1 minute read

FRIENDLY FIRE

Next Article
DIT GRÅDIGE DYR

DIT GRÅDIGE DYR

Næste dag i skolen går det galt. Lucas er kun lige nået ind i gården, da holdet kommer hen til ham. Med Emma i spidsen. Hendes røde hår lyser op i mørket.

”Hvad fanden skete der for dig i går?” Emma peger på ham. ”Du var lige ved at få os alle sammen dræbt.”

Advertisement

”Min skærm frøs,” siger Lucas.

”Så få en ny.” Emma ser rundt på de andre. ”Vi kan ikke have dig med, hvis du har sådan noget skodudstyr. Du trækker os andre ned.”

”Men …” Lucas tier. Hvad skal han også sige. At han ikke har råd?

”Hey,” siger Noah. ”Lucas kan sgu da ikke gøre for, at han kører på det gamle gear.” Han vender sig mod Emma. ”Kan du ikke låne ham din den gamle skærm? Har du ikke to?”

”Tre,” siger Emma. ”Og jeg bruger dem alle sammen, at du ved det. Desuden er skærmen kun det halve problem. Hans pc dur heller ikke.” betjentene ikke vriste tv’et fra den ene kvinde.”

Noah giver op. Emma ser sig om. Ingen andre tør sige hende imod.

”Få dig noget nyt gear, ellers ryger du ud. Du har til næste uge.” Emma vender sig og går. Med resten af teamet på slæb. Selv Noah går med.

Lucas står alene tilbage. Han er så vred, at han er ved at græde. Han bider sig hårdt i kinden. Det er det sidste, han vil: at stå og tude foran Emma og holdet.

Lige siden de besluttede sig for at stille op til Danmarksmesterskabet i Counter-Strike, har det været sådan. Før spillede de mest for sjov, men nu er det blodig alvor. E-sport er langt om længe blevet anerkendt som en rigtig sport, og til efteråret begynder de indledende runder i Skole-ligaen. Hvis de vinder Skoleligaen, går de videre til den store fnale, hvor det er alle mod alle, og så kan alting ske. Tænk at blive landets første Danmarksmestre! Tænk at sidde på scenen i Parken og tæve alle de voksne ud af banen! Bare tanken får Lucas til at smile. Hans største drøm er at blive professionel gamer. Men hvordan skal han kunne det, hvis han bliver smidt ud af K1lleR Clan?

Lucas sparker til en sten. Han skal så meget vise dem, at han er den bedste snigskytte på holdet. Meget bedre end Emma. Han skal bare have en ny skærm og en ny pc. Nu med det samme, så han er klar til turneringen i næste uge. Han vil gøre alt for at være med, alt for at vinde, om han så skal skyde Emma i ryggen. Præcis sådan som hun lige har gjort det foran hele holdet.

Lucas kan ikke lade være med at smile, da han husker, hvad det hedder på militærsprog, når en soldat bliver ramt af sine egne: friendly fre.

Walmart-center, Black Friday

This article is from: