3 minute read

kvælstof i foråret

Next Article
Topudbytte

Topudbytte

Styr væksten med kvælstofstrategien

Mange rapsmarker blev sået relativt sent i efteråret 2022 og spirede sent, da nedbøren først kom i starten af september. Alligevel blev mange marker temmelig kraftige pga. et mildt efterår.

N ved vækststart

Ved kvælstoftilførslen om foråret skal der tages hensyn til afgrødens optag af kvælstof fra efteråret. Afgrøden må ikke blive for kraftig, men skal være tilpas åben, så lysgennemtrængningen ned i afgrøden øges. Et åbent skulpelag muliggør, at mere lys når ned til bladene, og fotosyntesen opretholdes i længere tid. Efter blomstring overtages fotosyntesen i stigende grad af de nydannede skulper, der er knap så effektive som bladene. Kraftige og tætte afgrøder bør derfor ikke gødes for kraftigt fra begyndende vækst, mens svage afgrøder og afgrøder, der har mistet bladmassen over vinteren, gødes kraftigere fra vækststart.

N-strategi frem mod blomstring

Normalt vil en todeling af kvælstofmængden være passende. Engelske forsøg har dog vist, at det kan være en fordel at lave en tredeling af kvælstofmængden og gemme 20-40 kg N til blomstringsfasen. På den måde mindsker man risikoen for lejesæd samt sikrer, at der er tilstrækkeligt med kvælstof i den vigtige frøfyldningsperiode. Det er vigtigt at undgå lejesæd, fordi det medfører en reduceret fotosyntese i frøfyldningsperioden, hvis afgrøden skygger for sig selv, og dermed udfyldes skulperne med for få og små frø. Hvis man ikke ønsker at lave en tredeling af kvælstofmængden, lægges kvælstofmængden ved 3. tildeling oveni mængden ved 2. tildeling.

Brug planteklip

Hvis du har udført planteklip af afgrøden i efteråret, giver det en god indikation af, hvor meget kvælstof afgrøden har optaget i efteråret. En biomasse på 1 kg pr. m² afklippet over jordoverfalden før vinteren svarer ifølge en velafprøvet tysk model til et kvælstofoptag på 45 kg N. Som en tommelfingerregel vil en stigning i biomassen med 1 kg betyde, at den optimale kvælstofmængde i foråret kan reduceres med 30 kg N, idet man regner med en udnyttelse på 70%. Et forslag til kvælstofstrategi i foråret ses i nedenstående tabel:

SEGES model for kvælstoftildeling

Seges har udarbejdet en model, som beregner kvælstofbehovet i foråret ud fra kendskab til biomassen i efteråret samt mængden af tilført kvælstof i efteråret. Parametre som jordtype, sådato og udbytteniveau har vist sig ikke at forbedre modellen. Modellen tager udgangspunkt i enten planteklip foretaget i marken eller satelitmålt NDRE. Derudover indeholder den et led med prisen på kvælstof og raps, da den økonomisk optimale kvælstofmængde også afhænger af prisforholdet mellem kvælstof og afgrøde. På landbrugsinfo findes et regneark, hvor man blot kan sætte tallene ind. Ved stor kvælstoftildeling i efteråret samt stor biomasse vil kvælstofbehovet blive ganske lille ifølge denne model. F.eks. vil en kvælstoftildeling på 80 kg udnyttet N i husdyrgødning i efteråret, en biomasse på 3,5 kg, og en kvælstof- og rapspris på henholdsvis 18 kr. pr. kg N og 425 kr. pr. hkg raps give et kvælstofbehov på blot 59 kg N i foråret. Der er nok ikke mange, der med ro i maven tør gå så langt ned i kvælstofmængde til en kraftig mark, der ser ud til at have et stort udbyttepotentiale, men forsøgene viser, at risikoen for undergødskning i kraftige marker er minimal.

N-flex - sorter med høj udnyttelse af kvælstof telse af kvælstof og maksimere udbyttet pr. kg kvælstof.

N-FLEX sorter

LG’s forædlere arbejder intensivt på at forbedre rapssorternes udnyttelse af kvælstof. Målet er at udvikle sorter, der opretholder udbytteniveauet i størst muligt omfang ved reduceret kvælstofforsyning. En egenskab LG har navngivet N-FLEX.

En N-FLEX sort udviser en øget robusthed i en række situationer, hvor kvælstoftilgængeligheden ikke er tilstrækkelig, f.eks. på grund af:

Rapssorternes kvælstofudnyttelse

Efter optagelsen i rødderne indbygges kvælstoffet i biomassen, og i flere omgange omlejres det fra gamle blade til ny bladvækst, og endelig til frøene. Der indgår mange komplicerede processer i denne kvælstofomsætning, og det giver oplagte muligheder for at forbedre sorternes udnyt-

• Tørke

• Kraftig regn – udvaskning af kvælstof

• Sen kvælstoftilførsel – periode med dårligt føre

• Kulde, der hæmmer kvælstof-mineraliseringen i jorden i det tidlige forår

• Heterogene arealer med uens kvælstofmineralisering

LG's N-FLEX sortiment

Nye hybridsorter afprøves ved optimal N samt to niveauer af reduceret kvælstof. Princippet er illustreret på højre del af figuren, der viser, at N-FLEX og standardsorten har omtrent det samme kvælstof-optimum og udbytte, men ved underforsyning med kvælstof giver N-FLEX sorten det største udbytte. Det betyder, at i år, hvor den optimale kvælstoftilførsel er lidt lavere pga. prisforholdet mellem kvælstof og raps, yder N-FLEX sorterne et større udbytte. Fire sorter i LG’s rapssortiment besidder N-FLEX egenskaben, det drejer sig om: LG AVIRON, LG AUSTIN, LG ACADEMIC og LG ARMADA.

Vegetativ biomasse

This article is from: