Ghana Håndslag / Nov 2 2023

Page 1

GHANA HÅNDSLAG NO. 2 / 2023

TILBAGEBLIK PÅ FIRE ÅRS INDSATS: VI KAN GODT VÆRE STOLTE

VI HAR HÅRDT BRUG FOR GLOBAL DANNELSE

SÅDAN ER DANSKE STUDERENDE – SET MED GHANESISKE ØJNE

1


VI FÅR ANERKENDELSE - OG EN EKSTRA POSE PENGE AF LENE MARIE ANDREASEN, GENERALSEKRETÆR I GV

I sidste udgave af Håndslag skrev jeg om vores ansøgning om en ny fase af Empowerment for Life programmet (E4L). Den proces er nu mere eller mindre afsluttet, vi afventer kun Udenrigsministeriets endelige godkendelse af CISU’s bevillingsnotat. Bevillingsnotatet godkender programansøgningen, og giver os i alt ca. 1,5 millioner kroner mere end ansøgt. Alle organisationer kan maksimalt søge det samme beløb, som de tidligere har modtaget. Det var i Ghana Venskabs tilfælde ca. 9,3 millioner per år i fire år, som nu er blevet til 9,67 millioner per år i fire år på grund af en meget positiv vurdering af vores programansøgning. Det er dejligt med anerkendelse af vores arbejde og at få en pose ekstra penge til at skabe resultater i Ghana. Der er flere velkendte elementer i det nye program, som har fire overordnede komponenter: God regeringsførelse og demokrati, uddannelse, unge og klima. Vores geografiske fokus er 10 distrikter i 3 regioner i Nordghana, nemlig Northern Region, Savannah og Oti. Det følgende er nogle få udvalgte nedslag i fokusområder og aktiviteter: En velfungerende stat med demokratiske institutioner og borgerinddragelse er forudsætningen for Ghanas udvikling. ”Governance”, som det kaldes på engelsk, er derfor altid er en rød tråd igennem vores arbejde. I det nye program vil vi have fokus på retten til information, det vil sige borgernes ret til informationer om offentlige finansierede aktiviteter (aktindsigt). I Danmark har vi en offentlighedslov, i Ghana har de efter mange års kamp fået en ”Right to Information Law”. Loven er et stort fremskridt, men den fungerer kun, hvis borgere og institutioner kender loven og forstår at udnytte den. Det vil vi arbejde for på forskellige måder, blandt andet igennem et samarbejde med organisationen Media Foundation for West Africa.

2

Vi er stadigvæk engagerede i at sikre alle børn i Ghana en grunduddannelse af en vis kvalitet, ikke mindst igennem fortalervirksomhed og påvirkning af det politiske system. Mange af de penge der er afsat til at styrke grundskolen, når aldrig frem til skolerne i Nordghana. Vi følger pengestrømmene og vil gøre politikerne opmærksomme på, om pengene når frem og hvordan de bliver brugt. Vi vil fortsat arbejde med fattige landmænd/kvinder i Nordghana, men der er skruet op for klimavinklen. Landmændene vil lære at tilpasse sig klimaforandringer med fx nye afgrøder og dyrkningsmetoder. Det gør vi blandt andet igennem demonstrationslandbrug, hvor landmænd kan se og afprøve nye ting. Unge er en særlig målgruppe, da de udgør størstedelen af befolkningen og har begrænsede økonomiske muligheder og politisk indflydelse. Vi støtter blandt andet unge i at organisere sig og få indflydelse på politik. Der er langt imellem jobs på det formelle arbejdsmarked, så træning i entreprenørskab og støtte til at etablere små virksomheder er også en del af det nye program. Alle disse aktiviteter, og mange flere, vil vi lave sammen med vores mangeårige partnere GDCA, CLIP, SfL og YEfL Ghana. Det betyder ikke, at der ikke er mulighed for nye partnerskaber. Tværtimod har vi flere nye spændende samarbejder med f.eks. Media Foundation for West Africa. Af princip er det dog vores eksisterende partnere, der igangsætter og styrer nye partnerskaber, mens GV har en faciliterende rolle. Det er en del af vores bestræbelser på at styrke lokalt lederskab i E4L programmet.

Lene Marie Andreasen


I DETTE NUMMER:

SIDE 06 Ghana Venskab afslutter en programperiode - læs om, hvor meget der er lykkedes på de fire år, hvor Nordghana har fået langt bedre plads på den nationale scene i Ghana. “Vi er nået langt ved at arbejde politisk, og vi har fået ros for, at vi prøver at styrke vores partnere, så de bliver stærke”, siger GV’s generalsekretær Lene Marie Andreasen.

VI FÅR ANERKENDELSE 02 LEDER: - OG EN EKSTRA POSE PENGE OVERBLIK: 04 GHANA LÅNEPAKKE PÅ PLADS - OG STREJKER OG DEMONSTRATIONER

06 VI KAN GODT VÆRE STOLTE SIDE 16 Global dannelse kommer ikke bare af sig selv. “Vi klumrer i det, og det må vi godt”, pointerede Iben Jensen, da hun holdt oplæg om global dannelse på dette års Ghana Højskoledag i oktober. Iben Jensen er magister i kultursociologi og har en ph.d. i interkulturel kommunikation.

SIDE 08 Elever fra Silkeborg Højskole fik et kulturmøde de ikke lige glemmer da de boede i landsbyen Kpanashie, en beskeden by med rundt regnet 300 indbyggere, så det kunne mærkes da 28 unge fra højskolen rykkede ind i byen og boede et par nætter i landsbyens compounds.

08 “DET FEDESTE KULTURMØDE” 10

KAMPAGNE: STYRK JERES VIRKSOMHEDS SOCIALE PROFIL G ENNEM ET ERHVERVSSPONSORAT

12

GLOBAL DANNELSE SET MED GHANESISKE ØJNE

14

TROMMEN TALTE PÅ GHANA SANGDAGEN

16

VI HAR BRUG FOR GLOBAL DANNELSE

18

GV NOTER

20 KOLOFON

SIDE 12 Som koordinator har Sarah Faith siden 2018 taget imod flere end 100 danske studerende. På Ghana Højskoledagen fortalte hun, hvordan hun oplever kulturmødet. Læs mere om Sahras erfaringer med at tage imod de studerende fra VIA University College.


LÅNEPAKKE PÅ PLADS - OG STREJKER OG DEMONSTRATIONER “GHANA OVERBLIK” AF THOMAS GROTKJÆR NIELSEN

Den økonomiske krise fortsætter i Ghana uden udsigt til en snarlig forbedring. Det skaber frustrationer i befolkningen, bl.a. udtrykt ved flere store demonstrationer. Det hjælper ikke, at der igen er blevet fyret en minister, anklaget for korruption. Lovgivningsmæssigt afskaffer Ghana dødsstraf, men indfører samtidigt en hårdere strafferamme på LGBTQ+ området. Ekstremt vejr kommer oftere og oftere. Det betyder ekstra varmt vejr, og meget nedbør på kort tid og uden for de normale sæsoner. Det mærker vi i Danmark, og i Ghana har kraftigt regnvejr skabt flere store oversvømmelser, bl.a. i det sydlige del af landet, og her er omkostningerne større end i Danmark. I denne ”regnsæson” er 8 mennesker således omkommet, flere end tusinde huse er blevet oversvømmet og ødelagt og flere end 3.000 mennesker er blevet fordrevet fra deres ejendomme.

IMF-LÅNEPAKKE OG NEDSKÆRINGER Midt i regntiden fik Ghana den aftalte IMF-lånepakke helt på plads og modtog den første del af lånet. Senere fulgte en omstrukturering af indenrigslån til i alt 4 milliarder dollars. Den vil sidst på året give Ghana adgang til anden del af den samlede lånepakke fra IMF på 3 milliarder dollars. Ifølge IMF er der her i slutningen af året tegn på, at den makroøkonomisk situation i Ghana er ved at stabilisere sig. Inflationen er faldet lidt, så den nu er nede på omkring 40%, valutakursen har stabiliseret sig, og den økonomiske vækst i 2023 har været bedre end forventet. Den ghanesiske regering har fastholdt nogle af sine vækstfremmende initiativer i finansloven for 2024 som bl.a. ”én kommune, én fabrik” og andre støtteprogrammer til primært landbrugssektoren.

4

UTILFREDSHED OG DEMONSTRATIONER Som forventet er budgetterne i den sociale sektor derved under hårdt pres. Og en række nye skatter og afgifter er blevet indført, bl.a. på importprodukter. Det har resulteret i at nogle befolkningsgrupper er blevet uforholdsvis hårdere ramt end andre. Et eksempel herpå er en forhøjet importafgift på hygiejnebind, som har forhøjet deres pris i butikkerne med op til 300%. Den høje pris betyder - selvfølgelig - at mange kvinder og piger ikke længere har råd til den samme mængde bind, og det påvirker dem selvsagt negativt i forhold til personlig hygiejne, men også mulighed for at deltage i sociale aktiviteter som skolegang, arbejde osv. Der var større demonstrationer i juli mod de høje hygiejnebindspriser. De er dog kun et eksempel ud af mange på mange utilfredse grupper i det ghanesiske samfund. I oktober var der strejker i tre dage i protest mod nedskæringer i den sociale sektor – denne gang primært med unge som deltagere. I den nuværende hårde økonomiske situation har de en følelse af færre og færre fremtidsmuligheder, og trods IMF´s seneste relativt positive udmelding for nationaløkonomien, ser de ikke en snarlig forbedring af deres egen situation.

KORRUPTION VISER SIG IGEN PÅ HØJESTE NIVEAU Utilfredsheden voksede også, da en minister i sommer måtte træde tilbage efter anklager om korruption. Det spektakulære ved sagen er, at den først kom frem, efter ministeren selv gik til politiet og anmeldte et indbrud i hendes eget hus af 1 mio. dollars i kontanter. Hun anklagede sine to hushjælpere for medvirken til tyveriet. Efter et stykke tid kom sagen frem i pressen, og her blev der spurgt ind til, hvordan en minister - lovligt - kunne have tjent den store sum penge samt havde adgang til så mange dollars i en tid, hvor fremmed valuta har været meget begrænset på grund af faldet i valutakursen. Ministerens manglende fyldestgørende forklaring på de mange kontanter i hendes hus førte hurtigt til, at hun måtte gå af. Sagen undersøges stadig af politiet.

ANTI-LGBTQ+ LOV VEDTAGET I sommer blev den omdiskuterede anti-LGBTQ+ lov vedtaget af det ghanesiske parlament - enstemmigt! Loven hedder officielt ”Loven om fremme af passende seksuelle rettigheder og familieværdier”. Kort fortalt er det nu blevet kriminelt at ”fremme og støtte” homoseksualitet, og det kan give op til 10 års fængsel at være en LGBTQ+ fortaler og 3 år for enhver, der identificerer sig som en sådan. Desuden fratager man sundhedsydelser, herunder HIVmedicin, til disse grupper. Det var allerede strafbart at være homoseksuel i Ghana før den nye lov.


DØDSSTRAF AFSKAFFET

WHO GODKENDER NY MALARIAVACCINE

Næsten samtidig med LGBTQ+ rettighederne blev væsentligt indskrænket i juli afskaffede det samme Parliament dødsstraffen i Ghana. Godt nok er der ikke gennemført en dødsstraf siden 1993, men ved afskaffelse i juli afventede 170 mænd og 6 kvinder deres dødsstraf, og 7 af dem var blev dømt til døden så sent som i 2022. Mord og landsforræderi havde bl.a. en strafferamme, der indeholdt dødsstraf.

Som beskrevet i Håndslag 1-23 godkendte Ghana i starten af 2023 som det første land i verden en ny malariavaccine med navnen R21. Den er blevet beskrevet som en “game-changer” i forhold til en tidligere godkendt vaccine.

Afskaffelsen af dødsstraf i Ghana kan ses som en del af en udvikling, hvor lande afskaffer den i disse år, deriblandt flere afrikanske lande. Ghana blev det 29. land i Afrika, og det 124. globalt, der har afskaffet den.

Den nye R21 vaccine er op til 80 procent effektiv, når den bliver givet som tre indledende doser og en booster et år senere. Den 2. oktober godkendte WHO R21-vaccinen, og kaldte dagen ”historisk” og udtalte: ”Leveret i betydelige mængder og udrullet bredt, kan de to vacciner hjælpe med at styrke malariaforebyggelse og bekæmpelse og redde hundredtusindvis af unge liv i Afrika fra denne dødelige sygdom”. Udover den højere effektivitet/beskyttelse er R21vaccinen signifikant billigere at producere end RTS,S vaccinen. Producenter i Indien har allerede meldt ud, at de kan og vil producere R21 vaccinen i betydelige mængder i 2023 og frem, og til en pris per dosis på mellem 2 og 4 dollars. I den kommende tid vil Ghana sammen med 27 andre afrikanske lande indlemme R21 malariavaccinen i deres generelle vaccinationsprogrammer. GAVI, en global vaccinationskoalition, har allerede meldt ud, at den finansielt vil støtte udrulning af disse malariavacciner.

Demonstrationerne har skabt mange overskrifter i medierne.

5


VI KAN GODT VÆRE STOLTE AF IB SALOMON

Ghana Venskab afslutter nu det, der kaldes en programperiode - her følger et tilbageblik på den 4-årige periode, hvor meget er lykkedes og hvor Nordghana har fået langt bedre plads på den nationale scene i Ghana. “Vi kan godt være både stolte og glade”, konkluderer GV´s generalsekretær Lene Marie Andreasen. Får vi den sundhedsklinik, vi er blevet lovet? Og er den indrettet, som tegningerne foreskriver? Det er emner som disse, lokale borgergrupper bliver klædt på til at håndtere, så de kan holde øje med hele processen og dens tidsplan og dermed forebygge alt fra byggesjusk til korruption. “I fem distrikter har borgergrupper på den måde holdt øje med projekter, og det har været meget succesfuldt”, fortæller GV’s generalsekretær Lene Marie Andreasen. Ghana Venskab indleder snart en ny 4-årlig programperiode, og der er derfor god anledning til at foretage nogle nedslag i projekter fra den periode, som nu afsluttes - i øvrigt med et særdeles positivt review fra Jørgen Skytte, der som uafhængig konsulent har vurderet GV’s og samarbejdspartnernes indsats.

Borgergrupperne er blevet dannet i samarbejde med GDCA (Ghana Developing Communties Association), en af Ghana Venskabs samarbejdspartnere, og deres opdrag er blevet udvidet, så de også vurderer den service, der leveres efter ibrugtagningen. Alene i 2022 blev der foretaget en sådan opfølgning i 10 tilfælde. “Det betyder dels, at myndighederne kikkes i kortene, dels at brugerne får langt bedre ejerskab til projekterne”, som Lene Marie Andreasen bemærker.

OPLÆRES I AT KENDE RETTIGHEDER Ghana har fået en ny lov om aktindsigt og offentlighed i forvaltningen, og den ser GV og de ghanesiske samarbejdspartnere som et vigtigt værktøj, så også i ungdomsarbejdet oplæres unge i at bruge loven og i det hele taget kende deres rettigheder. “Antagelsen er, at det er sværere at snyde folk, der kender deres rettigheder og ved hvad der foregår”, siger Lene Marie Andreasen. Den ungdomspolitiske uddannelse står YEfL Ghana (Youth Empowerment for Life Ghana) for, og den udspringer fra velfungerende ungdomscentre i Savelugu, Mion, Karaga, Saboba og Kumbungu. Politisk er det besluttet, at 5 % af de nationale midler skal bruges til ungdomsaktiviteter, men midlerne bruges sjældent til noget, som de unge har bedt om, og det er også noget af det, de unge oplæres i at gennemskue - nogle af dem får et kort journalistisk grundkursus, der gør dem i stand til at grave i dunkle sager og i stand til at få spredt budskaberne.

Så bliver der kunstvandet – i dette tilfælde i Saboba-området.

6


Ungdomscentrene fungerer også som kursussteder for unge, som ønsker at drive selvstændigt erhverv, og succes-raten er høj: Over 100 af de 123 unge, der i 2021 deltog i kurser i “entreprenørskab”, etablerede rent faktisk en forretning, som efter et år stadig var i gang.

METODER MODTAGET MED BEGEJSTRING Uddannelse har altid været en kerneopgave for GV, og gennem årene har School for Life udviklet sig, så det i dag er blevet en rimeligt stor og indflydelsesrig NGO i Ghana. School for Life har bl.a. udviklet to pædagogiske metoder, der dels styrker lærernes relation til børnene og dels elevernes engagement. “Teacher Professional Development” og “Learners Class Engagement”, hedder de to metoder. Lærer-udviklingsprogrammet er blevet modtaget med begejstring af lærerne, som udtalte, at det var nemmere at undervise, når børnene var aktive og befandt sig godt. På 10 skoler er der indført en form for elevråd, ligesom der er arbejdet meget med etablering af forældreråd og skolebestyrelser. Endelig er der blevet sat ekstra fokus på uddannelse til piger og unge kvinder. “School for Life er blevet en NGO, som arbejder meget politisk på at udvikle og promovere nye metoder, men også at bringe dem op på et højere niveau, så metoderne fx vinder indpas på seminarerne”, uddyber Lene Marie Andreasen og tilføjer, at succesen på uddannelsesområdet betyder, at det er noget man vil arbejde videre med i næste programperiode.

FARMERGRUPPER OG KLIMATILPASNING Landbrug er fortsat det absolut dominerende erhverv i Nordghana - men erhvervet er sårbart på grund af klimaforandringerne, og i samarbejde med CLIP (Changing Lives in Innovative Partnerships) fylder arbejdet med klimatilpasning mere og mere. Det handler overordnet set om at diversificere indtægterne, så man fx ikke er afhængig af én bestemt afgrøde. Arbejdet foregår i farmergrupper, og i den forløbne periode har CLIP hjulpet 11 farmergrupper med at udvide produktionen, fx til sheanødder, gedehold eller biavl. “Vi havde også håbet at kunne hjælpe landmændene med banklån, men det er meget bøvlet at opnå banklån i

Glade skolebørn. Foto: Ernest Ofori Sackitey

Ghana, så nu har vi selv lavet en lille fond”, siger Lene Marie Andreasen, der oplyser, at der de kommende år bliver endnu mere fokus på klima-indsatsen. Helt overordnet mener hun, at GV’s indsats langt hen ad vejen er lykkedes, ikke mindst fordi det er lykkedes at lave nogle rigtig gode modeller, som andre også er interesserede i, og på den måde har GV opnået, at Nordghana har fået en stemme og dermed en plads på den nationale scene. “Vi er nået langt ved at arbejde politisk, og vi har fået ros for, at vi prøver at styrke vores partnere, så de bliver stærke”, siger Lene Marie Andreasen.

7


”DET FEDESTE KULTURMØDE” AF IB SALOMON

Et hold elever fra Silkeborg Højskole var i september på 10 dages rejse til Nordghana - vi har talt med to af dem, Mathilde og Anna. Landsbyen Kpanashie i det nordlige Ghana er en beskeden by med rundt regnet 300 indbyggere. Så det kunne mærkes, da 28 unge fra Silkeborg Højskole i september rykkede ind i byen, hvor de boede to nætter i landsbyens compounds. Nogle sov på madrasser, andre på sivmåtter. “Det var virkelig spændende, det var fedt at opleve folk, der lever på en helt anden måde - for det ligner intet, man kender til”, siger Mathilde Kyung Halskov, en af de unge. Der er hverken elektricitet eller rindende vand i landsbyen, men til gengæld et socialt liv, som gjorde indtryk på højskoleeleverne. Familien fra den compound, hvor Anna og Mathilde boede.

Der var ikke lagt et egentligt program for dagene i Kpanashie, så det handlede meget om selv at gå rundt og opleve byen og dens liv. Og snakke: “Vi var heldige, for den 18-årige søn i vores compound, Suliman, snakkede engelsk, og vi sad vildt længe i hytten og bare snakkede. Jeg fortalte bl.a., at mine forældre er skilt og at min mor har fundet en ny mand - Suliman sagde, at skilsmisser er ikke noget, man ser så tit i Ghana, men til gengæld har hans far to koner”, fortæller Mathilde. I landsbyen blev det også til et besøg i moskéen og i lægeklinikken, hvor der faktisk var strøm, leveret af en generator. På den måde kan vacciner holdes kolde, forklarede lægen, som deltagerne også fik en god snak med.

MED PÅ TROMME-WORKSHOP Kpanashie var ikke den eneste landsby, holdet besøgte - og i besøgene indgik også en visit hos høvdingen, inklusive en trommeceremoni - og det gjorde indtryk på Mathilde. “Jeg følte virkelig, at vi blev mødt med respekt og glæde”. “Asker, vores lærer fra højskolen, hilste på vores vegne høvdingen og fortalte ham, at vi var glade og beærede over at komme på besøg, og høvdingen fortalte på sin side, at det var vigtigt at bygge bro”, fortæller Anna Vinther Nielsen, en anden af turens deltagere. “Det har virkelig givet mig perspektiv at opleve, hvordan andre folk lever”, siger Anna. I den 10 dage lange Ghana-rejse indgik der også et besøg i et ungdomshus i Tamale, et sted, hvor unge, der ikke gik i skole, kunne komme og fx lære at sy. Her var holdet fra Silkeborg med i en tromme-workshop. “Vi var både med til at danse og til at tromme - og ja, nogle var bedre end andre”, siger Anna. Rejsen omfattede også et møde med Ghana Venskabs samarbejdsorganisation YeFL (Youth Empowerment for Life) og her var der igen tid til gode samtaler, fortæller Mathilde: “Jeg havde en rigtig god samtale med en ung ghaneser, hvor vi blandt andet snakkede om, hvad en rejse som vores egentlig giver både dem og os, at bare det at være sammen og hygge sig sammen og lære hinanden at kende er vigtigt - at det ikke handler om at presse et venskab ned over hinanden. Det var det fedeste kulturmøde!” I rejsen indgik der tillige et sportsprogram og sightseeing i både Tamale og Accra - så ja, de 10 dage var noget pressede, erkender Anna og Mathilde, ikke mindst fordi der fragik temmelig meget rejsetid, herunder den 13 timer lange busrejse fra Accra til Tamale. Silkeborg Højskole har tidligere haft rejser til Nordghana af længere varighed, men de lange ture vender ikke tilbage, siger rejselærer Asker Bjørn Hansen, der sammen med praktikant Gry Boller Jespersen stod for rejsen til Nordghana. Men rejsen var en succes, og i efteråret 2024 vil der være en ny Ghana-rejse på Silkeborg Højskoles program, oplyser han.

8


Så skal der danses - de mange danske elever fyldte godt i landsbyen Kpanashie.

9

9


RES K JE MED ET R Y ST ED OMH S K IR

SV R VE ERH SORAT N SPO

FOTO: ULRIK TOFTE

V

-

DONÈR 2.500 KR

DONÈR 5.000 KR.

Dette får I:

Dette får I:

Jeres Virksomheds logo på vores Hjemmeside

Jeres Virksomheds logo på vores Hjemmeside

Takkeside i medlemsbladet "Ghana Håndslag"

Takkeside i medlemsbladet “Ghana Håndslag”

Tak i ghana venskabs elektroniske nyhedsbrev

Tak i Ghana Venskabs elektroniske nyhedsbrev

“Tak til” på Facebook/Instagram

“Tak til” på Facebook/Instagram ​ Vores logo til jeres hjemmeside Et Fysisk diplom

10


CA SE

JERES VIRKSOMHEDS STØTTE KAN SKABE FORANDRING Ønsker jeres virksomhed at bidrage til at opnå FNs Verdensmål? Gennem et samarbejde med Ghana Venskab kan I sætte handling bag hensigten om at arbejde for en mere retfærdig og bæredygtig verden. Når I støtter Ghana Venskabs arbejde via et erhvervssponsorat, er beløbet en donation og dermed fradragsberettiget. Vi hjælper med indberetningen. Vi vil meget gerne høre jeres idéer og ønsker til et samarbejde, der kan være med til at skabe bedre levevilkår og en bedre fremtid for mennesker i Nordghana. Læse mere på

WWW.GHANAVENSKAB.DK / ERHVERVSSPONSOR

FR A

SA MA RB

EJD E

VAND I HORSENS GIVER MØDESTED FOR UNGE I KARAGA Gæster betaler ikke for isvand, når de besøger restauranten Dollys i Horsens. I stedet opfordres de til at give et bidrag til sparebøssen. I 2021 gav det 12.000 kr. til ungdomsarbejde i Ghana.

DONÈR 7.500 KR ​ Dette får I: Jeres Virksomheds logo på vores Hjemmeside Takkeside i medlemsbladet “Ghana Håndslag” Tak i Ghana Venskabs elektroniske nyhedsbrev “Tak til” på Facebook/Instagram​ Vores logo til jeres hjemmeside ​ Et Fysisk diplom En PDF med en “Illustreret historie” om jeres støtte Foredrag/besøg af en frivillig fra Ghana Venskab

Søren Dahl, ejer af Dollys, besøgte i 2022 de unge, der fik glæde af donationen, der bl.a. rakte til et udendørs samlingssted for ungdomsklubbens aktiviteter. 11


GLOBAL DANNELSE SET MED GHANESISKE ØJNE AF IB SALOMON

Som koordinator har Sarah Faith siden 2018 taget imod flere end 100 danske studerende. På Ghana Højskoledagen fortalte hun, hvordan hun oplever kulturmødet. Danskerne har så mange spørgsmål! ”De danske studerende er meget nysgerrige. De spørger ”hvad er det?”, ”hvorfor gør I sådan?”. De har så mange spørgsmål, og de er meget opsatte på at få noget ud af opholdet.” Sådan sagde Sarah Faith, der deltog i Ghana Højskoledagen på Silkeborg Højskole i oktober. Og hun taler med stor vægt, for siden 2018 har hun som koordinator taget imod flere end 100 danske studerende, der alle er blevet indkvarteret hos familier i landsbyen Malchegu. De studerende kommer fra VIA University College, hvor de har mulighed for at tage den tre uger lange studierejse til Ghana som valgfag. De fleste af de mange danske gæster har været sygeplejestuderende, men også fysioterapeut-studerende og ernæringsstuderende har deltaget i rejserne. ”De studerende bor ikke i fancy guesthouses eller hoteller – de bor privat, og på den måde lærer de mere om kulturen, og deres reaktioner kan være både positive og negative, lige fra ”wow, de bor i et hus af ler” til ”tænk, de lever i et hus af ler” – der har også været studerende, som blev overraskede over, at en familie havde vaskemaskine i deres hus”, fortalte Sarah Faith.

VIGTIGT AT KOMME MED ÅBENT SIND Hun mener, det vigtigste er, at de studerende kommer med åbent sind og er klar til at reflektere over dagligdagen i den familie, de bor hos. ”I er jo vant til at sidde omkring et bord for at spise og for at dele oplevelser, så måske er det ikke lige, som man havde håbet. ”De smiler ikke, og de taler ikke til mig”, klagede en studerende, mens andre havde problemer med maden og fx følte, at der blev serveret alt for store portioner for dem”. Spiser man ikke op, kan man som dansker frygte, at familien vil se skævt til en, men det er ikke tilfældet, understregede Sarah Faith, for ofte går det, der levnes, så bare til familiens børn.

12

”Vi kommer jo med vidt forskellig kulturel baggrund, og hos os er det normalt, at moderen gør det hele i huset, og så nytter det ikke noget at komme og snakke om ”woman rights”, fortsatte Sarah Faith.

BYEN HOLDER ØJE MED DE UNGE To af de studerende, der var med på den seneste studierejse, deltog i Ghana Højskoledagen: Rikke Mikkelsen og Karoline Mouritsen, og for Karoline var mødet med landsbyen en rigtig god oplevelse: ”Der var stor åbenhed, og du føler dig virkelig velkommen og alle hilser. Det var overvældende! Jeg kunne lide det, og hjemme igen prøver jeg at være mere åben”, fortalte hun. For en dansk studerende er det naturligt at gå ud om aftenen, men både i landsbyen og i nogle af værtsfamilierne skaber det bekymring, ”De studerende skal vide, at hele samfundet holder øje med dem, og en far modsatte sig ligefrem, at deres danske gæst ville gå i byen med en fyr. Jeg kan ikke sove før hun er hjemme – jeg er så bange”, sagde han.”


På studieturen tilbringer de danske studerende hverdagene i sundhedscentre eller på hospitaler, og ”vi har nogle rigtig gode sygeplejersker, som forklarer og forklarer”, men naturligvis er der også i Ghana forskellige personligheder i spil, sagde Sarah Faith, og som dansk studerende skal man være om sig og være lidt pågående og turde spørge ”can I follow you?”. En af de tilbagemeldinger, som Sarah Faith får, er at de danske studerende er meget interesserede, men også at de har så mange spørgsmål.

NYT HOLD TIL GHANA I FEBRUAR Et nyt hold studerende fra VIA University rejser til Ghana i februar. Holdet består af 11 studerende, hvoraf to læser til fysioterapeut, en læser til ergoterapeut og otte er sygeplejestuderende. På rejsen følges holdet af Elisabeth Christensen, der som studerende selv deltog i en af rejserne til Ghana. Hun er i dag fysioterapeut og bosat på Azorerne.

MAN TILKALDER IKKE BARE EN LÆGE De store forskelle på sundhedssystemerne i Danmark og Ghana præger også opholdet: Der findes naturligvis guidelines for sygeplejearbejdet, men som forholdene er, kan de ghanesiske sygeplejersker ikke altid følge disse guidelines, og det kan være svært for en dansk studerende at forstå. Det samme gælder, når de ude på sygehusene eller i klinikkerne møder en praksis, som er meget forskellig fra den danske. Spædbørn, som skal sondemades, sætter man fx op, mens man i Danmark sondemader dem, mens de sover.

”Hvis der sker noget uventet i Ghana, kan du ikke bare tilkalde en læge, som du kan i Danmark, og de danske studerende skal følge vores instrukser – de er jo heller ikke professionelle endnu”, forklarer Sarah Faith. Rikke Mikkelsen, en af de studerende, kunne supplere Sarahj Faith: ”Det er vigtigt at undgå, at de studerende føler sig som udsendte eksperter.”

BYEN OG VENSKABERNE Men tilbage til værtsbyen Malchegu: Hvad lærer det lille samfund af de danske studerende? lød et spørgsmål. ”De lærer respekt for tiden og for aftaler. De er også blevet mere direkte, de siger, hvad de kan lide og hvad de ikke kan lide. Og de lærer om organisering, fx hvordan man organiserer en gruppe. Og så undrer de sig, når de ser en studerende gå ud, når det regner og færdes gennem mudder og regn – ude i familierne siger man det regner, så vi kan ikke tage på arbejde i dag”, svarede Sarah Faith.

Det var overvældende, fortalte Karoline Mouritsen, en af de studerende fra den seneste studierejse – her sammen med koordinator Sarah Faith. (Fotos: Inger Anneberg)

Artiklen fortsættes på næste side

13


Hvorfor åbner folk i Malchegu gang på gang deres hjem for danske studerende?, spurgte en anden deltager. ”Der er opstået et venskab mellem GV og byen via dens Youth Center, og indbyggerne vil gerne vise deres børn, ar der er andre måder at leve på”, svarede Sarah Faith og tilføjede, at hun også selv har opbygget venskaber med mange af de studerende.

Sarah Faiths generelle råd til de danske studerende er: Hav et åbent sind, accepter og absorber!

TROMMEN TALTE PÅ GHANA SANGDAGEN Endnu en gang lykkedes det at gennemføre Ghana Sangdag på Gødvad Efterskole, hvor 200 sangere fra seks skoler og 25 højskolelever med band udgjorde kernen i det alle kom for at lytte til – de velkendte sange fra det nordlige Ghana og årets nye sang. 200 betalende voksne og en masse søskende deltog som begejstret publikum. Årets nye sang ”Trommen taler til mig” er med tekst af Katrine Volsing og melodi af Asker Bjørk. Asker Bjørk er musiklærer på Silkeborg Højskole og var leder for det hold højskoleelever, der var i Ghana i september 2023. Katrine Volsing er journalist, gift med Asker og har også besøgt Ghana.

14


TROMMEN TALER TIL MIG Tekst: Katrine Volsing / Musik: Asger Bjørk / 2023

1.

Fra min sivmåtte i hytten kan jeg høre storesøsters fodspor, mor, der vasker vasketøjet og en stemme fra min far. Jeg har maven fuld af fufu og jeg sparker let med foden i jord’n. Mørket vænner sig til øjet, kom stjerneskud: “Jeg er klar.” Trommen taler til mig, den yfl tter mine fødder. Jeg kan ikke styre det nej jeg må bare danse. Trommen kalder på mig, får kroppen til at swinge fra fødderne til hoved ja, jeg må bare danse nu!

2.

Pluds’lig dunker det i mørket, og min fod slår automatisk i takt. Det er bare svært at ligge jeg bli’r draget mod den lyd. Mine ben og arme spjætter mørkets trommer har en magisk magt Flokken danser jeg vil kigge for det ser fantastisk ud Trommen taler…

3.

Drømmer om at blive større lige stor nok til jeg ka’ være med så jeg øver mig alene på at danse synge tromm’ Støvet rejser sig fra jorden og jeg føler mig utroligt glad Ingen ser mig på min scene men de kan da bare komm’ Trommen taler…

15


VI HAR BRUG FOR GLOBAL DANNELSE AF IB SALOMON

Vi klumrer i det - og det må vi godt, når vi møder andre kulturer. Men vi skal bestræbe os på at gøre kulturmøderne ligeværdige, sagde Iben Jensen, magister i kutursociologi på Ghana Højskoledagen. Mødet er slut, og efter frokosten går vi alle sammen en tur ned til stranden. For en dansker lyder sådan et mødeprogram helt naturligt, men for en ugander kan det føles meget underligt. Gå en tur til stranden? Hvorfor i alverden skal vi det? Som eksemplet viser, kommer vi meget let til at overskride hinandens grænser i internationale kulturmøder. “Vi klumrer i det, og det må vi godt”, pointerede Iben Jensen, da hun holdt oplæg om global dannelse på dette års Ghana Højskoledag i oktober. Iben Jensen er magister i kultursociologi og har en ph.d. i interkulturel kommunikation - hun er desuden forfatter til en række bøger og videnskabelige artikler om kulturforståelse og interkulturel kommunikation. Skal kulturmøderne fungere, er det vigtigt at vi ser folk som ligeværdige - at folk har en grund til at gøre som de gør, sagde Iben Jensen. Vi skal tænke os selv som verdensborgere med en personlig nysgerrighed, og vi skal være bevidste om, at vi faktisk kan lære noget af de andre og i det hele taget opbløde kategorierne dem og os. Ikke desto mindre kan vi pludselig falde i et hul, hvis vi ser en krænkelse af værdier, der er vigtige for os. “Det kan være danske pædagoger, der oplever, at børn bliver slået, og det kan de bare ikke rumme”.

DANSKERE RØRER KUN DEM DE KENDER Rejser man ud og møder andre kulturer, er det vigtigt, at man erhverver sig en vis basisviden, fx om skolestrukturen i Ghana, så man har noget at hæfte sin nye viden på, ligesom man skal have taget stilling til sig selv - vide, hvad man kommer fra, fx en hvid middelklasse med en kristen tro.

16

Man skal også vide noget om krop og følelser: Hvor tæt står man på hinanden i den pågældende kultur? Og ser man hinanden i øjnene? “Danske efterskoleelever ligger jo tit i klumper alle vegne, men danskere rører kun ved nogle de kender. Det erfarede nogle indere på besøg. I en indisk bus er det til gengæld helt i orden at sove ved at læne sig op ad naboen, og det kan være svært for en dansker”, sagde Iben Jensen

EN INDUSTRI AT GØRE GODE GERNINGER Når vi rejser, kan vi ikke undgå, at vi har en mediebevidsthed med os. At Afrika er rød jord og fattige børn, for eksempel. “Vi har jo set de billeder, og dem kan vi ikke viske ud, men husk også at tage billeder, af det, der bryder med klichéerne”, opfordrede Iben Jensen. I sin 30 år lange forskerkarriere har hun også oplevet en del tilfælde med det, hun kalder en ulige rammesætning: Det kan være danskere, der i to timer besøger et børnehjem, hvorefter de konkluderer, at “børnene blev så glade for vores besøg”. Den slags skal man holde sig fra, mener Iben Jensen - men “det er blevet en hel industri at gøre gode gerninger”. Heller ikke skoleudvekslinger, hvor danske elever påtager sig at undervise eller udføre noget, de betragter som udviklingsarbejde, er Iben Jensen glad for. Det samme gælder, når 15-årige danske efterskoleelever sætter sig og laver businessplaner for unge i Uganda. “Det er en total forvridning, for der er ingen ligeværdighed. Det er generelt forkert, at det er os, der er giverne og jer, der er modtagerne - verdensborgerskab er også at lytte”, pointerede Iben Jensen.

FÆLLES MÅL OG LIGE STATUS Sammenfattende fastslog hun, at kuturmøder går godt, når: * Deltagerne har lige status. * Når der er et fælles mål. * Når man arbejder sammen. * Når der er tale om et rigtigt projekt. * Når en institution står bag projektet. Undervejs var der indlagt diskussionspauser i Iben Jensens oplæg, og her blev det bl.a. nævnt, at der er vigtigt at kende noget til den afrikanske historie, og at engagement og nysgerrighed er to afgørende faktorer, når vi rejser. Desuden skal man være meget opmærksom på, at vi som europæere tror, vi lever i verdens centrum og at vi er ansvarlige for at hjælpe resten af verden - og at det er nyt, at man fx nu skriver ud fra et afrikansk perspektiv. “Nothing about us without us!” som et tilråb lød.


GRUNDBOG I KULTURFORSTÅELSE AF IBEN JENSEN ‘Kulturforståelse’ handler om at have respekt for andre menneskers syn på virkeligheden, selvom dette syn til tider strider mod ens egne erfaringer, værdier og opfattelser af virkeligheden. Iben Jensen giver i hendes bog Kulturforståelse en række faglige greb til at forstå relationer i multikulturelle samfund. Hun diskuterer endvidere, hvilken betydning kulturbegreber har for vores forståelse af hinanden i multikulturelle samfund. Hvordan kan vi undgå at skabe stereotype billeder af hinanden? Og hvordan kan vi udnytte hinandens interkulturelle kompetencer? På www.kulturprojekt.samfundslitteratur.dk kan du finde videoer, quizzer og cases, der uddyber bogens indhold.

Iben Jensen har forsket i og formidlet interkulturelle problemstillinger de sidste 30 år. Foto: Inger Anneberg

17


GV NOTER GHANA VENSKAB FÅR NY HJEMMESIDE Omkring nytår går Ghana Venskab i luften med en ny hjemmeside. Den nuværende har en del år på bagen, og set med nutidens øjne er den tung og mest til intern brug. Den nye hjemmeside vil blive mere overskuelig og være rettet langt mere mod eksterne brugere. Dens format tilpasses mobiltelefoner i erkendelse af, at det er via telefonerne man i dag besøger hjemmesider. Den nye hjemmeside vil også få en ny visuel identitet med nye farver og nye skrifttyper. Det grafiske løft vil også slå igennem her i Ghana Håndslag.

DELTAGERNE SKULLE LØSE OPGAVER Deltagerne i Ghana Højskoledagen i oktober blev også sendt ud på et lille opgaveløb, arrangeret af MUNDU, Center for Global Dannelse. Opgaveløbet foregik på Silkeborg Højskoles store udearealer, og en af opgaverne lød: Hvad er den gennemsnitlige levealder i Ghana? Her er et af holdene i færd med at gruble over en opgave. Svaret er i øvrigt 63 år (oplysninger fra 2021).

Foto: Ib Salomon

GHANA FÅR EN LITIUM-MINE Grundstoffet litium er vigtigt for den grønne omstilling, hvor der bl.a. indgår i batterier. I oktober indgik selskabet Barari DV Ghana Limited en aftale med Ghanas regering om at anlægge en litiummine i den sydlige del af Ghana. Minen bliver den første, der udvinder litium i Ghana. Aftalen giver mineselskabet 15 års rettigheder til at udvinde litium, og regeringen har betinget sig, at forarbejdningen skal ske i Ghana. Kilde: Globalnyt

DANSK STØTTET RENSEANLÆG ENDT SOM RUIN Der var stort rykind af fine gæster, da man i 2014 indviede et nyt renseanlæg i Accra. Ghanas daværende præsident, John Mahama, deltog i indvielsen sammen med Accras borgmester og den daværende danske handels- og udviklingsminister Mogens Jensen, for Danmark havde støttet projektet med 13 mio. kr. Meningen var, at det nye anlæg skulle rense kloakslam og udvinde gødning af det, men siden 2019 har anlægget ligget ubrugt hen, og det fremstår i dag som en ruin, fremgår det af artikler i Ekstra Bladet og Globalnyt. 18


Lørdag ved middagstid kom læseklubberne fra oplandet ind til biblioteket, og Ungdomshuset og selve biblioteket var i dagens anledning omdannet til sovesale, hvor børnene kunne overnatte. Klokken 15 begyndte optoget for fuld musik og ingen i byen er nu i tvivl om, at der er et bibliotek i byen, og dagen efter kom en mor og spurgte, hvordan hendes datter kunne bruge biblioteket. Lørdag aften var der fest i gården ved ungdomshuset, hvor børnene fra Læseklubberne fremførte det de havde forberedt hjemmefra. Specielt dejligt var det at se, at en af grupperne spillede en af de letlæsningsbøger, Ghana Biblioteksvenner har udgivet. Shani reads blev spillet til stor morskab for tilskuerne, og vi danskere smilede, da Thomas fra GV pludselig kom frem på scenen spillet af en dreng fra området. Vi fik næsten gåsehud af glæde.

BEARING THE BURDEN - FILM OM KLIMATILPASNING

Oplæsning til Læsefestivallen

TIL LÆSEFESTIVAL I DALUN Vi har modtaget denne beretning fra Jim Højberg fra Ghana Biblioteksvenner - og kortet lidt i den: Omkring 500 børn danser og synger, spiller og griner på vej ned gennem Dalun. Mange har masker og sjove dragter på, og flere bærer skilte med påskrifter som: Læselyst, Vi vil uddannelse, Læsning skaber forandring og lignende. Det er en stor fejring af Biblioteket og den læsekultur, som der her kæmpes for at skabe. Fejringen er en del af weekendens store Læsefestival.

Hvad gør man i Nordghana, når klimaet ændrer sig? En ny film, “Bearing the Burden”, viser konkrete eksempler på klimatilpasning fx i form af kunstvanding, produktion af honning eller opdræt af geder. Filmen varer ca. 9 minutter og er produceret af OBL Studios, et Tamale-baseret produktionsselskab. I Danmark blev 3-D uddrag af filmen vist for interesserede, da Ghana Venskab i september deltog i en del af Klimafolkemødet i Middelfart.Du kan se filmen på YouTube: www.youtube.com/ watch?v=_5LGY3eKue0

BOOMPLAY SKABER SUCCES I GHANA I starten kom det meste af musikken på app’en Boomplay fra Nigeria, hvor app’en blev skabt i 2018, men nu kommer der er mere og mere ghanesisk musik på app’en, som ofte er lagt på mobiltelefonen på forhånd, når man i Ghana køber en ny telefon, fortæller Globalnyt, og med over 100 millioner downloads er Boomplay blevet afrikanernes foretrukne streamingplatform, og for en række kunstnere har den været et gennembrud, fordi de nu tjener penge på deres musik. App’en har ligefrem betydet, at ghanesisk musik er blevet en af landets nye eksportartikler.

Læsefestivalen blev afviklet lørdag den 21. og søndag den 22.oktober. Vigtige aktører i hele festivalen var de 9 læseklubber, som er tilknyttet biblioteket og støttet af udviklingspenge fra CISU. Læseklubberne har op til festivalen forberedt sig og næsten alle har lavet dramatiseringer af bøger, og på den måde gjort bøgerne levende. Disse små stykker blev vist på festivalen. Der var også workshops, hvor børnene lavede masker og indøvede danse og sange. Så alle 100 deltagere fra læseklubberne var godt forberedt. 19


Ghana Venskab Klosterport 4 C, 3. 8000 Århus C.

STYRK JERES VIRKSOMHEDS SOCIALE PROFIL GENNEM ET ERHVERVSSPONSORAT JERES STØTTE KAN SKABE FORANDRING Ønsker jeres virksomhed at bidrage til at opnå FNs Verdensmål? Gennem et samarbejde med Ghana Venskab kan I sætte handling bag hensigten om at arbejde for en mere retfærdig og bæredygtig verden. LÆS MERE HER:

WWW.GHANAVENSKAB.DK/ ERHVERVSSPONSOR

GHANA VENSKAB (GV)

GHANA HÅNDSLAG

Sekretariat:

Ghana Håndslag udgives af Ghana Venskab. Håndslag udkommer to gange årligt. Kontakt redaktionen på ibsalomon8300@gmail.com.

Klosterport 4T, 3, 8000 Århus C, tlf. 61 41 71 52 Mail: gv@ghanavenskab.dk Medlemskab: 200 kr. om året (100 kr. for studerende), tegnes ved henvendelse til Sekretariatet eller ved at indbetale beløbet på 8401-1065459. Svanemærket tryksag 5041 0661 GP-Tryk A/S

Redaktion: Inger Anneberg, Ib Salomon, Pia Asvig, Thomas Grotkjær Nielsen og Birgitte Dahl. Layout: Dahl Grafisk Design Tryk: Grafisk Forum Forsidefoto: Ernest Ofori Sackitey Oplag: 450 eksemplarer

TILMELD DIG NYHEDSBREVET PÅ

WWW.GHANAVENSKAB.DK

FACEBOOK.COM/GHANAVENSKAB


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.