9 veje til flere kompetencer

Page 1

r

ge

rin

d

or df

sU

n de

ti

em

Ef

te

ru

dd

an ne l

se

Fr

Virksomhedens Kompetencer

9 veje til flere kompetencer


rs e bn Ry

Varde Handelsskole og Handelsgymnasium

U v es t AM

ss

ine

us

nB

Ve je

e

g lle co ty rsi rk ive ma Un ddan Sy

Erhvervs Gymnasiet Grinsted

VEU Center Vest

ge

lle

Co

Kjærgård Landbrugsskole K DE

RA

an

So Su cialEs ndh og bje ed rg ssk ole n

l jyl d Sy

VUC Vest

F AO nter Ce

D a Sy ghø j d s v es kole tj n y l lan d

d


Den fælles indgang til at blive dygtigere I Danmark gør vi meget ud af at fortælle, at vores vigtigste råstof i den globale konkurrence er den viden og de færdigheder, medarbejderne i virksomhederne har. Vi skal klare os og skabe vækst i samfundet ved at være bedre uddannede og dygtigere til vores arbejde end de lande, hvor arbejdskraften og omkostningerne er billigere. VEU-center Vest er et af 13 centre over hele landet, som vejleder og rådgiver personer og virksomheder om mulighederne for Voksen- og EfterUddannelse. Et VEU-center er den fælles indgang til efteruddannelse for alle borgere og virksomheder.

I denne udgivelse kan du læse eksempler på, hvordan VEU-center Vest arbejder på at udbrede kendskabet til mulighederne for at dygtiggøre sig på de 12 uddannelsesinstitutioner, centret repræsenterer. Arbejdet er meget udfarende, og ofte påtager VEU-center Vest sig en central rolle, når nye uddannelsestilbud skal udvikles og tilpasses de projekter, de indgår i. Flere af de ni cases er om virksomheder, der tager ansvar for at øge deres medarbejderes kompetencer og samarbejdsevner – og dermed deres konkurrenceevne. De viser også, at det nogle gange er nødvendigt at tage fat helt fra bunden, før man bygger videre med de fagspecifikke kompetencer. VEU-centrets Ryk Esbjerg-kampagne, et gratis tilbud til voksne mellem 16 og 65 år med læseproblemer, er et godt eksempel. Uanset hvilket niveau man befinder sig på, er det vigtigt, at man som menneske også tager ansvar for egen læring. Som formand for VEU-center Vest er mit ønske, at centret fortsætter med at udvikle sig til fælles bedste, så vi ser langt flere tage skridtet fra ufaglært til faglært eller på anden vis bliver opkvalificeret for at være rustet til fremtidens arbejdsopgaver. Kun på den måde kan vi hjælpe virksomhederne med at løfte fremtidens udfordringer.

John M. Schmidt Formand, VEU-center Vest


VEU-center Vest – én indgang til voksen- og efteruddannelse VEU-center Vest er ét af 13 VEU-centre i Danmark. Formålet med VEU-centrene er at skabe overblik over mulighederne og vejene til efteruddannelse for alle. Det kalder vi også ’én indgang’ til voksenog efteruddannelse. VEU-center Vest er et samarbejde mellem 12 uddannelsessteder i Esbjerg, Varde, Vejen, Billund og Fanø kommuner. Bindeleddet mellem skolerne er VEU-sekretariatet, som koordinerer og understøtter aktiviteter på tværs af samarbejdet. Tilsammen dækker skolerne i VEU-center Vest en bred vifte af brancher og fagområder, hvilket gør os i stand at levere voksen- og efteruddannelse til de fleste.

Hvem kan gøre brug af VEU-center Vest? VEU-center Vest er for alle, der ønsker at opkvalificere deres kompetencer og dermed holde sig ajour med udviklingen. Som virksomhed kan I få hjælp til kompetenceafklaring af medarbejderne og til uddannelsesplanlægning, hvilket skaber overblik over virksomhedens samlede kompetencer. Som beskæftiget vejleder vi dig om dine muligheder for voksen- og efteruddannelse inden for dit fag eller for at forberede dig på opgaver, der ligger uden for dit fag. Er du ledig, kan vi hjælpe dig med at finde den rette efteruddannelse, så du hurtigt kan komme i arbejde igen.

Én indgang – mange samarbejdspartnere En af de vigtigste opgaver i VEU-center Vest er at skabe størst mulig værdi for vores brugere. Det gøres gennem en helhedsorienteret og uvildig vejledning, hvor vi tager udgangspunkt i brugerens behov. Samtidig tilstræber vi med vores viden om uddannelsessystemet og det lokale arbejdsmarked at inspirere brugerne til at se nye muligheder og gå nye veje. Det tværgående samarbejde er centralt i VEU-center Vest, og skolerne inddrager derfor gerne hinanden, hvor det giver mening – set ud fra brugerens behov og ønsker. Vi samarbejder også ofte med eksterne aktører som jobcentre, a-kasser og erhvervsfremme-aktører for at skabe synergi på tværs af systemerne til fordel for brugerne.


Ni historier, én fællesnævner De ni historier i denne udgivelse viser forskellige veje ind i efteruddannelse for enkeltpersoner og virksomheder, men målet er det samme: At udvikle de involveredes kompetencer personligt, alment og fagligt, så de står endnu stærkere i deres arbejdsliv eller som organisation i vækst. Historierne illustrerer også, at efteruddannelse er som ringe i vandet: Et kursus har et eller flere overordnede mål – dertil kommer de afledte effekter, som ikke altid kan måles, men som er mindst lige så vigtige. Tag for eksempel Kvickly Ribe, hvor salget er steget efter et kursus i salg og kundeservice. Sidegevinsten ved kurset er engagerede medarbejdere, der arbejder bedre sammen på tværs af afdelingerne, hvilket har givet dem en ny form for fællesskab og sammenhold. Eller DONG Horns Rev 2, hvor medarbejderne finder motivation og arbejdsglæde i, at ledelsen prioriterer efteruddannelse og har ambitioner for den enkelte medarbejders udvikling. Har man først oplevet de positive effekter af efteruddannelse som virksomhed eller enkeltperson, ved man, at det er en investering, der kun kan give overskud.

Marie Louise Pedersen Sekretariatsleder, VEU-center Vest


Kursus bidrog til den gode tone på Roust Træ Roust Træ A/S er en over 90 år gammel, familieejet virksomhed med ca. 110 medarbejdere, som fremstiller bygningselementer og spær. De ledende medarbejdere har i årevis haft tradition for at sige tingene lige ud indbyrdes. Især når der var travlhed og flaskehalse, kunne omgangsformen være så direkte med bandeord og andre ukvemsord, at det gav knaster i samarbejdet. Den nu tidligere administrerende direktør, Robert Pedersen, følte behov for hjælp udefra til at genoprette den gode tone. Han henvendte sig til VEU-center Vest, der efter et indledende møde satte Vejen Business College på sagen. Løsningen blev, at underviser/konsulent Birgit Thye-Petersen fik til opgave at gennemføre to arbejdsmarkedsuddannelser over hver to dage, Kommunikation som ledelsesværktøj og Lederens konflikthåndtering og vanskelige samtaler. 9 af 11 i Roust Træs ledergruppe var på skolebænken i fire kursusdage i foråret 2016. - Jeg er imponeret af, at man har været i stand til at tage så mange nøglemedarbejdere ud på fuld tid, og det har været rigtig fint med en samlet ledergruppe. Et af hovedbudskaberne er, at det er i orden at være forskellige, og at det kan berige samarbejdet. Man bliver først nysgerrig på hinanden, når man er opmærksom på forskelligheden, siger Birgit Thye-Petersen.

Så kort kan det siges De to kurser udmøntede sig i en kommunikationsstrategi på to ord: Fælles forståelse. Claus Pedersen, der som led i et planlagt generationsskifte har afløst sin farbror, Robert Pedersen, som adm. direktør, er meget tilfreds med udbyttet af kurserne og mener, at de har sat sig mere varige spor. - Tonen ændres ikke fra den ene dag til den anden, men når situationen opstår, vil man overveje sin kommunikation og relatere til, hvad vi har gennemgået på kurset. Vi er alle blevet mere bevidste om, hvordan en ledelseskollega reagerer, når han bliver tiltalt på en bestemt måde. Man forstår bedre det svar, man får på sin forespørgsel, og har forståelse for kollegaens bevæggrunde. Kurset har været en øjenåbner for os, og tilbagemeldingerne fra ledelsesgruppen har været positive, siger Claus Pedersen. Under kurset blev Roust Træs ledere inddelt i typer, hvis egenskaber man i sin kommunikation skal tage i betragtning for at opnå det bedste resultat.


Deltagerne: Vi har fået nye værktøjer Værkfører Ole Pedersen: - Mange af os har været her så længe og kender hinanden så godt, at det kan ryge op i det røde felt. Kurset har været en øjenåbner for mig. Birgit har været god til at relatere teorien til vores virksomhed. Nu kan jeg forstå reaktioner fra kolleger i dagligdagen og har fået værktøjer til at forebygge, at situationer går op i en spids. Jeg har også fået større forståelse for, hvilken type menneske jeg står overfor. Produktionschef Søren Schmidt: - Det er en stor Pedersen-familie, der sidder på magten, og det kan være svært at håndtere. Jeg kom selv til Roust Træ for 10 år siden og skulle lave den om fra en håndværks- til en industrivirksomhed. Jeg fik helt frie hænder, hele virksomheden blev vendt rundt, og medarbejdere blev placeret på nye poster. Jeg tror, at også Pedersen-familien har lært rigtig meget af kursusforløbet. Værkfører Preben Hansen: - Vi har virkelig fået værktøjer, vi kan bruge til noget. Når man kommer til virksomheden udefra, kan man se, at der er behov for at kommunikere på en mere sober måde.

VEU-centret kan skræddersy forløbet Roust Træ er et godt eksempel på en virksomhed, der er bevidst om, at de personlige kompetencer går hånd i hånd med de faglige. Ledelsen har erkendt, at det går ud over forretningen og trivslen, hvis medarbejderne ikke kan kommunikere og samarbejde. Kursusforløbet på Roust træ er ligeledes et godt eksempel på, at VEU-center Vest med de brede kompetencer på de 12 partskoler kan skræddersy indholdet, så det passer til deltagerne og det mål, ledelsen ønsker at nå.


På Horns Rev 2 blæser milde vinde om uddannelse Virksomheden DONG Energy Horns Rev 2 A/S står for drift og vedligeholdelse af havmølleparken af samme navn ud for den jyske vestkyst. Vindmøllerne skal serviceres med faste intervaller og have efterset el, hydraulik og andre bevægelige dele. Hvert af de to teknikerhold består af 14 mand, der i sommerhalvåret fra marts til hen på efteråret er på arbejde syv dage og har syv dage fri. Om sommeren bor servicefolkene på en beboelsesplatform lige ved parken, når de er på job. I vinterhalvåret er turnussen syv dage på arbejde og 21 dage fri. Brian Sørensen, 48 år, har til januar været ansat i otte år på stedet. Han er uddannet lastvognsmekaniker hos MAN i Esbjerg og var inden ansættelsen på Horns Rev 2 ansat hos Arriva Tog, først som mekaniker og siden som rengøringschef. Han var med helt fra begyndelsen, da tårne, naceller og nav til 2,3 MW-møllerne blev produceret på Siemens’ fabrikker i Brande og Ølgod.

Han og kollegerne bliver i dagligdagen målt på, at møllerne er driftssikre. De 91 møller på Horns Rev 2 er bygget til en levetid på 20 år. Brian værdsætter, at arbejdsgiveren stoler på dem, og at de er selvstyrende og selv tager ansvaret for deres arbejde. Atmosfæren er præget af gensidig respekt.

Alle skal kunne udfolde sig Allan Due Overbeck, leder på Horns Rev 2, har en klar ambition for de ca. 40 medarbejdere, når det gælder efteruddannelse: - Vi ønsker at uddanne og udvikle personalet, så alle kan nå deres potentiale, både inden for det tekniske område og bløde fag, der ikke altid på forhånd er populære. Målet er at få medarbejderne til at spille sammen på et helt andet niveau, så de kan tale og agere mundtligt, rumme hinandens forskelligheder og være med til at

- Da jeg blev ansat, søgte man medarbejdere med mekanisk og el-baggrund. Vores chef, Allan, er meget interesseret i at videreuddanne os, så vi kan blive så dygtige som muligt og kunne det hele. En mekaniker skal også kunne el-delen – og omvendt. Chefen er også god til at følge op, eksempelvis med hydraulikkursus, og efteruddannelse er et fast punkt ved de årlige medarbejdersamtaler. Det er alle tiders at have en chef, der har den holdning til uddannelse. I tidligere job har det været sådan, at efteruddannelse var det, der blev sparet væk først, siger Brian Sørensen.

uddanne nye kolleger. - Vi ansætter bevidst folk, der ikke er vindmøllemontører, og har i samarbejde med Rybners indført en skræddersyet uddannelse. Vi vil rigtig gerne nedbryde faglige barrierer, så folk kan komme hele vejen rundt på en vindmølle. Den mest risikofyldte operation til havs er, når medarbejdere skal bevæge sig fra skib til mølle og tilbage igen, og de operationer vil vi gerne reducere. Vi kan se på den høje rådighed,


driftssikkerhed, på vindmøllerne, at det giver resultater at have folk, der mestrer flere discipliner, så efteruddannelse giver god mening, siger Allan Due Overbeck.

Rybners lige om hjørnet Horns Rev 2 blev sat i drift i 2009 og er for længst ude over garantiperiode på fem år. Derfor bestemmer DONG-selskabet selv, hvad medarbejderne skal dygtiggøres i. - Vi er heldige at have en så stor uddannelsesinstitution som Rybners lige omkring hjørnet, og vi benytter os ligeledes af AMU-Vest og Maersk Training, siger Allan Due Overbeck. Rybners og AMU-Vest er to af partskolerne i VEU-center Vest, og de er gode eksempler på, at man har mange uddannelsesretninger og fagområder til rådighed under VEU-centret. Når en konsulent fra en af partskolerne er på virksomhedsbesøg, har vedkommende alle de 11 andre skolers kompetencer inden for efteruddannelse med i tasken. Det sikrer, at alle muligheder er i spil, og at virksomhederne får leveret en bred service.

VEU-centrets mærkesager Brede kompetencer - som i casen med DONG Energy Horns Rev 2 - er en mærkesag for VEU-center Vest. Medarbejdere med flere funktioner er mere fleksible og kan dækker virksomheden ind, hvis en kollega er væk i en periode. Samtidig er virksomheden gearet til vækst og er mere omstillingsparat i forhold til markedets udvikling. En mere systematisk tilgang til efteruddannelse kan understøtte virksomhedens mål på både kort og langt sigt. VEU-center Vest har stor erfaring i at guide virksomheder igennem de forskellige faser af kompetenceudvikling, lige fra afklaring af virksomhedens og medarbejdernes behov, uddannelsesplanlægning, til at holde kurser og stå for opfølgning.


Kursusleder leverede varen i Kvickly Ribe Med et salgsareal på 4.000 m2 er Kvickly i Ribe byens store varehus. Det er en arbejdsplads med 112 medarbejdere, der spænder fra 15 til over 70 år, og mange er efter eget ønske på deltid. Kvickly Ribe har ikke haft nogen fast plan for efteruddannelse af medarbejderne, men i trivselsmålinger og ved udviklingssamtaler har flere sagt, at de gerne ville uddanne sig. Peter Lauritzen, 35 år, har de seneste tre et halvt år været varehuschef. - Jeg har nok ikke været opmærksom på medarbejdernes ønsker, og deres udsagn satte tanker og en proces i gang. VEU-center Vest kom på besøg og tilbød sig på det helt rigtige tidspunkt med en række forskellige kursustilbud. Vi blev enige om at lave et kursus med et indhold, der var meget målrettet vores butik. Vi holdt indledende møde med Vejen Business College, der derefter stod for en kursusdag her i huset med emnet Salg og service. Hovedvægten var lagt på salg, men vi nåede også omkring konkurrencesituationen, hvordan vores butik bliver opfattet i forhold til konkurrenter, og konflikthåndtering, som der bliver stadig mere brug for ved kundekontakt, siger Peter Lauritzen. De 16 deltagere blev undervist af kursusleder Jan Koborg Olsen og udgjorde et bredt udsnit af personalet: Unge og gamle, mangeårige medarbejdere, der sjældent eller aldrig har været på efteruddannelse, og ambitiøse unge medarbejdere på flere niveauer.

Jonna: Alle burde deltage Jonna Damm kom i lære i Kvicklys tekstilafdeling i 1977, og hun har været der siden: - Det kursus har bare været kanongodt for personalet. Kursuslederen sørgede med sin begejstring for, at vi alle blev rystet sammen på tværs, selv slagterdrengene og bagerpigerne, som snakkede løs. Nu siger eleven fra slagterafdelingen god morgen og begynder at snakke. - Vi har længe ønsket at få et kursus, og når det foregår i huset, er der ingen, der har undskyldninger for ikke at komme. Fagligt kan det lære mig meget, blandt andet at samarbejde på tværs, som vi ikke har været så gode til, når meget andet skulle passes. Jeg var i gruppe med bagermesteren og lederen af bagerafdelingen, og nu har vi bagerbrød i selve butikken, så kunderne ikke skal stå i kø efter det. Resultatet er, at indekset for salg er røget op. Det burde være obligatorisk for hele personalet at være med på sådan et kursus, siger Jonna Damm.


Ung slagter fik selvtillid Lasse Arens kom til Kvickly Ribe i juni 2015 som udlært slagter: - Kurset lærte mig virkelig meget, og det er anbefalelsesværdigt. Jeg har været meget indelukket på grund af nederlag tidligere i mit liv, men det har jeg lagt bag mig og er nu meget mere åben over for kunderne. På grund af usikkerhed brugte jeg før et fint og fornemt sprog, men nu har jeg fået det ned på hverdagsniveau. Jeg tror, at det også kommer af selvtilliden ved, at jeg kan mit arbejde. - Nogle måneder inden kurset havde vi et trivselsmøde, der gav meget på tværs af afdelingerne. Kvickly er et rigtig dejligt sted at arbejde, og når jeg har brug for hjælp i min vejledning af kunderne, har jeg en meget erfaren kollega i min egen afdeling, som ved meget, siger Lasse Arens.

Trivsel giver bedre tal Varehuschef Peter Lauritzen kan tydeligt mærke forandringer efter kurset: - Kurset har i den grad givet en indsprøjtning, både fagligt og kollegialt. Medarbejderne stiller flere spørgsmål og kommer med konstruktive ideer i dagligdagen. Deltagerne var fra både bager, slagter, food, nonfood og grøntsager, og de fik på kursusdagen snakket på tværs, så de har fået større forståelse for hinandens arbejdsopgaver. Kurset er en del af vores trivselspolitik, og deltagerne er kommet med positive kommentarer og synes, vi skal holde et tilsvarende kursus for 16 andre medarbejdere, siger Peter Lauritzen. Han vurderer, at medarbejderne hele tiden har været gode til at fokusere på og gøre det let at være kunde i varehuset. Men de har manglet redskaber, blandt andet til at håndtere konflikter, som der bliver flere af. - Medarbejderne snakker nu mere sammen, end de har gjort tidligere, og bedre medarbejdere præsterer også lidt mere. Hvis VEU-centret ikke havde været inde over, var vi slet ikke nået så langt. Så havde vi nok fortsat med at gøre, som vi har gjort i de seneste 30 år, siger Peter Lauritzen.

Få besøg af en VEU-konsulent Ønsker du mere viden om mulighederne for efteruddannelse for din virksomhed og medarbejderne, kan du få besøg af en VEU-konsulent. VEU-konsulent kan hjælpe til at finde de rigtige kurser og vejlede om eksempelvis økonomisk godtgørelse. Kvickly Ribe fik besøg af en VEU-konsulent fra VEU-center Vest. Konsulenten afdækkede, hvilke muligheder virksomheden havde. VEU-konsulenten hjalp desuden med at skabe kontakt til en af de 12 partskoler, som kunne sammensætte et kursus tilpasset virksomhedens behov og ønsker.


Vestfrost-medarbejdere er cool til engelsk Vestfrost Solutions i Esbjerg producerer køleudstyr til læskedrikke, vin, vaccine og hospitalsbrug, og sproget engelsk præger i stadig højere grad dagligdagen. Virksomheden har fået lavet en kompetenceafklaring af alle medarbejdere for at få et overblik over, hvilke færdigheder de har, og hvad de mangler.

i Esbjerg og Ungarn. Jeg har det sådan, at man nok skal klare sig på engelsk, uanset om det er her i produktionen, eller når man er på ferie. Det gælder om at prøve sig frem, siger Karin Rasmussen. Hun er uddannet social- og sundhedshjælper og har haft engelsk til 10. klasse.

- Især når vi har ordrenedgang, deltager medarbejderne i både firmarelevante og selvvalgte kurser, mest det første. Mange har behov for at lære mere engelsk. It, produktionsplaner og styklister er i stigende omfang på engelsk, og mange med skoleengelsk vil gerne kunne noget mere, siger tillidsrepræsentant for godt 100 3F’ere i produktionen Tom Klausen.

Svært men nyttigt

En lettere hverdag I foråret 2016 deltog 12 medarbejdere i et engelskkursus hver torsdag og fredag i seks uger. Kurset foregik i arbejdstiden på virksomheden og var tilrettelagt af Erhvervsgymnasiet Grindsted. En af deltagerne var Karin Rasmussen, der til daglig laver indskumsledninger til flere typer af kølere.

- På engelskkurset var der stor forskel på, hvad folk kunne på forhånd, og derfor var det svært at finde et passende niveau. Men vores underviser var dygtig og underholdende, og det betød meget. Egentlig skulle vi lave en ordbog over alle de materialer og dele, vi har med at gøre i produktionen, men det kunne vi slet ikke nå på seks uger. Det var svært at få det hele til at hænge fast. Men jeg kan gode lide at være på kursus, blandt andet det store Lean-kursus, vi tidligere har været igennem på AMU-vest siger Frode Jensen.

- De fleste styklister er på engelsk, nu kan jeg forstå dem, og hvis en udenlandsk chauffør spørger om vej, kan jeg hjælpe ham. Vi har en fabrik i Ungarn, som sender folk herop på oplæring, og dem skal vi også kunne snakke med. Vi skulle gerne opfattes som én fabrik

Tillidsrepræsentant Tom Klausen bekræfter, at interessen for at efteruddanne sig er pæn. Vestfrost-medarbejderne deltager i en bred vifte af kurser, fra it, køleteknik og svejsning til epoxy.

Heller ikke kollegaen fra elafdelingen, Frode Jensen, har haft engelsk ud over folkeskolen. Han har været flittig deltager i en række kurser, men har også en kritisk tilgang til måden, de foregår på.


Undervisningen kan foregå på virksomheden Virksomhedsforlagt undervisning er muligheden for at få medarbejderne på kursus på arbejdspladsen. Man benytter en skoles undervisere men de ansatte der skal deltage møder på virksomheden som de plejer. Ved at benytte virksomhedsforlagt undervisning kan man få et mere fleksibelt forløb der er tilpasset virksomhedens flow.

VEU-center Vests rolle: VEU-centeret stod for den store kompetenceafklaring i virksomheden. Efter afklaringen leverede VEU-center Vest en uddannelsesplan til Vestfrost, hvor de hurtigt kan danne sig et overblik over kompetencehuller i virksomheden. Med afsæt i planen henvendte Vestfrost sig til VEU-center Vest for at få et engelskkursus i stand. VEU-centeret videregav ønsket til Grindsted Erhvervsgymnasium som sammensatte et forløb for virksomheden.

Kurset er til gavn for alle Hilde Størseth, løn- og personaleansvarlig på A/S Vestfrost, har det overordnede ansvar for efteruddannelse af medarbejdere. Virksomheden har deltaget i det syddanske projekt, Samvirk, om at efteruddanne medarbejdere til fremtidens arbejdsmarked. VEU-center Vest afklarede ved samtaler medarbejdernes ønsker og behov. - Vi følger vores uddannelsespolitik og forsøger at motivere medarbejderne til at dygtiggøre sig med efteruddannelse. Vores koncernsprog er engelsk, og engelskkurset er et godt eksempel på en aktivitet, der er til gavn for både medarbejdere og virksomhed. Vi har i en længere periode haft et godt samarbejde med VEU-center Vest og har via kompetenceafklaringsprojektet fået et godt værktøj. Og der er mere på vej, siger Hilde Størseth.


Da Tican-medarbejdere mistede deres ønskejob Alle gode kræfter blev mobiliseret for at hjælpe 31 slagterimedarbejdere hos Tican Ansager, som sidst på sommeren i 2016 blev afskediget på grund af udflytning af to afdelinger til udlandet samt sæsonudsving. VEU-center Vest kan indsætte en taskforce, der kan hjælpe, når virksomheder skal omstrukturere - eller som i dette tilfælde - afskedige medarbejdere. Den består af vejledere og konsulenter fra flere skoler, så der er mulighed for vejledning inden for mange forskellige brancher. I tilfældet med Tican bestod taskforcen af centerleder Solveig Poulsen, AOF Center Sydjylland, og uddannelseskonsulent Susanne E. Justesen, AMU-Vest. Derudover bestod styrken af Ticans HR-afdeling, NNF Danmarks a-kasse og Jobcenter Varde. På den måde kunne man afdække alle aspekter i forhold til medarbejdernes behov og ønsker. Driftsleder Aage Sørensen, Tican Ansager, melder om en fantastisk opbakning fra alle medarbejdere i en vanskelig periode. Han vurderer, at mange lever i håbet om, at der vil komme bud efter dem igen fra Tican. - Vi fik to meddelelser fra virksomheden samme dag. Først at skinkeafdelingen skulle lukkes, og dernæst at vi skal fortsætte i vores DK-afdeling med pølser, marinerede produkter og nye produkter. Det sidste var en forløsning, idet det gennemsnitligt vil kunne holde 50 medarbejdere beskæftiget, siger Aage Sørensen.

Gode udsigter til nyt job Når der sker lukning eller overflytning af produktion til Tönnies-koncernens slagterier i udlandet, træder Ticans socialplan i kraft. - Vi forsøger at hjælpe medarbejderne videre ved at samle en række mennesker fra a-kasse, jobcenter, uddannelser mv.. I den forbindelse har både de opsagte medarbejdere og vi været meget glade for VEU-Taskforce. Den har givet medarbejderne et skub i den rigtige retning og mulighed for at sparre med de rigtige fagpersoner, siger HR-partner i hovedsædet i Thisted, Berit Møller. Alle specialister var til rådighed for de berørte medarbejdere ved to møder i kantinen i Ansager. Her kunne slagteriarbejderne opsøge dem ved bordene for at få meget konkrete råd om job og om at blive tilmeldt kurser. Mikael Toft, a-kasseleder i NNF Danmark, melder om lav ledighed blandt fagforeningens medlemmer. I august var ledigheden på 4,2 procent. - Vi har en god succesrate med at få slagteriarbejdere i nyt job, fordi de er et folkefærd, der er vant til at bestille noget, er meget loyale og møder til tiden. Vi har haft et fantastisk samarbejde med alle parter i dette forløb, siger Mikael Toft.


Alle samlet om at hjælpe Uddannelseskonsulent Susanne E. Justesen, AMU-Vest, er meget tilfreds med formen og forløbet i Ansager. - Jeg har tidligere været alene ude i lignende situationer, og ofte støder jeg på spørgsmål, som eksempelvis kun a-kassen eller jobcentret kan besvare. Her er de lige ved hånden, og der er også en fra virksomheden, hvad der langt fra altid er. Det er også en fordel med endnu et møde, så vi kan samle op, siger Susanne E. Justesen. Merete Jacobsen, arbejdsmarkedskonsulent i Jobcenter Varde: - Jeg har kontakt til en masse virksomheder, som jeg fortalte de opsagte om på det første møde. Ledigheden er lavere end i mange år, men mit indtryk er, at det primært er faglært arbejdskraft, virksomhederne efterspørger. Nogle ser dette som en ny dør, der åbner sig, andre er op i alderen og fra

Korpset er klar til udrykning VEU-Taskforce er et vejlederkorps, en virksomhed kan benytte sig af i situationer, hvor medarbejdere skal opsiges. Med taskforcen i ryggen har man mulighed for at få hjulpet sine ansatte hurtigt videre, enten i nyt job, på kursus eller på en erhvervsuddannelse. Når virksomheden kontakter VEU-centret, lægger man i samarbejde en plan og finder ud, hvilke brancher og fagområder der er relevante at have med. Jo før VEU-centret bliver kontaktet, jo større er mulighederne for økonomisk støtte til eksempelvis efteruddannelse.

nærområdet, og for dem kan det være lidt tungere at blive en eftertragtet vare, siger Merete Jacobsen.

Medarbejdere vil videre

Brian Østergaard, 37 år, har været ni år hos Tican Ansager. Han begyndte i 1997 som pølsemager hos Vestjyske Slagterier samme sted. Slagteriet blev opkøbt af Danish Crown, mens han var i lære. Brian har hovedsageligt været altmuligmand og har blandt andet serviceret kolleger med råvarer. - Jeg havde det egentlig fint, da jeg blev fyret, for vi var alle i samme båd, og jeg havde faktisk besluttet mig for, at jeg gerne ville prøve noget andet. Jeg har været med fra starten med Tican i Ansager, og det er en rigtig dejlig arbejdsplads. Jeg har fået nyt job hos L & P Springs i Tistrup, hvor jeg overtager det job på lageret, min far har haft i 44 år. Det havde jeg ikke troet, at jeg skulle, for det er ikke mit fag, men jeg har brug for at komme videre, siger Brian Østergaard. Rikki Laursen, 51 år, har været ansat hos Tican i Ansager i to gange et halvt år og er blevet afskediget begge gange på grund af sæsonudsving. - Jeg vil gerne tilbage til Tican, men man kan aldrig vide sig sikker, og derfor begynder jeg på et kursus i erhvervsrengøring, så jeg har mulighed for at blive serviceassistent på et sygehus. Jeg har stort set aldrig været ledig før, og nu to gange inden for kort tid. Men Tican er en god arbejdsplads, siger Rikki Laursen. Af de 31 berørte var 12 ved udgangen af oktober 2016 i andet arbejde, og flere er eller har været i uddannelse for at forbedre mulighederne for et job, og en er gået på efterløn.


Syrere går køkkenvejen for at få et job Der var tarteletter og andre traditionelle danske madretter på buffeten, da 14 syrere afsluttede fire ugers uddannelse for at blive fortrolige med, hvordan der arbejdes i et dansk køkken. Køkkenforløbet er det første af sin art på Rybners, der tidligere i 2016 har gennemført to succesfulde forløb inden for svejsning for flygtninge og tosprogede. Kursisterne fik 16. september overrakt kursusbeviser af kok og faglærer Nicoline Vind, og lederen af Mad til mennesker, erhvervsuddannelser inden for fødevareområdet på Rybners, Rikke Christensen, holdt tale: - I er nysgerrige, I vil se, hvad der foregår i køkkenet, I hjælper hinanden, I er arbejdsomme, gode til at arbejde, og så er I høflige og smiler, hver gang I ser underviserne. Bliv ved med det. Det er en god måde at være på, det er sådan, man skal være, når man får et job, hvad enten det i en virksomhed, i et køkken eller inden for rengøring, sagde Rikke Christensen.

Fag og sprog i gryden I de senere år har Danmark modtaget en del flygtninge fra uroplagede regioner, hovedsagligt syrere. Den gruppe af mennesker udgør en stor arbejdsstyrke med et stort potentiale for de danske virksomheder. Men overgangen til det danske arbejdsmarked er svær. Derfor forsøger man hos VEU-center Vests partskoler at hjælpe flygtninge og tosprogede ind på det danske arbejdsmarked med en kombination af fag- og sprogun-

dervisning. Desuden indgår IGU, en ny toårig integrations-grunduddannelse, der er et nyt redskab udsprunget af trepartsforhandlingerne. - Vi har et stort netværk af virksomheder, som vi med vore erhvervsuddannelser er i hyppig dialog med. De oplever, at det er svært at få besat job uden for frontlinjen i de fødevareproducerende virksomheder. Det kan være i et grovkøkken eller som opvasker. Når vi har de syriske flygtninge, der gerne vil have arbejde, er det oplagt at forbinde dem med virksomhederne, siger afdelingsleder Rikke Christensen. Kurset har formet sig med tre dage om ugen i køkkenet på Rybners og to dage om ugen med danskundervisning af en lærer fra sprogcentret Lærdansk, der ligger lige ved siden af. Sprogundervisningen blev koblet med, hvad kursisterne lærte i køkkenet.

Alle skal i job Lars Olsen, fagkonsulent på integrationsområdet i Jobcenter Esbjerg, oplyser, at jobcentret har leveret kursisterne i samarbejde med jobcentrene i Billund og Varde. Visitationen er vigtig. Kursisternes interesse for og berøring med fødevareområdet samt deres motivation vejede tungt. - Det hele begyndte med, at vi fik en henvendelse fra Horesta, at de langs hele vestkysten havde behov for folk til opvask, grovkøkken mm. Vores udgangspunkt er, at vi


udelukkende vil give kurser, som fører til specifikke job som i tilfældet med Horesta. Alle skal i praktik bagefter, typisk i tre måneder, og alle skal i job. Vi slipper dem ikke, før det er lykkedes, siger Lars Olsen. Han fremhæver det tværkommunale samarbejde med de øvrige jobcentre. Ofte kan et enkelt jobcenter ikke levere 12-15 kursister til et målrettet kursus. Jobcenter Esbjerg har planer om et samarbejde med jobcentrene i Vejen og Varde inden for integrationsområdet.

To deltagere om kurset Jihad Mohamad, 37 år, kom for godt to et halvt år siden til Danmark fra en landsby ved frontlinjen nær den uroplagede nordsyriske by, Aleppo. Nu bor den skrædderuddannede kurdiske syrer, der også har køkkenerfaring, i Grindsted med sin kone og fire børn. - Man skal i praktik for at få et job, for ellers er det svært. Jeg er meget glad for kurset, og jeg begynder i praktik lige efter på en restaurant i Esbjerg og håber at få et job. Som familie er vi glade for at være i Danmark, og vore børn går i skole og taler dansk, siger Jihad Mohamad. Malika Kalil, 30 år, kom for et år og to måneder siden til Danmark fra Al-Qamishli i den nordøstlige del af Syrien, hvor kurdere bliver forfulgt. Hun bor på Fanø med sin mand og tre børn. - Jeg kom i praktik i seks måneder i restauranten på et museum og tre måneder på et pizzeria, hvor min chef var dansk og hjalp mig med at lære sproget. Nu begynder jeg at arbejde 30 timer om ugen på Rybners, og det er jeg meget glad for, siger Malika Kalil. Begge vurderer, at det er vigtigt at være i kontakt med mange mennesker for at få et job i Danmark.

VEU-center bag flygtningenetværk VEU-center Vest har i 2016 etableret et såkaldt flygtningenetværk. Her er repræsentanter fra VEU-centret, samarbejdsskolerne og de lokale jobcentre. I netværket er der mulighed for sparring, vidensdeling og at sætte konkrete aktiviteter i gang. Når parterne er tættere på hinanden, er det nemmere at lave fælles forløb, så flygtningen kan komme i arbejde så hurtigt som muligt. Det er en stor og vigtig samfundsmæssig opgave at integrere flygtningene og hjælpe dem ind på det danske arbejdsmarked.


Udlændinge skal tale dansk for en sikkerheds skyld VL Staal a/s er en af Europas førende producenter af stålskorstene og beskæftiger ca. 100 medarbejdere på fabrikken i Esbjerg. Af dem er ca. 25 udlændinge, hovedsageligt polakker, men også fra Balkan, Tyskland og senest Syrien. Alene efter sommerferien er otte polakker blevet ansat som følge af stor ordreindgang. - Vi mangler kvalificeret dansk arbejdskraft og begyndte for alvor at tage udenlandsk arbejdskraft ind i 2004-2005, først på lejebasis, men allerede efter et halvt år fastansatte vi de første fire på vilkår, der er identiske med danske medarbejderes. De fleste er smede, siger administrerende direktør Jørgen Damm. Under højkonjunkturen i 2006-2008 var 14-15 medarbejdere fra udlandet. Da den økonomiske krise satte ind, og staben skulle tilpasses, ønskede ledelsen ikke at afskedige medarbejdere ud fra medarbejdernes nationalitet, men efter kvalifikationer, og kun en af udlændingene blev afskediget. - De polske medarbejdere er meget fleksible, og især de, der ikke har kone og børn med til Danmark, arbejder igennem, når det er nødvendigt. En af de fire samleafdelinger styres af polakker, og de arbejder også om lørdagen, når der er brug for det. De fleste har familien boende i Danmark, og også de er parat til at yde en ekstra indsats. De vil gerne til Danmark, selv om lønnen i Polen med op mod 150 kr. i timen nærmer sig dansk niveau. Der er styr på tingene i Danmark, og lønnen kommer hver gang, siger fabrikschef Thomas Allerslev.

Alle skal lære dansk Polakker og andre udlændinge har det svært med dansk. Det er en barriere, for alle interne papirer – instruktioner, procedurer og svejseplaner mm. – er på dansk, og de daglige tavlemøder foregår på dansk. Mange af dem forstår sproget, men har selv efterlyst et kursusforløb for at lære at kommunikere på dansk. De første danskkurser blev holdt i 2009-2010. Målet var dengang, at udlændinge skulle kunne kommunikere på dansk inden for 12 måneder. Det handler også om sikkerhed, for VL Staal håndterer store emner og har tunge løft i fabrikshallerne. For et år siden besluttede virksomheden, at alle udenlandske medarbejdere skal lære dansk. Undervisningen foregår i fritiden, og VL Staal sørger for bespisning og drikkevarer. Inden kurset begyndte, blev de 13-15 deltagere screenet for at finde deres niveau på skalaen 1-4. Kurset foregik en gang om ugen i kantinen i perioden september 2015 til maj 2016. Målet var, at alle skulle kunne bestå niveau 2. Undervisningen blev udført af AOF Center Sydvestjylland. - AOF har arbejdet dybt professionelt i hele forløbet. De har været fleksible og hele tiden i stand til at finde løsninger. Vi skal også bruge AOF til et kursus i tysk og business-engelsk, som vi planlægger, siger Lene Schack fra VL Staals HR-funktion.


Adm. direktør Jørgen Damm: - Med kravet om danskkursus markerer vi, at der sikkerheds- og driftsmæssigt er behov for, at medarbejderne har visse kundskaber i dansk. Det er flot, at de udenlandske medarbejdere har taget det til efterretning, og møder til kurset. De vil det. VL-Staal blev med sin indsats inden for danskundervisning og sit kendskab til fordelene ved at uddanne sine medarbejdere i de basale færdigheder i 2015 ambassadør for VEU-center Vests Ryk Esbjerg-kampagne. Kampagnen havde som mål at få flere virksomheder til styrke deres medarbejderes basale kompetencer i læsning, skrivning og matematik.

De polske medarbejdere: et godt initiativ Lukasz Kujanski, 31 år, kom til Danmark og VL Staal for to år og tre måneder siden. Han besøger kone og barn hjemme i Gniezno omkring hver tredje uge: - Pengene er gode i Danmark, og der er mindre pres på og mere behageligt at arbejde her end i Polen. Jeg arbejder 12 timer om dagen og bor i en lejlighed på Ulvevej, som er god, men dyr. Det danske sprog er svært, jeg forsøger at lære det, men jeg vil gerne på kursus igen. Det er et godt initiativ af virksomheden, siger Lukasz Kujanski Jan Krezeczowski, 63 år, arbejdede i nogle år på en anden Esbjerg-virksomhed, inden han i 2007 kom til VL Staal. Han har kone og tre børn hjemme i Krakow: - Jeg havde ikke noget arbejde i Polen, og derfor søgte jeg mod Danmark, der er et godt land. Arbejdet her går hurtigt, det er godt organiseret, og lønnen er god. Der er store forskelle i forhold til Polen, også på cheferne. Jeg vil måske arbejde fire år endnu, inden jeg tager hjem til Polen. Jeg har gået til dansk i tre år, men det er svært at lære, siger Jan Krezeczowski.

Basale færdigheder løfter hele virksomheden Der er meget at hente for virksomheder ved at opkvalificere medarbejdernes basale kompetencer. Allerede dygtige medarbejdere kan blive endnu bedre. De bliver mere selvstændige og får mere selvtillid. Når medarbejdere kan læse en arbejdstegning eller en instruktion til en maskine, påtager de sig ofte mere ansvar og får mere arbejdsglæde. Det løfter hele virksomheden.

VEU-centrets læsekampagne Ryk Esbjerg Næsten hver sjette voksen mellem 16 og 65 har så svært ved at læse, at de har problemer med underteksterne på tv, at læse en avis eller en manual til en maskine. Ryk Esbjerg var en VEU-center Vest-kampagne, hvor der blev sat fokus på de basale færdigheder i Esbjerg Kommune. Borgmester Johnny Søtrup, MF Lotte Rod (R), Esbjerg erhvervsudvikling samt udvalgte virksomheder i Esbjerg Kommune var ambassadører for kampagnen.


Over 200 får støvet færdighederne i dansk af De ca. 250 medarbejdere, der står for rengøringen af Esbjerg Kommunes skoler, institutioner og andre offentlige bygninger, er fra 25 forskellige lande. Ufaglærte job er ofte vejen ind på arbejdsmarkedet for både danskere uden uddannelse og mange indvandrere.

at få papirarbejdsplanen gjort elektronisk, ligesom nyhedsbrev og andre informationer er på intranet, siger Michael Degn Jørgensen. Personale- og HR-konsulent Liselotte Møller har haft det overordnede ansvar for, at medarbejderne kom på danskkursus i efteråret 2016. - Vi har brug for, at rengøringsassistenterne er så gode som muligt til og kan forstå dansk, og derfor har vi med AOF og VUC som udbydere fået lavet et kursus i FVU Dansk med 42 lektioner fordelt på syv uger i Esbjerg, Ribe og Bramming. Pludselig bliver de i stand til at kommunikere på e-mail, siger Liselotte Møller.

Esbjerg Kommune Rengøring ønsker at give sine medarbejdere efteruddannelse for at styrke sammenholdet og fastholde dem. Med afsæt i VEU-center Vests kampagne, Ryk Esbjerg, tog afdelingen kontakt til VEU-konsulent Tina Grumsen for at få gjort tankerne konkrete og lagt en plan. Et vigtigt element i planen var, at ca. 220 rengøringsassistenter blev screenet for at få et overblik over, hvilket niveau de var på i fagene dansk og matematik. Screeningen indgik i Ryk Esbjerg-kampagnen, hvis formål er at styrke læsefærdighederne hos medarbejdere i virksomheder i kommunen.

Der passes på medarbejderne

Dansk nødvendigt i dagligdagen

Michael Degn Jørgensen ser meget gerne, at rengøringsafdelingens initiativer for at dygtiggøre og fastholde medarbejdere vil inspirere andre afdelinger med mange ufaglærte og tosprogede.

Rengøringschef Michael Degn Jørgensen er meget tilfreds med det præcise billede, VEU-center Vests screening gav af medarbejdernes færdigheder. - Ikke alle er lige godt kørende i dansk, og vi blev enige om, at det var en god idé at screene dem for deres niveau. Nogle var forbeholdne, men vi forklarede, at vi ville kompetenceudvikle og hjælpe. Alle har en iPad, der blandt andet rummer kemibasen med en produktbeskrivelse, som de kan slå op i, hvis der opstår hændelser i dagligdagen. Vi arbejder også på

- Vi er nogle af de første, der gennemfører det i Esbjerg Kommune, og min opfordring til andre er: Kom i gang! Afdelingen har i de seneste to år haft en lav personaleomsætning, tre-fire procent om året ud over de medarbejdere, der er holdt op på grund af alder. Det er et udslag af, at vi har fokus på uddannelse, vi har egen fysioterapeut, og vi holder kurser i ergonomi. Vi passer på medarbejderne for at undgå nedslidning, og hvor vi kan erstatte håndkraft med en maskine, gør vi det, siger Michael Degn Jørgensen.


Tina og Gitte kan mere selv nu Tina Ruby Kristensen og Gitte Lund går på danskkurset for ordblinde i efteråret 2016. Tina Ruby Kristensen, 43 år, er uddannet social- og sundhedshjælper og har arbejdet inden for rengøring og siden en årrække i UC Syddanmarks kantine, inden hun vendte tilbage til rengøring for fire år siden: - Jeg vidste ikke, at jeg var ordblind. Jeg har åbenbart lært mig selv at stave og har klaret mig, så godt jeg kunne. På danskkurset får vi en masse hjælpemidler til iPad, som vi kan bruge som hjælp til at skrive mails. Vi kan også få læst nyhedsbrevet fra Michael op. Det er et godt initiativ at tænke på medarbejderne, når det hele bliver så teknisk med maskiner til rengøring, siger Tina Ruby Kristensen. Gitte Lund, 54 år, har haft job inden for rengøring, fiskeindustri mv.: - I 3. klasse fik jeg en test, hvor jeg var for dygtig til at være ordblind, men jeg har aldrig rigtig syntes, at jeg kunne stave. Jeg synes, danskkurset er godt, og man føler, at man kan lidt mere end før, og at man kan være sammen med sine kolleger på en anden måde. Men jeg synes stadig, nyhedsbrevene er for lange, siger Gitte Lund.

VEU-center Vest rykkede Esbjerg VEU-center Esbjerg har med Ryk Esbjerg-kampagnen bidraget til mere åbenhed om et ofte tabubelagt emne: At man har svært ved at læse, skrive eller regne som voksen. Der skal ikke være forskel på almen og faglig opkvalificering, og om man tager et danskkursus eller et truckkursus. Kampagnen gav virksomheder mulighed for at fokusere på medarbejdernes basale færdigheder, blandt andet gennem infomøder og FVU-test.

Hvad er FVU? FVU står for Forberedende VoksenUndervisning, og denne opkvalificering af basale færdigheder er med til at give øget arbejdsglæde og dygtigere medarbejdere. FVU er for voksne og dækker læsning, skrivning og regning. Ud over at styrke den enkelte medarbejders færdigheder og muligheder for at passe sit job bidrager FVU til at fastholde dygtige og erfarne medarbejdere. FVU åbner også for videre efteruddannelse.


De unge voksne har brug for en særlig indsats En gruppe af unge, de fleste over 25 år, har svært ved at vende tilbage til skolebænken og forberede sig til at tage en erhvervsuddannelse. Af flere årsager – det kan være almene, faglige og personlige – er de ikke klar til et normalt grundforløb. For den gruppe - man kunne kalde dem de unge voksne - har VEU-center Vest i samarbejde med jobcentrene i Billund, Vejen og Varde skabt grundforløb 1.5, der placerer sig mellem grundforløbets første og anden del. Ideoplægget blev til efter samtale med jobcentrene, hvorefter tre udbydere af uddannelser blev inddraget, AOF Center Sydjylland, Social- & Sundhedsskolen Esbjerg samt Daghøjskolen Sydvestjylland. - En af jobcentrenes udfordringer er at få så mange unge som muligt i gang med en erhvervsuddannelse. Efter erhvervsskolereformen er det blevet tydeligt, at mange over 25 år ikke er kommet i gang, og det kan have flere årsager. Vi har et hængeparti i forhold til grundforløb 2, som nogle ikke er parat til. Nogle unge kan have lidt et knæk, fordi de ikke har haft succes i folkeskolen og bærer på en negativ opfattelse af at gå i skole, siger chefkonsulent Steen Aldenborg, Jobcenter Vejen.

Der må arbejdes individuelt Steen Aldenborg tilføjer, at jobcentrene gennem årene har lavet mange initiativer over for de unge voksne, men ikke alle har haft lige stor effekt.

- Vi erkender nu, at skal vi vende udviklingen, skal det foregå over tid. Det kræver vedholdenhed at flytte folks personlighed, siger chefkonsulenten. VEU-konsulent Tina Grumsen oplyser, at det nye uddannelsesforløb er et pilotprojekt med individuelt tilpasset undervisning af hver deltager og løbende vejledning: - Vi har tilstræbt at lave et forløb med fokus på personlige, almene og faglige kompetencer. Kommer deltagerne igennem det, vil de efter vores vurdering have større chance for at gennemføre det oprindelige uddannelsesforløb. Nu er fokus rettet mod, at de også gennemfører uddannelsen, siger Tina Grumsen.

En skrøbelig gruppe De 12 deltagere i GF 1.5 er i alderen 20-36 år, og fælles for dem er, at de er introverte. De har lidt mange nederlag, de mangler selvtillid og kan have andre udfordringer med i bagagen. Succeskriteriet for forløbet er, at 80 procent af deltagerne kommer i gang med ordinær uddannelse eller beskæftigelse. Det er ambitiøst. - Fremmødet til GF 1.5 tegner positivt, og hvis en deltager melder sig syg eller af andre grunde er fraværende, bliver der spurgt ind til årsagen. På den måde har vi hele tiden føling med dem, siger centerleder Solveig Poulsen, AOF Center Sydjylland.


GF 1.5 varer i alt 14 uger, hvorefter deltagerne er klar til at begynde på det ordinære grundforløb i januar 2017. De første fem uger ligger vægten meget på den personlige udvikling fulgt af ni uger med fokus på det faglige. Deltagerne skal løftes til at kunne opnå et 2-tal i dansk og matematik. Fem af de 12 tilmeldte har allerede bestået dansk og matematik til et 2-tal og er i praktik på virksomheder i de tre jobcentres områder.

To deltagere om deres planer Mona, 31 år, har i sit arbejdsliv primært haft småjobs og været vikar. - Nu vil jeg gerne i gang med en uddannelse inden for lager og logistik. Jeg skal have bedre karakterer i dansk og matematik, som jeg ikke er så god til. Jeg er ordblind. Det har været sejt at sidde ned og lytte de første uger, og jeg ser frem til at komme i gang med dansk og matematik, siger Mona. Natasja, 26 år, har de seneste par år været sygemeldt. - Jeg har taget FVU Dansk og Matematik og er nu parat til et klargøringsforløb. Det har været hårdt at komme i gang, men det er rart at have noget at stå op til. Jeg vil gerne arbejde med dyr og satser på at komme i praktik. Jeg skal have en elevplads for at kunne genoptage uddannelsen på Grindsted Landbrugsskole, hvor jeg gennemførte grundforløbet i 2008, siger Natasja. I de første uger har deltagerne i GF 1.5 gennemført tre faglige forløb, mentorkursus, hygiejnekursus og førstehjælp, hvor de har fået kursusbevis. Det er med til at styrke selvtilliden.

VEU-centrets kerneopgaver VEU-center vest har et stort kendskab til uddannelsesverdenen og arbejdsmarkedet. Med den viden kan VEU-centret medvirke til at opkvalificere personer i job, så de kan leve op til nye krav. Ligeledes er det en kerneopgave at ruste personer uden job til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Dialog på tværs af systemerne VEU-center Vest og de fire jobcentre i Esbjerg, Varde, Billund og Vejen Kommuner har dannet et Dialogforum, hvor man mødes fire gange om året. Formålet er på den ene side at sikre den ledige del af arbejdsstyrken de rette kompetencer, på den anden side at sikre virksomheder på det lokale og regionale arbejdsmarked kvalificeret arbejdskraft.




facebook.com/veucentervest

veucentervest.dk

linkedin.com/company/veu-center-vest

VEU Center Vest:

70 23 03 63 veu@veucentervest.dk


Marie Louise Pedersen

Tina Grumsen

Nikolai Fock

VEU-sekretariatsleder

VEU-konsulent

Administrativ medarbejder

VEU-center Vest

VEU-center Vest

VEU-center Vest

Tlf: 29 22 13 39

Tlf: 29 22 13 37

Tlf: 29 22 13 39

mlp@amu-vest.dk

tg@amu-vest.dk

nf@amu-vest.dk


Varde Handelsskole og Handelsgymnasium

VEST ®

UDDANNELSER

e s l e n an

d d ! u ! r ! e t K f A E

T JA


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.