1 minute read

Indhold

På de følgende sider kan du læse om sorterne i 2023 sortimentet. Det drejer sig om fem kendte sorter, suppleret af tre nyheder. Efter præsentationen af sorterne de særlige egenskaber, der kendetegner LG’s vinterrapsprogram.

sæson 2023/24

Til kommende sæson markedsfører LG 8 hybridsorter af vinterraps. Der er tale om nye sorter med topudbytter, samt velkendte sorter der har givet stabile udbytter i en årrække. Alle sorterne besidder fremragende dyrkningsegenskaber, og det er muligt at finde en sort, der passer til alle forhold.

Danmarks stærkeste rapsprogram

LG AVIRON, LG AUCKLAND og LG AUSTIN er velkendte sorter, der har været i afprøvning i 4-5 år med høj udbyttestabilitet. ATTICA har været afprøvet i tre år ligeledes med høj udbyttestabilitet. Til sæson 2023 introduceres tre nye sorter: LG ACADEMIC, LG ADELINE og LG ARMADA. Disse tre nyheder udmærker sig ved topudbytter, samt en fremragende stængelsundhed med en meget lav tendens til lejesæd. Har du brug for en sort med resistens mod kålbrok, er det oplagte valg LG SCORPION.

Innovativ forædling er grundlaget

LG’s forædling af hybridraps til Danmark sker fra forædlingsprogrammer i Tyskland, England og Frankrig. Kendetegnende for forædlingen er et højt innovationsniveau og anvendelsen af de nyeste genomiske teknikker, kombineret med lokal afprøvning af nye hybrider i egne forsøg på tre lokaliteter i Danmark. Den lokale afprøvning sikrer tilpasning til lokale dyrkningsforhold.

Nye egenskaber udvikles løbende og overføres til den kommercielle forædling. Det har gennem de seneste 10 år ført til introduktion af en række nye egenskaber i LG’s vinterrapssortiment. Det drejer sig om lav modtagelighed for sygdommene rodhalsråd (Phoma), kålbrok, lys bladplet og rapsrødsot samt skulpeopsprings-resistens. LG AUCKLAND var den første LG sort på markedet med en meget lav modtagelighed for sædskiftesygdommen kransskimmel (Verticillium longisporum). De tre nyheder LG ACADEMIC, LG ADELINE og LG ARMADA samt den kålbrokresistente sort LG SCORPION har også en lav modtagelighed for kransskimmel. Senest arbejdes der intensivt på at forbedre rapssorternes udnyttelse af kvælstof, denne egenskab betegnes N-FLEX.

Alle forsøgsresultater i denne brochure er fra Landsforsøgene, hvor ikke andet er nævnt, kilde: www.sortinfo.dk. Fotos: Limagrain og Colourbox. Der tages forbehold for trykfejl.

This article is from: