9 veje til flere kompetencer

Page 19

Adm. direktør Jørgen Damm: - Med kravet om danskkursus markerer vi, at der sikkerheds- og driftsmæssigt er behov for, at medarbejderne har visse kundskaber i dansk. Det er flot, at de udenlandske medarbejdere har taget det til efterretning, og møder til kurset. De vil det. VL-Staal blev med sin indsats inden for danskundervisning og sit kendskab til fordelene ved at uddanne sine medarbejdere i de basale færdigheder i 2015 ambassadør for VEU-center Vests Ryk Esbjerg-kampagne. Kampagnen havde som mål at få flere virksomheder til styrke deres medarbejderes basale kompetencer i læsning, skrivning og matematik.

De polske medarbejdere: et godt initiativ Lukasz Kujanski, 31 år, kom til Danmark og VL Staal for to år og tre måneder siden. Han besøger kone og barn hjemme i Gniezno omkring hver tredje uge: - Pengene er gode i Danmark, og der er mindre pres på og mere behageligt at arbejde her end i Polen. Jeg arbejder 12 timer om dagen og bor i en lejlighed på Ulvevej, som er god, men dyr. Det danske sprog er svært, jeg forsøger at lære det, men jeg vil gerne på kursus igen. Det er et godt initiativ af virksomheden, siger Lukasz Kujanski Jan Krezeczowski, 63 år, arbejdede i nogle år på en anden Esbjerg-virksomhed, inden han i 2007 kom til VL Staal. Han har kone og tre børn hjemme i Krakow: - Jeg havde ikke noget arbejde i Polen, og derfor søgte jeg mod Danmark, der er et godt land. Arbejdet her går hurtigt, det er godt organiseret, og lønnen er god. Der er store forskelle i forhold til Polen, også på cheferne. Jeg vil måske arbejde fire år endnu, inden jeg tager hjem til Polen. Jeg har gået til dansk i tre år, men det er svært at lære, siger Jan Krezeczowski.

Basale færdigheder løfter hele virksomheden Der er meget at hente for virksomheder ved at opkvalificere medarbejdernes basale kompetencer. Allerede dygtige medarbejdere kan blive endnu bedre. De bliver mere selvstændige og får mere selvtillid. Når medarbejdere kan læse en arbejdstegning eller en instruktion til en maskine, påtager de sig ofte mere ansvar og får mere arbejdsglæde. Det løfter hele virksomheden.

VEU-centrets læsekampagne Ryk Esbjerg Næsten hver sjette voksen mellem 16 og 65 har så svært ved at læse, at de har problemer med underteksterne på tv, at læse en avis eller en manual til en maskine. Ryk Esbjerg var en VEU-center Vest-kampagne, hvor der blev sat fokus på de basale færdigheder i Esbjerg Kommune. Borgmester Johnny Søtrup, MF Lotte Rod (R), Esbjerg erhvervsudvikling samt udvalgte virksomheder i Esbjerg Kommune var ambassadører for kampagnen.


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.