
5 minute read
MOD EMMA
from Lucas Black Friday
by gratisbb
Lucas og hans far løber gennem dørene. Nu er de inde i centret, og alt er kaos. En hær af mennesker er på vej mod højre. På vej mod butikken, der sælger lækre tv’er til halv pris.
”Følg strømmen!” Far baner vej, og Lucas tumler med gennem centrets labyrintiske gange. Han prøver at få øje på Emma. Men han kan næsten ikke se noget. Der er rygge alle vegne. Han tager fat i far og hopper op på hans ryg.
Advertisement
”God idé!” Far griber Lucas’ ben og tonser fremad med Lucas på ryggen.
Lucas ser sig om. Der er hun! Emmas røde hår lyser op i foden af folk. Hun er foran dem. Men ikke ret meget.
”Sæt mig ned!”
Far giver slip, og Lucas kaster sig fremad.
Emma skal ikke slippe af sted med sine beskidte tricks.
Lucas maser sig forbi tre kvinder. De står og hiver i hver sin ende af en lyserød fyverdragt.
”Min!” ”Min!” ”Min!” hyler de.
Lucas ser op. 40 % rabat står der på et skilt.
Han løber videre. Far er lige bag ham, og nu er de kun få skridt fra Emma.
Uden ord lægger Lucas og far en plan. De peger og nikker. Da de når op til Emma, er de klar.
Far griber fat i Emmas mor. Lucas kaster sig ned og griber fat om Emmas ben i en fyvende tackling. Hun vælter med et skrig, men Lucas er ligeglad, han kommer op i en fart og løber videre. Bag sig kan han høre de voksne slås. Nu er det hans far, der holder Emmas mor tilbage. ’Ha,’ tænker Lucas. Så kan de lære det.
”Her.” Far kaster sin pung hen til Lucas. Han griber den i luften.
”Den er først din, når du har betalt,” råber far.
Lucas nikker. Han er alene nu. Han gemmer pungen under sin T-shirt, mens han tonser fremad. Emma er lige i hælene på ham. Han kan høre hende bande. Nu er det Lucas mod Emma.
Lucas snor sig ind og ud mellem hæren af grådige dyr. Han ved, præcis hvor han skal hen. Han zigzagger mellem de mange kroppe. Det er vildt svært, men det går. Emma er stadig bag ham. Han ved, han kan nå det.
I det samme kommer han forbi en åben plads. Han ramler ind i en ny strøm af folk, der prøver at krydse hans vej. De to hære støder sammen. Lucas når lige netop at komme ind til siden og udenom. Reddet!
Men lidt fremme er der noget nyt, der spærrer vejen. Foran ham står et langt udstillingsbord. Det er fyldt med tøj. Folk står hele vejen rundt og rager til sig. Lucas tøver et øjeblik. Men det er nok. Emma griber fat i hans jakke og trækker sig fremad. Hun når først hen til bordet.
’Fanget,’ tænker Lucas. Bordet står på skrå. Hun kan ikke komme forbi.
Men Emma lader sig ikke stoppe. Hun hopper op på bordet og skyder genvej. Hun løber som et dyr på alle fre. Varerne ryger til alle sider. Men det stopper hende ikke. Hun skal bare én vej: frem!
Lucas følger efter hende: op på bordet, og fuld fart frem. Folk griber ud efter hans ben. De prøver på at trække ham ned. Han sparker ud efter dem. Springer for livet.
En dame får fat i Emmas ben og vælter hende omkuld.
Emma skriger højt og kæmper for at slippe løs. Så er det nu! Lucas tonser fremad. Foran ham er Emma kommet fri af damens greb. Hun er oppe på alle fre igen. Hun løber for livet. Lige da hun når til enden af bordet, kommer Lucas op på siden af hende. Hun hopper ned fra bordet, og han hopper med. Han griber i blinde og får fat i hendes hår.
Emma skriger af smerte, men Lucas holder fast. Med et godt greb i håret tvinger han hende med sig som en hund i snor. Han styrer hende ind mellem tre store mænd, der slås om et tv. Bag ham griber de tre mænd fat i Emma. De brøler, at hun skal holde sig fra deres tv. Emma er fanget.
Sådan! Lucas tonser fremad. Nu er han der næsten. Han kan se skiltet over døren.
Butikken er fuld af folk, der slås for at få fat i et billigt tv. De tæver løs på hinanden med de store kasser. Godt, han skal den anden vej. Han ved, præcis hvor demoen er. Anden række på højre hånd. Han har stået og drømt om den masser af gange. Han kæmper sig frem. Nu er han det rette sted. Men hvor er demoen? Han ser sig om. De høje hylder er næsten tomme. Hvor er den? Hvor er den? Har en anden taget den?
Der! Den er der endnu. Den står på en hylde under et gult skilt.
Lucas rækker ud. Han griber kassen med demoen. Nu er den hans. Nu bliver han K1lleR Clans nye helt.
Så lander to klamme hænder på kassen.
”Min!” hvæser Emma. ”Det er min. Jeg fk den først.”
”Det er løgn.” Lucas hiver kassen til sig. Men Emma holder fast. Hun river ham med sine lange negle.
”Vagt!” råber hun. ”Han tager min skærm.”
”Min!” Lucas hiver, alt hvad han kan. Nu står de og holder fast i hver sin ende af kassen.
”Vagt!” råber Emma igen.
”Jeg kommer!” råber vagten. ”Flyt jer.”
Lucas er ved at skrige af raseri. Vagten er på vej. Lucas har ikke en chance. Ingen vil tro på, at en sød, lille pige overfalder en dreng.
Lucas slipper sin ende af kassen og stikker Emma en fad. Hun bliver så paf, at hun taber kassen. Lucas griber den og prøver at mase sig vej gennem fokken. Men en fed mand med et giga tv spærrer vejen.
Emma skriger som et såret dyr.
En vagt kommer hen til hende.
”Der!” Hun peger på Lucas.
”Stop!” råber vagten og trækker sin stav.
Lucas får kæmpe kræfter. Han kaster sig ind i den fede mand, så han vælter. Manden lander på gulvet, uden at tage fra, uden at slippe sit dyrebare tv. Lucas hopper over ham med kassen i favnen og sætter kursen mod døren.
”Stop ham.” Emma løber efter Lucas. Vagten følger med. Han rydder vejen for hende. De er lige i hælene på ham.
Lucas fygter i blind panik. Han skal væk. Væk fra Emma. Væk fra vagten. Væk fra alle de sindssyge mennesker. Han skal hen til skranken. Først når skærmen er betalt, er den hans.
Lucas kæmper sig frem til døren og kommer ud på gangen. Tonser videre frem. Bliver pufet og skubbet fra alle sider. Men han føler ingen smerte. Han løber bare fremad. Frem mod skranken. En tyk mand tromler lige mod ham uden at gøre mindste tegn til at stoppe. Lucas kaster sig til siden.
”Min!” skriger manden. Han kaster sig over en dame, der står med et tv i favnen, og får det fra hende.
Damen reagerer med det samme. Hun griber noget i sin taske og holder det op mod mandens hals. Lucas hører en skarp, knitrende lyd. Manden spjætter som en sprællemand. Hans arme ryger i alle retninger på en gang. Tv’et falder til jorden. Skærmen smadres inde i kassen.
Stun gun? Lucas kan ikke tro sine egne øjne. Hun brugte en stun gun!
Han slår armene tættere om kassen med lootet. Uden skærm, ingen computer! Han trykker byttet ind til sit hjerte. Og løber videre.
”Der er han,” råber Emma.
”Stop!” Vagten pifter i sin føjte.
Lucas dukker sig. Han er næsten nede på alle fre igen. Han må gemme sig i mængden. Krybe frem til skranken. Først når han har betalt, er skærmen hans.
Han sætter kursen mod centertorvet, hvor alle betalingsskranker er samlet i dag.
En flok på 2.000 mennesker sloges om 500 balloner med rabatkuponer.
Der udbrød slagsmål, og en ældre borger måtte på hospitalet med svære kvæstelser.”
Del Amo Fashion Center, Torrance, USA, Black Friday 2006
