1 minute read

rodhalsråd

Next Article
lys bladplet

lys bladplet

Rodhalsråd (Phoma) forårsages af svampene Leptosphaeria maculans og L. biglobosa L. maculens er den vigtigste af de to.

Sygdomsudvikling

Om efteråret inficeres bladene af luftbårne sporer fra rester af forrige års afgrøde, og danner karakteristiske bladlæsioner. Fra bladene vokser svampen, ofte uden synlige symptomer, ned gennem bladstilken og stænglen, hvor den angriber rodhalsen og forårsager rodhalsråd. Symptomerne på rodhalsen ses i løbet af maj – juni, og resulterer i en delvis blokering af ledningsstrengene i stænglerne. Kraftigt inficerede planter nødmodner, og der kan forekomme lejesæd, hvor stænglerne knækker lige over jordoverfladen. Kraftige planter med en tyk stængel bliver mindre påvirket af rodhalsråd end svage planter med tynde stængler.

Svage planter forekommer ved sen såning og/eller stor plantetæthed. Sygdommen fremmes af fugtigt og varmt vejr i efterår og vinter. Rodhalsråd er normalt af mindre betydning i Danmark, og bekæmpelse er sjældent aktuel.

Sortsresistens

LG forædler målrettet på at øge resistensen mod svampen, og anvender de racespecifikke resistensgener RLM7 og RLM3, der giver en god resistens mod bladinfektion med L. maculens. Der arbejdes også med at øge resistensen mod vækst af svampen gennem bladstilken og stænglen. Denne resistens virker mod alle racer af svampen.

Sorternes modtagelighed for rodhalsråd undersøges ikke i Danmark. Men alle markedsførte LG sorter har vist en lav modtagelighed for rodhalsråd i officielle forsøg i Frankrig og England, samt i LG's egne udviklingsforsøg.

This article is from: