Erhverv og kultur marts 2015

Page 22

22

Energi-, Klima- og Bygningsminister Rasmus Helveg Petersen flankeret af Bestyrelsesformand for REFA Henrik Høgh (tv) og Driftsleder Bjarne Karlsen Hansen der viste ministeren rundt på REFA (th)

REFA vil udnytte overskud af el fra vindmøller til borgerne i det åbne land N

år det blæser meget og elforbruget er lavt, typisk om natten eller i forbindelse med helligdage og ferier, er der et overskud af strøm, som får elpriserne til at falde, sommetider så meget, at prisen bliver negativ. På affaldsforbrændingsområdet er der også en overskudsproduktion af fjernvarme om sommeren, som REFA ønsker at anvende til tørring af træ i forbindelse med en produktion af træpiller. Brev til ministeren REFA har i et brev til ministeren peget på, at overskudsenergi fra vind og forbrænding kan skabe mere værdi for samfundet, hvis den som et alternativ til oliefyr bliver brugt til at forsyne det åbne land med varme. Det kan enten ske i form af små kollektive nærvarmeanlæg eller helt individuelle løsninger, der kombinere moderne teknologi med en stor akkumuleringstank. Udviklingen af en decentral og rentabel energiforsyning til landområderne vil dog kræve en ændring af de danske energiafgifter. Konkret har REFA peget på, at disse anlæg skulle have mulighed for at købe billig og afgiftsfri el, når elpri-

Erhverv og Kultur | Marts 2015

sen er under 20 øre pr. MWh. REFAs udspil skal også ses i lyset af ny lovgivning, som fra 2016 vil begrænse mulighederne for installation af nye oliefyr. Ministerbesøg Ministeren er med egne ord ”meget optaget af forskellige måder at fremme indpasningen af vindkraft, så den får en højere værdi”. Derfor har Rasmus Helveg Petersen (R) bedt sine embedsmænd tage REFAs ideer med i en igangværende analyse af det danske afgifts- og tilskudssystem. Klima- energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen besøgte REFA mandag den 23. februar for at høre nærmere om REFAs ideer. Bestyrelsesformand i REFA Henrik Høgh: ”Ministeren var positiv. Han synes, REFAs idé om overskudsenergi ind i det danske energisystem lyder spændende, og han vil tage oplægget med i den aktuelle revurdering af afgiftssystemet på energiområdet. Han udtalte sig ikke konkret om det økonomiske perspektiv i oplægget”, udtaler Henrik Høgh, der tilføjer, at ministeren har bedt REFA om at kontakte ministerets embedsmænd med henblik på en lokal case for projektet.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.