To 12-taller på TEC af H A N S M O R T E N S E N
Her er hele holdet som var til svendeprøve kort før nytår og hvor det to 12-tals elever, Rasmus Andersen og Michael Sørensen var med. Fra venstre mod højre er det Lasse Sundberg, Jan Olsen, Peter Mikkelsen, Dennis Hersted, Morten Hansen, Jesper Geertsen, Rasmus Skov, Rasmus Andersen, Rune Mathiesen og Michael Sørensen (foto: Ruko)
Engagement og interesse ligger sammen med flid, flair, hårdt arbejde og en uddannelse som både stillerkrav og laver differentieret undervisning, bag de to første 12-taller ved svendeprøven for låsesmedelærlinge på TEC i Ballerup. Det kan sagtens lade sig gøre at gå hele vejen rent karaktermæssigt på uddannelsen for låsesmede på TEC i Ballerup. Det er de to låsesmedesvende Rasmus Andersen og Michael Sørensen de første beviser på. Kort før jul bestod de svendeprøven med bravour. Siden har de ikke set sig tilbage men er fortsat som svende i de firmaer, hvor de var i praktik under uddannelsen. Og det er ikke helt tilfældigt, hverken at de er fortsat de respektive steder hos henholdsvis HV Låseteknik i Valby og Odense Låseservice, eller at de hev den høje karakter i hus. Lærere oppe på beatet En af de afgørende faktorer for at hele uddannelsesforløbet fungerer optimalt, er nemlig, at forholdet og samarbejdet mellem skolen, eleven og praktikstedet fungerer. - Under vejs i uddannelsesforløbet har jeg klart fornemmet at lærerne har været meget opmærksomme på hvor vi var i praktik. De har haft antennerney ude for at kunne målrette deres vejledning og undervisning for de enkelte elever så godt som muligt. Altså, det sted hvor jeg arbejder, består en stor 16 DL F SIK RINGSNY T 2/2015
del af opgaverne i at installere et bestemt låsesystem, med de specielle teknikker som nu hører med til det. Det var lærerne klar over og derfor havde de også sat sig ind i forskellige problemstillinger hvad systemet angår, netop for at kunne guide og hjælpe mig så godt som muligt. Det var super positivt og var lidt af en tillidserklæring. Det betød grundlæggende at jeg følte mig meget tryg på uddannelsen og havde en god dialog med underviserne, siger Rasmus Andersen. Et stort stofområde Hans medstuderende, Michael Sørensen, giver ham helt ret og supplerer: - Lærerne har haft stor indsigt i de forskellige teknikker og systemer vore praktiksteder anvender i opgaverne. Ud over at vi har kunnet sparre med dem om det udstyr og de teknikker, som er relevante de pågældende steder, tror jeg også det har bibragt lærerne og undervisningen en større bredde, som har gavnet i den store helhed. Uddannelsen omhandler et stort stofområde. Vi skal lære rigtig mange teknikker og skal også gå i dybden med dem på hoved-
forløbene. Her gavner det at lærerne har overblik. Med kendskab til hvad vi laver ude i praktikstederne har de bedre mulighed for at planlægge deres undervisning, så den bliver så relevant som muligt på de rigtige tidspunkter. Samtidig er de parate til løbende at tage emner og problemstillinger op. Det gør undervisningen effektiv og faktisk også meget pædagogisk og spændende. Og det gør at de parallelle spor i undervisningen, hvor man gennemgår teori, for så efterfølgende at afprøve det i praksis både på skolen og ude på praktikstederne, altid er relevant og vedkommende, siger Michael Sørensen. Man skal selv være på dupperne Som de nys nyudklækkede låsesmedesvende forklarer skal man dog selv være på dupperne i undervisningen. Både hvad angår terperiet af teorien og i de praktiske øvelser. Her har de begge to haft forskellig ballast med i baggagen inden de startede. Den 24-årige Rasmus Andersen havde en høj teknisk uddannelse, HTX, med sig fra Bornholm, hvor han er født og opvokset. Derfor var han også godt vant til en undervisningsform med boglige fag, og med en vekslen mellem teoretiske og praktiske øvelser. Og så var han fra start indstillet på at give den en skalle. - Jeg vidste faktisk ikke meget om hvad hverken faget eller uddannelsen gik ud på. Men jeg gik til sagen med åbent sind og