Ribe Katedralskole Årsskrift 2020

Ribe Katedralskole 2020

Ribe Katedralskole er landets ældste gymnasieskole. Dens officielle fødselsdag er 13. juni 1145, hvor den allerede eksisterende skole bliver overdraget til Ribe Domkirkes administration.

Forsiden: ”Romeo og Julie” – Årets skolekomedie ISBN 978-87-995903-8-4

14 9 Forord .......................................................4 Kalender ...................................................5 Rektors translokationstale .........................9 Ripensersamfundets legatoverrækkelse.....................................12 En studentertale.......................................14

28

Mosaik af taler fra årets translokationer ...............................16 Nogle RK-studenters modstandsarbejde under 2. verdenskrig....................20 Romeo og Julie Musical på Ribe Katedralskole ................27 Foredrag med fotojournalist Daniel Rye ..............................................28 En dag med genforeningsbussen..............29 På vej mod katastrofen - Pompeji og Herkulaneum .....................30

33 1

Foredrag med David Trads......................63 Lille billede på væggen der, hvem spiller bold på banen her?.............. 64 Tobaksfri skoletid og skodlærere..............69 Interview med René Karpantschof...........70 To lærere beretter.....................................73 Faglige konkurrencer...............................77

41

55

Talentarbejde...........................................79 Frode Schöns Legat..................................81 Ripensersamfundets Jubilæumslegat........85

Vild med vilje..........................................33

Julelegater 2019........................................87

En magisk aften for medmenneskeligheden.............................34

Sommerlegater 2020................................88

Kan vi lære noget af pandemien?.............36

Studenter.................................................89

Om det værste og det bedste i 3z.............38

Ansatte.....................................................94

At undervise via brevsprækken med et inspektionskamera eller Corona-undervisning med Teams............39

Personalia...............................................102

Ud til Ribes istidslandskaber og pause fra corona – for en stund................41

61

Bestyrelse...............................................104

73

85

Redaktion..............................................105

Bladet på nælden......................................45 Figurløb og skraldeløb.............................47 Døden tager de unge................................48 Museumsgenstande er mange ting!..........53 Gymnasiet på værksted – udvikling af htx på Ribe Katedralskole....................55 Mette Bolding takker af – med et smil...........................................58

2

Ribe Katedralskole Puggaardsgade 22 · 6760 Ribe Telefon: E-post: Hjemmeside:

7542 0266 rk@ribekatedralskole.dk www.ribekatedralskole.dk

Ledelse og administration Rektor Kristian Bennike Uddannelsesledere Anne Granum-Jensen Jacob Lund Jørgensen Tanja Skrydstrup Kjær Planlægger/skemalægger Søren Hansen Administrativ leder Susanne Bilde Elstrøm Sekretærer Jonna Bloch Marie Nielsen Mette Bolding Mette M. Sørensen Kontoret har åbent mandag til torsdag fra kl. 7.30 til 15.00 og fredag fra kl. 7.30 til 14.30 Studievejledere Allan Gade Jacobsen Dennis Windfeld Lise Vind Petersen Vita Nielsen Normalt træffes en af studievejlederne kl. 9.45 – 11.15 Bibliotek Helle Berndt, biblioteksassistent Lone Lundgaard Klemmensen, biblioteksassistent IT-Tekniker Henrik Lund Bonnichsen til 1. august Tobias Uller fra 1. september Teknisk Personale Johnny Hamann, pedel Jakob Ejbye-Ernst, pedelmedhjælper Kaj Lorenzen, pedelmedhjælper Kantine Edith Nora Dalgaard Dahl, kantinemedhjælper Rengøringsassistent Anna-Louise Andreasen

3

Et meget anderledes år går på held, og på Ribe Katedralskole går den stille hverdag sin gang. En meget flot musicaludgave af Romeo og Julie nåede at blive spillet for fulde huse i februar måned. Skolens totale nedlukning midt i marts måned satte en stopper for alle de arrangementer, der normalt markerer årets gang på skolen. Efter flere måneder med virtuel undervisning kom vi gradvist tilbage til skolen og eleverne blev undervist med afstand, håndsprit og visir. Alle studieture blev aflyst, og i det år, hvor skolen kunne fejre 875-års fød-

4

selsdag, blev næsten alle eksaminer aflyst, og translokationen blev afholdt klassevis.

Alle klasselærere og uddannelsesledere var i sving på en dejlig sommerdag, hvor 12 translokationer blev afviklet på 5 timer, desværre helt uden jubilarer. I årsskriftet kan man læse uddrag af mange af talerne fra de enkelte translokationer. 75 året for Danmarks befrielse har givet anledning til en spændende artikel af Hans Christian Vester om nogle elevers modstandsarbejde under 2. verdenskrig. Årsskriftet byder også på elevers og læreres refleksioner over

deres oplevelser med corona. Alt dette, og meget mere, kan man læse om i dette årsskrift.

I skrivende stund er skolen stadig præget af coronarestriktioner, og vi ser frem til den dag, hvor der igen er normale tilstande.

Jeg ønsker elever, forældre og alle med interesse for Ribe Katedralskole god læselyst og sender de bedste hilsner i en svær tid til jer alle.

Ribe, november 2020 Kristian Bennike

Kalender 2020 27.

29.

29.

29.

30.

30.

30.

2.stx SRO afleveres 1.hf Valg af fagpakke 2.stx, 2g SP, 2m TyF Sprogdag, Tyskhold besøg fra Niebüll 8. klasse Science Club ”Geometrisk optik” og ”Retvinklede trekanter” Valg af valgfag 1.stx EUSO, kvalifi kationsrunde: 4 elever Company Programme, Entrepreneurskabsmesse: 3m In

Januar: 2.

2.

3.-7.

6.

7.

7.-8.

9.

9.

10.

10.

10.

13.

13.-14.

13.-17.

13.-20.

15.

15.-16.

17.

18.-19.

20.

20.

21.

22.

22.-23.

22.-27.

23.

23.-24.

24.

24.

24.-26.

25.

1. skoledag med nytårstaffel Nyt skema 2.hf KS-eksamen Informatik B i Odense Georg Mohr konkurrence, 2. runde 2.hhx Erhvervscase Gymnasie Idræts regionale håndboldstævne 2.stx SRO udmeldes 1.eud/x Afslutning på GF1-forløb 1.eud/x Caseundervisningsdag Heimdal 2.stx valg af SRO 1.eud Eksamen i grundfag 1.hf Praktikforløb 3.stx Spanskelever fra Alzira på besøg 1.eud GF2-forløb begynder DM i handelsskolefodbold Klassikertræf, Kolding Musical-forestilling øves 2k TyB: Gæster fra BBZ Schleswig Workshop for elever fra Ansgarskolen Vadehav: ”Robotter og selvkørende biler” Valgfagsorientering 8. klasse Science Club ”Den blå planet” og ”Geometrisk optik” 3.stx, 3.hhx SRP- og SOP-vejledningsdage 2.stx SRO-skrivedage Orienteringsarrangement, kommende elever Geografi OL Semifinale: 1 elev 2.hf Valg af SSO KILK-café Kemi-OL Semifinale: 2 elever Orienteringsarrangement, kommende elever

18.

18.

19.

19.

20.

21.

21.

24.

25.

25.

26.

Februar:

26.

1.-2.

3.

26.

Musical-forestilling øves 3.hhx og 2.eux SOP- og EOP-vejledningsdag 3.-7.

3g TYF, 2sy SP, 3g SP iLcompetition kvalifi kationsrunde 4.

8. klasse Science Club ”Dessertbiologi” og ”Den blå planet” 4.

Livestreaming, Seminariehuset: ”Einsteins relativitetsteori” 4.

Musical-forestilling om aftenen: Lukket generalprøve 4.-6. 1.eud/eux Studietur til København 5.

2r la, 3r LA: Latin-konkurrence 5.

Musical-forestilling i skoletiden: Folkeskoleelever 5.

Musical-forestilling om aftenen: Åben for alle 6.

2.hf SSO-vejledningsdag 6.

3.stx SRP-vejledningsdag 6.

Musical forestilling om aftenen: Åben for alle 6.

3.stx, 3.hhx ATU-dimission i Kolding 6.-7. 2.hhx Erhvervscase 8.-16. Vinterferie 17.-19. Science Talent Kemi Sorø: 2 elever 17.-21. 2.stx Mundtlig SRO-prøve 18.

2.eux, 3.hhx, 3.stx afleverer EOP-, SOP og SRP-problemformulering

27.

27.

28.

28.

Livestreaming, Seminariehuset: ”Kvantecomputeren” Workshop for elever fra Ansgarskolen Vadehav: ”Engelsk Sprogdag” 8. klasse Science Club ”Retvinklede trekanter” og ”Dessertbiologi” Elevrådet inviterer til fi lmaften Workshop for elever fra Ansgarskolen Vadehav: ”Antikke myter” Iværksætterboost: 6 elever Café Fællesarrangement for hele skolen: Foredrag ved Daniel Rye 2s SA/Ma, 2z SA/MA, 2x HI og 2r HI: Genforeningsbussen Workshop for elever fra Ansgarskolen Vadehav: ”Robotter og selvkørende biler” 2.stx, 2g SP, 2k TyF Sprogdag, Tyskhold besøg fra Niebüll 2.eux, 2.stx, 2.hhx, 3.stx og 3.hhx Karakterer 8. klasse Science Club ”Sukkersøde drikke” og ”Platoniske legemer” 3r LA, 2t LA, 1r LA og 2r la på Moesgaard Museum ”Pompeji” Workshop for elever fra Ansgarskolen Vadehav: ”Engelsk Sprogdag” 2.eux EOP udleveres Company Programme, Iværksætterboost: 6 elever

Marts: 2.-6.

3.

3.-4.

3.-6.

2.eux EOP-skrivedage 3.stx, 3.hhx SRP og SOP udleveres 2s SA Interregprojekt 3.stx, 3.hhx SRP- og SOP-skrivedage

5

4.

8. klasse Science Club ”Platoniske legemer” og ”Sukkersøde drikke” 4.

1.stx, 1.hhx, 1.eud/x Karakterer 6.

Fællesarrangement for alle spanskhold: Foredrag ved Eric Mendez 6.

2.hf Karakterer og kommentarer 9.-12. 2.eux EOP-skrivedage 9.-13. 3.stx, 3.hhx SRP- og SOP-skrivedage 10.

2.hf SSO udleveres 10.

2x Filmeftermiddag forud for studietur 11. iLcompetition finale, tysk som modersmål: 2 elever 12.

SKOLEN LUKKET – vi stiller om til Teams!

12.

2.eux EOP afleveres 13.

Undervisning kører nu i Teams 16.

3.stx, 3.hhx SRP og SOP afleveres 16.-20. 1.hf, 2.stx, 2.hhx, 2.eud/eux Studietur – Aflyst 17.

2.hf SSO afleveres 17.

Workshop for elever fra Fortunaskolen: ”Solen vores nærmeste stjerne” – Aflyst 17.

Workshop for elever fra Rødding skole – ”Undgå Luksusfælden” – Aflyst 17.

3.stx, 3.hhx Terminsprøver – Virtuelt 18.

Regionsmesterskab i iværksætteri: 6 elever – Udsat 18.

3.stx, 3.hhx, 2.hf Terminsprøver – Virtuelt 19.

3.stx, 3.hhx, 2.hf, 2.stx, 1.eud/x Terminsprøver – Virtuelt 19.

Workshop for elever fra Fortunaskolen: ”Solen vores nærmeste stjerne” – Aflyst 19.-20. 2.eux Terminsprøver – Virtuelt 20.

3.stx, 3.hhx, 2.stx, 2.hhx, 2.eux, 2.hf, 1.hf Terminsprøver – Virtuelt 23.

Introkursus 8. klasse – Aflyst 23.

3.stx, 3.hhx Terminsprøver – Virtuelt 23.-27. Tyskelever fra 2.stx Genbesøg fra Zittau – Aflyst 24.

3.hhx Terminsprøver – Virtuelt 25.

3.hhx terminsprøver – Virtuelt 25.

1k EN, 1l EN, 1m EN Rødding Bio – Aflyst 26.-27. 2.hhx Erhvervscase 27.

1.hf Faglærerkommentarer 27.

Heimdal – Aflyst 30.

2g FRBA og 3g FRBA Besøg fra Frankrig – Aflyst 30.

Introkursus fra 8. klasse – Aflyst 31.

Livestreaming, Seminariehuset: ”Dybhavet – nyt fra en ukendt verden” – Udsat

6

4.

April: 1.

Forårskoncert – Aflyst 3.

2.hhx MaB Projekt udleveret 3.

Café – Aflyst 4.-13. Påskeferie 14.

Livestreaming, Seminariehuset:

lg Nobel Prize: “First Laugh, then think” – Udsat 15.

Company Programme, Regionsmesterskab: 6 elever – Virtuelt 20.

Afgangselever må igen møde på skolen til undervisning!

20.-23. 2l TyF Besøg fra tysk partnerskole – Aflyst 22.

2.stx, 2.hhx, 2.eux og 2.hf Studieinfo i Esbjerg – Aflyst 22.

3.hhx MA eksamensmateriale udleveres 23.

Forskningens døgn: Foredrag om sammenhængskraft og medborgerskab – Aflyst 27.

2.hhx Ma afleverer projektopgave 27.

1.hf NF-problemstillinger udmeldes – Aflyst 28.

HHX og EUX: Fællesarrangement med Jonathan Low – Aflyst 30.

2.hf SSO-karakterer offentliggøres

Maj: 1.

1.

1.-2.

4.

Offentliggørelse af reduceret skriftlig og mundtlig eksamen kl. 15.00 – 16.00 i Teams 4.

Fællesmøde for afgangseleverne i Teams 4.-6. 1.hf NF-projekt 5.

Fællesmøde for 2.stx, 2.hhx i Teams 6.-7. Workshop for elever fra Riberhus Privatskole ”Robotter og selvkørende biler” – Aflyst 7.

1.stx Valg af DHO 7.

2.stx, 2.hhx, 3.stx, 3.hhx Idrætsdag – Aflyst 7. Ølbowling Café – Aflyst 14.

Aftenarrangement med afgangselever – Aflyst 15.

Afgangseleverne underholder i 3.-4. lektion –Udsat 15.

Stx, hhx, eux Årskarakterer i eksamensfag 15.

Periode med undervisning som erstatning for eksamenslæsning begynder 18.

1.hf NF-aflevering af ASF – Aflyst 18.

Stx, hhx, eux: Offentliggørelse af de aflyste eksaminer 18.-20. 1.stx DHO-skrivedage 18.-20. 1.hf Skrivedage i dansk 18.-25. Skriftlig eksamen:

3.stx, 3.hhx Dansk og et studieretningsfag 2.eux Dansk 2.hf Dansk og engelsk 20.

1.stx DHO afleveres 25.-29. 1.hhx Matematikprojekt – Teams 25.-29. 2.hhx Skriftlige prøver – Online 27.

Fortsættereleverne må komme til undervisning på skolen igen!

27.

2.stx, 1.stx, 1.hhx Karakterer – Udsat 27.-28. 1.stx Skriftlige årsprøver – Online

Juni: 2h3g ReB afleverer projekt St. Heimdal – Aflyst 2.hhx Erhvervscase stx, hhx, eux årskarakterer i eksamensfag – Udsat

2.

2.

2.-3.

2.-3.

2.eux Mundtlig eksamen EOP 1.hhx Skriftlig prøve – Online 2.hf Mundtlig eksamen Dansk 3.hhx Mundtlig eksamen SOP

2.-4. 3.stx Mundtlig eksamen SRP 8.-12. 2.hf, 1.hf Faglige samtaler - Teams 15.

Periode med erstatningsundervisning slut 15.

Rundstykker i klasserne 15.

Afgangselevernes show – Virtuelt 17.-24. 1.stx Mundtlig prøve DHO - Teams 18.-19. 1.hhx Mundtlig prøve i matematik Teams 18.-19. 1.eud/x Mundtlig eksamen i uddannelsesspecifikt fag 22.

De første studenter hejser flaget 22.-23. 2.hf Mundtlig eksamen i engelsk 22.-24. 3.stx, 3.hhx, 2.eux ”Huebegivenhed” 23. Optagelsesprøver 24.

Sidste mundtlige eksamensdag 26. Årskarakterer ikke afsluttende fag 26.

Translokationer kl. 10.00, 12.00 og 14.00 Skolegården: 3m, 3z, 3y (stx)

Bibliotekshaven: 3r, 3s, 3x (stx)

Salen: 3l (hhx), 2o (hf), 3t (stx)

SV01-SV02: 2p (hf), 3k (hhx), 2n (eux), 1n (eud) 26.

Ripensersamfundets reception – Aflyst 26. Hestevognskørsel 29.

Studievejledningen åben

18.

Fællesarrangement for eud/eux, hhx med Jonathan Løw 18.

1.stx, 1.hhx, 1.hf, 1.eud/eux Digital dannelse med oplæg ved Michael Ulv Bøndergaard 24.

1v Sikkerhedskursus Kjærgaard Landbrugsskole 24.-30. 1.stx, 1.hhx Prøv et sprog 1 26.-27. 1.eud/x Merkantil og Landbrug ”Rystesammentur” på Kjærgaard Landbrugsskole 28.

1.hf, 1.stx, 1.hhx, 1.eud/eux Klassevis aktivitetsdag 28.

1.hf, 1.stx, 1.hhx, 1.eud/eux Klassevis hygge 31.-4. 1.hhx Prøv et studieretningsfag 1 31.-4. 1.stx, 1.hhx Prøv et sprog 2 31.-4. Udstillingen ”Årets Pressefoto” i Salen

Juli: 1.

Kontoret lukker

September: 1.

1.

2.

3.

August: 4.

4.

6.

10.

12.

12.

12.

14.

Ledelsen møder Skriftlige optagelsesprøver til de gymnasiale uddannelser Kontoret åbner Lærerne møder Første skoledag for eleverne 1.stx, 1.hhx, 1.hf, 1.eud/eux Introforløb begynder Projekt ”Tobaksfri skole” begynder Fællesarrangement for hele skolen med hypnotisør Jeppe Schjøtz

3.

4 4.

7.

7.-8.

7. 11.

7.-11.

7.-11.

DM i erhvervscase, Regionsmesterskaber: 4 elever – Virtuelt Workshop for elever fra Ansgarskolen Vadehav ”Journalistens hverdag” – Aflyst 2y BI, 2y Ke Ekskursion til Vadehavet Workshop for elever fra Ansgarskolen Vadehav ”Journalistens hverdag” – Aflyst Workshop for elever fra Vittenbergskolen Vadehav ”Robotter og selvkørende biler” 2r DA, 2h3g Bk, 3g Mu Rued Langgaard foredrag ved Søren Schauser 1ab mu, 1c mu, 2h3g Bk, 3g Mu Rued Langaard koncert ved Nighting String Quartet Workshop for elever fra Ansgarskolen Vadehav ”Luksusfælden” 1v Programmeringsværksted 1.stx, 1.hhx prøv et sprog 3 1.hhx Prøv et studieretningsfag 2 Udstillingen ”Årets Pressefoto” i Salen

8.

2x En, 2y EN, 3k EN, 3r EN, 3t EN/SA, 3g Sa, 3s SA, 3z SA Foredrag ved David Trads om det amerikanske valg 8.

3r, 3t, 3y, 3z: Foredrag med historiker René Karpantschof om de stridbare danskere i Danmarks moderne gennembrudstid 14.-15. 1p NF-projekttur 14.-16. 1.htx Introtur Sønderborg 14.-18. 1.stx, 1.hhx Prøv et sprog 4 14.-18. 1.hhx Prøv et studieretningsfag 3 14.-18. Udstillingen ”Årets Pressefoto” i Salen 15.

1.stx Prøv en studieretning 1 15.

Workshop for elever fra Vittenbergskolen Vadehav ”SportScience” 16.

1.hhx Orienteringsaften om valg af studieretning – Aflyst 16.-17. 1o NF-projekttur 16.-17. Workshop for elever fra Ansgarskolen Vadehav ”Journalistens hverdag” 17.

1.stx Prøv en studieretning 2 17.-18. 1v Metalværksted Kjærgård Landbrugsskole 18.

Workshop for elever fra Vittenbergskolen Vadehav ”Musik og Film” 21.

3g Mu Foredrag ved Ingeborg Børch 21.

Alle biologihold Foredrag ”Når bakterier redder fisk” ved Line Roager, DTU 21.

Workshop for elever fra Ansgarskolen Vadehav ”Luksusfælden” 21.-25. Naturvidenskabsfestival 21-.25. 1.stx, 1.hhx Prøv et sprog 5 21.-25 1.hhx Prøv et studieretningsfag 4 22.

2x FY, 2x KE, 2y BI Besøg af folkeskoleelever – Aflyst 22.-25. Tyskelever fra 2g TyF/2, 2kl TyF i Hamborg – Aflyst 23.

1.stx Orienteringsaften om valg af studieretning – Aflyst 23.

De fleste fysikhold Foredrag om ”Fusionsenergi” ved Søren Bang Korsholm, DTU 23.

1.hhx Karrierelæring ved bankrådgiver fra Sydbank 24.

Workshop for elever fra Gredstedbro skole ”Hverdagens elektronik” – Aflyst 25.

2h3g IdB, 3g IdB Ekskursion: Windsurfing 27.-3. Tyskelever fra 2g TyF/1, 2xy TYF Besøg i Zittau – Aflyst 28.

1.htx Karrierelæring Oplæg ved ingeniør og tidligere elev fra RK 28.-30. 1.stx, 1.hhx prøv et sprog 6 28.-30. 1.hhx prøv et studieretningsfag 5

7

24.

25.

25.

26.

Oktober: 1.

3t HI, 3x HI, 3y HI, 3z HI Foredrag om antisemitisme ved Max Meyer 1.

2.hf Alumnedag 1.

Workshop for elever fra Gredstedbro skole ”Robotter og selvkørende biler” – Aflyst 2.

1.htx Valg af studieretning 2.

1.stx, 1.hhx, Valg af studieretning og sprog 2.

1.stx Valg af naturvidenskabeligt fag 5.-6. 1v Træværksted Kjærgaard Landbrugsskole 5.-7. 3.stx Studieretnings-A-fag i København – Aflyst 5.-9. 3y Udsat 2g-studieretningstur til Island – Aflyst 6.

Livestreaming, Seminariehuset ”Rejsen ud i rummet” 6.-9. Fortuna-Camp – Aflyst 9.

1.htx Fag til NV-prøve afsløres 10.-18. Efterårsferie 19.-23. Brobygning for 9. klasse - Klassevis 21.

1æå Karrierelæring med besøg fra Skat – Aflyst 21.-23. 2.hf, 3.stx, 3.hhx Frivillig studiepraktik – Virtuel 26.

1.stx fag til NV-prøve afsløres 27.

Livestreaming, Seminariehuset: ”Tang” 28.

1.htx Mundtlige NV-prøver 29.

Alle elever og ansatte bærer mundbind på fællesarealer, og lærerne visir ved undervisning af flere end 2 hold pr. dag 30.

1.stx, 1.hhx Skriftlig AP-prøve 30.

2x FY, 3x FY Fysik OL 1.runde

November: 2.-6.

2.-6.

3.

3.

3.

8

1.stx Mundtlige NV-prøver Brobygning for 9. klasse – Klassevis – Aflyst 3y BI, 2y BI Biologi OL Livestreaming, Seminariehuset: ”Dybhavet” 2.hf, 2.eux, 2.hhx, 2.stx, 3.hhx, 3.stx: Klassevis fagligt aftenarrangement om det amerikanske valg

2.hf Studiepraktik-dag 1.htx Mundtlig ØG-prøver 1.eud/x Karakterer 1.stx, 1.htx, 1.hhx Karakterer og kommentarer 6.

1.stx Teamledertimer i nye klasser 9.

Nyt skema 9.

1.stx, 1.htx, 1.hhx Studieretningsforløbet begynder 9.-13. Brobygning for 10. klasse – Aflyst 10.

1.htx Mundtlige PU-prøver 10.

1.hf Prøv en fagpakke 10.

Livestreaming, Seminariehuset: ”Smagen af øl” 10.-11. 1.hhx Mundtlig ØG-prøver 11.

3.stx, 3.hhx, 2.stx, 2.hhx, 2.eux Karakterer 11.

3s SA Livestreaming foredrag med Thomas Piketty 12.

1.hf Prøv en fagpakke 13.

2.hf Karakterer og kommentarer 16.-18. 1.hhx Introtur SO1 DA/sa – Aflyst 16.-18. 1.stx introtur – Aflyst 16.-20. Brobygning for 10. klasse – Aflyst 16.-17. 1.hhx Foredrag ved Michael Agerman Olesen 17.

1v Ekskursion Blue Water Dokken – Aflyst 17.

Georg Mohr konkurrence for 1.htx, 1.stx, 2.stx og 3.stx matematik A, 1. runde 17.

Livestreaming, Seminariehuset: ”Tilblivelsen af det moderne menneske” 19.

Workshop for elever fra Gørding skole Fortuna ”SportScience” – Aflyst 19.

3x KE Kemi OL, 1. runde 20.

1.hf Faglærerkommentarer og 20.

1.hf Karakter i praktisk-musiske fag 23.

1.hf, 2.hf Vintereksamen offentliggøres 23.

3NsB Geografi OL 23.-27. 3.stx, 3.hx, 2.eux orientering om SRP, SOP, EOP begynder 23.-27. Brobygning for 10. klasse – Aflyst 24.

Alle tyskhold Foredrag ved Søren Fauth 24.

1.stx Forældre-klassemøder – Udsat til foråret

Livestreaming i Seminariehuset, ”Grønlands indlandsis” 1.stx Forældre-klassemøder – Udsat til foråret 2.hf KS-synopsisdag 1.hhx Forældre-klassemøder – Udsat til foråret

4.

4.

5.

5.

December: 1.

Workshop med elever fra Holsted skole ”Innovationscamp” – Aflyst 1.

2.hf KS-undervisning slut, opgave udleveres 4.

1.hf afleverer HI-opgave 4.

2s, 2x, 2y Poster fremlæggelse. Besøg fra folkeskoler – Aflyst 4.

Workshop for elever fra Vittenbergskolen Vadehav ”Solen vores nærmeste stjerne” – Aflyst 11.

Fejring af skolens 875 års fødselsdag 11.

2.hf KS-opgave afleveres 11.

Workshop for elever fra Vittenbergskolen Vadehav ”Solen vores nærmeste stjerne” – Aflyst 14.

Workshop for elever fra Rødding friskole ”Hverdagens elektronik” – Aflyst 14.-16. 2r TyF, 2x Fy, 2y Ke Mundtlige årsprøver 14.-18. 1.eud/x samtaler om valg af eud/eux 16.-18. 1.hf Eksamen bkC/idC/muC 16.-18. 2.hf Intern KS-prøve 17.

3.stx, 3.hhx, 2.eux Valg af fag til SRP/ SOP/EOP 17.

2x HI, 2y HI, 3k Hi, 3l Hi, 3m Hi, 3t HI, 3x HI, 3z HI Foredrag om Holocaust ved Peter Langwithz 18.

3.hhx SO7 Mdt. Prøve 21.

1.eud/eux Karakterer 21.

1.eud/x Offentliggørelse af GF1-eksamen 22.

2.hf Særfaglig KS-undervisning 22.

Juleafslutning med klassevis banko, juletaler, julemusik mv.

23. Juleferie

Rektors translokationstale

Kære studenter Hvorfor går mennesker til fodboldkamp?

Sådan spurgte en tidligere tysk fodboldlandstræner. Svaret lød ”Det er fordi, de ikke ved, hvordan kampen ender” Det gælder ikke kun for fodboldkampe, men for alle de situationer, hvor vi har noget på spil. Livet udfolder sig i spændingsfeltet mellem det ukontrollerbare og alt det, vi så gerne vil kunne styre og planlægge.

Den måde, vi har måttet leve vores liv på de sidste tre måneder, har om noget lært os det. I har hver for sig siddet hjemme, modtaget undervisning og gjort jer klar til at afslutte skoleåret. Eksamen blev der ikke

meget af, og vi er mange, der har ventet i spænding på, hvordan vi kunne fejre jer i dag.

Pludselig fra den ene dag til den anden, blev statsministerens alvorlige ord noget, der påvirkede os alle. Nedlukningen var egentlig ret nem. På 48 timer var al undervisning blevet virtuel. De af jer, der ikke kendte til Teams, blev hurtigt superbrugere. Det samme skete for jeres lærere.

Alle prøvede vi at holde humøret højt med videohilsner, konkurrencer og meget mere.

Vi er alle sammen blufærdige mennesker, det er svært at lukke fremmede ind i sit

private hjem, og mange valgte da også at slå kameraet fra, hvilket betød, at jeres lærere sad i 1,5 time og underviste ind i en skærm med 4 badebolde med nogle bogstaver i.

Så kom den dag, hvor vi skulle i gang igen. Det viste sig at blive en langt sværere opgave end forudset. Reglerne var mange, og de kom ofte i sidste øjeblik. I kom lidt i skole og fik stadig megen undervisning hjemmefra. Først meget sent stod det klart, at I kunne komme afsted på vogntur i dag. Under de fleste af statsministerens pressemøder sad vi med spidsede ører og ventede på, hvad der blev sagt om gymnasieeleverne. Ofte måtte vi erfare, at der slet ikke blev sagt noget om jer.

Nedlukningen af hele samfundet har haft voldsomme konsekvenser, for rigtig mange mennesker, virksomheder og små selvstændige. I virkeligheden er I nok sluppet for de store konsekvenser, og der har for eksempel været megen fokus på, at I ikke skulle stilles ringere end tidligere årgange, når det kom til eksamen og bedømmelse.

Hvis dette havde været en helt normal translokation, så havde I siddet sammen med rigtig mange tidligere elever fra Ribe Katedralskole. Det havde været jubilarer, som havde taget deres eksamen for 10, 15, 20, 25 eller flere år siden. Der havde endda været en 75-års jubilar. Det havde været et fysisk bevis på den lange historie, I, der sidder her i dag, nu er blevet en del af.

En af de elever, der tog eksamen fra Ribe Katedralskole for 75 år siden, er Lillian, en yderst frisk dame først i 90’erne, som bor nede på Sct. Catharinæ Plads. Jeg besøgte hende for en måneds tid siden, og hun havde glædet sig til at skulle være med i dag som 75 års jubilar. Hun fortalte levende om skoletiden, som hun havde mange gode

9

minder fra. Det var ikke alle beskåret at blive optaget på skolen dengang, og hun kunne fortælle om optagelsesprøven, som varede to dage, første dag med skriftlige prøver og anden dag med mundtlige. Ved

10

andendagens afslutning kunne ansøgerne sammen med deres familie vente i skolegården, og så kom rektor ud på trappen og fortalte, hvem der var var optaget, og hvem der måtte gå hjem med uforrettet sag. Lil-

lian gik til prøve i april 1940 og huskede også den 9. april om morgenen, hvor hun stod på balkonen i familiens hus og så de tyske tropper komme kørende ad Tøndervej mod Ribe. Hun havde sin hverdag på skolen i krigsårene.

En dag i oktober 1940 var der en ung mand, der fandt en papirlap skrevet på fransk nede ved toldboden. Papiret var en opfordring fra general de Gaulle om at udøve sabotage mod tyskerne. Den unge mand henvendte sig til politiet, som nok mente, at det måtte være en drengestreg, og politiet mødte op på Katedralskolen og præsenterede brevet for fransklærerinden Frk. Willemoes. Hun afviste på det kraftigste, at eleverne havde noget med det brev at gøre, idet hun meddelte politiet, at ingen af hendes elever skrev et så dårligt fransk!

Elever og lærere fortsatte deres hverdag, indtil tyskerne en dag besatte skolen, både gymnastiksal (det der nu er bibliotek) og sangsalen var optaget af de fremmede. Skolen lukkede ned, og undervisningen fandt sted andre steder i byen. Lillian huskede, at hendes klasse fik undervisning på det gamle rådhus.

Men krigen endte, og en solskinsdag i sommeren 1945 fik Lillian og alle de andre studenter og realister deres bevis, ligesom I skal have jeres bevis lige om lidt.

Men hvad var det for valgmuligheder, der åbnede sig for dem efter endt skolegang for 75 år siden? Kun ganske få procent havde taget en studentereksamen, så de fleste kunne efter konfirmationen komme ud at tjene eller arbejde i landbruget. Pigerne kunne komme på husholdningsskole, så de lærte de færdigheder, der var nyttige som husmor. I 1945 blev der nedsat en kommission, der skulle se på ungdommens elendige vilkår, og kommissionen dristede sig til at foreslå landbrugsmedhjælpernes ugentlige arbejdstid nedsat til 45 timer ugentligt og fri fra lørdag kl. 12 til mandag morgen.

Det vakte stor modstand i landboorganisationerne, hvor formanden i en radiotransmission i 1950 udtalte: ”I ethvert ungt menneske ligger de mange muligheder i svøb, men blandt disse også faren for at blive en døgenigt og slapsvans. Der findes vistnok intet bedre middel herimod end sundt, metodisk, legemligt arbejde.” (citat slut).

Kald mig bare en boomer, men jeg synes, det sætter tingene lidt i perspektiv, hvis nogen føler, at deres muligheder er blevet begrænsede i de seneste måneder.

Vi har alle sammen oplevet et stort kontroltab, vi plejer at kunne bestemme og beslutte rigtig meget i vores hverdag. Når det kommer til de store beslutninger, som I står over for nu: Hvad skal jeg arbejde videre med? Skal jeg rejse ud i verden?

Hvilken uddannelse skal jeg vælge og så

videre, så har det i mange år været frygten for de mange valgmuligheder, der er blevet talt om. Den seneste tid har vist os, at alt ikke er muligt, og at vi ikke kan kontrollere alting, men det er nu ikke så skidt endda, for ”I et liv hvor alt kan kontrolleres, har verden ikke mere at sige os.” (Det var det med fodboldkampen). Det er måske noget, I kan tage med jer oven på denne corona-tid og den måde, jeres gymnasietid er forløbet på og ikke mindst blev afsluttet på. Med andre ord, vi mennesker lever af det, vi ikke kan planlægge, forudsige og kontrollere. Samtidig vil vi af al magt netop gerne planlægge, forudsige og kontrollere alting i vores liv. Det er ikke noget jeg har fundet på, det er den tyske sociolog Hartmut Rosa, der påpeger dette dilemma.

Han mener også, at vi i vores liv søger efter resonans. Resonans eller genklang er, når det oversættes til menneskelig erfaring, oplevelsen af, at verden ”svarer” os, at der er noget, der taler til os eller siger os noget.

Eksempler på resonans kan for eksempel være et afgørende møde, en naturoplevelse, en koncert eller en tidlig morgen, hvor man lidt ør i hovedet sidder nede ved åen og ser solen stå op. Vi venter ikke passivt på resonans, vi søger den selv, men kan ikke kontrollere, hvornår den er der.

Efter en nedlukning og megen fjernundervisning, tror jeg, at det nu står lysende klart for jer, hvorfor vi mødes og laver skole. Det er i mødet med klassekammeraterne og jeres lærer, at der opstår resonans. Ud over al den faktuelle viden, I har tilegnet jer i de sidste 3 år, så går I herfra med en lang række oplevelser og færdigheder, der har skærpet jeres blik for værdien af det ukontrollerbare. Jeg håber for jer, at I vil have øje for alle de muligheder for resonans, I møder på jeres vej. Det begynder lige om lidt, når I hopper op på hestevognen.

Hermed dimitterer jeg årgang 2020 fra Ribe Katedralskole.

Kristian Bennike

11

Ripensersamfundets legatoverrækkelse Kære Studenter På Ripensersamfundets vegne vil jeg gerne ønske jer alle hjerteligt tillykke med vel overstået eksamen.

Det har været hårdt for jer at afslutte et skoleforløb med alle de mange forbud og begrænsninger, som coronapandemien lægger på os. Hårdt ikke bare for jer, men også for skolen og jeres lærere, som skulle få det hele til at hænge sammen.

Netop derfor er det dobbelt glædeligt at møde jer her i dag og se, hvor meget der trods alt er lykkedes: I fik jeres eksamen, vi fik mulighed for at fejre det med jer på en ganske særlig måde, og Ripensersamfundet fik traditionen tro lejlighed til uddele sine legater. Det sidste vender jeg tilbage til, men først et par ord om hvem vi er, og hvad vi står for.

Ripensersamfundet blev stiftet i 1912. Vi var her, da den Spanske Syge hærgede Ribe og resten af verden i 1918-20, og vi er her også nu midt i Coronapandemien. Vi har gennem alle årene haft den samme opgave: at bevare og udvikle sammenholdet mellem tidligere elever fra Ribe Katedralskole og sikre forbindelserne tilbage til skolen og til byen. Vi er i høj grad jeres forening, og det har vi markeret ved at vores unge engagerede elevambassadører i dette forår har været rundt i afgangsklasserne sammen med Henrik Tjørnelund og fortælle om foreningen.

Mange af jer har efterfølgende meldt jer ind i Ripensersamfundet, og det er vi rigtig glade for. Til jer vil jeg sige: Hjerteligt velkommen i foreningen, og til alle jer andre vil jeg sige: Kom og vær med i fællesskabet og meld jer ind i Ripensersamfundet. Vi har brug for jer. Vi har en vigtig mission, som vi skal udføre sammen, - og det er oven i købet gratis at være med de første fem år.

12

Vi vil bevare og udvikle sammenholdet mellem jer, når I nu forlader Ribe. Men vi er ikke bare en sentimental skoleforening for gamle ripensere. Vi har også en ambition om fremadrettet at være en del af den identitetsramme, som I bevæger jer ind i, når I nu skal til at uddanne jer og gøre verden til et bedre sted for os alle.

Hvem er vi? Hvor kommer vi fra? Hvad er vores bærende værdier? Og hvad vil vi?

Her er det slet ikke nogen dårlig ting at

have en eksamen fra Ribe Katedralskole med i bagagen, - og gerne også et medlemskab af Ripensersamfundet.

Nu ved I, hvad vi står for. Lad os så gå over til det, som er den egentlige årsag til, at jeg står her i dag, nemlig legatuddelingen til årets dimittender. Ripensersamfundet har to legater til uddeling: Dimittendlegatet på 7.000 kr. og Jubilæumslegatet på 5.000 kr. I fundatsen for de to legater går som en

rød tråd, at modtagerne skal have bidraget til sammenholdet på skolen og udvikling af skolens sociale liv. Indstillingen af legatmodtagerne er foretaget af skolen.

Vi starter med Dimittendlegatet på 7.000 kr. Om modtageren hedder det i indstillingen: ”Eleven, der modtager Ripensersamfundets legat, er en fagligt meget dygtig, ambitiøs og velfunderet elev, der igennem alle tre gymnasieår har udvist stor interesse, gå på mod og lyst til at lære.

Derud over har pågældende elev arbejdet med stor interesse og ildhu i skolens forskellige elevorganisationer, og hun har tillige engageret sig konstruktivt i fusionsprocessen og dermed været med til at sikre en god fusion for eleverne. Modtageren har endvidere gjort sig positivt bemærket ved sit engagement i og interesse for skolen som helhed og er dermed en fornem og værdig ambassadør for Ribe Katedralskole.” Og hvem er så det? - Legatet går til Rikke Blomgreen, 3l!

Dernæst er der 100-års jubilæumslegatet.

Om modtageren skriver skolen i indstillingen:

”Modtageren af Ripensersamfundets 100 års jubilæumslegat 2020 er kendt af alle på skolen. Hun har udvist faglig flid, men nået meget andet i sin skoletid!

Den gode discipel er særdeles vellidt i sin klasse, og vi kan røbe, at hun er så flittig, at hun kan nøjes med to år for at få sin hue!

Indrømmet, under arbejdet med musicalen Romeo og Julie var hun nok mest gæst i sin klasse, for der gik ufattelig mange timer til musicalen.

Men det endte også med en ufattelig flot solo!

Bortset fra musicalens solo – så er

hun social og en holdspiller, der har været meget aktiv i skolens liv, blandt andet med at kalde til klimademonstrationer.

I et indslag fra Ribe i DR’s prime time TV-avis den 20. september 2019 var det hende, der brændte igennem og var med til at sætte dagsordenen for Folketingets nye klimalov! Holdspilleren viste sig også under indspilningen af ”Ribe Katedralskoles store sidste skoledags show” på YouTube, som hun koordinerede og redigerede.”

Modtageren af legatet er: Sigrid Smith Hogue, 2p.

Et stort tillykke til jer begge.

Til sidst vil jeg nok engang sige stort tillykke til jer alle og til Ribe Katedralskole med alt det, som trods mange vanskeligheder er lykkedes i dette usædvanlige år. Tag nu ud og fejr det, det har I ærligt fortjent.

Men som gammel læge vil også sige til jer: gør det med omtanke, pas godt på jer selv og på hinanden – og husk distance og håndsprit! Tak. Hans Jørn Kolmos

13

En studentertale

Kære klassekammerater Kære studenter Tillykke med det! I dag markerer et stort øjeblik i vores alles liv, og om kun kort tid kan vi få lov til at fejre det med dans, dak og dyt. Men før vi sætter leveren på prøve, må vi lige stoppe op engang og tænke tilbage på såvel de nemme som de hårde tider. For selvom det i sandhed er en glædens dag, så er det også en sejrens dag. Som klasse har vi kæmpet mange kampe. Nogle skulle kæmpes i flok, andre individuelt.

14

Men fælles for dem alle er, at vi sejrede.

Og her taler jeg ikke kun om de utallige flødeboller, vi har vundet på kahoots. I dag føles coronatiden muligvis som den største kamp af alle.

Uvisheden om, hvornår man kunne se sine venner igen, hvordan vi ville blive vurderet uden eksaminer, om vi ville få en gallafest eller en sidste fredagscafé, om vi overhovedet fik lov til at fejre studentereksamenen sammen, om vi kunne sidde her sammen i dag, og selvfølgelig om vi kunne få lov til

at hoppe rundt på en lastbil med en soundbox på fuld smadder. Men vi gjorde det!

Vi sejrede! Vi fik lov til at se vores venner igen, vi har et højt klassegennemsnit, vi får vores galla til efteråret, vi sidder her i dag, og om lidt hopper vi rundt på en lastbil.

Det er aldrig sjovt at rose sig selv, men i dag må vi godt! For hold nu op, hvor er vi seje, og hvor ser I pokkers godt ud med huerne på hovedet. Huerne som på papiret symboliserer en bestået studentereksamen, men som for os, der bærer én, i lige så høj grad, hvis ikke højere, symboliserer de sjove stunder, vi har haft sammen. Lige fra vores fantastiske studietur i Nice, til alle de underlige ting, der er blevet sagt i timerne, og som vi sammen har grint af. Og Gud, hvor har vi grint meget! Mange af vores medstuderende ser os som ”stræberklassen”, der får krampe i armene af at have fingeren oppe og ondt i numserne af at sidde artige på deres pind, men de skulle bare vide – for i vores klasse har der altid været plads til både jokes og til øl. Og TAK for det! For tre år siden stod vi i Salen med en kriblende fornemmelse i maven over, hvad der nu skulle ske. I dag kribler det igen. For hvad skal der nu ske? Nogle er allerede afklaret, andre af os er på herrens mark… Men jeg er sikker på, at vi nok skal finde ud af det hver især. Det bliver SÅ spændende at se, hvor vi ender, og hvilke kampe, der nu skal kæmpes.

Udover, at det er en skelsættende dag for alle os i det hvide tøj, så sidder der også mange her i dag, som kigger med endeløs stolthed på deres søn, datter, bror, søster eller barnebarn.

Så kære familie. Tak for jeres evige støtte. Vi er nok ikke altid lige gode til at udtrykke vores taknemmelighed, men I skal vide, at vi ér taknemmelige. Tak for

jeres bekymringer, jeres forståelse og ikke mindst jeres tålmodighed! Tak for at give os et los bagi, når det har været nødvendigt. Tak fordi vi i løbet af de næste dage må feste i jeres hjem og rulle rundt i jeres græs. Og I kan med god samvittighed være stolte af jeres student. De har været med til at danne et fællesskab, som man kun kan komme til at savne. De har engageret sig i diverse udvalg lige fra Café og Heimdal til elevrådet, Gaia og hueudvalget. De har givet et kram, når der har været brug for det, og de har gjort det sjovt at gå i 3x.

Men det er ikke kun os studenter, der har sørget for en god gymnasietid. Uden lærerne ville vi ikke stå her i dag.

Så kære lærere. Selvom vi i dag er lidt begrænset i forhold til den fysiske kontakt, skal I vide, at vi mentalt giver jer en KÆMPE gruppekrammer, for selvom vi måske ikke kan indrømme det lige nu, så er jeg slet ikke i tvivl om, at vi, når det nye skoleår starter, sidder tilbage med en lidt tom fornemmelse i maven. En følelse af, at der mangler noget. Og en stor del af den tomhed har I indtil nu udfyldt for os. Og det er vi jer taknemmelig for. Og selvom

vi fra tid til anden har gloet tilbage på jer med tomme og dovne øjne, så står vi alligevel her i dag med et lille smil på læben, når vi tænker tilbage på Mortens såkaldte ”sjove” beviser og matematikhumor eller

Brittas sjofle selvopfundne fagbegreber eller Birgitte, når hun går ind i depotet, mens hun stadig taler til os, selvom ingen kan høre, hvad hun siger, eller Agnes’ helt enorme kærlighed til Weekendavisen eller Rasmus’ mange drev-dokumenter.

Det er langt om længe slut med at have dårlig samvittighed over lektier, der kan læses, afleveringer, der kan laves, eller eksaminer, der kan forberedes. Og det virker måske en smule kliché, men i sidste ende er det alligevel ikke karakteren i huen, der betyder noget, men derimod karakteren af den person, der bærer huen, som betyder noget.

Og skulle vi, når rusen har lagt sig og den sidste studenterøl er drukket, komme til at savne at gå i 3x, så husk, at vores minder sammen er foreviget på vores fælles insta.

Men lige nu og her skal vi bare dakke og fyre en ond bassarm, for det fortjener vi!

Og så er der vist ikke meget mere tilbage at gøre end at citere Gustav Toft: ”#glædermiiiig” Astrid Vigen Pedersen, 3x

15

Mosaik af taler fra årets translokationer På grund af covid-19 måtte studenterne i år fejre translokation klassevis. Det betød, at der blev afviklet i alt 12 translokationer på fire forskellige lokaliteter på skolen: Programmet for de 12 translokationer måtte også nytænkes i lyset af covid-19, og to af konsekvenserne var desværre, at Ripensersamfundets reception måtte aflyses, og at den traditionelle opførelse af kantaten blev opgivet. For alligevel at gøre det hele lidt festligt serverede skolen et glas ”boblevand” til alle studenter og gæster.

Ud over overrækkelse af eksamensbeviser og legater blev der til hver af de 12 translokationer holdt i alt tre taler: En tale fra rektor eller en uddannelsesleder, en tale fra klassens teamleder og en tale fra en student i klassen.

Alle de fire translokationslokaliteter var festligt pyntet til dagen, og det fine vejr gjorde sit til, at det blev en flot og festlig translokation.

Her i årsskriftet finder man som sædvanlig hele rektors tale, Ripensersamfundets tale i forbindelse med overrækkelse af Ripensersamfundets to legater, samt et eksempel på en af de 12 elevtaler, der blev holdt i dagens løb.

I det følgende bringes en mosaik af citater fra de taler, der blev holdt af klassernes teamledere og af uddannelsesledere på de forskellige uddannelser. ”Nu skal vi føre sommer ind med skolens ny studenter, og skolegårdens grønne lind med fuglesang os venter.

Der sidder træt på lukket bog Minervas gamle ugle og kigger tavs og gammelklog på skolens frie fugle.”

Ordene stammer fra skolens kantate, som normalt opføres hvert år ved translokationen, men som vi desværre må undvære i år.

Kantaten blev første gang opført i sommeren 1945, hvor skolen fejrede sit 800 års jubilæum.

I år blev intet dog, som det plejer. Alle de forskellige begivenheder, der normalt markerer skoleårets afslutning, blev aflyst, og jeres eksamenslæsning blev reduceret til et minimum.

Corona kom, og onsdag den 11. marts annoncerede statsministeren skolelukning.

Fra den ene dag til den anden blev hverdagen for elever og lærer igen forandret, men denne gang rykkede vi ikke ud i lokaler i byen, vi sadlede om til virtuel undervisning i Teams. Alle troede vi, at det var noget ret midlertidigt, noget, der nok blot ville vare indtil påske – men vi blev klogere!

STX, Anne Granum-Jensen I er en studenterårgang, der fik et helt specielt forsømt forår. Et forår, der ikke så meget blev forsømt på grund af eksamenslæsning som på grund af isolation og begrænset mulighed for at mødes. Meget af det, I havde set frem til, kunne ikke lade sig

16

gøre, men I tog udfordringen op, og I har sammen med det øvrige samfund udvist samfundssind og ansvar, og meget tyder på, at I også har bestået dén udfordring.

STX, Anne Granum-Jensen Så kom vi endelig i mål. I er årgang 2020, og dagen i dag er den bedste på året. Det gælder for skolen i almindelighed og for jer i særdeleshed.

Vi er i dag på en skole med stolte traditioner. I et land med tillid og demokrati. Og i en verden præget af globalisering og spændende teknologiske nyskabelser. Det er med andre ord en ualmindelig spændende verden, I kommer ud i.

1n og 2n, Marcus Janby

Gymnasiet er på mange måder en tryg og forudsigelig verden, hvor det meste – tro det, eller lad være – går ordentligt og rimeligt til, og hvor alle vil en det bedste.

Virkeligheden er en langt mere kompleks størrelse. Den kommer før eller siden til at kræve af jer, at I kan manøvrere i kaos, at I kan gribe usynlige chancer, og at I kan leve med, at det ikke altid er de gode, der har medvind på cykelstierne.

Det er ikke så lidt af en udfordring, det er der ingen vej udenom.

3r, Jesper Bunk Livet handler grundlæggende om at stå op hver dag og bestræbe sig på at gøre noget godt. Eller med fremtidsforsker Anne Skare Nielsens ord: ”Den eneste grund til, at verden er et rart sted at være, er, at gode mennesker står op om morgenen og gør sig umage med at gøre gode ting, også selvom om de ikke (altid) har lyst”.

Nu er det jeres tur til at komme ud og gøre gode ting – og husk også at gøre noget for jer selv!

3m, Kevin Blaaberg Petersen Naturvidenskabelig dannelse er at vide, at der er mere mellem himmel og jord – ikke fordi vi tror på ånder og mystiske væsner, men fordi der stadigvæk er så meget, vi ikke ved – endnu. Under 5% af Universets masse er kendt og forstået. Hvad består resten af? Hvad er liv egentlig? Er kunstig intelligens liv? Kan vi tøjle en pandemi uden at lukke hele verden ned? Det er blot nogle af de spørgsmål, vi venter svar på…

3x, Morten Høyrup Historien viser os, at når de store verdenshistoriske pit stops tvinger os til selvrefleksion, så tager vi dét med over på den anden side, som giver mening. Det, tror jeg også, kommer til at ske denne gang. Vi skal nok komme til at rejse igen, vi skal nok få genetableret det danske arbejdsmarked, og der skal nok blive Roskildefestival næste

sommer. … jeg tror – og det er måske det vigtigste – at jeres generation – jer, som om 10 og 20 år er dem, der bestemmer i politik, i virksomhederne og som sidder på samfundets pengekasse – bliver anderledes bevidste om, hvad det er for en verden, I ønsker jer.

HHX, Jacob Lund Jørgensen I har skrevet dansk stil ikke færre end seks gange om året. Læg dertil diverse terminsog årsprøver. For mig har det været en sand fornøjelse at lære jer at kende via skriften.

Jeg kan også afsløre, at I jo slet ikke er så fåmælte og tilbageholdende, når det kommer til stykket. I har masser af klare holdninger til alle mulige emner, I er fulde af refleksioner og store tanker, og I kan skrive med en stærk personlig stemme.

3z, Agnes Bræmer Vi har prøvet at give jer nogle kompetencer og – mere lavpraktisk – et eksamensbevis, der forhåbentlig vil være jer til gavn fremover.

17

skal være let”. Men I klarede det og sidder nu her med huen på hovedet og beviset i hånden – og det er SÅ godt gået af jer alle sammen!

3y, Else Holm Hansen Det har derfor været en stor fornøjelse og til tider kæmpe overraskelse, at opleve jer til eksamen. Jeg har været SÅ imponeret af jer alle og af, hvad I kan opnå – når I blot tør prøve. Til eksamen blev der virkelig gjort en indsats, og det blev heldigvis belønnet med virkelig flotte resultater, alle kan være tilfredse med og ikke mindst stolte af! Husk på, hvor meget I kan opnå, når I endelig giver det en skalle. Tænk tilbage til eksamen og huen, og overvej så, hvor meget I kan vinde ved at turde at gøre et forsøg og give det en chance hver dag – ikke kun, når det endelig tæller og måske er for sent.

2o, Trine Graugaard

Men det overordnede mål har været at gøre jeres virkelighed større – at styrke og stimulere jeres nysgerrighed, skærpe jeres kritiske sans og nuancere jeres forståelse af den verden, der i de mørkeste øjeblikke i SV03 kunne synes så langt væk.

3r, Jesper Bunk Der er ingen, der har sagt, at det skal være let” – Det blev vores motto midt i 2.g, da I oplevede en fælles krise over skole, lektier, afleveringer og over, at der var alt for lang vej endnu, og jeg prøvede at trøste jer med det, min mor altid sagde til mig, når jeg ringede hjem og syntes, at livet var lidt svært – ”Der er ingen, der har sagt, det

18

Jeres årgang er de sidste studenter, som har gået på Handelsgymnasiet Ribe. Det har indimellem været tre turbulente år for jer, og nogle af jer har haft flere forskellige lærere, end man kunne ønske sig. Jeres gymnasietur afspejler meget godt de globale udfordringer, jeg lige har beskrevet, men I har vist, at I kan navigere i usikkert farvand, og at I har haft den omstillingsparathed, som man en gang imellem griner lidt af.

HHX, Jacob Lund Jørgensen Når I næste gang står over for en udfordring, noget nyt der virker uoverskueligt, så tro på, at I kan klare det og hop ud i det.

Tænk som Pippi ”Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert”. I hvert fald er det forsøget værd. I vil ikke kunne undgå at fejle eller træffe nogle forkerte valg. Det vil helt sikkert ikke lykkes hver gang. Det vigtigste er dog at have modet til kaste sig ud i noget uprøvet, for det er der, man for alvor udvikler sig.

HF, Tanja Kjær

Så husk, hvad I bærer med jer her fra Ribe Katedralskole. Husk jeres klassefællesskab og gå ud i verden og skab nye fællesskaber.

Et visdomsord, der ikke er blevet mindre relevant i disse tider, kan hentes ud af et løsrevet citat fra John Donnes digt fra 1624: ”Intet menneske er en ø, en verden for sig; ethvert menneske er et stykke af fastlandet, en del af det hele (…)”

3s, Lykke Søbygge Ferm-Pedersen Tak for tre gode år og tak for, at vi har fået lov at være med på sidelinjen gennem vigtige år af jeres ungdomsliv og i jeres

dannelsesproces. Vi er stolte af at kunne være med til at sende jer – I smukke, unge mennesker – videre ud i livet, og vi håber, at vi kan få lov at følge lidt med i den færd, I nu bevæger jer ud på.

3l, Agnes Fall Nielsen Men uanset for hvilken profession, du får din store livs-passion!

Husk altid Søren Kierkegaard i ”Enten – Eller” os gav de ord, som stadig gælder: Det største er ikke at blive dette eller hint, om det blandt folk er nok så fint, men at blive helt sig selv!

I evig gyldighed dig selv du vælg!

2p, Gunnar Lundsgaard

For en lærer er det altid en blandet oplevelse at skulle vinke farvel til en pyntet hestevogn fyldt med årets glade studenter: Man er glad og stolt over, at det er gået jer så godt. Nogle gange bliver man overrasket over, at nogle af jer sprænger rammen for, hvad man troede lå inden for jeres rækkevidde at opnå til eksamen – og så – bliver man endnu mere glad og stolt.

Men så bliver man også vemodig over, at nu går I her ikke mere. Lige som det gik allerbedst, så er I stukket af, som de legesyge sommerfugle, Kim Larsen synger om.

3s, Lykke Søbygge Ferm-Pedersen Vores fælles rejse er ved vejs ende. Min rolle som jeres teamleder er udspillet. Elever spørger altid, om ikke deres lærer vil savne dem – det spurgte I også mig om – men I blev nok lidt skuffede, da jeg gav et tøvende ”jo”. I min optik er det naturens orden, at I nu skal videre – ligesom I inden for kort tid flytter hjemmefra. Selvfølgelig vil jeg savne jer – jeg vil altid huske jer. Men det er med ro i maven, at jeg/vi/skolen sender jer ud ad porten. I er klar. Og I skal nok lykkes!

3t, Benni Johanson Lad os derfor mindes Winston Churchills ord fra november 1942, lige efter at de allierede havde smidt aksemagterne ud af Nordafrika, men hvor afslutningen af 2.

Verdenskrig alligevel var langt væk: “This is not the end. This is not even the beginning of the end. But it is perhaps the end of the beginning!”

3x, Morten Høyrup Tillykke med huen, men mest af alt tillykke med alt det, I i løbet af 3 år har fået inden for huen! – Brug det klogt!

3x, Morten Høyrup De grønneste træ’r, mit skolehus er vidne til ungdommens frihedsfantasme.

I dag er det her, den sødsets rus vil vriste sig fri i total orgiasme.

Jeg står her og ser det – som altid – og be’r te’, at no’n reguler’ det, når rusen er nær.

For kundskabens klarsyn og tankernes sus, er veget for tvesyn, og jeg – kun et hus. …

Min dejligste dag! Min næste flok af velfærdsopbygningens rå debutanter, der søger en sag, med vilje nok, som oprørske fandenivoldkombattanter! …

Mit højeste mål er altid nær: At udruste ungdom til klodens forvaltning.

Når jordhulens bål har tabt sit skær, er mennesket rede til drømmegestaltning. Århundreders drømme har jeg ladet strømme, så unge kan tømme den fuldeste skål.

Den smukkeste verden, hvor drømme kan bo, vil ungdomsmod bygge af viden og tro.

I hvidt, i sort, i rødt, i blåt. – I dag! ”Skolens sang” fra den reviderede udgave af kantaten fra 2010.

19

Nogle RK-studenters modstandsarbejde under 2. verdenskrig Ved 7-tiden om morgenen den 9. april 1940 blev der nedkastet flyveblade fra tyske flyvemaskiner over Ribe. Et par timer senere nåede de første soldater byen i biler og på motorcykler. Midt på formiddagen ankom et tog med besættelsestropper. Katedralskolens rektor siden 1920, Aage Johannes Willumsen, der var blevet borgmester for Ribe Købstadskommune i 1939, lagde sig på linje med Kong Christian d. 10. og regeringens samarbejdspolitik, idet han formanede til ro og besindighed. Borgmesteren sagde til ”Ribe Stift Tidende.” ”Der er ikke andet at gøre end at forholde sig i ro og afvente, hvad der videre sker. Jeg føler mig også sikker på, at alt vil foregå i ro, når vi afventer nærmere og i øvrigt passer vor daglige gerning som vi plejer.”

Hverdagen var forandret. Det civile beredskab opgraderedes med en række hensigtsmæssige funktioner, som kunne være nødvendige i tilfælde af, at krigshandlinger ramte civilbefolkningen: brandberedskab, sanitetstjeneste, patruljetjeneste samt et gasafvaskningshold, der skulle afvaske og rense personer, som måtte være ramt af sennepsgas. Kommandocentralen lå i Pors-

20

borgs hvælvede kælder på Torvet. Det blev tider med mørklægning og vareknaphed.

Forløbet af besættelsesårene i Ribe har en kronologisk og strukturel lighed med det øvrige Danmark; men de geografiske og militærstrategiske forhold udgjorde en for-

skel. Tyskerne ønskede med Atlantvolden at sikre det europæiske kontinents vestkyst, hvilket forklarer, hvorfor der ligger bunkers i Vester Vedsted. Endvidere forløb den ene af de to jernbanelinjer sønden ud af Jylland via Ribe-Tønder, og endelig gik en

De tyske bestemmelser for Ribe efter den 29. august 1943.

stor del af de allieredes natlige bombetogter til Tyskland i en bue ind over Jylland.

Derfor er der på en række kirkegårde i det jyske gravsteder for allierede krigsflyvere, der er omkommet, da deres fly er blevet skudt ned. I Vester Vedsted blev der for få år siden rejst en mindesten for de syv englændere, der omkom, da deres Lancaster bombemaskine styrtede ned dér.

Den 29. august 1943 indførte den tyske værnemagt undtagelsestilstand i Danmark.

Forud var der gået en række forhandlinger, hvor slutresultatet blev, at den danske regering valgte at gå af, da den ikke kunne medvirke til de radikale stramninger, besættelsesmagten ønskede. Borgmester Willumsen i Ribe valgte at sætte sit navn på den særlige forordning, som den tyske Hauptmann Thedens udstedte samme dag. Og igen opfordrede Willumsen til ”at bevare Ro og Orden”.

Fra chikane til sabotage Natten til den 13. marts 1943 genlød Ribe af store eksplosioner, idet et stort fabriksanlæg nær banegården var blevet ødelagt gennem en sabotageaktion. Før dette tids-

Sabotage i Ribe i marts 1943.

punkt havde protesten mod tyskerne været af mere sporadisk karakter i form af boykot af tyske film, rudeknusning, sukker i benzintanken på tyske biler, klippe telefonledninger over og lignende. Samarbejdspolitikkens sammenbrud og tyskernes nederlag i Nordafrika og på Østfronten motiverede til yderligere og mere markant modstand.

I 1944-45 var der mange sprængninger af jernbanelinjen mellem Ribe og Hviding.

Dette skulle forsinke tyskernes transport af materiel og soldater til Normandiet, hvor de allierede var gået i land på D-dagen i juni 1944.

På en af Ripensersamfundets mindetavler i skolegården står navnene på 13 tidligere elever, der mistede livet som en følge af 2. verdenskrig. Hovedparten døde i årene 1943-45, hvilket vidner om det forøgede modstandsarbejde. Tavlens to yngste, Jens Thue Jensen og Helge Brock Iversen, blev henrettet i foråret 1945 i Ryvangen, fordi de havde været meget aktive i jernbanesabotage i Bramming, Esbjerg og Varde. To andre skydes ved clearingsmord, som var tyskernes terror mod civilbefolkningen.

Ofrene var typisk offentligt kendte perso-

ner med en antitysk holdning. Flere tages af tyskerne som en følge af medvirken til sabotage eller efterretningsvirksomhed. Via danske fængsler og Frøslevlejren mødte de døden i Buchenwald eller Neuengamme. Én dør efter krigen nedbrudt på sjæl og legeme af ophold i en tysk koncentrationslejr.

Andre igen dør under tragiske omstændigheder under bombardement eller minesprængning. To af navnene går igen på mindestenen på Skt. Catharinæ Plads over ripensere, der mistede livet i forbindelse med 2. verdenskrig. Det er Peter Andersen Riber og Svend Jakob Stockholm Kjær.

Forståeligt nok måtte rektor Willumsen på Katedralskolen være på linje med borgmesteren af samme navn: der blev også manet til ro og orden på Katedralskolen. Imidlertid ønskede en gruppe elever og lærere at demonstrere deres uvilje mod tyskerne.

Mange elever involverede sig på forskellig vis. I den forbindelse skal man ikke underkende den betydning, det havde for elevernes gensidige kontakt med hinanden, at mange elever fra oplandet på dette tidspunkt boede på værelser og pensionater i byen. Det nære kendskab kunne danne basis for fortrolige samtaler med hinanden om besættelsen, og måske opstod der ideer om, hvordan man kunne påvirke eller ændre situationen. Det har Johannes Jensen, der begyndte i 1.g i 1944, skrevet om i en artikel trykt i ”Ripenserbladet” i 50-året for Danmarks befrielse. Johannes Jensen blev født på gården Lebeck ved Toftlund.

Johannes Jensen fortæller, at en gruppe mellemskoleelever fra Katedralskolen i en kritik af Scavenius og samarbejdspolitikken sidst på året 1942 producerede en række plakater med smædeord om Scavenius. Plakaterne blev hængt op på lygtepæle i byen; men da hændelsen ikke som sådan var rettet mod besættelsesmagten, blev det en sag for kriminalpolitiet, der måske også mest betragtede forløbet som drengestreger. En ikke uvæsentlig del af Ribe-studenternes modstandsarbejde bestod i bladvirksom-

21

hed, hvor formålet var at tegne et andet billede af krigens forløb, end det der blev givet i de tyskkontrollerede medier.

Fra 1942 var Johannes Jensen storebror, Hans Peter Jensen (HP), der ligeledes var elev på Katedralskolen, kommet med i en bladgruppe. Fra København modtog man det illegale blad ”Studenternes Efterretningstjeneste”, der blev kopieret og fordelt i Ribe. Fra maj 1944 producerede bladgruppen eget blad, der med titlen ”Frem Bondemand” havde landbobefolkningen som målgruppe, hvorfor oplaget på et par hundrede også fordeltes rundt på gårde i Ribes omegn. Fra 1944 kom Johannes Jensen med i bladgruppen. Et par af bladgruppens medlemmer deltog i øvrigt i den tidligere omtalte store sabotageaktion natten mellem den 12. og 13. marts i Ribe, hvor ekspositionen blev skabt ved hjælp af benzin, idet det var vanskeligt at skaffe sprængstof. Senere organiserede man sprængstof fra et tysk lager i Toftlund. Et andet aspekt af den illegale aktivitet var kortlægning af befæstningsanlæg på egnen.

Op mod en fjerdedel af Katedralskolens gymnasieelever var på forskellig vis og i forskellig grad involveret i modstandsarbejde, skriver Johannes Jensen. Det er ganske mange, og så skal tallet ses i lyset af den officielle henstilling om ikke at deltage i illegalt arbejde. En del lærere støttede med penge og praktisk arbejde. Især bladvirksomheden var ret bekostelig i indkøb af papir, tryksværte, kuverter med videre. En lokal boghandler og ”Ribe Stift Tidende” leverede de eftertragtede varer med store rabatter.

Drengene fra Lebeck ved Toftlund Hele fem drenge voksede op på gården Lebeck: Hans Peter (HP), Johannes, Anker, Marius og Nis. Faderen var udskrevet som tysk soldat under Første Verdenskrig, hvor han deltog i hårde kampe i Frankrig.

Han blev såret og mistede et øje. Familien Jensen var udpræget dansksindet og med

22

til at stemme Sønderjylland tilbage til Danmark i 1920. Det var blandt andet den boglige tradition i familien, der motiverede HP og Johannes til at komme på Ribe Katedralskole, hvor de startede i 1.g i henholdsvis 1942 og 1944. Og som det ovenfor er fortalt, engagerede de sig begge med udgangspunkt i Ribe i illegalt arbejde. To yngre brødre forvaltede et våbendepot, der lå gemt flere steder på gården i Toftlund.

Derfor kan man tale om Lebeck-gruppen.

Den 10. oktober 1944 tages HP af tyskerne, hvilket han har fortalt om i en interview-artikel i ”Toftlund og Omegns Folkeblad” i september 1945. HP fortæller, at Ribefolkene var med i en landsomfattende jernbanesabotage: efter ordren fra England skulle den 21. tyske panserdivision, der skulle flyttes til Frankrig, forsinkes om muligt i to dage. Den blev forsinket i 16 dage.

For HP gik det galt en oktoberaften, hvor

han med to kammerater havde været på cykel til Rejsby for at sprænge en stor gravemaskine i luften; men som en følge af et tysk vagtmandskab lod det sig ikke gøre.

Man kan mene, det var letsindigt i krigsårene at cykle i natmørket med en kasse sprængstof på bagagebæreren; vi er imidlertid nødt til at betænke, hvor vanskeligt det var at skaffe sprængstof. Udenfor Ribe gik det galt, idet de blev stoppet af seks mand fra det tyske feltgendarmeri. Helge Brock Iversen, den ene af HP’s kammerater, slap væk, men HP og den anden kammerat blev ført til Hotel Klubben, hvor tyskerne holdt til. Der blev sendt bud efter Gestapo fra Esbjerg. Nu fulgte skrappe forhør suppleret med spark og hårde slag fra politiknipler.

Den efterfølgende dag blev de to sabotører kørt til Domhuset i Kolding, hvor der fulgte forhør med tre-fire dages mellemrum over en måned. På Domhuset sad HP under usle forhold i en enmandscelle sam-

Lebeck-gruppen: Øverst: Johannes; midt fra venstre: Anker, Hans Peter og Marius; nederst: Nis Th. Jensen.

ricia Gymnasium. Erik Lund, der havde været lærer på Ribe Katedralskole i årene 1927-1944, og som havde kontakt med modstandsbevægelsen, var ikke bleg for på Fredericia Gymnasium at optage ripensere, der var gået under jorden. Med stor støtte og velvilje fra lærerne på gymnasiet kunne Johannes fortsætte sin skolegang, men med en formaning om at holde lav profil, da Fredericia havde en stor tysk garnison og en HIPO-kaserne.

Både HP og Johannes fortæller om de konfliktmuligheder, der lå i at bo i Toftlund, hvor det tysktalende mindretal med besættelsen øjnede en mulighed for, at Sønderjylland atter kunne blive tysk. Traf en dreng fra en dansksindet familie en gruppe hjemmetyske skoledrenge kunne det give klø. For Johannes var kommunikation med hjemmet vanskelig i den periode, hvor han

Frøslevlejren nær den dansk-tyske grænse. men med tre andre. Senere overførtes han til Staldgården, tyskernes hovedkvarter i Kolding. Efter domsfældelsen flyttedes HP til tyskernes interneringslejr Frøslev nær Padborg, hvor han opholdt sig til krigens afslutning. HP fortæller at forholdene var acceptable, og at kammeratskabet blandt de internerede var til stor hjælp.

Brødrene HP og Johannes boede på Valdemar Sejrs Alle i Ribe i et hus, der tilhørte deres moster. I huset boede også Helge Brock Iversen. Johannes skulle have været med på aktionen i Rejsby, men måtte blive hjemme, da han skulle aflevere stil den efterfølgende dag. Da HP og en kammerat tages af tyskerne, slipper Helge Brock Iversen væk. Sidst på aftenen ankommer Helge til huset på Valdemar Sejrs Alle, hvor han beordrer Johannes til at gå under jorden. De fjernede skyndsomt en række effekter, der kunne have tyskernes interesse.

Johannes Jensen skriver: ”Helge kørte mod øst ad Drost Peders vej og jeg ad Valdemar Sejrs Alle til Seminarievej. Kort efter kom tyskerne om hjørnet Tangevej-Valdemar Sejrs

Alle. Det var på et hængende hår, vi slap væk. Samme nat gik HS og HV fra III G ns, der også var bladfolk, under jorden.”

I et par uger logerede Johannes forskellige steder i omegnen af Ribe, hvorpå han hjælpes til et mere permanent skjulested på en gård i Fjellerup på Djurslands nordkyst. Her hjalp Johannes til med produktion af illegale blade, og han holdt øje med tyske patruljers bevægelser, når nedkastede våben skulle transporteres væk fra en nærliggende modtageplads.

På det falske legitimationskort stod der navnet Erik Kristensen.

Kort før jul 1944 fik Johannes kontakt med rektor Erik Lund på Frede-

Fødselsdagshilsen fra kammeraterne i barakken.

23

han kom hjem. Flere aftener markerede hunden, at der var en ubuden gæst i haven.

Johannes fik ad omveje besked på, at han ikke måtte komme hjem.

Den omtalte hjemmetysker drev en form for virksomhed, hvor man kunne købe forskellige tjenesteydelser. I årene efter krigen insisterede HP’s og Johannes’ far på at købe ydelser af denne mand, når der var et behov for det; men faderen nævnte aldrig, at han vidste, at det var ham, der havde stået i haven.

Hunden Snap og drengenes mor viste derimod tydelige aversioner. HP fortæller: ”I sommeren 1951 blev Johannes gift, og far bestilte igen vor mærkelige fjende. (…) Det var en strålende munter og glad dag. (…) Da der skulle brydes op, stod vi i den lyse sommernat foran indgangsdøren, og Et af Helge Brock Iversens falske legitimationskort. vor skjulte fjende kom. (…) og da faldt fars gengældelse som var gået under jorden. En af de ledende på et hammerslag: ”Ja, vi har haft en god dag. postkontoret i Toftlund var nazist, og fordi Vi har alle været samlet, og så kom det: Men telefoncentralen var på posthuset, kunne det er ikke din skyld, at der ikke mangler man let blive aflyttet. Det kunne gå med at en af drengene.” Mere var der ikke, mere udveksle breve via en mellemmand. kom der ikke.”

HP har skrevet en fin tekst om et særligt Johannes Jensen blev uddannet officer ved forhold på gården i Toftlund i de måneder, Ingeniørtropperne, hvor han avancerede til Johannes var gået under jorden. Det kom major. I sine sidste arbejdsår var han ved til at være tydeligt, at hunden om aftenen Civilforsvarsstyrelsen med atomberedskab blev mere urolig og søgte mod døren med som ansvarsområde. Johannes Jensen døde anspændt opmærksomhed. Faderen gik i 2013. en aften bagom bygningerne til bunden af haven, hvorpå hunden blev sluppet fri Befrielsen oppe ved stuehuset. Snart gøede hunden, På lokalsiden ”Ribe og Omegn” stod der og det viste det sig, at en mand opholdt sig i avisen ”Vestkysten” den 5. maj 1945 skjult i haven. Faderen genkendte ham: det følgende under overskriften ”Dagen i Dag”: var en hjemmetysker, der spionerede for ”Ribe vaagnede op til Fest i Dag. Kl. 8 pr. at få mulighed for stikke Johannes, hvis gled det store Flag til Tops paa Domkirkens

24

Taarn og rundt omkring Hus ved Hus hejste man ogsaa Flagene. Samtidig begyndte Domkirkens og Sct. Catharinæ Kirkes Klokker at kime. Trods det tidlige Tidspunkt var der allerede mange Mennesker paa Gaden.

Mange bar smaa Flag, atter i Dag lyste rødt og hvidt over Ribe By. // Kl. 8 samledes Ribe Katedralskoles Elever, der for Tiden anvender Raadhuset som Skole, i Raadhussalen. Rektor Willumsen mindede i smukke Ord om Dagens Betydning, idet han mindede om, at det gjaldt om at vise korrekt Optræden. Derefter sang man ”Kong Christian” og ”Der er et yndigt Land”, hvorefter der blev givet fri for Resten af Dagen.”

Umiddelbart efter befrielsen meldte HP sig som kontrollant ved grænsen for at hjælpe med at anholde Gestapofolk og danske overløbere, der forsøgte at komme over grænsen. HP fik sin studentereksamen ved en sygeeksamen afholdt i september 1945.

Herpå fulgte en ansættelse i Handelsbanken i Toftlund.

For Johannes gik turen den 5. maj på cykel de 75 km til Ribe og som oftest med en frisk vind fra sydvest. Efter 207 dage under jorden kunne han nu frit færdes i Ribe, hvor det var skønt at møde nogle af kammeraterne fra klassen dér. Herpå fortsatte turen på cykel til gensyn med familien på gården ved Toftlund. Johannes afsluttede

Tyske soldater på vej hjem via Saltgade.

1.g i Fredericia og vendte herpå tilbage til Ribe Katedralskole.

Få uger senere, den 13. juni 1945, kunne Ribe Katedralskole fejre sit 800-års jubilæum. Af gode grunde valgte man at udskyde de mange festligheder til den 13. august. De sidste måneder af krigen havde der været indkvarteret tyskere på Katedralskolen. På skolen og i byen skulle sporene efter besættelsen slettes, så vidt det lod sig gøre.

Fra februar 1945 til april 1946 udgav en række engagerede elever på Katedralskolen et skoleblad, der hed ”L. E. A., litteris et artibus”. I nummeret for juni 1945 kunne redaktionen oplyse, at undervisningsminister A. M. Hansen har sendt skolebladet en lykønskning til skolens 800 års jubilæum.

Ministerens tekst slutter således: ”Naar vi i Dag hylder den 800-aarige Ribe Katedralskole som en af de ældste i Rækken af vore ærværdige Skoler, mindes og ærer vi i den tillige vor egen Fortid, føler Sammenhængen i vor egen Historie og erkender dens Forbindelse med andre Landes, og tager denne Skole, i det Ydre beskeden, som et levende Symbol paa vort inderlige Ønske om, at vi i de Tider, der kommer, maa faa Lykke til at bære det bedste, vi ejer, over i den nye Tid.” Historie er ikke bare noget, der har fundet sted på et tidspunkt. Det er det så også.

Men det vigtige er, at det, der har fundet sted, har virkning også i dag. I år, hvor skolen er blevet 875 år, kan der også være lejlighed til med stor respekt at erindre om de mennesker, der tog kampen op mod nazismen. Gå en tur på gangen på 1. sal i hovedbygningen og se studenterbillederne fra krigens tid og årene umiddelbart efter.

Så får du sat ungdomsbilleder på Johannes, Jens og Helge. Find studenterbilledet fra 1916, hvor du til venstre ser klassekammeraterne Elise Dybdal og Peter Schiørring Thyssen sidde ved siden af hinanden.

Elise Dybdal blev cand.mag. og lærer på Duborgskolen i Flensborg. Hun giftede sig til efternavnet Jessen. Elise Jessen omkom,

De engelske soldater bydes velkommen ved Damvej/Holmevej. da de allierede bombede værftsområdet i Flensborg. Peter Schiørring Thyssen blev sammen med sin kone myrdet af den berygtede terrorgruppe ”Lorenzen-gruppen” i deres hjem på Frederiksberg to uger før befrielsen. De to RK-studenters navne står på Ripensersamfundets mindetavle i skolegården. Jens Thue Jensen og Helge Brock Iversen ønskede begge, at deres livsforsikringer skulle gå til et legat på Ribe Katedralskole. Hver sommer er der en elev, der tildeles dette legat.

Hans Christian Vester Materiale: H. P. Jensen: ”I min fars hus”, TLFA Johannes Jensen: ”Katedralskolens elever og modstandsarbejde under Anden Verdenskrig”, i: ”Ripenserbladet”, 1995 Johannes Jensen: ”Et fristed i Fjellerup”, 1994, TLFA Johannes Jensen: ”207 dage under jorden”, TLFA

Dorthe Petersen: ”Thue og hans tid”, Esbjerg Byhistoriske Arkiv, 1992 Skoleblad: ”L. E. A. litteris et artibus”, 1945-46, Ribe Katedralskole Sparekassen Sydjylland (udg.): ”Ribe 194045”, 1978 Tolderlund-Hansen, P.: ”Ingen fortrød at de var med…!!!”, i: ”Toftlund og Omegns Folkeblad”, sept. 1945, TLFA Der skal lyde en stor tak til Toftlund Lokalhistoriske Forening og Arkiv (TLFA), hvor Anne-Grethe Petersen med stor hjælpsomhed og venlighed har fundet og leveret spændende materiale om Lebeck-gruppen.

Tak! Endelig skal der også lyde en stor tak til Nis Th. Jensen, den yngste af de fem brødre fra ”Lebeck-gruppen”, for med stor generøsitet at give mig frie hænder i forhold til materialet af og om de to ældste brødre.

Tak!

25

26

Romeo og Julie Musical på Ribe Katedralskole forestilling var der fest for alle medvirkende, som var præget af stor glæde og stolthed over, at vi havde nået det, og hvor godt det blev. Det overgik alle forventninger.

Stykket fik en fin omtale i JydskeVestkysten med overskriften “En tragedie i en smuk musikalsk indpakning”. Det gav en god opbakning, og det gik op for én, at man havde taget del i et godt og stort fællesskab. De fire forestillinger var hurtigt overstået. Det var en sær følelse, når man havde brugt al den forberedelse, og det hele så pludselig var overstået. Til den efterfølgende fest fik de medvirkende en sidste mulighed for at snakke sammen. Fællesskabet blev da endnu større, selvom det var slut.

Agnes Bladt-Hansen, 2z Smilla Steinmeier, 3r

Vi havde set beskederne på Lectio og plakaterne, der hang rundt omkring på skolen. Vi meldte os til og kom til orienteringsmøde og en audition. Det var næsten som X-factor bortset fra, at der ikke var nogen dommer at frygte. Efterhånden som tiden gik, gik det op for os, at dette projekt var ret krævende. Vi mødtes til øvegange hver torsdag, og vi havde travlt, for der var mange numre, replikker, sange og kulisser der skulle sidde lige i skabet. Alligevel gik det frem ad gang for gang, og lige pludselig følte man, at man var en del af noget større. Selvom torsdagene var længere end sædvanligt, var det stadig en oplevelse at

være med. Folk var engagerede, men trætte, og man blev blandet på tværs af årgangene og uddannelser.

Da vi nåede til øveweekenderne, som bestod af flere timers øvning, belønnet med pizza og kage, kunne man mærke, at vi var tæt på at have noget rigtig godt. Da vi en dag mødte op til en scene og lydudstyr, kunne vi næsten ikke vente længere. Vi ville have lov til at vise alt, hvad vi havde lært, og det fik vi. Først for Rotary, så for de lokale folkeskoleelever og til sidst for familie, venner og alle, der havde lyst. Det sluttede af med et brag og nogle rigtig vellykkede forestillinger. Efter den sidste

27

Foredrag med fotojournalist Daniel Rye (24. februar) Historien om, hvordan danske Daniel Rye blev holdt som gidsel af Islamisk Stat i 13 måneder, har i de seneste år fået stor opmærksomhed. Det er en tankevækkende fortælling, som skaber indblik i en verden, vi i Danmark føler os distancerede fra. Derfor blev vi – skolens elever – også utroligt overraskede, da Daniel Rye, som det ærlige og stærke menneske, han er, åbent fortalte om de skrækkelige oplevelser, han har gennemgået.

“Jeg ville lave en historie, der kunne ramme min mor i hjertet” var hans egentlige og oprindelige begrundelse for at rejse væk fra Danmark, det trygge samfund og sin familie, da han valgte at tage til Syrien for at dokumentere livet som ”en familie på flugt”. Som krigsfotograf var netop dette job almindeligvis ikke ufarligt, men selvom alle sikkerhedsforanstaltninger var taget, så var Daniel Rye uheldigvis bare på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Daniel Rye har nu holdt foredrag i 5 år, hvor han har fortalt mellem 3 - 400.000 tusinde mennesker om sine unikke og forfærdelige oplevelser. Under interviewet med Daniel Rye fortæller han, at gennem de oplevelser og den historie, han har kunnet fortælle, så har han også fået en stemme, som mange kæmper hele deres liv for at få. Med denne stemme følger et kæmpe ansvar, forklarer han: “Hvis jeg ikke fortæller min historie, så er jeg ikke en skid bedre end dem, som tog mig til fange.”

Det var tydeligt blandt publikummet af elever og lærere, at historien vakte en dyb fascination af og respekt over for Daniel Rye og hans beretning. Der blev ikke sagt

28

en lyd blandt publikum. Hele salen sad i fuldkommen tavshed under hele foredraget og lyttede med intens interesse til Daniel Ryes barske, men alligevel smukke og livsbekræftende fortælling.

Den sidste del af foredraget var en mere anderledes afslutning, end de fleste nok havde forventet.

Rye belyste og italesatte sine bekymringer for klimaet og for, hvordan udviklingen i verden ændrer sig hele tiden, og ikke mindst for, hvordan visse ændringer kommer på bekostninger af andre. Han forklarede også i interviewet: ”Jeg synes, jeg har fået en stemme – en stemme, kolleger kæmper et helt liv for. Med stemmen får man et gigantisk ansvar’’. Dette har været med til at give et indblik i, at Daniel Rye ikke

nødvendigvis kun vil bruge sin identitet og sin historie til dét, folk primært kender ham for, men også vil bruge sin platform til at belyse problemstillinger verden over, og her er klimaet især blevet en essentiel faktor og problemstilling.

Da vi fire piger fik æren af at interviewe foredragets hovedperson, gav det os mulighed for at stille nogle af de spørgsmål, vi sad med inden og ikke mindst under foredraget. Daniel Rye lod os stille nogle spørgsmål, som vi var nervøse for ville være for grænseoverskridende og intimiderende.

Men ligesom under foredraget var Daniel Rye under interviewet utrolig rolig, professionel og afbalanceret.

Ligesom så mange andre danskere har vi fire piger også set filmatiseringen af Daniel Rye oplevelse som gidsel, nemlig filmen Ser du Månen, Daniel? hvilket medførte, at vi inden foredraget troede, at vi havde en klar idé om, hvad Daniel Rye ville tale om. Vi var næsten sikre på, at foredraget ville være en ren gengivelse af den film, vi alle havde set, men deri tog vi behageligt fejl. Foredraget var meget mere end det.

Med ovenstående in mente kan vi med sikkerhed sige, at foredraget var en øjenåbner, tankevækkende og enormt inspirerende.

Daniel Rye er et levende billede på, at – uanset hvad vi udsættes for – er det muligt at komme helskindet og velfungerende ud på den anden side.

Daniel Ryes foredrag får de varmeste anbefalinger fra os!

Cecilie Lydiksen, 3l Cecilie Hansen, 3l, Rikke Blomgreen, 3l Matilde Balsby,3l

En dag med genforeningsbussen 15. juni 2020 var det 100 år siden, at Sønderjylland blev genforenet med Danmark. I anledning af jubilæet fik Ribe Katedralskole den 25. februar 2020 besøg af Museum Sønderjyllands genforeningsbus, der i 2020 er på turné rundt i hele landet til både folkeskoler og gymnasier.

Som optakt til besøget arbejdede vi i 2r i historie med genforeningen i 1920. Forløbet havde blandt andet fokus på den historiske baggrund for genforeningen herunder H.P. Hanssens visionære grænsepolitik, myter om genforeningen – for eksempel at der skulle have været dansk flertal i Flensborg – samt betydningen af genforeningen i dag. Vi har for eksempel set på, hvordan vi i klassen kommer fra både det danske og det tidligere tyske område og at vi derfor formodentlig ikke havde lært hinanden at kende, hvis genforeningen ikke havde fundet sted. Vi konstaterede også, at den lille og den store historie spillede sammen, da Sidses oldefar deltog i genforeningsfestlighederne i sommeren 1920.

Genforeningsbussens besøg den 25. februar rundede forløbet af.

Vi var fire 2.g-klasser, som deltog med forskellige fag og emner. 2s og 2z deltog under overskriften ”Hvordan laves en fair grænse?” med fagene matematik og samfundsfag, mens 2r og 2x deltog med historie under overskriften ”De så det ske”. I historie arbejdede vi således med øjenvidneskildringer af blandt andet afstemningsdagene og genforeningsfestlighederne set fra både tysk og dansk side.

Hver klasse havde besøg af bussen i cirka 2 ½ time, som gik med oplæg og produktion af digitale produkter i form af blandt andet stop-motion film og podcasts. De digitale produkter skulle blandt andet vises til folkemødet i Ribe om genforeningen, der desværre blev aflyst på grund af corona.

Genforeningsbussen var engang en helt almindelig turistbus, som for en million kroner blev midlertidigt ombygget til et rullende formidlingscenter for skoleelever bemandet med formidlere fra Museum Sønderjylland. Til det formål fjernede man al indmaden fra bussen og udstyrede den ene side med talrige store videoskærme og den anden side med polstrede bænke. Efter genforeningsårets turné skal bussen atter rigges om til turistbus, men måske får noget af vinduesudsmykningen lov at blive siddende.

Første programpunkt på besøgsdagen var et oplæg i bussen ved en af formidlerne om genforeningen og dens historiske baggrund. Vi var to klasser i bussen ad gangen, så vi sad som sild i en tønde på bænke og gulv – det var før corona og afstandsregler. De mange storskærme, som viste kort, billeder og overskrifter, gjorde det dog let at følge med i oplægget. Dernæst arbejdede vi i grupper i klassen med vores digitale produkter godt hjulpet på vej af genforeningsbussens personale, professionelt lyd- og kameraudstyr, iPads med avanceret software samt alskens rekvisitter som for eksempel kopier af gamle fotografier, talebobler, en gammel kuffert mv.

I produktionen af podcasts blev vi belært om vigtigheden af at undgå at sige ”øhh”, da det virker vildt forstyrrende og dermed går ud over formidlingen. Selvom meget var lige til højrebenet, var det en udfordring at få produkterne færdige til tiden, og nogle grupper måtte snart sande, at de havde slået et lige lovlig stort brød op og blev nødt til at hugge en hæl og klippe en tå. Trods tidspres blev der også plads til smil og latter. Vi fik uploadet produkterne til tiden, og de blev faktisk meget gode og kreative, synes vi selv. Det blev alt i alt en meget anderledes, lærerig og spændende måde at arbejde med en af de vigtigste begivenheder i Danmarkshistorien. Vores og mange andre skolers produkter kan man finde under følgende link https://www.skoletube.dk/group/GenforeningensHistorier/ og https://www.skoletube.dk/group/FairAfstemninger/ Mathilde Asberg Olesen, 3r Sarah Damkær Møller, 3r

29

På vej mod katastrofen - Pompeji og Herkulaneum (Anmeldelse fra februar) Moesgaard Museum har fornylig åbnet for en ny specialudstilling, nemlig Pompeji-udstillingen.

Moesgaard har fået lov at låne genstande hjem fra Italien for at vise, hvordan byen så ud både før og efter den uventede katastrofe.

Udstillingen er tilgængelig fra 6. november 2019 - 10. maj 2020.

Når du træder ind i udstillingen, står du i det første rum. Det er fyldt med flere udsmykkede sten og gravsten og et kort, der viser Romerrigets ekspansion. Der er flere informationsbokse, der fortæller dig, hvad præcist du kigger på, og anden vigtig information.

Når du træder ind i rummet, er der meget mørkt, til trods for det kunstige lys, der belyser genstandene. Du bliver også mødt af fuglekvidren, og idet du bevæger dig ind i

rum to, fortsætter denne kvidren.

Rum to er det største rum i udstillingen, og man vil hurtigt lægge mærke til, at rummet er mere belyst end rum 1, og der er mange flere varmtonede farver i spil. Dette rum afspejler livet i Pompeji og viser både kultur og handel. Selve rummet er udsmykket, som var det en bygning fra Pompeji, idet

30

rummet er bygget med vinduer med udsigt over resten af Pompeji. Der er også en persontegning af en, der muligvis har boet i Pompeji, med et latinsk citat der betyder: ”Han er Rufus.”

Dette rum har dog også noget diversitet, idet vi har handelsdelen af rummet, der formår at fremme livet i Pompeji, men dertil har vi også montrer, der er placeret i fin symmetri. Disse montrer er lavet af glas og indeholder fund af vaser og andre ting fra dagligdagen.

Når du går ind i rum tre i udstillingen, bliver du øjeblikkeligt mødt af et stort bassin.

Lyden af fuglekvidren er stadig tilstede, nu med tilføjet lydeffekt af dryppende vand og information om, hvordan folket i Pompeji fik rent drikkevand. Vandet kom fra hoveder som dette, der havde en lille åbning, hvorfra der strømmede vand til bassiner og andre vandforsyninger i Pompeji. Oven for bassinet er der placeret fire søjler, som bærer et åbent tag. Rundt i rummet og specielt ved væggene er der igen udstillinger af genstande og fund fra Pompeji, og væggene er røde med meget symmetriske og æstetiske udsmykninger.

Rum 3 såvel som rum 2 indeholder også noget diversitet. Når du træder gennem en gang til højre for bassinet, er du i et helt nyt rum. Dette rum giver dig følelsen af at træde ind i en have. Loftet er udsmykket med vinranker, der er meget lys, og der

høretelefoner, og derefter bevæger du dig mod det næstsidste rum.

er igen søjler, denne gang korintiske, som indrammer rummet.

Vægudsmykningen i dette rum spiller også en kæmpe faktor, da det skal opleves, som om du er i en have. Små springvandsfigurer ”Den berusede Herkules”, som står placeret i rummet, er også afbilledet på væggene og ledsages af informationsbokse.

Dette rum indeholder også små høretelefoner, der er monteret på væggene, samt ”kigge-huller.” Disse høretelefoner er placeret flere steder i udstillingen og indeholder små historier fra livet i Pompeji, som var de fortalt af dem, der levede der. ”Kiggehullerne” giver også god illustration, så flere sanser bliver stimuleret på samme tid. Når man bevæger sig ud af dette rum, er man inde i rum 2 igen. Her går du langs den handelsinspirerede udstilling med flere

Når du træder ind i det næstsidste rum, er du øjeblikkelig i en anden atmosfære end i de tidligere rum. Dette rum er meget mørkt og uden fuglekvidren. Det eneste lys i rummet er det kunstige lys, der kommer fra noget, der ligner en stjernehimmel. I dette rum er der ikke nogen umiddelbar musik eller lyd, men der er blevet brugt en lydeffekt, der får det til at føles, som om man er indelukket, og selvom temperaturen ikke ændrer sig, føles dette rum stadig koldere. Dette rum afspejler Pompeji efter den uventede katastrofe. Rundt i lokalet ligger der skeletafstøbninger, som er omgivet af aske og sten. Væggene i dette rum er enten sorte eller viser billeder af andre skeletter i aske. Ved hvert af skeletterne er der

igen informationsbokse, som fortæller den formodede alder på skeletterne, hvor de blev fundet, og hvilken relation de kunne have haft. Det næste og sidste rum er i forlængelse af dette, og der er igen fokus på Pompeji efter Vesuvs udbrud. Det specielle ved dette rum er dog ikke skeletter som før, men faktisk den interaktive kunst. I dette rum er der placeret et 3x3 meter stort slideshow, der bliver vist på en skulpteret grund med Vesuv som det højeste punkt. Der er placeret siddepladser hele vejen rundt med høretelefoner til gratis brug. Idet du tager høretelefonerne på, begynder historien om admiral Plinius’ redningsaktion og vulkanen Vesuvs udbrud. Historien bliver fortalt over 3+ minutter og fortæller lytteren om forløbet af dagen, hvor katastrofen fandt sted. Du får fortalt om indbyggernes travle hverdag, imens slideshowet kører, og lydeffekter af mennesker i baggrunden kan høres. Baggrundsmusikken i historien ændres dog pludseligt og bliver mere dyster, da udbruddet sker. Derefter rykkes perspektivet til Plinius, og du hører om, hvordan han sejlede til redning. Plinius beroligede alle, men endte dog med at dø på stranden ved foden af Vesuv, hvor han blev fundet og beskrevet som blot lignende en sovende mand. Du får fortalt, hvordan romerne ankom, men vurderede, at Pompeji var umulig at genopbygge, og derefter hvordan flere og flere glemte, hvad der var sket i Pompeji.

31

dog benytter hyppigt, er symmetri og/eller farve-koordination. Dette princip er nok det princip, der er mindst af i Moesgaards udstilling. Der er dog stadig flere eksempler på, at der er symmetri og farvekoordination samt æstetisk-pleasende udstillinger.

Indenfor museumsverdenen findes der tre typer for udstillingsprincipper: Det didaktiske princip, det affektive princip og det æstetiske princip. Det didaktiske princip er det meget informerende og undervisende princip. Princippet har oftest mange informationsbokse og tit også computere eller andet interaktivt materiale, som du kan udnytte til yderligere information.

I dette princip er der også ofte en oplagt rute at følge, så udstillingen vil give mest mening. Princippet er meget populært, når noget antikt skal fremvises. Vi ser det bestemt også en del i Moesgaards Pompejiudstilling, idet der er fyldt med informationsbokse og computere, der uddyber og fortæller om udgravninger, og giver yderligere information om katastrofen generelt.

Det affektive princip er det dramatiserende princip. Dette princips formål er at få museumsgæsten til virkelig at kunne forestille sig, hvordan det var at befinde sig i miljøet.

Princippet stimulerer mere end bare én sans og bruger ofte lyde eller lugte til at fremme forståelsen for, hvordan miljøet var til mindste detalje. Tredimensionelle landskaber eller udstoppede dyr er også hyppigt brugt indenfor dette princip. Ligesom det didaktiske princip benytter det affektive princip sig også ofte af udstukne

32

ruter, så man oplever miljøet i den ”rigtige rækkefølge”. Dette princip kan vi absolut også se i Moesgaards udstilling, både ved den enorme brug af lyde, men også flere tre-dimensionelle landskaber. Udstillingen formår 100% at få gæsten til at leve sig ind i omgivelserne, og man bliver efterladt med et kæmpe indtryk af, hvordan livet i Pompeji var. Især da der også er brugt latinske citater rundt i hele udstillingen som for eksempel ”Crescens architectus”, som betyder voksende arkitektur.

Det sidste princip er det æstetiske princip.

Dette princip er det pleasende princip, der appellerer til synssansen. Det er oftest beskrevet, som det smukke princip, eller det nydelige princip til dem med god smag.

Dette princip benytter sig ikke af informationsbokse eller yderligere sansestimulering.

Lyset til udstillingerne vil oftest heller ikke være påvirkende. Noget princippet

Det affektive princip er helt sikkert det princip, der er blevet taget hyppigst udgangspunkt i. Man lever sig virkeligt ind i, hvordan det var at leve der, men specielt rum to var meget affektivt, idet det afspejlede en markedsplads og havde almindelige genstande, men også latinske citater. ”Jeg er Rufus.” som tidligere nævnt, men også ”Brutus canis est.” som betyder ”Brutus er en hund.” Det giver virkelig en følelse af, hvordan det almindelige liv var i Pompeji. Gæsterne bliver altså efterladt med en fornemmelse af, hvordan det var at leve i Pompeji. Et ældre gæstepar, som iagttog udstillingen, var også meget imponeret og nød den meget ”Vi har selv været i Italien ved Pompeji.” og svarede ”Ja” da vi spurgte om, hvorvidt de var meget interesseret i Pompeji og dens historie. Udstillingen er endda så populær, at folk rejser til fra udlandet for at besøge den, idet de ikke har udstillinger som denne, hvor de kommer fra.

Til vurdering af denne udstilling ville det komme som en overraskelse, hvis gæsterne ikke nød den. Det eneste, som kan påpeges som ”manglende”, eller noget man kunne tænke over til andre udstillingen, er, hvor store rummene er. Moesgaard har flere udstillinger, og denne udstilling var faktisk den eneste, der ikke havde små/mini rum, som man nærmest kunne lukke sig inde i. Hvis disse rum havde været en del af udstillingen, ville den højst sandsynligt også have været mere affektiv, idet man ville kunne komme enormt tæt ind på et enkelt aspekt. Men alt i alt er Moesgaard helt sikkert et museumsbesøg værd og især denne udstilling. Personligt vil jeg give udstillingen 9/10 stjerner.

Lena Margrethe Rosengård Søgaard, 2t

Vild med vilje I efteråret 2019 ville 3g BiB gøre noget godt for miljøet og for insekterne. I forlængelse af klimaforandringer er vilde områder svundet ind, hvilket medfører, at insekter kæmper for at finde bolig. Selvom det lyder rart at leve uden insekter, bidrager de til en øget biodiversitet, idet deres eksistens har mange fordele. Når insekter bestøver planter, sørger de for, at plantearter ikke uddør, samt at fødekæden ikke mister led, så dyrearter også uddør og forsvinder fra fødekæden, hvilket påvirker biodiversitet.

Vores “Vild med vilje” projekt gik derfor ud på at bygge et hotel til insekterne, således de havde et sted at overnatte, når det blev koldt.

Siden hen er andre insektbevarende tiltag blevet populære.

Mange familier er blevet bedre til at lade blomsterne i haven passe sig selv, således at naturen kan gå sin egen gang. Flere butikker er også begyndt at sælge forskellige udgaver af insekthoteller - i store og små størrelser - hvilket gør, at selv personen, som ikke har en have, kan få et

insekthotel og dermed liv omkring sig.

Klimavenlige forandringer kan nemt virke uoverskuelige, men at bygge et insekthotel er både klimavenligt og nemt. For os tog det cirka 1,5 time, og kun med brug af genbrugsmaterialer og materialer fra naturen skabte vi et hotel for de mindste dyr, som ellers ikke havde klaret vinteren over.

Da foråret meldte sin ankomst, kunne vi se resultatet af efterårets arbejde. Det var tydeligt at se, at insekterne havde overlevet, da vi kunne se masser af liv.

“Vild med vilje” projektet stammer fra tiltaget om at lade vilde planter dominere haven og arealer, som før var grønt græs.

Olivia Steenstrup, 3s Stine Bilde Elstrøm, 3z

33

En magisk aften for medmenneskeligheden Klokken er lidt i syv, torsdag den 5. marts 2020, og publikum begynder så småt at ankomme. Nogle stimler sammen i små flokke og hilser på hinanden. Andre kigger på de mange farverige, håndlavede indkøbsnet og forsyner sig i baren, inden de finder en plads i Katedralskolens Sal. Rummet sitrer af forventning og nærhed. I løbet af aftenen er der en intens, opmærksom og lyttende stemning.

Blikkene er rettet mod scenen, men opmærksomheden bliver ført noget længere sydpå.

Helt nøjagtigt til en lille ø i den kenyanske del af Victoriasøen, hvor børnehjemmet, som hele denne aften handler om, ligger. Jeg tror vi alle har en følelse af at være en del af noget større. En følelse af fællesskab og en følelse af at gøre en forskel.

En septemberdag i 2019 luftede jeg en idé for rektor, Kristian Bennike, om at afholde en støttekoncert for et børnehjem i Kenya, som jeg havde besøgt to år tidligere. Jeg nåede ikke ret langt i min salgstale, før han afbrød mig og sagde: ”Det gør vi da bare!”

– og så var projektet søsat. Det skulle vise sig, at Kristian ikke var den eneste, der var hurtig til at engagere sig i projektet. Som aftenen nærmede sig, voksede det sig større og kom til at inkludere tre bands, lydmand, salg af drikkevarer, kage, tøj og håndsyede og -hæklede indkøbsnet, og en uafhængig indsamling af skolesager fra to piger fra 9. klasse på Vittenbergskolen, Sille Puggaard Petersen og Signe Olesen Andersen. Derudover var der selvfølgelig også det absolut vigtigste: 140 publikummer. Resultatet blev lidt over 30.000 kroner, som jeg kunne overføre direkte til børnehjemmet i Kenya.

Børnehjemmet på Mfangano Island Børnehjemmet ligger i den vestlige del af Kenya på en ø i Victoriasøen og drives af

34

Peter, der er født og opvokset på øen, og hans kone Jane. Da jeg i 2017 rejste ned til børnehjemmet, havde jeg ingen idé om, hvor meget menneskene og stedet ville komme til at betyde for mig. Jeg rejste sammen med en veninde, og vi havde kun haft meget beskeden kontakt med Peter.

Efter cirka 24 timers rejse med diverse fly og lokale overfyldte minibusser, endte vi i den by, hvorfra man sejler til Mfangano Island. Vi var trætte, det var ulideligt varmt, og vi anede ikke, hvordan vi skulle finde hen til børnehjemmet. Midt i denne uoverskuelige situation kom en ung fyr hen og spurgte, om vi skulle besøge Peter og Jane. Han hjalp os hen til båden, og efter lidt ventetid kom Peter og Jane, omfav-

nede os kærligt og fulgtes med os hen til børnehjemmet. De snakkede med os, som om vi havde kendt dem altid, og der faldt en lettelse og en tryghed over os. Da vi ankom til børnehjemmet, blev vi overfaldet af børnene, der jublede og krammede os, og nysgerrigt spurgte ind til, hvem vi var.

Den første følelse af at være helt alene midt i et fremmed land blev med ét erstattet af en kærlig, familiær følelse. Som ugerne gik, begyndte Peter og Jane at omtale os som deres danske døtre og sagde, at vi nu var blevet en del af deres store, kærlige familie, og i dag kommunikerer jeg stadig med dem flere gange om måneden. På trods af de store kulturelle forskelle, gik det op for mig, hvor meget vi egentlig havde til fælles.

Medmenneskelighed. Passion. Kærlighed. Ønsket om det gode liv. Når alt kommer til alt, er vi alle mennesker med drømme og håb for fremtiden, hvad end du er født i Kenya eller i Danmark. Den eneste forskel er vilkårene, og det er dem, vi sammen kan forbedre.

Børnehjemmets projekter Børnehjemmet har mange projekter, som finansieres af større eller mindre indsamlinger, som eksempelvis denne støttekoncert.

I 2018 afholdt jeg også en støttekoncert for børnehjemmet, som indbragte 15.000 kr., og finansierede indskuddet til en køkkenbygning. Tidligere foregik madlavning udelukkende over bål, hvilket blev besværliggjort i regn og blæst. Denne gang var formålet med indsamlingen at købe en bil, så børn og voksne kunne blive transporteret til hospitalet ved akut sygdom, som eksempelvis malaria. Til trods for at 15 km til det nærmeste hospital ikke lyder af meget, er det en lang og besværlig rejse på kenyanske veje. Det kræver en kraftig bil, som koster mellem 1 og 1,5 mio. KES – svarende til 70-100.000 danske kroner.

I juli 2020 fik de endelig købt en Toyota Land Cruiser Prado med otte sæder, som de er meget glade for, og som indsamlingen på Katedralskolen den 5. marts 2020 har været med til at finansiere.

Samtidig kan vi trække på deres idéer, kreativitet og kendskab til skolens elever og interesser i forbindelse med indsamlingsarbejdet. En stor del af eleverne er på vej ud i deres sabbatår, og kunne måske have interesse i at besøge børnehjemmet og lave frivilligt arbejde. Rammerne for samarbejdet er endnu ikke fastlagt, men jeg har en forventning om, at dette ikke bliver det sidste, I hører fra børnehjemmet på Mfangano Island. Hvad end det er pant, garderobe til Heimdal-festerne, en velgørenheds-fredagscafé, endnu en støttekoncert eller noget helt femte, er jeg ikke i tvivl om, at det vil gøre en stor forskel for børnehjemmet på Mfangano Island.

Fakta om børnehjemmet Cirka 150 børn i alderen 5-14 år bor på børnehjemmet og undervises på hjemmets egen skole af lokale lærere. Folk i området tipper Peter og Jane om børn, hvis forældre enten ikke er her mere, eller som ikke kan

tage vare på børnene. Herefter besøger de børnene, for at finde ud af om de skal med hjem på børnehjemmet og bo. Hjemmet drives udelukkende på donationer, sponsorater og hjælp fra frivillige.

For mere info om sponsorater, støttemuligheder eller besøg på børnehjemmet, kontakt Alberte Maimburg på albertemaimburg@hotmail.com, 21722552 eller på Facebook. Følg med på facebooksiden Børnehjemmet på Mfangano Island.

Tak til Ribe Katedralskole, Porsborgs Gastrobar, Odd Fellows Søsterloge, Soyaconcept, Kvickly Ribe, lydmand Allan Hansen, Made by Ribe, Sille Puggaard og Signe Olesen, sy- og hækledamer, kagebagere, enkeltdonationer og musikere Isabella og Bo Maimburg, Tobias Prahl Band og Musikkollektivet.

Alberte Maimburg

Fremtidigt indsamlingsarbejde på Ribe Katedralskole Samarbejdet med Ribe Katedralskole er ikke helt slut endnu. I forlængelse af støttekoncerten var det planen, at vi skulle stable et samarbejde med elevrådet på benene – en af de mange ting corona satte på pause. Vi er dog så småt ved at genoptage arbejdet, og jeg håber, vi kan få søsat nogle mindre projekter i skoleåret 2020-2021.

Formålet med at inddrage elevrådet er at skabe et kontinuerligt indsamlingsprojekt, hvor skolens elever kan prøve kræfter med velgørenheds- og indsamlingsarbejde.

35

Kan vi lære noget af pandemien?

(En beretning fra april) Intet tydede på, at den 11. marts ikke skulle følge min hverdags naturlige mønster, men ikke desto mindre var det den dag, min hverdag blev sat på pause. Det er nu mere end fem uger siden, og det er, som om pauseknappen sidder fast.

Den dag tog jeg et senere tog hjem fra skole, end jeg plejer. Når jeg tager det sædvanlige tog, er det sjældent, at der er

36

en tom siddeplads. Faktisk kan jeg være nødsaget til at stå oprejst ved indgangen, indtil jeg skal af toget. Det er netop i myldretiden, hvor elever skal hjem fra skole, og voksne skal hjem fra arbejde. Hvis man dog blot tager toget en enkelt afgang senere, er toget nærmest tomt. Sådan var det også denne dag. Jeg steg på toget, og bag mig hørte jeg for første gang en stemme i højtalerne på perronen sige: ”På grund af coronavirus anbefaler myndighederne, at

vi tager hensyn til hinanden ved at holde afstand…” Det var alt, jeg nåede at høre, inden dørene lukkede sig bag mig.

Meddelelsen sad lidt i baghovedet på mig resten af dagen, men jeg fortsatte min hverdag som jeg plejede. Jeg ankom til min hjemby og cyklede fra banegården. Jeg cyklede gennem en by, som stadig summede af liv, og hvor andre fortsatte deres hverdage ligesom jeg. Jeg var ikke bevidst om, at der muligvis ville gå lang tid, før jeg skulle se min by på denne velkendte måde igen, og derfor satte jeg heller ikke pris på den cykeltur. Mest af alt spekulerede jeg over de lektier, jeg skulle hjem og lave for at forberede mig på den skoledag, jeg var uvidende om ikke ville komme.

Om aftenen gik min hverdag fuldstændig i stå i løbet af få minutter, ligesom den gjorde for så mange andre. I denne tid oplever vi alle en ny hverdag med nye regler og rutiner, som vi må indrette os efter. Aldrig har vi higet så meget efter noget velkendt, noget normalt, for aldrig havde vi troet, at vi skulle opleve noget så ekstremt.

Hvis der er noget, vi har lært af pandemien, så er det at sætte pris på hverdagen. I virkeligheden går vi nok alle sammen og venter på, at vores hverdage skal blive normale igen. Selv skrev jeg automatisk ’når’ jeg tager det sædvanlige tog, som om det stadig er en del af min daglige rutine. Som om det aldrig holdt op med at være en del af min hverdag, og inderst inde forventer jeg, at jeg kommer tilbage til denne hverdag igen.

Allerede dagen efter min hverdag gik i stå, oplevede jeg en af coronakrisens konsekvenser, da jeg gik en tur med min hund om eftermiddagen. Jeg så ikke så meget som et eneste menneske; hverken på gaden, på vejen eller i folks egne haver. Der var ingen bilister eller cyklister, så langt øjet rakte.

Det eneste jeg mødte, var tomhed. Jeg nåede at tænke; gør jeg noget, jeg ikke må?

Den tomhed, der mødte mig den dag, var fuldstændig identisk med den tomhed, der eksisterede i toget dagen forinden.

Det er den samme tomhed, mange af os nu bliver mødt med, hver eneste gang vi træder udenfor vores døre. Det er svært at forestille sig et tomt Times Square i New York, en tom Petersplads i Vatikanet eller en tom lufthavn i Los Angeles. Men når tomheden rammer centrum af ens egen by, mærker man det for alvor. Konsekvenserne kommer pludselig tæt på én. Som det ses på det fotografi, jeg har taget af centrum af min egen by, er denne tomhed og afstand en konsekvens af pandemien.

Lige nu er den største konsekvens af coronakrisen muligvis uvisheden. Vi ved ikke, hvordan situationen ser ud i morgen, ligesom vi ikke ved, hvordan den ser ud om et år. Hvad vi dog med sikkerhed ved, er, at Danmark er et land, der handler, når det gælder. Så når vi møder tomheden, hvor der normalt summer af liv, må vi huske på, at det ikke er, fordi vi forholder os passive.

Det er, fordi vi handler og tager situationen alvorligt. Jeg tror, at mange danskere har et billede af, at Danmark er et land, hvor vi hjælper hinanden, og hvis vi var i tvivl om det, kan vi vist ikke være det længere.

For at hjælpe samfundet og hinanden i denne tid, er vi nødt til at give afkald på dele af vores hverdage. Vi ved ikke, hvilke ting

der kun midlertidigt er blevet taget fra os, og hvilke vi aldrig får tilbage igen. Derfor tror og håber jeg, at vi alle fremover vil sætte mere pris på de ting, vi ellers har taget for givet. Jeg ved i hvert fald, at jeg selv vil sætte pris på at cykle gennem centrum af min by uden at blive mødt af tomhed. Jeg vil sætte pris på at kunne møde andre med et smil og ikke med afstand. Jeg vil sætte pris på at kunne give mine bedsteforældre et kram.

Jeg vil sætte pris på de små ting i hverdagen, som måske ikke er helt så små alligevel. Jeg vil sætte pris på det velkendte, for nu har jeg oplevet, hvordan alt det velkendte pludselig kan blive skiftet ud med noget fremmed.

Freja-Karina Truelsen Dyg, 1r

37

Om det værste og det bedste i 3z Som afslutning på et meget mærkeligt skoleår skulle 3z skrive digte om det værste og det bedste efter inspiration fra Søren Ulrik Thomsens digtsamling ”Det værste og det bedste” fra 2002. I denne digtsamling opremser Thomsen alle de værste og bedste ting, han kan komme i tanke om fra en ganske almindelig hverdag, ja, fra et helt almindeligt liv. Søren Ulrik Thomsen har lånt ideen til denne gentagelsesfigur, der veksler mellem det værste og det bedste, fra den amerikanske forfatter Charles Bukowski.

Digtene i 3z blev til øjebliksbilleder, der netop udtrykker frustrationen over coronaens indgriben i deres liv, glæden ved skolen (bemærk for eksempel navnet Poul, der jo henviser til matematiklæreren Poul René) og ikke mindst en lovprisning af fællesskabets betydning. Med hjælp fra Søren Ulrik Thomsens komposition blev det til nogle meget personlige, læseværdige og finurlige digte. Se selv her!

Agnes Bræmer Det bedste er fællesskabet og sammenholdet vennernes glade smil + navnet Poul og wienerstang at tilbringe dagligdagen i klasselokalet mens man drikker en kop kaffe i varmen og glemmer både presset og tilstedeværelsen er bedst det bedste er larmen heimdals larm hvorfra den dansende løfter øllen og gange syv kysser frøerne op til et hav af akavethed når dine store øjne falder i så tænk tilbage på gårsdagens julefrokost med venskaber og snaps er bedst

38

det bedste er sommerens varme i gaderne solens lyse stråler og tørsten sukker efter kolde øl at alle gale veje ender og nye tider begynder med studenterhuer med breezer, beduggede unge og en stank af sprit, glæde og sved er det bedste: Det er det bedste for os Det værste sted før sommeren er skolernes varme eksamenslokaler der forbinder fangenskabet med friheden og de grusomme karakterer der rammer os skønt man meget vel tænker at alt snart er overstået og om lidt rammer virkeligheden Covid-19 som alt overtog virussens dødbringende kedsommelighed og afstanden uden kys og kram er værst

det værste var egentlig ikke at priserne i kantinen steg men at du bare købte og købte og købte og købte at sige “jeg dropper snart ud” af frygten for at skulle op i fuldt pensum er det værste det værste er når tankerne rammer som når vinterdepressionen beskidte træk passerer kommer og går og kommer igen ved mindet om mørke tidlige morgener (og som jeg bare ønsker skal forblive fortid): Det er det værste for os Elisa Bøgh Laursen Jensen, 3z Ida Kirkegaard, 3z Magnus Holst, 3z Nikolai Juhl Lund, 3z Stine Bilde Elstrøm, 3z

At undervise via brevsprækken med et inspektionskamera eller Corona-undervisning med Teams Da landet lukkede ned på grund af Corona virus den 12. marts, opstod et nyt behov på landets gymnasier – hvordan fjernunderviser vi vores elever bedst muligt? Det kom der mange bud på, forskellige platforme tilbød forskellige løsninger. På Ribe Katedralskole blev løsningen undervisning via Teams.

Så står man som lærer overfor to nye udfordringer: dels en teknisk og dels en pædagogisk. Hvordan virker teknikken på denne platform, og hvordan kan jeg bruge den bedst muligt i forhold til at hjælpe mine elever til en grad af læring?

Første trin var det tekniske. Efter at have ”leget” lidt med teknikken, fundet ud af, hvordan man har både billede og lyd

samt chat funktion samtidig, opstod der hurtigt konsensus blandt lærerne om, at det var en fordel at oprettet mindre grupper i Teams – de såkaldte kanaler.

Man kunne så som lærer sidde ”face

to face” med fire elever ad gangen – og de med hinanden.

Man skulle også finde ud af den rette ”virtuelle adfærd”: hvordan rækker man for eksempel hånden op, når man har et spørgsmål eller svar på spørgsmål? Man fandt løsninger, og den virtuelle undervisning blev hverdag.

Og nu kommer så ”inspektionskameraet”.

Ved virtuel undervisning i Teams får vi jo

39

som lærere adgang til elevernes private sfære. Jeg fik hurtigt lagt en klar linje – man var på Teams med billede. Øjenkontakt er meget vigtig i den kommunikation, der hedder undervisning. Med billede/video slået til kommer man som lærer på virtuelt besøg på elevernes værelse, i køkkenet, på terrassen (da vejret jo blev skønt i maj), i sommerhuset og en enkelt elev sad sågar i en trillebør i haven. Det gav mange små pudsige oplevelser – som kæresteparret, der kom på fra hver sin ende af den samme seng, og veninderne, der sad sammen i sommerhuset. Først taler man med den ene på én kanal og derefter med den anden, og pludselig er det klart, at de er i samme rum. Efterhånden som tiden gik, og den virtuelle undervisning blev hverdag, blev ”besøget” i hjemmet også mere uformelt.

Flere og flere elever deltog nu i undervisningen fra deres seng med dynen inden for rækkevidde! Savnet af det sociale fælles-

40

skab på skolen blev langsomt mere og mere tydeligt.

Nogle elever blomstrede op og trivedes med den virtuelle undervisning. ”Klassen” bestod jo nu kun af fire elever og en lærer. Det var nemmere at komme til orde, arbejdsopgaverne havde man fået tid til at hjælpe hinanden med, og når læreren så ”kom forbi”, var man klar og velforberedt.

Andre elever mistede gejsten og gik død, efterhånden som den virtuelle undervisning trak i langdrag.

Som lærer blev udfordringen at tænke i nye arbejdsformer og i variation. Hvis alle lærere gav arbejdsopgaver til besvarelse med efterfølgende opsamling enten skriftligt eller virtuelt, ville elevernes dage blive alt for ens, så nogle dage kunne opgaven være at høre en podcast, mens man gik en tur og fik frisk luft og motion. Andre gange skulle eleverne hver for sig se en dokumentar og derefter anmelde den for hinanden.

Det er mit klare indtryk, at lærerne har været meget kreative og opfindsomme i måden at variere arbejdsformerne på, men at der selvfølgelig – ligesom i den normale skolehverdag – også har været eksempler på den ”klassiske” undervisning med arbejdsspørgsmål/opgaver og opsamling.

Som konklusion må man sige, at vi er blevet fortrolige med et nyt redskab til at håndtere virtuel undervisning rent teknisk, og vi har gjort os nogle erfaringer om, hvad der pædagogisk er velegnede arbejdsformer til virtuel undervisning – og hvad der ikke er. For mig at se er virtuel undervisning at undervise gennem en brevsprække. Det vil ikke kunne erstatte det levende nærvær, man har i et fysisk klasselokale, hvor elever og lærer frit og dynamisk kan interagere med hinanden på kryds og tværs, hvor der er plads til spontanitet og humor.

Trine Ryhave

Ud til Ribes istidslandskaber og pause fra corona – for en stund (En beretning fra maj måned) For blot lidt over to måneder siden lukkede Danmark ned på grund af COVID-19. Lige pludselig blev alt sat tilbage, og alt gik i stå.

Butikkerne lukkede, jobs blev sat på pause og skoleundervisningen blev online. Men som tiden gik, blev det danske samfund gradvist lukket op igen – og hvilken lettelse, især når man står og venter på, at man skal have sin længe ventede røde studenterhue på.

Alt er stadig ikke som normalt, og derfor blev undervisningen også nødt til at tilpasse sig de restriktioner, regeringen nu engang havde pålagt samfundet. Så hvad var bedre, end at vi hoppede på skolens mountainbikes for at se Ribe og omegns ekstraordinære istidslandskab, som er blevet formet under Saale og Weichsel Istiden?

Cykelturen for naturgeografi B-holdet bød på 4 stops: Ribe Ådal, Sønder Fenne Skov, Lustrup Indlandsklitter og Lustrup Fællesjord. Her skulle vi møde landskaber som smeltevandsletter, bakkeøer, indlandsklitter og morænelandskaber, som er blevet udformet under de to sidste istider, Weichsel og Saale. Det første stop gik til Ribe Ådal.

Lidt udenfor Ribe by ligger Ribe Ådal med Ribe Å, som slynger sig ud mod Vadehavet.

Ribe Ådal er en smeltevandslette, som er blevet udformet under og efter Weichsel Istiden ved, at smeltevand løb mod vest og udjævnede området. Ribe Å ligger i dag i den dybeste rende i smeltevandssletten.

Jordbunden i ådalen består hovedsageligt af sand, hvilket vi blandt andet kunne se af de undersøgelser, vi lavede. Sand er blevet transporteret med smeltevandet fra isen,

FAKTABOKS Under istiderne Weichsel og Saale, har det danske landskab i perioder været dækket af is og i andre perioder været isfrit, eftersom isen flere gange rykkede sig frem og derefter afsmeltede.

Isen har haft en stor kraft, eftersom isen både kan erodere (nedbryde) og aflejre (opbygge). Derved er store dele af vores landskab blevet dannet, omformet og nedbrudt af isen fra de to istider, og specielt under den sidste istid, Weichsel.

hvor større partikler som grus og sten er faldt til bunds tæt på Hovedopholdslinjen.

Sandet er fortsat med smeltevandet længere mod vest, og er faldet til bunds her. Vi tog yderligere også en ”rulletest”, som blot handler om, at man skal tage en smule jord og se, om man kan rulle den sammen til en pølse med fingrene. Hvis man kan det, så betyder det, at jorden indeholder mindre partikler som ler, silt og humus (rester af organisk materiale). Rulletesten

41

FAKTABOKS Hovedopholdslinjen er en af Danmarks vigtigste landskabsgrænser.

Hovedopholdslinjen angiver den maksimale udbredelse af isen under Weichsel Istiden i Danmark.

Hovedopholdslinjen viser nemlig en grænse mellem Øst-danmark, som var dækket af is, og Vestjylland, der ikke blev dækket af is under Weichsel-istiden. Derved er det vestjyske landskab også præget af at være fladt pga. smeltevandssletterne med enkelte gamle morænetoppe fra Saale-Istid, der stikker op (bakkeøer).

42

viste, at jorden omkring Ribe Ådal rent faktisk også indeholder ler. Hvordan kan det forklares, når vi er på en smeltevandsslette, som hovedsageligt burde bestå af sand? Det sker tit, at Ribe Å oversvømmer arealerne omkring åen. Vandet vil da stå stille på arealerne omkring, og så vil selv små sedimenter i vandet falde til bunds, og jorden vil nu være en sandjord med ler i.

Vi undersøgte også jordens pH-værdi, som var på 6, hvilket vil sige, at jorden er svagt sur, hvilket karakteriserer både en sandet jordbund og en våd jordbund med organisk materiale.

SØNDER FENNE SKOV Næste stop på cykelturen var Sønder Fenne Skov. Sønder Fenne Skov ligger lige omkring Lustrup, og er ikke blot en forholds-

HYPOTESE SØNDER FENNE SKOV Morænelandskab fra næstsidste istid Saale, og er dannet af is. Jorden består af en blanding af partikler, da is ikke sorterer partikler, som smeltevand gør. vist nyplantet skov, men en skov, som skal være med til at beskytte det grundvand, der ligger nedenunder. Skoven er der for, at jorden ikke sprøjtes med pesticider eller gødes med næringsstoffer, som kan være med til at skade vores grundvand. For drikkevandet i Ribe kommer nemlig fra grundvandsboringen i Sønder Fenne Skov.

Grundvandet under Sønder Fenne Skov er en vigtig del af Ribeformationen. Ribeformationen er det udbredte tykke sandlag i den sydlige og vestlige del af Jylland og er et vigtigt grundvandsmagasin. Grundvandsmagasinet består af tykke sammenhængende sandlag fyldt med grundvand, som yderlig er beskyttet af overliggende tykke lerlag og forventes at bidrage til en fremtidig del af vores vandforsyning.

Landskabet ved Sønder Fenne Skov er dannet under den næstsidste istid, Saale. Der er tale om et morænelandskab, som opstår, når en gletscher bevæger sig frem og tilbage og tager løse sedimenter med sig. Når isen smelter, aflejres nogle af disse sedimenter, andre løber videre med smeltevand. Jordbunden vil i områder, hvor der har været is, som udgangspunkt bestå af partikler i alle størrelser. Vi undrede os over, hvorfor der ikke var mere bakket, når der er tale om morænelandskab, så det undersøgte vi nærmere. Vi konkluderede, at det øverste lag af jorden består af rent sand, som vi ved kan være faldet til bunds i smeltevand, og da smeltevand netop udjævner landskabet, kan det forklare det flade landskab. pH-værdien i jorden var 5-6, hvilket er lidt mere syrligt end i Ribe Ådal. Rulletesten

Per Smeds kort. virkede ikke her. Der var dermed ingen ler i jordbunden. Ved at kigge på Per Smeds landskabskort fik vi bekræftet, at dette område netop er et morænelandskab fra Saale Istid med overvejende sandbund.

LUSTRUP INDLANDSKLITTER Næstsidste stop på cykelturen gik til indlandsklitterne ved Lustrup. Indlandsklitter ligner små bakker og er præget af hedevegetation. Indlandsklitter bliver dannet af flyvesand fra istidens aflejringer i indlandet. Sandet bliver altså transporteret med vinden, og derved danner sandet indlandsHYPOTESE LUSTRUP FÆLLESJORD Morænelandskab fra næstsidste istid Saale dannet af is. Jordbunden vil være karakteriseret af alle partikelstørrelser dvs. der er både sandjord og lerbund.

klitterne. Indlandsklitterne ved Lustrup er dannet efter den næstsidste istid, Saale. Da morænen efter istiden tørrede ud, blæste sandet sammen i dynger og dannede da indlandsklitterne. Jorden i indlandsklitterne består overvejende af sand. Her målte vi pH-værdien til at være 5, hvilket er svagt surt og netop karakteriser en sandbund.

Rulletesten bekræftede, at der ikke var ler i jordbunden.

LUSTRUP FÆLLESJORD Sidste stop på vores ekskursion på mountainbikes gik til Lustrup Fællesjord.

Lustrup Fællesjord er et artsrigt og fredet område. Lustrup Fællesjord var tidligere et mergelgravsområde, hvor bønder hentede mergel til deres marker for at forhøje pH og øge næringsstoffernes tilgængelighed for afgrøderne. Mergel er silt- og leraflejringer, som indeholder store mængder af kalk. I Lustrup skete udskiftningen i landbruget i 1812. Da bønderne fik tildelt sammenhængende arealer af jord, som de kunne dyrke,

HYPOTESE LUSTRUP INDLANDSKLITTER Indlandsklitter er sand inde i landet, som stammer fra is eller smeltevand, der er blæst sammen i klitter. forblev enkelte områder fælleseje – for eksempel Lustrup Fællesjord. Her kunne bønderne stadig hente mergel, og deraf kommer navnet Lustrup Fællesjord. I 1977 blev Lustrup Fællesjord fredet med henblik på undervisningsformål, og dette er også en af grundene til, at vi står her i dag. Med tiden groede området mere og mere til, og derfor besluttede man i 2011 at udføre en omfattende naturpleje, hvor blandt andet træer blev fældet og søer blev oprensede.

I dag bliver naturplejen udført af et par kreaturer, som græsser på området.

På Lustrup Fællesjord er der høj biodiversitet, hvilket vil sige, at der er mange

43

forskellige arter af både dyr og planter. Det skyldes, at der er en mosaik af forskellige jordtyper, og at der findes kalk, som er en sjældenhed i Sydvestjylland. Nogle arter lever kun, hvor der er kalk. Moræneaflejringerne med kalk blev dannet under Saale Istid, fordi gletsjerne bragte sedimenter og kalk fra Østersøområdet hertil. I den sidste del af Saale Istiden blev der dannet smeltevandsletter og moræne med sand i området, og derfor ses der også en mosaik af sand og mergel på Lustrup Fællesjord.

Der er derfor områder med hedevegetation og andre områder med kalkrig eng, og mergelhullerne er i dag dybe vandhuller.

Vi undersøgte jorden forskellige steder på Lustrup Fællesjord og fandt opgravet mergel, der ikke var blevet kørt væk. Heri kunne vi se store kalkklumper fra Østersø-

44

en. pH-værdien i mergel var høj, cirka 8. På heden bestod jorden af sand og pH-værdien var 4,5, hvilket netop karakteriserer en sandjord.

FUN FACT I gamle dage blev ordsproget “Faderen mergler og sønnen sulter” brugt meget.

Men hvorfor mon?

Ordsproget kom af, at effekten af mergling forsvinder i løbet af nogle årtier, og derfor er effekten af merling forsvundet, når sønnen skal overtage faderens jord, og derved er jorden ikke længere god til landbrug

BEVAR NATUROMRÅDERNE Hvem havde troet, at området omkring Ribe kunne indeholde så mange forskellige istidslandskaber, som er dannet for mange tusinder af år siden? Det skaber et helt nyt perspektiv, og derfor må vi huske på, hvor enormt vigtig det er at bevare disse områder. Istidslandskaber som disse kan være vigtige, da de for eksempel forsyner os med rent drikkevand, og de bevarer biodiversiteten i et landbrugsland, hvor naturen er presset. Så måske er det på tide at udforske det område, du bor i, for der ligger langt mere historie og natur bag end du lige tror – en helt enestående natur.

Zenia Bejer Printz Steinicke, student 2020

Bladet på nælden

Translokation af de nye studenter er et af årets højdepunkter på Ribe Katedralskole.

Det er det ikke bare for studenterne og for alle andre på skolen, men også for årets mange studenterjubilarer, som kommer rejsende fra nær og fjern for at mødes og være med til at fejre begivenheden. Det er også årets højdepunkt for Ripensersamfundet, som er samlingsstedet for tidligere elever fra skolen. Vores rolle er at være med

til at uddele legater og være værter ved den efterfølgende reception på skolen. Det plejer at være vældig festligt, hvad enten translokationen foregår i højt solskin i skolegården eller i en propfyldt domkirke, hvis vejret driller.

Det lykkedes også at afvikle translokationen i år, men under meget anderledes former, end vi er vant til. For vi havde coronavirus med som blind makker, og det

satte en helt ny dagsorden. Det er flot, at det lykkedes, for der var mange odds imod.

Covid-19 pandemien har vendt op og ned på alt, ikke bare på Ribe Katedralskole, men overalt i Danmark og i resten af verden. Alle er voldsomt berørt af Covid-19 pandemien. Mens jeg skriver dette, har vi rundet 1 million døde på verdensplan, og mange flere har haft alvorlige sygdomsforløb med senfølger.

45

Som læge tænker jeg på pandemien hver dag. Jeg tænker på de syge, og jeg tænker på vort sundhedspersonale, som tager tørnen ude i forreste geled, ofte med risiko for selv at blive smittet. Som underviser tænker jeg også på vores skoler og universiteter, som har måttet ændre drastisk på deres undervisning. Nogle steder er elever og studerende sendt hjem, vi har måttet oprette nye undervisningsformer via nettet, og det sociale liv, som er så væsentligt for os alle, er blevet sat på stand by. Det er særlig hårdt for de unge, som føler, at deres liv bliver taget fra dem.

Vi spørger alle os selv, hvornår vi får vores normale liv tilbage. Hvornår kan vi igen give folk en krammer? Hvornår kan vi igen mødes til store fester og koncerter?

Og hvornår kan vi rejse frit igen? Det korte svar er, at det ved vi ikke. Det bliver tidligst, når vi får en effektiv og sikker vaccine, og en stor del af befolkningen er blevet vaccineret. Det vil i bedste fald tage et år. Måske bliver tingene aldrig helt som før.

Som forsker prøver jeg at forstå, hvad der gik galt, da vi blev ramt af coronaen, og hvordan vi forebygger, at noget lignende sker igen. Nøglen til forståelsen ligger i erkendelsen af, at covid-19 er en zoonose, det vil sige en sygdom, hvor en sygdomsfremkaldende mikroorganisme overføres fra dyr og gør mennesker syge. Det er sket mange gange før i historien. Faktisk er alle store pandemier, som vi har kendskab til i moderne tid, zoonoser: Influenza, HIV, Ebola og nu altså også covid-19.

Det er ikke tilfældigt, at disse pandemier opstår. Mere og mere tyder på, at det sker som en konsekvens af, at vi driver rovdrift på naturen, så de vilde dyr mister deres naturlige levesteder og derfor rykker tættere ind på livet af os. Dyrene medbringer deres mikroorganismer, som overføres til os og gør os syge. Der kan også overføres smitte til vores industrielle husdyrbesæt-

46

ninger, som i værste fald kan blive et nyt reservoir for smitte af mennesker.

Pandemierne udstiller, hvor skrøbeligt og hvor lidt bæredygtigt vores moderne samfund i realiteten er. Det er ikke nødvendigvis et nedslående budskab, for i det moderne samfund har vi også redskaberne til at løse problemerne, – hvis altså vi vil. Det handler i bund og grund om, at vi stopper med at opføre os som en invasiv art og indgår i en fornuftig balance med vores omgivelser.

Det er naturligvis forbundet med mange praktiske problemer, men allervigtigst er nok, at vi starter med at ændre mindset, og opøver nænsomhed og forståelse for helheder i vores analytiske tilgang til problemerne og måden, vi løser dem på. Her kan vi hente fin inspiration hos et par af Ribe Katedralskoles gamle elever.

Nænsomheden – og det skarpe blik for den rå magts uformåenhed - finder vi hos Brorson. Han har i én af sine fineste salmer givet os det stærke billede af verdens herskere, som går frem på rad og række i selvindbildt magtfuldkommenhed, men som i virkeligheden ikke evner at sætte det mindste blad på en nælde. Det er spot on. Enhver idiot kan finde ud af at rive et blad af nælden, men sætte det på igen, eller endnu vigtigere: forebygge at det bliver revet af, det er meget sværere.

Forståelsen for helheder finder vi hos Warming, en anden af skolens tidligere elever.

Han udviklede økologien som videnskabelig disciplin, og var i øvrigt også den første formand for Ripensersamfundet, da foreningen blev grundlagt tilbage i 1912.

Nænsomheden og forståelsen for sammenhænge og helheder i naturen: jeg har Brorsons og Warmings bidrag i baghovedet, når jeg tænker over, hvordan vi kommer videre herfra.

Hans Jørn Kolmos Hans Jørn Kolmos er professor i klinisk mikrobiologi ved Syddansk Universitet og formand for Ripensersamfundet.

Figurløb og skraldeløb Figurløb Under nedlukningen skulle eleverne i idræt indtegne en løberute i deres lokalområde via app’en Just Draw It. Løberuten skulle forestille en så vellignende figur som muligt, eksempelvis en hund eller et hus, i kontinuerlig linje, som eleverne via GPS på mobiltelefonen løb efter. Løbedata blev gemt på løbe-app’en Endomondo eller Garmin Connect og uploadet til idrætslæreren.

Udfordringen var selvfølgelig at tegne kreative ruter ud fra stier og veje.

Skraldeløb Under Corona-nedlukningen skulle der udtænkes alternative idrætsaktiviteter, hvor eleverne udførte motiverende motionsaktiviteter. En af disse var ”skraldeløb”.

Eleverne medbragte en skraldesæk på deres løberute, hvor de vidste, at der lå affald i vejkanten, i krat langs vejen eller i grøften.

Ikke overraskende blev plastiksækkene hurtigt fyldt, og eleverne måtte returnere. Måske blev der løbet kortere end tænkt – men eleverne bidrog til et (lidt) renere miljø.

Benni Johanson

47

Døden tager de unge Onsdag den 11. marts 2020, kl. 20.30, holdt Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, et pressemøde i Statsministeriet. Med sig havde hun en række aktører fra forskellige offentlige myndigheder, herunder Sundhedsstyrelsen, Statens Serum Institut og ministerierne. Det centrale budskab fra statsministerens side var – efter et langt tilløb – at Danmark skulle lukke ned. I første omgang skulle nedlukningen vare to uger, startende fredag i samme uge.

Pressemødet, som blev sendt direkte på DR, er formodentlig blandt de mest sete udsendelser i 2020, på linje med dronningens nytårstale. Hele dagen op til pressemødet, havde der været meddelelser i radio, tv, den trykte presse og på diverse hjemmesider om, at vi alle kunne forvente nyheder, der ville gribe ind i vores hverdag på afgørende vis. Som de fleste, der læser denne artikel, ved, var det da også det, der kom til at ske – og stadig sker. Statsministeren fastslog blandt andet, at ”det normale”, nok ikke ville vende tilbage foreløbig. Såvel statsministeren, som adskillige medier, begyndte meget hurtigt at beskrive den nye situation, som Danmark befandt sig i, som den værste siden 2. Verdenskrig.

I skrivende stund (oktober 2020) er der gået 7 måneder siden den aften, og Mette Frederiksens forudsigelse har indtil videre holdt stik. Mangt og meget i vores hverdag er ”unormalt”, og der er indtil videre kun få tegn på, at en eller anden grad af normalitet vender tilbage igen i løbet af det kommende kalenderår. Med hensyn til selve årsagen, virussen COVID-19, eller ”Coronavirussen”, så er der ikke nogen tegn på, at den er ved at forsvinde af sig selv.

Et stigende antal videnskabsfolk antyder tværtimod, at 2. bølge vil komme i løbet af efteråret og den kommende vinter. På

48

den anden side har vi heller ikke set meget høje dødstal, og vores sundhedsvæsen er ikke kollapset, som det sås i lande, der kun i begrænset omfang tog forholdsregler over for pandemien.

I denne artikel vil jeg prøve at redegøre for de kortsigtede konsekvenser, som de kom til at udfolde sig for nogle af mine historiehold og for den del af skolens liv, disse hold har andel i. Formålet med artiklen er dels at dokumentere en unik begivenhed i skolens historie for eftertiden, men også at berette om den ret hurtige og voldsomme omvæltning af elevernes og skolens hverdag. Sidst er det også hensigten at give et indblik i, hvordan jeg inddrog den nye virkelighed i det faglige stof, der arbejdedes med i undervisningen. Eftersom vi stadig er meget tæt på begivenhederne, der er i centrum, og stadig er i gang, vil der sikkert

være nogle blandt læserne, som er uenige i mine tolkninger, eller ligefrem mener, at jeg undlader at inddrage visse kilder. Til dem vil jeg sende en opfordring om at bidrage med et indlæg til næste årsskrift. Det vil glæde redaktionen og de øvrige læsere.

Covid-19 og nedlukningen Virussen COVID-19 dukkede op i de internationale medier, i slutningen af 2019, som en nyhed om en ukendt virus der spredte sig i Kina. Nyheden dukkede så småt også op i de danske medier i løbet af januar 2020, men på ingen måde som en vigtig nyhed, og den stod for det meste et stykke inde i aviserne, eller langt nede på nyhedshjemmesiderne. Ritzaus Bureau skriver for eksempel den 25. januar 2020, at: ” (…) Der er uenighed blandt eksperter om, hvor farligt virusset er, eller hvor meget

det smitter fra menneske til menneske.

Bliver man ramt af virusset, kan det føre til lungebetændelse, der i nogle tilfælde kan være dødelig. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO er det for tidligt at klassificere udbruddet af Corona-virusset som en international sundhedskrise. I Danmark er der foreløbig heller ingen panik hos Statens Serum Institut, der følger situationen nøje.” 1 Nogle uger senere, den 19. februar 2020, kunne Statens Serum Institut berette, at: ” (…) Efter syv uger tyder en ny kinesisk rapport på, at udbruddet med COVID-19 er på retur. Indtil videre er der påvist over 75.000 tilfælde i verden og flere end 2.000 dødsfald.” 2 Den hidtil ukendte virus var blevet officielt navngivet af WHO den 7. februar, og i ugerne efter udfoldede virussen sig i stigende og hidtil uventet grad. Den 26. januar kunne Statens Serum Institut melde, at virussen alligevel ikke var på retur, men tværtimod nu var begyndt at dukke op i lande uden for Kina: ” Risikoområderne er aktuelt fastlands Kina, Sydkorea, Japan, Singapore, Hongkong, Iran og følgende fire regioner i Italien: Emilia-Romagna,

Lombardiet, Piemonte og Veneto.” Den 27. februar kom så meddelelsen om, at den første dansker nu havde fået konstateret Covid-19 på Sjællands Universitetshospital i Roskilde. På trods af dette kategoriserede WHO stadig Covid-19 som en epidemi, så sent som den 4. marts. Antallet af smittede og dødsfald voksede i de kommende uger eksponentielt, og i slutningen af marts måned 2020, havde Covid-19 indfundet sig i de fleste lande på kloden.3 Nedlukning af hele samfund begyndte nu at forekomme rundt omkring på kloden. Et gennemgående mønster i disse nedlukninger var, at de demokratisk funderede stater med udbredte velfærdsmodeller – som de skandinaviske lande og andre europæiske stater – reagerede hurtigt og omfattende, hvilket afspejlede sig i smitte- og dødstallene, som var relativt lavere pr. 100.000 indbyggere sammenlignet med stater, der ikke reagerede, eller reagerede langsommere. Da Danmark lukkede ned, den 11. marts 2020, gik det meget hurtigt. Efter en meget kort hamstringsbølge om aftenen den 11. marts, som fik politiets og stats-

ministerens løftede pegefinger i medierne, lod danskerne til at tilpasse sig til de nye retningslinjer.

Nødundervisning Kort tid efter at statsministerens pressekonference sluttede den 11. marts, kom der meddelelse fra rektor om, at alle skulle blive hjemme. Ingen måtte møde på skolen næste dag. I ugen op til havde der dog været tegn på, at større tiltag formodentlig ventede forude. Den 6. marts fik elever og forældre besked fra rektor om, at Sundhedsstyrelsen og de øvrige statslige myndigheder havde udsendt retningslinjer i forbindelse med de studieture, der var planlagt til afvikling i sidste halvdel af marts måned. Kindkys, kram og berøring af lignende art skulle undgås, håndsprit anvendes, og det nu kendte farvekodesystem for destinationslandene blev introduceret.

Torsdag den 12. marts begyndte lærerne og eleverne så småt at indrette sig på en hverdag i nedlukningens tegn. Nu begyndte den periode, der for de fleste strakte sig indtil sommerferien, med den såkaldte ”nødundervisning”. Afgangsklasserne fik i mindre omfang lov til at komme på skolen i cirka 25% af deres skemalagte timer i den sidste måned før feriens start. Studieturene blev aflyst eller udskudt. Hverdagen, som nu skulle indfinde sig, bestod kort sagt, i at man fik stablet en ”nødundervisning” på benene. Eftersom noget lignende aldrig er sket for de danske gymnasier, og da online, eller ”virtuel” undervisning stadig var et randfænomen i den samlede gymnasieskole, måtte langt de fleste skoler selv eksperimentere sig frem til en hverdag, der hang sammen på en nogenlunde fagligt acceptabel vis. I mine historie- og samfundsfagslektioner var grundlaget for undervisningen, at vi blev bedt om at bruge Microsoft programmet ”Teams”. På trods af de mange udfordringer med dette program, var der dog mulighed for både lærerforedrag, gruppearbejder og diskus-

49

sioner i plenum – selv om det krævede en tilvænning for såvel læreren som eleverne at overholde rækkefølgen for indlæggene.

Et andet nyt tiltag, som var mere end velkomment, var den gratis adgang til undervisningsforlagenes samlede digitale udgivelser. Undervisningsministeriet havde givet midler til forlagene, så alle undervisere og elever nu kunne tilgå alle de digitale undervisningsbøger og hjemmesider gratis.

Det, der nu føltes som den største opgave, var at vænne sig til tanken om, at jeg skulle være hjemme hele dagen, sammen med mine tre yngre børn og min kone, og få undervisning til at hænge sammen. Mine børn var på det tidspunkt 1, 5 og 7 år gamle, og min kone arbejdede også online.

De efterfølgende måneders nødundervisning var udfordrende – mildt sagt – og en oplevelse jeg nødig vil gentage, hvis det kan undgås. Der var også lyse øjeblikke, som kunne bidrage med komik. Især i starten af perioden glemte mange, at de sad foran et kamera, og dermed ufrivilligt gav klassen et blik ind i en ellers skjult del af elevernes liv. Jeg har i flere tilfælde bevidnet elever, som gik i gang med at rydde op fremfor at lytte, faldt i søvn ”live”, boede i telt, på et skib, i et sommerhus, eller fik besøg af familiemedlemmer, der ikke ænsede, at online nødundervisning var i gang.

Pandemier – historien som spejl Da nedlukningen kom, havde mine to 2.g historiehold været i gang med et forløb om kolonialisme og imperialisme i et stykke tid. Mit ene 3.g historiehold var i gang med det afsluttende forløb om den kolde krig og globaliseringen. Jeg valgte derfor at afvikle et forløb om historiens pandemier på de tre hold efterhånden, som vi fik afrundet de gamle forløb. Selv om der i historiefaget ikke er et krav om aktualitet ved valg af emner, på samme måde som i samfundsfag, var muligheden for at spejle vores samtid, med de historiske erfaringer, der var blevet gjort med pandemier, for oplagt til at

50

forbigå. Eleverne skulle derfor arbejde med kilde- og grundbogstekster om pest, kolera, den spanske syge, syfilis og Aids. De metodiske valg i forbindelse med de forestående forløb måtte nødvendigvis ske inden for rammerne af, hvad der var teknisk muligt.

Det fysiske samvær i et klasseværelse med plenumdiskussioner og gruppearbejder kan ikke oversættes direkte til virtuel undervisning. Den menneskelige faktor er der ikke.

I de få tilfælde, hvor vi prøvede det, kunne jeg se eleverne falde fra en for en, efterhånden som jeg fortalte og viste kilder af forskellig art. Gruppearbejdet fungerede heller ikke rigtigt i starten: i hverdagen kæmper de fleste med at få eleverne til at deltage i besvarelsen af alle arbejdsspørgsmålene, og ikke bare dele dem ud i gruppen. Da vi gik online var det stort set ikke til at undgå mere. Derudover havde vi nu også et ansvar for at muliggøre en erstatning for hverdagens sociale interaktion, som var forsvundet med nedlukningen. Jeg valgte

af disse grunde at inddrage filmfremstilling som redskab i opgaverne, med henblik på at udfordre eleverne i forhold til at formidle deres historiske viden til forskelligt publikum. Der er ikke tale om revolutionerende metoder her, da andre gymnasielærere (og især mediefagslærere) sikkert har eksperimenteret langt mere, end jeg nogensinde har haft trang til.

I praksis foregik processen via en tretrinsraket. I første omgang skulle mine tre hold vænnes til at bruge det tekniske udstyr som skolen stillede til rådighed, hvilket var Teams. Programmet indeholder en del muligheder for at optage og redigere filmsekvenser, man enten selv optager eller kopierer ude fra. Der ud over har de fleste elever smartphones, computere og andet udstyr som kunne inddrages i arbejdet.

Eleverne blev derfor sat til at lave opgaver af en art, som de i anden halvdel af 2.g historie var bekendt med, nemlig en kildekritisk analyse og diskussion af forskel-

lige kilder, med henblik på at besvare en problemformulering, som de selv havde formuleret. Hele processen skulle filmes, og af den grund foregik gruppearbejdet i et af Teams grupperum. Resultaterne blev ganske gode. Eleverne kom alle i spil, da det er ret afslørende, hvis man ikke bidrager til gruppearbejdet, når det foregår i Teams. I flere tilfælde gik eleverne endda ret kreativt til værks. For eksempel inddrog tre elever, i et gruppearbejde om de europæiske stormagters kamp om kolonier i Afrika i sidste halvdel af 1800-tallet, både tropehjelme, stueplanter og andre rekvisitter. Resultatet var ikke alene fagligt forsvarligt, men også ganske underholdende for eleverne at lave (og for læreren at modtage).

Næste trin i processen var i højere grad at få eleverne til at inddrage de tekniske muligheder, som de forskellige programmer indeholdt. Dette gik også ganske fint, og resulterede i formidling hvor der foretoges animationer på billed- eller tekstkilder, blev lagt ”speak” på uddrag af forskellige nutidige eller historiske film, dokumentarfilm eller tv-programmer, og sidste trin var, at få optaget historisk reenactment (genopførelse) af udvalgte historiske begivenheder.

Alle elementerne resulterede samlet set i meget flotte medieproduktioner. De faglige mål blev nået og eleverne tilkendegav, at processen også var ganske underholdende for dem.

Ribe Katedralskole i pandemitider Skoleåret 2019/20 var næsten færdigt, da jeg modtog en næsten poetisk forespørgsel om at lave film om nedlukningen på Ribe Katedralskole sammen med eleverne: ”I det herrens år 1985 skrev den colombianske og Nobelprisvindende forfatter Gabriel García Márquez romanen Kærlighed i koleraens tid.

Et af romanens temaer er blandt andet en altfortærende kærlighed, der kan holde ud trods adskillelse og afstand i mere end 53 år og dét trods koleraepidemiens hærgen.

Nu er det Coronaen, der fylder spalterne og

er genstand for verdens opmærksomhed. Også på Ribe Katedralskole er vi ”sammen – hver for sig”, og vi holder hjerterne varme! Kunne det i den forlængede undervisningstid primo juni være noget for dig at kaste jer ud i at lave en lille kort film, der dokumenterer ”RK i Coronaens tid” på skolen – og som skal fungere som et vidnesbyrd for eftertiden – for nu at blive højstemt. Filmen kan måske gemmes på Lectio, lokalarkivet eller lignende. Format, indhold, vinkling og dramaturgi bestemmer naturligvis instruktørerne! Vi håber, du kunne have lyst til at være med på ideen”.

Jeg præsenterede eleverne for ideen, og de var med på konceptet med det samme. På det tidspunkt havde 2.g været hjemsendt siden marts, og i slutningen af maj måned var de ved at være ret trætte af at opholde sig hjemme det meste af døgnet. Al afveksling blev derfor budt velkommen. Mit 3.g historiehold var på det tidspunkt ved at forberede sig til den mulige mundtlige eksamen, og de fik fred til at gøre sig klar til den sidste omgang ved det grønne bord. I den daværende 2z og 2t resulterede gruppearbejdet om RK-filmene i ret interessante (og ofte ret sjove) film.

Grupperne kiggede nærmere på alle aspekter af deres hverdag under nedlukningen, fra samværet i hjemmene, fritidsarbejdet, skolearbejdet, vennerne, kærester og ikke mindst deres hobbyer. En gruppe havde været ude ved kysten og lave optagelser i

waders med fiskestang og alt, der hører til disse elevers hobby. Deres film var udført som en række beretninger fra gruppens enkelte elever. Andre grupper valgte mere avancerede fortællerstile og producerede nogle meget lange nyhedsindslag. I løbet af cirka 10 minutter, kom de vidt omkring i Ribe, i bedste nyhederne-stil, samtidig med at de satte den lokale fortælling ind i en større national og delvis global fortælling om livet under nedlukningen. For eksempel lavede en gruppe en genopførelse af den første aftens hamstringsbølge, ved at filme tre af gruppens medlemmer mens de panisk rev toiletpapir ned af hylderne i den lokale Netto. Den sidste elev stod i mellemtiden og berettede, med blikket stift rettet ind i skærmen, som en anden udsendt

51

medarbejder fra DR´s tv-avis. Denne og de fleste andre af de elevproducerede film, bar præg af et stort engagement, faglig kunnen og en til tider ganske underholdende humoristisk sans.

En af præmisserne for filmproduktionen var, at de skulle kunne tåle at blive vist for et større publikum, for eksempel på skolens hjemmeside eller en af de sociale medieplatforme skolen bruger. Derudover skulle filmene også afleveres på Rigsarkivet, som på dette tidspunkt var i gang med at indsamle kilder om danskernes hverdag under nedlukningen.

Efter at vi vendte tilbage fra sommerferien har vi endnu ikke haft lejlighed til at lave nye film, da det blandt andet kræver, at jeg kan få klasserne i 4 sammenhængende lektioner. Dette var en del lettere at arrangere under nedlukningen, men prøves skal det helt sikkert igen. For eleverne var denne alternative tilgang til historieundervisning

52

et velkomment og underholdende skift i hverdagen, og for mig var det interessant at se eleverne arbejde på en helt ny måde med faget. Filmene viste mig også en anden og opmuntrende ting, nemlig at det store flertal af mine elever måske nok fandt livsbetingelserne under nedlukningen udfordrende, men at ingen af dem var i nærheden af at udvikle stress eller deciderede psykiske sygdomme, som pressen ellers var fyldt med på dette tidspunkt i slutningen af skoleåret. De få af mine elever, der var pressede af omstændighederne, fik hjælp til at håndtere livet under nedlukningen.

Alle var til gengæld glade, da vi kunne vende tilbage igen efter sommerferien til en hverdag, hvor alle de ”sjove” sociale aspekter godt nok mangler (fest), men hvor man kan mødes med klassen og dens lærere igen. Nu krydser vi så alle vore afsprittede fingre, tager maske på, holder god afstand til alle uden for klasserne og håber, at der

ikke kommer endnu en nedlukning af hele samfundet i løbet af den kommende vinter og forår.

Henrik Tjørnelund 1

2

3

4

Ritzaus Bureau, 25. januar 2020. Coronavirus slår kinesisk læge ihjel - dødstal stiger til 42. www.Ritzau.com Statens Serum Institut, 19. februar 2020.

Udbrud af lungebetændelse med ny coronavirus (COVID-19) - Status 19. februar 2020. www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2020 Statens Serum Institut. Nyheder 2020, www.ssi.dk/aktuelt/nyheder/2020 World Health Organization (WHO).

Forsiden – Covid-19 quick links. Se blandt andet Covid-19 Dashboard, som løbende opdateres med smittetal, dødstal og udbredelse, vist på et virtuelt verdenskort. https://www.who.int/

Museumsgenstande er mange ting!

Hvordan samarbejdet mellem Ribe Katedralskole og Sydvestjyske Museer skabte spændende formidling på HEX! Museum of Witch Hunt I juni 2020 slog HEX! Museum of Witch Hunt dørene op. Forud var gået en årelang proces med at fokusere og forfine fortællingerne, udvikle på udstillingsdesign og udtryk og – ikke mindst – at udvælge de genstande, som skulle udstilles på museet.

Netop her lå en af de største udfordringer i arbejdet med museet. For arbejdsgruppen bag projektet valgte på et meget tidligt tidspunkt, at museet skulle stille skarpt på de danske hekseprocesser med et europæisk udblik. Fra et forsknings- og formidlingsmæssigt synspunkt gav det mening at fokusere på et historisk fænomen, der i dén grad udspillede sig i byen. Samtidig var der tale om et emne, til hvilket der knytter sig en række myter og forestillinger, som ofte kun har delvist hold i historien. Med formidlingen af netop dette emne kunne museet dermed imødekomme et af sine vigtigste formål, nemlig at bidrage til den historiske bevidsthed om et fænomen, som særligt i dag ofte drages frem som et vigtigt kulturelt pejlemærke.

Mens det således gav rigtig god mening at det nye museum skulle handle om netop denne del af historien, var arbejdsgruppen mere udfordret, når det handler om et andet element i museumsoplevelsen: Mødet med de historiske genstande. For der findes i dag relativt få genstande, som har en direkte forbindelse til de dømte og henrettede. Én ting var dog helt central, nemlig Ebbe Mogensens gavlhus fra renæssancen, som danner ramme om museets første del. Huset er i kraft af sine rødder i renæssancen, hvor processerne for alvor tog fart, en genstand i sig selv, og bygnin-

HEX! har lånt andet end lovbøger fra Katedralskolens bibliotek. Her ses en flot Luther-bibel fra 1633, der fortæller historien om den lutherske kirkes kamp mod overtro og katolsk praksis. gens yderligere autenticitet understreges af, at det blev bygget af Ebbe Mogensen, der fungerede som rådmand, og som var med til at dømme i op til flere ripensiske hekseprocesser.

Med den historisk autentiske ramme på plads valgte arbejdsgruppen derfor også at arbejde ud fra to hovedprincipper: For det første, at de historiske rum skulle træde tydeligt frem og dermed ikke dækkes af plancher, og for det andet, at museet skulle arbejde med stemninger – særligt i forhold til frygten for hekse, og at de genstande, der blev vist, skulle relatere til denne frygt.

I den forbindelse var der enighed om at

arbejde med tre niveauer for genstandene.

For det første de historiske genstande, som var samtidige med hekseprocesserne og fortæller en historie om samme. For det andet historiske genstande, som ikke nødvendigvis var samtidige med processerne, men som i kraft af deres aura og fascinationskraft kunne agere fikspunkter for fortællinger om processerne og frygten for hekse. For det tredje rekonstruktioner af historiske genstande, hvortil der knyttede sig vigtige fortællinger, men som vi desværre enten ikke har bevaret i eftertiden, eller ikke kunne låne til museet.

I forhold til de to første typer af genstande

53

viste Ribe Katedralskole sig som en uvurderlig samarbejdspartner i kraft i de fine samlinger, som skolen råder over.

I forhold til de historiske genstande var det særligt skolens bibliotek, som viste sig at være et skatkammer, når man beskæftiger sig med den lovgivningsmæssige sider af processerne. Til museet fik vi blandt andet lov at låne to helt enestående lovbøger.

Den ene er et eksemplar af Jyske Lov fra 1504. Før 1683 havde Danmark ikke én lov, men mange forskellige.

Den største var Jyske Lov fra 1241, som udgjorde den grundlæggende lovgivning fra omkring 1300-1683. Til denne blev der løbende tilføjet trolddomsrelaterede regler og anvisninger.

Ikke alle havde dog tilføjelser om trolddom, men netop denne havde, og er også udstillet så det kan ses i bogen.

Dermed er den er et fint eksempel på, hvordan netop lovgivningen om trolddom var relativt sporadisk.

Først med Christian d. 4.s trolddomsforordning fra 1617 blev der formuleret en mere præcis definition på, hvad der udgjorde trolddom – og ikke mindst, hvordan de skyldige burde straffes. Da det derfor viste sig, at der ligeledes i Ribe Katedralskoles samling befandt sig en samling af Christian d. 4.s forordninger, hvori også trolddomsforordningen fra 1617 var trykt, var det en sjældenhed, idet der kun findes en håndfuld andre bevarede 1617 forordninger. Det var derfor et scoop for arbejdsgruppen at få lov at låne den til udstillingen på museet.

Netop denne forordning lagde grunden for den voldsomme stigning i processerne, der fandt sted i årene 1617 til 1625, hvor der i gennemsnit gennemførtes en henrettelse af en trolddomsdømt i kongeriget hver 5. dag.

Begge bøger kan ses i den biblioteksinstallation, som udgør omdrejningspunktet i rummet, der beskæftiger sig med dæmo-

54

På HEX! udstilles ikke kun dyr i sprit, man også en halv menneskehjerne. Hjernen fortæller historien om en baskisk hekseproces fra 1609, hvor hekse tilstod at anvende menneskehjerner i et magisk giftpulver. nologerne – det vil sige dem, der forskede i djævle, dæmoner og troldfolkenes forbindelse hertil – og lovgivernes rolle i udviklingen af processerne og deres forløb.

Mens bøgerne hører til kategorien historisk autentiske og samtidige genstande i forhold til processerne, rummer selvsamme reol også en række genstande fra den anden kategori, nemlig de historiske genstande uden direkte forbindelse til processerne, men som i kraft af deres aura og fortællekraft spiller en vigtig rolle i fortællingerne.

Det drejer sig primært om Katedralskolens samling af zoologiske genstande. For taler man om den forestillingsverden, der knyttede sig til hekseforestillinger i samtiden, så udgør dyr en gennemgående bestanddel i mange af dem. Dyr som såkaldte ”hjælpedjævle”, der var givet af Djævelen eller var selve Djævelen i anden form, optræder i en del processer, hvor anklagede hekse tilstod at have haft en sådan, der kunne hjælpe dem i deres gerninger – alt fra mus til hunde, katte og høns kunne udgøre sådanne hjælpere. Men dyrene indgik også ofte i forestillingerne om magiske miksturer, flyvesalver og giftige forgørelsesmidler. De mest afskyvækkende ingredienser i form af farlige og væmmelige dyr var for eksempel skorpioner, snegle, slanger og tudser.

Selvom Katedralskolens zoologiske samling antageligt højst er 150 år gammel, rummer den en enestående fascinationskraft, fordi der knytter sig nogle umiddelbare associationer til dyrene, der gør, at mange kan identificere sig med de forestillinger, som gjorde sig gældende for 400 år siden. Inden de udvalgte genstande fra den zoologiske samling blev inddraget i udstillingerne på museet var både de og bøgerne fra biblioteket forbi Konserveringscenteret i Vejle, hvor de blev nænsomt restaureret og sikret for eftertiden. Dermed har samarbejdet mellem Sydvestjyske Museers nye udstillingssted og Ribe Katedralskole sikret, at en række unikke historiske genstande kan blive til glæde for en endnu større kreds af brugere, og samtidig minde om vigtigheden af blikket for bevaring og formidling både af historie og genstande for eftertiden.

Lulu Anne Hansen, leder af Historieenheden Sydvestjyske Museer Louise Hauberg Lindgaard, historiker Sydvestjyske Museer

Gymnasiet på værksted – udvikling af htx på Ribe Katedralskole Produktudvikling, teknologiprojekt, værkstedforløb, procesteknologi, programmering B, projektplanlægning, bioteknologi A, studieretningscase, idehistorie B, teknikfag A, digitalt design og udvikling.

Nu troede vi lige, at vi kendte gymnasiet til bunds. At lærerne havde helt styr på skolens uddannelser. At administrationen kendte alle forkortelserne i undervisningsverdenen. At ledelsen havde læst alle læreplaner i bund.

Og så – 12. august 2020 – står vi med 17 nye 1.g-elever, som meget, meget bevidst har valg htx-uddannelsen på Ribe Katedralskole. Som forventer, at vi fra dag ét leverer i de nye fag, og at vi selvfølgelig har en pædagogisk idé med at sætte dem i værkstedsforløb på Kjærgård Landbrugsskole, på ekskursion til Ribelund eller arrangere besøg af en teknologiingeniør.

Hvad skete der lige der?

Htx-idéen Som en selvstændig del af de strategiske overvejelser op mod fusionen mellem Handelsgymnasiet Ribe og Ribe Katedralskole søgte skolerne om udbudsretten til htx.

Grundlaget for ansøgningen var blandt andet en analyse fra Ministeriet for børn, uddannelse og ligestilling (”Undervisningsministeriet”, UVM)1, der viste, at for unge fra det midtsønderjyske område ved Rødding, Gram, Toftlund og fra Ribe og https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/ udd/gym/pdf17/feb/170227-analyseaf-geografisk-tilgaengelighed-tilerhvervsgymnasiale-uddannelser.pdf?la=da

1

ledelse skulle ligge på en erhvervsskole, men en stor del af fagene var afhængige af at blive afviklet på Ribe Katedralskole: Fysik, kemi, biologi og så videre.

Illustration fra Undervisningsministeriets analyse af htx-udbuddene i Sydjylland: De orange prikker viser, hvor der før 2020 blev udbudt htx. ned til Skærbæk var der meget langt til den nærmeste htx-uddannelse.

Undervisningsministeriet lagde med andre ord næsten selv op til, at en erhvervsskole skulle søge om at få lov til at oprette en htx-uddannelse i Ribe, og for de to Ribeinstitutioner var det væsentligt, at der ikke kom nye aktører til byen. Det blev derfor formelt Handelsgymnasiet Ribe, som søgte og fik udbudsretten, og den fulgte så med, da fusionen blev en realitet den 1. januar 2018.

Selvom fusionen og ansøgningen om htx ikke var afhængige af hinanden, var det fra begyndelsen klart, at et udbud kun kunne komme på tale, hvis de to institutioner samarbejdede om opgaven: Den formelle

Samarbejde og lokaler I udbudsgodkendelsen er det gjort klart, at udbudsretten også er en udbudspligt, og at vi som ny htx-skole skal samarbejde med eksisterende skoler, så vi hurtigst muligt tilegner os god praksis inden for alt det, der adskiller htx fra især stx: En mere praksisorienteret tilgang til de naturvidenskabelige fag, et helt afgørende fokus på problemorienterede arbejdsprocesser i alle fag og så undervisning i værksteder inden for de områder, hvor htx-eleverne i 2. og 3.g kan arbejde med deres afsluttende projektopgaver i fagene Teknologi B og Teknikfag A. Vi har etableret et rigtig godt samarbejde med htx-afdelingen på Herningsholm, der som et meget stort erhvervsgymnasium dels har bred erfaring med mange forskellige studieretninger og teknikfag, og dels har en bredt funderet lærergruppe, som kan hjælpe med mange forskelligartede problemstillinger. Samarbejdet med Herningsholm er på lærer- og uddannelseslederniveau.

Eleverne oplever til gengæld et fantastisk samarbejde med Kjærgård Landbrugsskole: Seks dage i løbet af grundforløbet har vores htx-elever besøgt landbrugsskolen for at blive introduceret til forskellige praktiske værksteder, som de kan få brug for senere i uddannelsen: Metalværksted, træværksted og teknisk tegning. Senere følger en introduktion til elektronikværksted, lige som to halve dage i et programmeringsværksted (afviklet hjemme i Puggårdsgade) skal

55

give eleverne en bred forståelse af, hvilke muligheder de har.

Undervisningen i værkstederne gør ikke eleverne til håndværkere, men hjælper dem til at forstå materialernes muligheder og begrænsninger. Det er et eksamenskrav, at de kan lave nogle modeller, mock ups eller prototyper af deres projekter i Teknologi og Teknikfag.

Imidlertid kan det gode samarbejde med Kjærgård ikke stå alene, når vi i løbet af to år har tre årgange med elever, som alle skal arbejde med en praktisk dimension i fagene. I løbet af foråret 2021 etablerer vi nogle værkstedsfaciliteter inden for gåafstand til Puggårdsgade, hvor vi kan afvikle en stor del af undervisningen i Teknologi og Teknikfag. Det bliver ikke store maskintunge produktionsværksteder, men

arbejdsområder, hvor eleverne kan arbejde med elementære opgaver i træ, metal og elektronik. Men skal de have noget svejset, må de ud til Kjærgård.

Elever og fag Htx-uddannelsen er en smule anderledes skruet sammen end hhx og stx: De har flere timer i løbet af uddannelsen (herunder også flere puljetimer), og eksamenskravene er også forskellige: De kan nøjes med tre Afag, men skal til gengæld til tre meget store projekteksamener i løbet af 2. og 3.g.

En række grundkrav er dog de samme: Dansk skal læses på A-niveau, Matematik skal læses på mindst B-niveau, Samfundsfag på C-niveau med videre. Htx’erne skal også have to flerfaglige områder i grundforløbet: Naturvidenskabeligt grundforløb

Tagkonstruktion, som eleverne fremstillede i træværkstedet på Kjærgård Landbrugsskole.

56

(NV) og Produktudvikling (PU).

Naturvidenskabsfagene kender vi fra stx, og indholdet i Fysik B er ikke væsensforskelligt på de to uddannelser. Men der, hvor forskellene bliver synlige, er dels i det eksplicitte krav om andre arbejdsformer på htx, og dels i en anden fagrække, når vi ser på uddannelsens profilfag. Især fagene Teknologi og Teknikfag skiller sig ud, idet fagene trækker faglighed og arbejdsformer ind fra en lang række andre fag og uddannelser. Begge fag er som alle øvrige gymnasiale fag teoritunge, og begge fag afsluttes med store skriftlige rapporter og mundtlig eksamen. Men fagene er i konstant vekseldrift mellem teori og praksis og bliver således ”ingeniørfag”: Fag, hvor udvikling og innovation skal løftes fra papiret til egentlige produkter.

En dag i metalværksted på Kjærgård Landbrugsskole.

Htx-fagene og -arbejdsformerne tiltrækker en anden elevgruppe, end vi kender fra skolens øvrige uddannelser, og de tilbagemeldinger, vi får fra lærerne, tyder da også på, at htx-eleverne faktisk er nye elever til Ribe Katedralskole. Det betyder, at vi med udbuddet af htx faktisk løser den opgave, som UVM pegede på i analysen over uddannelsesudbuddet i Sydvestjylland: Vi får nogle unge ind på en ungdomsuddannelse, som måske ellers ikke ville være kommet i uddannelse efter grundskolen.

Hvad siger eleverne om at begynde på htx?

Et er hvad vi selv synes og tror, noget andet og vigtigere er, hvad eleverne siger. Vi har spurgt eleverne om deres start på htx. Vi spurgte ind til det bedste ved starten, men også om mulige forbedringsforslag.

Eleverne meldte meget klart ud, at de især

er glade for klassen, lærerne og omgivelserne: - Jeg føler, jeg lærer mere på htx end i folkeskolen - Et meget bedre fællesskab, hvor der er plads til alle - Dejlig placering af skolen, hvor der er tid til at tage ned i byen i frikvartererne Selvom vi er midt i en Coronatid, hvor reglerne er stramme, alle sociale arrangementer er aflyst, og eleverne kun må bevæge sig indenfor fastlagte fysiske rammer, kommenterer flere af eleverne: - Gode aktiviteter selvom Corona - Der er mere frie rammer i forhold til folkeskolen Som nævnt tidligere har vi ved start af htx haft brug for værkstedsfaciliteter, hvilket er løst ved samarbejdet med Kjærgård landbrugsskole. Besøgene på værkstederne har været noget, eleverne har sat stor pris på:

Hyggeligt med værksteder Alle værkstedsturer har været gode, og vi blev godt modtaget af Kjærgård-lærerne Generelt har eleverne sat stort pris på starten på htx. En af eleverne skrev: - God klasse - God skole - God introtur - Gode lærere - God introduktion til alt Hvad kan så forbedres? De første htxelever har naturligvis sammen med os fået en vigtig opgave i forhold til netop dette spørgsmål. På Ribe Katedralskole er vi nu i gang med htx, men vi skal konstant udvikle og forbedre os. Her er eleverne vores allervigtigste kilde. Vi har derfor spurgt, hvad vi kan gøre anderledes og bedre for de kommende elever. Nogle få elever kommenterede: - Lære lidt om de fag i studieretningerne, både valgfag men også de andre fag, inden man skulle vælge studieretning.

Det vil vi helt sikkert forbedre til næste år.

Næste år vil vi have haft et gennemløb af første år på htx og hele organisationen vil være bedre klædt på til at vejlede eleverne mere detaljeret og præcist.

Af andre forbedringsforslag blev nævnt: - Introturen var billigere - kom ud og være sammen med de andre linjer - Flere fester - Starte skolen en time senere Gode forslag hvor vi i hvert fald vil love, at samværet med de andre elever på skolen og festerne indføres, så snart det overhovedet er muligt.

Generelt set bliver vi klogere, hver gang vi går i dialog med eleverne. Det er vigtigt, når der startes en ny ungdomsuddannelse, men det vigtigste er, at man bliver ved. Ved med at spørge og udvikle sig sammen med elevgruppen.

Tanja Skrydstrup Kjær Jacob Lund Jørgensen

57

Mette Bolding takker af – med et smil Efter et langt arbejdsliv, hvor hun i flere omgange har arbejdet på Ribe Katedralskole, er sekretær Mette Bolding gået på pension.

En rigtig ripenser… næsten… Årsskriftets udsendte medarbejder møder Mette Bolding ved hendes hus på Holmevej, ikke langt fra Slotsbanken. Det er et nybygget hus, der er tegnet af hendes søn, som er arkitekt. Udtrykket er enkelt og stilrent – rene linjer og flader, lækre materialer og masser af sort. Man mærker med det samme, at både Mette og hendes mand Palle er glade for huset og haven, der måske ikke er stor, men ender ved en brusende gren af Ribe Å. Ikke dårligt! Hvis man kan fiske laks i baghaven, har man gjort det godt her i tilværelsen.

Jeg bliver inviteret indenfor, og snart sidder vi i stuen med udsigt til det fossende vand under birketræet, hvor laksen plejer at springe. Der kommer kaffe og rundstykker på bordet, og Mette begynder at fortælle.

Hun er vokset op i Ribe, faktisk stod hendes barndomshjem netop her, hvor det nye hus nu ligger. Hun er med andre ord det, man kalder ”en rigtig ripenser”. Eller næsten – for hendes forældre er ikke fra Ribe, siger hun smilende.

Hun er nysproglig student fra Ribe Katedralskole i 1973, så skolen har været med hende gennem stort set hele livet. Efter studentereksamen læste hun til korrespondent i engelsk og tysk, og det banede vejen for en ansættelse i det gamle Ribe Amt hos amtsskoledirektør Erik Kondrup, først på Torvet inde midt i Ribe og senere ude på Amtsgården.

Karsdal I 1987 blev der imidlertid en stilling ledig på Ribe Katedralskole. Det var en deltids-

58

stilling som skolesekretær, og det passede fortrinligt ind i Mettes planer, da der på det tidspunkt var kommet børn ind i billedet.

Hun valgte at søge jobbet, og det blev adgangsbilletten til en lang karriere på skolen.

Mette kom til Ribe Katedralskole året inden ansættelsen af rektor Bent Karsdal, som gik på pension i 2015. Karsdal har været en vigtig figur i hendes tid på skolen.

Han har betydet rigtig meget, siger hun, blandt andet fordi han ikke var bange for at give hende ansvarsfulde opgaver – og fordi han stolede på, at hun kunne løse dem. Samtidig var han på sin egen diskrete måde god til at forstå sine ansatte og skabe gode og fornuftige rammer for arbejdet.

For Mette betød det, at hun havde en chef, der kunne fornemme, at hun havde ambitioner om at klare sig godt og få mere indflydelse, selv om det måske ikke altid

blev udtalt. Han havde blik for, hvad der motiverede hende.

Derudover fremhæver hun, at selv om der var styr på tingene, var der plads til at lave fejl. Hvis man havde gjort noget, der ikke var smart, blev der vist forståelse – noget, Mette selv har ladet sig inspirere af.

En af hendes opgaver som skolesekretær har været at åbne for skolens IT-system, når lærerne skulle indtaste karakterer. Hvis man som lærer ikke nåede at få karaktererne tastet til tiden, måtte man ind til Mette og bede om at få systemet åbnet igen. Og hvad skulle det så nytte, at hun stillede sig stramtandet an? Vi gør jo alle vores bedste, siger hun med et smil.

Mette og Inger Geil, der også var sekretær på skolen i den periode, var begge kommet til fra Ribe Amt. Mette husker, at det ikke altid var lige let med samarbejdet i

systemet. At der var visse spændinger mellem Amtsgården og Puggaardsgade 22. Så var det godt at have to ansatte med et ben i hver lejr, der kunne fungere som en slags brobyggere og få det hele til at glide lidt bedre. På den måde fik Mette sat et positivt aftryk på skolen, inden hun og familien drog af sted til Fyn i 1995.

Giftefoged på Fyn I 1995 begyndte Mette på Odense Universitetshospital, hvor hun var sekretær hos oversygeplejersken på børneafdelingen.

Senere arbejdede hun på borgmesterkontoret i Fåborg, ikke mindst for at lære nye mennesker at kende i den by, hvor familien havde slået sig ned. Her fungerede hun blandt andet som giftefoged og forenede folk af alle nationaliteter på rådhuset lørdag formiddag.

Kommunen havde et samarbejde med et tysk bureau, som lavede noget forarbejde på sagerne, og så havde de et stykke papir på alle tænkelige sprog, som var bryllupstalen. Det blev udleveret til brudeparret, og Mette stod klar til at holde talen på engelsk eller tysk efter behov.

Hun husker især en enkelt episode med et tysk brudepar, hvor gommens mor var noget fortørnet over, at sønnens doktortitel ikke fremgik af vielsesattesten. Så måtte Mette stille og roligt forklare, at i Danmark gør vi det anderledes. Vi har ikke titler med ind i ægteskabet.

Tiden på Fyn blev dog ikke lang, da familien ikke rigtigt kunne finde sig tilrette derovre. Efter fire år fik Palle job i Haderslev, Mette blev hf-sekretær på Ribe Statsseminarium, og familien flyttede tilbage til deres husmandssted i Favrlund.

Dygtig til det digitale På seminariet var de ikke så vilde med GAS, da Mette kom. Det blev en udfordring, der inspirerede hende, og som i høj grad har været med til at definere hendes arbejdsliv siden da.

Mette på skolens kontor, 1994.

GAS var Gymnasiernes Administrations System, som var det IT-system, der på det tidspunkt blev brugt til at administrere

gymnasieskolerne med. I modsætning til kollegerne på seminariet, der foretrak det analoge, var Mette fascineret af den

59

digitale verden og gjorde det til sin mission at fordybe sig i den. (Hun bruger selv ordet kæphest om sit forhold til IT).

Hun fik meget tidligt en hjemmecomputer.

Det var helt tilbage i starten af 90’erne, da hun første gang var ansat på Katedralskolen. Palle var taget på herretur til Portugal for at spille golf, og så mente Mette, at det måtte være rimeligt, at hun til gengæld investerede i en computer. Den kostede 12.000 kr. Det var mange penge på det tidspunkt, men den var det værd.

Mette brændte for at være med i frontlinjen, når det gjaldt indførelsen af det digitale. Hun husker et af de tidlige tekstbehandlingsprogrammer, der kunne være svært at arbejde med, fordi programmets funktioner lå gemt i nogle formler inde bag brugerfladen. Der gik sport i at sætte sig ind i disse funktioner og hjælpe fortabte lærere, når de kom ind på kontoret med deres spørgsmål og frustrationer.

Mette blev superbruger, og det er jo som bekendt brugerens bedste ven.

Vild med Lectio Jeg er vild med Lectio, siger Mette – set fra kontorsiden har det været et godt og smidigt elevadministrationssystem. Man fornemmer

60

en dybde i Mettes følelser for dette program, som ligger ud over det sædvanlige.

Lectio er afløseren for GAS og en stor del af alles hverdag på gymnasiet i dag. I modsætning til GAS-konsulenterne, der havde andre funktioner samtidig, er Lectios support altid let at få fat i. Det svinger ganske vist lidt, hvor interesserede de er i at arbejde med forskellige områder af deres system, men generelt har Mette kun godt at sige om samarbejdet med Lectio.

Der var hun på linje med Birgit Bro, der har været ansat på Ribe Katedralskole som uddannelsesleder – det, der tidligere hed inspektor. Mette og Birgit har haft et godt samarbejde om skolens mundtlige eksamen, hvor Mette kunne byde ind med viden om hf, som jo først blev udbudt i Puggaardsgade fra 2008. Her blev byens hf inklusive Mette Bolding overflyttet fra det gamle seminarium til Katedralskolen.

Mette husker Birgit Bro som ”cool”. En meget præcis beskrivelse. Stille og rolig og med godt overblik. Tillidsvækkende. Kronborg har Holger Danske, vi har Birgit Bro. En anden samarbejdspartner, der står tydeligt i erindringen, er Henrik Kjar, som har været vicerektor på skolen. Han var en anden type end Birgit, men også spæn-

dende at arbejde sammen med, fordi han gav plads og involverede Mette i mange beslutninger. For eksempel foreslog Mette, at man samlede en masse ting, vi havde liggende forskellige steder, i Excel. I det hele taget var der god mulighed for at komme med ideer og prøve ting af.

Også da Kristian Bennike trådte til som rektor efter Karsdal i 2015, blev der givet plads og lyttet. Den nye chef videreførte linjen, der var blevet lagt af den gamle.

Fusionen – forskellighed fascinerer I 2018 blev Ribe Katedralskole og Handelsgymnasiet Ribe fusioneret, og aktiviteterne blev samlet i Puggaardsgade, hvor der selvfølgelig skulle bygges til. På det tidspunkt kunne Mette egentlig godt være gået på pension, men det valgte hun at vente med. Som sædvanlig var hun klar på en udfordring. Så hun deltog aktivt i det store arbejde med at få de to skoler til at smelte sammen rent administrativt.

Det har været gode folk, der kom, siger Mette om de nye kolleger. Susanne, Marie og Jakob er flyttet ind på kontoret sammen med Mette Sørensen, Mette Bolding, Jonna og Tanja. I det hele taget sætter Mette pris på sine gode kolleger og den store forskellighed, der efterhånden præger skolen. De mange forskellige typer og kompetencer, man møder. Det er et privilegium at være på sådan en arbejdsplads, siger hun.

Sådan har det i et vist omfang altid været.

Selv da der kun var stx i Puggaardsgade, var der masser af spændende og sjove mennesker på stedet. Mette ønsker ikke at fremhæve nogen frem for andre, men et par lærere står alligevel særligt tydeligt i erindringen. Lars Ilsøe og Torkil Funder kom ofte ind på kontoret og slog sig ned for at hyggesnakke. De havde meget at byde på – både poetiske synsvinkler på livet og rå muskelkraft, når der skulle præges eksamensbeviser.

Mette husker også, at hun hjalp Torkil, da han havde svært ved at blive færdig med sin

klar over situationens alvor og rykkede altid ud med passende assistance. Alt fra gode råd til alarmopkald var på menuen.

At Mettes resolutte optræden i den type situationer skulle skyldes kontorgeografi, kan da godt være. Der er dog også en anden mulighed. Det har ganske enkelt altid været naturligt for Mette at tage affære.

At opsøge ansvar og udfordringer i stedet for at tøve og holde sig tilbage. Det er vi mange, der har nydt godt af.

artikel til skolens jubilæumsskrift. Torkil sad hjemme og skrev på sin skrivemaskine, og efterhånden som han blev færdig med siderne, blev de hentet af Mette, som skrev dem ind på computer, så de kunne blive klar til trykning. Det kan vi være glade for i dag – skriftet ville ikke være det samme uden et bidrag fra Torkil.

Eleverne Mette har også med interesse fulgt med i elevernes liv på skolen. Ikke mindst har hun haft blik for de elever, der har haft det svært, eller som har kæmpet med at leve op til de forventninger om at kunne optræde disciplineret, der følger med at gå på Ribe Katedralskole.

Det er blevet særligt tydeligt, fordi Mette har siddet med skolens fraværsregistrering,

og fordi ”barylere” med for meget fravær blev sendt forbi kontoret som ”vinkeelever”.

Så var det igen vigtigt at finde smilet frem: Hej, godt, at du er kommet. Det kommer man simpelthen længst med, synes Mette.

Mette har også vist omsorg over for eleverne på en anden måde: Hun har været det faste holdepunkt i krisesituationer.

Hun mener selv, at det skyldes kontorets indretning. Hun har nemlig haft sin faste plads direkte over for indgangsdøren, og af samme grund var hun som regel det første, man fokuserede på, når man trådte ind og havde brug for hjælp.

Og det ansvar har Mette til fulde levet op til. Lærere, der kom stormende ind på kontoret, fordi en elev havde fået et ildebefindende, har altid fundet en resolut medspiller lige midt i synsfeltet. Hun var hurtigt

Hvad så nu?

Jeg er efterhånden ved at være nået til bunds i kaffekoppen, og det er ved at være tyndt med ammunition på min blok, så jeg spørger hende om fremtiden – hvad nu? Ja, først og fremmest så er der jo hus og have, som skal passes og nydes, siger Mette. Og så er der familien, ikke mindst børnebørnene, der skal passes. Det er planen, at de skal have gang i fiskeriet nede i baghaven, og vi får en god snak om, hvordan det kan gribes an. Laksen under birketræet går en usikker fremtid i møde.

Og så var Mette en habil golfspiller engang.

Det kan man jo blive igen. Jeg forestiller mig en drabelig konfrontation med skolens forhenværende pedel over 18 huller et sted ude i fremtiden. Henning Skov Nielsen gik på pension i 2016 og havde det som forsæt at gøre mere ved golfen. Gerne ramme en hole-in-one. Det er et åbent spørgsmål, om golfbanen er stor nok til dem begge – sekretæren og pedellen.

Mette virker afklaret og positiv, når hun ser tilbage på karrieren. Det har været godt, synes hun. Masser af spændende mennesker, masser af spændende udfordringer.

Det er selvfølgelig altid specielt at sige farvel efter så mange år, og Mette har nydt at have en lille ekstraopgave at trappe ned på. Hun har pakket gamle protokoller til Rigsarkivet. Nu er hun klar til det næste.

Vi må håbe, at det samme gælder Katedralskolen.

Jesper Bunk

61

62

Foredrag med David Trads 2020 har været et specielt år med mange store samfundsmæssige begivenheder. Én af de centrale begivenheder er det amerikanske præsidentvalg, som for mange danskere også har stor betydning. Ribe Katedralskole fik af den grund besøg af David Trads tirsdag den 8. september til et spændende foredrag omkring netop USA og det kommende valg.

David Trads belyste emnet fra et personligt synspunkt, idet han selv er utrolig erfaren og engageret i emnet. Trads har gennem sit

liv boet mange år i USA, og har derfor haft oplevelser helt tæt på, heriblandt polariseringen mellem henholdsvis demokratiske tilhængere og republikanske tilhængere.

Han udtrykte i foredraget sin skepsis over for USA’s politiske udvikling gennem de seneste år, og for hvad det nye præsidentvalg kan have som følger. Trads gav os et nuanceret indblik i amerikansk politik, som gav stof til eftertanke. Et fokuspunkt i foredraget var den store politiske splittelse, vi ser mellem de amerikanske borgere, og

han nævnte derfor også et personligt eksempel, som gav et tydeligt billede på, hvor markant splittelsen er i USA i forhold til andre lande. Foredraget efterlod os derfor med en følelse af taknemmelighed over at bo i et land som Danmark, hvor politisk uenighed sjældent skiller familier – eller i det store billede – nationen ad.

Maria Louise Thomsen, 3t Maria Thomsen Purreskov, 3t

63

Lille billede på væggen der, hvem spiller bold på banen her?

Gemt på en smal væg bag døren til de kvindelige idrætslæreres omklædningsrum i sportshallen på Damvej hænger der et lille, aflangt sort-hvid fotografi. Fotografiet syner ikke af meget med sine 24x8 cm – og endnu mindre i den noget større brune billedramme. Det er et gammelt billede at dømme efter det gulnede karton, hvorpå fotografiet er klæbet op, og personerne på billedet må for længst være døde. Men den dag, hvor fotografen forevigede gruppen af halvstore drenge og unge mænd i gang med udendørs sportsaktiviteter, ja, der har de følt sig uovervindelige. I midten af fotografiet, og lidt tilbagetrukket, er opført en lukket træpavillon med en indgang midt på langsiden og 2 højthævede vinduer i gavlen.

Detaljerne i billedet ses først, når man går

64

helt tæt på, men selv dér synes fotografiet at sløre enkelte ledetråde. Det er, som om motivet på grund af sit komprimerede format nærmest gemmer detaljer, som kun et nærstudie vil afsløre.

Fotografiets placering bag døren i et omklædningsrum, der kun skyndsomt benyttes af skolens to kvindelige idrætslærere først og sidst i idrætslektionerne, har endvidere gjort sit til, at meget få personer i mange år har taget videre notits af dets eksistens – indtil december 2019. Idrætslærernes to omklædningsrum stod for en omgang lettere renovering, ommøblering og maling – og det var ved den lejlighed, at jeg fjernede fotografiet for at sikre det mod beskadigelse. I glimt havde jeg godt spottet fotografiet på væggen, når der skulle

hentes en ispose eller andet. Og jeg havde tænkt, at ”det var da interessant. Hvor mon billedet er taget?”, for det kunne ikke være fra skolens nuværende sportsplads. Flere spørgsmål trængte sig nu på: ”Hvem er personerne? Hvilke aktiviteter udfolder der sig? Hvorfor er billedet taget? Hvornår er billedet fra? Og hvem er fotografen?”

Det sidste spørgsmål er hurtigst at få svar på, idet der forneden på det gulnede karton, hvorpå fotografiet er klæbet op, er præget et stempel, påskrevet med sirlig skrift: ”Bodil Hauschildt, RIBE”. Og fotografen Bodil Hauschildt er bestemt ikke noget ubeskrevet blad. Hauschildt blev født den 9. oktober 1861 i Ribe som datter af købmand Hauschildt i Saltgade,

Kgl. Hoffotograf Bodil Hauschildt 1861 1951. Portræt 1912.

Hauschildt ville udvikle sine fotografiske evner og stod yderligere i lære hos fotograf Sophus Juncker-Jensen (1859-1940) i København.

I 1908 bosætter Hauschildt sig i Århus, hvor hun har atelier, men hun rejser snart på et længere udlandsophold til Paris og Rom, sidstnævnte sted for at dygtiggøre sig yderligere hos to fotografer. 1922 vender Hauschildt hjem til Ribe og arbejder fra sit atelier i Dagmarsgade. Inspireret af opholdet i Rom ombygger hun sit hjem og atelier i italiensk paladsstil, ”[…] om end i beskeden målestok […] med brystværn for oven, som et tårn på Vatikanets mure, og med fint brændte kakler og smukt skårne søjler på facaden. Hun lod de Ribe murermestre udføre dette arbejde efter anvisninger, hun selv have udarbejdet i Rom.” 1 Bygningsfacaden står stort set uændret den dag i dag som Dagmarsgade nr. 9. Den højeste officielle udmærkelse tilkom Hauschildt den 23. august 1904, da hun blev udnævnt til kgl. hoffotograf. Begivenheden, der førte til dette, var genindvielsen af Ribe Domkirke

efter en omfattende restaurering (18821904), hvor hun – ud over seancen ved Domkirken - fotograferede Kong Christian IX og den øvrige kongefamilie i Stiftsamtsmandens have den 7. august 1904. Hendes billeder blev bragt i Illustreret Tidende.

Udover portrætfotografering er Hauschildt nærmest berømt for sin utraditionelle stil ved at eksperimentere med forskellige vinkler og lysindfald. En del af hendes billeder er ”dokumentarisk”, det vil sige, at ”handlingen” er i centrum, og personerne i billedet fortrinsvis ”aktører”. I det perspektiv gengiver fotografiet en ”situation”, hvor personerne er i bevægelse, centreret om en handling – modsat et portrætfoto, der er opstillet, formbestemt og ”tavst”. Motivet på fotografiet af sportspladsen hører til førstnævnte kategori.

Eleverne – eller disciplene – som de blev kaldt, er i gang med klassiske idrætsdiscipliner. Til venstre i billedet spilles cricket, hvilket også sker på banen foran pavillonen, hvor lidt yngre drenge står. Til venstre for pavillonen løbes der om kap. Umiddel-

og hendes bedstefar var smed i Ribe. Bodil Hauschildt startede i skolen hos Frøken Guldberg, hvis ”institut” lå i Hundegade.

Som ung blev hun lærerinde i Farup Præstegård hos Pastor Høgsbro og senere hos Proprietær Tingleff i Vonsild. Det var dog hendes talent for at tegne og male, der banede vejen for en fremtidig karriere som professionel fotograf. Hauschildt blev udlært fotograf hos Mathilde Bruun i Ribe, hvis atelier hun overtog i 1890, men cirka 1896, fik hun nyt atelier i Dagmarsgade.

Hansen, Tove. ”Kvinders fotografi. Kvindelige fotografer i Danmark før 1900” fra Hansen, T., ”Sølv og salte: fotografi og forskning”, Det Kongelige Bibliotek 1990.

Se https://tidsskrift.dk/fundogforskning/issue/view/4499, s. 82

1

Bodil Hauschildts hus, Dagmarsgade 9, opført 1896 efter et ophold i Rom.

65

bart er der kun to løbere men lidt længere fremme på løbebanen, gemt bag manden i hvid skjorte, anes benet af en tredje løber.

Til højre for pavillonen står der en gruppe på seks ældre drenge, støttende sig til hver deres lange stang, afventende deres tur til stangspring over overliggeren. Øjeblikket hvor den syvende stangspringer hænger i luften oven overliggeren foreviges, da Hauschildt trykker på udløseren. Tilfældigt? Næppe. Fra skolens gamle årsskrifter fra omkring århundredeskiftet fremgår det, at skolen inviterede forældre og andre interesserede til at overvære elevernes færdigheder i udendørsdisciplinerne: ”Efter Friluftsøvelsernes Afslutning afholdtes den 30te September en offentlig Præsentation i de forskellige Sportsgrene, der vare øvede i Sommerhalvaaret, til hvilken Forældre og andre interesserede vare indbudne” 2. På den baggrund kunne det godt tænkes, at Bodil Hauschildt en mild efterårsdag havde taget opstilling med kameraet på stativ, for at forevige en sådan offentlig begivenhed.

Og der er tilskuere, eller indbudte gæster, på pladsen. På en bænk til venstre for pavillonen sidder to nydeligt klædte damer og en herre. Damernes beklædning minder om den Victorianske tøjstil for modne kvinder i tråd med tidens klunkestil for borgerskabets boligindretning og fremstår derfor ”tung” og tilknappet, hvilket damernes ”overdådige” hovedbeklædning også signalerer. Det tyder på, at det er det fine borgerskab, der har lagt vejen forbi og indtaget første parket. Damerne bærer desuden frakke eller sjal og er altså forberedte på en eventuel kølig efterårsvind.

Indbydelsesskrift til Afgangs- og Aarsprøverne ved Ribe Katedralskole i Aaret 1905” (det vil sige. skoleåret 1904-1905), side 52-53.

3 Paludan, Anna Margrethe, ”Træk af elevernes historie”, fra ”Skolen i Ribe. Ribe Katedralskole 1145-1995”. Ribe Katedralskole, 850 års jubilæumsskrift, side 70-72 2

66

Kirstine Margrethe Styrup 1873-1956.

Portræt 1896, samme år som hun starter på medicinstudiet.

I deres selskab er der to små piger iklædt lettere sommerkjoler og sommerstråhatte med fløjlsbånd. Begge piger bærer hvide handsker med ærmer. Pigen siddende til venstre på bænken sidder med hænderne foldet i skødet og med blikket rettet ned.

Måske for at skærme øjnene mod solen, eller måske, fordi hun keder sig, idet hun er vidne til en begivenhed, der udelukkende er forbeholdt det modsatte køn.

Ribe Katedralskoles første kvindelige elev, Kirstine Margrethe Styrup, blev student i 1895, efter, på rektor Fritsches anbefaling, at have fået ministeriets tilladelse til at starte i 5. klasse (1.g) fra august 1893.

Ved sin optagelse på Ribe Katedralskole er Kirstine 20 år og går i klasse med sin fire år yngre lillebror og 12 øvrige drenge på hans alder. Hvor der dengang var store betænkeligheder ved at lade en (voksen) kvindelig elev have tæt omgang med mandelige klassekammerater (for hvad kunne de ikke få af erotiske tanker og fornemmelser?), var det

helt utænkeligt, at Kirstine deltog i gymnastiktimerne. Begge køn måtte nødvendigvis skærmes for løssluppen, frie bevægelser af det modsatte køn, og derfor måtte Kirstine hverken deltage i gymnastik- eller sangtimerne – eller hænge ud med drengene i frikvarterne. I stedet skulle hun opholde sig i rektors og dennes families lejlighed i Puggaardbygningen (!). Der skal gå 9 år inden den næste kvindelige student dimitterer fra Ribe Katedralskole i 1903, hvor det bestemmes fra ministeriet ved den nye skoleordning, at statsskolerne skulle være fællesskoler for både piger og drenge. På det tidspunkt går der allerede 24 kvindelige elever og 105 mandlige elever på skolen.

I det perspektiv var Ribe Katedralskole, om end med en forsigtig start, på forkant med de nye tider. Faktisk er Kirstine også den første kvinde i landet, der optages og dimitterer fra en statsskole. Kirstine dimitterer med en kandidatgrad i medicin fra Københavns Universitet i 1904, får praksis i Sønderho på Fanø men returnerer til København, hvor hun fungerer som speciallæge i øre, næse-, og halssygedomme i København fra 1918. Hun dør i 1959.3 Måske er pigen på bænken en af skolens kommende elever i en grynende periode for pigers optagelse på statsskolerne? Hun lader til at have en social stand, der muliggør dette. Der er en jævnaldrende pige et par meter til højre for hende. Hun står med ryggen til pladsen og kigger ned i jorden til sin højre side. Som sin ”medsøster” signalerer hendes kropssprog, at hun er vidne til en begivenhed og institution, som er nægtet hendes køn. Eller også er de to piger bare ikke interesseret i de ældre drenges sport. Bag stangspringerne sidder endnu en dame på en bænk. Også hendes påklædning minder om damernes på den modsatte bænk. Hun sidder sandsynligvis ikke alene – det ville ikke være sømmeligt.

Stangspringerne skærmer dog for evidens herfor.

Men der er andre af byens borgere, der er

indfanget i situationen, om end nok baseret på en tilfældighed. Imellem og helt bagved stangspringerne står der en dreng og tisser op ad hækken. At dømme efter hans tøj, er han ikke en af skolens elever. Blandt andet har drengen bare underben, hvilket ingen af eleverne har. På rampen bag stængerne til stangspring sidder to af hans kammerater og betragter aktiviteterne. Længere til højre i billedet på trappestenene til et af husene, sidder en anden dreng. Og bag det høje trådhegn langs de nøgne træer, anes skygger af en ældre, krumbøjet dame og et par andre silhuetter. Måske repræsenterer disse visuelt perifere eksistenser ”det andet Ribe”.

Helt til højre i billedet og langs med det høje trådhegn, der indhegner pladsen til den ene side, spilles der tennis (double) – på græs. Der er to spillere med ketsjer i hånden på venstre side af nettet og en tredje på modsatte side. Fjerde spiller er ikke synlig. Fotografen har været bevidst om at få så meget med i billedet som muligt af

aktiviteterne på sportspladsen, og har derfor trukket kameraet godt tilbage, uden at detaljerigdommen går tabt. Spørgsmålet er så, hvor meget mere der foregår på pladsen uden for fotorammen? Det giver Indbydelsesskriftet i 1900 et vigtigt fingerpeg om: ”Den i sidste Aars Program omtalte udmærkede Cricketplads er nu omtrent færdig, saaledes at der er Plads til 4 Cricketbaner og 2 Lawn-Tennisbaner samt til Idrætsøvelser (Kapløb, Stangspring m.m.). Desuden vil der blive opført en Pavillon til Opbevaring af Rekvisitter og til Omklædning”4. Der har altså været anlagt 2 tennisbaner, hvoraf den ene ikke er indfanget på billedet. Tennisaktiviteten er dog repræsenteret ved den ene bane.

Endnu vigtigere for en tidsbestemmelse af billedet er omtalen af en i skoleåret endnu ikke opført men planlagt opførelse af en pavillon. I Indbydelsesskriftet for 1901 afsløres det, at pavillonen er opført: ”Den i sidste Aars Program omtalte Pavillon, som skulde opføres på Cricketpladsen til opbevaring af Rekvisitter og til Omklædning, er nu

færdig” 5. Det er pavillonen, der udgør det centrale punkt i billedet, omgivet af fysisk udfoldelse. Et godt gæt vil derfor være, at fotograf Bodil Hauschildt har været vidende om føromtalte invitation til offentligheden om at overvære elevernes færdigheder i sportspræstationer, og at motivet skulle have den nye pavillon i centrum.

Der er derfor nærliggende at antage, at billedet er taget en lun efterårsdag i 1901. Og eftersom det originale billede er kommet Ribe Katedralskole i hænde, med originalt stempelsignatur på karton, er det også muligt, at der kunne være tale om et bestillingsarbejde. De øvrige tilskuere på selve cricketbanen kunne være rektor Fritsche, gymnastiklærer S.C. Stokholm Simonsen Indbydelsesskrift til Afgangs- og Aarsprøverne ved Ribe Katedralskole i Aaret 1900, side 99 5 Indbydelsesskrift til Afgangs- og Aarsprøverne ved Ribe Katedralskole i Aaret 1901, side 51 4

Engarealet på hjørnet af Hundegade og Brorsonsvej, hvor skolens idrætsanlæg lå indtil 1977/1978.

67

og/eller øvrige lærere eller indbudte, der har stillet sig tættere på spillets gang. ”Cricketbanen”, som sportspladsen benævnes i indbydelsesskrifterne, omtales første gang i indbydelsesskriftet for 1899, hvor godkendelse og bevilling fra Staten er på plads: ”Med Ministeriets Samtykke er en af Skolen tilhørende Eng, beliggende tæt ved Svømmeflaaden, indtaget til Plads for Cricket-, Fodbold- og Lawn-Tennis-Spil og ved Hjælp af dertil paa sidste Finanslov given Bevilling er den i Foraaret planeret, og indhegnet, og der er indrettet to Baner for LawnTennis, hvilket sidste dog først ville kunne tages i Brug efter Sommerferien”6. Den ”af Skolen tilhørende Eng” har tilsyneladende ikke været anvendt til boldspil før 1900, men der har været spillet cricket og anden boldspil, blot andetsteds og på et areal, der ikke ejedes af skolen: ”Skolens Cricketklub

har i Aar haft cirka 110 Medlemmer. Gymnastiktimerne i For- og Efteraaret ere, naar Vejrforholdene tillod det, blevne anvendt til Cricketspil. […] Den Indtægt, Klubben i Aar har haft (cirka 75 Kr.), er bleven anvendt udelukkende til Rekvisiter og Præmier, da Spillemarken betales af Staten (50 Kr.)” 7 Nævnte eng, og senere ”cricketbanen”, er i dag igen engareal, beliggende på hjørnet af Hundegade og Brorsonsvej. I folkemunde kendtes engen som ”Hundegades Blegedam” – og endnu tidligere som Sct. Hans Holm8. Blegedammen blev købt af rektor Falster (1690-1752) i 1723 for den svimlende sum af 1000 rigsdaler finansieret af legater. Begrundelsen for købet af jord tæt på bykernen var, som det skulle fremgå af skoleprotokollen, ”at forsikre en del af Skolens Kapitaler med Udødelighed” 9. Rektor Falster brugte altså en del af skolens kon-

Indbydelsesskrift til Afgangsprøverne og Aarsprøven i Ribe Katedralskole 1899, side 57 Indbydelsesskrift til Afgangsprøverne og Aarsprøven i Ribe Katedralskole 1897, side 48 8 www.ribekirkegaard.dk: https://www.ribekirkegaard.dk/om-os/historie/ribe-gl-kirke­ gaard 9 Noter af pensioneret lektor Torkild Funder ved Ribe Katedralskole om skolens gymnastikhistorie 10 Efterretninger om Ribe Katedralskole for 1979-1981, side 16 6 7

68

tante midler fra legater på dette kostbare jordkøb som en investering. Blegedammen, cricketbanen og endelig sportspladsen er i skolens eje i cirka 255 år, indtil der i 1977/78 foretages et såkaldt ”mageskifte” imellem skolen og Ribe Kommune med et jordstykke på den modsatte side af Ribe Gl. Kirkegård. På en del af denne jord bygger Katedralskolen en ny sportshal, som afløser for skolens udtjente gymnastiksale fra henholdsvis 1856 og 1914. Rejsegilde på den nye sportshal afholdes den 31. august 197910 og tages i brug sidst på året. Skolen har ikke længere en svømmeflåde skvulpende ved bredden af Stampemøllestrømmen, men 8 kanoer, som isættes herfra.

På sin vis, har skolen derfor stadig et lod i anvendelse af den gamle eng.

Det gamle fotografi har været taget ud af rammen, er blevet digitaliseret, og indsat på ny med sollysdæmpende glas. Det skal ikke tilbage til den mørke plads på væggen bag døren men frem i lyset et sted på skolen, hvor nutidens elever kan spejle sig i motivets vitalitet.

Benni Johanson

Tobaksfri skoletid og skodlærere Siden skoleårets start den 12. august 2020 har Ribe Katedralskole haft tobaksfri skoletid. Det betyder, at det ikke længere er tilladt at ryge, tage snus eller anvende andre tobaksprodukter i skoletiden – hverken for elever eller ansatte.

Alle på skolen har taget pænt imod de nye regler, og vi arbejder sammen om at få det til at lykkes.

Blandt lærere og ledelse er der blevet udnævnt såkaldte ”skodlærere”, som har tjansen med at sørge for, at cigaretterne skoddes og reglerne bliver overholdt. Vi bruger blandt andet pauserne på at gå rundt i området omkring skolen og tale med de elever, vi møder, når de er på vej til videokiosken, hen efter en pizzaslice, eller de skal

ned til hallen for at have idræt. Vi bærer en særlig T-shirt, så vi altid er ekstra synlige.

Vi skal rapportere dem, der overtræder reglerne, men samtidig er det også vores opgave at hjælpe og støtte. Tobaksfri skoletid er ikke kun et projekt for skolen, men i endnu højere grad for den enkelte person.

Jeg har mødt flere som i starten siger, at det virkelig er hårdt, for de har røget eller brugt snus flere år. Og det ér hårdt, for det er en vane, der skal ændres. Der er vi heppekoret, som lytter og tror på, at det nok skal lykkes at komme igennem skoledagen uden tobak.

En anden del af indsatsen er et samarbejde med Esbjerg kommune, som tilbyder rygestopkurser. Der er allerede oprettet et

på skolen for elever, som har brug for den hjælp. Derudover er der blevet afholdt et par pop-up caféer på skolen, hvor der var information om tobak og rygestop kombineret med små quizzer og præmier. Det har været sjove små events, som har skabt et positivt og godt fokus på projektet.

Status et par måneder inde i projektet er positivt. Skodlærerne på patrulje får mest bare en gåtur og hyggesnak med eleverne, men ser ofte ingen rygere. Så tak for opbakningen fra alle elever og ansatte og fortsæt endelig den gode indsats.

PS. Vi i skodlærer-teamet har gemt vandgeværerne væk, indtil det bliver varmere i vejret igen.

Trine Vesti Hansen

69

Interview med René Karpantschof René Karpantschof bor nu i København og lever som historiker og selvstændig forfatter.

Han udgav i 2019 den anmelderroste danmarkshistorie, De stridbare danskere. Efter enevælden og før demokratiet 1848-1920, Gads Forlag.

I Ribe mødte jeg for eksempel en fyr, der havde bygget en pyramide inde i sin lejlighed, fordi pyramider besad en mystisk kraft. Det var jeg nu lidt skeptisk overfor, men alligevel gled min interesse over i ting som ligheden mellem vestlig højenergifysik og kinesisk taoistisk filosofi, og så endte jeg med at søge ind på filosofistudiet. Mest af alt var jeg dog bare en ung 18-årig mand, der ville ud og opleve verden. Derfor var jeg tiltrukket af hovedstaden, hvor jeg mente, der måtte ske en masse spændende.

Det gjorde der også, og så glemte jeg snart alt om universitetet. Dermed måtte jeg skuffe Ripensersamfundet, som ellers havde givet mig et legat for at være særlig studieegnet.

I begyndelsen af oktober havde Katedralskolen besøg af sociolog og historiker René Karpantschof, som kom som foredragsholder til et fællesarrangement. René er student fra Ribe Katedralskole i 1983 og kommer oprindelig fra Vilslev. I forlængelse af besøget på skolen har lektor Katrine Lund Jørgensen fået lov at lave et interview med René, der centreres om forbindelsen mellem hans egne livserfaringer og hans faglighed – og om at vende tilbage til den gamle skole.

Hvornår var du elev på Ribe Katedralskole?

I 1980-83, jeg gik i 3y på den matematiskfysiske linje. Jeg husker først og fremmest skolen som et rart sted. Hver morgen samledes hele skolen til fælles morgensang i Sangsalen, og selvom vi drenge af en eller anden grund ofte havde noget at grine over, når vi burde synge, så var der noget trygt ved den måde at starte dagen sammen. Jeg kom til skolen fra landsbyen Vilslev, hvor min opvækst havde vist, at jeg hverken duede til landbrug eller håndværk. Men Katedralskolens mere boglige verden var lige den rette hylde for mig. Jeg husker lærerne som nogle, der var med til at åbne verden for mig. For eksempel den dansklærer, der tog sig tid til at tale udover pensum om dybdepsykologi og andet. Vores matematiklærer var streng, sådan som den slags skal være. Men han var virkeligt engageret og med til at øge min begejstring

70

Du tog til København og blev en del af BZbevægelsen, hvorfor det? for videnskab. I 3y diskuterede vi meget politik, og jeg opdagede, at jeg faktisk var socialist. Der var også nogle konservative og naturligvis venstrefolk, men det gode var, at vi havde det fantastisk sjovt sammen. På skolen som helhed mødte jeg også en kreds af kreative unge, der kunne alt muligt imponerende med musik og teater.

Nogle af dem var endda kommunister og aktive i fredsbevægelsen og den slags, og sådan endte jeg med at gå i min første demonstration.

Havde du en forestilling om dit fremtidige liv, da du blev student, eller hvad var dine ideer om fremtiden?

Jeg ville være astrofysiker og arbejde med højenergifysik for at løse universets gåde.

Men tiden var 1983, og meget af 60’ernes hippiekultur levede i bedste velgående.

Jeg havde en trang i mig til at reagere mod uretfærdighed i verden, og for mig stod BZ netop for at gøre oprør. Samtidigt var 1980’erne en tid med kæmpe ungdomsarbejdsløshed. BZ blev et af de steder, hvor unge søgte hen for selv at skabe et fællesskab. Jeg var jo blevet socialist, og i BZ fandt jeg et miljø, der på en meget radikal måde afviste det etablerede samfund. I det miljø opfattede man nærmest alle politikere som løgnere og hele det kapitalistiske forbrugssamfund som meningsløst stressende og ødelæggende for naturen. I sensommeren 1983 flyttede jeg ind i BZbevægelsens største hus i Ryesgade 58, og så var jeg BZ’er. Det skridt var ikke så overraskende, som det kan lyde. I min barndomslandsby Vilslev fandtes også en almindelig skepsis over for myndigheder og ”de store” i samfundet samt et levende landsbyfællesskab. I det samme år, hvor jeg blev BZ’er,

rasede desuden den store havnearbejderkonflikt, blandt andet så tæt på Vilslev som Esbjerg, hvor arbejderne sloges med politiet og satte ild til et skruebrækkerfirma. BZ’s radikalitet var dengang ikke så enestående endda. Det, som vi BZ’ere gjorde, var at rykke ind i og overtage tomme huse, som vi så omdannede til vores egne fuldkommen selvorganiserede ungdomskollektiver.

I 1980’erne stod mange bygninger i København tomme, fordi de skulle renoveres eller rives ned, og dem mente vi, at unge havde ret til at ”besætte” og gøre brug af.

Vi var antikapitalister og respekterede ikke den private ejendomsret, som for os blandt andet betød bolighajer, der spekulerede i andres boligbehov. Samfundet burde indrettes for at mennesker kunne udfolde

sig og ikke for at gøre ejendomsbesiddere rigere, mente vi. Vores egne huse skulle være alternative fristeder – ligesom fristaden Christiania – og vi havde også vores eget kulturhus på Jagtvej 69, som vi styrede helt selv, og som var rammen om et stort ikkekommercielt og alternativt kulturliv.

Sammen med de besatte huse, hvor vi også drev billige folkekøkkener, så var BZ-bevægelsen en lille verden for sig, og det var vores verden.

Det lyder som en tilværelse på kant med loven?

På kant med loven er nok en underdrivelse, vi var outlaws. Vores huse var barrikaderede, så ingen myndighedspersoner havde fysisk adgang. Alle samfundets normale love og regler blev simpelthen ikke respekteret i vores miljø. Vi bestemte selv, hvad der var rigtigt og forkert. Da vi var en slags socialister, så havde vi trods alt en etik. Vi måtte for ekstempel ikke stjæle fra byens småhandlende, kun fra store varehuse og supermarkeder.

Men nogle gange blev vi ærlig talt nogle værre banditter, hvor etikken hang lidt løs.

Hvad er det mest dramatiske, du har oplevet?

Politiet forsøgte jo at forhindre vores husbesættelser og

andre ulovligheder, og jeg har selv prøvet flere gange, at betjentene trak pistoler og skød med skarpt. Altså den slags voldsomheder, som BZ blev kendt for. Men det vildeste, jeg oplevede, var egentlig mere en følelse. Den følelse af ikke at bøje sig for dem, der ellers bestemte. Tværtimod var det nogle gange os, der bestemte. Det varede sjældent længe, men alligevel. Da vi for eksempel forhandlede med bystyret i København om at få lovliggjort vores hus i Ryesgade, og det så endte med, at vi fik besked på at rømme huset, så gav vi ikke op. Det var i 1986, og vores reaktion var at gå på gaden og bygge barrikader rundt om huset, som vi ville forsvare til det sidste. Da politiet forgæves løb storm på barrikaderne, udvidede vi området og fik faktisk erobret en hel lille bydel. Vi holdt ud i ni dage, og midt i det hele måtte jeg knibe mig i armen og tænke: ”René, du oplever sku’ en rigtig opstand!” Det var næsten som en lille revolution, hvor det var os, der styrede.

Vi måtte sikre hjemmehjælp og indkøb til de gamle i området, stå for renovation, organisere mad til hundredvis af tilkomne sympatisører og sågar agere ordensmagt, så ingen plyndrede de små butikker. Nå, men den store revolution blev til gengæld aldrig til noget.

Senere læste du blandt andet historie på universitetet. Var det et stort spring fra et miljø til et andet?

I 1990 lykkedes det politiet at rydde de fleste besatte huse, og så døde BZ-bevægelsen ud. På samme tid ændrede verden sig med Østblokkens fald og neoliberalismens sejrsgang. Jeg holdt ikke op med at være socialist, men jeg fik lyst til mere faglig fordybelse, og så var det, at jeg vendte tilbage til universitetet for at læse historie. Efter kandidatgraden fik jeg også ph.d.-graden.

På den måde gik min gamle drøm om at blive videnskabsmand i opfyldelse. Og Ripensersamfundet fik lidt forsinket også

71

noget for det legat, som de så venligt havde tildelt mig. Springet fra BZ til universitetet var slet ikke stort. BZ var et meget lærerigt miljø, hvor mange udviklede deres evner som for eksempel håndværkere, socialarbejdere, kunstnere og kokke. Eller som akademikere, for der blev læst og diskuteret meget i de besatte huse, ikke mindst om arbejderbevægelsens historie og om oprør gennem tiderne fra slaveoprør til Vietnamkrig og meget andet.

Hvad har du især beskæftiget dig med i dine studier?

Historie er et fantastisk fag, der stort set kan handle om alt. Jeg interesserede mig for, hvordan man har organiseret magten, ejendomsforhold og produktionen gennem tiderne. Og jeg interesserede mig især for, hvad der kom ud af forskellige gruppers forsøg på at ændre samfundsholdene. I

72

min egen forskning som ph.d.’er og senere postdoc har det handlet om dansk politisk historie fra 1800-tallets start til Påskekrisen 1920 med særlig fokus på samspillet mellem politik fra neden, det vil sige bevægelser og den slags, og politik fra oven, det vil sige stat og partipolitik. Jeg valgte bevidst et emne, der tidsmæssigt lå langt fra min egen BZ-tid – selvom det også var en måde at bearbejde det, som jeg personligt havde oplevet. Jeg synes selv, at jeg kan bruge min BZ-tid til at sætte mig ind i fortidens politiske aktører. Ikke kun dem på venstrefløjen men også de borgerlige, politikerne og politifolk. Som samfundsborger vil jeg mene, at min forskning understreger, at demokratiet hele tiden forandrer sig og aldrig er nogen selvfølge, og at konflikterne selv i et samfund som det danske kan eskalere ganske alvorligt. Det sidste håber jeg kan undgås ved at styrke demokratiet og sørge for social retfærdighed.

Nu var du tilbage på dit gamle gymnasium, som en del af etablissementet, hvordan var det?

Etablissementet ved jeg nu ikke. Jeg har forladt universitetet for at leve som uafhængig forfatter, og det er nok frit, men ak, pengene. Nå, gensynet med Katedralskolen var virkeligt dejligt. Min egen tid på skolen var fantastisk for mig, og det vækkede selvfølgelige mange minder at gå rundt på gangene igen. Jeg er glad for at kunne give noget tilbage, og det er skønt at se en ny generation på skolen, der skaber den og deres eget liv.

Hvis du skulle øse lidt af din livsvisdom til skolens nuværende elever, hvad ville du så fortælle dem?

De hører ikke efter alligevel. Det gjorde vi heller ikke, så jeg venter i stedet på, hvad de unge nu vil sige.

Katrine Lund Jørgensen

To lærere beretter To lærere i henholdsvis i international økonomi og informatik og historie og samfundsfag skriver i det følgende om deres vej til gymnasiet og Ribe Katedralskole

IT og økonomi fascinerer ”Du burde blive gymnasielærer!” ”Nej det skal jeg fandeme ikke!” Jo, det blev jeg så.

Efter endt uddannelse i 2007 – som var slutningen på en lang række af ”hmm hvad skal jeg nu?”–beslutninger (stx, hhx, handelshøjskole, universitetet) – skulle jeg have arbejde. Jeg boede på dette tidspunkt i min lejlighed i Århus. Eftersom jeg havde haft studiejob i en IT-butik i en del år og havde et godt netværk i IT-branchen, var det nærliggende for mig at kigge den vej. Derfor endte jeg med at blive accountmanager for en dansk IT- virksomhed. Det gik stærkt, var udfordrende, og pengene var gode. Så kom finanskrisen, og salgsjobbet blev efterhånden lidt mindre sjovt og profitabelt. Jeg så det som en mulighed for at prøve noget nyt, og i foråret 2009 begyndte jeg at søge job rundt omkring i landet. Jeg søgte alt indenfor en times køretidsradius fra Århus, som på en eller anden måde fangede min interesse og passede til mine kvalifikationer (IT/politik/økonomi/tysk).

Så var der også det der job på Ribe Handelsskole... Det var jo egentlig den vej jeg ikke skulle... og det var godt nok mere end en times kørsel. Til gengæld lå det sydpå – tættere på ”hjemme” (Haderslev), og der var noget med international økonomi – og tysk kunne jeg jo også finde ud af. Så den stilling fik også et skud... og bum, så blev jeg kaldt til samtale et par dage senere.

Efter endt samtale kørte jeg den lange vej til Århus igen og tænkte over, hvordan det var gået. Jeg var ikke kørt mere end

15 minutter, før telefonen ringede. Det var Sune Ahrenkiel – forstander på Ribe Handelsskole – som sagde til mig, at jeg kunne få jobbet, hvis jeg ville have det, selvom det gik ham på, at han ikke længere ville være den højeste mand på skolen. Jeg sagde ja tak, og pludselig var jeg i sommeren 2009 adjunkt i international økonomi

og tysk. Et år, mange kilometer på E45 og mange lydbøger senere flyttede kæresten (nu min kone) og jeg til Ribe. Vi fik hurtigt etableret os i villa med vovse (Altdeutscher Schäferhund) og det hele. I 2013 fik vi vores første søn og to andre fulgte efter i 2015 og 2016.

Interessen for økonomi har jeg beholdt i alle årene som gymnasielærer, og jeg bruger da også den dag i dag fritiden på at læse og snakke om verdensøkonomien, erhvervslivet og aktiemarkedet. Ikke hele min fritid – der skal foruden familien også være tid til fodbold (Hertha BSC, SønderjyskE), styrketræning, computerspil og alt muligt andet.

Min interesse for IT døde ikke hen, og da rygterne gik på, at der snart ville komme et nyt fag i gymnasiet, som skulle handle om IT, fik jeg af Sune Ahrenkiel tilbudt at dygtiggøre mig endnu mere indenfor dette

73

felt (ved at læse på universitetet ved siden af arbejdet). Så kunne jeg blive en af de lærere, som ville kunne undervise i det fag, som skulle komme til at hedde informatik.

Det sagde jeg ja tak til, og derfor underviser jeg i dag primært i informatik på tværs af de gymnasielle uddannelser – og det er jeg rigtig glad for! Fascinationen af IT er ikke blevet mindre i 2020, hvor samfundet blev vendt på hovedet for en stund. Nogle steder gik alt fuldstændigt i stå og andre steder kunne vi takket være teknologien fortsætte arbejdet. Sådan var det for eksempel på Ribe Katedralskole, hvor meget af undervisningen ganske fint kan faciliteters gennem samarbejdssoftware som for eksempel MS Teams. Så isolationsmånederne var ikke spildte. Jeg er vildt spændt på at opleve og betragte, hvordan denne her krise er en katalysator for den fremtidige teknologiske udvikling og digitalisering af vores samfund. Jeg er SÅ klar!

Ulrik Jørgensen Rogge

Interessante tider “Skriv om hvordan du endte her!”. Med disse ord blev jeg opfordret til at skrive denne artikel til årsskriftet. Problemet i denne forbindelse er, at det i sig selv ikke er en særlig interessant eller medrivende fortælling – derudover er den alt for lang.

Efter en del overvejelser har jeg derfor besluttet, at jeg vil prøve at fokusere på den række valg af uddannelse og arbejde, som jeg har foretaget, og som foreløbig har ført mig her til Ribe Katedralskole. Eleverne på skolen står på et sted i livet, hvor svære valg står i kø, og om et til tre år, når huen forhåbentlig er i hus, vil antallet af valg tage kraftigt til. Måske kan min perlerække af mere eller mindre gennemtænkte valg inspirere til, hvordan man skal eller ikke skal gøre. Om jeg ”ender her” må tiden vise.

Min tidlige historie læses som en reklame for den socialdemokratiske velfærdsmodel. Jeg blev født i Esbjerg, den 10. januar

74

1972, på Sct. Joseph fødselshospital i Nørregade. Mine forældre var begge ret unge og af arbejderklassebaggrund, og min tre år ældre søster og jeg havde da også altid nogle af de yngste forældre til skole-hjemsamtalerne. Kigger man tilbage i min families historie, er den ret repræsentativ for temmelig mange vestjyder: Mændene var for det meste bønder eller sømænd.

Kvinderne blev husmødre, arbejdede på gården, på fabrikker, som syersker eller i fiskeindustrien på Esbjerg havn. Da min storesøster blev student fra Esbjerg Gymnasium i starten af 1990erne, var hun den første student i familiens historie. Jeg var den næste i sommeren 1992.

Mine folkeskoleår var ret gennemsnitlige for tiden. Sammenlignet med nutidens folkeskoler, kan man dog hurtigt bemærke, at vi i dag ikke længere er i en velfærdsstat, men i en ”konkurrencestat”. Vi var i snit 15 elever i min klasse, hvilket også var tilfældet i parallelklasserne og på de andre årgange.

Min tid i folkeskolen sluttede i 1988 – kort tid efter, at en studievejleder var dukket op med en seddel, som alle eleverne i min klasse skulle udfylde. På sedlen valgte vi ved at sætte kryds, om vi skulle på teknisk skole, på handelsskolen eller i gymnasiet. I min klasse var der 7, der skulle i gymnasiet.

Resten af os satte kryds ved teknisk skole.

Inklusive mig selv.

Jeg havde dengang en drøm om en karriere i forsvaret. På det tidspunkt havde Danmark et såkaldt ”territorialforsvar”, hvilket betød, at forsvarets rolle var at forsvare dansk territorium. Den Kolde Krig var stadig i gang, og jeg kunne levende forestille mig selv i tårnet af en kampvogn.

Hvis vi havde haft mulighed for at prøve ungdomsuddannelserne, før vi traf vores valg, kunne jeg have sparet mig selv for et år. Efter 6 måneder smed jeg håndklædet i ringen og meldte mig ud. Et bjerg af ødelagte printplader, skæve vandrør og ødelagt værktøj havde vist mig, at jeg hverken

havde evnerne eller den fornødne interesse til at gennemføre teknisk skole. Resten af dette år tilbragte jeg som arbejdsdreng på en metalvarefabrik ikke langt fra, hvor jeg boede. I disse måneder fandt jeg ud af, at jeg ikke skulle have en karriere inden for industrien.

Da det blev sommeren 1989, så jeg frem til at komme væk og starte på en ungdomsuddannelse. Jeg holdt stadig drømmen om forsvaret i live, og for at kunne søge ind på officersuddannelsen skulle jeg have taget en ungdomsuddannelse først. Valget af, hvilken det skulle være, blev truffet på samme måde som de fleste drenge vist stadig træffer det valg: Man følger vennerne.

Af den grund startede jeg i efteråret 1989 på Esbjerg Handelsskole, hvor jeg i løbet af tre år opdagede en del nye sider af mig selv. Jeg kunne konstatere, at jeg havde en interesse for og var god til de mere humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, men til gengæld var jeg uinteresseret i og dårlig til de matematiske fag på handelsskolen. En mere moden udgave af mig selv ville måske have taget konsekvensen, og være flyttet til gymnasiet (det du i dag vil kalde stx-gymnasiet), men jeg fortsatte af flere årsager bravt i alle tre år.

Dels var jeg ikke interesseret i at skulle på universitetet, hvilket var noget vi kun perifert kendte til i min omgangskreds.

Dels anede jeg ikke, hvad jeg skulle bruge en universitetsuddannelse til. Studievejledning var på dette tidspunkt ikke et udbredt fænomen, og den smule, vi fik i folkeskolen, forholdt sig ikke til vores evner eller interesser. I mit sidste år på handelsskolen var jeg så til session (en egnethedsprøve til forsvaret) og blev ”kasseret”. Dermed var min drøm om en karriere i forsvaret slut.

Det næste valg stod nu for døren. Hvad skulle jeg lave efter handelsskolen?

Igen fulgte jeg strømmen, og søgte om at blive bankassistentelev. Mine klassekammerater blev enten bankassistenter, speditører, revisorer eller butiksassistenter.

Allerede da jeg gik til den første optagelsesprøve, vidste jeg, at min motivation ikke var overvældende – men jeg havde ikke nogen ide om, hvad jeg ellers skulle foretage mig. På trods af dette bestod jeg optagelsesprøven som bankassistent med toppoint og blev ansat. Prøven bestod af en række tests, som primært skulle undersøge vores kreative evner, hvilket kan virke besynderligt, når man betænker, at tilværelsen som bankassistent på det tidspunkt var noget af det mindst kreative, jeg har prøvet. To år senere fik jeg mit uddannelsesbevis. Efter flere samtaler med diverse afdelingsledere om mit manglende engagement valgte jeg at opsige min stilling og søgte nye udfordringer.

Næste del af mit arbejdsliv foregik på Esbjerg Havn, hvor jeg havde skaffet mig en stilling på ”Frysehuset”, en stor bygning fyldt med enorme industrifrysere, hvor eksportvarer blev anbragt, indtil de skulle læses på skibe og sendes til Storbritannien, Kina, USA og andre fjerne egne. I efteråret 1994 gik jeg i gang med at søge om

optagelse på lærerseminariet i Esbjerg, og da det blev forår, fik jeg besked om, at jeg var blevet optaget. Dog ikke i Esbjerg, som jeg først troede. Seminariet i Esbjerg blev nedlagt, og nu skulle vi i stedet til Ribe.

Dermed startede min tilknytning til Ribe så småt.

I sommeren 1995 begyndte jeg så på læreruddannelsen i Ribe. Jeg var i praktik på Valdemarskolen, som meget belejligt lå på den anden side af gaden over for seminariet. Årene på lærerseminariet, fra 1995 til 1999, lærte mig endnu flere ting om mig selv. Jeg kunne godt lide at undervise og fik ganske gode vurderinger af mine forskellige seminarie- og praktiklærere. Ribe var jeg også blevet ret glad for. Desværre lærte jeg også, at jeg ikke var oven ud imponeret over det faglige niveau i folkeskolen, og at jeg havde appetit på mere faglighed. På trods af dette valgte jeg at søge en stilling i Ribe, som jeg fik. De næste 3 år tilbragte jeg på den nu nedlagte Nørremark Skole. Selv om jeg havde mange gode kolleger, befandt mig godt som ansvarlig for billedkunst og var glad for samværet med eleverne, indså jeg, at livet som folkeskolelærer i længden ikke var noget for mig. Jeg var på lærerseminariet blev opmærksom på, at min mangeårige interesse for historie måske kunne bruges til mere. Mit kendskab til universitetet, og hvad en uddannelse derfra kunne lede til,

var også noget, jeg så småt forstod i løbet af årene på lærerseminariet. Spørgsmålet var så, hvilke interesser jeg skulle forfølge. Jeg havde specialiseret mig i fagene historie og billedkunst på seminariet, og jeg var i tvivl om, hvilken vej jeg ville forsøge mig med.

Jeg valgte i første omgang at forberede mig til optagelsesprøven til kunstakademiet i København. Efterhånden som jeg lærte en del tidligere akademistuderende at kende, mistede jeg dog lysten til at sigte efter et liv som kunstner, da det forekom mig at være en alt for ustabil tilværelse for min smag. Set i bakspejlet kunne jeg måske godt have fået en sådan tilværelse til at hænge sammen økonomisk. Jeg havde for eksempel i de første år af min universitetstid en sidebeskæftigelse, hvor jeg rejste rundt i Danmark og afholdt tegnekurser.

Det var startet ved en tilfældighed, da den daværende bibliotekar på Ribe Bibliotek spurgte, om jeg ikke ville prøve at afholde et tegnekursus for børn. Dette gjorde en økonomisk forskel, da min kæreste og jeg i 2003 flyttede til København for at starte på universitetet. Jeg havde nu som mål at blive gymnasielærer i historie.

Da jeg i november måned 2003 fik en studenterstilling på det Medicinhistoriske Museum, som hørte under Københavns Universitet, stoppede jeg med at afholde kurserne og fokuserede nu helt på historiestudierne på Roskilde Universitet og

75

studiearbejdet som formidler og rundviser på museet. Jobbet på museet var meget spændende. Medicinhistorie var på det tidspunkt et underbelyst forskningsfelt i Danmark, og derfor var der rig lejlighed til at grave glemte eller hidtil ukendte historier frem fra de omfattende arkiver på museet og fra forskellige andre arkiver i Danmark.

Bygningen, der husede museet, havde indtil 1942 huset medicinuddannelsen i Danmark. Da man flyttede denne uddannelse i andre lokaler, opstod medicinmuseet på initiativ af en flok ældre pensionerede læger, der indsamlede alt, hvad enhver form for sundhedsfaglige klinikker, hospitaler eller læger nogen sinde havde brugt i deres arbejde. Der var – kort sagt – bjerge af alle mulige genstande proppet ind i hver en krog af den gamle bygning. En ny professor havde heldigvis været i gang med at planlægge en større renovering af museet, så i de år, hvor jeg arbejdede på museet, var jeg derfor så heldig at være med til at lave det gamle museum om og i sidste ende skabe et nyt og tidssvarende museum, som kunne være med til at udbrede viden om mennesket og medicin. Resultatet blev det nuværende Medicinsk Museion i Bredgade, København.

I løbet af årene på museet fik jeg snart samlet flere mulige medicinhistoriske emner sammen, som kunne udforskes og blive til den specialeafhandling i historie, der ventede forude. Min bacheloropgave handlede om et aspekt af Ribe Katedralskoles historie i reformationstiden. Med den lidet mundrette titel, ”De privilegerede tiggere – Latinskoledisciplenes ændrede vilkår i forbindelse med Reformationen af kirkerne i Danmark, i perioden fra 1523 til 1536”, fik jeg og tre andre medstuderende produceret en ret nørdet bacheloropgave, som nu samler støv i kældrene under Roskilde Universitetsbibliotek. Alt, hvad jeg arbejdede med på universitetet efter bacheloropgaven, handlede – i større eller mindre grad – om medicinhistorie. Der ud over udviklede jeg

76

mig til at blive det, man inden for historikerkredse, kalder en ”arkivrotte”.

Det betød, at jeg inddrog og arbejdede i stadig flere arkiver, hvilket for mig forekom som en form for detektivarbejde, hvor jeg kunne glemme alt og alle omkring mig og i lange perioder fokusere på at få besvaret mine spørgsmål i arkiver, der i en del tilfælde ikke havde været åbnet i årtier.

Min specialeafhandling tog det mig af den grund også 1,5 år at færdiggøre, da jeg endte med at arbejde i et udvalg af arkiver i Danmark, Tyskland og Storbritannien.

I sensommeren 2006 fik jeg så min første stilling i gymnasieskolen. Jeg blev ansat som årsvikar på den skole der hed Vestreborgerdyd Gymnasium og hf, i Valby. I de næste 3 år var jeg i pædagogikum og blev derefter ansat som adjunkt på skolen.

I 2009 fik jeg – efter en lang og besværlig ansøgningsproces – et såkaldt Ph.d.stipendie fra Statens Forskningsråd, og derfor vendte jeg i januar 2010 tilbage til Roskilde Universitet for at uddanne mig til historiker (forsker). I perioden fra 2010 til 2013 arbejdede jeg på fuld tid på Roskilde

Universitet og forskellige universiteter i Europa med en Ph.d.-afhandling om udviklingen af den første danske penicillin under 2. Verdenskrig. Universitetskarrieren opgav jeg dog efterhånden, som det gik op for mig, hvor dårlige arbejdsvilkår man har på de danske universiteter, og hvor kompliceret en karriere på et dansk universitet ville være.

Efterhånden, som børnene kom til, blev min kone og jeg gradvist opmærksomme på hvor svært og dyrt det var at bo på Frederiksberg og i København. Vi drømte om mere plads, et større hus, at komme tættere på familien. Af disse og andre grunde vendte vi hjem til Ribe i 2018, da jeg fik muligheden for at få en stilling på Ribe Katedralskole. Dermed er vi ankommet til skrivende stund. Afstikkerne i min beretning er mange, for beretningen er stor – for stor til at presse ned på disse få sider. Jeg håber dog, at læseren har fået et nogenlunde sammenhængende indtryk at ”hvordan jeg er endt her” på Ribe Katedralskole.

Hvis ikke, så kom gerne og spørg!

Henrik Tjørnelund

Faglige konkurrencer Rise 1x, Astrid Thiim Vognsen 2x, Cathrine Brun Pedersen 3z, Jakob Knudsen 1x, Johannes Bodo Barckmann 2x, Katrine Westergaard Poulsen 2x, Kristoffer Nielsen 3z, Martin Sønderbøl Jørgensen Christensen 3y, Ole Vestergaard Witt 1x og Oscar Steenstrup 2x.

EUSO, European Union Science Olympiad for 1.g-elever (og andre stx’er, som er under 17 år den 1. januar 2020). Alfred Eskildsen Jepsen 1x, Leander Falbe Cleyton 1y og Simon Jacob Pedersen 1x repræsenterede skolen ved den regionale finale i Kolding den 30. januar 2020, og selvom de klarede sig fint, gik de desværre ikke videre til den danske finale i Sorø.

Biologi Olympiade for elever med biologi på A-niveau. Skolens tre A-niveauhold i biologi i 2. og 3.stx deltog i første runde på skolen.

Fysik Olympiade for elever med fysik på A-niveau. Skolens A-niveauhold i fysik i 3.stx deltog i første runde på skolen.

Geografi Olympiade for elever med naturgeografi på B- eller C-niveau. Skolens B-niveauhold i 3.stx deltog i første runde på skolen. Mads Frederik Bruun Kjær 3s gik videre til semifinalen 23.-24. januar 2020 i Århus.

Kemi Olympiade for elever med kemi på A-niveau. Skolens A-niveauhold i kemi i 3.stx deltog i første runde på skolen.

Kristoffer Nielsen 3z og Camille Nissen Strandgaard 3x gik videre til semifinalen den 24.-26. januar 2020 i København.

Georg Mohr konkurrence i matematik.

Alle skolens matematikhold på A- og Bniveau i stx deltog i første runde, som blev afviklet på skolen.

25 af de deltagende elever fik diplom for deres præstation, og de 11 heraf kvalificerede sig til 2. runde, som blev afviklet på skolen den 8. januar 2020. De 11 deltagende elever var: Anders Thorne Andreasen 3z, Andreas Techow Lund 2x, Asmus Snede

Latinkonkurrence for 3.g-elever med latin på A-niveau. Konkurrencen er national, og der afvikles kun én runde, hvorefter der findes en vinder. Eleverne på skolens A-niveauhold i latin, 3r LAA, deltog i konkurrencen den 5. februar 2020. Mathilde Errebo Andersen 3r vandt latinkonkurrencen og blev dermed Katedralskolens 3. vinder på få år.

Latinkonkurrence for elever med latin på C-niveau.

Konkurrencen er national, og der afvikles kun én runde, hvorefter der findes en vinder. Eleverne på skolens C-niveauhold i latin, 2r laC, deltog i konkurrencen den 5. februar 2020.

77

iLcompetition – konkurrence for elever med fransk og tysk fortsættersprog samt spansk begyndersprog. Alle A- og B-niveauhold i tysk i 2. og 3.stx og alle spanskhold i 2. og 3.stx besvarede onlinetests i den indledende runde på skolen i februar 2020.

To elever kvalificerede sig til semifinalen i kategorien ”Tysk som modersmål”, men på grund af covid-19 blev alle semifinaler afviklet som finaler, og eleverne deltog virtuelt hjemme på egen skole den 11. marts.

De to elever var Zoë Ann Egebjerg Ibsen 3r og Fabien Fritz 2x.

Fabien Fritz klarede sig så godt i finalen, at han endte som vinder af konkurrencen.

Company Programme, Entreprenørskabsmesse for elever med innovation B. Elever fra holdet 3m InB fra hhx deltog i den indledende regionale messe i Vejen den 30. januar 2020.

Company Programme, Regionsmesterskaber. Seks elever fra 3m InB kvalificerede sig ved Entreprenørskabsmessen til Regionsmesterskaberne i Kolding den 18. marts 2020.

De seks elever var Angela Van Maanen, Sia Knudsen, Stephanie Gabelgaard, Andreas Nissen, Cecilie Dalton Alsted og Rebecca Christiansen.

Som opvarmning til mesterskabet deltog de

78

seks elever i Company Programme Iværksætterboost den 28. februar 2020 i Esbjerg.

På grund af covid-19 blev mesterskabet udskudt til den 15. april 2020 og afviklet virtuelt.

DM i Erhvervscase. Alle elever fra 2.hhx deltog i foråret i den indledende runde på skolen.

Årgangens bedste hold repræsenterede skolen ved den lokale finale i Esbjerg den 1. september 2020. Det var Asbjørn Jensen, Christina Sørensen, Julie Harfot Kristiansen og Sofie Vogt Feddersen 3m.

På grund af covid-19 blev mesterskabet afviklet virtuelt.

Talentarbejde STA og i stedet udbød man nu Science Talent Biotek og Science Talent Kemi efter samme model som Science Talent FysikMatematik.

Science Talent Biotek, Kemi og Fysik-Matematik er programmer, der kun strækker sig over et enkelt år med i alt tre camps af tre dages varighed.

Skolen har længe haft tradition for at tilbyde de dygtigste elever deltagelse i faglige konkurrencer, og antallet af faglige konkurrencer er gradvist øget gennem de sidste år. Men derudover udvikles i disse år også forskellige andre tilbud til de dygtigste elever.

Science Talent: I foråret 2012 tilmeldte skolen sig Science Talent, der administreres af Talentakademiet, der har til huse på Sorø Akademi. Eleverne til Science Talent udpeges af deres lærere i de naturvidenskabelige fag i foråret i 1.g.

Talentakademiet udbød de første år et Science Talent College-program, STC, for elever med alle fire naturvidenskabelige fag: Biologi, fysik, kemi og matematik.

I foråret 2016 ændrede Talentakademiet deres tilbud, så det nu bestod af Science Talent Academy, STA, for elever med kemi og biologi, og tilbud om Master Class i matematik og fysik.

Master Class Fysik-Matematik ændrede dog i 2017 navn til Science Talent FysikMatematik.

2019 blev der ikke optaget flere elever på

I foråret 2020 udvalgte skolen følgende to elever til Science Talent Biotek: Helene Odsgaard Jensen og Didde Roager Juhl 1y.

Til Science Talent Kemi blev der ligeledes udvalgt to elever: Alfred Eskildsen Jepsen og Ole Vestergaard Witt 1x. Til Science Talent Fysik-Matematik valgte skolen følgende to elever: Asmus Snede Rise og Simon Jacob Pedersen 1x.

De går nu alle seks i 2.g og har desværre i efteråret måttet nøjes med virtuelle camps.

Akademiet for Talentfulde Unge: I efteråret 2012 kom Ribe Katedralskole med i regionens talentprojekt. Dygtige elever opfordres til at søge, men kan også sende en uopfordret ansøgning om at deltage.

Skolen vælger blandt ansøgerne de bedste 5-7 elever til Akademiet. En forudsætning

for deltagelse er, at man er dygtig til og interesseret i hele gymnasiets fagrække.

Akademiets program løber over to år med fire obligatoriske seminarer pr. semester, en SummerCamp og en række frivillige tilbud. Seminarerne ligger normalt efter skoletid, og der er ikke lektier og hjemmeopgaver i forbindelse seminarerne, til gengæld skal man være interesseret, engageret og motiveret og klar til at yde sit bedste, når man mødes. I foråret i 3.g afsluttes forløbet med diplomoverrækkelse.

I foråret 2018 udvalgte Katedralskolen følgende otte elever blandt ansøgerne fra både stx og hhx til ATU: Alberte Bolding Olesen 1k, Cecilie Klaaby 1x, Jonas Toft Christensen 1z, Laura Kirstine Thode Kristensen 2x, Marie Horsbøl Christensen 1k, Nick Bilgrav Præst 1r og Zöe Ann Egebjerg Ibsen 1r. Desuden er Maja Eskelund 3x kommet til, så der i alt er ni elever på årgangen.

Alle ni elever kunne denne sommer fejre både deres studentereksamen og afslutningen på ATU. I foråret 2019 udvalgte Katedralskolen følgende fire elever blandt ansøgerne fra både stx og hhx til ATU: Astrid Thiim Vognsen 1x, Freja Hansen 1l, Tobias Arndt

79

Hansen 1l og Asbjørn Jensen 1m. De går nu alle i 3.g, og kun de tre af dem følger fortsat ATU. I foråret 2020 udvalgte Katedralskolen følgende fem elever blandt ansøgerne fra både stx og hhx til ATU: Leander Falbe Cleyton 1y, Niels Cornelis Arie Bor 1y, Thea Urup Feddersen 1y, Ea Katrine Risom 1s og Zarah Emily Clarke 1s. De går nu alle i 2.g.

Talentpleje i de klassiske fag: I foråret 2020 udpegede skolen to særligt talentfulde latinelever, Amalie Petersen Bech og Sofie Helsinghof Johansen 2t, der begge fik en delvist betalt Sommerskole i Rom: ”Hvad kan arkæologien lære os?”. Desværre blev Sommerskolen aflyst på grund af covid-19.

Talentarbejde for folkeskoleelever: I skoleåret 2013-2014 indledte Ribe Katedralskole et samarbejde med primært Vittenbergskolen Vadehav i Ribe om udvikling af talentpleje for folkeskolens ældste elever. Samarbejdet foregår i første omgang inden for de naturvidenskabelige fag og består af en Science Club for elever

80

i 8. klasse. Science Club’en løber over seks eftermiddage, og eleverne møder her forskellige naturvidenskabelige fag og lærere og arbejder med emnerne: ”Den blå planets opbygning”, ”Dessertbiologi – hvordan man mislykkes med sin citronfromage”, ”Retvinklede trekanter med heltallige sider”, ”Geometrisk optik”, ”Sukkersøde drikkevarer” og ”Platoniske legemer”.

I vinteren 2019-2020 blev klubben afviklet i ugerne omkring vinterferien. Det samme vil være tilfældet i vinteren 2020-2021, og elever fra 8. klasse fra Riberhus Privatskole samt alle Vadehavsskolens afdelinger med overbygningselever deltager.

Anne Granum-Jensen

Frode Schöns Legat

Nedenfor følger tre rapporter, som legatmodtagerne har sendt til skolen. Foruden Mette Holm Linnet, Stine Dyhr Lydiksen og Nikolaj Just modtog også Julie Balslev Pristed og Line Josefsen portioner af Frode Schöns Legat

International Økonomi og politik på University of Edinburgh Efter tre gode og lærerige år på en naturvidenskabelig studieretning med matematik A, biologi A og kemi B blev jeg i 2015 student fra Ribe Katedralskole. Det lå derfor ikke ligefrem i kortene, at det var på Copenhagen Business School, jeg skulle fortsætte min uddannelse. Men efter 1.g var jeg på udveksling i USA i et år, og det vendte op og ned på min verden i den bedste forstand. Jeg blev integreret i en anden kultur og mødte udvekslingsstuderende fra hele verden, hvilket åbnede mine øjne for politiske og økonomiske forskelligheder på tværs af lande. I sidste ende gjorde det så

stort et indtryk, at jeg efter grundige overvejelser og to sabbatår valgte at søge ind på International Business and Politics (IBP) fremfor Medicin. IBP er et studie som foregår på engelsk. Uddannelsens fokus er på samspillet mellem politik og økonomi, og hvordan det påvirker virksomheder og samfundet. Med min naturvidenskabelige baggrund var jeg bevidst om, at det ville være en ny og krævende start rent akademisk.

I løbet af det første år var der en skarp opdeling mellem politiske og økonomiske fag. Indenfor det økonomiske felt fandt jeg mig til rette i den systematiske måde at tænke på, som jeg kendte fra matematik A. Den rene politiske del var spændende, men udfordrende fordi det var et relativt ukendt territorium for mig. Herefter blev undervisningen langt mere tværfaglig, og særligt fagområdet Politisk Økonomi har været gennemgående. Det handler om at forstå, hvordan økonomien hænger sammen på nationalt, regionalt og internationalt plan, hvor stor indflydelse det politiske magtspil har og ej at forglemme den private sektors

rolle. Man lærer at se komplekse sammenhænge på tværs af akademiske discipliner, hvilket relaterer sig tæt til virkeligheden.

De fleste samfundsøkonomiske problemer løses politisk af regeringen og folketinget, og virksomhederne har som oftest noget at skulle have sagt.

Det faglige på University of Edinburgh Udveksling er en naturlig del af min uddannelse, fordi den har et internationalt fokus. En af grundene til, at valget faldt på Skotland, var, at universitetet i Edinburgh kun udbød fag indenfor det erhvervsøkonomiske område. Dermed kunne jeg afprøve et semester uden de politiske – og tværfaglige fag, for at kunne træffe det rigtige kandidatvalg. Den politiske del af min uddannelse er spændende, men klart også den mest udfordrende del for mig, da der er mange abstrakte og til tider langhårede teorier om institutioner, politiske aktører og samfundsstrukturer. Særligt to ud af de tre erhvervsøkonomiske fag, jeg fulgte

81

i Edinburgh, var interessante. I det ene fik jeg et indblik i de økonomiske modeller, der ligger til grund for konkurrencelovgivning. Det gav mig en grundlæggende forståelse for, hvad Margrethe Vestager sidder overfor til dagligt, når hun som EU’s Konkurrencekommissær lægger sag an mod store tech-virksomheder som Google og Apple. Derudover fik jeg et kærkomment indblik i den finansielle del af adfærdsøkonomi. Langt de fleste teorier antager, at mennesker er rationale, når de træffer beslutninger. Realiteten er, at mennesker som oftest er irrationale, og det findes der evidens for i undersøgelser af kapitalfonde og investorers adfærd på de finansielle markeder.

Hverdagen i Skotland og Brexit Universitetslivet i Edinburgh var i et helt andet tempo. På CBS er jeg vant til at følge to fag intenst i 6 uger, gå til eksamen i dem, for så derefter at starte to nye fag. Det kan godt give en følelse af, at man konstant forbereder sig til eksamen. I Edinburgh lå eksamenerne først i december, hvilket gav plads til fordybelse – og tid til at falde til i den nye skotske hverdag. Udover det akademiske var der også tid til at udforske den smukke skotske natur og besøge det væld af slotte, der fortæller en stor del af den

82

blodige skotske historie. Jeg forventede, at Brexit ville fylde mere i dagligdagen på universitet og for skotterne, end jeg fornemmede det gjorde. De fleste var nået til et punkt, hvor de var så trætte af situationen, at en samtale om emnet hurtigt blev vendt til noget andet. Der var en enkelt stor protest på Arthur’s Seat; den uddøde vulkan der troner højt midt i Edinburgh, hvor folk var imod Brexit og dermed også for skotsk uafhængighed. Senere hen i december var utilfredsheden over genvalget af Boris Johnson til at tage og føle på. Brexit blev en unægtelig realitet. Og det til trods for et udbredt ønske om skotsk uafhængighed og EU-medlemskab. Men Skotlands økonomi er dybt afhængig af handel med resten af Storbritannien.

Mit udvekslingsophold har på alle leder og kanter været fantastisk og uvurderligt.

Derfor vil jeg gerne udtrykke min dybeste taknemmelighed over at være blevet tildelt et legat fra Ambassadør Frode Schön og hustru Valborg, født Windfeld’s Fond. Det har gjort det muligt for mig at studere 5. semester af min bachelor på University of Edinburgh. Derudover har opholdet gjort det klart for mig, at jeg ikke kan undvære det politiske, hvorfor jeg fortsætter på IBP kandidaten i efteråret 2020.

Mette Holm Linnet

Friluftsliv i naturens mekka På 5. semester af min bachelor i Idrætsvidenskab fra Aarhus Universitet valgte jeg at tage på udveksling til Norge for at studere Outdoor Education and Nordic Friluftsliv.

Jeg havde egentlig ikke gjort mig de store overvejelser om, hvad der ventede mig, før jeg den 11. august 2019 stod i naturens mekka i byen Sogndal – midt imellem bjerge, fjorde og gletsjere. Den første gåtur til campus morgenen efter sagde det hele.

Det første, jeg fik øje på, var to kajakker, der kom ned ad den sprudlende elv, hvor de sejlende i stiv arm kæmpede sig gennem fald på 3 meter, og det begyndte stille og roligt at gå op for mig, hvad det var, jeg var gået ind til. En uge efter sad jeg selv i en kajak; dog ikke på vej ned ad elven, men i regn, torden, lyn og vind af stormstyrke, alt imens vi blev bedt om at udføre redningsøvelser, for som vores underviser sagde, så kunne vejrforholdene ikke være bedre. Det pressede os til det yderste, og hvis forholde-

ne havde været lette at manøvrere i, havde vi jo aldrig lært, hvordan det vil være, hvis vi en dag selv står for at lede en gruppe under svære betingelser. Opholdet startede således bogstavelig talt med et brag, og de næste 5 måneder fløj afsted. Vi tog på svampejagt, besøgte gletsjere, opholdt os flere dage i skoven og i bjergene uden nogen ide om tid og sted, udover hvad vores kort, kompas og solen kunne fortælle os.

Dagene på gletsjeren var noget helt specielt, og det kunne mærkes, at det var en kæmpe oplevelse for hele gruppen. At lære om et landskab under så store forandringer og være der midt i det gjorde et stort indtryk på mange af os. Lige så fantastisk det var at få lov til at klatre rundt på en gletsjer, lige så forfærdeligt er det at vide, at dette højst sandsynligt ikke er en mulighed om blot få 100 år, eftersom op mod 10% af en gletsjer kan forsvinde under en hedebølge. Der er ingen tvivl om, at mit ophold i Sogndal bragte en masse personligt fede oplevelser med sig, men at det samtidig også på mange punkter gav mening i en uddannelsesmæssig sammenhæng. Hvis jeg ikke var klar over det før, så ved jeg i hvert fald

nu, at vi ikke skal undervurdere, hvad det kan gøre at bringe folk ud i naturen. Vi står midt i en klimakrise, hvor vi prædiker om at passe bedre på naturen, men jeg ved nu, at vi først kan passe på naturen, når vi har været helt tæt på den. Når vi lærer at elske naturen, så lærer vi også at tage vare på den. Jeg håber derfor, at flere mennesker vil få øjne op for at komme med ud i naturen, både for naturens skyld, men også for deres egen.

En anden ting, jeg blev vidne til fra første række, var nemlig naturens evne til at bringe folk sammen og få alle til at glemme hverdagens stress og jag. Jeg er godt klar over, at det ikke er for alle at vandre en hel dag i et sneklædt landskab, for at det til sidst bliver mørkt, og man er nødt til at krydse en flod i bare tæer i minus fem grader, før man finder frem til hytten med den varme brændeovn. Jeg tror alligevel på, at vi alle kunne have godt af at trække stikket en gang i mellem og samles omkring bålet i skoven. Selvom vi i Danmark praktiserer friluftsliv, misunder jeg nordmændene for, hvordan friluftsliv er så integreret en del af deres kultur. Selvfølgelig ser tingene ander-

ledes ud i hovedstaden Oslo, men alligevel fik jeg fornemmelsen af, at langt flere nordmænd end danskere lever deres liv i et helt andet gear. Jeg husker en tur, vi havde, hvor vi havde været fem dage i skoven uden telefoner eller ur, og det skræmmende var, at da vi måtte tænde vores telefoner igen, så var der ikke rigtig nogen af os, som havde lyst til det. Vi havde ikke lyst til det, fordi vi havde brugt fem dage udelukkende i hinandens selskab, og det var tydeligt at mærke, hvor meget tættere vi var kommet på hinanden på disse dage. Tænk sig, at vi lever i en verden, hvor realiteten er, at vi først kommer tættere på hinanden i det sekund, vi slukker for al kontakt til resten af omverdenen. Jeg siger ikke, at det er sådan, vi skal leve hver dag, men jeg håber på, at flere bliver i stand til blot en gang imellem at kigge op og se de medmennesker, som er lige i vores nærhed, og det er det, som naturen kan hjælpe os med.

Tak til Ribe Katedralskole for den økonomiske hjælp, der gjorde det lettere at realisere mine drømme om et ophold i den norske natur.

Stine Dyhr Lydiksen

83

Medical Engineering i Østrig En af hovedårsagerne til, at jeg valgte at læse til diplomingeniør i maskinteknik, er det væld af forskellige arbejdsområder, som uddannelsen åbner døren op til. Det kan være alt lige fra fly- og vindmølleindustrien til arbejdsområder som fødevare- og medicinalindustrien. Personligt har jeg længe haft en interesse for medicinsk udstyr, så da jeg hørte om muligheden for at komme til Innsbruck i Østrig og studere et semester på studiet Medical Engineering, greb jeg den hurtigt.

I sensommeren 2019 rejste jeg således ned til Alperne efter længere tids forberedelse og planlægning samt adskillige timers tyskundervisning på Duolingo. Jeg havde forinden hørt, at østrigernes dialekt kan være lidt vanskelig at forstå. Dette viste sig bestemt også at holde stik. Det var endda heller ikke unormalt at møde tyskere, som havde svært ved at forstå de lokale.

84

Østrigerne er dog meget imødekommende, og de var derfor også flinke til at gøre sig forståelige på enten højtysk eller engelsk.

Jeg var imidlertid glad for, at al min undervisning skulle foregå på sidstnævnte sprog.

På mange måder minder Østrig om Tyskland, og det er heller ikke nogen undtagelse, når det kommer til udøvelsen af talemåden ordnung muss sein. På universitetet tiltaler man eksempelvis aldrig sin underviser ved fornavn, og folk bliver sjældent præsenteret uden titel. I løbet af semestret nåede vi at have 11 eksamener, som alle foregik skriftligt med kuglepen og uden hjælpemidler. Dette står i skarp kontrast til ingeniørstudiet hjemme i Aarhus, hvor der typisk er fem eksamener på et semester, og disse er med adgang til hjælpemidler og internettet. På trods af de kulturelle forskelle fik jeg et meget positivt indtryk af undervisningssystemet. Fagligt er de yderst kompetente, men de er samtidig også meget humoristiske, og snakken i lokalet blev ofte uformel og hyggelig under mit ophold. På studiet værdsatte jeg især, at

de benytter sig af undervisere med praktisk erfaring. Når vi eksempelvis fik forelæsninger i kurset minimalinvasiv kirurgi, så kunne vores underviser trække på sin erfaring som tidligere ingeniør og hjertekirurg. Generelt er de gode til at kombinere teori og praksis, hvorfor vi også havde adskillige udflugter til det lokale hospital for at overvære operationer og få indsigt i lægernes samt patienternes behov ved brug af medicinsk udstyr.

Udover at være en hyggelig studieby er Innsbruck også unik, idet den nærmest er omringet af bjerge. Det bidrager til en helt særlig atmosfære i byen, og de omkringliggende bjerge indbyder i den grad også til sport og friluftsliv. Under mit ophold gik der derfor sjældent en uge uden en vandretur på en nærliggende bjergkæde, mens weekenderne ofte bestod af mindst én dag på ski. Det gav ideelle muligheder for at koble af fra studiet og samtidig deltage i sociale aktiviteter med de andre udvekslingsstudenter. I sidste ende vil jeg huske mit ophold i Innsbruck for at være en yderst lærerig periode, der var fyldt med oplevelser og relationer, som kun en udvekslingsstudent kan nikke genkendende til.

Der skal lyde en stor tak til Ribe Katedralskole for tildeling af Frode Schöns Legat, som har været med til at muliggøre et sjovt og spændende ophold.

Nikolaj Just

Ripensersamfundets Jubilæumslegat Nedenfor følger to rapporter, som legatmodtagerne har sendt til skolen. Foruden Emma Hostrup og Louise Thomsen modtog også Ditte Søgaard Enevoldsen en portion af Ripensersamfundets Jubilæumslegat

Bioteknologi og iværksætteri i Australien Mit navn er Emma, og jeg læser til diplomingeniør i bioteknologi på Aarhus Universitet. I foråret 2020 tog jeg til Australien for at gennemføre mit 6. semester i Sydney ved Macquarie University og få rygsækken fyldt med oplevelser. Jeg var afsted i to måneder, indtil verden blev vendt på hovedet pga. coronavirus, og jeg måtte se i øjnene, at det semester, jeg havde forestillet mig, ikke længere var en realitet. Ikke desto mindre fik jeg mit udlandsophold, bare i en lidt anderledes version.

Jeg havde i mit sabbatår rejst op ad Australiens østkyst i et par uger, men havde slet ikke kunnet få nok af den flotte natur, de åbentsindede mennesker og den spændende kultur, og muligheden for igen at opleve dette, var helt sikkert én af grundene til, at mit valg af universitet faldt på Macquarie University. En anden grund var, at et af Macquaries bedste fagområder er bioteknologi, og derudover har de et inkubationsmiljø, Macquarie University Incubator, samt udbyder fag med fokus på naturvidenskabelige løsninger gennem iværksætteri. Jeg har siden marts 2019 været en del af en startup virksomhed sammen med to af mine studiekammerater, hvor vi udvikler en teknologi, der gør det muligt at omdanne tekstilaffald til nye tekstilfibre, og det, at jeg kunne arbejde videre med mine opgaver i startup’en under mit udlandsop-

hold ved at vælge Macquarie, gjorde derfor udfaldet.

I Sydney havde jeg fået tilbudt at bo ved en familie, hvor moderen havde boet ved mine bedsteforældre, da hun i sin gymnasietid var på udveksling på Ribe Katedralskole.

Det gav mig et virkelig godt indblik i deres hverdag og gav mig en forståelse for, hvordan alle de mange kulturer, der er kommet til Australien, kommer til udtryk i en ”typisk” australsk familie. Alle australiere er enormt åbensindede og vil hellere end gerne dele ud af deres viden og erfaringer, og værtsfamilien introducerede mig til resten af deres familie og tog mig med til forskellige must-sees rundt omkring i Sydney.

I løbet af den første uge på universitetet fandt jeg sammen med en håndfuld andre danskere, og sammen med dem deltog jeg i begivenheder rundt omkring i Sydney og besøgte forskellige seværdigheder. Vi så blandt andet filmen Jojo Rabbit i en udendørs biograf med operahuset i baggrunden, var på Bondi Beach og så Mardi Gras optoget i Sydneys pyntede gader. På Universitet meldte jeg mig ind i foreningen Nordic Society, hvor alle med en eller anden tilknytning til de nordiske lande kunne melde sig til og deltage i deres arrangementer. De afholdt blandt andet en dag med surfing og en spil-og-pizza-aften.

Gennem min studietid på Aarhus Universi-

tet har jeg været vant til holdundervisning i mindre lokaler, så det var lidt en omvæltning at skulle have undervisning på engelsk samt i auditorer. Det var dog helt klart en positiv oplevelse, og der var en rigtig god fordeling mellem laboratoriearbejde, forelæsninger, samt gennemgang af hjemmeopgaver. På Macquarie University har man løbende afleveringer gennem semesteret, hvor karakteren af disse tilsammen udgør halvdelen af den endelige karakter, således at eksamenskarakteren kun udgør 50%.

85

Afleveringerne var uddybende rapporter over forsøg, vi havde lavet i laboratoriet, blandt andet kloning og sekventering og site-directed mutagenese, hvilket gav en virkelig god forståelse for den teori, der blev gennemgået i undervisningen.

Det varede dog ikke længe efter Danmarks nedlukning, før de internationale flyafgange begyndte at blive aflyst og Australien langsomt også lukkede ned. Hjemme i Danmark blev min bedstemor samtidig meget syg, og da Macquarie University meldte ud, at resten af semesteret ville blive udelukkende online undervisning, tog jeg beslutningen om at tage tilbage til Danmark. Jeg kom med nød og næppe med en af de sidste flyafgange og blev derefter indlogeret hos mine forældre.

Herfra foregik al undervisningen som sagt online, hvor nogle af timerne var optaget, så jeg kunne se dem, når det passede ind i min dag, men ét fag var jeg nødt til at deltage i live. På grund af tidsforskellen betød det, at jeg havde undervisning klokken 1-3 om natten, hvilket var temmelig udfordrende. Faget Global challenges and STEM, var dog utroligt spændende, så det gjorde det noget mere overkommeligt. Faget så på, hvordan naturvidenskab kunne bruges til at løse globale udfordringer gennem iværksætteri og overvejede de etiske aspekter ved forskellige scenarier, så jeg var lige i mit es.

Selvom mit ophold i Australien ikke blev lige så længe som jeg havde forventet, fik jeg alligevel én på opleveren og takker mange gange for den økonomiske støtte, der gjorde dette semester muligt.

Emma Hostrup

Klinikophold i Ilulissat Af og til kan man føle sig rigtig heldig!

Det gjorde jeg i 2015, da jeg kom ind på medicinstudiet i Århus med et gennemsnit fra Ribe Katedralskole, der lå lige på

86

grænsen af optagelseskravet. I år følte jeg mig igen rigtig heldig, da jeg, på trods af corona situationen, aflyste fly og et nedlukket Grønland, kom med et personalefly til Ilulissat.

Hospitalet i Ilulissat ligger på en lille pynt og har den smukkeste udsigt ud over havet og isbjergene, der hver dag flyttes og forandres. Vi studerende boede på hospitalet og havde derfor samme vanvittige udsigt fra vores hjem.

På et klinikophold i Grønland får studerende meget mere ansvar end herhjemme.

Vi blev regnet som en reel arbejdskraft, og vi havde vores eget program med vores egne patienter. De lægefaglige udfordringer var meget alsidige. Patienterne fejlede alt mellem tuberkulose, gigt og depression.

Nogle kom til samtale om prævention, andre fik lavet celleskrab i livmoderhalsen eller fik anlagt P-stav. Selvom der var meget selvstændigt arbejde, så var der altid en læge, der kunne hjælpe, hvis vi var usikre på vores beslutninger.

Under vores klinikophold var der ”sund maj” i Ilulissat. Derfor var alle træningsaktiviteter gratis og alle var velkomne. Således blev vi studerende både en del af byens orienteringsløbeklub og crossfit hold, sammen med såvel lokale samt nogle af vores kollegaer.

Weekenderne blev brugt til fredagsbar, på vandreture med telt og trangia og på kajakture og sejlads

til Isfjorden. Naturen omkring Ilulissat er helt fantastisk, og det blev til mange gode vandreture med vores kollegaer omkring Ilulissat og på Diskoøen.

Alt i alt havde vi et knaldhamrende godt klinikophold på fantastiske Grønland. Jeg er i den grad blevet udfordret og har lært at bære kittel. Jeg er helt overbevist om, at jeg både fagligt og kommunikativt bliver en dygtigere læge med mine erfaringer fra Grønland. Med den økonomiske støtte fra Ripensersamfundets Jubilæumslegat blev alle økonomiske bekymringer omkring finansiering af vanvittig dyre coronaflybilletter minimale, og mit klinikophold kunne dermed nydes fuldt ud. TUSIND TAK! Louise Thomsen

Julelegater 2019 P. Schmitz og hustrus Legat Emil Kristian Fogh, 1o Trine Nørgaard Sieling, 1n Martha Johanne Sidelmann Knappe, 2x Lektor C. Amorsens Legat Lærke Agerup, 1m Marie Kristine Lundgaard Beck, 2z Øllgårds Legat Julia Gärtner, 1x Mads Post Christensen, 2l Nis Nissens Legat Astrid Bernt Sørensen, 2r Mikkel Emil Lundgaard, 1k Stipendiefonden Julie Harfot Kristiansen, 2m Benjamin Jeremias Nielsen, 2s Leander Falbe Cleyton, 1y

87

Sommerlegater 2020 Ripensersamfundet Rikke Blomgreen, 3l 100-års Jubilæumslegat Sigrid Smith Hogue, 2p Thorsens Legat Maja Søholm Eskelund, 3x Astrid Vigen Pedersen, 3x Helge Brock Iversen og Jens Thue Jensens Legat Isabella Maimburg, 3t Sechers Legat Mathilde Errebo Andersen, 3r Greisens Mindelegat Zöe Ann Egebjerg Ibsen, 3r

88

Jens Chr. Petersens Legat Cecilie Ørvad Hansen, 3l Olivia Steenstrup, 3s

Nordeas Legat Sune Søvsø Toftebjerg, 3r Alberte Bolding Olesen, 3k

HK’s Legat Amanda Lützen, 2n

Skjern Banks Legat Kristoffer Nielsen, 3z Camilla Vejrup Thysen, 3m

Frøs Herred Sparekasses Legat Viktor Andreas Stenger Astrup, 3t Anne Odsgaard Jensen, 3z Janne Foldager Skov-Pedersen, 2o Laura Knudsen, 3y Maja Wulff Paaby, 3x Danske Banks Legat Stine Bilde Elstrøm, 3z Nanna Qi Hansen, 3x Jacob Hagedorn Hansen, 3s Julie Heide Jørgensen, 2o

Andelskassen i Ribe Marie Horsbøl Christensen, 3k Jyske Banks Legat Maja Søholm Eskelund, 3x

Studenter - EUD EUD

Freja Juul Petersen Kasper Quebec Bondesen Kornelija Gotautaite Oliver Blæsberg Trine Nørgaard Sieling

Studenter - EUX

EUX

Amanda Lützen Anders Borring August Espelund Borgen Charlie Mulvad Ochsenbein Clarke

Christian Jensen Isabell Lund Kristoffer Andersen Lucas Cian Mcelwee Jakobsen Mads Baldersbæk Nielsen

Mikkel Jordan Brodde Sebastian Ladefoged Simone Lønne Iversen Stine Severin Hansen

89

Studenter - HF

2o

Alberte Gindeberg Andersen Asmus Fyhn Mortensen Björn Arnason Cecilia Schou Ditte Thorhauge Truelsen Emilie Josefsen Knudsen Emma Ibsen Hansen Janne Foldager Skov-Petersen Jonas Kristensen Josefine Mathilde Moesgaard Julie Heide Jørgensen Laura Marie Geertsen Lone Holm Callesen Louise Ravn Lærke Christiansen Maja Bøgeholdt Kryger

90

Michael Kjær Madsen Mikkel Mathias Hjorth Madsen Muhamed Ali Issa Pawinee Ngwe Rebecca Esra Isik Rikke Holm Sasia Schiller Buus

2p

Anne Kathrine Mejborn Eskil Rykind-Eriksen Ida Margrethe Hjuler Jack Bjerregaard Asaa Julie Elise Hejberg Sørensen Kristina Gammelgaard Maja Puck Jensen Nanette Kjær Christensen

Rebecca Holmgaard Puggaard Signe Grethe Lind Fomsgaard Sigrid Smith Hogue Sissel Fienitz Jensen Thea Billeschou Koefoed Victor Andersen

Studenter - HHX

3k

Alberte Bolding Olesen Andreas Damsted Gregersen August Juel Aagaard Bjarke Andersen Bække Camilla Jensen Camilla Lisbjerg Grejsen Sørensen Christian Leve Clausen Frederik Bentzen Jensen Jesper Klausen Hansen Kasper Tell Marie Horsbøl Christensen Nanna Brems Lagoni Rasmus Kjældgaard Svendsen Simone Bech Jensen

Jeppe Toft Simonsen Julie Johnstad-Møller Kasper Gram Jensen Laura Dam Malte Stensig Poulsen Matilde G. Balsby Nicole Aarhus Nikolaj Tykgaard Frydendal Petersen Rikke Blomgreen Sacha Schmidt Sebastian Damkjær Signe Helene Iskov Østerberg Søren Emil Kou Mogensen Søren Lund Søren Mikkelsen

3l

3m

Benjamin Ferslev Lind Cecilie Held Cecilie Lydiksen Hannotte Cecilie Ørvad Hansen

Andreas Rossen Nissen Angela Johanna Henrika van Maanen Camilla Vejrup Thysen Camilla Warming

Cecilie Dalton Alsted Christian Surlykke Tobiasen Christopher Madsen Daniel Stenger Ehmsen Emil Skovbjerg Hansen Jonas Alsted Kristian Valdemar Conradsen Lasse Starup Paulsen Lasse Wolf Nielsen Mathias Madsen Mathias Toft Christensen Niklas Loft Holdt Nivi Clara Lyberth Petersen Oliver Friis Petersen Rasmus Bundgaard Andreasen Rasmus Rehfeldt Sørensen Rebecca Stella Christiansen Sia Mamsen Pedersen Knudsen Stephanie Gabelgaard Thue Kildahl Conradsen Tobias Vinum Oksen

91

Studenter - STX 3r

Benjamin Mads Husted Christina Jakobsen Gitte Pedersen Jeppe Stampe Søndergaard Julia Wawrzyniak Laura Jenrich Larsen Lisbet Livbjerg Karlby Lærke Weber Knudsen Maria Njein Sipo Aung Htun Mathilde Errebo Andersen Mia Kongsted Jacobsen Mie Fugleberg Løhndorf Natascha Vester Nick Bilgrav Præst Smilla Steinmeier Sofie Marie Gjerluf Kristiansen Sune Søvsø Toftebjerg Valdemar Holm Riis Zoë Ann Egebjerg Ibsen

3s

Amalie Sophie Gjerløv Jochimsen Anders Kaare Petersen Andreas Kwaku Nimako Autzen Cecilie Dalsgaard Stier Eva Isa Viktoria Jönsson Freja Cecilie Lydiksen Hope Smilla Yoma Andersen Ida Søholm Stengaard Schmidt Jacob Hagedorn Hansen Jeppe Sølbek Sebelius Kristian Svold Vejrup Mads Frederik Bruun Kjær Nikoline Louise Nielsen Olivia Steenstrup Per Friis Lund Rasmus Kjær Nielsen Regitze Skov Sine Haahr Nielsen

92

Sissel Sofia Schrøder-Madsen Zenia Bejer Printz Steinicke

3t

Aiste Marija Furmonavicius Anders Jefsen Anne Sofie Rasmussen Esther Marie Rasmussen Frederik Dinesen Ida Zornig Thuesen Isabella Maimburg Karen Lundahl Mauritsen Lærke Norlander Mohrsen Jensen Magnus Baagø Thomsen Mai Kvisgaard Møller Maja Aaby Andersen Mathias Risom Mathias Schmidt Madsen Niklas Børsmose Simony Randi Chuyan Wu Møller Valdemar Hermann Dvinge Viktor Andreas Stenger Astrup

3x

Anders Christian Rask Anders Lydiksen Astrid Vigen Pedersen Camille Nissen Strandgaard Cecilie Klaaby Freja Møller Schjøtt Gustav Kildahl Petersen Josefine Oliva Skjønnemand Julie Esmann Pedersen Julie Grigel Madsen Laura Kirstine Thode Kristensen Maja Søholm Eskelund Maja Wulff Paaby Mathias Christian Bruun Kjær Nanda van Overbeek Nanna Qi Hansen

Pernille Bolding Hansen Peter Ernst Lüdeking Peter Mærsk Clausen Regitze Præstegaard Nielsen

3y

Andrea Plougmann Vejlgaard Ania Marpha Kouznetsova Paaskesen Camilla Hoier Christensen Cecilie Fjordbak Olesen Ditte Andersen Elna Bianca Poulsen Bro Johanne Frisgaard Pedersen Kamilla Kathrine Holm Laura Knudsen Lise Lotte Stokkebro Thorøe Malene Schultz Noes Maria Steen Hansen Maria Stenderup Marie Hansen Marie Louise Bjerrum Jørgensen Martin Sønderbøl Jørgensen Christensen Mie Juul Jespersen Mikkel Beck Jensen Sandra Jensen Sebastian Thøgersen Riber Selina Schack Nielsen Silje Ahrens Sofie Beck Sophie Rasmussen Thea Julie Mørk Trine Lundsgaard

3z

Anders Thorne Andreasen Anne Kathrine Brinch Thygesen Anne Odsgaard Jensen Cathrine Brun Pedersen

Cecillie Houmark Skaarup Elisa Bøgh Laursen Jensen Emma Kirstine Christiansen Frederikke Bøge Henriksen Helene Ibsen Brammer Ida Kirkegaard Ingvar Frejlif Gotved Frederiksen Jonas Toft Christensen Josefine Folmer Julie Elkjær Orehøj Kristoffer Nielsen Laura Lykke Aagaard Mads Breiner Magnus Holst Malthe Rue Johansen Mie Wittorff Brander Nikolai Juhl Lund Rasmus Busager Hansen Sidse Juhl Schmidt Sine Skødt Bjerregaard Rasmussen Stine Bilde Elstrøm

93

Ansatte Bente Ramskov Andersen (BR) Lektor fysik, matematik

Jimmy Rune Andersen (JI)

Kristian Bennike (KB)

Mette Bolding

Rektor musik, psykologi

Uddannelsessekretær

Helle Berndt

Henrik Lund Bonnichsen

Biblioteksassistent

Lektor matematik, fysik

Anna-Louise Andreasen Rengøringsassistent

IT-tekniker

Poul René Bertelsen (PR) Lektor fysik, matematik, filosofi

Andreas Petersen Bech (APB) Adjunkt græsk, latin og oldtidskundskab

94

Henning Brandt (HB) Lektor tysk, afsætning

Jonna Øllgaard Bloch

Agnes Bræmer (AB)

Sekretær

Lektor dansk

Camilla Darling Bunk (CB)

Edith Nora D. Dahl

Susanne Bilde Elstrøm

Kantinemedhjælper

Administrativ leder

Jesper Bunk (JE)

Esben Dreesen (ED)

Lektor dansk, billedkunst

Lektor tysk, dansk

Lykke Søbygge Ferm-Pedersen (LF)

Richard Cleyton (RC)

Eva Lundbek Egelund (EE)

Lektor musik, matematik

Lektor fysik, matematik

Lektor matematik, kemi

Kristina Crone (KC)

Jakob Ejbye-Ernst

Lektor idræt, matematik

Pedelmedhjælper

Lektor dansk, historie

Rasmus Friis (RF) Lektor samfundsfag, historie

Anne Marie Gammelgaard (GA) Lektor samfundsfag, naturgeografi

95

Britta Gammelgaard (BG) Lektor biologi, kemi

Lis Annie Gjørup (LG) Lektor musik, fransk, billedkunst

Rune Okholm Grann (RG)

Trine Graugaard (TG) Adjunkt billedkunst, engelsk

Dorte Simonsen Gunge (DG) Lektor dansk, musik

Johnny Hamann Teknisk serviceleder

Lektor historie, idræt, psykologi, formand for Pædagogisk Råd

96

Torben Hammersholt (TH) Lektor religion, filosofi, dansk, tillidsrepræsentant

Else Holm Hansen (EH) Lektor biologi, engelsk

Jørgen Baungaard Hansen (BH) Lektor biologi

Anne Granum-Jensen (AG)

Anne Hammersholt (AH)

Uddannelsesleder græsk, oldtidskundskab, matematik

Lektor spansk, dansk

Søren Hansen (SH) Lektor matematik, fysik, kemi, planlægger/skemalægger

Trine Vesti Hansen (TV)

Marcus Janby (MJ)

Lektor engelsk, spansk

Lektor dansk, psykologi, it

Alexander Hemstedt (HE)

Birgitte Jastrup (JA)

Lektor tysk, historie

Morten Høyrup (MH)

Lektor matematik, fysik

Louise Torp Jensen (LTJ) Lektor international økonomi, samfundsfag

Mads Engberg Jensen (MEJ) Lektor engelsk, markedskommunikation

Anders Smedegaard Jensen (ASJ)

Ole Hedegaard Jensen (OH)

Lektor afsætning, erhvervsret, virksomhedsøkonomi, innovation

Lektor dansk, samfundsfag

Allan Gade Jacobsen (AJ)

Hanne Skalborg Jensen (HS)

Benni Johanson (BJ)

Lektor samfundsfag, idræt, innovation, studievejleder, arbejdsmiljørepræsentant

Lektor biologi, kemi

Lektor fysik, matematik, astronomi, informatik

Lektor engelsk, idræt

97

98

Line Overmark Juul (LO)

Tanja Skrydstrup Kjær (TK)

Thomas Rindsig Laursen (TRL)

Lektor latin, græsk, oldtidskundskab, dansk

Uddannelsesleder Lektor kemi, matematik

Lektor international økonomi, virksomhedsøkonomi, historie, finansiering

Jacob Lund Jørgensen (JJ)

Lone Lundgaard Klemmensen

Kaj Lorenzen

Uddannelsesleder dansk og mediefag

Biblioteksassistent

Katrine Lund Jørgensen (KL)

Peter Knudsen (PKN)

Lektor historie, dramatik, engelsk

Handelsoverlærer organisation, erhvervsøkonomi, erhvervsfag, afsætning

Michael Bay Jørgensen (MBJ)

Anna Mohr Kristensen (MO)

Adjunkt afsætning, virksomhedsøkonomi

Lektor latin, oldtidskundskab, græsk

Pedelmedhjælper

Gunnar Lundsgaard (GL) Lektor religion, dansk

Birthe Lykkeskov (BL) Lektor international økonomi, virksomhedsøkonomi, finansiering

Marleen Müller (MM)

Marie Nielsen

Lektor historie, tysk

Fuldmægtig

Gitte Møller (GI)

Peter Martin Nielsen (PN)

Kevin Blaaberg Petersen (KBP)

Lektor tysk, italiensk

Lektor afsætning, innovation, virksomhedsøkonomi

Agnes Fall Nielsen (AN)

Vita Nielsen (VN)

Lise Vind Petersen (LP)

Lektor samfundsfag, historie

Lektor biologi, studievejleder

Lektor dansk, oldtidskundskab, studievejleder

Jesper Skov Nielsen (JN)

Bjørn Paulsen (BP)

Lektor idræt, biologi

Lektor dansk, religion

Ulrik Jørgensen Rogge (UR)

Lektor engelsk, idræt

Ole Møller Pedersen (OP) Lektor engelsk, historie

Lektor tysk, international økonomi, informatik

99

100

Trine Ryhave (TR)

Stine Stenger (STS)

Henrik Tjørnelund (HT)

Lektor religion, historie

Lektor spansk, engelsk

Lektor samfundsfag, historie

Signe Sjelborg-Pedersen (SP)

Birgitte Kjær Stuber (BKS)

Tobias Uller

Lektor dansk, historie

Lektor matematik, idræt

Tracy Jay Skondin (TS)

Lene Sørensen (LS)

Lektor spansk, engelsk, musik

Lektor fransk, engelsk

Susanne Stender (ST)

Mette M. Sørensen

Dennis Windfeld (DW)

Lektor idræt, matematik

Sekretær

Lektor historie, kulturforståelse, erhvervsfag, studievejleder

IT-tekniker

Hans Christian Vester (HV) Lektor dansk, psykologi

Annemette Vestergaard Witt (AM) Lektor biologi, naturgeografi

Daphne Patricia Wolder (DPW) Lektor engelsk, erhvervsøkonomi

101

Personalia at begejstre eleverne har han været særdeles afholdt af både elever og kolleger.

Mette Bolding blev første gang ansat som skolesekretær på Ribe Katedralskole i 1987.

Inden da havde Mette Bolding været ansat

Ved udgangen af februar måned tog vi afsked med lektor Bjørn Paulsen, der valgte at gå på pension efter 12 års virke som underviser i dansk og religion ved Ribe Katedralskole. Bjørn Paulsen var ansat på Ribe Statsseminarium og kom til Katedralskolen i 2008, da hf-undervisningen blev overtaget af Katedralskolen. Ved denne overdragelse fik skolen en meget dygtig underviser, hvis hjerte brændte for hf-kursisterne, og som havde blik for de relationelle kompetencer, der er helt nødvendige i arbejdet med kursisterne. Bjørn Paulsen har i mange år haft funktionen som læsevejleder og har på bedste vis hjulpet mange elever med læsevanskeligheder. I 2017 blev det obligatorisk med praktikforløb i hf- uddannelsen, men allerede længe inden da havde Ribe Katedralskole indarbejdet praktikbesøg i uddannelsen. Det var i høj grad Bjørn Paulsens fortjeneste.

Ved skoleårets slutning gik lektor Poul Rene Bertelsen på pension. Poul Rene Bertelsen kom første gang til skolen i 1986 som årsvikar og blev i 1989 fastansat.

102

Igennem årene har Poul Rene undervist i fagene matematik, fysik og filosofi. Hans iderigdom har ført til mange spændende undervisningsforløb også på tværs af fagene. Med sin store faglige indsigt og evne til

ved Ribe Amt i perioden fra 1975 til 1987.

Efter en kort periode på Fyn blev Mette Bolding ansat på Ribe Statsseminarium og kom ad den vej tilbage til Katedralskolen i 2008. En skole som hun i øvrigt er student fra (hvilket man kan læse mere om i dette årsskrift). Mette Bolding har løst alle tænkelige opgaver i skolens maskinrum, altid med venlighed og omsorgsfuldhed overfor elever og personale, altid med en høj grad af sikkerhed i sagsbehandlingen.

I forbindelse med fusionen i 2018 kastede Mette sig med nysgerrighed over alle de nye opgaver, der fulgte med. Mette Bolding gik på pension med udgangen af juli måned 2020.

Margit Hesselager har i skoleåret 2019/20 været vikar i engelsk og dansk og Pernille Fjalland har været vikar i dansk. Begge vikarer har løst opgaven til skolens store tilfredshed.

Henrik Lund Bonnichsen forlod skolen med udgangen af juli måned efter at have varetaget opgaven som skolens IT-tekniker i 10 år.

I slutningen af oktober sagde vi farvel til

Agnes Bræmer der havde været ansat på skolen siden 2012 og undervist i dansk.

Skolen har igennem årene nydt godt af Agnes Bræmers ildhu, omhyggelighed og store faglige engagement. Agnes har valgt at søge nye udfordringer i hovedstaden.

I skoleåret 2019/20 har adjunkterne Andreas Petersen Bech, Trine Graugaard og Louise Torp Jensen gennemført pædagogikumuddannelsen – alle tre med flotte resultater.

103

Bestyrelse Ribe Katedralskoles bestyrelse har til opgave • overordnet at lede den selvejende institution • at være ansvarlig overfor Undervisningsministeriet for institutionens drift og for forvaltningen af det statslige tilskud • at forvalte institutionens midler, så de bliver til størst mulig gavn for institutionens mål Udpeget af Ribe Stift og Ribe Domsogn: Biskop Elof Westergaard, formand for bestyrelsen Udpeget af kommunalbestyrelsen i Esbjerg Kommune: Efterskoleforstander Karsten Degnbol, næstformand i bestyrelsen Udpeget af Ribe Handelsstandsforening: Direktør Peter Laursen, Ib Laursen, Ribe Udpeget af Syddansk Universitet og Ålborg Universitet, Esbjerg Campus: Lektor Jens Laurids Sørensen, Ålborg Universitet Esbjerg Udpeget af Esbjerg Kommunes direktion: Skoleleder Anita Kallesøe, Ansgarskolen Vadehav Udpeget af bestyrelsen ved selvsupplering: Direktør Keld Vestergaard, Mr.-KlunzFröken, Ribe Udpeget af bestyrelsen ved selvsupplering: Formand Henny Fiskbæk, HK privat i Sydjylland

104

Udpeget af de ansatte: Lektor Rune Okholm Grann Lektor Torben Hammersholt Udpeget af eleverne: Mathias Gissemann Hansen, 3x Lasse Smedegaard Westphal, 3r

Institutionsleder: Rektor Kristian Bennike Sekretær: Administrativ leder Susanne Bilde Elstrøm

Redaktion Anne Granum-Jensen Benni Johanson Hans Christian Vester Jesper Bunk Jørgen Baungaard Hansen Marcus Janby Mette M. Sørensen

Stine Dyhr Lydiksen Sydvestjyske Museer Tanja Skrydstrup Kjær Trine Ryhave Ulrik Jørgensen Rogge

Teknisk tilrettelæggelse/ produktion: Grafisk Trykcenter · gte.dk ISBN: 978-87-995903-8-4

Foto Akademiet for Talentfulde Unge Alberte Maimburg Alexander Hemstedt Allan Gade Jacobsen Anna Mohr Larsen Anne Granum-Jensen Anne Sofie Rasmussen Annemette Vestergaard Witt Benni Johanson Britta Gammelgaard Dansk Skolefoto Dorte Simonsen Gunge Else Holm Hansen Emma Hostrup Freja-Karina Truelsen Dyg Frida Christensen Henrik Tjørnelund Ida Iversen Wind Jørgen Baungaard Hansen Kevin Blaaberg Petersen Leander Falbe Cleyton Lena Margrethe Rosengård Søgaard Louise Thomsen Medicinsk Museion, Københavns Universitet Mette Bolding Mette Holm Linnet Michael Bay Jørgensen Morten Høyrup Niels Villadsen Nikolaj Just Rasmus Friis René Karpantschof

105

www.gte.dk · 3756629 · Svanemærket trykkeri

ISBN 978-87-995903-8-4