__MAIN_TEXT__
feature-image

Page 1

2019 Ribe Katedralskole


Ribe Katedralskole er landets Ìldste gymnasieskole. Dens officielle fødselsdag er 13. juni 1145, hvor den allerede eksisterende skole bliver overdraget til Ribe Domkirkes administration.

Forsiden: Glade studenter i Bibliotekshaven ISBN 978-87-995903-7-7


16 12 Forord .......................................................4 Kalender ...................................................5 Translokationen ........................................9 Første skoledag for alle elever på den fusionerede skole .........................18 Globalisering og krig ..............................20

21

Fusionsfesten med Aphyxion og Go Go Berlin .....................................21 Studietur til Berlin med 1o og 1p ...........24 Studietur til New York med 2.hhx ..........26 Studietur til Nice med 2x .......................28 Fusionsreception .....................................30 Gaia: En grønnere skolegang ..................32 Store Heimdal – Gallafest .......................34 Studietur til København med eud/eux ....39

34 1


Ripensersamfundets Jubilæumslegat .......68 Frode Schöns legat ..................................72 Lauridsens Legat .....................................76 Julelegater 2018 .......................................78 Sommerlegater 2019 ...............................79 Studenter ................................................81

51 44

Ansatte ....................................................86 Personalia ................................................94 Bestyrelse ................................................95 Redaktion ...............................................96

Jacob A. Riis Udveksling – sommer 2018 og 2019 ..........................40 Første fredag efter ferien .........................42 Workshops for grundskoleelever ............ 44 Alzira for livet – med 3.stx i Spanien ..... 46 Prost på tværs af kulturer – med 2.stx i Zittau ................................48 Studietur til Hamburg med 2k ...............51

62

Anders Bording Christensen Digter Etc. ..............................................52

74

Studietur til København med 2o ............58 Klassikere på hjemmebane i København ...........................................61 Faglige konkurrencer ..............................62 BYSCC – Projekt om antibiotika førte til Kina ........................ 64 Talentarbejde ..........................................65

2

65

76


Ribe Katedralskole Puggaardsgade 22 · 6760 Ribe Telefon: E-post: Hjemmeside:

7542 0266 rk@ribekatedralskole.dk www.ribekatedralskole.dk

Ledelse og administration Rektor Kristian Bennike Uddannelsesledere Anne Granum-Jensen Jacob Lund Jørgensen Tanja Skrydstrup Kjær Skemalægger Søren Hansen Administrativ leder Susanne Bilde Elstrøm Sekretærer Jonna Bloch Marie Nielsen Mette Bolding Mette M. Sørensen Kontoret har åbent mandag til torsdag fra kl. 7.30 til 15.00 og fredag fra kl. 7.30 til 14.30 Studievejledere Allan Gade Jacobsen Dennis Windfeld Lise Vind Petersen Vita Nielsen Normalt træffes en af studievejlederne fra kl. 9.45 til 11.15 Bibliotek Helle Berndt, biblioteksassistent Lone Lundgaard Klemmensen, biblioteksassistent IT-Tekniker Henrik Lund Bonnichsen Teknisk Personale Johnny Hamann, pedel Kaj Lorenzen, pedelmedhjælper Kantine Edith Nora Dalgaard Dahl, kantinemedhjælper Rengøringsassistent Anna-Louise Andreasen

3


Den 1. januar 2019 blev alle vores uddannelser samlet i Puggaardsgade, og alle elever blev budt velkommen af det samlede lærerkollegium den første skoledag i det nye år. Senere på foråret blev fusionen markeret ved en reception, med deltagelse af Esbjergs borgmester og samarbejdspartnere fra nær og fjern. Ud over rigtig mange gode

4

skolehverdage har skoleåret budt på mange studierejser og besøg af elever både fra Tyskland, Frankrig og USA. Årets translokation blev afviklet i strålende solskin og med huer i mange farver. I efteråret 2019 har vi haft besøg af folkeskoleelever til mange forskellige workshops, og her har elever helt ned til 3. klasse taget

forskud på, hvad det vil sige at være elev på Ribe Katedralskole. Alt dette, og meget mere, kan man læse om i dette årsskrift. Jeg ønsker elever, forældre og alle med interesse for Ribe Katedralskole god læselyst og et godt 2020. Kristian Bennike


Kalender 2019 28. 28. 29.-30. 30. 30.

Januar: 3. 3.-4. 3.-8. 7.

2.hf, 2.stx, 3.stx 1. skoledag Særskema og lærermøder 3.stx AT-forløb 1. skoledag for alle på den fusionerede Ribe Katedralskole 7. 1.eud/eux Casearbejdsdag 7.-11. 1.hf Praktikforløb 8. Georg Mohr 2. runde: 5 elever 8.-10. 2.hf KS-eksamen 9.-11 3.hhx DIO 9.-16. Spanskelever fra 3.stx i Alzira, Spanien 10. 1.eud/eux Eksamen 10.-11. 2.hhx Erhvervscase 14. 1.eud/eux GF2 begynder 14. 1x KEA, 2z KEA, 3v KEA i Århus 14. 2.stx Valg af SRO 15. Valgfagsorientering 15. -16. 1.stx Forældremøder 16. 2.stx SRO-vejledning 17. ATU-dimission 17. 1.hhx Forældremøder 18. KILK-café 18. Klassikertræf, Ribe 21. 2.hf SSO-vejledning 21. 2.stx SRO-vejledning 22. 2.stx Sprogdag, Tyskhold i Niebüll 22. 3r NgB besøger Ribe Fjernvarme 23. 8. klasse ScienceClub ”Dessertbiologi” 23.-28. 2.stx SRO-skrivedage 24. Orienteringsarrangement, kommende elever 25. 2.hf Valg af SSO 26. Orienteringsarrangement, kommende elever

3.stx AT-eksamensemne offentliggøres 2.stx SRO afleveres Handelsskole DM i fodbold, indendørs 1.hf Valg af fagpakke 8. klasse ScienceClub ”Retvinklede trekanter” 31. Valg af valgfag 31. EUSO Lokalfinale: Tre elever 31. 3g InB Iværksættermesterskab 31. 3.stx AT-vejledning 31.-5. 3.hhx DIO

22. 22. 25. 25.-2. 26. 26. 27. 27.

Elevrådscafé 3.stx, 3.hhx: SRP- og SOP-karakterer 3.stx AT-vejledning 1.stx, 2.stx Puljetimetilbud 2.hf SSO-vejledning Livestreaming, Seminariehuset: ”Klimaændringer” iLcompetition Regionsfinale, spansk og tysk: Fire elever 8. klasse ScienceClub ”Den blå planet”

Marts: Februar: 1.

Fællesarrangement for hele skolen: Foredrag ved PV Jacobsen ”Globalisering og krig” 1. Heimdal - Fusionsfest 4. 2g TyF/1, 2g TyF/2, 2sz TyF, 3g TYF iLcompetition – sprogkonkurrence 4. 3.stx AT-vejledning 4.-5. 2.hhx Erhvervscase 6. 8. klasse ScienceClub ”Geometrisk optik” 7. 1sy SPA, 2g SPA, 2rsz SPA, 3g SPA, 3r SPA iLcompetition 7. 2.hf SSO-vejledning 8. 3.stx Valg af AT-fag 9.-17. Vinterferie 18. 3.hhx valg af fag til DIO 18.-22. 2.stx SRO – mundtlig prøve 19. 3x LAA Latinkonkurrence 19. Livestreaming, Seminariehuset: ”Vores nydelsesfulde hjerne” 20. 2.stx Sprogdag, Tyskhold besøg fra Niebüll 20. 8. klasse ScienceClub ”Sukkersøde drikkevarer”

1. 4.

1.hf, 2.hf Karakterer og kommentarer Fællesarrangement for hele skolen: Foredrag ved Anders Petersen om psykisk sundhed 4.-8. 1.stx, 2.stx Puljetimetilbud 5. 1.stx, 1.hhx Karakterer 5.-6. 3.stx AT-vejledning 5.-8. 3.hhx DIO-vejledning 6. 8. klasse ScienceClub ”Platoniske legemer” 7. 1.hf, 2.hf, 2.stx, 3.stx, 2.hhx, 3.hhx Generalprøve, Netprøver.dk 8. 3.hhx DIO-vejledning 8. 2h3g BiB Givskud Zoo 8. FastelavnsHeimdal 10.-16. Tyskelever fra 2.stx Besøg fra Zittau, Tyskland 11.-15. 1.stx, 2.stx Puljetimetilbud 12. 2r GRA/LAA på Ribe Kunstmuseum 12. 2.hf SSO-udleveres 12. Alle stx-spanskhold Spanskaften 12. Livestreaming, Seminariehuset: ”Forskning i hvaler” 12. ”Luksusfælden” – Workshop for elever fra Gredstedbro Skole

5


12.-19. 2.hf SSO skrivedage 14.-15. 3.stx AT-vejledning 16.-23. 2g FRBA, 3g FRBA Besøg fra ChâteauGontier, Frankrig 17.-20. 3g TYFA i Hamborg 18.-20. 2l TyB Besøg fra Mölln, Hamborg 18.-22. 1.hhx SO2 18.-22. 1.stx, 2.stx Puljetimetilbud 19. 2.hf SSO afleveres 19. iLcompetition, Finale i spansk: Thea 3r og Lasse 3v 20. Unge Forskere Semifinale: Elena 3v 20.-22. 2.hhx IøB-eksamensprojekt 22. 2.stx Terminsprøve, matematik B 22. 3k og 3l Livestreaming om iværksætteri m/uddannelses- og forskningsminister Merete Riisager 22. Café 25.-29. 1.hf, 2.hhx, 2.stx Studietur 25. 3.hhx Terminsprøve 25. 3z BIA Vadehavscentret 26.-27. 3.hhx, 3.stx Terminsprøver 28.-29. 2.hf, 3.hhx, 3.stx Terminsprøver

8.-12 2.hhx EC-prøveeksamen 9. Livestreaming, Seminariehuset: ”Behandling af cancer med stråler” 10. ”Myter” – Workshop for elever fra Vittenbergskolen 10. Forårskoncert 13.-22. Påskeferie 23.-24. 3.hhx DIO skrivedage 24. 2h3g ReB afleverer projekt 24. 3.hhx DIO afleveres 24. 1.hf, 2.stx, 2.hhx ”Studieinfo” i Esbjerg 29. 1.hf NF-eksamensproblemstillinger præsenteres 29. 2km TyB i Slesvig 29. 2.hhx MaB Projekt afleveres 30. Forskningens døgn, Seminariehuset: ”Hverdagsmaterialernes fysik”

Maj:

April: 1. 1.

3.stx AT-synopsis afleveres 1x FYA, 2x FYA, 3x FYA på DESY i Hamborg 1.-2. Introkursus fra 8. klasse, hf 1.-5. Introkursus fra 8. klasse, stx, hhx 2. Livestreaming, Seminariehuset: ”Exoplaneter” 2. Sygeterminsprøver 3.-4. 2.hhx Erhvervscase 4.-29. 2.hhx MaB Projektperiode 5. Fusionsreception for inviterede gæster 8.-9. Introkursus fra 8. klasse, hf 8.-12. Introkursus fra 8. klasse, stx, hhx

6

1. 1.-2. 3. 6. 6. 6.-7. 6.-10. 8. 10. 10.

2.hf SSO-karakterer offentliggøres 2.hhx Erhvervscase St. Heimdal, Gallafest 3r NgB Gram Lergrav 2h3g ReB/P afleverer projekt 2.hhx EC-prøveeksamen 1.hf NF-projektuge 1y BIA Lustrup Fællesjord 2.stx, 3.stx, 2.hhx, 3.hhx Idrætsdag Årskarakterer i afsluttende fag stx og hhx offentliggøres 10. Eksamensplanen offentliggøres delvist 10. Ølbowling-café 13.-16. 1.stx DHO-vejledningsperiode 13. Fællesarrangement for hele skolen: Valgmøde 15. Aftenarrangement med afgangselever 15.-22. 1.hf NF-vejledningsperiode

16. Eksamensplanen offentliggøres 16. Afgangseleverne underholder 3.-4. lektion 20. Første eksamensdag 22.-24 1.stx DHO-skrivedage 24. 1.stx afleverer DHO 27.-29. 1.hhx Matematikprojekt

Juni: 5.-7. 14.

1.eud/eux i København Skriftlige optagelsesprøver til de gymnasiale uddannelser 14.-20. 1.hf Danskopgave 20. Skriftlige eksamenskarakterer offentlig­gøres 24. De første studenter hejser flaget 26. Sidste mundtlige eksamensdag 26. Translokationsarrangement eud 28. Årskarakterer offentliggøres 28. Translokation Skolegården hf, hhx, stx 28. Ripensersamfundets reception 28. Hestevognskørsel 28. Heimdal for studenterne 29.-5. Besøg af unge fra Jacob A. Riis Settlement New York

Juli: 4.

Kontoret lukker

August: 6.

Skriftlige optagelsesprøver til de gymnasiale uddannelser 8. Ledelsen møder 9. Kontoret åbner 12. Lærerne møder 14. Første skoledag for eleverne 14.-16. 1.stx, 1.hhx, 1.hf, 1. eud/eux Introforløb begynder 15.-23 1.stx, 1.hhx Startscreening i AP og engelsk 16. Skriftlige optagelsesprøver til de gymnasiale uddannelser


5.

16.

Fællesarrangement for hele skolen: ”Stand up” med Mikkel Klint Thorius 16. Café 19.-6. 1.stx, 1.hhx Læsescreening i dansk 19.-22 1.hf, 1.stx Karrierelæring 1 20. 1.hf, 1.stx, 1.hhx, 1.eud/x Rygestopkursus 20. 3g NgB Tange Bakker 21. 2h2n3x inC, 2g3g inC, 3m InB Besøg på SDU 23. 1.hf, 1.stx, 1.hhx, 1.eud/eux Digital dannelse, oplæg ved Michael Ulv Bøndergaard 26.-30. 1.hf, 1.stx Karrierelæring 2 26.-30. 1.stx, 1.hhx Prøv et sprog 1 28. 1.gr1 Virksomhedsbesøg på Ribe Camping 28. 2y BIA Vadehavet 28. 3t MUA Besøg af Mathæus Beck, Rued Langgard Festival 29. ”Sport Science” Workshop for elever fra Ansgarskolen 29. 2t LAA, 3r LAA Romeftermiddag 30. 1.hf, 1.stx, 1.hhx, 1.eud/eux Aktivitetsdag 30. 1.hf, 1.stx, 1.hhx, 1.eud/eux Fælles klasseaktivitet og -spisning 30. Heimdal introfest

September: 2.-6. 1.stx, 1.hhx Prøv et sprog 2 2.-20. Udstillingen ”Årets Pressefoto” i Salen 3. 3.hhx Regionsmesterskaber ”DM i Erhvervscase”: Tre elever 4. 3tMUA Besøg af Niels Lyhne Løkkegaard, Rued Langgard festival

”Sport Science” Workshop for elever fra Ansgarskolen 5.-10. 3.hhx SO5 DA/HI-projekt 6. 3g ENA Jacob A. Riis Museet 6. 3s DAA, 3x DAA, 3y DAA, 3z DAA, 3t MUA Foredrag om Ipsen og Rued Langgaard koncert 9.-13. 1.stx, 1.hhx Prøv et sprog 3 11.-13 1.hf NF-lejrskole 12. ”Sport Science” Workshop for elever fra Ansgarskolen 13. Frøs Cup 15.-21. Tyskelever fra 2.stx i Zittau, Tyskland 16.-20. 1.stx, 1.hhx Prøv et sprog 4 16.-20. 1.stx, 1.hhx Midtvejstest AP 16.-20. 1.stx Screening i matematik 17. 1.stx Prøv en studieretning 1 18. 1.hhx Orienteringsaften om valg af studieretning 18. 2g3g inC På besøg ved Storkesøen 18.-20. 2k TyFB, 2m TyFB i Hamborg 19. 1.stx Prøv en studieretning 2 19. 3y BIA Vadehavet 19. 2t GRA, 3r GRA Trojaforedrag 20. 3.hhx SO5 DA/HI-rapport afleveres 21.-27. 2g FRBA, 3g FRBA i Château-Gontier, Frankrig 23. 2y BIA, 3g BIB, 3y BIA, 3x BIA Foredrag: “Når hjernen holder tæt” 23.-26. 2l TyFB i Mölln og Hamborg 23.-27. Naturvidenskabsfestival 23.-27. 1.stx, 1.hhx Prøv et sprog 5 24. 2x FYA, 2x KEA, 2y BIA Besøg af 186 elever fra 3.-4. klasse, Naturvidenskabs­festival 24.-1. Spanskelever fra 3.stx i Alzira, Spanien 25. 1.stx Orienteringsaften om valg af studieretning 25. 2y HIA, 2z HIA, 2h3g BiB Foredrag om pest ved Hans Jørn Kolmos 25. 2g ngC, 2g3g ngC, 2x3g FyB, 2x FYA Foredrag ”Vild med vind” 25. ”Undgå luksusfælden”, ”Dessertbiologi” og ”Sukkersøde drikkevarer”, ”InnovationsCamp”, ”Ulve i Danmark” Fire workshops for elever fra Riberhus Privatskole 27. 2g3g asC, 2x3g FyB, 2x FYA, 3x FYA Foredrag ”Selvfølgelig er jorden flad”

27.

Fællesarrangement for de merkantile uddannelser: ”Iværksætterturen” 30. ”Robotter og selvkørende biler” Workshop for elever fra Fortunaskolen 30. 1.hf Alumnedag 30. 2y BIA Aalborg Universitet, Esbjerg 30. 1gr2 øg/2 Virksomhedsbesøg Dansk Træemballage 30.-4. 1.stx, 1.hhx Prøv et sprog 6

Oktober: 3.

”FremMedSprog-dagen” Besøg af russiskog franskstuderende på sprogholdene 4. 1.stx, 1.hhx Valg af studieretning og sprog 4. 1.stx Valg af naturvidenskabeligt fag 4. Heimdal 7. ”Hverdagens elektronik” Workshop for elever fra Riberhus Privatskole 7. 2.eux Virksomhedsbesøg hos Ib Laursen 7.-9. 2.hf KS-fag i København 7.-9. 3.stx Studieretnings-A-fag i København 7.-11. 2.eux EO1 VøB/DAA/EnB 8. ”Oans Zwoa oktoberfest” Workshop for elever fra Ansgarskolen 8. Livestreaming, Seminariehuset: ”På rumkrydstogt i Solsystemet” 12.-20. Efterårsferie 21. 2t SAA, 2x FYA, 2x KEA, 2y BIA, 2z SAA Projekt Klimaforandringer Posterdag 22.-25. ”Fortuna Camp” Workshops for 12 elever fra Fortunaskolen 22. Livestreaming, Seminariehuset: ”Snedige bakterier” 23. 2t SAA, 2xFYA, 2xKEA, 2y BIA, 2z SAA: Projekt Klimaforandringer Posterkonkurrence 23. 1o NF/bi Ribe Renseanlæg 23.-25. 2.hf, 3.stx, 3.hhx Frivillig studiepraktik 24. 1.hf Faglige evalueringer i studiebøgerne

7


24. 25.

27. 28. 29. 29. 29. 31. 31.

”Solen vores nærmeste stjerne” Workshop for elever fra Vittenbergskolen 2t SAA, 2xFYA, 2xKEA, 2y BIA, 2z SAA Projekt Klimaforandringer Besøg af elever fra Ansgarskolen 1.hhx valg af emne til ØG-prøve 1.stx Trækning af emne til NV-prøve 3x FYA Fysik OL indledende runde 2t LAA, 3r LAA Filmeftermiddag Livestreaming, Seminariehuset: ”Viden om vand” 3y BIA på SDU Odense Fællesarrangement for hele skolen: Foredrag ved Morten DD

November: 1. 1.

1.stx, 1.hhx Skriftlig AP-prøve 3g IØA DM i Nationaløkonomi, indledende runde 1. 1.stx Afsløring af ”morder” fra NVprojektet 1. J-café 4. ”Antikke myter i moderne form” Workshop for elever fra Ansgarskolen 4. 1.eud/eux Virksomhedsbesøg IKEA, Odense 4.-7. 1.stx NV-prøver 4.-7. 1.hhx ØG-prøver 4.-8. Brobygning fra 9. klasse, stx, hhx, htx, hf, eud/eux 5. Livestreaming, Seminariehuset: “Mennesker i klimaets brændpunkter” 7. 2y BIA, 3y BIA, 3x BIA Biologi OL ind­ ledende runde 8. 1.stx, 1.hhx Standpunktskarakterer og kommentarer for grundforløbet 8. 1.stx, 1.hhx Første timer i nye klasser 11. Nyt skema 11. 2.eux Virksomhedsbesøg Mr i Ribe

8

11. 1.hf Prøv en fagpakke 1 11.-14. 2.eux EO2 AfB/IfB/erC 11.-15. Brobygning fra 10. klasse, stx, hhx, hf, eud/eux 12. Livestreaming, Seminariehuset: ”Hvordan is og vand dannede Danmark” 13. 2.stx, 3.stx, 2.hhx, 3.hhx, 2.eux Standpunktskarakterer 13.-14. 2.hf Studiepraktik 14. 1.hf Prøv en fagpakke 2 14. 1s SAA/ENA Besøg af 1.g-klasse fra Gladsaxe Gymnasium 14.-15. ”Solen vores nærmeste stjerne” Workshop for elever fra Egebæk-Hviding 15. 2.hf Præsentation af erfaringer praktik 15. DM i Nationaløkonomi, finale i København: Cecilie og Laura 3l 15. 2.hf Standpunktskarakterer og kommen­ tarer 15. Julecafé 18.-20. 1.stx, 1.hhx Introtur til Århus, Odense eller København 18.-22. Brobygning fra 10. klasse, stx, hhx, hf, eud/eux 19. Georg Mohr Matematikkonkurrence for hold med mat A og B i stx 19. Livestreaming, Seminariehuset: ”Forædling af mennesket før og nu” 20. 3g KEA Kemi OL indledende runde 20. ”Engelsk sprogdag” Workshop for elever fra Fortunaskolen 21. 2h2n3x inC, 2g3g inC, 2m InB Danish Entrepreneurship Award i Fredericia 22. 2.eux Afleverer EO2-rapport 24.-27. 3g TYFA i Hamborg 25. 1.hf HI-opgave projektdag 25.-29. 2.stx, 3.stx Puljetimetilbud 25.-29. Brobygning fra 10. klasse, stx, hhx, hf 26. 3g NgB Geografi OL indledende runde 26. Livestreaming, Seminariehuset: ”Luften vi indånder” 26. 1.stx Forældre-klassemøder 26.-29. 3.hhx SO7 ENA/VØA/AFA 27. 2.eux EO2 fremlæggelse af rapport 27. 2.hf Trækning af KS-prøvemateriale 27. 1.stx Forældre-klassemøder 28. 1.hhx Forældre-klassemøder

29. 3.hhx afleverer SO7-synopsis 29. Heimdal

December: 2.

”Robotter og selvkørende biler” Workshop for elever fra Ansgarskolen 2. ”Skal vi have ulve i Danmark?” Workshop for elever fra Ansgarskolen 2.-6. 2.stx, 3.stx Puljetimetilbud 2.-6. 2.hf KS-vejledningsperiode 2. Skriftlig og mundtlig vintereksamen begynder 3. ”Solen vores nærmeste stjerne” Workshop for elever fra Fortunaskolen 4. ”Robotter og selvkørende biler” Workshop for elever fra Ansgarskolen 6. 1.hf, 2.hf Offentliggørelse af vinter­ eksamen 6. 1.hf afleverer HI-opgave 9. ”Antikke myter i moderne form” Workshop for elever fra Ansgarskolen 9. ”Undgå luksusfælden” Workshop for elever fra Ansgarskolen 9.-13. 2.stx, 3.stx Puljetimetilbud 9.-13. 2.hhx SO3 VøB/MaB 12. 2.hf afleverer KS-opgave 12.-13. 1.hhx SO1 DAA/IøB/saC 13. 3.hhx SO7 Mdt. prøve 16.-20. 2.stx, 3.stx Puljetimetilbud 16.-20 1.hf Eksamensperiode, mdt. eksamen idC/ muC 17. 1.eud/eux Standpunktskarakterer 18.-20. 2.hf Eksamensperiode, Intern KS-prøve 19. 3.stx, 3.hhx, 2.eux Valg af fag til SRP/ SOP/EOP 20. 1.eud/eux Offentliggørelse af vinter­ eksamen 20. Juleferie


Translokation Kære studenter

I har haft travlt de sidste mange uger, og måske er det gået jeres næse forbi, at der i går eftermiddags blev indviet et museum, der viser Jacob A. Riis’ livsforløb. Han er berømt i USA og i Ribe; men de færreste andre steder i verden har man hørt om ham. Han er en ret fantastisk personlighed, som vi alle sammen kan lære af. Lad mig prøve at forklare hvorfor. Jacob blev født i 1849, hans far Niels Edvard var lærer her på skolen, og en streng en af slagsen, strengere, end vi kan finde dem i dag. Lille Jacob var ikke glad for at gå i skole, han havde svært ved at sidde stille, og til hans fars store sorg måtte han opgive skolen, og han blev arbejdsdreng hos Ribes rigeste erhvervsdrivende, Fabrikant Giørtz. Giørtz havde bygget en villa så stor og flot, at mange ripensere kaldte den for et slot. Jacob kunne fra sit loftsværelse i familiens lille lejlighed i Sortbrødregade kigge ud på Ribe Å og broen over til parken bag Giørtz’ ejendom. Den ejendom som i dag huser Ribe Kunstmuseum. En dag står Jacob 15 år gammel og kigger ud ad vinduet. Han får øje på en yndig pige, der går tur i parken. Hun har lange slangekrøller bundet op med lyseblåt hårbånd og en kjole, der er lige så kridhvid, som studenternes tøj i dag. Det var Giørtz’ plejedatter Elisabeth, og som ved et trylleslag forelsker den unge Jacob sig i den 3 år yngre pige. Nu ændrede tilværelsen sig for Jacob. Hver gang Elisabeth var i nærheden, blev han så befippet, at noget gik galt for unge Jacob. En gang kom han til at hugge sig selv i skinnebenet med en økse, da han fik øje på pigen, og en anden gang huggede han sin pegefinger af. Den kunne heldigvis syes på igen af lægen, men han måtte leve med en stiv finger resten af livet. Men: Datte-

ren fra byens rigeste handelsfamilie og en fattig arbejdsdreng, det var ikke et forhold, der nogensinde ville blive en realitet. Han friede til pigen og ventede på hendes svar, der helt forventeligt var negativt. Alligevel blev han meget skuffet, og han tilbragte en trist tid i Ribe, inden han som 21-årig udvandrede til Amerika. Måske er det en tilsnigelse, at Jacob rejste over Atlanten ene

og alene af ulykkelig kærlighed. Det lå i tidsånden at emigrere fra Europa til USA, så Jacob var en af tusinder, der prøvede lykken i det forjættede land. Jacob tilbragte de første par år i fattigdom, gik grueligt meget igennem og mærkede på egen krop, hvordan det var at leve på gaden og overnatte på politistationerne og kæmpe for det næste måltid.

9


På intet tidspunkt glemte han Elisabeth. I sin dagbog skriver han ”never give up”. Han er ikke ét sekund i tvivl om, at han nok skal få hende til sidst. Hun svarede dog ikke på de mange breve, der blev sendt over Atlanten, og var i mellemtiden blevet forlovet med en officer, der havde heltestatus efter krigen i 1864. Officeren havde alt det, som de unge mænd i Ribe ikke havde; han kunne ride, danse, skøjte og spille klaver. Elisabeth var meget forelsket, men ægteskabet blev aldrig til noget. Løjtnanten døde af tuberkulose, inden brylluppet havde fundet sted. I USA fik Jacob brev fra sin far, og i en bisætning nævnte faderen, at Elisabeths tilkomne var død. Jacob satte sig straks ned og skrev et brev til Elisabeth, hvor han endnu engang friede til hende. Elisabeth svarede ham, og denne gang var svaret positivt. Jacob rejste hjem til Ribe, de blev gift, og Elisabeth rejste med til USA. Jacob havde skabt sig et liv i Amerika. Han havde arbejdet som tømrer, lagt jernbaneskinner, været handelsrejsende og fandt endelig sin løbebane som journalist. Han var kriminalreporter og færdedes nu i præcis de kredse, han selv havde været en del af, da han kom til landet. Denne gang var det dog i beskuerens rolle. Han blev ven med en af de ledende politifolk i New York. En politimand ved navn Theodore Roosevelt. Den Roosevelt som senere skulle blive USA’s præsident. Roosevelt var fascineret af Jacobs journalistiske arbejde, hvor han både på skrift og ved hjælp af fotografier afdækkede de elendige forhold, som indvandrerne i New York levede under, og de to venner diskuterede, hvordan man kunne forbedre forholdene for de fattigste i byen. Det blev til et livslangt venskab mellem præsidenten og Jacob. Da Jacob i 1914 døde som 65-årig, kaldte Roosevelt ham for ”den ideelle amerikaner”, og roste ham for, at han som borger, journalist, forfatter, fotograf og debattør havde viet sit liv til at gøre USA til et bedre sted at leve.

10

Hvorfor nu lige denne lange historie om Jacob A. Riis i dag? Der er to ting, der fascinerer ved ham. En tro på, at hvis man gerne vil opnå noget, så skal man bare blive ved. Det lykkes altid til sidst at få prinsessen. Men det er ikke historien om Klodshans, der ganske sorgløst går ud af landevejen. Historien om Jacob A. Riis har også en anden dimension. Man kommer ikke ubekymret gennem tilværelsen, og livet er på ingen måde forudsigeligt. Jacob A. Riis levede ikke sit liv ud fra devisen om, at enhver er sin egen lykkes smed og står sig selv nærmest, men alt hvad han gjorde, var gennemsyret af social bevidsthed og et blik for fællesskabet. Om et øjeblik får I jeres eksamensbeviser som et synligt bevis på to eller tre års hårdt

arbejde, hvad enten I har fordybet jer i afsætning og international økonomi, matematik og fysik eller græsk og latin. I er klar til at gå ud i verden, og man kunne spørge, om situation er anderledes for jer end den var for Jacob A. Riis. I de sidste årtier har mange påstået, at de unges muligheder er uendelige. I er blevet døbt ”generation Z”. Da I blev født, var Google allerede opfundet, og I er den første generation, der er fuldt digitale på samtlige platforme. Det kunne se ud, som om alting er meget nemt. Globaliseringen, individualiseringen og al den moderne teknologi har sprængt alle rammer. I vælger frit på alle hylder, og der er store forventninger til jer. Men hvad er så udfordringen, hvorfor er der en


del unge der ender med at opleve utryghed eller utilstrækkelighed? Lige nu er der en lang række begivenheder, der er med til at påvirke jeres muligheder og handlerum, så måske er der ikke så mange frie valg, som vi tror. Man har et stykke tid talt om uddannelsesloft og kravet om hurtigt at gennemføre sin uddannelse. Alle taler om klimaet og mange bekymrer sig om klodens fremtid. Også her på skolen har I udtrykt jeres bekymring og demonstreret. Vi lever i en tid med global politisk og økonomisk usikkerhed: Hvordan kommer Brexit til at påvirke resten af Europa, og hvad betyder det, at der så mange steder i verden er mennesker, der flygter fra deres hjemland? Det er alt sammen begivenheder, der ligger som en understrøm af usikkerhed i den enkeltes liv, og som er med til at skabe en kløft mellem forventninger og idealer på den ene side og ungdomslivets realiteter og vilkår på den anden side. Jeres udfordring er at bygge bro og skabe den nødvendige sammenhæng mellem forventningerne og realiteterne. Denne udfordring bærer I med jer herfra, og det er mit håb, at skolen har rustet jer til denne opgave. En opgave der aldrig må tynge jer så meget, at I ikke søger eventyret. For hver og en af jer, er der noget og nogen, der venter på jer, hvem ved måske en Elisabeth. Rejs ud og find ud af det, men sørg også for på jeres rejse at gøre noget for de fællesskaber, I kommer til at indgå i undervejs. Lykke på rejsen og tillykke med jeres eksamen! Hermed dimitterer jeg årgang 2019 fra Ribe Katedralskole. Kristian Bennike

11


Studenternes tale, stx og hhx opholdet på Ribe Katedralskole har givet os. Nemlig en rygsæk fyldt med oplevelser, lærdom og venner. Disse tre aspekter er givetvis nogle af de mest essentielle ting i et kort menneskeliv.   Men hvordan kommer vi videre herfra? Ja, godt spørgsmål, som kun du kan besvare. Men vi håber da, at du vil tage en uddannelse. Og denne uddannelse skal være den, som du helst vil studere. Og du skal være lige glad med, hvad andre tænker om den uddannelse, og ligeglad med, om der lige er et job til dig på den anden side. Det vigtigste er, at du bliver i stand til at sige, hvad sandheden er inden for dit område; eller mere specifikt, hvad der ikke er sandhed. For vi finder ikke altid ud af, hvad der er ren sandhed; men vi kan hurtigt blive klogere på, hvad der ikke er sandhed. Og hvis vi kan det, så er vi allerede godt på vej. 

Kære studenter, lærere og forældre ”Stx’ere er en flok hippier og klimatosser.” ”Hhx’ere er arrogante og lever af deres forældres penge.” Hvad vi hører her er to fordomme baseret på uvidenhed og stærk generalisering. Noget som desværre er en stigende tendens i det globale samfund. For ja, vi er en del af det globale samfund, så vi kan lige så godt acceptere og omfavne realiteterne med en vidensbaseret indgangsvinkel. Og vidensbaserede er jo lige, hvad vores

12

uddannelser er. For med opholdet på Ribe Katedralskole, har vi taget de første skridt til at kunne forstå verden og dens sandheder. Og sandheder er der mange af – måske for mange? Det er vores opgave som næste generation at finde og realisere sandheden blandt støjen. For dem, der råber højest har ikke altid sandheden. Vi startede alle sammen på Ribe Katedralskole med en rygsæk uden indhold. Dette er på mange måder den største kliché i denne sammenhæng. Men ligegyldigt hvor klichéagtigt det egentlig lyder, er rygsækken jo egentlig en fin metafor for, hvad

Andreas Snitker: Efter de sidste tre år som elev på Handelsgymnasiet Ribe og siden Ribe Katedralskole, står jeg tilbage med et meget positivt indtryk af både uddannelsesmiljø og oplevelser. Endvidere har jeg fungeret som elevrådsformand på begge adresser, og derfor har jeg været med i maskinrummet, hvor beslutningerne i forbindelse med fusionen blev taget. Jeg har været utrolig glad og beæret over at have fået det ansvar og privilegie. Det vil jeg gerne sige jer alle tusinde tak for!   Søren Schrøder: De sidste tre år på Ribe Katedralskole har været helt igennem fantastiske og hører til blandt de bedste år af mit liv. Nu venter der hver og en af os en ny tid, et nyt liv. Jeg forstår godt, hvis mange synes, at det kan være skræmmende. For det er det. Kære venner, vi er


dømt til frihed! Det er kun os, der ved, hvad vi vil med vores liv. Men så er det heldigt, at vi alle har en sikker og stabil uddannelse fra Ribe Katedralskole. For på det fundament, skal vi bygge vores fremtid – en fremtid med succes. Og så lad os understrege det tydeligt: Succes måles ikke i penge, det måles på dygtighed og flid inden for det job, man bestrider. Husk at gøre det, der gør dig glad og giver mening. Andreas Snitker og Søren Schrøder: Med de ord vil vi sige mange tak for tre fantastiske år. I ønskes alle held og lykke fremover. Tak! Søren Schrøder, 3s Andreas Snitker, 3k

13


Studenternes tale, hf

Kære studenter og kære lærere Vi vil her på vores afslutningsdag være med til at mindes de gode, de dårlige og lidt mere paradoksale tider. Dette er ikke kun en glædens dag, men også en dag af sorg. Sorg over vores afsked med de vante rammer, som har skabt tryghed og gode venskaber. Disse rammer bliver i dag opløst, og vi bliver som studenter kastet ud i livet på godt og ondt. Vores rejse begyndte august 2017, hvor nerverne sad uden på tøjet, og alle kiggede med nysgerrige øjne. Klar til nye venskaber og ny læring. Både livets læring og skolens. Vores første rejse sammen gik til Ømborg.

14

Her var det de naturvidenskabelige fag, som var i fokus. Men fokus lå for os mest på bekendtskaberne, som skulle bygges op. Skuespil, forsøg og leg var målet med turen. Efter denne tur var der opbygget relationer på kryds og tværs af klasserne. Turen gav baggrund for en større tryghed i klassemiljøet fremadrettet. Efter at de trygge rammer i klassen var blevet dannet, begyndte den nye hf-reform rigtig at tage form i forhold til praktikforløbet. Vi skulle tage stilling til, hvilket fagligt område vi gerne ville arbejde med, og så derefter søge praktikplads inden for det område. Det var enormt spændende og lærerigt, at man som hf-studerende fik

denne mulighed, da man nu var blevet ældre og måske bedre kunne vælge retning end dengang, man sidst var i praktik i 8.-9. klasse. Valgfag og fagpakker har været en stor del af vores studietid. Vi skulle vælge fagpakke og valgfag, som kunne hjælpe os på vej til vores fremtidige studier. Vi fik muligheden for at opleve fagenes kombinationer, før vi valgte de endelige fagpakker, som ville være fastlagte resten af vores gymnasietid. Skoleåret 2017/2018 sluttede med en studietur. Turen gik til Berlin, en by med megen historie og kultur. Turen gav os en masse faglighed indenfor alle KS- fagene, og vi blev beriget med flere kompetencer til at vedligeholde det gode sociale sammenhold, vi havde fået opbygget på tværs af klasserne. Vi blev oplyste omkring 2. Verdenskrigs forfærdelige gang – både via besøg i stasi-fængslet og kz-lejren (Sachsenhausen). Besøgene satte en masse tanker i gang hos os alle hver især. Noget vi heller aldrig glemmer, er alle besøgene på byens caféer/diskoteker om aftenen, hvor der er blevet grinet og snakket til den helt store guldmedalje. Begyndelsen på 2.hf var langt værre. Vi lagde hårdt ud i alle fagene, og lærerne fik understreget flere gange, at vi havde MEGET travlt. Hvorvidt vi tog det til os, kan så diskuteres. Men… Året gik, og vi kom da alle mere eller mindre igennem KS-eksamen både tværfagligt og særfagligt. Det samme kan man vist roligt sige om SSO i foråret, hvor gennemsnittet for de to klasser lå noget højere end forventet, og rektor Kristian Bennike kom og roste os til skyerne. Hvad har alt det her så givet os til fremtiden? Tiden her på Ribe Katedralskole, har


sat sine spor i os alle. Vi har fået venner for livet og er blevet fyldt med faglige kompetencer, som kommer til at være en kæmpe hjælp for os på vores vej mod fremtiden. Vi står nu alle sammen ved en skillevej, men det betyder ikke, at vi behøver at sige “farvel”, nærmere ”på gensyn”. Selv med uddannelser i hver vores region, skal vi huske hinanden og bibeholde kontakten med de nære relationer, vi har fået i dette skoleforløb. Det er vigtigt at understrege at “uden gode venner, dur helten ikke”. Ingen af os, der står her i dag, havde klaret hf uden fællesskabet. “Enhver er sin egen lykkes smed” siger man; men vi vil gerne understrege, at man ikke kommer langt på gymnasiet uden nogle gode venner, der kan bidrage med støtte og omsorg, når behovet dukker op. Vores cadeau skal dog ikke kun gå til vores gode venner, men også til skolens fabelagtige lærer. De har alle været forvirrede og stressede over den nye reform, men udført deres arbejde til UG. Når svære tider dukkede op, udviste lærerne stor empati og omsorg, som var en afgørende faktor for, at man kom tilbage på rette spor igen. Så stor tak til lærerne, både dem der har lagt skulder til på de dårlige dage, og dem der har givet os et godt grin. Til slut vil vi ønske alle studenter og studiner stort tillykke. Som den romerske digter Horats sagde “Carpe Diem” – Lev livet i dag uden at tænke over morgendagens bekymringer. I skal nu ud og blive til det, I gerne vil, og på den rejse vil vi gerne slutte af med at ønske jer alle held og lykke. Stinne Christiansen, 2p Signe Rong Petersen, 2o

15


Ripensersamfundets legatoverrækkelse, stx, hf Kære studenter På Ripensersamfundets vegne vil jeg gerne ønske jer alle hjerteligt tillykke med vel overstået eksamen. Det er jer vi fejrer i dag. Glæd jer og nyd øjeblikket. Det bliver ikke ret meget bedre – det er en dag, I vil kunne huske resten af jeres liv. Også hjerteligt tillykke til alle jubilarerne, som er kommet her i dag for at opfriske minder fra tiden på Ribe Katedralskole. Jeg håber, I vil få en rigtig god dag, både her på skolen og ude i byen senere i dag. Ripensersamfundet har til opgave at bevare og udvikle sammenholdet mellem tidligere elever fra Ribe Katedralskole og sikre forbindelserne tilbage til skolen og til byen. Det er i høj grad jeres forening, og det har vi markeret ved, at Henrik Tjørnelund i dette forår har været rundt i afgangsklasserne og fortælle om foreningen. Rigtig mange af jer har efterfølgende meldt jer ind i Ripensersamfundet, og det er vi meget glade for. Til jer vil jeg sige: Hjerteligt velkommen i foreningen, og til alle jer andre vil jeg sige: Kom og vær med i fællesskabet og meld jer ind i Ripensersamfundet. Vi har brug for jer, – vi har en vigtig mission, som vi skal udføre sammen. Vi skal bevare og udvikle sammenholdet mellem jer, når I nu forlader Ribe og tager ud i verden. Det er vigtigt, og her har vi i høj grad brug for jeres input. Men vi skal mere end det: Vi skal også være ambassadører for skolen og byen og for de værdier, som er her, og som man kommer til at holde mere og mere af, efterhånden som årene går. Det skete for Jakob A. Riis, som

16

vi lige har fået så fint beskrevet, og det vil nok også ske for jer. Det er værdier, som vi er tilbøjelige til at tage for givet, men intet er givet i dag. Der skal arbejdes for det, så kom og vær med i fællesskabet og giv en hånd med. Det var lidt ”sales promotion”. Lad os nu gå over til det, som er den egentlige årsag til, at jeg står her i dag, nemlig legatuddelingen til årets dimittender. Ripensersamfundet har to legater til uddeling: Dimittendlegatet på 7.000 kr. og Jubilæumslegatet på

5.000 kr. I fundatsen for de to legater går som en rød tråd, at modtagerne skal have bidraget til sammenholdet på skolen og udvikling af skolens sociale liv. Indstillingen af legatmodtagerne er foretaget af skolen. Vi starter med Dimittendlegatet på 7.000 kr. Om modtageren hedder det i indstillingen: ”Årets modtager af Ripensersamfundets Dimittendlegat er et menneske med et samfundsengagement ud over det sædvan-


tageren ikke kan se en bestyrelse uden at blive medlem af den. Sådan har det også været her på skolen, hvor legatmodtageren som elevrådsformand har talt elevernes sag og har været eleverne en god og værdig repræsentant i skolens bestyrelse. Som elevrådsformand har han, sammen med resten af elevrådet, ydet en uvurderlig indsats for, at vi nu har én ungdomsuddannelsesinstitution i Ribe, som samler alle unge i fællesskabet her på Katedralskolen. Året modtager af Ripensersamfundets Dimittendlegat er selvfølgelig Søren Schrøder!”

lige. Har fællesskabet i klassen, på skolen eller i lokalsamfundet en udfordring, som kalder på, at nogen tager initiativ til at få den løst, kan man være sikker på, at legatmodtageren er der. Ikke som den, der bare brokker sig, når noget ikke fungerer, men altid som den, der ser mulighederne og tager ansvaret på sig for at ændre forholdene til det bedre. Legatmodtageren er en sikker leder og en samlende figur. En fagligt stærk og nysgerrig elev med stor interesse for politik og samfundsudvikling. Denne interesse er ikke kun teoretisk; den er blevet udfoldet i en helt konkret, praktisk indsats gennem alle legatmodtagerens tre år på skolen. Særligt har legatmodtageren udmærket sig med sit store engagement i skolens udvikling. Gennem den netop overståede fusionsproces har legatmodtageren i kraft af sine personlige egenskaber og sit organisatoriske overblik været en hovedkraft i elevernes vellykkede bestræbelser på at samle de to elevgrupper fra henholdsvis Skyttevej og Puggaardsgade i en fælles elevkultur på den nye Ribe Katedralskole. Man kan nemt få det indtryk, at legatmod-

Dernæst er der 100-års jubilæumslegatet. Om modtageren skriver skolen i indstillingen: ”100-års jubilæumslegatet går i år til en elev, der udstråler energi og gåpåmod. Personen er en dygtig tekstlæser, bidrager med begavede og modne refleksioner i det fælles klasserum, og både elever og lærere nyder godt af en bred viden om kunst og litteratur. Legatmodtageren er meget engageret og videbegærlig og vil gerne smage på alt det spændende, som livet har at tilbyde. Det mærker man i fagene, men det kommer også til udtryk på rejser til blandt andet London og Napoli samt gennem arbejdet på Ribe Kunstmuseum. Hun har altid gang i mange ting og forsøger at mestre den svære kunst at være to steder på samme tid. Det lykkedes næsten… Legatmodtageren er en naturlig leder, som på en

god måde gerne påtager sig ansvaret for, at fællesskabet fungerer, eller at den fælles opgave bliver løst. Hun har som formand for Heimdal været med til at etablere de nye rammer for Store Heimdal efter fusionen. Hun har således, til stor gavn for skolen som helhed, efterladt sig et solidt aftryk. Stort tillykke til Anna Margrethe Westergaard.” Et stort tillykke til jer begge to. Til sidst vil jeg gerne takke Ribe Katedralskole for forbilledligt samarbejde i det forløbne år. Og endnu engang stort tillykke til alle dimittender og jubilarer. Lige efter translokationen er Ripensersamfundet, traditionen tro, vært ved en reception for dimittender, lærere og jubilarer. Receptionen finder sted i skolens Sal. Vi glæder os til at se rigtig mange af jer. Tak. Hans Jørn Kolmos

17


Første skoledag for alle elever pü den fusionerede skole

18


19


Globalisering og krig ”Er der lyd i mørket?” var ikke alene foredragsholder Peter Viggo Jakobsens replik til test af lyden, men var samtidig også et gennemgående tema for foredraget den 1. februar. Trods vinterkulde og et opgivende lydsystem, lykkedes det Peter Viggo Jakobsen at gennemføre et fortræffeligt foredrag. Foredraget satte fokus på, hvordan globalisering og krig uløseligt hænger sammen. Peter Viggo Jakobsen forsøgte at belyse de mange problematikker, der ligger og lurer under overfladen, når det kommer

20

til spørgsmålet om krig og globalisering. Herunder hvordan man i det hele taget skal definere begrebet globalisering, og hvordan definitionen heraf skifter alt efter, hvem der bruger det. Peter Viggo Jakobsen formåede også at give et indblik i de teoretiske tilgange, der bruges til at forklare interaktionen blandt nationer i verden. Som publikum sad man derfor ved foredragets afslutning med en nyerhvervet viden om det internationale samfund, og om hvordan denne viden kan anvendes i

forsøget på at forstå de konflikter og krige, der opstår hen ad vejen. Dette samtidig med følelsen af at være blevet underholdt. Peter Viggo Jakobsen leverede nemlig også den ene parallel efter den anden til Anders Matthesens animerede film ”Ternet Ninja”. Peter Viggo Jakobsen sluttede foredraget af med at give sit bud på, hvilke konflikter vi vil opleve i fremtiden. Men for nu – ja, da er der fortsat lyd i mørket. Sine Skødt Bjerregaard Rasmussen, 3z Anne Odsgaard Jensen, 3z


Fusionsfesten med Aphyxion og Go Go Berlin Efter mere end et års forberedelse blev Fusionsfesten fejret den 1. februar 2019. Hvorfor tog det så lang tid? Man undervurderer nemt, hvor svært det er at booke et band som Go Go Berlin, der har turneret i de fleste dele af verden efterhånden. Da et band som Go Go Berlin har en stram turnéplan, er rettidighed et afgørende element for at booke dem. Med Aphyxion som opvarmning var valget ganske nemt for os, da bandets medlemmer alle sammen har været tidligere elever på Ribe Katedralskole. Vi glemmer ikke vores ”gamle” elever, og når de blandt andet har været support for nogle af verdens største kunstnere som Metallica, var sagen klar for os, og vi gik all-in for at booke både Aphyxion og Go Go Berlin til en fest for alle ansatte og elever. Den 1. februar kl. 8.00 – Som afvikler og organisator af arrangementet vidste jeg, at forarbejdet op til dagen var altafgørende, dog havde jeg aldrig drømt om, at det ville blive SÅ omfattende. Go Go Berlin havde sendt en ”rider”. En rider er en liste med de tekniske krav, et band har til scene, samt en liste over de mad- og drikkevarer, bandet forventer ved deres ankomst. Sammenlignet med så mange andre er GGB’s krav moderate. Dog skulle der være én, der skulle igennem Kvickly og Føtex for at købe alle disse ting til de fem bandmedlemmer og deres teknikere. Lucky me. Desuden skulle Aphyxion selvfølgelig også forplejes ordentligt. Efter at have indkøbt

og placeret varerne i de to bands’ ”backstagelokaler”, H16 og H11, gik turen over til hallen. Kl. 11.00 – Vores pedel Johnny Hamann står allerede klar efter at have flyttet hundredvis af stole efter Peter Viggo Jakobsen arrangementet, der varede fra kl. 8.15 til 9.30 i hallen. UNICO-gruppen fra Vejen kommer med en kæmpe lastbil, der indeholder den største musikscene, Ribe Katedralskole har set i sin lange historie. Rektor Kristian Bennike og den daværende uddannelsesleder Karen Haahr bakkede i den grad op om, at vi skulle have så professionelle rammebetingelser som muligt, og det fik vi. En kæmpe scene med god lyd og fantastisk lys bliver i løbet af få timer opbygget i skolens idrætshal.

Mens opbygningen af scenen står på, går undertegnede til og fra skolen/hallen for at organisere et hav af lavpraktiske ting. Blandt andet sender Karen Haahr en besked til alle skolens ansatte og elever via Lectio om, at man skal huske ørepropper til aftenens koncert. Dette er en normal procedure for den rutinerede koncertgænger, men vi ville være på den sikre side. Fik alle læst beskeden? Kl. 16.00 – Aphyxion ankommer med deres udstyr og bliver budt velkommen. Derefter gennemføres bandets soundcheck (lydprøve). Klokken er 16.30, og egentlig skulle også hovednavnet Go Go Berlin være ankommet på dette tidspunkt. Pludselig ringer min mobil, og Go Go Berlins turnémanager Jonathan Koch er i røret.

21


”Oh nej.” tænker jeg. Jonathan fortæller, at bandet holder i kø på grund af en ulykke omkring Kolding og derfor bliver forsinket. Hvor forsinkede de bliver, kan han dog ikke svare på. GGB’s backline (instrumenter, udstyr mm.) skulle gerne have været på plads inden kl. 18.00, men her kunne vi allerede nu konstatere, at det ikke ville kunne nås. Gudskelov var de dog på vej. Kl. 17.00 – Aphyxion laver deres soundcheck, og allerede her lægger vi mærke til, at der ”eder mame” er smæk på lydanlægget, og at den oprindelige bekymring omkring et eventuelt for lavt lydniveau er blevet pisket væk. Jeg kører Aphyxiondrengene over til deres backstageområde med øl, sodavand og chips i H16. Efter at have ”parkeret” Aphyxion der, skynder jeg mig tilbage til hallen for at tage imod Go Go Berlin. Kl. 18.00 – Aftenens hovednavn ankommer og turnémanager Jonathan Koch og hjælpere fra UNICO-gruppen får båret udstyret ind i hallen. Bandets første reak-

22

tion på scenen er, at det er en stor scene i forhold til, at det er en lukket gymnasiefest, og bandet er positivt overrasket over de meget professionelle rammer, vi har dannet for dem. Kl. 18.30 – Mens GGB’s ansatte opbygger bandets instrumenter og udstyr, tager jeg bandets medlemmer til H11 og deres ”backstageområde”. Meget hurtigt finder bandmedlemmerne ud af, at skolens nye Clevertouchscreens også kan bruges til at spille Kahoot og andre spil på, og bandet underholder sig selv, mens de er glade over, at jeg har opfyldt ”rideren” og de indkøbsønsker, de havde. Kl. 19.00 – Catering for begge bands og deres ansatte samt scenebygerne er blevet anrettet af Porsborg på førstesalen, og menuen er yderst lækker og bliver skamrost af begge bands. Kl. 19.30 – Tilbage i hallen: Dørene skal åbne kl. 20.00. Rasmus Friis og undertegnede havde lavet en Spotify-playliste i aftenens anledning, og den skulle afspilles

før, imellem og efter kunstnerne. Vi tester scenens lydanlæg og konstaterer endnu en gang: ”Der er god lyd.”. Kl. 20.00 – Dørene åbner, mange lærere står klar i garderoben og i baren men: Ingen elever! Kl. 20.30 – Nogle få elever er ankommet og danser til den fine playliste. I mellemtiden får jeg hentet Aphyxiondrengene, og de sidder nu i pigernes omklædningsrum, som er aftenens ”backstageområde” ved scenen. Kl. 20.45 – Nu er en del elever kommet, og mange står i køen foran hallen for at komme ind. Da Aphyxions’ koncert skal begynde kl. 21.00, er det selvfølgelig lidt problematisk, fordi vi på dette tidspunkt nemt kan regne ud, at køen ikke vil være forsvundet, inden koncertens start. Efter aftale med Kristian, Karen og begge bands flytter jeg Aphyxions ”stage-time” fra kl. 21.00 til 21.15. Kl. 21.10 – Stadigvæk en lang kø foran hallen, men hallen er efterhånden fint fyldt, og vi beslutter os for ikke at rykke tiden yderligere, da vi ellers vil få problemer med hele tidsplanen. Kl. 21.15 – Vores tidligere elever i metalbandet Aphyxion går på scenen med et fedt sceneshow og en kæmpe energi. Man kan mærke den oprigtige spilleglæde hos bandet og samtidigt også fornemme, hvor fedt de synes, det er at spille på deres gamle skole for de nuværende elever og ansatte. Lydniveauet er heftigt, dog ”normalt” for en rock-/metal-koncert. Ikke alle havde læst Karen Haahrs besked. Derudover har måske ikke alle elever lavet deres ”lektier” og tjekket ud, hvad for en slags musik, Aphyxion spiller. Nogle elever og ansatte oplever tilsyneladende et kulturchok. Der er godt gang i publikum foran scenen, og der er endda nogle crowdsurfere (enkelte publikummer lader sig bære af de stående publikummer og ”surfer crowden”), som får securityen til at blive stresset. Jeg taler


med chefen for securityen og siger: ”Det er ok – de passer på hinanden, og bandet har intet problem med crowdsurfere”. Aphyxion spiller et fint sæt med 10 numre, hvor sange som ”Sleepwalkers” og ”Dark Stains on Ivory” er blandt highlights’ene. Kl. 22.00 – Aphyxion er færdige, sceneskiftet er i gang, og playlisten kører igen. Kl. 22.30 – Aftenens hovednavn Go Go Berlin går på scenen og leverer et brag af et show med en super energi på scenen. Go Go Berlin har et ry for at være blandt landets bedste live-orkestre, og dette ry bekræftes også i RK-hallen. Sange som ”Go On (Forever)”, ”Here

Comes the Darkness”, ”Raise Your Head” eller “Castles Made Of Sand” er blandt højdepunkterne, og det er tydeligt, at publikum bliver underholdt i meget høj grad. Kl. 23.30 – Go Go Berlin er færdige med at spille og playlisten spiller den sidste halve time til midnat, inden hallen lukkes, scenen pilles ned, og de to bands forlader Ribe. Kl. 02.30 – Jeg er på vej hjem og glæder mig over denne dejlige aften. Tak til alle, der hjalp og var med til at gøre fusionsfesten til en god fest! Alexander Hemstedt

23


Studietur til Berlin med 1o og 1p 1o og 1p drog i marts måned på tur til Berlin. Cirka 40 elever og et godt lærerteam på fire, der sammen oplevede både historie, kunst, tysk kultur og lækker mad. Dagene var planlagt med blandt andet sightseeing, museer, graffiti-tur, restaurantbesøg og en masse fritid. Turen derned Efter at have pakket i nogle dage, været i tvivl, om kufferten var for stor, og læst pakkelisten igennem 40 gange, blev det endelig mandag, hvor dagen stod på bustur mod Berlin. Vi mødte op kl. 7.30 på Odins Plads i Ribe og fik sagt godmorgen til

1o på StreetArt-byvandring

24

hinanden, og ventede på bussen, der skulle køre os til Berlin. Da alle havde sat sig og bussen endelig kørte, havde vi foran os seks timer, som blev brugt på at snakke, grine af dårlige jokes, spise slik og se film eller sove. Da vi nåede Berlin vågnede folk, og rundt omkring begyndte man at snakke lidt tysk. Nogle var gode og andre var knapt så gode, men trods de skæve sætninger og dårlige oversættelser, forstod vi alle hinanden. Bylivet i Berlin Det område, vi boede i, var et ret alternativt område. Der var sjove mennesker, og butikkerne og spisestederne var også

specielle, men trods alt var det et super hyggeligt område. Vi fandt gaden Simon Dach Strasse, som lå meget tæt på og var meget interessant, når det blev aften, og vi havde ”fri leg”. Vi havde en regel om, at vi skulle være tilbage på vores værelser senest, når klokken blev 01:00, hvilket betød masser af tid til at snuse rundt i det berlinske byliv. Koncentrationslejr og STASI-fængslet Tirsdag morgen kørte vi med Max ud til vores første stop. Max var vores super skønne buschauffør, som gennem hele ugen


fragtede os fra sted til sted. Tirsdag gik turen til Saxenhausen, hvor vi oplevede en koncentrationslejr, styret af nazisterne før og under 2. Verdenskrig – og af kommunisterne efter! Først gik vi rundt samlet, men efter lidt tid blev vi sluppet løs, så vi selv kunne gå rundt og mærke den stemning, der var i de forskellige bygninger. Man var ikke i tvivl om, hvad der havde foregået i denne lejr. Man kunne gå samme tur, som fangerne gjorde, da de skulle teste de sko, de lavede. Da vi gik denne tur, min veninde og jeg, gik vi og snakkede om, hvor heldige vi er, på trods af at vi frøs og var sultne. Vi havde jo godt med tøj på, gode sko og snacks i rygsækken. Om onsdagen tog vi til STASI-fængslet, hvor vi blev delt op i to hold og fik en rundvisning. Vi havde en guide på hvert hold, som fortalte om de forskellige rum, celler og funktioner på stedet. Jeg fik personligt en ubehagelig følelse, da jeg trådte ind i en af cellerne. Jeg kunne næsten se for mig, hvordan fangerne har siddet, og det brød jeg mig ikke om. Sightseeing og graffititur rundt i Berlin Allerede tirsdag bliver vi for første gang sendt ud i den store by, hvor vi ud fra et kort skulle finde 10 ud af 12

steder, tage billeder og dele dem på vores Facebookgruppe. Vi skulle tage billeder af blandt andet Brandenburger Tor, Under den Linden, Tiergarden og Berliner Dom. Onsdag skulle vi ud på en lang guidet gåtur rundt i Berlin for at se på graffiti og

street art. Det var super interessant, hvis man godt kan lide kunst. Jeg synes, at vores guide var meget engageret, hvilket kun gjorde det bedre og sjovere for os. Han fik os rundt til mange forskellige steder i Berlin, og kunne fortælle mange insiderting om kunsten og kunstneren bag. Hjemturen Efter nogle gode dage i Berlin, var det dog meget rart at komme til fredag, hvor turen gik hjemad. Med ømme fødder, rejsetøjet på og håret sat op i en knold, var vi nu klar til de seks timer, som hjemturen tog. Endelig ramte vi DK, og snart var vi dér, hvor vi mødtes mandag morgen kl. 7.30. Vores forældre stod klar, da vi kørte ind på Odins Plads, og vi skulle nu hjem og fortælle om vores gode studietur til Berlin. Ida Margrethe Hjuler, 1p

25


Studietur til New York med 2.hhx

Én af destinationerne i paletten af rejsemål på hhx- uddannelsen på Ribe Katedralskole er New York/ Washington. Studieturen til New York er en uge med fagligt, kulturelt og socialt indhold, hvor lige dele indsigt og udsyn er i højsædet. Et centralt omdrejningspunkt for turen er kontakten til og samarbejdet med det amerikanske universitet Stevens Institute of Technology i Hobroken, New Jersey, en halv times transport fra New York.  Under besøget på universitetet i 2019 overværede hhx-eleverne forelæsninger ved to af universitetets professorer omhandlede emner som innovation, innovative skills og entrepreneurship, ligesom de også kom i dialog med universitets studerende, pionerer inden for economics og technology og oplevede campuslivet på nært hold. Samarbejdet med universitet er kun blevet styrket og intensiveret, siden kontakten blev etableret i 2016.

26

Den faglige barre sættes også højt, hvad enten udflugtsmålene tæller sights og oplevelser som 9/11 Memorial Museum, The Financial District, China Town, FN, Central Park, Trump Tower, gospel koncert i Harlem, besøg hos den danske arkitekt Bjarke Ingels (BIG) eller Den danske FN Mission, hvor en medarbejder fra Danmark fortalte om den danske FN Missions rolle i en stadig mere kompleks verden. Ligeledes er studieturen koblet sammen med SO4forløbet, ligesom også rejsemålet fagligt knyttes tæt sammen med og understøtter hhx-uddannelsens profilbærende identitet, DNA og særkende: De merkantile fag, den stigende globalisering og den danske økonomis størrelse i en stadig mere global og kompleks verden fordrer et udsyn, der rækker længere ud end Europa. Agnes Fall Nielsen, Anders Smedegaard Jensen

Kulturchok og gode oplevelser for alle pengene!! Jeg må ærligt erkende, at studieturen til New York er en af de bedste rejser, jeg har været på. Der var ikke én ting, jeg ville ændre. Dog skal det da nævnes, at turen langt fra var perfekt, men det var det, der gjorde, at turen var så god, som den var. Det var oplevelser som for eksempel at give taxachaufføren den forkerte adresse midt om natten, at tage metroen til up-town, når vi egentligt skulle down-town, og at løbe 10 blocks på fem minutter, fordi vores lærer Anders Smedegaard Jensen havde fået den forkerte adresse til den danske FN-mission. Generelt var det ”vi er på røven-situationer,” der gjorde turen ekstra sjov. Jeg vil også vurdere, at variationen mellem fritid og det faglige var perfekt. Hver gang vi var ude og se en seværdighed og/eller virksomhed, var der også mulighed for lidt fritid, så man kunne udforske det enkelte område/bydel og ikke mindst dets shopping- samt spisemuligheder. For at nævne lidt om transport, så gik vi en hel del, selvom vi havde et metrokort. Den sidste dag besluttede vi os for at holde os under 10 km. Jeg endte trods alt med at forstuve min storetå af ren overbelastning; men man kan sige, at den overbelastning gjorde, at jeg fik set byen, set Manhattan, herunder Brooklyn, China Town, SoHo, Little Italy, Harlem, samt New Jersey og mange andre steder. For ikke at glemme de klassiske seværdigheder og virksomhedsbesøg som Ground Zero, Ellis Island, Bjarke Ingels Group, gospelkor i Harlem (den vildeste gudstjeneste nogensinde) og meget andet. Til at slutte af med vil jeg gerne vise min taknemlighed for, at vi som klasse fik muligheden for at besøge ”The Big Apple”, og overordnet set har denne tur gjort, at vi


i klassen nu har fået fyldt rygsækken med viden og oplevelser. Cecilie Ørvad, 2l En af de største grunde til, at jeg valgte hhx i Ribe i sin tid var, at jeg kunne komme på en studietur til New York. Jeg havde de største forventninger til denne rejse, og jeg blev ikke skuffet. Alt i alt havde vi en helt fantastisk tur, hvor vi oplevede utrolig mange ting og blev meget tættere knyttet sammen som klasse. Vi havde rigtig mange ”ikke-faglige” oplevelser, faglige oplevelser og fritid. Det var en rigtig god kombination af det hele, så man aldrig kedede sig eller blev træt af aktiviteterne. Vi var blandt andet på besøg hos BIG, som er ejet af den danske arkitekt Bjarke Ingels. Her hørte vi om deres tidligere projekter, nuværende projekter og kommende projekter. Her fandt vi ud af, at BIG er med til at styrke miljøet, bæredygtigheden og beskyttelsen af New Yorks kyster. Dette var en rigtig god oplevelse, hvor man kunne fornemme, hvordan livet er i en stor virksomhed i USA. Vi var også ude at besøge den danske FN-Mission i New York, hvor vi hørte meget om de 17 verdensmål, herunder kvinders rettigheder rundt omkring i verden. Her snakkede vi

med en medarbejder, som havde arbejdet i FN-Missionen i et par år. Hun fortalte rigtig mange ting om FN generelt og gik i dybden med det, de arbejdede med i FN. Vi var også ude at besøge Stevens University of Technology. Her fik vi rundvisning på skolen, fik forelæsning af to professorer om skolen, uddannelserne og fremtidsmulighederne for de studerende. Ud over dette, så shoppede vi rigtig meget, var ude at se alle de obligatoriske ting, men også meget andet. Eksempelvis var vi til en gudstjeneste i Harlem, som var helt fantastisk at opleve. En ting, som betød rigtig meget for os alle sammen, var helt klart vores tur til Ground Zero, hvor vi også besøgte museet. Det var en oplevelse for livet, som rørte os alle sammen. Det er helt klart et must at besøge både mindestedet og museet. Turen levede op til alle forventninger, og jeg håber for alle kommende elever, at de kan få muligheden for at opleve denne rejse. Matilde Gabelgaard Balsby, 2l

27


Studietur til Nice med 2x I slutningen af marts måned 2019 tog 2x på den traditionelle studietur, som denne gang havde kurs mod den sydfranske kystby Nice – og som navnet allerede antyder, kunne turen ikke blive andet end super Nice. Turen var planlagt med et historisk og kemisk perspektiv, hvilket gav anledning til mange gode oplevelser af høj faglig kvalitet. Vi fløj fra Billund den 25. marts,

28

og til trods for en uventet overnatning i den tyske storby, Frankfurt, var humøret højt. Ved ankomsten til Nice næste morgen fik vi en guidet rundtur i byens smukke omgivelser, hvilket gav os en fornemmelse af bylivet samt byens rige historie. Mens vi senere på dagen lavede historisk feltarbejde i forårets lune vejr, nød vi synet af de snævre franske gader såvel som de imponerende

bygninger. Om aftenen var der fællesspisning på den lokale pizzabar, hvorefter turen gik videre mod den lokale karaokebar, hvor aftenen bød på dans, sang og drinks. Karaoke faldt i god jord hos elever såvel som lærere, og det resulterede i et par numre fra vores side. Den efterfølgende dag havde vi kurs mod den franske by, Grasse, hvor vi besøgte parfumefabrikken Fragonard samt museet Musée International de la parfumeri. På museumsbesøget var vi på en tilhørende workshop, hvor vi udarbejdede vores egen parfume. Torsdagens aktivitet bestod af en dagstur til Monaco, hvor vi besøgte havvidenskabsmuseet Oceanografisk Museum. Museet er opdelt i flere etager, som hver omhandler forskellige dele af havvidenskaben. Underetagen rummer et akvarie med mere end 4500 fisk og havdyr, hvor alt fra hajer til muræner og klovnefisk findes. Museets anden etage bestod af flere højloftede rum med fantastisk dekorerede gulve, hvor rummene indeholdt et utal af skeletter fra forskellige marinedyr, konserverede havorganismer samt en række forskellige udstoppede dyr. Udover museumsbesøget havde vi rig mulighed for at opleve Monacos kultur, hvor det luksuriøse liv i høj grad er i fokus. Gaderne strømmede med biler af de dyreste mærker, kysten var omgivet af yachter af allerhøjeste kvalitet og de almene butikker bestod blandt andet af Gucci og Louis Vuitton, som til vores store overraskelse, var ganske almindelig hverdag for Monacos indbyggere. Til trods for landets relativt lille areal, viser den høje befolkningstæthed, hvor enormt attraktivt landet er. Der hersker ingen tvivl om, at turen til Monaco var mindeværdig og en hel særlig oplevelse for os alle. Næste dag besøgte vi olivenoliemøllen,


Moulin ALZIARI, som er en fransk familieejet forretning. Deres butik rummede alverdens former for oliven, tapas og olier, som vi havde mulighed for at købe med hjem til Danmark. Ejernes frygt blev til virkelighed, da deres engelsktalende guide ikke dukkede op, og dermed var de nødsaget til selv at begå sig på engelsk, som for dem var vanskeligere end som så. Af den grund begyndte vi rundturen med en film, hvor vi fik et indblik i, hvordan man på primitiv vis producerer olivenolie. Mens vi stod midt i butikken og var lutter ører, blev filmen vist på et ældgammelt fjernsyn, hvilket på ingen måde formindskede charmen. Rundturen endte med, at vi alle blev tilbudt smagsprøver på diverse olivenolier. Det var de første par gange meget delikat, men deres gavmildhed ville ingen ende tage, hvilket førte til rigtig mange smagsprøver – nærmest en overdosis. Den æstetiske oplevelse førte til, at vi alle købte varer fra deres velsmagende sortiment med hjem som souvenir. Samme dag havde vi ligeledes fornøjelsen af at besøge vinslottet Château du Belle, hvor vi hørte om

produktion, fremstilling og opbevaring af vin. Udsigten fra slottet var helt eventyrlig, og også her gav besøget anledning til et par indkøb. Samme aften blev vinen indviet ved stranden, hvor hele klassen i fællesskab nød solnedgangen og hinandens selskab. Men det var absolut ikke enden

på aftenen. Vi kunne selvfølgelig ikke rejse hjem fra Nice uden at have sluttet studieturen af med et brag, og derfor kaldte byens natteliv på os. Vi endte på vores stambar, hvor bartenderne viste stor begejstring for vores genbesøg, og i al glæde gav os nogle opsigtsvækkende kasketter. Sidst men ikke mindst tilbragte vi turens sidste dag på en række museer, hvor vi blandt andet besøgte Chagall-museet og Musée Matisse, som begge udstillede smukke og fascinerende malerier og skulpturer. Ydermere fik vi fornøjelsen af at se romerske bade samt et amfiteater, hvilket gav os en uddybende forståelse for det romerske samfund. Herefter besøgte vi et franciskanerkloster og den tilhørende have, som havde en fantastisk udsigt over byen. Inden vi rejste tilbage mod Danmark, havde vi lidt fritid, som vi kunne bruge på blandt andet afslapning eller shopping. Samlet set var studieturen til Nice en uforglemmelig og begivenhedsrig oplevelse, som i høj grad har styrket det faglige niveau samt fællesskabet.  Julie Esmann Pedersen, 3x Julie Grigel Madsen, 3x Regitze Præstegaard Nielsen, 3x

29


Fusionsreception 5. april Fra rektors tale ved receptionen: ”To ting markerer vi i dag ved denne reception, indvielse af nyt byggeri og den endelige sammenflytning af Ribe Katedral-

skole og Handelsgymnasiet Ribe. De bygningsmæssige udfordringer er blevet løst på bedste vis, og i den forbindelse vil jeg rette en tak til Esbjerg Kommune for et

godt samarbejde og en konstruktiv og altid vedholdende dialog i forbindelse med projektering og tegning af de nye bygninger.”

”Bag mig står skolens pengekasse. Den er blot 200 år gammel, men har igennem alle årene indeholdt skolens værdier, pergamenter og andre vigtige arkivalier. Sikkerheden var i top, når det handlede om at tilgå skolens værdier, det særlige ved kassen er nemlig, at den har 3 nøglehuller. Med hver sin nøgle til. Den ene nøgle er formet som et kors. Det er biskoppens nøgle. Den anden nøgle er med et S (for skole), det er rektors nøgle. Endelig er den øverste verdslige myndighed symboliseret ved en morgenstjerne, det er borgmesterens nøgle. I århundreder har det været sådan, at kun, når alle tre var til stede, kunne man komme ned til guldet. Jeg vil derfor bede borgmesteren og bestyrelsesformanden om at komme herop, så vi ved sammen at åbne kassen kan markere, at de mange uddannelser nu er samlet på Ribe Katedralskole .”

30


”Nu er der åbnet for nye muligheder på Ribe Katedralskole, studenterhuerne er et symbol på, at traditionerne lever videre. Guldet, det er de unge mennesker, der kommer til at bære disse huer.”

31


Gaia: En grønnere skolegang

I foråret var vi nogle elever, der kom til at tale om klimaforandringer og vores ansvar i forhold til de forandringer. Vi talte om, hvad vi kunne tage initiativ til i hjemmet og ikke mindst på skolen. Da størstedelen af vores hverdag bruges i skolen, indså vi, at Ribe Katedralskole kunne gøre mange ting for at blive en mere grøn skole. Det gjorde, at fem elever valgte at starte et klima- og miljøudvalg, hvor vi ville være med til at bane vejen for, at skolen blev grønnere. Det var vigtigt for os at finde et passende navn, da ”RK’s klima- og miljøudvalg” var lidt tørt og kedeligt. Det

32

skulle være nemt at huske og passe godt til skolen. Vi fik inspiration af de to ældste organisationer på skolen, Heimdal og Mercurius, der begge har fundet deres navn i romersk og nordisk mytologi. Efter lidt søgen fandt vi et passende navn, nemlig Gaia. Gaia er moderjord i græsk mytologi. Elevrådet hjalp os godt i gang med en støtte på 2.000,00 kr. til at gennemføre vores initiativer. Så kom tiden, hvor vi skulle præsentere os for resten af skolen og finde flere medlemmer. Vi ville gerne have, at Gaia skulle være nemt og tilgængeligt. Derfor lavede vi en

Instagramprofil, hvor skolens elever kan læse om vores initiativer og selv få tips og ideer til en grønnere hverdag. Profilen blev hurtigt populær, og vi endte i slutningen af skoleåret 2018/19 med at have et udvalg på 20 medlemmer. Det første initiativ tog vi i samarbejde med elevrådet og en 3.g klasse. Vi ville indføre affaldssortering, og hver af de tre grupper fik en opgave for at få affaldssorteringen klar. Det er et projekt, som eleverne selv står for. Det vil sige, at det er klasserne selv, der står for at få tømt skraldespandene. I Gaia gjorde vi det, at vi først lavede en


video, som vi viste for hele skolen, om, hvordan det skulle fungere. Derefter lavede vi en plakat, som hænger over alle skraldespandene på skolen. Det er stadig et projekt, som der arbejdes på. Vores seneste initiativ er ”Ugens grønne tip”, som kører på vores Instagram profil. Hver uge kommer der en post, hvor nogle af vores medlemmer har fundet et nemt trick til at gøre skoledagen grønnere. Vi er stadig en ret ny gruppe, men er fulde af ideer til fremtiden. Vi hygger, mens vi gør skolen grønnere, og støtter hinandens ideer. Vi er en organisation, hvor medlemmerne kommer fra alle uddannelser og årgange, og alle har lige meget at skulle have sagt. Hvis man har lyst til at følge med i, hvad vi laver, er man meget velkommen til at følge os på vores Instagram profil @gaiark. Esther Marie Rasmussen, 3t

33


Store Heimdal Gallafest 2019

34


35


36


37


38


Studietur til København med eud/eux I juni måned var vi på en tre dages studie­tur til København med vores klasse, som bestod af eud- og eux-elever. Vi besøgte blandt andet DR-byen, Parken, og var rundt og se byen.  Vores dage var skemalagte, men der var også plads til de obligatoriske oplevelser. For eksempel var pigerne ude og shoppe, mens drengene tog en dukkert på Islands Brygge i 25 graders varme med fuld solskin.  Den guidede tur i DR-byen var en lærerig og spændende oplevelse, da vi så nogle af de kendte bag produktionen i deres hverdagsrutiner. Vi kom blandt andet bag kulisserne i X-factor-studiet og Debatten.  Besøget i Parken var et højdepunkt for alle, hvor vi oplevede planlægning af events inden for musik og sport, samt en rundvisning på Stadion, hvor der var god stemning. Om aftenen efter den skemalagte dag tog vi ud og oplevede det lune natteliv i København. Den første aften samlede vi os ved Islands Brygge og sad med en kold fadøl i den varme sommeraften.  

Den næste aften havde vi fællesspisning med lærerne, og senere på aftenen tog klassen på vandpibe-cafe og fik en kold drink for at få en god afslutning på turen. Vores tur sluttede af med en togtur, hvor vi udnyttede den sidste tid, vi havde tilbage sammen, til film, spil, lækre snacks og en lille lur.  Denne københavnertur har i den grad styrket vores fællesskab i klassen, selvom det ikke var alle, der var med. Vi er kommet tættere på hinanden, og turen har gjort, at vi har lært forskellige sider af hinanden at kende, sider vi ikke ville have lært at kende, hvis vi bare havde siddet derhjemme på skolebænken. Så alt i alt var denne studietur lærerig både rent fagligt og socialt, og

vi håber, turen gentages for de nytilkomne eud’ere og eux’ere. Vi ser frem til vores næste tur, som går til Berlin. Hilsen den tilfredse eud- og eux-klasse.  Simone Iversen og Amanda Lützen  Vi havde en rigtig fin tur. Hver dag vekslede vi mellem skemalagte, obligatoriske aktiviteter og timer, hvor eleverne selv tog initiativ til oplevelser i byen. Eleverne var gode til at håndtere frihed under ansvar. Guiderne i Parken roste eleverne og var meget glade for at have besøg af en vestjysk klasse. Alt i alt en lærerig og udbytterig studietur, som vi gerne vil gentage. Marcus Janby Dennis Windfeld

39


Jacob A. Riis udveksling – sommer 2018 og 2019

New York 2018. Vores udveksling med The Jacob A. Riis Settlement House strækker sig over en periode på to år, og derfor er det nødvendigt at gå lidt tilbage i tid for at få det hele med. Udvekslingen finder sted umiddelbart efter sidste skoledag og en uge frem. I 2018 tog vi fra Ribe Katedralskole (OP, Mathias (3t), Smilla (3r), Stine (3z), Trine (3y), Emma (3z) og Benjamin (3r)) til New York, USA. New York er et vidt begreb, ligesom USA er det. Man kan godt få det indtryk – efter at have set en masse amerikanske film og serier – at man kender amerikanere. Men som der også er kommet fokus på i de senere år, særligt efter Trump, så er der amerikanere, og der er amerikanere. USA er et mangfoldigt land og på nogle måder også et splittet land. New York er en særlig del af USA og nok ikke specielt repræsentativ. Mere europæisk end amerikansk på nogle måder. Derudover

40

er New York selv en uhyre mangfoldig by, der rummer et hav af forskellige etniske og sociale grupper. Det New York, vi besøgte, var ikke dit standard USA, og ikke dit standard New York. Det var QB (Queensbridge) i Queens, og det er mest kendt for at være USA’s største sociale boligbyggeri – med andre ord en ghetto med indbyggere, der stort set udelukkende er afro-amerikanere eller latinoer, og som stort set ikke ejer noget og kun med nød og næppe får tingene til at løbe rundt. Blandt andet takket være hjælp fra det medborgerhus, der ligger placeret midt i området, og som vi har udvekslingsaftale med. Huset er opkaldt efter ripenseren Jacob A. Riis. QB er heldigvis også kendt for mere end fattigdom. Området har nemlig bidraget væsentligt til amerikansk hiphop, blandt andet med 90’er rappere som Nas og Mobb Deep (tjek dem ud, hvis du ikke allerede

har gjort det! For eksempel musikvideoen Shook Ones med Mobb Deep, som er optaget i QB). Så det er ikke bare et fattigt sted, det er også et sted med liv og en egen kultur. Vi ankom i begyndelsen af en hedebølge, godt møre efter en lang rejse. Vi blev hurtigt indkvarteret og i den forbindelse måtte de fleste af os sande, at det var en anden verden end middelklasse Danmark, vi var kommet til. Beboelsesmæssigt var det simpelthen en anden standard, end de fleste af os danskere er vant til. Pladsmæssigt, oprydningsmæssigt... Lad os bare sige, at det var en oplevelse. Men vi var jo primært kommet for at opleve New York og møde nogle spændende mennesker, og det skete bestemt også. Der var først en seen hinanden an blandt flere af eleverne, selvom en basketball gør underværker, når det gælder integration af især drenge. Jep, os boys, spillede basket i ”the hood”. Og QB-drengene var pænt gode, må vi sige. Det meste af programmet foregik i Manhattan, hvor de fleste af New Yorks attraktioner findes. En helt anden verden end QB, selvom afstanden er ganske lille med kun The East River imellem. Stor kontrast. For stor, vel, i hvert fald sammenlignet med danske forhold. Manhattan er langt fra ”the hood”, det er en turistverden, forretningsverden, shoppingverden og selvfølgelig en skyskraberverden. Vi besøgte nogle af seværdighederne som Times Square, Museum of Natural History, Central Park, Ground Zero og så videre. Men noget af det sjoveste var nok de mere improviserede ture med udforskning, shopping og så videre – det ville man kunne få


Gæster fra New York på toppen af domkirketårnet i Ribe. mange dage til at gå med. Ja, bare at sidde i subway’en og se på alle mulige spændende mennesker var en oplevelse i sig selv. Bedre end Netflix, folkens! Besøget var en unik oplevelse på grund af udvekslingssamarbejdet, der gjorde turen til meget mere end blot en turisttur og betød, at vi kom helt tæt på en meget speciel del af USA/New York. Det var ikke uden lidt kulturgnidninger – for eksempel den danske hang til punktlighed vs. QB-folkets… improvisation. Men den slags udfordringer hører vel også med til en rigtig rejse, især i forbindelse med gymnasiet, hvor vi jo elsker almendannelse! Fra slut juni til start juli 2019 fandt genbesøget sted. Hvordan underholder man en flok unge fra New York City i Ribe i 6 dage? Hmm… Kan godt lyde som en umulig opgave, men man må prøve at huske, at det som vi tager for givet – naturen, vikinger, lillebyatmosfæren og så videre – er noget, som er eksotisk og nyt for dem. Så ud over Ribe og byens museer gik turen blandt andet til Mandø og ud på landet med ridning og crossere. Og det viste sig at være

mere end adrenalinfremkaldende og spændende nok, da amerikanerne havde ret travlt med at vælte af så mange køretøjer som muligt. En af dem formåede at vælte både på cykel, crosser og falde af hesten. Yikes! Vi burde have sendt ham hjem! Er det ikke noget med, at de kører ”three strikes and you are out” i den del af verden? Men de er selvfølgelig mest vant til bare at gå og køre subway, så måske de er undskyldt. Vejret var ikke helt med os, så en del af

amerikanernes oplevelse blev også bare at mærke en god solid dansk vind og fryse lidt. Men de tog det pænt, hellere det end den dræbende varme i storbyen, mente de. På den måde fik vi i hvert fald hævn for hedebølgen, da vi var i New York. Meget af tiden gik også bare med hygge med fælles spisning og andre sociale arrangementer. Det hele krævede en del transport, men deltagerne fra RK var rigtig gode til at få det hele til at gå med skarp carpooling planlægning. Selv Smilla bidrog med sin midlertidige Aygo fra køreskolen som bonus for at have taget kortet kort forinden. God stil, folkens! Sidst på ugen skulle amerikanerne af sted og videre til et par dage i København. Det markerede afslutningen på vores udveksling med New York i denne omgang. Det var en spændende oplevelse på mange måder, ind imellem også lidt hårdt, men det føles som en af den slags oplevelser, som vil ende med at sætte sig ret dybt i en, måske også fordi, man blev udfordret lidt og kom ud af sin comfort zone. Det er i hvert fald fedt at vide og føle, at man har fået udvidet sin verden og har fået skabt bånd med en hel anden del af verden. Man vokser vel lidt på en måde af det, og jeg er ret sikker på, at eleverne fra RK nok skal få brug for de erfaringer, de har gjort sig, i fremtiden. Ole Møller Pedersen

Elever fra RK hjælper med at servere mad for ældre

borgere i Jacob A. Riis Settlement, 2018.

41


Første fredag efter ferien Med fugtige håndflader, vaklende ben og nerverne siddende der helt yderst på tøjet; således kan vi gisne om, i hvilken tilstand Mikkel Klint Thorius stod uden for den fyldte sportshal, afventende og lyttende til den introduktion, der om noget skruede forventningen til den unge komiker i vejret. Mikkel Klint Thorius lod dog ikke til at lade sig påvirke af forventningspresset, sådan som han nærmest kom småløbende op på den scene, der i det næste stykke tid ville være hans. Med et publikum, der endnu havde til opgave at definere sig selv som en sammenhængende enhed, med nytilkomne, for hvilke de fugtige håndflader, de vaklende ben og nerverne ikke var ukendte, var det ingen nem sag, den unge komiker

stod overfor. Alligevel lykkedes det ham at bringe latteren ind fredag eftermiddag denne første uge efter sommerferien – eller for nogen, første skoleuge på en ungdomsuddannelse. Med emner som det danske kongehus, forskelle jyder og københavnere imellem, pornografi, dansk madkultur og byliv kom Mikkel Klint Thorius vidt omkring, men til trods for diversiteten formåede han at give anledning til det ene grin efter det andet. Desuden viste Mikkel Klint Thorius op til flere gange overskud til også at inddrage publikum i komikken. Blandt andet blev Ribes byliv bragt på banen. Her kunne den unge komiker levere et indblik i, hvad det vil sige at gå i byen som ”voksen”, hvor blandt andet risikoen for halsbrand, er

noget, den voksne må forholde sig til. Én, der i hvert fald var sin opgave voksen, var Mikkel Klint; han leverede et underholdende indhold og lod os glemme alt om de nerver, fugtige håndflader og vaklende ben, der ellers får råderum ved sådan en ny begyndelse. Anne Odsgaard Jensen, 3z Jonas Toft Christensen, 3z Sine Rasmussen, 3z

42


Spanskaften, stx, 12. marts 2019.

43


Workshops for grundskoleelever På Ribe Katedralskole har vi i flere år nydt at få besøg af grundskoleelever især til brobygning, men også til andre faglige arrangementer som: - ScienceClub for 8. klasses elever der er særligt interesserede i naturvidenskab - Naturvidenskabsfestival for 3. og 4. klasses elever, hvor de undervises af gymnasieeleverne I år har vi så videreudviklet konceptet med at åbne skolen for grundskoleelever og inviteret dem indenfor til en vifte af faglige arrangementer. Det hele startede med, at lærerne blev spurgt om gode idéer til faglige workshops, som kunne interessere og engagere grundskoleelever på forskellige klassetrin. Lærernes gode idéer blev til et fyldigt katalog med mange forskellige tilbud som: - Undgå luksusfælden for 8. til 10. klasse

44


- Antikke myter i moderne form for 5. og 6. klasse - Robotter og selvkørende biler for 5. til 10. klasse Overalt er kataloget med de mange tilbud blev modtaget positivt. Faktisk så positivt, at vi efter sommerferien nærmest blev lagt ned af mails med forespørgsler fra grundskolelærere, der gerne vil besøge os. En kæmpe succes! Vi har i 2019 planlagt workhops for 1550 grundskoleelever fra 7 forskellige skoler. På nuværende tidspunkt er flere workshops afholdt. Målet er, at konceptet skal udvikles og forbedres efter feedback fra grundskolerne. Tilbagemeldingerne fra grundskolerne er gode: Grundskolelærers evaluering af workshoppen ”Oktoberfest” (tysk for 9. til 10. klasse): ”Det var et spændende, inspirerende og lærerigt forløb. Alle eleverne gik opløftede hjem, og havde fundet ud af, at tysk kan man sagtens fortsætte med efter folkeskolen”. Grundskolelæres evaluering af workshoppen ”Hverdagens elektronik” (fysik for 8. til 10. klasse): ”Utroligt spændende og meget relevant emne.

Dejligt at komme ud af huset og opleve andre ting og at arbejde med noget, som vi på egen skole ikke har udstyr til”. Vi glæder os til at få besøg af alle de mange

elever, der er lavet aftaler med i 2019 og forventer, at vi til næste år kan tilføje nye spændende workshops til vores katalog. Tanja Skrydstrup Kjær

45


Alzira for livet – med 3.stx i Spanien

I januar 2019 rejste vi, 19 elever fra Ribe Katedralskoles stx-spanskhold mod Sydeuropa for at besøge et så godt som fremmed hold af spaniere. Turen gik til Alzira, en by 30 minutter syd for Valencia i Spanien. Hvorfor gjorde vi det? For at få sol eller for at bade i Middelhavet? Nej, vi gjorde det for at lære spansk, og for at få en god oplevelse med jævnaldrende fra en anden kultur. Og jeg lover jer, det var noget af en alternativ oplevelse!

46

Det er svært at beskrive mine forventninger til turen, for de var som udgangspunkt ambivalente. Nok havde spanierne allerede været på besøg her i Danmark, men her var jeg var på hjemmebane og tog det derfor med et gran salt. Jeg vidste, at jeg kom ned til en yderst sympatisk gut, Luis – men kroppen var alligevel så anspændt, for det var trods alt en hel uge, jeg skulle bo hos en fremmed familie. Fyldt med glæde, uro og forventninger lettede flyet fra Billund.

Efter 7 timer og en middelmådig flysandwich kørte vi med bus ind i Alzira og så denne lidt statiske flok unge spaniere, der til min store glæde så ligeså nervøse ud, som jeg følte mig utilpas i min lyst til at gå ud af bussen. Efter at have hilst på Luis går vi 400 meter ned ad gaden og træder ind ad en lille aflåst jernport i en baggård, der synes lidt suspekt. Her bliver jeg løbet i møde af to små børn, David og Hugo, som er Luis’


små brødre. Bagved står Geno, moren, og venter på at give mig et stort hjertevarmt knus og et lille kys på hver kind – som åbenbart er kutyme i i hvert fald denne del af Spanien. Hvad jeg skal sige, ved jeg ikke, for jeg forstår kun en brøkdel af, hvad jeg bliver fortalt – men det er med et stort smil på, for vi synes alle, at det er morsomt, at jeg ikke forstår noget. Man kommer hurtigt til at føle sig velkommen, for familien er utrolig gæstfri. Jeg bliver tilbudt et bad og et stykke ristet toastbrød med margarine. Som sidebemærkning bør det nævnes, at mellemmåltider her næsten altid består af hvidt brød og kød, hvis man spiser det. Fraværet af næring i måltiderne er slående. Luis og jeg mødes om aftenen med de andre danskere og deres udvekslingspartnere – eller venner, som jeg hellere vil kalde dem. Partner lyder så frygteligt businessagtigt, og det var det slet ikke. Stemningen var afslappet, og det var min opfattelse, at alle var faldet godt til i familierne. Så stort er kulturchokket ikke, når man rejser til Spanien, hvilket er vildt fascinerende at lægge mærke til – for vi minder meget om hinanden, og derfor svinger man naturligt godt med sin spanske ven på trods af, at man har vidt forskellige udgangspunkter. En af de store udfordringer er til gengæld kommunikationen – for det er drønsvært at formulere sætninger i spontane situationer. Overraskende er det dog at bide mærke i, at gestik, fonetik og øjenkontakt kommer til at tale for en, og det virker temmelig godt, skulle jeg hilse at sige, selvom jeg ofte følte, at jeg lød dummere, end jeg var – simpelthen fordi jeg ikke kendte de rigtige ord på spansk. Man ender derfor med at køre rundt i sit eget ordforråd og sine egne sætningskonstruktioner. Dog kommer samværet med spanierne en til gode her, fordi man lynhurtigt samler nye ord og vendinger op og får dem integreret i sit eget ordforråd. En udvekslingstur som denne provokerer os altså til at bruge vores

spansk – og det er dér, vi bliver pissegode. Sprogudviklingen føles så godt i kroppen, når man bliver forstået. Turen bød på mange vidunderlige oplevelser, der strækker sig fra naturoplevelser til byture. En af dagene legede vi turister og tog hundredvis af billeder. Alzira er ikke større end, at man godt kan finde rundt efter de første dage. Som hold gik vi også ned i en bjergdal, La Murta, hvor vi på turen kunne samle både sure og søde appelsiner. Området er utroligt naturskønt, og vejret var fantastisk. Nogle måtte dog tage taxa hjem, da de havde så forfærdeligt ondt i trædepuderne. Om lørdagen var vi inviteret til lækker spisning på restaurant, hvor der, til min store glæde, blev serveret mad med næring. Derefter introduceredes vi til det famøse byliv, der bød på mange gode oplevelser. For hver dag, der gik, blev det tydeligt, at vi altså har fået nogle gode venner her. Omgangen med dem var efterhånden hverken akavet eller stillestående mere. Når man når til at erkende dette, får man mest ud af udvekslingen – for det kræver, at man går ind i det med åbent sind og et smil på læben, og især handler det om at komme ud af sin comfort-zone. Ret fint, hvis man tænker over det.

Da turen lakkede mod enden, spiste vi, alle forældre, elever og lærere, afskedsmiddag. Sammenskudsgilde i fine klæder. Til denne anledning blev der udleveret diplomer og taget ”sejrsbilleder” af os alle sammen – for vi gjorde det! Spanierne havde lavet en sød video som minde om de mange gode oplevelser, vi havde haft sammen. Dagen efter skulle vi hjem – en lang tur efter min mening. Det kunne på daværende tidspunkt virkelig mærkes, at det havde været en meget givende tur. Der blev givet farvelkys- og krammere og vinket, til bussen ikke længere var i syne. Jeg vil næppe glemme denne tur, og vi vender nok snart tilbage igen. For mit vedkommende føles det som om, jeg nu har en familie i Spanien. Eksotisk. En oplevelse, jeg vil anbefale enhver, som får muligheden! Salomo Holmgaard Berg Sandvej, student 2019

47


Prost på tværs af kulturer – med 2.stx i Zittau Det er vildt, hvordan man på en uge kan knytte bånd med mennesker, man førhen ikke kendte, hvordan det på en uge er muligt at opleve en kultur, der på en og samme tid er kontrastfyldt og identisk med vores egen. På trods af forskelligheder var vi alle blot unge mennesker, der ønskede at have det sjovt. Søndag 15. september drog vi – 21 stxelever og to lærere fra Ribe Katedralskole

48

– afsted mod venskabsskolen ChristianWeise-Gymnasium i Zittau. De to skoler har siden 1992 været faste udvekslingspartnere, og det var nu 27. gang, at elever fik tilbudt at deltage i en udveksling. Togturen til Zittau blev brugt til at snakke om den uge, som vi havde i vente. Med natbriller, kortspil, pølsehorn og godt selskab var de 12 timers kørsel hurtigt overstået. Nervøsiteten steg i takt med, at vi

nærmede os Zittau. Den sidste strækning var følelsesladet, da mødet med det fremmede i første omgang var en skræmmende tanke. Med følelserne uden på tøjet blev vi modtaget med stjernekastere, dannebrogsflag og åbne arme. Vi skulle bo privat hos eleverne, hvilket viste sig at være afgørende for oplevelsen og udbyttet af turen. Vi mærkede på egen krop, hvordan værtsfamiliens hverdag var anderledes fra vores egen.


Vi har lært, at tyskerne sætter stor pris på lyst brød, sutsko og Sprudelwasser. Vi lærte også, at det ikke var farligt at kaste sig ud i sproget, og at man kunne komme langt med kropssprog og en god indstilling. Da turen gik tilbage mod Danmark, var der en generel følelse af, at vi alle havde udviklet os sprogligt. Programmet var fyldt med kulturelle, sociale og festlige aktiviteter, der tilsammen gav et helstøbt billede af kulturen på den anden side af grænsen. Den første dag deltog vi sammen med vores tyske værter i undervisningen. Vi havde som en del af undervisningen hjemmefra forberedt oplæg om den danske kultur, som vi holdt for yngre elever på skolen.  Vi oplevede, hvor stor en forskel der er på det danske og det tyske skolesystem. Undervisningen foregik ”i hånden”, og den seneste nye teknologi var overheads, som vi kender dem fra de små klasser i folkeskolen. Selvom skolen teknologisk var langt bagud, var skolen udnævnt til at være særlig forkæmper for klimaet, og vi deltog om fredagen i en stor klimastrejke. Af­leveringer og hjemmearbejde var ikke noget skolesystemet praktiserede i samme grad som herhjemme, og dermed havde de tyske elever masser af tid til forskellige fritidsaktiviteter: Cirkus, harmonika og jiu-jitsu. Derudover var det at have et fritidsarbejde ikke en selvfølge, som det er herhjemme. De tyske elever fik lommepenge af deres forældre.  Tirsdag og onsdag tog vi i samlet flok på heldagsture til Görlitz og Dresden, hvor vi bl.a. besøgte seværdigheder såsom Die Frauenkirche, Das Panometer og Die Altstadtbrücke. I byerne havde de tyske elever i små grupper forberedt rundvisninger, hvor vi i detaljer fik fortalt byernes historie og fik set arkitektur. Vi fik også fritid, hvor der var mulighed for på egen hånd at udforske de tyske omgivelser. Om torsdagen stod der bjergbestigning på

programmet. Dette var et højdepunkt, da Zittau på grund af sin geografiske placering med bjerge og bakkede omgivelser står i kontrast til det flade Vestjylland. For at komme til bjergene omkring Zittau kørte vi med Die Bimmelbahn, der er et gammelt smalsporslokomotiv. På toppen af et bjerget Töpfer blev der serveret lokale specialiteter

såsom Kartoffelpuffer mit Apfelkompott, Soljanka og en traditionel tysk hindbærdrik. Når der ikke var fastlagt et program, var de tyske elever flittige til at planlægge aktiviteter. Den første aften mødtes vi blandt andet alle ved en sø, der for tyskerne var et samlingspunkt. Her blev der drukket et par øl samt hørt både dansk og tysk musik. De tyske elever havde også arrangeret en hyggelig aften med bowling og endnu et par øl. Øllene var igen på bordet fredag aften, da der blev afholdt afskedsfest i et øde forsamlingshus uden internet. Her blev udvekslet dansetrin, druklege og drikkevarer. Det var netop uden for programmet, at vi lærte hinanden at kende på kryds og tværs. Særligt fredag aften, hvor hæmninger blev lagt på hylden, og hvor vi alle var indstillet på at have en festlig aften. Da ugen var omme, var det tid til at sige på gensyn til vores nye venner samt tage afsked med Zittau. Selvom vi blot havde kendt hinanden i en uge, var det en hård afsked, og der blev fældet et par tårer. På hjemturen sad vi alle med en følelse af, at turen både socialt og fagligt havde rykket os langt mere end en almindelig skoleuge. Vi ser alle frem til genbesøget i marts!  Freja Skov Callesen, 2z Frida Ellegaard Christensen, 2z

49


50


Studietur til Hamburg med 2k

Vores studietur til Hamburg begyndte onsdag den 18. september, hvor vi om formiddagen rejste med tog fra Ribe station. Togturen derned var hyggelig, og vi havde masser af tid til at snakke med vores klassekammerater. Da vi var ankommet på banegården i Altona, tog vi resten af turen med U-Bahn til vores hostel. Efter at vi var blevet indkvarteret, skulle vi se noget af Hamburg samt nogle seværdigheder. Vi så blandt andet resterne af St.-NikolaiKirche, som blev ramt af bomber under 2. Verdenskrig og Hamburgs verdensberømte handelshavn. Vi spiste aftensmad på en restaurant med tyrolertema, hvilket var en morsom oplevelse, fordi alle tjenerne var iført ternede skjorter og Lederhosen. Vi fik også en smagsprøve på byens natteliv, hvor vi havde chancen for at deltage i Reeperbahn Festival, som fejredes i byen lige akkurat de dage, hvor vi var der. Den

efterfølgende dag efter morgenmaden gik turen til HSV’s stadion, hvor vi blev vist rundt af en veltalende ung mand, som havde styr på sine fakta. Da rundvisningen var forbi, så vi HSV’s fodboldmuseum. Da vi forlod stadion, havde vi god tid til selv at snuse rundt i byen, hvor der blev shoppet, spist på café eller kørt på el-løbehjul. Efter at vi havde spist og set på byen, skulle vi til Hamburg Dungeon. Her blev dele af Hamburgs mere dystre historie skildret af dygtige skuespillere. Bygningen er bygget som en labyrint, hvor vi blev ført igennem tiden og mødte nogle af de berygtede historiske figurer som for eksempel piraten Klaus Störtebeker på tæt hold. Historierne var ikke just børnevenlige, og det gibbede i os flere gange under ”rejsen”. Vi er vilde med konceptet, fordi vi følte, at vi blev en del af historien, og denne følelse blev hjulpet godt på vej af fantastiske effekter og aktiviteter – der var endda forlystelser som at sejle i både og frit fald. Vi havde fri resten af aftenen, og det udnyttede vi fuldt ud. Vi var tidligt oppe næste morgen, da vi skulle tjekke ud af vores hostel. Fordi vi skulle besøge Holsten Brauerei, fik vi lov til at opmagasinere vores

bagage på hostelet, så vi ikke behøvede at slæbe rundt på den. Vi blev ramt af en pludselig nationalfølelse, da det gik op for os, at Holsten hører under Carlsberg Group. Vi blev vist rundt på det gamle bryggeri og hørte en masse om bryggeriets historie. Da rundvisningen var slut, skulle vi selvfølgelig smage på øllet. Vi blev ført ind i et hyggeligt lokale indrettet som en alpehytte, hvor der var brød med Schwarzwalder-skinke og smagsprøver nok til at slå selv en hel landsby i udkantsdanmark ud. Bagefter fik vi lov til at sige farvel til byen. Da vi havde sagt farvel, tog vi tilbage til vores hostel for at hente vores bagage, hvorefter vi tog U-bahn tilbage til Hamburg Hauptbahnhof. Turen hjem føltes meget lang, fordi vi var trætte; men vi er ikke et sekund i tvivl om, at studieturen har styrket sammenholdet i klassen, samt vores tyskfærdigheder. Julie Feddersen, 2k Christian Riising Erri Clausen, 2k

51


Anders Bording Christensen Digter Etc. tet i 1964, uddeles af Danske Medier. Medieprisen tildeles et specialmedie, der har været dygtig til at ramme sin målgruppe samtidig med, at der er opbygget en sund forretningsmodel. Journalistprisen gives til en person eller et team, der har praktiseret kvalificeret dybdejournalistik til et specialmedie. Priserne gives typisk til fagblade og faglige organisationers hjemmesider eller andre platforme. Det kendetegner de projekter, som belønnes med Journalistprisen, at der er fortalt en historie eller afsløret en række forhold, som giver genlyd i dagspressen og dermed igen i en bredere offentlighed. De redaktionelle og journalistiske hædersbevisninger har navnet ’Anders Bording-priserne’. Hvem var Anders Bording, og hvorfor lægger han navn til disse priser?

Forside af ’Den Danske Mercurius’ I juni måned 2019 fandt der en prisoverrækkelse sted på Københavns Rådhus. Tre medier var nomineret til Medieprisen, og tre projekter var nomineret til Journalistprisen. Priserne, der er indstif-

52

Anders Christensen Bording, der flere steder skrev sine initialer ABC, leverede en pressehistorisk pionerindsats med Den Danske Mercurius, som han med kongelig understøttelse redigerede, skrev og udgav i årene 1666-1677. Danmarks ældste avis og Danmarks første journalist er således to sider af samme sag. Anders Bording var enevældens PR-mand i forhold til den del af befolkningen, der kunne læse og som fik Den Danske Mercurius i hænderne. Avisen udkom en gang om måneden, og Bording var leveringsdygtig i hele 11 år uden afbrydelser. Avisen var skrevet på vers, og det blev til hele 14.700 aleksandrinere, det vil sige linjer med seks jamber: seks tryksvage stavelser og seks trykstærke stavelser med en lille pause, cæsur, i midten. I avisen berettede Bording om centrale begivenheder i ind- og udland siden det forrige nummer af avisen. Stoffet var organiseret efter lande: først Danmark, herpå Sverige, Tyskland, Frankrig, England, Holland og videre til mindre centrale lande fortrinsvis i Europa. I den første avis skrev Bording blandt andet om søkrigen 166567 mellem England og Nederlandene, og han formaner at holde flåden klar:


fra hverdagslivet: angreb på ågerkarle, bageres og bryggeres for høje priser, vielser og begravelser i adelen, handelsefterretninger og meldinger om høst, toldsatser og vejrlig. I avisen for februar 1667 kommenterer Bording det forhold, at sommeren 1666 havde været varm, men at den efterfølgende vinter var meget kold: Sig skøt (dvs. næsten) Italiansk forgangen Sommer teede, I det hun os paakom med usædvaanlig Heede, Enhver sig træt og mat befandt af Solens Brand Og raabte paa Kaaldskaal, Citron og Ledske-vand, Men paa Spidsbergisk snart os Vintren det betaler Og med sin Snee-knog, Iis og Kuld igien os svaler, Nu tages oftere vor Kakkelovn i Favn End den fornemste Møe, som er i Kiøbenhavn. Så fik vi den viden: koldskål evt. med citron er ikke nogen ny opfindelse! Som en kuriositet kan nævnes, at der i den mængde bøger og artikler, som er skrevet om Bordings forfatterskab, findes en ældre artikel, der har registreret det danske vejr, som det er beskrevet i Bordings aviser. Det må siges at være en helt særlig vinkling; men sikkert interessant nok!

Litografi af Anders Bording Naar Nabolauget staar i liusen Brand og Lue, Mand for Ulykke vel maa frygte sig og grue, Vor Cimber Løve trint omkring sig merker Krig, Maa derfor væbne sig mod Overvold og Svig. Omskiøndt hand intet ont af nogen vil formode, Det skader ikke dog, hand færdig har sin flode, Med hvis (dvs. hvad) som der til hør, mand Aar omkring et Sverd Paa siden ofte bær for en ond Aftens Færd. De udenrigspolitiske aspekter har Bording hentet i tilsvarende aviser, der udkom i Frankrig og Tyskland; det er således så som så med den opsøgende journalistik. Et meget charmerende aspekt ved Bordings avis er de mange træk

Bording læser på trykkeriet det første tryk af sin avis. Maleri af Rasmus Christiansen, 1902, Dansk Pressemuseum.

53


I muren på den gamle skolebygning overfor hovedindgangen til Ribe Domkirke sidder der en indmuret marmortavle med denne ordlyd: ”Her var fra c 1500 indtil 1856 Ribe Domskole. / Peder Palladius ved 1510 / Anders Sørensen Vedel 1557-61 / Anders Bording 1626-37 / Ole Borch 1637-44 / Hans Adolf Brorson 1709-12 / vare blandt dens navnkundigste Disciple”. Øverst i trapperummet til H21 og H22 hænger der syv portrætter, hvor de fem øverste er de tidligere elever på vores skole, som nævnes på den netop citerede tavle. Portrættet af Anders Bording er en gengivelse af Karel van Manders oliemaleri fra 1645, hvor Bording var 26 år gammel. Det originale billede hænger på det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg. Maleriet viser en smuk ung mand – en sand kavaler, hvor den fyldige, mørke paryk falder blødt ned over den hvide halskrave. Der er nærvær i øjnene, hvor vi også ser en ligefrem mandighed. Hele ansigtet udstråler ro og harmoni. Billedet, der følger denne tekst, er en litografi fra midten af 1800-årene fremstillet efter det omtalte oliemaleri. Anders Bording er født og opvokset i Ribe, hvor hans far var provincialmedicus (embedslæge) for Ribe Stift, det vil sige, at Anders Bording er ud af det formuende og dannede borgerskab. Faderen havde giftet sig ind i en af Ribes pengestærke familier. I Sønderportsgade i et indhak på bagsiden af Det gamle Rådhus sider der en mindetavle med denne ordlyd: ”Digteren / Anders Bording / udgiver af den første / danske avis / fødtes her / 21 jan / 1619”. Det middelalderlige stenhus blev først byens rådhus i 1709. Det er således i år 400 året for Anders Bordings fødsel. Ribe by har for længst hædret ham ved at lade en vej i Tange-kvarteret bære hans navn. Efter elleve år i latinskolen i Ribe dimitteres Anders Bording atten år gammel til Københavns Universitet. Da faderen dør tre år senere, viser det sig, at familiens formue er smuldret op, hvorfor Anders Bording må tage stilling som huslærer på forskellige godser eller adelsgårde hovedsagelig i Jylland. I 1658 erhverver han sig magistergraden ved Sorø Akademi. En kortvarig ansættelse som rektor på latinskolen i Slangerup efterfulgtes i 1664 af en tilsvarende kort tid i en stilling som lektor i teologi ved Ribe Domkirke og med kaldsforpligtelser i Vester Vedsted. Anders Bording havde det givetvis vanskeligt med faste embeder. Livet som fri kunster virkede tillokkende. Efter et år i Ribe søgte han til København, hvilket var indgangen til årene med udgivelsen af Den Danske Mercurius. Digteren Anders Bording skrev ikke digtsamlinger, som skulle udgives og sælges. Bording var tidstypisk lejlighedsdigter, det vil sige, at han skrev digte til særlige lejligheder, hvilket kunne være sociale begivenheder i form af sørge- og minedigte til begravelser,

54

Side fra en kladdebog: Bordings arbejde

med metrikken i et digt.

fødselsdags- eller andre lykønskningsdigte eller det kunne være bryllupsdigte. Bording har skrevet godt 200 digte her i blandt 36 salmer og 44 hyrdedigte. Hyrdedigtningen er inspireret af den antikke opfattelse af det frie liv som hyrde, hvor hyrden tilbringer dagen med flirtende erotik i et idyllisk landskab. Digtene bygges typisk over en ret fast skabelon med konventionelle figurer med antikke navne. I det hele taget var Bording særdeles belæst i den antikke litteratur, og han skriver selv, at vuggen for hans digteriske muse har stået på


Som digter og avisredaktør leverede Bording en betydelig indsats; men det er ikke mange af hans tekster, der har en karakter, så de kunne have almen interesse i dag. En enkelt af hans verdslige viser har overlevet gennem flere udgaver af en studentersangbog. I Regensens Visebog har man kunnet finde Bordings lystige drikkevise ”Frisk op, når djævelen gør sig vred”, som her gengives i en noget moderniseret sprogdragt. Første strofe har denne ordlyd: 1. Frisk op, når djævelen gør sig vred, Da vil jeg lystig være, Slet ingen ting er ham så led, Som fryd i tugt og ære.

Bordings latinske hyldestdigt til H. B. Meier, der var rektor på latinskolen i Ribe 1641-45. latinskolen i Ribe. Bordings digte er fortrinsvis skrevet i årene før udgivelsen af Den Danske Mercurius. De mange år uden fast embede eller med Bordings egne ord uden de tre k’er: ”Kald, Kiortel, Kone” resulterede i, at Bording måtte leve af sin pen. Det er i det lys, vi skal forstå, at han ofte skrev digte til magtfulde personer for at bringe sig i behagelig erindring. Bording var oprigtig kongetro, men har haft en fordel af at skrive et dusin hyldestdigte til kongehuset. Det kan vi se i forbindelse med, at kongen understøttede Den Danske Mercurius. Bordings digte tegner et bredt og rummeligt billede af den virkelighed, han levede i: han formår ganske enkelt at få en broget mangfoldighed af kulturelle, samfundsmæssige og personlige forhold sat på vers. I digtet ”Studenters Rentecamer” (skatkammer, finansministerium) skriver Bording lystigt om det frie studenterliv: JT (Et) lystigt Sind med vjn i glas Der til en vakker Pige Det er Studentens rette pass Det er hans Kongerjge Og senere i samme digt: STuderit har jeg vel min Bog Hebræisk og Grædsk kan snacke Maa som en anden Betler (tigger) dog Mig giemmel Verden pracke.

Det optimistiske tonefald fortsætter de efterfølgende strofer, selv om der omtales livsfilosofiske aspekter af mere dyster karakter. I syvende strofe må vi forestille os, at vi er på en beværtning, idet der opfordres til at drikke vin, synge, musicere og danse. Pigenavnet Galathe i ottende strofe er hentet i hyrdedigtningen, og den siren-søde stemme refererer til de smukke sangerinder, sirener, der lokkede Odysseus, som vi kan læse hos Homer. 7. Hent ind den allerbedste vin, Hr. vært lad flasken flyde, Skaf dertil sukkerkandis fin, Jeg skal det vel forskylde 8. Du smukke dreng, syng op, lad se Din siren-søde stemme, Syng om den skønne Galathe, Så vil jeg sorgen glemme. 9. I friske brødre pønse på, Hvad I vil musicere, Vi sankes ikke hver dag så, Måske ret aldrig mere. (…) 11. En Cinqvepas, en galliard, Hvo den har lært at træde, Han lader se sin vis og art, Vi andre ville kvæde. Den efterfølgende håndfuld strofer har kærligheden og kvindekønnet i fokus, og det er i al ærbarhed, som det sig hør og bør i en dannet drikkevise. De to sidste strofer fungerer konkluderende:

55


19. Frisk op derfor i kærlighed Frisk op i smukke dyder, Frisk op i tugt og ærlighed, Trods hvem det end fortryder. Stilhistorisk skriver Bording i barokken, hvor de helt store mestre hedder Anders Arrebo og Thomas Kingo. Barokken er som stil kendetegnet ved en udpræget formbevidsthed; det er kunstdigtning med stort ’K’. Vi har typisk en stram, evt. symmetrisk komposition og mange raffinerede retoriske og stilistiske træk. Men her adskiller Bording sig en del, fordi han skriver i et mere umiddelbart tilgængeligt sprog. På ét punkt ser vi, at Bording tæt følger barokkens regelæstetik: metret, rytmen og strofebygningen skal være i orden. Her har vi en stramhed set i forhold til for eksempel folkeviserne. I dansk verslære har Bording lagt navn til Bordingstrofen, som er en strofe, hvor versene består af fire jamber, hvilket giver et let løb i digtet. Bordings tekster har stiltræk, der peger frem mod klassicismen i det efterfølgende århundrede.

Titelbladet fra de samlede skrifter ’M. Anders Bordings Poetiske Skrifter’ 18. Thi vil jeg her i søden vin, Al min uro begrave, Far vel O sorg, med pine din, Du skal min afsked have.

56

Bordings mange lejlighedsdigte kan vi kalde for brugslitteratur. Nogle af teksterne er fra Bordings hånd måske udgået i ét eksemplar; men det er mere sandsynligt, at digtene er trykt i få eksemplarer til runddeling og fælles brug ved den lejlighed, som det enkelte digt er digtet ind i. Nogle af digtene har cirkuleret i afskrift. I 1735 udkom Anders Bordings samlede skrifter i et tykt bind. Det var første gang, de samlede værker af en dansk forfatter udkom. På bogens titelblad, der er trykt ved denne artikel, kan vi se at ”Mag. Peder Terpager, Læremester i den hellige Skrift i Ribe” er anført som medudgiver. Før vi hører lidt om Terpagers forbindelse med Bording, skal vi lige have præsenteret Peder Terpager, hvis far ejede Terpagers Gård, som med dette navn ligger i gågaden i Ribe i dag. Peder Terpager (1654-1738), student fra latinskolen i Ribe 1674. Efter studier i filosofi og teologi blev Terpager konrektor på sin gamle skole i Ribe. I 1677 tog han magistergraden. Fra 1687 var han lektor i teologi ved Ribe Domkirke samt sognepræst i Vester Vedsted.


Udsnit af præstetavlen i Vester Vedsted Kirke. I ansættelsestid overgik Terpager Bording med 50 år! Notationen ’Rip’ refererer til, at de to mænd er ripensere. Fra Terpagers hånd foreligger en række lærde afhandlinger; men hans blivende indsats er de historiske undersøgelser og fremstillinger af Ribes historie, som kulminerede med bogen Ripæ Cimbricce. Værket, der er skrevet på latin, er en vigtig kilde til vor bys historie – også selv om der er fortolkninger, der ikke holder i dag. Terpager betragtede Bording som Danmarks største digter. Derfor indrykkede Terpager en annonce i publikationen Extraordinaires Maanedlige Relationer for januar 1680, det vil sige tre år efter Bordings død. Terpager meddelte, at han agtede at udgive Bordings samlede skrifter, og han bad derfor offentligheden tilsende ham, hvad den må ligge inde med af tekster fra Bordings hånd. Terpager fik meget materiale, men projektet gik i stå. I 1699 fik Terpager støtte fra anden side. Nye forespørgsler rundt om i landet kastede nyt materiale af sig. Man kan forestille sig, at det lille affotograferede hæfte fra 1706, der er en bibliografi over Bordings tekster, er et resultat af den nye indsamlingsrunde. Projektet strandede igen, og der skulle gå endnu tredive år, før Bordings samlede skrifter udkom. Da var Peder Terpager blevet 81 år. Sydvestjyske Museer åbnede i juni 2019 Jacob A. Riis Museet for at få mulighed for at fortælle om denne mands spændende livshistorie og store indsats i USA. Riis var en pioner i udviklingen af fotojournalistikken. 400 år tidligere i 1619 fødtes Anders Bording, der fik opgaven med at udgive den første danske avis, i samme by som Jacob A. Riis. Det er da lidt forunderligt med hele to pressehistoriske notabiliteter fra samme by dens størrelse taget i betragtning. Hans Christian Vester

Titelblad fra bibliografi: ’Anden og Formeeret Fortegnelse paa..’

Litteratur: Anders Bordings ’Samlede skrifter’, Det dansk Sprog- og Litteraturselskab, 1984 Carl Dumreicher: ’Anders Bording. Udvalgte vers’, 1955 Eyvind Rafn: ’Anders Bording’, 1957 Paul Ries: ’Anders Bording’, Arkiv for Dansk Litteratur, dsl.dk F. Rostgaard og P. Terpager: ’Den berømte og velfortjente M. Anders Bordings Poetiske Skrifter’, 1735

57


Studietur til København med 2o Lærke om mandagen: Mandag den 7. oktober. Det var dagen, hvor jeg skulle med klassen til København. Vi mødtes på Bramming Station, hvor vi skulle med toget kl. 08.49. På vej til København skulle vi skifte i Fredericia, men alt gik ikke som smurt. Vi ankom til Fredericia og havde lige lidt tid til at købe mad eller lignede, men da der var gået cirka 10 minutter, fandt vi ud af, at vores tog var forsinket. Vi endte med at vente i cirka 50 minutter, og det gjorde jo, at de fleste var lidt trætte af det, men det ændrede sig hurtigt igen, da vi sad i toget, for så kunne vi rigtig snakke og bare hygge os.

Vi ankom til København cirka kl. 13.00, hvor vi skulle direkte hen på hotellet for at tjekke ind. Vi hyggede i loungen, indtil vi fik vores værelser kl. 14.00, og vi skulle så mødes med lærerne kl. 14.30. Vi kunne vælge, om vi ville på byvandring med Henrik Tjørnelund eller på kanalrundfart med Bjørn Paulsen. Jeg valgte at tage på byvandring, for jeg havde været på kanalrundfart før. Vi startede med at gå ned til Kongens Nytorv, hvor Henrik fortalte lidt, og så gik vi videre ind mod Strøget, hvor vi endte ved Rytterstatuen af Absalon på Højbro plads. Efter et lille foredrag fra Henrik gik vi hen til Christiansborg og om til Det Kongelige

Biblioteks have, hvor vi fik os en lille pause, og Henrik fortalte en lille smule om haven, biblioteket og Christiansborg. Vi gik hen til Christiansborg Ridebane, hvor vi fik fortalt, hvad den bliver brugt til i dag, og hørte lidt om historien. Vi gik videre til Nationalmuseet og fortsatte til Studiestræde, hvor vi hørte forskellige ting om den, og at det nu er en god gade for studerende med mange caféer, hvor man kan lave lektier og møde andre studerende. Efter Henrik Tjørnelunds byvandring kunne vi vælge, om vi ville gå videre med ham, eller om vi ville gå hvert til sit og bare hygge os. Maja, Emilie, Josefine og jeg valgte at gå ind mod Strøget, hvor jeg havde aftalt at mødes med min kæreste. Senere om aften tog jeg tilbage på hotellet til de andre, hvor vi hyggede os og glædede os til endnu en spændende dag med nye oplevelser. Maja om tirsdagen: Vi stod tidligt op og var klar til at mødes med resten af klassen for at tage ud til den store moske. De fleste tog bussen sammen med Bjørn og Henrik, mens jeg sammen med nogle af de andre valgte at gå ud til moskeen for at spare penge. Da vi kom ud til moskeen, blev vi bedt om at tage vores sko af og stille dem ind i et lille rum og hænge vores jakker ind i et skab. Herefter blev vi modtaget af Lotte, som er konverteret til Islam og har været muslim i 25 år. Lotte fortalte om sit liv som muslim og om, hvordan man konverterer til Islam, og generelt om, hvordan det er at være muslim i dag. Efter vi havde hørt om det, fik vi en rundvisning i det kompleks, som moskeen er en del af. Vi så for eksempel deres mødelokaler, fitnesscenter, og biograf samt en væg med en masse citater fra personer som for eksempel Pia Kjærsgaard. Efter

58


dette gik vi over i bedesalen. Rummet var kæmpestort, og vi fik lov til at stille Lotte en masse spørgsmål. Da vi var færdige i moskeen, havde vi 2,5 times pause, hvor vi kunne få noget at spise, inden vi skulle mødes på Nationalmuseet. Vi mødtes på museet kl. 14.00. Herefter fortalte Henrik os, hvilke udstillinger vi skulle se. Vi skulle udforske Danmarks historie og Renæssancen. Efter at vi havde fået det at vide, gik vi ellers bare rundt og kiggede på de forskellige udstillinger, hvor vi snakkede og reflekterede over de forskellige ting, vi så. Jeg kunne relatere til mange af de ting, vi så derinde, for jeg kunne huske, at vi havde snakket om dem på klassen. Jeg synes, det var en rigtig god ide, at vi skulle derind for at se de forskellige ting, vi havde snakket om i undervisningen. Da vi var færdige på Nationalmuseet gik vi over på Krigsmuseet, hvor vi var inde og se en udstilling om ”Den Fjerne Krig.” Lærke, Emilie, Alberte og jeg gik ret hurtigt igennem udstillingen,

da vi synes, det var lidt hårdt at se på. Efter at hele klassen var kommet igennem udstillingen, fik vi ellers fri til at hygge os, inden vi skulle være tilbage på hotellet og sove.

Lærke og Maja om onsdagen: Vi var tidligt oppe, da vi skulle nå at pakke inden dagens program. Vi mødtes alle sammen nede i lobbyen, hvor vi sammen med Emilie valgte at gå ned til Kongens Nytorv og tage metroen til Christianshavn, hvor vi skiftede til bus ud til Christiania. Da vi kom derud og skulle finde det sted, hvor vi skulle mødes med resten af klassen, for vi vild og endte med at komme ind ad bagindgangen, så vi måtte spørge en masse mennesker om vej hen til hovedindgangen. Vi fandt det heldigvis, og der stod vi så og ventede på de andre. Efter nogen tid opgav vi at finde dem og satte os på nogle bænke; men lige pludselig kom Henrik og nogle fra klassen heldigvis. Da vi havde gået rundt og kigget i nogen tid, fik vi tid til at finde noget at spise, inden vi skulle mødes på hotellet for at hente vores ting og videre mod Hovedbanegården, hvor vi skulle vente en time på vores tog hjem. Toget kom endeligt, og vi fik sat os ind, og så var vi ellers bare klar til at komme hjem efter en rigtig hyggelig tur i København. Maja Bøgeholdt Kryger, 2o Lærke Christiansen, 2o

59


Biologitime om “Survival of the fittest in action�.

60


Klassikere på hjemmebane i København Ja det viser sig jo faktisk, at vi egentlig passede meget godt ind blandt den nyklassiske arkitektur og de mange museer. Selv KU’s kantine tog imod os med åbne arme.

morskulpturer indendørs. Vi havde fået som opgave hjemmefra at lave analyser af disse skulpturer, som vi så gik rundt og fremlagde for hinanden. Vi genskabte deres positurer og beundrede den smukke arkitektur, som er inspireret af de romerske villaer i Pompeji. Efter Thorvaldsens Museum tog vi hen til “Glyppen”, som den så fint bliver kaldt derovre på Djævleøen. Vi blev taget imod af Stefan Bang, der kort gav os en introduktion til museet, før vi gik ind i udstillingen for at finde de gravindskrifter, som vi fik lov til analysere og oversætte. Der blev endda spottet mindre fejl i Glyptotekets egen oversættelse af disse, hvilket vi morede os gevaldigt over, hvor små de end var.

Det kommer vel ikke som en overraskelse, at en tur med hele klassen til hovedstaden bliver taget godt imod af de fleste gymnasieklasser. Ligeledes glædede vi os også, da vi stod på toget med tætpakket håndbagage og snacks i madpakken. Vi ankom efter tre timer og gik ned ad H.C. Andersens Boulevard mod det hostel, som vi skulle overnatte på. Til de flestes positive overraskelse var værelserne helt fine prisen taget i betragtning, og vi fik hurtigt gjort os klar til aftensmad og klassehygge. Rizraz og specialøl Som kun en rigtig sprogklasse kan, forstod de nysproglige at lokke os med på Rizraz, en vegansk restaurant med få retter til klassikernes stolte jæger. Men ak og ve, den blodtørstige gut måtte nøjes med den eneste ene kødret, der var på menuen; en burger med en bøf, der så meget gennemstegt ud. Sluttede aftenen så i denne tragedie? Nej, selvfølgelig ikke! Han blev slæbt med på ølbar lige efter. Der er nu intet som en mørk specialøl efter en lang dag. Der blev hygget, der blev grinet, ja, der blev endda konverseret med finner og drukket blåbærøl. Og da bartenderen blev spurgt, om der var nogle dansesteder, der havde åbent på en mandag, grinte hun og svarede: “Det her er København.”. Og det var det sgu! Klassikere og nysproglige fandt hinanden igen under neonlysene i en Crazy Daisywannabe, og der blev danset til reggaeton natten lang, indtil vi skulle hjem i seng

selvfølgelig! For ballet slutter for alle på et tidspunkt, ikke kun Askepot. Men der er lang vej hjem, når man er meget dedikeret til interne jokes og forsøger at kramme hver eneste joniske søjle, som man ser. Endnu længere må den have været for de nysproglige stakler, der skulle slæbe os med hjem igennem nyklassicismens Omelas. Tømmermænd kendte vi ikke noget til om morgenen. Vi var alle, eller alle undtagen vores yndlingslærer, der er nybagt far og nød de uafbrudte nætter, klar på frisk appelsinjuice og boller. Der var også melorme og græshopper til morgenmad, og hvis du tror, at vi lyver, kan du selv tage på Danhostel og smage en. Yderst næringsrigt. Museumsbesøg Vores første stop var intet mindre end Thorvaldsens Museum. Et smukt bygningsværk med endnu smukkere mar-

Forelæsning på København Universitet Og hvis man ikke allerede var fuldstændig udkørt, efter de to spændende og lærerige museumsbesøg, skulle man ej frygte. Det bedste var nemlig gemt til sidst: En forelæsning af selveste Adam Schwartz om heksekunster, fuporakler og sort magi i antikken. Det gav en god indsigt i studielivet på universitetet i København og en forsmag på kantinen. Byvandring På sidstedagen, før vi skulle med toget hjem til Ribe, tog vi på en frisk byvandring. Vi undersøgte antikkens indflydelse på nutidens arkitektur og studerede, hvordan antikkens kunstnere har inspireret nutidens. Og endelig sluttede vi af på Københavns Hovedbanegård med at finde frokost. Vi tog toget hjem, og så var det tak for denne gang! Smilla Steinmeier, 3r, Mie Fugleberg Løhndorf, 3r

61


Faglige konkurrencer

EUSO, European Union Science Olympiad for 1.g-elever (og andre stx’er, som er under 17 år den 1-1-19). Astrid Thiim Vognsen 1x, Fabien Fritz 1x og Maria Brix Sørensen 1x repræsenterede skolen ved den regionale finale i Kolding den 31. januar 2019, og selvom de klarede sig fint, gik de desværre ikke videre til den danske finale i Sorø. Biologi Olympiade for elever med biologi på A-niveau. Skolens fire A-niveauhold i biologi i 2. og 3.stx deltog i første runde på skolen. Fysik Olympiade for elever med fysik på A-niveau. Begge skolens A-hold i fysik deltog i første runde på skolen. Geografi Olympiade for elever med naturgeografi på B- eller C-niveau. Skolens to C-

62

niveauhold i 2. og 3.stx og B-niveauholdet i 3.stx deltog i første runde på skolen. Kemi Olympiade for elever med kemi på A-niveau. Skolens A-niveauhold i kemi i 3.stx deltog i første runde på skolen. Georg Mohr konkurrence i matematik. Alle skolens matematikhold på A- og Bniveau i stx deltog i første runde, som blev afviklet på skolen. 14 af de deltagende elever klarede sig så fint, at de fik diplom for deres præstation. Også anden runde blev afviklet på skolen. Det skete den 8. januar 2019 med fem deltagende elever: Anders Thorne Andreasen 2z, Jacob Beier 3x, Johanne Bojsen Kjær 3x, Marie Vestergaard Witt 3v og Tea Skjøth Poulsen 3x.

Unge Forskere, Senior: De to STA-elever Anne-Sofie Møller 3z og Elena Petersen 3v indsendte opgaver til konkurrencen Unge Forskere, og Elena gik videre til semifinalen den 20. marts 2019 i Sønderborg. BYSCC - Beijing Youth Science and Creation Competition. Caroline Thyssen Petersen, der blev student sommeren 2018, vandt en flot guldmedalje, da hun i marts 2019 deltog i BYSCC. Caroline kvalificerede sig til BYSCC, da hun fik 4. pladsen ved Unge Forskere i foråret 2018. Latinkonkurrence for 3.g-elever med latin på A-niveau. Konkurrencen er national, og der afvikles kun én runde, hvorefter der findes en vinder. Eleverne på skolens A-niveauhold i latin, 3x LAA, deltog i konkurrencen den 19. februar 2019.


Latinkonkurrence for elever med latin på C-niveau. Laura Jenrich Larsen 2r deltog i første runde på skolen den 19. februar 2019. iLcompetition – konkurrence i fransk, spansk og tysk. Alle A- og B-niveauhold i tysk i 2. og 3.stx og alle spanskhold i 2. og 3.stx besvarede onlinetests i den indledende runde på skolen i februar 2019.

Fire elever kvalificerede sig til den regionale finale i Kolding den 27. februar. Det var i spansk Anne-Marie Finnemann 3t og Laura Jenrich Larsen 2r, og i tysk var det

Thea Fredslund Otzen 3r og Lasse Skellgaard Lyngesen 3v. Alle fire klarede sig flot, og de to kvalificerede sig endda til finalen i København den 19. marts 2019. Det var Thea 3r og Lasse 3v, der i et meget tæt løb fik en 5. plads i spansk. SamfundsCup 2019. Årets tema 2018-19 var ”Teknologi”, og alle elever fra samfundsfag-A-holdene 2s SAA og 2t SAA deltog. Company Programme, Entreprenørskabsmesser for elever med innovation B. Elever fra holdet 3g InB fra hhx deltog i den indledende regionale messe i Vejen den 31. januar 2019. Company Programme, Danish Entrepreneurship Award. Innovationsholdene 2h2n3x inC, 2g3g inC og 2m InB deltog

den 21. november 2019 i regional konkurrence i Fredericia. DM i Erhvervscase. Alle elever fra 2.hhx deltog i foråret i den indledende runde på skolen. Årgangens bedste hold repræsenterede skolen ved den lokale finale i Esbjerg den 3. september 2019. Det var Cecilie Held 3l, Cecilie Lydiksen Hannotte 3l og Laura Dam 3l. DM i Nationaløkonomi Elever fra holdet 3g IØA, hhx deltog i første runde på skolen, og den bedste gruppe, som bestod af Cecilie Lydiksen Hannotte 3l og Laura Dam 3l, repræsenterede Ribe Katedralskole ved finalen i København den 15. november 2019.

63


BYSCC – Projekt om antibiotika førte til Kina

At deltage i Unge Forskere har været en stor oplevelse. Jeg deltog med mit projekt

64

omhandlende en ny form for antibiotika i 2018, hvor jeg fik en 4. plads i Life Science kategorien i Forum, København. Dette indebar blandt andet en rejse til Kina, hvor jeg skulle deltage i BYSCC (The 39th Beijing Youth Science Creation Competition) i foråret 2019. Jeg er netop landet (marts 2019) i Danmark igen efter at have været afsted. Det har været en fantastisk oplevelse, hvor vi udover konkurrencen

også i de første par dage havde tid til at se nogle af Beijings seværdigheder. Det var sjovt at opleve, hvordan sådan en konkurrence bliver afholdt i et så kulturelt anderledes land som Kina. For eksempel blev der gjort meget ud af ceremonierne blandt andet i forhold til forskellige optrædener. Herudover var formelt tøj vigtigt under stort set hele konkurrencen. Derimod var afholdelsen af jury-runderne meget sammenlignelige med, hvad jeg oplevede i Danmark. Jeg synes specielt, at det var meget inspirerende at udveksle viden med deltagere fra hele verden. Jeg vil i mange år fremover tænke tilbage på denne tur, hvor jeg ovenikøbet fik en guldmedalje med hjem. Caroline Thyssen Petersen, Student 2018


Talentarbejde Skolen har længe haft tradition for at tilbyde de dygtigste elever deltagelse i faglige konkurrencer, og antallet af faglige konkurrencer er gradvist øget gennem de sidste år. Men derudover udvikles i disse år også forskellige andre tilbud til de dygtigste elever.

Når eleverne går i 3.g, afsluttes Science Talent College og Science Talent Academy med aflevering af et større projekt og et mundtligt forsvar heraf. Projektet indsendes ligeledes til konkurrencen ”Unge Forskere”.

Science Talent: I foråret 2012 tilmeldte skolen sig Science Talent, der administreres af Talentakademiet, der har til huse på Sorø Akademi. Eleverne til Science Talent udpeges af deres lærere i de naturvidenskabelige fag i foråret i 1.g. Talentakademiet udbød de første år et Science Talent College-program, STC, for elever med alle fire naturvidenskabelige fag: Biologi, fysik, kemi og matematik. I foråret 2016 ændrede Talentakademiet deres tilbud, så det nu bestod af Science Talent Academy, STA, for elever med kemi og biologi, og tilbud om Master Class i matematik og fysik. Master Class Fysik – Matematik ændrede dog i 2017 navn til Science Talent Fysik Matematik. 2019 blev der ikke optaget flere elever på STA og i stedet udbød man nu Science Talent Biotek og Science Talent Kemi efter samme model som Science Talent FysikMatematik. Science Talent Biotek, Kemi og Fysik - Matematik er programmer, der kun strækker sig over et enkelt år med i alt tre camps af tre dages varighed. Science Talent College og Science Talent Academy strækker sig over 2½ år, og eleverne deltager i 8 camps af tre dages varighed, hvor camp nr. 7 er en udenlandstur. I begge programmer er der lektier forud for og en opgave som afrunding på alle camps.

I foråret 2017 udvalgte skolen følgende to elever til Science Talent Academy: AnneSofie Møller 1z og Elena Petersen 1v. Til Science Talent Fysik - Matematik udvalgte skolen følgende tre elever: Jakob Ernst Lüdeking 1x, Johanne Boisen Kjær 1x og Philip Sanderink 1x. De blev alle fem studenter sommer 2019. I foråret 2018 udvalgte skolen følgende to elever til Science Talent Academy: Julie Esmann Pedersen 1x og Kristoffer Nielsen 1z. Til Science Talent Fysik - Matematik udvalgte skolen følgende tre elever: Astrid Vigen Pedersen 1x, Maja Wulf Paaby 1x og Regitze Præstegaard Nielsen 1x. De går nu alle fem i 3.g I foråret 2019 udvalgte skolen følgende to elever til Science Talent Biotek: Sara Dukic 1y og Kirstine Haugsted Kodbøl 1y. Til

Science Talent Kemi blev der ligeledes udvalgt to elever: Fabien Fritz 1x og Martha Johanne Sidelmann Knappe 1x. Til Science Talent Fysik - Matematik udvalgte skolen følgende tre elever: Andreas Techow Lund 1x, Marco Flytkjær 1x og Mathias Marinus Gissemann Hansen 1x. De går nu alle syv i 2.g. Akademiet for Talentfulde Unge: I efteråret 2012 kom Ribe Katedralskole med i regionens talentprojekt. Dygtige elever opfordres til at søge, men kan også sende en uopfordret ansøgning om at deltage. Skolen vælger blandt ansøgerne de bedste 5-7 elever til Akademiet. En forudsætning for deltagelse er, at man er dygtig til og interesseret i hele gymnasiets fagrække. Akademiets program løber over to år med fire obligatoriske seminarer pr. semester, en SummerCamp og en række frivillige tilbud. Seminarerne ligger normalt efter skoletid, og der er ikke lektier og hjemmeopgaver i forbindelse seminarerne, til gengæld skal man være interesseret, engageret og motiveret og klar til at yde sit bedste, når man mødes. I foråret i 3.g afsluttes forløbet med diplomoverrækkelse.

65


Også det tidligere Handelsgymnasiet Ribe har sendt elever til Akademiet for Talentfulde Unge og derfor optræder i det følgende både elever fra Ribe Katedralskole og Handelsgymnasiet Ribe.

I foråret 2019 udvalgte Katedralskolen følgende fire elever blandt ansøgerne fra både stx og hhx til ATU: Astrid Thiim Vognsen 1x, Freja Hansen 1l, Tobias Arndt Hansen 1l og Asbjørn Jensen 1m. De går nu alle i 2.g, og kun de tre af dem følger fortsat ATU. Talentpleje i de klassiske fag: I foråret 2019 udpegede skolen to særligt talentfulde latinelever, Mathilde Errebo Andersen 2r og Sofie Marie Gjerluf Kristiansen 2r, der begge fik en delvist betalt Sommerskole i Rom: ”Hvad kan arkæologien lære os?”

I foråret 2017 udvalgte Katedralskolen følgende otte elever blandt ansøgerne til ATU: Amalie Guldhammer Riis 1y, Amalie Sophie Gjerløv Jochimsen 1t, AnneMarie Finnemann 1t, Johanne Bojsen Kjær 1x, Linnea Ryttergaard 1x, Rikke Wildfans Gerken 1r, Sigrid Selma Kerrigan 1z og Søren Schrøder 1s. Syv af de otte elever gennemførte ATU og kunne denne sommer fejre både deres studentereksamen og afslutningen på ATU. Fra det tidligere Handelsgymnasiet Ribe kunne Amalie Schnoor Brixgaard 3k og Terese Marie Vejrup Mogensen 3l denne sommer både fejre studentereksamen og afslutning på ATU. I foråret 2018 udvalgte Katedralskolen følgende otte elever blandt ansøgerne fra både stx og hhx til ATU: Alberte Bolding Olesen 1k, Cecilie Klaaby 1x, Jonas Toft Christensen 1z, Laura Kirstine Thode Kristensen 2x, Marie Horsbøl Christensen 1k, Nick Bilgrav Præst 1r og Zöe Ann Egebjerg Ibsen 1r. Desuden er Maja Eskelund kommet til, så der i alt er ni elever på årgangen. De går nu alle i 3.g

66

Talentarbejde for folkeskoleelever: I skoleåret 2013-2014 indledte Ribe Katedralskole et samarbejde med primært Vittenbergskolen i Ribe om udvikling af talentpleje for folkeskolens ældste elever. Samarbejdet foregår i første omgang inden for de naturvidenskabelige fag og består af en Science Club for elever i 8. klasse. Science Club’en løber over seks eftermiddage, og eleverne møder her forskellige naturvidenskabelige fag og lærere og

arbejder med emnerne: ”Den blå planets opbygning”, ”Dessertbiologi - hvordan man mislykkes med sin citronfromage”, ”Retvinklede trekanter med heltallige sider”, ”Geometrisk optik”, ”Sukkersøde drikkevarer” og ”Platoniske legemer”. I vinteren 2018-2019 blev klubben afviklet i ugerne omkring vinterferien. Det samme vil være tilfældet i vinteren 2019-2020, og elever fra 8. klasse fra Privatskolen Riberhus samt alle Vadehavsskolens afdelinger med overbygningselever deltager. Anne Granum-Jensen


67


Ripensersamfundets Jubilæumslegat Nedenfor følger to rapporter, som legatmodtagerne har sendt til skolen.

Specialeskrivning i Grønland Mit 10. og sidste semester på kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde foregik i Nuuk, hvor jeg skrev mit speciale. I den forbindelse modtog jeg et legat fra Ribe Katedralskole. Gennem min tid på Ribe Katedralskole blev min interesse vakt for samfundsmæssige forhold, og et år efter, huen var kommet på, startede jeg på Statskundskab på Aarhus Universitet. Da jeg altid har interesseret mig meget for det sociale område, valgte jeg at læse videre på kandidaten i Socialt Arbejde på Aalborg

Universitet. På den måde kunne jeg kombinere det brede blik på det politiske system fra Statskundskab med en mere specialiseret viden om det sociale område. På kandidaten i Socialt Arbejde beskæftiger man sig for eksempel med børn og unges mistrivsel, ældre og handicappedes sociale problemer, misbrug eller kultursammenstød. Efter 4½ år på universitet og kun med specialet foran mig var det sidste udkald for et semesterophold i udlandet. Da min kæreste besluttede sig for at tage et semester af sit biologistudie i Grønland, greb jeg muligheden og tog med for at skrive speciale om et emne relateret til det grønlandske socialområde. Inden jeg tog til Grønland, fandt jeg en interesse i at undersøge danske og grønlandske aktørers samarbejde omkring ud-

satte grønlænders migration til Danmark. Hjemløsheden er stigende i Grønland i en sådan grad, at det sociale system har svært ved at følge med. I håbet om en bedre tilværelse søger flere mod den sydlige del af Rigsfællesskabet, Danmark. En flytning der for nogle ender med en tilværelse i en meget udsat position præget af massivt misbrug og hjemløshed. Flere danske aktører melder desuden om en stigning i antallet af unge udsatte grønlændere, der er dårligt klædt på i forhold til at indgå i det danske system, og som opsøger et udsatte-miljø på fx Christiania eller Sundholmen som det første sted, når de lander i Danmark. På den måde er der en lille gruppe af grønlændere, og dermed danske statsborgere, der synes at blive tabt mellem de to rigsdele uden at få den tilstrækkelige hjælp til en bedre tilværelse. Jeg valgte derfor at skrive speciale om det praksisnære samarbejde på tværs af Rigsfællesskabet i forhold til denne gruppe af borgere. Specialestuderende i Nuuk Med mit specialeemne og det praktiske på plads landede jeg midt i februar 2019 i Nuuk. Her blev jeg indkvarteret i en hyggelig kollegiebolig sammen med min kæreste og to andre biologistuderende. Da jeg ikke havde nogle undervisningstimer i Nuuk, var det helt op til mig selv at strukturere min hverdag. Når jeg ikke indsamlede empiri til mit speciale, sad jeg ofte og arbejdede på biblioteket på Ilisimatusarfik, Grønlands Universitet, hvor jeg var indskrevet som gæstestuderende. Inden jeg tog til Grønland, havde jeg foretaget interviews med forskellige aktører i Danmark, der på forskellig vis arbejder med udsatte grønlændere, og efter min ankomst i Grønland fik jeg arrangeret interviews

68


med forskellige fagpersoner i Nuuk. Senere fik jeg mulighed for at lave feltarbejde på Koefoeds Skole, der er et aktiveringstilbud til ledige og udsatte voksne. Her deltog jeg i de daglige gøremål og fik mulighed for at snakke med en række grønlændere, der var ramt af hjemløshed og som levede med sociale problemer tæt inde på livet. Det var to meget lærerige uger, der gav et spændende indblik i socialt arbejde i et andet land med helt andre udfordringer, som for eksempel de store fysiske afstande, mangel på uddannet og kvalificeret arbejdskraft og så videre, end dem jeg kender til fra Danmark. Meget at opleve og se I min fritid fik jeg, ofte i selskab med andre studerende, oplevet en masse af de ting, som Nuuk har at tilbyde: svømmehal, moderne caféer, ski, sejlture, biograf, teater, hyggelige værtshuse, nordlys, storcenter og selvfølgelig den storslåede natur, der omkranser Nuuk. Den bød på de vildeste oplevelser, om så det var på ski, til fods på vandretur i fjeldene, til båds i fjordsystemet omkring Nuuk eller på jagt efter det perfekte spot til nordlys. I løbet af mit ophold var jeg også en tur i Ilulissat, der ligger 300 km nord for polarcirklen. Her kan man se tusindvis af isbjerge drive forbi byen og høre slædehundene hyle ved spisetid. Selvom Grønland er en del af Rigsfællesskabet, var det begrænset, hvad jeg kendte til landet, inden jeg tog derop, men i løbet af de fire måneder i Grønland faldt jeg pladask for den grønlandske kultur, den venlige befolkning, det rolige tempo og den smukke, storslåede og barske natur. Jeg vil helt klart anbefale andre at tage et ophold i udlandet i forbindelse med studiet, da det giver én så mange oplevelser både på det personlige og faglige plan. Jeg er meget taknemlig for den økonomiske støtte, jeg har fået fra Ribe Katedralskole, der var med til at gøre mit Grønlandseventyr til virkelighed. Tak! Christina Munch Jensen

69


Forsvars- og sikkerhedspolitik på den Kongelige Danske Ambassade i Washington, D.C., USA Da jeg startede på Ribe Katedralskole i sensommeren 2009, havde jeg absolut ikke regnet med, at jeg senere skulle læse en uddannelse, der ville kunne give mig chancen for et ophold på en dansk ambassade. Min studieretnings omdrejningspunkt var biologi og idræt, men efter to sabbatår endte valget med noget knap så naturvidenskabeligt – nemlig jurastudiet. Dette uddannelsesvalg åbnede for et væld af muligheder blandt andet praktikophold på danske ambassader rundt om i verden. Jeg var i denne forbindelse heldig at få tilbudt en plads på den danske ambassade i Washington D.C. i foråret 2019. Med det ubestridte største forsvar og det største ansvar for verdens sikkerhedspolitiske situation er USA et spændende land at beskæftige sig med netop, hvad angår forsvars- og sikkerhedspolitik. Min primære arbejdsopgave bestod i at monitorere det amerikanske forsvar og den sikkerhedspolitiske situation for derefter at rapportere hjem til Forsvars- og Udenrigsministeriet. Denne monitorering gav anledning til en spændende og alsidig dagligdag, der for eksempel bestod af møder med højtstående militærpersonel, overværelse af foredrag i en af de mange tænketanke i Washington D.C. eller overværelse af høringer i Senatet. Det altoverskyggende emne i forsvarsafdelingen på den danske ambassade var Arktis, hvor Danmark har en væsentlig interesse i kraft af Grønland. USA har de seneste år også fået øjnene op for vigtigheden af et isfrit Arktis, hvilket i sensommeren 2019 sågar resulterede i, at den amerikanske præsident Donald Trump foreslog et amerikansk køb af Grønland. Den kraftige russiske og kinesiske militære oprustning i Arktis giver anledning til mange amerikanske frustrationer og bestræbelser på at matche denne oprustning, hvilket var utrolig spændende at følge som dansker, da det er vigtigt for Danmark, at USA tager den sikkerhedspolitiske situation i Arktis alvorligt, fordi Danmark ikke har militær kapacitet til at kunne udfordre Rusland eller Kina. Opholdet var alt i alt utroligt givende, dels på baggrund af det store ansvar man blev tildelt, på trods af at man blot var praktikant, og dels fordi Washington D.C. er et politisk magtcentrum, hvorfor det er spændende at bo og arbejde med politik i denne by. Tak for tildeling af Ripensersamfundets Jubilæumslegat, der var med til at gøre opholdet muligt. Henrik Bramming

70


71


Frode Schöns Legat mine faglige interesser lå. Inden da havde jeg været meget i tvivl, om jeg var endt det rigtige sted. Det er jeg sikker på i dag heldigvis, for det er for sent at vælge om. Ulig de fleste andre studier er det på folkesundhedsvidenskab først på kandidatdelen, der er mulighed for at tage på et udvekslingsophold. Da chancen bød sig, skyndte jeg mig at ansøge om en udvekslingsplads og var heldig at blive optaget på University of British Columbia (herefter UBC) i Vancouver, Canada. Der var to primære årsager til, at mit valg faldt på UBC. For det første er jeg, som de fleste andre fornuftige mennesker, helt tosset med naturen – og British Columbia har det hele. Med Stillehavet på venstre hånd og bjergene på højre er den Canadiske vestkyst det måske bedste udgangspunkt for at opleve storslået natur. Så da Nedenfor følger to rapporter, som legatmodtagerne har sendt til skolen. Foruden Katrine Tranberg Jensen og Sofie Husted Laursen modtog også Line Thorhauge Truelsen, Nanna Bach Poulsen og Iben Elmerdahl Rasmussen portioner af Frode Schöns Legat

Kursen mod fjerne vestkyster Det er nok en tilfældighed, at jeg endte med at studere folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet. Som udgangspunkt lå mine interesser mere indenfor medicinstudiet, men da mit gennemsnit fra Ribe Katedralskole bar mere præg af dedikation til øl end bøger, måtte jeg omprioritere. Efter to sabbatår gik jeg i gang, og det var først på kandidatdelen af studiet, at jeg for alvor fandt ud af, hvor

72


jeg ankom til byen midt august 2018 efter femten timers flyvetur, var jeg fast besluttet på, at de første uger inden studiestart skulle bruges på at jagte vilde udsigter på lange vandreture i nationalparkerne. Men det syn, der mødte mig, var noget lidt andet end forventet. Udsigten til bjergene, som baggrund for Vancouvers skyline, var ikke eksisterende. Byen var indhyllet i en tyk tåge, der skyldtes røg fra de hidtil mest omfattende skovbrande i British Columbia. Tankevækkende. Senere på efteråret fik jeg taget revanche med naturen, hvor jeg fik set både bjergtoppe, gletsjere og vilde dyr. Det levede op til alle mine forventninger og mere til. Den anden, og den måske vigtigste grund til at valget faldt på UBC, er baseret på mine faglige interesser. Ved siden af studierne bruger jeg (lidt for) meget af min tid på frivilligt arbejde i foreningen Social Sundhed - København. Her arbejder vi sammen for et mål, nogle måske vil beskrive som mere eller mindre uopnåeligt: at komme den sociale ulighed i sundhed til livs. Det prøver vi på ved at ledsage og støtte socialt udsatte borgere i deres kontakt til vores fælles sundhedsvæsen. Ideen er, at de borgere, vi har kontakt til, på kort sigt får hjælp til at forbedre deres sundhedstilstand, og de frivillige studerende får et indblik i de fortællinger og udfordringer, som disse mennesker oplever. Denne faglige interesse glædede jeg mig til at dykke ned i på UBC, fordi universitetet er anerkendt indenfor dets forskning på udsatte områder. Det skyldes flere ting. En af årsagerne er nok, at Vancouver i længere tid har lidt under en omfattende social krise, da den hjemløse befolkning i byen har været stigende gennem et par årtier. Byens milde klima gør det lettere at leve i hjemløshed, og rygterne går på, at hjemløse mennesker fra andre steder i landet sættes på busser med Vancouver som ende-destination. Om det er sandt, er jeg usikker på, men problemets omfang er tydeligt i bybilledet

omkring East Hastings Street i downtown Vancouver. Disse problematikker fik jeg dybere indsigt i på kurset Social Inequities, hvor vi særligt diskuterede de strukturelle, sociale og individuelle udfordringer, udsatte mennesker møder i det Canadiske system. Jeg værdsætter nu, endnu mere end tidligere, det danske velfærdssamfund. Her står vi, efter min mening, meget stærkere ved at støtte mennesker, der lever på kanten af samfundet. Men semestret på UBC har også lært mig mange nye ting. For eksempel er jeg blevet gennemgribende udfordret i min opfattelse af køn. Det udfoldede sig særligt i kurset introduktion til kønsstudier, hvor jeg blev introduceret til køn som et socialkonstrueret begreb, der ikke nødvendigvis skal baseres på binære forestillinger om mænd og kvinder. Allerede fra første forelæsning fornemmede jeg, at undervisningen ville være noget helt andet, end jeg var vant til

på Københavns Universitet. Vi startede med at præsentere os selv med navn og hvordan vi gerne ville omtales i tredje person, altså på engelsk he, she eller they (hvor they nok er tilsvarende det svenske hen). Det var udfordrende i begyndelsen. En udfordring, der i starten blev mødt med tavshed fra min side i frygt for, at jeg kom til at sige noget fornærmende eller politisk ukorrekt. Langsomt fandt jeg ud af, at det skabte rum for fællesskab og accept af forskelligheder. Den nysgerrighed og åbenhed, jeg tog med mig herfra, vil jeg forsøge at huske, når jeg møder nye og anderledes mennesker fremadrettet. Her står jeg så, forarget, (forhåbentligt) klogere og meget gladere efter et oplevelsesrigt semester i Canada. Tusind tak til Ribe Katedralskole for tildelingen af Frode Schøns legat, der gjorde et sjovt og lærerigt udvekslingsophold muligt. Katrine Tranberg Jensen

73


Studier i medicin i New Zealand I slutning af juni 2018 sagde jeg farvel til Danmark og begyndte min rejse til New Zealand. Skræmmende at tage af sted uden at vide, hvad jeg kom ned til, hvem jeg kom ned til og hvornår jeg ville være hjemme igen. Men samtidig også vildt spændende. Efter endt gymnasietid på Ribe Katedralskole med fysik og matematik på højt niveau gik turen direkte på universitet, hvor jeg startede på molekylær medicin-studiet. Jeg måtte dog efter tre års studier erkende, at en lille drøm om at blive læge, var gået hen og blevet til en rigtig stor drøm, hvorfor jeg startede på medicinstudiet. Hvilket jeg bestemt ikke har fortrudt.

74

Dog har jeg til tider skulle grave noget dybt for at finde motivation til endnu en bacheloruddannelse. Dertil har jeg samtidig lært, at en uddannelse ikke blot handler om at læse i bøger og lære, hvad der står i bøgerne. Det handler om at udvikle kompetencer, noget flere af mine lærere på RK dengang prøvede at banke ind i hovederne på os. Jeg valgte derfor at læse et semester i New Zealand for at tilegne mig nye personlige såvel som faglige kompetencer for i sidste ende at stå bedre som nyuddannet læge. Undervisningen i New Zealand var noget anderledes end herhjemme med tests og afleveringer i løbet af semesteret samt en del laboratorietimer. Dertil var der ikke en bog, som var pensum. Bøger var kun supplerende litteratur. De afleveringer, vi

lavede, var spændende, da man i høj grad selv kunne vælge, hvad man ville skrive om. I et af min fag, Human Pharmacology, skulle vi selv vælge et lægemiddel og lave en analyse af en håndfuld kliniske studier af lægemidlet og herigennem vurdere, om dette lægemiddel kunne bruges til den behandling, man testede det for. Jeg endte med at kigge på brugen af et lægemiddel som profylakse mod influenza hos plejehjemsbeboere. Utroligt interessant da ældre på plejehjem er en særligt udsat gruppe, hvor en influenza-infektion kan have fatale konsekvenser. Hvis man derfor kan undgå infektioner ved profylaktisk brug af lægemidlet, kunne det potentielt rede liv. I mit mini-studie konkluderede jeg dog, at der ikke var belæg for at bruge lægemidlet til profylakse hos plejehjems-


beboere, da de studier, som havde set en positiv effekt, ikke var særlig godt udført. Min konklusion gik derfor imod de officielle retningslinjer for lægemidlet, hvilket jeg var lidt forbavset over. Dertil lavede jeg også en opgave om et mini-forskningsprojekt i mikrobiologi. Jeg føler med begge opgaver, at jeg har tillært mig nogle nye faglige kompetencer, som jeg ikke i samme grad ville have opnået herhjemme. Derudover tilegnede jeg mig også nye personlige kompetencer i løbet af mit ophold. Blot det at blive del af et internationalt studiemiljø har lært mig mere om forskellige kulturer – og i særdeleshed ikke at se

en anden kultur ud fra min egen baggrund, men i stedet at forstå en kultur som den er. Dertil, hvor klichéagtigt det end lyder, så har jeg bestemt også lært mere om mig selv. New Zealand lærte mig endnu en ting, nemlig at værdsætte naturen. Før afrejse havde jeg håbet på en masse skønne naturoplevelser, hvilket jeg bestemt også fik. Men sammen med disse oplevelser kom også en respekt og en taknemmelighed for naturen. Et lille ordsprog, som jeg har samlet op på vejen, lyder ”There’s a sunrise and a sunset every single day, and they’re absolutely free. You choose to see them or not”.

Lige før jul landede jeg på dansk grund igen. Mit halve år i New Zealand har givet mig så mange oplevelser med hjem og en masse nye kompetencer, som vil bidrage til mine fremtidige gøren, studier og arbejde. En tur jeg ikke havde været foruden. Sidst vil jeg takke Ribe Katedralskole rigtig mange gange for at have været med til at realisere mit studieophold. Sofie Husted Laursen

75


Lauridsens Legat Nedenfor følger en rapport, som legatmodtageren har sendt til skolen

Økologi og klimaforandringer i Grønland Mit ottende semester som studerende på biologi ved Århus Universitet foregik i Grønlands hovedstad Nuuk, hvilket har

76

været en kæmpestor og lærerig oplevelse for mig. Da jeg startede på Ribe Katedralskole i 2009, var jeg fast besluttet på, at jeg en dag ville leve af at være musiker. Derfor valgte jeg linjen musik A, Engelsk A og billedkunst C. Så vejen for mig til at stå i Grønland og studere økologi og klimaforandringer skulle vise sig at blive en længere affære. Efter gymnasiet tog jeg til optagelsesprøve på sangskriverlinjen på Århus MGK, hvor

jeg til stor glæde blev optaget. Men i løbet af det første år som musikstuderende blev interessen for biologi, som jeg også havde haft på B-niveau i gymnasiet, kun større og større. Jeg valgte derfor, at musikken fremover skulle være en fritidsinteresse og startede med at læse de fag op, som skulle kunne få mig ind på biologistudiet. Jeg startede på biologi ved Århus Universitet i 2015, hvor interessen for klimaforandringers påvirkning på økosystemer hurtigt


blev vakt. Da jeg hørte, at Grønlands Naturinstitut udbød kurser i samarbejde med Århus Universitet, var jeg på. Jeg valgte Grønland, fordi der her er mulighed for at se, hvordan klimaforandringer påvirker økosystemerne i Arktis helt tæt på. På grund af Grønlands placering i Arktis er det sneen, indlandsisen og havisen, der bestemmer, hvordan klimaet arter sig. Når havis- og gletscherudbredelsen reduceres på grund af klimaforandringer mindskes albedoeffekten i Arktis, hvilket betyder, at en mindre del af solens stråler reflekteres tilbage ud i rummet. Dette er en selvforstærkende effekt, som bevirker, at hastigheden af klimaforandringer er højere i Arktis. I Grønland blev jeg og tre andre danskere indkvarteret i et rødt træhus, hvor vi skulle bo under hele opholdet. Det var skønt at have et fællesskab i huset og sammen med de andre internationale studerende, hvilket også betød mange gode stunder, når den ikke stod på skole. Det første kursus, havisøkologi, var lige på og hårdt. To intensive uger med undervisning i de fysiske forhold i havisen og de organismer, der lever i den. Derfor tog vi på togt i fuld solskin og 15 minusgrader for at bore

efter disse såkaldte havisalger. Algerne er vigtige, fordi de producerer en vigtig del af den energi, som transporteres op i fødekæden. Med havisens reduktion mister algernes deres levested, hvilket truer den arktiske marines fødekæde hele vejen op til isbjørnen. Et andet kursus omhandlede hvordan CO2 optaget i nogle systemer enten reduceres eller øges som konsekvens af klimaforandringer. Faktisk vil den store Godthåbsfjord, som er Nuuks baghave, i fremtiden optage mere CO2 , fordi større afsmeltning af indlandsisen vil føre til koldere vande, som kan indeholde mere CO2 . Mit ophold i Grønland har givet mig indsigt i, hvordan man rent faktisk studerer klimaændringer, men også hvor svært det er at forudsige, hvad der vil ske. Meget af undervisningen foregik som projektarbejde i grupper med internationale studerende, hvilket har udviklet mig fagligt og højnet mine engelskkundskaber. Grønland er vildt! Det er et kæmpestort land som strækker sig det, der svarer sig til afstanden fra Skagen til Tunesien. Vinteren er hvid med dansende nordlys, mens sommeren er grøn og fyldt med millioner af myg, der med sikkerhed vil ødelægge

din vandretur, hvis ikke du er ordentligt forberedt. Og som jeg hørte en Grønlænder fortælle, så er der ikke langt til nye eventyr i Grønland, man skal bare hoppe i sin båd og så afsted. Derfor blev det også til mange fantastiske telt- og hytteture i fjeldene og på fjordene sammen med mine medstuderende. Grønland er også spændende, fordi det er et af de få samfund, hvor klimaforandringer vil medføre overvejende positive ændringer for befolkningen. Fiskeri vil blive nemmere, råstoffer bliver lettere tilgængelig og der åbnes nye sejlruter, hvilket alt i alt vil tilføre Grønland flere investeringer og turister. Men det skaber også et samfundsdilemma, da nogen ønsker den traditionelle kultur, mens andre ønsker moderniseringen, hvilket også afspejles i den grønlandske politik. Jeg kan på alle måder anbefale at tage på udveksling. Jeg havde i hvert fald en fantastisk og lærerig oplevelse! Tusind tak for tildelingen af legatet fra Ribe Katedralskole, der var med til at gøre mit ophold i Grønland muligt. Asger Buur Jensen

77


Julelegater 2018 P. Schmitz og hustrus Legat Andreas T. Lund, 1x Mia Enemark Pedersen, 1t

Øllgårds Legat Anders Thorne Andreasen, 2z Martin Sønderbøl J. Christensen, 2y

Lektor C. Amorsens Legat Jacob Elkjær Orehøj, 1z Mathilde Asberg Olesen, 1r

Nis Nissens Legat Isabella Maimburg, 2t Jacob Hagedorn Hansen, 2s

78

Stipendiefonden Janne F. Skov-Petersen, 1o Cecilie Lydiksen Hannotte, 2l Espen Hahn Atzen, 1k


Sommerlegater 2019

Ripensersamfundet Søren Schrøder, 3s

Jens Chr. Petersens Legat Andreas Snitker, 3k

100-års Jubilæumslegat Anna Margrethe Westergaard, 3x

HKs Legat Thomas Groth Thomsen, 3k

Thorsens Legat Frida Bjerg Poulsen, 3z Kathrine Qvist Silberbauer, 3v

Frøs Herreds Sparekasses Legat Hannah Meldgaard Henriksen, 2p Salomo Holmgaard Berg Sandvej, 3r Karina Lillebæk Nielsen, 3l Jacob Beier, 3x Marie Vestergaard Witt, 3v

Helge Brock Iversen og Jens Thue Jensens Legat Karen Krogh Nielsen, 2o Sechers Legat Sille Høgh Birkeland, 3x Greisens Mindelegat Stinne Christiansen, 2p

Danske Banks Legat Katrine Johanne Mai, 3t Anne Dorthea Knappe, 3y Anna Lone Gotthardsen, 3k Karoline Marie Holden Jensen, 3r

Nordeas Legat Lasse Bak Christensen, 2o Linnea Ryttergaard, 3x Skjern Banks Legat Line Viuf, 3z Terese Marie Vejrup Mogensen, 3l Andelskassen i Ribe Sara Munk Nielsen, 3y Jyske Banks Legat Anne Sofie Rasmussen, 1nn (gave)

79


80


Studenter - EUD

EUD

Anne Sofie Rasmussen Bernhard Mandrup Due Kasper Trans Kristoffersen

Laura Møller Knudsen Marcus Lindberg Hansen Philip Kramer

Sofie Christensen, Thea Fugleberg Nielsen Thomas Liholm Ahrensberg

81


Studenter - HF

2o

Anders Kjær Garp Casper Olesen Sørensen Christian Silberbauer Jensen Emma Ley Esben Lyhne Pedersen Jeppe Søby Raben Karen Krogh Nielsen Kim-Lara Sophie Snitgaard Lasse Bak Christensen Laura Garfield Lauridsen Laura Pedersen Louise Gissemann Meiser Marcus Røjkjær Larsen Martin Søholm Stengaard Schmidt Martin Tykgaard Petersen Mathias Strandbygaard Povlsen

82

Mathias Støjberg Andreasen Nadja Holm Christensen Natascha Sascha Nielsen Oskar Flinker Krüger Sebastian Loch Bjergbæk Signe Rong Petersen

2p

Alfred Kjær Lund Andreas Kahlke Jørgensen Ane Sofie Foged Klemmensen Christian Nitin Beyer Clausen Cille Houborg Freudendahl Edin Pilakovic Emil Brockdorff Christiansen Emil Fischer Uldall Juhl Emilie Bøgeholdt Kryger

Hannah Meldgaard Henriksen Helene Klaaby Jacob Kruse Lorenzen Jeppe Rasmussen Louise Westergaard Malene Djernes Dall Malte Ludvig Bødker Clausen Mette Hansen Mikkel Daugaard Morten Sjøgren Pedersen Peter Ghanem Brodersen Rikke Ahlstrøm Herbst Simon Larsen Stine Lund Skaarup Stinne Christiansen Tobias Vigsø Friis Yin Sa Pa Min


Studenter - HHX

3k

Amalie Schnoor Brixgaard Andreas Snitker Anna Lone Gotthardsen Anne Mette Hansen Anton Møbjerg Hansen Christian Brandt Emil Sørensen Frederik Zeberg Sørensen Jacob Bertram Lassen Jakob Peter Frahm Josefine Patricia Lund Jensen Karoline Bilstrup Toft Kevin Granlund Laust Vejrup Sørensen Mads Jakobsen Melanie Skov

Nicolai Oluf Poulsen Rasmus Skovgaard Sørensen Sara Hyldtoft Møller Sidsel Holdt-Jensen Simon Schack Thomas Groth Thomsen Viktor Hein Skovby

3l

Anna Stine Brozat Garder Anne Sofie Rasmussen Daniel Larsen Frederik Højgaard Gissel Gerben van de Belt Henrik Strand Jensen Jacob Olsen Jakob Dreier

Johanne Lærke Laursen Karina Lillebæk Nielsen Lasse Frost Larsen Line Bech Jønsson Long Pham Mads Kronborg Bech Martin Andersen Teilmann Simon Boe Trøjborg Sisse Kolind Bendorff Sofie Boye Stefan Knutzen Terese Marie Vejrup Mogensen Trine Appel Konstmann

83


Studenter - STX 3r

Camilla Flyckt Sørensen Emil Andreas M. Feddersen Hannah Lønborg Hansen Hans Holm Riis Henry Le Jesper Bekker Johannah Solem Julie Schelde Hummelshøj Karoline Marie Holden Jensen Lasse Shashank Bøndergaard Louise Grønholdt Lausen Michael Christensen Rikke Madsen Rikke Wildfang Gerken Salomo Holmgaard Berg Sandvej Sarah Strømgaard Hansen Sebastian E. Johannsen Sofie Vest Carstensen Sofie Victoria Nielsen Thea Fredslund Otzen

3s

Andreas Astrup Holm Madsen Anna Østergaard Vaaben Carl Anton Emmertsen Lund Christian G. Freund Daniel Schmidt Fredrik Tranberg Larsen Gitte Bjerregaard Jakob Vindelbo Jonas Dyhre Jessen Jørgen Hansen Mette Brix Andersen Pernille Riis Andersen Peter Kirsten Schultz Rabia Bulduk Rikke Breum Andersen Steffen Barack Grisell Søren Schrøder

84

3t

Anne-Marie Finnemann Asger Sander Spenner Iben Juhl Jørgensen Jacob Kjældgaard Pedersen Jens Toft Julius Jeppe Strøyberg Jensen Jonas Thysen Christensen Karina Jensen Kathrine Skov Larsen Katrine Johanne Mai Katrine Uekermann Skøtt Liv Nissen Lukas Veenstra Mads Møller Roel Søllingvraa Mette Brix Andreassen Mikkel Øbom Feddersen Mille Uekermann Skøtt Olivia Møller Tholle Signe Find Bennetsen Simone Vodder Ebsen Terese Thygesen

3v

Andreas Christian L. Carstensen Asger Schultz Damkjær Camilla Skov Primdal Elena Petersen Firas Omar Saleh Freja Meng Birgertoft Gustav Thomsen Purreskov Johanne Duborg Døssing Judith Alice Bork Thomas Kathrine Qvist Silberbauer Lasse Skellgaard Lyngesen Linda Huong Khuat Line Kjær Louise Bernt Sørensen Mads Aqqalu Roager Marie Vestergaard Witt Matilde Hausted Niels Vejrup

Simon Kikkenborg Nielsen Tomas Rosenvind Rieck William Fischer Uldall Juhl

3x

Anders Dahl Boch Andreas Hammelef Larsen Anna Margrethe Westergaard Anna Nissen Tornbjerg Asbjørn Mortensen Carl Oscar Beck Andersen Cille Louise Rasmussen Daniel Baun Olesen Emma Clausen Jacob Beier Jakob Ernst Lüdeking Janus Tobias B. Holst-Hansen Johanne Bojsen Kjær Josefine Kjær Jensen Kirstine Eilskov Friis Linnea Ryttergaard Malene Quist Bruun Mathias Krog Mia Lykke Rosenkrands Rasmussen Oliver Snede Rise Patrick Christensen Philip Sanderink Sebastian Peter Hjarnø Pedersen Sejer Vorting Skov Sille Høgh Birkeland Tea Skjøth Poulsen Victor Jastrup Lanng Xenia Atzen Hammer

3y

Alexander E. Christiansen Amalie Guldhammer Riis Anders Holme Duborg Anne Bruhn Andreasen Anne Dorthea S. Knappe

Dagmar Marie Kirk Skovmose Danny Khai Son Quach Frederikke M. M. Westergaard Freja Jæger Poulsen Frida Lyngsøe Gustav Bondesen Jannie de-la-Motte Hansen Johanne Holm Julie Lund Szkopek Lene Marie Schack Lenette Matzen Tarp Marie Primdal Nielsen Mathilde Adelhardt Gregersen Mikkel Bendesen Straadt Nanna Haldrup Petersen Nicklas Christoffersen Fogh Nikolaj Omby Ibsen Peter Stenderup Rasmussen Rikke Hanson Sørensen Sara Munk Nielsen Tenna Skovby Trine Kjær Brøndum Viktor Rasmussen

3z

Amalie Wollesen Vestergaard Ane Kerstine I. Ludvigsen Anita S. Hjort-Gregersen Anne Outzen Kristensen Anne-Sofie Møller Bawi Lang Ni Dum Bolette Schramm Petersen Cathrine Fienitz Jensen Charlotta Madsen Emilie Westergaard Frida Bjerg Poulsen Jane Ngoc Tram Tran Katrine Theilmann Pedersen Laura Henny Bruun Hansen Lea Legaard Jensen Lena Harsdorf Line Viuf


Louise Hansen Marie S. A. T. Andersen Mathias Bajlum Mette Livbjerg

Mickie Lykke Bruun Nicklas Johannsen Sigrid Bennike Solten Sigrid Selma Kerrigan

Sofie Dahl Søren Forst Hansen

85


Ansatte Bente Ramskov Andersen (BR) Lektor fysik, matematik

Jimmy Rune Andersen (JI)

Kristian Bennike (KB)

Mette Bolding

Rektor musik, psykologi

Uddannelsessekretær

Helle Berndt

Henrik Lund Bonnichsen

Biblioteksassistent

Lektor matematik, fysik

Anna-Louise Andreasen Rengøringsassistent

IT-tekniker

Poul René Bertelsen (PR) Lektor fysik, matematik, filosofi

Andreas Petersen Bech (APB) Adjunkt græsk, latin og oldtidskundskab

86

Henning Brandt (HB) Lektor tysk, afsætning

Jonna Øllgaard Bloch

Agnes Bræmer (AB)

Sekretær

Lektor dansk


Camilla Darling Bunk (CB)

Edith Nora D. Dahl Kantinemedhjælper

Lektor musik, matematik

Lykke Søbygge Ferm-Pedersen (LF) Lektor dansk, historie

Jesper Bunk (JE)

Esben Dreesen (ED)

Rasmus Friis (RF)

Lektor dansk, billedkunst

Lektor tysk, dansk

Lektor samfundsfag, historie

Richard Cleyton (RC)

Eva Lundbek Egelund (EE)

Anne Marie Gammelgaard (GA)

Lektor matematik, kemi

Lektor samfundsfag, naturgeografi

Kristina Crone (KC)

Susanne Bilde Elstrøm

Lektor idræt, matematik

Administrativ leder

Britta Gammelgaard (BG)

Lektor fysik, matematik

Lektor biologi, kemi

87


Lis Annie Gjørup (LG) Lektor musik, fransk, billedkunst

Rune Okholm Grann (RG) Lektor historie, idræt, psykologi, formand for Pædagogisk Råd

Anne Granum-Jensen (AG)

Dorte Simonsen Gunge (DG)

Torben Hammersholt (TH)

Lektor dansk, musik

Lektor religion, filosofi, dansk, tillidsrepræsentant

Karen Haahr (KH)

Else Holm Hansen (EH)

Lektor dansk, religion

Lektor biologi, engelsk

Johnny Hamann

Jørgen Baungaard Hansen (BH)

Teknisk serviceleder

Uddannelsesleder græsk, oldtidskundskab, matematik

Trine Graugaard (TG) Adjunkt billedkunst, engelsk

88

Lektor biologi

Anne Hammersholt (AH) Lektor spansk, dansk

Søren Hansen (SH) Lektor matematik, fysik, kemi, skemalægger


Trine Vesti Hansen (TV)

Marcus Janby (MJ)

Jacob Jensen (JAJ)

Lektor engelsk, spansk

Lektor dansk, psykologi, it

Lektor kemi, naturgeografi

Alexander Hemstedt (HE)

Birgitte Jastrup (JA)

Louise Torp Jensen (LTJ)

Lektor tysk, historie

Morten Høyrup (MH)

Lektor matematik, fysik

Lektor international økonomi, samfundsfag

Anders Smedegaard Jensen (ASJ)

Mads Engberg Jensen (MEJ)

Lektor afsætning, erhvervsret, virksomhedsøkonomi, innovation

Lektor engelsk, markedskommunikation

Allan Gade Jacobsen (AJ)

Hanne Skalborg Jensen (HS)

Ole Hedegaard Jensen (OH)

Lektor samfundsfag, idræt, innovation, studievejleder, arbejdsmiljørepræsentant

Lektor biologi, kemi

Lektor dansk, samfundsfag

Lektor fysik, matematik, astronomi, informatik

89


Benni Johanson (BJ)

Michael Bay Jørgensen (MBJ)

Anna Mohr Kristensen (MO)

Adjunkt afsætning, virksomhedsøkonomi

Lektor latin, oldtidskundskab, græsk

Line Overmark Juul (LO)

Tanja Skrydstrup Kjær (TK)

Thomas Rindsig Laursen (TRL)

Lektor latin, græsk, oldtidskundskab, dansk

Uddannelsesleder Lektor kemi, matematik

Lektor international økonomi, virksomhedsøkonomi, historie, finansiering

Jacob Lund Jørgensen (JJ)

Lone Lundgaard Klemmensen

Kaj Lorenzen

Uddannelsesleder dansk og mediefag

Biblioteksassistent

Katrine Lund Jørgensen (KL)

Peter Knudsen (PKN)

Lektor engelsk, idræt

Lektor historie, dramatik, engelsk

90

Handelsoverlærer organisation, erhvervsøkonomi, erhvervsfag, afsætning

Pedelmedhjælper

Gunnar Lundsgaard (GL) Lektor religion, dansk


Birthe Lykkeskov (BL)

Jesper Skov Nielsen (JN)

Bjørn Paulsen (BP)

Lektor international økonomi, virksomhedsøkonomi, finansiering

Lektor idræt, biologi

Lektor dansk, religion

Marleen Müller (MM)

Marie Nielsen

Lektor historie, tysk

Fuldmægtig

Ole Møller Pedersen (OP)

Gitte Møller (GI)

Peter Martin Nielsen (PN)

Kevin Blaaberg Petersen (KBP)

Lektor tysk, italiensk

Lektor afsætning, innovation, virksomhedsøkonomi

Agnes Fall Nielsen (AN)

Vita Nielsen (VN)

Lise Vind Petersen (LP)

Lektor samfundsfag, historie

Lektor biologi, studievejleder

Lektor dansk, oldtidskundskab, studievejleder

Lektor engelsk, idræt

Lektor engelsk, historie

91


Ulrik Jørgensen Rogge (UR)

Signe Sjelborg-Pedersen (SP)

Birgitte Kjær Stuber (BKS)

Lektor tysk, international økonomi, informatik

Lektor dansk, historie

Lektor matematik, idræt

Trine Ryhave (TR)

Tracy Jay Skondin (TS)

Lene Sørensen (LS)

Lektor religion, historie

Lektor spansk, engelsk, musik

Lektor fransk, engelsk

Lea Kamille Drescher Rønnest (LE)

Susanne Stender (ST)

Mette M. Sørensen

Lektor idræt, matematik

Sekretær

Stine Stenger (STS)

Henrik Tjørnelund (HT)

Lektor spansk, engelsk

Lektor samfundsfag, historie

Adjunkt fysik, naturgeografi

Jakob Sillasen Schmidt (JS) Lektor engelsk, historie, religion

92


Hans Christian Vester (HV) Lektor dansk, psykologi

Hanne Wolsgård (HAW) Adjunkt engelsk, kulturforståelse

Dennis Windfeld (DW) Lektor historie, kulturforståelse, erhvervsfag, studievejleder

Annemette Vestergaard Witt (AM) Lektor biologi, naturgeografi

Daphne Patricia Wolder (DPW) Lektor engelsk, erhvervsøkonomi

93


Personalia 1. marts 2019 fratrådte uddannelsesleder Karen Haahr sin stilling ved Ribe Katedralskole. Karen blev ansat på Ribe Katedralskole august 2010 som lektor i fagene dansk og religion. Fra 2014 var hun derudover en del af skolens ledelse. Både som leder af hf-afdelingen og ansvarlig for elevfastholdelsen har Karen ydet et stort arbejde for skolen, vedholdende og altid med fokus på elevernes trivsel og læring. På grund af nedskæringer måtte vi, ved skoleårets afslutning sige farvel til følgende fire kolleger. Jacob Jensen har været ansat siden 1. august 2012 på Ribe Katedralskole, hvor han har undervist i fagene kemi og naturgeografi. Jacob har gennem årene taget

94

del i skolens liv i mange sammenhænge, planlagt studierejser og deltaget i udviklingsprojekter til gavn for skolen. Jacob Jensen fortsætter sit virke på Birkerød Gymnasium. Lea Kamille Drescher Rønnest har været ansat på Ribe Katedralskole siden 8. august 2014, hvor hun har undervist i fysik og naturgeografi. Ud over den almindelige undervisning har skolen nydt godt af Leas deltagelse i pædagogisk udviklingsarbejde, udvikling af det flerfaglige samarbejde på hf og skolens liv i øvrigt. Lea fortsætter sit virke på Rybners Gymnasium. Hanne Wolsgård har været ansat siden 1. august 2016. Hun blev ansat ved Handelsgymnasiet Ribe og blev ved fusionen lærer

ved Ribe Katedralskole, hvor hun har undervist i engelsk. Hanne har igennem sin ansættelse udvist et stort engagement, høj faglighed og har haft en tæt elevkontakt, og hun har således bidraget med rigtig meget på skolen. Jakob Sillasen Schmidt har været ansat på Ribe Katedralskole fra 1. august 2018 og har undervist i fagene engelsk, religion og historie. Ud over den daglige undervisning har Jakob i løbet af skoleåret planlagt både studieture og faglige ekskursioner til gavn og glæde for skolens elever. Jan Søttrup har været ansat som årsvikar siden 1. august 2018, og undervist i dansk både på hhx og stx. Opgaven er blevet løst til skolens store tilfredshed.


Bestyrelse

Ribe Katedralskoles bestyrelse har til opgave

Udpeget af Ribe Handelsstandsforening: Direktør Peter Laursen, Ib Laursen, Ribe

• overordnet at lede den selvejende institution • at være ansvarlig overfor Undervisningsministeriet for institutionens drift og for forvaltningen af det statslige tilskud • at forvalte institutionens midler, så de bliver til størst mulig gavn for institutionens mål

Udpeget af Syddansk Universitet og Aalborg Universitet, Esbjerg Campus: Afdelingsleder Jens Bo Holm-Nielsen, Aalborg Universitet Esbjerg

Udpeget af Ribe Stift og Ribe Domsogn: Biskop Elof Westergaard, formand for bestyrelsen

Udpeget af bestyrelsen ved selvsupplering: Direktør Keld Vestergaard, Mr.-KlunzFröken, Ribe

Udpeget af kommunalbestyrelsen i Esbjerg Kommune: Efterskoleforstander Karsten Degnbol, næstformand i bestyrelsen

Udpeget af bestyrelsen ved selvsupplering: Formand Henny Fiskbæk, HK privat i Sydjylland

Udpeget af Esbjerg Kommunes direktion: Skoleleder Anita Kallesøe, Ansgarskolen Vadehav

Udpeget af de ansatte: Lektor Rune Okholm Grann Lektor Torben Hammersholt Udpeget af eleverne: Mathias Gissemann Hansen, 2x Maja Søholm Eskelund, 3x Institutionsleder: Rektor Kristian Bennike Sekretær: Administrativ leder Susanne Bilde Elstrøm

95


Redaktion Anne Granum-Jensen Britta Gammelgaard Hans Christian Vester Jesper Bunk Jørgen Baungaard Hansen Marcus Janby Mette M. Sørensen Foto Akademiet for Talentfulde Unge Alexander Hemstedt Anders Smedegaard Jensen Anna Mohr Kristensen Anne Granum-Jensen Anne Hammersholt Annemette Westergaard Witt Asger Buur Jensen Britta Gammelgaard

96

Christina Munch Jensen Christopher Hollænder Kamp Jensen Dansk Skolefoto Dorte Simonsen Gunge Emil Søllingvraa Møller Ida Margrethe Hjuler Jacob Lund Jørgensen Jesper Nielsen Julie Esmann Pedersen Julie Grigel Madsen Jørgen Baungaard Hansen Katrine Tranberg Jensen Lærke Christiansen Marcus Janby Michael Bay Jørgensen Morten Høyrup Ole Møller Pedersen Rasmus Friis

Salomo Holmgaard Berg Sandvej Sissel Fienitz Jensen Smilla Steinmeier Sofie Husted Laursen Søren Hansen Tracy J. Skondin Trine Ryhave Unge Forskere Uwe Merker Niels Villadsen Teknisk tilrettelæggelse/ produktion: Grafisk Trykcenter · gte.dk ISBN: 978-87-995903-7-7


Stx-holdet i informatik har forløb om robotter.

97


www.gte.dk · 3052923 · Svanemærket trykkeri

ISBN 978-87-995903-7-7

Profile for Grafisk Trykcenter

Ribe Katedralskole Årsskrift 2019  

Ribe Katedralskole Årsskrift 2019  

Advertisement

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded

Recommendations could not be loaded