Perspektiv 24

GEOFORUM

PERSPEKTIV T IDSSKRIFT FOR GEOGRAFISK INFOR MATION JUNI 2014

24 | TEMA | INSPIRE FOR GOOD GOVERNANCE

Grunddataprogrammet – en dansk infrastrukturmodel for offentlige data Nicolas Lemcke Horst, Sara Bjerre, Morten Lind og Line Hvingel

36

INSPIRE - implementeringen i Miljøministeriet Allan Kristensen, Anders Windelin og Lars Storgaard 20

Kommunerne og INSPIRE Er der sammenhæng?

Inge Flensted

45

GIS-parathedsundersøgelsen 2014 Lise Schrøder, Line Hvingel, Henning Sten Hansen og Jesper Høi Skovdal 28

Frie geodata har fået antallet af brugere på Kortforsyningen.dk til at eksplodere Bente Steffensen, Tina Svan Colding og Anne Marie Carstens

49

Geodata til mere end kort Erik Kjems

54

Leder - INSPIRE for good governance

3

INSPIRE - hvorfor er det en god idé?

Ulla Kronborg Mazzoli

6

Danmarks Højdemodel - Klimaudfordringer .

Beredskab - Vær beredt Gitte Rosenkranz og Jørgen Bierrings

32

L EODL EORF O N K

Redaktionen Ansvarshavende redaktør Line Hvingel, Lektor, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet. hvingel@land.aau.dk

Forsideillustration: INSPIRE konference 2014

Geoforum Perspektiv

Geoforum Perspektiv er tidsskrift for Geoforum Danmarks medlemmer

ISSN 1601-8796

Henvendelse om medlemskab mv. kan ske til:

© Geoforum Danmark samt Forfatterne.

Geoforum Danmark Kalvebod Brygge 31, 1780 Kbh V Tlf. 3886 1075, Fax: 3886 0252, e-mail: geoforum@geoforum.dk www.geoforum.dk

Ikke-kommercielle udnyttelser er tilladt med tydelig kildeangivelse.

Pris, 120 kr.

No. 001

2

PERSPEKTIVNR. NR.24-2014 24-2014 | PERSPEKTIV

KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG

LEDER

INSPIRE for good governance Om en lille måneds tid mødes deltagere fra 36 lande til årets INSPIRE konference som i år afholdes i Aalborg. Som tema for årets konference er valgt INSPIRE for good governance for at afspejle, at INSPIRE implementeringen gerne skulle være så langt, at vi nu kan sætte fokus på, hvordan vi laver god (digital) forvaltning på baggrund af de standardiserede og tilgængelige data. Det er oplagt at benytte konferencen til at gøre status på den danske situation ift. INSPIRE implementering, hvorfor denne udgivelse er dedikeret hertil.

Syv år er gået, siden Inspire blev vedtaget som en EU-retlig ramme for etableringen af en infrastruktur for geografisk information i Europa. Direktivet vil være Line Hvingel

fuldt implementeret i alle EU's medlemslande i 2020.

Og hvor er vi så lige nu? Alle gennemførelsesbestemmelser er godkendte, og

Ansvarshavende redaktør hvingel@plan.aau.dk

medlemslandene er i fuld gang med at implementere i overensstemmelse med regler og retningslinjer. De næste par år vil være præget af den store opgave med at harmonisere de mange tematiske datasæt og bringe dem i anvendelse i og uden for miljøforvaltningen. Med bilag 1 (og delvist bilag 2) har vi fået et referencegrundlag – eller i dansk kontekst en række grunddata. Dette sæt af harmoniserede, fælles grunddata med tilhørende distributionsfunktionalitet giver et solidt fundament for anvendelse og nyttiggørelse af bilag 3’s mere forvaltningsrettede data.

Og hvor positionerer Danmark sig på den Europæiske scene? ’Danmarks geografiske infrastruktur er af flere grunde blevet bemærket i udlandet, og ikke mindst på grund af vores organisatoriske tilgang til dens opbygning’, skriver GST i deres årlige redegørelse om de geografiske infrastruktur i Danmark (2013). Udover denne vurdering indeholder redegørelsen en god oversigt over status i Danmark, og det kan anbefales alle interesserede at orientere sig i disse årlige redegørelser, blandt andet hvis du vil vide mere om den nye registrering af forurenet jord, droner, den nye vejreferencemodel, den nye datafordeler, FOT og meget mere. Find redegørelserne her http://www.gst.dk/om-styrelsen/redegoerelser/.

At Danmark klarer sig godt fremgår også af de løbende internationale rankings. EU måler blandt andet løbende på EU-landenes progression ift. INSPIRE implementeringen (EU: State-of-play rapporterne). Den sidste rapport er tilbage fra 2011, men allerede her opnår vi en pæn score ud fra betragtninger om:

PERSPEKTIV NR. 24-2014

|3

LEDER

• The approach and territorial coverage of the SDI is truly national • One or more components of the SDI have reached a significant level of operationality (5) • The officially recognised or de facto coordinating body of the SDI is a NDP, i.e. a National Mapping Agency or a comparable organisation • The officially recognised or de facto coordinating body for the SDI is an organisation controlled by data users (Not so clear) • An organisation of the type ‘national GI-association’ (Geoforum (red.)) is involved in the coordination of the SDI • Producers and users of spatial data are participating in the SDI

Hvalmodellen: Opbyggelsen af en god fortælling.

PONR = Point Of No Return.

Ulla Kronborg Mazzoli skriver i GEOFORUM (Marts 2014) om årets INSPIRE konference: ’Ved en festlig cere-

når konferencen nu afholdes i Danmark? So don´t ask

moni på konferencen får vinderen overrakt SMESpire pri-

what your country can do for you, but what you can do

sen – og bør en dansk virksomhed ikke være på podiet?’

for your country.

Set i lyset af ovenstående er svaret ”JO!” Desværre

Og til de private firmaer: INSPIRE er også noget for

kan vi konstatere på deltagertilmeldingerne, som de ser

jer! Der arbejdes hårdt på at inddrage den private sek-

ud lige nu, at de danske geodatabrugere ikke har tilmeldt

tor i implementeringen og nyttiggørelsen af INSPIRE.

sig konferencen. Det er sådan set meget interessant, for

Under EU's 7. rammeprogram for forskning og in-

konferencegebyret er sat så lavt, at spiser man nok på

novation er der initiativer/puljer, som særligt er rettet

førstedagen, så er den stort set tjent ind. Den manglende

mod små og mellemstore virksomheder (SMV). I EU

tilmelding må derfor være et udtryk for, at man ikke kan

er SMV’er en stor kilde til vækst, beskæftigelse og in-

se, at man får noget (personligt) ud af andre landes er-

novation. Særligt indenfor Informations- og kommu-

faringer, at EU ”er for langt væk” (måske den igangvæ-

nikationsteknologisektoren kan SMV’er bidrage til øget

rende EU-afstemning har forstærket denne stemning?),

anvendelse af geografisk information og samtidigt skabe

eller at det kun er noget for nationale myndigheder. Det

nye forretningsmuligheder og dermed øge beskæftigel-

er en skam. For det første vil man helt sikkert kunne få

sen.

ny viden og inspiration med sig fra konferencen, men

Tilbage til denne udgivelse. Du kan nu trygt læne dig

det er især en skam, at vi ikke får flaget for, hvad vi

tilbage og nyde at blive ledt godt igennem en række ar-

egentligt har gang i af gode initiativer herhjemme, ikke

tikler om INSPIRE.

mindst på de lokale niveauer af den offentlige forvaltning. Hollænderne har forstået dette, så det er altid dem, der løber med rampelyset. Men burde det ikke være os,

4

| PERSPEKTIV NR. 24-2014

Mine børn fortalte mig den anden dag, at en god fortælling er opbygget over hvalmodellen.

Det var lidt sent i forhold til denne udgivelse, at de

kom med så værdifuld information, men se om ikke ud-

men Bodil og den danske højdemodel, hvor du også kan

givelsen alligevel, næsten, følger hvalen.

lære mere om gummistøvleindekset.

Efter dette anslag (lederen), som gerne skulle få dig

Klimaks topper i de følgende tre artikler, hvor du

til at læse videre, vil du blive præsenteret for en artikel,

dels kan læse status for grunddataprogrammet, dels

skrevet af Ulla Kronborg Mazzoli, der introducerer dig

kan læse om der er en sammenhæng mellem kom-

til INSPIRE, formål og status, og indkredser hvorfor

munerne og INSPIRE, og dels kan læse om en ny

INSPIRE er en god idé.

tilfredshedsundersøgelse foretaget blandt brugerne af

Miljøministeriets Sekretariat for Data-Koordination uddyber dernæst forståelsen af INSPIRE i en artikel om IN-

kortforsyningen.

For at bringe dig tilbage i en velbalanceret tilstand

SPIRE-implementeringen i miljøministeriet suppleret med

bør fortællingen afsluttes med en udtoning, men i bed-

to konkrete eksempler indenfor bæredygtig arealforvaltning

ste Game of Thrones-stil vil vi i stedet servere en uven-

samt kortlægning af støjbelastede områder i Danmark.

tet artikel, Geodata til mere end kort, så du har noget

Point-of-no return, der hvor du for alvor vil blive suget ind i INSPIRE-verdenen, er de to artikler om dels

at gå at tænke over indtil næste udgivelse af Geoforum Perspektiv.

GIS-parathedsundersøgelse 2009/2014, der afslører nye facts – blandt andet at de danske kommuner ikke har

God læselyst.

særligt stort fokus på INSPIRE, samt artiklen om stor-

Line Hvingel, redaktør

PERSPEKTIV NR. 24-2014

|5

INSPIRE – hvorfor er det en god ide?

Vi kender alle billederne fra de store oversvømmelser i Centraleuropa.

Kæmpestore arealer sat under vand, mennesker og dyr truet på livet og efterfølgende enorme omkostninger med at genopbygge. I Danmark har vi også oplevet oversvømmelser – i mindre målestok, men nok til at give os en idé om at vand løber der, hvor vand nu engang løber. Vand respekterer ikke grænser, hverken administrative eller nationale. Det gælder også for en række andre miljørelaterede fænomener som f. eks. luftforurening, smittespredning og invasive arter. I beredskabssituationer er det helt afgørende at have adgang til Ulla Kronborg Mazzoli Geodatastyrelsen Ulla er cand.scient i geografi og har tillige en diplomuddannelse i Ledelse.

Hun er funktionsleder i Geodatastyrelsen og

relevant og troværdig information. Der skal hurtigt og let kunne gives svar på spørgsmål som f. eks., hvor løber vandet hen de næste timer, hvilke beboelser er truet, hvor kan vi evakuere til? Og, når vi taler om fænomener, der rammer på tværs af grænser, er det ydermere nødvendigt at kunne tilgå data fra flere forskellige lande og at disse kan anvendes som ét sammenhængende informationsgrundlag. Netop derfor blev INSPIRE-direktivet vedtaget for 7 år siden.

Denne artikel giver et overblik over indholdet og betydningen af INSPIRE.

varetager rollen som

Keywords: INSPIRE, offentlige data, forvaltning, miljøforvaltning, geogra-

nationalt INSPIRE kontaktpunkt og nationalt medlem af Inspire komiteen.

fisk information

Det grundlæggende formål med INSPIRE Det er ikke kun i beredskabssituationer, at der er behov for at kunne dele data. I

Ulla har i mere end 10 år beskæftiget sig med SDI med hovedfokus på strategi, politikdannelse og governance både i en national og international kontekst.

forvaltning af vores miljø, natur, sundhed, forsvar og transportsektor m.fl. er der behov for at udveksle data på tværs af administrative grænser – nationalt, regionalt og lokalt.

God forvaltning er betinget af adgang til god og troværdig information. Med stadig større kompleksitet og indbyrdes afhængigheder i de problemstillinger som forvaltningen varetager, er det nødvendigt at kunne sammensætte data på tværs af faglige miljøer og sektorer for at skabe det nødvendige beslutningsgrundlag.

Et eksempel på en kompleks forvaltningsopgave er VVM (Vurdering af Virkninger for Miljøet). En VVM redegørelse skal beskrive, hvordan et byggeeller anlægsprojekt vil påvirke det omgivende miljø. Det drejer sig f.eks. om oplysninger og analyse af direkte og indirekte virkninger på: • Mennesker, dyreliv og planteliv • Jordbund, vand, luft, klima og landskab • Materielle goder og kulturarv 1

6

| PERSPEKTIV NR. 24-2014

1 http://www.vvm.dk/

Det forudsætter adgang til data fra en række forskellige

Ansvar og opgaver – hvem gør hvad?

fagmiljøer og administrative niveauer, og en stor del af

Miljøministeren har bemyndiget Geodatastyrelsen (GST)

disse data vil have en geografisk dimension.

til at implementere INSPIRE-direktivet i Danmark.

Adgang til geografisk information er en forudsæt-

Som nationalt INSPIRE kontaktpunkt er GST ansvar-

ning for at kunne forvalte samfundet og håndtere kriser,

lig for kommunikation til og fra EU-Kommissionen og

og ved at basere sin forvaltning på et fælles geografisk

repræsenterer Danmark i INSPIRE-Komiteen 2 .

grundlag skabes der større sammenhæng i opgavevaretagelsen.

Og det er lige præcis INSPIREs kerneformål.

GST er også ansvarlig for gennemførelsen af GIloven hvilket bl.a. omfatter facilitering af de nationale INSPIRE parters implementeringsopgaver. Det sker

INSPIRE-direktivet skal tilvejebringe de nødvendige

på en række forskellige måder f.eks. via hjemmeside,

tekniske, datamæssige og aftalemæssige strukturer, der

nyhedsbreve, hands-on-workshops, informationsmøder

sikrer adgang til de mange værdifulde offentlige geo-

og bilaterale arbejdsmøder.

grafiske informationer, der findes i medlemslandene.

For de dataansvarlige, som er omfattet af GI-loven 3,

Meningen er at skabe sammenhæng mellem de eksi-

drejer det sig om at sætte sig ind i dataspecifikationerne

sterende nationale digitale infrastrukturer på tværs af ad-

på deres respektive fagområder, at udarbejde metadata

ministrative grænser og på tværs af fag- og sektorgrænser.

og ajourføre disse, harmonisere datamodeller og sikre,

Det kræver ensartethed og standardisering, og der-

at deres INSPIRE-data og metadata udstilles via net-

for fastlægger INSPIRE-direktivet en fælles ramme

tjenester, som det angives i direktivet. Desuden bidrager

for alle EU-medlemslande ved at udstikke regler og

de dataansvarlige til den årlige overvågningen af infra-

retningslinjer for komponenterne i infrastrukturen for

strukturen og bistår GST ved høringer og lignende.

geografisk information.

Reglerne, også kaldet for gennemførelsesbestemmelser, gælder for følgende komponenter:

Vil du vide mere om organisering af INSPIRE arbejdet på EU-niveau, kan du finde oplysninger på http:// inspire.ec.europa.eu/.

• Metadata – oplysninger om datasæt og nettjenester • Datasæt – harmonisering så data kan sammenstilles

Information

• Nettjenester – søgning, visning, transformation

I INSPIRE-direktivet er angivet en liste over de geografi-

og download • Overvågning og rapportering af direktivets implementering • Aftaler – fælles bestemmelser for EU's adgang til landenes data og tjenester

ske informationer, som er omfattet af INSPIREs regelsæt (gennemførelsesbestemmelserne). Listen er opdelt i en række temaer, der tager udgangspunkt i anvendelsen af data indenfor forskellige forvaltningsområder (se figur 2.). F.eks. indeholder temaet Hydrografi, udover vandløb

INSPIRE-direktivet gennemføres via national lovgivning

og søer med tilhørende oplande, også en række forskel-

i de enkelte medlemslande. I Danmark sker det via Lov

lige elementer relateret til overfladevand, som figur 1.

om infrastruktur for geografisk information også kaldet

viser.

GI-loven.

Læs mere på www.INSPIRE-danmark.dk, hvor du også finder vejledninger, videoer og best practise eksempler.

For en række større og tværgående forvaltningsområder betyder det, at relevante informationer er “færdigpakket”, så de umiddelbart kan bruges sammen – man

2 EU-Kommissionen bistås i processen med at vedtage gennemførelsesbestemmelser af INSPIRE-komiteen (Regulatory Commitee) bestående af repræsentanter for medlemsstaterne og ledet af Kommissionen. Dette er kendt som komitologiprocedure.

3 En offentlig myndighed er omfattet af GI-loven, hvis den besidder datasæt, som hidrører INSPIRE bilag 1, 2 og 3.

PERSPEKTIV NR. 24-2014

|7

Figur 1. Eksempler på elementer omfattet af INSPIRE-temaet Hydrografi (INSPIRE_DataSpecifi cation_HY_v3.0.1).

Bilag I 1. Koordinatsystemer 2. Geografiske kvadratnetsystemer

4. Arealanvendelse 5. Sikkerhed og sundhed

3.

4.

5.

6.

6. Offentlig forsynings-virksomhed og offentlige tjenesteydelser 7. Miljøovervågningsfaciliteter

Stednavne Administrative enheder Transport netværk Hydrografi

7. Beskyttede områder 8. Adresser 9. Matrikulære parceller Bilag II 1.

2.

3.

4.

Højder Arealdække Ortofoto Geologi

Bilag III 1.

Statistiske enheder

2. Bygninger 3. Jord

8.

9.

10.

11.

Produktions- og industrifaciliteter Landbrugs- og akvakulturanlæg Befolkningsfordeling – demografi Forvaltede og regulerede områder samt områder med brugsbegrænsning og indberetningsenheder

12.

13.

14.

15.

16.

Områder med naturlige risici Atmosfæriske forhold Meteorologisk forhold Oceanografiske forhold Havområder

17. Biogeografiske regioner 18. Levesteder og biotoper 19. Artsfordeling 20. Energiressourcer 21. Mineralressourcer

Figur 2. Temaer for geografisk information omfattet af INSPIREs bilag 1, 2 og 3.

8

| PERSPEKTIV NR. 24-2014

skal ikke først ud og lede efter de forskellige datasæt og derefter bøvle med at sætte disse sammen.

Disse data er omfattet af INSPIRE-direktivet og standardiseres dermed, så de kan anvendes sammen. Ikke i en isoleret INSPIRE-silo men som en del af det fællesof-

EU-standarder – kan det bruges til noget i den danske forvaltning?

fentlige administrationsgrundlag.

Udarbejdelse af dataspecifikationer for de enkelte temaer, specifikationer af krav til nettjenester og anden tekno-

INSPIRE bruges i opbygning af digital forvaltning

logi samt retningslinjer for implementering har fundet

INSPIRE hviler på en række principper, der danner

sted i paneuropæiske arbejdsgrupper. På den måde har

grundlag for en professionel og målrettet anvendelse af

man kunnet samle top-ekspertise på de forskellige, ofte

geografisk information. Principperne er ikke specifikke

omfattende og komplekse forvaltnings-og standardise-

for INSPIRE men derimod brugbare som sund fornuft i

ringsområder. Det har været et langvarigt arbejde, der nu

mange digitaliseringsinitiativer.

i 2014 er afsluttet med de sidste implementeringsregler

INSPIRE-principperne:

for Spatial Data Services. Dermed har vi et standardiseret

• Data skal kun indsamles én gang.

grundlag, som med stor fordel kan anvendes i forbin-

• Data skal vedligeholdes, hvor det gøres mest

delse med udviklingen af digital forvaltning. Det har vi draget nytte af i Danmark.

Helt fra starten har den danske implementeringsstrategi handlet om at få mest mulig nytte ud af INSPIRE direktivet. Det har været et udgangspunkt, at INSPIRE

effektivt.

• Det skal være let at få overblik over, hvilke data og nettjenester der findes.

• Data skal kunne anvendes sammen, uanset hvor de kommer fra.

skal understøtte det igangværende arbejde med udvik-

• Der skal være gode betingelser, der sikrer, at data

lingen af den nationale infrastruktur for geografisk in-

kan bruges af mange i forskellige sammenhænge.

formation og integreres i arbejdet med digital forvalt-

INSPIRE for ”good governance” er temaet for dette års

ning.

INSPIRE Konference, og INSPIRE bidrager allerede

Fordi INSPIRE baserer sig på en standardiseret

med principper, modeller, standarder og tekniske kom-

distributionsmodel for data og på internationalt aner-

ponenter på en række forvaltningsområder, som de føl-

kendte teknologistandarder, kan data sammensættes

gende eksempler vil vise.

på tværs af temaerne efter behov og er dermed ikke kun forbeholdt én specifik anvendelse. Det er nyttigt, når der skal udveksles informationer mellem forvalt-

INSPIRE og grunddata Indsatsen omkring ”Gode grunddata til alle” 4 er en

ningsniveauer og mellem sektorer. Anvender vi de

del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-

samme modeller og standarder, kan vi effektivt gen-

15, der er aftalt mellem regeringen, KL (Kommuner-

bruge data og teknologi. Det er f.eks. relevant i forhold

nes Landsforening) og Danske Regioner. Visionen er, at

til klimatilpasning, hvor en række forskellige geogra-

grunddata skal være den offentlige sektors fælles forvalt-

fiske informationer skal danne grundlag for analyser

ningsgrundlag af høj kvalitet, der effektivt opdateres ét

og planlægning. Oplysninger om vandløb og søer, op-

sted og anvendes af alle – også af private virksomheder.

lande og kystlinjen skal spille sammen med højde- og

Frie grunddata vil være til gavn for både den offentlige

dybdedata og oplysninger om arealanvendelse, f.eks.

sektors effektivitet og for innovationen og værdiskabel-

bebyggede arealer.

sen i hele samfundet. Med grunddata som et nyt digitalt

4 Grunddata betegner en række fundamentale data i offentlige registre om borgere, virksomheder, bygninger, adresser og fast ejendom.

PERSPEKTIV NR. 24-2014

|9

Figur 3. Fælles grunddata og datafordeler i Danmark (http://www.digst.dk/Loesninger-og-infrastruktur/Grunddata).

De geografiske grunddata omfatter: • Stednavne • Digitale højdemodeller • Stedbestemte adm. inddelinger • Kvadratnetsenheder • Matrikulære parceller • Stedbestemte adresser • Servitutter • Stedbestemte bygninger på lejet grund • Stedbestemte ejerlejligheder • Kystlinje • Naturområder (skove mm.)

• Veje • Jernbaner og færgeruter • Stedbestemte bygninger • Stedbestemte tekniske anlæg • Vandløb • Søer • Vådområder • Havområder

10

| PERSPEKTIV NR. 24-2014

råstof kan der udvikles kommercielle produkter og skabes bedre offentlig information og service.

Læs mere om grunddataprogrammet her: http:// www.digst.dk/Loesninger-og-infrastruktur/Grunddata Grunddataprogrammet har hentet inspiration hos INSPIRE – både hvad angår principper for arbejdet med digital infrastruktur og i de konkrete standardiseringsanvisninger, som direktivet indeholder.

Udpegningen af geografiske grunddata er sket på baggrund af de data, der allerede er omfattet af INSPIRE-direktivet og dermed GI-loven. Udgangspunktet er INSPIRE bilag 1 datatemaer, som betegnes som referencedata i direktivet. På den måde sikres det, at den standardisering og de investeringer, der foretages i forbindelse med implementeringen af direktivet, nyttiggøres i en bred sammenhæng.

Fælles modeller til fælles brug

når nu alle lande skal udvikle de samme INSPIRE kom-

Grunddataprogrammet rækker over flere forskellige for-

ponenter, hvorfor så ikke udvikle sammen og dermed

retningsdomæner, der er mere eller mindre relateret til

dele både udgifter og erfaringer.

hinanden. For at sikre at grunddata let og fleksibelt kan

Som fælles komponent i infrastrukturen anvendes

udveksles og genbruges i mange sammenhænge, er det

Geodata-info.dk bredt. F.eks. har Danmarks Miljøportal 5 ,

nødvendigt at arbejde på en fælles datamodel.

som også er INSPIRE tjenesteudbyder, besluttet, at de me-

Derfor har DIGST (Digitaliseringsstyrelsen), MBBL

tadata, der vedrører portalen, udstilles via Geodata-info.

(Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter) og GST ud-

dk. Danmarks Miljøportal genbruger således den funktio-

arbejdet et sæt af fælles modelregler. Med dem sikres at

nalitet til redigering, søgning, visning mv., der allerede er

modelleringen af dataobjekter sker ud fra et fælles sæt ret-

finansieret og udviklet i forbindelse med INSPIRE.

ningslinjer, og at der bygges på fælles grundegenskaber.

Besøg geodata-info.dk her: www.geodata-info.dk

Da flere grunddata allerede er omfattet af INSPIREdirektivet, gav det god mening at se på, hvordan INSPIREs

Overvågning af INSPIRE

standarder og retningslinjer kunne anvendes i arbejdet.

I forbindelse med den årlige overvågning af INSPIRE-

INSPIRE har et velfunderet modelmæssigt grundlag base-

direktivet indsamles en række oplysninger om status på

ret på bl.a. ISO-standarder, og et velafprøvet metodemæs-

implementeringen. Oplysningerne kommer fra de data-

sigt grundlag som EU's medlemslande har samarbejdet

ansvarlige og er for en stor dels vedkommende allerede

om at udvikle (jvf. føromtalte specifikationsarbejde). Der

at finde som metadata i Geodata-info.dk.

er derfor lagt vægt på at genbruge INSPIREs standarder og retningslinjer i de fælles modelregler for grunddata.

Læs mere om de fælles modelregler her: http://www.

For at lette de dataansvarliges arbejde og undgå dobbeltarbejde har GST udviklet et værktøj, der forud for overvågningen trækker relevante oplysninger fra Geo-

kl.dk/ImageVaultFiles/id_64743/cf_202/Modelregler_

data-info.dk og lægger dem over i overvågningsskemaet.

for_grunddata.PDF.

Da overvågningen efterspørger enkelte oplysninger, som ikke kan hentes i metadatabeskrivelserne, er der stadig

Teknik skal der til

brug en smule manuel håndtering. Derfor bedes de data-

INSPIRE bidrager også med tekniske komponenter i den

ansvarlige om at inddatere de manglende oplysninger, før

nationale infrastruktur. Et eksempel er den danske geo-

GST fremsender oplysningerne til EU-Kommissionen.

dataportal, Geodata-info.dk, som omfatter den danske INSPIRE søgetjeneste. Portalen understøtter princippet

Miljøpolitik og INSPIRE

om, at det skal være let at få overblik over hvilke data og

EU's miljøpolitik har til opgave at bevare, beskytte og

tjenester, der findes. Geodata-info.dk stilles frit til rådig-

forbedre miljøet og menneskers sundhed. Dette sker

hed for alle, og som fælles komponent i den nationale

bl.a. via en række direktiver om f.eks. luftkvalitet, bade-

infrastruktur findes der også oplysninger om en række

vand og oversvømmelse, der udstikker fælles regler og

datasæt og tjenester, der ikke er omfattet af INSPIRE-di-

retningslinjer for medlemsstaternes miljøforvaltning.

rektivet. Det er GST, der har ansvaret for drift og fortsat udvikling af Geodata-info.dk.

Geodata-info.dk er udviklet på Open Source og i fællesskab med de øvrige nordiske lande. Devisen var, at

I forbindelse med implementeringen af disse direktiver skal medlemslande løbende afrapportere om status og fremdrift til EU-Kommissionen. Dertil anvendes rigtigt mange data, hvoraf en stor del har en geografisk

5 Danmarks Miljøportal er et partnerskab mellem kommunerne, Danske Regioner og Miljøministeriet. Portalen skal understøtte miljømyndighedernes opgaveløsning og sikre et ensartet og ajourført datagrundlag på miljøområdet, fremme digitale sagsgange på miljøområdet og styrke formidlingen til offentligheden.

PERSPEKTIV NR. 24-2014

| 11

Figur 4. Frøslev Mose (www.inspire-danmark.dk)

dimension. Det ligger derfor ligefor at anvende INSPIRE

i sammenhæng med andre INSPIRE-data f.eks. på vej-

i denne sammenhæng, for hvorfor indsamle og bear-

eller landbrugsområdet.

bejde data som i forvejen findes på standardiseret og tilgængelig form?

Et andet eksempel på sammenhæng mellem direktiver er arbejdet med en udvidet model for afrapportering af Luftkvalitetsdirektivet.

Beskyttede naturområder overvåges af EU

Igen var der tale om at høste synergieffekter ved at

Geodata udgør et vigtigt grundlag i Miljøministeriets ar-

lade INSPIRE-data udgøre grundlaget for afrapporte-

bejde med Danmarks beskyttede naturområder. Det er

ringen af luftkvalitet. ”Ovenpå” INSPIRE grundlaget er

vigtigt at vide præcis hvor, beskyttede områder befinder

udviklet en udvidet datamodel, der udover at leve op til

sig, hvordan de topografisk tager sig ud, og hvorledes de

INSPIREs dataspecifikationer også indeholder de data-

udvikler sig over tid. Ikke mindst når disse områder er

elementer, som Luftkvalitetsdirektivet kræver. På denne

omfattet af EU-direktivet Natura2000 og dermed en for-

måde udgør INSPIRE-data grundlaget for afrapportering

pligtelse om at indberette overvågningen til EU. De data,

af Luftkvalitetsdirektivet.

som anvendes hertil, er for størstedelens vedkommende

Her ses et eksempel på en sammenligning mellem en

omfattet af INSPIRE, og dette sammenfald har ført til, at

del af et tema i INSPIRE (tv.) og en del af afrapporterin-

der er udarbejdet en udvidelse til INSPIREs datamodel-

gen til Luftkvalitetsdirektivet (th.).

ler gældende for Natura2000 indberetningsdata.

Effekten af dette arbejde er ikke kun, at der nu kan

Med den udvidede model kan Miljøministeriet nu slå

afrapporteres mere effektivt ved at genbruge INSPI-

to fluer med ét geodatasæt og samtidig opfylde kravene i

RE-data. Med udvidelsen af Luftkvalitetsdirektivets

begge direktiver.

temabeskrivelser, så de lever op til specifikationerne i

Billedet herover forestiller Frøslev Mose, som er be-

INSPIRE, har man opnået endnu en gevinst. I Luftkvali-

skyttet af Natura2000. Frøslev Mose ligger i Danmarks

tetsdirektivets artikel 26 står der: ”The information shall

sydligste hjørne og breder sig på begge sider af den

be made available free of charge by means of any easily

dansk-tyske grænse. Dermed skal Frøslev Moses natur-

accessible media including the internet.” Dette krav bli-

tilstand beskrives med både danske og tyske geodata.

ver ”automatisk” imødekommet med kravet om, at alle

Når disse geodata er INSPIRE harmoniseret, kan de ikke

INSPIRE-data skal gøres tilgængelige via standardise-

alene anvendes på tværs af grænsen, de kan også bruges

rede nettjenester.

12

| PERSPEKTIV NR. 24-2014

Figur 5. INSPIRE og Luftkvalitetsdirektivet (www.inspire-danmark.dk).

Feltet omkring miljøforvaltning og miljødirektiver er komplekst og omfattende og intet tyder på at der vil komme færre reguleringer i årene frem. Derfor er det

ring – både det offentlige imellem og mellem det offentlige og den private sektor.

Uden strukturer til koordinering og styring er det

også et felt, hvor det giver mening at se på synergieffek-

imidlertid vanskeligt at nå målene på en omkostningsef-

ter og effektivisering. Eksemplerne fra Natura 2000 og

fektiv måde. Samordningsudvalget 6 udgør en hjørnesten

Luftkvalitetsdirektivet viser, at der er muligheder for at

i den nationale styringsstruktur, og en af udvalgets væsent-

høste gevinster hvis der målrettet arbejdes med at inte-

ligste opgaver er at sikre, at infrastrukturen for geografisk

grere det fælles fundmanet for genbrug af data og tjene-

information nyttiggøres i den digitale forvaltning.

ster, som INSPIRE stiller til rådighed.

Udvalget skal afgive indstillinger om tiltag til fremme af infrastrukturen for geografisk information i Dan-

Hvem sætter retningen?

mark og bistår miljøministeren ved kontakten med

I en stadig mere globaliseret verden har vi i stigende

EU-Kommissionen i forbindelse med implementering af

grad behov for at kunne arbejde, udveksle og sammen-

INSPIRE-direktivet.

stille information på tværs af alle mulige administrative

Samordningsudvalget udgøres af 10 medlemmer, der

og sektorrelaterede grænser. Geografisk information er

repræsenterer offentlige myndigheder, uddannelses- og

et omdrejningspunkt for dette, og der er et stort poten-

forskningsinstitutioner og den private sektor. Formand

tiale i at udbrede anvendelsen af det geografiske aspekt

for udvalget er direktøren for GST.

i endnu flere sammenhænge. Har vi det fælles grund-

Siden sin oprettelse har udvalget bidraget til løsning

lag i orden, kan vi for alvor høste gevinsterne. INSPIRE

af en række opgaver f.eks. i processen med at identifice-

bidrager til dette med en væsentlig delmængde, men

re de danske myndigheder, der er omfattet af INSPIRE-

den fortsatte udvikling af den nationale infrastruktur for

direktivet. Udvalget inddrages også forud for møder i

geografisk information kræver samarbejde og koordine-

INSPIRE-komiteen.

6 ”Samordningsudvalget vedrørende infrastrukturen for geografisk information” er nedsat af miljøministeren i 2010 som en del af implementeringen af INSPIRE-direktivet. Udvalget er etableret på baggrund af paragraf 10 i ”Loven om infrastruktur for geografisk information” (GI-loven).

PERSPEKTIV NR. 24-2014

| 13

Samordningsudvalget har også igangsat et projekt,

Hvor er vi nu - status og tidslinje

der skal udrede, hvad der bør være grunddata på vej-

INSPIRE-direktivet trådte i kraft i 2007 og bliver gen-

området. Det er i Danmark en kendt udfordring, at der

nemført i forskellige stadier og tempi. Direktivet vil være

mangler sammenhæng mellem vejgeometrien i de geo-

fuldt implementeret i alle EU's medlemslande i 2020.

Direktivet udgøres af en række fælles gennemfø-

grafiske databaser, og den måde adressebaserede og vejadministrative systemer registrerer vejdata på. En sådan

relsesbestemmelser (på engelsk IR), der gælder for de

sammenhæng er en forudsætning for at kunne etablere

områder, der udgør infrastrukturen for geografisk infor-

grunddata på vejområdet.

mation (metadata, dataharmonisering, netværkstjene-

Projektet er afsluttet og resulterede i en fælles refe-

ster, aftaler om adgang til data samt overvågning og rap-

rencemodel for vejdata, som er inspireret af og kompati-

portering). Gennemførelsesbestemmelserne er suppleret

bel med INSPIREs transportnetværksmodel.

af en række tekniske retningslinjer, der giver detaljeret

Omdrejningspunktet for Samordningsudvalgets arbejde er nyttiggørelse af geografisk information, både i

vejledning om implementeringen f.eks. ved at anvise gældende standarder på området.

Gennemførelsesbestemmelserne vedtages som kom-

den offentlige og den private sektor, så der kan skabes vækst og effektivisering.

missionsbeslutninger eller forordninger, og er bindende

Nationalt paradigme for adgang til de danske INSPIRE geodatasæt og -tjenester er på plads.

Eksisterende ordninger for adgang til de danske INSPIRE geodatasæt og -tjenester er harmoniserede.

Søge- og visningstjenester er i drift.

Metadata for geodatasæt og tilhørende nettjenester er tilgængelige i Geodata-info.dk.

Geodatasæt er harmoniserede.

Tjenester for transformation og download er i drift.

Figur 6. Trinvis implementering af INSPIRE (www.INSPIRE-Danmark.dk)

14

| PERSPEKTIV NR. 24-2014

for de enkelte medlemslande. I figur 6 er vist, hvordan

Som vi allerede har set spiller geografisk information

den trinvise implementering er tidssat med udgangs-

en væsentlig rolle i etablering af sammenhæng i forvalt-

punkt i INSPIREs tre datatema bilag.

ningen, og infrastrukturen bidrager med komponenter

Som det fremgår af figuren, er de fleste milepæle i implementeringsplanen nået. I 2014 og 2015 vil arbejdet

til skabelse af den nødvendige interoperabilitet mellem data og tjenester.

med harmonisering af datasæt under bilag 3 have sær-

Under ISA programmet er derfor oprettet en aktivi-

lig fokus, og i Danmark er arbejdet med at identificere

tet, EULF (European Union Location Framework), der

myndigheder, der besidder INSPIRE relevante datasæt,

skal fremme udveksling og deling af geografisk infor-

allerede i gang på nuværende tidspunkt.

mation i den digitale forvaltning. EULF har til formål at identificere og promovere best-practise metoder rettet

INSPIRE i en større sammenhæng INSPIRE er dog ikke hele verden, løser ikke alle vore

mod konkrete anvendelser og baseret på brugerbehov.

EULF konceptet vil komme til at bestå af en samling

problemer og kan ikke opfylde alle vore behov. Der

case studies, specifikationer, retningslinjer, undervis-

er brug for en fortsat udvikling af de fælles strukturer

ningsmateriale, anbefalinger og initiativer, som de of-

og elementer, der udgør infrastruktur for geografisk

fentlige myndigheder og andre interessenter efterspørger

information. I Danmark fortsætter samarbejdet om at

for at lette gennemførelsen, anvendelse og udbygning

udvikle strukturer og komponenter, der kan anvendes

af INSPIRE i digital forvaltning. EULF vil etablere et

bredt og på tværs i den digitale forvaltning. Der er man-

åbent og interoperabelt rammeværk, som de offentlige

ge initiativer i gang, og flere vil komme til – behovet for

myndigheder kan bruge f.eks. i forbindelse med udbud.

geografisk information er stadigt stigende.

Rammeværket vil supplere de eksisterende tekniske IN-

”Hvor er du, hvor er jeg, hvad ligger i nærheden, hvordan kommer jeg fra A til B?” er spørgsmål, som vi, i en eller anden forstand, altid har stillet os selv og hin-

SPIRE-retningslinjer med henblik på at lette anvendelsen af infrastrukturen i nye tematiske sektorer.

Dermed lægger EULF-rammeværket nogle brugbare

anden, men nu kan og vil vi have svar på spørgsmålene

strategisk/operationelle rammer for den videre nyttig-

med det samme og igennem de samme digitale medier,

gørelse af INSPIRE i medlemslandende og understøtter

som vi bruger i vores relation til hinanden og omverde-

integration og anvendelse af den geografiske kompo-

nen. Det stiller krav til informationens kvalitet, til funk-

nent i digital forvaltning.

tionalitet og til dynamisk og fleksibel sammenhæng mellem teknik og data. Det skal være let, hurtigt og digitalt.

Under fokusområdet ”Return on Investment” arbejdes der i foråret 2014 på et metoderammeværk til måling

Det forventes i stigende grad, at den offentlige

af effekt og nytteværdi af implementering af infrastruktur

forvaltning stiller effektive tjenester til rådighed for

for geografisk information og til brug for måling af effekt

virksomheder og borgere. EU's Digitale Dagsorden

og til at integrere den geografiske komponent i digital

har til formål at skabe vækst og hjælpe EU’s borgere

forvaltning. Arbejdet vil senere blive gjort tilgængeligt

og virksomheder til at få mest muligt ud af de digitale

sammen med andre anbefalinger, retningslinjer, best

teknologier. ISA

7

programmet er en del af den Digital

Dagsorden og beskæftiger sig med interoperabilitet, genbrug og deling af information mellem EU's offentlige forvaltninger.

practises, og metoder, der dækker EULF’s fokusområder.

Læs mere om EULF her: http://ec.europa.eu/isa/ actions/02-interoperability-architecture/2-13action_en.htm ISA programmet omfatter også aktiviteter til målret-

7 ISA - The Interoperability Solutions for European Public Administrations – er et EU-program, der understøtter og fremmer effektiv digitalt samarbejde mellem europæiske offentlige myndigheder på tværs af grænserne. Programmet skal sikre tilgængelighed, interoperabilitet, genbrug og deling af fælles løsninger. Et budget på 164,1 mio Euro er afsat til perioden 2010-2015.

PERSPEKTIV NR. 24-2014

| 15

Figur 7. EULF fokusområder (http://ec.europa.eu/isa/actions/02-interoperability-architecture/2-13action_en.htm).

tet genbrug af INSPIRE, “Reusable INSPIRE Reference

Ved at dele best practise eksempler, retningslinjer,

Platform (ARE3NA)”. Formålet er at identificere gen-

teknologier og et overordnet rammeværk har de to ini-

brugelige komponenter, der kan understøtte implemen-

tiativer tilsammen fat om de fire niveauer for interope-

teringen af INSPIRE og samtidig bidrage til større sam-

rabilitet, som er defineret i EIF 9 (European Interope-

menhæng mellem EU-initiativerne ISA, EU Open Data

rability Framework). Således tager EULF sig af de mere

og EU's Digitale Dagsorden.

juridiske og organisatoriske elementer og ARE3NA om

Dette sker gennem etableringen af en samling af

de semantiske og teknologiske elementer, og hermed er

værktøjer, politikker, vejledninger og tekniske kompo-

en målrettet (gen)anvendelse af geografisk information i

nenter, som vi i Danmark kender det fra OIO EA arbej-

mange forskellige sammenhænge gjort lidt lettere.

det med arkitekturreolen 8 .

ARE3NA er således en samling praktiske redskaber,

På foranledning af disse to ISA-initiativer er der i efteråret 2013 etableret en fælles INSPIRE-ISA arbejdsgruppe

der kan bruges i konkrete implementerings- og udvik-

(Spatial Information and Services Working Group). Grup-

lings øjemed.

pen skal yde politisk og teknisk rådgivning om den rolle,

8 http://ea.oio.dk/ 9 http://ec.europa.eu/isa/documents/isa_annex_ii_eif_en.pdf

16

| PERSPEKTIV NR. 24-2014

som geografisk information og INSPIRE kan have i arbej-

INSPIRE og fremtiden

det med EU's digitale dagsorden. Særlig vægt lægges på

Der er nu gået syv år siden INSPIRE blev vedtaget som

den politiske tilpasning, integration af e-forvaltningstjene-

fælles ramme for EU-medlemslandenes udvikling af

ster på tværs af sektorer og grænse, og udvikling og vedta-

infrastruktur for geografisk information og dermed

gelse af fælles genanvendelige tekniske komponenter.

for arbejdet med at udbrede anvendelsen af geografisk

Gruppen ledes af EU-Kommissionen og består af repræsentanter fra en række medlemslande samt DIGIT 10,

information.

Alle gennemførelsesbestemmelser er godkendte, og

the Joint Research Centre 11, DG Environment 12 , og

medlemslandene er i fuld gang med at implementere

Eurostat13. Danmark er repræsenteret ved det nationale

i overensstemmelser med regler og retningslinjer. De

INSPIRE kontaktpunkt, der koordinerer indsatsen med

næste par år vil være præget af den store opgave med at

Digitaliseringsstyrelsen.

harmonisere de mange tematiske datasæt og bringe dem

Et af arbejdsgruppens fokusområder er at gennemføre pilotprojekter med henblik på at beskrive konkrete use

i anvendelse i og udenfor miljøforvaltningen.

Med bilag 1 (og delvist bilag 2) har vi fået et

cases, hvor INSPIRE/ISA kan bidrage med værdifulde

referencegrundlag – eller i dansk kontekst en række

komponenter. Det er foreløbigt aftalt at etablere pilotpro-

grunddata. Dette sæt af harmoniserede, fælles grund-

jekter indenfor to forvaltningsområder; det marine- og

data med tilhørende distributionsfunktionalitet, giver et

transportområdet.

solidt fundament for anvendelse og nyttiggørelse af bilag 3’s mere forvaltningsrettede data.

INSPIRE nyttiggøres og understøtter det private erhvervsliv Der arbejdes også på at inddrage den private sektor i

INSPIRE er dermed en væsentlig del af Infrastrukturmodellen, som vist i figur 8.

Vi har i artiklen set hvordan INSPIRE har bidraget til

implementeringen og nyttiggørelsen af INSPIRE. Under

udviklingen af den nationale infrastruktur for geografisk

EU's 7. rammeprogram for forskning og innovation er

information, både hvad angår det tværgående arbejde

der initiativer, som særligt er rettet mod små og mellem-

med grunddata og det mere sektorspecifikke i forhold til

store virksomheder (SMV). I EU er SMV’er en stor kilde

udvidelse af miljødirektiver.

til vækst, beskæftigelse og innovation. Særligt indenfor

Og, hvad bringer fremtiden så? Vil vi stadig tale om

Informations- og kommunikationsteknologisektoren kan

INSPIRE om syv år? Måske ikke og måske skyldes det at

SMV’er bidrage til øget anvendelse af geografisk infor-

vi er lykkedes med at gøre INSPIRE til en del af det fælles

mation og samtidigt skabe nye forretningsmuligheder og

grundlag vi forvalter og udvikler løsninger på. Men det

dermed øge beskæftigelsen.

kommer ikke af sig selv og vi har alle et par opgaver at

SmeSpire projektet sætter fokus på disse muligheder i INSPIRE ved at opfordre og understøtte SMV’er til

løse først.

I Danmark retter vi særlig fokus på to spor i den

at bidrage til medlemslandenes implementering af

fortsatte nyttiggørelse af INSPIRE. Vi vil arbejde med at

INSPIRE-direktivet. Projektet har til formål at bygge

skabe synergi mellem de forskellige miljødirektiver og

bro mellem INSPIRE og geo-it-løsninger og består af 15

INSPIRE og dermed høste gevinsten ved at genbruge

partnere fra 12 medlemsstater: 8 SMV’er, 3 forskningsin-

INSPIRE komponenter i forbindelse med rapporteringer

stitutioner, 3 offentlige institutioner og 1 NGO (GISIG).

og overvågninger til EU.

Læs mere her: http://www.smespire.eu/project-overview/.

Det sker eksempelvis gennem et styrket samarbejdet

10 Generaldirektoratet for Informationsteknologi (DIGIT) - http://ec.europa.eu/dgs/informatics/index_da.htm 11 Joint Research Centre (JRC) - http://ec.europa.eu/dgs/jrc/ 12 The Directorate-General for the Environment - http://ec.europa.eu/dgs/environment/index_en.htm 13 http://epp.eurostat.ec.europa.eu/portal/page/portal/eurostat/home/

PERSPEKTIV NR. 24-2014

| 17

Figur 8. Infrastrukturmodellen (Geografisk Redegørelse 2010)

mellem IONET og INSPIRE ”folkene” om at identificere

Hensigten med MIF er at understøtte det igangvæ-

hvor der kan drages fordel af at benytte et fælles grund-

rende arbejde med at implementere gennemførelses-

lag i rapporteringssammenhænge.

bestemmelserne, opsamle erfaringer fra dette arbejde

Samtidigt vil vi fortsætte arbejdet med at sikre

og evt. udmønte disse i ændring af INSPIRE regler og/

anvendelse og integration af den geografiske komponent

eller retningslinjer. De tværgående sammenhænge mel-

i digital forvaltning, og dermed understøtte de mulighe-

lem de forskellige dele af infrastrukturen skal sikres, for

der for effektivitet og vækst det skaber.

ændringer ét sted eksempelvis i dataspecifikationer kan

Det er derfor væsentligt, at INSPIRE fortsat kan le-

påvirke andre komponenter eksempelvis netværkstjene-

vere værdi og opfylde skiftende krav og behov – også på

ster. Endelig skal MIF løbende tage hensyn til de krav,

længere sigt. Derfor vil Danmark støtte op om og søge

der kommer fra det (miljø)politiske arbejde.

indflydelse på arbejdet med at vedligeholde og udvikle INSPIRE regler og retningslinjer.

Det kræver ressourcer og kompetencer at holde dette arbejde i luften og EU Kommissionen har derfor, i efter-

EU-Kommissionen har i samråd med medlems-

året 2013, nedsat en ekspertgruppe - INSPIRE Mainte-

landene opstillet et rammeværk for vedligeholdelse og

nance and Implementation Group (MIG) til at varetage

implementering af INSPIRE (INSPIRE Maintenance and

udmøntningen af MIF.

Implementation Framework - MIF). Rammeværket er

Gruppen består af repræsentanter fra medlemslan-

baseret på de samme principper, som gælder for infra-

dene, der har erfaring med implementering af INSPIRE

strukturens etablering i øvrigt (INSPIRE direktivet).

direktivet på både det tekniske og mere governance-

18

| PERSPEKTIV NR. 24-2014

mæssige plan. Medlemmerne er udpeget af medlems-

MIG såvel som over det internationale arbejde med

staterne og er organiseret i en henholdsvis teknisk og en

infrastruktur for geografisk information og digital for-

”politisk” del.

valtning f.eks. i EULF og ISA regi.

Hensigten er at have en platform for udveks-

Vi er alle pressede på ressourcer og mærker behovet

ling af erfaringer og best practise samt at rådgive

for at være endnu mere omkostningseffektive, når vi

Kommissionen om nødvendige foranstaltninger i for-

udvikler og digitaliserer - både i den offentlige og den

bindelse med at vedligeholde og udvikle INSPIRE regler

private sektor. Derfor er der brug for, at vi puljer kræf-

og retningslinjer. MIG udarbejder en årlig handleplan,

terne og baserer os på fælles komponenter, fælles aftale-

der godkendes af medlemsstaterne.

grundlag og fælles principper – på tværs af nationale og

Der er en lang tradition for samarbejde mellem de

regionale grænser.

nordiske lande, og INSPIRE er ingen undtagelse herfor.

Så lad os bruge hinanden på tværs af grænserne.

Helt fra en start har de nordiske lande samarbejdet om

Lad os drage nytte af de mange tværgående samarbejder,

direktivets implementering og draget stor nytte af at

projekter, og communities, der er opstået med INSPIRE

viden- og erfaringsudveksle og, som det er fremgået af

implementeringen, og fortsat udveksle erfaringer, best

artiklen, udvikle komponenter i fællesskab. Samarbejdet

practise og konkrete løsninger.

vil uden tvivl fortsætte og rækker allerede nu ind over

Og, vi må huske - INSPIRE bliver, hvad vi gør det til!

Referencer Digitaliseringsstyrelsen (Februar 2014). Modelregler for Grunddata, Version: 1.0.0.

Geodatastyrelsen (April 2012). Redegørelse for Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2010.

Geodatastyrelsen (April 2013). Redegørelse for Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2012.

Hansen, H.S. og L. Hvingel (2011). Geodata som katalysator for digital forvaltning, Geoforum Perspektiv, Volume 20.

Geoforum Denmark. P. 56-65.

Joint Research Centre (2013). European Union Location Framework strategic vision, Version 0.

Masser, I. (2012). INSPIRE´s shift in emphasis. GIM International. Volume 26, Number 5, GIM International.

Regeringen/Kommunernes Landsforening (Oktober 2012). Gode Grunddata til alle – en kilde til vækst og effektivisering.

Storgaard, L. E. (2012). INSPIRE in Denmark and its impact on the Danish eGovernment.

Vejdirektoratet (Januar 2013). Vejreferencemodellen – en national standard for stedfæstelse af vejdata.

Besøgte web-sites http://www.vvm.dk/ http://data.gov.uk/library/place-matters-the-locationstrategy-for-the-united-kingdom http://inspire.ec.europa.eu/. www.INSPIRE-danmark.dk www.digst.dk/Loesninger-og-infrastruktur/Grunddata www.geodata-info.dk

PERSPEKTIV NR. 24-2014

| 19

INSPIRE-implementeringen i Miljøministeriet Forfattere Allan Kristensen, Naturstyrelsen, allkr@nst.dk

I Miljøministeriet lægger vi vægt på at bruge INSPIRE, hvor det giver mening. Det vil sige, at implementeringen af direktivet ikke sker bare fordi vi som EU-medlemsland er forpligtiget til at implementere det. Vi gør det fortrinsvis, fordi vi med INSPIRE får et godt, omfangsrigt og ikke mindst

Anders Windelin,

gennemarbejdet metode- og rammeværk, som kan understøtte vores egen

Miljøstyrelsen, andwi@mst.dk

(dvs. nationale) indsats i opbygningen af en infrastruktur for geografisk infor-

Lars Storgaard, Geodatastyrelsen,

danske digitale forvaltning. Herved bringes INSPIREs datasæt og tjenester i

laers@gst.dk

kræver styring og koordinering, da vi sætter fokus på sammenhæng til den

Alle, Miljøministeriets Sekretariat for DataKoordination

mation. I denne indsats tilstræber vi, at INSPIRE udgør fundamentet i den anvendelse i den konkrete opgavevaretagelse. Implementeringen af INSPIRE digitale forvaltning og særligt forvaltningen af miljø- og naturområdet. Altså governance. Denne artikel redegør for Geodatastyrelsens rolle i forbindelse med implementeringen af INSPIRE samt kommer med eksempler på implementeringsprojekter i miljøministeriet, som bygger på geografiske datasæt.

Keywords: INSPIRE, forvaltning, miljøforvaltning, geografisk information, governance.

Miljøministeriet som dataansvarlig INSPIRE-myndighed INSPIRE er først og fremmest et miljødirektiv. Derfor er Miljøministeriet også den myndighed i den danske forvaltning, som er den største bidragsyder af datasæt og tjenester til INSPIRE. Miljøministeriets tre styrelser; Geodatastyrelsen (GST), Naturstyrelsen (NST) og Miljøstyrelsen (MST) er alle omfattet af INSPIRE-direktivet. GST og NST har datasæt under alle tre bilag, mens MST har datasæt omfattet af bilag 3.

For at få den bedst mulige implementering af direktivet, hvor der lægges vægt på samarbejde og en strategisk og effektiv udnyttelse af ministeriets ressourcer og andre data- og digitaliseringsprojekter, er governance i form af styring, dialog og koordinering nøglen til succes.

GST har to roller i forbindelse med INSPIRE: Koordineringen af direktivets implementering og rollen som dataansvarlig myndighed. Den første rolle indbefatter at koordinere arbejdet som nationalt kontaktpunkt og sikre fastholdelse af INSPIRE-principperne og sammenhængen mellem geodata og miljødata. MST og særligt NST er de største dataejere på det danske miljøområde, mens GST er

20

| PERSPEKTIV NR. 24-2014

den primære udbyder af det geografiske referencegrund-

troværdige og lettilgængelige datasæt på et ensartet kva-

lag, det vil sige bilag 1-datasæt.

litetsniveau. Strategiens implementering koordineres i et

Miljøministeriet har de seneste år arbejdet på - med

fælles udvalg på tværs af ministeriet.

strategisk udgangspunkt i - at styrke ministeriets datahåndtering i ministeriets forvaltninger. Det er sket med udgangspunkt i ’Strategi for Miljø Faglige Data’.

Miljøministeriets Udvalg for Digitalisering og Data For at styrke det fælles arbejde har Miljøministeriet ned-

Strategi for Miljø Faglige Data

sat Miljøministeriets Udvalg for Digitalisering og Data

Miljøfaglige data er et af de vigtigste redskaber til beslut-

(MDD) med repræsentanter fra alle styrelser. Udvalget

ningsstøtte i Miljøministeriet. De bliver anvendt i mange

har det overordnede ansvar for digitaliseringsarbejdet i

processer som planlægning, sagsbehandling, politik-

Miljøministeriet.

dannelse mm. På den baggrund er troværdige, aktuelle og lettilgængelige data på et ensartet kvalitetsniveau afgørende for en pålidelig sagsbehandling i ministeriet.

Strategien skal understøtte en effektiv datahåndtering, som bidrager til at ministeriets opgaver løses på baggrund af troværdige data, der er produceret og publiceret efter fælles retningslinjer.

Strategien indeholder en række initiativer, som dels styrker den enkelte dataejers mulighed for at indsamle, registrere og distribuere data mere ressource-effektivt, dels forbedrer muligheden for at anvende data på tværs af ministeriet i forbindelse med sagsbehandlingen.

Udmøntningen af strategien skal ligeledes sikre, at der fremadrettet kan arbejdes effektivt og sammenhængende med drift af den system- og dataunderstøttende del.

Udvalget fastlægger derfor Miljøministeriets strategi-

Strategien lægger op til, at flere sagsbehandlende op-

er og politikker i det fællesoffentlige digitaliseringsarbej-

gaver kan udføres på ministeriets eksisterende webGIS-

de og koordinerer INSPIRE-arbejdet mellem GST, NST

platform, SagsGIS. Interviews og bruger-undersøgelsen

og MST. Den praktiske koordination af arbejdet med

viser, at der et stort potentiale i at flytte GIS-desktop bru-

data sker dog i Sekretariatet for Datakoordination (SDK).

gere til WebGIS, da WebGIS-løsninger efterhånden inde-

På INSPIRE-området har MDD nedsat en arbejdsgrup-

holder mange funktionaliteter, som tidligere har krævet

pe, der forestår det praktiske INSPIRE-arbejde. Arbejds-

en desktop GIS-løsning. Samtidig foreslås en reduktion i

gruppen, der blev nedsat i 2010, støtter arbejdet med at

anvendelsen af andre GIS-platforme, så disse kun anven-

sikre sammenhæng mellem de INSPIRE data og tjenester,

des, hvor det er særlig forretningsmæssigt velbegrundet.

der indgår i opbygning af infrastrukturen for geografisk

Med strategien forventes det, at Miljøministeriet kan arbejde effektivt med landsdækkende, ajourførte,

information i EU og de data og tjenester, der understøtter miljøforvaltningen. Derudover bidrager arbejdsgruppen til,

PERSPEKTIV NR. 24-2014

| 21

at INSPIRE implementeringen koordineres med relevante

lagt, og der er udarbejdet en endelig strategi for let adgang

eksterne organer som f.eks. EEA, SEIS, m. fl.

til miljødata. Strategien er godkendt af Sektorstyregruppen

Arbejdsgruppen arbejder på at sikre, at udviklingen af de enkelte komponenter i infrastrukturen både tager

for Digitalisering på Miljøområdet, der har overdraget den til implementering i Danmarks Miljøportal.

højde for specifikke miljøfaglige forhold og fører viden om INSPIRE udviklingen tilbage til institutionerne. Arbejds-

Digitalt overblik over planområdet (8.2)

gruppen har også afklaret Miljøministeriets holdning til

Projektet skal bidrage til realisering af målene under

forslag til specifikationer for INSPIRE-data fra EU-kommis-

initiativet 8.2 om, ”… at borgere og virksomheder skal

sionen og kommet med forslag til national koordination af

have et nemmere og samlet overblik over de forskel-

miljødata og - tjenester på baggrund af INSPIRE-direktivet.

lige planer, der regulerer anvendelsen af et område

I Danmark implementeres den digitale forvaltning

eller en grund. Samtidig skal myndighedernes admi-

(eGovernment) først og fremmest via Den Fællesoffent-

nistration af de fysiske planer gøres mere sammen-

lige Digitaliseringsstrategi. Strategien indeholder flere

hængende, gennemskuelig og effektiv”. Formålet med

initiativer, som omhandler miljøområdet, datagrundla-

projektet er at:

get og forvaltning herpå. INSPIREs mål med opbygning

• sikre online adgang til specifikke lokalplanoplys-

af en infrastruktur, data som grundlag for en effektiv

ninger og -bestemmelser, effektivisere anvendel-

miljøforvaltning og genbrug af systemer og ressourcer er

sen af lokalplanerne, samt sikre at planerne kan

alle elementer, som kan genkendes i strategien. Særligt i

indgå i digitale løsninger så som ”Min Digitale

initiativerne 8.1, 8.2 og 8.3.

Byggesag” og andre selvbetjeningsløsninger • sikre et kvalitetsløft af planerne

Effektiv miljøforvaltning på et fælles grundlag

• beskrive, hvordan løsningen kan genanvendes i forbindelse med standardisering og digitalisering

Effektiv miljøforvaltning på et fælles grundlag udgør af-

af andre plantyper, fx kommuneplaner, spilde-

snit 8 i Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-

vandsplaner, varmeplaner, m.fl.

2015. Målsætningen for miljøforvaltningen i 2015 er, at administrationen sker på grundlag af INSPIRE-princip-

Kvalitet og deklaration af miljødata (8.3)

perne, så vi på nationalt plan kan sikre en effektiv mil-

Data om overfladevand findes i dag i flere adskilte data-

jøforvaltning i henhold til digitaliseringsstrategien. En

baser, hvorfra det ikke umiddelbart er muligt på en

afgørende forudsætning for effektiviteten er fælles kvali-

effektiv måde at anvende data på tværs af systemerne i

tetssikrede miljødata.

forhold til forvaltningsmæssige opgaver, herunder udarbejdelse af tilstandsrapporter, planer, indsatser mv. Da

Let adgang til offentlige miljødata (8.1)

disse data ikke er standardiserede, og kun delvist kvali-

Let og hurtig adgang til troværdig miljøinformation er

tetsmærkede, er der behov for følgende indsatser ift.

også et vigtigt råstof, når borgere og virksomheder skal

overfladevandsdata:

træffe store beslutninger om køb og salg af boliger og ejen-

• standardisering af data og metadata

domme. Og manglende valide digitale miljøinformationer

• standardisering af kvalitetsmærkning

lægger sten i vejen for at etablere gode selvbetjeningsløs-

• implementering af metoder til sikring af at kvali-

ninger og automatiseret sagsbehandling på en række områder f.eks. i forbindelse med salg af ejendomme.

Projektet er nu afsluttet. Relevante miljødata er kort-

22

| PERSPEKTIV NR. 24-2014

tetsmærkning gennemføres • etablering af én fælles infrastruktur for overfladevandsdata, herunder én fælles database

•

etablering af standardiserede grænseflade til indlæsning af nye data, herunder fra myndigheder, laboratorier og andre, der indsamler og analyserer måledata

• etablering af interface til offentlighedens tilgang til data via den fællesoffentlige infrastruktur og Danmarks Arealinformation DAI •

implementering af metoder til sikring af at kvalitetsmærkning gennemføres

•

etablering af én fælles infrastruktur for overfladevandsdata, herunder én fælles database

•

etablering af standardiserede grænseflade til indlæsning af nye data, herunder fra myndigheder, laboratorier og andre, der indsamler og analyserer måledata

• etablering af interface til offentlighedens tilgang til data via den fællesoffentlige infrastruktur og Danmarks Arealinformation DAI.

Danmarks Miljøportal Miljøportalen er en tjenesteudbyder af bl.a. INSPIRE-data.

Portalens overordnede formål er at understøtte miljømyndighedernes opgaveløsning og sikre et ensartet og ajour-

er arbejdet med vandløbsdata præget af komplekse love

ført datagrundlag på miljøområdet, at fremme digitale

og regler. Der føres flere registre over vandløb i både stat

sagsgange på miljøområdet samt at styrke formidlingen til

og kommuner. Registrene er organiseret ud fra forskellig

offentligheden. På Miljøportalens kort ”Arealinformation”

lovgivning, mens den forvaltningsmæssige opdeling af

findes oplysninger om vand, natur, fredninger, naturbe-

aktører sker ud fra forskellige faglige dimensioner, som

skyttelse, jordbrug, støj og meget mere.

miljø, hydrometri, hydrologi og topografi.

I dag udstiller Miljøportalen NSTs tre datasæt under

I dag findes ikke ét fælles, landsdækkende grund-

INSPIRE bilag 1 geodatatemaet Beskyttede lokaliteter. Det

datasæt for vandløb (INSPIRE bilag 1 Hydrografi), som

drejer sig om datasæt under NATURA2000-projektet: Fug-

sikrer sammenhængen mellem forskellige myndigheders

lebeskyttelsesområder, Ramsarområder og Habitatområder.

vandløbsdata på tværs af administrative grænser. Det giver en mindre effektiv sagsbehandling på vandløbsom-

Vanddataprogrammet - del af ”Udbygning af de autoritative geografiske grunddata” (10.1)

rådet samtidig med, at de samme data vedligeholdes og

Mange offentlige institutioner løser opgaver i rela-

riere for, at en kommende klimatilpasningsindsats kan

tion til vandløb og søer med forskelligt perspektiv.

blive virkningsfuld og omkostningseffektiv. Formålet

Forhandlinger om fordeling af de økonomiske omkost-

med projektet er derfor, at etablere fælles grunddata for

ninger ved vandløbsregulering pågår løbende. Desuden

vandforvaltning og klimatilpasning i hele landet.

indkøbes flere gange.

Den manglende sammenhæng på området er en bar-

PERSPEKTIV NR. 24-2014

| 23

Som tidligere nævnt arbejder vi i Danmark på, at INSPIRE skal indgå – der hvor det giver mening – som

værktøj er et, der kan hjælpe til med at sammensætte og harmonisere data på tværs af landegrænserne.

fundamentet i den digitale forvaltning. Konkret ses det apparat indgår i Digitaliseringsstyrelsens regelværk

Dataprojekter i Miljøministeriet – to eksempler

til myndighedernes modellering af Grunddata. For de

Udover Miljøministeriets arbejde i regi af den fælles of-

data, som GST er ansvarlig for, har styrelsen opstillet

fentlige digitaliseringsstrategi er der implementerings-

et metodeapparat til modellering med udgangspunkt i

projekter, som bygger på geografiske datasæt, hvoraf

INSPIRE. Metoden for datamodellering tager udgangs-

størstedelen er omfattet af INSPIRE.

punkt i de opstillede principper, som gælder for Leve-

Projekterne hedder:

udmøntet ved, at INSPIREs rammeværk og metode-

rance 1 i henhold til INSPIRE-direktivet.

Fælles metodik til udvikling for data med udgangspunkt i INSPIREs metodeapparat

1. Bæredygtig arealforvaltning 2. Strategisk kortlægning af støjbelastede områder i Danmark

Metodikken skal sikre at udvikling af strukturen for de

Bæredygtig arealforvaltning

udstillede data baseres på UML modeller med tilhø-

I Naturstyrelsen er et af de centrale projekter at reorga-

rende integreret dokumentation. Der arbejdes med

nisere alle geografiske og ikke-geografiske data, der vedrø-

sammenhængende informationsmodeller til udstilling

rer arealforvaltning og skovhugst i de statslige skove. Før-

i Datafordeleren for INSPIRE og nye fællesoffentlige

ste skridt var at konvertere 933 skovkort med tilhørende

dataleverancer.

temaer fra et CAD format til et GIS format. Samtidig blev

INSPIREs datamodeller med deres objekttyper til-

georeferencerne tilpasset den aktuelle projektion.

hørende egenskaber opfylder mange forvaltningsmæssige behov, Men der kan være nationale behov til dataindhold, som ikke er dækket af INSPIRE. Disse behov er også en del af metodikken, som muliggør, at behovene modelleres som udvidelser (hvor det er muligt) til INSPIREs objekttyperne.

Med metodikken tilstræbes størst mulig automatisering for at bistå grunddata projekterne, f.eks. med værktøjsunderstøttet generering af skemaer til datasnitfladerne med tilhørende dokumentationsmateriale ud fra UML modeller. Modellen skal ende i gennemførelsen af en multifunktionel datadistribution for anvendelsen af topografiske referencedata.

Metodikken vil overordnet set være en støtte til implementering af den europæiske infrastruktur for geografisk information, INSPIRE, og ydermere til projektet ”European Location Framework (ELF)”, hvori der udvikles og demonstreres egentlige værktøjer til støtte for landenes INSPIRE-implementering. Et eksempel på et

24

| PERSPEKTIV NR. 24-2014

Figur 1. Statsskove i Danmark (fra http://naturstyrelsen.dk/ naturbeskyttelse/skovbrug/)

nede GIS temaer, fra 180 til 65, samtidig med at alle tek-

Strategisk kortlægning af støjbelastede områder i Danmark – download af data

ster blev gjort søgbare på GIS. Det er af stor betydning

Miljøstyrelsen er med til at gøre støjkortet til en del af

for NST, at alle geografiske og ikke-geografiske data kan

den strategiske støjkortlægning i EU, som viser det sam-

blive brugt af alle internt såvel som andre parter i den

lede antal EU-borgere, der er belastet af støj fra infra-

offentlige sektor. Samtidig er det vigtigt af sikre, at et

strukturanlæg i større samlede byområder. Geodata for

datasæt kun vedligeholdes et sted, og hvor dataejeren

de støjbelastede områder er relevante INSPIRE-data for

kontrollerer dataene.

geodatatemaet ”Sikkerhed og sundhed”.

Næste skridt i projektet var at fastholde de nydan-

NST forventer, at projektet vil levere det relevante

Det strategiske støjkort er ikke juridisk bindende og

input til en ny konsolideret database. Gennemførelsen

er ikke baseret på fysiske støjmålinger. Støjbelastningen

af projektet skal støtte NST’s mål og forretnings proces-

er derimod modelleret i computerprogrammer baseret

ser ved at benytte dataene. Dataene lever ikke altid op til

både på trafiktællinger af køretøjer, tog og fly samt by-

INSPIRE principperne, men de konverteres til INSPIRE

områdernes topografi og klima. Detaljeringsgraden er

formatet, når det er nødvendigt for rapporterings for-

mindre end ved modellering af støj i forbindelse med

mål. Data, der indgår i projektet, er:

myndighedernes sagsbehandling.

•

LOOK OUT mapping: et kort der viser, hvilke

Når man logger ind på støjkortet, så møder man det

arealer der ikke må berøres ved skovning (også

nyeste kort – se http://miljoegis.mim.dk/?profile=noise.

efterspurgt for certificerings og bevarelsesformål)

På kortet (fig. 2, side 26) kan man vælge at se de forskel-

Arbejdsplanlægning, Operations planning, skov-

lige støjtyper (vejstøj fra store veje, vejstøj i byer, togstøj,

ning, trævækst, logistik og prisdannelse)

flystøj, industristøj i byer) og vælge om man vil se støj-

•

Natura 2000 kortlægning

data, som er udtryk for daglige eller natlige værdier. En-

•

Vedligehold af rekreative områder

delig kan man også se stille områder ved Billund og på

•

Vedligehold af skovkort (kort for skovvandring mv.)

Frederiksberg i København.

•

PERSPEKTIV NR. 24-2014

| 25

Figur 2. Eksempel på strategiske støjkort for større veje for den nordlige del af Sjælland – daglige værdier.

Rapporteringen omfatter alle kort fra hhv. 2007 og

at udnytte ressourcer bedst muligt, genbruge kompo-

2012 over statsveje (større veje), jernbaner, Københavns

nenter og undgå dobbelt-arbejde er tjenesten udviklet i

Kommune samt mere end 50 % af kommunerne i

samarbejde med de andre nordiske lande. Ydermere er

Hovedstadsområdet. Desuden omfatter rapporteringen

den udviklet som en Open Source komponent.

også Aalborg, Odense og Aarhus kommune.

Tjenesten er bygget op omkring paradigmet ”Publish-Find-Bind”. ”Publish” angiver kort fortalt, at en

Søgetjenesten geodata-info.dk

data- eller tjenesteejer kan oprette metadata til datasæt

INSPIRE har foranlediget, at hvert medlemsland har

eller tjeneste i portalen (geodata-info.dk), ved upload af

etableret en søgetjeneste, hvor datasæt og tjenester er

xml-fil, som overholder metadata-profilen eller endelig

beskrevet ved metadata. Det er vigtigt element i infra-

ved system-til-system, hvor metadata kan høstes fra en

strukturen – mængden af tilgængelige data har aldrig

lokal metadata-database til geodata-info. ”Find” angiver

været større, og data indgår oftere og oftere som beslut-

kort fortalt, at en bruger kan fremsøge et datasæt eller

ningsgrundlag i forvaltningerne.

tjeneste via metadata i portalen eller i en applikation

Den store datamængde og de mange dataudbydere stil-

(eks. desktop-GIS), som er bundet op til servicesnitfla-

ler krav til metadata: Brugeren skal have mulighed for at

den i geodata-info, hvorfra metadata udstilles. Endelig

vurdere et datasæts aktualitet, nøjagtighed, anvendelighed

angiver ”Bind” mulighed for – via metadata – bruge-

og tilgængelighed inden det hentes og bruges – eksempel-

rens mulighed for at få adgang til data. Det er muligt i

vis i en beslutningsproces eller myndighedsafgørelse.

og med, at metadata-profilen indbefatter oplysning om,

Den danske søgetjeneste hedder geodata-info.dk. For

26

| PERSPEKTIV NR. 24-2014

hvor og hvordan data er tilgængelig.

Afrunding

side udvides med ekstra objekttyper og egenskabsdata,

I dag i 2014 har vi endnu ikke set INSPIREs fulde poten-

som dermed bringer datamodellerne i overensstemmel-

tiale. Det skyldes flere ting. Implementeringen er i gang

se med afrapporteringskravene i de tematiske direktiver.

i medlemslandene og ikke alle datasæt er tilgængelige i

En sådan anvendelse af INSPIRE kræver koordine-

overensstemmelse med INSPIREs datamodeller. I Dan-

ring og samarbejde om, at INSPIRE kan udgøre data-

mark er en række datasæt under bilag 1 geodata tema-

grundlaget for afrapporteringen af tematiske direktiver.

erne tilgængelige som INSPIRE-data. De dataansvarlige

Det stiller også krav til medlemslandene, at de relevante

myndigheder omfattet af direktivets bilag 2 og 3 arbej-

forvaltninger, eksempelvis Miljøministeriet, er villige

der i den kommende tid (frem til ultimo 2015) på at

til at implementere de udvidede datamodeller med de

bringe deres datasæt i overensstemmelse med INSPIREs

ekstra objekttyper og egenskabsdata, som er påkrævet til

datamodeller.

afrapporteringen. INSPIRE vil herigennem betyde effek-

På europæisk plan peges der på en anvendelse af INSPIRE, som Miljøministeriet bifalder, nemlig afrap-

tivisering i afrapporteringsopgaverne.

INSPIRE giver god mening for en række af

portering af EU-Direktiver. Afrapportering af en række

Miljøministeriets forvaltningsområder og bidrager med

tematiske EU-Direktiver, særligt vedrørende miljø, na-

principper, rammeværk, standarder og modeller for

tur og planlægning, baserer sig på geografiske data. En

data-initiativer og i arbejdet med opbygning den digitale

stor del af disse data er enten i forvejen indeholdt i flere

forvaltning i regi af den fælles offentlige digitaliserings-

af INSPIREs datamodeller eller kan fra Kommissionens

strategi.

REFERENCER Christensen, T. K. (år 2014). Modern Forestry and Conservation in Denmark an INSPIRE Tale from Implementation. Naturstyrelsen. IT og Data Geodatastyrelsen (2012). Redegørelse – Infrastruktur for geografisk information i Danmark 2012. Miljøministeriet.

Masser, I. ( 2012). Implementation Enters a New Phase – INSPIRE’s Shift in Emphasis. GIM International. GIM International. Volume 26, Number 5, GIM International.

P. 29-33.

Mazzoli, U.K. (februar - 2012). Med INSPIRE på café.

Geoforum.dk. Volume 8, nr. 131. P. 4-10.

Regeringen/Kommunernes Landsforening (2011). Den digitale vej til fremtidens velfærd - den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Rosendahls – Schultz Distribution.

Regeringen/Kommunernes Landsforening (2012). Gode grunddata til alle En kilde til vækst og effektivisering..

Rosendahls – Schultz Distribution.

Thorben Hansen, T. & Mazzoli, U. K. (2010). INSPIRE i Danmark. KART OG PLAN, Vol. 70, ISSN 0047-3278.

PERSPEKTIV NR. 24-2014

| 27

GIS-parathedsundersøgelsen 2014 Forfattere

GIS-parathedsundersøgelsen 2014 er en opfølgning på den tilsvarende

Lise Schrøder Aalborg Universitet

undersøgelse foretaget blandt de offentlige institutioner i Danmark i

Line Hvingel Aalborg Universitet

af status og udfordringer i forhold til brugen af geografisk information,

2009. Den foreliggende undersøgelse giver dermed et opdateret billede opbygningen af den fælles infrastruktur for geografisk information og arbejdet med at videreudvikle grundlaget for den digitale forvaltning.

Henning Sten Hansen Aalborg Universitet

Blandt de tankevækkende tendenser er, at INSPIRE tilsyneladende diskuteres mindre i organisationerne. Til gengæld er der ingen tvivl om, at

Jesper Høi Skovdal Geoforum

standarder fortsat tillægges stor betydning ikke mindst i forhold til metadata, datakvalitet og dataspecifikationer, ligesom der tydeligvis tegn i stigende grad formidles geografiske data.

Keywords: Geografisk information, GIS, INSPIRE, digital forvaltning

GIS-parathed og INSPIRE Nu foreligger resultaterne af GIS-parathedsundersøgelsen 2014, hvor i alt 87 institutioner på kommunalt, regionalt og statsligt niveau har givet deres besyv med – herunder 48 kommuner. Undersøgelsen, der er foretaget af Geoforum i samarbejde med Aalborg Universitet, er en opfølgning på den tilsvarende undersøgelse fra 2009, som blev præsenteret på kortdagene samme år. GIS-parathedsundersøgelsen 2014 giver et opdateret billede af status og udfordringer i forhold til brugen af geografisk information og opbygningen af den fælles infrastruktur for geografisk information - og herunder INSPIRE. I det følgende gives en kort introduktion til datamaterialet, som vil blive uddybet i forbindelse med INSPIRE-konferencen i juni 2014.

28

| PERSPEKTIV NR. 24-2014

Nedslag og tendenser

I 2009 var der stor bevågenhed omkring implemen-

Blandt de 87 respondenter angiver 93 %, at deres orga-

teringen af INSPIRE, mens næsten halvdelen af de 48,

nisation anvender GIS. Af disse har 54 sat tal på, hvor

der svarer på spørgsmålet i den foreliggende undersø-

mange der arbejder med geografisk information i de-

gelse fra 2014, angiver, at INSPIRE ikke diskuteres i or-

res organisation, og hvordan de fordeler sig indenfor

ganisationen (figur 2).

brugsområder (figur 1). Heraf fremgår, at blandt de 5500

Til gengæld fremhæves betydningen af standarder – i

personer, som indgår i beregningen, beskæftiger 64 %

særdeleshed med hensyn metadata, datakvalitet og da-

sig med simple anvendelser, hvilket eksempelvis handler

taspecifikationer, som det fremgår af figur 3. Tilsvarende

om at se oplysninger og udføre simple standardanalyser,

er der 56 %, som svarer ja til det efterfølgende spørgs-

mens kategorien dataproduktion, måling og kortlægning

mål, om hvorvidt deres organisation anvender metadata

til sammenligning udgør 16 % og avancerede anvendel-

– 35 % svarer nej, mens halvdelen angiver, at de ikke véd

ser i form af bearbejdning, beregning og analyse kun ud-

det.

gør 14 %. Sammenholdt med tallene fra 2009 er der en

Som det også fremgår af figur 3, har ingen af de 48,

smule forskydning i retning af, at en lidt større andel af

der har taget stilling til dette spørgsmål, angivet, at der

GIS-brugerne fordeler sig indenfor disse tre områder.

ikke er nogen områder, hvor standarder har betydning,

PERSPEKTIV NR. 24-2014

| 29

Support/uddannelse Støttefunktioner, ledelse, indkøb Udvikling og forskning Dataproduktion, måling og kortlægning

Besvarelser i %

Avancerede anvendelser Simple anvendelser 0

50

100

Figur 1. Brugere af geografisk information i organisationerne – fordeling på områder

Ledelsesniveauet Teknikerniveauet Bredt i organisationen Besvarelser i % (flere svar var…

Diskuteres ikke Ved ikke 0

20

40

60

Figur 2. Spørgsmål vedrørende niveauer i organisationenerne hvor INSPIRE diskuteres

30

| PERSPEKTIV NR. 24-2014

Generelt, referencemodeller, terminologi, katalogisering,…

Geografiske objekter og vektorgeometri Tekniske grænseflader Metadata, datakvalitet og dataspecifikationer Referencesystemer og positionering

Besvarelser i % (flere svar var tilladt)

Sensorer, raster og billeder Programspecifikke standarder På ingen områder Ved ikke 0

50

100

Figur 3: Vigtigheden af standarder – fordelt på områder

ser vedrørende eksempelvis samarbejde med andre orga-

Fortsættelse følger på INSPIREkonferencen

nisationer eller udbud af eksterne tjenester. 96 % svarer

Ovenstående indledende nedslag i besvarelserne fra

således positivt vedrørende førstnævnte, idet det efterføl-

GIS-parathedsundersøgelsen 2014 vil bliver uddybet på

gende fremgår, at rigtigt mange (90 %) samarbejder om-

INSPIRE-konferencen. Her vil de danske resultater end-

kring brug af geodata og endnu flere omkring tekniske

videre blive præsenteret i sammenhæng med resultater

løsninger (92 %). Med hensyn til tjenester møntet på eks-

fra nogle af de øvrige nordiske og baltiske lande, hvoraf

terne målgrupper ligger den internetbaserede formidling

Sverige har gennemført deres undersøgelse 2013, mens

fortsat i toppen med 79 %, men det er tydeligt, at både

andre er undervejs.

hvilket da også falder helt i tråd med de øvrige besvarel-

WMS/WFS-tjenester og mobil-applikationer haler ind, idet henholdsvis 54 % og 47 % af besvarelserne angiver, at deres organisation anvender disse former for tjenester i forbindelse med videregivelse af data.

PERSPEKTIV NR. 24-2014

| 31

Danmarks Højdemodel Klimaudfordringer - Beredskab - Vær beredt!

Har du nogle gange ligget vågen om natten og tænkt på hvordan Geodatastyrelsen anvender deres egne og andres geodata, ude i det ”virkelige liv”? Har du tænkt på hvordan Danmarks Højdemodel kan gøre nytte i Beredskabet når naturkræfterne raser, når det stormer, regner og er mørkt og koldt? Har du nogle gange tænkt på hvordan man forbereder sig på at anvende geodata i en presset situation, hvor dit faglige kendskab til geodata kan bidrage til at gøre en forskel, i et samarbejde med andre Jørgen Bierrings Geodatastyrelsen jtb@gst.dk Overkartograf i Geodatastyrelsen, Anvendelse – Forsvar og Beredskab

kompetencer? Har du nogen sinde hørt om gummistøvleindekset? Kan man have glæde af svigermor når politiet ringer ved midnat? Findes der svar på alle disse spørgsmål?

Keywords: Beredskab, Klima, geografisk information, højdedata, højdemodel

Indledning Når der er behov for en større koordineret beredskabsindsats, bliver den Nationale Operative Stab (NOST) indkaldt. En fast del af NOST i Rigspolitiet, er Geostaben, som bistår med faglig viden og rådgivning, ved anvendelse af geodata i en krisesituation. Geodatastyrelsen (GST) bistår Rigspolitiet i Geostaben i NOST. Når GST bistår Rigspolitiet med anvendelse af geodata i en krisesituation, er kendskab til - og adgang til – geodata, naturligvis vigtig. Men det er også vigtigt Gitte Rosenkranz

at kende de vilkår hvorunder rådgivningen skal anvendes. Som en gammel spej-

Geodatastyrelsen, bicro@gst.dk Gitte Rosenkranz:

der ville sige det – Vær beredt!

Projektleder for Grunddataprojektet der omhandler indkøb af nye data til Danmarks Højdemodel. .

32

| PERSPEKTIV NR. 24-2014

Man kan have adgang til nok så mange geodata og nok så mange programmer til at analysere data, men i en krisesituation er det vigtigt at have gjort sit hjemmearbejde. Gjort sig nogle overvejelser om hvilke situationer der kan opstå og hvordan geodata bedst gør nytte i en given situation – og være parat til at tænke kreativt.

Figur 1. Højdemodellen information om koten for kajkanten ved Rungsted Havn

Danmarks Højdemodel har været brugt nogle gange i forbindelse med klimaskabte krisesituationer.

som tilfældigvis boede nær det snarligt oversvømmede Øresundsområde.

I løbet af natten blev der med hjælp af Højdemodel-

Det var en mørk, kold og stormfuld november aften

len, lavet kort som illustrerede hvilke områder langs

Meteorologerne havde varslet storm over Danmark og

bet af morgenen og formiddagen. Danmarks Meteorolo-

ekstraordinært højvande i Øresund. Den lokale bered-

giske Institut (DMI) og Kystdirektoratet (KDI) har nogle

skabsstab på politigården i Helsingør var indkaldt og

udmærkede tjenester som viser de aktuelle og forvente-

ønskede geofaglig bistand. Spørgsmålet var hvilke områ-

de vandstande på nogle faste lokaliteter i Danmark. Det

der der eventuelt ville blive oversvømmet af opstigende

er rigtig vigtig viden når der med hjælp af Højdemo-

havvand fra Øresund. Det var vigtig viden for at kunne

dellen, skal beregnes hvilke områder og hvilke adresser

planlægge beredskabsindsatsen.

som forventes at blive oversvømmet.

En medarbejder fra Geostaben i GST, blev ringet op

Øresund der sandsynligvis ville blive oversvømmet i lø-

Der var imidlertid behov for lidt mere detaljeret in-

af politiet omkring midnat. Han måtte forcere et par

formation, end det de faste målestationer fra DMI og

væltede træer i sin indkørsel, for at bytte bil med sin

KDI kunne levere. En politipatrulje kunne rapportere at

tilkaldte svigermor. Derefter hentede han sin kollega,

vandet nu stod op til kajkanten på Rungsted Havn. Ved

PERSPEKTIV NR. 24-2014

| 33

Om Danmarks Højdemodel (DHM) DHM bliver endnu bedre • Danmarks Højdemodel bliver opdateret i 2014 og 2015. Da den nuværende DHM blev opmålt i 2005 og 2006 er den forældet de steder hvor der f.eks. blev etableret nye diger eller bygget nye veje. En forældet højdemodel vil resultere i misvisende analyser.

• Dataindsamlingen foregå via tre omgange af flybåren laserskanning. Den første påbegyndes i foråret 2014, og den sidste afsluttes i 2015.

• De nye data til DHM er ikke kun mere ajour, de bliver også bedre og mere nøjagtige.

• Punkttætheden i den nye punktsky bliver 8 gange højere end i den gamle. Dvs. den øges fra ca. 0,5 punkter/m2 til ca. 4,5 punkter/m2.

• DHM bliver mere nøjagtig, både i plannøjagtighed, hvor den øges fra ca. 70cm til ca. 15cm, og i højdenøjagtighed, hvor den øges fra ca.

7cm til 5cm.

• DHM bliver delvis i farver. Farverne til de enkelte punkter i punktskyen bliver bestemt ved hjælp af en sideløbende fotografering (ved alle scanninger foretaget om dagen). Farverne kan f.eks. bruges til forbedret visualisering.

• Hele bølgeform (full waveform), ikke kun som i den nuværende DHM den første og sidste puls, bliver registreret. Full waveform data bliver brugt i videnskabelige studier f.eks. af skov og skovbund.

34

| PERSPEKTIV NR. 24-2014

hjælp af Højdemodellen kunne vi aflæse koten for det præcise område af kajkanten og derved supplere målingerne og prognoserne fra DMI med aktuel viden fra det berørte område.

Stormen Bodil var usædvanlig langvarig. Det resulterede bl.a. i at en meget stor vandmængde blev presset fra Kattegat ind i Issefjord og Roskilde fjord.

Tidligt fredag morgen måtte en medarbejder fra Geodatastyrelsen afbryde sin sædvanlige tur mod Rentemestervej og køre til NOST i Ejby. Stormen Bodil var usædvanlig langvarig og truede med stormflod ved flere kyststrækninger.

Igen var der behov for at kunne illustrere, hvilke områder der ville blive ramt af stormfloden, med hjælp af Højdemodellen samt målingerne og prognoserne fra DMI og KDI. Som en forberedelse til den slags situationer var Højdemodellen blevet omregnet mod Gummistøvleindekset.

Figur 2. Udpegede områder, som ville blive ramt af stormfloden i løbet af dagen.

Det er et indeks, som nok ikke er en international stan-

Danmarks Højdemodel samt oversvømmelsesbereg-

dard, men er en fortræffelig illustration af, hvor det i et

ninger kan du downloade som frie data fra Geodatasty-

oversvømmet område er muligt at vade i gummistøvler,

relsens hjemmeside eller du kan få adgang til oversvøm-

er fremkommeligt i et køretøj eller hvor man er nødsa-

melsesberegninger på Klimatilpasning.dk. Det er rigtig

get til at sejle.

godt til planlægning og forebyggelse, hvor der er en god

Fredag morgen da stormen Bodil truede med storm-

tidshorisont. Men – når beredskabsmyndighederne skal

flod, var det med hjælp af prognoser fra DMI, KDI,

planlægge deres indsats og på kort tid skal vurdere, om

Danmarks Højdemodel og Gummistøvleindekset, mu-

der skal sendes folk fra beredskabet ud i et givent om-

ligt at udpege de områder som ville blive ramt af storm-

råde, er det meget nyttigt, at man har forberedt sine geo-

floden i løbet af dagen.

data, så man hurtigt kan lave en analyse, som viser hvor man kan færdes i gummistøvler, og hvor man skal sejle i

Og hvad kan man så lære af det?

Når man er presset, er det ikke nok at have adgang til et væld af gode og nøjagtige datakilder. Det er vigtigt at

en gummibåd.

Altså – Danmarks Højdemodel er guld – men, som den gamle spejder sagde - vær beredt!

have gjort sig nogle overvejelser om, hvordan data skal anvendes.

PERSPEKTIV NR. 24-2014

| 35

Grunddataprogrammet – en dansk infrastrukturmodel for offentlige data Forfattere Nicolas Lemcke Horst Digitaliseringsstyrelsen nho@digst.dk

Regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner indgik i efteråret 2012 aftalen om "Gode grunddata til alle - en kilde til vækst og effektivisering". Grunddataprogrammet blev dermed født, og Danmark fik en officiel og autoritativ infrastrukturmodel for geografisk informati-

Sara Bjerre

on. Arbejdet har kørt parallelt med implementeringen af INSPIRE-direk-

Geodatastyrelsen, sabje@gst.dk

tivet, og selvom de to udviklingsarbejder har haft hvert deres bane, har der været og er stadig god synergi mellem de to infrastruktur-arbejder.

Morten Lind

Artiklen præsenterer grunddataprogrammet og gør status på implemen-

Ministeriet for By, Bolig

teringen heraf.

og Landdistrikter mli@ mbbl.dk

Keywords: Geografisk information, infrastruktur, digital forvaltning, Line Hvingel

INSPIRE

Aalborg Universitet, hvingel@land.aau.dk

Introduktion Geografiske grunddata er stedfæstede oplysninger om bl.a. matrikler, bygninger, vejnet, vandløb og søer. Disse såkaldte kortdata er generelt af høj kvalitet i Danmark, men de kan udnyttes endnu bedre både i den offentlige og i den private sektor.

Klimatilpasning er et af de områder, hvor datagrundlaget for et effektivt samarbejde bliver forbedret. Ved at etablere fælles, landsdækkende grunddata for vandløb og en opdateret fælles højdemodel kan klimatilpasningen gøres mere virkningsfuld og omkostningseffektiv. Ved at simulere vandets strømningsveje på overfladen kan man fx udpege områder, der er i fare for at blive oversvømmet ved skybrud.

Et andet eksempel på, hvor grunddata kan forbedre den nuværende situation er ved huskøb. Let og fri adgang til data kan give huskøbere en smidigere sagsbehandling, spare tid og penge i den finansielle sektor og være til gavn for hele samfundet. Når en borger f.eks. køber et hus, udløser det en strøm af data mellem en række aktører – ejendomsmægler, bank, realkreditselskab osv. Som det er i dag, udvikler finanssektoren typisk deres egne systemer med data fra forskellige og ikke altid opdaterede kilder for at komme uden om afgifterne ved at bruge de offentlige data. Og de henter ikke flere data end allerhøjst nødvendigt. Det betyder, at sagsgangene ikke er optimale, og at der bruges tid og penge på at udvikle systemer, der

36

| PERSPEKTIV NR. 24-2014

Figur 1. Udvalgets udarbejdelse af en forståelsesramme for basisdata (basisdata er indeholdt i den stiplede kasse).

ville være overflødige, hvis data flød frit. Det offentlige

eller model på hvordan data infrastrukturen skal se ud

bruger desuden en del resurser på at kontrollere, om den

(Brande-Lavridsen m.fl., 2002).

finansielle sektor betaler de påkrævede afgifter for anvendelsen af data.

Grunddataprogrammet er beskrevet og implemente-

I 2004 udgav Udvalg til nytænkning vedrørende basisdata en rapport kaldet ’Basisdata - forståelsesramme og analysemodel til kategorisering af basisdata’ (Servicefæl-

ret gennem ’Gode grunddata til alle – en kilde til vækst og

lesskabet for Geodata, 2004). Udvalgets arbejde var funde-

effektivisering’, udgivet af Regeringen og Kommunernes

rede i en målsætning om at ”Entydige sammenhænge skal

Landsforening (KL) i 2012. Dermed har Danmark fået en

sikres, og usikkerhed og tvivl om nøjagtighed og datagrund-

infrastrukturmodel, som definerer hvordan grunddata,

lag undgås. Derfor skal geodata stedfæstes på grundlag af

genbrug af data og sammenhængen mellem data i den

autoriserede og veldokumenterede grundkort eller andre

offentlige digitale forvaltning i Danmark ser ud. Dan-

georeferencer (f.eks. adresse- og bygningskoordinater). Så-

mark har arbejdet med digital forvaltning i snart 40 år, for

danne basisdata skal være let tilgængelige”. Udvalget frem-

eksempel er Bygnings- og Boligregistret (BBR) tilbage fra

lage en model, som har store lighedstræk med forståelses-

1976 og i 1989 blev krydsreferenceregistret opfundet og

modellerne bag INSPIRE.

gjorde det dermed muligt at linke og sammenkæde mange

Medlemmer af udvalget har også været involveret i

forskellige registre gennem udvalgte nøgler. Anvendelsen

udviklingsarbejdet omkring INSPIRE-direktivet, hvorfor

af geografiske informations systemer accelererede op gen-

der har været en synergi mellem udviklingsarbejderne.

nem 90´erne.

I basisdatarapporten nævnes eksplicit, at anbefalingerne

I 2002 udgav Hanne Brande-Lavridsen m.fl. en artikel, der redegjorde for, at Danmark havde en de facto infra-

bygger på en opfattelse, der er i overensstemmelse med tankegangen bag INSPIRE-direktivet.

strukturmodel for geografisk information, idet der findes

I 2012 udkommer ’Gode grunddata til alle – en kilde

masser af digitale kort, digitale registre, datamodeller og

til vækst og effektivisering’ (Regeringen og Kommunernes

ministerielle initiativer, men dog ingen officiel udmelding

Landsforening, 2012) som en udmøntning af målsætnin-

PERSPEKTIV NR. 24-2014

| 37

Figur 2. Med etableringen af en fælles grunddata-infrastruktur sikres det både, at data stilles frit til rådighed og nemt kan anvendes i den offentlige og den private sektor, og at alle grunddata er harmoniseret teknisk og passer sammen, så de kan bruges i digitale sags- og forretningsgange.

gerne i ’Den fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 20112015’ (Regeringen, 2011). Hovedtanken er, at de grundlæggende oplysninger om borgere, virksomheder, fast

• At alle myndigheder skal anvende de offentlige grunddata • At grunddata så vidt muligt stilles frit til rådighed

ejendom, bygninger, adresser m.v., som det offentlige regi-

for virksomheder og borgere – dette gælder selvsagt

strerer, udpeges som grunddata og anvendes (genbruges)

ikke personfølsomme oplysninger

overalt i den offentlige sektor, således af myndighederne kan varetage deres opgaver korrekt og effektivt på tværs af

• At grunddata skal distribueres på en effektiv måde, som opfylder brugernes behov.

enheder, forvaltninger og sektorer.

Som det ses af figuren er følgende grunddata-temaer udpeget:

grunddataprogrammet som udgangspunkt stillet frit til

• Geografiske data

rådighed for alle offentlige myndigheder, private virksom-

• Adressedata

heder og borgere. Det betyder, at grunddata er en fælles

• Ejendomsdata

digital resurse, som frit kan anvendes til både kommerciel

• Virksomhedsdata

og ikke-kommerciel brug. Fri adgang til gode grunddata

• Persondata

for alle er en god forretning for den offentlige sektor og for

Disse temaer dækker over 10 autoritative registre.

samfundet som helhed. Når initiativerne er fuldt indfasede

Blandt de vigtigste mål for udviklingen af grunddata er:

i 2020, forventes de samfundsmæssige gevinster at være

• At grunddata skal være så korrekte, fyldestgørende

ca. 800 millioner kr. om året.

og opdaterede, som det er praktisk muligt

38

Som det ses er alle grunddata med vedtagelsen af

| PERSPEKTIV NR. 24-2014

Grunddataprogrammet udgøres af syv delprogrammer,

Tabel 1. Det syv delprogrammer og deres status

Delprogram 1

Effektiv ejendomsforvaltning og genbrug af ejendomsdata Med etablering af en silonedbrydende og tværgående definition af ’bestemt fast ejendom’ skal ejendomsdata fremover håndteres i færre registre og på en ’ensartet og sikker’ måde.

For delprogram 1 er datavask af en række data i gang og løsningsarkitekturerne forventes afsluttes medio 2014 således, at nødvendige tilpasninger af Matriklen, BBR og Ejerfortegnelsen kan sendes i udbud. Alle aftalte forbedringer forventes implementeret i løbet af 2016.

Delprogram 2

Effektivt genbrug af grunddata om adresser, administrative enheder og stednavne Adresser, stednavne og administrative enheder (som fungerer som referencer for stedfæstelse) må og skal samles og ensartes. Det er længe kendt, at flertydige navne og adresser kan koste dyrt i beredskab og katastrofe, men også i dagligdagen vil ét samlet register for adresser o.a. være gavnlig for samfundsøkonomien på både lille og stor skala.

For delprogram 2 er forbedring af adresser er i fuld gang, DAGI-registeret* er blevet etableret og løsningsarkitekturen for Adresseregisteret forventes afsluttes medio 2014 således, at det kan sendes i udbud. Alle aftalte forbedringer forventes implementeret i løbet af 2016

Delprogram 3

Fælles grunddata for vandforvaltning og klimatilpasning Kommuner og stat (Miljøministeriet) vil med afsæt i blot ét datasæt om vandløb, der bygger på datasættet fra det Fællesoffentlige Administrative Grundlag, også kendt som FOT, bygge grundlaget for fremtidens klimatilpasning.

For delprogram 3 er det forventningen, at en tilbundsgående plan for programmets gennemførsel ligger klar i løbet af efteråret 2014.Plan skal bekræftets af programejerne (Digitaliseringsstyrelse (Steten), Kommunernes Landsforening og Danske Regioner).

Delprogram 4

Fri og effektiv adgang til geografiske data Fra januar 2013 er der givet fri adgang for alle, offentlige såvel som private brugere, sådan at landkort, matrikelkort, højdedata og flere kan hentes fra Geodatastyrelsen.

Delprogram 4 er dermed delvis gennemført; den del der handler om vedligeholdelsen af dataene, og som kræver et mere forpligtende samarbejde mellem stat og kommuner, er godkendt i FOT-bestyrelsen i april 2014.

Delprogram 5

Effektiv grundregistrering af personer og færre kopiregistre Der er igangsat en grundig analyse af persongrundregistreringen for at få fuld klarhed over mulige løsninger. Det kan føre til beslutninger om at skulle sikre, at ethvert individ i Danmark skal tildeles en entydig personidentifikationsnøgle (ud over CPR-nummeret).

Beslutninger som kan indebære visse moderniseringer, bl.a. i de kopiregistre, der i forskellig grad overlapper og låner data fra CPR-registret.

Forventningen er, at der træffen en politisk beslutning om moderniseringen persondataregisteret inden udgangen af 2014.

Delprogram 6

Effektivt genbrug og deling af grunddata om virksomhederne Registrering af virksomheder skal udbygges, så enhver, uanset størrelsen, tildeles en entydig identifikationsnøgle; det gælder også udenlandske virksomheder, der opererer i Danmark. For produktionsvirksomheder tilknyttes geodata som supplement til den autoritative adresse.

For delprogram 6 er man langt med analyser og klargøring til løsning: Aktuelt har Regeringen framlagt en vækstplan til politisk forhandling, som evt. vil medføre et frikøb af flere virksomhedsdata - regnskabsdata.

Delprogram 7

Fælles distributionsløsning til grunddata – datafordeleren En fælles datafordeler udvikles og etableres til at distribuere alle grunddata, der er omfattet af programmet. På sigt kan Datafordeleren også distribuere andre data. Ansvaret for dataenes kvalitet og vedligeholdelse ligger fortsat hos de enkelte registermyndigheder.

For delprogram 7 holder tidsplanen: En milepæl var juni 2013 dar udbudsmaterialet blev sendes til de fem prækvalificerede leverandører; næste milepæl er når der skrives kontrakt med den vindende leveandør. Det sker juni 2014.

* Danmarks Administrative Geografiske Inddeling (DAGI-datasættet) er et standardiseret referencedatasæt, som beskriver og viser landets administrative geografiske inddeling.

PERSPEKTIV NR. 24-2014

| 39

Figur 3. I dag anvendes 3 ejendomsbegreber i Matriklen, Tingbogen, BBR og Ejendomsstamregistret. Med gennemførelsen af delprogram 1 indarbejdes Bestemt fast ejendom som ét fælles begreb i alle grundlæggende registre.

som er opridset oversigtligt overfor samt anført status for;

tuelt suppleret med et løbenummer i forhold til

Oprydning i ejendomsbegreber

ejerlejligheder,

Der er i dag en meget kompleks sammenhæng mellem

• ESR/SVUR anvender begrebet ”Vurderingsejen-

ejendomsdata i de primære ejendomsregistre. På det

dom”, med et 10-cifret ejendomsnummer som

statslige område varetages registreringen af fast ejendom

nøgle

af Matrikel-, Tingbogs- og Skattemyndighederne. Også kommunerne registrerer oplysninger om fast ejendom. De

Når ejendomsdataprogrammet er gennemført vil be-

IT-systemer og forretningsgange, som anvendes i den for-

handling og registrering af ejendomme i Danmark basere

bindelse, er indrettet på at løse bestemte opgaver for de en-

sig på et sammenhængende og ensartet grundlag, idet

kelte myndigheder. Disse systemer og procedurer er skabt

ejendomsområdets grunddata vil findes i de autoritative

i en tid, hvor dynamisk dataudveksling mellem ejendoms-

registre – Matriklen, Bygnings- og Boligregistret samt et

registrene ikke lå lige for, hvorfor der er eksempler på, at

nyt register over ejendomsejere Ejerfortegnelsen.

de samme oplysninger registreres og vedligeholdes flere

Alle offentlige og private anvendere af ejendomsdata, vil

steder. Konsekvensen af dette er bl.a., at de grundlæggende

gennem en fællesoffentlige datafordeler få stillet relevante

registre anvender hver sit ejendomsbegreb og forskellige

oplysninger om fast ejendom tilgængelig på en harmonise-

nøgler til identifikation af fast ejendom:

ret, enkel, tidssvarende og sammenhængende måde.

• Matriklen anvender begrebet ”Samlet fast

40

Matriklen får tilført oplysninger om Ejerlejligheder og

ejendom”(SFE), hvor nøglen er SFE nummeret. En

Bygninger på fremmed grund og vil herefter indeholde

Samlet fast ejendom kan bestå af flere Jordstykker,

oplysninger om alle landets faste ejendomme, registreret

der identificeres ved matrikelbetegnelsen.

på en ensartet måde under et fælles ejendomsbegreb – Be-

• Tingbogen anvender begrebet ”Bestemt fast ejen-

stemt fast ejendom. Matriklen bliver hermed autoritativt

dom”, hvor nøglen er en matrikelbetegnelse even-

grundregister for alle former for fast ejendom. Matriklen

| PERSPEKTIV NR. 24-2014

udvides til at kunne registrere og udstille oplysninger om

at vedligeholde deres egne adresseoplysninger, selv om de

faste ejendomme under tilblivelse.

bedste data findes i forvejen og vedligeholdes af kommu-

Bygnings- og boligregistret (BBR) vil, som i dag, være

nerne i Bygnings- og Boligregistret (BBR). Ofte spilder

autoritativt grundregister for oplysninger om samtlige

borgere og virksomheder også tid på at angive adresseop-

bygninger og boliger, men nu med reference til Matriklens

lysninger, som det offentlige allerede har. Grundprincippet

registrering af den ejendom, som bygningen/boligen tilhø-

i initiativet er at etablere et nyt, egentligt adresseregister og

rer. BBR udvides til at kunne registrere og udstille oplys-

gøre det obligatorisk for alle myndigheder at (gen)bruge

ninger om bygninger/boliger under tilblivelse.

disse adressedata. Samtidig sikres det at kvaliteten af de

Fremadrettet vil BBR kun indeholde oplysninger om bygninger/boliger, mens adresseoplysninger udskilles i sit eget register (delprogram 2 i grunddataprogrammet).

Tingbogen vil som i dag indeholde oplysninger om de

nuværende adressedata hæves og at data bliver mere dækkende, aktuelle og lettilgængelige.

Hvert år fastsætter kommunerne cirka 20.000 nye adresser og 500 nye vejnavne. Når den kommunale adres-

rettigheder, der er tinglyst på ejendommen. Registreringen

semyndighed skal registrere de nye data, er opgaven spredt

af rettigheder som vedrører ejendomme, der findes i Ma-

på flere forskellige it-systemer og registre. Forbedringerne

triklen, sker på grundlag af Matriklens oplysninger.

af adressedata og adgangen til dem vil komme de mange

Der etableres en ’Ejerfortegnelse’, som vidererfører

adressebrugere til gavn. Det er slut med usikre adresser, og

ESR-registerets indhold om de faktiske ejendomsejere

dannelsen af adresser samles i én arbejdsgang. Fremover

samt eventuelle administratorer af ejendomme.

kan de autoritative adresser fra et nyt Adresseregister stil-

Der vil blive brug for nye kommunale systemer til be-

les til rådighed som en ”nøglefærdig” komponent for alle

regning og udskrivning af ejendomsskat, ejendomsbidrag

selvbetjeningsløsninger – både offentlige og private. Så vil

og leje/administration af kommunal ejendom. Ansvaret

brugerne ikke skulle indtaste hele adressen, men vil med

for etablering af disse systemer, som erstatter ejendoms-

fem-ti klik kunne vælge adressen. Tilmed vil adressen ofte

skattedelen af ESR, er hos KL og KOMBIT. Etableringen

kunne udfyldes automatisk ud fra CPR- eller CVR-num-

af disse systemer kombineret med, at grunddataregistrene

mer – eller NemID.

udstiller ejendomsdata er en forudsætning for, at ESR kan nedlægges som fælleskommunalt ejendomsstamregister.

Fælles modelregler skal gøre det nemt at tage grunddata i brug

Effektive adresser i den offentlige forvaltning

Grunddata bliver vedligeholdt af forskellige myndigheder,

Igennem de seneste 10-12 år har en række offentlige ini-

offentlig myndighed eller i en virksomhed vil man derfor

tiativer etableret et landsdækkende, georefereret datasæt

have behov for nemt at kunne finde svar på spørgsmål

som samler Danmarks autoritative adresser. Parallelt her-

som Hvad er grunddata? Hvilke informationer indeholder

med er der sket en løbende modernisering og forenkling

grunddata? og Hvilke relationer er der mellem grunddata?

af lovgivningen, således at myndighedsopgaverne er klart

Der er derfor igangsat et tværgående projekt i grund-

men skal bruges i sammenhæng. Som databruger hos en

defineret. (Danish Enterprise and Construction Authority,

dataprogrammet med det formål at udvikle en fælles da-

2012).

tamodel, som fremstår samlet og sammenhængende for

Hovedudfordringen i dag er, at resten af de offentlige

databrugerne. Den fælles datamodel bliver en form for

myndigheder ikke anvender de autoritative adressedata

“indholdsfortegnelse” over grunddata. Fælles modelreg-

i tilstrækkelig grad i deres it-løsninger og arbejdsproces-

ler er et helt afgørende skridt på vejen. Modelreglerne skal

ser.Mange myndigheder bruger betydelige ressourcer på

sikre, at grunddata dels er modelleret på en ensartet måde

PERSPEKTIV NR. 24-2014

| 41

Figur 4. Visionen i et obligatorisk genbrug af adressedata er, at én autoritativ registrering af geografisk kodede vejnavne og adresser giver en sikker nøgle til tusindvis af anvendelser i både den offentlige og private sektor.

og er veldokumenterede, dels har den kvalitet og struktur

JSON (JavaScript Object Notation) og GML (Geography

som gør, at de kan sammenstilles på tværs af registre.

Markup Language). Formålet hermed er at gøre datamodellen operationel for systemudviklere.

En fælles datamodel baseret på modelreglerne vil gøre

Modelreglerne stiller derfor også krav om en række

det nemmere for offentlige og private databrugere og sy-

generelle egenskaber, som alle grunddata skal indeholde:

stemudviklere, at danne sig et overblik over grunddata,

unik identifikation, dobbelthistorik og status.

tilpasse it-systemer og formulere forespørgsler på tværs af

Unik identifikation handler om, at alle grunddata skal

grunddata og dermed bringe grunddata i anvendelse med

kunne identificeres unikt efter et fælles fast defineret møn-

så få omkostninger som muligt.

ster, og denne identifikation skal være uforanderlig gennem

I udviklingen af modelreglerne er der lagt vægt på brug

hele datas levetid. Når grunddata refererer til andre grund-

af internationalt anerkendte standarder såsom modelle-

data, skal det altid ske ved brug af den unikke identifikation.

ringssproget UML (Unified Modeling Language) og ISO-

På den måde sikres sammenhæng på tværs af registre.

standardiserede datatyper.

Modelreglerne bygger i høj grad også på principper

Dobbelthistorik betyder, at alle grunddata skal indeholde oplysninger om, både hvornår de blev registreret,

og best practice fra EU-samarbejdet om modellering af

og i hvilken tidsperiode, de var gældende. På den måde er

data omfattet af INSPIRE-direktivet. Herfra er hentet in-

det altid muligt at genfinde de informationer, som det of-

spiration til en række regler for fx sprog, navngivning og

fentlige var i besiddelse af på et givent tidspunkt. Formålet

dokumentation. Ligeledes med forbillede i INSPIRE er

er bl.a. at kunne dokumentere det konkrete beslutnings-

et af perspektiverne med modelreglerne at muliggøre, at

grundlag i forbindelse med fx sagsbehandling.

datamodellen automatisk kan oversættes til datasnitflader i formater som fx XML (Extensible Markup Language),

42

| PERSPEKTIV NR. 24-2014

Endeligt gælder det, at alle grunddata skal indeholde oplysning om datas administrative tilstand: Er der fx tale

Figur 5. Grunddatamodellen sikrer en samlet og sammenhængende model i et distribueret forvaltningsmiljø.

om en bygning, som er under opførsel eller nedrivning? Er

etableringen om, at grunddataforvalterne i den kom-

der tale om et forslag eller godkendte data? Oplysningen

mende tid udarbejder datamodeller for deres grund-

om status gør det nemmere for databrugerne at sortere i

data i overensstemmelse med modelreglerne. Projektet

data og målrette forespørgsler.

koordinerer indsatsen og sørger for, at datamodellerne

Modelreglerne blev i juni 2013 offentliggjort på Digi-

samles og opbevares centralt. Dette sker løbende i for-

taliseringsstyrelsens hjemmeside med en åben invitation

bindelse med implementeringen af grunddataprogram-

til at kommentere reglerne. Sideløbende gennemførtes

mets delprogrammer. Når det gælder udstillingen af den

et ‘proof of concept’, hvor modelreglerne blev afprøvet i

fælles datamodel skal den gøres tilgængelig på den måde

forbindelse med udvikling af en ny datamodel for Admi-

og i de formater, som bedst understøtter databrugernes

nistrative Inddelinger (en del af delprogram 2). Efterføl-

og systemudviklernes behov. I forhold til vedligehold

gende er modelreglerne blevet justeret og foreligger nu i

er det centralt, at modelreglerne skal være et levende

version 1.0.

dokument, og det skal sikres, at reglerne også fremover

I den kommende tid vil projektet have fokus på etab-

er tidssvarende og i overensstemmelse med behovene.

leringen og udstillingen af den fælles datamodel samt

Ligeledes skal selve datamodellen løbende kunne tilpas-

vedligeholdelse af modelreglerne. Mere specifikt handler

ses på en måde, som sikrer at alle ændringer aftales og

PERSPEKTIV NR. 24-2014

| 43

koordineres med og kommunikeres til de rigtige parter

Ved at rydde op i og forbedre offentlige registre med

på det rigtige tidspunkt. Projektet er i gang med at skabe

centrale grunddata og samtidig gøre disse data frit tilgæn-

rammerne og organisationen herfor.

gelige for alle myndigheder, virksomheder og borgere kan

Læs modelreglerne og følg projektet om fælles datamodel her: http://www.digst.dk/Loesninger-og-infrastruktur/ Grunddata/Delprogrammerne/Faelles-datamodel

færre dobbeltregistreringer, mindre paralleldrift af registre og færre udgifter til administration give effektiviseringsgevinster der giver en besparelse på ca. en kvart milliard kroner årligt i det offentlige. Virksomheder og borgere slipper samtidig for at give det offentlige de samme oplys-

Afsluttende bemærkninger

ninger flere gange. Endvidere kan fri adgang til de offent-

Formålet med grunddataprogrammet er at sikre en effek-

lige grunddata af høj kvalitet give besparelser og nye bedre

tiv anvendelse af offentlige grunddata gennem forbedret

muligheder for vækst og innovation i det private erhvervs-

kvalitet, fri adgang og fælles distribution af data. Bedre

liv på op mod en halv milliard årligt.

anvendelse af de offentlige myndigheders data er en vej til

Visionen med grunddataprogrammet er at sikre gode,

betydelige effektiviseringer i det offentlige og til servicefor-

frie og sammenhængende grunddata, der opdateres ét sted

bedringer for borgere og virksomheder.

og anvendes af alle.

REFERENCER Brande-Lavridsen, H., og P. Daugbjerg (2002). Omkring en dansk infrastruktur for stedsbestemt information, Geoforum Perspektiv, Volume 1. Geoforum Denmark. P. 5-10.

Danish Enterprise and Construction Authority (2012). Improving an addressing infrastructure: the Danish experience, in UPU The White Paper: Addressing the world – An address for everyone, P. 50-54. http://www.upu.int/fileadmin/documentsFiles/activities/addressingAssistance/ whitePaperAddressingTheWorldEn.pdf Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (2012). Brug adresserne bedre.

44

| PERSPEKTIV NR. 24-2014

Regeringen og Kommunernes Landsforening (Oktober 2012).

Gode grunddata til alle – en kilde til vækst og effektivisering.

Regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner (2011). Den fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015.

Servicefællesskabet for Geodata (2004). Basisdata - forståelsesramme og analysemodel til kategorisering af basisdata.

Kommunerne og INSPIRE – Er der en sammenhæng?

Umiddelbart er kommuneren hverken dataejere eller dataansvarlige i forbindelse Danmarks indberetning af data til Inspire, Men graver man ned i de faktiske dataindberetninger, ser man, at kommunerne i stor stil er leverandører af data såvel igennem FOT som igennem Danmarks ArealInformation, www.arealinfo.dk. Og der er ikke tvivl om, at INSPIRE såvel vil sætte rammer for som give inspiration til den danske kortlægning også i FOT-regi Inge Flensted Kommunernes Landsforening

Keywords: FOT, INSPIRE, geografisk information, offentlig forvaltning

inf@kl.dk Konsulent i KL’s kontor for Teknik og Miljø Geodata, med

Grunddataprogrammet bygger bro mellem kommunerne og INSPIRE Umiddelbart er svaret på spørgsmålet i overskriften et ”Nej”. Dette svar kan gi-

fokus på FOTdanmark

ves på baggrund af, at kommunerne hverken er dataejere eller dataansvarlige for

og Fælleskommunale Geodata(FKG)

nogle af de datasæt, der indgår i INSPIREs datakataloger.

KL er ganske vist repræsenteret i Samordningsudvalget (Samordningsudvalget vedrørende infrastruktur for geografisk information), det udvalg, der i henhold til lovgivningen, har ansvaret for implementeringen af INSPIRE i Danmark. Dermed er kommunerne selvfølgelig vidende om, hvad der foregår, men er øvrigt ikke inddraget i udvalg, hvor der arbejdes med tjenester og specifikationer for data, der henhører under INSPIRE. Men så alligevel, ikke mindst i forlængelse af grunddataprogrammet tydeliggøres sammenhængen – også til kommunerne. Med grunddataprogrammets udvælgelse af en lang række vigtige temaer til autoritative data, der skal anvendes på tværs af forvaltningsniveauer i det offentlige vil kravene fra INSPIRE, som det højeste forvaltningsniveau og dermed også det øverste standardiseringsniveau gennemsyre arbejdet på øvrige niveauer.

Så selv om kommunerne ifølge de officielle udmeldinger om INSPIRE ikke er hverken dataejere eller dataansvarlige, så må de i højeste grad siges i praksis at være ”dataleverandører”. Leverance af data fra kommuneren sker via flere kanaler.

PERSPEKTIV NR. 24-2014

| 45

I FOT er det de topografiske data, der gennem det

Kigger man på listen over indberettede temaer fra

senest årti er blevet samlet og standardiseret på tværs

Danmark (søg f.eks. på FOT) her: http://inspire-geopor-

af landet og med staten og kommunerne som ”datale-

tal.ec.europa.eu/discovery/ vil FOT-temaer kunne findes

verandørerne” i hvert fald i forhold til brugerne af data,

til download fra FOTKort10-datasættet. En yderligere

såvel i det offentlige som i den private sektor. Hidtil er

undersøgelse vil vise, at FOT-data i stor udstrækning

leverancerne sket med baggrund i fotogrammetriske

ligger til grund for Danmarks indberettede temaer til

produktioner. Hvis man læser FOT-specifikationen, står

INSPIRE.

der desværre ikke, at INSPIREs krav skal ligge til grund

I grunddataprogrammet er FOT-data i flere tilfælde

for disse datas specifikation. Men der er ikke tvivl om,

udpeget som det bedst foreliggende geometriske grund-

at disse krav alligevel ligger som en bagvedliggende

lag, og vil dermed også fra den vinkel indgå som ”leve-

grundlæggende forudsætning, og at der er bevågenhed

randører” til INSPIRE. Her vil data igen med det auto-

overfor, at relevante data produceres, så de er i overens-

ritative stempel uden tvivl være tilpasset INSPIRE og de

stemmelse med INSPIREs regelsæt og krav.

hensyn, der følger deraf. Der foregår i den sammenhæng

Med FOT’s status af at være landdækkende såvel i

lige i tiden intense forhandlinger om f.eks. vandløb, hvor

datagrundlag som i medlemsskare er overgangen til, at

kommunerne jo i den grad har interesse som primære

FOT-data kan anvendes som forvaltningsgrundlag for

forvaltere. I den sammenhæng vil det være oplagt at

alvor gået i gang. Dermed bliver kommuner i fremtiden

kigge på INSPIRE-specifikationen for transportnetværk

i langt højere grad direkte leverandører af flere data, der

(som også omfatter vandnetværk) og her kan man bruge

videreformidles til INSPIRE. Kommunerne vil på flere

det kollegiale netværk, som er opbygget omkring IN-

fagområder komme til at stå for opdatering såvel som

SPIRE til yderligere inspiration og vidensdeling.

kvalitetsforbedring af disse data.

46

| PERSPEKTIV NR. 24-2014

Andre datakilder til INSPIRE afslører også, at kom-

Figur 1. Grunddataprogrammets grundide med anvendelsen af autoritative grunddata

muneren i vid udstrækning står bag de danske indberet-

daglig anvendelse og indberetning af data, hvilket vil

ninger. Der ses således flere temaer fra såvel Plansystem.

understrege FOT-data karakter af grunddata.

dk og Danmarks Arealinformation, som stammer fra de kommunale myndighedsopgaver.

Sammenfattende kan siges, at den danske imple-

Omvendt vil det nok være uundgåeligt, at INSPIRE systemet på et tidspunkt sætter strammere rammer for FOT, måske først efter næste store oversvømmelse i

mentering af INSPIRE er/bliver meget stærkt afhængig

Centraleuropa. Konklusionen er også, at FOT kan og

af FOT-data. Ikke mindst set i lyset af den nye FOT-

bør benytte INSPIRE-netværket, når der skal indhentes

systemunderstøttelse, som vil imødekomme de meget

viden om, hvad andre gør mht. kortlægning/reference-

forskellige krav, som de enkelte fagområder stiller til en

systemer.

Figur 2. Frontpage on www.fotdanmark.dk

PERSPEKTIV NR. 24-2014

| 47

Om FOTdanmark FOTdanmark er en forening, der arbejder for at skabe en ensartet digital kortlægning af Danmark, der er fælles for staten og kommunerne. Dette gør vi gennem brugen af såkaldte FOT-data, som er nærmere specificeret i foreningens regi. I dag er alle 98 kommuner og staten medlemmer af foreningen.

De FOT-data der produceres i foreningens regi blev 1. jan 2013 til frie, autoritative data sammen med en række andre grunddata.

En landsdækkende digital kortlægning medfører store effektiviseringspotentialer, når offentlige myndigheder deler data på tværs af alle myndigheder og benytter FOT-data i deres digitale forvaltning til at administrere eksempelvis veje, vandløb og bygninger. FOTdanmark er med til at sikre en høj og ensartet kvalitet i kortlægningen af Danmark. Dette er en forudsætning for, at den digitale forvaltning kan skabe øget værdi for de offentlige myndigheder samt for borgerne i Danmark.

48

| PERSPEKTIV NR. 24-2014

Frie geodata har fået antallet af brugere på Kortforsyningen.dk til at eksplodere Forfattere

Det er gået stærkt, siden Geodatastyrelsen 1. januar 2013 åbnede op for,

Bente Steffensen

at alle frit kan hente geografiske kort og data på Kortforsyningen.dk. Der

Geodatastyrelsen, beste@gst.dk

har været mere end 1,6 mia. forespørgsler på Kortforsyningens webtjene-

Tina Svan Colding

re er steget fra 800 til over 13.000. Samtidig er der indikationer på, at der

Geodatastyrelsen, tisha@gst

allerede i det første år med frie geografiske grunddata (2013) er gevinster

ster, mere end 300.000 filer er downloadet fra FTP’en og antallet af bruge-

i den private sektor i form af større omsætning og flere arbejdspladser.

Anne Marie Carstens Geodatastyrelsen,

Keywords: Datadistribution, frie data, digital forvaltning

anmca@gst.dk

Frie data, nye brugere og fokus på tilgængelighed Der var store forventninger til, hvad de frie data ville betyde. Således skrev pressen op til frigivelse af geodata: • Guldgrube gemt i gratis Matrikelkort (Sille Wulff Mortensen, Børsen oktober 2012) • Jubel over statslig databonanza: gennembrud med gratis adgang til CVRog Matrikelnumre (Henrik Nordstrøm Mortensen; Version2, oktober 2012) • …Væksteventyr ligger for fødderne af danske virksomheder... (Jakob Chor, Berlingske Business, november 2012) Og der var mange, der gerne ville tage del i den ’statslige databonanza’, som dermed har ført til en kraftig vækst i antallet af nye brugere af geodata — fra 800 brugere ved udgangen af 2012 til mere end 13.000 i april 2014. De mange nye brugere fordeler sig på flere forskellige brugergrupper (se figur 1), og har givet anledning til nye tiltag, der kan lette både den tekniske tilgængelighed af data og den forretningsmæssige forståelse for, hvordan geografiske grunddata kan bidrage positivt til en lang række opgaveløsninger i den offentlige og private sektor. De mange nye brugere har også medført en øget anvendelse af geodata. Som det fremgår af figur 2 har der siden 2008 været en markant stigning i antallet af dataforespørgsler til Kortforsyningens web-tjenester. Antallet af forespørgsler er yderligere steget efter de frie data blev en realitet. Ved en

PERSPEKTIV NR. 24-2014

| 49

FAKTABOKS

VirksomͲ hed 23%

De frie data omfatter: • • • •

Landkortdata Topografiske kort Stednavne Landinddelinger

Offentlig 7%

• Danmarks Højdemodel • Matrikeldata

Borger 66%

Forening/ NGO 3%

Nutidige og historiske kort og geodata stilles frit til rådighed, for både det professionelle marked og private – læs mere på Kortforsyningen.dk

Figur 1. Fordeling af brugertyper

simpel fremskrivning af det nuværende forbrug vil der i

nedbryde barrierer for anvendelsen af de frie geodata.

2014 kunne nås et årligt antal dataforespørgsler på over

Der har i 2013 således blandt andet været gennemført

1.800.000.000.

en undersøgelse af, hvordan de nye brugere oplever adgangen til og anvendeligheden af Geodatastyrelsens

Brugerundersøgelse – anvendelse og udfordringer

frie data. Det drejer sig om en brugerundersøgelse, der

For at sikre, at Geodatastyrelsen kan understøtte og

ger, hvor data finder anvendelse, og hvilke udfordringer

imødekomme de store forventninger, der er skabt med

brugerne støder på. Resultatet af undersøgelsen er, at

de frie data, følger vi løbende udviklingen for at kunne

hovedparten (71%) af respondenterne er fuldt ud til-

omfattede 355 respondenter. Undersøgelsen kortlæg-

Estimeret antal dataforespørgsler for 2014 Antal dataforespørgsler

2.000.000.000 1.800.000.000 1.600.000.000 1.400.000.000 1.200.000.000 1.000.000.000 800.000.000 600.000.000 400.000.000 200.000.000 0

2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Figur 2. Antal dataforespørgsler pr. år

50

| PERSPEKTIV NR. 24-2014

Øvrige (13 branchetyper) 34%

Rådgivning og IT 34%

Information og kommunikation 4%

ElͲ, gasͲ og fjernvarme forsyning 4%

Vandforsyning, kloakvæsen, affaldshåndtering og rensning af jord og grundvand 6%

ByggeͲ og anlægsͲ virksomhed 16%

Figur 3. Antal dataforespørgsler pr. år

fredse med de geografiske kort og data, som nu er stillet

ge for dem. Set i et vækstperspektiv er det yderst interes-

frit til rådighed.

sant, at mange virksomheder har taget geodata til sig,

Men undersøgelsen har også givet Geodatastyrelsen

efter betalingen er bortfaldet. De private virksomheder

en vigtig information om, at der udestår et arbejde for

fordeler sig på flere forskellige brancher, hvoraf de stør-

at øge tilgængeligheden af de frie data. Det er svært for

ste aftagere af de frie data ikke overraskende er at finde

brugerne at overskue mængden af data og muligheder.

inden for IT-, anlægs- og forsyningsbranchen (figur 3).

Som en arkitekt påpeger: ”Det er meget svært for ’ikke

De frie geodata har fundet anvendelse mange nye

nørder’ at finde ud af, hvad der ligger i de forskellige

steder. For eksempel anvender it-servicevirksomheden

kortværk”. Dette bekræftes af, at en fjerdedel af vores

EG ortofoto i deres driftssystem til kirkegårde, CSC

brugere angiver, at det er svært at få overblik over mu-

Scandihealth bruger DAGI (landinddelinger) i forbin-

lighederne, mens en tredjedel finder, at der mangler vej-

delse business intelligence, Nykredit anvender geo-

ledning om brugen af kort og data.

nøgler til at finde nærmeste Nykreditcenter på deres hjemmeside, Boliga anvender matrikelkortet til at vise

Hvem anvender data og til hvad?

ejendomsfladen ved visning af boligannoncer, Mapic-

Fjernelse af den direkte betaling for anvendelsen af de

ture arbejder med geografisk visualisering i løsninger,

frie geografiske data har haft stor betydning for antal-

der anvendes af blandt andet medicinalfirmaet ALK

let af nye brugere. Kun 13% af brugerne ville anvende

Abello, Region Syddanmark, folkeskolen og Det Krimi-

Kortforsyningens kort og data, hvis de skulle giver pen-

nalpræventive Råd og ikke mindst har højdemodellen

PERSPEKTIV NR. 24-2014

| 51

fundet anvendelse i forbindelse med klimatilpasning og

uden særlige forudsætninger møder Geodatastyrelsens

oversvømmelsesscenarier.

downloadportal, finder frem til det, han søger, og op-

Årets gang går heller ikke ubemærket forbi Kortfor-

når en større forståelse for geodatas anvendelsesmulig-

syningen, således kan juletrafikken og en storm over

heder. Resultatet af brugertestene har medført, at vi i

Danmark aflæses på Kortforsyningen. Vejdirektoratet

Geodatastyrelsen er i gang med en revision af tekster og

er en af de store brugere, hvor Kortforsyningens tjene-

vejledninger, så det bliver lettere at finde vej frem til de

ster anvendes i Trafikinfo til borgerne. På figur 4 ses

geodata, man søger – også for de ikke indviede.

Vejdirektoratets træk på Kortforsyningen i dagene omkring stormen Bodil.

Resultaterne af de gennemførte undersøgelser indgår i det videre arbejdet med at identificere barrierer, således at vi kan prioritere og fokusere på at de indsat-

Barrierenedbrydning

ser, der kan give mest mulig effekt i forhold til at øge

For at få mere specifik viden om tilgængeligheden af

tilgængeligheden og fremme anvendelsen af geodata.

vores data og tjenester supplerede Geodatastyrelsen brugerundersøgelsen med 10 brugertests i efteråret

Effekten af frisætningen

2013. Brugertestene fokuserede på, hvordan en bruger

For at kunne følge hvorvidt og hvordan effekten af fri-

Antal dataforespørgsler 10.000.000 9.000.000 8.000.000 7.000.000 6.000.000 5.000.000 4.000.000 3.000.000 2.000.000 1.000.000 0 1. dec 2. dec 3. dec 4. dec 5. dec 6. dec 7. dec 8. dec Figur 4. Antal dataforespørgsler fra Trafikken.dk i forbindelsen med stormen Bodil

52

| PERSPEKTIV NR. 24-2014

gennemført første del af et effektmålingsstudium, der

Er forventningerne til de frie geodata indfriet?

indeholder en redegørelse for den værdi anvendelsen af

Selvom der fortsat er mange aktiviteter, der kan igang-

geografiske grunddata udgjorde før frisætningen for en

sættes for at fremme og udvikle værdien og anvendelsen

lang række offentlige og private brugere af geodata. Rap-

af de frie geodata, har frigivelsen indtil videre været en

porten, som er udarbejdet af Deloitte, konkluderer, at

succes. Et år efter frigivelsen af geodata skrev pressen:

sætningen udvikler sig, har Geodatastyrelsen i 2013

den samfundsmæssige værdi af Geodatastyrelsens data

• Virksomheder vilde med frie geodata (Peter Møl-

anslås til 1,6 mia. kr. i 2012. Historisk set er markedet

ler Christensen, Børsen 28. januar 2014)

for geodata drevet af traditionelle anvendelsesområ-

• Brugereksplosion ændrer geodatabranchen

der som miljø og teknik, men nye markeder på andre

(Adam Fribo, Version2, 29. januar 2014)

forvaltningsområder og i andre brancher er under mod-

• En succes. Så kort kan man opsummere frigivelsen

ning. Dette er en positiv og nødvendig udvikling, og en

af en stribe geo- og kortdata her godt et år efter…

forudsætning for at vi opnår de effektiviseringsgevinster

(Kristian Hansen, Computerworld, 27. januar 2014)

i den offentlige sektor og vækst i den private sektor der lå til grund for fritsættelsen af de geografiske data.

PERSPEKTIV NR. 24-2014

| 53

REVIEWED

Geodata til mere end kort I takt med at megen af den information vi forsøger at fastholde med bl.a. geodata bliver tilgængelige som realtids information, må vores systemer og databeskrivelser nødvendigvis tilpasses disse nye udfordringer. Vores ønske om stadig flere informationer øger kravene til systemerne og organisationen omkring geodata. Når der er tale om ”Big Data” og ”Internet of Things” kan netop georeferencen spille en afgørende rolle, fordi den kan bidrage til at holde styr på datastrømmene. Er vores fælles nationale geodatagrundlag klar til denne rolle?

Erik Kjems Ph.d., civilingeniør, HD(A). Lektor ved Aalborg Universitet, Institut for Byggeri og Anlæg. Tidligere leder af Center for

Keywords: Geografisk information, big data, bymodeller, landsskabsmodeller

Indledning Da jeg i februar-udgaven af Geoforums medlemsblad læste om FOTdanmark (Schielder, 2014), og om hvorvidt opgaven med at etablere et fælles nationalt

3D GeoInformation og VR Media Lab ved

datagrundlag nu var løst, fornemmede jeg en trang til at skrive den følgende

Aalborg Universitet.

Arbejder med rumlige

har fokus på hvilke georelaterede opgaver der ligger lige forude. I nævnte artikel

interaktive modeller af by og landskab med særligt fokus på veje.

artikel. Artiklen indeholder ikke nogen større refleksion om FOTdanmark, men nævnes afslutningsvis, ”at vore geodata med en ofte brugt frase er i en rivende udvikling, men hvad indebærer den”. I centret for 3D GeoInformation på Aalborg Universitet har vi i snart 15 år arbejdet med koblingen mellem geodata repræsenteret i systemet og den virkelige verden. Denne tilgang har fokus på geodata som levende og foranderlige data, idet den verden, de beskriver, er foranderlige. I takt med, at megen af den information vi forsøger at fastholde med bl.a. geodata bliver tilgængelige som realtids information, må vores systemer og databeskrivelser nødvendigvis tilpasses disse nye udfordringer. Vores ønske om stadig flere informationer øger kravene til systemerne og organisationen omkring geodata. Når der er tale om ”Big Data” og ”Internet of Things” kan netop georeferencen spille en afgørende rolle, fordi den kan bidrage til at holde styr på datastrømmene. Er vores fælles nationale geodatagrundlag klar til denne rolle?

Fra 3D bymodeller til …. ?

Der har længe været fokus på de data, der ligger over ”kort”fladen gerne omtalt som 3D bymodeller, idet det var byerne, der benyttede 3D modeller til visualiseringsformål. Mange af de modeller, der blev produceret på daværende tidspunkt,

54

| PERSPEKTIV NR. 24-2014

er forældede og kræver en kærlig hånd for på ny at blive

(Atzori, Iera, & Morabito, 2010; Sarma, Brock, & Ashton,

gjort anvendelige, mens andre byer har valgt løbende at

2000; Weiser, 1991), og måske også begrebet ”Data

vedligeholde de dyrekøbte bymodeller. Vi har desværre

Fusion” (Waltz, Llinas, & others, 1990), som er ved at

ingen fælles definition for de dele, der indgår i en by-og

komme på fleres og fleres læber. Udtrykkene er slet ikke

landskabsmodel. Hvor kunne det altså være fantastisk

nye og udviklingen indenfor områderne har pågået i et

at have en fælles landsdækkende 3D grundmodel lig-

par årtier. Alle tre områder har potentiale til at få stor

gende med en beskeden CityGML level2 definition af

betydning for geodataområdet, men lad mig tage dem en

indgående elementer. Men arbejdet er nærmest gået i

ad gangen.

stå og ikke kun her i landet. Generelt er produktionen

Big Data, store datamængder bliver oftest nævnt i

af bymodeller stagneret internationalt (Morton, Horne,

forbindelse med alle de mange sociale sider, såsom Face-

Dalton, & Thompson, 2012). En gang skulle en by af

book, Twitter, Instagram, Linkedin og mange flere, men

en hvis størrelse have en bymodel ”So ein Ding muß

også data i forbindelse med transport, vejret, biologiske

ich auch haben”-agtigt, og sat lidt på spidsen blev der

fænomener osv. er en del af Big Data. Big Data er ken-

produceret bymodeller, uden at der var indtænkt nogen

detegnet ved at data er ustruktureret i forbindelse med

form for bagvedliggende organisation med kompetence

sin herkomst og ofte svære at organisere, hvilket gør dem

indenfor anvendelsen af 3D bymodellen. Dem, der havde

krævende i datalogisk øjemed (“Big Data Definition,”

organisationen på plads og betalte omkostningerne, fik

n.d.). Grunden til at udtrykket netop nu begynder at

en værdifuld vedligeholdt model, som kunne indgå i by-

komme frem i lyset for alvor er bl.a. forbindelsen til IoT

planlægningen og benyttes til glimrende præsentationer

området.

ved borgerinddragelser og lignende. Man kan også finde

IoT er kendetegnet ved, at ting får IP adresser og

en del anvendelser, der går ud over rene projektvisuali-

bliver koblet på internettet. Udvidelsen af adresseom-

seringer, hvor modellen bliver benyttet til den stribe af

rådet i internet Protokollen ved skiftet fra version IPv4

anvendelsesmuligheder som er blevet skitseret gennem

til IPv6 har øget antallet af mulige enheder på nettet fra

tiden og også blev peget på her i landet (Batty et al.,

ca. 4x109 til 3,4x1038. Formålet hermed var netop at få

2001; Flemming et al., 2011). Således benyttes de bl.a. til

plads til de mange ”ting” eller enheder, som man for-

rumlig støjkortlægning og visualisering af luftkvaliteten.

venter vil blive tilsluttet til internettet de kommende år.

For mange byer har bymodellerne været en dyr fornø-

Her er der ikke tale om dem, vi selv har styr på, såsom

jelse og anses måske ligefrem for en fejlinvestering, men

smartphones, tablets osv. men i enheder, som bliver kob-

her ligger fejlen ikke ved modellen, men ved manglende

let på internettet og indsamler information fra vores om-

kompetence omkring den.

verden, lige fra vaskemaskinen og varmeanlægget i huset

Ikke desto mindre er jeg af den opfattelse, at vi nu

til avancerede vejrstationer eller trafikportaler. Populært

skal i gang for alvor. Dette kan virke besynderligt set i

bliver denne type information kædet sammen med ”Sen-

lyset af, at der reelt set ikke er kommet flere anvendel-

sor City” begrebet, som opstod på Harvard i 2007, hvor

sesmuligheder end dem, der blev peget på for år tilbage.

man havde placeret 1000 luftforureningsfølere omkring

Men jeg vil hellere kigge frem og se på, hvilket billede

i byen Cambridge. Mængden af data, der kommer fra

der tegner sig i fremtiden og kan anes tydelige kontu-

disse typer enheder, har en eksponentiel vækst disse år.

rer af allerede nu. Jeg formoder, at rigtig mange har hørt

Analysefirmaet Gartner postulerer, at IoT vil udgøre 26

om udtrykkene ”Big Data” (Mashey, 1997), ”Internet

milliarder enheder i 2020, hvilket er mere end 30 gange,

og Things” som allerede har fået sit faste acronym (IoT)

hvad vi havde i 2009 (Middleton, Kjeldsen, & Tully,

PERSPEKTIV NR. 24-2014

| 55

REVIEWED

2013). Bemærk, at tallet stadigvæk kun indeholder ting

de systemer, som blot kan indlæse data i 2D og 3D og

på nettet og ikke interaktive enheder. IBM fastslår, at

samkøre dem i en vis udstrækning. Oftest med tab af

netop ”Smart City” konceptet med et groende antal sen-

information, pga. datakonverteringen fra ét format til et

sorer i byen vil være en af de helt store spillere i denne

andet, til følge.

udvikling (IBM, n.d.). En af dem, der virkelig må have

Således skal regulære 3D formater kommende fra

kendskab til udviklingen i mængden af informations-

f.eks. Autodesk og Bentley såsom de åbne formater IFC

strømme er Eric Schmidt, formand for Googles bestyrel-

(Industrial Foundation Classes) kunne fungere sammen

sen og daværende direktør. Han udtalte følgende på en

med bymodeller i CityGML og f.eks. ESRIs GIS produk-

Techonomy Conference (http://techonomy.com/conf/) i

ter. Men er det realistisk? Formatkampen har især en

2010: ”Every two days now we create as much informati-

taber, brugeren eller rettere forbrugeren.

on as we did from the dawn of civilization up until 2003,

Den anden og nok så interessante del af datafusionen

that’s something like five exabytes of data”. Man kan kun

ligger i samkøringen af datainformation. Dvs. informati-

gisne om, hvad tallet er i dag. Nu mangler vi kun at kom-

on, som er samlet af primært sensorer. Et godt eksempel

binere de mange data vi samler sammen, hvorfor ”Data

er trafiksystemerne, som samler data fra forskellige typer

Fusion” kommer ind i billedet.

spoler i vejene, fra kameraer som aflæser nummerpladen

Data Fusion omtales i to forskellige sammenhænge,

og herved bestemmer den øjeblikkelige rejsehastighed

hvor især den ene berører et velkendt fænomen i geodata

på strækningen, registreringer langs vejen f.eks. vejtem-

branchen. Samkøring af geodata eller digitale data gene-

peraturen eller også information fra køretøjerne selv, der

relt har altid været og er stadigvæk en stor udfordring,

ved, hvor de er, og med hvilken hastighed de bevæger

som der bruges enorme ressourcer på. De store kom-

sig. Alt sammen information, som kan bruges til at in-

mercielle spillere holder benhårdt fast i deres dataforma-

formere vejens trafikanter om evt. problemer på vejen.

ter, mens åbne formater ihærdigt prøver at vinde gehør

Den store udfordring her ligger i at samkøre data, altså

og blive implementeret bredt, så også mindre spillere på

fusionere data på en sådan måde, at de giver mening på

markedet kan komme ind i varmen. Udfordringen er

tværs af systemerne. Dette er en meget stor udfordring,

kun øget i takt med, at GIS og 3D systemerne er ved at

da de enkelte delelementer har forskellige producenter

smelte sammen, idet CAD verdenen begynder at pro-

og derfor ofte kommunikerer med forskellige datapro-

ducere geodata i form af virtuelle konstruktioner både

tokoller eller ”sprog” om man vil. Investeringer i vejene

indenfor byggeri og infrastruktur. Eller rettere 3D syste-

har som oftest en meget lang tidshorisont, hvorfor også

merne får attributdata tilknyttet objekterne, der indgår.

denne problemstilling kan spille ind, idet en vedtaget

Således vil man kunne klikke på et hvilket som helst

standard kan nå at blive ændret adskillige gange inden,

objekt i den efterfølgende figur 1. og få indgående infor-

at hardwaren i vejen bliver udskiftet. Udviklingen inden-

mationer frem om det pågældende objekt. Samkøring til

for datafusionen skal således agere som bindeled imel-

produktion af styklister, kollision kontrol og meget andet

lem de mange teknologiske øer, som er kommet gennem

er helt almindeligt i avancerede CAD systemer i dag.

de seneste årtier. Men hvis det lykkes, vil ambulancen

De modelservere, der er ved at komme ind på mar-

under udrykning kunne advare bilerne på vejen, omstille

kedet indenfor byggeri og infrastruktur, er systemer, der

signalsystemet til grøn bølge, sørge for broen ikke hæves

kan modtage og afgive data i åbne formater og kan styre

i utide og i øvrigt dirigeres udenom evt. forhindringer

adgang til forskellige dele af modellen med hensyn til

på vejen uden, at noget menneske behøver at være ind-

opdateringer osv. Herved står disse i stærk kontrast til

blandet, blot for at udvide eksemplet lidt. Det siger sig

56

| PERSPEKTIV NR. 24-2014

Figur 1. CAD model over Infrastukturanlægget i undergrunden ved Bjørvika i Oslo indeholdende oplysning om indgående elementer. (Vianova, Oslo)

selv, at hvis vi skal have 30 milliarder enheder på nettet

ordentligt vanskeligt at holde styr på de mange enheder

kræver det helt andre systemer end dem, vi kender i dag

i et abstrakt system bestående af et hav af tabeller, ID

til at håndtere disse. Det vil kræve, at systemerne bliver

numre m.m. Især når man tænker sig ’Smart City’-kon-

autonome, ikke blot med hensyn til registreringen af

ceptet ført ud i sin mest komplekse struktur. Systemerne,

informationen men i høj grad til at tage beslutningerne

isoleret set, er i dag relative små størrelser og derved

for os. Registreres oversvømmelser i kloaksystemet, skal

stadigvæk rimelig overskuelige, og de er samlet indenfor

systemet have mulighed for at omdirigere spildevandet

mere eller mindre standardiserede rammer, som tillader

automatisk, så en større katastrofe undgås.

en rimelig kvalitet indenfor kommunikationen imellem enhederne. Men netop systemerne er begyndt at vokse

Geodata i fremtidens realtidssystemer

alvorligt både i geografisk udstrækning og i komplek-

Det må være åbenlyst for de fleste, at det vil være over-

sitet. Herudover er man begyndt at få fokus på samkø-

PERSPEKTIV NR. 24-2014

| 57

REVIEWED

ring af data. Nu skal f.eks. togenes realtidssystem kobles

ret og forefindes i adskillige matematiske beskrivelser og

sammen med bussernes og det øvrige trafiksystem. Men

datarepræsentationer. Hvis vi lader stå til, vil der komme

samkøringen er for øjeblikket besværliggjort af mang-

mange forskellige systemer og pseudo objektstandarder,

lende konformitet systemerne imellem.

som vil koste dyrt på sigt især for det offentlige at køre

Der er mange udfordringer ved denne samkøring,

sammen.

men alle sensorer og øvrige informationsenheder har én

Der bliver produceret store mængder 3D data af

fællesnævner, som kun i meget ringe grad bliver udnyt-

by og landskab, og der udvikles hele tiden forbedrede

tet, den geografiske reference. Alle sensorer er placeret

metoder til at øge kvaliteten herunder den geografi-

et eller andet sted i den virkelige verden og næppe til-

ske præcision i de data, der bliver genereret. Men der

fældigt. Umiddelbart vil denne information være af stor

sker kun meget lidt på datarepræsentationen. Hvordan

værdig, fordi den nødvendigvis må være ganske unik.

skal data indgå i vore systemer? Her tænker jeg ikke på

Uheldigvis vil en rumlig koordinat ikke være umiddel-

visualiseringsdelen. Den er der rigelige muligheder for

bar forståelig selv for en fagperson. Her er det så vores

at håndtere på en hensigtsmæssig måde. Nej, det er geo-

traditionelle tilgang til geodata kommer ind i billedet,

objektet som interaktiv informationsbærer. Indenfor by

bogstaveligt talt, idet der ikke er noget i vejen for, at de

og landskab er CityGML p.t. bedste bud på en beskri-

interaktive systemer tager udgangspunkt i et grundkort

velse, der på den ene side indeholder muligheden for ud-

og også 3D modeller til at skabe overblik og til at vise

veksling af data på en struktureret måde med mulighed

den information, der skabes ude i virkeligheden. Inter-

for at videreføre semantisk information og som samtidig

aktionsfladen vil umiddelbart give mening for de fleste

benytter en skalerbar objektstruktur, der kan håndtere

og vil kunne danne et glimrende grundlag for styring

geografien på en elegant måde. CityGML løser dog ikke

og samkøring af data. Også de traditioner vi har med at

umiddelbart problemet med at håndter objekterne som

tilknytte attributdata til geodata vil have stor værdi. Det

informationsbærer i systemerne, men vil være et godt

vil således yderligere være muligt i nogle sammenhænge

skridt på vejen.

at benytte gængse GIS analysemetoder til at frembringe

Så måske bør vi starte med at få lagt hele landet ud

nyttig information. I (Kjems, Kolar, & Batty, 2005) kaldte

i en CityGML udgave og se på, hvordan data hertil kan

vi dem for modelmaps.

forædles med tiden. GML er hierarkisk opbygget, og der

Jeg mener, det er oplagt at udvide vore fælles FOT-

er principielt ingen grænser for de detaljer, man vælger

data til også at kunne omfatte andet, end det vi bruger

at inddrage. Begrænsninger ligger for øjeblikket i ”City”-

dem til i dag. Jeg vil gå så vidt som at sige, at hvis ikke vi

delen og de definitioner, der er vedtaget her. Der er i dag

får en fælles FOT-standard for de geodata, der beskri-

en grænseflade mellem IFC definitionen og CityGML,

ver den rumlige struktur, vil det på sigt blive meget dyrt

og sådanne vil der komme flere af, men alt andet lige

at holde styr på den nødvendige samkøring af geodata,

bør FOT data være en del af dette og danne et udvidet

uden dog at ville sætte en størrelse på beløbet. Udvik-

grunddatasæt indeholdende en rumlig beskrivelse, som

lingen af det digitale kortværk som for alvor startede

kan benyttes til interaktive systemer foruden visualise-

i 80'erne havde en primus motor i gasleverandørerne,

ring og meget andet.

som skulle lægge gasledninger i jorden i Danmark. Det digitale kortværk er blevet suppleret, fornyet og forædlet

Alternativet

mange gange siden og ligger nu tilgængelig i en fælles

På faldrebet vil jeg nævne et alternativ, som dog vil

standard - 30 år senere. 3D data er langt mere komplice-

kræve en artikel mere at beskrive uddybende. I Center

58

| PERSPEKTIV NR. 24-2014

for 3D GeoInformation på AAU har vi i perioden 2008-

Afslutning

2012 deltaget i et forskningsprojekt ved navn InfraWorld

I geodatasammenhænge tænker vi oftest ganske traditio-

finansieret af Norges Forskningsråd, som tog udgangs-

nel og i GIS terminologi. Men geodata er til meget mere

punkt i den datamodel, der har været under udvikling i

end det, og vi bør ikke være bange for at komme videre

centret siden 2006. Slutproduktet var en brugergrænse-

og blande os med de andre fra konstruktionsverdenen,

flade bestående af en rumlig bymodel, som kunne kobles

anlæg, drift og vedligehold m.m. Geodata indgår over-

til realtidsinformationer med data fra den virkelige ver-

alt, og vi bør sikre kvalitet og sammenhæng i disse data.

den. Omdrejningspunktet var systemets objektbeskrivel-

Det er beskæmmende, så ofte man møder projekter, der

se, der giver en løsning på alle de problemstillinger, der

håndteres i lokale koordinatsystemer og ikke rigtig kom-

blev nævnt ovenfor, og lidt til – intet mindre. Forestil dig

mer videre derfra. Geografien må spille en mere bety-

at modtage en bunke virtuelle æsker med et ukendt ind-

dende rolle for at undgå redundante data og bedre sam-

hold. Du henter æskerne ind i systemet, f.eks. en web-

menhæng imellem fagdomæner. Som beskrevet ovenfor

browser, hvorved alle æskerne aktiveres og begynder at

er store mængder data, som kan georefereres, på vej, og

pakke sig selv ud og give sig til kende f.eks. som et hus.

branchen må være klædt på til at håndtere disse data og

Alle dele, der kommer ud af æskerne, er geografisk refe-

udnytte deres eksistens. Første skridt vil således være for

reret og bliver lagt på de korrekte steder. Når huset er på

alvor et komme ind i 3D verdenen med en fælles beskri-

plads, begynder det at kommunikere med det virkelige

velse af det, der ligger over jorden.

hus, det repræsenterer, og henter f.eks aktuelle forbrugsdata. Der er nærmest uendelig mange anvendelsesmuligheder, og i projektet blev nogle stykker afprøvet.

REFERENCES Atzori, L., Iera, A., & Morabito, G. (2010). The Internet of things: A survey. Computer Networks, 54(15), 2787–2805.

Batty, M., Chapman, D., Evans, S., Haklay, M., Kueppers, S., Shiode, N., … Klosterman, R. E. (2001). Visualizing the City: Communicating Urban Design to Planners and Decision Makers. Redlands: ESRI Press.

Big Data Definition. (n.d.). MIKE2.0, the open source methodology for Information Development. Retrieved March 14, 2014, from http://mike2.openmethodology.org/wiki/ Big_Data_Definition Flemming, L., Schack Madsen, P., Sørensen, M., Lindeneg Johansen, R., Nielsen, T., Bodum, L., … Hjorth, F. (2011).

Geoforums vejledning i 3D-bymodeller (p. 105).

IBM. (n.d.). IBM Intelligent Operations Center. Retrieved from http://www-03.ibm.com/software/products/en/ intelligent-operations-center/ Kjems, E., Kolar, J., & Batty, S. E. (2005). From Mapping to Virtual Geography. In Proceedings of CUPUM 2005.

London.

Mashey, J. R. (1997). Big Data and the Next Wave of Infra-

Stress. In Computer Science Division Seminar, University of California, Berkeley.

Middleton, P., Kjeldsen, P., & Tully, J. (2013). Forecast: The Internet of Things, Worldwide, 2013.

Morton, P. J., Horne, M., Dalton, R., & Thompson, E. M. (2012).

Virtual City Models: Avoidance of Obsolescence. Education and Research in Computer Aided Architectural Design in Europe-eCAADe, Prague, Czech Republic.

Sarma, S., Brock, D. L., & Ashton, K. (2000). The networked physical world. Auto-ID Center White Paper MIT-AUTOIDWH-001.

Schielder, R. (2014). Hvad nu FOTdanmark? GEOFORUM. Retrieved February 28, 2014, from http://www.geoforum.dk/ GEOFORUM-151-10612.aspx Tufte, E. R. (1990). Escaping Flatland. Envisioning Information, 12–36.

Waltz, E., Llinas, J., & others. (1990). Multisensor data fusion (Vol. 685). Artech house Boston.

Weiser, M. (1991). The computer for the 21st century. Scientific American, 265(3), 94–104.

PERSPEKTIV NR. 24-2014

| 59

GEOFORUM M Ø D E S T E D E T F O R G E O G R A F I S K I N F O R M AT I O N

Geoforum er det danske forum for geografisk information. Det er en bredt sammensat interesseorganisation med medlemmer fra både offentlige og private virksomheder. Geoforum har eksisteret siden 1. januar 2001. Geoforum har i dag en medlemskreds som består af omkring:

Geoforum udkommer 10 gange om året og tidsskriftet, Geoforum Perspektiv, 2 gange om året.

- 200 virksomheder og organisationer fra både den offentlige og den private sektor

Nogle af udvalgene er politiske, andre skaber arrangementerne og formidler viden og endnu andre fordyber sig i tekniske områder og sætter nye standarder for fagligheden i branchen.

- 400 personlige medlemmer

Under Geoforums bestyrelse er der nedsat en række udvalg. Der er næsten 90 frivillige i udvalgene, der alle arbejder på at skabe gode resultater for Geoforum.

Geoforum Danmark • Kalvebod Brygge 31-33 • 1780 København V • E-mail: geoforum@geoforum.dk • Tlf: 3886 1075