2008 # 3 Greenkeeperen by GreenKeeper Webmaster

Greenkeeperen LĂŚs side 36-43

w w w. g r e e n k e e p e r . d k

No 3

2 0 0 8

Pleje af job, plæne og fremtid...

Indenfor det grønne område findes følgende uddannelser: �

Greenkeeper

�

Greenkeeperassistent

�

Groundsman

På det grønne område sikrer 3F dig gode arbejdsforhold gennem overenskomstaftaler, der bl.a. giver dig ret til pension, løn under sygdom, barselsorlov samt ekstra fridage med løn.

�

Anlægsgartner

�

Anlægsplejer

�

Produktionsgartner

Vi arbejder også for et bedre arbejdsmiljø.

�

Væksthusgartner

�

Nærmere oplysninger om, hvilke golfbaner der er med i overenskomstdækket, kan fås ved henvendelse til din afdeling eller:

Væksthusgartnerassistent

�

Skov- og Naturtekniker

�

Skov- og Naturassistent

Ring på telefon 70 300 300

�

Dyrepasser

�

Dyrepasserassistent

�

Jordbrugsassistent

�

Jordbrugsmaskinfører

www.3f.dk

- VI ER EN FAGFORENING MED HJERTE OG FORNUFT. www.3f.dk

Nothing runs like a Deere dygtigste folk, som kan give dig den bedste rådgivning, service og backup – uanset hvor i landet du befinder dig. Opgaver – store som små – løses hurtigt og professionelt. Vores globale reservedelssystem med flere depoter end noget andet firma i verden er helt unikt. Det sikrer dig den reservedel,

du har brug for her og nu med levering inden for 24 timer!

Salg og Service vest for Storebælt:

Salg og Service øst for Storebælt:

Ole Mathiesen MaskinCenter A/S Ravnhøjvej 1 8543 Hornslet Tlf.: 86995541 Fax: 86995547 osm@ommc.dk www.ommc.dk

Du kender navnet. Se den forskel John Deere gør på din egen golfbane. Kontakt os allerede i dag.

A/S Havdrup Maskinforretning Salbjergvej 4 4622 Havdrup Tlf.: 46185544 Fax: 46185043 hm@havdrup-maskinforretning.dk www.havdrup-maskinforretning.dk

Med John Deere får du mere end blot golfmaskiner. Med John Deere’s omfattende sortiment af bl.a. fairwayklipppere, greenklippere, prikkemaskiner, gatorer, kompakttraktorer, opsamlingssystemer og bunkermaskiner behøver du kun at handle ét sted. Herudover får du branchens

Formand: Bendy Sørensen Bavnedamvej 50, 5250 Odense SV Telefon privat: 6617 0260 Mobil: 2049 0336 E-mail: bendy@privat.dk Næstformand: Jan Ebdrup Bygdevej 25, 2830 Virum Telefon privat: 3929 6110 Telefon arbejde: 3063 2476 E-mail: je@grevegolf.dk Kasserer: Niels Chr. Just Gl. Færgevej 79, Alnor, 6300 Gråsten Telefon privat: 7465 2634 Mobil: 2544 9771 Fax arbejde: 7465 2909 E-mail: justkraag@c.dk Redaktør: Karsten Bjergø Henvendelse via Sekretariatet Guldklubbens repræsentant i bestyrelsen: Per Knudsen Prodana Seeds A/S Telefon: 6317 1600 Mobil: 4011 9505 E-mail: ll@prodana.dk

R e g i o n s l e d e r e

Bornholm Bent Ruben Larsen, erfagruppeleder Bornholms Golf Klub Telefon arbejde: 5648 9041 Mobil: 2021 9044 Jørn E. Mogensen, regionsleder Rø Golfbaner Mobil: 3084 2445

Søren Nicholson Silkeborgvej 170, 3. vær. 1, 8000 Århus C Mobil: 6076 1401 E-mail: sorennicholson@gmail.com Martin Nilsson Nebbegårdsbakken 44, 1., 2400 Kbh NV Telefon privat: 5194 6990 Mobil: 4128 4905 E-mail: greenkeeper@kgkgolf.dk Michael Jensen Blenstrupvej 2, Sejlstrup, 9520 Skørping Telefon privat: 9839 6012 Mobil arbejde: 2426 5929 E-mail: aarsgolfklub@keeperne.dk Suppleanter Jeppe Krogh Kristensen Garnisionsvej 14, 2. tv. 3520 Farum Mobil: 2961 2056 E-mail: jkk@gb4.dk

Sekretariat Danish Greenkeepers Association Kirkedalsvej 6, 8732 Hovedgård Telefon: 7566 2800 Fax: 7566 2602 E-mail: dgf@greenkeeper.dk www.greenkeeper.dk Kontortid Mandag-torsdag: 8.00-16.00 Fredag: 8.00-12.00 DGA’s advokat: Morten Ligaard Amaliegade 49, 1256 København K Mobil: 4031 0189 E-mail: mli@ds-norden.com DGU Konsulenter: Banekonsulent: Allan Brandt Petersen Mobil: 4040 9103 Direkte nr. DGU: 4326 2695 E-mail: abp@dgu.org

Alle henvendelser omkring markvandringer m.v. skal rettes direkte til regionslederen.

Ringkøbing Jørgen Jensen Struer Golfklub Mobil: 2048 4324

Fyn Christian Hansen Vestfyns Golfklub Mobil: 2921 2854

Vejle Morten Terkelsen Give Golf Klub Mobil: 2292 6343

Sydvest-Sjælland Mette Glarborg Skjoldenæsholm Golf Center Telefon arbejde: 5753 7274 Mobil: 2164 3546

Ribe Christen Lassen Schmidt Ribe Golf Klub Telefon privat: 2145 0209 Telefon arbejde: 7544 1455

Viborg John Mikkelsen Tange Sø Golfklub Mobil: 2279 1490

Sønderjylland Henning Lund Brundtlandbanen Mobil: 2440 5430

Århus Jan Lange Aarhus Aadal Golfklub Mobil: 2119 2990

Miljøkonsulent: Torben Kastrup Petersen Mobil: 4040 9102 Direkte nr. DGU: 4326 2709 E-mail: tkp@dgu.org

Nordjylland Niels Andersen Blokhus Klit Golfklub Mobil: 4076 3002 Hans Jørgen Krath Ebeltoft Golf Club Mobil: 2467 6353

Storstrømmen Anita Laugesen Storstrømmen Golfklub Telefon arbejde: 5482 8080 Telefon privat: 2349 1861

Per Sørensen Sydsjællands Golfklub Mobil: 5124 0771 København/Frederiksborg P.T. ingen regionsleder

Maskiner til græspleje PRODANA stiller gennemarbejdede metoder til rådighed inden for pleje af spillefladen og selve vækstlaget samt inden for ny- og eftersåning.

PRODANA er også: • • • • • • •

Græsfrø Færdiggræs Sprøjtesåning Plejeprodukter Maskiner Blomsterløg Blomsterfrø

Spørg os for vejledning PRODANAs konsulenter kommer gerne på besøg og hjælper med at klarlægge Jeres behov. Brug os som sparringspartner, når arbejdet skal fra hånden.

Professionel græspleje www.prodana.dk Prodana Seeds A/S Fåborgvej 248 · DK-5250 Odense SV · Tlf.: 6317 1600 · Fax: 6317 1619 · prodana@prodana.dk · www.prodana.dk

No 3

G r e e n k e e p e r e n

22 26 28 34 36 44 46 50 52 54 56 58 62 66 68 70 72 74 76 77 78 80 82 84 86

2 0 0 8

Foreningsblad for Danish Greenkeepers Association

Nummer 3 22. årgang Redaktør Karsten Bjergø Redaktionsadresse Frederikshaldparken 41 8300 Odder Redaktion/info-udvalg Karsten Bjergø Jacques Borggild Jacob Arnkvist Søren Nicholson

Tryk og grafisk layout Zeuner Grafisk as Skovdalsvej 22 8300 Odder Telefon 8746 4010 www.zeuner.dk Annoncesalg DGA’s sekretariat Vibeke Jensen Telefon 7566 2800 Deadline for næste nummer: 8. november 2008

o 8 10 14 18

Leder ...................................................................... Pesticidfri pleje af fairways .................................... Lidt om beplantning ........................................... Dansk succes på svenske golfbaner .................. Manglende planlægning eller fejlplanlægning giver samme resultat .... Sild leverer den ægte vare ............................ Vandingsstrategi ......................................... Alt du har brug for at vide: Om fotosyntese ........................................ Demo-dagene i Odense .......................... Luftkaptajnen med det flyvske golfliv ...... Analyser til bestemmelse af græssets gødningsbehov ..................... Sådan fanger man tyven ........................ Agromek bliver nu også messen for entreprenører og hele den grønne sektor Greens og fairways til eksamen ............. Golf TV godt på vej til at erobre Danmark Græsekspert til greenene ved Lyngbygaard Grundlæggende Lederuddannelse for Greenkeepere .................................. Golf ad libitum via mobiltelefonen ........ Rockstjernen vild med golf på Benniksgaard Banens træer og planter........................... Golf på heden for små penge .................. Hotel overtager nordjysk golfbane ........... På Benniksgaard står banen knivskarpt ...... Årsmødet i Fåborg ...................................... Golfbaner er andet end græs og greens ....... Golfklubrestaurant med udsigt til succes ....... Rekreative græsarealer ................................... Regioner........................................................... Firmaguide 2008 ...............................................

Forsiden Fra Goodwood Golf Club, England Foto: Howard Swan

De bedste materialer til golfbaner Solum Gruppen er specialister i produktion af dress-, greenopbygnings- og reparationsmateriale af høj kvalitet til golfbaner. Produktet GreenMix anvendes ved anlæg og vedligeholdelse af golfgreens og er produceret af rent kvartssand, som følger USGA’s høje krav, og en organisk fraktion som er specielt tilpasset formålet. Den organiske fraktion består af madraskompost eller spagnum. Madraskomposten er unik eftersom den er ensartet og ikke indeholder vækstpatogener (komposten udsættes for temperaturer over 70°C i lang tid). GreenMix Ensartet høj kvalitet – uafhængig af årstiden Stabilt produkt – med høj mikrobiel aktivitet Intet ukrudt – ingen plantesygdomme Ingen urenheder – fri for forureninger

Knud Hvid Petersen Direktør Mobil 21 61 30 40

Jan Juellund Driftschef Mobil 21 61 30 49

Karina Galsklint Sekretær Tel. 43 99 50 20

Claus Svenstrup Nielsen Salgskonsulent Mobil 21 61 30 45

Dansk Jordforbedring, Vadsby Stræde 6 , 2640 Hedehusene Tlf. 43 99 50 20, Email: info@solum.com, www.danskjordforbedring.dk

Topdress og Vækstlag m.m. GreenMix Green Mix (ph-reguleret) TeestedMix BoldMix BaneMix Topdres Kvartsand Vækstlag Diverse DressNet Biosol (org. gødning) Vaminoc G (Mykorrhiza) Maskinløsninger f.eks. Vertikalskæring Verti-drain Topdresning

2 0 0 8 No 3 G r e e n k e e p e r e n

y golfbane ved Aarhus”, “Ny golfbane ved Horsens”, “Ny golfbane ved Odense”. Avisernes lokalspalter har igennem længere tid kunnet berette om snesevis af nye golfan læg, stort set over hele landet. Nogle er superanlæg tegnet af verdensberømte golfbanede signere og med millionvillaer omkring banen, andre er blot superbaner og de fleste er blot ganske almindelige, gode golfbaner og hidtil er det vel også gået ganske fornuftigt med en del af banerne, selvom mange af dem sikkert havde kalkuleret med både flere medlemmer og flere greenfeespillere. Men hvordan ser fremtiden ud?, også den allernærmeste – fortsætter golfboomet, eller har det toppet? Er der overhovedet golfspillere nok til, at alle de nye golfbaner kan få så mange medlemmer, at de kan drives med overskud? Sælges der greenfeebilletter nok? Kan de nye klubber få det til at løbe rundt? Kan investorerne se muligheder for at få deres mange millioner ordentligt forrentet, eller skal vi opleve den samme tendens, som man så for nogle år siden med de mange hoteller og konferencecentre, som ofte måtte igennem én eller flere konkurser, før de blev rentable? Vi mener – desværre, at ovenstående spørgsmål nødvendigvis må besvares negativt. Vi har kendskab til en del golfanlæg, som i årevis har været drevet med underskud og vi er sikre på, at endnu flere af de nye og kommende anlæg vil komme til at hænge med en vis legemsdel i vandskorpen i fremtiden. Vi påstår ikke, at det fremover vil være umuligt at starte et golfprojekt, som vil være overskudsgivende – i klub eller i privatregi, men vi tror, at projekterne nu og i fremtiden skal være helt specielle, med f.eks hotel og kongresfacili teter, med attraktivt husbyggeri omkring golfanlægget, eller i umiddelbar nærhed af større bysamfund, hvis de økonomiske forventninger til dem skal kunne indfris. Vi ved godt, at der er masser af danskere, som er økonomisk velfundérede, og som gerne vil betale det det koster for at spille golf på et af de yderst eksklusive golfanlæg – er faringer fra udlandet viser også dette, men vi er nervøse for de mange mere – almindelige – golfbaner som dukker op, måske endda i områder, hvor medlemsgrundlaget ikke er tilstrækkeligt. Vi håber det bedste for dem, men vi frygter faktisk det værste. Dette bringer naturligvis tankerne ind i egen “andegård”. Hvad med greenkeeperne, vil der stadig være mangel på dem, eller har dette også toppet. Der er ikke tvivl om, at der stadig er mangel på greenkeepere – i særdeleshed på dygtige og veluddannede green keepere, men også her vil vi nok indenfor nogle år opleve en vis udfladning og vi vil nok komme til at opleve en del greenkeepere, som får ansættelse på nye anlæg, som vil komme til at kæmpe med økonomiske problemer – udover dem, som allerede oplever dette i deres hverdag. Findes der så løsninger på denne problemstilling?, svaret er “ja”, “helt sikkert ja”. Svaret er nemlig “uddannelse”, “efteruddannelse”, “kurser”, og “lederuddannelse”. Jo dygtigere, vi er, jo flottere bliver de golfbaner, vi passer, jo mere attraktive bliver de og jo bedre vil vi være i stand til at løse de problemer, som vi bliver stillet overfor af såvel faglig som admi nistrativ, organisatorisk og økonomisk karaktér. Samtidig kræver fremtidens udfordringer også, at vi står sammen om en stærk forening for greenkeeperne, en forening, som på handlekraftig vis er i stand til at repræsentere greenkeepernes interesser på bedste måde, en forening, som har udviklet sig meget i de senere år, og som ubetinget skal fortsætte denne udvikling. Det bliver sværere og sværere at finde dygtige ildsjæle, som kan – og vil udføre et stort stykke ubetalt lederarbejde i en forening, så vi skal værdsætte og værne om dem vi har, vi skal bakke dem op og frem for alt, hvis vi ønsker at kritisere, så skal det foregå åbent, ærligt og positivt. Der findes naturligvis blandt DGA’s – heldigvis mange – medlemmer, nogle, som mener, at der sker for lidt, at tingene ikke går hurtigt nok, at der kommunike res for lidt, og hvad man ellers kan finde på, hvis man er negativ og måske lidt uerfaren, men tingene forbedres ikke via “bagomryggen” manøvrer, anarki, destruktivitet og mere eller mindre obskrøne hjemmesider, de forbedres via positiv dialog, aktiv indsats, demo krati og sammenhold.

Husk årsmødet på Hotel Fåborg Fjord d. 21. & 22. oktober. Se artikel i dette blad.

Nye golfbaner

“N

Sikke et dejligt vejr!

Forår

Ønskes en tidlig sæsonstart?

Arena Høst Extra ®

Ønskes en optimal sæsonstart?

Arena® Start Sommer

Ikke behov for tilført fosfor?

Arena® Golf

Behov for tilført fosfor og mikro?

Arena® Green Plus

Ønskes et fuldtdækkende produkt med langtidsvirkende kvælstof?

Arena® Holiday Efterår

Ønskes en optimal efterårssæson?

Arena® Høst Extra

Så nemt vælger du det rette Arena® Hvis du vil gødske dine greens og tees optimalt hele sæsonen, er Arena gødninger præcis det, du har behov for. Med Arena kan du tilpasse gødskningen til de aktuelle forhold på dine greens og tees. I samarbejde med erfarne greenkeepere og vores egne gødnings-eksperter udvikler vi konstant Arena, som har fået stor succes på ledende danske og udenlandske baner. Mere information om Arena kan findes på www.yara.dk

Pesticidfri pleje af fairways – nystartet Ph.d. – projekt Projekt organisering Ph.D. studerende Ken S. Krogholm har daglig arbejdsplads på Skov & Landskab, Københavns Universitet. Finansiering • Dansk Golf Union • Life, Københavns Universitet • Skov & Landskab • Asserbo Golfklub og Furesø Golf klub • STERF (Scandinavian Turfgrass and Environment Research Foundation) Vejlederteam Hovedvejleder: Hovedvejleder: Palle Palle Kristoffersen, Kristoffersen, Skov & Landskab, KU Skov & Landskab, KU Projekt vejleder: vejleder: Anne Anne Mette Mette Dahl Dahl Jensen, Skov & Landskab, KU Jensen, Skov & Landskab, KU Medvejleder: Medvejleder: Christian Christian Andreasen, Andreasen, Life, KU Life, KU

Af Anne Mette Dahl Jensen (Seniorrådgiver, Skov & Landskab, KU), Ken S. Krogholm (Ph.D. studerende, Skov & Landskab, KU)

om konsekvens af pesticidaftalen der er indgået mellem Dansk Golf Union, Miljø ministeriet og KL er der opstået et behov for udvikling af pesticidfrie metoder til be kæmpelse af ukrudt. På Skov & Landskab, Københavns Universitet blev i foråret 2008 igangsat et 3årigt Ph.D. projekt i samar bejde med Dansk Golf Union med titlen “Miljø og spillevenlige fairways”. Projektet beskæftiger sig med udvik ling af nye miljøvenlige plejestrategier til pesticidfri ukrudtsbekæmpelse på golf

fairways og skal dermed understøtte pesti cidaftalens målsætning om en reduktion i pesticidforbruget på 75%. Målet er at kunne bekæmpe ukrudt uden brug af her bicider og samtidig sikre fairways med en høj spillekvalitet. Forsøgene forventes at

Fairwayens udseende umiddelbart efter vertikalskæring i august på Asserbo.

Følgegruppe Følgegruppen består af 2 repræsentan Følgegruppen består af 2 repræsentan ter fra Furesø Golfklub, 2 repræsentan ter fra Furesø Golfklub, 2 repræsentan ter ter fra fra Asserbo Asserbo Golfklub, Golfklub, 2 2 repræsen tanter tanter fra fra DGU DGU samt samt vejlederteamet vejlederteamet og forskeren på omtalte pro jekt. og forskeren på omtalte projekt.

Vertikalskæring i forsøget på Asserbo golfbane i august 2008.

12/12/05

16:24

Side 11

G r e e n k e e p e r e n

No 3

2 0 0 8

frembringe resultater, der øger forståelsen af de forskellige pleje metoders virkemåde og behandlingernes forebyggende virkning mod invasion af ukrudt. Resultaterne vil danne grundlag for an befalinger om pesticidfrie plejemetoder, der vil kunne reducere udviklingen af ukrudtsmængden på fairways Golfbanens fairwayarealer udgør ca. 30% af banens samlede areal. Der er krav til spillekvaliteten – om end knap så store krav som på greenen. Fairwayen bør have en stor tæthed af græsskud, der kan bære bolden, hvorved der kan opnås bedre kontakt mel lem bold og golfjern og dermed større præcision i slaget. Desuden bør den være jævn, ensartet og forholdsvis fast, så bolden kan rulle jævnt efter nedslaget. Endelig bør den fremstå med et tilta lende udseende, dvs. med et frodigt græsdække uden forekomst til sportsbaner, af ukrudt. teesteder, fairPå grund af kravene til spillekvaliteten og som følge af fairway ways og greens ens store areal modtager de en betydelig andel af golfbanens sam lede plejeindsats. I en opgørelse fra Dansk Golf Union fra 2002 blev 52,3% af det samlede forbrug af aktivstof fra pesticider brugt på fairwayarealerne og i 2007 var det 80%. Forbruget omfatter primært midler til bekæmpelse af ukrudt. Der er således stort be hov for at udvikle og forbedre metoder til pesticidfri bekæmpelse af ukrudt på fairways.

OPTIMÉR DIN BANE MED

VÆKSTLAG OG TOPDRESSING

Ukrudtsbekæmpelse på fairways En lang række forhold påvirker forekomsten af ukrudt, både grundlæggende faktorer som jordbundsforhold og klima, samt forhold vedrørende den løbende græspleje. Ukrudtsbekæmpelse på fairways og i plænegræs generelt har gennem de seneste år Individuelle bland. efter dit ønske tier næsten udelukkende været baseret på brugen af selektive her bicider. Disse Konkurrencedygtige herbicider er karakteriseret priser ved kun at bekæmpe visse typer af planter, her typisk kun bredbladede, tokimbladede Kort leveringstid plantearter. Der har derfor været meget lidt fokus på udviklingen Kvalitet uden kompromis af kulturtekniske bekæmpelsesmetoder, f.eks. plejemetoder hvor man igennem god græspleje fremmer græssets vækstbetingelser og Rationel produktion, sikker levering dermed græssets konkurrenceevne overfor ukrudt. De centrale plejeprincipper ved pesticidfri ukrudtsbekæmpelse på fairways omfatter næringsstofforsyning (gødskning), mekani ske behandlinger (vertikalskæring, strigling, luftning, prikning, vertidræning), tilførsel af nyt plantemateriale (eftersåning) og i Efter USGA nogle tilfælde tilførsel af nyt vækstmateriale (topdressing). Den Optimal 1,4er, mm grundlæggende antagelse kornkurve i pesticidfri 0,5 græs p- leje at ukrudts mængden især kan begrænses indirekte gennem god græspleje, Ens spillebetingelser i alle vejrforhold der giver græsset den bedste konkurrenceevne overfor ukrudt. Ingen ekstraordinære udgifter til Dette antages at kunne fremmes bl.a. ved at optimere/sikre næ slibning af greenklippere ringsstofforsyningen (gødskning). Ukrudt antages dog også at kunne hæmmes ved direkte påvirkning af mekaniske plejeprin cipper som f.eks. vertikalskæring, strigling og topdressing. I Danmark blev der i perioden 19992001 (Skov & Landskab, Københavns Universitet) udført forsøg med pesticidfri ukrudts bekæmpelse på boldbaner og golffairways. Resultaterne indike rede, at visse former for kulturteknik i nogen grad kunne påvirke mængden af ukrudt, og at valg af plejemetode har et potentiale i pesticidfri ukrudtsbekæmpelse. Disse resultater har dannet grundlag for uddybende undersøgelser som nu er sat i gang med dette Ph.D.projekt. Ikke mindst er der behov for at afprøve de www.dansand.dk forskellige metoder i flere hyppigheder, da dette kan give en bedre

BUNKERSAND

BUNKEREN ? Problem for nogen – en udfordring for andre …

Bluetime Grafisk Design · 29 70 00 96

255641_bladet_4_05

Med mere end 25 års erfaring indenfor produktion af rengørings-, affedtnings- og specialprodukter til stort set alle brancher er FR Kemi en yderst erfaren samarbejdspartner. Vi er kendt for god kvalitet, hurtige leverancer og ikke mindst god service.

Rengøringsmidler

Håndrensemidler

Svanemærkede Produkter

Aerosoler

Affedtningsmidler

Papirvarer

Organiske Opløsningsmidler

Diverse Rengøringstilbehør

Bilvask- og Bilplejemidler

Private Label Produktion

Specialprodukter

Shampoo og flydende Håndsæbe

Tåstruphøj 36 4300 Holbæk Tlf. 59 43 55 03

www.fr-kemi.dk

din leverandør

Greenkeeperen nr. 4 - 2005

til det meste og de fleste

P E S T I CI D F RI P L E J E AF FAI RwAy S – N yS TART E T P H . D. – P ROJ E KT

forståelse af metodernes virkemåde. Lige ledes er det relevant at afprøve metoderne enkeltvis og i kombination, da kombina tioner kan vise sig at have en større samlet ukrudtsbekæmpende effekt. Undersøgelser vedr. pesticidfri ukrudtsbekæmpelse I Ph.D. projektet ønskes testet, hvordan forskellige plejeprincipper hver for sig og i kombinationer samt med forskellige hyp pigheder påvirker forekomsten af ukrudt på fairway, specielt kløver, mælkebøtte og bellis, idet der samtidig tages hensyn til plænens kvalitet og egnethed til spil. Endvidere ønskes også ‘timing’ aspektet inddraget i evalueringen af de mekaniske plejeprincipper, idet det antages at tids punktet for udførelsen af en specifik me kanisk behandling, er en stærk medvirken de faktor for behandlingens effekt. Det er derfor vigtigt også at kende til vækstrytmer for både græsser og ukrudt, for derigen nem at kæde disse informationer sammen med de opnåede resultater om effekter af metoder, hyppighed, kombinationer og ti ming. Dette vil kunne generere målrettede effektive behandlingsstrategier, enten pro blemspecifikke eller generelle anbefalinger til bekæmpelse af ukrudt på fairway. Det er valgt, i relation til resultaterne fra det tidligere forsøg, at inddrage gødskning, vertikalskæring og strigling samt topdres sing som typiske plejemetoder. Følgende forhold undersøges nærmere; Gødskning Gødskning fremmer generelt græssets vækst, og det er i flere forsøg fundet, at en øget gødningsmængde kan begrænse ukrudts mængden i plænen, primært ved at fremme græssets vækst relativt mere end ukrudtets. En gødskningsstrategi omfatter både valg af gødningstype, gødningsmængde og ud bringningstidspunkt. I forhold til ukrudts bekæmpelse vurderes især gødningsmæng den at have betydning, og det er vigtigt at finde en optimal balance mellem en styrkelse af det etablerede græs og en øget risiko for udvaskning af næringsstoffer. Mekaniske metoder Blandt de mekaniske metoder, der anta ges at have størst betydning for ukrudts bekæmpelsen, er de metoder, der påvirker fairwayens overflade. Vertikalskæring har til

Topdressing på Furesø golfbane.

formål at fremme græssets vækstbetingelser ved at fjerne dødt plantemateriale (filt), at stresse ukrudtsplanter ved at fjerne en del af ukrudtets grønne bladmasse samt at be grænse ukrudtsformering ved at fjerne en del af ukrudtets blomsterstande. Samme virkning kan i en vis udstrækning opnås ved at anvende en langfingerharve, men ved strigling bliver filt og frøstande ikke fjernet. Derimod løftes plantemassen ved strigling så den umiddelbart efterfølgende klipning fjer ner en større del af bladmassen. Den meka niske påvirkning fra især vertikalskæringen kan dog ved intensiv behandling også skade græsset. Ved valg af behandlingsintensitet er det vigtigt at finde den optimale balance, hvor ukrudtet hæmmes mest muligt af verti kalskæringen uden at græsset samtidig hæm mes unødigt. Det skal ligeledes være praktisk muligt at gennemføre behandlingerne ud fra tidsmæssige og økonomiske betragtninger. Det er derfor relevant at finde den optimale behandlingshyppighed for vertikalskæring og strigling af græs på fairways samt at be lyse de optimale tidspunkter for udførelse af disse behandlinger.

Topdressing af forsøgsparceller på Furesø golfbane.

Tilførsel af nyt plantemateriale Eftersåning med græsfrø har til formål at tilføre plænen nye planter og dermed sikre en tæt plæne med stor skudtæthed og minimal plads til etablering og vækst af ukrudtsplanter. Ved eftersåning har man mulighed for at ændre på plænens sam mensætning af arter. Eftersåning er særligt relevant på plænearealer med et tyndt og hullet græsdække – hvad enten dette skyl des klimatiske forhold, slid fra spillet eller slid fra mekaniske plejemetoder som ver tikalskæring, strigling eller luftning. Fjer nelse af ukrudt på et givent sted er kun en del af løsningen – ligeså vigtigt er det at få etableret nyt græs på det givne sted. Tilførsel af nyt vækstmateriale Der kan tilføres nyt vækstmateriale ved udbringning af topdressing. Materialet kan indarbejdes i plænens overflade vha. slæbenet, og funktionen er at gøre plænen mere jævn, at øge omsætningen af filtlaget, at give bedre vækstbetingelser i overfladen samt at forbedre spiringsbetingelserne for eftersået græsfrø. Metoden udgør dog en

Der indgår følgende faktorer i Forsøg 1: Gødningsmængde (N-niveau)

0, 30, 60 og 90 kg N/ha/år

Tidspunkter for gødningsudbringning

april, juni, september

Tidspunkter for vertikalskæring

maj, juli, september

Hyppighed af vertikalskæring

0, 1, 2 og 3 gange pr. år

Tidspunkter for strigling*

maj, juli, september

Hyppighed af strigling

0 og 3 gange pr. år

* striglen er sponsoreret af Prodana

G r e e n k e e p e r e n betydelig plejeudgift, hvilket har begrænset metodens udbredelse. Vækstmaterialet kan også indarbejdes i selve vækstlaget ved ud bringning efter vertidræning eller prikning, og funktionen er da at forbedre selve vækst lagets egenskaber ved at ændre jordens teks tur og struktur. I forhold til ukrudtsfore komsten skønnes det at topdressing med efterfølgende udsæd af græs har en poten tiel bekæmpende virkning på ukrudtet, og medtages derfor som forsøgsparameter. Forsøg Projektet omfatter 2 hovedforsøg på fair ways. Forsøg 1. og 2. udføres på eksisteren de fairways på henholdsvis Furesø golfbane og Asserbo golfklub der er beliggende på henholdsvis lerholdigt og sandet jord. For søgene forventes at løbe over minimum tre vækstsæsoner. Både Forsøg 1. og 2. genta ges i 4 blokke pr. fairway og på én fairway pr. golfbane. Forsøgsopsættet for Forsøg 1. og 2. gentages yderligere en gang med et års forskydelse på samme fairways (hvilket gi ver det dobbelte antal forsøgsparceller) for at imødekomme statistiske krav til forsøgs design. Det tilstræbes at alle forsøgsparceller ud over de varierende forsøgsbehandlinger får samme grundpleje, dvs. klippes mini mum 2 gange pr. uge i højden 1520 mm gennem hele sæsonen – dog gødes forsøgs fairwayene kun i henhold til forsøgsplanen. Klubberne er aktive deltagere i projektet da det er klubbernes respektive greenkeepere der udfører plejebehandlingerne. Desuden omfatter projektet flere sup plerende delforsøg under kontrollerede vækstforhold, bl.a. detailstudier af forskel lige ukrudtsarter og hvordan de påvirkes af den mekaniske pleje. Eksempelvis ønskes undersøgt; – hvor mange behandlinger ud valgte ukrudtsarter kan overleve, – hvordan ukrudtsarterne reagere på plejen f.eks. i for hold til deres morfologi – ukrudtsarternes vækstrytme hen over året (d.v.s. opbygning af plantemasse i rod og top samt indlagring af kulhydrater). En øget viden om speci fikke ukrudtsarter vil være en stor hjælp i forhold til at kunne igangsætte en specifik indsats mod en enkelt ukrudtstype. Forsø gene under kontrollerede vækstforhold er dog ikke endelig skitseret. Forsøg 1: Formålet er at afprøve kombinationer af de væsentligste plejemetoder, idet der ind

No 3

2 0 0 8

Der indgår følgende faktorer i Forsøg 2: Gødningsmængde (N-niveau)

60 kg N/ha/år

Tidspunkter for gødningsudbringning

april, juni, september

Tidspunkter for vertikalskæring

maj og september

Hyppighed af vertikalskæring

0, 1 og 2 gange pr. år

Tidspunkter for strigling

maj og juli

Hyppighed af strigling

1 og 2 gange pr. år

Tidspunkter for topdressing

maj og september

Hyppighed af Topdressing

0 og 2 gange pr. år

går kombinationer af gødningsmængde, tidspunkt og hyppighed at vertikalskæring og strigling. (Se skema side 12) • Tidspunkt og antal vertikalskæringer foretages i følgende 4 kombinationer: Ingen, maj, maj + juli, maj +juli +sep tember. • Tidspunkt og antal striglinger m. langfin gerharve foretages i følgende 2 kombina tioner: Ingen og maj +juli +september. • Vertikalskæring og strigling udføres hver gang i én retning og efterfølges altid af klipning (også de ubehandlede parceller). Forsøg 2: Formålet er at undersøge den ukrudtsbe kæmpende effekt af topdressing i kombi nation med udvalgte plejebehandlinger idet der indgår kombinationer af gødnings mængde, tidspunkt og hyppighed af ver tikalskæring, strigling og topdressing. (Se skema ovenfor) • Tidspunkt og antal vertikalskæringer foretages i alt i følgende 3 kombinatio ner: Ingen, maj og maj + september. • Tidspunkt og antal striglinger m. lang fingerharve foretages i alt i følgende 2 kombinationer: maj og maj + juli. • Vertikalskæringen og strigling udføres hver gang i én retning og efterfølges altid af klipning, også de ubehandlede parcel ler. • Topdressing (tidspunkt og antal gange) foretages i alt i følgende 2 kombinationer: Ingen og maj + september. Der eftersås i forbindelse med september topdressing, dog kun i de parceller der topdresses. Registreringer Jordbundsanalyser foretages ved forsøgs start, (april/maj 2008), samt samme tids punkt i 2009 og 2010.

Der foretages digitale billedregistrerin ger af dækningsgrader 4 gange om året for følgende: Græs ukrudt (artsspecifik) og bar jord. Botanisk analyse til bestemmelse af de forskellige græs og ukrudtarters forekomst foretages august 2008, og ved forsøgets af slutning, oktober 2010. Det skønnes at der efter 3 års pleje med de forskellige be handlingskombinationer kan være forskel i sammensætningen af græs og ukrudts arterne, ikke mindst pga. de forskellige gødningsniveauer. Klipning af græs på den pågældende fairway, hvorpå forsøgsparcellerne er an bragt registreres af greenkeeperen. Analyserne vil desuden omfatte bereg ninger af økonomiske forhold ved pesti cidfri pleje af græs på fairways, og prisen for de forskellige plejestrategier vil blive sammenholdt med deres ukrudtsbekæm pende effekt. Der vil også indgå en vurde ring af, hvordan de opnåede resultater evt. vil kunne overføres til andre metoder end dem, der indgår i undersøgelsen. Videnformidling Resultaterne vil blive formidlet bl.a. gen nem videnskabelige artikler, populær videnskabelige artikler og hæfter samt seminarer og temadage med foredrag og demonstration af forsøg. For fremvisning af forsøgene kontakt Skov & Landskab, KU, Ken S. Krogholm eller Anne Mette Dahl Jensen.

Lidt om beplantning Af golfbanearkitekt Line Mortensen · www.linemortensen.com

Beplantninger er et populært element i golflandskabet. Rigtigt indpasset kan beplantninger optimerer baneanlægget, men dårligt placeret er de ofte til gene for spil og/eller pleje. En ting er dog sikket – når der arbejdes med beplantninger så kræves der tålmodighed

istorisk set var beplantninger ikke oprindeligt en del af golflandskabet. Hver ken linksbaner eller hedebaner rummede beplantningen af nævneværdig højde, men da golfbaner i forlængelse af sportens stigen de popularitet immigrerede fra de sandede til de mere næringsholdige jorde, blev træer og buske almindelige i golflandskabet. Beplantninger kan være med til at skabe definition, skala, perspektiv og isolation i landskabet. Som strategisk element har de dog deres begrænsninger dels pga. udvik lings og levetid, men også fordi beplant ning langt fra altid er et spillevenligt ele ment på golfbanen.

Nye beplantninger Nye golfbaner anlægges i dag oftest på tid ligere landbrugsjorder, hvor der kan være langt mellem eksisterende beplantnin gerne. Hvis terrænet dertil ikke har meget bevægelse, er etablering af ny beplantning ofte ønsket. Det kræver generelt tilladelse fra myn dighederne at tilplante nye og eksisterende golfbaner i større målestok. Artsvalget er i reglen begrænset til en liste over hjemme hørende arter dvs. danske arter (Skov & Naturstyrelsen), men også til lokale arter, for selv om Danmark er et lille land, så er der store regionale forskelle på artsudbre delser og ikke mindst på hvilke plantesam fund, der lokalt måtte findes indenfor det berørte baneområdet. Selv med en relativ begrænset planteliste er der stadig en opgave i at vælge herfra, da plantevalget gerne skal korresponderer med pladsforhold, den visuelle visionen for det endelige baneanlæg (banepræsentation) og det efterfølgende forventede plejeniveau. Eksempelvis nytter det ikke at forsøge at skabe en skovbane hvor pladsen er trang, det vil heller ikke virke at anvende elle

træer som enkelt fritstående træer, hvis det “look” man på sigt ønsker at opnå er et parklandskab med store bredkronede træ er. Et hav af klippede hække, staudebede eller lignende vil kræve et højt plejeniveau for at fremstå optimalt og kræver derfor også et solidt vedligeholdelsesbudget. Artslisterne kan virke som en ubehagelig begrænsning, men kan være en hjælp til at opnå et golflandskab som både i forhold til dets omgivelser og internt er i harmoni. Alt for ofte er banens beplantningers artssammensætning dog lidt af et sam menskudsgilde. Slagteren, købmanden og bankdirektøren donerer i god menig hver 10 af de træer de bedst kan lide og så er der lige en 50 planter som den lokale plante skole gerne vil af med. Det giver et kaotisk resultat for, – hvor store bliver planter? – hvilke planter kan stå sammen? – hvor skal de placeres? – hvor kan de trives? osv. Variation er en god ting men det kræver overblik at få helheden til at fungerer. Det er således hensigtsmæssigt, at have en målsætning for banens beplantninger dels aht. helhedsudtrykket og pleje, men også fordi det tager lang tid at få beplant ninger til at fremstå optimalt. Ved etableringen af ny baner kan man være heldig at arealet indeholder modne beplantninger, hvis ikke er det i dag mu ligt at udplante træer af meget stor stør relse, men det er bekosteligt og har også sine tekniske og plejemæssige problemstil linger. I næsten alle tilfælde består nyetab leringer således af små planter og man må derfor accepterer at det vil tage en rum tid for beplantningen at komme til sin ret. Der synes ingen tvivl om at beplantnin ger ofte spiller en stor rolle i forhold til spillernes helhedsoplevelse af en golfbane. I betragtning af dette og hvor længe en beplantning derudover er under vejs før

den fremstår optimalt, er det ærgerligt at banebeplantningerne ofte er dem som rammes af sparekniven ved nyanlæggelser. Beplantningerne kan naturligvis etableres efterfølgende, men man taber tid og det kan også gøre plantearbejde i større måle stok noget besværligt hvorfor beplantnin gen sjælden bliver som tiltænkt. Skala og isolation Golf er foruden den sportslige og sociale oplevelse også i høj grad en naturoplevelse. Mange spillere har nok svært ved at forstil le sig golfbaner uden højere beplantning – det kan være en vane men, derudover handler det også om variation – at gå fra et hul til et andet og opleve noget “nyt” – et nyt scenario et nyt landskabs/spillerum. Den 3D effekt der måtte mangle i et terræn kan skabes med beplantning. Be plantninger kan indramme og definere det enkelte hul og samtidig skabe isolation fra

G r e e n k e e p e r e n

No 3

2 0 0 8

Fig. 1 1 viser strategi ved beplantning. Den bedste rute til flaget er tæt op langs træet i viser strategi ved beplantning. Den bedste rute til flaget er tæt op langs træet i venstre venstre side, undviges der for meget kommer træet før green til højre i spil. Vandha side, undviges der for meget kommer træet før green til højre i spil. Vandha zards zards eller bunkers kunne rent strategisk erstatte beplantningen i fladt terræn, men eller bunkers kunne rent strategisk erstatte beplantningen i fladt terræn, men som som snittet viser kan beplantningens ikke altid erstattes i et onduleret terræn med et snittet viser kan beplantningens ikke altid erstattes i et onduleret terræn med et lidt lidt “uheldigt” layout. “uheldigt” layout. En beplantning er dirigerende når denne ikke alene har til formål at skabe strategi En beplantning er dirigerende når denne ikke alene har til formål at skabe strategi men en rute men samtidig samtidig placeres placeres for for at at forhindre forhindre spilleren spilleren ii at at spille spille en rute som som enten enten kan kan bringe andre huller i spille eller går for tæt på klubhus, naboer eller lignende. bringe andre huller i spille eller går for tæt på klubhus, naboer eller lignende. Fig. 2 viser et fiktivt eksempel på en dirigerende beplantning men kunne desværre 2 viser et fiktivt eksempel på en dirigerende beplantning men kunne desværre være taget fra adskillige eksisterende banelayouts. Udslaget fra tee skal have den rig være taget fra adskillige eksisterende banelayouts. Udslaget fra tee skal have den rig tige længde så der ikke skal spilles over beplantningen langs højre side. Beplantnin tige længde så der ikke skal spilles over beplantningen langs højre side. Beplantnin gen har dog tydeligvis også til formål at holde spillet væk fra nabohullerne. I dette gen har dog tydeligvis også til formål at holde spillet væk fra nabohullerne. I dette tilfælde er det igen beplantningens højde som er vigtig – hverken bunkers eller vand tilfælde er det igen beplantningens højde som er vigtig – hverken bunkers eller vand kunne her her tjene kunne tjene samme samme funktion funktion som som beplantningens beplantningens og og interne interne hvide hvide pæle pæle ville ville være sidste udvej. Hvide pæle stopper dog naturligvis hverken vildtfarende bold eller være sidste udvej. Hvide pæle stopper dog naturligvis hverken vildtfarende bold eller spillerne fra at krydse out of bounds. spillerne fra at krydse out of bounds.

omverdenen og ikke mindst i forhold til de øvrige spillere på banen. Dette gør bl.a. golfbaner i skov populære blandt mange golfere, men det kræver god plads hvis både banen og beplantning skal fungere og trives optimalt. På baner med et kompakt layout hvor hullerne ligger tæt er der sjælden plads til meget beplantning. Beplantningen består således typisk af lange smalle rækker af op stammede træer langs fairways – opstam mede fordi de er placeret så tæt på fairway, at de vil komme i spil for en meget stor procentdel af spillerne.

The Renaissance Club – et enkelt træ kan have stor effekt men ikke evigt.

L I D T OM BE P L AN T N I N G

På nyere bane med større spillemarginer mellem hullerne gives der mere plads til beplantninger, men skal der være plads til beplantninger med et mere rustikt “look” kræver det ofte ekstra luft i layoutet, for at der ikke skal opstå for mange konflikter mellem beplantninger og spil. Strategi Beplantninger kan og bliver ofte anvendt i spillestrategiske sammenhænge. Det kan give herlige resultater, men det er vigtigt at huske, at planterne kun har en hvis levetid og at det ikke er alle beplantninger som er lige spil levenlige. Eksempelvis er buskbeplantninger generelt ikke spillevenlige medens opstam mede træer er langt mere medgørlige. Når beplantninger anvendes i strategisk sammenhæng, er det vigtigt, at hold sig for øje, at det dels tager tid for planterne at opnå deres fulde højde og form, men også at man skal være forberedt på at beplant ningen en dag er udlevet ved alder, “skud sår”, sygdom, storm eller evt. hærværk. Modsat hazards så som vand og bun kers er beplantninger klart 3dimensio nelle idet de også har en højde og herved optager en del af luftrummet. Dette gør beplantninger til en anderledes men også tricky forhindring på banen. En stor grup pe af spillere kan ikke spille over større beplantning og har brug for en alternativ rute og det kræver derfor god plads at lade beplantninger indgå i strategiske sammen hæng på banen. Plantes nye træer for på sigt at indgå i hullets spillestrategi, er det vigtigt, at de ud fra en langsigtet tidshorisont placeres rigtigt rigtig afstand fra både tees, green og fairway. Alt for ofte placeres strategiske træer i semiroughkanten, men tænkes der frem til det tidspunkt hvor træets krone når sin fulde størrelse, så vil denne ofte rage halvvejs ud over fairway – og så må træet ærgerligt nok fældes! Oplysninger vedr. enkelte arters endelige kronstørrelser kan søges hos forhandlere og i fagbøger, så det behøver ikke at være en videnskab at placerer beplantningen rigtigt, men det kræver pleje og tålmodighed at vente på at træet kommer til sin ret. Betegnelsen strategiske beplantninger bru ges ofte om enhver beplantning som in fluerer spillet på banen. Arbejdes der med banens beplantninger er det dog af

Træer med påkørsels sår. forståelseshensyn hensigtsmæssigt at skel ne mellem dirigerende og spillestrategisk beplantning. En beplantning kan beskrives som spil lestrategisk når dens “eneste” formål er at tjener som spillestrategisk element i hul lets/banens layout. Det vil i teori sige at den evt. kunne erstattes med en bunker eller vandhazard. Nødløsning Beplantninger kan på mange måder tilføje golfbanerne noget positivt men i alt for mange tilfælde forsøges disse dog anvendt som dække for et alt for trængt banelay out. Det er ikke uden grund, at producen ter af hegn ikke er villige til at garantere effektiviteten af hegnets højde i forhold til bold flugt. Ligger en vej, en nabo el ler et andet hul for tæt på et spilleområde så vil beplantninger givet kunne afhjælpe problemet, men som med hegnet bør det aldrig forventes at være en “skudsikker” løsning. At anvende beplantninger som sikker hedsbuffer kan synes oplagt, men i de til fælde hvor beplantningen kun ser ud til at ville tage en brøkdel af de vildfarne bolde, er det ofte bedre at sikre udsyn. Nå spil lerne kan se både boldflugt og hinanden er de i reglen mere opmærksomme og har mulighed for at advare i tide. Pleje Beplantninger og græsvækst er ikke den bedste kombination. Græsset bliver ofte skygget væk og selv om vi gerne vil have

beplantningen tæt på spillet så kan det gøre det meget svært at opretholde en optimal pleje. Problemerne vedr. først og fremmest skygge men også rødder i dræn, manglende luftcirkulation, nedfaldne blade, udtørring af områder omkring “tør stige” beplantninger kan også give proble mer. Igen skal beplantninger placeres med omtanke og ellers må man i hvert enkelt tilfælde vurdere om man kan “leve” med generne eller om beplantningen skal fjer nes. I forhold til økonomi er det vigtigt at banens beplantning ikke stiller større krav til plejen end den enkelte kub har råd til. Blomsterbede sniger sig ofte ind hist og pist på banerne, men er, hvis de ikke skal frem stå “uskønt” yderst plejekrævende. Beplant ninger tæt på spil hvor det er nødvendigt at holde roughen nede er også en ressource sluger. Løsningen er enten at etablerer be plantningerne længere værk fra spillet eller reducerer beplantningernes størrelse således at der er tid og økonomiske ressourcer til at tage sig af plejeopgaven. For lidt tid og/eller sløset pleje har over tid skadet mange golfbanebeplantninger. At skabe en flot beplantning er en lang sommelig affære og derfor bør påkørsler og lemfældige beskæringer som reducerer beplantningens levetid forsøges undgået. Beplantninger passer ikke ind alle steder men kan rigtigt indpasset optimerer et ba neanlæg. Før der plantes næste gang spørg da – hvor må der plantes, hvorfor skal der plantes, hvad skal der plantes, hvordan skal der plejes og hvad koster det hele i etablering og langsigtet pleje?

J o b a n n o n c e

Chef Greenkeeper Frederikshavn Golf Klub søger ny chef greenkeeper til er statning for vor nuværende chef greenkeeper, som ønsker at gå på pension til efteråret. Frederikshavn Golf Klub er en af landets bedst anlagte baner, hvor banens kvalitet og kondition er sat som et kvalitets mål med beskrevet plejeplan samt målsætning. Banen ligger 3 km fra byens centrum som gør, at der er stor aktivitet fra tidlig morgen til sen aften. Klubben har 850 medlemmer og besøges årligt af ca. 7000 green fee gæster, hvilket øges år for år. Vi har netop investeret i et nyt maskinhus med moderne mandskabs faciliteter. Vores maskinpark udskiftes løbende for at sikre optimal udnyttelse af denne. Sidste år havde vi på DGU’s vegne Nordisk Session, som vi fik megen ros for. Vi søger derfor en person med ambitioner, som kan arbejde selvstændigt med planlæg ning og ledelse af de ansatte, være motiverende og konstruktiv, samt følge godkendte budgetter. Ud over chef greenkeeperen er der 4 fuldtids ansatte, hvoraf en er mekani ker uddannet. Palm City Golf a/s er ved at opføre en 18 hullers bane parallel med Frederikshavn Golfbane. Vi har indgået et fælles samarbejde vedrø rende driving range og en ny 9 huls kort bane. Begge baner forven tes åbnet september 2010. Yderligere oplysninger om klubben kan ses på vor hjemmeside:

www.frederikshavngolfklub.dk

Stillingen ønskes besat senest den 1. marts 2009, skriftlig ansøgning skal være klubben i hænde senest den 1. november 2008.

eller ved kontakt med baneudvalgsformand Brian Grusgaard på tlf. 2121 0923

Frederikshavn Golf Klub · Oddervej 60 · 9900 Frederikshavn · e-mail: Frhavngk@email.dk

Dansk succes på svenske golfbaner Hjemmesiden www.golfsverige.dk var egentlig et fritidsprojekt, men er nu en levevej for to danske golffanatikere Der ligger et stort stykke håndarbejde i at få dresset overfladen, dels for at få fyldt så meget sand som muligt ned i det vaskede rodlag, men også for at få skabt den efterstræbte puttingflade – en god gang traditionel greenkeeping.

Af Jens Christensen

ger sig roligt, men sikkert ind

med topdressing. Dette gør man

mod greenens midte. Denne

ved brug af meget små mæng-

Træk propper op efter tre uger

metode sikrer, at man også får

der, der fordeles af uhyggeligt

overgå og til Christian almindeligMathiassen pleje efter Et intensivt luftningsprogram VennerneerJess Krelskov

etableret “æresrunden”. Efter

mange gange. Og her er der

første måned. For fortløsom altid vigtigt. Allerede har efter selv spilletden mange af de sydsvenske baner,

2-3 uger kan man gå lidt grove-

ingen vej uden om: håndspiker,

tre uger, når rødderne er sikkert

bende en jævn som findesatpåopretholde www.golfsverige.dk

re til værks.

skovl og kosten af birkeris – en

nede i 10 cm’s dybde, skal man

spillefalde og modarbejde lag-

kunne trække propper op 4-5 gange. I øvrigt vil greenene

god gang traditionel greenkee-

trække propper op første gang.

delinger m.m. anbefaler Malvin

Sandet børstes ind med birkeris

ping. En lille rotor-gødnings-

I løbet af den første vækstsæ-

Lucas, at man topdresser kryb.

Der ligger et stort stykke hånd-

kede rodlag, men også for at få

fordele dennatiske tørre topdressing. københavnere har i den svenske på sydsvenske baner eller at blive medlem - Barsebäcks G&CC Et godt tip golfverden er at nedsætte klip-sig en forretningsmæs fundet af sydsvenske klubber. Interessen blandt - Bukskogens Golf Klub pehøjden efter en topdressing sig niche, som de begge lever af i dag, københavnerne og sjællænderne for www. - Rönnebäcks Golf Klub for ikke at stresse græsset. selvom deres projekt, www.golfsverige.dk, golfsverige.dk oversteg imidlertid deres - Jysegårdens Golf Klub Spred f.eks. 30 ltr. sand pr. 100

skabt den efterstræbte putting-

m2, efterfølgende kan man fritidsbeskæftigelse.

arbejde i at få dresset overfladen, dels for at få fyldt så meget sand som muligt ned i det vas-

flade. Over de kommende tre uger skal der arbejdes intensivt

spreder kan være en hjælp til at hvene hver 10. til 14. dag. son skal man planlægge at o golfglade – eller måske rettere golffa golfspillere, der ønskede at spille greenfee

oprindelig kun var beregnet som en sjov

forventninger i en sådan grad, at de for holdsvist hurtigt besluttede at udvikle - Tullamore Golf Klubhjemmesiden til deres levevej. sætte klippehøjden 0,3 mm Det er snart halvandet år siden, at ven ned uden atnerne presseJess græsset. har allerede vasket greengræs: Krelskov og Flere Christian Mathierfaringer Der med fandtes simpelthen ingen oversigt assen, dengang medlemmer af Skovbo over sydsvenske golfbaner på dansk, så Golfklub ved Køge, lancerede hjemme dét måtte der være en marked for, når der siden – som en gratis service til danske skønsmæssigt spilles 100.000 “danske” - Korsør Golf Klub

Træflytning • Stubfræsning • Flishugning

Jydsk Træflytning Hans Hougaard . Kolding

Tlf. 20 91 49 18 24

www.jydsktraeflytning.dk

Greenkeeperen nr. 4 - 2005

G r e e n k e e p e r e n

greenfeerunder i Skåne og Skånes nordlige omegn i løbet af én sæson, fortæller Jess Krelskov. Med en fortid som medindeha ver af itfirmaet AB Gruppen A/S havde han den tekniske ballast til udforme en både læseværdig og økonomisk bæredygtig hjemmeside. Succesen er bl.a. illustreret af, at www.golfsverige.dk i dag både har et kontor på Frederiksberg – hvor Christian Mathiassen sidder – og ét i Malmö, hvor Jess Krelskov holder til. Det første klik I øjeblikket omfatter oversigten 120 syd svenske baner, heriblandt samtlige 75 i Skåne. Der oplyses for hver bane om ki lometerafstand til København, greenfee, banetype, kørselsvejledning, vejret, hjem meside, telefon og golfpakker, og det er navnlig kilometerafstandene og golfpak kerne, der tiltrækker golfspillende danske netbrugere. Vores forside åbner direkte på oversig ten, mens der skal mange klik til at finde de tilsvarende oversigter på svensk, lyder

No 3

2 0 0 8

Jess Krelskovs simple forklaring på, at så mange østdanskere klikker ind på www. golfsverige.dk Det hører vel at mærke med til histori en, at den dansksprogede service er gratis, idet annoncører, maksimalt tre pr. bane/ klub, betaler “gildet”. Det er nemlig uhyre populært blandt danskere at holde korte golfferier “hinsidan”, hvor man opererer med både billigere hotelpriser og green feetakster end i Danmark. Forespørgsler på de svenske golfpakker, med overnat ning og greenfee vælter nærmest ind. Et Googlekort på hjemmesiden viser, hvor dan golfbanerne ligger i forhold til hin anden, og www.golfsverige.dk giver f.eks., på forespørgsel via email, tre tilbud på en golfpakke i ét bestemt område. Herligt “arbejde” Sammen har Jess Krelskov og Christian Mathiassen efterhånden spillet og an meldt mange af de 120 baner, der figure rer i oversigten. Som handicap 5spillere har de gode muligheder for at bedømme

banerne objektivt, men brugere af www. golfsverige.dk er faktisk også velkomne til at anmelde banerne. Vi, Christian og jeg, spiller og anmelder i sommerhalvåret mellem fem og 10 syd svenske baner om måneden. Det er et her ligt “arbejde”, dels fordi vi elsker at spille golf, og dels de gode baner nærmest står i kø i Sydsverige. Dét har så mange andre østdanskere også fundet ud af, idet antal let af årlige danske greenfeegæster i syd svenske klubber svinger mellem 20 og 40 procent af det samlede antal. Og greenfee tallet stiger hvert år, fordi standarden på banerne også stiger, slutter Jess Krelskov, der ikke er i tvivl om sin egen sydsvenske favoritbane. Det er Masters Course i Bar sebäck Golfklub – kun en times kørsel fra København. Ligesom så mange andre dan skere er Jess Krelskov og Christian Mathi assen i dag medlem i en svensk klub nær København, Rönnebäck GC.

Ny Jacobsen AR 522 rotorklipper med TrimTek klippekoppe TrimTek klippekops-teknologi nu også tilgængelig for Jacobsen AR5

Ransomes Jacobsen, Textronselskabet der er producent af vedligeholdelsesudstyr til golfbaner og har base i Ipswich, England, lancerer nu den ny Jacobsen AR 522 ro torklipper.

Specielt designet til vedligeholdelse af greens, teesteder og mellemliggende area ler, erstatter denne 5kopsklipper den nu værende Jacobsen AR 5. Den forener den klasseførende og forbedrede ydeevne med nye TrimTek klippekoppe, der første gang blev brugt på Jacobsen AR3 Triplex klip blev brugt på Jacobsen AR3 Triplex klip per. Designet på den nye TrimTek kop er ken Designet på den nyeTrimTek kop er ken detegnet ved en en eksklusiv eksklusiv sugeevne, som som detegnet ved giver plæneklipningen plæneklipningen en en længere længere levetid levetid giver

og et perfekt resultat. De 3delte udled ningshuller sikrer en mere jævn spredning af græsset og efterlader et bedre udseende. Størrelsen på hver individuelle klippekop er øget med 26%. På denne måde kan AR 522 klippe i de mest svære terræner. Ved at at bruge bruge kun kun en en enkelt enkelt monteringsarm, kan kan klippekopperne klippekopperne nemt nemt omdannes omdannes fra fra opsamling til spredning på få minutter. opsamling til spredning på få minutter. Maskinen kan også prale af at være den Maskinen kan også prale af at være den førende førende i i sin sin klasse klasse indenfor indenfor vejgreb vejgreb og og hvor alle funktioner styres fra førersædet. hvor alle funktioner styres fra førersædet. Maskinen Maskinen byder byder desuden desuden på på flere flere heste kræfter kræfter per per klippebredde klippebredde end end nogen nogen an den klipper i sin klasse. Sammen med de den klipper i sin klasse. Sammen med de nye og forbedrede klippekopper og klatre nye og forbedrede klippekopper og klatre system er system er AR 522 bygget til at klippe på overfla AR 522 bygget til at klippe på overfla der, hvor andre maskiner må stå af. der, hvor andre maskiner må stå af. For at sikre sig, at brugerne af Jacobsen For at sikre sig, at brugerne af Jacobsen AR AR 5 5 kan kan udnytte udnytte fordelene fordelene ved ved den den nye nye TrimTekteknologi optimalt, er retromon TrimTekteknologi optimalt, er retromon

G r e e n k e e p e r e n

teringssæt nu tilgængelige. Ved at udnytte de eksisterende motorer, stel og hjul vil dis se monteringssæt sikre, at AR 5 kan opret holde den bedst mulige klipning på ujævnt terræn. Om Textron Firmaet Textron er en $13,2 milliardforret ning, der opererer i 34 lande med ca. 44.000 medarbejdere. Firmaet udnytter sit globale

No 3

2 0 0 8

netværk af fly, forsvar og efterretningstje neste og industri og finansvirksomheder der giver kunderne nyskabende løsninger og services. Textron er verdenskendt for deres kendte mærker såsom Bell Helikop tere, Cessna Aircraft Company, Jacobsen, Kautex, Lycoming, EZGO, Ransomes, Greenlee, Fluid & Power, Textron Systems og Textron Financial Corporation. Få mere information på www.textron.com

For yderligere information kontakt venligst: Svenningsens Maskinforretning A/S Tømmerupvej 1315 2770 Kastrup Telefon +45 3250 2902 eller din lokale salgskonsulent.

Rekvirer StoRt MAtERIEL UDLEJNINGSPRoGRAM katalog

Skræddersyet materiel til pleje af golf- og fodboldbaner

Hydrema 912C monteret med topdresser KØBENHAVN oDENSE KoLDING HoRSENS ÅRHUS

43 99 72 74 43 99 23 00 66 17 66 89 75 54 39 89 75 13 85 85 86 28 85 85

Udlejningganfe sanitetsvotil golf er. t arrangemen www.gsv.dk

Manglende planlĂŚgning eller fejlplanlĂŚgning giver samme resultat Af Richard windows, STRI banekonsulent for det sydlige Skotland

G r e e n k e e p e r e n

No 3

2 0 0 8

Forestil dig faste, veldrænede spilleoverflader som er domineret af de finere græsarter. Golfspillerne er glade. Du er helten. Lyder det som Himlen? Hvis du vil nå dertil, har du brug for at udforme en Golfbane ledelsesplan (course management plan). Husk på at manglende planlægning eller fejlplanlægning giver samme resultat

Spørgsmålet til en million Et spørgsmål jeg ofte bliver stillet af chef greenkeeperen, den kontor ansvarlige og golfspillere generelt er: “Hvad er det ho vedsagelige problem med golfbaner/klub ber?” Svaret er nemt ”Golfklubber sørger ikke for at lave et langsigtet mål, og undla der at lægge en passende strategisk plan for disse mål.” Resultatet er, at golfbanen ikke når sit fulde potentiale. For at overvinde dette problem, er et af STRI´s vigtigste råd, at opfordre klubberne til at udforme en Golfbane Ledelsesplan. Lad os gøre det klart, at dette ikke er et nyt koncept. Ikke desto mindre, er den nøgne sandhed den, at klubberne undla der at udforme en sådan plan. Resultatet er at golfbanen ikke når sit fulde poten tiale, utilfredse golfspillere og tilmed søvn løse nætter. Bestemt ikke en himmelsk si tuation! Faren ved manglende planlægning Lad mig nu fortælle dig en historie, som alt for ofte finder sted. En fornuftig og erfaren greenkeeper minimerer vandingen for at bibeholde greens faste og tørre (og dermed forhåbentlig fremme finere græs

arter). Han er sandsynligvis helten. Golf spillerne er glade. Han sover godt om nat ten. Så indtræffer katastrofen – bestyrelsen bliver udskiftet. Den nye baneudvalgsfor mand (og muligvis hans venner) kæmper for at beholde bolden på den faste green. I stedet for at forsøge at ændre sit spil, på tvinger han en ny taktik, for at producere mere modtagelige overflader. Han scorer flere birdies og bliver en lykkelig mand. I mellemtiden bliver greenkeeperen en stresset mand, og hans liv mere besværligt. Enårig rapgræs (Annual meadowgrass) får overtaget, hans greens bliver langsomme, ujævne og sygdomsbefængt. Medlemmer ne begynder at klage. Faldlemmen åbner sig langsomt. Vi har hørt den ovenstående historie mange gange før. Men alligevel bliver for holdene for vores golfbaner fortsat bragt i fare, på grund af fejlvejledende og kort sigtede beslutninger. Dette må ændres. For succesfulde og vedblivende forbedringer af forholdene for vores golfbaner, må vi for mulere og implementere langsigtede planer og taktikker. Det perfekte ’befordringsmid del’ er en Golfbane Ledelsesplan.

Ønsker du at finde de himmelske golfbane-vilkår? Hvis det er tilfældet, så begynd med at lægge en Golfbane Ledelsesplan.

En plan for fremtiden En god Golfbane Ledelsesplan er ’biblen’ for fremtidens golfbane ledelse. Et værdigt dokument, som burde være en stolthed i klubhuset. Dette kan kun ske ved at tage sig tid til at udforme den ordentligt og sør ge for at udstyre den med fyldestgørende detaljerede taktikker. At løbe let hen over skriveprocessen kan kun resultere i et do kument af forringet kvalitet. Det er intet værd. Når dokumentet skal udformes, så sørg for at have spurgt om råd fra dine kollega er og konsulenter. For at opnå succes, bør der være en bred repræsentation af dem der i sidste ende er brugere af golfbanen (f.eks. golfspillerne). Derudover bør man konsultere de professionelle ansatte I klub ben: chefgreenkeeperen, klub formanden, golfmageren, professionelle golfspillere, de relevante kontor ansvarlige, baneudvalget og formanden for klubben. Betragt denne gruppe af folk som en ’Golfbane Styrings gruppe’. Golfbane Styringsgruppen må derefter beslutte en vision for fremtidens golfbane direktion. Dette er en essentiel og svær op gave. I denne proces overvej da golfbanens historie, arkitektur (f.eks. hvordan det var meningen der skulle spilles på den), res sourcer og budgetter over din klub, når I diskuterer jeres visioner. Kald eventuelt denne vision for ‘Vejen Frem’. Når I først har besluttet jer for Vejen Frem, bør I for

MAN G L E N D E P L AN L æG N I N G E L L E R F E J L P L AN L æG N I N G G I VE R S AMM E R E S ULTAT

Sørg for at indarbejde en vandings-taktik som minimer forbruget af vand og fremmer de finere græsarter, samt at producere ensartet overflader året rundt.

mulere planer og taktikker over hvordan I har tænkt jer at opnå det. Disse områder bør være jeres udgangspunkt ... Spillestandarder • Spille standarten • Golfbane ledelsen • Miljømæssig/økologisk ledelse • Golfbane udviklingsplaner • Ressource udvikling for klubben

At tilføje kød til knoglerne I må herefter udvide disse. Det er heri det virkelige arbejde ligger. For at hjælpe her, overvej da at konsultere med eksterne pro fessionelle rådgivere. For eksempel kan je res banekonsulent hjælpe med plejeplaner, en kvalificeret biolog kan hjælpe med den miljømæssige plan og jeres golfbane arki tekt/vandings konsulent/drænings kon su lent hjælpe med Golfbanes Udviklings plan. STRI er altid glade for at hjælpe klubbens udvikling. Som en del af processen må alle aspekter af baneledelsen inkluderes, fra højden på græsset, Stimpmeter hastighed, vandings taktikker til overordnede ledelsesprogram mer. Jo flere detaljer tilført, desto større værdi har dokumentet. Fremlægning af planen Det er nu tid til at fremlægge dokumen tet. For at gøre dette, bør planen struktu

reres professionelt. Husk at det bør være en stolthed i klubhuset. Fremlæg det ikke usammenhængende noter. Et dokument med et professionelt udtryk har en større sandsynlighed for at blive taget godt imod af et klubmedlem, og mere vigtigt, af fremtidige beslutningstagere i klubben! Sørg for at alle medlemmer er bevidste om dokumentets eksistens og gør det til gængeligt ved at hænge det på en fremtræ den plads i klubhuset. Dette vil forhåbent lig hjælpe alle golfspillere i at få kendskab til fremtidige strategier indenfor banele delsen. En sådan viden vil muligvis hindre konflikter, og overbevise golfspillerne om at deres kontingent ikke bliver spildt på ‘her og nu’opperationer. Implementering af planen Når planen endeligt er blevet fremlagt, er det nu tid til implementering. Det første års tid vil være let, da dem der har formuleret planen også vil være dem der indfører den. Problemet kommer når be slutningstagerne udskiftes. Et skift i be styrelsen eller baneudvalget vil ofte resul tere i ændret taktik. Alle mennesker kan lide at efterlade et minde om deres em bedstid. Udfaldet kan blive en Golfbane Ledelsesplanen, som måske bliver glemt. Golfbanen forfalder. Vi er tilbage ved udgangspunktet. For at undgå dette skuf fende scenario, er det essentielt, at fremti

dige komitéer og i særdeleshed greenkee pere, videreføre Golfbane Ledelsesplanen. Dette må garanteres. Husk, at kontinuitet er lig fremgang. Evalueringsprocessen Ligesom med et investerings portefølje, bør Golfbane Ledelsesplanen evalueres jævnligt. Dette vil afgøre hvorvidt taktik kerne har været succesfulde og om nogle ændringer bør foretages. For at hjælpe her, så sørg for indsamling af så mange data som muligt, f.eks. om spillekvaliteten, gød ningsforbrug, forbrug af vand, syg domshændelser, lukkede dage osv. En væsentlig del af denne proces vil mu ligvis involvere jævnlige besøg fra eksterne professionelle rådgivere, som eksempelvis STRI rådgiver eller lokale banekonsulen ter. Der er intet bedre end at besøge en klub som hvert år har gjort fremgang. Det gør os glade, at høre at golfspillerne er glade! Og endelig ... Håbet er, at denne artikel sørger for en klar rationel formulering af Golfbane Le delsesplanen. Os på STRI synes det er en essentiel proces at sørge for langsigtede forbedringer for golfbanens tilstand. Hvis du har brug for hjælp, så står klar til at hjælpe dig til at sørge for bedre græs til din golfbane.

TORO introducerer revolutionerende ProCore nyheder ®

Sundere spilleoverflade og minimal forstyrrelse af golfspillet Prikning og optagning af propper er med til at opretholde en sund spilleoverflade, og er derfor en vital opgave i enhver golfbanes vedligeholdelsesprogram. At finde ”et godt tidspunkt” at udføre denne bearbejdning på har altid været lidt af en udfordring, specielt på fairways. Prikning af fairwayarealer har indtil nu krævet store ressourcer og der er normalt gået lang tid, inden banen igen har været åben for golfspil.

Forrygende produktiv Med de nye ProCore 864 og ProCore 1298 tilbyder TORO nu markedets mest produktive fairway ®

ProCore 864

prikkemaskiner. Begge

nyheder bygger på allerede afprøvet coring head teknologi fra den populære ProCore 648 prikkemaskine til greens, men er tilpasset de krævende forhold til store arealer.

Alt i én arbejdsgang TORO introducerer også den nye ProCore Processor, der samler propperne op, knuser dem og spreder materialet tilbage på fairway. Alt sammen i blot én arbejdsgang. ProCore Processor monteres direkte efter ProCore prikkemaskinen. Hvad der tidligere krævede meget personale, kan nu klares af én mand og én traktor.

Innovativ produktudvikling – forenklet bearbejdning! Med TORO’s nye og innovative ProCore maskiner er banen klar til golfspil hurtigere end nogensinde før.

EGCOA

P R E F E R R E D S U P P L I E R

SC-Svend Carlsen A/S Lunden 10, Aasum 5320 Agedrup Tlf.: 66 10 92 00 Fax: 66 10 76 94 www.sc-svendcarlsen.dk

ProCore Processor

Sild leverer den ægte vare Den tidligere danske ø i Vesterhavet fik juli en golfbane, der matcher Skotlands bedste linksbaner Af Jens Christensen

en en populære populære tyske tyske sommerferieø sommerferieø Sild ii Vesterhavet Sild Vesterhavet – – syd syd for for Rømø Rømø –– har har med med åbningen åbningen af af sine sine fjerde fjerde golfbane golfbane ud viklet viklet sig sig til til et et golfmæssigt golfmæssigt eldorado, eldorado, der der passer passer perfekt til, at mange tyskere betegner perfekt til, at mange tyskere betegner øen øen som deres lokale Florida – hvortil golf som deres lokale Florida – hvortil golf golf turister også valfarter i stride strømme. turister også valfarter i stride strømme. Det Det var intet mindre end en sensational var intet mindre end en sensational bane, som åbnede for greenfeespillere den bane, som åbnede for greenfeespillere den 18. juli, juli, nemlig nemlig Tysklands første originale originale 18. Tysklands første linksbane, Budersand, Budersand, i i den nordlige ud linksbane, den nordlige kant af øens sydligste by, Hörnum. Her har kant af øens sydligste by, Hörnum. Her har den den lokale lokale landskabs og og golfbanearkitekt golfbanearkitekt RolfStephan Hansen, skabt 18 huller, der Rolf Stephan Hansen, skabt 18 huller, der Rolf

matcher selv de mest berømte linksbaner i matcher selv de mest berømte linksbaner i Skotland, og dét må siges at være en præsta Skotland, og dét må siges at være en præsta tion ud over det sædvanlige, fordi det fak tion ud over det sædvanlige, fordi det fak tisk er den første golfbane, han har designet tisk er den første golfbane, han har designet på egen egen hånd hånd og og haft haft ansvaret ansvaret for for anlæg på gelsen af . gelsen af . Ja, så godt som i alle henseender choke Ja, så godt som i alle henseender choke rer Bundersandprojektet, der også omfat rer Bundersandprojektet, der også omfat ter ter et et kommende, kommende, 5stjernet 5stjernet wellnesshotel wellnesshotel med 80 værelser og et færdigt klubhus med med 80 værelser og et færdigt klubhus med en gourmetrestaurant, gourmetrestaurant, Strönholt. Strönholt. Både en Både hotellet hotellet og og klubhuset klubhuset ligger ligger ii klitterne klitterne på på østsiden østsiden af af øen øen – – med med udsigt udsigt over over vandet vandet til både Danmark, det tyske fastland samt til både Danmark, det tyske fastland samt

naboøerne Föhr Föhr og og Amrum. Amrum. Udsigten Udsigten til til naboøerne Danmark skyldes, at Sild rent faktisk rager Danmark skyldes, at Sild rent faktisk rager op op over fastlandsgrænsen mellem Danmark over fastlandsgrænsen mellem Danmark og Tyskland. I øvrigt var Sild – som hedder og Tyskland. I øvrigt var Sild – som hedder Sylt Sylt på tysk – dansk indtil krigen i 1864. på tysk – dansk indtil krigen i 1864. Kun greenfeegæster II modsætning til de danske miljømyndig modsætning til de danske miljømyndig heder tyske ikke med restrik heder opererer opererer de de tyske ikke med tioner, golfbaner og og bygge tioner, der der forbyder forbyder golfbaner rier nærmere end 300 meter fra kystlinien. rier nærmere end 300 meter fra kystlinien. Både banen, hotellet og klubhuset i Golf Både banen, hotellet og klubhuset i Golf Golf projekt Budersand Budersand ligger ligger således således indenfor indenfor projekt den strandbeskyttelseslinie, som fastholdes den strandbeskyttelseslinie, som fastholdes

G r e e n k e e p e r e n meget strikt i Danmark, hvor der kun i få meget strikt i Danmark, hvor der kun i få tilfælde tilfælde gives gives restriktioner. restriktioner. RolfStephan Rolf Stephan Rolf Hansen har tilmed haft tillladelse til at flyt Hansen har tilmed haft tillladelse til at flyt te rundt med tonsvis af jord blandt de høje te rundt med tonsvis af jord blandt de høje klitter, klitter, så så han han har har kunnet kunnet skabe skabe en en bane, bane, som dårligt kan undgå at blive en greenfee som dårligt kan undgå at blive en greenfee magnet. magnet. Det Det véd véd han han godt godt selv, selv, og og derfor derfor bliver der ikke etableret en klub på banen, bliver der ikke etableret en klub på banen, som som dermed dermed udelukkende udelukkende vil vil blive blive forbe holdt holdt greenfee spillere. spillere. 15.000 15.000 af af slagsen slagsen ventes der om året, idet det vil være muligt ventes der om året, idet det vil være muligt at spille på den hele året – vel at mærke på at spille på den hele året – vel at mærke på sommergreens, sommergreens, fordi fordi Sild Sild på på grund grund af af sin sin beliggenhed beliggenhed i i Vadehavet Vadehavet sjældent sjældent oplever oplever frost eller sne i vinterhalvåret. frost eller sne i vinterhalvåret. Fra åbningen den 5. juli og året ud op Fra åbningen den 5. juli og året ud op kræver Budersand Budersand kun kun 60 60 Euro Euro for for en en kræver greenfeerunde – det samme som de to an greenfeerunde – det samme som de to an dre 18 hullersbaner på øen, Golf Club Sylt dre 18 hullersbaner på øen, Golf Club Sylt og Marine Golf Club. En stor golfoplevelse og Marine Golf Club. En stor golfoplevelse venter venter på på Budersands Budersands bølgende bølgende fairways fairways mellem mellem klitter klitter og og lyngarealer, lyngarealer, der der straffer straffer enhver skævert. Lange huller, dybe potbun enhver skævert. Lange huller, dybe potbun kers kers og og en en evig evig blæst blæst gør gør reelt reelt Budersand Budersand til til en en monsterbane, monsterbane, som som det det vil vil være være en

No 3

2 0 0 8

hver spiller drøm at besejre. Mange vil sik hver spiller drøm at besejre. Mange vil sik kert komme igen og igen – uden at kunne kert komme igen og igen – uden at kunne knække den barske, men fascinerende bane. knække den barske, men fascinerende bane. Selv de allerbedste spillere får besvær med Selv de allerbedste spillere får besvær med at at holde bolden i spil hele vejen rundt. holde bolden i spil hele vejen rundt. 30 millioner Euro Intet Intet er er overladt overladt til til tilfældighederne tilfældighederne ii Bu dersandprojektet, dersandprojektet, hvor hvor økonomien økonomien ikke ikke har har spillet den store rolle. En hovedrig ty spillet den store rolle. En hovedrig ty sker sker med med stor stor forkærlighed forkærlighed for for både både golf golf og og Sild, én af hovedaktionærerne i den ver Sild, én af hovedaktionærerne i den ver densomspændende densomspændende Wellakoncern, Wellakoncern, Clau dia dia Ebert, har formedelst 30 millioner Euro Ebert, har formedelst 30 millioner Euro finansieret finansieret hele herligheden. hele herligheden. Lokalt Lokalt forventes det, at Golfprojekt Bu forventes det, at Golfprojekt Bu dersand dersand redder redder fremtiden fremtiden for for byen byen Hör num, der ellers har sygnet hen i de senere år num, der ellers har sygnet hen i de senere år ii forhold til øens andre eksklusive kystbyer, forhold til øens andre eksklusive kystbyer, Westerland og Kampen. Meget belejligt lig Westerland og Kampen. Meget belejligt lig ger lystbådehaven i Hörnum kun få minut ger lystbådehaven i Hörnum kun få minut ters gang fra både klubhuset og golfhotellet, ters gang fra både klubhuset og golfhotellet, og dermed kan der ikke herske tvivl om, at og dermed kan der ikke herske tvivl om, at det tyske velhaverparadis bliver en stor at det tyske velhaverparadis bliver en stor at traktion rigere med åbningen af Budersand. traktion rigere med åbningen af Budersand.

Reelt var der kun tale om en såkaldt “Soft Reelt var der kun tale om en såkaldt “Soft Opening” af banen den 18. juli. Den offi Opening” af banen den 18. juli. Den offi cielle åbning finder først sted til maj 2009, cielle åbning finder først sted til maj 2009, når hotellet står færdigt. når hotellet står færdigt. En erfaren erfaren skotsk skotsk golfbanemanager golfbanemanager og og En chefgreenkeeper, James James Ellis, chefgreenkeeper, Ellis, er er hyret hyret til til at holde banen i konstant topform – med at holde banen i konstant topform – med hjælp af en stab på hjælp af en stab på 12 mand. På det 74 hektar store golfba 12 mand. På det 74 hektar store golfba neareal lå tidligere en militærbase (Pidder neareal lå tidligere en militærbase (Pidder Lüng) Lüng) med med tilhørende tilhørende flyveplads, flyveplads, så så et et kæmpemæssigt kæmpemæssigt oprydningsarbejde oprydningsarbejde fore stod, stod, inden inden anlæggelsen anlæggelsen af af de de grønne grønne te esteder, esteder, fairways og greens mellem klitterne fairways og greens mellem klitterne kunne kunne begyndes. begyndes. Resultatet Resultatet af af anstrengelserne anstrengelserne er er til til gen gæld gæld blevet blevet så så formiddabelt, formiddabelt, at at man man nær mest mest bliver bliver målløs, målløs, når når man man første første gang gang skuer skuer ud over banearealet. ud over banearealet. Flere danske danske golfbaner golfbaner betegner betegner sig sig selv selv Flere som links, men de blegner uvægerligt i sam som links, men de blegner uvægerligt i sam menligning med den originale vare på Sild, menligning med den originale vare på Sild, hvor en en greenfee greenfee på 60 Euro Euro nærmest har hvor på 60 nærmest har karakter af en foræring – sammenlignet med karakter af en foræring – sammenlignet med taksterne på de bedste skotske linksbaner. taksterne på de bedste skotske linksbaner.

Budersand-banen på Sild ligner de bedste skotske linksbaner til forveksling.

Vandingsstrategi Underskudsvanding på greens Af Trygve Aamlid, Bioforsk Øst Norge og dansk redigering Asbjørn Nyholt, hortonom

Vandingsstrategien har afgørende indflydelse på, hvordan en green udvikler sig. Her tænker jeg både på græsarter, filtdannelse, sygdomme og spillekvalitet. Generelt har vi en tendens til at vande for meget. Det sværeste er altid at nøjes med at gøre ’det netop nødvendige’. Nedenstående artikel sætter fokus på, hvad vandstress betyder for plantevækst og opstiller tre principielt forskellige måder at vande på

Fotosyntesen bruger vand Fotosyntesen styrer suverænt planternes vækst. Det er processen hvor kuldioxid (CO2), vand og sollys laves om til suk ker/kulhydrater. Kan du se det, nu er vi allerede i gang med at snakke om vand og vandingsstrategi, da vand sammen med kuldioxid fra luften er råstofferne i foto syntesen. Ud af plantens totale vandforbrug bru ger den dog kun et par procent i fotosynte sen. Langt størstedelen af det vand planten optager fordamper igen fra bladmassen. Efter rødderne har optaget vandet, trans porteres det i tynde rør op til bladoverfla

den tæt under de små spalteåbninger (figur 1). Der er flest på oversiden af bladet, ofte 50 til 200 spalteåbninger pr. mm2 (Fry & Huang 2004). Spalteåbninger regulerer vandtabet To læbeceller bestemmer om spalteåbnin gen skal være lukket eller åben. Når læbe cellerne har god tilgang af vand, vil spalte åbningen være åben, og vand vil fordampe ud i luften omkring planten. Mangler læbecellerne vand, begynder spalteåbnin gen at lukke sig, og vandtabet til omgivel serne bliver mindre. Et andet resultat er, at kuldioxid heller ikke kan komme ind i

28 Figur 1: Spalteåbninger i græsblad (Salisbury & Ross 1985, Plant physioloy, 3rd edition).

bladet til brug i fotosyntesen. Til sidst vil sukkerproduktionen gå i stå på grund af råstofmangel. Ved kraftig udtørring (stærk sol og vind) kan spalteåbningerne lukke sig som et di rekte resultat af, at læbecellerne taber saft spænding (turgortryk). Det er dog mest almindeligt at tørken kommer gradvis. Det giver tid til, at rød derne danner et plantehormon, abscisin syre. Hormonet sendes op til læbecellerne med besked om, at rødderne har proble mer med at optage nok vand, og at det er bedst om læbecellerne lukker. Læbecellerne styres også af lyset og åbner sig, når solen står op om morgenen. Det er en af grundene til, at morgenlyset er så vigtigt for væksten på greens. Når tem peraturen stiger i løbet af dagen og luft fugtigheden falder, får rødderne svært ved at optage tilstrækkeligt med vand, for at holde trit med fordampningen fra blade ne. Spalteåbningerne vil lukke (middags lukket), og fotosyntesen vil holde ’siesta’ indtil vandforsyningen igen er kommet på højde med fordampningen. Det sker ofte sent om eftermiddagen. Spalteåbningerne er altid lukkede om natten. Er det da et problem at spalteåbningerne lukker sig? På kort sigt er det ikke skadeligt, men en afgørende nødvendighed for at for hindre, at planten dør af tørke. Sammenlig net med andre plantegrupper har græs en meget fintfølende og effektiv lukkemeka nisme. De mest tørketålende græsarter har også de mest følsomme spalteåbninger. De er med andre ord de hurtigste til både at

G r e e n k e e p e r e n

No 3

2 0 0 8

Den levende del af cellen mellem vakuolen og cellemembranen kaldes cytoplasma. Her ligger bl.a. klorofyllet.

Den vandfyldte blære (vakuolen) udgør 7090% af celles volumen. I saftspændte celler vil vakuolen trykke mod omgivelsene.

Cellemembran

lukke og åbne, når forholdene kræver det. På langt sigt går det ikke, at spalteåbnin gerne er lukkede det meste af døgnet og ef terlader planten uden fotosyntese. Planten vil gradvis blive udsultet. Derfor ønsker vi ikke, at middagslukningen skal blive alt for lang. Cellestrækning kræver vandtryk Græsplanten er bygget op af celler. Væk sten i planten kan deles op i to proces ser: celledeling og cellestrækning. De to processer er lige vigtige, men cellestræk ningen står for 8090% af den totale vo lumenøgning. For at en celle skal strække sig, skal den være saftspændt, have et indre vandtryk – turgortryk (figur 2). Cellen er omgivet af en cellevæg, der består af net værk af cellulosefibre. Når det indre tryk overstiger modstanden i fibrene, vil græs

Dybere rødder Den norske forsker Trygve Aamlid fra Bio forsk, Landvik forklarer: – I vores forsøg har vi set eksempler på, at græsplanter udsat for mere tørke giver et dybere rodsystem (tabel 1). Vi har sam menlignet to forskellige vækstlag på US GAopbyggede greens. Det ene helt uden organisk materiale og det anden med 2,3 vægtprocent spagnum (kvitmosetørv). I det rene sand, hvor rødderne udsættes for mere tørke, havde græsset 20% af sin rodmasse under 5 cm (se foto 1), mens der på de mere fugtige greens tilsat spagnum,

Cellevæggen består af et netværk af cellulosefibre. Når de giver efter for trykket, vil cellen strække sig.

Figur 2: Væksten i græsset stiger i takt med øget vandtryk i cellen (Ray, 1972: The living plant).

set blive længere. Ved moderat tørkestress vil trykket inde i cellen aftage, svarende til et tryk på 100 til 85 på en relativ skala. Når trykket er lavere, strækker bladene sig mindre. En af de første reaktioner på et moderat tørkestress er mindre bladvækst. Denne reaktion sker inden spalteåbnin gerne lukker sig, med andre ord hæmmes strækningen af cellerne mere end selve fo tosyntesen. Hvilket er en ønskesituation for alle greenkeepere. Tørre planten yderligere ud, bliver det mere alvorligt for den. Når cellen har mi stet 4050% af turgortrykket mister det sin elasticitet, og fodaftryk ses længe i græsset. Hvis denne situation opstår, tyder det på, at græsset har været stresset for meget. Hvis tørken fortsætter yderligere, kan indholdet i cellerne skrumpe så meget, at det løsner sig fra cellevæggen og da visner bladet helt.

Moderat tørke fremmer rodvækst Udover at reducere bladenes tilvækst vil moderat tørke også være med til, at plan ten investerer flere af sine ressourcer på de underjordiske dele. Det kan føre til, at den samlede rodmasse øges, men hvad der er lige så vigtigt, er at rødderne trænger dy bere ned i jorden, på jagt efter mere vand. Se tekstboks nedenfor. Græsrødder gror mere end bladene i tørke, fordi de er bedre til at justere vandtrykket ved osmose. Sto re molekyler som proteiner og kulhydrater bliver nedbudt i rodcellerne. De nu min dre organiske molekyler findes i cellesaften sammen med flere forskellige uorganiske gødningsstoffer som bl.a. kalium. Dette

havde græsset kun 7% af sine rødder un der 5 cm. Men tag nu ikke dette som min

anbefaling til at bygge greens uden orga nisk materiale!, forsætter Trygve Aamlid.

Tabel 1: Den samlede rodvægt og vægten af rødder dybere end 5 cm på tre år gamle USGA-greens på forsøgsstationen i Landvik på den norske sydkyst.

Totale rodvægt g/m2

Rodvægt i dybden 5-20 cm

940*g

188 g

20%

1443*g

101 g

Sand uden tilsætning (græsset udsat for tørke) Sand tilsat spagnum (græsset sjældent udsat for tørke)

Andel af rodmasse dybere end 5 cm

*: Omfatter også døde rødder i filtlaget.

VAN D I N G S S T RAT E G I – U N D E RS KU D S VAN D I N G P Å G RE E N S

høje indhold af opløste stoffer driver mere vand ind i rodcellerne. Tabel 2 viser, at vi med fordel kan stresse græsset så tilpas meget, at cellestræknin gen aftager og rødderne søger dybere ned. Vandingsanlægget skal dog i gang, inden det går for meget ud over fotosyntesen og længe før cellerne tager varig skade. Vandreserver i en USGA-green Sandjord har normalt en lille vandreserve, men når der er lagt et groft lag af drængrus under vækstlagt på en USGAgreen, bli ver vandet holdt på plads oppe i det 30 cm tykke vækstlag. Normalt blander man organisk materiale i vækstlaget, hvilket er med til at øge vandreserven. Efter kraftig regn/vanding på forsøgs greens i Landvik kan vi måle 11 volumen procent vand i de rene sandgreens uden organisk materiale, mod 27 volumenpro cent vand i greens med 2,3% spagnum i vækstlaget. Lidt af vandet er så hårdt bun det, at planterne ikke kan udnytte det. På sandgreens er det ca. 1 volumenprocent og spagnumgreens ca. 5%. Der er med andre ord dobbelt så meget tilgængeligt vand på spagnumgreens som på sandgreens, hen holdsvis 22 og 10%. Hvis vi regner med en roddybde på 20 cm på begge typer greens, giver det en vandbeholdning på 44 mm tilgængelig vand i spagnumgreens og 20 mm i de rene sandgreens.

Foto 1: Rodudviklingen på rene sandgreens uden organisk materiale fra forsøg ved Bioforsk Øst. Landvik.

altid tage det Græsset på en golfgreen vil altid tage det først. Når vi skal lettest tilgængelige vand op først. Når vi skal tabel 2, og der holde os til venstre for pilen i tabel 2, og der tørkestress, skal vi ikke med undgå skadelig tørkestress, skal vi ikke regne med at planterne optager optager mere mere ned ned vandbeholdningen. Det vil sige, halvdelen af vandbeholdningen. Det vil sige, græsset maksi på spagnumgreens optager græsset 10 mm vand. malt 22 mm og for sandgreens 10 mm vand. høje side, hvis Disse niveauer er nok til den høje side, hvis tørkesymptomer. vi ønsker at undgå tørkesymptomer. Meget og sjældent det tempera På en kortklippet golfgreen er det tempera der bestemmer bestemmer turen og vindhastigheden, der regner vi med, at fordampningen. I praksis regner vi med, at græsflade er omtrent fordampningen fra en græsflade er omtrent vandspejl ved jord det samme som fra et frit vandspejl ved jord fordampning overfladen – kaldet potentiel fordampning måler potentiel eller evaporation. Når man måler potentiel fordampning på forskellige forsøgsstatio ner, finder man en fordampning på 4,04,5 mm pr. døgn på de varmeste sommerdage og ca. det halve for gråvejrsdage. Vi kan derfor godt regne med et vandforbrug på 2,53,0 mm pr. vækstdag under danske forhold. Vender vi tilbage til vores ønske om, at vande når halvdelen af vandbehold

ningen i vækstlaget ningen i vækstlaget var opbrugt, vil det var opbrugt, vil det sig, at vi skal vande sig, at vi skal vande sandgreens 4. sandgreens hver hver 4. dag dag og og spagnum greens greens hver 8. dag. hver 8. dag. II det det almindelige almindelige jordbrug, jordbrug, har har der der været været tradition tradition for for at at give en ’ordentlig give en ’ordentlig bløder’ bløder’ når der van når der van des des og og med med lange lange intervaller intervaller mel lem lem hver hver vanding. vanding. På det På golfgreens golfgreens er er det hverken den den metode der hverken metode der sparer sparer mest mest på på vandet vandet eller giver den mest ens eller giver den mest ens artede artede greenkvalitet. greenkvalitet. Når Når der er et stort spænd mellem vanding og ud tørring, er der en stor risiko for udvikling af tørkepletter. Lidt men ofte – på forkanten Et alternativ til at vande meget og sjældent er at vande lidt, men ofte. I princippet kan man gøre det på to måder:

Tabel 2: Oversigt over reaktionerne i græsset ved øget tørkestress.

Græssets reaktion på øget tørke Bladceller mister saftspænding.

Rødder fortsætter væksten ved osmotisk justering.

Rødder producerer Mindre saftspæn hormonet ding også abscisinsyre. i spalteåbningernes Prøver at kom læbeceller. pensere ved osmo Større del af foto Hormonet trans tisk justering, men synteprodukter går porteres til kun til til rodvækst. overjordiske dele. en vis grænse. Dybere rødder, Spalteåbninger lukker. Bladceller strækker relativt mere rod CO2 –mangel i bladet. sig mindre. i forhold til top. Fotosyntesen stopper. Ved meget sollys dannes Mindre der skadelige reaktive radikaler, overjordisk vækst. der mangler antioxidanter.

Turgortryk på under 50 % i bladceller. Græsset mister elasticitet. Bladene rejser sig ikke igen efter fodspor.

Her til kan vi med fordelstresse græsset, men ikke længere.

Varig skade på cellemembraner. Græsbladet visner og falder til sidst af. Cellemembran mister kontakt med cellevæggen, da væggen er for stiv til at følge med, når cellen skrumper. Cellen kollapser.

G r e e n k e e p e r e n

No 3

2 0 0 8

Ved måling af vandfordampningen starter man vandingen så snart der er fordampet 3 til 5 mm. Det vil i praksis sige, at man vander 510 minutter hver nat. Ved denne strategi er der ikke behov for at rødder går i dybden. På greens med organisk materiale i vækstlaget kommer der hurtigt problemer med mos og alger på overfalden. Når der kommer en kraftig byge, har vækstlaget ikke plads til at tage imod det ekstra vand. Der er stor risiko for at næringsstofferne udvaskes og i værste fald, får man stående vand på spillefladen. Lidt men ofte – underskudsvanding Ved den anden vandingsstrategi, hvor man vander lidt men ofte, lader man vækstlaget tørre en del op, inden man starter vandingen. At vente til halvdelen af vandreserven er opbrugt, er måske lige i overkanten, men man kan fint vente til 3 dage efter regnvejr (ca. 8 mm underskud) på de rene sandgreens og 67 dage efter regn (ca. 1517 mm underskud) på greens med organisk materiale. Herefter vander man med 4 mm hver anden dag på sandgreens, men aldrig mere end 2/3 af potentiel fordampning siden sidste vanding. Ved lave temperaturer i foråret og om efteråret kan in

Teknologi Teknologi til til fremtidens fremtidens landbrug landbrug Teknologi til fremtidens landbrug

25. – 29. november i Herning 25. – 29. november i Herning

Rekordstor Agromek! – – den den traditionsrige traditionsrige landbrugsudstilling landbrugsudstilling Rekordstor Agromek!

er er nu nu også også udstillingen udstillingen for for entreprenører entreprenører – den traditionsrige landbrugsudstilling og hele den grønne sektor og hele den grønne sektor er nu også udstillingen for entreprenører 90 henvender specielt og udstillere hele den grønne sig sektor 90 udstillere henvender sig specielt til til byggeri, byggeri, anlæg anlæg og og den den grønne grønne sektor. sektor. 90 udstillere henvender sig specielt til byggeri, Maskinleverandørerne og Maskinleverandørerne og andre andre udstillere udstillere af af anlæg og den grønne sektor. entreprenørmateriel og have-parkmaskiner er entreprenørmateriel og have-parkmaskiner er samlet hinanden. Maskinleverandørerne og af andre udstillere af samlet ii to to haller haller ved ved siden siden af hinanden. entreprenørmateriel og have-parkmaskiner er samlet i to haller ved siden af hinanden.

Pleje Pleje af af hegn hegn

Foto 2: Vandingsstrategien har stor betydning for hvordan artssammensætningen udvikler sig på en green. Her rødsvingel med høj andel af blomstrende enårig rapgræs.

Pleje af hegn

tervallet inden vanding forlænges med et par dage. Specielt i for året er det en fordel at tørkestresse græsset og man kan på denne måde bevidst producere et dybere rodnet.

Veje og rabatter

Mange fordele med underskudsvanding Formålet med underskudsvanding er, at græsset i så lang tid som mu ligt skal opleve et mildt tørkestress, med andre ord det jævnest mulige vandunderskud. Det vil ikke alene føre til at rødderne går dybere ned, men det vil også give en mindre opbygning af filt og en tørrere og fastere spilleflade, som er mindre modtagelig for sygdom. Det bedste er hvis græsset vandes tidligt om morgenen, hvilket giver den hurtigste optørring af græsset og samtidig hjælper med til, at få duggen til at løbe af bladene. Sandsynligvis er underskudsvanding både den mest økonomi ske, men også mest miljøvenlige vandingsstrategi til golfgreens.

Entreprenørmaskiner

Artiklen blev første gang bragt i Gress forum 12008. Forfatter: Trygve S. Aamlid, forsker Bioforsk Øst Landvik, www.bioforsk.no Dansk redigering: Asbjørn Nyholt, hortonom Viden om Plæner og Vækst, www.nyholt.dk

Veje Veje og og rabatter rabatter

Entreprenørmaskiner Entreprenørmaskiner

Haver, Haver, parker, parker, golfbaner golfbaner og og øvrige øvrige grønne områder Haver, parker, grønne områder golfbaner og øvrige grønne områder Find Find hvad hvad du du søger søger på på www.agromek.dk. www.agromek.dk. MesseGuiden giver et hurtigt MesseGuiden giver et hurtigt overblik. overblik. Find hvad du søger på www.agromek.dk. 2 Agromek afholdes m MesseGuiden giverpå et 96.000 hurtigt overblik. Agromek afholdes på 96.000 m2 ii MCH MCH Messecenter Messecenter Herning. Herning. Agromek afholdes på 96.000 m2 i MCH Messecenter Herning.

www.agromek.dk www.agromek.dk www.agromek.dk

G.S.V. Materieludlejning A/S – Din servicesikre udlejningspartner

Siden 1974 har G.S.V. Materieludlejning A/S beskæftiget sig med udlejning af alle former for materiel. Både til bygge og an lægsbranchen, industrien og til private. I dag er der 84 engagerede medarbejdere til at tage dialogen med vores kunder og give dem den rådgivning og vejledning, der er brug for. Firmaet er repræsenteret i Kø benhavn, Odense, Kolding, Horsens og Århus og tilbyder landsdækkende service. Med G.S.V. Materieludlejning som udlejningspartner kan topdressingen gennemføres hurtigt og effektivt! Uanset om det er gartnere, anlægsgart nere eller golfbaner kan G.S.V. Materiel udlejning A/S tilbyde en professionel ma skinløsning, der på en skånsom måde kan rationalisere udbringning af topdressing.

Det er Hydrema’s succesfulde 10 tons dum per model 912 med et Bredal K65 aggregat, som rummer 5 m3, og tilhørende top dres ser udstyr som har vist sig at være ideel til opgaven. Med en spredebredde på 12 meter kan de 2024 meter brede fairways topdres ses alene ved to gennemkørsler. Materialet spredes ensartet og i tilstrækkelig mængde til at én overkørsel er nok. F.eks. har Hydrema dumperen med Top Dresser udstyr været afprøvet på Golf klubben Hedeland hos Chefgreenkeeper Anders Linnet. For Golfklubben Hede land er resultatet klart: Hydrema 912 med Bredal Top Dresser, og Michelin CARGO X BIB 600/55R26,5 græsdæk, er tidsforbrug til topdressing halveret, og det endda uden sporskader i fairways.

Hydrema 912 kan ligeledes anvendes ved anlæg af golfbaner. Her er det især den lave egenvægt med deraf følgende lavt mark tryk kombineret med høj effektivitet, der har givet banebyggerne frie hænder til at modulere terrænet uden også at ødelægge vækstbetingelser for græsser, buske og træ er efterfølgende. Om det er harpet muld, der skal placeres korrekt ved anlæg af plæ ner og haver, eller det er sand til foring ved nedlægning af kabler eller rør, kan dette nu udlægges uanset terrænets beskaffen hed. Hydrema 912 kan nemlig også lejes med 4 meter sandtransportør.

Idé · Layouts · Baneguides · Alle slags Tryksager Emballagedesigns · Webgraﬁk · Udstillinger

ler Mangget ? der no

Skilte · Fotos · Fotoretouch · Hjemmesider

...jeg klarer det hele !

Graﬁske tegninger · Informative illustrationer Sjove streger · Annoncer · Logos Varemærker · Virksomhedskoncepter Produktudvikling · Webmastering Reklame · Små priser og GRATIS tilbud...

www.bbgrafisk.dk · 6616 0506 · Birger Bromann

harkontakt kontakttiltilden denstørste størsteforhandler forhandlerafafbrugte brugtegolfbanemagolfbanemaViVihar skiner skiner i USA.Derfor Derforkan kanviviskaffe skaffealle alleslags slagsbrugte brugtemaskiner maskiner i USA. medlavt lavttimetal timetaltiltilgode gode med

Nyeog ogbrugte brugtegolfbiler golfbilersælges sælges Nye Nye Yamaha golfbiler

% –10

Boldvasker Boldvasker Normal 1200,Normal kr.kr. 1200,NU NU KUN KUN kr.kr.

Vertikalskærer med opsamler NY ca. 1/2 pris

900,-

6 stk bunkerriver

5-leds boldopsamler KUN .........................kr.

20 stk EZ-GO workhorse

19.500,Sælges billigt!!

Strigler fra kr. 10.000,Træningsbolde gule – pr. Dz kr. ..

24,- ALT ALTtiltilgolfbanen golfbanentiltilLAVE LAVEPRISER PRISER excl. moms

prøver skaffe Forhør 7565 6009 ViVi prøver at at skaffe alt.alt. Forhør påpå tlf.tlf. 7565 6009

JyskGolf GolfImport Import Jysk

Stængervej Hansted, 8700 Horsens Stængervej 30,30, Hansted, 8700 Horsens

Tlf. 7565 6009 Tlf. 7565 6009

Trådspand Trådspand

40,40,-

kr. .................. kr. ..................

moms excl.excl. moms

Alt du har brug for at vide:

om fotosyntese Den måske allervigtigste kemiske reaktion på jorden er fotosyntese. Den forud sætter at vi får vores mad, den giver luften ilt og reducerer atmosfæriske kuldioxid niveauer. For greenkeeperne, sørger den for den nødvendige vækst i græsset (den har også sørger sikret at der er benzinen til maskinerne der klipper græsset). De fleste mennesker kender konceptet, at planter absorberer lys, men det er sikkert fint, at svare på et par spørgsmål omkring selve processen af fotosyntese og græssets vækstproces.

Spørgsmål: Jeg har ofte hørt det nævnt, at fotosyntese har noget at gøre med lys og kuldioxid der bliver absorberet af planter men hvad er det egentlig der sker?

Svar: Ja, lyset bliver absorberet af planten og brugt I kombination med kuldioxid (CO2*) til at omdanne det til sukkerar ter. Den producerer også ilt som en del af processen. Dette er dog kun et kort resume. Det er rent faktisk en kompleks proces, hvor det meste er blevet opdaget gennem nogle ekstremt langsommelige og indviklede biokemiske analyser. Noget der indikerer kompleksiteten er faktisk at to fotosyntese systemer kører på samme tid. Disse absorberer lys fra to forskellige bølgelængder og afhænger af transporten af elektroner der udledes fra splittelsen af vandmolekyler; men vi vil ikke begive os for langt ind i biokemien. * i.e. en Karbon atom bundet til to Oxygen atomer

begge er i den røde ende af det synlige spektrum (og fordi græs absorberer rødt lys, bliver det grønt i farven). Klorofyl molekylet minder i form og indhold meget om hæmoglobin moleky let, som transporterer oxygen i blodom løbet. Det er organiseret indenfor celler nær græsbladets overflade, i systemer der hedder kloroplaster eller grønkorn. Dog vil grønkorne kun producere klorofyl når lyset er tilstedeværende, så græs der gror i total mørke bliver hvidt i farven. Under forhold med lavt lys, som man ser det på mange moderne fodboldstadion eller under træer, vil græsset kompensere ved at producere mere klorofyl, der får græsset til at virke intenst grønt og rask (hvilket det ikke er). Magnesium og nitrogen former en del af klorofyl molekylet, så hvis en af disse er i underskud, kan klorofyl ikke blive produ ceret. Derfor er græs der mangler nitrogen meget blegt i den grønne farve eller gult.

Spørgsmål: Så hvordan absorberer et græsstrå egentlig lys?

Spørgsmål: Så hvordan kommer kuldioxiden fra at mosfæren ind i cellerne I bladet? Blander den sig ganske simpelt?

Svar: Svaret er klorofyl. Dette er et molekyle som absorberer lys på to bølgelængder,

Svar: Ikke helt. Der er “huller” I bladets over flade, kendt som ‘stomata’ eller spalteåb

ning, der giver kuldioxid, oxygen og vand damp mulighed for, at komme ind og ud af bladet. Normalt er disse spalteåbninger åbne, men under tørre vejrforhold lukker de sig for at undgå at for meget vand for damper, og dermed undgå bladet at dehy drerer. Dog er en uundgåelig konsekvens af dette, at bladet også modtager mindre kuldioxid, så fotosynteseaktivitet går i sig selv og væksten er begrænset. Dette er en af de faktorer der reducerer græssets vækst i tørre forhold; det er ikke kun manglen på vand der stopper væksten. Kalium spiller også en vigtig rolle I forbindelse med kontrollen af spalteåb ningens åbning og lukning, og mangel på kalium vil medføre, at spalteåbningen for bliver åben, selv I tørre forhold. En interessant sidebemærkning er, at kuldioxid bliver optaget mere effektivt af stomata, når luften svæver over græssets overflade. Der bliver optaget mindre Co 2, når luften er stillestående, som det ofte er tilfældet på indhegnede stadions. Spørgsmål: … og vand? Svar: Vand til fotosyntesen bliver hovedsagligt optaget gennem græssets rødder. Det bli ver rent faktisk trukket op og ind i bladet

G r e e n k e e p e r e n

No 3

2 0 0 8

Af David Lawson, STRI Jordbunds-kemiker via fordampning ud i atmosfæren gennem spalteåbningen. Spørgsmål: Så dermed kommer det hele til at hænge sammen. Hvad er det næste der sker? Svar: Som nævnt ovenfor er processen, der kombinerer kuldioxid og vand til at om forme sig til sukker (kulhydrat), meget kompleks. Og husk, at fotosyntese, som et biprodukt, producerer ilt, der bliver slup pet ud i atmosfæren. Det første sukkermolekyle der bliver pro duceret er glukose. Herefter går det hen og tager del i mange funktioner; det sørger for energien til plantens stofskifte (som det er også tilfældet for dyr); det bliver brugt som byggeklods til mere komplicerede kulhy drater, som for eksempel cellulose og lig nin, der giver materialet til opbygningen af plantens struktur indeni cellevæggene; og det er byggesten i proteinerne samt andre af molekylerne indeni planten. Det virker måske indlysende, men det er værd at huske, at der ingen fotosyntese finder sted i selve rødderne. Derfor må det sukker, der bliver produceret i bladene blive transporteret ned til rødderne via en serie af kar, kendt som sivæv. Under ringe lys betingelser, er raten af fotosyntese reduce ret og dermed bliver sukkerproduktionen reduceret. Bladene har tilbøjelighed til, at fastholde alt det sukker der er produceret, og mængderne der bliver transporteret til rødderne, bliver massivt reduceret. Derfor bliver produktionen af nyt rodmateriale indskrænket. Dette er grunden til ringe dybde samt ringe tæthed i rødderne, som man ser på mange fodboldstadions. Det burde også nævnes, at regelmæssig græsslåning bevirker, at sukkeret bliver holdt i bladene, for at sørge for ny vækst.

Spørgsmål: Kan der gøres noget, for at hjælpe fotosyn tesen i græsset? Svar: I det store hele, er kunsten i græsledelse, at minimere de faktorer der hæmmer fo tosyntesen. Den største indskrænkning i græssets fotosyntese er skygge. Med hen blik på at reducere dette, er der blevet ind ført dedikerede lyssystemer, for at ophæve skyggeproblemer. Ikke desto mindre er det værd at notere, at overdrevne mængder af lys faktisk vil hindre fotosyntesen, ved at inaktivere stoffet klorofyl. Med hensyn til vand, er der ingen tvivl om, at lav vandbalance i græs, vil ind skrænke raten af fotosyntese samt kon sekvent sukkerproduktion. Husk igen, at overdrevet brug af grundvand vil ikke gavne græsvæksten. Den ene faktor der i teorien kunne have en afgørende effekt på vækst, er kuldioxid. Atmosfæren indeholder normalt 0.03% CO2. Hvis den koncentration var forøget rundt om bladets overflade, ville væksten være væsentlig forøget; så længe de andre faktorer også er til rådighed i passende mængder. Der vil også være en lille forøgelse i foto synteseraten, når den omgivende tempe ratur i græssystemet forhøjes. Spørgsmål: Hvordan interagerer gødningen med alt dette? Svar: Det vigtigste næringsstof for græsvækst og helbredstilstand er nitrogen. Hvis der er for lidt til stede, vil der blive produceret upassende mængder af klorofyl, og således reducere bladdannelse. Hvis man modsat udbringer for meget gødning, selvom pas

sende mængder af klorofyl er dannet, er der en massiv forøgelse i raten af bladcelle deling og ny celleproduktion. Derfor skal der nødvendigvis dannes en masse celle vægsmateriale, tilmed hurtigt. Dog kan sukkerproduktionen fra fotosyntesen ikke hurtigt nok sørge for cellulose til cellevæg gene. Så cellevæggene der dannes bliver meget tynde. Derudover bliver rodudvik lingen ringe. Græsset bliver dermed mod tagelige overfor både skader og sygdomme. Derfor er den rigtige balance for nitrogen essentiel. Mangel på fosfor vil reducere raten af celledeling og så vil den egentlige koncen tration af klorofyl indeni planterne blive bygget op, og efterlade bladet i en intens grøn farve. Dette ses ofte i kolde forår, når lave temperaturer i jorden begrænser fos for optaget. Græsset ser måske sundt ud, men væksten bliver nedsat på grund af mangel på celledeling, og så kan græsset ikke holde til vejr og vind. Som tidligere nævnt er der brug for pas sende kalium niveauer, for at kontrollere fugtighedsindholdet i bladet. Utilstrække lige mængder af kalium betyder lavt vand indhold i bladet, som med tiden reducerer graden af fotosyntese. Spørgsmål: Så det hele er en kompleks affære? Svar: Ja, detaljerne der har med fotosyntese at gøre er komplekse. Ikke desto mindre er essensen, at lysenergi bliver transforme ret til en kemisk energi i sukkerform. Og alt jordisk liv er afhængig af den proces ... Man kan sige, at vi alle er lys.

Demo-dagene i Odense Af Jacques Borggild · Fotos Birger Bromann

“B

yger, der går og kommer – det er den Danske Sommer” – Dette gode, gam le ordsprog var i år i høj grad betegnende for 2008udgaven af DGA’s Demodage, som jo afholdes hvert andet år, og som igen var placeret centralt i landet, nærmere betegnet på Odense Eventyr Golf Center’s par 3 bane ved greenkeepergården. Idémanden bag udstillingen, DGA’s for mand Bendy Sørensen havde i år allieret sig med reklamemanden Birger Bromann (også DGA’s webmaster) og der var lagt et stort forberedelsesarbejde i at markedsføre og forstørre udstillingen og gøre den så interessant så muligt – ikke blot for vore greenkeepere, men også for anlægsgartne re, parkejere, kommuner, regioner osv. Mere end 30 udstillere, herunder natur ligvis “guldklubben” i DGA var da også på plads tirsdag d. 12 August, da portene åbnede, og de første besøgende – herunder en hel busfuld greenkeepere fra det nord jyske, gjorde deres entré.

Er min stand blæst væk? Vejret skiftede skiftede uafbrudt uafbrudt mellem mellem sol sol og og Vejret heftige regnbyger og det blæste ofte meget heftige regnbyger og det blæste ofte meget

kraftigt i forbindelse med bygerne, så kraf tigt, at 2 af udstillerne måtte stille oven stående spørgsmål. Først vore venner fra “Svensk Jordelit”, som udstillingsledelsen dog på smidig vis kunne placere på DGA’s egen stand og på udstillingens tredje og sidste dag, torsdag morgen måtte Fa. “E. Marker” kigge langt efter udstillingsteltet, Marker” kigge langt efter udstillingsteltet, som som simpelthen simpelthen var var blæst blæst væk væk i i løbet løbet af af natten. natten. Men Men såvel såvel de de mange mange besøgende besøgende som som udstillerne udstillerne tog tog det det omskiftelige omskiftelige vejr vejr

med godt humør og “Progolf Scandinavia” stillede et større antal låneparaplyer til rå dighed. International marketender Enhver professionel frilandsmesse har na turligvis et spisetelt, hvor udstillerne har mulighed mulighed for for at at bespise bespise deres deres gode gode kun der der og og hvor hvor de de besøgende besøgende kan kan pleje pleje det det sociale sociale netværk, netværk, medens medens de de læsker læsker ganen ganen og og tilfredsstiller tilfredsstiller maven, maven, og og man man må må lade lade

G r e e n k e e p e r e n

formand Sørensen og udstillingschef Bromann, at de her virkelig havde tænkt kreativt. For at være sikre på, at de mange besøgende fik den bedst mulige service, havde de allieret sig med en god, gammel ven af “huset”, som altid kommer, når der er brug for ham, nemlig Svend P, som nu til dags har forlagt residencen til Philippi nerne, hvor han dyrker betydelige mæng der af ris og bedårer de lokale skønheder, og Svend P. tog selvfølgelig flyveturen halvvejs rundt om jorden og var på plads og styrede såvel kæmpegrillens anséelige mængder af “Langelændere” og kyllinge bryster som drikkevarer af forskellig slags med forbilledlig expertise og charme. International udstillerfest Udover de mange praktiske detailjer om kring selve udstillingen, som alle fungé rede til perfektion, havde arrangørerne

No 3

2 0 0 8

også fundet tid til at organisere forskellig underholdning. Der var mange deltagere i en 2dags 9hullers golfmatch sidst på eftermiddagen med fine præmier, som blev uddelt i forbindelse med en fanta stisk udstillerfest i greenkeepergården onsdag aften, en fest, som virkelig havde internationalt tilsnit. Chefbartenderen var indfløjet fra Manila (og det bli´r man vild ’a), greenkeeper Sandberg tryllede på gril len med de Argentinske oksemørbrad’er, som smagte fantastisk og kunne tygges med øjenbrynene, tilbehøret og den Syd afrikanske rødvin var førsteklasses, Orke stret var Australsk/Fynsk og spillede alt fra “Min Amanda fra Kerteminde”, over “Kim Larsen” til “Walzing Matilda”, en vis Hr. Benny Svenningsen imponerede alt og alle med et overdådigt “Elvis Presley Show”, jo, det var en aften, som vi vist alle vil huske længe.

Se Birger Bromann’s foto-galleri på næste side og læs efterfølgende artiklerne fra mange af udstillingens stande i dette nummer af “Greenkeeperen”.

G r e e n k e e p e r e n

No 3

2 0 0 8

DOB har glade og tilfredse kunder Af Jacques Borggild

Det er efterhånden adskillige år siden, at Dansk Overflade Behandlings charme rende salgschef, Charlotte Nyeng, lidt nervøst, men med store forventninger kontaktede de første, danske golfklubber for at fortælle dem, at de – såvel af øko nomiske som, af praktiske årsager, burde belægge deres veje og stier på golfbanen med den fine belægning fra DOB. DOB udstillede igen på DEMOdagene og mange greenkeepere mødte frem på standen – mange for at udtrykke tilfreds hed med det produkt, som de allerede hav de købt og mange for at høre nærmere. Vi talte bl.a med tidligere Næstformand

i DGA, Chefgreenkeeper Per Christensen, Fredensborg Golfklub, som fortalte: – Vi fik i 2006 udført overfladebelæg ning fra DOB på stierne omkring klubhu set og vi har været meget tilfredse med det udførte arbejde og med resultatet. Vi er sluppet helt af med tidligere tiders megen støv ved restauranten og der er ikke tvivl om, at vi sparer en masse arbejdstimer – og dermed mange penge efter de kraf tige regnskyl, hvor vi tidligere hver gang skulle udbedre veje og stier. Jeg er sikker på, at man nemt kan regne sig frem til, at investeringen i DOB’s overfladebelægning er tjent hjem længe før garantien på pro

duktet bortfalder. Og samtidig er det jo en meget behagelig og flot belægning for vore golfspillere at bevæge sig på. Vi skal kun tilføje, at man kan vælge imel lem flere farver belægning og at DOB i øv rigt har videreudviklet et nyt – og endnu bedre bindemiddel til belægningen

ENTREPRENØRFIRMAET

Vores erfaring - Din garanti!

OLE MIKKELSEN A/S 39

VERTIDRAIN • Med 12, 19 eller 25 mm pigge • Der kan udføres op til 40.000 m2 pr. dag • Der kan drænes i dybden, med 32 mm pigge i maksimalt 60 cm

Entreprenørfirmaet Ole Mikkelsen A/S Tofteledet 16 8330 Beder TLF.: 86 93 78 77 Email: info@olemikkelsen.dk

Se vores nye hjemmeside på: www.olemikkelsen.dk

Ny håndklipper fra Jacobsen Af Jacques Borggild

Med det stadig større antal af højkvalitets supergolfbaner i Danmark vil der uden tvivl samtidig opstå et kraftigt stigende behov for håndklippere til greens og JA COBSENimportøren, Svenningsens Ma skinforretning A/S præsenterede da også en helt ny model håndklipper fra Jacobsen på Demodagene i Odense, nemlig Jacob sen Eclipse 122 . JACOBEN har jo længe haft ry for at le vere højkvalitets håndklippere og den nye generation synes bestemt ikke at afvige fra dette princip, snarere tvært imod. Maskinen leveres både med Elmotor og benzindrevet hybrid motor. Elmotoren er absolut lydløs og kapaciteten er at maski nen klipper min. 4 meget store greens før der skal skiftes batteri. Batterierne oplades lynhurtig på normal vis og har en garante ret levetid på min. 4 år. Hybrid motoren er extra støjsvag og påstås at have det lave

ste brændstofforbrug på markedet – helt op til 40% lavere end hidtil kendt. Det vil være umuligt at nævne alle for delene ved den nye nye Jacobsen Eclipse 122 F, singlehand greenklipper, men her er nogle få af dem : • Eclipse 122 F er den letteste håndklip per på markedet. • Kørehastigheden kan indstilles • Antal omdrejninger kan indstilles (helt op til 2200 rpm)

• Klippehøjden kan finindstilles. • Maskinen kan vægtbalanceres. • Der er 4 stk. køreruller på maskinen. • Forhåndsindstillede finjusteringer kan kun ændres via kode. • Maskinen har 100% flydende klippe bord, som totalt tilpasser sig terrænet • Jacobsen håndklippere er de mest solgte på det enorme, amerikanske marked, hvor rigtig mange golfanlæg håndklip per deres greens.

Nul punkteringer i fremtiden Af Jacques Borggild Fa. PAC DÆK & UDSTØDNING præ senterede på demodagene en virkelig ny hed, som må glæde de mange greenkee pere, som lider af mange punkteringer på deres maskiner. Tidligere har man kunnet få massive dæk, som også umuliggjorde punkterin ger og mange greenkeepere har haft stor glæde af disse, men nyheden er, at man nu kan indlevere et sæt dæk f.eks til en fair wayklipper til PAC, som så sprøjter skum i dækket og samtidig giver dækket præ cist det dæktryk, som maskinen skal køre med. Dette betyder, at der ikke kan føles nogen køreforskel i forhold til at køre med almindelige dæk med lufttryk.

Hvis der blandt vore læsere skulle være bilentusiaster, som interesserer sig for spæn dende dæk og alufærge, er PAC i øvrigt

importør af meget flotte fælge fra Tyskland. PAC er altid klar med et godt tilbud, som virkelig giver bilen et “pift”.

Løsninger der holder vand Med et fuldautomatisk vandingsanlæg fra Agrometer får du mere tid til andre opgaver, og sparer samtidig penge på driften. Vandingen foretages på det mest hensigtsmæssige tidspunkt, og med et optimalt energi- og vandforbrug. Så er det nemt at holde den rette kulør på banen! Agrometer har siden 1988 anlagt mere end 100 skræddersyede vandingsanlæg på danske golfbaner og idrætsanlæg, og udfører service på mere end 150 anlæg. En erfaren og kompetent medarbejderstab er klar til at hjælpe med alle tænkelige opgaver i forbindelse med vandingsanlæg: • Vejledning og projektering • Nyetablering ell. udvidelse og renovering af bestående anlæg • Installation, instruktion og opstart • GPS opmåling incl. software • Vinterklargøring • Fejlﬁnding ved lynskader og kabelbrud • Servicemontører øst og vest for Storebælt • Lagerførende i alt udstyr og tilbehør til vandingsanlægget Kontakt os på tlf. 76 72 13 00 eller læs mere på www.agrometer.dk/golf

Agrometer a/s Fælledvej 10 • 7200 Grindsted • Tlf. 76 72 13 00 • Fax 76 72 13 98 • agrometer@agrometer.dk • www.agrometer.dk

Nyheder fra John Deere Af Jacques Borggild Med sit store udvalg af specialmaskiner til golfbaner var John Deere importøren i Danmark, Nellemann Agro naturlig vis én af de meget store stande på DGA’s DEMOdage på par3 banen ved Odense Eventyr Golf center, og John Deere præ senterede da også adskillige, spændende nyheder på udstillingen. John Deere 7400 En spændende rotorklipper med 37,5 HK dieselmotor (i øvrigt den stærkeste motor i klassen) til kvalitetsklipning af rough, men også meget velegnet til trimmingopgaver, f.eks omkring bunkere på grund af de fine justeringsmuligheder af de 2 forreste af de 3 klippeskjolde. Maskinen er udstyret med intelligent 3wheeldrive system og den velkendte John Deere Commander arm samt justérbar ratstamme. JOHN DEERE 7500 Fairwayklipper med 37,5 HK dieselmotor, 5 stk. klippe led og en klippebredde på 2,54 meter.

JOHN DEERE 8700 Fairwayklipper med 43 HK dieselmotor. Meget stor klip pekapacitet, nyt transmissionssystem, intel ligent 4wheeldrive, ny styrecylinger, som tilsikrer langt større køreretningsstabilitet. John Deere præsenterede også – udover

en lang række specialmaskiner – sit nye GPSsystem til montering på f.eks de store klippemaskiner. Systemet giver en nøjag tighed på helt ned til 2 cm og det vil såle des være muligt at præcisionsklippe f.eks en fairway resultat med en hidtil uset.

Kære greenkeeper:

Er du træt af...

Støvproblemer? løse sten og grus i græsset? skyllerender og meget andet bøvl og vedligeholdelse?

Vi udfører belægninger i udvalgte farvenuancer på ■ Stier ■ Pladser

■ Køreveje ■ P-arealer

på underlag af stabilt grus, asfalt og lignende.

DANSK OVERFLADEBEHANDLING I/S RUGÅRDSVEJ 206 . 5464 BRENDERUP TLF. 64 44 25 33 . FAX 64 44 25 07 . INFO@DOB.DK . WWW.DOB.DK

KVALITET TIL TIDEN...

G r e e n k e e p e r e n

No 3

2 0 0 8

Nye muligheder for overfladedræn Af Jacques Borggild Intet firma kan udvikle sig uden innovation, gåpåmod og kreative tanker og Ole Mik kelsen fra Aktieselskabet af samme navn har altid været en fornem eksponent for denne måde at drive sin virksomhed på – i den el lers yderst svære entrepenørbranche, Ole Mikkelsen præsenterede på DEMO dagene i Odense en Sandnedlægger, som giver helt nye muligheder for de golfbaner, som har problemer med overfladedræn, og som naturligvis også vil være helt idéel for de, der har en jordsammensætning, som vanskeliggør, at vandet kan trænge igen nem Den nye sandnedlægger, som er trak tortrukket og har en arbejdsbredde på 150 cm skærer simpelthen 6 slidser på op til 35 centimeters dybde og nedlægger grovkornet og vasket sand i slidserne. På denne måde skabes en porøs overflade og alt overfladevand forsvinder omgående, li gesom fremtidige regnskyl langt nemmere kan optages. Arbejdshastigheden er ca. 2 km/t, hvil ket betyder, at der kan behandles 5.000

6.000 kvadratmeter på en almindelig ar bejdsdag, og forbruget af sand andrager ca. 1.5 kubikmeter pr. 50 køremeter. Importør af kunstgræs Ole Mikkelsen A/S, der jo har såvel golf baner, fodboldbaner og lignende sportsare na’er, som en væsentlig del af sine arbejds områder, er nu også blevet eneimportør i Danmark af kunstgræs fra det meget kendte Hollandske firma GREENFIELD, og der arbejdes for øjeblikket med meget spændende forsøg omkring en blanding af kunstgræs og naturlig græs, f.eks på golf

banernes teesteder og fodboldbanernes målfelter. Der testes f.eks med ca. 25% kunstgræs lagt ned i naturgræstørv og der er ikke tvivl om, at der vil kunne opnås en langt større slidstyrke end hidtil kendt. Der arbejdes ligeledes med en udvidelse af “pitchandputt” konceptet frem til et koncept som man kunne kalde “FOLKE GOLF”, d.v.s. par3 baner, som ikke kræver den store plads, og hvor greens bygges med kunstgræs og teestederne er gummimåtter. Denne måde at bygge en golfbane på vil be tyde endog meget betydelige besparelser i forhold til de traditionelle projekter.

Ny fairwaylufter Af Jacques Borggild De mange golfklubber, som måske har væ ret noget tilbageholdende med udluftning af deres fairways, eller som måske ikke har tillagt dette så stor en betydning får nu gode muligheder for at rette op på dette. Dansk Jordforbedring præsenterede på DEMOdagene i Odense en helt ny, trak tortrukket fairwaylufter, som virkelig sy nes at kunne få noget arbejde fra hånden. Fairwaylufteren har en arbejdsbredde på 4,25 meter og kører med en hastighed på 20 km/t, hvilket betyder, at en almindelig 18huls golfbane kan få luftet alle fairways på 1 dag.

Maskinen lufter ned i en dybde af 15 cm og der hænger store tromler, som sør ger for en perfekt tromling efter udluft ningen. Maskinen med traktor kan lejes hos Dansk Jordforbedring med eller uden fø rer til priser fra kr. 15.000, pr. dag.

Luftkaptajnen med det flyvske golfliv Golfglæde. Sun-Air-bossen Niels Sundberg spiller golf i ind- eller udland, når han ikke flyver som luftkaptajn Af Jens Christensen

Golf og venskaber Den i dag så kendte danske golftræner Leif Nyholm kom som purung amatørspiller meget i familien Sundbergs sommerhus, men heller ikke hans engagement eller storebroderen Henriks erobring af både junior og seniorklubmesterskabet samme år i Københavns Golf Klub smittede af på Niels Sundberg, der forholdsvist hurtigt

fattede interesse og havde større talent for andre idrætsgrene som kajsejlads og alpint skiløb. Han blev faktisk dansk mester i sidst nævnte og Øresundsmester i trapezjolle. – I 2025 år, hvor jeg opbyggede min karriere som pilot, kom jeg ikke på en golfbane, men da jeg flyttede til Billund med SunAir, blev jeg omsider grebet af golfspillet for alvor. Dét skyldtes først og fremmest, at jeg i forretningsmæssig sam menhæng mødte LEGO’s golfspillende ejer, Godtfred Kirk Christiansen. Vi kom så godt ud af det med hinanden, at vi sam men var jeg med til at opstarte Gyttegaard Golfklub. Jeg opdagede hurtigt, at golf førte til mange nye venskaber – og ikke mindst i flybranchen, hvor der arrangeres mange og store golfevents, primært begivenheden British Aerospace Outing, hvor de største navne indenfor

Privatfoto

e fleste véd, at stifteren og ejeren af flyselskabet SunAir of Scandinavia i Billund, Niels Sundberg, elsker at styre både jetfly, propelfly og svævefly. Knapt så mange véd, at han også styrer golfkøller så godt, at denne egenskab har bragt ham store oplevelser på en række af verdens bedste golfbaner – sammen med de største navne indenfor flyindustrien. Golfglade Niels Sundberg, handicap 15,3, markerede derfor, meget passende, både SunAirs 30 års jubilæum og sin egen private 60 års fødselsdag med en såkaldt ProAm i dag på én af Danmarks bedste golfbaner, Royal Oak i Jels, hvor en række af hans golfvenner og forretningsforbin delser fra ind og udland mødte op og dannede hold med danske professionelle. – Jeg har egentlig haft et lidt pudsigt golfliv, for i mange år sagde golfspillet mig ikke så meget, selvom både mine forældre, mine brødre og min onkel spillede. Vi havde sommerhus i Asserbo, og som dreng ville jeg hellere studere flyvene i en lille, nærliggende flyveplads end slå til golfbol dene på den lokale golfbane. Her tog den legendariske golftræner, Lydia Middelboe, sig ganske vist kærligt af mig, men vi snak kede mindst lige så meget om flyvning som om golf. Også hun var flyfascineret, selvom hen des mand var styrtet ned med et militærfly og blevet dræbt.

Niels Sundberg spiller golf mange steder. F.eks. jævnligt på Pecanwood- banen ved Johannesburg, hvor han også har sit eget feriehus.

flyindustrien samles til et årligt golftræf på én af verdens bedste golfbaner. Privatjet til USA Niels Sundberg fra lille Danmark blev in viteret ind i dette celebre selskab, fordi han havde lært opfinderen af flyleasing, John Bliven, at kende, og Sundberg har bl.a. oplevet at blive hentet i privatjet i Billund og blive fløjet direkte til British Aerospace Outing på den berømte Shinnecock Hills bane på Long Island. Sammen med hustruen Gunhild og søn nen Kristoffer, også golfspillere, har Niels Sundberg også mødt sine flyvende golfven ner til US Masters, ligesom British Aero space har lejet Valderramabanen i Spanien og spillet deres egen Ryder Cup (USA mod Europa), mens den rigtige Ryder Cup fandt sted i USA. Sidstnævnte blev så sendt på tv, mens golfvennerne hyggede sig med en

Privatfoto

G r e

Golf skal spilles i godt selskab og i temperaturer over 20 grader, mener Niels Sundberg, som her i gang med en varm runde i Sydafrika sammen med hustruen Gunhild.

middag efter deres match. – Vi, Europa, vandt naturligvis, lyder det med stolthed fra Niels Sundberg, der ved en anden lej lighed duperede alle Aerospacevennerne. Dét skete, da han scorede en eagle, to under par, på 17. hul, par 4, på superbanen The National Golf Links of America på Long Island. Denne præstation førte til, at han blev accepteret som skandinavisk distribu tør af Honeywell Lightjetmotorer i Skan dinavien – og at han præsenteret på scenen ved Paris Air Show! Aerospacegutterne har også mødtes til British Open og spillet de bedste baner i Skotland og England, lige som Sundbergs internationale “flyforbin delser” har ført til golfrunder på eksostiske steder som Bahamas og Arizona.

Årlig familieturnering – Alligevel vil jeg ikke kalde mig selv for golffanatiker. På grund af en gammel rygskade spiller jeg helst kun, hvis temperaturen holder sig over 20 grader, når det ikke blæser eller regner, og når jeg selv kan væl ge mine medspillere. Det pas ser ikke til mit temperament at spille klubturneringer og tilbringe femseks timer sam men med mennesker, jeg ikke kender, forklarer Niels Sund berg. Til gengæld er golfvenne kredsen så stor, at han er medlem af fire danske klubber – Gyttegaard, Jelling, Skærbæk Mølle og Himmerland – samt

én sydafrikansk, Pecanwood ved Johan nesburg. De to sidstnævnte ejer han sågår feriehus(e) på banen. Niels Sundbergs flittige køllesvingeri har ført til mange sponsorater i danske golfklubber og golfturneringer og til en årlig Sundberg Cup – kun for famili en Sundberg. Den samler såmænd 25 deltagere. Jo, der er meget golf i Niels Sundbergs flyvske liv – så meget, at han ofte bringer golfkøllerne med på sin ruteflyvninger som en stadig sær deles aktiv luftkaptajn. Det kunne jo være, at der blev tid til at lufte køllerne – inden returflyvningen til Billund.

Analyser til bestemmelse af græssets gødningsbehov Af Martin Pedersen Vækstlagets sammensætning Vurdering af gødningsbehovet Der har aldrig eksisteret nogen fast plan Kendskab til vækstlagets sammensætning for hvor meget gødning, der skal tilføres (tekstur og struktur) er en afgørende faktor græsset på de forskellige områder på golf for optimal gødskning af græsset på de for banen. Gødningsplanerne har altid været indrettet efter græssets opti male vækst og udvikling. De gød ningsmængder der tidligere blev Man tilfører gødning til græsset på de anvendt til gødskning af fodergræs, forskellige områder på golfbanen for at: blev også anvendt som standard • Tilføre de nødvendige gødningsstoffer for gødskning af græsset på golfba til græssets vækst nerne. • Erstatte den gødningsmængde der fjernes Når man som på golfbanerne ved klipning af græsset har græsset i et naturligt miljø er • Afbalancere gødningsindholdet i vækstlaget det uundgåeligt, at de naturlige • Stimulere sundt græs og genvækst faktorer vil påvirke græssets gød • Fremme og stimulere en ensartet spilleflade ningsbehov. Større kendskab til de • Fremme græssets æstetiske værdi anvendte græsarters og sorters fy

siologi og vækstforhold medfører, at man har fået større kendskab til, at gødningsbehovet varierer afhæn gigt af de anvendte græsarter og af sorterne indenfor de enkelte arter. Gødningsbeho vet varierer tillige med miljøforholdene på golfbanen, det kan være vækstlagets sammensætning, nedbørsmængden, van dingsintensiteten, temperaturforholdene, mængden af sollys, antal spillede runder og slitagen på arealerne, samt af klub bernes ambitionsniveau og golfbanernes vedligehold og budget. Gødningsanalyser i vækstlaget eller alternativt gødningsana lyser i græssets blade eller græsafklip kan være en hjælp til bestemmelse af gød ningsbehovet, men gødningsanalyserne er reelt set kun en retningslinje til gødskning af græsset. Græsarter De græsarter der i dag dominerer på golf banerne er magerbundsgræsser. Det er pri mært forskellige rødsvingelarter eller for skellige hvenearter sået enten i renbestand eller i blanding med hinanden. Alle mager bundsgræsser har beskedne krav til gødning og vand og til vækstlagets sammensætning.

skellige områder på golfbanen. På greens spiller vækstlaget en særlig rolle. Vækstla get på greens er et komplekst system sam mensat af varierende mængder humus, ler, silt og sand i forskellige fraktioner. Humus og ler er partikler med kolloidal karakter med negativ elektrisk ladning, der giver partiklerne ionbytningskapacitet og evne til at binde tilført vand og gødning og herved påvirke vækstlagets gødningsstatus og betingelser for græsvækst. Et vækstlag med højt kolloidindhold kan binde flere gødningsstoffer og vand end vækstlag med lavt kolloidindhold. Et sandholdigt vækst lag sammensat efter USGA. Spec. har lavt indhold af humus – og lerpartikler og som følge heraf lav ionbytningskarakter og kan derfor kun tilbageholde små mængder til ført vand og gødning. 30 mm. nedbør kan fjerne næsten alt nitratkvælstof fra græssets rodzone. Vækstlag med lav ionbytningska pacitet har altid gødningsmangel. Gødningsstoffer i vækstlaget Græsset har behov for mindst 1618 for

skellige gødningsstoffer til effektiv vækst. Gødningsstoffer deles op i makronærings stoffer som CHONPSKCaMg, der optages af græsset i kg. pr. hektar og i mi kronæringsstoffer som FeMnCu ZnMoC1BC1A1, der kun op tages af græsset i gram pr. hektar. Mekanismen ved gødningsopta gelsen er noget usikker. Optagel sen sker ved ionbytning i vandig opløsning enten som cationer eller som anioner ved forbrug af energi. Energien til gødningsoptagelse får græsset ved fotosyntese, respiration og ved stofskifte i de kulhydra ter der dannes ved fotosyntesen. Hvert gødningsstof er nødvendigt i en vis koncentration, som varierer med det enkelte gødningsstof og med koncentrationen af de anta gonistiske gødningsstoffer og med tilstedeværelsen af de enkelte græsarter. For optagelse af alle gødningsstoffer bør Nitrattallet (Nit) aldrig være under 4. Gødninger som nitrat og kalium optages hurtigt af græsset, medens optagelsen af sulfat er langsom. Gødningsstofferne bindes til kolloi derne i vækstlaget for forskellig styrke og udvaskning af vækstlaget varierer med bindingsstyrken. I et sandholdigt vækst lag udvaskes gødningsstofferne i følgende rækkefølge: Nitrat > Svovlsur ammoniak > Kaliumklorid > Kaliumsulfat > Magnesi umsulfat > Superfosfat. Vækstlagets Reaktionstal (Rt) Vækstlagets Reaktionstal (Rt) er en faktor, som både direkte og indirekte har stor ind flydelse på græssets vækst og gødningsop tagelse samt på vækstlagets biologiske og fysiologiske egenskaber. Vækstlagets Reak tionstal er aldrig konstant, men underkastet sæsonmæssige variationer. Reaktionstallet falder fra forår til efterår for igen at stige i vinterens løb. I tørkeperioder falder Re

G r e e n k e e p e r e n

Gødningsanalyser, udtagning af prøver i vækstlaget Ved analyser i vækstlaget kan man få ori entering om indholdet af de gødningsstof fer der allerede findes i vækstlaget og om hvilke der mangler. Gødningsanalysernes begrænsning er, at de kun fortæller hvor meget gødning af forskellig art, det pågæl dende vækstlag kan stille til rådighed til græssets vækst, men ingen oplysninger om hvilke gødningsstoffer græsset har optaget eller om de forskellige græsarters behov for gødning. Fortolkning af gødningsana lyserne kan være den vanskeligste del af processen. Fortolkning af analyseresulta terne kræver kendskab til det eksisterende vækstlags sammensætning og til de tilste

2 0 0 8 På basis af gødningsanalyserne kan man beregne, hvor store gødningsmængder et givet vækstlag kan stille til rådighed for græs sets vækst. Når man kender indholdet af gødningsstoffer i de enkelte gødninger, kan man beregne hvor mange kg. af gødnings stoffet, der skal tilføres for at hæve gødnings tallet i de enkelte gødninger med 1 enhed.

deværende græsarter og sorters gødnings behov. Dårlig udtagning af jordprøver til gødningsanalyser kan være en af de største årsager til fejl i analyseresultaterne og til dårlig gødningsplaner. En vigtig faktor at have i erindring er: • At man skal udtage mindst 20 delprø ver på hvert repræsentativt areal • At man skal udtage jordprøverne i konstant dybde i græssets rodzone • Hvis der findes et filtlag på arealet, bør man overveje at udtage en jordprøve i filtlaget tillige med en jordprøve i det underliggende vækstlag • Den bedste årstid for udtagning af jordprøver er sent efterår eller tidligt forår, når gødningsindholdet er lavest • At jordprøverne altid skal udtages på samme årstid

Analyser i vækstlaget I gødningsanalyserne angives gødnings indholdet for makrogødningsstofferne altid i milligram rent kemisk stof pr. 100 gram jord. For mikronæringsstofferne og nitrat angives gødningsindholdet i milli gram rent stof pr. 1000 gram jord. 1 enhed i Pt, Kt og Mgt svarer til hen holdsvis 25 kg. fosfor, 25 kg. kalium og 25 kg. magnesium pr. ha i vækstlagets dybde. 1 enhed i Nit, Mnt og Cut svarer til henholdsvis 2,5 kg. nitratkvælstof, 2,5 kg. mangan og 2,5 kg. kobber pr. ha i vækst lagets dybde.

Foto: Jens Christensen

aktionstallet og stiger igen i perioder med nedbør. Foruden de årstidsmæssige varia tioner i Reaktionstallet kan der på et givent areal forekomme variationer i vækstlaget indenfor ganske korte afstande som følge af vandlidende jord og dårlig gødnings fordeling. Filtlaget har altid lavere Rt end vækstlaget. Årstidsvariationerne skyldes i det væsentlige ændringer i den biologiske aktivitet i vækstlaget, men også ændringer i vækstlagets indhold af gødningssalte. Efter normal gødskning med forskellige nitrater, sulfater og clorider falder Reaktionstallet med 0,51,0 enhed. Optagelse af K, Mg og Ca falder, optagelse af A1, Mn, Fe og Cu kan stige til niveau der kan være begræn sende for græssets vækst. Rt stiger igen til tidligere niveau efterhånden som græsset optager den tilførte gødning. Reaktionstal let er en væsentlig faktor ve græssets op tagelse af de forskellige gødningsstoffer. Det optimale Reaktionstal er relateret til vækstlagets textur, er lavt i humusholdigt vækstlag og kan være højt i meget sandhol digt vækstlag afhængigt af sandmaterialets oprindelse. Græssets gødningsoptagelse er som regel størst ved svag sur Rt. Ved Rt under 6 er der dårlig optagelse af NP KMgS. Ved Rt over 6,57 er der dårlig optagelse af PMnCuFe og Bor. Ved Rt over 7,5 kan der være dårlig optagelse af K og Mg. Ved lave Reaktionstal kan der forekomme så stor optagelse af Mangan, Jern, Kobber, Aluminium og Bor, at der forekommer forgiftninger i vækstlaget. De græsarter der anvendes på golfbanerne er tilpasset et bredt spektrum i Reaktionstal fra under 6 til over 8.

No 3

Bladanalyser Gødningsanalyser foretaget i græssets blade eller græsafklip er en anden metode til be stemmelse af gødningsbehovet. Bladana lyser er baseret på det koncept, at indhol det af et bestemt gødningsstof er større, jo større mængde af gødningsstoffet der findes i vækstlaget. I princip er konceptet godt nok fordi den gødningsmængde der findes bladene, også må have været tilgæn geligt i vækstlaget. Modsat gødningsana lyser i vækstlaget vil bladanalyser afspejle forholdene for græssets gødningsoptagelse. Resultaterne af bladanalyser kan imidlertid være vildledende på grund af fysiske for hold i vækstlaget, der kan påvirke græssets gødningsoptagelse. Gødningsindholdet i blade eller græsafklip afhænger ikke alene af mængden af gødningsstoffer i vækstlaget, men også af de tilstedeværende græsarter og sorter og af græssets gødningsoptagelse som igen er påvirket af en lang række faktorer i miljøet. Der kan udmærket være store mængder gødning i vækstlaget, men græs set formår ikke at optage gødningen på grund af de herskende miljøforhold. En svaghed ved anvendelse af bladana lyser til bestemmelse af græssets gødnings behov er den kendsgerning, at man mang ler nøjagtige referencer og oplysninger om det optimale gødningsindhold i blade og afklip i de anvendte græsarter og sorter. Græsarternes gødningsindhold De græsarter og sorter der anvendes på de forskellige områder på golfbanen har gød ningsindhold der varierer med årstiderne og vækstsæsonen. Der er ikke blot variati on i gødningsindholdet mellem de enkelte græsarter, men gødningsindholdet varierer også mellem sorterne inden for de forskel lige arter. Ved bladanalyser på et givet tids punkt kan gødningsindholdet derfor være passende for en art eller sort, men være utilstrækkelig for en anden græsart eller sort. Det vil derfor være meget vanskeligt på et givent tidspunkt at fortolke resulta

l Kryb.hvene

ANALyS E R T I L BE S T E MME L S E AF G Ræ S S E T S G ØD N I N G S BE H OV

Alm.rajgræs

Turfgræs

Minimum

Maksimum

Kvælstof %

4,506,00

3,345,10

2,75

4,50

Fosfor %

0,300,60

0,350,55

0,30

0,55

Kalium %

2,202,60

2,003,42

1,00

3,50

Calcium %

0,500,75

0,250,51

0,50

1,25

Magnesium %

0,250,30

0,160,32

0,20

0,60

0,260,56

0,20

0,45

100300

97934

175

50100

3073

150

830

638

Zink ppm

2575

1464

Bor ppm

820

517

Molybdæn ppm

0,51,00

Aluminium ppm

250

Svovl % Jern ppm Mangan ppm Kobber ppm

terne af bladanalyser foretaget i blade el ler græsafklip udtaget i en greenblanding sammensat af rødsvingel i blanding med alm.hvene eller i en greenblanding med indhold af hvene eller enårig rapgræs. For tolkning af analyseresultaterne vanskelig gøres også ved, at der ikke foreligger sikre informationer om de forskellige græsar ter og sorter optimale gødningsindhold i løbet af vækstsæsonen. I tabel 1 er an ført nogle resultater af gennemførte bla danalyser i kryb.hvene og i alm. rajgræs. Analyseresultaterne er sammenlignet med gennemsnittet af de analyseresultater, der betragtes som værende det minimale og maximale gødningsindhold i de græsarter der anvendes på golfbaner. Græssets gødningsoptagelse Vækstlagets gødningsindhold er komplek se, men ikke helt uforståelige. Selv om alle gødningsstoffer findes i vækstlaget er det ikke sikkert, at græsset optager alle gød ningsstoffer. Gødningsstoffernes tilgænge lighed er påvirket af en række forskellige faktorer i vækstlaget, herunder koncentra tionen af de enkelte gødningsstoffer. Der skal være en vis mindste koncentration af gødning i vækstlaget inden græsset optager gødningsstofferne. Gødningsoptagelsen er endvidere påvirket af koncentrationen af de forskellige gødningsstoffer gennem forholdet Synergisme og Antagonisme. Ved Synergisme forstår man en situation, hvor tilførsel eller tilstedeværelse af et gød ningsstof fremmer optagelsen af andre gødningsstoffer. Synergisme er konstateret mellem tilførsel af nitrat og optagelse af K

MgCaNaCuZn. Optagelse af Alumini um stiger ved tilførsel af nitrat og sulfat. Ved antagonisme forstår man en situa tion, hvor tilstedeværelse af eller tilførsel af et gødningsstof hæmmer optagelsen af et andet gødningsstof. Antagonisme er kon stateret indbyrdes mellem KMgNaCa og mellem nitrat og klorid. Reaktionstallet Som tidligere omtalt spiller vækstlagets Reaktionstal en stor rolle ved græssets gød ningsoptagelse. Ved gødskning med kvæl stof enten som nitrat eller sulfat reduceres Rt ofte med 0,51,0 enhed hvorved opta gelsen af mikronæringsstofferne MnCu FeZn, Aluminium og Bor øges. I dårligste fald kan koncentrationen af mikronærings stoffer blive så stor, at der opstår skader på græssets rodsystem. Samtidig med nedgang i Rt og større optagelse af mikronærings stofferne falder optagelsen af KMg og Ca. Miljøforhold Gødningsniveauet i bladanalyser kan være vildledende på grund af forskellige fakto rer i det nære miljø. Græssets gødnings optagelse er påvirket af faktorer af fysiske faktorer i vækstlaget. Når vækstlagets vandindhold er lavt er der er der ingen gødningsoptagelse, er vandindholdet for højt, er der heller ingen gødningsoptagelse på grund af manglende luft til rodånding. Vandlidende vækstlag kan medføre anae robe vækstforhold der igen medfører øget optagelse af mangan og andre mikronæ ringsstoffer, der ved øget optagelse skader græssets rodsystem. Med stort indhold af

Tabel 1: Største og mindste indhold af gødningsstoffer i Kryb.hvene, Alm.rajgræs og gens. i turfgræs. mangan forekommer ofte også stort ind hold af aluminium og jern. Komprimeret vækstlag giver dårlig gødningsoptagelse på grund af manglende porøsitet og iltman gel til rodånding. Græssets gødningsoptagelse kan være meget dårlig på grund af lav temperatur i vækstlaget. Det er meget almindeligt at se mangel på kalium, fosfor og mangan og hermed dårlig vækst i græsset i forårstiden på grund af lave temperaturforhold. Man ganmangel forekommer i en kold periode som følge af reduktion i stofskiftet i rod systemet. Gødningsoptagelsen er påvirket af lysintensiteten og fotosynteseraten på arealet. Ved stor lysintensitet er der stør re optagelse af nitrat end på arealer med dårlig lysintensitet. Med stor optagelse af nitrat bliver der også stillet større krav til behovet for andre gødningsstoffer som følge af forholdet Synergisme mellem gød ningsstofferne. De herskende miljøforhold og Antagonisme mellem de enkelte gød ningsstoffer kan medføre, at der kan være store mængder gødning i vækstlaget, men græsset formår ikke at optage gødningen. Bladanalyser vil derfor fejlagtig registre re, at der er gødningsmangel. Med miljø forholdene på et givet areal kan gødnings indholdet i blade og græsafklip variere fra uge til uge og endda fra dag til dag. Gødningsbehov Græsset har behov for alle gødningsstoffer. Der er bare det problem, at græsset har stør re behov for nogle bestemte gødningsstof fer end andre. Gødningsbehovet er bl.a. be stemt af vækstlagets sammensætning og de anvendte græsarter og sorter. Ved anvendel se af et USGAvækstlag kan der kun bindes små gødningsmængder imod udvaskning, hvilket medfører at græsset må tilføres små gødningsmængder med jævne mellemrum. Det minimale gødningsbehov er den lavest mulige mængde gødning, der tilføres en sund græsbestand med optimal spillekvali tet. Den laveste gødningsmængde til greens tilsået blanding af rødsvingel/alm.hvene vil traditionsmæssig være 75150 kg. kvælstof pr. ha pr. år. Forholdet mellem de tilførte mængder N:P:K:Mg:S bør på sandholdigt vækstlag være 1: 0,1: 1,1: 0,09: 0,2.

G r e e n k e e p e r e n Tilførsel af små mængder gødning Tilførsel af for små mængder gødning har mange konsekvenser: • Spild af penge på grund af manglende græsvækst • Ingen genvækst i nedslagsmærker • Stor invadering af ukrudt • Stor risiko for sygdomsangreb • Mangel på fosfor giver dårlig optagelse af nitrat • Mangel på fosfor og lavt Rt medfører risiko for aluminiumforgiftning • Lavt Rt medfører risiko højt indhold af A1 – Mn og Fe og lavt indhold af K • Mangel på kvælstof giver risiko angreb af Rødtråd og Antracnose, Sclerotinia, Magneporthe poa • Mangel på kalium giver risiko for an greb af Fusarium, Typhula, Ophiobu lus, Rust og Meldug • Mangel på kalium giver mindre stressto lerance, mindre tørketolerance, mindre sygdomstolerance og mindre slidstyrke. Konklusion Analyser i vækstlaget Ved analyser i vækstlaget kan man få di

No 3

2 0 0 8

rekte orientering om vækstlagets indhold af forskellige gødningsstoffer og mængden af de enkelte gødningsstoffer, der findes i vækstlaget og om hvilke der mangler. Svaghederne ved analyserne i vækstlaget er, at analyserne ikke fortæller noget om græssets mulighed for gødningsoptagelse, eller om hvilke gødningsstoffer græsset har optaget eller om græssets behov for tilfør sel af bestemte gødningsstoffer. Bladanalyser Bladanalyser kan være en anvendelig me tode til kontrol af de gødningsmæssige variationer der findes i græssets gødnings optagelse. Der foreligger imidlertid ingen nøjagtige informationer om hvor stort indhold af de forskellige gødningsstoffer der skal være i bladene i de enkelte græsarter. I de fleste tilfælde korrelerer bladanalyser med gød ningsanalyser i vækstlaget, men bladanaly ser afspejler også forhold i det nære miljø, som påvirker græssets gødningsoptagelse. Det kan være faktorer som vækstlagets sam mensætning, tilførsel af gødningsstoffer som sænker Reaktionstallet og øger op ta gelsen

Stor alsidighed. Mange indstillingsmuligheder. Én sprinklertype til alle vandingsopgaver.

af mikronæringsstoffer til et skadeligt ni veau, fugtighed i vækstlaget, jordtempera tur, lysintensitet (lysskygge), plejeniveuaet, klippefrekvenser og luftning af vækstlaget. Der findes imidlertid ingen informationer om hvorledes man på basis af bladanalyser kan lave et komplet gødningsprogram til gødskning af græsset. Bladanalyser er spe cifikke for et bestemt område på golfbanen på en bestemt årstid på grund af variationer i vækstraten i de tilstedeværende græsarter og sorter og på grund af Antagonisme mel lem gødningsstofferne og på grund af de mange miljøfaktorer der påvirker græssets gødningsoptagelse. Gødningsindholdet i blade og græsafklip kan derfor variere fra uge til uge og endda fra dag til dag. Bladanalyser kan anvendes som et sup plement til analyser i vækstlaget, men må ikke betragtes som værende en erstatning for analyser i vækstlaget. Analyser i vækst laget er basis for et gødningsprogram til gødskning af græsset på golfbaner.

Toro’s 835S og 855S sprinklere Enestående spredning Jævnt og ensartet spredemønster over hele vandingsarealet.

TruJectory™ justering Tag kampen op med vindretningen og kom omkring forhindringer med 24 forskellige retningsindstillinger, fra 7 og til 30 graders vinkel.

Fuldcirkel- eller delcirkelvanding i én sprinkler Skift nemt og hurtigt fra fuldcirkeltil delcirkelvanding med én og samme sprinkler.

Lave driftsomkostninger Uopslidelige ventilsæder i rustfrit stål og Spike-Guard™ magnetventilteknologi er med til at sikre, at dit vandingssystem virker – dag efter dag.

SC-Svend Carlsen A/S Lunden 10, Aasum 5320 Agedrup Tlf.: 66 10 92 00 Fax: 66 10 76 94 www.sc-svendcarlsen.dk

En verden af muligheder. Én leverandør. kontakt SC-Svend Carlsen A/S for yderligere information

Sådan fanger man tyven Af Jacques Borggild

esværre må man fastslå, at indbrud, tyveri og hærværk er blevet en dagligdags foreteelse i dagens Danmark og også i vor branche, på greenkeepergårde, i klubhuse og på golfanlæg oplever man alt for ofte, at der har været indbrud og/eller hærværk. Mange mener, at der stort set ikke er noget at gøre ved problemet og ofte op lever man da også, at politiet er for over belastede til virkelig at gøre noget ved det, men der er faktisk – udover almindelige tyverialarmer i lokalerne og ved indgange til bygninger, meget mere, som man kan gøre for at komme tyvene “til livs”. Virksomheden JYDSK VARESIKRING i Hovedgård ved Horsens har 25 års erfa ring i arbejdet med forskellige varesikrings systemer og elektronisk overvågning og virksomhedens konsulent besøger gerne golfklubberne for at vejlede om, hvad der kan gøres.

alarmen går, hvis en kunde “kommer til” at forlade butikken uden at betale), og dette system er naturligvis i vor branche specielt beregnet på proshoppen i golfklubben. Man påsætter simpelthen alle varer i bu tikken en alarmlabel, som kun kan neu traliseres i kassen, eller man påsætter, hvis det drejer sig om “bløde varer” som tøj, en alarmbrik, som ligeledes kun kan fjer nes ved kassen, når man betaler. Men disse elektroniske systemer er i sagens natur kun virksomme i butikkernes åbningstid, hvorfor man må anvende andre virkemid ler udenfor åbningstiderne.

Elektronisk varesikring En måde at beskytte sig på er at anvende elektronisk varesikring, og dette system, som vi alle kender fra mange butikker (når

TV-overvågning Jydsk Varesikring leverer ligeledes kom plette TVovervågningssystemer, som kan være yderst effektive, f.eks ved overvågning

af golfbiler, golfvogne osv. Og i hærværks situationer. De færdige anlæg består såvel af kama raer med 1,35 megapixel opløsning, flad skærme, servere og anlægget fås med hu kommelse på op til 30 dage, vel at mærke kun ved bevægelse, og Jydsk varesikring sørger for komplet montering og service ring af anlæggene. Men det er ikke kun Jydsk Varesikrings kunder, som er glade for Tvovervågnings anlæggene, også politiet og forsikrings selskaberne sætter stor pris på disse anlæg og der vil ofte være mulighed for at spare betydelige beløb i forsikringspræmier, når anlægget er monteret. Tvovervågningsanlæggene kan mon teres såvel indendørs som udendørs og prisen for et indendørs anlæg ligger typisk omkring omkring kr. 32.000.00 + moms leveret med med 1.3 megapixel kamaraer, medens et udendørs anlæg er lidt dyrere og koster fra udendørs kr. 4045.000 kr. + moms. kr. Memocam til privat brug Jydsk Varesikring, leverer også den meget Jydsk geniale Memocam, som f.eks kan opsættes geniale i en stue eller i carporten (gerne udendørs, i men i læ). Memocam kameraet har en hu men kommelse på 48 timer ved bevægelse og et kommelse stk. stk. 2 gigabite Memokort, som man kan sætte i sin computer og afspille med 6 bil sætte leder i sekundet, næsten som almindelige leder bevægelser. Memocam tilsluttes almindelig 230 volt strømforsyning og koster ikke mere end strømforsyning 3500 kr. (inkl. moms). 3500

Optimér dine fairways og greens

Danmarks største leverandør af SAS-liga stadions Individuelle blandning efter ønske · Konkurrencedygtige priser · Kort leveringstid Kvalitet uden kompromis · Rationel produktion · Sikker levering

BioTop

Fairway

Den naturlige pleje til fairways, med aktive mikroorganismer og organisk gødning …..

Suveræn på toppen

BUNKERSAND I FLERE VARIANTER

Rengøring oppe og nede – ude og inde.

Lervejdal 8b, Addit · 8740 Brædstrup · Tel: 8682 5811

MotorScrubber™ www.dansand.dk kommer frem overalt

Agromek bliver nu også messen for entreprenører og hele den grønne sektor – Kunderne får nemt ved at finde og se og sammenligne de mange forskellige fabrikater samt virksomhedernes rådgivning og service, fordi vore medlemmer udstiller i samme hal, siger direktør Michael Husfeldt, Maskinleverandørerne Af Gunner Buck

Langt de fleste af de fabrikater af maskiner til entreprenørarbejde og til pleje af haver, parker og andre grønne områder, der bli ver udbudt på det danske marked, vil blive præsenteret på Agromek i MCH Messe center Herning 25.29 november i år. Den traditionsrige landbrugsudstilling, der er blandt de førende i Europa, bliver således udvidet til også at være udstillin gen for entreprenører og hele den grønne sektor. – Vi arbejder målrettet på at få skabt en god og flot fælles udstilling, så vore med lemmer og deres maskiner bliver meget synlige på Agromek i november. – Målet er at skabe et miljø, der hen vender sig til de mange forskellige kunde grupper, som vore medlemmer har til de res store og brede sortiment af maskiner. Det siger direktør Michael Husfeldt, Maskinleverandørerne, der er organisati on for leverandører af entreprenørmaski ner og for maskiner til park, vej og anlæg, herunder hele den grønne sektor.

Direktør Michael Husfeldt, Maskinleverandørerne (t.v.) og salgschef John Overgaard Jensen, Epoke A/S, foran en af Epokes saltspredere, der bruges til bekæmpelse af glatføre i mange lande.

Nemt at finde og se og sammenligne – Kunderne får nemt ved at finde og se og sammenligne de mange forskellige fabri kater samt virksomhedernes rådgivning og service, fordi vore medlemmer udstiller i samme hal. – Alle, der ønsker at besøge udstillingen, får også gode muligheder for at orientere sig om udstillingen på forhånd. Agrom eks messeguide vil omfatte flere end 80 grupper af forskellige typer af maskiner, redskaber og tilbehør – alene for de områ der, som vore medlemmer repræsenterer, oplyser Michael Husfeldt.

G r e e n k e e p e r e n

No 3

2 0 0 8

– En del af vore medlemmer ventes også at være med på Agrom eks nyhedsliste, tilføjer han. Messeguiden og nyhedslisten vil fra slutningen af september være tilgængelig på www.agromek.dk Deltager med fælles udstilling på Agromek hvert andet år – Maskinleverandørerne er en brancheforening, hvor vi støt ter medlemmerne i mange fælles spørgsmål fra CEmærkning, lovpligtige sikkerhedseftersyn, fortolkning af lovgivning og til demonstrationer og udstillinger af maskiner, forklarer Michael Husfeldt. – På Agromek får vi en stor fælles stand, hvor vore medlemmer og deres kunder kan få informationer om vores arbejde og samti dig deltage i forskellige aktiviteter, tilføjer direktøren. Maskinleverandørerne og 34 af organisationens medlemmer ud stiller på Agromek i den 10.000 kvadratmeter store Hal C. Agromek bliver dermed også udstillingen for ejere, ledere og medarbejdere i entreprenørvirksomheder, byggevirksomheder, fir maer med udlejning af maskiner og i erhvervene i den grønne sektor. Den grønne sektor omfatter anlægsgartnere, golfklubber, kirke gårde, boligselskaber samt tekniske forvaltninger i det offentlige, der har ansvar for anlæg, drift og vedligehold af veje og stier samt parker og andre grønne områder. Havne, lufthavne og militæret bruger også materiel, som nu bliver vist på Agromek. Denne udvidelse af Agromek, der hidtil især har været målret tet til landbruget i ind og udland, er resultat af en aftale for 10 år, som blev indgået mellem Agromek og Maskinleverandørerne i efteråret 2007. Maskinleverandørerne og organisationens medlemmer vil i føl ge aftalen deltage med en fælles udstilling på Agromek hvert an det år, og det bliver de lige år 2008, 2010, 2012 etc., hvor Agro mek også vil omfatte det store udbud af landbrugsmaskiner til markbrug.

Stærke uddannelser til jobbet på golfbanerne Sandmosen har alle relevante uddannelser til golfbanernes medarbejdere.

Greenkeeper 4-årig uddannelse, der veksler mellem skole og arbejde på golfbanen. Nye hold hvert år i februar og oktober.

Greenkeeperassistent Uddannelse på 1 1/2 år, der kan udbygges til den fulde greenkeeper-uddannelse.

Efteruddannelser Vi udbyder løbende lederuddannelser og kurser i økonomi, teambulding m.v. Kontakt centret for yderligere information om uddannelser, økonomi, indkvartering m.v.

KompetenceCenter for

Det grønne område – Sandmosen - en del af AMU

Nordjylland

Sandmosevej 486 | 9460 Brovst | telefon 9633 2626 www.amunordjylland.dk

Viden om plæner og vækst henvender sig først og fremmest til dig, der arbejder professionelt med plænegræs og har behov for uvildig rådgivning.

Synergi med andre udstillere Udstillingen i Hal C får synergi med en række andre udstillere på Agromek, der i vidt omfang har bud til de samme kundegrupper, som medlemmerne af Maskinleverandørerne har. Det gælder andre udbydere af entreprenørmaskiner og have parkmaskiner. Men det gælder også leverandører af græsfrø, gødning, gød ningsspredere, sprøjter til pesticider og salt, samt det store udbud af dele og tilbehør til traktorer og maskiner. Asbjørn Nyholt Hortonom

Yderligere oplysninger: www.maskinlev.dk · Tlf. + 45 3927 0087

På Agromek har Maskinleverandørerne og organisationens medlemmer den fælles stand 2520 i Hal C. Agromek 12/08 2008

Gl. Nyborgvej 61 DK-5772 Kværndrup Tlf. +45 6227 2292 Mobil +45 4020 9613 asbjoern@nyholt.dk www.nyholt.dk

Ring gerne - så ser vi, hvor vi kan samarbejde

Greens og fairways til eksamen Golfsporten er under pres fra nye miljøreguleringer og konstant øgede krav fra spillerne til fremtidens baner. Selvom forudsætningerne ændrer sig med hastige skridt, skal der også i fremtiden være gode fairways og greens til de danske golfspillere. Derfor deltager Dansk Golf Union blandt andet i to store danske forskningsprojekter, der har specielt fokus på dette område Af cand. scient. Torben Kastrup Petersen, Bane- og miljøansvarlig i Dansk Golf Union

Forsøgsgreen på Sydsjællands Golfklub Det første forsøg er på Sydsjællands Golf klub, der handler om at optimere plejen på greens og se på hvordan forskellig pleje kan påvirker andelen af ukrudtsgræsser. Her bliver der set på betydningen af vækst faktorer som næring, vand og klippehøjde samt hvordan dette har indflydelse på spil lekvaliteten. At kunne reducere andelen af ukrudts græs i greens er desuden en vigtig miljøpa rameter, da dette vil gøre os i stand til at nedsætte pesticidforbruget. Den egentlige forsøgsperiode er starter i foråret 2008 og varer frem til udgangen af 2010. Igennem 3 år bliver græssernes vækst og den spillemæssige kvalitet således blive vurderet ud fra de forskellige betin gelser. I forsøget indgår også en green hos DLFTRIFOLIUM A/S i St. Heddinge, hvor der tillige foretages slid på græsset i forsøgsparcellerne. Målet er at komme med en præcis vej ledning til greenkeeperne, der vil kunne anvende anbefalingerne ud fra klubber nes konkrete udgangspunkt. Projektet er finansieret af Direktoratet for Fødevare Erhverv, Agrometer, Bionutria, Dansand,

E. Marker, SC Svend Carlsen og Thomas Juhl Olsen. Ukrudtsforsøg på fairway i Asserbo- og Furesø Golfklub Det andet forsøg foregår på Asserbo og Furesø Golfklub. I 2008 er her opstartet PhDprojektet: Miljø og spillevenlige fairways – Udvikling af metoder til pesticid fri ukrudtsbekæmpelse samt pleje af græs på golf fairways. Den grundlæggende antagelse i pesticid fri græspleje er, at ukrudtsmængden kan begrænses indirekte gennem god græs pleje, der giver græsset den bedste konkur renceevne overfor ukrudt. Målet er at kunne kombinere forskellige plejemetoder, der kan bekæmpe ukrudt uden brug af pesticider og samtidig sikre fairways med en høj spillekvalitet. Pro jektet vil frembringe viden, der kan give grundlag for en række praktiske anbefalin ger til greenkeepere. Projektet er finansieret af Skov & Land skab, LIFE fakultetet, STERF, DGU samt Asserbo og Furesø Golfklub. Skandinavisk samarbejde Problemstillingerne i de skandinaviske lande er meget ens, når det drejer sig om

ladelse G r krævede e e nmere k papirare e

bejde, end vi havde forestillet os.

p gæster e r og e selskaber, n Nosom 3

selv 2

fandt frem til os. I år har vi solgt

0 0 8

210 sæsonkort, og flere vil vi

210 sæsonkort

simpelthen ikke sælge, fordi

Banetegningerne stod Nørskov

der fortsat også skal være plads

senior og junior, Ole og Joe,

til én-dages-gæsterne og sel-

selv for, og lay out’et understre-

skaberne.

gede, at de vidste noget om

Det er specielt populært at gar-

svinge køller for billige penge.

Djørup-banen skal oven i købet

golf, for Djørup-banen er – selv

nere familie- og polterabend-

Et dagskort koster således be-

ses i lyset af, at den faktisk åb-

uden bunkers – en svær sag i et

arrangementer med en runde på

skedne 100 kr., leje af et (halvt)

nede på samme tid som DGU-

kuperet terræn blandt høje

Djørup-banen, så populært, at

sæt køller 50 kr. og 50 trænings-

banen Sebber Kloster kun 15

træer og brede læhegn. Dét

ejerne kun tillader ét sådan ar-

bolde til driving rangen koster

km væk på den anden side af

illustreres af, at banerekorden

rangement pr. dag og med mak-

20 kr. Dertil kommer, at Ole

Halkjær Bredning, og at samme

“kun” lyder på 65 slag, 11 over

simalt 12 spillere – fordi der også

Nørskov gerne giver gratis un-

bane i år har udvidet med 9

sygdomsbekæmpelse, anvendelsen af græs mange interessante og relevante svar, bl.a. på hjemmesiden www.turfgrass.dk. Der skal være plads til sæsonkorthullers play & play-huller. Ingen par, og den er sat af en handidervisning til rene novicer, inden sorter osv. Der er derfor god mening i at omkring pesticidudvaskning, biodiversitet vil være mulighed for at besøge de enkelte indehaverne, hvoraf mange spilaf disse sammenfald har imidcap 2-spiller (Peter Thor). Her disse slår sig løs på de 18 huller. samarbejde om finansieringen, således at på golfbaner, forskellige gødningsstrategi forsøgsområder på Asserbo, Furesø og ler dagligt. Blandt andre betingellertid aldrig påvirket interessen skal medgives, at tre af hullerne Et sæsonkort står i 1250 kr., og der kan genereres så meget relevant viden er og anden viden, der specifikt er tilrettet Sydsjællands Golfklub ved henvendelse til ser kan nævne, at man skal være for Djørup-banen i negativ retmåler over 200 meter fra gul alt i alt spiller banen en halv som muligt for de tilgængelige ressourcer. golfsektoren. den respektive chefgreenkeeper. Også for fyldt 15 år for at spille banen ning – fordi Djørup simpelthen tee. Det længste, 18. på 229 million ind om året til Grethe og Forskning indenfor golfsporten foregår søgsgreenen hos DLFtrifolium kan be sø og at hunde ikke må medmå betegnes som et kapitel for meter, bryder faktisk grænsen Joe Nørskov, og dét er de så tilderfor i tæt samarbejde med de alene, øvrige Følg forskningen på tæt hold ge efter forudgående aftale. føres – heller ikke i snor. For sæsig blandt danske golfbaner. til et par 4-hul (225 meter). fredse med, at de gerne hygger skandinaviske lande via fonden “Scandina Fremtiden vil helt sikkert byde på ændrede sonkort-indehaverne arrangeres Lidt primitiv måske med hensyn Ole Nørskov: – Vi har aldrig om gæsterne på Markgårds vian Turfgrass and Environment Research krav og reguleringer. Desuden vil de sta i øvrigt tre årlige turneringer. til udformning og fremtoning, reklameret for vores bane, for gårdsplads. Her har de opstillet Foundation” eller “STERF”, som forkor dig tydeligere klimaforandringer udfordre Er der ønske om yderligere oplys en slags skæv eksistens, der har det har ikke været nødvendigt. borde og bænke, som benyttes telsen lyder. Her bidrager hver golfunion golfsektoren, så der også i fremtiden være ninger, kontakt da venligst Bane bevist sin berettigelse, fordi den Selvom vi det første år kun så flittigt til socialt samvær Kapitel for sig med et årligt beløb og fonden har de se behov for dygtige veluddannede greenkee og Miljøansvarlig Torben Kastrup har givet så mange himmerlænsolgte 28 sæsonkort, havde vi gæstespillerne imellem, atPetersen, man Djørup-banens popularitet hænneste par år kunnet bidrage med omkring pere, samt kompetent rådgivning baseret tkp@dgu.org eller mobil dinge mod på og lyst til et nyt alligevel tilfredsstillende belægnærmest kan tale om et klubliv. ger ganskepå forskningsresultater. givet også sammen 1,5 millioner kr. til ny forskning. 4040 9102. liv – med golf. ning – på grund af én-dagesDen overraskende udvikling for med, at folk har mulighed for at Den nordiske forskning bidrager med Resultaterne fra forskningen kan findes

Vandingsanlæg DANREGN tilbyder mange års erfaring i projektering, udførelse og service af vandingsanlæg til golfbnaner, sportsanlæg, grønne områder, have- og parkanlæg, gårdhaver, planteskoler og frilandsgartneri.

DANREGN leverer og monterer komplette vandingsanlæg med pumpestation, styring, pop-up sprinklere m.m. DANREGN løser mange forskellige vandingsopgaver, små som store. Kontakt os for en vandingssnak, hvis De overvejer vandingsanlæg.

RainMaker KRISTIAN SKYTTE

Hylledevej 12, 4640 Fakse, tlf. 56 72 52 00, fax 56 72 52 18 e-mail danregn@danregn.dk

Greenkeeperen nr. 4 - 2005

Af Jens Christensen

Golf TV godt på vej til at erobre Danmark 56

Succes. To tredjedele af alle Danmarks golfklubber vil formentlig have installeret Golf TV inden udgangen af denne sæson

et går den rigtige vej for Danmarks nyeste golfmedie, Golf TV, der blev instal leret i 80 danske golfklubber i foråret 2008. Ja, det målrettede tvmedie med medlems informationer, reklamer og nyheder for golfspillere vinder så godt fremad, at det sandsynligvis vil fungere i omkring 120 danske klubber, inden indeværende sæson går på hæld. I så fald vil kun en tredjedel af alle landets klubber efter indeværende sæ son være uden Golf TV, som er opfundet og – i dag – ejet af den tidligere turistchef i Horsens, Djon Bang. Starten på Golf TV var faktisk, at FolkeFe rie.dk i 2003 bad Djon Bang udvikle et golf koncept, hvor Dansk FolkeFerie skulle ar bejde sammen med danske golfklubber om golfpakker bestående af ophold og greenfee. Dét førte i 2005 til oprettelsen af for eningen Dansk GolfFerie, der indgik sam arbejdsaftaler med 104 golfklubber.

I 2006 blev Djon Bang præsenteret for InstoreTV på apotekerne i kæden ditapotek,en succes, han fandt oplagt at efterligne i golfklubberne under Dansk GolfFerie. Et udviklingsarbejde blev ind ledt sammen med GolfBox i Silkeborg og Datagraf i Auning, og i dette forløb blev det hurtigt besluttet, at golfklubberne, i modsætning til apotekerne, skulle kunne benytte tvfladskærmene til end reklamer, f.eks. medlemsinformation. Dansk GolfFeries Golf TV startede i aprilmaj 2007 med 80 klubber – og med Dansk FolkeFerie Fonden som investor og dermed uden udgifter for klubberne. Senere samme år fik salgs og marketingafdelingen i Folkeferie.dk imidlertid ny ledelse, som ønskede at nedlægge foreningen Dansk GolfFerie og feriekoncernens golfkoncept. I stedet blev opfinderen af Golf TV, Djon Bang, tilbudt at købe konceptet af Dansk

GolfFerie. Det takkede han ja til og etable rede selskabet DGTV ApS/Dansk Golf TV ApS med ham selv som eneste investor. Flere nyheder Jeg har på intet tidspunkt haft grund til at fortryde, at jeg personligt overtog det koncept, jeg i sin tid udviklede på konsu lentbasis, fortæller Djon Bang, der i 2003 som turistchef i Horsens blev tildelt dansk turismes fornemste hædersbevisning, Brandingprisen, for en anden opfindelse, destinationen »Den Grønne Lagune« – et samarbejde mellem 10 østjyske turistbu reauer og kommuner. Siden jeg overtog konceptet pr. 1. ja nuar i år, har jeg spurgt alle de tilsluttede klubber, om det var tilfredse med informa tionsniveauet. Det var gennemgående tilfældet, men alligevel kom der flere nyheder ud af min

G r e e n k e e p e r e n

No 3

2 0 0 8

På øverste halvdel af skærmen vises reklamespots fra nationale og regionale annoncører samt fra klubbens lokale sponsorer, mens der på den nederste halvdel vises informationer om starttider, klubkalender, meddelelser til medlemmerne, turneringsresultater og nyheder.

Jydsk Varesikring Tlf. +45 75 66 28 55 Kirkedalsvej 6 DK-8732 Hovedgård info@jydskvaresikring.dk • www.jydskvaresikring.dk

Yderligere oplysninger: www.DGTV.dk

! ef

ok Professionel træ- og planterådgivning

w .p la

Svend Andersen

Videreudvikling Den stigende interesse for Golf TV siden 1. januar har faktisk væ ret imponerende, fordi nye kunder siden Djon Bangs overtagelse af konceptet selv har skullet betale tvskærmene og installationen af dem, en udgift på 20.000 kr. pr. klub. I Dansk GolfFerieregi var skærmene og installationen gratis. Det må hænge sammen med, at stadig flere klubber finder ud af, hvor praktisk det er at bruge skærmen som elektronisk opslagstavle, og at det kan lade sig gøre at øge sponsorindtægterne via lokale reklamer, konkluderer Djon Bang, der allerede er i gang med at videreudvikle Golf TV. Endnu ligger det ikke helt fast, hvordan videreudviklingen skal ske, men det kan f.eks. tænkes, at reklamer på tvskærmen kombineres med, at buggies, med reklamer, stilles til rådighed et antal gange om året – eller hele året. Den danske importør af Yamaha golfbiler, KS Motor A/S i Vejle, har allerede erklæret sin interesse i en sådan kombination, som Comwell Kellers Park Hotel og Spa i Brejning faktisk prøvekører i øjeblikket, idet hotellet stiller fem Yamaha golfbiler til rådighed for golfspillende gæster på hotellet. Dét betyder, at gæsterne kan køre i buggy direkte fra hotellet til banen i Comwell Kellers Park Golfklub.

– til alt det, du ikke selv ser

forespørgsel. F.eks. kan den enkelte klub nu selv bestemme, om klubbens kalender på tvskærmen skal vise aktiviteter én uge, to uger eller en måned frem i tiden. Denne webservice er integre ret med GolfBox og kan derfor benyttes af alle GolfBoxkunder. Datobestemt kalenderstyring har været et ønske fra flere klubber, hvorfor det var naturligt at udvikle denne mulighed, forklarer Djon Bang. Hverken han selv eller klubberne lægger skjul på, at de mange interne, praktiske informationer, der kan lægges ind på skærmen, aflaster personalet i klubhusreceptionen betydeligt.

Svend Andersen, Plantefokus yder professionel rådgivning og sparring indenfor træ- og planteområdet. · Fælles årlig gennemgang i felten · Beskærings vejledning på stedet · Mål, pleje og indsatsbeskrivelser · Optimering af indsats · Plantevalg, størrelser, kvalitet · Råd om plantekøb, vækstforhold m.v. Svend Andersen Plantefokus · Lillemarksgyden 10, Ålsbo · 5560 Aarup Tlf.: 64 49 12 33 · Mobil: 30 32 72 33 · svend@plantefokus.dk

Græsekspert til greenene ved Lyngbygaard Græs har været omdrejningspunktet for Jacob Arenkvist arbejde. Han kalder sig selv for nørdet, men alligevel valgte han at udskifte et godt job med arbejdet på en golfbane. Han savnede at få beskidte hænder

Af Lene Rasmussen

askinerne er i fuld sving med at forme banen på Lyngbygaard Golf Center vest for Århus. Omkring 30 mennesker går til daglig rundt på den 108 hektar store bane, som skal åbne til efteråret. På en del af banen er græsset grønt, men på mange af hullerne er der ikke sået græs endnu. I alt bliver banen på 27 huller, og hele an lægget forven tes at være klar til sæsonstart i 2010.

Banen bliver anlagt på godset Lyng bygaard, hvor Niels Jørgen Bønløkke er godsejer og initiativtager til golfbanen. – Lige nu har vi travlt. Al den sol og blæst er ikke godt for vores nysåede plæ ner, siger chefgreenkeeper ved Lyng bygaard Golf Center, Jacob Arenkvist. Han begyndte i sit job i april må

ned og kom fra en stilling som sælger i et firma, som solgte frø og plejeudstyr til golfbaner. Han har på nærmeste hold op levet, hvordan kravene til banerne er vok set gennem de sidste år. Hans arbejdsfelt var netop græs til golfbaner, hvilket han har specialiseret sig i, si

Lyngbygaard Golf Center Banen har, når den står færdig i 2010, 27 huller med mulighed for at spille på en kortbane med ni huller. Lyngbygaard Golf Center ligger ved godset Lyngbygaard 12 kilometer vest for Århus centrum. Banen er designet af det berømte ar

kitektfirma von Hagge, Smelek & Baril, der i forvejen er kendt for baner i Frank rig, Italien og Spanien. Banerne er blandt de mest anbefalede golfbaner og er med i Peugeot Golf Guide over verdens 1000 bedste baner. Golfcenteret drives af et aktieselskab, hvor investorerne er fire århusianske for

retningsfolk og golfspillere Peter Boh nsen, Lars Kjær, Steen Halleskov og Flemming Vennekilde. Thomas Bjørn er samarbejdspartner på projeket. Niels Jørgen Bønløkke er godsejer ved Lyngbygaard, som har lagt jord til projektet med en lejeaftale, der forelø bigt løber til 2041.

G r e e n k e e p e r e n

No 3

2 0 0 8

Drænene skal sørge for at holde vandet væk fra banerne, og nogle steder føres drænvandet væk i en åben kanal. Jacob Arenkvist holder øje med, at drænene fungerer rigtigt, så et regnskyl ikke laver render i den nyanlagte bane.

den han sluttede sin uddannelse til gart neritekniker. – Greenkeeperne rundt om i landet bliver bedre og bedre uddannet, så for at følge med den viden, mine kunder havde, tog jeg en overbygning til greenkeeperud dannelsen, Jacob Arenkvist var den første dansker

på uddannelsen, der foregik i Sverige og Norge. Her kunne han fordybe sig i græs. – En af de ting, jeg har lært, er, hvordan lysets bølgelængde påvirker græsset, så det er ret nørdet, griner han. Nu kan han give sin ekspertise videre til det, som måske bliver en af Danmarks bedste golfbaner.

Jord under neglene Jacob Arenkvist var glad for jobbet som sælger, alligevel valgte han at skifte ret ning. – Jeg ville gerne væk fra kontorarbejdet og ud og få beskidte fingre igen. Og gerne som chef, fortæller han. Men han var ikke let at stille tilfreds.

Banen er designet af det amerikanske arkitekfirma von Hagge, Smelek & Baril, som er verdenskendte for deres golfbaner. Blandt andet har de designet nogle af de bedste baner i Frankrig, Italien og Spanien.

G R æS E KS P E RT T I L G RE E N E N E VE D LyN G By G AARD

Med sit kendskab til de danske golfbaner, ville kan ikke arbejde et hvilket som helst sted. – Hvis jeg skulle ud og arbejde som greenkeeper, skulle det være på en af de bedste golfbaner. Derfor var det Lyngby gaard Golf Center et sted, som var interes sant. Det var lidt atypisk, for jeg har aldrig arbejdet på en golfbane, smiler han. Han havde via sit gamle job solgt en del plejemaskiner til danske golfbaner, og derudover spiller han golf i en Hammel, hvor han har været formand for klubbens baneudvalg. Det var alt, hvad han havde af kendskab til en golfbane. Kendt banearkitekt Golfbanen på Lyngbygaard er designet af en af verdens førende banedesignere, Robert von Hagge fra det amerikanske arkitekt firma von Hagge, Smelek & Baril i et sam arbejde med golfspilleren Thomas Bjørn. Chefarkitekten fra firmaet hedder Rick Baril, og han er arkitekten bag udformnin gen af banen. Han har blandt mange andre baner designet den berømte bane Les Bor des, der ligger ved Paris. Til daglig kaldes firmaet for ”von Hagge” blandt folkene på Lyngbygaard Golf Center. – Jeg havde ambitioner om, at arbejde ved en af de bedste baner. Von Hagge har designet omkring 250 golfbaner rundt om i verden, og banerne rangerer højt på kva litetslister over golfbaner, forklarer han og tilføjer, at der er to baner herhjemme, som er tegnet af samme virksomhed. Den anden bane er Stensballegaard Golf, som også er under opbygning. – Arkitekten borger for et højt kvalitets niveau, og dermed er fundamentet for ba nen stærkt. At banen ligger tæt på Århus, er vigtigt, fordi det er tæt på min bopæl, men det giver også et godt grundlag for driften af banen. På den måde føler jeg, at det her holder vand. Strategi og æstetik Når en bane er designet af von Hagge, er der blevet tænkt både i spilstrategi og

Jacob Arenkvist kvittede et job som sælger af græsfrø til golfbaner, for at stå på den anden side af skranken. I dag er han greenkeeper ved Lyngbygaard Golf Center og er nu med til at bygge en helt ny golfbane op.

i æstetik. Dermed giver golfbanen både oplevelser for øjet samtidig med, at den stiller krav til spillerne. Hullerne kan spil les på flere måder alt efter handicap, dags form og vejret. Lysets fald understreger ba nens former, så golfspillerne tydeligt kan vurdere kurverne i forhold til spillet. De 108 hektar ligger omgærdet af bak ker og søer med udsigt over Lyngbygaard Å, som snor sig gennem landskabet tæt ved godset. Spillerne kommer både gen nem eng og skov på turen gennem banen. Ved klubhuset har banen et mere fladt område med to vandhazarder, og med de tre sløjfer bliver det muligt at spille på en kort bane med ni huller. Det vil sige, at spillerne begynder ved klubhuset og efter ni huller er tilbage i nærheden af det. – Det giver mulighed for at tage et spil af høj kvalitet på kort bane, hvis man for eksempel har lyst til at spille et hurtigt spil på en onsdag aften. Allerede i år forventes de første ni huller at stå klar. Klubhuset er ikke blevet byg get endnu, men efter planen skal det stå færdigt i 2009. Tørke giver travlhed I øjeblikket har medarbejderne ved golf klubben travlt med at få sået græs og pleje

banen. Vejret er hårdt ved det nyplante de græs. Ikke alene er det tørt og solrigt, hvilket betyder, at der skal vandes, så rød derne kan udvikle sig. Blæsten truer med at danne bølger i jorden og tage sandet og frø med sig. En del af græsset blev sået sidste år, men her står valmuerne side om side sammen med en række andre planter, der ikke var tiltænkt miljøet på golfbanen. Årsagen er den hårde tørke, der har givet ukrud tet overtaget, fordi græsrødderne ikke har kunnet udvikle sig. – Vi arbejder 12 timer hver dag for at følge med. Jorden skal vandes for at blive liggende, så den ikke lægger sig i bølger lige som på en sandstrand, forklarer han. – Drænene skal også tilses, for vandet skal løbe den rigtige vej på banen, så van det ikke laver render i anlægget. Derfor er Jacob Arenkvist rundt på banen og efterse, at vandet løber ned i drænene som plan lagt, når det regner. Trods de mange arbejdstimer har chef greenkeeperen ikke fortrudt, at han skif tede sælgerjobbet ud med arbejdet på greenen. – Siden jeg startede her, har jeg har for elsket mig i stedet og i banen, fortæller han.

2 D! AR52 E H n

NYcobse Ja

DU HAR OPGAVERNE - VI HAR MASKINERNE!

D! HE NYcobsen122 Ja ipse Ecl

D! HE NYcobsen Ja 522 AR

D! HE 603 Y N T Tym

D! XV HE NYZ-GO R E-

Medlem af - det blå stempel

Kastrup

Skanderborg

Skänninge

Oslo

Tømmerupvej 13-15 DK-2770 Kastrup Telefon +45 32 50 29 02 Fax +45 32 46 54 60 mail@svenningsens.com

Danmarksvej 32 H DK-8660 Skanderborg Telefon +45 86 52 42 11 Fax +45 86 52 55 60

Telefon +46 13 25 36 00 Fax +46 13 27 05 86

Telefon +47 47 24 14 94 Fax +47 45 59 45 98

Grundlæggende Lederuddannelse

deltage på uddannelsen, men du kan som hovedregel ikke få VEUgodtgørelse og tilskud til transport. Pris Tilmelding Tilmelding kan ske ved henvendelse til Dalum UddannelsesCenter Marianne Broe 6313 2027 · mbr@dalumuc.dk eller kontaktperson Hans K Torp 6313 2043 · hto@dalumuc.dk Praktiske oplysninger Tid og sted Der er undervisning i følgende perioder i sæsonen 2008/2009: Uge 3, 5, 7, 9, 11

I alle uger er undervisningstiden: Mandag 10:0517:20 Tirsdag 08:1017:20 Onsdag 08:1017:20 Torsdag 08:1015:35 Sted Undervisningen vil foregå på: Dalum UddannelsesCenter. Der er gode parkerings og kantine faciliteter. Økonomi Der er offentlig støtte til uddannelsen i form af VEUgodtgørelse, der skal dog be tales et mindre deltagergebyr. VEUgodt gørelsen udgør i 2008: 703,- pr. kursusdag for fuldtidsbeskæftigede. Tilskud Derudover kan der ydes tilskud til trans port, efter gældende regler. Forudsæt ningerne for at få disse tilskud er, at din uddannelsesmæssige baggrund i niveau og varighed ikke overstiger en erhvervsud dannelse. Har du et højere uddannelsesniveau end erhvervsuddannelsesniveau, kan du godt

Grundlæggende Lederuddannelse Er du lige udnævnt som chefgreenkeeper – eller ønsker du at blive det? Har du personaleansvar, eller ønsker du at få det? Ønsker du at få større ledelsesfaglig baggrund, så er den grundlæggende leder uddannelse et godt tilbud til dig. Uddannelsen er et lederudviklingsforløb fordelt over ca. et halvt år og kan anvendes af såvel nyudnævnte ledere samt erfarne ledere, som ikke tidligere har fået en le deruddannelse. Uddannelsen gennemføres på Dalum UddannelsesCenter. Den grundlæggende lederuddannelse er kompetencegivende i forhold til offentlig videreuddannelse. Derfor er der offentlig støtte til uddannelsen. Det overordnede formål med forløbet er at lære, hvad god ledelse er og træne i at blive god til det. • Hvad er god ledelse og hvordan bliver jeg en god leder? • Hvad er “rigtig” lederstil og metoder i forskellige situationer? • Hvordan klarer jeg kommunikation og konflikthåndtering? Uddannelsen giver dig også mulighed for at opbygge et netværk.

Den Grundlæggende Lederuddannelse består af følgende AMU-uddannelsesmål: • Medarbejderinvolvering i ledelse • Mødeledelse • Konflikthåndtering som ledelsesværktøj • Kommunikation som ledelsesværktøj • Ledelse og samarbejde Den Grundlæggende Lederuddannelse udbydes i samarbejde med TietgenSkolen. Andre emner Som afdelingsleder er det hele tiden nød vendigt at have styr på planlægning og økonomi. På kurset opdateres din viden omkring planlægning og arbejdet på golf banen og i udarbejdelse af budgetter. Det overordnede mål med forløbet er: • Få kendskab til forskellige planlægnings værktøjer. • Få viden om, hvordan planlægningen udføres. • Få øvelse i at arbejde med planlægning i regneark. • Få lært at udarbejde budgetter, herun der også investeringsbudgetter. • Etablering af netværk • Videndeling Dette indhold består af dele af følgende AMU-uddannelsesmål • IT og produktionsstyring for medarbejdere • Brug af PC på arbejdspladsen • Videndeling og læring for medarbejdere

Moduler Hvert modul afsluttes med en eller flere opgaver, der bygger bro mellem teori og praktisk arbejde. Hvert modul, undtagen det første, indledes med et tilbageblik på foregående modul samt en fælles og/eller gruppevis opsamling på mellemperioden og opgaverne.

G r e e n k e e p e r e n

No 3

2 0 0 8

for Greenkeepere Forløbet består af fem moduler: Modul 1: Introduktion til ledelse • Præsentation af deltagere og undervisere • Program for det samlede forløb og dette modul • Ledelse gennem tiderne • Golfbanen som arbejdsplads (Ledere og medarbejdere) • Indstillinger til arbejde – Hvorfor går vi på arbejde • Forsvarsmekanismer • Synlig ledelse • Holdninger til forandringer • Konflikter mellem medarbejdere • Den ideelle arbejdsplads Modul 2: Ledelse og udvikling • Personlighedstyper • Udvikling af arbejdsgrupper

• Normer og roller i grupper • Udvikling af arbejdsmetoder og samarbejdsformer • Det udviklende arbejde • Lederholdninger • Ledelsesform og arbejdsgruppen • Motivation af medarbejdere • Instruktionsteknik Modul 3: Kommunikation • Forudsætninger for god kommunikation • Hvad er god kommunikation • Hvordan skabe kontakt og gensidig tillid • Kropssprogets betydning for kommunikation • Barrierer (filtre) i kommunikation • Assertionstræning • Konflikthåndtering

Modul 4: Situationsbestemt ledelse • Motivation og adfærd • Situationsbestemt ledelse • Medarbejdernes udvikling • Din ledelsesstil • Forskellige ledelsessituationer • Nøgleaktiviteter for god ledelse Modul 5: Forandringsledelse – Handlingsplan • Forandringsledelse • Ledelsesmodeller • Modstand mod forandringer • Holdninger i grupper • Teamroller • Lederens generelle situation • Lederens personlige handlingsplan

Dalum UddannelsesCenter Dalum UddannelsesCenter tilbyder alle uddannelser inden for det grønne område. Lang tradition og opdateret faglig viden er hjørnesten i uddannelsesbilledet, der omfatter alle gartneruddannelser samt uddannelserne in-

den for landbrug, skovbrug og dyrebrug. Dalum UddannelsesCenters mål er at rekruttere og uddanne unge og at opkvalificere medarbejdere i virksomhederne, så de kan matche nye udfordringer i de grønne erhverv.

Få ny viden fra Skov & Landskab:

Faglige arrangementer efterår 2008 Skov & Landskab ved Københavns Uni versitet har netop udgivet program for faglige arrangementer i efteråret 2008. Programmet indeholder et stort udvalg af kurser, temadage og konferencer, der for midler nyt fra forskningen.

Lær om monsterregn, invasive arter og 3D-arbejdsmetoder I løbet af efteråret er der bl.a. workshop om invasive arter, konference om det åbne land, kursus i 3Darbejdsmetode i terræn og temadag om monsterregn og hedebøl ger i forhold til grønne områder.

Alternative indtægter i skovene: Hoteldrift i trætoppene? Efterårets første arrangement er ”Alterna tive indtægter for skovene”, hvor deltager ne bliver vist rundt på Løndal Østerskov. Alternative indtægter kan være alt lige fra Du kan læse mere om de enkelte arrange specialdesignede hundeskove til hoteldrift menter på www.sl.life.kud > Kurser, hvor i romantiske hytter i trætoppene. Formå du også kan tilmelde dig online. let med arrangementet er at skabe debat om mulighederne for produktudvikling i Skov & Landskab tilbyder også at skræd skovbruget – med udgangspunkt i kon dersy arrangementer til netop din virk krete eksempler. somhed. Parkland Hormolinmuld 176x120 07/09/06 9:24 Side 1

Vi udvikler løbende Skov & Landskabs udbud af faglige arrangementer. Derfor er vi altid meget interesseret i ideer til nye kurser, temadage, konferencer og forslag til samarbejde om arrangementer. Skriv til efteruddannelseskoordinator Anne Ny sted, anyc@life.ku.dk.

Yderligere oplysninger: Pressekoordinator Line Wadum, liwa@life.ku.dk, tlf. 3533 1916 Efteruddannelseskoordinator Anne Nysted, anyc@life.ku.dk tlf. 3533 1623 (fra 4/8)

64 ParkLand VertiFlex er den bedste vertikalskærer vi har haft. På grund af det kraftige sug kan vi kører dobbelt så hurtigt, samtidig med at opsamlingen er perfekt. Desuden sætter det kraftige sug os i stand til at køre i fugtigt vejr. Takket være den 6m3 store kasse kan vi vertikalskære 10.000 m3 mellem hver tømning (1 fodboldbane plus omliggende arealer). Maskinen er desuden særdeles nem at rengøre. På grund af de 3 ophængte skærehoveder følger maskinen konturerne i terrænet både i kørselsretningen og på tværs af denne. Vi er specialister i græspleje og passer ca. 150 fodboldbaner, som vi vertikalskærer, vertidræner, topskærer og gøder, ligesom vi udfører bekæmpelse af larver. Desuden yder vi rådgivning om græspleje. Richard Juhl, Dansk Hormolinmuld ApS Yderholmen 5, 2750 Ballerup

Nu kan du skrue ned for omdrejningerne og endda få mere fra hånden...

Professionelle buskryddere med højt drejningsmoment allerede ved lave omdrejninger Kraftige og ergonomiske buskryddere til den professionelle bruger. Med LowVib, som sikrer en mere behagelig arbejdsdag og E-TECH motor, som sikrer lavere emissioner

og højere ydelse. Leveres med specialdesignet, ergonomisk sele. Husqvarna 355R X er illustreret. 335R X /345R X /355R X fra kr.

3.996,Vejl. pris ex. moms

Viden og support fra en rigtig fagmand er en del af handlen. Husqvarna forhandles udelukkende igennem servicerende forhandlere. De hjælper dig med at vælge det rette produkt og sørger for, at du får den service og viden, der gør, at du får det fulde udbytte af dit Husqvarna-produkt. Du kan få oplyst nærmeste Husqvarna-forhandler på tlf. 45 87 79 79 eller www.husqvarna.dk.

Golf ad libitum

via mobiltelefon

Nyt – dansk – bestillingskoncept med hensyn til starttider holder sit indtog på Øst-Algarves golfbaner Af Jens Christensen

n dansker med mangeårig bopæl på Algarvekysten i Portugal har opfundet begrebet “Golf ad libitum via mobiltelefo nen”. Per Andersen hedder manden, der bor i den charmerende, gamle søfartsby Tavira midt i mellem Faro og grænsefloden til Spa nien, Guadiana – altså på ØstAlgarve. Han har indtil fornylig arbejdet for det kendte resortkompleks Golden Clube i Ca banas fire kilometer øst for Tavira, men har nu valgt at forsøge sig på egen hånd – med selskabet Sotavento.dk, der tager sig af golf spillende skandinaviske feriegæster på både kortere og længere ophold. Det er til lang tidsgæster, Per Andersen tilbyder et koncept,

Mobiltelefoner spiller en stor rolle i det koncept, som Per Andersen (til højre) har opfundet. Hans gæster serviceres fra 1. oktober af et dansk værtspar, Azhar og Kirsten Ali.

som ikke er set før, nemlig en pakke med golf hver dag i forbindelse med et tre ugers ophold, hvis gæsterne ellers er indforståede med, at de selv tidligst kan bestille deres starttider 24 timer, før de ønsker at spille. Det er simpelthen de ledige starttider på de fem forskellige lokale baner, Per Andersens koncept er bygget op på, en ide, som ingen andre har fået før, og som han derfor har sik ret sig patent på i hele Skandinavien.

Hver sin mobiltelefon Golfbanerne på ØstAlgarve er ikke så stærkt befolkede af greenfeespillere som på Vest Algarve, og dét betyder, at de i gennemsnit kun er booket omkring 80 pct. i vinter halvåret, som i Portugal er højsæsonen for skandinaviske golfturister. Dermed vil der stort set altid være ledige starttider på de fem baner, som Per Andersen entrerer med i mobiltelefonkonceptet fra 1. oktober i år,

G r e e n k e e p e r e n

No 3

2 0 0 8

Quinta de Cima, Quinta da Ria, Quinta do Vale, Castro Marim og Benamor. – Jeg forærer simpelthen hver gæst en mobiltelefon med tele fonnumrene på de fem golfbaner indkodet. Gæsterne skal så bare selv ringe den enkelte bane op og, på engelsk, selv bestille en start tid til samme dag eller næste dag, fortæller Per Andersen. – Jeg har i forvejen oplyst mobilnummeret på hver gæst overfor de fem baner, der så indenfor en time bekræfter bestillingen på en sms med vouchernummer, starttid og bane. Det er dermed valgfrit for Per Andersens gæster, hvilke dage og hvilke baner de vil spille, og dét vil sikkert være populært hos mange, at de ikke er “tvangsindlagte” til at spille på forudbestem te dage og baner.

Kunstgræs til golf Et oplagt alternativ på drivingrange, tee og green

”Kunstgræs er et perfekt underlag til golf. Vi er meget tilfreds med kunstgræset fra Unisport, som vi bruger til vores drivingrange og mål targets.”

Christian ”Kricken” Härdin

Head Pro Barsebäck Golf Academy

Dansk værtspar Per Andersen har på forhånd erkendt, at det kan være et problem for nogle langtidsgæster selv at skulle bestille starttider over mo biltelefonen på engelsk, men den situation tager han højde for ved at ansætte et dansk værtspar, som simpelthen bosætter sig i nærheden af alle fem baner fra 1. oktober. Dét gælder Tange Sø Golfklubs nuværende formand, Azhar Ali, og hans kone Kirsten, der både skal hjælpe gæsterne med det praktiske og hygge om kring dem. Begge taler flydende engelsk og bestiller gerne start tiderne for dem, der måtte ønske dét. – Jeg synes, jeg har fundet et koncept, der giver langtidsgæster maksimale muligheder for at spille alle de runder, de vil – til ri melige penge, fordi der er tale om en slags last minutebestillinger af ledige starttider, akkurat som charterrejsebureuaer gør det med usolgte charterrejser, forklarer Per Andersen, der primært ind kvarterer sine langtidsgæster i lejligheder på det 4stjernede Hotel Dunamar på stranden i Monte Gordo – med morgenmad. Han tilbyder også tilbyde ophold i privatejede lejligheder på sin gamle arbejdsplads, Golden Clube. Der indgår også en gruppe B udlej ningsbil (pr. to personer) i 21 dagespakken. Ingen flybilletter Per Andersen understreger, at han ikke arrangerer flytransporten til og fra Faro. Dét må gæsterne selv gøre. – Bestiller man i god tid, firefem måneder før afrejsen, kan man sagtens finde en re turbillet til under 2000 kroner, lyder det fra danskeren, der taler flydende portugisisk efter 19 år i Portugal. Den danske portugiser tilbyder også en to ugers luksuspakke med ophold, incl. morgenmad, på det 4stjernede Suite Hotel Praia Verde på stranden i Altura, med en gruppe Dbil og med 10 greenfees pr. person på Quinta da Ria og Quinta de Cima, fordelt på fem forudbestilte og fem “åbne” starttider. Endelig gør Per Andersen også i 21 dagesophold i hotellejlig heder direkte på en golfbane ved Lissabon, Montado, der ejes af vinhuset Fonseca og derfor er omgivet af vindruemarker. Heri indgår en gruppe Bbil og 16 greenfees pr. person på fire forskel lige baner, Troja, Riba I og II samt Montado. Fem af runderne er bestilt på forhånd, men de resterende bestilles af gæsterne selv i hotellets reception efter ankomsten. Yderligere info: www.sotavento.dk

Kunstgræs til golf er et oplagt alternativ på bla. drivingrange, tee og green. Et anlæg uden krav til hverken vand, sol, gødning, luftning eller klipning, minimal vedligeholdelse og lang levetid , er et fremtidssikret anlæg. Unisport Scandinavia tilbyder installationer som total eller delvis entrepriser. I er meget velkommen til at kontakte os for yderlige information, se også vores hjemmeside for referancer mm. Forhandler

Forhandler

Tlf: +45 46 76 92 44 www.fjp-anlaeg.dk

Tlf: +45 221 221 00 www.golfturf.dk

Unisport Scandinavia ApS Tlf: +45 75 38 98 11 www.unisport-scandinavia.dk

• Indsigt i kundernes forhold og behov • Anvendelse og miljøhensyn • Landsdækkende med 32 konsulenter - det er de tre væsentlige årsager til den succes, Norden Olje har oplevet siden etableringen i 1990. Kunderne Det er af afgørende betydning, at vi til stadighed evner at sætte os ind i hver enkelt kundes situation. For at sikre dette, har samtlige medarbejdere gennemgået en grundig og professionel uddannelse. Produkterne Norden Olje er kendt for at have miljørigtige vedligeholdelsesprodukter i en meget høj kvalitet, specielt inden for olie-fedt, markørmaling, maskinaffedtning, personlig hygiejne, handsker og papirvarer. Tag kontakt med os og få en uforpligtende samtale og demonstration.

Norgesvej 1 . Boks 50 . 9560 Hadsund Tlf. 96 53 53 53 . Fax 96 53 53 54 www.nordenolje.dk

Rockstjernen vild med golf på Benniksgaard Den amerikanske rocklegende Alice Cooper har i løbet af sommeren været på Europaturne og gav koncert i Mølleparken i Sønderborg. De tre døgn i Sønderjylland gav også plads til to runder afstressende og inspirerende golf på Benniksgaard Golf Center

Af Tuula Undall

ennem fem årtier har Alice Cooper været stjerne på verdens rockscene, men han kunne lige så godt have været stjerne i toppen af en professionel golftour. Golf trak ham for 27 år

siden ud af et stigende misbrug og spil lets greb om den kontroversielle musiker gjorde ham til scratchspiller. I dag har den 60årige stjerne stadig fire i handicap, og han spiller helst hver dag, hvis han kan

G r e e n k e e p e r e n

komme til det. I juli spillede han på Ben niksgaard Golf Center, hvor han skam roste golfbanen for udfordringerne og for udsigten. – Jeg tager aldrig på turne uden mit golfudstyr, og det første jeg gør, når jeg kommer til et nyt sted er, at forhøre mig om, hvor den bedste golfbane ligger i om rådet. Hotellet i Sønderborg sagde Ben niksgaard, og det er jeg glad for, sagde Alice Cooper. Derfor fik Benniksgaard Golf Center pludselig besøg af den amerikanske rock musiker, der gennem flere år har spillet for Callaway, men for få måneder siden skifte de til PING. Selv om Alice Cooper er vant til at spille sammen med Tiger Woods, John Daly og andre stjerner på topbaner som Augusta National og Pebble Beach, var han særdeles begejstret for 18hullers golfbanen i Rinkenæs. – Det er virkelig en dejlig golfbane, og hvilken enestående udsigt, sagde Alice Cooper efter sin første runde tirsdag, mens han så på de snesevis af hvide sejl i en kapsejlads på den solbeskinnede Flens borg Fjord. Rockstjernen var så begejstret, at han ikke var i tvivl om, at det netop var den bane, han skulle spille igen dagen efter. Her blev begejstringen udbygget og Alice Cooper var af den klare opfattelse, at der med lidt småændringer i layout sagtens kunne komme professionelle turneringer til den 10 år gamle golfbane, fordi den “også kan give fornemme udfordringer for selv professionelle golfspillere”.

Alice Cooper, som engang var scratchspiller, men nu har handicap 4, var begejstret for Benniksgaard-banen.

No 3

2 0 0 8

Fik livet tilbage via golfen Alice Cooper blev oprindeligt født som Vincent Furnier i Detroit og kom som helt ung med i bandet ved navn Alice Cooper. Da han blev frontfigur tog han selv navnet, og siden har han udviklet helt vilde sider af rockmusikken – ikke mindst horror rock, hvor scenen blev smurt ind i blod, rullede med levende slanger, døde høns og andre makabre kulisser. Cooper selv blev kendt som en spinkel mand med stor røst og tonsvis af make up, og specielt i 1970’erne sprøjtede hits som “School’s Out” ud fra hans energiske indre. På den tid svømmede rockmusikkens ver den i alkohol og andre euforiserende stof fer, og det ramte naturligt nok også Alice Cooper. Men da hans datter Callie, som i dag er 27 år, blev født, droppede han sine overfald på hotelværelsernes minibarer og hvad der var værre. – Jeg var nødt til at gøre noget, hvis jeg skulle se hende vokse op. Derfor begyndte jeg at spille golf i stedet for at drikke, siger Cooper og nipper til sin Cola Light. Under koncerterne er der stadig gang i de bizarre scenarier, men på golfbanen er Alice Cooper et forbillede for det traditi onsrige golfspil. Dress Code og etik følges til punkt og prikke, og det er tydeligt, at han nyder hvert eneste sekund han spiller golf. Mr. Superstar: Affaldet skal ud – Jeg er en meget heldig mand. Jeg har en vidunderlig hustru, som jeg har været gift med i 32 år, og i min branche er det no

Alice Cooper er en sand gentleman og kender ikke til primadonna nøkker. Der var lutter smil mellem ham og personalet på Benniksgaard Golf Center.

get af en præstation. Sammen har vi tre herlige børn og bor i Arizona med gode golfbaner lige om hvert hjørne. Det er et stort hus, og min 84årige mor bor i den ene fløj. Moderen er en sej dame, som hver dag går lange ture med hundene, ligesom hun står op før solen. Hun er samtidig den eneste, der konsekvent kalder ham for Vincent, og et typisk kendetegn for op dragelsen er, når renovationsfolkene kom mer til huset. – Så superstar. Så kan du godt bære af faldet ud, siger hun. Alice Cooper smiler, tager sigte og sender med sin driver den lille bold af sted som et projektil mod Flensborg Fjord i hori sonten. Få timer senere rockede han de gode minder frem for fans i Mølleparken i Sønderborg, før turneen drog videre i Europa.

Banens træer og planter Græs er grundlaget for golfsporten og dermed også for greenkeeperens arbejde. Græssets vigtighed kunne man få bekræftet ved et besøg på DGA’s Demo-dage i Odense, hvor hovedparten af udstillere var relateret til græs og græspleje Af Svend Andersen, Plantefokus

ed denne erkendelse synes jeg det ed denne erkendelse kunne være sjovt med et lille tankeeksperi kunne være sjovt med ment. Prøv at Prøv at forestille forestille dig dig de golfbaner du kender uden et eneste træ eller plante bort kender uden et eneste set set fra græsset. Plantefri bane, klubhus og fra græsset. Plantefri parkering m.v.! m.v.! Gætter Gætter jeg rigtigt vil der parkering næppe være mange indbydende baner til næppe være mange indbydende bage og en del bygninger vil næppe vinde bage og en del bygninger designpriser ... designpriser ... Dette lille tankeeksperiment for at sætte Dette lille tankeeksperiment fokus på det vigtige grønne element som fokus på det vigtige grønne træer og beplantninger udgør. Et element træer og beplantninger som vi nok for ofte i det daglige er tilbøje som vi nok for ofte i det lige til at tage som selvfølgeligt, uanset om lige til at tage som selvfølgeligt, man er spiller eller har ansvar for baner og man er spiller eller har helhed. Det grønne element er vigtigt, men dets Det grønne element tilstand afgør ikke om der kan spilles i dag tilstand afgør ikke om så betydningen så betydningen er er af mere underlig gende og indirekte karakter. gende og Tidsfaktoren Tidsfaktoren er i dagens samfund vigtig. Vi vil have samfund her og her og nu løsninger og det

kan langt hen af vejen lade sig gøre, hvis der er vilje til at betale ekstra. Selv om man kan plante store træer tager opbygningen af et træ og plantemiljø dog meget længere tid end græsetableringen. Denne erkendelse kommer til udtryk i placerings valg når nye golfbaner anlægges. Placeringen afgøres ikke kun af det rå terræns egnethed, men i lige så høj grad af miljø i form af skov og natur på stedet. Når golfbanen besøges er træer og plan ter en vigtige del af helhedsoplevelsen med deres påvirkning af vores velvære og følelse af naturnærhed. En måske ubevidst på virkning der ikke kun sker på banen, men lige fra ppladsen over klubhuset og tilba ge igen. Dertil har træer og planter værdi i sammenhæng med beskyttelse af miljøet – vand, fugle insekter m.v. – og dermed også for den politiske velvillighed omkring sporten. Dette sammen med det faktum at træer og planter er en langtidsinvestering, hvor et tabt miljø ikke bare kan genoprettes i morgen, taler for at vi skal tage træer og

G r e e n k e e p e r e n

planter meget mere alvorligt i dagligdagen dagligdagen og i langtidsplanlægningen. I greenkeeperen nr. 2 2008 efterlyses efterlyses i i flere artikler organisatoriske forhold forhold der der fremmer præcise rammer for langsigtet langsigtet planlægning og beslutninger i den daglige daglige drift. Investeringer i træer og planter kan planter kan være et eksempel på vigtigheden vigtigheden heraf, heraf, Plantninger kan let blive til fejlinvesterin fejlinvesterin fejlinvesterin ger, hvis organisationen ikke er gearet gearet til til at sikre en målrettet, rettidig og faglig kor faglig kor rekt indsats i dagligdagen. Skaden ved et Skaden ved et fejlbeskåret eller mangelfuldt beskåret træ beskåret træ kan betyde en dyr udskiftning og og dertil dertil årelang venten på opfyldelse af funktion. funktion. Der er tradition for på golfbaner at bru at bru ge ressourcer og ekstern hjælp omkring omkring baneændringer, græs og maskintekniske maskintekniske løsninger. Det samme burde gælde på træ gælde på træ og planteområdet, hvor fejl over tid tid er er meget dyre og samtidig vanskeligt at rette at rette op. Et samspil med friske øjne udefra er at udefra er at

No 3

2 0 0 8

sammenligne med sammenligne med at at få få lejlighedsvis lejlighedsvis træ nerhjælp i nerhjælp i idræt, idræt, det det sparer sparer ærg relser og fremmer resultater. relser og fremmer resultater. Rettidighed og korrekt fag Rettidighed og korrekt fag lig indsats i beskæring og pasning er ho lig indsats i beskæring og pasning er ho vedfaktorerne for at planter kommer til at vedfaktorerne for at planter kommer til at opfylde forventninger forventninger til opfylde til deres deres funktion funktion og udtryk med mindst mulig indsats. og udtryk med mindst mulig indsats. Derfor er det vigtigt i overordnede be Derfor er det vigtigt i overordnede be skrivelser – som grundlag for den daglige skrivelser – som grundlag for den daglige indsats – at have styr på plantningens eller indsats – at have styr på plantningens eller træets funktion, formål og krav til indsats. træets funktion, formål og krav til indsats. Forholdene for og pasningen af fritstående Forholdene for og pasningen af fritstående banetræer, naturnære naturnære skovtræer skovtræer og og træer træer banetræer, på ppladsen ens og kan på ppladsen er er ikke ikke ens og over over tid tid kan der være være mange aktører med med forskelligt forskelligt der mange aktører udgangspunkt ind ind over. over. Fejlmuligher Fejlmuligher vil udgangspunkt vil være store med tab af indsats og resultater, være store med tab af indsats og resultater, hvis der ikke er styr på mål, midler, ind hvis der ikke er styr på mål, midler, ind sats og metoder. sats og metoder.

Golf på heden for små penge Naturbane. Legenden blandt danske golfbanearkitekter, Frederik Dreyer, har sat og fået et minde i Grønhøj på den midtjyske hede

Af Jens Christensen

Yderligere info: www. hedensgolf.dk

a skotterne opfandt golfspillet for århundreder siden, foregik det i den be stående skotske natur – uden vanding og gødskning af teesteder, fairways og greens og med græssende får som tilskuere og medhjælpende greenkeepere. Denne op rindelige, primitive, men charmerende form for golf spilles faktisk på én dansk golfbane i dag, Hedens Natur/Pay & Play Golfbane, på den midtjyske hede, nærme re betegnet i Grønhøj mellem Kjellerup og Skive. Blandt danske golfbanearkitekter var den nu afdøde legende, Frederik Dreyer, den varmeste fortaler for stotsklignende

naturbaner, og meget passende sluttede han sit mangeårige virke med at skitsere hullerne på Hedens Natur Golfbane ud fra den besparende, skotske tankegang, at man skal spille bolden, som den ligger, og banen, som den er. Uden vandingsanlæg og gødskning betyder dét, at banen skifter karakter og farve efter årstiderne, så den i tørre perio der er gul og hård og i våde perioder grøn og blød. Indehaveren af både golfbanen og Grønhøj Kro, Gregers Laigaard, passer/ klipper alene de ni huller – med hjælp af fårene, der bl.a. æder løs af roughen. Klip pemaskinerne har Gregers Laigaard købt

G r e e n k e e p e r e n

brugte og billige i Tullamore Golf Club i Tulstrup ved Ikast, hvor Frederik Dreyer i mange år holdt sommerferie – som ven af baneejeren dér, Eskild Thygesen. Også en klubbane – Fra starten, i 2004, var banen kun på seks huller, alle par 3, og kun baseret på pay & playspillere, men nu er den også for klubspillere, fordi jeg fik stadig flere opfordringer fra lokale pay & playspillere om at oprette en klub under Dansk Golf Union. Dét krævede en ud videlse af

No 3

2 0 0 8

par 4huller. Desværre forliste skitserne, så tidligere banekonsulent i Dansk Golf Union, Ib HelmPetersen, måtte kopiere dem efter Gregers Laigaards hukommelse. To af de seks gamle par 3huller blev for længet til par 4huller, så banen i dag kun har fire par 4huller – og par 33. – Det er helt bevidst, at jeg har lavet både en billig golfbane og en billig golf klub. Mit mål var simpelthen at give folk mulighed for at komme i gang med spille “golf for små penge”. Sidste år kostede et årskontingent 1.000 kroner, og selvom det er steget til 1.600 i år, er det stadig Danmarks billigste, når der er tale om et helugemedlemsskab. Andre 9 hullers

time. Hele otte af hullerne kan ses fra det primitive, men hyggelige klubhus, som også er bygget for små penge, stort set af genbrugsmaterialer og ved hjælp af frivillig arbejdskraft. En gammel kakkelovn sørger for opvarmningen, når dét er nødvendigt, ligesom en gammel Chesterfieldsofa og skotskternede duge på bordene minder om, hvordan atmosfæren, formentlig, var i de første, skotske golfklubber – d.v.s. i ægte Frederik Dreyerånd. Derfor pryder et portræt af Dreyer, både i tekst og billede, også klubhuset, og derfor hylder Hedens Golfklub Dreyer med en årlig match, hvor hans vaner/la ster rendyrkes. Dét betyder, at deltagerne

Fårene hjælper Gregers Laigaard med at klippe /æde græsset på Hedens Natur/ Pay & Play Golfbane.

Foto: ErhvervsBladet.

banen med tre nye huller og forlængelse af to af de gamle huller, for at totallængden kunne godkendes til handicapregulering, fortæller Gregers Laigaard. Han ejer selv jorden, som de seks gamle huller ligger på, og heldigvis kunne han leje et stykke nabojord til de tre nye huller, som Frede rik Dreyer også nåede at skitsere, inden han døde – henholdsvis ét par 5 og to

baner tilbyder ganske vist et billigere med lemsskab, der til gengæld så kun gælder på hverdage, forklarer Gregers Laigaard. Mindematch Det billige kontingent afspejler sig natur ligvis på banestandarden, så man spiller på små og langsomme greens, 250 kvadrat meter i gennemsnit og med 10 millimeter “langt” græs. Ligeledes er bunkers, af øko nomiske grunde, små – og i øvrigt forsynet med sand fra undergrunden. De ni huller ligger så tæt på kun 15 hektar, så en 9 hul lersrunde varer sjældent over halvanden

indleder matchen med at nyde en Famous Grousewhisky og en Playerscigaret, og at der serveres den skotske nationalret Hag gis efter matchen. Denne spilles i øvrigt som cross country, på kryds og tværs af det normale hulforløb, en utraditionel ide, som Frederik Dreyer også plæderede for – uden at vinde særligt gehør. Dét har han til gengæld fået for alle sine ideer i Hedens Golfklub, som er godt på vej mod 200 medlemmer, selvom den kun er ét år gammel. Klubben vil højst tage 300 med lemmer ind, fordi der altid skal være plads til pay & playspillere.

Hotel overtager

nordjysk golfbane

Redningsaktion. For få medlemmer i Løgstør Golf Klub betyder, at Løgstør Parkhotel har påtaget sig at drive den lokale golfbane

t hotel ved Limfjorden har reddet en golfklub og et golfaktieselskab fra økono misk ruin. Dét skete, da Løgstør Parkhotel Golf & Wellness Resort overtog både Løg stør Golf Klub med en gæld på tre millio ner kroner og og Løgstør Golf Baneanlæg A/S, hvis aktiekapital på 2,7 millioner blev nedskrevet til nul samtidig med, at hotel let påtog sig aktieselskabets låneforpligtel ser på ca. ni millioner kroner overfor fire lokale banker. Den økonomiske besværligheder har stort set stået på, siden golfbanen ud til Lim fjorden i Løgstørforstaden Ravnstrup blev åbnet i maj 2006. Medlemstallet har nem lig langt fra levet op til forventingerne, idet det endnu ikke har passeret 250. Dét er i hvert fald 150 færre end nødvendigt, for at økonomien kan løbe rundt, og derfor er naboen, Løgstør Parkhotel Golf & Well ness Resort, kommet til undsætning. Det er sket, fordi hotellets direktør, Jan Storgaard, har overbevist de ikke golfspillede ejere af hotellet, Henrik Schimmel og Poul Peter

Af Jens Christensen sen, om, at golfbanen vil kunne øge hotel lets belægningsprocent væsentligt. Jan Stor gaard, nordsjællænder med en lang fortid i den danske hotelbranche, venter således, at antallet af boende golfgæster næste år vil passere 1.000 – og at antallet af ikkeboende greenfeegæster 6.500. Sidstnævnte vil for mentlig smitte af på hotellets omsætning, idet greenfeegæster skal betale spilleafgiften i hotellets reception – ikke i klubhuset på Raunstrupgaarden, hvor serviceniveauet ikke kan konkurrere med hotellet. Udelt tilfredshed – Det er efterhånden over et år siden, vi af slørede vores interesse for at overtage både golfklubben og golfaktieselskabet, fortæl ler Jan Storgaard. – Men det tog længere tid end ventet at finde en model, som alle, medlemmerne, aktionærerne og vi, kunne være tilfredse. Først fornylig lykkedes det takket være en engageret, lokal erhvervs mand, Asbjørn Bjerge, der på eget initativ optrådte som en slags mægler.

Specielt svært var det at tilfredsstille aktionærerne, når deres aktier, efter krav fra hotellet, skulle nedskrives til nul, hvis overtagelsen skulle blive en realitet, men til sidst fandt man en løsning, som alle aktionærerne kunne acceptere. Den gik ud på, at de kunne konvertere deres ind skudte penge enten til sponsorater eller spillerettigheder. Den lokale erhvervsråd var i den største aktionær med aktier for én million kroner. Jan Storgaard: – Vi har mødt en utro lig opbakning omkring vores overtagelse blandt både medlemmer og aktionærer. F.eks. stemte alle 168 fremmødte klub medlemmer for overtagelsen på en eks traordinær generalforsamling, som i første omgang ikke så ud til at blive beslutnings dygtig, hvortil krævedes to tredjedele af medlemsskaren – 161. De manglende med lemmer, plus altså syv ekstra, blev i mid lertid fremskaffet i løbet af få minutter via entusiatisk mobilrundringning. Im po ne rende.

G r e e n k e e p e r e n Løgstør Parkhotel Golf & Wellness Resort (i forgrunden) har overtaget golfbanen (i baggrunden) med flotte udsigter over Limfjorden. Intens markedsføring Der er “kun” driften af klubben og aktiesel skabet, som hotellet har overtaget – ikke jor den, som banen ligger på. Den ejes stadig af Vesthimmmerland kommune, som i 2004 købte Raunstrupgaarden med 83 hektar jord formedelst 13,5 millioner kroner. – Vi vil også gerne købe jorden, men det må vente lidt, fordi overtagelsen af klubben og aktieselskabet trods alt koster os 1415 millioner, forklarer Jan Storgaard, der fore løbig har sikret hotellet en købsoption på golfbanearealet frem til udgangen af 2013. – I nærmeste fremtid koncentrerer vi os om at gøre forskellige ting færdige på banen, ting, som der simpelthen ikke har været råd til. Fire af banens seks søer mangler f.eks. at blive fyldt med vand, ligesom te estederne generelt skal forbedres. Allerede i år bruger vi desuden en lille million kroner på at markedsføre golfophold, der også in

No 3

2 0 0 8

kluderer gourmetmiddage og wellnessakti viteter. Den første halve million er allerede brugt, og de penge er givet godt ud, fordi vi mærker støt, stigende interesse blandt ikke nordjyske greenfeespillere. Èt af problemer ne var, at hverken klub eller aktieselskab havde penge til intensiv markedsføring. Jan Storgaard indrømmer, at hotellets overtagelse af klubben og banen betyder en kommerciel tilgang til den daglige drift, men han pointerer i samme åndedrag, at medlemmerne vil blive tilgodeset i en så dan grad, at der stadig vil være basis for et bæredygtigt klubliv. Omsætningsstigning Da Jan Storgaard kom til Løgstør Parkhotel som direktør den 1. januar 2006, var golf banen ikke åbnet og hotellets omsætning for nedadgående. Efter kun 10 dage i job bet fik han besked på, at den daværende ejer, Kjeld Droob, ville sælge hotellet, og at han derfor skulle give to potentielle kø bere, Henrik Schimming og Poul Petersen, en rundvisning. De overtog både hotel og medarbejdere, og siden er det kun gået

fremad, idet årsomsætningen er steget fra ni til 21 millioner og belægningen af de 150 senge steget til over 50 procent, bl.a. på grund af golfbanen og en udvidelse af wel lnessafdelingen. Tidligere var 85 procent af den væsenligt mindre belægning kursus og konferencegæster, men i dag er fordelingen 60/40 mellem kursus/konference og golf/ wellnessgæster. – Jeg er overbevist om, at det i 2009 tip per rundt, så golf og wellnessgæster vil dominere, siger Jan Storgaard, hvis opti misme i den retning også skyldes, at hotel let er sponsor for og navngiver til en årlig turnering på både Ecco Tour og Kaupthing Tour – med øget opmærksomhed til følge. Jan Storgaard er allerede så småt begyndt at tænke på, hvad der skal ske, når beho vet for markedsføring kan sænkes. Til den tid, om etto år, skal hotellet udvides med flere værelser og en klubhusfløj i stedet for Raunsgaarden, som skal omdannes til golf college. Desuden skal banen have start ved hotellet og ikke, som i dag, ved Raunsga arden. Jo, der tænkes store golftanker på Løgstørkanten.

ENTREPRENØRFIRMAET

Vores erfaring - Din garanti!

OLE MIKKELSEN A/S 75

NYHED OVERFLADE AFVANDING/ DRÆNING • Slidser ned til 25 cm, fylder slidsen op med sand eller leca i en arbejdsgang.

Entreprenørfirmaet Ole Mikkelsen A/S Tofteledet 16 8330 Beder TLF.: 86 93 78 77 Email: info@olemikkelsen.dk

Se vores nye hjemmeside på: www.olemikkelsen.dk

På Benniksgaard står banen knivskarpt Det er ikke ligegyldigt, hvordan græsset klippes på en golfbane. Hvis knivene på fairwayklipperen ikke er superskarpe, så skæres græsstråene ikke optimalt, og det går ud over banens kvalitet

i kender det alle. En snor skal klip pes over. Saksen er sløv, og det ender i en pinlig situation med, at snoren rives over i stedet for at blive klippet over. Sådan går det også, når græsset på en golfbane skal klippes, og materiellet ikke er i orden. Hvis ikke knivene på greenkee perens maskiner står skarptslebne, så flås græsset over i stedet for, at blive skåret. Ba nens kvalitet og udseende bliver derefter, og samtidig er græsset langt mere mod tagelig for sygdomme som eksempel som for for eksempel svamp. I begyndelsen af året investerede investerede Golf Golf Management A/S, der ejer ejer Benniksgaard Benniksgaard Golf Center, flere millioner millioner kroner kroner i i en en splinterny maskinpark. 19 19 helt helt nye nye spe cialmaskiner fra Toro, som er det ypperlig er det ypperlig ste indenfor golfmaskiner, blev taget i brug blev taget i brug for at sikre, at Benniksgaard Golf Center Benniksgaard Golf Center fortsætter med at have en mest at en af af de de mest traktive golfbaner i Sønderjylland. Sønderjylland. Senest har Golf Management Management igen igen in vesteret i udstyr, denne gang gang i i nye nye slibe maskiner. Det betyder at greenkeeperne greenkeeperne hele tiden kan arbejde med klippere, hvor med klippere, hvor skærene er skarpe. Slibemaskinerne er nyere nyere modeller modeller af af de samme som Svend Carlsen Carlsen (Toro (Toro im portør) benytter; en Foley Accusharp og Foley Accusharp og en bedknifegrider (underknivssliber) (underknivssliber) Accu660. 41-årige Fredrik Engstrøm, som senest har haft ansvaret for de 27 huller i Gotska Golf Klub på den svenske ø Gotland, kom til Benniksgaard Golf Center i begyndelsen af 2008. Fredrik Engstrøm har foruden mange års praktisk erfaring et solidt kendskab til den internationale golfverden.

Af Tuula Undall – Vi har et unikt golfanlæg, og derfor er vi meget bevidste om, at det skal pas ses og plejes efter alle kunstens regler, si ger Fredrik Engstrøm, der er ansat af Golf Management som øverste ansvarlige for golfbanen på Benniksgaard Golf Center. – Vi sliber klipperled på alle greens og teestedsklippere hver tredje uge og back lapper to gange i ugen for at få et optimalt skær og mindske risikoen for sygdomme, hvilket er specielt vigtigt her i efteråret. – Slibning er noget der har fået større og – Slibning er noget der har fået større og større fokus i de senere år, og vi er da større fokus i de senere år, og vi er da også begyndt at slibe for et par også begyndt at slibe for et par af naboklubberne, slutter Fred af naboklubberne, slutter Fred rik Engström. rik Engström. Når Når Golf Golf Management Management har har investeret investeret i i udstyr, udstyr, som som mange mange golfbaner golfbaner vælger vælger ikke selv at købe, så er det ikke selv at købe, så er det

for at være helt sikker på, at standarden holdes. Udfordringen med løbende at ved ligeholde en maskinpark er blandt andet, at der ofte er ventetid hos underleverandø rerne, når det gælder service og eftersyn. Derfor traf Golf Management beslutnin gen om selv at investere i maskiner, der kan sikre optimal standard af den eksiste rende maskinpark. Resultatet er, at golfbanen hele tiden bliver passet med de bedst mulige værk tøjer, og at spillerne dermed får eksem plariske vilkår.

G r e e n k e e p e r e n

No 3

2 0 0 8

Årsmødet i Fåborg 21.-22. oktober 2008 Af Jacques Borggild

Er det virkelig sandt? er sommeren igen gået alt for hurtigt?, er det virkelig allerede tid til at skrive om DGA’s årsmøde, generalforsamling, DM i greenkeepergolf osv? Men ja, det er sandt – når dette blad er på gaden, er der ikke mere end 1 måneds tid til Årsmødet på Hotel Fåborg Fjord, tirsdag d. 21 oktober og onsdag d. 22 oktober med hjemrejse torsdag d. 23. oktober efter den lækre morgenmads-buffet

Program for årsmødet Tirsdag d. 21. oktober 10:00 Mødetid på hotellet, mulighed for en kop kaffe. 10:30 Generalforsamling i Danish Greenkeeper’s Association. Dagsorden jfr. Foreningens vedtægter. Se udsendt indbydelse. Bendy Sørensen og Jan Ebdrup er på valg. Begge modtager genvalg. Foreningen’s kassérer, Niels Chr. Just har meddelt, at han ikke ønsker genvalg, hvorfor der skal vælges et tredje bestyrelsesmedlem. 13:00 Frokost 14:00-17:30 Temadag med følgende emner og foredrags holdere. 19:00 Aftensmad og derefter socialt samvær og pleje af netværket.

En god beslutning Som det også klart fremgik af Formand Bendy Sørensen’s ind læg i sidste nummer af “Greenkeeperen”, har han været meget i tvivl om han ønskede at fortsætte som foreningens formand efter generalforsamlingen i Oktober 2008. For det første var det problematisk, om Bendy Sørensen’s nye job som Course Manager for Proark Golf ’s nye superanlæg i Kildebjerg ved Ry/Silkeborg ville give ham tid til at passe formandsstolen i DGA ordentligt, og for det andet havde der været tiltag fra nogle unge medlemmer af foreningen, som gjorde, at lysten til at bruge de mange timer på det ubetalte formandsjob var vigende. Formanden følte, at man gik bag hans ryg frem for at tage en åben dialog omkring de dele af foreningens arbejde, som man måtte være utilfredse med.

Onsdag d. 22 oktober Fra kl. 07:00 Morgenkomplet i Restauranten 08:30 Afgang med BUS til BARLØSEBORG GOLF v/ ASSENS. 10:00 Gunstart, DM i Greenkeepergolf , A + B + Crække + gæsterække. Sponsorservering af pølser og drikkevarer under golfmatchen. 16:00 Retur med Bussen til hotel Fåborg Fjord. 19:00 Festmiddag på hotellet. Efter middagen mu sik og underholdning.

Torsdag d. 23. oktober Hjemrejse efter morgenmaden på hotellet.

Imidlertid har der på det seneste været 3 faktorer, som har betydet, at Bendy Sørensen nu har besluttet at tage i hvert fald 1 år mere på formandssædet (naturligvis afhængig af, om for eningens medlemmer ønsker dette, da formanden er på valg ved den kommende Generalforsamling) Mange medlemmer af DGA har kontaktet Bendy Sørensen og opfordret ham til at fortsætte i formandsstolen. Adskillige medlemmer af DGA’s “guldklub” (guldspon sorerne, som er en væsentlig del af foreningens økonomiske grundlag) har kraftigt opfordret Formanden til at fortsætte. PROARK Golf ’s store golfprojekt ved Kildebjerg/Ry er ble vet forsinket med min. 12 måneder på grund af museumsud gravninger i området, hvilket giver langt mere tid til rådighed end først antaget.

Golfbaner er andet end græs og greens Af Jacques Borggild

er er vel ikke tvivl om, at miljø’et, naturen og naturens problemer spiller en større og større rolle i det moderne sam fund. Dette gælder naturligvis også på vore golfbaner, hvor træer og planter er en væsentlig del af helhedsindtrykket, når man kommer på golfbanen. Planterne er en del af naturen og ba nelandskabet og smukke og vellykkede beplantninger, det være sig skov, buske, blomstrende eller grønne planter er med til at bringe golfspillerne og i øvrigt besø gende på golfbanen nærmere til naturen, udover læ, skygge, samt ro og velvære, det være sig på parkeringspladsen, omkring klubhuset eller på selve golfbanen. Greenkeeper uddannelsen Det er ganske klart, at det, som interes

Svend Andersen.

dannelse i langt overvejende grad handler om kendskab til græs, og det ville kræve en meget lang og kompliceret uddannelse, hvis greenkeeperen også skulle vide alt om træer og skove, eller om grønne og blom strende planter. Naturligvis tilegner greenkeeperen sig viden om disse ting via sit daglige arbejde i naturen og gennem sine erfaringer, men netop disse erfaringer kan måske være dy rekøbte. serer golfspillerne mest er græssets beskaf fenhed – på teesteder, i rough’en, på fair ways og især på greens. Det er vel derfor ganske naturligt, at greenkeeperens ud

Konsulent med viden og erfaring Svend Andersen, 54 år gammel og ud dannet indenfor planteskoler og gartneri teknik, og indehaver af egen planteskole i

2 0 0 8

us .d

No 3

Svend Andersen

e d r o v Vil

nnelse

sudda v r e v h r Ny e

Professionel træ- og planterådgivning

w .p

YH la ED nt ef !

G r e e n k e e p e r e n

Svend Andersen, Plantefokus yder professionel rådgivning mange år, besidder masser af viden og mange års erfaring i om og sparring indenfor træ- og gangen med træer og planter og vil uden tvivl kunne rådgive på planteområdet.

den rigtige måde og dermed spare mange golfbaner for store og unødvendige omkostninger, med at man får en langt · Fælles årlig gennemgang i samtidig felten smukkere golfbane. · Beskærings vejledning på stedet Svend Andersen har oprettet sit eget firma “PLANTEFOCUS” · Mål, pleje og indsatsbeskrivelser og kommer meget gerne ud på de enkelte golfbaner, hvor han · Optimering af indsats – sammen med den praktisk ansvarlige, gennemgår alle beplant · Plantevalg, størrelser, kvalitet ninger og rådgiver om beskæringer, foryngelser, samt eventuelle udskiftninger på planteområdet. · Råd om plantekøb, vækstforhold m.v.

lsen læg. ddanngoelfbaner eller idrætsan u r e p e e d Greenkeeper arbejder du me

g nne anlæ eks: rende grø svækst. ø f. lh u ti d r e lsen lære ræsarealer og d ktorer for græ ddanne g ækstfa Under u e med pleje af old og v registrere ejd male forh ndingsanlæg og ti p • at arb o f a e va rund r. på bagg og vedligehold maskine le oner af de il ti st d ra a in p t re n •a ruget. e mindre eksistere vandforb olde og foretag eller omlægge h g e g læ li n • at ved ge nye baner/a 00, g 6 300 4 • at anlæ læg. telefon 4 .dk. å p n , a e r/ e ban ejledern os på www.rts rhvervsv es- og e .00, eller besøg ls e n n a d ud -12 kl. 8.30 Kontakt k ww.rts.d e mellem ilde • w hverdag 00 Rosk enk

Som gre

e Te

ole • kniske Sk

Svend Andersen Plantefokus · Lillemarksgyden 10, Ålsbo · 5560 Aarup Tlf.: 64 49 12 33 · Mobil: 30 32 72 33 · svend@plantefokus.dk

Roskild

e Vilvord

j 131 •

• Køgeve

Roskilde Tekniske Skole

Svend Andersen er bosiddende i Aarup på fyn og kan træffes på telefon 3032 7233 eller på Email: svend@plantefocus.dk · www.plantefocus.dk

Golfklubrestaurant med udsigt til succes Tilløbsstykke. Mariagerfjord Golfrestaurant overrendes nærmest af gæster, der vil nyde udsigten over vandet til Hadsund

ange danske golfklubrestauran ter døjer med dårlig økonomi, fordi især klubmedlemmerne svigter dem, men der findes også eksempler på, at det går rig tigt godt – ja, over al forventing. Til disse undtagelser hører f.eks. restauranten i Ma riagerfjord Golfklub, som både golfspillere og ikkegolfspillere fra nær og fjern nær mest har løbet over ende, siden golfbanen og klubhuset åbnede den 1. september 2007. Så stor er interessen, at det kan være nødvendigt for klubbens medlemmer at bestille bord – en aldeles uhørt situation i en dansk golfklubrestaurant. Der findes næppe en dansk golfklubrestaurant med en udsigt som fra terrassen i Mariagerfjord Golfklub – over vandet til Hadsund og omegn.

Af Jens Christensen – Jo, vi må indrømme, at vi en gang i mellem kniber os i armen, når vi ser, hvordan gæsterne flokkes i restauranten, siger klubmanager og én af fem investorer i Mariager Fjord Golf A/S, Bent Roland Nielsen, der mener at kende en del af for klaringen på tilstrømningen: – Det er først og fremmest udsigten fra vores højtliggende klubhus på sydsiden af fjorden med udsigt over vandet til Had sund og omegn, der fascinerer folk, en udsigt, der både kan nydes indefra klub husrestauranten og fra vores udendørs klubhusterrasse, hvor der også serveres, når vejret tillader det. 150 udendørspladser Sammenlagt har restaurantbestyrer og køkkenchef Jan Thomassen inden og

udendørs hele 330 siddepladser til rådig hed for spisende gæster, hvis han også ind drager Players Lounge (medlemslokalet), og dét har allerede været nødvendigt ved flere lejligheder. 150 af pladserne findes udendørs – naturligvis med Trip Trap møblering, idet der fra terrassen også er udsigt til Trip Traps markante hovedsæde på havnekajen i Hadsund. Mariagerfjord Golf A/S ejer banen og klubhuset og dermed også klubhusre stauranten, hvortil folk især valfarter for at nyde en søndagsbuffet til 98 kroner og den formiddable udsigt. Bent Roland Nielsen: – Vi opererer med den billige søndags buffet udelukkende af markedsføringsmæs sige årsager, og tilbuddet har slået så meget an, at det virkelig er noget, der tales om

Foto: ErhvervsBladet.

G r e e n k e e p e r e n

No 3

2 0 0 8

mundtil mund på vores egn. Især er vi glade for, at mange ikke golfspillere også møder op, fordi vi naturligvis introducerer dem til golfspillet, hvis de virker blot en lille smule interesserede. På denne måde har vi efterhånden kapret os en del nye medlemmer. Selskaber hver lørdag Rygterne om klubhusrestaurantens udsigt og Jan Thomassens ret ter af friske råvarer til rimelige priser er også resulteret i, at det strømmer ind med bestillinger af bryllups, konfirmations og fødselsdagsfester på stedet. Der er således bestilt større selskaber i restauranten hver lørdag frem til oktober, og Jan Thomassen har måttet sige nej til lige så mange fester, som han har sagt ja til, fordi datoønskerne kolliderede. Han har modtaget bestillinger på konfirmationsfester helt frem til 2014! – Det er især vores søndagsbuffet, der skaffer os de mange selskaber, for jeg sælger nye totre selskaber hver søndag blandt de 150 gæster, der i gennemsnit nyder buffetten, fortæller Jan Thomassen, som også kan finde på personligt at kontakte meget morgenduelige greenfeespillere og foreslå dem en frokost, når de har færdigspillet deres runde. Han møder kl. 7 og går først hjem, når der ikke er flere kunder. Indendørs har restauranten plads til 180 gæster, heraf de 80 i Players Lounge, som køkkenchefen dog helt vil undgå at ind

drage. Derfor passer selskaber på 100 mennesker bedst, fordi alle så kan være restaurantlokalet. Mange greenfeegæster Også golfbanen tiltrækker mange gæster – greenfeespillere – fordi den, ligesom klubhuset, byder på panoramudsigter over Mariager Fjord. Mange klubberiklubben – dameklubber, herreklubber og seniorklubber – lægger f.eks. deres årlige udflugt til Hadsund udsigten. Greenfeegæst nr. 1000 i år er allerede passeret, reelt på to må neder, og siden åbningen den 1. september 2007 har over 1700 udenbys spillere fundet frem til den smukke, kuperede skovbane for foden af den historiske Aa Mølle, der i dag tilbyder overnat ning i otte dobbeltværelser og samarbejder med golfklubben om golfpakker. Golfklubben lejer også selv dobbeltværelser ud – fire styks, som ligger i klubhuskælderen. De bruges dog overvejende i forbindelse med kortvarige golfskoler hos den lokale pro, Marck Lindved. Det store antal greenfeegæster skyldes også, at baneanlægget og restauranten allerede tiltrækker mange company days – både på 18 hullersbanen og par 3banen. På sidstnævnte behøves ingen golfmæssige forkundskaber, og dét fører også til nye medlemmer, så medlemstallet efterhånden har passeret 400.

Læsse, gravemaskiner & entreprenørmateriel

MASKINER

TORNMARKSVEJ 18 - 22 DK - 5491 BLOMMENSLYST

SALG - SERVICE - LEASING

Salg:

Ib Hansen Christian Røjkjær Peter Røjkjær Ib Bruunsgaard

Mobil:

40 13 78 02 61 55 02 72 61 55 02 71 40 19 78 02

Fyn 65 96 78 02 Jylland 70 20 78 02 Sjælland 55 56 58 02

www.ih-maskiner.dk

Rekreative græsarealer I de efterfølgende tabeller er vist en skematisk oversigt over hvilke produkter, der er godkendt til anvendelse på arealer med græs til rekreative formål, bl.a. sportspladser, parkanlæg og golfbaner. For

mere detailleret information om godkendt anvendelsesområde, dosering og betingelser for anvendelsen, henvises til siden med brugsanvisningen for produktet.

Ukrudtsmidler Produkt Basagran SG, Fighter 480 Herbatox BV Plænerens Greenor Starane 180 S, Tomahawk 180 EC Metaxon, M750, NFM 750, SweDane MCPA

Problem Tokimbladet ukrudt Tokimbladet ukrudt Tokimbladet ukrudt Skræppe, brændenælde, mælkebøtte Tokimbladet ukrudt

Brugsanvisning side 122 157 143 196 231

Skadedyrsmidler Produkt Cyperb 100, Fastac 50 Ferramol Merit Turf

Problem Fritfluer Snegle Larver af gåsebiller

Brugsanvisning side 148, 115 187 208

Svampemidler Produkt Key EW Tilt 250 EC

Problem Sneskimmel, meldug, bladpletsvampe Meldug, rust, bladpletsvampe

Brugsanvisning side 249 252

Fødselsdage:

Jimmy Christensen

Kim Henriksen

Helsingør Golfklub 40 år den 16. oktober

Asserbo Golfklub 40 år den 11. november

Christian Sennels

Per Kent Jensen

Helsingør Golfklub 60 år den 30. oktober

Skjoldenæsholm Golfcenter 50 år den 14. november

Hans Jørgen Krath

Michael Skau

Ebeltoft Golfklub 60 år den 2. november

Odense Eventyr Golfcenter 40 år den 29. november

Mogens Lerche Randers Golfklub 60 år den 8. november

r me

LD medlem

Sydsvensk Bevattning i Eslöv AB Helms TMT A/S Bayer A/S Semenco A/S Floratine Scandinavia AB Agrometer A/S

Husqvarna Skov og Have A/S

N RO

ZE medlemm

GU LV m e d l e m m

SØ

KomTek Miljø A/S

Lyngfeldt A/S Parkland Maskinfabrik A/S Green & Fairway ApS Svensk Jordelit AB Hauna Golf FSH Machines Hunsballe Frø A/S GolfbaneProdukter ApS I H maskiner Robiniagolf.dk Woodways.com KSAB Golf Equipment AB Nordisk Greenteeth ApS X3MGolf Sport Consult

Region Fyn

Region Sydvest Sjælland

Christian Hansen Vestfyns Golfklub Tlf.: 2921 2854

Mette Glarborg Skjoldenæsholm Golf Center Telefon arbejde: 5753 7274 Mobil: 2164 3546

Jeg har for det kommende år valgt at vi skal på bane besøg 2 ste der, henholdsvis Midtfyn og Vestfyn’s golfklub. Vi har allerede besøgt Midtfyn golf klub. 2 bane besøg vil være på Vestfyn golf klub, hvor vi skal se en “fynsk MESTERSKABS bane’’. Vi mødes ved maskinhuset kl. 11.00, tirsdag d.23. september. Juleafslutning Sidste års juleafslutning på Langesø golfklub, var en stor succes. Vi takker endnu engang Søren Carlsen/TORO for at han sponse rede gode pølser og drikkevarer på dagen. Jeg har aftalt med Thomas/Sct. Knud at dette års juleafslutning afholdes på Sct. Knud golf bane torsdag d. 4. december kl. 12.30. Vi håber naturligvis på en god opbakning og ser frem til at se jer alle.

Sjællandske Gule ærter Match afholdes på Ishøj Golf Klub tirsdag d. 7 oktober Program: • Morgenmad kl. 8.30 • Gunstart kl. 10.00 • Gule ærter kl. 14.30 Årets sidste arrangement for alle regionens medlemmer afholdes på Kastrup Curling Center onsdag d. 19 november kl. 13.00-15.00 ERFA gruppen (Chefgreenkeeperne) mødes kl. 10.00 Der bliver sendt besked ud i god tid inden arrangementerne.

Tilmelding til samtlige arrangementer skal ske senest 1 dag før dato, til chefgreenkeeperen eller undertegnede. Vel mødt til sæsonen 2008

Region Kbh/Frederiksberg

Region Viborg

P.T. ingen regionsleder

John Mikkelsen Tange Sø Golf Klub Tlf.: 2279 1490 maskinhus@sport.dk

Arrangementer Gule ærter på Ishøj golfbane den 7 oktober

Markvandringer 2008 Tur til Skjoldenæsholm med overnatning til efteråret Dato og mødetidspunkt følger

G r e e n k e e p e r e n

No 3

2 0 0 8

Gå ind på

www.greenkeeper.dk og læs mere om din region

Foto: Birger Bromann

Firmalogo

Firma Agrometer a/s Fælledvej 10 7200 Grindsted Tlf. 7672 1300 Fax 7672 1398

Kontaktperson Salg & projektering: Knud Nielsen, tlf. 2012 8912 Service Øst: Palle Christensen, tlf. 2040 7022 Service Vest: Kurt Lykkehaab, tlf. 4038 6159

Produkt

Formål

Komplette løsninger i forb. med vandingsanlæg til golfbaner, idrætspladser og andre rekreative områder.

Alt i pumper, jordledning, sprinklere og elektronisk styring. Vandingsmaskiner til f.eks. fairwayvanding.

Producerer og forhandler: Flydende biologiske gødninger opbygget på basis af firmaets egne patentanmeldte biologiske aktivatorer.

Bionutria Danmark ApS henviser til nærmeste forhandler.

Kan bestilles direkte: www.dangodning.dk eller hos Garta, samt div. Grovvareforretninger.

BioNutria Danmark ApS Europavej 6 8990 Fårup Tlf. 8645 2888 Fax 8645 2814 e-mail: bio@bionutria.dk http://www.bionutria.dk

Ove Andersen Mobil: 2043 9087

DanGødning Møllebugtvej 7 7000 Fredericia Tlf. 7620 1480 Fax 7620 1499

Ole Sams Falkenberg Tlf. 7620 1472 Mobil: 2014 6106 e-mail: osf@dangodning.dk www. dangodning.dk

Hole In One – Flydende langtidsvirkende gødninger til golfbanen. Flydende Mikronæringsstoffer m.m.

Dansand A/S Lervejdal 8b, Addit 8740 Brædstrup Tlf. 8682 5811 Fax 8680 1472

Poul K. Beck Ivan Mortensen e-mail: im@dansand.dk www. dansand.dk

Topdressing, vækstlag, bunkersand, ovntørret sand, filtersand, sandblæsningssand, faldsand m.m.

Dansk Jordforbedring ApS Vadsbystræde 6 2640 Hedehusene Tlf. 4399 5020 Fax 4399 5231 www.danskjordforbedring.dk

Knud Hvid Petersen Mobil: 2161 3040 khp@solum.dk Claus Svenstrup Nielsen, salgskonsulent Jylland/Fyn/Sjælland, mobil 2161 3045

Topdressprodukter, vækstlag, bunkersand m.v. GreenMix, BoldMix, FairwayMix bl.a.

Vertikalskæring og verti-drain. Topdressing, eftersåning m. m. med specialmaskiner.

Vi udfører belægninger på STIER, PLADSER, KØREVEJE OG P-AREALER. Kan anvendes på underlag som stabilt grus, asfalt og lign.Belægningen har mange fordele, så som:

• Vedligeholdelsesfri

Motor og Gear-olie Hydraulik-olie • Fedt • Special-olie og spray

Vi har smøremidler, der kan klare de hårde og våde vilkår, som greenkeeperens maskiner arbejder under.

Jens Peter Lilholt Mobil: 4037 9086

Charlotte Nyeng Hansen Dansk Overfladebehandling I/S Tlf. 2168 1835 Rugårdsvej 206 E-mail: ch@dob.dk 5464 Brenderup www.dob.dk Tlf. 6444 2533 Fax 6444 2507 DELTA OIL – SYD æblehavevej 14 3230 Græsted steger@deltaoil.dk www.deltaoil.dk

Johannes Steger tlf. 4045 9770

•

Floratine Scandinavia AB Box 13 597 21 Åtvidaberg, Sverige Tlf. +46 120 103 12 www.floratine.se

Joakim Gustavson jocke@floratine.se Mobil +46 70 23 11 214

• Carbon N Power • PK-fight • Renaissance

Finn Hansen

eCutter – det elektriske hulbor • Straight flag system – stangen som altid står lige • Cuptool – 3 i en værktøj til hulkopperne • Kop vasker – effektiv vask af kopperne i farten • Hulkants maler – den sidste finish.

FSH machines a/s Vævervej 12 8800 Viborg Tlf. 8725 0015 Fax. 8725 0014

e-mail: info@fshmachines.com www.fshmachines.com

•

Ingen støvgener /-afledende Fås i naturafstemte farver Konkurrencedygtig i pris Kvalitet til tiden

• Vandtæt • • •

At udvikle, producere og sælge værktøjer, som gør det enkelt og effektivt at have en høj standard på Greenen

Firmalogo

Firma

Kontaktperson

Produkt

Formål

GolfbaneProdukter ApS Svendestykket 10 3230 Græsted Tlf. 4920 0699 Fax 4920 0571

Patrick Garnild e-mail: f2@golfbaneprodukter.dk pg@golfbaneprodukter.dk

Egen produktion af alt udstyr til alle golfbaner. Eget skilteværksted med egne profiler samt trykkeri. Speciel designede symboler til golfen. Alle typer golfmåtter til driving range & teesteder.

Forskellige typer net også til private. Vinter fairwaymåtterTeeskilte der opfylder de nye miljøkrav. At levere til golfbanerne til de bedste priser og med topkvalitet.

www.golfname.dk

Vest for Storebælt John Nielsen Mobil: 2213 0889 e-mail: jn@golfbaneprodukter.dk

Green & Fairway ApS Industrivej 13 6330 Padborg Tlf. 6220 1320 Fax 6220 1325

info@green-fairway.dk www.green-fairway.dk

– Bane / Klub og Range udstyr fra førende producenter. Måtter til både ude og indendørs brug, samt speciel måtter. Egen produktion i rustfrit stål. Bagskabe i diverse udførelser. Bagmærker og sponsorflag. Qualitets Range bolde også med logo tryk. Ny design linie af skilte til bane og klubhus. Nu også forhander for Range Maxx – bold automater/samlere.

– At kunne levere banen/klubben et allround kvalitets program, med dertil hørende rådgivning og opfølgning. Uden lang leveringstid og til den rigtige pris. Vi levere også renoverede Club Cars, til attraktive priser, ring og spørg efter vores aktuelle liste.

Hauna Golf Ledøjetoften 55 2765 Smørum Tel.: 7027 0509 Fax: 7027 0590

Mia Husmer mia@haunagolf.dk

• Golfbaneudstyr fra førende internationale producenter • ParAide, Standard Golf m.fl. • Range Servant driving range produkter • Golfbagskabe i net og plade • Bagmærker og sponsorflag

At levere markedets bedste kvalitetsprodukter til danske golfklubber og -centre til konkurrencedygtige priser

Græsfrø af høj kvalitet til alle områder på golfbanen samt til villahaver, parker, sport, naturarealer, rabatter renovering og meget andet. Også individuelle blandinger.

At være den bedste partner til alle græsopgaver i kraft af: • Vore Turf blandinger • Vore alm. blandinger • Rådgivning • Plæneservice (via SMS) • Hurtig levering

e-mail: haunagolf@haunagolf.dk

Michael Møller mm@haunagolf.dk

www.haunagolf.dk

HUNSBALLE FRØ A/S Energivej 3, 7500 Holstebro Tlf. 9742 0533 Fax 9742 0174 www.hunsballe.dk hunsballe@hunsballe.dk ordre@hunsballe.dk

Kirkedalsvej 6 DK-8732 Hovedgård Tlf.: 7566 2855 Fax: 7566 2602

E. Marker A/S

Padborgvej 3 6330 Padborg Tlf. 7467 0808 Fax 7467 0890 www.emarker.dk

Bjarne Frølund Produktchef Mobil 4045 9704 bfr@hunsballe.dk Slagelse afd. Tlf. 5857 1470

info@jydskvaresikring.dk www.jydskvaresikring.dk Carsten Marker carsten@emarker.dk · Mobil: 40 59 74 67 Administration og Salg

Bjarne Palsov bjarne@emarker.dk · Mobil: 40 17 72 22 Salgschef Danmark

Bjørn Boeskov bjorn@emarker.dk · Mobil: 20 91 65 25 Cand Agro · Salg Sjælland mm.

Entreprenørfirmaet Ole Mikkelsen A/S Tofteledet 16, 8330 Beder Tlf. 8693 7877 Fax 8693 7899

Ole Mikkelsen Tlf. 8693 7877 Fax 8693 7899

ParkLand

Søren Svenningsen Tlf. 5764 2105

Maskinfabrik A/S Vejlemosevej 14 4160 Herlufmagle Tlf. 5764 2105 Fax 5764 2116

• Salg og installation af video overvågning. • Opgradering af gamle videosystemer. • Butiksvaresikring.

Jørn Villads Jensen Mobil 2361 2855

Roots – organiske gødninger, mikronæring, vandpleje, mykorrhiza mm Osmo – organiske og biologiske gødninger, tang gødning m.m TourTurf – afspændingsmidler, plantehærdere, bio ukrudtsmiddel mm.

At tilbyde miljøvenlige gødnings- og plejekoncepter til græs på greens, tees og fairways så golfbanerne kan undgå kemikalier, kunstgødning og pesticider. En biologisk løsning fra os giver golfbanen 100% problemfrie greens hele året. Med dokumentation for effekt og virkning. Produkterne tilpasses i plejeplanen til bane, græstype og analyser.

Vertidræn, slidsedræn, overfladedræn, prop/eftersåning, stensamling i eksisterende græs, nyanlæg. Topdressingmateriale, vertikalskæring.

Oprensning af olie. Rengøring af festivalpladser. Strandrensning. Harpning og sortering af materialer på arbejdsstedet. Nedlægning af varmeanlæg i fodboldbaner.

Vertiflex 250 (vertikalskæring, og løvsugning m/opsamling) CombiTrailer, (græsslåning og løvsugning m/opsamling) Slagleklipper, Rotorskiveklippere, Målflytter, Komposter, www.parkland@parkland.dk CombiSkovl, Grusafretter.

Redskaber til Professionel vedligeholdelse af grønne områder.

Firmalogo

Firma

Kontaktperson

Produkt

Formål

Prodana Seeds A/S Fåborgvej 248 5250 Odense SV Tlf. 6317 1600 Fax 6317 1619

Niels-Peter Jensen, Fyn og Sjælland Mobil 2287 7121

Turfline plænegræsblandinger

PRODANA skal i kraft af det bedste sortiment af kvalitetsprodukter og vidende medarbejdere betragtes som den mest attraktive samarbejdspartner på alle opgaver, der har med plænegræs at gøre.

e-mail: prodana@prodana.dk www.prodana.dk

RobiniaGolf.Dk v. Christian R. Henriksen Ludvigsgårdevej 18 Ludvigsgårde 5591 Gelsted

FærdigGræs Jordbundsanalyser

Per Knudsen Jylland Mobil 4011 9505 info@robiniagolf.dk Tel. 2367 0984 Fax. 6611 8286 www.robiniagolf.dk

SportCare og GreenCare specialgødninger

Sprøjtesåning Maskiner til anlæg og pleje af græsarealer

Totalindretning af golfbaner Produkter fremstillet udelukkende i træ, rustfrit stål og aluminium. 100% dansk fremstillede produkter. Specialopgaver.

RobiniaGolf.Dk er en dansk produktionsvirksomhed, med fokus golfbaneindretning udført i miljøvenlige og naturnære produkter. Stort og stadig voksende produktprogram, samt udførelse af specialopgaver efter ordre.

Sport Consult v/Frank Persson Eckenerstrasse 16 D-24939 Flensburg Tel. +49 (0)461 500 8239 Mob. +49 (0)175 248 3595 www.sport-consult.dk

Frank Persson fp-sportconsult@t-online.de Mobil: 2736 6077

• Greenfields/Kunstgras – Teegræs/ måtter/Greens/Minigolf/Fodbold/ Tennis/Multi-baner – Indendørs og udendørs. • Airlastic / Underlag til kunstgræs. • Eagle Signs / Profesionelle skilte • Range King / Range automater og udstyr (og Standard Golf) • Range net/ Sø-folie/Bagskabe.

Sport Consult er rådgivende, salgs- og projekt konsulent, for de nævnte firmaer. Og kan rådgive dem, både over og under jorden. Vi sammenarbejder, med førende ingeniør- og entreprenør firmaer. Har de en ide, til et nyt sports projekt – rådgiver vi gene.

SC – Svend Carlsen A/S Lunden 10, Aasum 5320 Agedrup Tlf. 6610 9200 Fax 6610 7694 www.sc-svendcarlsen.dk

Søren Carlsen (Fyn) Mobil 2010 9200 Boye R. Thomsen (Jylland) Mobil 4016 9200 Jesper Rej (Sjælland) Mobil 2173 4100

Maskiner til pleje og vedligeholdelse af golfbaner, sportspladser, parker, haveanlæg, samt øvrige græsarealer.

SC – Svend Carlsen A/S leverer maskinløsninger til kvalitetsbevidste fagfolk. Vi er leveringsdygtige i både både maskiner og automatisk vandingsanlæg.

Svenningsens Turf Care Tømmerupvej 13-15 2770 Kastrup Tlf. 3250 2902 Fax 3246 5460

Ole Knuth, konsulent Øst for Storebælt Mobil 4030 4000

Cylinder- Rotor & Slagleklippere.

Svenningsens produktprogram omfatter i dag nogle af de største og mest attraktive mærker inden for maskiner og udstyr til pleje og vedligeholdelse af græs- og vejområder.

Jyllands afd.: Danmarksvej 32 H 8660 Skanderborg Tlf. 86 52 42 11 Fax 86 52 55 60

Unisport Scandinavia ApS Telegrafvej 5 A 2750 Ballerup Tlf: +45 7538 9811 www.unisport-scandinavia.dk

Poul Michaelsen, konsulent Vest for Storebælt Mobil 2048 6506

Peter Hjelte peter@unisport-scandinavia.dk www.unisport-scandinavia.dk Mobil +45 2087 9911

X3Mgolf v/ Morten Carlsen Morbærvænget 12 • 3600 Frederikssund Tlf: 2886 2727 • Fax: 2051 1174 x3mgolf@x3mgolf.dk • www.x3mgolf.dk

Yara Danmark Tronholmen 59 DK-8900 Randers Tlf 8911 3130 Fax 8911 3139

Fejemaskiner, Topdresser, Prikluftere. Vogne & Transport, Golfvogne, Eftersåningsmaskiner, Traktorer – Redskaber, Flishuggere, Saltspredere.

• Kunstgræs til green • Kunstgræs til tee • Målgreen til drivingrange • Eventyrgolf

Alt til golfanlæg, golfcentre, golfklubber, på banen, ved klubområdet og på Driving Rangen. Vi leverer boldautomater, skilte, bagskabe, baneudstyr, måtter, golfudstyr og alt hvad der behøves i driften året rundt.

Unisport Scandinavia udfører installationer som egen entreprise og tilbyder tilpassede produkter i bedste kvalitet og til konkurrencedygtige priser.

X3Mgolf ønsker at være total leverandør til danske golfanlæg ved at levere en komplet og koncentreret service til alle vores kunder i hele Danmark med produkter i den aller bedste kvalitet.

Henriette Falk Magnussen Gødningsprogram specielt sammensat til greens, fairTlf. 4050 6016 henriette.falk.magnussen@yara.com ways, idrætsanlæg og grønne områder

yara Danmark henviser til forhandlerne Garta og Prodana

G r e e n k e e p e r e n Medlemskab …

Ja, tak

• Jeg vil gerne være medlem af Danish Greenkeepers Association. (Skal have lønnet beskæftigelse på en dansk golfbane).

• Når mit medlemskab er godkendt, modtager jeg et medlemskort, der giver mig adgang til en masse informationer og tilbud omkring efteruddannelse, deltagelse i årsmøde, Gule ærter Match osv. Samtidig modtager jeg »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen. • Medlemsperiode 1/7 til 30/6. Navn: Privat adresse: Postnummer:

By:

Mobil.:

Arb. tlf.:

Golfklub:

Greenkeeperassistent kr. 700,- årligt.

Chefgreenkeeper kr. 900,- årligt.

Fødselsdato

Abonnement …

Ja, tak

• Jeg vil gerne tegne et abonnement på »GREENKEEPEREN«. • Når min bestilling er modtaget og godkendt, modtager jeg »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen til kr. 425,- årligt. • Abonnementssperiode 1/7 til 30/6. Navn: Privat adresse:

Klubabonnement …

Ja, tak

Klubbens navn Adr. Postnr. / By

• Vi vil gerne tegne et klubabonnement på »GREENKEEPEREN«. • Når vores bestilling er modtaget og godkendt, modtager vi »GREENKEEPEREN« portofrit fire gange om året på udgivelsesdagen. Abonnement for 3 personer kr. 775,-, 5 pers. kr. 1.000,- eller 8 personer til kr. 1275,• Abonnementssperiode 1/7 til 30/6. 1 Navn / Adr. / Postnr. / By 2 Navn / Adr. / Postnr. / By 3 Navn / Adr. / Postnr. / By 4 Navn / Adr. / Postnr. / By 5 Navn / Adr. / Postnr. / By 6 Navn / Adr. / Postnr. / By 7 Navn / Adr. / Postnr. / By 8 Navn / Adr. / Postnr. / By

GREENKEEPEREN Kirkedalsvej 6 +++0105+++ 8732 Hovedg책rd

Det bedste græs til golf Græssorter lig med topkvalitet Testresultater for skudtæthed, finbladethed, slidstyrke og sygdomsresistens m.m. placerer BARENBRUG´s sorter højt på alle europæiske sortslister. De bedste sorter indgår i frøblandinger til tees, fairways, greens og roughs herunder specialblandinger til områder med stærkt slid og/eller skygge - tilpasset danske vækstbetingelser.

SEMENCO A/S www.semenco.dk

Blüchersvej 3 · 7480 Vildbjerg · Tlf. 9627 0400 · Fax 9627 0409 · info@semenco.dk

Michael Møller Larsen Mobil: 2174 7699

Afsender: Danish Greenkeepers Association Kirkedalsvej 6 8732 Hovedgård

Skandinaviens største producent og leverandør af flydende gødning til golfbaner BioNutria Danmark, 10 år gammel, med 18 års erfaring indenfor udvikling og produktion af flydende gødning, er Skandinaviens største producent og leverandør af flydende gødning til golfbaner. I forbindelse med flytning af produktionen og administrationen har vi samtidigt valgt at ændre vores farver og logo. Vores nye produktionsanlæg, som tages i brug til sæson 2009, giver os en produktionskapacitet, som gør os i stand til at producere og levere gødning af en uovertruffen kvalitet til samtlige golfbaner i hele Skandinavien. Derfor giver vi, som den eneste gødningsleverandør – garantien, fuld tilfredshed eller pengene tilbage. Garantien gælder naturligvis, uanset om du anvender enkeltprodukter eller foretrækker vores færdige gødningskoncepter. Vi kan endvidere, som den eneste gødningsleverandør, tilbyde at producere gødninger, som er tilpasset den enkelte golfbanes behov. Dermed opnås den bedste løsning både miljømæssigt og økonomisk.

Læs mere om vore produkter på www.bionutria.dk The Scandinavian Way Classic · The Scandinavian Way Nordic The Scandinavian Way Arctic · The Scandinavian Way PreStart (The Scandinavian Way PreStart er Danmarks mest solgte gødningskoncept).

Kvalitet koster ikke - det betaler sig!

Administration: BioNutria Danmark ApS · Glagården, Glava Glasbruk · 67020 Glava · Sverige · Telefon +46 (0) 570 411 90 · Fax +46 (0) 570 411 91 Produktion: BioNutria Danmark ApS · Europavej 6 · 8990 Fårup · Danmark · Telefon +45 86 45 28 88 · Fax +45 86 45 28 14