2 minute read

VIRUS RESISTENS rapsrødsot

Rapsrødsot forårsages af TuYV (Turnip Yellow Virus), og er den mest udbredte virussygdom i raps. Kraftige angreb kan reducere udbyttet med 5 – 15 procent i modtagelige sorter.

Sygdomsudvikling

Rapsen inficeres af virusbærende ferskenbladlus i løbet af efteråret. Sygdommen fremmes af lune efterår, der medfører en lang periode, hvor aktiviteten af bladlus er høj. Ferskenbladlusene er svære at bekæmpe kemisk, og kan forekomme over en lang periode. Dyrkning af sorter med resistens mod TuYV virus er den eneste realistiske måde at forhindre udbyttetab forårsaget af rapsrødsot.

Symptomer

Symptomerne på rapsrødsot observeres fra midt på efteråret. Bladranden farves rød, og i nogle tilfælde forkrøbles bladene. Inficerede planter udvikler færre sideskud, har en lavere plantehøjde, færre frø i skulperne, frøene har et lavere olieindhold og et forhøjet indhold af de uønskede forbindelser erucasyre og glucosinolat.

Sortsresistens

Alle LG’s rapssorter til det danske marked indeholder et resistensgen, der giver en effektiv resistens mod rapsrødsot. Resistensgenet medfører en kraftig begrænsning i TuYV virussets evne til at formere sig i planten, og resistente sorter har et meget lavt infektionsniveau.

Udbredelse af TuYV

LG har siden 2016 moniteret forekomsten af TuYV virus på tre lokaliteter i Danmark. På figuren ses, at der i gennemsnit har været knap 80 % inficerede planter i en modtagelig sort i det tidlige forår i Holeby på Lolland, 60 % i Østjylland ved Odder og 55 % i Nordjylland ved Skive. Det er det lunere vejr og den lavere nedbørsmængde, der er årsagen til det altid høje infektionsniveau i Holeby.

Resistens Mod Skulpeopspring

Skulpeopsprings-resistens er en vigtig egenskab og er at finde i alle LG’s sorter på det danske marked. Resistensen beror på et gen stammende fra radise. Genet sikrer en sej skulpe, der kun vanskeligt springer op ved modenhed. Det kræver ca. 3-4 gange så meget kraft at trække de to skulpehalvdele fra hinanden fra en sort med skulpeopsprings-resistens sammenlignet med en sort uden genet.

Opsprings-resistensen mindsker risikoen for spild som følge af blæst og hagl og muliggør, at høsten kan afvente, at de yngste skulper på rapsplanterne modner og kan tærskes.

Ofte vil en del grønne skulper passere utærskede gennem mejetærskeren – især hvis der høstes for tidligt. Data fra landsforsøg viser, at sorter med skulpeopspringsresi- der er hvide i toppen, har ikke skulpeopspringsresistens, og en meget stor andel af skulperne er sprunget op. Billede: Limagrain R&D. stens kan opretholde udbytteniveauet op til 2-4 uger efter det optimale høstidspunkt, mens sorter uden skulpeopspringsresistens vil udvise et signifikant udbyttetab i samme periode. Sorter med skulpeopspringsresistens giver dermed stor fleksibilitet i høsttidspunkt, og man kan i en travl høstperiode, hvor mange afgrøder modner på samme tid, vente med høst af rapsen. Det er i de senere år blevet mere normalt, at landmænd prioriterer at høste hvede og vårbyg først og venter med rapsen til senere. Det kan man gøre med god ro i maven med de skulpeopspringsresistente sorter.

Resistensen mod skulpeopspring kan kvantificeres ved at måle, hvor stor en kraft der skal til for at trække de to skulpehalvdele på en moden skulpe fra hinanden. Forskellen i kraft mellem skulper fra sorter med og uden skulpeopsprings-resistens varierer mellem år, men er typisk en faktor tre til fire. (Kilde: A. Muskolus 2020, Humboldt-Universität, Berlin).

I figuren til højre ses, hvor mange opsprungne skulper der var i landsforsøget i Hjørring ved høst 2022, opgjort to dage før høst. Det ses, at der er stor sortsforskel på andelen af opsprungende skulper. LG sorter med skulpeopsprings-resistens har kun meget få opsprungne skuIper sammenlignet med konkurrent sorter uden genet. I et forsøg fra 2019 fra Nordjylland, hvor der var hagl før høst, var andelen af opsprungne skulper over 30% for den mest ramte sort. Det er ærgerligt at miste en stor del af udbyttet lige før høst, når man kan sikre sig med en skulpeopspringsresistent sort.

This article is from: