Kapitel 5 SHOP TILL YOU DROP

De stiller sig i kø, lige så snart Lucas får fri fra skole. Så er de klar til at storme ind som de første, når dørene åbner klokken 20. Far og mor tager begge en halv fridag. Som far siger: Hvis de får fat i den demo-model til Lucas, så tjener de mere på at tage fri end på at arbejde. De er i højt humør, da de kører over til centret. Lige indtil de drejer om hjørnet …

”Fuck!” udbryder Lucas og mor i kor.

Køen er allerede lang. Der er sat afspærringer op, så centret kan holde styr på de mange mennesker, der snart vil komme.

”Hop ud,” siger far. Han bøjer sig ind over mor og åbner døren i hendes side, mens bilen stadig kører. ”Og hold en plads til mig.”

Lucas og mor drøner ud af bilen og over i køen. De er ikke så tæt på indgangen, som Lucas havde håbet. Men heller ikke så langt væk, at det ikke kan lade sig gøre. Bag dem vokser køen minut for minut. Godt, far og mor tog fri, ellers havde de aldrig nået det.

Lidt efter støder far til.

”Hov,” siger en høj dame. ”Ikke snyde foran.”

”Jeg snyder ikke.” Far ser fornærmet ud. ”Jeg er sammen med dem her. Jeg skulle bare lige parkere.”

”Det kan enhver komme og sige.” Nu blander en høj mand sig i diskussionen. ”Om bag i køen.”

”Men …” begynder far.

Så skærer mors stemme gennem luften:

”Han er sammen med mig!” Hun trækker far ind under afspærringen og lukker diskussionen.

Lucas dukker hovedet. Han hader, når mor bruger den stemme. Den kan få en død mand til at stå ret.

Bag ham tager mor avisen frem igen. Hun peger og lægger planer. Far nikker ivrigt. Hvis de deler sig, kan de både nå at få gamer-skærmen til Lucas og et nyt fadskærms-tv. Eller måske to. Der er 50 % rabat, så hvorfor ikke tage et til køkkenet og et til badet? Men først den seje demo-model til Lucas.

”Lucas?” En ældre dame fremme i køen vender sig om og smiler til ham. ”Det hedder mit barnebarn også. Se!”

Hun viser ham et foto, der sidder i hendes pung.

Lucas smiler tilbage. Drengen ser sød ud; lille og glad med runde kinder.

”Tag et bolsje, mens vi venter,” siger damen.

”Tak,” siger Lucas, selvom han helst vil være fri. Lyse mentolbolsjer smager værre end en ulykke, men hun er så sød, at han ikke nænner andet. Nu vender damen sig mod nogle andre i køen og fortæller, at hun skal have et elektrisk tog til sit barnebarn. Det, som han sådan har ønsket sig. Hun har ikke råd, med sin pension, men nu er det på tilbud, og så går det nok alligevel.

Tiden slæber sig af sted. Det er koldt at vente, og da mørket falder på, bliver det endnu koldere. Nogle har tæpper med. Det har de ikke tænkt på. Lucas ser på uret. Nu er der kun en halv time igen.

Han læner sig op ad mor og far for at få varmen.

”Rabatballonerne,” hvisker mor til far. ”Dem skal vi også have fat i.”

”Ja,” hvisker far. ”Men det er først kl. 21 på torvet. Vi kan godt nå begge dele.”

”Du tager fadskærmen, og jeg tager gamer-skærmen.”

”Tjek.” De giver hinanden en highfve og stiller sig an som sprintere til OL.

De andre i køen taler også om det lækre tv til halv pris. Lucas smiler. Lad bare folk gå efter et ekstra tv, så kan han få demoen for sig selv. Der er kun én, og den er så meget hans. ’Først skærmen, så computeren,’ tænker han og smiler. Han er mere end klar. Godt, han kan løbe stærkt! Han giver sig til at varme sine kolde ben op.

I det samme hører han en velkendt stemme:

”Hey, Lucas.”

”Hvad?” Lucas vender sig.

Emma er på vej frem i køen sammen med sin far og mor.

”Her!” Den høje dame vinker dem frem. ”Vi har holdt en plads til jer.”

Emma maser sig ind foran Lucas. Han får hendes røde hår i øjnene.

Hvor er det snyd! Det var den høje dame, der ikke ville lade far komme ind i køen lige før.

”Hov, hov!” siger mor. ”Ikke snyde foran.”

Den høje dame ser koldt på hende. ”Du fk din mand ind, så bare klap i, okay?”

Mor dukker sig.

Emma smiler til Lucas. ”Kan du holde varmen?” siger hun.

Lucas fnyser. Han har stået her i mange timer, og hun kommer bare ind fra højre, lige før det går løs.

”Hvad skal du have?” Emma lader, som om hun ikke ser hans onde blikke.

”En ny skærm,” siger han.

”Demoen?”

”Ja.”

”Nej, hvor sjovt. Den går vi også efter.”

”Men du har jo tre!”

”Og?” Emma trækker på skuldrene.

”Emma skal bruge en ekstra til sommerhuset,” bryder hendes far ind. ”Når hun har venner på besøg.”

Lucas kan ikke fatte, hvad han hører. Tænk, at de vil være det bekendt. Emmas mor er klædt i pels. Emmas far ser på sit guldur, der koster mere end deres bil. Hvad skal de med hans gamer-skærm? De kan sgu da bare købe en til fuld pris. Lucas er rasende på sig selv. Han skulle have holdt sin mund. Nu ved Emma, hvad han går efter. Han sender sin far og mor et desperat blik. De nikker.

”Vi skal nok få den,” mimer de.

Lucas ser sig om. Alle andre i køen står også og lægger planer om at komme først.

Om lidt går det løs.

”Jeg blocker, og I løber,” siger Emmas far til Emmas mor. Han er kæmpestor, og hun er lille og sej. Emma og hendes mor nikker indædt. Som om de to er et team, der er oppe mod resten af verden. Lidt længere fremme gør folk sig klar til at storme frem, når dørene åbnes.

Lucas kigger sig over skulderen. Køen er vokset helt vildt, siden de kom. Den bugter sig på begge sider af afspærringen, der slet ikke var lang nok. Hvor mange er der nu? Tusind? Ti tusind? Det er umuligt at afgøre, og der kommer hele tiden fere. Køen ligner en gigantisk slange. Et levende væsen, der er klar til at gå til angreb.

Lucas bider tænderne sammen, så det knager. Der er kun én demo, og det er hans. Det er Lucas mod Emma. Det er kamp til døden.

Snart skal Emma lære, hvad det vil sige at blive ramt af friendly fre.