>> b o t a n i s k a a n a l y s g R U p p e n – i
g R æ s s e t s tj e n e s t e
Vinterskader
<< A r t i k e L
t e m A p LAntevækst
– Erfaringer fra sidste år Vinteren sidste år var præget af store svampeskader og sen sæsonstart. Et tykt snedække i tre måneder havde sat sine tydelige spor! Jeg har i min tid i golfbranchen aldrig set så mange svampeskader på både greens og fairway og telefonen var rødglødende i det tidligere forår. Mine mange besøg på golfbanerne har vist nogle tendenser, som jeg syntes man kan tage ved lære af fremadrettet! Af Allan Brandt, Banekonsulent Dansk Golf Union Brug de rigtige græstyper! Det var meget tydeligt at ældre baner med en stor andel af 1-årigt rapgræs var hårdest ramt. Nye baner med nye græssorter og korrekt opbyggede greens havde det generelt bedre. En tydelig praktisk konklusion er, at man skal sikre sig at have en så stor bestand af kulturgræsserne som muligt, og gerne af den nyeste slags.
Omlægning skal gøre med omtanke Enkelte baner var sidste år så hårdt ramt, af græstæppet måtte erstattes af et nyt. Presset for medlemmerne var stort, og det gjaldt om at få græs på så hurtig som muligt. Vi valgte at efterså men efterfølgende kunne vi se at resultatet ville have været langt mere ensartet såfremt at man havde fjernet al det gamle græs og erstattet det med en komplet nysåning eller rullegræs.
For højt gødningsniveau Generelt syntes der også at være en tendens til, at baner der havde gødsket for sent og med for meget kvælstof var hårdere ramt end andre. Der foregår rigtig meget forskning på dette område netop nu i STERF-regi og det er vigtigt at dette emne bliver yderligere belyst.
Skal sneen fjernes? Der er mange forskellige erfaringer og teorier omkring dette, så der er ikke et helt entydigt svar på dette. Sikkert er det imidlertid at arbejder man med overdækning, skal man være meget opmærksom på rettidig pålæggelse og fjernelse samt om der er tilstrækkeligt afløb af tøvand. Det er et stort arbejde at fjerne sneen er
Laboratoriet laver først en kortlægning af hvilke svampe, der er til stede i prøven. Herefter vurderer det, hvor aggressive svampene er og hvilken svamp, som har forvoldt skaderne. Da svampene og græsset forsat er levende, får vi også et billede af de indbyrdes magtforhold, der er mellem de forskellige svampe og et billede af græssets modstandskraft. Alle disse G r e e n k e e p e r e n >> 1
2 0 1 1 <<
da effekterne er delte skal man overveje om det er arbejdet værd. I nogle tilfælde kan det være en god idé, hvis vejrudsigten taler om højere temperaturer og muligheden for en forebyggende behandling derfor er til stede. Dyrekøbte erfaringer Det ser ud til, at vi kommer langt bedre ud at vinteren i år, men svampeskader vil man altid kunne finde omend i mindre omfang end sidste år, og med de dyrekøbte erfaringer står vi endnu bedre rustet fremover.
For yderligere oplysning Kontakt Allan Brandt på abp@dgu.org eller på tlf. 4040 9103
Sådan kan en prøve se ud efter nogle uger i laboratoriet. Halvdelen til venstre har stået ved lav temperatur 4º C, for at efterligne vintertilstande på banen. Halvdelen til højre har stået ved høj temperatur 21º C for at efterligne sommertilstande.
oplysninger analyseres og kunden får information om hvilke plejetiltag, som skal iværksættes på banen. Laboratoriet laver også en bedømmelse af angrebets farlighed og en prognose for, hvordan svampesygdommen vil udvikle sig hen over sæsonen. Denne prognose er et godt redskab for >> 57