Issuu on Google+

reenkeeperen

>> N o 1

2 0 1 2 <<

w w w. g r e e n k e e p e r. d k

Tema:

Afvanding Dræning Vandmiljø

&

Når dunhammer er problemet Et livs erfaring med dræning Okker i vandet Dræning og lovgivning


Vandingsanlæg Vi besøger ca. 135 baner årligt og holder vandingsanlægget i orden. Vi er også klar til at hjælpe jer med

• Etablering • Service • Reservedele


Vi fejrer 175 år med et unikt jubilæumstilbud

Et ekstra sæt klippeled eller et sæt vertikalskæreled for kun kr. 1.275 ekskl. moms*, når du køber en ny 2500B PrecisionCut eller 2500E E-Cut Hybrid Greenklipper.

Det er 175 år siden, John Deere revolutionerede landbrugets dyrkningsmetoder ved, at han konstruerede verdens første selvrensende stålplov. Denne ånd af innovation er fortsat hele vejen til i dag, hvor vi kan præsentere greenklippere. De har det laveste jordtryk i branchen, som hjælper til at skabe mesterskabsgreens over hele verden. Præcis justering. Let vedligeholdelse Takket være de forskudte klippeled minimeres de sidste spor efter dig blot ved at ændre retning på dine afsluttende ”cleanup”-klip på greenen. De nye hurtigtjusterende klippeled er udstyret med det epokegørende Speed Link system, som gør det muligt at justere klippehøjden på begge sider af klippeleddet samtidigt. Kontakt os og hør mere om vores fantastiske jubilæumstilbud.

Salg og Service vest for Storebælt: Ole Mathiesen MaskinCenter A/S Ravnhøjvej 1, 8543 Hornslet Tlf.: 86995541, Fax: 86995547 osm@ommc.dk www.ommc.dk

Salg og Service øst for Storebælt: A/S Havdrup Maskinforretning Salbjergvej 4, 4622 Havdrup Tlf.: 46185544, Fax: 46185043 hm@havdrup-maskinforretning.dk www.havdrup-maskinforretning.dk

JohnDeere.com

C 697.1 E

*Tilbuddet gælder fra 1. marts til 30. juni 2012.


L e d e r >> G r e e n k e e p e r e n

no

1

2 0 1 2 <<

nylig besøg af “pesticidkontrollen”, som ønskede at kigge nærmere på “medicinskabet” i klubbens greenkeepergård. Desværre fandt man ikke godkendte – vi kunne også kalde dem for ulovlige produkter, og klubben må i nærmeste fremtid belave sig på at modtage en større bøde. Vi ved heldigvis godt, at de allerfleste golfbaner, selvom det er svært, overholder den aftale, som DGU forhandlede på plads med daværende miljøminister Connie Hedegaard, men vi ved desværre også, at vi endnu har nogle “brådne kar”, som lader hånt om aftalerne, ikke indsender grønne regnskaber og i nattens mulm og mørke anvender ulovlige sprøjtemidler. Dette er ikke blot uklogt og til skade for miljø og grundvand, det er også ukollegialt og det vil kunne skade golfbranchen i Danmark meget i fremtiden. “Greenkeeperen” har undersøgt de politiske holdninger i Danmark omkring de fremtidige mlijølovkrav på fritidsarealer og der hersker ikke tvivl om, at uanset partifarve >> Vi kan da heldigvis også slå fast, og rød eller blå blokfarve, så er politikernes holdninger at der i mange golfklubber gøres en meget seriøs ganske klare. indsats for vort miljø og at vi uden tvivl kommer nærmere og nærmere til den bæredygtige,

Af Jacques Borggild & Karsten Bjergø

pesticidfri greenkeeping

4 <<

Der skal ske en total udfasning af forbruget af pesticider på danske golfbaner i fremtiden.

Der er vel ingen, som i dag kender den endelige deadline, og man kan uden tvivl forhandle om tidsrammen for den totale udfasning, og den bestående aftale indeholder jo også en passus om, at udfasningen skal ske efterhånden som der opfindes andre, brugbare og lovlige midler og mere avancerede pasningsmetoder i forbindelse med den mekaniske greenkeeping på golfbanerne. Vi skal respektere og anerkende den indsats, som såvel miljø-arbejdsgruppen som DGU har gjort i forbindelse med forhandlingerne med Kommunernes Landsforening og Miljøministeriet. Uden denne store indsats ville vi have været langt ringere stillet, end vi er i dag. Vi kan da heldigvis også slå fast, at der i mange golfklubber gøres en meget seriøs indsats for vort miljø og at vi uden tvivl kommer nærmere og nærmere til den bæredygtige, pesticidfri greenkeeping. Flere og flere golfklubber får miljø-klassificeringer (f.eks Viborg Golfklub og Hørsholm Golfcenter, se artikel i dette blad om Hørsholm), og vi får flere og flere erfaringer, som viser, at situationen ikke er umulig. Vi skal imidlertid kommunikere miljø-situationen ud til vore golfspillere og vi kan kun – endnu engang opfordre DGU og Bladet “Dansk Golf ”, som jo kommer ud til alle vore golfspillere, eller i hvert fald til alle DGU-medlemmer, til at behandle emnet grundigt i den allernærmeste fremtid. I skrivende stund skinner solen og foråret synes tæt på. Når bladet kommer på gaden er vi meget tæt på, eller allerede i gang med den nye golfsæson. Redaktionen håber, at den økonomiske krise er ved at slippe sit tag i golfbranchen og at der er bedre tider på vej. Vi ønsker alle vore læsere en rigtig god – og grøn – golfsæson 2012.

Miljøkravene skal tages alvorligt

Vi nævner for god ordens skyld ingen navne, men en større, dansk golfklub havde for


Markedets bedste græsfrøblandinger: • udviklet/testet i Danmark • i toppen af de engelske greensafprøvninger (STRI) • stærk i de norske greensafprøvninger (Bioforsk)

Prodana Seeds A/S · Fåborgvej 248 · DK-5250 Odense SV · Tlf.: 6317 1600 · Fax: 6317 1619 · prodana@prodana.dk · www.prodana.dk Ann. Greenkeeper 181x267 2012.indd 1

01/03/12 12.15


i n d H o L d >> i n f o <<

t e m A A fvAndinG –

dræninG oG vAndmiLjø

Læs bl.a. om:

reenkeeperen

>> N o 1

2 0 1 2 <<

g r e e n k e e p e r e n

w w w. g r e e n k e e p e r. d k

Tema:

Afvanding Dræning Vandmiljø

&

NYHED

ks

armoni til n og Tee. specielt ug på

ner.

taler sig!

NY FORMULERING

Når dunhammer er problemet

ivt ddel ers ing og indhold smer.

Et livs erfaring med dræning

taler sig!

Okker i vandet

Intensiv muldvarpefangst på Københavns Golf Klubs bane ...........................

13

Få vandet væk fra greenoverfladen ......................

18

Hørsholm Golf A/S miljøcertificeret .....................

20

Greenkeeper-frø på John Deere Clinic .................

26

Tilstoppet sandfilter giver bedre vandmiljø ..........

28

Han er besat af Pebble Beach ..............................

30

Formandens klumme ............................................

34

Et livs erfaring med dræning ................................

36

Er din arbejdsplads sund? ....................................

40

Erfaringer med dræn- og afvandingsarbejder .....

42

Sprøjtejournaler og eftersyn af sprøjter ...............

46

Hvorfor dræner vi?.................................................

48

Pris og kvalitet går hånd i hånd ............................

50

No 1

55

2 0 1 2

90 86

10

Solceller – forrentning 10 %.................................. Den første af sin slags ..........................................

56

Okker i vandet ........................................................

60

Oscar til dansk golfbanearkitekt ..........................

62

Pakningsmaterialer ...............................................

64

GEO er golfens miljøcertificering .........................

66

Portræt af DGU’s banechef ...................................

70

Hvilken type dræn afleder vandets bedst på sportsplæner? ..........................

72

Golf på Tenerife......................................................

73

Konferencedage i smukke Prag............................

76

Dræning og lovgivning ...........................................

78

Dræning og lovgivning

70 411 91

Når dunhammer er et problem i vandhuller ........

Forsiden: Læs historien om aaalborgenseren Boye Elimar, der er så besat af Pebble Beach, at han foreløbig har spillet den berømte bane 16 gange. Læs artikel side 26.

Foreningsblad for Danish Greenkeepers Association

Nummer 1 26. årgang Redaktør Karsten Bjergø Redaktionsadresse Frederikshaldparken 41 8300 Odder Redaktion/info-udvalg Karsten Bjergø Jacques Borggild Jacob Arnkvist Søren Nicholson Asbjørn Nyholt Bente Mortensen 6 <<

No 1

2012

Tryk og grafisk layout Zeuner Grafisk as Skovdalsvej 22 8300 Odder Telefon 8746 4010 www.zeuner.dk Annoncesalg DGA’s sekretariat Vibeke Jensen Telefon 7566 2800

Deadline for næste nummer: 25. maj 2012


Solum er Danmarks største leverandør af kompost, vækstmedier og græsplejeprodukter. Vi leverer mere end 200.000 tons vækstmedier om året. Vores vækstmedier er produceret efter USGA-standard.

For os er det også en sport at være bæredygtig Vi er specialister i løsninger til golfbaner og produktion af vækstmedier og reparationsmateriale af høj kvalitet. Produktionen er bæredygtig og Solum er som eneste producent af vækstmedier tilkendt EU’s miljømærke. Læs mere på www.solum.dk eller kontakt: Solum Roskilde, Vestre Hedevej 34, 3000 Roskilde Entreprenørydelser Maskinløsninger Vækstmedier

Jan Juellund Thomas Petersen Claus Svenstrup Knud Hvid Petersen

tel. 2161 tel. 2161 tel. 2161 tel. 2161

Produktsortiment n GreenMix® n TeestedMix® n BoldMix® n Topdres Kvartssand n Vækstlag n Bunkersand n m.m. Maskinløsninger n Vertikalskæring

3049 3047 3045 3040

n Verti-drain n Topdresning n Eftersåning n Omlægning n Høvling

Solum er landsdækkende leverandør

n Oppretning

med laser af rough

n Klipning

Entreprenørydelser Solum er Guldsponsor i Dansk Greenkeeper Forening

n Neddeling n Sortering


B e s t Y r e L s e >> i n f o <<

Bestyrelsen i DGA: Formand: Martin Nilsson Københavns Golfklub Ansvarlig for: DGA-Ugen 2011 samt internationalt samarbejde Mobil: 4128 4905 E-mail: greenkeeper@kgkgolf.dk Næstformand: Jan Ebdrup Hedeland Golfklub Ansvarlig for: Uddannelse Mobil: 2292 6995 E-mail: ebdrup@hedeland-golf.dk Kasserer: Per Sørensen Sydsjællands Golfklub Ansvarlig for: Økonomi, ERFA og Regioner, Gule ærter match, DM for greenkeepere, Lovgivere Mobil: 5124 0771 E-mail: greenkeeper@sgmogenstrup.dk

Anders Nielsen Jammerbugtens Golfklub Mobil: 6049 6930 E-mail: keeper@ jbgolf.dk Jacob Arnkvist Lyngbygård Golfklub Mobil: 4031 6714 E-mail: jar@lyg.dk Michael Sandberg Odense Golfklub Mobil: 4296 9228 E-mail: michael@sandbergs.dk Suppleanter Kenneth Rungsted Svendborg Golfklub Mobil: 2575 1750 E-mail: greenkeeperne@gmail.com

Redaktør: Karsten Bjergø Odder Golfklub Ansvarlig for: Jubilæum 2013, Greenkeeperen samt hjemmesiden, Nationalt samarbejde (GAF, PGA, DGU) Henvendelse via Sekretariatet

Sekretariat Danish Greenkeepers Association Kirkedalsvej 6, 8732 Hovedgård Telefon: 7566 2800 Fax: 7566 2602 E-mail: dgf@greenkeeper.dk www.greenkeeper.dk Kontortid Mandag-torsdag: 8.00-16.00 Fredag: 8.00-12.00 DGA’s advokat: Morten Ligaard Mobil: 4031 0189 E-mail: mli@ds-norden.com DGU Konsulenter: Banekonsulent: Allan Brandt Petersen Mobil: 4040 9103 Direkte nr. DGU: 4326 2695 E-mail: abp@dgu.org Banechef: Torben Kastrup Petersen Mobil: 4040 9102 Direkte nr. DGU: 4326 2709 E-mail: tkp@dgu.org

Guldklubbens repræsentant i bestyrelsen: Jens Peder Lilholt Bionutria Danmark ApS Telefon: 8645 2888 Mobil: 4037 9086 E-mail: jp@bionutria.dk

r e g i o N s l e d e r e >> i n f o <<

Jylland Vest Jørgen Jensen Struer Golfklub Mobil: 2048 4324 E-mail: jk.jensen@webspeed.dk

Bornholm P.t. ingen Jylland Nord Anders Nielsen Jammerbugtens Golfklub Mobil: 6049 6930

Bent Kristensen Åskov Golfklub Mobil: 2887 9908

Jylland Syd P.t. ingen Jylland Øst Kevin K. Christensen Jelling Golfklub Mobil: 2128 7240 E-mail: tr120@mail.tele.dk

8 <<

Alle henvendelser omkring markvandringer m.v. skal rettes direkte til regionslederen.

Torben Nybro Pedersen Randers Fjord Golfklub Mobil: 4040 8673 E-mail: gretor@ofir.dk

Fyn Thomas Kjær Nielsen Sct. Knuds Golfklub Mobil: 2246 8078 E-mail: mail@sct-knuds.dk

København og Nordsjælland Nicholas Juul Andersen Brøndby Golfklub Mobil: 2068 4242 E-mail: nicholas@brondbygolf.dk Lolland-Falster Jesper Jacobsen Falster Golfklub Mobil: 2859 9613 E-mail: jesper.stubben@gmail.com Sjælland Niels Andersen Korsør Golfklub Mobil: 4094 9240

GREENKEEPEREN

>> 1 2 0 1 2

<<


2 å2råsrs

et ionatsr ionsret klam reklamreat

Mere for pengene!

Kubota L5040 GST 52 hk. diesel motor, Glide Shift Transmission - 24 gear frem / 16 gear bak, baglift med en løftekapacitet på 1750 kg, deluxe kabine med aircondition, 54 ltr. brændstoftank, græshjul, er blot nogle af de ting som er standard på traktoren. Terra Spike Gxi 6/8 HD dybdelufter Med både VibraStop og PowerPack for beskyttelse af traktor og dybdelufter mod f.eks. sten. Markedets hurtigste prikkehastighed - op til 5,7 km/t.

kontakt os for demo...

Salgschef Golf DK Boye R. Thomsen tlf.: +45 40 30 12 12 bth@svenningsens.com

Salgskonsulent Golf Ole Knuth tlf.: +45 40 30 40 00 okn@svenningsens.com


ArtikeL

t e m A A fvAndinG –

dræninG oG vAndmiLjø

Når dunhammer

er et problem i vandhuller Bredbladet dunhammer er med sin massive vækst og masser af døde blade et stort problem for vandhullernes plante- og dyreliv. Dunhammer etablerer sig i næringsrige vandhuller, og især nygravede vandhuller er udsatte. Golfbaner har mange vandhuller, der kræver en plejeindsats mod dunhammer Af Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug ApS. www.natlan.dk

I Danmark har vi to arter af dunhammer, henholdsvis bredbladet og smalbladet dunhammer. De er begge udbredt forekommende over hele landet, men især bredbladet dunhammer er meget almindelig. Begge arter vokser i næringsrige vandhuller, men bredbladet dunhammer

10 <<

vokser mere næringsrigt end smalbladet dunhammer. Det er bredbladet dunhammer, der er problemet i små vandhuller. Dunhammer vokser i tætte bestande, da arten har jordstængler, der kryber i dyndet, hvor de kan danne tætte måtter. De fungerer som næringsoplag, når bladene visner ned. Dunhammer har adskilte han- og hunblomster, der sidder tæt i en todelt kolbe. Hanblomsterne sidder øverst og danne en ca. 1 cm tyk og brungul del af blomsterstanden. Hunblomsterne sidder umiddelbart under Figur 1: Et korrekt pleje vandhul med plads til hanblomsterne og ses som kantvegetation og vandplanter. Her er sol og varme til en ca. 15 cm lang, 2-3 stor vandsalamander og vandinsekter. cm tyk og sortbrun del af Foto: Bjarne Rosendal blomsterstanden. Om vinteren ’eksploderer’ blomsterstanden, og de store mængder af frø, brinker udsatte. Her er dunhammer den 250.000 per kolbe, spredes med vinden. første karplante, der dukker op. Frøene Alle, der har haft modne dunhammer i spirer ikke, hvor der er vanddækket; men stuen, kender fænomenet. Frøene er for- når planten er etableret, vokser den hvor synet med flyveorgan og spredes vidt der står permanent vand, 30-60 cm eller omkring. Hvor frøene lander på en mere. Dunhammer kan derfor hurtigt næringsrig mudderflade, spirer de i dække hele vandfalden i et lille vandhul. stor mængde og kan i løbet af en-to Kun få plantearter kan vokse i næringsrig sæsoner etableret en bestand. Frø- dyndjord, hvor iltforsyningen er dårlig ene kan overleve i dyndet i op til og hvor der under ekstreme forhold kan 100 år, så nogle af de nye planter dannes svovlbrinte. Da dunhammer har luftvæv, klarer den sig fint i mudder, der kan også stamme fra gamle frø. har dårlig iltforsyning. Bladene er fyldte Da dunhammer frø spirer villigt af luftvæv, og jordstænglerne har store på blottede mudderflader er især hulrum. Det luftfyldte bladvæv i både lenygravede vandhuller med bare vende og døde blade transporterer ilt via G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<


255641_bladet_4_05

12/12/05

16:24

Side 11

>> N å r

dunhammer er et problem i vandhuller

<< A r t i k e l

BUNKEREN ?

OPTIMÉR DIN BANE MED VÆKSTLAG OG TOPDRESSING

Problem for nogen – en udfordring for andre …

til sportsbaner, teesteder, fairways og greens

Bluetime Grafisk Design · 29 70 00 96

Figur 2: Et vandhul fuldstændig tilgroet med bredbladet dunhammer. Her er intet andet liv, da der ikke er plads til andre planter og vandet er alt for skygget til vandhulsdyr.

de underjordiske hule stængler til rødderne i det iltfrie mudder. Det luftfyldte hulrum er imidlertid også angrebsstedet ved bekæmpelse af dunhammer (se senere). Da dunhammer vokser næringsrigt, har den også en stor produktion af biomasse. Det medfører store mængder af visne blade, Individuelle efter diti ønske der har flere uheldige effekter påbland. dyre- og plantelivet vandhullet: De skygger forKonkurrencedygtige forårets sollys, så vandet nedenunder priser ikke varmes op. Det er til stor skade for f.eks. padder, hvis æg og haletudser Kort leveringstid kræver solbeskinnet, varmt vand. De visne blade er lyse og reflekudenOgså kompromis terer derfor enKvalitet del af sollyset. dette hæmmer opvarmning af vandet. DeRationel store bladmængder kvæler andre levering planter, der produktion,alle sikker måtte forsøge at etablere sig på stedet. Endelig, så nedbrydes de visne blade, hvorved vandets ilt bruges, og der frigøres næringsstoffer, dvs. at en meget uheldig cyklus er opstået.

BUNKERSAND

Efter på USGA Figur 3: Nygravet vandhul – her ventes spændt at vandstanden stiger og at det bliver Optimal kornkurve 0,5 -invaderet 1,4 mm af mange planter og dyr. Ens spillebetingelser i alle vejrforhold Ingen ekstraordinære udgifter til slibning af greenklippere

Med mere end 25 års erfaring indenfor produktion af rengørings-, affedtnings- og specialprodukter til stort set alle brancher er FR Kemi en yderst erfaren samarbejdspartner. Vi er kendt for god kvalitet, hurtige leverancer og ikke mindst god service.

 Rengøringsmidler

 Håndrensemidler

 Svanemærkede Produkter

 Aerosoler

 Affedtningsmidler

 Papirvarer

 Organiske Opløsningsmidler

 Diverse Rengøringstilbehør

 Bilvask- og Bilplejemidler

 Private Label Produktion

 Specialprodukter

 Shampoo og flydende Håndsæbe

Tåstruphøj 36 4300 Holbæk Tlf. 59 43 55 03

www.fr-kemi.dk

 din leverandør  til det meste  og de fleste

www.dansand.dk G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<

>> 11 Greenkeeperen nr. 4 - 2005

11


A r t i k e l >> N å r

dunhammer er et problem i vandhuller

Da dunhammer er til stor skade for vandhullets biologi, er det en god ide at få kontrol med planten. Det gøres allerbedst, når nye vandhuller anlægges. Her er det vigtigt i de første sæsoner med nye brinker at rykke de spirede dunhammer-planter op med rod, inden de sætter alt for mange udløbere og får bedre fast i dyndet. De nye planter er særdeles lette at hive op og forstyrrelserne er minimale. Det er naturligvis vigtigt at komme tilbage for at tjekke om alt kom op. Ellers har det været forgæves. En hurtig tanke kunne måske være, at man så bare kan så græs på brinker, og derved forhindre dunhammer i at etablere sig. Måske hjælper det, men målet med vandhuller er at nogle af de mindre dominerende og naturligt forekommende bredbladede urter og stararter skal kunne etablere sig. Målet er en stor og naturlig biodiversitet. Det kan man opnå ved at lade de forskellige planter etablere sig af sig selv, men fjerne dunhammer. Hvor en stor bestand af Dunhammer allerede har etableret sig, er der kun få relevante metoder til kontrol af arten. Ukrudtsbekæmpelsesmidler, som bruges i nogle lande, er forbudt i vandmiljø i Danmark og er derfor ude af billedet. Derfor er der kun fysisk fjernelse i kombination med den rette vandstand. Mest effektiv er slåning af dunham-

mer – enten 5-10 cm under vandniveau eller på et tidspunkt, hvor der efterfølgende sker en hævning af vandstanden. Ved at skære bladene af under vand – eller kombineret med efterfølgende hævning af vandstanden – blokeres for transport af ilt i luftkanalerne. Derved dør planten af iltmangel. Slåningen skal gentages et par gange, så ingen blade kommer over vandniveau. Slåningen foregår bedst med le og dermed ringe forstyrrelse af vandhullets bund, da slamlagets næringsstoffer ikke må hvirvles op i vandet. Det bedste tidspunkt at slå er når de underjordiske reserver er lavest, dvs. om forsommeren når blomsterstanden er ved at komme til syne. For at optimere skal man bruge perioden fra en uge før fremkomst af hanblomster til en uge efter, dvs. en periode på nogle få uger. Når visne blade og grønne skud fjernes i forsommeren, er det vigtigt at sikre, at der ikke kommer nye grønne skud over vandlinjen. Græsning er måske relevant på de golfbaner, der har dyr. I så fald skal der er kraftig græsning til i forsommeren.

Figur 4: Nyspiret dunhammer i vandhullet på figur 3 sammen med tigger ranunkel og almindelig vandrandunkel. Dunhammer blev revet op rettidigt. Foto: Bjarne Rosendal.

12 <<

<<

Total oprensning af vandhullet i den periode, hvor det er tørret ud i sensommeren, er også en mulighed. I så fald skal det sikres at alle jordstængler kommer med og at der udføres en vedholdende efterkontrol med slåning under vand af de skud, der måtte have overlevet. Det skal bemærkes at oprensning kræver tilladelse fra kommunen.

Figur 5: Vandhul to år efter etablering – her er der taget hånd om dunhammer fra start ved at fjerne nye spirende dunhammerplanter med rod, inden de sætter for mange udløbere og producerer frø. Samme vandhul som på figur 3.

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<


ArtikeL

Projekt TALPA

Intensiv muldvarpefangst på Københavns Golf Klubs bane Københavns Golf Klubs (KGK) bane er beliggende på Eremitagesletten i Jægersborg Dyrehave, der ejes af Staten og forvaltes af Naturstyrelsen under Miljøministeriet. Kongehuset disponerer over Eremitageslottet og har jagtretten i Dyrehaven, der er et offentligt område og har en bestand på ca. 2000 hjorte. Dyrehaven besøges årligt af over 6 mio. mennesker Af Erik Peitersen, DMSc og Martin Nilsson, chefgreenkeeper

Området, hvor golfbanen er beliggende, er er overordentlig stabile, snoede og op til afgrænset af veje og skov og udgør ca. 80 50 % større end alm. gange. ha., hvoraf ca. 33 % er fairways, teesteder, Gangsystemet ligger i flere niveauer af greens, klubhus, driving range og par 3 hensyn til regnormene, der om sommeren bane. Grænsen mellem banefaciliteter og er nærmere overfladen men i den kolde rough er ca. 15 km. årstid går dybere på grund af temperatuStore områder af Eremitagesletten har ren. ligget hen i græs i flere hundrede år, hvilRegnormen trives bedst og er derfor ket gør det til et eldorado for muldvarpe, særlig talrig i våd muldjord. Det er let at der har udbygget og renoveret gangene, se en forårsdag på en golfbane, hvor der der danner et mange km. langt netværk i på nogle huller er mange muldskud og på rough, under fairways og greens. andre huller få eller ingen, som udtryk for Gangene er beliggende på kryds og jordens bonitet. tværs i 10-40 cm’s dybde, almindeligEremitagesletten kan sammenlignes vis15-20 cm, dybere i rough pga. det med et parcelhuskvarter, hvor parcellerne kraftigere og dybere er muldvarpens terAlmindelig og muteret muldvarp. voksende rodnet. De ritorier, der ligger så

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<

tæt, at det må antages, at mætningspunktet efter flere hundrede år er nået, således at området er selvlimiterende. Bestandsvingninger vil forekomme som for andre vildtlevende dyr, afgørende er fødemængde og vand. Muldvarpen (Talpa europaea) Med hensyn til biologi henvises til bøger i zoologi. Kun enkelte data, der har betydning for fangststrategi og bestandens størrelse, omtales her. Muldvarpen vejer knapt 100 g og kan på et døgn flytte 300 gange så megen jord som egen vægt. Dette kræver megen energi og den fortærer på et døgn op til halvdelen af egen vægt hovedsagelig i form af regnorme. For at omsætte denne fødemasse kræves rigelig med vand, der i tørkeperioder ikke findes i gangene, hvorfor den om natten må op og slikke dug eller drikke af vandpytter og evt. supplere føden med insekter, larver og snegle. Muldvarpen er territorial og forsvarer sit gangsystem med livet som indsats. Kun nogle uger i brunsttiden i april accepteres gæster. Ungerne fødes i maj og jages hjemmefra knapt 3 måneder gamle, men de synes dog fortsat i nogen grad at tolereres i moderens gangsystem lige>> 13


A r t i k e l >> I n t e n s i v

m u l d va r p e fa n g s t på

Københavns Golf Klubs

bane

<<

Planen gik ud på først at fange de territoriale muldvarpe på banen da de gjorde mest skade. Aktiviteten tiltog kraftigt i november hvor de dybe gange blev renoveret, hvilket tydeligt sås på at skuddene (vinterskud) blev langt større.

som kuldsøskende accepterer hinanden i nogle måneder. Når de jages hjemmefra, er der ved en tæt bestand kun fjendeterritorier at bevæge sig ud i ofte med døden til følge. Unge dødeligheden er høj, det angives at kun ca. 20 % bliver et år. Bestanden er således i høj grad selvlimiterende. Predation kan være et stort problem i naturen med udryddelse af arter. På vor bane er få predatorer såsom fiskehejre, musvåge og de store mågearter. De enorme mængder krager interesserer sig ikke for muldvarpe. Musvågen tager da også langt flere mosegrise, da de er lettere at fange. Ræve bestanden er efter scabies epidemien sparsom og hunde skal føres i snor. Randbebyggelsen er tynd, så antallet af huskatte er lille. Det må derfor konkluderes at predatorer er af ringe betydning for bestandens størrelse. Den hidtidige jagt på muldvarpe har været sporadisk og uden betydning for bestandens størrelse. Som tidligere nævnt er fødemængden og vand af vital betydning for bestanden og vejret, især nedbør og temperatur er altafgørende. Rigelig nedbør giver mange regnorme og omvendt vil tørke tvinge muldvarpen til at finde vand og føde på jordoverfladen, hvor der beskrives fund af mange døde. Det er især kritisk for ungerne i juni-juli, hvor de vokser stærkt. 14 <<

Skader på banen Greenkeeperen søger i sit arbejde, at skabe de bedst mulige spilleforhold baseret på den bedst mulige tørvekvalitet. I dette arbejde griber muldvarpen generende ind med sine skud og underjordiske gange. Muldvarpen er ikke et decideret skadedyr, der kan forhindre golfspillets afvikling, men er et irritationsmoment for greenkeeperen i hans/hendes virke efter det perfekte. På KGK’s bane er problemet med muldvarpe mest udtalt når de har skud på fairways, pga. den lave klippehøjde, og mindre i semirough. Muldvarpeskud på tees og greens er meget sjældne, men kan dog forekomme i milde vintre. Sådanne angreb er meget ærekrænkende og udløser stor jagtiver. Skader efter muldvarpens aktivitet kan opdeles i to kategorier: 1. Fysisk skade på rotor- eller cylinderknivene ved påkørsel af selve skuddet eller ved utilstrækkelig oprydning. Muldvarpen bringer masser af jord og sten op som ved kontakt med knivene vil sløve eller beskadige disse. 2. Langsigtede skader kan forekomme ved forsænkninger af jorden ved kollapsede gangsystemer. Størst betydning har det haft på banens 10. hul hvor fairwayen er blevet afkortet nogle meter da forsænk-

ninger efter mange årtiers muldvarpegange gør at klipperesultatet bliver for ringe. Det enkelte muldvarpeskud kan også opfattes som et gigantisk ormeskud, der bringer ukrudtsfrø og enårig rapgræs frem til overfladen og derved på sigt ændre tørvens kvalitet i negativ retning. Projekt TALPA I sommeren 2008 syntes muldvarpenes hærgen at have nået smertegrænsen. 50 nye skud per døgn var mere regelen end undtagelsen. Medio september indgik vi en aftale om fangst året ud som en forsøgsperiode, hvor især sakse almindeligvis kaldet fælder, fangstteknik med mere skulle afprøves. Strategi Det lignede en mega-opgave og det var uforudsigeligt, hvad der kunne opnås? I litteraturen er det beskrevet, at det er muligt, men ressourcekrævende at bekæmpe muldvarpe effektivt. Det er muligt indenfor et begrænset område at reducere bestanden kraftigt, men ikke udrydde den, og det kræver en energisk indsats at holde den nede. Projekterne er derfor blevet opgivet af økonomiske grunde. Planen gik ud på først at fange de territoriale muldvarpe på banen da de gjorde mest skade. Det forhåndenværende udstyr bestod af ca. 10 sakse af forskelligt design, en lang G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<


>> i N t e N s i v

m u l d va r p e fa N g s t på

KøbeNhavNs golf Klubs

baNe

<< A r t i k e L

Den bedste saks har en indgang, der er halvcirkelformet og 6 cm i diameter.

skruetrækker og en spade med et langt, smalt blad samt knæpude. I perioden fra midt i september til midt i december blev fanget 32 muldvarpe, 16 voksne og 16 unger. Aktiviteten tiltog kraftigt i november hvor de dybe gange blev renoveret, hvilket tydeligt sås på at skuddene (vinterskud) blev langt større. Saksene smækkede hyppigere på den jord, som muldvarpen skubbede ind i dem. Det samme sker i meget våd jord og efter regnskyl. Det gav langt hurtigere fangst at sætte flere sakse i et territorium med mange skud end en enkelt. Den bedste saks har en indgang, der er halvcirkelformet og 6 cm i diameter, hvorved den kan dække stort set alle gange. Sakse med trekantet indgang har mindre indgang og dækker ikke så godt opadtil. Den foretrukne model har desuden en bøjle på oversiden, således at den er let at spænde. Saksen sættes i gangen, hvor en græstørv er fjernet. Det er særdeles vigtigt, at hullet ikke er større end saksen, der skal stå fast, så muldvarpen ikke kan skubbe den. Da gangene på vor bane ofte er snoede og ændrer niveau, er det bedre at grave et længere hul og sætte 2 sakse og lægge en tørv imellem dem. Ikke sjældent krydser flere gange og 3-4 sakse sættes i samme hul. Tildækning af saksen bevirker, at der ikke kommer lys ned i gangen og at andre G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<

dyr ikke graver den op. I private haver anvendes ofte en spand eller en kasse. Græstørv eller jord kan ikke anbefales, da der som regel er rigelig med jord. Da vor bane er beliggende i Dyrehaven, som er et af Miljøministeriet forvaltet område, er det ikke tilladt at anvende noget forarbejdet, det skal være materiale fra naturen. Nedfaldne grene er anvendelige, men det bedste er store stykker bark fra udgåede egetræer. Efter forsøgsperioden kunne vi konkludere, at der var behov for mange sakse, 2025 stykker. Det er det antal, der kan sættes ned eller omplaceres indenfor nogle timer. Den beskrevne fangstteknik fungerede tilfredsstillende, som den har gjort andre steder. Et problem var ikke, som man skulle have troet, skovgæsterne, men dåhjortene,

der gravede mange sakse op, hvorved en del sakse er gået tabt. 3 års fangst 2009-2011 Sæson for udbytterig muldvarpefangst er her i landet almindeligvis medio december til medio marts. Resultaterne er opgjort efter årstider, da de er kendetegnet af visse karakteristika. Det totale fangsttal fremgår af tabel 1, antallet af voksne/unger har været konstant. Der er fanget lige mange hanner og hunner. I 2009 var der fortsat muldvarpe overalt, men det lykkedes markant at nedbringe territorierne på selve banen. I 2010 var det vinter til primo marts og et koldt forår. Juni-primo august var meget varmt og tørt, efteråret meget fugtigt og

Tabel 1: Fangst af muldvarpe og aldersfordeling.

Voksne

2008

2009

2010

2011

Total

16

50

22

36

124

Unge

16

71

36

89

212

I alt

32

121

58

125

336

>> 15


A r t i k e l >> I n t e n s i v

m u l d va r p e fa n g s t på

Måneder

Københavns Golf Klubs

2008

2009

bane

<<

2010

2011

Total

fra ultimo november frost og sne. Fangsten Marts-maj 0 31 18 39 88 var kun den halve af det foregående år og Juni-august 0 22 8 18 48 hvorfor? Var det resultatet af indsatsen eller Sep.-dec. 32 68 32 68 200 var det andre faktorer? Det var ikke muligt Total 32 121 58 125 330 på daværende tidspunkt at drage en sikker Fin sommer. Mild vinter. Januar-marts: Frost og sne til Vejret konklusion. Våd nov/dec. Varm sommer Sne og frost. marts. SomVinteren 2011 varede til medio marts Tørke juni til mer og efterår hvorefter kom den næstvådeste sommer i primo august. ekstrem våd Metrologisk Instituts historie. Sne og frost ultimo nov. til Da sneen var smeltet, var det tydeligt at marts 2011 se, at muldvarpeaktiviteten var langt mindre end tidligere. Der var nu fældekapacitet og tid til at inddrage ca. 20 meter af rougTabel 2: Sæson fangsttal i forhold til vejret de respektive år. hen, der grænsede til banen. Det var kun ca. 2 % udvidelse af fangstarealet, men da der var en del skud, kunne det være med til at beskytte banen som pufferzone. Det på tilvæksten af muldvarpe og dermed Rent logisk burde vi have fanget færre da lykkedes da også at fange de fleste og pr. bestandstørrelse. Adgang til føde og vand, bestanden var reduceret. Hvad var så for1. juni 2011 kunne banen erklæres fri for der er vejrafhængigt, fangst, predation og klaringen? Vi gav os til at se hvordan vejret territoriale muldvarpe. Af tabel 2 ses, at ef- ungedrab, er de faktorer, der afgør antallet havde været (se tabel 2). I 2010 var der vinter til marts, tørke juni ter forårsjagten er sommeren lidet givende, af overlevende muldvarpe fra år til år. Det er indlysende, at med den store be- – primo august og vinter fra ultimo nomen om efteråret kommer ungerne ind fra roughen, der udgør ca. 2/3 af biotopen, og stand der var, ville første års fangst blive vember. Tørke i ungernes opvækstperiode stor og næste års forventet mindre, hvilket reducerer antallet af regnorme markant og det øgede fangsttallene stærkt. Sommeren 2011 var atypisk, idet der også var tilfældet, kun det halve. Umid- forårsager stor ungedød. To kolde perioder var langt mindre aktivitet end forventet, delbart kunne det tolkes som resultat af først og sidst på året er også negativt, da hvilket formentlig kan tilskrives de foregå- indsatsen, men så enkelt er det næppe og regnormene går dybere og fangstperioden ende års fangst. Der sås sporadisk enkelte det blev vi først rigtig opmærksomme på afkortes. Altså flere faktorer, som årsag til skud rundt omkring, men først i oktober året efter, da vi fangede det dobbelte antal. det lave fangsttal og ikke blot det foregående års store fangst. og især i november I 2011 var det vinter til primo marts, myldrede ungerne ud Da gangene på vor bane ofte er snoede og ændrer niveau, men derefter en rekordvåd sommer og efaf roughen, da der var er det bedre at grave et længere hul og sætte 2 sakse terår, hvor betingelserne for regnormene plads, fordi de gamle og lægge en tørv imellem dem. var væk, og der var kilometervis af ledige gange. Ratio unger/voksne steg tydeligt, men var ikke statistisk signifikant om end tendensen var klar (se tabel 1). Tabel 3 viser fangsten på de forskellige huller. Der ses en meget stor spredning fra 0 til 63 (hul 17), hvilket skyldes jordens og især omgivende roughs bonitet og endelig længden af hullet. Et korrekt udtryk for tætheden af muldvarpe er antal fangne dyr pr. 100 meter grænse til rough og her fører hul 12 med 8, mens hul 17 er nr. 2 med 6. For hele banen er det ca. 2 muldvarpe pr løbende 100 meter grænse. Diskussion Målet med projekt Talpa er som tidligere nævnt at reducere antallet af muldvarpe på KGK’s bane, hvilket er nået, men fangstresultaterne fra år til år giver stof til eftertanke og ikke mindst vejrets indflydelse 16 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<


>> I n t e n s i v

Hul nr.

Københavns Golf Klubs

bane

<< A r t i k e l

Antal:

1

21

2

14

3

35

4

15

5

1

6

7

7

23

8

25

9

3

10

21

11

10

12

23

13

0

14

2

15

28

16

5

17

63

18

8

19*

32

Total

336

var optimale. Der blev ryddet godt op i muldvarpene om foråret og der var stille hele sommeren. I september begyndte der at komme enkelte, spredte skud i de kendte gange, dette tiltog og fra ultimo oktober til medio december myldrede unger ud fra roughen og begyndte at etablere territorier og fangsten steg markant. I november gik de ned i de dybe gange, hvilket kunne ses på de nu meget store skud (vinterskud). Det var kun unger, der blev fanget, ingen voksne. Situationen fremover vil sikkert blive analog. De tilbageblevne voksne vil blive fanget om foråret og så vil der, afhængigt af vejret, komme en større eller mindre invasion fra roughen ind i de km lange ledige gange. Om et år vil vi have mere viden og bedre kunne bedømme effekten af fangst indsatsen Tidsforbrug 1-3 timer pr. dag 2-6 gange om ugen i 9 måneder pr. år. Totalt 3 ¼ år. Konklusion Projekt TALPA’s målsætning er nået, idet banen juni 2011 var fri for territoriale muldvarpe. Totalfangst på 3 ¼ år 336, heraf voksne 124 og unger 212. Fangsten G r e e n k e e p e r e n >> 1

m u l d va r p e fa n g s t på

2 0 1 2 <<

Tabel 3: Fangsten på banens huller.

Tildækning af saksen bevirker, at der ikke kommer lys ned i gangen og at andre dyr ikke graver den op. Nedfaldne grene er anvendelige, men det bedste er store stykker bark fra udgåede egetræer.

er klart højst om efteråret (200), specielt er aktiviteten høj i november hvor de dybe gange renoveres. Forklaringen på den forøgede efterårsaktivitet er, at årets ungekuld etablerer sig med territorier. I efteråret 2011 myldrede de talrige unger efter en ekstrem våd sommer med et overskud af regnorme ud i de km lange ledige gange. Bestandstørrelsen er afhængig af vejret (meget vand, mange regnorme, mange overlevende unger) endvidere ungedrab, når de bliver smidt ud hjemmefra og fangst. Predation er af ringe betydning på vor bane. Fangstindsatsen har vist, at banen kan holdes muldvarpefri, men at den om efteråret skal satses stærkt på unge fangst. Fremtiden Greenkeepernes strategi med hensyn til bekæmpelse af muldvarpe har historisk set aldrig været forebyggende som det den har antaget i de seneste år. Fronten går nu ikke inde på banens plejede arealer, men ude i den uberørte rough /overdrev. Ligeledes har den aldrig været systematisk og overvejet. Effekten og kvaliteten af den nuværende strategi er åbenlys, men er også kun kommet pga. et meget stort og dedikeret udført frivilligt stykke arbejde.

Såfremt klubbens greenkeepere selv skulle varetage opgaven igen ville aktiviteten formentlig øjeblikkelig blive indskrænket til kun at gå efter muldvarpene når de når ind på de klippede arealer. Prioriteringen af tilgængelige mandetimer i forhold til andre arbejdsopgaver vil danne grundlag for denne beslutning. Det vil ligeledes være tvivlsomt om klubben vil betale for en så omfattende service. Et snit på 2 timers arbejde 4 gange om ugen i alt 9 gange 4 uger giver i alt ca. 300 timer på sæsonbasis altså omkring to månedslønninger. Greenkeeperne har til gengæld fået et uvurderligt erfaringsmateriale med hensyn til fangstteknikker og redskaber, høj og lav sæson for muldvarpeaktivitet og på hvilke huller af banen hvor der er størst aktivitet. Alt dette er nu efterprøvet og optimeret. Statistikføringen har gjort jagt på muldvarpe mere planlægningsbart. Nu er det således mere overskueligt for chefgreenkeeperen at planlægge timer til muldvarpejagt i de rigtige dele af sæsonen i stedet for på kontinuerlig ad hoc basis. På den måde vil det være vores forventning, at de i fremtiden færre anvendte timer vil give et væsentligt højere udbytte end tidligere tiders indsats takket være den overleverede erfaring fra Erik Peitersen. >> 17


Artikel

T e m a A fvanding –

dræning og vandmiljø

Få vandet væk

fra greenoverfladen Der tales, skrives og undervises meget om greensopbygning og dræning, hvor alt fokus er lagt på vækstlagets dræningsevne herunder USGA normer, retningslinier for afstand mellem drænrør osv. Alt dette handler om, at overskudsvandet drænes væk ned igennem vækstlaget. Derimod er der meget lidt materiale om og brugbare retningslinjer for overfladedræning af greenoverfladen Af Jacob Arnkvist, Chefgreenkeeper Lyngbygård Golf

På enhver overflade, der bliver udsat for mere vand end den kan opsuge løbende, vil der naturligvis komme til at stå vand, hvis der ikke er skabt et fald, så det overskydende vand kan løbe af. På en golfgreen er det meget vigtigt, at vækstlaget og greenoverfladen er af sådan en beskaffenhed, at vandingsvand og det meste regnvand kan trænge ned i greens. Hvorfor overfladedræning? I disse år, hvor vi oplever hyppigere skybrud med store mængder nedbør på kort tid end tidligere, er det blevet mere aktuelt at sikre, at vandet kan løbe af og væk fra greenen, når vækstlaget allerede er vandmættet. Ligeledes vil der i vinterperioden også altid være større nedbørsmængder end fordampning og forbrug, hvilket skaber en unødvendig udvaskning Et dræningssystem med af næringsstof- god overfladedræning fer og stiller na- (Højdekoder er i tommer). turligvis højere krav til vækstlagets dræningsevne, hvis alt overskydende nedbør skal sive ned gennem vækstlaget. Det der ofte også sker, hvis der ikke er tilstrækkelig fald ud af greenen er, at der vil være områder, hvor vandet samler sig og disse områder bliver vandlidende, med dårligere vækst til følge. 18 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<


>> f å

vaNdet væK fra greeNoverfladeN

<< A r t i k e L

Her har det meste af greenen fald i samme retning mod søen. Det virker naturligt og sikrer, at vandet kommer væk.

Hvor meget fald skal der være på Greens? Der er ikke lykkes mig nogen steder, at finde nogle klare retningslinier eller normer for, hvor stort et procentuelt fald en green bør have. Normer for en flisebelægning er min. 1 % fald. Herved sikrer man, at vandet kan løbe ud af evt. små sætninger og at overfladespænding ikke forhindrer vandet i at løbe. Jeg mener, at man bør overføre denne norm til greens. Det vil dog ikke altid være nok på let kuperede greens, hvis designet gør, at vandet ender det samme sted, inden det kan løbe af greenen og dermed kommer til at stå i “kø” for at løbe væk. Derfor bør det så vidt muligt sikres, at der er fald til flere sider ud af greenen. Min erfaring er, at i forhold til “lovlige” pinplaceringer kan man gå op til 2,5 % fald og bolden vil stadig kunne ligge stille ved en stimpmeter på 10 fod. Greenomgivelser Mange steder ser man også, at greenomgivelserne faktisk har fald ind mod greens. Det kan hurtigt blive til store mængder vand, der ledes ind på greenen ved eksempelvis skybrud. Det største problem er dog, at forgreens kan have en tendens til at hæve sig med årene og derved skabe en barriere, hvorved vandes ikke kan komme af greenen.

Hvad kan der gøres, når problemet er opstået? Er der opstået en lavning på greenen, hvor vandet samles, vil det ofte kunne løses ved at skære græstørven af og rette lommen ud med vækstmateriale og lægge tørven tilbage. På forgreens, der er blevet for høje, kan det være et større projekt. Der

kan man løse problemet i vinterperioden ved, at man blot skærer en bane græstørv af med tørvskæreren og dermed skaber en drænrende, der leder vandet væk. Græstørven vil normalt kunne klare sig gennem vinteren, hvis man ligger den godt i, i den nærmeste greenbunker.

Her strømmer der vand ind på green Her blokeres vandet

En hævet forgreen forhindrer vandet i at løbe af greenoverfladen.

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<

>> 19


ArtikeL

Hørsholm Golf A/S miljøcertificeret Af Jacques Borggild

Der tales i disse tider meget om miljøregler, økologi, bæredygtig greenkeeping, brug af gødning, pesticider, rent grundvand og meget andet, relateret til disse ting, og der hersker vel ikke tvivl om, hvilken vej vinden blæser på vore golfbaner. Vi skal mere og mere indstille os på begrebet miljømæssig, bæredygtig greenkeeping (se lederen i dette nummer af “Greenkeeperen” samt artikel om DGU’s banechef Torben Kastrup Petersen).

20 <<

Vi har derfor valgt at besøge et af de golfanlæg, som miljømæssigt virkelig gør noget ved tingene, nemlig Hørsholm Golf A/S, beliggende i det dejlige kulturlandskab i Nordsjælland mellem København og Helsingør. Hørsholm Golf A/S, selskabet, som driver golfanlægget er det første Danske privatejede golfdriftsselskab, som har opnået international miljøcertificering, og i øvrigt kun den anden golfbane

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<


>> h ø r s h o l m g o l f a / s

miljøcertificeret

<< A r t i k e L

i Danmark efter Viborg Golfklub. Certificeringen er udstedt af den internationale organisation GEO, GOLF ENVIRONMENT ORGANISATION, og den indebærer såvel jævnlige besøg på golfbanen af GEO som fælles planlægning af de fremtidige miljø-tiltag. (evt. interesserede golfklubber og greenkeepere kan se mere om GEO på organisationens hjemmeside). Vi nærmer os det grønne mål Det er den tidligere professionelle golfspiller Anders Sørensen, som er Adm. Direktør i Hørsholm Golf A/S. Vi har spurgt Anders Sørensen, hvordan tingene står til i Hørsholm, såvel økonomisk som miljømæssigt : – Vi befinder os jo i en tid, som byder på store udfordringer på flere områder. Jeg ved ikke om vi skal sige, at Golf-Danmark er i krise, men der er i hvert fald mange golfanlæg, både klubber og privatejede anlæg, som har det vanskeligt. Det er da lykkedes os at få sorte tal på bundlinien, men det kræver, at vi hele tiden er meget påpasselige, og tænker nye tanker. Vi skal jo både leve

[ Sjælland ] Hørsholm

Hørsholm Golf A/S & Hørsholm Golfklub • Indskud: kr. 13.500 inkl. moms • Årskontingent: kr. 9.500 inkl. moms • Mulighed for 9-huls medlemskab • Antal medlemmer: 1.600 • Egenkapital: ca. kr. 8 mio. • Klubhus med restaurant. • Samlet proshop og reception. • Maskinpark: Blandet. Primært John Deere. • Pro (ny): Anders Dahl Christiansen (tidligere landstræner DGU). Banen: • Banestart: 1992 • Stor bane: 27 huller – 3 x 9. 18-hulsbanen består at 2 sløjfer og ændres løbende. 9 huller åbnet i 1992 9 huller åbnet i 1996 9 huller åbnet i 2000, ændret i 2001. • Banetype: gammelt overdrev, naturbane, meget vand på en af sløjferne. • 18 huls banens par ved alle kombinationer af sløjfer: par 72 • 9-hullers pitch & putt bane 3 stk. akademihuller, par 3, fuld længde. • Driving range: 31 stk. overdækkede udslagssteder med lys og varme. • Indspilsgreens, putting-green. Greenfee: • Weekend: kr. 550 • Hverdage: kr. 450 Hjemmeside: www.hoersholm-golf.dk

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<

>> 21


A r t i k e l >> H ø r s h o l m G o l f A / S

miljøcertificeret

<<

op til de forventninger, som vore klubmedlemmer og gæstespillere har, samtidig med at myndighedernes krav til miljøet på golfbanen skærpes – og uden tvivl vil blive endnu mere skærpet i fremtiden. Men vi arbejder meget med dette, vore greenkeepere gør en virkelig flot indsats og vi er da også kommet et godt stykke af vejen imod den miljømæssigt helt bæredygtige greenkeeping. Dog er det væsentlig for mig at slå fast, at selvom vi nu er blevet internationalt miljøcertificerede, hvad vi i øvrigt er stolte af, så er der et stykke vej tilbage. Vi er ikke 100 % pesticidfri, vi har faktisk sprøjtet 1 gang, selvfølgelig med lovlige produkter, i 2011, men det er så også den eneste gang i 4 år og vi har generelt set minimeret brugen af sprøjtemidler rigtig meget. Veluddannede greenkeepere Vi har i dette blad gennem efterhånden mange år skrevet om, hvor vigtigt det er, at branchen understøtter og arbejder benhårdt med uddannelse, og der er da heldigvis også en rigtig god udvikling i gang på dette område. Man kan faktisk sige, at den danske greenkeeper-uddannelse faktisk ikke blot har nået, men også overhalet

udannelserne i mange af de lande, som vi ynder at sammenligne os med. I Hørsholm har man virkelig levet op til dette. Course Manager Jacob Aakjær er oprindelig uddannet som lastvognsmekaniker, derefter greenkeeper- uddannet i England og han har, som en af de få i Danmark – online via nettet – taget den fællesnordiske udvidede græs-uddannelse og i øvrigt deltaget i diverse lederkurser og

specialkurser. Chefgreenkeeper Antoine Challe (nyvalgt suppleant til DGA’s bestyrelse på generalforsamlingen i 2011.) er ligeledes veluddannet, har deltaget i div. Specialkurser, og interesserer sig specielt for miljøet på golfbanen. Vi havde en lang snak med de to og gengiver her en del af de holdninger og arbejdsmetoder, som man har og anvender i hverdagen i Hørsholm.

Greenkeeper teamet.

22 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<


>> H ø r s h o l m G o l f A / S

Får og fuglekasser Man har i flere år haft et større fåre-hold på ca. 100 får på golfbanen. Fårene får nu i specielle folde, som flyttes efter behov og både greenkeepere og golfspillere er glade for fårene, som på naturligvis holder styr på rough og waste-områder.. Man har endvidere indledt et meget spændende samarbejde med den lokale afdeling af Dansk Ornitologisk Forening om opsætning af ca. 270 fuglekasser på golfanlæggets område. Fuglekasserne er produceret på et beskyttet værksted i Slangerup på Sjælland og er primært til Stære, men også til de små sangfugle. Ornitologerne kommer hvert efterår for at tilse og rengøre fuglekasserne og man satser på, at 3 nye fuglearter vil gøre deres indtog på golfbanen om kort tid. Der er ikke tvivl om, at fuglene kommer der, hvor miljøet er i naturens ånd, fuglene har det åbenbart godt i Hørsholm, man han konstateret at mere end 75 % af de mange fuglekasser er beboede.

Rødsvingel-fans Mange af Danmarks rødsvingel-entusiaster har jo hjemme i det Sjællandske og i Hørsholm danner man ingen undtagelse fra dette. Greens er tilsåede med 70 % rødsvingel og fairways består af Rødsvingel og Hvene. Banen er, bortset fra frostperioder, åben hele året og det viser sig klart, at Rødsvingelen er meget hårdfør og slidstærk, samtidig med at den kræver mindre vanding og gødning. Man gøder med flydende gødning, 41 kilo pr. hektar pr. år og det mindre vandingsbehov giver store besparelser. Der er 3800 kvadratmeter teesteder og greens, og greens klippes normalt ned til 5.0 millimeter på maskinerne – dog målt til 4.7 millimeter i virkeligheden. Man har ikke problemer med græssets vækst ved disse klippehøjder. Vi spurgte de 2 greenkeepere om, hvordan de kommunikerer med golfspillerne – medlemmerne, og udover stor åbenhed og god information til medlemmerne via sel-

miljøcertificeret

<< A r t i k e l

skabets og klubbens hjemmeside og jævnlige medlemsaftener, hvor alle medlemmer kan stille spørgsmål og komme med forslag omkrig banens pasning , klubhuset og hele golfanlægget generelt, viste de os deres 10 fælles bud, som de går meget op i at efterleve:   1. Vi hilser på alle   2. Vi smiler – også i telefonen   3. Vi hjælper   4. Vi holder orden   5. Vi er synlige   6. Vi giver konstruktiv feed-back til hinanden   7. Vi holder mere, end vi lover   8. Vi ved det – ellers finder vi ud af det   9. Vi tager ansvar for helheden 10. Vi vil være de bedste Store og ambitiøse mål, men vi følte virkelig, at man mente det i Hørsholm.

Biologiske løsninger:

Spil sammen med miljøet – sund fornuft, idag og for fremtiden!

E. Marker er specialist i biologiske løsninger til pleje af golfbaner, fodboldbaner, parkanlæg og lign. Kontakt os – og hør mere om helt naturlige og bæredygtige produkter.

• • • • • • •

Græspleje/græsfrø Organiske gødninger Specialgødninger Mykorrhiza Ukrudtsbekæmpelse Vandpleje Analyser og sygdomstests

Steen Tinning: Dobbelt vinder på Europa Touren.

E. Marker A/S Tlf.: +45 74 67 08 08 info@emarker.dk

www.emarker.dk G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<

>> 23


Gartas kundetilpassede løsninger giver glade greenkeepere - og golfspillere. Vi følger trenden på markedet og tilbyder løsninger, der opfylder lige netop dit behov. Vi arbejder med kundetilpassede løsninger og kommer gerne ud til dig og vejleder bl.a. om gødningsplaner – baseret på jordbundsanalyser.

For os handler det om, hvilken merværdi vi kan tilføre din virksomhed. Vi tilbyder et meget bredt sortiment af kvalitetsprodukter: Gødning Garta har branchens bredeste gødningssortiment, med mere end 200 forskellige produkter. Gartas brede sortiment omfatter mineralske, organiske og flydende gødninger fra branchens førende leverandører. Blandt vores mange produkter finder du både Arenasortimentet og Marathon serien. Pleje af træer og buske Foruden vores palette af gødninger kan vi også levere udstyr til pleje af træer og buske samt værktøj til beskæring fra de førende producenter i branchen. Græsfrø Vi forhandler græsfrø fra verdens største græsfrøproducent, hvor sorterne altid er up-to-date, hvilket er din sikkerhed for at kvaliteten er i orden, når du handler hos os. Sphagnum Garta er eneforhandler af Kekkiläs sphagnumprodukter i Danmark. Kekkilä er en af Europas største producenter i 100/300 ltr. og 6 m³. Der er tale om ægte sphagnum, der sikrer kvaliteten i for eksempel plantekummer og i dit rhododendronbed. Biologisk bekæmpelse Garta har et stort udvalg af produkter til biologisk bekæmpelse, f.eks. nyttesvampe og nematoder. Plantesundhedsklinikken Vores erfarne plantedoktor er ekspert indenfor plantesygdomme, skadedyr, jordbundsforhold og meget mere. Få et besøg eller indsend dine prøver til klinikken. Knud Høeg Rasmussen

Evan Visby

Mette Jensen

Lene Christensen

Områdechef

Salgskonsulent

Salgskoordinator

Plantedoktor

M: +45 60 10 52 89

M: +45 20 10 50 68

T: +45 33 68 50 79

M: + 45 51 55 80

Garta, Lavsenvænget 1, 5200 Odense V, tlf.: 33 68 50 50


Vi tilbyder et meget bredt sortiment af kvalitetsprodukter inden for: 

Gødning og biologisk bekæmpelse

Sphagnum og græsfrø

Vandingsudstyr og redskaber

Sikkerhedsudstyr og meget mere

www.garta.dk, mail: odeafd@garta.dk


Artikel

Greenkeeper-frø på John Deere Clinic Morgendagens greenkeepere på cylinder-kursus hos Ole Mathiesen MaskinCenter A/S Af Bjarne Madsen

Hvis klipningen skal være optimal, er en af de første forudsætninger, at klippegrejet også er i top. Dét ved 26 kommende greenkeepere nu meget mere om, efter at de har været på besøg hos John Deere-centeret Ole Mathiesen MaskinCenter A/S i Hornslet på Djursland og fået en solid introduktion til cylinderklipperen. Morgendagens greenkeepere kom fra Agri College Aalborg, hvor de gennemfører 10 ugers grundkursus, inden turen går videre til den resterende greenkeeperuddannelse på Sandmosen ved Brovst. – Det er andet år i træk, vi entrerer med Ole Mathiesen MaskinCenter A/S om at få et indblik i, hvad der er vigtigt ved cylinderklippere. Første gang kom Ole Mathiesen selv en tur til Agri College Aalborg medbrin-

De grønne klippeled blev studeret indgående på John Deere Clinic hos Ole Mathiesen MaskinCenter A/S. De kommende greenkeepere viste fin fornemmelse for, at det gælder om at forstå sit grej.

26 <<

gende maskiner. Denne gang fandt vi det så mere praktisk, at eleverne tog på John Deere Clinic i Hornslet, hvor John Deere-værkstedet danner en ideel ramme. Der er både de relevante maskiner, værktøj og servicefolkenes ekspertise at trække på, fortæller faglærer Finn Slaikjer, Agri College Aalborg. Forståelse for grejet Grunduddannelsen har 26 elever på det hold, der startede i januar. Hovedparten af dem er allerede godt hjemme i det daglige arbejde rundt om på golfbaner, men ønsker nu at tage den formelle uddannelse til greenkeeper. – Ved John Deere Clinic’en hos Ole Mathiesen MaskinCenter A/S gælder det først og fremmest om, at eleverne lærer Masser af aktivitet på værkstedet hos John Deere-centret Ole Mathiesen MaskinCenter A/S i Hornslet. 26 greenkeeper-elever rykkede ind i to hold for at lære om cylinderklippere.

det daglige vedligehold af cylinderklipperne og får forståelse for, hvorfor det er så vigtigt at holde grejet i topform, fortæller Finn Slaikjers faglærerkollega Mogens Rasmussen, som tog turen med eleverne til Hornslet. Efter at direktør Ole Mathiesen blandt andet havde forklaret om indstilling af klippeled og vist billeder af, hvordan det kan gå med klipning, når maskineriet ikke er i orden, fattede eleverne værktøjet og gik selv i gang. John Deere-forhandleren havde sørget for rigeligt med grønne klippeled klar til at skille ad, studere, justere og samle igen under kyndig vejledning fra servicemontør Henning Jensen. Og i sliberummet viste Allan Mikkelsen, hvordan knivene skal slibes.

Der blev skruet og regeret på værkstedet hos Ole Mathiesen MaskinCenter A/S, hvor eleverne fra Agri College Aalborg havde maskiner, værktøj og menneskelig ekspertise til rådighed.

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<


Artikel

En dag på kontoret Af Niels-Peter Jensen

En dag på kontoret, ja min arbejdsplads er jo lidt anderledes end de flestes. Lidt kontor fra morgenstunden og så lige på golfbanen ved 8-halv-ni-tiden, det er verdensklasse. Mine besøg på de danske golfbaner er jo ofte en dejlig naturoplevelse, men også møde med en masse rare Greenkeepere, som jo med deres livsglæde og positive oplevelser bringer én i godt humør. Udover at vi skal have vendt verden, diskuteret golfkrise, budgetter og medlemstallet, så består mit arbejde jo også i lidt

“nørderi”. Vi skal studere græsset, have set på svampetrykket, kvalitet og arts- sammensætning, og derefter tale om plejeplanen, så banen bliver så flot som muligt. Selv om svampene angreb voldsomt i starten af november, ser det i skrivende stund rigtigt godt ud de fleste steder, så I har været dygtige.  Vi håber jo alle, at I kommer gennem det sidste stykke af vinteren uden problemer, og må foråret starte tidligt, så vi alle kan få et super godt 2012.

g jo også ndebesøg, skal je ku e in m på t nd Når jeg er ru vores produkter: r kort fortælle om he l vi og t lid e sælg gødninger, som erer vi flydende uc od pr ria ut I BioN tilførsel på de hov for nærings be ts se æs gr et ss inger, der alle er tilpa res konceptløsn vo r ha i V . er kt å tilderigtige tidspun r. Ved ofte og sm ve hø be t se æs gr dækker alt, hvad isk vækst. jde for en harmon hø t ge ta r de er enkeltproduklinger sælges også som r te uk od pr s re Alle vo sses jeres ter og kan tilpa Ærø Golfklub. f.eks. vores gødningsplaner. gødninger det svenske BioGolf N-K sionel tilgang til som es of ic ss pr la et C eg io m ar B St tion af e med samt Bio center med en så en stor produk vores vinterpakk og så r og ha en to M or g. H in r. lls læ sommer gødn marked. Weibu ed god sandholr er meget popu nord for Ystad m sarium Inhibito r Fu de s rå og cu r om te Fo a r in fr V de f æs er Gol rullegr ukter res flydende prod rd. greb. an pe I stort set alle vo kan tilbyde am sv dig og stenfri jo od m ade for, at vi nu igheden gl gt dy ria ds ut an oN st Bi od FG i a m vi ri på at øge Derfor er og BioNut Nutria FG Green lfbaner. r ha er H r. ha Fast gødning, Bio e til de danske go vi tt t de en tim or ts uk det betaler sig! så et prod gsstoffer. et koster ikke – rin lit va næ Fairway, er nu og K af g lin de den rigtige til vi også focus på og letopløselige som småkornet et kl vi ud er e rn er anbefaler vi Produkte arbejde med. H at e tt le er r de muligt at gødninger, nmark: ger, der gør det lin de til te of og BioNutria Salg Da også mindre bionutria.dk vækst . 4037 9086 . jp@ lf. vn T jæ . t n og ol ge d lh in go Li dl r en an forh sikre bionutria.dk Jens Pede g har vi nu også 12 9086 . npj@ in 40 dn lf. T gø . s e re en nd vo ns de r Je Udove Niels-Peter m har et spæn eibulls Horto, so af græsfrø fra W frø. rodusortiment i græs es største græsfrøp ig er Sv af en er Weibulls Horto

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<

>> 27


ArtikeL

Tilstoppet sandfilter giver bedre vandmiljø – Roskilde Golfklub renser nu vaskevandet miljøvenligt Det hele startede med et tilstoppet sandfilter tilbage i 2010. Vandet fra vaskepladsen i Roskilde Golfklub løb over sine bredder og forbi både olieudskiller og sandfilter. Dette var selvfølgelig ikke en holdbar løsning, og derfor gik klubben i dialog med kommunen om en ændring af afløbssystemet Af cand. scient. Torben Kastrup Petersen, Banechef i Dansk Golf Union

E fter en snak med kommunen stod det klart, at sandfilteret skulle skiftes. Men det var også klart, at det blot var et spørgsmål om tid, før det blev tilstoppet igen. Dette skyldes de især de små græsstykker, som bliver ført ud med vaskevandet fra de vaskede maskiner. Sandfilter droppes til fordel for bassin Kommunen og klubben blev enige om, at det eksisterende sandfilteranlæg blev sløjfet og erstattet af et 50 m2 stort beplantet bas-

sin. Desuden skulle den eksisterende rist og afløbsrende udvides, og der skulle indsættes et græsfangsfilter. Bassin med siv og pil Tilladelsen fra kommunen blev givet i sommeren 2011, og i november måned var vaskepladsen renoveret, og det nye bassin stod klart. Arbejdet blev gennemført i et samarbejde mellem greenkeeperne og en autoriseret kloakmester. I forbindelse med om-

Chefgreenkeeper Hans Henrik foran sit nye anlæg.

Via et afløb ledes det rensede vand direkte ud i “Gedebæksrenden”.

28 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<


>> t i l s t o p p e t

s a N d f i lt e r g i v e r b e d r e v a N d m i l j ø

<< A r t i k e L

Afløbsforholdene på den renoverede vaskeplads.

lægningen blev den eksisterende inspektionsbrønd ændret, så det i fremtiden også bliver lettere at udtage vandprøver. Bassinet blev etableret som et vådt bassinanlæg beplantet med sivplanter og pilebuske efter “rodzoneanlægs-princippet”. Konstruktionen betyder, at vaskevandet fremover primært renses af vegetationen. Både den gamle olieudskiller og sandfangsbrønd blev også bibeholdt. Fra bassinet ledes vandet herefter direkte ud i vandløbet “Gedebæksrenden”, der i dag opfylder de målsatte krav som karpefiskevand og med en god biologisk vandløbskvalitet. Ingen sæbe eller vask af sprøjteudstyr At der er taget hånd om sikkerheden og den fremtidige drift af bassinet, fremgår tydeligt af tilladelsen. Der skal eksempelvis være mulighed for afpropning af udløbet i tilfælde af uheld, spild eller lignende og det er ikke tilladt at anvende sæbe eller vaske sit sprøjteudstyr.

Det bliver spændende at følge udviklingen, hvor bassinet stille og roligt vil vokse til og forbedre vandkvaliteten i vandløbet. Måske er løsningen også relevant for andre golfklubber, der kæmper med tilstoppede sandfiltre?

For yderligere oplysning Kontakt Torben Kastrup Petersen på tkp@dgu.org eller på mobil 4040 9102

Optimér dine Greens og Bunkers Individuelle blandning efter ønske · Konkurrencedygtige priser · Kort leveringstid Kvalitet uden kompromis · Rationel produktion · Sikker levering Også Danmarks største leverandør af Super-liga stadions

d til golf bare sand...

DAns

BUNKERSAND I FLERE VARIANTER

g om læs dette korte informationsmateriale og få rdan indsigt i hvorfor sand ikke bare er sand. æden Ivan Mortensen p på Vi kommer gerne rådgiver Tlf.og 4056 5822 uforpligtende og giver ligeså uforpligtende tilbud på etablering, optimering og renorvering. stondst Dansand G er rnordens e e n k førende e e p e rspecialist e n >> og1 du er altid velkommen til at kontakte Ivan Mortensen på ...........

– næsten for god G

E E Nnede Rengøring oppeR og LIN – ude og inde.

E

Lervejdal 8b, Addit · 8740 Brædstrup · Tel: 8682 5811

frem overalt MotorScrubber™ kommer www.dansand.dk – uden 230 V 2 0 1 2 <<

pReMIuM

>> 29


ArtikeL

Han er besat af

Pebble Beach Boye Elimar på de berømte/berygtede 7. hul på Pebble Beach.

Den aalborgensiske biografdirektør Boye Elimar har i Californien og Nevada spillet en række af verdens bedste golfbaner, bl.a. Pebble Beach 16 gange!

Mange mennesker drømmer om at spille verdens bedste golfbaner. Kun nogle få har mulighed for at realisere drømmene. Til disse hører en passioneret golfspiller fra Aalborg, biografdirektør Boye Elimar, som på en privat Af Jens Christensen · Foto GolfFotografen.dk ferierejse i 1994 kom kørende i en udlejningsbil ad Highway 1 i Californien og fik øje på én af verdens mest kendte og smukkeste golfbaner, Pebble Beach Golf Links. Han spillede ikke selv golf dengang, men havde læst om banens unikke belig30 <<

genhed i klipperne ud til Stillehavet, og hans naturlige nysgerrighed måtte derfor tilfredsstilles. – Jeg blev så dybt fascineret af stedet, allerede da jeg nærmede mig 1. tee, at jeg bestemte mig for at begynde at spille golf, når jeg kom hjem til Danmark igen og vende tilbage til Pebble Beach som spiller, fortæller Boye Elimar, der ejer biografcentrene Bio City og Metropol i Aalborg sammen med Nordisk Film. Helt tilfældigt var det ikke, at netop Pebble Beach blev indgangsvinkel til hans G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<


>> H a n

e r b e s at a f

P e b b l e B e a c h << A r t i k e l

Pebble Beach-kasketten sidder altid på Boye Elimar i Aalborg Golf Klub.

golfliv, for Californien har altid været hans foretrukne feriested, hvor han kombinerer golfspil med bl.a. biografbesøg. Perfekt første slag – Da jeg var hjemme i Aalborg igen fra mit fascinerende første besøg på Pebble Beach, gik jeg til et åbent hus-arrangement i Ørnehøj Golfklub, slog mit første slag perfekt til trænerens store forundring og meldte mig straks ind som prøvemedlem. Jeg var simpelthen med ét slag solgt til golfen, som jeg ellers altid havde betragtet som tidsfordriv for gamle mænd, for hvem alle andre sportsgrene var blevet for fysisk krævende. Som tidligere cricketspiller havde Boye Elimar forholdsvis let ved at komme efter golfspillet, og allerede i 1995 vendte han tilbage til Pebble Beach med sine to nevøer og spillede Pebble Beach. Dét har han så gjort hvert år siden med familie eller venner – med sin egen faste caddie til G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<

følge. 16 runder er det foreløbig blevet til, og han har ikke planer om bryde denne årlige tradition, der omfatter, at han sammen med sine kone bor på banens hotel, som som regel er indhyllet i havgus eller tågedis om formiddagen og badet i strålende solskin om eftermiddagen. Aldrig under 100 – Pebble Beach ligger så unikt, at jeg aldrig bliver træt af denne bane. Det gælder først og fremmest de seks huller langs med klipperne ud til Stillehavet – med det berømte 7. hul (par 3) som højdepunktet. Også 4. og 10. hul, begge med havet langs hele højre side, er uforglemmelige og efter min mening de to sværeste. Det betyder intet, at jeg aldrig har spillet banen i nærheden af mit handicap (13,9). Faktisk har jeg aldrig brudt 100 slag. For to år siden var det tæt på at lykkes – indtil jeg løb ind i en 8’er på 18. hul og fik nøjagtig 100 i totalscore. Jeg nyder hvert øjeblik, jeg tilbringer på

Pebble Beach, selvom den “overmander” mig hver gang. Min drøm er, at jeg bryder 100 for første gang i år i forbindelse med, at jeg til sommer fylder 60 år. Boye Elimar har også adskillige gange spillet de tre andre baner i Pebble Beachresortet, Spyglass Hill, Spanish Bay og Old del Monte. Dertil kommer fire andre af Californiens bedste baner, Pasatiempo, PGA West Stadium Course, Rancho San Marcos og Black Horse. Hemmeligt bryllup Boye Elimar: – Jo, jeg må erkende, at jeg udviklede mig til ikke så lidt af en golffanatiker, da det endelig gik op for mig, at golf dels er én lang kamp mod sig selv og sit handicap, dels en meget social sportsgren, der har givet mig mange nye venner – ikke mindst i Aalborg Golf Klub, som jeg skiftede til omkring år 2000. At golfvennerne værdsætter Boye Elimar, er forståeligt, for den driftige bio>> 31


A r t i k e L >> h a n

e r b e s at a f

p e b b l e b e a c h <<

Som flittig gæstespiller har Boye Elimar fast caddie på Pebble Beach.

Strip i Las Vegas og TPC of Canyons ved Red Rock Canyon på programmet i to-dages-turneringen “Elimar Invitational 2002.” Ved en anden lejlighed blev Shadow Creek og Caesars Palace-banen Cascata i Nevada-ørkenen besøgt.

grafdirektør er også initiativtager til mange fællesoplevelser i golfverdenen. F.eks. inviterede han sine nærmeste golfvenner og deres koner med til Las Vegas, da han blev 50 år. Han havde dog “glemt” at fortælle sine gæster, at han ville gifte sig med sin kæreste, Gita, ved samme lejlighed – i et Elvis Presley-kapel, fordi han selv er lidenskabelig Elvis-fan. På “bryllupsturen” stod stjernebaner som Bali Hai på The

På vej ud ud mod Stillehavet på Spanish Bay med køllerne på nakken.

32 <<

På lukkede baner Det fortæller lidt om, hvad Boye Elimar har oplevet af golfbaner, at f.eks. Trump International på West Palm Beach, Torrey Pines ved San Francisco, Half Moon Bay Golf Links og Reflection Bay i Las Vegas ikke figurerer på hans Top 10-liste (se andetsteds). Dét gør til gengæld den, for greenfee-spillere, ellers så hermetisk lukkede Le Prince de Provence, som han og nogle Aalborg-venner slap ind på med norsk vennehjælp. Samme nordmand har også hjulpet Elimar & Co. ind på en privat norsk bane, Oustøen, der ligger på øen af samme navn i Oslofjorden med både privat bådehavn, klubhus, restaurant og hotel. Kun klubbens medlemmer

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<


>> h a N

e r b e s at a f

p e b b l e b e a c h << A r t i k e L

Rejseleder Boye Elimar og hans venner på vej i privatfly til The Belfry i Birgmingham.

kan invitere gæster til at spille banen og besøge klubhuset og hotellet. Boye Elimar har desuden arrangeret en weekendtur for vennerne med privatfly til både Ryder Cup-banen The Brabazon på The Belfry i Birmingham og med rutefly til selveste golfens Mekka, Old Course på St. Andrews i Skotland 500 dollars stykket Det er ingen hemmelighed, at Boye Elimar efterhånden har ofret en mindre formue på at gøre sine golfbanedrømme til virkelighed, men han fortryder ikke et sekund, at han har spillet greenfeerunder på op til 500 dollars stykket: – Det har været gigantiske oplevelser, og

dem vil jeg fortsætte med, fordi vi – mine kone og jeg – prioriterer oplevelsen frem et stort hus.Vi har f.eks. ingen børn, ligesom vi hverken ryger eller drikker spiritus. Vi har simpelthen valgt at spille nogle gode golfbaner på bekostning af andre fornødenheder. Når Boye Elimar er kommet sig over en mindre knæoperation, går turen igen – til påske – mod Californien og Pebble Beach sammen med fru Gita. Sandsynligvis fejrer han til sommer også sin 60 års fødselsdag med en match for vennerne på Pebble Beach. Hans største fødselsdagsønsket? At han, i hustruens og vennernes selskab, for første gang bryder 100 på banen, som nærmest er blevet en besættelse for ham.

Boye Elimars Top 10-baner Ud fra kriterier som smukke og spændende har Boye Elimar på GOLFavisen valgt sine 10 favoritbaner, men han gør opmærksom på, at at listen bærer præg af, at han ikke har spillet ret i meget i f.eks. Sydeuropa og Thailand, fordi han næsten altid sætter feriekursen mod USA. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Pebble Beach, Californien – www.pebblebeach.com/golf Pasatiempo,Californien – www.pasatiempo.com Cascata, Nevada – www.caesars.com/golf Shadow Creek, Nevada – www.shadowcreek.com Spyglass Hill, Californien – www.pebblebeach-com/golf Le Prince de Provence, Frankrig (Ingen hjemmeside) The Brabazon, England – www.thebelfry.co.uk PGA West, Stadium Course, Californien – www.pgawest.com St. Andrews, Old Course, Skotland – www.standrewsgolf.com Rancho San Marcos, Californien – www.rsm1804.com

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<

>> 33


formAndens

kLUmme

formandens [ klumme ]

Martin Nilsson.

34 <<

Klummen denne gang skal handle om de aktiviteter bestyrelsen har deltaget i løbet af vinteren og vores planer for den første del af sæsonen. DGA har en bred berøringsflade med mange aktører indenfor golfindustrien. Vinterhalvåret er højsæson for mødeaktivitet og planlægning i DGA for ingen af os bestyrelsesmedlemmer ønsker, at bruge for meget tid på foreningsarbejdet i højsæsonen når vores respektive baner har brug for os. Groundsmændene brugte foreningen en del tid på i efteråret. På opfordring af vores sponsorer og flere groundsmænd tilbød vi dem at blive optaget som fuldgyldige medlemmer af vores forening. Vi er beslægtede og tager en god del af vores uddannelse sammen og der forekommer også jobskifte mellem brancherne nu. Mange greenkeepere og groundsmænd sammen i en fælles forening ville give os tyngde når vi taler med myndigheder og andre interesseorganisationer. På trods af mange åbenlyse fordele valgte groundsmændene anderledes og stiftede deres egen forening. Men det er vel sagtens også det naturlige første valg. At stå på egne ben og selv skabe de rammer man ønsker. DGA ønsker groundsmændene tillykke med deres forening og ser frem til et samarbejde til fælles bedste. Såfremt politikerne når det, så får golfen nye regler på pesticidområdet til sommer. Anne Mette Dahl Jensen’s store udredningsrapport bestilt af Miljøstyrelsen blev færdig i januar. Den er endnu ikke offentliggjort, men rummer mange interessante konklusioner. DGA deltog igennem sidste år i en følgegruppe til rapporten med deltagelse af mange interessegrupper hvor af kan nævnes Kommunernes Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Det økologiske råd, Danske vandværker, 3F samt golfens repræsentanter fra DGU, FPG og PGA. Det var nogle spændende møder fordi det gav os indsigt i, hvor mange der har en oprigtig interesse i golfsportens miljøpåvirkning. For DGA var det vigtigt, at vise at greenkeeperne er troværdige medspillere for der igennem at kunne give os de bedst mulige redskaber til at klare de udfordringer vi står overfor i fremtiden. Nu gives rapporten og arbejdet så videre til politikerne og vi må se hvordan vi kan formidle vores budskaber til dem. Det er ikke sikkert at de lytter på samme måde som deltagerne fra følgegruppen og Miljøstyrelsen. DGA mødes nu fast et par gange om året med vores kollegaer fra PGA og GAF. Og vi har rigtigt meget til fælles. Ikke bare på et foreningsniveau, men også på arbejdspladserne. Alle tre foreninger ser vigtigheden af at agere som katalysator for at vi kommer til at fungere bedre sammen ude på vores arbejdspladser. Specielt er arbejdsmiljøet i fokus når vi mødes idet vi alle oplever episoder med vores fælles arbejdsgivere. Hvis vi bliver bedre til at forstå hinandens respektive faglige ståsted står vi bedre sammen til at kunne modstå det tilsyneladende hårdere og hårdere psykiske arbejdsmiljø som de frivillige klubbestyrelser og udvalg udsætter os for. DGU’s Repræsentantskabsmøde deltager DGA troligt ved hvert år. Også i år. Sidste år havde jeg fornøjelsen af at underholde fra talerstolen. Det gav en rigtig god respons hvilket er vigtigt for at kunne skabe forståelse blandt klubbernes bestyrelser for at have fagligt stærke greenkeepere på banen. En faglighed som DGA i høj grad står for via vores blad, vores arrangementer og vores store efteruddannelseskonference DGA-Ugen. Vi vil i år bruge repræsentantskabsmødet til at fremme kendskabet til vores forening og til at skaffe flere medlemmer – greenkeepere som klubmedlemskaber. DGA har et godt og længevarende samarbejde med vores sponsorer. Rigtigt mange af sponsorerne har været med os i snart 15-20 år. Vores sponsorprogram med 3 kategorier guld-, sølv- og bronze har fungeret fint i mange år. Men programmet er også spundet ud af de gode tider hvor der bare blev flere og flere golfbaner og pengene på banebudgetterne voksede. De tider er forbi. Golf i Danmark er i dag en stagnerende industri. Det mærG r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<


Hurtigere

ker vores sponsorer også. Der skal flere besøg til at sikre ordrerne og pris er i mange tilfælde blevet vigtigere end kvalitet. De hårde tider betyder for DGA, at sponsorerne stiller større krav til os om, at sponsorproduktet er i orden og aftalerne overholdes. De ting vægtedes ikke så højt den gang der var penge i branchen. Det har skabt gnidninger imellem sponsorerne og DGA i de sidste par år. I januar afholdt bestyrelsen den traditionelle “Guldtur” med sponsorerne i guldklubben. Ud over alt det sjove vi foretog os sammen, såsom ølbrygning og fægteundervisning, brugte vi også dagtimerne på at tale seriøst om vores samarbejde og om hvad det vil sige, at være sponsor til DGA. På bestyrelsens vegne præsenterede jeg for sponsorerne hvordan vi ser DGA i dag og hvordan vi gerne ser foreningen udvikler sig i fremtiden. Vi havde nogle rigtigt gode timer sammen og det var specielt vigtigt for alle deltagere at få frem i lyset igen, at der ikke kun er forretningsmæssige grunde til samarbejdet. Det er kærligheden til golfen og greenkeeping der binder os sammen. Et af flere resultater fra dagen var, at der er dannet en 2 små arbejdsgrupper: en arbejdsgruppe til at revidere det nuværende sponsorprogram og en arbejdsgruppe til at udarbejde en forretningsplan for foreningen. En ting fra mødet var, at sponsorerne efterspurgte et fritspilskort til de danske golfbaner, altså nogenlunde det samme privilegium som det vi aktive DGA medlemmer har i dag. Det er et privilegium som vi hæger strengt over da det er et vi har vundet hævd på over tid. Derfor kan det også let forsvinde igen. Bestyrelsen ønsker ikke, at udvide privilegiet til andre end aktive medlemmer af DGA. Vi har spurgt om der er en mulighed for om DGU kan udstede et til vores sponsorer men det kan ikke lade sig gøre. Men mange af os har mulighed for i det daglige at give gæster lov til at spille vores baner gratis eller til kraftigt nedsat pris såfremt det er aftalt med ens arbejdsplads. Måske var der her en mulighed for os, på et individuelt plan, at vise vores golfspillende sponsorer, at vi værdsætter deres bidrag til foreningen? Som afslutning på denne årets første klumme vil jeg minde jer om, at foreningen fejrer 50 års jubilæum i 2013. Der findes ikke mange greenkeeperforeninger i verden, der er lige så gamle, men der spiller vores danske foreningskultur måske ind. Vi er nået langt siden det stiftende møde på Skt. Knuds og det skal fejres med et brag af et jubilæumsår. Men for at det kan blive en succes må vi have hjælp af alle vores samarbejdspartnere, men allermest af jer medlemmer. Jubilæet skal være for alle medlemmer af foreningen – ikke bare cheferne. Alle skal vi samles om det, så denne bestyrelse vil rigtigt gerne høre jeres ideer til hvordan det kan blive et jubilæum for os alle. Tal om det ved kaffepausen, ved erfatræf, markvandringer eller andre regionstræf og skriv jeres ideer til Vibeke i sekretariatet. Al input værdsættes. God opstart på en fantastisk sæson. G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<

hvene greens Bar Duo Bent

Nr. 1 hos STRI • • • •

Exceptionel sygdomstolerance Forbedret vinterhårdhed Klippehøjde ned til 3 mm Bedste ydelse ved lavere kvælstof tilførsel • Barking & Bengal

Great in Grass www.barenbrug.dk


Artikel

T e m a A fvanding –

dræning og vandmiljø

Et livs erfaring med dræning Efter at have arbejdet et helt liv med kulturteknik, dræning, afvanding og jordbund har jeg efterhånden set en del problemer og opsamlet mange erfaringer. Jeg vil her forsøge at give noget af den viden videre. Det største problem på golfbaner er uden tvivl komprimering fra anlægsfasen Af agronom Vagn Dissing, selvstændig konsulent

Mange afvandingsproblemer er naturskabte, og dem må man acceptere og forsøge at løse. Men mange af problemerne er direkte menneskeskabte. Dem må man selvfølgelig også acceptere, men man bør være opmærksom på at de vil forekomme, og så vidt muligt forebygge at de kommer. Og hvis de forekommer, må man få fastslået hvori problemet består, så man har mulighed for at løse dem på mest fordelagtige måde. Jordbundsforhold Jordens beskaffenhed er væsentlig for hvordan et drænsystem skal indrettes. Der er stor forskel på om man har med en grovsandet jord at gøre eller det er en svær lerjord, og imellem disse to yderpunkter er der mange jorde med enten lerblandet sand eller sandblandet ler i forskelligt omfang. Grovsandet jord Hvis vi ser på den sandede jord, kan vi have en situation med et dybtliggende grundvandspejl, som næsten ikke kræver nogen dræning. Dette skyldes, at jorden er så grovkornet, at vandet ved nedbør er i stand til at infiltrere eller sive ned i jorden. I modsat fald vil det stagnere eller bliver stående i de øverste jordlag og på overfladen, og dermed give anledning til overfladisk afstrømning. Men man kan også have en situation med et så højtliggende grundvandspejl, at det stedvis ligger så tæt på jordoverfladen, at jorden bliver vandlidende. Under disse forhold gælder det om at sænke grundvandspejlet til et passende niveau under terræn enten ved hjælp af åbne grøfter eller drænledninger. Da grundvandspejlet under disse forhold på flade arealer vil stå relativt fladt, kan man arbejde med store afstande mellem ledninger eller grøfter. 36 <<

Svær lerjord På den type jord er forholdene helt anderledes. Her har overskudsnedbøren svært ved at infiltrere, og vil have stor tilbøjelighed til at strømme af overfladisk og samle sig i terrænlavninger og slugter. Desuden kan jorden blive opblødt og vanskelig farbar. Hvis jorden er leret til stor dybde, har Tværsnit af green med drænledning, det ikke noget forgrus og vækstlag. mål at lægge drænledningerne i stor dybde, da begrænsningen ligger i jordens planterne på grund af den begrænsede rodgennemtrængelighed, og stor dybde vil øge udvikling. udgifterne. Derimod kan man med fordel Som det fremgår, bliver græsvæksten lægge ledningerne i mindre dybde f.eks. i hæmmet og er sårbar såvel under fugtige 50-70 cm og lægge dem tæt f.eks. 5-8 me- som under tørre vejrforhold. ter. På den måde får man flere m ledning pr. arealenhed og dermed større mulighed Rør og pakningsmaterialer Materiel til dræning er ret ukompliceret. I for dræning. vore dag er der udviklet korrugerede PVC rør i lange længder og med tilhørende fitJordstruktur Ved jordens struktur forstås jordpartikler- tings, som efterhånden er det eneste der nes indbyrdes lejring eller med andre ord anvendes. Endvidere anvendes der brønde jordens komprimeringsgrad. Komprime- enten i PVC eller som betonbrønde. Pakning af drænledningerne er ligeledes ring af jorden påvirker flere forhold. For det første vil det påvirke jordens evne til at ikke så kompliceret som nogle vil gøre det. optage vand i forbindelse med megen ned- Man pakker drænledningerne af to årsager bør. Det vil sige, at vandet ikke infiltrerer nemlig: i jorden, men stagnerer på overfladen. Da jorden ofte er løsnet i overfladen, bliver jor- Filterpakning den våd og er ikke bæredygtig for maskiner For at hindre indtrængning af finsand i med risiko for der opkøres spor. Hvis ter- ledningerne, som efterhånden kan sætte rænet er skrånende, vil vandet strømme af en ledning ud af funktion. overfladisk, og vil dermed ikke bidrage til Hydraulisk pakning græssets vandforsyning. Komprimeret jord vil også hæmme For at forbedre indstrømningsbetingelserne græsvæksten. Rodudviklingen vil blive hæm- omkring ledningen. Ved pakningen får met på grund af modstanden i den kompak- man en større indstrømningsflade omkring te jord, og i våde perioder vil græssets rødder røret og dermed mindre modstand. I langt de fleste tilfælde udføres dræninikke kunne optage ilt. I tørre perioder vil der derimod være for lidt vand til rådighed for gen med gravemaskine og ledningernes G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<


>> E t

l i v s e r fa r i n g m e d d r æ n i n g

<< A r t i k e l

Typisk problem skabt ved anlæg. Foran teestedet, der er opbygget 40-50 cm over terræn, er den lerblandede sandjord komprimeret, og vand fra omgivelserne strømmer til og stagnerer i en lokal lavning.

fald styres ved hjælp af laserstråle. Filtergrus er det foretrukne pakningsmateriale til drænledninger, som udlægges i samme arbejdsgang. Dræning af greens Dræning af greens giver yderst sjældent anledning til problemer. Dræningen finder normalt sted ved at drænledningerne er nedgravet i den afrettede råjord med tæt afstand – ca. 5 m, herover lægges der et gruslag og der afsluttes med vækstlaget som skitseret i figur 3. Hvis et sådant system er installeret korrekt med passende fald kan det ikke undgå at fungere, og jeg har aldrig oplevet der har været problemer med et sådant drænsystem. Den enkelte drænledning vil selv ved ekstreme afstrømningssituationer føre så lidt vand, at det vil tage indtil et minut at give en liter vand, og tænker man sig at en ledning af en eller andet årsag går ud af funktion, kan vandet gennem gruslaget søge til andre ledninger. Det eneste man bør være opmærksom på er, at ledningerne samles i en brønd placeret uden for greenen og måske afdækket. Så har man altid mulighed for inspektion. En problematik som derimod ikke er ualmindelig er, at vækstlaget ved anlæg er blevet komprimeret. Så har man efterfølgende fået det løsnet, men kun i den øverste del, hvorimod det fortsat er kompakt i bunden. Ved store nedbørsmængder vil vandet stagnere i det løsnede lag, og kun langsomt sive gennem det underste. En vertidraining i det øverste lag vil kun forværre problemet. Det der skal til er en grundig løsning af hele vækstlaget f.eks. med vertidraining, som måske kan blive en drastisk omgang, men vil i fleste tilfælde kunne klares uden en omlægning. Man

Tydeligt eksempel på hvordan jorden er sporkørt ved indspil til green, og så snart der regner, står der vand i sporene.

må selvfølgelig acceptere en periode til genopretning af greenens overflade. Største problem – komprimering Det største problem på anlagte golfbaner er uden tvivl komprimering. Anlæg af golfbaner sker i dag ved hjælp af stort og tungt maskineri, og der er en større og større tendens til at anlægge golfbanerne mere og mere kunstige med pukler og lavninger. For at opnå det ønskede resultat kører man på med maskinerne enten det er for at forme terrænet omkring en green, eller det er for at få en bestemt terrænform. Resultatet udebliver ikke. Det man opnår, er foruden den ønskede terrænform også afvandings og tørkeproblemer de pågældende steder. Det sker især når anlægsarbejdet finder sted under fugtige vejrforhold, men det er selvfølgelig også afhængig af jordbundsforholdene, hvor de største skader opstår på lerholdige jorder, medens de næsten ikke vil forekomme på grovsandet jord.

Bemærk den gullige, misfarvede stribe på tværs umiddelbart foran greenen, og sammenlign med græssets farve nærmest fotografen. Det er tale om et 10-20 m bredt lavtliggende komprimeret område med tilbøjelighed til vandansamling.

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<

>> 37


P r e s s e m e d d e l e l s e >> L e l y T u r f c a r e DK A / S

og

A g r o m e t e r A / S <<

To konkurrenter indgår samarbejde Agrometer A/S overtager salg og servicering af Toro-vandingsanlæg

To eksperter og konkurrenter indenfor Professionalisme vandingsanlæg til golfbaner, Lely Turfcare – Agrometer er kendt og respekteret i DK A/S og Agrometer A/S, har indgået en branchen og har en stor og velkvalificeret samhandelsaftale til gavn for begge parter. medarbejderstab til både installation af Samarbejdet betyder, at i alt 153 golfanlæg nye anlæg, til renovering og servicering i Danmark for fremtiden vil blive service- af eksisterende anlæg. Derfor kan vi ikke ret af Agrometer – uanset om der er tale finde en mere professionel og egnet samom Rain Bird- eller Toro-anlæg. arbejdspartner. Agrometer er garant for, Agrometer har gennem årene installeret at kunder med et Toro-anlæg går en tryg og serviceret mange Rain Bird-vandings- fremtid i møde. Samtidigt har vi sikret, at anlæg i Danmark, helt nøjagtigt 118, mens fremtidige nye installationer og renoveLely Turfcare (tidligere SC Svend Carlsen ringsopgaver kan løses med en dansk og A/S) i Danmark foreløbig er nået op på 35 særdeles branchekendt entreprenør, siger Toro-anlæg, som til gengæld er installeret administrerende direktør i Lely Turfcare, på hele 67 – to tredjedele – af verdens Top Carsten Brandt. 100-baner i 2011 (ifølge Golf Magazine). – Vi har simpelthen besluttet at fokuBåde legendariske golfbaner som Augusta sere på, hvad vi er bedst til – at sælge golfNational, Old Course of St. Andrews og maskiner, et marked, hvor vi er førende. Royal County Down i Nordirland samt Agrometers golfdivision ligger til gengæld nye superbaner som Castle Stuart i Skot- i toppen indenfor etablering og vedligeland, Diamante i Mexico og Barnbougle Lost Farm i Austra- Carsten Brandt, Lely Turfcare/Toro og Ivan lien figurerer, med Toro-anlæg, Petersen, Agrometer, giver hinanden håndslag på Top 100-listen. på et godt samarbejde.

Ingen afskedigelser Agrometer installerede det første Rain Bird-vandingsanlæg i Danmark helt tilbage i 1977 og har altså 35 års erfaring som ballast. I dag er der 190 golfbaner i Danmark, og det vil efter indgåelsen af aftalen med Lely Turfcare/Toro sige, at kun 37 danske baner ikke har Agrometerservicering: – Vi glæder os meget over aftalen, som betyder, at vi kan fastholde vores syv montører, to kontorfolk og en lagermand i vores golfdivision, fortæller administrerende direktør i Agrometer, Ivan Petersen. – Tidligere afsatte vi montører til installe-

38 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

holdelse af vandingsanlæg, og samarbejdsaftalen sikrer altså denne store ekspertise nu også kommer Toro kunder tilgode. Helt præcist henviser vi fremover alle Toro-kunder direkte til Agrometer, som har overtaget alle vores hidtidige salgs- og serviceopgaver med hensyn til vandingsanlæg.

2 0 1 2 <<


>> l e l Y t u r f c a r e d K a / s

ring og servicering af vandinganlæg på nye baner, men i dag bygges der stort set ingen golfbaner i Danmark. Heldigvis betyder de 35 ekstra baner med Toro-anlæg, at vi ikke behøver at afskedige nogle montører. Helt tilfældigt har Agrometer og Lely Turfcare fælles revisor, og det var faktisk ham, der foreslog de to konkurrenter at samarbejde fremfor at konkurrere. Ivan Pedersen så straks muligheden for, at begge firmaer kunne optimere, hvad de hver især er bedst til. Han kontaktede derfor Carsten Brandt, en kontakt, der hurtigt udviklede sig til den nu indgåede samhandelsaftale. Både Agrometers sælgere og teknikere skal nu gennemgå et længere uddannelsesforløb i Toro-vandingsanlæg, så de er klar til at hjælpe kunderne ved sæsonstart 2012. Kontaktoplysninger:

og

a g r o m e t e r a / s << p r e s s e m e d d e L e L s e

Lely Turfcare DK Siden 1966 har Svend Carlsen A/S, nu Lely Turfcare DK A/S, været enedistributør af Toro i Danmark. Lely Turfcare DK varetager Toros enorme produktpalet af kvalitetsudstyr til “turfcare” (græsvedligeholdelse). Med base i Agedrup i udkanten af Odense sælger og servicerer Lely Turfcare Toros maskiner, som er kendt for exceptionel høj standard. Toro Siden 1914 har Toro udviklet banebrydende produkter af høj kvalitet – maskiner, som er uden sammenligning med hensyn til vedligeholdese af golfbaner, parkanlæg etc. Toros produkter er lige så forskellige som kundekredsen, som strækker sig fra greenkeepere, landskabsarkitekter og anlægsgartnere til villaejere og personale på sportspladser. Agrometer Golf-Danmarks absolut førende vandingsentreprenør er uden sammenligning Agrometer, som er kendt af stort set alle danske greenkeepere, fordi det Grindstedbaserede firma gennem årene har opbygget et tillidsfuldt forhold til kunderne.

Lely Turfcare DK A/S Agrometer Carsten Brandt Ivan Petersen 40167374 24651054

GOLFBANENS HJERTE

Vilvorde•Vejen til en grøn fremtid Roskilde Tekniske Skole • Akademiet for grønne udddannelser

GREENKEEPERUDDANNELSEN – bliv greenkeeper med specialerne greenkeeper eller groundsman... Under uddannelsen lærer du f. eks: • at analysere og pleje græsarealer og de tilhørende grønne anlæg optimalt

Overvågning af svampesygdomme Sunde greens er hjertet i græsplejen. Du får svar på: • • • •

Risiko for sommerangreb Risiko for angreb efterår og vinter Råd om mulig bekæmpelse Viden om forebyggelse

For dansk vejledning og opfølgning: Roskilde Tekniske Skole Vilvorde Køgevej 131 4000 Roskilde

www.nyholt.dk G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<

at indstille og vedligeholde vandingsanlæg og registrere vandforbruget

at vedligeholde og foretage mindre reparationer af maskiner

at anlægge eller omlægge eksisterende baner/anlæg.

Derudover afholdes der løbende aktuelle kurser, se kursusplanen på www.rts.dk, eller ring og få et kursuskatalog tilsendt.

Erfaring siden 2003 med over 4.000 græsprøver fra de nordiske lande. Selskab under Göteborg universitet. www.botaniskanalys.se

Tlf. 4020 9613 asbjoern@nyholt.dk

Kontakt uddannelses- og erhvervsvejlederne, på telefon 46 300 400, hverdage mellem kl. 8.15-11.30, eller besøg os på www.rts.dk

Roskilde Tekniske Skole

>> 39


ArtikeL

Er din arbejdsplads sund? Af Jacques Borggild

Lad os straks slå fast, at selv om dette godt

Foto: John Thrane.

kunne have betydning for i hvert fald den mentale sundhed på arbejdspladsen, så taler vi her ikke om økonomi, økonomisk krise i golfbranchen, underskud på bundlinien og spareplaner. Vi taler om den mentale og fysiske tilstand, som medarbejderne på jeres arbejdsplads befinder sig i. Har I det godt med hinanden? Motionerer I nok udover at passe jeres fysiske arbejde og spille en hyggelig golfrunde af og til? Har I træningsprogrammer, som sørger for, at jeres vægt, blodtryk, kondition, og form er acceptabel? Arrangerer i nogensinde sociale begivenheder, som ryster jer sammen og styrker loyalitet og sammenhold? Har I overvejet at leve og spise lidt sundere med det dejlige formål at få det bedre i hverdagen og blive meget ældre? Vi ved godt, at det er nemt at stille alle disse – i øvrigt helt naturlige og fornuftige spørgsmål, og vi ved desværre også godt, at de allerfleste af os gør for lidt ud af sundheden – mentalt og fysisk – på vores arbejdsplads, men fortvivl ikke, der er hjælp på vej, DGA har de sidste 2 år i forbindelse med årsmødet på Slette Strand haft et fortrinligt samarbejde med Dansk Firmaidrætsforbund, som arbejder med at motivére arbejdspladser til firmaidræt og fremme af sundheden. Vi vil i dette nummer af “Greenkeeperen” fortælle lidt om Dansk firmaidrætsforbund, vi vil i de følgende 3 numre af bladet bringe artikler om, hvad vi kan gøre for at fremme vores sundhed på arbejdspladsen, og vi vil præsentere en greenkeeper (som I nok alle kender), som har haft enorm glæde af den motivation han fik i forbindelse med sundhedscheck’et på Rønnes Hotel på den sidste dag af årsmødet 2010. Fakta om Dansk Firmaidrætsforbund (DFI) DFI er med sine ca. 321.000 medlemmer Danmarks 3-største idrætsorganisation og 40 <<

der findes 80 lokale firmaidrætsforeninger fordelt over hele landet. Forbundet har sit hovedkontor centralt placeret i Danmark – i Nyborg – og arrangerer herfra en lang række motions- og sundhedsaktiviteter på danske arbejdspladser, f.eks rådgivning til arbejdspladserne, undersøgelser og test af medarbejdernes sundhedstilstand. DFI tilbyder også foredrag om sund livsstil, sundhedscheck, uddannelse af sundhedsambassadører, attivitetsdage og man gennemfører sundhedseksperimentarier, hvor medarbejderne kan se, føle og opleve, hvad sundhed handler om i praksis. Siden 2007 har forbundet, i øvrigt som det eneste i Danmark, udstedt sundhedscertifikater til danske arbejdspladser, og indtil dato har 104 virksomheder her i landet – med i alt over 14.000 medarbejdere fået certifikat på deres sundhed. De lokale foreninger under DFI tilbyder deres medlemmer omkring 80 forskellige motions- og idrætsaktiviteter, f.eks bowling, fodbold, zumba, badminton, gokartkørsel, motionsløb, golf og sikkert meget mere. Der gennemføres hvert år 3 landsdækkende motionskampagner, “tæl skridt” i marts måned, “Vi cykler til arbejde” i maj – i øvrigt i samarbejde med Dansk Cyklist Forbund , samt “arbejdspladsen motionerer” i september-oktober måned, aktiviteter, som aktiverer mere end 135.000 danskere om året. Også golf på programmet Årligt arrangerer DFI, DM i firmaidræt i 15 forskellige sportsgrene, herunder også golf, både individuelt og for hold, Stableford og netto slagspil. Men ikke nok med det, i de seneste 3-4 år har forbundet arrangeret en landsdækkende firmagolfturnering for hold – kaldet “kollega-golf ”. (Interesserede kan se mere på www.kollegagolf.dk), der deltog i 2011 G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<


Foto: Rikke Døssing.

>> e r

diN arbejdsplads suNd?

– naturligvis indenfor givne tidsrammer pr. runde. Turneringer starter hvert år i april måned of man afslutter med et stort finalestævne, som i øvrigt iar afholdes i Barløseborg Golfklub ved Assens på Fyn.

178 hold i denne turnering og det sidste nye skud på golfaktiviteterne er Danmarks eneste landsdækkende turnering for Pay & Play golfspillere i hold. (se www. payandplay2012.dk). I begge turneringer tilmelder man 4-mandshold og der spiller 2 spillere fra hvert hold i hver match. Holdene inddeles i geografiske puljer og holdene aftaler selv spilletidspunkt og sted

Greenkeepere kan også være med De sidste 2 år har DGA, i forbindelse med årsmødet på Slette Strand samarbejdet med DFI, som har været tilstede på årsmødets sidste dag for at tilbyde vore medlemmer et spændende sundhedscheck – for nogle måske lidt ubehageligt, hvis de motionerer for lidt og opholder sig for ofte på 19-hul, men givet noget, som vi alle burde deltage i – for vores egen skyld. Mange af de tilstedeværende greenkeepere fulgte opfordringen og mange måtte erkende, at deres sundhedstilstand, vægt osv. nok ikke var den bedste. Også DGA’s bestyrelsesmedlem og kassérer, Chefgreenkeeper Per Sørensen, dengang 55 år, fra Sydsjællands Golfklub deltog og hans tal var bestemt ikke de bedste. Per fik målt blodtryk, blodsukker, kolesterol, fedtprocent og kondital, og tallene

<< A r t i k e L

var generelt temmelig dårlige, ja faktisk så dårlige, at det motiverede Per til at komme i gang med en livsstilændring. Han startede med at lægge sine kostvaner om og han begyndte at motionere. Et år senere, på årsmødet i November 2011, igen på Slette Strand, var vore greenkeepere igen samlede og på sidstedagen skulle de nu igennem et sundhedseksperimentarium fra Dansk Firmaidrætsforbund. Per Sørensen, som nu var fyldt 56 år, deltog naturligvis også og hvilke tal kunne han ikke fremvise? Han havde tabt 30 kilo, hans iltoptagelse var meget høj, hans kondital var helt i top og hans lungefunktion modsvarede en 20-årigs. Nu er det sikkert ikke os alle, som har karaktér til at gennemføre så flot en livsstilændring, men mindre kan vel også være positivt, så vi kan kun opfordre alle læsere til at komme i gang. Spis sundere, mere motion, så bare vent, måske er mange af Jer ikke genkendelige, når vi mødes på golfbanen i den kommende sæson eller til årsmødet 2012 sidst på året.

Automatiske vandingsanlæg til golfbaner, fodboldstadion, grønne områder og haveanlæg Ny Hunter IMMS 3.0 styring af vandingsanlæg på golfbaner. Vandingsanlægget kan styres fra såvel bærbar PC som styreboksen. Få oplysninger om nattens vanding, vandforbrug og evt. fejlmeldinger. Hurtigt at ændre vandingstider. ’Her og nu’ program til vanding af udvalgte stationer efter f.eks. gødskning, eller til dug/frost-vanding.

l 25

projektering, anlæg og vedligeholdelse af vandingsanlæg fra gravearbejde til lægning af rør, montering af sprinklere, montage af pumpestation af vand fra sø eller boring, montage af automatisk styring.

l 40

/

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<

HylledevejHylledevej 12 12 DK-4640 Faxe DK- 4640 Faxe Tlf. Tlf. 56 72 52 00 56 72 52 00 Fax 56 72 52Fax 18 56 72 52 18 danregn@danregn.dk danregn@danregn.dk www.danregn.dk www.danregn.dk CVR-nr. 29 62 07 17

>> 41


Artikel

T e m a A fvanding –

dræning og vandmiljø

Af Gunnar Eskesen, chefgreenkeeper Stensballegaard Golf

Erfaringer med drænog afvandingsarbejder Gennem de sidste 11 år har jeg beskæftiget mig med etablering af golfbaner og fået erfaring med, hvordan de opbygges. Det har givet mig et indblik i de måder forskellige designere (arkitekter), såvel danske som amerikanske, arbejder på. Denne artikel handler om mine erfaringer med dræn- og afvandingsarbejder

Vigtigheden af at nedbør bortledes hurtigt og effektivt kender enhver greenkeeper naturligvis. Et væsentligt punkt for forståelsen af processen er lidt humoristisk sagt, at vand aldrig løber op ad bakke og man sjældent får ros og anerkendelse for godt drænarbejde, hvorimod man kan være sikker på, at klagen ikke er langt væk, hvis det modsatte er tilfældet.

have det fulde overblik over udformningen og ikke kommer med alt for store ændringer i løbet af anlægsfasen. Andre arbejder ved at følge fremdriften med udgangspunkt i en overordnet strategi og foretager der ud fra ændringer og beslutninger i løbet af processen. Dette medfører et tættere samarbejde med den udførende part igennem forløbet, et samarbejde som netop er så væsentlig.

Designernes strategi Ved projektering af drænarbejdet på golfbanen, hvad enten det gælder nyanlæg eller renovering, skal dette ske i nært samarbejde med designer. Der skal være forståelse Skybrud med store mængder vand for, hvad designet på green. Greenen blev dog spilleklar går ud på og hvad efter ca. en time. der er muligt (vand (Billede fra Holland). løber ned ad bakke). Som udgangspunkt opbygges anlægget eller renoveringen fra det laveste punkt eller hvor muligheden for afledning af vand er til stede. Designere arbejder vidt forskellig. Nogle detailplanlægger ned til millimeter, hvor planen følges slavisk. Dette gør, at designeren skal 42 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<


>> e r f a r i N g e r

med dræN- og afvaNdiNgsarbejder

<< A r t i k e L

Søgning efter afløb. Vedligeholdelse af dræn og afløb er en vigtig arbejdsopgave, som skal prioriteres højt.

Shapning og dimensionering Årsagen til at vi dræner, er naturligvis at gøre arealerne farbare hurtigst muligt efter nedbør, uden at komprimere jorden mere end nødvendigt. Shapning (formning) af overfalden er en stor del af processen for at få afvandingen til at fungere. Der afrettes med fald til brønde eller vandløb/søer og der tages hensyn til, at der ikke etableres fald mod green og bunkers. Dette arbejde er tidskrævende for at få de enkelte elementer til at fremstå med det ønskede udtryk. Dimensionering af dræn i forhold til nedbørsmængder er ikke det letteste i verden. Nedbøren lader desuden til at komme i større og større mængder per gang det regner. Det betyder, at der vil være en del forsinkelse på afledningen på grund af opstuvning i rør og vandløb. Hvor stor forsinkelsen skal være G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<

i afledningen besluttes i forbindelse med valg af rørdiameter og brøndtype.

Regnskyl på fairway Brakør nr.9, Stensballegaard Golf. Fairway spilleklar ca. en time efter den store mængde nedbør var kommet.

Hvilket dræn hvor? Ved projektering af drænsystemet arbejdes med hoveddræn, detaildræn, afløbsriste og åbne grøfter. Hoveddræn anvendes til borttransport af vand, hvor detaildræn anvendes til indsamling af nedsivende vand. Afløbsristene indsamler overfladevandet. Hoveddræn aftager langt den største mængde vand og det er derfor vigtigt, at der i projektfasen lægges vægt på, hvor stor forsinkelse, der kan accepteres. Det anbefales, at hoveddræn har indvendig glat overflade, der gør at jordpartikler og græs nemmere passerer. Detaildræn består i de fleste tilfælde af

perforerede drænslanger, som lægges i render pakket med filtergrus. Filtergruset har til formål at hindre uønskede partikler i at komme ind i slangen og derved danne en prop. Detaildræn anvendes primært ved greensopbygning og anlæg af bunkers. Afløbsriste til indsamling af overfladevand etableres, hvor terrænet har en fordybning og pakkes med filtergrus for at kunne virke som en faskine. Ved placering af disse afløbsriste vurderes, hvor stort et areal der afleder vand til den enkelte brønd og hvilke andre elementer, der bliver tilsluttet, eks. dræn fra greens og bunkers. Åbne grøfter giver mulighed for hurtig transport af vand til søer og udløb. Place>> 43


A r t i k e L >> e r f a r i n G e r

med drÆn- oG afvandinGsarbejder

<<

ringen af disse sker naturligvis i samarbejde med designer, da de ofte indgår i både spillet (strategisk) og er en del af oplevelsen på banen. Vedligeholdelse Vedligehold af dræn og afvanding er en arbejdsopgave som man aldrig må sætte langt ned på prioriteringslisten. Vedligehold af dræn og riste starter allerede under anlæg, hvor der er en del arbejde i at holde riste og rør fri fra jord og partikler i indgroningsfasen indtil græsset har etableret det rodnet, der skal holde på jord/sand. Efter græsset er etableret består vedligeholdet for det meste der udgør et sted Drænarbejde set fra luften. (Billede venligst udlånt af Danjord). i, at holde øje med at riste ikke mellem 10 og 20 bliver tilstoppet og at sandfang % af den samlede bliver renset. Kombinationen af klipning anlægssum. Det er derfor vigtigt, at der er og store mængder nedbør medfører, at af- et optimalt samarbejde omkring design og klippet græs kan lægge sig på riste og be- udførelse og at uforudsete udfordringer virke, at der etableres en uønsket sø. tages op og vurderes på et så tidligt tidspunkt som muligt i processen. Økonomi og optimalt samarbejde Som afslutning skal nævnes at samarDe økonomiske rammer for drænarbej- bejdet mellem ejer, banearkitekt, rådgiver,

shaper og entreprenør er helt afgørende for, at man opnår det optimale resultat. På Stensballegaard Golf har vi haft dette optimale samarbejde og der er stort set ikke lavet nogle ændringer efterfølgende. Med de regnmængder, der forventes i fremtiden, er jeg ikke i tvivl om, at danske golfbaner skal afvandes og ikke drænes på traditionel vis.

En smuk og helt naturlig vej... Vores overfladebelægninger har, udover deres miljømæssige og smukke egenskaber: • En fast overflade. • Ingen støvgener. • Et naturligt udseende. • Lang holdbarhed. • Ingen vedligeholdelse. • Flere farvenuancer.

DANSK OVERFLADEBEHANDLING I/S Rugårdsvej 206 5464 Brenderup Tel. 6444 2533 dob.dk

Vi udfører overfladebelægninger på stier, pladser, køreveje og P-arealer m.m. - En økonomisk fordelagtig løsning...

Få et godt tilbud... Ring til Charlotte Nyeng tel. 2168 1835 KVALITET - OG TID TIL OMHU

44 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<


>> K o r t N Y t << A r t i k e L

Billednøgle For ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder Af hortonom Asbjørn Nyholt, græskonsulent Landbruget er nået længere med at udvikle materialer og indarbejde arbejdsgange, der lever op til principperne for IPM (integreret plantebeskyttelse) end vi er i golfbranchen. Det er afgørende, at kende det ukrudt der spirer frem og hvordan svampe og skadedyr ser ud for effektivt at kunne vælge sin strategi for såvel forebyggelse som eventuel bekæmpelse. Titlen ’Billednøgle’ er meget sigende. Hæftet er spækket med billeder fra første til sidste side. Der er for eksempel systematiske billeder af både tokimbladet ukrudt og græsser på forskel-

lige udviklingsstadier. Bagest i bogen finder man en nøgle til bestemmelse af græsukrudt på 3-5 bladstadiet. I hæftet er der god hjælp at hente også for os i golfbranchen, men eksemplerne er naturligvis knyttet op på hvede, raps og andre afgrøder. Tænk hvis vi fik et lignende værktøj målrettet de forskellige arealer på golfbanen. Kilde: Billednøgle for ukrudt, sygdomme og skadedyr i landbrugsafgrøder, 2012. Udgivet af Videncenter for landbrug og kan gratis bestilles på www.netbutikken.vfl.dk

I Pjecen finder du systematiske billeder af f.eks. græsukrudt på forskellige udviklingsstadier og en græsnøgle til små græsplanter sidst i bogen. Du kan blive dus med markens skadegørere i ny gratis pjece fra Videncenter for landbrug. – tænk hvis vi havde en tilsvarende inden for vores område!

Nordic Greenkeepers Championship 12. -15. september 2012 Stavanger Golf Club

Dear Participants The Norwegian Greenkeepers Association is delighted to announce the hosting of the Nordic Greenkeepers Championship at Stavanger Golf Club, Norway (www.sgk.no) taking place Sep 12-14. We do anticipate arrival of all participants on the morning Sep 12. For flight bookings Stavanger Airport, Sola is the ideal landing destination. A full programme of events will follow in the

near future regarding the event. We look forward to giving all our guests a real Norwegian experience. For any further details please do not hesitate to contact the following; Many Thanks, Nordic Greenkeepers Championship Organising Committee.

Inge Ullestad: inge@sgk.no · (+47) 924 50 952 Lars Tveter: lars@sveiogolfpark.no · (+47) 99 46 37 00 Eoin Moroney: coursemanager@hauger-golfklubb.no · (+47) 48 22 64 72 G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<

>> 45


Artikel

Sprøjtejournaler

og eftersyn af sprøjter Indberetning af sprøjteoplysninger er et af de initiativer, der skal reducere plante­ beskyttelsesmidlers skadelige virkning på mennesker, dyr og natur. Derfor skal alle golfklubber føre sprøjtejournal. Inden udgangen af 2016 skal sprøjteudstyret være kontrolleret Af Allan Brandt, banekonsulent DGU

Hvornår skal du føre sprøjtejournal? Senest 7 dage efter, at du har sprøjtet, skal det fremgå af journalen, hvor meget og hvilken type sprøjtemiddel, der er anvendt. Journalen skal opbevares i 5 år. Hvis du ikke har anvendt plantebeskyttelsesmidler, skal du ved indberetning angive, at du ikke har sprøjtet. Du skal derfor altid angive dit forbrug – også selvom der er tale om et 0 forbrug. Følgende 6 punkter skal registreres: 1 område eller det areal, hvor sprøjtemidlet udbringes, 2 størrelsen af arealet eks. fairway green eller tee mm. 3 kulturen der bekæmpes, 4 sprøjtemidlets handelsnavn, 5 dosering samt 6 dato for udbringning. DGU har udarbejdet et skema som kan hentes på www.danskgolfunion.dk/klubledelse-og-drift/spoerg-os/bane-og-miljoe Eftersyn af sprøjteudstyr Alle sprøjter skal gennemgå et syn og godkendes mindst hvert 5. år frem til 2020, hvorefter sprøjten skal til syn mindst hvert 3. år. Direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider siger, at senest den 14. december 2016 skal sprøjteudstyret være synet mindst én gang. Efter denne dato må kun sprøjteudstyr, der Direktivet om bæredygtig anvendelse af pesticider siger, at senest den ved kontrol er i orden, være i brug. Sprøjterne 14. december 2016 skal sprøjteudstyret være synet mindst én gang. bliver efter gældende regler testet for kvaliteten af spredebillede, manometer, dyser, rør, slangeforbindelser, tank, pumpe, samt bom og armatur. Spredebillede, være over 8 %) og for afvigelser fra tabelværdier (må ikke være rør, slangeforbindelser, tank, pumpe, bom og armatur testes visuelt. over 15 %). Dette eftersyn vil kunne udføres af din maskinforhandler. Et eftersyn kan se sådan ud og koster i landbruget ca. Manometer testes for afvigelser ved 1 til 5 bar samt ved 6 bar. Dyser testes for afvigelser fra sprøjtens gennemsnit (må ikke 2.500 til 3.000 kr. 46 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<


Wiking® Manila

Læs mere om manilafibre: www.danishfibres.dk/manila

Stabilisering af jordbunden med PP-fibre

Wiking® Manila er en højt raffineret polypropylenfiber, der er specialudviklet til at stabilisere jordbunden. Når Wiking® Manila iblandes jorden eller græsplænen øges jordens porøsitet betydeligt og giver følgende karakteristika: Serviceeftersynet indeholder følgende: • Kontrol og justering af bom og bomophæng • Kontrol og justering af remme • Kontrol og kalibrering af flowmåler og hjulføler • Kontrol af alle elektriske og hydrauliske funktioner • Kontrol af filtre • Kontrol af slanger og drypstop • Test af fordeling på bom • Smøring af alle bevægelige dele mm. • Kontrol af pumpe og pumpeydelse, herunder olieskift • Vinterklargøring (ekskl. frostvæske) • Test protokol og mærkat

Vil det her så hjælpe på sigt? Ja, det tror vi, at det vil. De mest udbredte fejl i landbruget er i procent: Spredebillede ca. 15 %. Rør, slanger, tank og pumpe ca. 27 %. Bom ca. 30 %. Armatur ca. 45 %. Manometer 1-5 bar ca. 57 %. Manometer 6 bar ca. 16 %. Dyser i forhold til gennemsnit ca. 40 %. Dyser i forhold til tabelværdi ca. 30 %. Hvis man som golfklub ikke har fået nyt sprøjteudstyr de seneste år kunne det jo være en god ide at skrotte nedslidt udstyr og købe noget nyt. Det er dog sådan, at det godt kan betale sig at holde sprøjteudstyret i orden, da det kan give store besparelser i forhold til forbruget af pesticider. Husk især at skifte dine dyser – her kan der også være noget at hente. Typisk bør de skiftes hvert andet år ved et normalt forbrug på en golfbane. G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<

● Høj fleksibilitet og slagstyrke dning ● Hurtig vandafledning

Græsrødderne bliver naturligt flettet sammen med fibrene og danner dermed et bredt netværk, hvormed slag og stød spredes. Belastningen fordeles og bæreevnen øges. Med anvendelse af Wiking® Manila stabiliseres banen og vil til hver en tid have den rette mængde vandindhold som vil gøre den yderst velegnet under alle vejrforhold. Wiking® Manila giver ingen anledning til nedsivning i grundvandet og kan udrenses ved almindeligt kendte sigtemetoder.

Græslag Jordbund Jordlag iblandet Wiking® Manila Egenskaber ● Skaber det perfekte underlag ● Bærekapaciteten forøges ● Nedsætter mudder, støv og frostansamlinger. Fordele ● Besparelser i forhold til

vedligehold ● Større modstand mod slitage ● Langtidsholdbar overflade,

der forbliver fleksibel, porøs og plan ● Hurtig vandafledning ● Fjedrende absorbering

Danish Fibres A/S Snedkervej 1 · 6800 Varde · Tlf. 88 38 98 90 info@danishfibres.dk · www.danishfibres.dk

>> 47


Artikel

T e m a A fvanding –

dræning og vandmiljø

Hvorfor dræner vi?

Er det en høj grundvandsstand eller vand på overfalden, der er problemet? Traditionelt dræner vi for at sænke grundvandsstanden, men på golfbaner drejer det sig langt mere om hurtig at bortlede overfladevand. Græsset skal hurtigt tørre op, så spillet kan komme i gang uden at strukturen af grove porer i toppen af vækstlaget ødelægges. En historie om vandets bevægelser og indflydelse, og på hvad vækstlaget kan tåle af belastning Af hortonom Asbjørn Nyholt, græskonsulent

I beskrivende vendinger omtaler jeg ofte mulden/vækstlaget som en luftig marengskage. Dette billede er godt, da det samtidigt fortæller historien om en skrøbelig struktur, som vi med et fast pres let kan få til at bryde totalt sammen. Hvis du har stået med posen af makroner, som skal knuses, ved du også, at der faktisk skal noget tryk til, for at mase dem. Ville det være nemmere eller mere vanskeligt, hvis de havde været fugtige eller våde?

giver modstand mod strukturforandringer og dermed fordelingen af fine, mellem fine og grove porer i rodzonen. Denne porøse struktur er altid nøglen til succes, da alt det kuldioxid (CO2) som rødder og mikroorganismer udskiller nede i jorden ved deres ånding, konstant skal udskiftes med ilt. Det kræver store intakte udluftningskanaler op i fri luft. Du ved sikkert hvordan er det at snorkle, og få vand i røret? Hvor hurtigt reagerer du på mangel på ilt?

Strukturstabilitet 3D-struktur I mulden/vækstlaget dannes denne porøse Tilbage til strukturstabiliteten. En tør lertredimensionelle struktur af jordens sam- knold er næsten umulig at smuldre, mens mensætning (indholdet af ler, silt, finsand, en våd mases så let som ingenting. I den grovsand) og ikke mindst af aggregaterne. Det er de enkelte jordpartikler som kitter sig sammen. Hvordan aggregaterne er opbygget og hvor stærke de er, afhænger af bindinger mellem organisk materiale, ler Godt luftskifte i og ioner i jorden. Hvor veludviklet muld/vækstlag Intakt struktur af grove porer denne struktur er og hvor stærke selve aggregaterne er, har stor betydning for, i hvor lang en sæson vi kan benytte/belaste et givent areal med spil og B Bevare Hurtig optørring strukturen af færdsel. Det gælder ikke ved fri dræning grove porer mindst på fairways. Udluftningskanaler Strukturstabiliteten er en afgørende egenskab ved muldens/ vækstlagets dyrknings- og brugsmæssig egenskaber. En egenskab der udtrykker de sammenhængskræfter, der 48 <<

Kort tid med lav strukturstabilitet

tørre knold er der stærke ’elektriske’ bindinger på spil, da materialerne ligger tæt sammen. Hertil kommer også friktionskræfter mellem f.eks. sandkorn, der gnider mod hinanden. I takt med at jorden fugtes omsluttes partkilerne af en vandfilm og man går fra en smuldrende til en plastisk (formbar) konsistens. I almindelig muld kan man rulle en pølse af jorden. Stiger vandindholdet yderligere bliver konsistensen flydende og modstanden, sammenhængskraften bliver lille. Lidt som en luftStrukturstabilitet og intakt system af grove porer i vækstlaget hænger nøje sammen med spillekvaliteten.

Ilt og fysisk plads til rodvækst Sund græsbestand

H ilk Hvilken dejlig dag!

Længere sæson hvor banen tåler brug

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<


>> H v o r f o r

dræner vi?

<< A r t i k e l

Uden et intakt system af grove porer i toppen af vækstlaget, kan tyngdekraften ikke trække vandet ned i jorden. Resultatet er en våd og smattet spilleflade, hvor strukturen blot ødelægges yderligere ved færdsel.

pudebåd, der holder materialerne (båden og vandet) væk fra hinanden. Belastes/bearbejdes mulden når den er mere våd end udrulningsgrænsen, ødelægger man de oprindelige aggregater. Den sammenkittede porøse struktur bryder sammen til en tæt enkeltkornsstruktur. De store udluftningskanaler op i fri luft er nu spoleret. Testen lyder kort på, at du skal ruller en lille pølse på f.eks. en glasplade. Hvis den smuldrer inden pølsen når en diameter på 5 mm er det OK, holder den fortsat sammen ved 3 mm er den for våd til bearbejdning/ færdsel. Det samme gælder, hvis jorden er så flydende, at du slet ikke kan forme en pølse af den. Organisk materiale Indholdet af organisk stof i jorden er med til at stabilisere strukturen og bærekraften og giver mulighed for sund biologisk aktivitet. Modsat, når først den porøse struktur er klasket sammen, opbruger mikroorganismerne hurtigt den sidste ilt i vækstlaget. Alle de for væksten negative gæringsprocesser sættes i gang. Jorden bliver stålsort med en tydelig stank af kloak. Vi kalder det at jorden er blevet anaerob. Hvad det har af negative konsekvenser for græsset, må jeg vende tilbage til en anden gang. Når vi dræner og laver vækstlagsforbedringer, handler det om at nedsætte den tid det tager at få vandindholdet ned under udrulningsgrænsen igen. Med stigende lerindhold i jorden er fri dræning (intakte grove porer) ikke tilstrækkelig, til at få vandindholdet ned under udrulningsgrænsen. Her skal der også fordampning til, inden jorden er tør nok til at tåle belastning. I et meget grovsandet vækstlag bliver friktionen mellem sandkornene den dominerende kraft, da vandfilmen omkring sandkornet er meget tynd set i forhold til sandkornets størrelse. Tyngdekraften og de andre Vand der ikke fordamper skal sive ned gennem jorden eller ved overfladeafstrømning (hældning på over 17 ‰). Vandet kan frit trækkes ned gennem de grove porer G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<

af tyngdekraften. Gennemtrængeligheden hænger nøje sammen med det intakte system af grove porer. I de mellemstore pore tilbageholdes vandet på trods af tyndekraften. Det er den vandmængde som græsset kan optage. I de mindste fine porer er vandet bundet så kraftigt, at hverken tyngdekraften eller planterne kan påvirke det. Grunden til at jorden kan holde på vandet er ’elektriske’ og kapillære kræfter. De elektriske kræfter (adhæsionskræfter) opstår som følge af molekylernes negative ladning som for eksempel mellem ler og vand. Det giver en tynd vandfilm rundt om lerpartiklerne. Hårrørsvirkningen (kapillærkræfter) hæver vandet opover en vandmættet zone af jordens mindste fine porer. Det kan være flere meter i en fed lerjord og få centimeter i en grov sandjord. Hængende vandspejl En anden faktor, som kan spille os et pus, er det hængende vandspejl, som vi i golfbranchen kender det fra en USGAopbygning til greens. Vandet bliver hængende i en hvis mængde oppe i bunden af vækstlaget inden det presses ned i det grove drængrus. Det grove drænkrus er med til at bryde den frie dræning. Højden af vækstlaget er så med til at sikre en tør spilleflade. Med andre ord, så optræder der altid et hængende vandspejl, når finere materialer ligger over et grovere materiale. En af grundende til altid at topdresse med det samme materiale. Pointen er, at vi dræner for at nedsætte tiden hvor mulden/vækstlaget er vådere end udrulningsgrænsen og vi derved ødelægger strukturen ved færdsel med maskiner og spillere. Det vil sige, at vi på golfbaner i mange tilfælde dræner for at fjerne overfladevand hurtigt og ikke for generelt at sænke grundvandstanden, som det traditionelt er tilfældet i landbruget. Kilder: Dræning i jordbruget: Christian R. Jensen, 2010. www.godvækstjord.dk >> 49


ArtikeL

Pris og kvalitet går hånd i hånd Få fred i sindet ved at investere i ægte reservedele fra Toro

Optimal vedligeholdelse I krisetider bliver fokus på investeringer ofte skærpet, og for den enkelte golfbane kan det betyde, at maskinerne skal holde længere. Som udgangspunkt er dette ikke en umulig opgave, men det kræver et særligt fokus fra især mekanikeren og greenkeeperen. Køb af nye maskiner er og bliver en meget stor post på budgettet og den eneste måde, hvorpå udbyttet af selve investeringen sikres, er ved at udføre den daglige vedligeholdelse korrekt. Golfbanens eneste aktiv er og bliver selve banen, og en forringelse heraf kan have alvorlige konsekvenser for golfanlæggets stand. Det er derfor nødvendigt at opretholde maskinernes evne til at udføre deres opgaver optimalt. Tænk dig om At skulle træffe valg er uundgåeligt for os alle. Vi bliver dagligt sat i situationer, der kræver, at vi handler. Forskellen ligger i på hvilken baggrund, beslutningen træffes. Er valget udelukkende baseret på pris, eller har aspekter som kvalitet, brand, viden og personlig relation en betydning? Lely Turfcare DKs salgschef på golfområdet, Lars Rævsager, udtaler i den forbindelse: – Som leverandør af maskiner og reservedele håber jeg inderligt på, at valg ikke udelukkende træffes på pris. Naturligvis har prisen en betydning for valget, men husk nu at pris og kvalitet oftest går hånd i hånd. Hvad nytter det at spare en lille smule ved indkøbet, når det i længden viser sig at være en dyrere løsning? Det er og bliver en dårlig investering at gå på kompromis med vedligeholdelse af maskinparken! Få mest for pengene Ofte kan der erhverves reservedele, som ud af til virker fuldstændig ens. Selve indpakningen er den samme. Når produktet måles og vejes, kan det blotte øje måske heller ikke se en forskel – men forskellen er der. – Det er ikke uden grund at Toro anbefaler ægte reservedele af en given kvalitet. Et oliefilter er ikke bare et oliefilter. Det er ikke ligegyldigt, om det er i stand til selv at filtrere små partikler fra olien. Det er ikke ligegyldigt, om underkniven er fremstillet i en stålkvalitet, der garanterer og sikrer lang levetid og top performance, udtaler Lars Rævsager, mens han fortsætter: – Det er gentagne gange påvist at uoriginale reservedele er dyrere i længden end ægte reservedele. Producenter, der kopirer Toros reservedele, kommer til kort, fordi de prøver at gætte sig frem til de rigtige specifikationer. Resultatet heraf er, at den overordnede kvalitet svigter. 50 <<

Ved at investere i ægte reservedele får du en kvalitet, som du kan regne med, mens ydeevnen altid lever op til Toros i forvejen kendte pålidelighed. Du får kort sagt den bedste værdi for pengene. Endnu billigere I samarbejde med Toro er det lykkedes at korrigere priserne på en lang række standard originale reservedele, så vi nu helt konkret er ligeså billige eller endda billigere end tilsvarende uoriginale reservedele. Et godt eksempel herpå er filtre, som nu sælges til rene netto-priser, mens også knive, lejer og remme leveres til yderst konkurrencedygtige priser. Dag-til-dag levering Hos Lely Turfcare DK har vi et reservedelslager med over 3.000 varenumre på lager. Det betyder, at vi kan levere modtagne ordre fra dag-til-dag. Den hurtige levering sikrer, at Toros maskiner kan blive repareret hurtigt og komme tilbage til græsset, hvor de hører til. Mere end 60 års erfaring Vores to dygtige reservedelsmedarbejdere har samlet mere end 60 års erfaring med Toro dele og det betyder, at de er i stand til at give alle gode råd – de er også garanti for en faglig korrekt vejledning – naturligvis helt uden beregning! Kontakt os allerede i dag og hør mere om Toros originale reservedele.

Reservedele Kan findes på vores hjemmeside www.lelyturfcare.dk eller kontakt vores personale på telefon 6610 9200 for yderligere oplysninger. G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<


Beskyt din maskininvestering. Brug ægte Toro reservedele.

Uoriginalt filter Der er ingen erstatning for autentiske Toro reservedele. Du købte din Toro maskine, fordi du ved, det er en investering, der er alle pengene værd. Kunne der være en bedre grund til at købe ægte reservedele fra Toro?

Toro filter

Er du ikke overbevist, så tag et kig på de illustrerede filtre. Ens udenpå. Langt fra ens inden i. Tilføj dertil vores endnu billigere priser samt hurtige leveringstid, og du finder hurtigt ud af, at der ingen erstatning er for Toros reservedele. Køb dem allerede i dag. Toro. Det eneste rigtige valg!

LELY TURFCARE DK A/S Lunden 10, Aasum, 5320 Agedrup Tel. +45 6610 9200 - Fax +45 6610 7694 www.lelyturfcare.dk - info@lelyturfcare.dk partners in turfcare

e sid mengementd m je rra ilbu

h t k a Ny nyhederr, og godeturfcare.d Få tione w.lely a w invit tis - w gra helt


Artikel

Vind en måned på en topgolfbane Giv dig selv et forspring og deltag i kampen om at blive ”TORO Student of the Year 2012”. Vinderen sendes på et fire ugers træningsophold på et af verdens bedste golfanlæg

Af Frank Undall · Foto TORO, Heidi Lundsgaard og Frank Undall

Hvis du er greenkeeper under uddannelse har du nu chancen for at få et helt unikt punkt føjet til dit CV. Lely Turfcare DK, der forhandler maskiner til græspleje og vandingsanlæg fra TORO, har besluttet at videreføre traditionerne fra Storbritannien, hvor prisen gennem mange år har været med til at sætte skub i unge greenkeeperes karriere. – Siden TORO blev grundlagt i 1914 har det været målet at hjælpe kunderne med at forædle og udvikle smukke landskaber gennem højere produktivitet uden at gå på kompromis med bæredygtighe-

52 <<

den. TORO udvikler derfor udstyr og maskiner, som hjælper greenkeepere verden over med at gøre naturen grønnere, sundere og mere sikker med opfindsom og holdbar teknologi, der er naturligt forlængede arme for greenkeepernes dygtighed, siger Carsten Brandt, der er administrerende direktør for Lely Turfcare DK. – I Storbritannien har de britiske uddannelsessteder i samarbejde med BIGGA og Lely Turfcare UK kørt TORO Student

of the Year”-programmet i mere end 20 år med stor succes, og vi synes, at det er helt naturligt, at tilbyde et tilsvarende program til DGA og de danske skoler. – Hvis det overordnede mål er at opnå en endnu bedre kvalitet på danske golfbaner til gavn for golfspillere og baneejere, så vil vi gerne bidrage til at skærpe interessen for faglig udvikling hos unge danske greenkeepere. Det kunne være sjovt om vi en dag ser en dansk chefgreenkeeper på

TORO udvikler udstyr og maskiner, som hjælper greenkeepere verden over med at gøre naturen grønnere, sundere og mere sikker.

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<


>> v i N d

e N m å N e d på e N to p g o l f b a N e

<< A r t i k e L

Det er administrerende direktør Carsten Brandt fra Lely Turfcare DK, der står bag det danske initiativ til ”TORO Student of the Year”. Lely Turfcare DK er forhandler af TORO og sponsor på hædersprisen.

en af de udenlandske topbaner, og i stedet for som nu, hvor der er udenlandske chefgreenkeepere på danske topbaner. Carsten Brandt tilføjer, at det naturligvis ikke er en forudsætning, at den studerende greenkeeper eller arbejdspladsen anvender maskiner fra TORO for at kunne deltage i programmet. Fagligt initiativ I Danmark er det skolerne Vilvorde og Sandmosen, der sammen med Dansk Greenkeeper Association (DGA) driver initiativet med økonomisk støtte fra Lely Turfcare DK. Derfor vil det være naturligt for enhver seriøs greenkeeper-studerende at deltage i konkurrencen under, eller lige efter afslutG r e e n k e e p e r e n >> 1

tet, skoleuddannelse fra Vilvorde eller Sandmosen. Spændende er det også, at hæderen ledsages af et fire ugers ophold på en britisk golfbane i international verdensklasse. Vinderen kan for eksempel komme til golfanlæg som Wentworth, The Belfry eller St. Andrews. I alle tilfælde vil årets greenkeeper student komme i selskab med nogle af verdens dygtigste greenkeepere, der kan give den pågældende en uvurderlig faglig tyngde, som i første omgang kan tages med hjem og viderebringe på arbejdspladsen.

– Konkurrence mellem landets bedste greenkeeperelever vil skærpe fokus og forbedre præstationsevnen. Vinderen kan desuden accelerere og fremme sin egen karriere som greenkeeper – også internationalt. At det generelt vil højne det faglige niveau for danske greenkeepere hilser vi i DGA velkommen med stor tilfredshed, siger formanden for Dansk Greekeeper Association, Martin Nilsson, Golf Course Manager i Københavns Golf Klub. Nomineringskriterier For at komme i betragtning til hædersprisen som “TORO Student of the Year” skal du være i gang med overbygningen på uddannelsen til greenkeeper på enten Vil-

– Konkurrencen er et springbræt for vinderen til at accelerere og fremme sin karriere som greenkeeper – også internationalt, siger formanden for Danish Greekeepers Association, Martin Nilsson, der er Golf Course Manager i Københavns Golf Klub.

2 0 1 2 <<

>> 53


A r t i k e L >> v i n d

e n m å n e d på e n to p G o l f b a n e

<<

En del af præmien er fire ugers ophold på en topbane i England eller Skotland, hvor der skal arbejdes sammen med de lokale greenkeepere. Det kunne for eksempel være på Royal Aberdeen, der er grundlagt i 1740.

vorde eller Sandmosen med svendeprøve i enten 2012, 2013 eller 2014. Det vil sige, at du som minimum skal have gennemført uddannelsen til assistentniveau i kalenderåret 2012. Du kan enten indstilles til prisen af dit uddannelsessted, af din arbejdsplads/arbejdsgiver, eller du kan indstille dig selv. Kandidater til prisen vil blive vurderet ud fra deres individuelle evner og kompetencer, og ikke deres jobtitel. Dommerpanelet vil tilstræbe, at alle kandidater har lige chance for succes. Du skal være ansat og bosiddende i Danmark. Hvordan vælges du? En dommerkomite vil forestå tildelingen af prisen “TORO Student of the Year 2012”. Komiteen består af i alt fem personer. Det er to repræsentanter fra DGA, en repræsentant fra henholdsvis Vilvorde og Sandmosen og golfjournalist Frank Undall. Ud fra alle nomineringer, der opfylder kriterierne, vil komiteen udvælge i alt fem kandidater til at indgå i et finalefelt. Alle 54 <<

fem kandidater inviteres til en finale, der afholdes på en nærmere bestemt dato i uge 33 (13.-17. august 2012). Vinderen findes ved en individuel interviewrunde af finalisterne. Hædersprisen Vinder af finalen vil blive udnævnt til “TORO Student of the Year 2012”. Det er en internationalt anerkendt titel, som udover hæderen og diplomet vil vinderen modtage TORO stipendiet. Det består af et fire ugers ophold og ar-

bejde på en topbane i enten Skotland eller England. Her vil du indgå i det daglige arbejde sammen med greenkeeperteamet, og du vil opnå uvurderlig viden og erfaring i drift og pleje på en af verdens bedste golfbaner. Alle omkostninger forbundet med stipendiet afholdes af sponsoren, Lely Turfcare DK – dog ikke din løn, som afholdes af din arbejdsgiver. Til alle finalister gives der et års gratis medlemskab af DGA med virkning fra udløbsdatoen af det eksisterende medlemskab.

Du kan hente et nomineringsskema på hjemmesiden www.dga.dk og kun det pågældende skema er gyldigt. Deadline for deltagelse i priskonkurrencen er tirsdag den 15. maj 2012, og det udfyldte nomineringsskema skal sendes til: Danish Greenkeepers Association, DGA · Kirkedalsvej 6 8732 Hovedgård · Att.: Vibeke Jensen Eller scannet og på email info@dga.dk

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<


Artikel

Solceller – forrentning 10 % Af Jacques Borggild

Når man lytter til Europæiske politikere, herunder også vort danske formandskab for EU, så er der ingen tvivl. Vi skal satse på “grøn energi” i fremtiden, vindkraft, solenergi, bølgeenergi og sikkert flere andre energiformer, som kan hjælpe os helt væk fra brugen af fossile energikilder, altså kul, olie osv. Vi skal primært gøre dette for at nedsætte vort udslip af CO2 i atmosfæren, men også fordi jordens beholdning af fossile energikilder er begrænset. Hvis man kører en tur på de tyske motorveje, ser man da også den ene “solcellemark” efter den anden skyde op. Endeløse rækker af solpaneler stillet op i den rigtige vinkel til sollyset, således at elproduktionen er optimal. Også i golfbranchen har vi set forskellige tiltag. El-buggies og greenklippere med solpanéler på taget for at forøge batteriernes ydekraft og/eller for at forlænge batteriernes levetid. Også Jysk Golf Import i Hansted ved Horsens har nu taget solcellerne ind i sit produktprogram, dog ikke på taget af de kinesiske Golfbuggies, som man stadig importerer, da man ikke mener, at solpanéler på taget af buggies er effektivt nok. Firmaets indehaver Knud Andersen siger: – Vi importérer stadig vore buggies fra Kina og kan da også tilbyde disse væsentligt billigere end de mere kendte mærker, i øvrigt har vore buggies samme elektronik og motorer, det er blot svejsningen af karosserierne, vi får foretaget i Kina og det er derfor vi har en væsentlig besparelse i salgsprisen. Men der findes jo kunder, som ikke ønsker de kinesiske buggies, derfor kan vi naturligvis også tilbyde de mere kendte mærker. Vi sælger i øvrigt såvel brugte og renoverede som nye buggies. Jeg mener ikke, at solceller monteret vandret på taget af el-bilerne eller for den sags skyld på greenklippere er effektivt nok i forhold til merprisen. Hvis det endeligt skulle være, så skulle panélerne monteres stående skrådt mod solen, som man ser det på

markerne eller på bygnings4KW anlæg monteret på tegltag. tage. Elbilerne kører jo rundt i alle retninger på golfbanen Med hensyn til f.eks klubhuse i golfog peger ikke hele tiden mod solen. Dette nedsætter naturligvis strømproduktionen klubberne, så er det vanskeligt her at give konkrete tal, idet forbruget jo kan diverog dermed effektiviteten. Jysk Golf Import tilbyder nu solpaneler gere meget fra klub til klub, men der er til såvel private huse som f,eks til klubhuse naturligvis tale om større og derfor dyi golfklubberne. Man har i ca ½ år arbej- rere anlæg. Det står dog fast, at forholdet det grundigt med forberedelserne til dette. mellem investering, elforbrug, kapacitet Vi beder Knud Andersen give os et par og levetid er det samme, som de tal, jeg eksempler på færdige anlæg, hvad koster her har nævnt, så der er altid tale om en det, hvor meget strøm kan de producere, virkelig god og meget højt forrentet investering . hvorlang er levetiden osv. osv. Alle interesserede, såvel private som golf– Ja det vil jeg med glæde fortælle om, for det er virkelig en god investering. Et klubber og firmaer er naturligvis velkomne anlæg til et privat parcelhus koster typisk til at kontakte os. Vi laver så en nøjagtig ca. 80.000,- inkl. moms og montering. Vi udregning udfra det kendte strømforbrug undersøger dog naturligvis først elforbru- og kunden har nøjagtige tal for sin totale get i det pågældende hus, da der ikke er investering, sin besparelse i strømforbruget nogen grund til overkapacitet. Man får jo samt sin forrentning i anlæggets levetid. – Jeg skal i øvrigt gøre opmærksom på, ikke penge tilbage, selvom man produceat de tal, som jeg har opgivet, er beregnet rer mere el end man forbruger. Et sådant anlæg kan producere ca. 4000 udfra de nuværende elpriser. Vi har jo alle kilowatt pr. år og giver altså en besparelse set, hvordan elpriserne erv steget i de sepå ca. 8.000,- eller 10 % af den totale an- nere år, så tallene vil uden tvivl blive væskaffelsespris. Anlæggets levetid er mini- sentligt bedre. Jysk Golf Import og Knud Andersen har mum 25-30 år, så efter 10 år har man betalt sit anlæg i stedet for at betale pengene jo også en 18-hullers Pay and Play bane i til el-selskabet og man har derefter i hvert Hansted ved Horsens og Knud Andersen fald 15 års gratis strøm i sit hjem. Anlæg- kan fortælle, at der har været en lille stiggets strømproduktion falder ganske vist ning i greenfee-indtægterne i 2011. Måske en lille smule hvert år, men kapaciteten er er dette et tegn på, at vi igen går bedre tider i møde i golfbranchen. Vi håber det. stadig minimum 85 % efter 25 år.

2 0 1 2 <<

>> 55

G r e e n k e e p e r e n >> 1


ArtikeL

Den første af sin slags Michael Jørgensen fra Hjørring er den første danske greenkeeperelev, der gør brug af muligheden for at gennemføre en del af sin praktik i udlandet. Det kommende år er Sandmoseskolen og praktikken hos Vennebjerg Golf udskiftet med en hverdag på eksklusive golfbaner i Ohio og Florida Af Journalist Tinka Brøndum

Der er en verden til forskel på Vennebjerg Golfs 12-hullers play & pay-bane og den private 18-hullers Double Eagle Golf Course ved Columbus i Ohio, som greenkeeperelev Michael Jørgensen fra Hjørring skal være med til at passe fra sidst i marts i år og syv måneder frem. Og det er lige præcis de store forskelligheder, som 25-årige Michael Jørgensen har brændt for at opleve, siden han besluttede sig for at undersøge mulighederne for at få en del af sin praktik i udlandet.

56 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<


>> d e N

første af siN slags

<< A r t i k e L

– Double Eagle er en eksklusiv klub med 150 medlemmer, hvoraf de 50 er internationale. Banen bliver passet af 14 greenkeepere, så det er noget anderledes end herhjemme. Jeg skal bo ved golfbanen, hvor der er to huse til greenkeepereleverne. Jeg har hørt, at der også er elever fra bl.a. Kina og England. Vi har egne værelser, men fælles køkken og opholdsrum. Det skal nok blive sjovt, siger Michael Jørgensen. Vil blive bedre til faget Selvom Michael Jørgensen glæder sig til samværet med de udenlandske greenkeepere, er det først og fremmest lysten til at blive bedre til faget og stå stærkere rustet ved senere jobsøgning i ind- eller udland, der er årsagen til, at han som den første danske greenkeeperelev har søgt om at komme til udlandet. – I Danmark mærker banerne den økonomiske krise. På golfbanerne i USA er penge ikke et problem. Pasningen af banerne er også meget anderledes. De har ikke så mange restriktioner med hensyn til gødning og

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<

ukrudtsbekæmpelse. I Ohio Michael Jørgensen forventer at blive en bedre er greenkeeperuddannelsen greenkeeper af året i Ohio og Florida. Udlandsopholdet vil også give ham gode kort på hånden, hvis han senere en universitetsuddannelse, vil søge job uden for Danmarks grænser. og jeg har talt med den amerikanske organisation Michael Jørgensen begyndte at søge efter om, at jeg måske kan prøve at følge noget af undervisningen. Det kunne være rigtigt udenlandske praktiksteder på internettet, spændende at opleve uddannelsen derovre men heldet var først med ham, da han på en og sammenligne den med den danske. konference mødte uddannelses- og erhvervs– Jeg får i det hele taget oplevet meget. I vejleder Annette Esbjerg fra Agri College Ohio er vejret nogenlunde som i Danmark, Aalborg, hvor han har taget sit grundforløb. men fra november til sidst i marts 2013 er Annette Esbjerg Jensen kendte organisadet planen, at jeg skal arbejde på en golfbane tionen Travel to Farm, der i mere end 100 i Florida. Der er der helt andre græsser end i år har formidlet udlandsophold for landbrugselever. Hun lovede at undersøge mulighederne Kresten Jørgensen fik ikke ført drømmen om et ophold i udlandet ud i livet, da han var ung. Nu glæder han sig over, for praktikophold på en golfbane i USA og fik via at sønnen kommer af sted, selvom det betyder, at han må Travel to Farm kontakt til undvære sin greenkeeperelev i et år. The Ohio Program, der Ohio og helt andre problemer. I Florida kan formidler praktikophold for elever fra hele de f.eks. være nødt til at køle græsset ned, verden inden for alle grønne fag. så det ikke bliver stresset og visner, fortæller – Michael er den første danske greenMichael Jørgensen, der blev greenkeeperas- keeperelev, som kommer af sted. Vi håber sistent i efteråret og nu har taget hul på sit selvfølgelig, at det kan bane vej for, at flere tredje år som greenkeeperelev. greenkeeperelever får mod på at gøre det samme. Det er godt for de unge at få deArbejdsgivernes Elevrefusion res livssyn bredt ud og se de værdier, der Ideen til udlandsopholdet opstod, da er i andre lande. Det er professionelt beMichael Jørgensen læste en artikel, som rigende at opleve, hvordan man arbejder handlede om AER, Arbejdsgivernes Elevre- andre steder med hensyn til miljø, natur, fusion. AER gør det muligt for danske ar- arbejdsmiljø, maskiner m.v. bejdsgivere at få dækket udgifterne til løn, – De elever, vi har sendt af sted inden for feriepenge, rejser til og fra virksomheden i andre fag, siger alle sammen, at de har fået udlandet, rejser til skoleophold i Danmark værdifulde netværk og oplevelser for livet. m.v. for elever, der udstationeres i en eller Et udlandsophold er også godt at skrive på flere praktikperioder. CV’et, siger Annette Esbjerg, der har bistå>> 57


A r t i k e L >> d e n

første af sin slaGs

et Michael Jørgensen med papirarbejdet i forhold til såvel AER som den amerikanske organisation og praktikstederne i Ohio og Florida. Sandmoseskolen flyttede skoleophold Michael Jørgensen gennemfører sit hovedforløb på greenkeeperuddannelsen hos AMU Nordjylland på Sandmoseskolen ved Brovst. Michael skulle egentlig have været i skole i april, men medarbejderne på Sandmoseskolen tænkte kreativt og fik ham ind på et forløb i februar, så han undgår den lange rejse hjem i april. I den anden ende af udlandseventyret er der også tænkt i praktiske baner. Michaels uddannelsesplan er nemlig udformet sådan, at han først skal på Sandmoseskolen igen kort efter sin hjemkomst sidst i marts 2013. – Når vi har kunnet finde en så god løsning for Michael, hænger det selvfølgelig sammen med, at vi samarbejder rigtigt godt med Sandmoseskolen, siger Annette Esbjerg, der har lovet Michael Jørgensen, at han får besøg fra Aalborg i maj.

Lindholm

Maskiner a s

<<

Agri College Aalborg har besluttet at sende to lærere på studietur til Ohio for at følge op på den nye kontakt til The Ohio Program. Hensigten er, at de skal besøge flere golfbaner og landbrugsbedrifter, så de bedre kan informere de unge om mulighederne for at gennemføre praktikophold i Ohio. Parallelt hermed er Annette Esbjerg i gang med at knytte kontakter til golfbaner i Sydeuropa med henblik på at kunne tilbyde greenkeepereleverne kortere praktikophold i udlandet i den stille vinterperiode. Far bakkede op Praktikophold i udlandet fordrer, at elevernes arbejdsgivere kan se perspektiverne i at lade eleverne komme udenlands. I Michael Jørgensens tilfælde har arbejdsgiveren været meget ivrig til at bakke projektet op. Arbejdsgiveren er hans far, Kresten Jørgensen, der selv var på vej til udlandet, da han i sin tid var landbrugselev. Hans mor blev syg, så han kom aldrig af sted. Men han har længe håbet og ønsket, at sønnen fik chancen.

– Vi lever i en globaliseret verden, hvor man er nødt til at vide, hvad der foregår uden for ens egen kommune. De unge lærer meget af at opleve, hvordan græsset passes i andre lande. Det er godt for dem at blive gode til et andet sprog, for der er mange jobmuligheder i udlandet, når de er udlærte. I dag er det også sådan, at mange af de informationer, vi søger på nettet om f.eks. græspleje, køb af maskiner osv., er på engelsk. Der kommer også mange udlændinge på golfbanerne, så det er vigtigt, at greenkeeperne er gode til sprog. – Jeg synes, de store golfbaner skal komme op på dupperne og opfordre deres elever til at tage praktikophold i udlandet. Det vil være godt for branchen, siger Kresten Jørgensen, der kun har en enkelt sommermedhjælper ansat foruden sønnen. Sønnens udlandsophold medfører, at han skal ud og ansætte ekstra hjælp, men det gør han gerne i forvisningen om, at Vennebjerg Golf vil få stort udbytte af den ny viden, greenkeepereleven har med sig hjem fra USA næste forår.

Stort varelager og hurtig levering af tilbehør og reservedele

Progressive TD65 rotorklipper

Selvkørende Verti-Drain

Driftssikker og solid klipper til semi-rough og andre større arealer. Høj knivhastighed som sikrer flot klipperesultat.

Letvægts Verti-Drain med motor til greens og andre følsomme områder – udskiftningsmulighed af Verti-Drain enhed til vertikalskæring og eftersåning.

Rink DS Topdressere Solide og brugervenlige topdressere, som spreder både tørt og fugtigt materiale med godt resultat.

Verti-Knife 1600 Effektiv overfladelufter med mulighed for ekstra vægtpåføring for øget jordgennemtrængning.

d

Nyhe Rekvirér nyt produktkatalog på tlf. 7244 1112

lindholmmaskiner.dk info@lindholmmaskiner.dk T: +45 7244 1112 58 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<


ArtikeL

Nekrolog Af Jacques Borggild

Tidligere chefgreenkeeper i Sct. Knuds Golfklub i Nyborg Harry Kjær Nielsen døde d. 11 december 2011 efter få dages alvorlig sygdom. Harry Kjær Nielsen blev 90 år gammel. Harry Kjær Nielsen viede stort set hele sit lange liv til golfsporten, idet han, helt fra sine unge dage og frem til 1991, hvor han fyldte 70 år, lagde hele sin sjæl i pasningen af Sct. Knuds dejlige golfbane i Nyborg. Efter at Harry gik på pension gik jobbet som chefgreenkeeper så at sige i arv i familien, idet sønnen Thomas Kjær Nielsen rykkede ind på greenkeeperkontoret og overtog chefstolen, et job, som han stadig bestrider på bedste vis. Det var ikke kun Sct. Knuds Golfklub, som nød godt af Harry Kjær Nielsens store faglige dygtighed samt positive og visionære syn på tilværelsen i det hele taget og golfbranchen i særdeleshed.

I 2013 kan Danish Greenkeepers Association, eller som foreningen oprindeligt hed, Dansk Greenkeeper Forening, fejre sit 50-års jubilæum, og Harry Kjær Nielsen var én af initiativtagerne til foreningens dannelse i 1963, hvor han yderst aktivt tog del i de stiftende møder. bl.a. i Nyborg. Senere var han i mange år foreningens påpasselige kassérer, altid med sin lille lommebog ved hånden, hvis tal eller notater skulle skrives og huskes. Selv om Harry næsten hele sit lange liv boede på Fyn, så var han kendt for sin beskedenhed, sit dejlige Jyske humør og sin tørre lune, og kollegerne gik aldrig forgæves, hvis de bad om et godt råd. Harry Kjær Nielsen efterlader sig sin hustru Anna Kjær Nielsen, men de 2 nåede heldigvis at fejre deres Krondiamantbryllup sammen, altså 65 lange og trofaste år. Udover sin hustru Anna efterlader Har-

ry Kjær Nielsen sig 3 børn, 6 børnebørn og 2 oldebørn, som alle savner deres far, bedstefar og oldefar. Vi er mange, som vil savne denne herlige pionér i den Danske golf- og greenkeeperverden. Æret være Harry Kjær Nielsen’s minde

Et potentielt bioherbicid mod bredbladede ukrudtsarter Af The Insider, Teresa Carson, Videnskabelig redaktør GCM Dansk redigering Asbjørn Nyholt, hortonom Forskere ved Agriculture and Agri-Food Canada har udviklet et bioherbicid til bekæmpelse af bredbladede ukrudtsarter. Bioherbicidet indeholder svampen Phoma macrostoma. Svampen inficerer bredbladede ukrudtsarter og forhindrer planterne i at lave fotosyntese. Inficerede planter skelnes fra ikke inficerede planter ved, at de bliver afblegede og gulfarvede, når fotosyntesen stoppes. Produktet kan bekæmpe bredbladede ukrudtsarter som mælkebøtte, kløver, bellis, agertidsel, vejbred, bynkeambrosie, humlesneglebælg og alm. brandbæger. Ukrudtsmidlet påvirker ikke græsser.

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<

Produktet er et granulat, som kan bruges både før og efter fremspiring af ukrudtet. Bioherbicidet vandrer ikke i jorden og kan ikke spores et år efter udbringning. Produktet er godkendt til brug på plænegræs i Canada, men der kan gå to til tre år inden produktet er til salg, da forskerne mangler en producent, som kan producere det i store mængder. Kilde American Golf Course Management magazine, nov. 2011.

>> 59


Artikel

T e m a A fvanding –

dræning og vandmiljø

Okker Dræningsaktiviteter kan give mere okkerforurening i vandløb og søer

Af hortonom Bente Mortensen; Moe & Brødsgaard

Flere golfklubber har problemer med for meget okker i vandløb eller vandingsvand. Nedenfor er beskrevet hvad der kan gøres for at forebygge og bekæmpe okkerforurening. De alvorlige problemer med okker opstår især ved dræning af jernholdige og kalkfattige jorde. Problemerne er størst vest for den jyske højderyg på grund af jordbundsforholdene her, men også på Fyn og Sjælland kan okker også være en udfordring. Hvad er okker? Okkerforurening opstår primært ved sænkning af grundvandsstanden og dermed en iltning af jorden.

Det er vigtigt, at undersøge vandløbet for og efter man tager fat på at fjerne okker. Det er kun små insekter, der kan leve i okkervandløb. Det bedste tegn på, at forholdene igen er blevet gode er, at der igen kommer ørreder og at de får levedygtigt yngel.

60 <<

Okker er iltet jern, der udfældes og lægger sig som et rustrødt lag på bunden af søer og vandløb er og på planter. Under iltfattige forhold er jernforbindelserne i jorden normalt bundet. Særlig ved dræning, men også ved udgrøftning og høj vandstand, kan jernet frigøre sig og løbe ud i søer og vandløb, hvor det udfældes som okker.

milligram opløst jern pr. liter og det er meget lidt. Opløst jern kan sætte sig på fiskens celler og så dør fiskene af “okkerkvælning”. Nogle vandplanter kan tåle okker og det udnyttes i okkerrensningsanlæg, hvor planterne bruges til at rense vandet. Men de fleste vandplanter og de små alger, som smådyrene liver af, trives ikke i okkerrødt vand blandt andet fordi de ikke får lys nok.

Hvorfor er okker et problem? Jern og okker kommer blandt andet fra marker eller golfbaner, hvor man har sænket vandstanden ved at uddybe vandløbene. I den tørre årstid iltes okker. Der strømmer dog mest vand ud fra markerne om vinteren og okker iltes langsommere i det kolde vand, hvorfor forureningen er størst om vinteren. Der kan også hvirvles okker op om sommeren, når man skære grøde i vandløb eller når drænene spules. Derfor kræver loven, at alt spulevand med okker enten spredes ud på marken, så det ikke ender i åen eller opsamles.

Hvor meget okker må der være i vandløb? Der eksisterer grænseværdier for hvor meget jern der mål være i vandløbene afhængig af hvilket mål der er for det enkelte vandløbs kvalitet.

Sådan skader okker! Okker er en betydelig trussel for dyre- og plantelivet i søer og åer. Ved høje koncentrationer dør både fisk, insekter og smådyr. Den røde okker er ikke giftig, men den kan alligevel ødelægge leveforhold for dyr og planter. Mange smådyr og ørredernes æg klarer sig ikke, hvis der er mere end 0,5

Hvordan bekæmpes problemer med okker? Der er grundlæggende to forskellige måder, at bekæmpe forurening på. Man kan hindre at forureningen opstår eller at behandle følgerne. Den mest effektive bekæmpelse er at hindre at jernet i jorden bliver iltet. Dvs. at lukke den inde i jorden og hindre at ilten ikke kan trænge ned i den. Dette løser okkerforureningen ved “ondets rod”. I praksis sker det ved, at hæve vandstanden, så arealerne igen bliver våde. Denne løsning kan dog være dyr og kan urealistisk i praksis, hvis jorde har en høj værdi. Der er flere forskellige metoder til at hæve vandstanden fx ved at give en udrettet å sine slyngninger tilbage, at sløjfe dræn og grøfter, så vandet skyller lang-

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<


>> o K K e r << A r t i k e L

sommere ud i åen måske i kombination med at stoppe eller begrænse grødeskæringen. En anden måde at bekæmpe okker på er at rense jern fra i en såkaldt okkersø. Det er på kort sigt den billigste løsning, men fjerner sjældent alle problemer. Indsatsen er langvarig, søen skal passes og den skal tømmes, når den er fyldt med okker. Men man får meget miljø for pengene. Okkersøer kan fjerne 80- 05 % okker, men de høje procenter gælder dog ikke i den koldeste tid. Møns Golfklub fik ny vandboring Møns golfklub havde tidligere problemer med okker i vandingsvandet og her valgte man at løse problemet ved at etablere en helt ny boring til vandingsvandet. Det var en dyr løsning, men det var nødvendigt, da vandkvaliteten også var påvirket af et højt saltindhold. Udover boringen blev etableret en 80 meter lang å, som blev fyldt op med ral og store sten for at ilte vande og fælde okkeren. I dag kan man se, at der udfældes kalk på de første 10 meter af åløbet siger chefgreenkeeper Sten Andersen og der kan ikke være meget okker tilbage i vandet for der udfældes ikke meget i dag. At ilte okker på denne måde, kan også være en løsning andre steder, hvor der er problemer med okker i vandløb. Okkerloven Okkerloven bestemmer, at landmænd og andre, der har jord inden for de okkerpotentielle områder, ikke må begynde at dræne, omdræne eller udgrøfte uden først at have søgt om tilladelse hertil i kommunen.

Referencer Bekendtgørelse om lov om okker nr. 934 af 24/09/2009 Okker. Et vandløbsproblem, som vi kan gøre noget ved (2005). Ringkøbing og Ribe Amt, Herning og Holstebro Kommune.

Jeg ønsker hermed Steen Mikael, Asserbo Golf Club, Tillykke med førstepladsen ved årets store match i Greenkeeper invitationel. Tuneringen foregik i flot efterårsvejr på Emmaboa Golfklub i sverige, en fantastisk bane som er en oplevelse værd at tage en runde på. Niels-Peter Jensen , NATURPYNT

Køb den første bog i Danmark om greenkeeping

Greenkeeperen’s AB-Z Prisen er 425,pr. bog + porto

Bogen kan b estilles hos Flemming An dreasen: bestfla@ma il.dk eller tlf. +45 2360 6663 Bogen henvender sig både til greenkeepere og golfklubbernes baneudvalg. Den omhandler mange faglige og praktiske problemstillinger med forklaringer og løsningsforslag til optimal og bæredygtig greenkeeping.

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<

>> 61


Artikel

Oscar

til dansk golfbanearkitekt Phílip Spogárd fra Gentofte designede sammen med en hollandsk kompagnon verdens bedste nyåbnede bane i 2011

Af Jens Christensen

For første gang har en dansk golfbanearkitekt modtaget international hæder. Dét gælder 34-årige Philip Spogárd, som sammen med sin jævnaldrende hollandske kompagnon, Michiel Van der Vaart er tildelt den eftertragtede pris “Development of The Year 2011” af det amerikanske Golf Inc. Magazine. Prisen betragtes som golfbanearkitekternes årlige Oscar, fordi komiteen bag prisen nominerer golfprojekter fra hele verden. For 2011 var indstillet 30 kandidater fra 19 forskellige lande, og det var en artig overraskelse, at Spogárd & VanderVaart gik af med sejren foran en række estimerede arkitektnavne. – Det er næsten ufatteligt. Selvom vi altid sætter høje mål for vores projekter, er det utroligt for os at vinde prisen for den bedste nyåbnede bane i verden, siger Philip Spogárd, der har kontor i Gentofte, mens makkeren har sin base i hollandske Marssen. Det var et hollandsk projekt, Golfbaan Stippelberg, der udløste prisen, som først og fremmest skyldtes banens smukke layout og naturlige hulforløb gennem lyng- og hedearealer med diverse afvandingskanaler. – Men det spillede ifølge dommerpanelet også ind, at vi har udgravet en grusgrav i én kilometers længde 62 <<

og 500 meters bredde, så den automatisk ske hedebaner som Sunningdale, Walton blev til en sø, fordi lyng- og hedearealet Heath og Wentworth. Rygterne om det færdige resultat løb så ligger under havets overflade, forklarer Philip Spogárd. – Grusgravsøen influerer stærkt før åbningen, at Golfbaan Stippelså stærkt på 17. hul, par 5, at det til for- berg i Bakel i den sydøstlige del af Holveksling ligner det berømte 18. hul på Pebble Beach Golf Links i Californien, Golfbaan Stippelberg ligger i en smukt hedelandskab med masser af lyngbakker. d.v.s. med vand langs hele venstre side – med mulighed for at afkorte hullet, hvis man satser land, mellem Eindhoven og Düsseldorf, på en langt drive fra tee over et hjørne af havde 1200 medlemmer, inden det første slag blev slået i september 2011. søen til fairway. Udover “Pebble Beach-hullet” falder især Inspirationsbaner 9. hul, par 4, i øjnene, fordi det slutter med Valget af Golfbaan Stippelberg var ekstra en ø-green. Alligevel har Philip Spogárd bemærkelsesværdigt, fordi projektet var hverken 9. eller 17. hul som sit favorithul. det billigste af de nominerede. Beskedne Han synes bedst om 16. hul, der snor sig 3,8 mio. Euro – 28,5 mio. danske kroner gennem lyngen – med fairway og green i – kostede de 19 huller, som er opdelt i en flere niveauer. 18 hullers mesterskabsbane og en selvstændig 9 hullers-bane. Stærke konkurrenter Philip Spogárd: Det er ikke første gang, Philip Spogárd – Vi, Michiel og jeg, bryder bevidst med modtager en pris. I forbindelse med afslutforestillingen om, at en god golfbane skal ningen af sine studier som banearkitekt i være pokkers dyr. Det er ikke nødvendigt, England modtog han TORO-prisen “Stuhvis man finder det rigtige terræn, hvor dent of The Year 2008.” Som nyuddannet man lader naturen bestemme hulforløbet. banearkitekt arbejdede han for Thomson, Udover inspirationen til 17. hul fra Pebble Perret & Lobb i London og havde afgøBeach har vi – på grund af lyng- og hede- rende indflydelse på anlæggelsen og udarealet – skelet til banerne klassiske engel- viklingen af Carya Golf i Belek, Tyrkiet. G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<


>> o s c a r

til daNsK golfbaNearKiteKt

Studiekammeraterne Philip Spogárd og Michiel Van der Vaart har stor succes med deres fælles firma, Spogárd & VanderVaart.

Carya blev sidste år kåret som Europas bedste bane ved Property Awards. I 2009 blev han selvstændig og etablerede sammen med studiekammeraten Michiel Van der Vaart fi rmaet Spogárd & Vandervaart, som købte det veletablerede hollandske firma, Joel Golf Design, da grundlæggeren af dette, Gerard Joel, netop havde indgået aftale om projekt Golfbaan Stippelberg. Dermed faldt det i de to unge menneskers lod at designe den nu prisbelønnede golfbane. Prisbelønningen sættes relief af, at kandidatfeltet var så stærkt, at dommerpanelet også valgte at udpege nr. to og nr. tre samt yderligere fem finalister. Andenpladsen gik til Old MacDonald i Bandon Dunes, Oregon, og tredjepladsen til Mission Hills i Kina (med 10 gange 18 huller). De fem øvrige finalister var Barnbougle Lost Farm i Tasmanien, Black Jack Crossing i Lajitas, Texas, Cagstiglion del Bosco i Toscana, Italien, Eléa Golf Club på Cypern og Gary Players signaturbane Tracian Cliffs Golf & Beach Resort i Bulgarien. Udover Gary Player var andre stjernearkitekter som Tom Doak, Nick Faldo og Ben Crenshaw G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<

blandt de kandidater, som Spogárd og Van der Vaart overhalede. Danske renoveringer I øjeblikket er Philip Spogárd i gang med to banerenoveringer i Danmark, henholdsvis af New Course i Himmerland Golf & Country og af Vejle Golf Clubs 27 huller. I Himmerland har han stort set omdesignet New Course, så den bliver lang og svær nok til at huse en eventuel fremtidig turnering på European Tour, mens han i Vejle har designet en række nye greens, bunkers og teesteder. Begge baner skal efter ændringerne være fuldt spilleklare til 1. september i år. – Jeg håber meget at få flere af den slags opgaver på danske baner, lyder det fra Philip Spogárd. – F.eks. tror jeg, at en bane som Silkeborg kan opgraderes til at blive én af Europas bedste med de rette forbedringer. Ellers arbejder han og makkeren sammen om diverse banerenoveringer og nye projekter i Holland samt om ét golfresort i Portugal og et andet i Kroatien – sidstnævnte i forbindelse med et medicinsk kongrescenter.

<< A r t i k e L

Fakta om Philip Spogárd Christian Spogárd er uddannet som golfbanearkitekt på European Institute of Golf Course Architects i London og er én af kun 10 arkitekter, der har modtaget prisen som “Student Golf Architect of The Year,” han han afsluttede sin uddannelse på instituttet. Mens han arbejdede for det verdensomspændende arkitektfima Thomson, Perret & Lobb, boede han forskellige steder i verden, hvor firmaet anlagde golfbaner og erhvervede sig dermed stor erfaring med hensyn til de mekanismer, der resulterer i store og gode golfbaner. Bl.a. havde han tilsynet med Carya-banen i Tyrkiet, da den blev anlagt. Selvom han ikke spiller særligt meget golf, har han stadigvæk et habilt, lav handicap: 2,9. I øjeblikket glæder han sig specielt til præsentere det færdige resultat af den totale renovering, han har forestået af New Course i Himmerland Golf & Country Club. >> 63


Artikel

T e m a A fvanding –

dræning og vandmiljø

Pakningsmaterialer Vi pakker drænrør af to forskellige grunde. For at undgå indtrængning af hovedsagelig finsand (filterpakning) og for at øge tilstrømningen (hydraulisk pakning). I artiklen beskriver jeg, hvornår der skal bruges en pakning og hvad der kan ske, hvis man undlader det. Fokus er her på fairways m.m. Af hortonom Asbjørn Nyholt, græskonsulent

Som udgangspunkt vil det vand, der falder midt mellem to drænrør blot sive ned i jorden forbi rørene og først når grundvandet stiger op til niveau med rørene, vil vandet sive ind i drænrørene. Følger vi en vanddråbe flere meter væk fra drænrøret er bevægelsen rolig og langsom, men jo tættere den kommer på røret, des hurtigere bliver strømningen og de fine jordpartikler trækkes med af vanFigur 1: Når vandet trænges om at komme ind gennem selve det. Når vandet slidsen i drænrøret er trængslen som i en rivende fos, der fører trænges om at alt med sig. Lægger vi en sandpakning (den brune firkant til komme ind genhøjre) virker den på en måde, der svarer til, at selve røret gøres nem selve slidsen i større, trængslen omkring slidsen bliver mindre og energien røret, er trængslen i vandet falder. Som en konsekvens heraf bliver mængden af som i en rivende medført materiale også mindre. fos, der fører alt med sig (se figur 1). Inde i selve røret er der god plads, van- den virker også på en måde, der svarer til, det falder til ro og kan ikke længere trække at selve røret gøres større, trængslen bliver de fine jordpartikler med sig, som nu falder mindre, energien i vandet falder. Som en til bunds. En pakning virker dels som en konsekvens heraf bliver mængden af medsi, der holder nogle partikler tilbage, men ført materiale også mindre.

Sten dur ikke Tit ser jeg drænrør pakket med grove materialer som ærtesten eller større. Det er problematisk af to grunde. Det grove materiale virker ikke som en filterpakning. Fine jordpartikler bliver nu ført ind i pakningen, vandet får her god plads og mister energien med det resultat, at de fine partikler aflejres og blokker pakningen til. Figur 2 er et groft eksempel, hvor drænkassen over drænet har været fyldt op med nøddesten til håndstore sten. Alle hulrum er nu tilslæmmet af fine jordpartikler. Selve lerrøret er pakket med filtergrus, der fungerer fint ca. 60 år efter. Det leder vandet og er ikke slæmmet til. Behov for filterpakning? Hvis vi ser væk fra snakken om okker, er der størst risiko for, at rørene stopper til på enskornet jord af finsand (se figur 3).

Figur 2: Til højre et eksempel hvor drænkassen over drænet har været fyldt op med nøddesten til håndstore sten. Alle hulrum er nu tilslæmmet af fine jordpartikler. Selve lerrøret er pakket med filtergrus, der fungerer fint ca. 60 år efter. Det leder vandet og er ikke slæmmet til (venstre billede).

64 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<


>> P a kn i n g s m a t e r i a l e r << A r t i k e l

ler

Kulturteknik:

ler

Vægtprocent, partikler mindre end (d)

Geoteknik:

Korndiameter (d), mm

silt silt

finsand

grus 

grovsand

grus

100

90

90

80

80

70

70

60

60

50

50

40

40

30

30

20

20

10

10 0,002

Filtergrus til pakning vil typisk være i størrelsen fra 0,1 til 4 mm, men vil man gå i detaljer finder man beskrivelsen i DS 436. En pakning med filtergrus vil også virke som en hydraulisk pakning, der letter vandes vej frem mod røret. Hvis der er problemer med overfladevand, kan det være en fordel at fylde drænkassen op med fil-

G r e e n k e e p e r e n >> 1

sand

2 0 1 2 <<

0,006

0,02

0,06

0,2

0,6

2,0

6,0

20

0

tergrus til underkant af Figur 3: Det grå område viser de vanskelige vækstlaget. En pakning jordbundsforhold på en enskornet finsandet jord, her er med filtergrus er altid en passende filterpakning altid en nødvendighed. (Janne det sikre valg, da der Aalborg Nielsen, Videncenter for Landbrug, efter Irwin RW, er meget varierende er- Hore FR (1979). Drain envelope Materials in Canada. ILRI) faringer med rør alene pakket med grotekstil. Ved valg af forkert type kan beviklingen stoppe vandtæt til.

>> 65


Artikel

GEO er golfens miljøcertificering 2 danske golfklubber (Viborg og Hørsholm) er GEO certificeret – bliver din golfklub den næste? Af hortonom Bente Mortensen, Moe og Brødsgaard

GEO certificering er en måde at inddrage bæredygtighed i den daglige drift af golfklub og golfbane, at spare penge og at markedsføre det overfor spillerne. Hvem kan blive GEO certificeret Med meget få undtagelser kan alle golfklubber blive certificeret, hvis de ansøger Golf Environment Organisation om det. Hvorvidt golfklubben er bæredygtig i dag har ikke indflydelse på dens mulighed for at deltage i certificeringsprogrammet. Undtagelserne er, hvis golfklubben eller ejeren er involveret i en retssag eller har været retsforfulgt de senest sidste 5 år inden for det miljømæssige eller sociale område. Eller hvis der har været legitim, dårlig omtale af det miljømæssige fra offentlige myndigheder eller organisationer. Hvordan blive golfklubben certificeret? Første skridt er en ansøgning, hvor klubben offentligt erklærer, at den vil arbejde med at blive mere bæredygtig. Det tager ca. to minutter at oplyse navnet på to beslutningstagere og at indtaste klubben oplysninger og logo. Herefter vil GEO godkende klubbens anmodning og den vil blive officielt indskrevet i programmet og dens deltagelse vil kunne ses på hjemmesiden www.golfenvironment.org. Golfklubben har herefter 3 år til at arbejde sig igennem kriterierne. Der arbejdes inden for følgende temaer: Natur, landskab,

GEO GEO er en non-profit organisation, hvor arbejdet for bæredygtige golfbaner er muligt via hjælp og input fra en række aktører verden over. Der er tilknyttet en bestyrelse, et rådgivende råd og en teknisk kommission. Principperne omfatter den højeste standard for troværdighed og gennemsigtighed og bygger på engagement i den virkelige verden. Der er lagt op til løbende forbedringer af indsatsen. www.golfenvironment.org.

66 <<

græs, affald, vand, spildevand, energi, uddannelse og holdninger samt planlægning. Kriterier på dansk findes på www.geo.dk. For at blive certificeret skal golfklubben leve op til de lovgivningsmæssige krav, som relaterer sig til de enkelte temaer. Ved at kortlægge mængden af vand, gødning, energi og affald får golfvirksomheden får styr på ressourceforbruget og affaldsproduktionen. Kortlægningen omfatter forbrug fra årene inden certificeringen. Tallene opgives for de seneste år inden certificeringen. Her angives det totale forbrug af gødning og pesticider fordelt på greens tees, fairway og rough. For vandforbruget angives det totale forbrug fordelt på henholdsvis grundvand, kommunalt vand, overfaldevand eller andet vand. Der er ingen krav til om forbruget af pesticider, vand og gødning er højt eller lavt eller hvor meget energi, der bruges i klubhuset. Der er dog ingen tvivl om, at når der sættes fokus på forbruget bliver golfklubben mere bevidst og har mulighed for at lave miljømæssige forbedringer og økonomiske besparelser. Nogle kategorier som fx naturen vurderes primært ud fra kvalitative faktorer, da det er for svært at være konkret, som der fremgår af kriterierne. Alligevel skal golfklubben udarbejde målsætninger, der gør det muligt at maksimere golfbanens naturmæssige værdi. I de fleste kategorier står der, at golfklubben skal udarbejde en række hensigtserklæringer og sætte sig en række målsætninger, men der er ingen krav om at udarbejde egentlige handlings-

Golfklubber, der ønsker at blive GEO certificeret skal som minimum: 1. Overholde de forskellige lovgivningsmæssige krav. 2. Kortlægge de forskellige områder (natur, vand, gødning, affald m.m.). 3. Udarbejde hensigtserklæringer og målsætninger. 4. Maksimere naturmæssige og landskabelige værdier. 5. Minimere ressourceforbrug (vand, energi). 6. Udarbejde procedurer (ulykkesplan, sundheds­ mæsssigt affald).

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<


Artikel

planer eller at de opstillede mål skal være målbare. Når golfklubben er klar, hvilket skal ske inden for en 3-årig periode, kan den ansøge om at blive certificeret. Golfklubben kan frit vælge verifikator efter en liste på hjemmesiden. Der er intet krav om at anvende en national verifikator med kendskab til den nationale miljølovgivning. Der aftales tidspunkt for besøg og når der er udarbejdet en tilfredsstillende rapport godkendes klubben og resultatet offentliggøres på www.golfenvironment.org, hvor det ligger i 3 år. Re-certificering Golfklubben bliver certificeret for en periode på 3 år. Efter 2,5 år indsender golfklubben en ny ansøgning og angiver ændringerne siden den sidste evaluering. Dette danner grundlag for en ny vurdering med besøg af ekstern verifikator. Nøgletal Det er muligt at se opgørelserne fra de forskellige golfklubber i hele verden, der er med i certificeringsordningen. Det er svært at sammenligne indsats og resultater i og på tværs af klubber, da forbruget ikke opgøres pr. arealenhed og ikke alle oplyser størrelsen på de spillede arealer Hvad koster det? Det koster ca. 15.000 kr. til GEO + omkostninger til at betale den eksterne verifikator for besøg og udarbejdelse af rapport.

Hørsholm Golfbane er miljøcertificeret – Flere andre på vej Så blev den første private golfbane i Danmark miljøcertificeret og Hørsholm Golfbane er nu, sammen med Viborg Golfklub, de eneste med den såkaldte ”GEO-certificering”. Men noget tyder på, at seks andre golfbaner er på vej i samme retning. De i første omgang registreret sig på www.golfenvironment.org med en forventning om at kunne blive de næste i rækken Af cand. scient. Torben Kastrup Petersen, Banechef i Dansk Golf Union

Prisen for en miljøcertificering er ca. 15.000 kr. for en treårig periode samt evt. udgifter til forskellige former for dokumentation. Resultatet er et forbedret miljø, reducerede udgifter og ikke mindst et fælles projekt, der binder de ansatte sammen.

et veldokumenteret arbejde fra hele selskabet og har ført til øget fokus på miljøarbejdet på både golfbanen og i klubhuset. I både Hørsholm og Viborg har man fremhævet det tværfaglige samarbejde som en positiv afledt effekt. Miljøcertificering er en proces, der binder hele selskabet/ klubben sammen. Her har både Pro’en, restauratøren, sekretariatet og hele greenkeeperstaben en fælles opgave at løse. Som selskab eller klub bliver man ledt systematisk igennem miljøarbejdets man-

Fælles projekt i Hørsholm I december 2011 blev Hørsholm Golfbane miljøcertificeret efter kriterierne fra den internationale golf organisation “Golf Environment Organisation”. Får og fugle plejer naturen. Denne udmærkelse har krævet

Kriterierne strammes op For at undgå misforståelser og forskellige tolkninger af de danske kriterier bør anvendes almindelige anvendte danske fagudtryk igennem hele kriteriesættet. Der bør også rettes op, så teksten bliver mere forståelig og giver mening i alle kriterier. Opfordringen er sendt til DGU og taget til efterretning. Torben Kastrup Pedersen DGU kan således oplyse, at en ny version af kriterierne er undervejs.

De danske kriterier findes på www.geo.dk G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<

>> 67


A r t i k e l >> H ø r s h o l m G o l f b a n e

er miljøcertificeret

<<

ge facetter, og derigennem opnås et godt miljøoverblik og man får draget. Her har man gået meget systematisk til værks og har gennemgået banens 258 fuglekasser med henblik på belægningsgrad. inspiration til forskellige konkrete miljøtiltag. Undervejs i forløbet har Hørsholm golfbane således også haft Man fandt en belægningsgrad på hele 38 procent, hvilket er et stykke over DOF’s god nytte af Viborg Golfklubs erfaringer. succeskriterie på 25Viborg Golfklub blev som den første bane i Der foreligger en grundig gennemgang af søerne som baggrund for plejen. 30 procent. Dette Danmark GEO-certificeret i 2009. registrerings-arbejde Samarbejde med organisationer og myndigheder fortsætter i de kommende år, og der vil blive opsat endnu flere Hørsholm Golfbane har inddraget lokalhistorisk museum for fuglekasser så endnu flere fugle vil finde vej til banen. at få den historiske dokumentation. På flora- og faunasiden har Der er endvidere igangsat initiativer til at følge udviklingen af fibåde Danmarks Naturfredningsforening, og kommunen været skebestanden i søerne. Forudsætningerne er gode, da søerne er kenaktive. I samarbejde med DN afholdes eksempelvis årlige mark- detegnet ved en god biologisk tilstand og med masser af klart vand. vandringer på banen. Det engelske firma “Sport Turf Research Institute” (STRI) har Baneplejen fra 2006-2009 gennemgået banen fire gange og givet en lang række Pesticider står højt på den politiske dagsorden, hvor det forventes, værdifulde anbefalinger til at fremme flora og fauna. at nye skrappere regler vil blive vedtaget i løbet af 2012. Dette En ekstern energikonsulent udarbejdede en omfattende energi- er således en kommende virkelighed som Hørsholm Golfbane er vurdering af klubhuset, hvilket resulterede i et ambitiøst mål om godt forberedt på. For efterhånden mange år siden startede omlægningen af at reducere forbruget med 30 procent inden for en årrække. greens med rødsvingel og på Fugle og fisk følges tæt trods af flere forskelForskellen mellem For at følge fuglelivet på banen har ligartede opbygninger afgræsset (til højre) Chefgreenkeeper Jacob især den lokale afdeling af Danmarks af greens, og dertil og resten af banen Aakjær blandt sine Ornitologiske Forening været indforskellige tilknyttede er tydelig. ukrudtsædende ”ansatte”.

68 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<


>> h ø r s h o l m g o l f b a N e

strategier, er det lykkedes at drive banen uden brug af pesticider i 2008, 2009 og 2010. I 2011 blev der dog anvendt en smule Express ST og Starane 180S mod kløver og mælkebøtter. Målet i 2012 er endnu engang at klare sig igennem helt uden brug af pesticider. Chefgreenkeeper Jacob Aakjær oplever ikke en tiltagende skadesfrekvens af svampeangreb, og græsset virker sundere. Gødningsniveauet på greens ligger omkring 41 kg. kvælstof pr. hektar, så her kommer man ikke meget længere ned. De opstillede mål og de tilknyttede tiltag på banen går derfor primært på roughen, hvor man over tid ønsker sig et større areal uden intensiv pleje. Dette vil også være en fordel for de mange bier, som hører til i banens foreløbig otte bistader. 50 nye medarbejdere For at håndtere ukrudtet på banen, der ofte er en af de største udfordringer, fik Hørsholm golfbane i 2008 hele 50 nye “medarbejdere” i form af får. Fårenes vigtigste opgave er at håndtere ukrudtstrykket i roughen, hvilket de indtil videre har klaret på fornemmeste vis. I starten fik fårene lov til at bevæge sig på hele banen, men deres forkærlighed for at urinere på greens med efterfølgende svidskader, her resulteret i en mere styret håndtering i indhegnede områder, der rykkes rundt efter behov. Den største udfordring på banen er specielt kløver omkring greens, og Jacob Aakjær vil da heller ikke udelukke, at det igen kan blive nødvendigt at sprøjte mod ukrudt, men som han siger: “Kemi er sidste udvej”. I den forbindelse kunne greenkeeperstaben godt ønske sig at få udviklet en slags “skadestærskel” for ukrudt, der sætter en grænse for, hvornår sprøjtning er nødvendig. Flere baner på vej? Med både Viborg og Hørsholms positive erfaringer med GEOcertificeringen forventes det, at flere golfbaner i Danmark vil følge efter i 2012. Foreløbig har 6 golfklubber, været inde og registrere sig på www.golfenvironment.org, hvilket er gratis. Ønsker man at skulle certificeres, må der foruden certificationsudgiften, påregnes udgifter i forbindelse med forskellige former for dokumentation, med mindre frivillige kræfter kan løfte dette. Hjælp Ønsker klubben hjælp til certificeringen kommer Dansk Golf Union gerne ud og hjælper med den første registrering og med at få klargjort, hvor langt golfbanen er fra at opfylde kriterierne, og dermed hvilke initiativer, der skal igangsættes for at kravene kan opfyldes. Dette skaber et godt fundament for det videre forløb.

For yderligere oplysning Kontakt Torben Kastrup Petersen på tkp@dgu.org eller på mobil 4040 9102

er miljøcertificeret

<< A r t i k e L

Nu skal der plantes ! Alle slags træer i alle størrelser Hækplanter og prydbuske Alle slags haveplanter Jord, sphagnum og opbinding Rådgivning og know-how

Tilbud lige nu :

Rhododendron

diameter 70-100 cm

225,-

+ moms og fragt Alle størrelser på lager

Kontakt Niels-Peter Jensen for gode tilbud og god rådgivning ! Tlf. 2427 1787 / post@naturpynt.dk

Rådgivning i plantning og pleje. Ud over at være leverandør af alle slags træer, buske, sphagnum og opbinding producerer Naturpynt juletræer, pyntegrønt samt Rhododendron. Naturpynt er Niels-Peter Jensens egen virksomhed, grundlagt i 1997.

Hastrupvej 10 B · 4621 Gadstrup · 4619 0066 · www.naturpynt.dk

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<

>> 69


Artikel

Portræt af dgu’s banechef Af Jacques Borggild

“Greenkeeperen” har besøgt DGU’s banechef Torben Kastrup Petersen (TKP), 37 år gammel på DGU’s kontor i Idrættens Hus ved Brøndby Stadion. Mange greenkeepere har sikkert haft, og nogle har måske stadig et lidt kantet forhold til DGU’s banechef, i særdeleshed omkring miljø-problematikken. “Han går kun politikernes ærinde”, “han går DGU’s ærinde og tænker ikke på golfklubberne og golfspillerne”, “han repræsenterer ikke greenkeepernes interesser”, udtalelser og tanker som de her citérede har ikke været offentlige, men de har luret i baggrunden i forbindelse med at miljø-problematikken har udviklet sig gennem årene. Vi ville forsøge at lære sagens rette sammenhæng at kende, hvem er han egentlig, denne Torben Kastrup Petersen, hvad står han for, hvad er hans visioner, hvilke interesser tjener han? Lad det være sagt med det samme, vi blev ikke skuffede, kun positivt overraskede, TKP var klar i mælet, positiv og han besvarede alle vore spørgsmål klart og tydelæigt – men også realistisk.

Torben Kastrup Petersen 37 år gammel. Stilling: Ansat i DGU 2004, banechef i DGU siden 2009. Ansvarsområder: banepleje, banerating, handicapsystem, DGU’s juridiske konsulent Lykke Johansen ansat i TKP’s afdeling. Banekonsulent(er), Ny viden, forskningsdel Medlem af DGU’s ledergruppe. Uddannelse: Cand Scient i landskabsforvaltning fra Landbohøjskolen (nu Københavns Universitet) i 2001. Mastergrad i kommunikation (kampagner) fra Roskilde Universitetscenter. Merconom i ledelse. Tidligere stillinger i Roskilde Amt samt Storstrøms Amt.

ler, som golfbaner jo hører til. Efter lange og svære forhandlinger kom så miljøaftalen i 2005 med miljøminister Conny Hedegaard, som sigtede mod en reduktion af pesticidforbruget med 75 %. Samtidig skulle der indføres stram planlægning omkring golfbaner i Danmark. Det skal dog pointeres, at det stadig var politikernes holdning, at der skulle ske en total udfasning af forbruget samtidig med, at man

skulle holde øje med gødningsforbruget. Vi skal jo gøre os klart, at vi danskere får vores drikkevand fra grundvandet i modsætning til de fleste andre lande. – Det lykkedes os ikke helt at overholde aftalen, idet forbruget af pesticider kun faldt med ca. 50 %. – Ved udgangen af 2008 skulle aftalen fornyes, og vi dannede en følgegruppe, som skulle arbejde med problemerne.

Først Torben, vi er mange, som har ment, at 1 banekonsulent til hele landet med ca. 180 golfbaner, det er alt for lidt. Hvornår kommer der én mere? – Vi er nu i gang med ansøgningerne og jeg håber, at det går hurtigt. Det er ikke helt afgjort, om konsulenterne bliver geografisk – eller produktopdelte, men jeg tror, at det bliver en geografisk opdeling. Fortæl lidt om miljø-udviklingen indenfor golfbranchen. – Ja, det startede jo omkring 1998, da miljøministeren hed Svend Auken, og der var allerede dengang et stærkt politisk ønske om forbyde, eller i hvert fald begrænse brugen af pesticider stærkt på fritidsarea70 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<


>> P o r t r æ t

Vi nåede også frem til et oplæg, men de private baner mente ikke at kunne underskrive aftalen, hvilket naturligvis var svært forståeligt for politikerne. – I februar 2011, under miljøminister Karen Ellemann kom der så forslag om en ny pesticidaftale og målet er stadig det samme: en total udfasning af pesticidforbruget, dog i takt med at der forskes i nye plejemetoder, opfindes nye græssorter og måske kommer nye biologiske produkter, som ikke er skadelige for naturen. – Næste skridt er en evaluering i 2014, om end vi mener, at det ikke er realistisk at overholde denne dato på grund af forskning, udvikling osv.

– Der skal ikke herske nogen tvivl om mine personlige holdninger til miljøproblematikken. Jeg mener, at den forsvindende lille del af forureningen, som golfbanerne er skyld i (et par promille, red.) ikke gør nogen form for skade og der er jo heller ingen beviser for, at golfbanerne har skadet grundvandet. Disse skader kommer helt andre steder fra. Men vore holdninger og meninger hjælper ikke meget, når politikere, som vi jo selv har valgt, tænker som de gør. Vi kan forhandle og argumentere det bedste vi har lært, men herefter må vi acceptere de politiske fakta. Ellers er vi jo ikke troværdige i vort demokrati. – Der er ingen tvivl om politikernes

af dgu’s banechef

<< A r t i k e l

hensigter i fremtiden, det vil blive golfbaner på naturens præmisser. Vores konklusion efter mødet med Torben Kastrup er, at han har gjort, hvad der var muligt for vore golfbaner, men at politikernes holdninger simpelthen har været urokkelige siden starten på miljødiskussionen i 1998. Samtidig har han ofte siddet i en meget vanskelig position, så at sige, som den berømte lus mellem 2 negle, uden at der i øvrigt skal drages nogen sammenligning med dette lille skadedyr.

Demotour 2012 i Odense Golfklub Af Jacques Borggild

Foto fra Demotour 2008

Foto fra Demotour 2008

DGA’s populære DEMOTOUR, altså udstillingen som DGA afholder hvert andet år, og hvor alle leverandører fra branchen kan udstille deres maskiner og produkter og møde et stort antal af de Danske greenkeepere fra hele landet, afholdes i år 2012 i SEPTEMBER I ODENSE GOLFKLUB. Det er DGA’s bestyrelsesmedlem, greenkeeper i Odense Golfklub Michael Sandberg, som forestår det store arrangenemt og Michael, som for øvrigt blev ramt af

alvorlig sygdom i 2011, men som nu er i klar bedring og på vej tilbage til golfbanen, fortæller, at man er i fuld gang med de administrative forberedelser til udstillingen, indhentning af tilladelser fra Odense kommune, osv osv. Selv om der uden tvivl vil komme nye tiltag på udstillingen, så afholdes den principielt efter samme retningslinier, som de foregående år, hvor det jo var X-formand Bendy Sørensen, som trak i udstillingens tøjler på Odense Eventyr Golf Center.

Der vil blive udsendt udstillings­materiale til alle interesserede i april 2012 og de, som ønsker yderligere oplysninger er velkomne til at ringe eller skrive e-mail til Michael Sandberg på følgende numre/adresse: Michael Sandberg · E-mail: michael@sandbergs.dk Mobil privat: 3012 9228 · Mobil Odense Golfklub: 4296 9228 G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<

>> 71


Artikel

T e m a A fvanding –

dræning og vandmiljø

Hvilken type dræn afleder vandets bedst på sportsplæner? I et eksamens arbejde gennemgås de grundlæggende principper for dræning, drænsystemer, der bedst kan afvande en sportsplæne og konsekvenser for luft og vand i jorden Oversat og redigeret af Bente Mortensen, Moe & Brødsgaard Eksamensarbejde af Kent Fridell på Landskapsingeniørprogrammet ved SLU, Alnarp 2011

I sportsverdenen er efterspørgslen efter høj spillekvalitet på boldbaner og golfbaner øget kraftigt de seneste årtier med bl.a. med krav til hvor hurtigt overfladerne er spilbare igen efter regn og hvor modstandsdygtige de er over for svampeskader og vinterskader. Dette kan opnås ved hurtigt, at aflede overskudsvand, så spilleoverfladen er klar til at klare belastningen fra spillerne og samtidig at skabe et vækstlag med en optimal fordeling mellem luft- og vandfyldte porer. I praksis være svært at sige hvilken evne dræningssystemet har i form af intensitet og kapacitet samt hvor meget luft/vand, der findes i jorden uden først at lave beregninger. Det som komplicerer forholdet er, at der er mange faktorer, som virker sammen og at disse faktorer ofte forandres vertikalt og horisontalt og med tiden, fordi poresystemets i jorden ændrer karakter. Derfor er det vigtigt, at forstå, hvordan de grundlæggende jordfysiske love påvirker vandet i jorden og dette bliver grundigt gennemgået i rapporten. Kunliga Drottningsholms Golfklubb er brugt som case til at beregne effektiviteten af 3 forskellige dræningsløsninger. • Alm dræning • Slidsedræn • Sandkapping

72 <<

Resultaterne viste, at alle 3 løsninger kan klare at tage imod 32,5 mm regn forudsat, at grundvandet ligger i en større dybde end 50 cm, når nedbøren starter. Derudover er det en forudsætning, at nedbøren falder jævnt i løbet af 24 timer. Ligger grundvandet højere, når nedbøren starter er der risiko for at grundvandsdybden stiger op til markoverfladen. Så bliver vandet bliver stående på overfladen ved slutningen af regnperioden eller løber mod lavere punkter og belaster disse med mere vand. Forudsætningen for at en afvandingsløsningen klarer opgaven er, at den har tilstrækkelig bufferkapacitet og at vandet kan opmagasineres. For alm. dræning og slidsedræn tog det henholdsvis 5,8 og 8,8 døgn, at sænke grundvandsstanden til 0,5 meter. Det er først på dette tidspunkt, at rødderne har et tilfredsstililende luftvolumen og vækstvilkår. Sandkapping har en høj dræningskacapitet på omkring 100 mm/time og en bufferkapacitet på 61 mm, hvilket betyder, at det kan klare en regnbyge på 61 mm der falder på mindre end 1 time. Dette gælder, ikke, hvis vækstlaget allerede er vandmættet for så synker dræningskapaciteten til 1,8 mm/time. Alm. dræning har svært ved at opfylde kravene, der stilles til sportsgræsarealer med mindre, at hele vækstlaget har en god tekstur, der består af sandjord med

høj dræningskapacitet. Det kan tage mange dage for overfladevandet at blive drænet væk. I mellemtiden forværres græssets vækst på grund af mangel på ilt, hvilket kan føre til en udtynding af bestanden, til svampeangreb og pakningsskader, som igen resulterer i lavere dræningskapacitet. Der er udbredt enighed om, at der kræves en mængde luftfyldte porer på mindst 10 % i 15 cm´s dybde for at græsrødder har den tilstrækkelige mængde ilt til rådighed. Når man tænker på, hvor mange dage det tager at opnå dette, anbefaler Ken Fridell, at fremtidens dræningssystemer tager udgangspunkt i dette forhold, når der dimensioneres anlæg i stedet for at fokusere på, om det synlig vand ledes bort fra overfladen. 

Der er mange flere informationer i rapporten: “Vækstlag- og dræningsløsninger for sportsgræsplæner – påvirkningen af dræningsevnen og forholdet mellem luft og vand i jorden” som kan finde på: www.golf.se/Global/SGF/Bana/fridell_k_110816.pdf

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<


Artikel

Golf på Tenerife Af Jacques Borggild

Forestil jer, at I får til opgave at designe en 18-hullers golfbane i et område, som ligger på den sydlige del af Tenerife, mellem Atlanterhavet og Spaniens højeste bjerg, vulkanen Teide – over 5000 meter høj. (Vi skal lige her indskyde, at øen Tenerife er en del af De Kanariske Øer, som jo tilhører Spanien.) Forestil jer endvidere, at det valgte område i nærheden af den gamle fiskerhavn Los Christianos stort set består udelukkende af lava fra vulkanens mange udbrud gennem tiderne Det lyder interessant og vanskeligt ikke?

Hvis jeres fantasi stadig mangler udfordringer, så forestil jer, at jeres bygherre af den nye golfbane, en engelsk lord og rigmand, bosiddende på Tenerife, også havde det ønske – og krav, at den nye golfbane skulle være én af verdens bedste golfbaner, vel at bemærke på et tidspunkt sidst i 1980’erne, hvor Tenerife var aldeles ukendt på golf-verdenskortet. Der var dengang kun 1 golfbane på Tenerife, på den nordlige del af øen, og den var kun åben for sine ca. 200 medlemmer, stort set alle englændere.

Vi skal måske også lige bemærke, at området ved Los Christianos er meget tørt, det regner stort set aldrig. Al vand til vandingsanlæg på fairways, teesteder og greens skulle altså hentes fra bjergene op mod vulkanen. Donald steel! Hvem er han? Golfbaneartitekten, som blev stillet overfor ovenstående, meget specielle opgave, var englænderen Donald Steel, en mand, som både før og efter Tenerife-projektet har kreeret mange, også meget kendte

Vi har kontakt til den største forhandler af brugte golfbanemaskiner i USA. Derfor kan vi skaffe alle slags brugte maskiner med dårlige lavt timetal til gode undgå rygge

Nye og brugte golfbiler sælges Vi har kontakt til den største forhandler af brugte golfbanemaskiner i USA. Derfor kan vi skaffe alle slags brugte maskiner med lavt timetal til gode

Nye og brugte golfbiler sælges

% –10 Nye Yamaha golfbiler

Nye Yamaha golfbiler

% –10

ger

iler på la

Boldvasker Normal kr. 1200,NU KUN kr.

900,-

te golfb Boldvasker 250 brug

MÆRKER ALLE Vertikalskærer med opsamler NY

Normal kr. 1200,NU KUN kr.

900,-

Tip bolde af i graven, hvorefter boldene automatisk kommer op i automaten.

ca. 1/2 pris

ALT til golfbanen til LAVE PRISER • Vi prøver at skaffe alt Vertikalskærer med opsamler NY ca. 1/2 pris

Jysk Golf Import

Stængervej 30, Hansted, 8700 Horsens Tlf. 7565 6009 G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<

>> 73


A r t i k e l >> G o l f

74 <<

p책

T e n e r i f e <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<


>> G o l f

golfanlæg, bl.a. Highland Course på Primland Resort, kåret som den 13-bedste golfbane i USA samt den store masterplan for golfens modersted, sct, Andrews i Scotland. Donald Steel er absolut én af de mest velestimerede designere i golfbane-industrien, udover at han er en meget kendt golfskribent – har udgivet 8 bøger om golf, har været formand for det Engelske Golfforbund osv. osv, og han er den eneste golfskribent og golfbanedesigner, som har deltaget i British Open som amatør og har har rådgivet alle de baner, hvor “The Open” har været spillet i nyere tid. Amarilla golf, Tenerife Donald Steel løste virkelig den vanskelige designer-opgave på fantastisk vis.Der blev sprænt mange tonstunge lavablokke bort, der blev transporteret 100-vis af lastbiler med muld og vækstjord til området, primært fra den vestlige del af Tenerife, der blev etableret vand i rør fra Banens berømte par 3 hul. bjergene og resultatet blev en designmæssigt superflot golfbane. Anlægget består af en 18-hullers bane, en 9-hullers pitch&putt bane, drivingrange, putting greens samt 2 klubhuse, 1 med proshop og bar samt det meget lækre Ritz Resort, som tilbyder både flotte lejligheder og villaer omkring golfbanen til kort- eller langtidsleje. Golfbanen ligger mellem den nye Reina Sofia Lufthavn og byen Los Christianos ud mod Atlanterhavet og på flere af hullerne står man direkte ved havet på enten teested eller green og hører dønningernes brusen mod lavakysten. Der er flere, meget spektakulære huller på banen, det mest kendte er nok par-3 huller 5te, som kan sammenlignes med de verdensberømte par-3 huller på Vale Do Lobo Royal Course på Algarvekysten i Portugal eller Pebble Beach i Californien. Hullet er kun 120 meter fra Gul Tee, men imellem den højtliggende tee og en meget kuperet green går en tunge af Atlanterhavet ind og afhængig af blæsten, som der er meget af på Tenerife, skal der slås med alt fra et 9-jern til en 5-kølle. Banen til tilsået med Bermuda-græs og fairways er velplejede. Greens er meget kupérede, jævne og hurtige, anslået ca. 9-10 på stimpmeteret. En samtale med chefgreenkeeperen lod forstå, at man gør meget for at skåne miljøet, men det skal dog siges, at hele anlægget har et udseende, som tyder på at forbruget af pesticider er det normale for golfbaner i Spanien og Spaniens højeste bjerg, El Teide. Portugal. Banen har ikke decideret rough, som vi kender det fra Danmark, men semiroughen er meget tæt, og de gange, hvor græsset ikke bærer bolden godt oppe er det stort set umuligt at slå et ordentligt slag. Der er lavaklipper og et meget ubehageligt waste-område omkring alle huller, således at stort set ethvert skævt slag straffes med drop og tilhørende strafslag. Det er virkelig en golfbane, som kræver meget omhyggelig og fornuftig course-management. G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<

T e n e r i f e << A r t i k e l

Golfklubben Amarilla ejer ikke golfanlægget, som stadig drives af omtalte Engelske rigmand, men priserne på greenfee og buggyleje er fornuftige. Der er gode muligheder for både private- og gruppearrangementer og der er mulighed for at deltage i 2 lokale turneringer om ugen, primært sammen med meget positive og gæstfri englændere, som driver det frivillige arbejde i klubben.

Ritz Golf Resort Det meget luksuriøse Ritz Golf Resort, som ligger direkte ved 1-tee og driving range med udsigt mod Atlanterhavet eller Teidevulkanen tilbyder både villaer, mange med privat swimmingpool, langs med mange af golfhullerne, og ikke mindst dejlige hotelværelser og lejligheder til fornuftige priser. Ritz Resort ordner gerne alt omkring golf-arrangementet, værelser, spilletider osv. Der kan også spilles interessante golfrunder på den meget nærliggende Golf del Sur bane. Ritz Golf Resort ejes af danske Claus Agerskov, som sammen med norske Fru Anita driver hotellet. De 2 arbejdede først på Gran Canaria med salg af time-shares men har siden opkøbt Ritz Golf Resort og moderniseret alt på fornemste vis. Hotellet har kontorer, reception, restaurant og stort udendørs pool-område. Alle lejligheder er udstyret med stor terrasse, forment møblerede og har opvaskemaskine og i øvrigt alt, som man kan forvente af en veludstyret ferielejlighed. Der er mange restauranter bl.a. ved den nærliggende nye Marina, som man også kan beundre fra flere af golfhullerne og der er fine indkøbsmuligheder, hvis man er til egen kokkerering. Claus Agerskov og Fru Anita ejer i øvrigt også et større Fransk slot i Metz-området samt Skrøbelev Gods på Langeland. Begge steder har man specialiseret sig i storslåede bryllups-arrangementer med alt til faget hørende.. Der er gode – og nu også billige – fly-muligheder både fra København og Billund til Tenerife Syd, bl.a. flyver Ryan-air direkte. Flytiden er ca. 4.5 timer. >> 75


ArtikeL

Konferencedage i smukke Prag Jeg deltog i den årlige FEGGA konference i februar. Denne gang gik turen til Prag i Tjekkiet efter en fantastisk tur til Island sidste år. Sidste gang jeg var i Prag var i 1988 og der er sket noget i byen siden sidst. Væk var statuerne af Klement Gottvald og de elendige melboller, men byen lignede sig selv bare lidt mere shinet op. Det er stadig en fantastisk smuk by med Karlsbroen, den gamle bydel og slottet Hradcany som højdepunkter Af Martin Nilsson, formand DGA

DGA har vist været med fra starten af i 90’erne, i hvert fald deltog Niels Christian Just et hav af gange før jeg blev faset ind i 2008 i Bruxelles. FEGGA konferencen er en mystisk størrelse idet bestyrelsen og foreningens generalsekretær Dean Cleaver hvert år skal forsøge, at genopfinde sig selv ved at lave et konferenceprogram, der er lige interessant for alle de forskelligartede greenkeeperforeninger samt også tilfredsstille de store sponsorers behov for promovering. Men selvom programmet “hænger” lidt ind imellem sker der det samme som ved vores egne årsmøder eller DGA-Uger, nemlig at det er helt fantastisk at stå at tale om greenkeeping i pauserne, til de fine middage og i baren om aftenen. Det tager et split sekund og du er tæt forbundet med din ukendte kollega fra Bulgarien el-

76 <<

ler Portugal i en eller anden mystisk snak om greenkeeping. Årets program var ingen undtagelse. Fredagen handlede om miljø med vægten lagt på bidrag fra R&A og GEO, den tjekkiske greenkeeperforening og endelig en paneldiskussion med en række sponsorer om branchens fremtidige udfordringer. Mest interessant om fredagen var en historisk gennemgang af golf i Tjekkiet. Det var spændende at høre hvordan burgøjser-sporten overlevede kommunist tiden. Fordragsholderen, en lokal banearkitekt, oversatte et brev fra starten af 50’erne fra “State office in charge of physical education and sports” til en golfudøver fra en eksistenstruet klub. Her er hvordan brevet slutter:

– For our youth, we recommend all ball games, track and field (athletics), swimming, skiing, gymnastics, etc., and for those of certain age namely touristic. Also, the Soviet people’s game “gorodky” is very suitable namely for those of age. Most certainly, there are those even among your members who would take such liking in it that they would forget golf altogether and never think of it again. – We expect that based on this explanation, you will redirect your most valued passion for sport towards its different section, stay faithful to pursuing physical readiness and keep helping us make our physical education bloom.

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<


>> K o N f e r e N c e d a g e

i smuKKe

p r a g << A r t i k e L

FEGGA er den fælleseuropæiske greenkeeperforening og der er 22 medlemslande. FEGGA’s hovedformål er at bringe landenes greenkeeperforeninger sammen og specielt arbejde for fremme af uddannelse og miljø.

Lørdag var mere udbytterig da den handlede om uddannelse. Et stort pilot projekt for e-learning gennemført af uddannelsesinstitutioner i Finland, Litauen og Tjekkiet med deltagelse af Elmwood College er tilendebragt og for de lande, der ikke har et så veletableret uddannelsessystem som os var der i den form for elearning bestemt muligheder. Der er for nogle år siden udviklet et sæt paneuropæiske uddannelseskriterier hvor greenkeeperuddannelsen kategoriseres i tre niveauer: Greenkeeper, Supervisor og Course Manager. Uddannelseskriterierne kan ses på greenkeepertraining.com. For DGA er denne opbygning interessant idet vi ikke har nogen formel Course manager uddannelse i Danmark. Måske denne rammeopbygning kan kopieres til vores allerede eksisterende uddannelsessteder? Det skal i den nærmeste tid undersøges af bestyrelsen. Siden 2009 har alle de 5 nordiske lande mødtes under FEGGA konferencen til et slags “Nordisk topmøde” og dette møde plejer

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<

at være højdepunktet for konferencen. Vi gennemgår hvordan det går i vores respektive foreninger og finder frem til hvilke nationale initiativer der kan kopieres med succes til ens eget land. STERF er også hver gang på dagsordenen for at vi kan hjælpe med til at bringe forskningsresultaterne ud til slutbrugerne. Multifunktionalitet og IPM skal også længere frem i vores og vores klubbers bevidsthed. Vores egen Hans Beurling blev valgt igen-igen til at repræsentere greenkeeperforeningerne i STERF’s bestyrelse. Det er et stærkt valg og en værdig repræsentant for dansk greenkeeping og han gør det fremragende for os. Landene enedes om, at lave en fælles fagmesse og uddannelseskonference i 2014 samt, at Agnar Kvalbein skal undersøge muligheden for at etablere en nordisk uddannelse i turf management på universitetsniveau. FEGGA konferencen går på skift mellem landene og næste år bliver det Schweiz og derefter Spanien. Mon ikke jeg kan finde energi til at deltage igen?

>> 77


Artikel

T e m a A fvanding –

dræning og vandmiljø

Dræning og lovgivning Klimaændringer med flere kraftige byger i specielt i sensommeren, stiller skærpede krav til dræning på golfbaner. Der er en række love, man skal have for øje, inden man går i gang med drænarbejder. Under alle omstændigheder er det kommunen, der forvalter lovgivning og dem du skal kontakte Af agronom Vagn Dissing, selvstændig konsulent

Selv i et lille land som Danmark er der variationer i klimaet, hvor især nedbørsholdene har betydning for drift af golfbaner. Vest og Sønderjylland er den del af Danmark der får den største nedbør med omkring 800 mm om året, hvorimod Sjælland og Lolland-Falster kun får omkring 600 mm. For landet som helhed er normalnedbøren 712 mm om året. Det er velkendt, at overskudsnedbøren er størst i vinterhalvåret. Her er afstrømningerne til vore vandløb størst og dermed også behovet for dræning. Men når der er tale om golfbaner, er der andre tidspunkter på året der er mere kritisk, og det er i forbindelse med ekstreme nedbørshændelser. De kommer oftest i sensommeren og om efteråret. Ekstreme nedbørsmængder Disse ekstreme nedbørshændelser forventer man vil blive øget fremover, så det er interessant at se på DMI’s prognoser her fandt en stigning i årsmiddelnedbøren på golfbane. Her er det Planloven der er lovfor. DMI’s beregninger viser følgende ge- 95 mm hvilket svarer til omkring 15 %, så grundlaget, og det væsentlige er selvfølgenerelle udvikling for klimaet lig hvad der står i lokalplanen. i Danmark i år 2100 i forDen væsentligste lov når vi Denne sø er anlagt i 2005, og har en størrelse på 700-800 m2 afhængig af vandspejlsniveau. Som det ses, er der udviklet et hold til år 1990: taler om dræning er Vandløbsnaturligt planteliv omkring og i søen, og den vil således være • En stigning i den årlige loven. Ifølge den kan en grundomfattet af Naturbeskyttelsesloven §3, men er endnu ikke middeltemperatur på 0,7ejer sænke grundvandet på egen registreret på www.miljoeportalen.dk 4,6° C. ejendom til den for dyrkningen • En moderat stigning i vinnødvendige dybde, der normalt ternedbøren (120-140 % af den nuvæ- ses der ikke at være den store forholdsmæs- tolkes som 1,0-1,1 m dybde. Det er ligerende nedbør) og formentlig et mindre sige stigning i nedbøren. Det interessante ledes tilladt enhver grundejer, hvis grund fald i sommernedbøren (85-90 % af den er derimod fordelingen, med flere episoder støder op til et vandløb fra egen grund at nuværende nedbør). med kraftig nedbør, og længere perioder aflede såvel overfladevand som vand fra • En tendens til flere episoder med meget uden nedbør – altså øget risiko oversvøm- dræningsanlægget til vandløbet. Begrebet kraftig nedbør, især om efteråret. Stør- melser og øget risiko for tørke. Begge for- vandløb er ikke begrænset til et decideret relsen af den kraftigste dagnedbør stiger hold har betydning for golfbaner. åbent vandløb, men gælder også for rørledmed 20 % eller mere. ninger, søer, damme og andre indvande. • I vækstsæsonen længere perioder uden Lovgivning nedbør (øget tørkerisiko). Der er flere love der har betydning i for- Hvem er ejeren? bindelse med drift af golfbaner og især Ovennævnte forhold vil i de fleste tilfælde Hvis disse tal sammenholdes med udviklin- dræning. Normalt er der en lokalplan være gældende, idet der oftest er afløbsmugen i perioden 1874 – 1998, hvor DMU som danner grundlag for etablering af en ligheder eller drænledninger som man kan 78 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<


>> d r æ N i N g

aflede til. Men der kan være ejerforhold at tage hensyn til, idet mange golfbaner ligger på kommunal jord eller på andet lejet areal. Derfor skal man sikre sig at der er enighed med ejeren. På mange golfbaner løber der også deciderede vandløb. De kan enten være private, og da påhviler vedligeholdelsen bredejeren, eller vandløb kan være offentligt, og hvor kommunen har vedligeholdelsespligten. I sidstnævnte tilfælde findes der et regulativ, som beskriver hvordan vandløbet skal vedligeholdes. Er vandløbet derimod privat må det vedligeholdes som hidtil, og vandløbet må f.eks. ikke uddybes. I så tilfælde er tale om en regulering der kræver tilladelse. Naturbeskyttelsesloven En anden væsentlig lov er Naturbeskyttelsesloven, og her arealer beskyttet efter naturbeskyttelseslovens §3. Det gælder nogle vandløb, – søer over 100 m2, og moser, enge, heder og overdrev over 2500 m2. Tilstanden af disse arealer må ikke ændres

uden tilladelse. Arealer der er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens §3 kan ses på www.miljoeportalen.dk. Der kan dog være arealer som ikke er registreret her. Hvis man f.eks. anlægger en sø, og der efterhånden har etableret sig et naturligt plante- og dyreliv i søen, vil den være omfattet. Men det er ikke ensbetydende med at søen er blevet registreret. Oprensning af søer Med hensyn til vedligeholdelse af en sø gælder, hvis man årligt eller jævnligt renser den for grøde, tolkes dette som lovligt. Har søen derimod ligget i en årrække og er vokset til med planter, som man ønsker fjernet, så er der tale om en ændring, som kræver tilladelse. Selvom det er tilladt at dræne på egen jord, så er det f.eks. ikke tilladt at ændre en mose omfattet af Naturbeskyttelsesloven § 3 ved afvanding eller ved gravning af en sø i mosen. Det vil kræve tilladelse, og den vil være vanskelig at få og vil mindst kræve, at der er tale om forbedring af forholdene.

og lovgivNiNg

<< A r t i k e L

Okkerloven kan også komme på tale, hvor det f.eks. ikke er lovligt at sænke grundvandspejlet på et okkerpotentielt areal med risiko for forurening af vandmiljøet. Kontakt altid kommunen Det er kommunen som er myndighed ved de nævnte love, så det er her man skal søge om tilladelse, og er man i tvivl om lovligheden bør man altid spørge kommunen. Jeg mener også, at i tilfælde hvor der er tale om omfattende dræningsarbejder, så bør man altid sikre sig kommunens accept. I de kommende år fokuseres der meget på vandplaner og vandmiljø, og det gør at kommunen uden tvivl er meget påpasselig med tilladelser der påvirker vandmiljøet.

I den grønne superliga Fra ufaglært til faglært Få papir på dine faglige kvalifikationer. Bliv faglært greenkeeper enten som voksenlærling på erhvervsuddannelsen eller gennem efteruddannelseskurser på AMU Nordjylland.

Ta’ en elev Vores dygtige elever mangler praktikpladser. Åbn dørerne for en elev og få tilført ny energi og faglighed til arbejdspladsen. En elev er en god investering!

Kontakt Kontakt Annie Sønderby på tlf. 2120 7196 eller via e-mail: asb@amunordjylland.dk Se Sandmoseskolens samlede udbud af uddannelser inden for det grønne område på www.amunordjylland.dk

Vi ses på

Grøn fagmesse torsdag den 14. juni 2012 kl. 9 – 15

Sandmoseskolen Sandmosevej 486, 9460 Brovst tlf. 9633 2626, www.amunordjylland.dk

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<

>> 79


80 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<

Hovedsponsorer i Danish Greenkeepers Association

GU

LD medlem me

r


Helms TMT A/S

B

Bayer A/S

N RO

ZE medlemm

er

er LV m e d l e m m

KomTek Miljø A/S

Semenco A/S Floratine Scandinavia AB Agrometer A/S Thode Erhverv

Lyngfeldt A/S Parkland Maskinfabrik A/S Hauna Golf FSH Machines GolfbaneProdukter ApS I H maskiner MP Motorservice Grene Danmark A/S

Lindholm Maskiner A/S X3Mgolf

o p s L A G s tAv L e n

>> f o r å r 2 0 1 2 <<

Ole E W Christensen,

Jan Hübschmann,

Brønderslev Golfklub 60 år den 25. marts

Ribe Golfklub 40 år den 1. maj

Jens B Andersen,

Kim Madsen

Hjortespring Golfklub 50 år den 31. marts

Rold Skov Golfklub 50 år den 12. juni

Bjarne Hägqvist,

Dennis Peter Jensen

Dejbjerg Golfklub 60 år den 10. april

Himmerland Golfklub 30 år den 23. juni

Martin S Selch, The Scandinavian Club 40 år den 11. april

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<

>> 81


firmAGUide

Firmalogo

>> 2 0 1 2 <<

Firma

Kontaktperson

Produkt

Formål

Agrometer a/s Fælledvej 10 7200 Grindsted Tlf. 76721300 Fax 76721398 www.agrometer.dk agrometer@agrometer.dk

Salg & projektering: Knud K. Nielsen Mobil 2012 8912 kkn@agrometer.dk

Hos Agrometer finder du alle komponenter til dit vandingsanlæg fra bl.a. Rain Bird, Toro, Hunter og Perrot.

Nyetablering, renovering og daglig service, vedligehold og reservedele til alle typer vandingsanlæg på golfbaner, tennisbaner, ridehaller, idrætspladser m.v.

BioNutria Danmark ApS Europavej 6 8990 Fårup Tlf. 8645 2888 Fax 8628 2814 e-mail: bio@bionutria.dk www.bionutria.dk

Jens Peder Lilholt Salgskonsulent Mobil: 4037 9086 jp@bionutria.dk Niels-Peter Jensen Salgskonsulent Mobil: 4012 9086 npj@bionutria.dk Ove Andersen Mobil: 2043 9086 bio@bionutria.dk

Producerer og forhandler: Flydende biologiske gødninger opbygget på basis af firmaets egne patentanmeldte biologiske aktivatorer.

Bionutria Danmark ApS henviser til nærmeste forhandler.

Wiking® Manila er en højt raffineret polypropylenfiber, der er specialudviklet til at stabilisere jordbunden. Når Wiking® Manila iblandes jorden eller græsplænen øges jordens porøsitet betydeligt og giver følgende karakteristika: - Høj fleksibilitet og slagstyrke - Hurtig vandafledning

Service, reservedele: Lars F. Dahlmann Mobil 4029 0888 lfd@agrometer.dk

Danish Fibres A/S Snedkervej 1 6800 Varde Tlf. 88 38 98 90 info@danishfibres.dk www.danishfibres.dk

Palle Kuntz Direkte 88 38 98 92 Mobil 24 65 96 15 pku@danishfibres.dk

Wiking Manila PP-fibre til stabilisering af jordbunden. - Besparelser i forhold til vedligehold - Større modstand mod slitage - Langtidsholdbar overflade, der forbliver fleksibel, porøs og plan - Hurtig vandafledning - Fjedrende absorbering

Dansand A/S Lervejdal 8b, Addit 8740 Brædstrup Tlf. 8682 5811 Fax 8680 1472

Poul K. Beck Ivan Mortensen e-mail: im@dansand.dk www. dansand.dk

Topdressing, vækstlag, bunkersand, ovntørret sand, filtersand, sandblæsningssand, faldsand m.m.

Dansk Jordforbedring ApS Vadsby Stræde 6 2640 Hedehusene Tlf. 4399 5020 Fax 4399 5231 www.danskjordforbedring.dk

Knud Hvid Petersen Mobil: 2161 3040 khp@solum.dk Claus Svenstrup Nielsen, salgskonsulent Jylland/Fyn/Sjælland, mobil 2161 3045

Topdressprodukter, vækstlag, bunkersand m.v. GreenMix, BoldMix, FairwayMix bl.a.

Vertikalskæring og verti-drain. Topdressing, eftersåning m. m. med specialmaskiner.

Vi udfører belægninger på STIER, PLADSER, KØREVEJE OG P-AREALER. Kan anvendes på underlag som stabilt grus, asfalt og lign.Belægningen har mange fordele, så som:

• Vedligeholdelsesfri

Motor og Gear-olie Hydraulik-olie • Fedt • Special-olie og spray

Vi har smøremidler, der kan klare de hårde og våde vilkår, som greenkeeperens maskiner arbejder under.

Charlotte Nyeng Hansen Dansk Overfladebehandling I/S Tlf. 2168 1835 Rugårdsvej 206 E-mail: ch@dob.dk 5464 Brenderup www.dob.dk Tlf. 6444 2533 Fax 6444 2507 DELTA OIL – SYD Østvej 5, Esbønderup 3230 Græsted steger@deltaoil.dk www.deltaoil.dk

Johannes Steger tlf. 4045 9770

FSH machines aps Finn Hansen Klokkestøbervej 31 Tlf: 8725 0015 Tlf: 8725 0015 Email: info@fshmachines.com Email: info@fshmachines.com www.fshmachines.com

Floratine Scandinavia AB c/o Floratine Norge A/S Gullfunnet 50 N-1570 Dilling Tlf. +46 120 103 12 www.floratine.se

82 <<

Jørgen Rømer Sales Manager jorgen@floratine.se Mobil 51 34 10 25

• •

Ingen støvgener /-afledende Fås i naturafstemte farver Konkurrencedygtig i pris Kvalitet til tiden

• Vandtæt • • •

eCutter – det elektriske hulbor, O-System – verdens absolut bedste flagstangssystem, Easy Bunker – elektrisk kantskærer, samt en masse andre smarte løsninger

Vi udvikler, producerer og forhandler et bredt udvalg af produkter til golfbaner i hele verden. Alle vore produkter udvælges nøje med fokus på anvendelighed, kvalitet og pris.

• Floratine • Andersons • Gro Power • Plant Marvel • JRM Pipes – underknive

Att erbjuda gödning, jordprover och rådgivning till golfbanor och fotbollsplaner. För att uppnå miljövänlig skötsel och starkt gräs.

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<


firmAGUide

Firmalogo

>> 2 0 1 2 <<

Firma

Kontaktperson

Produkt

Formål

GolfbaneProdukter ApS Svendestykket 10 3230 Græsted Tlf. 4920 0699

Patrick Garnild e-mail: f2@golfbaneprodukter.dk pg@golfbaneprodukter.dk

Vi kan levere alt udstyr til din golfbane. Autoriseret StandardGolf partner og egen produktion af både standard produkter og individuelle løsninger. Vi har eget skilteværksted og trykkeri. Vi er lagerførende af egne produkter og har direkte adgang til StandardGolfs europæiske lager. Det giver dig garanti for det største sortiment, markedets bedste priser og hurtig levering.

Vi vil være din foretrukne leverandør af alt udstyr til golfbaner: Fordi vi kan give dig de bedste priser, service i verdensklasse og markedets hurtigste levering. Hos os får du samtidig den mest professionelle rådgivning og mulighed for udvikling af individuelle løsninger i top kvalitet for dig, dine baner og din klub.

Hunsballe Frø har i mange år markedsført kvalitetsfrøblandinger til golfbaner. I golfsortimentet findes blandinger til tee, fairway, green og rough. Der anvendes altid udvalgte kvalitetssorter, som egner sig godt til formålet på golfbanen.

E. Marker overtager fra januar 2011 markedsføringen af Hunsballe Frø’s golfsortiment. Golfblandingerne kan ikke længere købes hos Hunsballe Frø, men skal bestilles hos E. Marker. Tlf. 7467 0808. Fax 7467 0890. www.emarker.dk

• Golfbiler: Nye og brugte • ALT til golfbanen fra førende producenter. • Brugte maskinparker fra USA.

Jysk Golf Import skaffer alt udstyr til de bedste priser, da vi har lave omkostninger (ingen sælgere, ingen dyre firmabiler).

TourTurf – afspændingsmidler, gødning, biostimulanser, jern og mikronæring

At tilbyde miljøvenlige gødnings- og plejekoncepter til græs på greens, tees og fairways så golfbanerne kan undgå kemikalier, kunstgødning og pesticider. En biologisk løsning fra os giver golfbanen 100 % problemfrie greens hele året. Med dokumentation for effekt og virkning. Produkterne tilpasses i plejeplanen til bane, græstype og analyser.

www.golfname.dk

HUNSBALLE FRØ A/S Energivej 3, 7500 Holstebro Tlf. 9742 0533 Fax 9742 0174 www.hunsballe.dk hunsballe@hunsballe.dk

Morten From-Nielsen Mobil: 2213 0891 e-mail: morten@golfbaneprodukter.dk

E. Marker A/S Tlf.: 7467 0808 Fax: 7467 0890 www.emarker.dk

Jysk Golf Import Stængervej 30 8700 Horsens Tlf. 7565 6009 Mobil 4010 6009

E. Marker A/S

Padborgvej 3 6330 Padborg Tlf. 7467 0808 Fax 7467 0890 www.emarker.dk

Carsten Marker carsten@emarker.dk · Mobil: 40 59 74 67 Administration og Salg

Bjarne Palsov bjarne@emarker.dk · Mobil: 40 17 72 22 Salgschef Danmark

Jan Kjær Rasmussen jan@emarker.dk · Mobil: 30 55 26 78

Entreprenørfirmaet Ole Mikkelsen A/S Tofteledet 16, 8330 Beder Tlf. 8693 7877 Fax 8693 7899 Lely Turfcare DK A/S Lunden 10, Aasum 5320 Agedrup Tlf. 6610 9200 Fax 6610 7694 www.lelyturfcare.dk info@lelyturfcare.dk Svenningsens Turf Care Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup Tlf. 3250 2902 Fax 3246 5460 Jyllands afd.: Danmarksvej 32 H 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 42 11 Fax 86 52 55 60

Hunsballe Frø – frø af højeste kvalitet

Ole Mikkelsen Tlf. 8693 7877 Fax 8693 7899

Vertidræn, slidsedræn, overfladedræn, prop/ eftersåning, stensamling i eksisterende græs, nyanlæg. Topdressingmateriale, vertikalskæring.

Kontor: 6610 9200 info@lelyturfcare.dk Salg: Lars Rævsager 4016 9200 lr@lelyturfcare.dk Direktion: Carsten Brandt 4016 7374 cb@lelyturfcare.dk

Toro importør, leverandør af maskiner til alt indenfor plænepleje, jordbearbejdning og vandingssystemer til landets mest krævende golfbaner, sportspladser, parker og private haver, samt øvrige grønne områder.

Boye R. Thomsen Salgschef, Golf Mobil 4030 1212 bth@svenningsens.com

Cylinder- Rotor & Slagleklippere.

Ole Knuth Salgskonsulent, Golf Mobil 4030 4000 okn@svenningsens.com

Vogne & Transport, Golfvogne, Eftersåningsmaskiner, Traktorer – Redskaber, Flishuggere, Saltspredere.

Morbærvænget 12 • 3600 Frederikssund Tlf: 7020 2207 • Fax: 4738 6060 x3mgolf@x3mgolf.dk • www.x3mgolf.dk

2 0 1 2 <<

Osmo – organiske og biologiske gødningsprodukter

Salgskonsulent · Sjælland / Skåne

X3Mgolf v/ Morten Carlsen

G r e e n k e e p e r e n >> 1

HumberPalmers – prisbilligt gødningskoncept til fairways og stadions

Fejemaskiner, Topdresser, Prikluftere.

Alt til golfanlæg, golfcentre, golfklubber, på banen, ved klubområdet og på Driving Rangen. Vi leverer boldautomater, skilte, bagskabe, baneudstyr, måtter, golfudstyr, golfcarts, kunstgræs, bagmærker og alt hvad der behøves i driften året rundt.

Oprensning af olie. Rengøring af festivalpladser. Strandrensning. Harpning og sortering af materialer på arbejdsstedet. Nedlægning af varmeanlæg i fodboldbaner. Der er tanke bag vore produkter. Vi tilbyder maskinløsninger, der lever op til de stadigt stigende krav. Produktudvikling på højeste niveau sikrer maskiner i særklasse, både når det gælder kvalitet, sikkerhed og komfort. Svenningsens produktprogram omfatter i dag nogle af de største og mest attraktive mærker inden for maskiner og udstyr til pleje og vedligeholdelse af græs- og vejområder.

X3Mgolf ønsker at være total leverandør til danske golfanlæg ved at levere en komplet og koncentreret service til alle vores kunder i hele Danmark med produkter i den aller bedste kvalitet.

>> 83


ArtikeL

Kursusdag

Tag med ud og se på græsforsøg Af hortonom Asbjørn Nyholt, græskonsulent DGU inviterer til en kursusdag på Sjælland, hvor man kommer rundt og ser de igangværende forsøg. Den guidede rundtur tager udgangspunkt fra Idrættens Hus, Brøndby. Over dagen kommer man rundt og besøger de golfbaner, hvor der nu er forsøg og en bane, der for nylig er blevet miljøcertificeret. Dagen giver et indblik i, hvordan en golfbane kan plejes uden pesticider og der bliver præsenteret for tre helt nye forskningsprojekter omhandlende rødsvingel, eftersåning, sortsafprøvning samt afprøvning af nye svampemidler.

Se hele programmet på www.danskgolfunion.dk/ kurser/banen. Bonusinformation til nordjyderne: Der er afgang fra lufthavnen i Ålborg 6:25 og I kan være hjemme igen 21:05. Pris ca. 600,Tilmelding senest 10. april til Ann Hedebo: ahe@dgu.org eller tlf.: 4326 2699. Prisen er 995,- for busturen og dagens forplejning.

ENTREPRENØRFIRMAET

Vores erfaring - Din garanti!

OLE MIKKELSEN A/S

NYHED OVERFLADE AFVANDING/ DRÆNING • Slidser ned til 25 cm, fylder slidsen op med sand eller leca i en arbejdsgang.

Entreprenørfirmaet Ole Mikkelsen A/S Tofteledet 16 8330 Beder TLF.: 86 93 78 77 Email: info@olemikkelsen.dk

Se vores nye hjemmeside på: www.olemikkelsen.dk

84 <<

G r e e n k e e p e r e n >> 1

2 0 1 2 <<


reenkeeperen

Ja, tak

Medlemskab …

• Jeg vil gerne være medlem af Danish Greenkeepers Association. (Skal have lønnet beskæftigelse på en dansk golfbane).

• Når mit medlemskab er godkendt, modtager jeg et medlemskort, der giver mig adgang til en masse informationer og tilbud omkring efteruddannelse, deltagelse i årsmøde, Gule Ærter Match osv. Samtidig modtager jeg » GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen. • Medlemsperiode 1/7 til 30/6. Navn: Privat adresse: Postnummer:

By:

Mobil.:

Arb. tlf.:

Golfklub:

Greenkeeper kr. 900,- årligt.

Chefgreenkeeper kr. 900,- årligt.

Fødselsdato

Abonnement …

Ja, tak

• Jeg vil gerne tegne et abonnement på »GREENKEEPEREN«. • Når min bestilling er modtaget og godkendt, modtager jeg »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen til kr. 475,- årligt. • Abonnementssperiode 1/7 til 30/6. Navn: Privat adresse:

Klubabonnement …

Ja, tak

Klubbens navn Adr. Postnr. / By

• Vi vil gerne tegne et klubabonnement på »GREENKEEPEREN«. • Når vores bestilling er modtaget og godkendt, modtager vi »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen. Abonnement for 3 personer kr. 775,-, 5 pers. kr. 1.000,- eller 8 personer til kr. 1275,• Abonnementssperiode 1/7 til 30/6. 1 Navn / Adr. / Postnr. / By 2 Navn / Adr. / Postnr. / By 3 Navn / Adr. / Postnr. / By 4 Navn / Adr. / Postnr. / By 5 Navn / Adr. / Postnr. / By 6 Navn / Adr. / Postnr. / By 7 Navn / Adr. / Postnr. / By 8 Navn / Adr. / Postnr. / By


Greenkeeperen, Kirkedalsvej 6, 8732 Hovedg책rd

GREENKEEPEREN + + + 19728 + + + 7993 Sydjylland - Fyn USF B


Se yderligere information p å www.bayeres.dk

Dicotex er udviklet under danske forhold, og har vist en suveræn og stabil effekt i praksis på samme høje niveau som i forsøgene. Generel information

Dicotex

Plantebeskyttelsesmidler skal anvendes på forsvarlig måde. Læs altid etiketten og oplysninger om produktet før anvendelse.

®

Vær opmærksom på de advarselssætninger og advarselssymboler, der fremgår af etiketten.

fa k ta Et udvalgt dansk førsøg, som viser hvad man kan opnå med en Dicotex-behandling

Godkendt til ukrudtsbekæmpelse i rekreative græsarealer Godkendt til brug frem til 1. oktober Bekæmper effektivt de vanskelige ukrudtsarter, herunder kløver - uden at skade græsset

Total effekt, % ukrudtsdække

100

Emballage Dicotex: 1 ltr Dicotex: 5 ltr

Ubehandlet

80 Dicotex 3,0 l/ha

60 40

Herbatox

Dicotex 6,0 l/ha

20 0

Dicotex 12,0 l/ha 0 DAT 14 DAT

27 DAT

DAT = Dage efter behandling

57 DAT

84 DAT

Kilde: Flakkebjerg 2009

kontakt: Carl Peter elgaard Mobil: +45 24 29 99 72 e-mail: carl-peter.elgaard@bayer.com www.bayer-es.dk


Afsender: Danish Greenkeepers Association Kirkedalsvej 6 8732 Hovedgård

PÅ WWW.BIOnUTrIa.D Kan du se flere af vores produkter. Eller du kan tilmelde dig vores nyhedsbrev med masser af faglige råd og vejledning.

k

NYHED

NYHED

Biogolf Folia kmg + Fe

Biogolf® Start

BioStar® Classic

BioStar l

Til gødskning af Green, Tee og Fairway En nyudviklet flydende gødning, som hæver kalium og magnesiumindholdet i planten gennem bladoptagelse.

- En gødning i harmoni med naturen til gødskning af Green og Tee.

- en gødning i harmoni med naturen til gødskning af Green og Tee Som positiv sideeffekt er gødningen svampehæmmende.

- En gødning i harmoni med naturen til gødskning af Green og Tee. BioStar Links er specielt fremstillet til brug på links- og rødsvingelbaner.

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

BEMÆRK: E SVAMPEHÆMMEND EFFEKT!

NY FORMULERING

Biogolf® Fusarium Inhibitor

BioFosfit

BioCalcium

BioFlow

- en gødning med svampehæmmende effekt.

- En flydende PK gødning med et højt indhold af kalifosfit. Indeholder biostimulanter i form af auxin og kulhydrater.

Flydende calciumopløsning - uundværlig i kampen mod skadelige svampe.

- et højeffektivt afspændingsmiddel Fjerner væskers overfladespænding og stimulerer jordens indhold af mikroorganismer.

BEMÆRK: E SVAMPEHÆMMEND EFFEKT! Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

BEMÆRK: E SVAMPEHÆMMEND EFFEKT!

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Salg Danmark: kontakt Jens Peder lilholt · Tlf. 40 37 90 86 jp@bionutria.dk

Salg Danmark: kontakt lasse rasmussen · Tlf. 40 12 90 86 lr@bionutria.dk

Administration: BioNutria Danmark ApS · Glagården, Glava Glasbruk · 67020 Glava · Sverige · Telefon +46 (0) 570 411 90 · Fax +46 (0) 570 411 91 Produceres af: BioNutria Danmark ApS · Europavej 6 · 8990 Fårup · Danmark · Telefon +45 86 45 28 88 · Fax +45 86 45 28 14

www.bionutria.dk

·

bio@bionutria.dk


2012 # 1 Greenkeeperen