GEOFORUM 234 - Maj

Mø d estedet fo r ge og rafi s k i n for mat i on • M aj 2022 • N r. 23 4

TEMA

Vindmøller

INDHOLD Aktiviteter i Geoforum

2

Leder

3

De stakkels (vigtige) landvindmøller

4

Der mangler ikke plads til vindkraft i Danmark

8

Geografisk udvælgelse af områder til havvind

10

Geoforum Danmark Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75

Digitalisering til vindprojektudvikling

12

Geodata for vindmøller til søs

15

Først til mølle med GIS

17

ISSN 1602-4435

Portræt af et medlem

19

Mødekalenderen og udpluk af arrangementer

20

Nyt fra virksomhederne

21

Vær med til at forme udstillingen på Kortdage 2022

24

GEOFORUM Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information.

Redaktør og grafiker Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk www.geoforum.dk

AKTIVITETER I GEOFORUM

Trykkeri KLS PurePrint A/S Oplag: 1.250

AKTIVITETER I GEOFORUM I DEN KOMMENDE PERIODE

Forsideillustration Dette temanummer af GEOFORUM omhandler vindmøller.

1.5 GEOFORUM nr. 234 udkommer – Tema: Vindmøller 1.5 Vi lukker for indsendelse af abstracts til Kortdage 2022 3.5 Test af virtuel Generalforsamling 2022 i Geoforum – alle medlemmer kan deltage

Kommende numre Deadline Nr. 235 9. maj Nr. 236 12. august

3.5 Møde i Forsyningsnetværket, København 4.5 Workshop i Samordningsudvalgets Fællessekretariat – Jesper Skovdal 2022 2022

Annoncer i bladet Se annoncepriser på www.geoforum.dk/annonce

deltager for Geoforum 5.5 Virtuel Generalforsamling 2022 i Geoforum – alle medlemmer kan deltage 5.5 Konstituerende bestyrelsesmøde i Geoforum 9.5 Høringsfrist for bemærkninger til to OGC­standarder – Standardiseringsudvalget 10.5

EUROGI General Board Meeting, Amsterdam – GeoForum Finland har Geoforums fuldmagt

12.5

Forårsmøde i Geoforums Kompetenceudvalg, København

16.5

Forberedende møde af programlægningsseminar – Kortdagsudvalget 2022,

17.5

Implementering af LER 2.0 – Kompetenceudvalget og Forsyningsnetværket,

18.5

Vi åbner for standesalg til Kortdage 2022 kl. 10

19.5

Programlægningsseminar – 4. møde i Kortdagsudvalget 2022, Helsingør

24.5

Online dialogmøde – GeoForum Norge og Geoforum –

24.5

Vindmøllepotentialer – Arrangementsudvalg Vest, Aarhus

30.5

Møde i Perspektiv­redaktionen, København

31.5

Vilde grønne data – Arrangementsudvalg Syd, Odense

1.6

Morgendagens GPS­opmåling og positionering – Kompetenceudvalget,

København Virum

Mette Borg og Jesper Skovdal deltager for Geoforum

København 1.6

GEOFORUM nr. 236 udkommer – Tema: Biodiversitet

M

LEDER

Vindmøller: En frustration, glæde og nødvendighed AF ANNE ULRIKSEN DYBKJÆR, GEOFORUMS BESTYRELSE

Der går få dage i nyhedsmedier og politiske diskussioner uden, at begreber som vedvarende energi, grøn omstilling, klima og 2050-mål bliver nævnt. I dette landskab navigerer ligeledes udtryk som vindmøller og vindproduceret energi. Vind­ møllers placering er antageligvis noget, de fleste har en holdning til og for nogen i en sådan grad, at det påvirker deres trivsel og private økonomi, fx ved udsigten til et hussalg nær en forestående vindmøllepark.

For hvordan forenes ønsket om grøn omstilling, vedvarende energi, ambitiøse, politiske målsæt­ ninger med hensynet til natur, miljø, betagende udsigter og private interesser? Det stiller bl.a. krav til en nøjsomhed, struktur, grundigt kendskab til lovgivning og ikke mindst en høj kvalitet af data.

I Danmark har vi en mangeårig tradition som værende en nation med vindproduceret energi og har førende virksomheder i feltet. Ligeledes inviterer den store mængde frie data til nøjagtige analyser og intelligent brug heraf, bl.a. udbudt af flere virksomheder. Men et felt under stor, politisk bevågenhed stiller også krav til løbende tilpasning og justering af anvendte metoder, så relevant data ikke negligeres eller juridiske retningslinjer ikke overskrides. Vindmølleprojek­ ter er forbundet med store økonomiske udgifter, og det er kritisk, at der ikke unødigt tabes midler til identifikation af områder, der senere må forkastes grundet uopmærksomhed i de ind­ ledende analyser.

Med det afsæt er GIS og geodata et oplagt værktøj og datasæt til brug for grundige og uvildige analy­ ser, der nøgternt og omhyggeligt kan anvendes til identifikation af egnede lokaliteter til kommende placeringer af vindmøller. Det gælder såvel til lands som til hav, ligesom det kan være på tværs af nationale grænser.

Med vindproduceret energi blandt de billigste vedvarende energityper, skabes et stort incitament til at udbygge antallet af allerede eksisterende vindmølleparker. Samtidig gør teknologi, at den enkelte vindmølle bliver både større og mere effektiv, ligesom der er perspektiver for at udvide til ikke kun at opsætte kystnære havvindmølleparker, men også flydende vindmøller ved større havdybde.

Endeligt viser analyser, at potentialet i Danmark fortsat er stort på uudnyttede arealer; om end der er en geografisk skævvridning på tværs af landet for, hvor disse arealer findes.

Arbejdet med vindmøller rummer mange perspek­ tiver. Blandt de seneste ses, hvordan 3D-modeller vinder stigende indpas, da de med deres virkelig­ hedstro visualiseringer tydeligt kan demonstrere, hvordan en vindmøllepark vil syne i landskabet til gavn for mange og på tværs af beslutningstagere, nabogrundejere mv.

I dette nummer af GEOFORUM kan du som læser blive klogere på disse og mange flere aspekter.

Jeg håber, du vil blive både oplyst og inspireret.

Rigtig god læselyst!

Dette temanummer af GEOFORUM omhandler

Temanummeret vil blive fulgt op af et gå-­hjem-­

vindmøller.

møde i Aarhus den 24. maj, hvor nogle af forfatterne vil uddybe deres artikler.

En række forfattere fra stat, universitet og private virksomheder har fokuseret på anvendelsen af GIS

Næste temanummer bliver til juni, hvor vi sporer

og geodata særligt i forbindelse med planlægning

os ind på biodiversitet. Hvis du har lyst til at

og projektering af nye vindmøller til lands og til

bidrage med en artikel til GEOFORUM i 2022, så

vands.

skriv til redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.

De stakkels (vigtige) landvindmøller Den grønne omstilling er undervejs og kræver i nærmeste fremtid store mængder energi til varmepumper, grønne brændstoffer (PtX), elbiler, mv. Al den energi skal selvfølgelig helst være vedva­ rende energi, og her spiller vindkraft en stor rolle i dansk kontekst.

AF JØRGEN LUNDEGÅRD OLSEN, ENERGISTYRELSEN

Det er god grund til, at vindkraft spiller en stor rolle. Kigger man på produktionsomkostningerne, så er landvind og store markbaserede solcelle­ anlæg de billigste teknologier. Havvind er lidt dyrere, mens kulkraft, biomassefyrede anlæg og atomkraft er væsentlig dyrere (Energistyrelsens LCoE beregner). Vindkraften fylder da også en del i Danmark. Ifølge Energistatistikken så svarede produktionen af vindkraft til 47 % af den inden­ landske elforsyning i 2020. Produktionen var fordelt ca. 60/40 på landvind og havvind.

Stakkels landvindmøller Landvindmøller er derfor vigtige for elforsyningen.

I den demokratiske proces er der dog fremkom­ met en arealmæssig kraftig begrænsende regule­ ring. Der er meget få tekniske anlæg, der er underlagt så hård regulering som vindmøller. En lidt ældre oversigt fra vindmøllesekretariatet angiver over 50 forskellige arealrelaterede hensyn, hvoraf ca. halvdelen er vanskelige at få dispensa­ tion fra. Det er f.eks. lufthavnes indflyvningszoner, fredede områder, samt sikkerhedszoner omkring infrastruktur som jernbaner og højspændingsled­ ninger. Derudover skal afstanden være mindst fire gange vindmøllens totalhøjde til boliger. Og så er der også støjbegrænsninger.

Det betyder også, at det er komplekst at finde gode steder at opstille vindmøller. Ifm. den grønne omstilling er det selvfølgelig nyttigt at have et realistisk estimat af det nationale landvindpoten­ tiale under gældende lovgivning, så man ikke får satset på noget, der ikke kan realiseres. Det er ligeledes praktisk at kunne levere konsekvens­ analyser af foreslået lovgivning, der kan påvirke produktionsmulighederne for vedvarende energi i fremtiden.

Landsdækkende screening med GIS På grund af det arealmæssige snit er det oplagt at

4

anvende GIS til at levere på den slags estimater og analyser. Vha. GIS kan der laves landsdækkende screeninger af muligheden for opstilling af møller.

Særligt de mange geodata, der stilles frit til rådighed via platforme som Datafordeleren, Dataforsyningen, Miljøportalen, samt Bygningsog Boligregistret (BBR), gør dette muligt.

Tidligere har GIS-baserede analyser af landvind­ potentialet typisk været baseret på trin-for-trin fraklipning, hvor en begrænsende områdetype fjernes for hvert trin, mens det tilbageværende udgør de potentielle områder. Denne fremgang er nyttig og kan hjælpe med at give et generelt overblik, men som metode lider den også af en manglende fleksibilitet. Fleksibiliteten er særligt nødvendig nu, hvor opkøb af boliger er en naturlig del af projekteringen, og man derfor ikke længere bare frasorterer alle arealer, der er inden for minimumsafstanden af boliger, sommerhuse og lignende.

GIS-baseret potentialemodel For at imødegå behovet for et fleksibelt værktøj blev en GIS-baseret potentialemodel udviklet af Energistyrelsen. Modellens formål er at screene hele landet og derved give et bud på potentialet under givne forudsætninger. En prototype af modellen blev opstillet og testet tilbage i 2015, og erfaringerne herfra fødtes ind i udviklingen af den første anvendte version af modellen, der var færdig i 2016.

Output er polygoner, der repræsenterer områder med mulighed for opstilling af minimum tre vindmøller. Modellen blev kørt med forskellige indstillinger for at teste følsomheden. Den er siden blevet anvendt løbende til en række analyser af stort og småt. Det har givet ny og til tider over­ raskende indsigt. Det er ikke småting, modellen har spyttet ud. Her følger fire udvalgte nedslag:4

GEOFOR U M • MA J 2 0 2 2

Sweco

GRAVEAKTØR.DK Har du udfordringer med at anvende LER 2.0 ledningsoplysninger i maskinstyringssystemet i din gravemaskine eller i dit GIS miljø?

Vi lancerer en ny webløsning, som nemt konverterer dine LER2 udleveringer til GIS/CAD formater - og derved giver vores nye konverteringsmotor dig let adgang til en række standard GIS formater samt de hyppigste anvendte projektioner.

Det er utroligt nemt at komme i gang - du uploader bare dine GML3 filer fra LER.dk, og umiddelbart herefter får du tilsendt dine konverterede filer.

Læs om den nye løsning på graveaktør.dk.

Kontaktperson: Kristoffer Waage Beck kristofferwaage.beck@sweco.dk

LÆS MERE PÅ WWW.SWECO.DK

Sweco_AnnonceGeoforum_297x210-maj2022_V1.indd 1

G E OFORUM • MAJ 2022

5

11-04-2022 08:14:49

Alt, hvad der er beskrevet i denne artikel, kan findes frit tilgængeligt i notater, data og publikationer på Energistyrelsens hjemmeside.

Er man interesseret i den dybere beskrivelse af model og resultater, så kan man med fordel besøge www.ens.dk og søge på ”Landvind potentialemodel”.

Potentialet: Der burde være plads endnu flere vindmøller. En såkaldt standardkørsel blev defineret, hvor eksisterende lovgivning antages overholdt, og møllehøjden blev sat til 150 meter.

Derudover blev der antaget en vis villighed til opkøb og værditabserstatning pr. mølle. Standard­ kørslen viste et potentiale i Danmark for landvind­ møller svarende til 14,5 GW (eller 4150 møller af 3,5 MW). Til sammenligning var der i starten af 2022 registreret 4,7 GW opstillede landvindmøller.

De 14,5 GW er dog uden hensyn til, at der erfa­ ringsmæssigt opføres færre vindmøller pr. område, end der kunne være plads til. Det kan der være flere grunde til, men resultatet er, at potentialet i praksis er noget lavere.

landvindmøller (på nær små husstandsmøller) ikke stå tættere på boliger og sommerhuse end fire gange møllens totalhøjde, målt fra terræn til vingespids. Moderne møller på fx 150 meter må ikke stå tættere på en bolig end 600 meter. Det blev undersøgt, om det ville have nogle nævne­ værdige konsekvenserne, hvis det nuværende afstandskrav blev fordoblet. Modellen blev kørt og svaret var ja. Hvis man øger afstandskravet til det dobbelte, så vil potentialet for landvindmøller i Danmark falde fra 14,5 GW til 2,7 GW.

Genbrug af områder: Hvis du er nabo til vindmøl­ ler i dag, så er du det ikke nødvendigvis om nogle år.

En sammenstilling af eksisterende vindmøllers place­ ringer med områder udpeget af modellen viste, at store møller ofte ligger pænt inden for områderne.

Men det samme er ikke tilfældet for små møller. Sagt på en anden måde: De steder, hvor der i dag står ældre vindmøller, vil kun i relativt få tilfælde kunne genbruges til større og mere moderne møller.

Simpelthen fordi, de reguleringsmæssige begræns­ ninger er afhængige af møllernes størrelse, og nye møller er væsentligt større end gamle. Til gengæld kan en nyere mølle producere den samme energi som 5­10 møller fra midt­1990’erne.

Kommunerne: En af bivirkningerne ved at anven­ de GIS er, at resultaterne kan indtegnes på et kort.

Så de områder, modellen udpegede som havende potentiale for opstilling af vindmøller, kunne sammenkøres med kommunegrænserne. Et par simple datamanøvrer senere stod det klart, at kommuner ikke er ens, når det kommer til poten­ tialet for landvindmøller. Faktisk er det kun 2/3 af landets kommuner, hvor det overhovedet viste sig realistisk at stille vindmøller op. Med et par data­ manøvrer mere kunne det kommuneopdelte potentiale sammenlignes med registret for eksiste­ rende møller. Det viser sig, at i nogle kommuner er der løbende opstillet mange vindmøller, og kom­ munerne er tæt på, eller lidt over, modellens resultater. Omvendt er der kommuner, som, modellen viser, har et stort potentiale, hvor der er sket meget lidt de sidste par årtier.

Afstandsfordobling: Det er ikke altid populært med kæmpevindmøller i ”baghaven”. I dag må

Det bliver spændende at se, hvilken rolle vind­ møllen på land får i fremtiden.

6

GEOFOR U M • MA J 2 0 2 2

ArcGIS- VERDENS FØRENDE GIS-VÆRKTØJ

END-TO-END PLATFORM TIL VEDVARENDE ENERGI Med ArcGIS får du et vigtigt analyse- og planlægningsværktøj til effektiv udvikling af vedvarende energi. Det sikrer bedre operationel ydeevne og bidrager til, at der tages hensyn til natur- og dyreliv. ArcGIS kan anvendes hele vejen lige fra prækvalifikation til asset management.

Det får du med ArcGIS:

EFFEKTIVISERING Ved at samle alt i ArcGIS undgår man konflikter i data, fejl og langsommelige processer og opnår derved et struktureret arbejdsflow.

DYBDEGÅENDE ANALYSEMULIGHEDER

FRI ADGANG TIL DATA

VISUALISERING AF PROJEKTET

ArcGIS giver dig mulighed for at tilføje alle faktorer, såsom vindenergipotentiale, arealanvendelse, befolkningstæthed, biodiversitet, arealbindinger etc.

Med Living Atlas of the World får du fri adgang til kort, apps og datalag, satelitbilleder etc. som er valide og opdaterede. Du kan forbinde dine egne data, sensordata, BIM-data med dine geografiske data og præsentere det i en digital tvilling eller et dashboard.

3D-visualisering og digitale tvillinger giver et realistisk billede af, hvordan det kommer til at se ud, herunder et overblik over alle de elementer i de fysiske omgivelser, der påvirker og er påvirket af vindmøllerne.

Inovation og kvalitet

Open Vision

Globalt netværk

Esri bruger 30 % af sin omsætning på R&D. Det betyder, at ArcGIS altid til enhver tid udvikles i takt med teknologiudviklingen.

ArcGIS platformen er åben og kan derfor perfekt integreres med andres systemer, deriblandt Open Source.

Esri Community er et globalt netværk med mere end 200.000 brugere, hvor du kan finde løsninger, dele ideer og samarbejde.

G E OFORUM • MAJ 2022

WWW.GEOINFO.DK/BRANCHER/VEDVARENDE-ENERGI

7

Der mangler ikke plads til vindkraft i Danmark Vi befinder os midt i to af historiens største kriser: biodiversitets­­krisen og klimakrisen. Klemt mellem disse to kriser skal vi kollektivt finde den vej ud, som sikrer, at vi får vendt begge kriser samtidigt. Dette kan kun lade sig gøre ved en grundig og langsigtet planlægning, hvilket indebærer en klar stillingtagen til hvor store arealer, der skal reserveres til at løse hver krise, og hvor disse arealer skal placeres.

AF LASSE JESPER PEDERSEN OG ADAM FEINBERG, DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

Af og til hører vi i Danmarks Naturfredningsfor­ ening (DN), at biodiversitetsinteresser og klimainteresser er i konflikt med hinanden. Vi hører, at der er en voldsom pladsmangel, hvis vi både skal sikre plads til naturen og plads til vedvarende energi (VE). Vi hører, at hvis man insisterer på, at naturen og biodiversiteten skal reddes, så vil det blive på bekostning af den grønne omstilling.

Heldigvis bygger denne påståede arealkonflikt mellem naturbeskyttelse og vedvarende energi ikke på noget faktuelt. Faktisk er der rigeligt med plads til både den grønne omstilling og beskyttel­ sen af naturen – både på land og til havs.

Energistyrelsens arealanalyse En arealanalyse foretaget af Energistyrelsen fra 20201 viser, at der på land er et potentiale på 14,4 GW, baseret på bl.a. områdeudgifter og antal møller pr. område, som ikke er i konflikt med naturarealer, infrastruktur, populationscentre, mm. Dette potentiale kan sammenlignes med de 5 GW frem mod 2045, som Ingeniørforeningen (IDA) estimerer behovet til at være2. På landjorden er potentialet altså tre gange større end behovet uden, at der bliver gået på kompromis med natur eller andre centrale interesser.

Hvad så med pladsen på havet? Er der en konflikt dér? Det fremgår af de samme beregninger

1 https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser/beskrivelse_af_potentialemodellen_for_landvind.pdf. Notat om Landvind-potentialemodellen, version 2019, Energistyrelsen, maj 2020.

2 Fase 2 rapportudgivelse, Digital Underground: Imagining a digitally enabled future, se: https://ethz.ch/content/dam/ethz/special-interest/dual/sec-dam/documents/DU2-Imagining-A-Digitally-Enabled-Future.pdf

8

GEOFOR U M • MA J 2 0 2 2

VE, er Omø et godt eksempel. I sagen om planerne for havvindmøllerne ved Omø er det angiveligt hensynet til sortænder, som forhindrer møllerne. I DN medgiver vi, at sagen er utilfredsstillende håndteret af myndighederne særligt i forhold til den lange sagsbehandlingstid og manglende koordinering mellem myndighederne. Reelt er problemet dog, at man gav en forundersøgelsestil­ ladelse for et kystnært havvindmølleprojekt syd for Omø (ikke at forveksle med en tilladelse til at etablere parken), hvor miljøkonsekvensvurderin­ gen viste, at der var store problemer i forhold til visse fugle. Det var forventeligt, for området har faktisk været i kikkerten som et muligt fuglebeskyt­ telsesområde siden Aukens tid. Derfor henviste vi og andre også allerede dengang til, at man i stedet burde fokusere på nogle af de andre projekter, man havde i pipeline, og hvor udsigterne var meget mere positive.

foretaget af IDA, at behovet på havet frem mod 2045 vil være på ca. 14 GW. Sammenholdes det med arealerne udlagt til vedvarende energi – sva­ rende til ca. 15 % af vores havareal, som inklude­ rer de store områder i Nordsøen og Østersøen – viser det tydeligt, at der er rigeligt med plads til at nå målene, selv hvis Danmark vil udvide kapaciteten til at blive net-eksportør af grøn strøm. Målene for VE på hav kan altså nås inden for de udpegede områder uden at gå på kompro­ mis med naturbeskyttelsesinteresser eller lovgiv­ ningen i øvrigt. Der er altså ikke et generelt problem med at finde plads til al den vindkraft, vi har brug for, men det betyder selvfølgelig ikke, at der ikke findes sager, hvor der har været proble­ mer med placeringen af møllerne.

Konflikt mellem naturbeskyttelse og VE? Vendes blikket mod nogle af de konkrete sager, som indimellem bruges til at argumentere for, at der er en stor konflikt mellem naturbeskyttelse og

Bekymringen for fugle blev bekræftet af miljø­ undersøgelsen. Det er selvfølgelig ærgerligt for European Energy, men samtidig er det også – set med vores øjne – helt legitimt, at man pba. en miljøundersøgelse i sjældne tilfælde må konklude­ re, at en lokation simpelthen ikke er egnet. Det ville være underligt, hvis det aldrig skete. Når det så er sagt, så er det heldigvis – i vores erindring – første gang, at et kystnært havvindmølleprojekt helt har måttet droppes med henvisning til naturinteresser så sent i forløbet. Set med klima­ briller har vi heldigvis rigtig mange andre parker på vej i de indre danske farvande, som ikke ligger midt i et fuglebeskyttelsesområde, og som på baggrund af gode miljøundersøgelser kan sam­ eksistere med naturen som et resultat af god planlægning, projektdesign og afværgeforanstalt­ ninger.

Plads til såvel grøn energi som naturbeskyttelse Overordnet set bør myten om pladsmangel aflives, da der er plads nok. Argumenter om enkelte sager, der blokerer for den overordnede udvikling af grøn energi, passer heller ikke. Alt i alt kan vi nå i mål med vores ambitioner om grøn energi med god statslig planlægning og forbedrede rammevilkår for opsætningen af møllerne, så lad os fokusere på det snarere end at lade naturbeskyttelse og efterlevelse af miljøvurderinger være stråmænd i argumenter, der ikke støttes af virkeligheden.

Vi kan opfylde målene for vedvarende energi uden at gå på kompromis med naturbeskyttelsen og dermed bidrage til både at løse klimakrisen og biodiversitetskrisen med det areal, vi nu engang har til rådighed.

G E OFORUM • MAJ 2022

9

Geografisk udvælgelse af områder til havvind Verden ser i øjeblikket et skift mod vedvarende og grøn energi­ produktion drevet primært af stigende fokus på klimaforandringer, lavere omkostninger på produktion af grøn energi og energipolitik­ kens voksende rolle i sikkerhedspolitik. I dette skift spiller havvind en central rolle med højt udviklingspotentiale på verdenhavene.

Men hvordan identificeres disse områder, og hvor meget spiller GIS og geodata ind?

AF ANDERS M. JACOBSEN, LAUTEC APS

Udvikling af havvindenergi er i mange lande vigtig i den fremtidige sammensætning af vedvarende energiproduktion sammen med solenergi, vand­ kraft, biogas og geotermisk energi. Det ses tydeligt med de store mængder havvindenergi, der blev sat i drift i 2021. Dertil begyndte store nationer som Frankrig, Japan, Norge og Italien at installere deres første havvindmølleparker, og nogle af verdens mest energiproducerende og forbrugen­ de lande som USA og Australien har forpligtet sig til udvikling af store fremtidige havvindenergipro­ jekter.

For at imødegå efterspørgslen og ambitionerne om energiomstillingen kommer mange nye udviklere til markedet. Sammen med de eksisterende kigger de på nye markeder og områder, hvor havvindenergi kan udvikles. Men hvordan findes nye potentielle områder, og hvor meget bruges GIS og geodata?

GIS og geodata spiller en central rolle I de tidlige faser kigger udviklere og offentlige myndigheder på områder med potentiale for udvikling af havvindenergi. Disse områder skal identificeres og kvalificeres. Grundlæggende udvælges områderne på tværs af lande ud fra principper i den nationale lovgivning, som kan variere meget, samt igennem analyse af en række faktorer, hvoraf en overvejende del har en geografisk relation. For at løse dette multidimensi­ onale lokaliseringsproblem udvikles der stadig mange nye og innovative metoder.

10

GEOFOR U M • MA J 2 0 2 2

Den tidlige screening består i høj grad af vurdering af vindhastighed, havdybde samt nærhed til faciliteter og forbrugere, samt valg af teknologi.

Valget af teknologi, type af vindmølle og funda­ mentstype (monopæl, jacket, flydende, mv.), varierer for hvert projekt.

Centrale parametre Vindhastigheden er den mest centrale parameter.

Den er direkte relateret til projektets omkostnings­ effektivitet. Forskning peger på, at en årlig middel­ vindhastighed på 6-15 m/s er ideel for at sikre omkostningseffektivitet og undgå turbineskader.

Vanddybden er også en afgørende faktor, da den definerer hvilken type fundament, der kan benyttes, og omkostninger hertil. Fikserede fundamenter installeres ofte i vanddybder på mindre end 60 meter, imens flydende fundamen­ ter potentielt kan placeres på dybder mellem 60 og 1000 meter.

Nærhed til faciliteter (forsyningsnet og havne), kystlinjen og forbrugere (stor population) er ligeledes centrale faktorer i analysen. Havvindmøl­ leparker bør ideelt set placeres så tæt på disse som muligt. En sådan ideel nærhed reducerer kabelomkostninger, elektricitetstab og kompleksi­ teten af installations- og vedligeholdelsesprocedu­ rer. Risikoen ved områder nær kysten kan være, at vindmølleparken eksempelvis får en fremtræden­ de visuel tilstedeværelse.

Geografiske faktorer Når et potentielt område er identificeret ud fra ovenstående parametre, kan området yderligere kvalificeres ved detaljeret constraint-mapping, der inkluderer geografiske faktorer som miljøbeskyt­ telse, skibstrafik, militærområder, fiskeri og forsyningsnettet. Når et område er færdigkvalifice­ ret, vil projektet arbejde videre med havvindmølle­ layout, kabelføring inden for vindfarm-området, kabelføring til land og til sidst operation. I alle faser spiller GIS og geodata en central rolle. Åbne, lokale og globale geodata Et godt datagrundlag for en lokaliseringsanalyse er helt essentiel, og varierer derfor også verden over, da der er stor forskel på tilgængelighed til data.

For at identificere et potentielt område til en vindmøllefarm – uden adgang til lokale datasæt – kan man dog tilgå globale datasæt, som dækker de grundlæggende parametre i analysen.

For vindhastighed kan man på Global Wind Atlas (globalwindatlas.info) hente gennemsnitsvind­ hastighed i forskellige højder, som kan direkte relateres til højden af en vindmølles hub (tidligere reference til 100 m, mens moderne møller nærmer sig 200 m). For vanddybder giver GEBCO (gebco.net) en global terrænmodel for land og hav, som er kombineret af datasæt fra lande hele verden. Modellen bliver hele tiden optimeret, men er stadig begrænset af det åbne datagrundlag.

For mere generelle vektordatasæt kan man kigge på Natural Earth (naturalearthdata.com), som har

en variation af administrative grænser, byer og infrastruktur – alt sammen samlet af en række frivillige. En anden stor spiller for vektordatasæt er Open Street Map (OSM), som dækker mange parametre til brug for en lokaliseringsanalyse.

Lokale åbne datasæt kan også indhentes, men det lokale datagrundlag bliver drastisk forbedret under projektets planlægningsfase efter den første lokaliseringsanalyse, hvor en lang række godkendelser skal indhentes, før projektet endelig kan udføres. Heri ligger detaljerede havbunds­ undersøgelser, monitorering af dyreliv, samt dialog med lokalsamfund og fiskere, som til sammen giver projektet et detaljeret billede af nærområdet og projektets lokale indvirkning.

Potentialet vokser med nye veje Prognoserne tilskriver, at global havvindenergi vil vokse med eksplosiv hastighed over de næste årtier med de ambitiøse 2030- og 2050-mål, som lande over hele verden har fastsat mod en omstilling til grøn og vedvarende energi. I frem­ tiden vil en vedvarende energiproduktion i højere grad bestå af hybridprojeketer, hvor man fx kombinerer land- og havvindmølleparker med Power-to-X-faciliteter til at lagre energien ved omdannelse til brint.

GIS og geodata bruges i høj grad i industrien i dag, men da teknologien udvikler sig enormt hurtigt, og nye markeder lukker op, vil markedet for GIS og geodata kun blive større, og metoder og analyser hertil endnu mere avancerede.

G E OFORUM • MAJ 2022

11

Digitalisering til vindprojektudvikling Den fortsatte ekspansion af installeret vindkapacitet er et vigtigt element i Danmarks fremtidsplaner og politiske tiltag.

Den samme tendens opleves globalt, hvor vindenergi anses som en af de primære kilder bag den grønne omstilling.

AF FINN-HENDRIK ANDERSEN, VESTAS WIND SYSTEMS A/S, OG PETER ENEVOLDSEN, VESTAS OG AARHUS UNIVERSITET

Den akkumulerede installerede kapacitet af vindenergi har været kontinuerlig stigende i Danmark gennem årtier. Det betyder, at den totale kapacitet steg fra 3,5 GW i 2009 til 7 GW i 2021. I modsætning til andre lande har land­ baseret vindenergi i Danmark oplevet en tendens, der ikke er sammenlignelig med den støt stigende havvindkapacitet. Det betyder, at der i løbet af de sidste 5 år kun blev installeret 400 MW landvind.

Dette kan forklares via flere forskellige politiske og socio-tekniske aspekter. Det er en kendsgerning, ”at vindmøllerne på både land og hav bliver stadig mere effektive. Det betyder, at der i dag kan stilles færre vindmøller op med større energiproduktion end for bare få år siden” (Winddenmark.dk). Men ”What is special about spatial?” i denne kontekst?

Danmark har været en ledende pioner i udvik­ lingen og test af vindmøller gennem årtier. Det betyder også, at Danmark har en meget høj installeret vindkapacitet per borger. Et forhold, der påviser forholdsvis mere vindenergi per borger, end fx Sverige, Irland og Tyskland. Til trods for en rig historik og en industri, der udgør en af landets vigtigste eksportkilder, så har vindenergi gentagne gange udløst protester og generel opposition, hvilket er noget, der i højere grad påvirker udvik­ lingen af vindprojekter i en negativ retning. Det negative aspekt opleves i form af forsinkelser og forhøjede udviklingsomkostninger.

Vi har derfor undersøgt, hvordan vi kan digitali­ sere og kvantificere de sociale aspekter forbundet med vindprojektudviklingen og anvende sådanne i sammenhæng med traditionelle udviklingspara­ metre som klimatiske forhold. Til dette formål er GIS anvendt til at visualisere og manipulere disse parametre som multiple lag og analysere de

12

GEOFOR U M • MA J 2 0 2 2

interdisciplinære udfordringer forbundet med vindprojektudvikling på landjord.

Data som en mulighed Data og specielt geografiske data er mere tilgænge­lige i dag end nogensinde før. Med digitalise­ringen og ”open access”-strategien fra fx Geodata­styrelsen, Energistyrelsen og Styrelsen for Dataforsyning og Effektisering kan geospatiale informationer muliggøre nye analyser. Denne tendens kan ses ikke kun i Danmark men også igennem flere lande i Europa og resten af verden.

Især integrationen af almene borgere og multi­ disciplinære datakilder er en vigtig tilføjelse til såvel datamængde som kvalitet. Med projekter som OpenStreetMap er det i dag muligt at få nem adgang til datasæt, som vi bl.a. har anvendt i flere studier via QGIS. En anden vigtig komponent er den fortsatte udvikling af satellitdata og produkter fra satellitdata. Copernicus-programmet fra European Space Agency (ESA) har her bidraget med flere produkter til Europa og hele verden.

Disse datakilder giver i dag en god forudsætning for vindprojektudvikling især sammenlignet med fortidens tilgang, som krævede in-situ opmålinger og udførelse af analoge kort, som senere kunne digitaliseres, med risiko for forældede data. Med den forbedrede dataadgang var det derfor nærliggende at forsøge at besvare vores spørgs­ mål om digitalisering af de socio-tekniske restrik­ tioner ifm. ny vindprojektudvikling.

GIS som løsning En ny metode, se figur 1, blev udviklet og forædlet i en række videnskabelige publikationer, hvor kortdata baseret på vektor- og rasterfiler blev anvendt til at analysere data fra OpenStreetMap, vindindustrien, nationale og regionale planlæg­ ningsmyndigheder samt geografiske satellitdata.

Resource Lag

Restriktioner Lag

GIS Værktøjer

SocioSocio Technical Wind Atlas

• Mesoscale Vinddata (Global Wind Atlas 3.0) • Verificering med meteorologiske master

• Definition af restriktioner for projektudvikling af landvind baserede på lovgivning og akademiske publikationer • Vælg, Simplificér og Reprojektér • Buffer med afstandskrav • Rasterize • Rasterberegner • Areal tilgænglig for projektudvikling • Potentiale for vindkraft (Energie production, antal vindmøller, kapacitet) Figur 1 - Metode.

Disse data udgjorde et overblik over faktiske restriktioner (bygningsreglementer, miljøforhold og tekniske krav), men nu digitaliseret i lag i GIS. Disse data blev herefter tillagt objektive afstands­ krav til bygninger, fredede områder og støj.

Metoden består af en række algoritmer, som er kategoriseret som geometri­ og processing­værk­ tøjer i GIS. Til vores formål blev Vælg, Simplificér og Reprojektér anvendt til at forbehandle disse data lag. Herefter blev lagene bufret med de føromtalte

landespecifikke afstandsregler. Til at bestemme afstandskrav er en omfattende gennemgang af litteratur og lovgivning en del af processen. Nogle lande har ikke specifikke afstandskrav fra vindmøller til infrastruktur, bygninger og beskyttede områder, og derfor blev der anvendt værdier baseret på erfaring eller andre lande.

Restriktioner som lagstruktur Næste skridt var at sammenlægge restriktionerne i hvert land til en lagstruktur, som kan ses i figur 2.4

Figur 2 - Restriktioner i Danmark. Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering, GeoDanmark Vector, Marts 2022.

G E OFORUM • MAJ 2022

13

Figur 3 - Tilgængeligt areal til vindmølleparker i Danmark.

Figur 4 – Tilgængelig arealer i de forskellige kommuner i Danmark.

Naturligvis er der flere begrænsninger, som overlapper hinanden. Det er tydeligt at se på kortet, at lyserøde og brune områder er domi­ nante. Det skyldes, at bygninger og veje inklusive deres afstandskrav er de restriktioner med den største betydning i det relativt tætbebyggede Danmark. Det er også tydeligt at se, at mange områder er beskyttede, fx naturreservater. Dog er de fleste af de beskyttede områder havområder.

antagelser beregner det tilgængelige areal om til et overslag på antal vindmøller, kapacitet og produk­ tion, så betyder det, at Danmark har plads til omkring 4.900 Vestas V136­4,2MW møller med en samlet kapacitet på 21 GW og en produktion på 380 GWh/år. Når man i det samme scenarie vælger en større vindmølle som fx Vestas V162­7,2MW, kan man selvfølgelig installere færre vindmøller pga. det større pladsbehov fra den enkelte mølle, men pga. den større generator kan man øge produk­ tionen på samme tid. Således vil den samlede kapacitet være 25 GW svarende til 470 GWh/år.

Til at beregne det tilgængelige potentiale blev en tretrins procedure foreslået. Størrelsen og kom­ pleksiteten af de enkelte lag gør geoprocesserings­ værktøjet, Forskel, mindre effektivt til beregningen.

Derfor blev værktøjet Rasterisér brugt til at konver­ tere de komplekse vektorlag til et 10 x 10 m grid med landegrænse og restriktioner. De resulterende raster i GeoTIFF­format blev derefter trukket fra hinanden i GIS, hvilket resulterede i et lag, der viser det potentielle område, der er tilgængeligt for vindkraft på land, se figur 3.

Ikke meget landareal tilgængeligt Som det ses i figur 3, er Danmark et land med mange restriktioner, og disse udgør cirka 96 % af det samlede landareal. Af de tilbageværende 4 % skal man trække de områder fra, som er for små til at sætte en vindmøllepark op, og derfor ikke økonomisk rentable. Desuden er der ikke blevet trukket områder fra, som har en lav årlig middel­ vind. Man kan her argumentere med, at Danmarks middelvind er høj i de fleste områder, og at der findes vindmøller velegnet til områder med lavere vindhastighed.

Der er flest store tilgængelige områder til udvikling af nye vindmølleparker i Midt­ og Sydjylland, se figur 4. Der er ikke mange områder på Fyn og Sjælland. Når man baseret på visse standard­

14

GEOFOR U M • MA J 2 0 2 2

Hvis man nu betragter resultaterne i en rumlig analyse, kan der findes flere forskellige opdagelser.

I figur 4 er resultater fra en Zonal Statistik beregning, som viser det tilgængelige areal per kommune i Danmark. Det er tydeligt at Hovedstadsområde, store dele af Sjælland og Fyn ikke har meget plads til vindmølleprojekter på land. Sammentidligt er det områder med en af de største energiforbrug.

Vindmølleprojekter til havs og et stærkt netværk er vigtige mål for at undgå forsyningsproblemer. Den samme problematik kan ses i Jylland, hvor de mest attraktive områder, set fra et socio­tekniske perspektiv, er i Vest­ og Nordjylland, og hvor områder omkring de store byer ikke nødvendigvis selv kan dække efterspørgslen.

Danmarks potentiale I Danmark, hvor det socio­tekniske vindpotentiale er blevet estimeret, så kan det konkluderes, at Danmark har et potentiale på 21­25 GW på land afhængig af teknologivalget. Politikerne skal udpege et areal til vindprojekter med hensyn til socio­tekniske restriktioner, og projektudvikling bør inkludere socio­tekniske restriktioner i rumlige analyser for at øge modtagelsen af vindenergi i Danmark.

Geodata for vindmøller til søs Mange typer af geodata er i spil, når man undersøger offshore placeringer for vindmøller.

AF MADS ROBENHAGEN MØLGAARD, KASPER HENRIK LUNDVIG OG GERT JUEL RASMUSSEN, GEO

Når man fra nærmeste havn stævner ud med platform eller skib for at indsamle data til forunder­ søgelserne for en offshore vindmøllepark, så bruges betegnelsen geodata ofte. Det kan være forvirrende, at det firma, man er ansat i, hedder Geo, når geodata også kan referere til undersøgelser af geologiske og geotekniske forhold under havbun­ den, og når geodata i Geoforums medlemmers optik måske snarere giver associationer til stedfæstede data som adresser, bygninger, veje og punktskyer.

I denne her artikel dækker begrebet geodata derfor over de data, som er nødvendige at indsamle for at sikre, at man kender til hvilke forhold, vindmøller og tilhørende installationer skal funderes i.

Ved opførsel af offshore installationer er viden om havbundens beskaffenhed og de underliggende jordlag helt essentielle. Disse data bliver derfor ofte indsamlet i forskellige kortlægningspakker, som kommer i en defineret rækkefølge.

Geofysik – sejlads på kryds og tværs Først udføres den geofysiske kortlægning, som indsamles fra skib og følger planlagte ruter over undersøgelsesområdet. Sejlinjerne skal sejles med en forholdsvis kort afstand og krydse hinanden.

Derved ender man med et mønster af kortlæg­ ningslinjer. Det er således en flade- og tracékort­ lægning alt efter metode, som skaber overblik over forholdene på og under havbunden. Kortlægningen udføres typisk over én kampagne for at minimere omkostninger til mobilisering af skibet, hvilket tillige hjælper projektets deltagere til at udpege mulige vindmøllepositioner inden for de af staten afsatte udviklingszoner til vedvarende energi. Man under­ søger også de kabelkorridorer, som går fra vind­ mølleparken ind til land (kaldet landfall).

Dataindsamlingen sker med akustisk udstyr som multibeam ekkolod, som er fastmonteret på skibet, og side scan sonar, som slæbes bagefter.

Begge metoder måler i en vifte på tværs af sejlelinjerne. Multibeam ekkolod producerer en punktsky med dybdedata, mens side scan sonar

giver et billede af de forhold, som ses på havbun­ den. Ved at sammenstille de to datasæt kan man således få overblik over havbundens dybde­ forhold, bundtyper, bundformer og eventuelle forhindringer som skibsvrag og store stenblokke.

Undersøgelserne af havbunden kan også kombi­ neres med punktundersøgelser såsom bund­ prøver af havbunden og foto/videooptagelser.

Ud over de akustiske metoder indsamles også magnetometerdata til undersøgelse for ueksplo­ deret ammunition (kaldet UXO), seismiske data af jordlagene under havbunden, og løbende registre­ ringer af havvandets saltindhold gennem vandsøj­ len, som benyttes til korrelation af de seismiske undersøgelser. Alle indsamlede data er georefe­ rerede, da deres position er indmålt til skibets satellitbaserede GPS-system.

De geofysiske feltundersøgelser kan suppleres med tidligere viden, satellitbaserede data som fx bathymetri i kystzoner, vindmodeller, strømfor­ hold samt ikke mindst borger- og naturhensyn.

Den geofysiske kortlægning er således kun en del af beslutningsgrundlaget for møllernes placering.

Alle disse input har i høj grad elementer af stedfæstede data.

Geoteknik – jo højere vindmøller, jo dybere Næste naturlige skridt er at udføre de geotekniske undersøgelser, som primært er punktundersøgel­ ser. Disse indsamles enten fra platform eller boreskib. Valg af metode kan afhænge af vand­ dybderne i udviklingszonen.

De geotekniske undersøgelser skal fastslå under­ grundens beskaffenhed og styrkeparametre. Man veksler mellem udførelsen af boringer og CPT-­ forsøg (Cone Penetration Test). Ved boringer udtages kerneprøver, som skal fastslå jordart­ stypen samt dens geologiske alder og aflejrings­ miljø. Fra kerneprøverne kan man sende udvalgte prøver til laboratorieanalyse.

Ved CPT-forsøg måler man jordens direkte styrkeparametre in situ – i jordens naturlige 4

G E OFORUM • MAJ 2022

15

omgivelser. Man får ikke prøver ved CPT-forsøg. Til gengæld er CPT-forsøg betydeligt hurtigere at udføre, og de giver mange af de vigtige styrke­ parametre, som ligger til grund for design af fundamenter til de kommende vindmøller.

Sideløbende med CPT-forsøg udføres også seismiske CPT-undersøgelser. Her undersøger man jordens dynamiske styrkeparametre ved brug af akustiske bølger. De dynamiske styrkeparame­ tre er vigtige at kende i miljøer, hvor belastningen varierer over tid, fx i vind- og bølgemiljøer.

Generelt er højden på vindmøllerne udslagsgivende for, hvor langt man skal undersøge ned i jorden, men andre forhold som bløde aflejringer med ringe funderingsmuligheder kan også være medvirkende.

Der findes eksempler på, at udpegede udviklings­ zoner måtte opgives pga. jordbundsforholdene, hvilket fortæller om den betydning, de har.

Geotekniske laboratorieundersøgelser Feltundersøgelser, hvor de geotekniske prøver indsamles, følges op af detaljerede geotekniske og geologiske laboratorieundersøgelser. Nogle gange udføres de indledende undersøgelser af det materiale, man har hentet op som prøver fra boringerne allerede imens, man er til havs. Der er simpelthen et mobilt laboratorium på skibet eller platformen. Det er for at sikre, at man har et fleksibelt setup og kan træffe hurtige beslutninger om at udvide eller afslutte den geotekniske

16

GEOFOR U M • MA J 2 0 2 2

undersøgelse. Hermed kan man undgå at skulle sejle ud igen senere, hvilket er omkostningsfuldt.

Laboratorieanalyserne fremkommer med detalje­ rede geotekniske data ned igennem lagserien under jorden, så alle data har en x- og y-koordinat, men selvfølgelig også en dybde eller et intervalniveau tilknyttet. Der undersøges for en lang række af jordparametre og –forhold, som kan anvendes til det videre design af vindmøllernes fundamenter.

Geodata og integrerede 3D-modeller Dataindsamling og den efterfølgende databehand­ ling har altid været omfattende inden for offshore vindmøller, men man ser dog alligevel en kraftig udvikling. I vindmølleindustrien har man i mange år skelet til metodikker og kortlægningserfaringer fra olieindustrien og forsøgt at tilpasse og genbru­ ge disse værktøjer til vindprojekterne.

Et eksempel er de seismiske undersøgelser, der i dag i høj grad kortlægges i 3D mod den tidligere 2D kortlægning. Datamængderne er massive, men opløsningen af det, man ser under havbunden, er også imponerende. Det kan benyttes til lokalisering af større sten, som kan skabe problemer ved en senere etablering af fundamenter.

De geofysiske og geotekniske undersøgelser sammen­stilles i integrerede 3D-modeller, der trækker på mange typer af data, indsamlet med forskellige metoder. Herved skabes det bedste datagrundlag for den videre rådgivning og risikosikring.

Først til mølle med GIS GIS er gennem de senere år blevet et særdeles vigtigt værktøj i planlægningsarbejdet for mere bæredygtig energi. I stedet for selv at indhente data og sammensætte analysegrundlaget kan konsulent­ virksomheder og operatører i vindmølle- og solcelleindustrien auto­ matisere og samle alt på én platform. Det optimerer processer, inkluderer alle mulige afstikkere i store, milliarddyre projekter og giver knivskarpe analyser og visualiseringer.

AF FIRAS AL-OBAIDI, GREGERS NIELSEN OG LAURA MAJA STENBÆK FLØYTRUP, GEOINFO

Flere og flere operatører og konsulentvirksom­ heder i vindmøllebranchen udnytter bredden og dybden i GIS til at udvikle vedvarende energi­ projekter. De gode analysemuligheder, de valide data og det strukturerede arbejdsflow er essen­ tielt for et vellykket projekt, der overordnet set skal sikre operatører den bedst mulige placering af deres vindmølle- og solcelleparker.

Meget datadreven operation Alverdens data er vigtige for at sikre en optimal placering af fx store vindmølleparker. Det er mest af alt en meget datadrevet operation. Vind og vejr er langt fra eneste parametre i den ligning. Det kræver mange forskellige data fra vidt forskellige kilder, så man får den optimale placering. Med nye GIS-værktøjer misser man ikke data, man ikke lige havde overvejet at inkludere i beregningerne fra start. GIS garanterer et helhedsbillede.

Udfordringen opstår, hvis man som virksomhed selv skal indhente alle data og analysere dem. Det er også vanskeligt manuelt at koble mange

forskellige datalag sammen og udregne, hvor den bedste placering er fra et vind- og vejrperspektiv, i forhold til myndighedernes regulativer og miljø­ hensyn, samt i forhold til grundejerne, der bor tæt på vindmølle- og solcelleparkerne. Ved at samle alt på en platform undgår man konflikter i data, fejl og langsommelige processer.

End-to-end platform fra A til Z Vi oplever stigende efterspørgsel på ydelser fra aktører i sektoren for vedvarende energi. Det er vores oplevelse, at flere ser fordelene ved at kunne samle data ét sted, analysere data og visualisere resultatet i en geografisk kontekst, herunder i 3D. En struktureret dataopsætning i platformen sikrer, at man altid arbejder på data, der er fuldstændige og opdaterede. Det er nøglen til at effektivisere og højne kvaliteten – ikke mindst på tværs af lande og med eksterne partnere. Datagrundlaget struktu­ reres, så arbejdsprocessen bliver ekstremt smidig.

Alle projektdata kan samles og indgå i projektgen­ nemførelsen fra A til Z, hvilket kan være med til at understøtte afstikkere i projektet, der tidligere kunne være svære at dataunderstøtte, når de dukkede uventet op.

Med integrerede ready-to-use-værktøjer under­ støtter platformen ikke alene lokationsbaserede data som vind-, vejr- og terrænforhold, men også regler i forhold til beboelse, områdescreening, synlighed i landskabet og dialog med lodsejere.

Samarbejdet kan fx automatiseres på tværs af lande og med data fra forskellige landes myndig­ heder og private aktører. Det sikrer en samlet og meget nøjagtig projektperformance.4

G E OFORUM • MAJ 2022

17

Anvend altid levende data Det afgørende for GIS-projekter er levende data fra en levende klode. Med Living Atlas of the World, som er verdens største samling af geogra­ fisk information fra hele verden, får man adgang til kort, apps og datalag, som man frit kan bruge.

Living Atlas indeholder bl.a. satellitbilleder, som er valide og med dato for sidste opdatering. Living Atlas opdateres løbende af Esri.

De data, man anvender i planlægnings- og analyse­ fasen, skal være korrekte og så realtids­nære som overhovedet muligt. For kun derved får man dybdegående analyser, som kan bruges til noget.

Planlægning af vindmølle- og solcelleparker er forholdsvis store opgaver til flere milliarder kroner.

Fordi alle data er samlet et sted, kan man i princip­ pet udarbejde en screeningsrapport på få minutter.

Visualisering og digital tvilling Næste skridt er at visualisere analysen. Det betyder meget for konsulenthusene, at de kan præsentere en 3D-visualisering af vindmølle­ parken i stedet for at levere en flad pdf-fil til kunderne. 3D-visualisering giver et realistisk

18

GEOFOR U M • MA J 2 0 2 2

billede af, hvordan det kommer til at se ud.

Anvender man desuden en digital tvilling, får man en levende, digital model af ’as is’ og ’to be’, herunder også et overblik over alle de elementer i de fysiske omgivelser, der påvirker vindmøllerne, uanset om de placeres på land eller i vand.

Visualiseringsmulighederne er også en stor hjælp i forhold til at kunne vise grundejerne i nærheden af den foreslåede lokation, hvordan det vil se ud.

Med nye vindmøller på 2-300 meters højde og solcelleparker, der strækker sig over 5-600 ha, bliver det en større og større udfordring at finde de rette placeringer i landskabet til disse.

Alle ønsker grøn energi, men vil bare ikke bo med udsigt eller støj fra møllerne. Derfor er det en stor hjælp, at man som operatør kan give lodsejere et meget nøjagtigt visuelt billede af, samt en pålidelig dokumentation for, hvordan vindmøllerne påvirker både miljø og landskab.

Portræt af et Geoforummedlem Hvad er din civile status?

Jeg bor sammen med min kæreste Christine og vores to børn på 4 og 1 år lidt uden for Dragør. Vi har også hund, en Parson Russel-terrier, der holder husets gennemsnitlige energiniveau oppe og sørger for, at ældsten har nogen at slås med.

Hvad er din baggrund?

Jeg har bachelor, kandidat og Ph.d. i geografi fra Københavns Universitet. Sidstnævnte var om satellitbaseret overvågning af vegetation og tørke i Vestafrika, primært Sahel-delen. Ph.d. ‘en var halvt på KU og halvt på Columbia University i New York, hvor vi havde et samarbejde med the International Research Institute (IRI), der har fokus på at gøre store klimarelaterede datasæt og analyser lettere tilgængelige for beslutningstagere i de mest klimaforandringsudsatte lande.

Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/branche?

Jeg har altid været interesseret i naturvidenskab, men aldrig på en måde, hvor jeg kunne se mig selv i et af de ”rene” fag som fysik eller matematik det fik gymnasiet kurreret mig for i slutningen af 90’erne. Derudover har kort altid haft en snært af eventyr over sig. Så i et forsøg på at finde en uddannelse, som var natur- og IT-orienteret og samtidig praktisk anvendelig og med mulighed for eventyr, så landede valget på geografi og geoin­for­ matik – og altid med vægt på geoinformatikken.

Det var et godt valg, der aldrig er blevet fortrudt.

Hvad er din stillingsbetegnelse? Fortæl om dine arbejdsopgaver.

Stillingen hedder officielt Specialkonsulent i Energistyrelsens Center for Systemanalyse.

Opgaverne er mange og meget forskellige, og jeg har efterhånden ydet en eller andet form for GIS-støtte til de fleste af husets afdelinger. Lige nu sidder jeg meget med landbrug og det såkaldte LULUCF (Land Use, Land Use Change and Forestry) ift. klimaudledninger og klimamål. Det er nyt og spændende for mig.

Dét, jeg har brugt mest tid på gennem årene, er nok screening af den økonomisk eksklusive zone (EEZ) for muligheder ift. havvindmølle­ parker, herunder Energiøerne, og alt det GIS- ­ og geodata­­-­arbejde, der følger i en lang og omfattende sagsbehandlerproces. Derudover udviklede jeg den GIS-baserede Landvind potentialemodel for nogle år siden, som med mellemrum får nyt liv, når interessen for landvind stikker hovedet frem.

Navn Jørgen Olsen Alder 40 år Stillingsbetegnelse Specialkonsulent Hvor i landet bor du?

Dragør Hvor i landet arbejder du?

København Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv?

Fornemmelsen af at arbejde med dygtige folk i et miljø, hvor man hjælper og understøtter hinan­ den. Det er fedt, når det hele summer af at ”løfte i flok”. Derudover så er det rart med varierende opgaver. Der må gerne være både de store og komplekse sager, hvor fagligheden og dybden får plads, samt et par, af dem man kan løse med hovedet under armen på en træt dag.

Hvor i branchen kan du se, at er der er noget, som rykker?

Der er så småt gang i udviklingen af CO2 udlednings­­­ overvågning vha. remote sensing data fra Sentinelprogrammet i ESA/EU. Det tror jeg, vi kommer til at høre rigtig meget om, om et par år.

Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæftiger dig med?

Jeg får lov at tage en lille (datadreven) bid af ansvaret for, at vi kan komme i mål med den grønne omstil­ ling og blive klimaneutrale engang i fremtiden.

Kan du se nogle udfordringer i fremtiden?

Helt grundlæggende kan jeg være bekymret for, at vi i fremtiden kommer til at mangle data kompe­ tente hænder, herunder GIS og geodata, til at varetage det meget digitaliserede og datadrevne samfund, vi er ved at bygge op.

G E OFORUM • MAJ 2022

19

Arrangementer Generalforsamling i Geoforum 5. maj ­ virtuel deltagelse

Generalforsamling 2022

Implementering af LER 2.0 17. maj i Virum

Torsdag den 5. maj kl. 15:00 - 17:0016:00

Vindmøllepotentialer 24. maj i Aarhus Vilde grønne data 31. maj i Odense Morgendagens GPS-opmåling og positionering 1. juni i København Kortdage 2022 16.­18. november i Aalborg Se Komtetenceudvalgets efteruddannelsesprogram for 1. halvår 2022 på: https://geoforum.dk/kursus

Som annonceret i GEOFORUM nr.

232 (marts 2022) afholder vi generalforsamling i Geoforum torsdag den 5. maj 2022 kl. 15.00.

Geoforums bestyrelse har imidlertid besluttet, at generalforsamlingen skal gennemføres virtuelt igen i år, for at så mange som muligt fra hele landet har mulighed for at deltage.

GEOFORUM

Dagsordenen og oplysninger om adgang til den virtuelle generalforsamling finder du på hjemmesiden: https://geoforum.dk/generalforsamling Husk at få udleveretdin stemmeseddel.

Vel mødt til alle medlemmer.

Implementering af LER 2.0

KOMPETENCEUDVALGET

Tirsdag den 17. maj kl. 09:30 - 16:00 Det er nu omkring to år siden, at LER 2.0 blev igangsat. Vi tager en sondering på, hvor vi er med implementeringen, og vi skal lytte til nogle af de forsyningsselskaber, der er gået i gang.

Vi skal have en status på ledningsejernes omlægning og overgang til LER 2.0 fra LER-sekretariatet. Vi har fået en større og en mindre lednings-

ejer, som har omlagt til LER 2.0, til at stille op, så vi får et indblik i den digitalisering, der skal til af ledninger til LER 2.0 fra diverse kilder.

Sted Andel – Radius Elnet Teknikerbyen 25, 2830 Virum Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kursus

KOMPETENCEUDVALGET Morgendagens GPSopmåling og positionering

Onsdag den 1. juni kl. 09:30 - 16:00

20

GEOFOR U M • MA J 2 0 2 2

Der er i øjeblikket omkring 170 navigationssatellitter derude, og mindst 25 af dem sender korrektioner. Det giver nøjagtigheder på helt ned til 1 cm (i 3D) til opmåling mm. til geodætiske formål, og ned til få meters nøjagtighed for en mobiltelefon, og det bliver endnu mere nøjagtigt med tiden…

gennemfører en workshop, hvor formålet er at give deltagerne ny viden om status på de globale navigations satellitsystemer som GPS (over en bred kam kaldet GNSS).

Geoforums Kompetenceudvalg

Tilmelding, se: geoforum.dk/kursus

Sted SDFE Rentemestervej 8, 2400 Kbh. NV

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Droneflyvning af Hovedstadens Letbane NIRAS har overfløjet den 28 km lange strækning langs Hovedstadens Letbane for Metroselskabet & Hovedstadens Letbane - fra Ishøj i syd til Lyngby i nord. Der gennemføres månedlige overflyvninger til staderegistrering og billeder af det omfattende anlægsarbejde, der bl.a. inkluderer anlæg af 29 nye stationer.

Det giver Metroselskabet og Hovedstadens Letbane mulighed for at styrke dialogen med entreprenører. Detaljeret viden om projektet er en forudsætning for, at man i samarbejde kan planlægge fremdriften i opgaven og være på forkant med udfordringer i anlægsarbejdet.

NIRAS kan flyve over bymæssig bebyggelse og tung trafik, fordi vi har en operatørspecifik EU godkendelse i den ”specifikke kategori”. Den første flyvning har krævet omfattende planlægning og er udført af vores mest erfarne dronepiloter Søren og Kenn fra teamet på 20 piloter.

Kontaktperson: Flemming Kristensen Telefon: 30169260 Email: fkn@niras.dk Hjemmeside: www.niras.dk

VOLUE har vokseværk Vi har siden sommer 2021 øget vores konsulentteam med 6 nye erfarne konsulenter.

Dermed kan vi bedre imødekomme den øgede efterspørgsel på både forsyningsrelaterede ArcGIS-opgaver og fagspecifikke analyser i elnettet med ansættelsen af: Elise Thing, Dorte Petersen, Morten Aabrink, Hanne Løhmann Petersen og Kalli Hansen. Ønsker du hjælp til…: - Datamigrering - Viden om ESRIs Utility Network - Inspiration til til netanalyse - Noget helt fjerde …så kontakt os endelig.

Kontaktperson: Anne Vendeløkke Olsen Telefon: 2891 1310 Email: anne.vendelokke.olsen@volue.com Hjemmeside: www.volue.com

er

den s bred

Tilmeld dig Esri User Conference 2022

Undersøg effektivt bindinger i et område

Konferencen foregår i San Diego 11.-15. juli, hvor tusindvis af GISbrugere og entusiaster fra hele verden mødes og bliver opdateret om den nyeste geospatiale teknologi.

Map Binding er et effektivt og nemt værktøj til at håndtere de mange overvejelser, der ofte er på arealer i opstartsfasen af et anlægsprojekt – uanset om du er i gang med lokalplanlægning, vindmølleprojektering eller solenergianlæg.

Gå ikke glip af disse to kommende GIS-webinarer: Torsdags Tech Talk – 26. maj Dialog om nyheder fra Esri, fif fra supporten og dine spørgsmål.

3D-visualisering- og analysemuligheder med ArcGIS – 7. juni Vi giver en opdatering på mulighederne for 3D-visualisering og analyse, og viser, hvordan du selv kan komme i gang med at inkorporere 3D i din organisation.

GIS-kurser Hos Geoinfo udbyder vi kurser på alle niveauer. Vi tilbyder desuden skræddersyede kurser og kursusforløb, der passer lige præcis til dit og din organisations behov.

Map Binding fremsøger bindinger, og sparer dig for tid til behandlingen, da det kører mere automatisk. Du får et godt grundlag for dokumentation, og du kan afsøge flere scenarier for arealanvendelse.

Map Binding tilbyder dig: • Effektiv undersøgelse af bindinger • Optimering af arealanvendelsen ud fra forskellige scenarier • Tidsbesparelse på undersøgelser for arealanvendelser, som du gør igen og igen • Nem deling og præsentation af projektområder • Mulighed for tilkobling af ajourførte ejer- og tingbogsoplysninger.

Se mere på geoinfo.dk/Uddannelse

Vil du vide mere, og har du 10 min.? Kontakt Lars Klindt på mobil 2858 1660.

Kontaktperson: Dorthe Esmark Telefon: 61555803 Email: dorthee@geoinfo.dk Hjemmeside: geoinfo.dk

Kontaktperson: Anne Løye Telefon: 44128775 Email: all@geopartner.dk Hjemmeside:

GEO FO RUM • MA J 2022

21

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Arkivering af systemer Atkins har gennem mange år samarbejdet med myndigheder om dannelse af periodevise digitale afleveringsversioner af deres forvaltningssystemer, både traditionelle ESDH-systemer og fagsystemer. Vores erfaringsbaserede produkt, ArkiverD, –sikrer, at din organisation får afleveret en valideret digital arkivversion af jeres fagsystem eller ESDH-system til Rigsarkivet.

Vi tager ansvar for at konvertere, kvalitetssikre og dokumentere arkivversionen og varetager korrespondance og teknisk dialog med Rigsarkivet i forbindelse med udarbejdelse af afleveringsversionen.

ArkiverD sikrer, at arkivversionen udarbejdes under gældende regler, bestemmelser og i godkendte formater. ArkiverD kan anskaffes under SKI’s rammeaftale 02.18.

For mere information besøg siden: https://atkins.dk/det-kan-vi/digitale-loesninger/#1624973319647-f3f779d6-bd3f

Ny ansvarlig for koordinering af digitale rådgivningsydelser COWI byder velkommen til Emil Braunstein som associate technical director og ansvarlig for koordinering af rådgivningsydelser inden for digitalisering og IT. Emil har arbejdet indgående med GIS og digitalisering i både det offentlige og private. De sidste år har han ledet et rådgivningsteam inden for GIS og digitalisering samt en softwareproduktlinje inden for byggeri og havvind.

Emil ser frem sig til at møde eksisterende og nye kunder, så tøv ikke med at kontakte Emil for videre dialog.

Kontaktperson: Emil Braunstein Telefon: 61332910 Email: elmb@cowi.com Hjemmeside: https://cowi.dk

Kontaktperson: Johan Hartnack Telefon: 52519357 Email: johan.hartnack@atkinsglobal.com Hjemmeside: www.atkins.dk

KMD Sustainious - Data til en bæredygtig fremtid

Hexagons bidrag til øget bære­dygtighed

Hvad får man, når man krydser Sustainable med Continious? Så får man KMD Sustainious, en overligger på alt, som kræver en fremad­ rettet og kontinuerlig bæredygtig indsats.

Hexagon forsøger at gøre en forskel, når det kommer til vores tids, måske, største problem: Den globale opvarmning. Derfor har Hexagon igangsat R-evolution i forsøget på at gøre fremtiden mere bæredygtig. Projektet indeholder en række initiativer, som på hver sin måde har til formål at nedbringe CO2-emissionen: Anskaffelse af en solcellefarm, hvor planlægning og udvikling af farmen understøttes af Hexagons Content Program (ortofotos) og teknologi til opbygning af digitale tvillinger.

KMD har mange løsninger og mange data. Dvs. det er kunderne, som har mange data, som med fordel kunne udnyttes til bæredygtige formål, enten alene eller sammen med andre bæredygtige data.

Lige nu arbejder vi sammen med en række kommuner på en CO2beregner baseret på de faktiske indkøb registreret i KMD Indkøbsanalyse. Sammen med partnere vil KMD aktivere data fra KMD EnergyKey og Energimærkedata for kontinuerligt at kunne producere dynamiske energimærkeberegninger. Endelig vil et samarbejde med Telia kunne understøtte en bedre forståelse af trafikken ind og ud af kommunerne.

Alt sammen data, som bringes i spil vha. KMD Cognito.

Kontakt sca@kmd.dk for mere information Kontaktperson: Sik Cambon Jensen Telefon: 25104151 Email: sca@kmd.dk Hjemmeside: kmd.dk

22

GE OF OR UM • M AJ 2 0 2 2

Støtte til NGOen Beneath The Waves, der arbejder for at genopbygge og bevare oceanerne, hvor Hexagon har bidraget med flybaseret bathymetric LiDAR-teknologi til kortlægning af de kystnære områder.

Endelig anvendes Hexagons Romax-teknologier til fysisk analyse og elektromekanisk design i vindmølleindustrien.

Læs mere på r-evolution.com Kontaktperson: Jackie Sandgård Telefon: 5214 1535 Email: jackie.sandgaard@hexagon.com Hjemmeside: www.hexagonsi.dk

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE Slip 3D-bymodellerne fri

FME-tilbud til kommuner

Produktion af 3D-bymodeller har hidtil været forbundet med store omkostninger og usikkerhed om opdateringsfrekvensen. Det ændrer vi nu på med 3D-bymodeller baseret på SDFEs skråfotos - opdateret i ulige år.

Mange kommuner har nu opdaget fordelene ved at skifte fra de gamle licens-modeller til de nye kommunelicenser.

Vi oplever en bred interesse for denne nye type 3D-model, og har netop leveret 72 km2 til Køge Kommune, der bl.a. bruger modellen til at visualisere det kommende Køge Dige kystsikringsprojekt.

Vurder selv kvaliteten - ganske gratis Vi er godt i gang med at bygge Danmark i 3D, men kontakt os, hvis du er nysgerrig på, hvordan netop dit område tager sig ud. Så laver vi gratis en mindre test som afsæt for en evt. videre dialog.

Uden ekstra gebyr kan du dublere funktioner inden- og uden for firewall. Det er godt, hvis du bruger mobile GIS- og andre apps!

At automatisere håndteringen i hele organisationen, når data fra projektering og byggeri i CAD og BIM skal opdatere dine GIS-databaser, giver de fleste store gevinster.

Kontakt os gerne for et bud på, hvor store gevinsterne kan blive.

Sweco er FME Partner med Safe Software med certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME.

Se mere på dki3d.dk Du finder webinarer, kurser og inspiration på https://dataflow.center Kontaktperson: Hans Hansen Telefon: 70 26 94 26 Email: hans@kortomatic.com Hjemmeside: https://kortomatic.com

Kontaktperson: Lea Taggaard Telefon: 2023 7393 Email: lea.taggaard@sweco.dk Hjemmeside: https://www.sweco.dk

K RTOMATIC Satellitprojekt for ESA I Geo har vi lige fået bekræftelse på en forlængelse af vores ESA (European Space Agency) projekt InSARinSub, der omhandler detektion af overfladesætninger via interferometriske beregninger på radar-satellitdata (InSAR) fra Sentinel-1 satellitterne.

Den nye 2-årige periode går fra maj 2022 – maj 2024.

Vi sammenholder sætningerne set fra satellit med undergrundens geologi, bl.a. via avanceret geologisk voxel-modellering, og beregner risiko for infrastruktur både på overfladen (bygninger, broer, tunneler) og under overfladen (ledninger, kloak).

I forhold til det første projekt udvider vi også med nye test-områder ved Femern og i København. Projektet udføres i samarbejde med Geopartner og DTU Space.

Kontaktperson: Peter Viskum Jørgensen Telefon: 31740188 Email: pvj@geo.dk Hjemmeside: www.geo.dk

Hvordan kan du få udbytte af DataFORDELeren?

Med Datafordeleren kan du nu nøjes med at hente grunddata ét sted. Det er en stor fordel, men det rejser nye spørgsmål: Hvad kan du bruge de rå data til? Hvordan griber du de nye registre an?

Hvordan kan data skabe værdi i din organisation?

I Datafordeleren finder du data om personer, virksomheder, adresser, fast ejendom, geografiske data og kort. Data kan høstes og indgå i applikationer eller berige dit datawarehouse. Mulighederne er mange og store. Ofte opstår der nye erkendelser og muligheder, når data kobles sammen på tværs og med dine egne forretningsdata.

I LIFA hjælper vi dig med at få svar på alle dine spørgsmål, så du kan komme i gang med at høste alle fordelene ved Datafordeleren.

Ring og få en uforpligtende sparring og rådgivning fra en af vores mange eksperter på området.

Kontaktperson: Henrik Skov Telefon: 6313 6856 Email: hsk@lifa.dk Hjemmeside: lifa.dk

GEO FO RUM •

MAJ 2022

23

Vær med til at forme udstillingen på Kortdage 2022 Er du udstiller, og vil du gerne have en stand på Kortdage 2021 i Aalborg?

Så vær klar ved tasterne onsdag den 18. maj 2021 klokken 10.00, hvor vi åbner for salget af stande efter først til mølle-princippet.

Læs mere på: www.kortdage.dk/stand