Vi er på Nørre Bodega, tæt på produceren og guitaristen Simon Asks lejlighed, hvor det hele begyndte at tage form for Katinka i et simpelt hjemmestudie tilbage i 2012. – Det er her vi mødes for det meste, og i dag plejer vi vores andendagstømmermænd efter albumreleasefesten for venner og familie i lørdags, fortæller Simon. – Det er et godt sted, fordi der altid er gang i den. Som
første gang, at vi har lavet en plade, hvor der er tænkt over det som et album, forklarer Simon. – Jeg drømmer først og fremmest om en masse gode koncerter i foråret, tilføjer trommeslageren Tobias Pedersen. – Og et udsolgt Gimle, indskyder Simon, der udløser grin hele vejen rundt om bordet i den lille vennegruppe, der på skift joker og får Katinkas sangtekster til at rime på nye, fjollede ord.
På en brun bodega midt på Nørrebro sidder de fire venner i Katinka. Jeg spotter de karakteristiske smækbukser og det lige, lyse pandehår i det inderste hjørne. Her glider de gyldne fadøl hurtigt ned, også selvom sanger og sangskriver Katinka Bjerregaard fortæller, at hun fryser efter en oktoberkold fotosession i Søndermarken tidligere på dagen. musiker arbejder vi jo nogle gange i weekenden og fester på en mandag, forklarer han. – Og så kan vi ret godt lide stemningen sådan nogle steder her, fortæller Katinka. Jeg bemærker, at bandet har fået plads i bodegaens jukeboks. – Ja, det er så fedt. Det har altid været mit mål som musiker, svarer Katinka begejstret. Simon tilføjer – Først troede vi, at det var fordi, de godt kunne lide os herinde, men det var bare, fordi vores sang med titlen 2000 meter i frit fald begynder med et tal, og derfor ligger den først. – Ja, men vi havde lige et kort sekund af storhedsvanvid – wow, bliver vi spillet mest?, griner Katinka.
POP, DER VOKSER Jeres andet album „Vokseværk“ er lige udkommet, og de fine anmeldelser dumper stille og roligt ind. Hvad drømmer I så om nu?
– Simon, du er så god til at tænke i, hvad der kommer til at stå i artiklen, griner Katinka. – Ja, det er noget, vi har aftalt Katinka og mig – at vi på skift roser hinanden, smiler han.
– Men drømme … for nogle år siden blev vi spurgt, hvad vi gerne ville ændre i verden. Vi ville egentlig helst undgå at sige det, men vi vil jo gerne ændre, hvad pop kan. Vi vil da gerne spilles på P3, men vi nægter at gå ind på den præmis, som P3 har lige nu. Altså vi laver pop, og så er jeg så bare inspireret af Frank Jæger og Herman Bang. Så det rammer aldrig helt, forklarer Katinka. – Vi har i hvert fald ikke ændret verden endnu, supplerer Simon. – Men det virker som om, at vi har infiltreret Danmark meget godt. Vi er kommet på P4 nu. Før var det mest P6 BEAT, forklarer Marie Hageltorn Christiansen, der bl.a. står for tangenterne og den dannede korstemme i bandet. – Når vi kommer ud til koncerterne nu som her i weekenden, så synger folk virkelig med. Det virker som om, de har savnet os. Og det er helt vildt dejligt, fordi vi har savnet dem. Jeg har haft kløen over det hele, fordi vi ikke har skulle spille i så lang tid, siger Katinka.
– Jeg håber selvfølgelig, at singlerne klarer sig godt, men også at folk ser albummet som et helt værk. For det er 7