Gimle Magasin #7

Page 6

Ingen Barbie i front

for et band Mængden af mænd bevæbnet med enten en guitar eller en lederrolle overskygger det musikalske landskab i en sådan grad, at debattør og musiker Henrik Marstal har givet musikbranchen prædikatet 'en drengerøvsklub'. Men hvad med de kvinder, der kaster deres energi i musikken og alt det der omgiver den? Hvem er de, og hvad tænker de om deres egen rolle i branchen? Gimles magasin møder her tre kvinder. Kvinder med forskellige funktioner i musikbranchen. De er fælles om at føle sig rigtig godt hjemme på et område, der ellers har ry for at være mændenes legeplads.

Fallulah Den danske sangskriver, musiker og sangerinde Maria Apetri med kunstnernavnet Fallulah blev i 2009 P3-darling bl.a. med singlerne I Lay My Head og Out Of It - den sidste bedst kendt som titelsangen til DR’s tv-serie Lykke fra 2011. Samme år vandt hun den prestigefulde P3 Prisen. Fallulah er klar med sit tredje album i starten af 2016, og denne gang med det amerikanske pladeselskab Instant Records i ryggen. Men det betyder ikke, at træerne er ved at vokse ind i himlen, hvis man skal tro hende selv: „Hvis der er noget, jeg har lært i den her branche, så er det, at man aldrig kan planlægge noget. Du kan ikke styre noget. Jeg må gøre mit bedste, og det jeg elsker – så er der forhåbentlig en masse mennesker, der kan lide min musik,“ konstaterer hun nøgternt og fortæller, at hun glæder sig til at møde sit danske publikum på tæt hold, når forårsturnéen bringer hende forbi Gimle. 6

Er det en del af din selvforståelse, at du er kvinde i en mandsdomineret branche, eller er der ikke noget særligt i det? - Jeg synes, at man bliver konfronteret med det, mere end man måske har lyst til at tænke på det. Og det er nok et udtryk for, at der er nogle uligheder. Det er et vigtigt emne at tage op. Jeg synes for eksempel ikke, at livescenen i Danmark afspejler, hvor mange dygtige kvindelige artister der faktisk er. Jeg har på det seneste lagt mærke til, at der er rigtig mange line-ups til festivaler og den slags, der udelukkende består af mandlige artister og bands eller også er der meget, meget få kvinder repræsenteret. Det kan jeg ikke forstå, når nu vi er så mange kvindelige artister, der får masser af god omtale i udlandet. Bør der gøres noget for at ændre ulighederne? - Jeg er ikke fortaler for kvoter. Jeg vil ikke vælges, fordi jeg


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.