdrup for hans indsats i bestyrelsen. Karsten håbede på et gensyn med Jan når ryggen har det bedre og når tiden tillader det. Karsten Bjergø fortalte om jubilæumsudvalgets forberedelser til 50-års jubilæet i 2013. Arrangementet skal afholdes på et centralt sted i Danmark og der forhandles for øjeblikket med Zirkus NEMO, som er i Odense i september måned. Vi forhandler om at have hele teltet for os selv, således at vi kan invitere alle medlemmer med. Det er planen at hele arrangementet bliver gratis for deltagerne og at man anvender en del af foreningens formue til at inddække udgifterne til festarrangementet.

Arrangementet indeholder ud over forestillingen også en reception med snacks. Karsten appellerede til forsamlingen om at udtrykke sin mening om dette arrangement og om det var ok, at man anvendte en del af foreningens formue til dette. Generalforsamlingen kvitterede med stort bifald. Michael Sandberg motiverede herefter valget af “årets greenkeeper” (se artiklen side 29) og kunne meddele af bestyrelsen i år havde ladet valget falde på: Jacob Thy Clausen, Sønderjyllands Golfklub. Jacob modtog prisen som årets greenkeeper 2012 under stort og stående bifald fra generalforsamlingen. Dirigenten takkede herefter forsamlingen for god ro og orden, formanden takkede for en god generalforsamling og kunne kalde hele den store forsamling ind til festmiddag i restauranten.

DGU besøg hos Euro Grass Tyskland I oktober var Allan Brandt og Thomas Jepsen fra DGU taget en tur til Asendorf syd for Bremen, hvor de fik en rundvisning af Bjarne Frølund, produktchef hos Euro Grass samt produktchef, plænegræs Ole Sams Falkenberg, som er ansat ved Hunsballe Frø i Danmark. Udviklingen i turfgrass er stor i Tyskland og Euro Grass er en af de største forhandlere på det tyske marked Af Allan Brandt, banekonsulent DGU

Hos Euro Grass arbejder de meget med vækst og udvikling i det gamle Østeuropa og netop her bliver der også store udviklingsmuligheder. Derfor stiller det også krav til udviklingen af nye sorter, fortæller Bjarne Frølund. Dette må også siges at være tilfældet. Der foregår udvikling af mange nye sorter; her kan nævnes nye rajgræsblandinger, forskellige greensblandninger i meget god kvalitet og der er også nyheder på vej på krybende hvene-siden. Omfattende sortsafprøvning Sortsafprøvning foregår ikke kun i Tyskland, der foregår også sortsafprøvning i Frankrig, Danmark, Holland og England. Derfor er nye sorter afprøvet under meget forskellige klimatiske forhold og anvendelsesområder, så det giver de DGU var i oktober på besøg hos Euro Grass bedste forudsæt- i Asendorf syd for Bremen. Her besigtiges ninger for en god en af markerne. sammensætning af de rigtige sorter til turfgræs i alle områder i turfgræs industrien. Danske greenkeepere må gerne komme på besøg i Asendorf, der ligger kun 3 timer fra den danske grænse, hvis man har lyst. G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<

>> 69


ArtikeL

t e m A dGA U Gen 2012

Få forandringer der varer ved Håndtering af krisetider var temaet for mandagen på DGA Ugen 2012

Kommunikation med og opmærksomhed overfor dine omgivelser er nogle af de vigtigste redskaber til at få forandringer, du drømmer om, til at slå rod og blive til virkelighed Af HR Partner Susanne Gormsen, Lederboxen.dk Hvad er det, der skal til: ... for at overkomme de vanskeligheder mange løber ind i, når der skal ske forandringer? ... for at nye initiativer & arbejdsmåder rent faktisk bliver en del af en ny hverdag? ... for at nutidens forandringer kan danne positiv grobund for fremtidens forandringer? Svaret hertil staves: K-O-M-M-U-N-I-K-A-T-I-O-N Hvem bliver berørt – og hvilke samtaler er det nødvendigt at have … med hvem? Se udad, opad, fremad – men også bagud, hvis du står som initiativtager til en forandring (forandringsleder). Udad, opad og fremad for at stille skarpt på hvem, der bliver berørt af forandringen (dine interessenter). Har de noget på spil? Er der noget i forandringen, som vil stille dem ringere end tidligere? Hvad skal der til, for at de synes, det er en god ide? Se bagud for at bygge videre på jeres tidligere gode erfaringer. Hvis du for eksempel ønsker, at ændre banens åbningstid, involvere frivillig arbejdskraft til udvalgte baneopgaver eller have et mindre areal med klippet rough – vil du have flere forskellige interessenter. De kan være medlemmer & greenfeegæster, klubledelse/-bestyrelse, greenkeepere, klubber i klubben osv. De har alle en holdning, forventninger til og drømme om, hvordan den ideelle verden i netop jeres klub ser ud. Og de er vigtige at have som medspillere for forandringen – hvis den skal vise sig levedygtig. Som forandringsleder er det vigtigt allerede fra den første spæde start at fokusere på, hvordan du kommunikerer, involverer og motiverer de forskellige interessenter til fordel for forandringen. 70 <<

Hvordan virker din kommunikation? Det vi hører, ser og læser – forstår vi ud fra det, vi hver især har med i vores mentale bagage. Og vi har i øvrigt også hver vores foretrukne måde at modtage information på (fx læse, høre, tale). For at hjælpe dit budskab på vej er der et par enkle skridt, du med fordel kan fokusere på: Hold målet med kommunikationen klart. Tilpas kommunikationen til dine modtagere. Brug dialog til at undersøge og sikre fælles forståelse.

• Hvordan kan du involvere dem ... så de får mulighed for at bidrage, blive hørt, motiveret ... og køber ideen? Brug de svar du finder til at planlægge dine kommunikations- og involveringsaktiviteter, så du skaber de bedst mulige Susanne Gormsen, Lederboxen.dk: – Hold i formuleringen fokus på det, som I ønsker – i stedet for det I vil undgå.

Forandringsledere står heldigvis sjældent alene, der er ofte rådgivere (eller et team) at trække på. Brug dem til sparring om spørgsmål som: • Hvilke fordele giver forandringen? Hvilke mål opfylder den? Hvad er det for ønsker vi får opfyldt? • Hvem er dine interessenter? Hvad kan deres ønsker og mål være? • Hvordan tilrettelægger du kommunikationen bedst muligt?

Kotters 8-trins proces til ledelse af forandringer 1. Etablering af en oplevelse af nødvendighed. 2. Etablering af den styrende koalition (byg et team, der er stærkt nok til at lede forandringen). 3. Udvikling af vision og strategi. 4. Formidling og accept af forandringsvisionen. 5. Skabe grundlag for handling på bred basis (er der noget som hindrer forandringen og som derfor skal håndteres). 6. Generering af kortsigtede gevinster (quick-wins). 7. Konsolidering og mere forandring (mere forandring ud over quickwins). 8. Forankring af forandringen i kulturen (... og fortæl om succeserne). Kilde: The 8-Step Process for Leading Change, Dr. John Kotter, Kotter International

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<


>> f å

foranDrinGer Der varer veD

<< A r t i k e L

Vand på golfbaner

– benyttelse og beskyttelse Temadag på Skov & Landskab, onsdag den 6. marts 2011 Af Anne Mette Dahl Jensen, Seniorrådgiver, Skov og Landskab Vand kan være en nødvendighed for en golfbanes eksistens, men det kan også være en faktor, der kan være med til at skade og forringe den. Vand til vanding er en nødvendighed på langt de fleste golfbaner, men er flere steder landet over en begrænset og også ofte dyr, Vand er en nødvendighed for ressource. Kan golfbanens eksistens, men det kan det betale sig at også være en faktor, der kan være opsamle regnmed til at skade og forringe den. vand for at bruge det til vanding? Hvordan gør man det rent teknisk? Og hvad med vandkvaliteten – er den god nok? Klimaændringer ser ud til at forårsage hyppigere og voldsomme regnskyl. Vådområder findes på mange golfbaner, men kan bynære golfbaner ligefrem fungere

som arealer der modtager byens overskydende vand? Og hvordan vil det se ud i en ekstrem skybrudssituation? Få svar og gode bud på, hvordan golfbanerne kan være med til både at gøre byerne mere robuste, og måske selv have en fordel.

Se mere på Skov & Landskab hjemmeside: www.sl.life.ku.dk

betingelser for at forandringen bliver godt modtaget, ført ud i livet og varer ved.

bliver effektive og lærende. Involver for at motivere.

Køreplanen Mange har forsket i hvorfor forandringer mislykkes, og hvad der karakteriserer de der lykkes. Kotters 8 trins-model (se faktaboks) er bredt anerkendt, som tanke- og planlægningsværktøj til succesfulde forandringer. Brug den – ikke nødvendigvis som en opskrift – men som inspiration. Tilpas den, så den passer netop til jeres klub og de forandringer, I står overfor. Det starter med målet. Hvorfor ønsker I forandringen. Hvad giver den jer? Hold i formuleringen fokus på det, som I ønsker (i stedet for det I vil undgå). Det er så meget mere energiskabende at arbejde hen mod et ønsket mål. Lad dialog være en vigtig del af kommunikationen. Planlæg dine møder, så de

Ta´modstanden alvorligt Lyt til modstanden, i stedet for at kæmpe imod – det er vigtigt. Af flere grunde. For interessenter, der oplever forandringen som et negativt tiltag, er det en del af den psykologiske proces til accept at blive hørt, anerkendt og opleve forståelse. For dig fordi der i modstanden (i de modsatrettede argumenter) ligger en visdom. Den visdom kan du, som forandringsleder, få adgang til ved at lytte – i mange tilfælde kan det give anledning til justeringer, der gør forandringen både bedre – og mere levedygtig.

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<

Træning og tilvænning Tag højde for eventuelle behov for træning og tilvænning til nye rutiner. Hvis det fx handler om frivillige til at udføre baneop-

gaver, vil der givetvis skulle planlægges en periode med træning, så de frivillige bliver kompetente, kan udføre opgaverne sikkert – i ønsket kvalitet. Når først forandringen er implementeret, starter det vigtige arbejde med at sikre, at den bliver en del af hverdagen. Det kan sammenlignes med at ændre vaner – gode intentioner alene gør det ikke – det kræver fokus og opfølgning at få dem indarbejdet som nye gode vaner. Tilsvarende kræver det fokus og løbende opfølgning, at få forandringen til at vare ved. Guleroden er den glæde, der er ved at lykkes – og nå en ny bedre hverdag. Susanne Gormsen, HR Partner og cand. merc. Eget firma med rådgivning om personale, ledelse, proces. i krydsfeltet mellem HR, kommunikation og analyse. www.lederboxen.dk >> 71


ArtikeL

t e m A dGA U Gen 2012

Torsdag på D

GA Ugen

Bekendtgørelse – pesticider ’Påvirk os – vi lytter!’ Var tonen i indlægget fra Miljøstyrelsen Christina Bøje, Miljøstyren og Anne Mette Dahl Jensen, LIFE, KU fortalte om baggrunden for den kommende bekendtgørelse, der skal regulere golfbanernes brug af sprøjtemidler. Den store appel fra Miljøstyrelsen lød: ’Indberet nu forbruget ærligt for 2013, så vi kan evaluere belastningstallene på et realistisk grundlag! Vi kommer ikke efter jer det første år!’ Af hortonom Asbjørn Nyholt, græskonsulent

Vinduerne duggede i den lavloftede sal og tonen blev skarp når snakken faldt på klubbernes og greenkeepernes manglende parathed til at levere materiale til det lovforberedende arbejde. ’Niveauet for belastningstallene kan direkte føres tilbage til de svar, I er kommet med’ – påpegede Anne Mette. Efter der var rykket lykkedes det kun at indhente svar fra 6 bestyrelser, mens der til sidst kunne hives svar ud af 75 % af greenkeeperne. ’Det er ganske enkelt ikke godt nok! Det kan kun bertegnes som en gang servil slinger – der er ingen undskyldninger‘, som det blev påpeget af Helge Adam Møller, bestyrelsen DGU. ’Det samme gælder hvis én gribes med ulovlige midler – går det ud over resten!’ Ryd op i gamle midler De nye regler træder i kraft fra årsskiftet 2013. Det betyder, at vi alle skal lære at forholde os til belastningspoint. Et tal pr. sprøjtemiddel, som beskriver midlets samlede belastning. Det kan være skadevirkninger på personale, nedbrydning og ophobning i naturen samt udvaskning til grundvandet. Det betyder meget for specielt brugen af ukrudtsmidler, hvor forskellen fra f.eks. Dicotex, der bidrager med 0,80 belastningspoint til kun 0,04 for Express ved normaldosering. Så selv om man forsat må bruge flere af de gammelkendte midler, er det nu du skal rydde op, for at gå over til mindre miljøbelastende produkter, hvor det er muligt. Kontrol pr. produktgruppe De første indrapporteringer skal klubberne give i marts 2014 for forbruget i 2013. 72 <<

Helge Adam Møller sidder i dag i bestyrelsen for DGU. Han pointerede på DGA Ugen, at den manglende forståelse blandt politikere skyldes, at de ikke kender til forholdene på en golfbane. Inviter dem – også byrådet! Lød opfordringen.

Christina Bøje, Miljøstyren: Indberet nu forbruget ærligt for 2013, så vi kan evaluere belastningstallene på et realistisk grundlag! Vi kommer ikke efter jer det første år!

Forbruget af ukrudtsmidler på alle delarealer tælles sammen, og det er dette samlede tal, der vil blive kontrolleret. Det sker for fire grupper: Svampemidler, ukrudtsmidler, insektmidler og sneglemidler. Der er opstillet en serie af regneark til at hjælpe dig igennem dette arbejde. Det kan virke forvirrende ved første øjekast, men det giver god mening, når først man har brugt lidt tid på det.

med specielle beskyttelser til vandindvinding mm.

Kommunal jord For baner der ligger på kommunal jord, vil kommunen fortsat kunne overtrumfe den nye bekendtgørelse og fastlægge strammere krav, for baner der ligger på kommunes egne arealer. Det samme gælder i områder

Målet er nul Efter det første år (2013) lægges der op til, at belastningstallene bliver revideret. Denne åbenhed bunder i de begrænsede oplysninger golfbranchen kom med til det lovforberedende arbejde. Så det er kun branchen selv, der kan sikre at revidereingen sker på et realistisk grundlag ved at indberette af et ærligt hjerte. Som Christina Bøje udtrykker det: – Vi kommer ikke efter Jer det første år! Men det skal stå klart for alle, at det politiske mål er, at regulere belastningstallene ned for forsat over en årrække at drive G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<


>> B e k e n d t g ø r e l s e –

udviklingen mod et nulforbrug. Danmark er og vil være et forgangsland. Input til høringssvar Fristen for at komme med høringsvar var netop udløbet, men Christina benyttede lejligheden til at indhente de sidste synspunkter fra salen. Et punkt der bl.a. vakte diskussion var: Hvem er den strafansvarlige? I udkastet står der, at ’Den driftsansvarlige for en golfbane skal sikre overholdelsen’. Her var tolkningen at det er den juridiske enhed: bestyrelsen eller ejeren, men der var en udbredt angst for, at det vil blive tolket som chefgrenkeeperen. Når dette nummer af Greenkeeperen er på gaden, vil den endelige tekst i bekendtgørelse sikkert også være det. Det bliver spændende at tjekke, hvor stor lydhørhede, der så har været i praksis!

pesticider

<< A r t i k e l

Svende- og assistentprøver på Sandmoseskolen september 2012 Af faglærer Karin Juul Hesselsøe, AMU-Nordjylland

Fra slutningen af august og fire uger frem afholdt vi svendeprøve for femten greenkeeperelever og fem groundsmanelever. Vejret var med os det meste af tiden og alle svendestykker stod flotte og færdige midt i september, hvor vi holdt afslutning med deltagelse af kolleger og familier. På samme tid havde vi også to store hold til assistent-prøver. Assistent-prøven omfatter udarbejdelse af plejeplan og praktisk pleje af hulforløb på skolen, samt fremlæggelse af græs-projekter, som eleverne har arbejdet med siden vinteren. På foto 2 ses de elever som afsluttede med assistentprøven. De øvrige ca. tredve elever på assistentholdene fortsætter deres uddannelse til svendeprøve i 2014.

Svendeprøve 2012: Hele holdet med navne og klub. Bagerst fra venstre: Danny Skytte (Kolding Golfklub), Louise Breth (Comwell Kellers Park Golf), Johnny Møller (Kaj Lykke Golfklub), Thomas Lilleøre (Esbjerg Golfklub), Kim Christiansen (Hjørring Golfklub), Christina Hoff (Odense Kommune), Anders Mogensen (Odense Golfklub), Dennis Andersen (FaaborgMidtfyn Kommune), René Ottesen (Aabybro Golfklub), Carl Leerskov (Brundtland Golfcenter), Lene Pedersen (Aalborg Kommune), Jørgen Nielsen (Ærø Golfklub), Kim Jensen (Ribe Golfklub) og Rasmus Nielsen (Stensballegård Golf). Forrest: Faglærer Karin Juul Hesselsøe (Sandmosen), Rasmus Hansen (Henne Golfklub), Claus Trøster (Skanderborg Golfklub), Jens Skov (Aabenraa Golfklub), Solveig Prang (Vesthimmerland Kommune), Janni Jensen (Blokhus Golf), Henrik Jørgensen (Silkeborg Kommune) og faglærer Hans Aagaard (Sandmosen).

Assistentprøve 2012: Tre elever afsluttede som greenkeeperassistenter. Fra venstre: Karl Erik Hvid (Vejle Golfklub), Henrik Lindberg (Midtfyns Golfklub) og Steffan Henriksen (Dejberg Golfklub)og faglærer Jane Toft.

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<

>> 73


Artikel

"Dansk" canadier med norsk succes Den tidligere danske landstræner i ishockey, Richard David, har udviklet Sola Golfklubb i Stavanger til én af Norges sundeste rent økonomisk Af Jens Christensen

En canadisk ishockeylegende, Richard

følge. Desuden var han dansk landstræner David, med dansk kone har spillet en stor i syv år, fordelt over to perioder, afbrudt rolle i norsk golf, siden han sluttede en 25 af bl.a. to år som klubtræner i Lausanne år lang ishockeytræner-karriere i 1995. Hockey Club i Schweiz. I 1990 flyttede Han har nemlig udviklet sit eget effektive han til Stavanger med familien, fru Winkoncept for, hvordan man økonomistyrer nie og sønnerne Noah og Lukas, og var i en golfklub og er derfor en efterspurgt fire år træner for Viking Stavanger , inden foredragsholder i andre norske golfklub- han for en enkelt sæson (1994-1945) blev ber end den, han selv har styret som daglig klubtræner i Sierre Hockey Club i leder indtil 1. juli i år, Sola Golfklubb i Schweiz. Familien blev boende i Stavanger. Siden har han efter eget ønske Stavanger, fordi der kun var tale “kun” været salgsdirektør, fordi han i en om en ét-årig kontrakt. alder af 66 har ønsket at trappe ned rent arbejdsmæssig – bl.a. fordi han havde Underværker hjerteproblemer for fem år siden. I dag er – Mens jeg var i Schweiz i sidste han heldigvis i fin form igen – efter at have omgang, blev jeg ringet op af tabt sig 10 kilo. en tidligere ishockeyspiller, jeg Richard Davids forbindelse til Danmark Ingen har gjort mere for Sola Golfklubb begyndte helt tilbage i end Richard David. 1970, hvor han under en ferierundtur i Europa med venner tilfældigt mødte en anden selv havde trænet i Stavanger. canadisk ishockeyspiller, Richard Lavoie Han havde sammen med tre – med en fortid i KSF (Københavns Skøj- af sine gamle holdkammerateløber Forening). Richard David havde ter startet en golfklub, Sola, på dette tidspunkt indset, at han fysisk men det var kun lykkedes ikke var stor nok til at slå igennem som dem at tegne 50 medlemsishockeyspiller på højeste plan, i den cana- skaber. Alle fire vidste, diske NHL-liga. Lavoire opfordrede ham i at jeg havde tiltrukstedet til at prøve lykken i KSF, og det blev ket masser af sponsorer i dobbelt forstand lykken, da han allerede i som ishockeytræner for den første uge i KøbenRichard David mødte danske havn mødte sin komWinnie Andersen den første uge, mende – og nuværende han var i Danmark i 1970, – danske kone, Winog de holder stadig sammen. nie Andersen samtidig med, at han begyndte en stor karriere i dansk ishockey. dem, og derfor bad de mig Richard David startede i KSF og vir- komme hjem og hjælpe dem kede også i Gladsaxe, AaB, Rungsted og med at “sælge” golfklubben, Herlev – med fire danske mesterskaber til fortæller Richard David, hvis

vindende væsen og store berøringsflade også gjorde underværker i golfklubben – som den havde gjort i ishockeyklubben. På kun seks måneder solgte Richard David 250 firmamedlemsskaber a 10.000 kr. årligt pr. stk og på ét år 400 private medlemsskaber. Det var derfor helt og holdent hans for-

74 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<


>> " D a n s k "

canadier med norsk succes

<< A r t i k e l

Sola Golfklubb ligger som nabo til industrikvarteret Forus, hvor Richard David har solgt mange firmamedlemsskaber.

tjeneste, at Sola Golfklubb ikke gik økonomisk til grunde i starten, og at klubben siden udviklede sig til én af de økonomisk sundeste i den norske golfverden, hvor mange baner ellers er gået konkurs siden 1990’erne. Hans store popularitet i Sola Golfklubb blev markeret i forbindelse med en testimonial match for ham i juni, hvor 100 medlemmer mødte op. Blandt dem blev indsamlet over 10.000 kroner, som Richard David donerede til Norske Luftambulance som tak for, at en luftambulance bragte hans søn, Lukas, tilbage til livet den 6. februar 1995 – samme dag, som Sola Golfklubb fik tilladelse til at bygge golfbanen. Det var to eventyr, der startede på samme dag for Richard David. Erhvervspakker – Som daglig leder af golfklubben satsede jeg først og fremmest på pakketilbud til erhvervslivet. På grund af Stavangers centrale rolle i olieindvindingen i Nordsøen har byen masser af store virksomheder, der tjener godt, og et firmamedlemsskab med tre ugentlige greenfeebilletter til enten medarbejdere eller kunder blev populært – og er det stadig, forklarer Richard David, som også var ferm til at afsætte profileringspakker til sponsorer a 25.000 kr. årligt. Profileringspakkerne indeholder bl.a. gratis træningstimer, som både sponsorerne og deres kunder gør flittigt brug af mellem kl. 16 og 21 – efter arbejdstid. I dag har klubben omkring 150 samarbejdspartnere, der i år spytter 9,3 millioner norske kroner i G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<

klubkassen. Næste år regner Richard David med at runde de 10 millioner. Richard David har også gjort Sola Golfklubb kendt, fordi han gennem årene har trukket store navne til opvisningsmatcher på sin bane – f.eks. Seve Ballesteros, Retief Goosen, Colin Montgomerie, Trevor Immelmann og Thomas Bjørn plus sangstjernerne Alice Cooper og Willie Nelson. Ishockey har Richard David aldrig helt kunne forlade, bl.a. fordi hans to sønner, Noah og Lukas, har spillet ishockey, siden de kunne løbe på skøjter og to gange indenfor de tre sidste år har været med til at vinde det norske mesterskab for Stavanger Oilers. For få uger siden accepterede Ricard David faktisk at gøre come back som ishockeytræner – for det regionale hold (Syd-Vest Norge) for spillere født i 1999. Klasserestaurant Richard Davids succesfulde historie i golfverdenen er usædvanlig, fordi han faktisk ikke spillede golf, før han blev hyret som daglig leder af Sola Golfklubb. Hans far spillede ganske vist i fødebyen Montreal i Canada, men golfen fangede aldrig den unge Richard, som kun var interesseret i ishockey og baseball. Nu spiller han jævnligt fra handicap 10,2, når tiden ellers tillader det, for alle i klubben kender Richard og vil altid gerne i kontakt med den canadiske charmetrold, som aldrig går af vejen for at slå en sludder af med klubmedlemmerne. Til succeshistorien om Sola Golfklubb hører også, at Richard David har medvirket til at udvikle klubhusrestauranten Garcia

til én af de bedste restauranter overhovedet i Stavangen, og dét siger ikke så lidt i betragtning af, at byens eksklusive havnepromenade tæller klasserestauranter på stribe. Restaurant Garcia omsætter årligt for over 11 millioner norske kroner. Proshoppen i klubhuset ejes af klubben, der i øvrigt er et aktieselskab, og dét betyder, at 50 procent af indtægterne er momsfritaget. Masterplaner Det eneste, der kan virke afskrækkende med hensyn til at besøge Stavanger, er det generelle prisniveau. En flaske husets fin på restauranterne løber som regel op i 700 norske kroner, og i den forgangne sommer blev de dyreste kvadratmeter i Stavangers historie solgt, en 1-værelses lejlighed på 21 kvadratmeter til 1,9 millioner kroner! Endnu mere eksklusiv bliver Sola Golfklubb i efteråret 2013, hvor en ny hal med otte golfsimulatorer tages i brug. Jo, det glider i olie foran Ricard David og hans hjertebarn, Sola Golfklubb. Selv mener Richard David, at det “bare” er lykkedes at udvikle klubben fra Dag 1, fordi man stædigt har fulgt 3-årige masterplaner. Selvom beskedenhed som bekendt er en dyd, tvivler ingen på, at Richard David har været mesteren selv.  Selvom Richard David forlod Danmark i helt tilbage i 1990, taler han stadig glimrende dansk, dels på grund af sin danske kone og dels på grund af, at han med jævne mellemrum besøger gamle danske ishockeyvenner eller ferierer i ægteparrets lejlighed i København. >> 75


r me

LD medlem

Hovedsponsorer i Danish Greenkeepers Association

GU 76 <<

Lindholm

Maskiner a s

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<


B

Semenco A/S

N RO

Helms TMT A/S

ZE medlemm

er

er LV m e d l e m m

KomTek Miljø A/S

Floratine Scandinavia AB

Lyngfeldt A/S Hauna Golf GolfbaneProdukter ApS MP Motorservice

Agrometer A/S Thode Erhverv FSH Machines X3Mgolf Golfmaskiner Landscaping AB

O p S L A G S tAV L e n

>> v i n t e r 2 0 1 2 <<

Torben Nybro Pedersen,

Niels Lohse,

Randers Fjord Golfklub 50 år den 16. december 2012

Marielyst Golfklub 50 år den 2. marts 2013

Jan Nørreskov,

Per Kammer,

Haderslev Golfklub 50 år den 18. december 2012

Hornbæk Golfklub 40 år den 4. marts 2013

Per Busted,

Johnny Bank Andersen,

Aalborg Golfklub 50 år den 4. januar 2013

Give Golfklub 40 år den 17. marts 2013

Sekretariatet er ferielukket fra 20. december 2012 til 2. januar 2013. Rigtig glædelig jul samt et godt nytår. Vibeke, DGA sekretariatet

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<

>> 77


FirmAGUide

Firmalogo

>> 2 0 1 2 <<

Firma

Kontaktperson

Produkt

Formål

Agrometer a/s Fælledvej 10 7200 Grindsted Tlf. 76721300 Fax 76721398 www.agrometer.dk agrometer@agrometer.dk

Salg & projektering: Knud K. Nielsen Mobil 2012 8912 kkn@agrometer.dk

Hos Agrometer finder du alle komponenter til dit vandingsanlæg fra bl.a. Rain Bird, Toro, Hunter og Perrot.

Nyetablering, renovering og daglig service, vedligehold og reservedele til alle typer vandingsanlæg på golfbaner, tennisbaner, ridehaller, idrætspladser m.v.

BioNutria Danmark ApS Europavej 6 8990 Fårup Tlf. 8645 2888 Fax 8628 2814 e-mail: bio@bionutria.dk www.bionutria.dk

Jens Peder Lilholt Salgskonsulent Mobil: 4037 9086 jp@bionutria.dk Niels-Peter Jensen Salgskonsulent Mobil: 4012 9086 npj@bionutria.dk Ove Andersen Mobil: 2043 9086 bio@bionutria.dk

Producerer og forhandler: Flydende biologiske gødninger opbygget på basis af firmaets egne patentanmeldte biologiske aktivatorer.

Bionutria Danmark ApS henviser til nærmeste forhandler.

Wiking® Manila er en højt raffineret polypropylenfiber, der er specialudviklet til at stabilisere jordbunden. Når Wiking® Manila iblandes jorden eller græsplænen øges jordens porøsitet betydeligt og giver følgende karakteristika: - Høj fleksibilitet og slagstyrke - Hurtig vandafledning

Service, reservedele: Lars F. Dahlmann Mobil 4029 0888 lfd@agrometer.dk

Danish Fibres A/S Snedkervej 1 6800 Varde Tlf. 88 38 98 90 info@danishfibres.dk www.danishfibres.dk

Palle Kuntz Direkte 88 38 98 92 Mobil 24 65 96 15 pku@danishfibres.dk

Wiking Manila PP-fibre til stabilisering af jordbunden. - Besparelser i forhold til vedligehold - Større modstand mod slitage - Langtidsholdbar overflade, der forbliver fleksibel, porøs og plan - Hurtig vandafledning - Fjedrende absorbering

Dansand A/S Lervejdal 8b, Addit 8740 Brædstrup Tlf. 8682 5811 Fax 8680 1472

Poul K. Beck Ivan Mortensen e-mail: im@dansand.dk www. dansand.dk

Topdressing, vækstlag, bunkersand, ovntørret sand, filtersand, sandblæsningssand, faldsand m.m.

Dansk Jordforbedring ApS Vadsby Stræde 6 2640 Hedehusene Tlf. 4399 5020 Fax 4399 5231 www.danskjordforbedring.dk

Knud Hvid Petersen Mobil: 2161 3040 khp@solum.dk Claus Svenstrup Nielsen, salgskonsulent Jylland/Fyn/Sjælland, mobil 2161 3045

Topdressprodukter, vækstlag, bunkersand m.v. GreenMix, BoldMix, FairwayMix bl.a.

Vertikalskæring og verti-drain. Topdressing, eftersåning m. m. med specialmaskiner.

Vi udfører belægninger på STIER, PLADSER, KØREVEJE OG P-AREALER. Kan anvendes på underlag som stabilt grus, asfalt og lign.Belægningen har mange fordele, så som:

• Vedligeholdelsesfri

Charlotte Nyeng Hansen Dansk Overfladebehandling I/S Tlf. 2168 1835 Rugårdsvej 206 E-mail: ch@dob.dk 5464 Brenderup www.dob.dk Tlf. 6444 2533 Fax 6444 2507

Ingen støvgener /-afledende Fås i naturafstemte farver Konkurrencedygtig i pris Kvalitet til tiden

• Vandtæt • • •

DELTA OIL – SYD Østvej 5, Esbønderup 3230 Græsted steger@deltaoil.dk www.deltaoil.dk

Johannes Steger tlf. 4045 9770

Motor og Gear-olie Hydraulik-olie • Fedt • Special-olie og spray

Vi har smøremidler, der kan klare de hårde og våde vilkår, som greenkeeperens maskiner arbejder under.

Floratine Scandinavia AB c/o Floratine Norge A/S Gullfunnet 50 N-1570 Dilling Tlf. +46 120 103 12 www.floratine.se

Jørgen Rømer Sales Manager jorgen@floratine.se Mobil 51 34 10 25

• Floratine • Andersons • Gro Power • Plant Marvel • JRM Pipes – underknive

Att erbjuda gödning, jordprover och rådgivning till golfbanor och fotbollsplaner. För att uppnå miljövänlig skötsel och starkt gräs.

eCutter – det elektriske hulbor, O-System – verdens absolut bedste flagstangssystem, Easy Bunker – elektrisk kantskærer, samt en masse andre smarte løsninger

Vi udvikler, producerer og forhandler et bredt udvalg af produkter til golfbaner i hele verden. Alle vore produkter udvælges nøje med fokus på anvendelighed, kvalitet og pris.

FSH machines aps Finn Hansen Klokkestøbervej 31 Tlf: 8725 0015 Tlf: 8725 0015 Email: info@fshmachines.com Email: info@fshmachines.com www.fshmachines.com

78 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<


FirmAGUide

Firmalogo

>> 2 0 1 2 <<

Firma

Kontaktperson

Produkt

Formål

GolfbaneProdukter ApS Svendestykket 10 3230 Græsted Tlf. 4920 0699

Patrick Garnild pg@golfbaneprodukter.dk

Vi kan levere alt udstyr til din golfbane. Autoriseret StandardGolf partner og egen produktion af både standard produkter og individuelle løsninger. Vi har eget skilteværksted og trykkeri. Vi er lagerførende af egne produkter og har direkte adgang til StandardGolfs europæiske lager. Det giver dig garanti for det største sortiment, markedets bedste priser og hurtig levering.

Vi vil være din foretrukne leverandør af alt udstyr til golfbaner: Fordi vi kan give dig de bedste priser, service i verdensklasse og markedets hurtigste levering. Hos os får du samtidig den mest professionelle rådgivning og mulighed for udvikling af individuelle løsninger i top kvalitet for dig, dine baner og din klub.

Hunsballe Frø har i mange år markedsført kvalitetsfrøblandinger til golfbaner. I golfsortimentet findes blandinger til tee, fairway, green og rough. Der anvendes altid udvalgte kvalitetssorter, som egner sig godt til formålet på golfbanen.

E. Marker overtager fra januar 2011 markedsføringen af Hunsballe Frø’s golfsortiment. Golfblandingerne kan ikke længere købes hos Hunsballe Frø, men skal bestilles hos E. Marker. Tlf. 7467 0808. Fax 7467 0890. www.emarker.dk

• Golfbiler: Nye og brugte • ALT til golfbanen fra førende producenter. • Brugte maskinparker fra USA.

Jysk Golf Import skaffer alt udstyr til de bedste priser, da vi har lave omkostninger (ingen sælgere, ingen dyre firmabiler).

TourTurf – afspændingsmidler, gødning, biostimulanser, jern og mikronæring

At tilbyde miljøvenlige gødnings- og plejekoncepter til græs på greens, tees og fairways så golfbanerne kan undgå kemikalier, kunstgødning og pesticider. En biologisk løsning fra os giver golfbanen 100 % problemfrie greens hele året. Med dokumentation for effekt og virkning. Produkterne tilpasses i plejeplanen til bane, græstype og analyser.

www.golfname.com

HUNSBALLE FRØ A/S Energivej 3, 7500 Holstebro Tlf. 9742 0533 Fax 9742 0174 www.hunsballe.dk hunsballe@hunsballe.dk

Morten From-Nielsen Mobil: 2213 0891 e-mail: morten@golfbaneprodukter.dk

E. Marker A/S Tlf.: 7467 0808 Fax: 7467 0890 www.emarker.dk

Jysk Golf Import Stængervej 30 8700 Horsens Tlf. 7565 6009 Mobil 4010 6009

Carsten Marker

E. Marker A/S

carsten@emarker.dk · Mobil: 40 59 74 67 Administration og Salg

Padborgvej 3 6330 Padborg Tlf. 7467 0808 Fax 7467 0890 www.emarker.dk

Bjarne Palsov bjarne@emarker.dk · Mobil: 40 17 72 22 Salgschef Danmark

Jan Kjær Rasmussen jan@emarker.dk · Mobil: 30 55 26 78 Salgskonsulent · Sjælland / Skåne

Lely Turfcare DK A/S Lunden 10, Aasum 5320 Agedrup Tlf. 6610 9200 Fax 6610 7694 www.lelyturfcare.dk info@lelyturfcare.dk

Kontor: 6610 9200 info@lelyturfcare.dk Salg: Lars Rævsager 4016 9200 lr@lelyturfcare.dk Direktion: Carsten Brandt 4016 7374 cb@lelyturfcare.dk

Svenningsens Turf Care Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup Tlf. 3250 2902 Fax 3246 5460 Jyllands afd.: Danmarksvej 32 H 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 42 11 Fax 86 52 55 60

Hunsballe Frø – frø af højeste kvalitet Toro importør, leverandør af maskiner til alt indenfor plænepleje, jordbearbejdning og vandingssystemer til landets mest krævende golfbaner, sportspladser, parker og private haver, samt øvrige grønne områder. Cylinder- Rotor & Slagleklippere.

Ole Knuth Salgskonsulent, Golf Mobil 4030 4000 okn@svenningsens.com

Vogne & Transport, Golfvogne, Eftersåningsmaskiner, Traktorer – Redskaber, Flishuggere, Saltspredere.

Knud Bro Allé 9 • 3660 Stenløse Tlf: 7020 2207 • Fax: 4738 6060 x3mgolf@x3mgolf.dk • www.x3mgolf.dk

2 0 1 2 <<

Osmo – organiske og biologiske gødningsprodukter

Boye R. Thomsen Salgschef, Golf Mobil 4030 1212 bth@svenningsens.com

X3Mgolf v/ Morten Carlsen

G r e e n k e e p e r e n >> 4

Salgschef: Brian Kjær 4016 9211 bk@lelyturfcare.dk

HumberPalmers – prisbilligt gødningskoncept til fairways og stadions

Fejemaskiner, Topdresser, Prikluftere.

Alt til golfanlæg, golfcentre, golfklubber, på banen, ved klubområdet og på Driving Rangen. Vi leverer boldautomater, skilte, bagskabe, baneudstyr, måtter, golfudstyr, golfcarts, kunstgræs, bagmærker og alt hvad der behøves i driften året rundt.

Der er tanke bag vore produkter. Vi tilbyder maskinløsninger, der lever op til de stadigt stigende krav. Produktudvikling på højeste niveau sikrer maskiner i særklasse, både når det gælder kvalitet, sikkerhed og komfort. Svenningsens produktprogram omfatter i dag nogle af de største og mest attraktive mærker inden for maskiner og udstyr til pleje og vedligeholdelse af græs- og vejområder.

X3Mgolf ønsker at være total leverandør til danske golfanlæg ved at levere en komplet og koncentreret service til alle vores kunder i hele Danmark med produkter i den aller bedste kvalitet.

>> 79


p r e S S e m e d d e L e L S e >>

<<

Prodana udvider –Smukke og tætte. Sådan skal golfbaner se ud for at have glade og tilfredse spillere. Men smukke golfbaner kommer ikke af sig selv. Her skal grundlaget være i orden – og det kræver græs og pleje i absolut topklasse. Som en ny del af Prodanas team, glæder jeg mig til at være med til at tilbyde de bedste græsløsninger til de danske golfbaner Sådan siger Karl Johan Hasselbalch, som netop er tiltrådte en nyoprettet stilling som markedschef i Prodana. Som markedschef får Karl Johan det overordnede ansvar for det professionelle segment, som bl.a. tæller kommuner, anlægsvirksomheder og naturligvis golfbaner. –Det er altid spændende at beskæftige

sig med et nyt arbejdsområde. Noget af det, jeg ser allermest frem til er, at være med til at få markedets absolut bedste sorter ud på de danske golfbaner, siger Karl Johan. Og det bliver ikke svært. For ud over det sædvanlige program af topsorter, kan Prodana til den kommende sæson bl.a. tilbyde det ypperste inden for rajgræs til golfbaner, nemlig sorten Chardin, som lige er blevet kåret som den suverænt bedste i de skandinaviske greensafprøvninger. Ud over at Prodana udvider salgsstyrken til det professionelle segment, udvidede Prodana også de fysiske rammer tidligere på året. Det skete, da Prodana flyttede ind i helt nye lokaler i Højme ved Odense.

Prodanas moderselskab DLF-TRIFOLIUM’s nye, moderne højlager med tilhørende kontorfaciliteter blev officielt indviet i september. Udvidelsen med 10.000 m² betyder, at afdelingen i Højme ved Odense nu rummer 21.000 m2 lager samt nye kontorfaciliteter til Karl Johan og resten af Prodana. Der er plads til ca. 7.800 kasser eller paller på højlageret, hvilket giver en særdeles god pladsudnyttelse. Lagerbyggeriet er indrettet med fire læsseramper, så der i højsæsonen kan læsses 30-40 fulde eksportbiler på en enkelt dag, hvilket der er behov for, når det går stærkt. Bygningen af det nye højlager har været en samlet investering på ca. 63 mio. kr.

Prodanas nye lokaler i Højby ved Odense.

Karl Johan Hasselbalch.

80 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 4

2 0 1 2 <<


reenkeeperen

Ja, tak

Medlemskab …

• Jeg vil gerne være medlem af Danish Greenkeepers Association. (Skal have lønnet beskæftigelse på en dansk golfbane).

• Når mit medlemskab er godkendt, modtager jeg et medlemskort, der giver mig adgang til en masse informationer og tilbud omkring efteruddannelse, deltagelse i årsmøde, Gule Ærter Match osv. Samtidig modtager jeg » GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen. • Medlemsperiode 1/7 til 30/6. Navn: Privat adresse: Postnummer:

By:

Mobil.:

Arb. tlf.:

Golfklub:

Greenkeeper kr. 1.025,- årligt.

Chefgreenkeeper kr. 1.025,- årligt.

Fødselsdato

Abonnement …

Ja, tak

• Jeg vil gerne tegne et abonnement på »GREENKEEPEREN«. • Når min bestilling er modtaget og godkendt, modtager jeg »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen til kr. 545,- årligt. • Abonnementssperiode 1/7 til 30/6. Navn: Privat adresse:

Klubabonnement …

Ja, tak

Klubbens navn Adr. Postnr. / By

• Vi vil gerne tegne et klubabonnement på »GREENKEEPEREN«. • Når vores bestilling er modtaget og godkendt, modtager vi »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen. Abonnement for 3 personer kr. 845,-, 5 pers. kr. 1.070,- eller 8 personer til kr. 1.345,• Abonnementssperiode 1/7 til 30/6. 1 Navn / Adr. / Postnr. / By 2 Navn / Adr. / Postnr. / By 3 Navn / Adr. / Postnr. / By 4 Navn / Adr. / Postnr. / By 5 Navn / Adr. / Postnr. / By 6 Navn / Adr. / Postnr. / By 7 Navn / Adr. / Postnr. / By 8 Navn / Adr. / Postnr. / By


Greenkeeperen, Kirkedalsvej 6, 8732 Hovedg책rd

GREENKEEPEREN + + + 19728 + + + 7993 Sydjylland - Fyn USF B


Vi har kontakt til den største forhandler af brugte golfbanemaskiner i uSA. derfor kan vi skaffe alle slags brugte maskiner med dårlige lavt timetal til gode undgå rygge

nye og brugte golfbiler sælges nye yamaha golfbiler

% –10

Vi har kontakt til den største forhandler af brugte golfbanemaskiner i uSA. derfor kan vi skaffe alle slags brugte maskiner med lavt timetal til gode

nye og brugte golfbiler sælges nye yamaha golfbiler

% –10

Tip bolde af i graven, hvorefter boldene automatisk kommer op i automaten.

ger

iler på la

Boldvasker normal kr. 1200,nu Kun kr.

900,-

te golfb Boldvasker 250 brug

er e MÆrK AllVertikalskærer med opsamler ny

normal kr. 1200,nu Kun kr.

900,-

ca. 1/2 pris

ALT til golfbanen til LAVE PRISER • Vi prøver at skaffe alt Vertikalskærer med opsamler ny ca. 1/2 pris

Jysk Golf Import

Stængervej 30, Hansted, 8700 Horsens Tlf. 7565 6009

AlT til golfbanen til lAVe PriSer Vi prøver at skaffe alt. Forhør på tlf. 7565 6009

Trådspand kr. ..................

40,-

excl. moms

Jysk golf import

Stængervej 30, Hansted, 8700 Horsens

Tlf. 7565 6009

AlT til golfbanen til lAVe PriSer Vi prøver at skaffe alt. Forhør på tlf. 7565 6009

Jysk golf import

Stængervej 30, Hansted, 8700 Horsens

Tlf. 7565 6009

Trådspand kr. ..................

40,-

excl. moms


Afsender: Danish Greenkeepers Association Kirkedalsvej 6 8732 Hovedgård

BEMÆRK

RK! Fusarium BEMVinÆ r, te BioGolf

OGSÅ...

at vi tilbyder at øge den sv ampehæmmen effekt af gød de ningerne ved at sænke pH på flere af vo re produkter.

Golf BioFosfit, Bio ioStar Artic Star Classic, B io B r, o it b hi In nks har... og BioStar Li T!

ENDE EFFEK

MM SVAMPEHÆ

TIDlIgT FOrÅr

FOrÅr

SOmmEr

SOmmEr

SOmmEr

TIDlIgT EFTErÅr

EFTErÅr

VInTEr

BioGolf Quick Start eller BioGolf PreStart

BioGolf Start BioFosfit BioCalcium

BioCalcium

BioGolf NK-gødning f.eks. 7-0-9 eller anden BioGolf-gødning i kombination med BioStar Classic eller BioStar Links Undgå tørkepletter tilsæt 6 liter BioFlow / ha

Ultimo juni - primo juli Meget vigtig med BioFosfit-behandling Husk tørre græsser og våd jord giver bedst effekt. BioGolf Fusarium Inhibitor

BioGolf Vinter, BioFosfit BioFlow, BioCalcium

BioGolf Fusarium Inhibitor

BioGolf Fusarium Inhibitor Hvis vejrforholdene tillader det

BioGolf startGødninGer BioGolf startgødninger repræsenter det bedste inden for startgødninger og med den nyeste gødning, vi netop har introduceret, garanterer vi, at ingen gødning giver en hurtigere eller bedre effekt. BioGolf KMG, bladgødning Den næsten nye gødning med navnet BioGolf Foliar KMg + Fe hæver og justerer kalium og magnesiumindholdet i planten gennem bladoptagelse. soMMerproGraMMet Sommerprogrammet sammensættes typisk af en NK gødning, f.eks NK 7-0-9 og vores BioStar som fås i følgende standardsammensætninger BioStar Classic, BioStar Nordic, BioStar Arctic og BioStar Links. Gødningerne giver en enestående mulighed for at styre væksten og farven på græsserne. Gødningerne giver samtidig en svampehæmmende effekt.

Specialister anvender BioGolf Fusarium Inhibitor gennem hele sommeren

efterårsproGraMMet Formålet med efterårsgødskning er, at sikre at planten har det højst mulige indhold af kulhydrater, hvilket giver den bedst mulige overvintring. Derudover skal svampetrykket reduceres til det lavest tænkelige niveau. Dermed er grunden lagt for den bedst mulige start på den kommende sæson. et optimeret efterårsprogram er sammensat af: BioCalcium. BioFosfit, næringsstoffet som hæmmer skadelige svampe. BioGolf Vinter. BioGolf Fusarium Inhibitor. BioFlow, fjerner overskydende vand og reducerer dermed svampetrykket. fairwayGødninGer BioGolf fairwaygødning anvendes af specialisten som ønsker den bedst mulige gødning til den lavest tænkelige pris. Gødningerne kan udbringes alene eller sammen med en gødning som indeholder mikronæringsstoffer som f.eks BioStar eller BioGolf Fusarium Inhibitor. Mulighederne er næsten utallige.

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Salg Danmark: kontakt Jens Peder lilholt · Tlf. 40 37 90 86 · jp@bionutria.dk eller niels-Peter Jensen · Tlf. 40 12 90 86 · npj@bionutria.dk Administration: BioNutria Danmark ApS · Glagården, Glava Glasbruk · 67020 Glava · Sverige · Telefon +46 (0) 570 411 90 · Fax +46 (0) 570 411 91 Produceres af: BioNutria Danmark ApS · Europavej 6 · 8990 Fårup · Danmark · Telefon +45 86 45 28 88 · Fax +45 86 45 28 14

www.bionutria.dk · bio@bionutria.dk

2012 #4 Greenkeeperen  

Members Magazine for The Danish Greenkeepers Association

Read more
Read more
Similar to
Popular now
Just for you