Geoforum 246 september

TEMA Faste forbindelser i Danmark

GEOFORUM

Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information.

Geoforum Danmark

Kalvebod Brygge 31 1560 København V Tlf. 38 86 10 75

ISSN 1602-4435

Redaktør og grafiker Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk www.geoforum.dk

AKTIVITETER I GEOFORUM

Faste forbindelser

AF TORBEN KORGAARD HANSEN, GEOFORUMS BESTYRELSE

I dette temanummer af GEOFORUM får du et kig ind i nogle af de fagligheder og de opgaver, der er en del af både anlæg og drift af de faste forbindelser.

De faste forbindelser i Danmark, hvad enten det er de større eller mindre bygværker, er en forudsætning for, at personer, materialer og varer kan transporteres hurtigt og effektivt mellem landsdele og på tværs af landegrænser. Etableringen af de faste forbindelser har historisk set – og er stadig – drevet af et behov for at komme nemt og hurtigt frem. Færger er efterhånden afløst af broer, der kan fragte mere gods, flere køretøjer og flere personer på en mere fleksibel måde. Og selv de broer, der efterhånden har en del år bag sig, må efterhånden se sig afløst af større broer eller suppleret af en yderligere broforbindelse, der kan øge kapaciteten.

De faste forbindelser i Danmark er en integreret del af vores infrastruktur, og de påvirker vores måde at bringe os fra A til B. De er en del af den kritiske infrastruktur, og derfor er der også i høj grad fokus på vedligeholdelsen af de etablerede broer. Men netop fordi broerne er en del af den kritiske infrastruktur, er der også fokus på at reducere påvirkningen af trafikken, når der skal udføres kontrolmålinger og udføres tilsyn. Netop dette har COWI og Vejdirektoratet arbejdet sammen om at finde en løsning på, der både sparer tid, men også reducerer behovet for fysisk tilstedeværelse på broerne til kun at omfatte egentligt reparationsarbejde. Den virtuelle inspektion baseret på dronebilleder giver end-

Temanummer

Med dette temanummer af GEOFORUM vender vi blikket mod GIS- og geodata, der bliver anvendt i forbindelse med vores mange broer og tunneler –de faste forbindelser. Vi har fundet nogle gode eksempler på, hvordan geodata har betydning for, at de faste forbindelser, om man så må sige, hænger sammen med omverdenen.

videre en bedre digital dokumentation for broernes tilstand og effektiviserer processen med anvendelsen af kunstig intelligens til systematisk at gennemsøge billeddata for potentielle skader på broens dele.

Den gamle Storstrømsbro er et eksempel på en bro, der har mange aldersbetingede skavanker. Den står foran udskiftning med en ny og større bro. Etablering af en ny bro skaber behov for at sikre den geografiske reference, så den projekterede bro kan blive anlagt med den krævede nøjagtighed. Dette medfører behov for at etablere et overordnet referencenet til anlægsprojektet, som Vejdirektoratet fortæller om i deres artikel, for at sikre, at usikkerhederne kommer ned på et absolut minimum, og samtidig sikrer, at projektet hænger korrekt sammen med omverdenen.

Hvis man kigger historisk på udviklingen af de faste forbindelser igennem det 21. århundrede, som GEO har gjort med en geoteknisk vinkel, eller som Femern A/S og LE34 har gjort i forhold til udviklingen af deres WebGIS-løsning fra projektets start i 2010 til nu, kan man reflektere over, at selvom vi bliver irriterede over, at der igen er vejarbejde på Lillebæltsbroen, så er de faste forbindelser stående monumenter over, hvad vi også opnår med geodata, fordi geodata udgør en ikke uvæsentligt del af broernes verden. Det er værd at tænke over, når vi bevæger os over de faste forbindelser i Danmark.

God læselyst med endnu et spændende temanummer!

Næste temanummer bliver til oktober, hvor vi skal se nærmere på borgerinddragelse med GIS og geodata.

Hvis du har lyst til at bidrage med artikler til GEOFORUM, så skriv til redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.

Faste forbindelser – en rejse gennem det 21. århundrede

De faste forbindelser har ”bygget bro” mellem videnskaber og dygtiggjort i tusindvis af danske teknikere, der i mange år har beskæftiget sig med verdens største broer, både i ind- og udland. Med geotekniske briller ser vi nærmere på de bygningsværker, der har bundet landsdele og lande sammen til gavn for samfundet.

De første kendte broer kunne være trædesten eller rafter lagt over et lille vandløb, så passage blev muligt. Et mere nutidigt år nul for de større danske broer kan være 1930’ernes broer – herunder især den gamle Lillebæltsbro.

Den gamle Lillebæltsbro – en gammel kendisbro I 1923 fremsatte venstreregeringen forslag om en jernbanebro over Lillebælt. Det var – med den relativt lave privatbilisme – ikke planen, at broen skulle kunne benyttes af biltrafik. Men allerede i 1927 havde biltrafikken udviklet sig så kraftigt, at det blev besluttet, at broen skulle være en kombineret jernbane- og bilbro.

Broen blev indviet d. 14. maj 1935 og har på flere måder været forud for sin tid. Geoteknikken og ingeniørgeologien var ganske unge videnskaber, som stort set ikke var defineret i Danmark. Dansk Geoteknisk Institut (nu Geo) blev fx først etableret i 1943. Broen står der som bekendt endnu. Funderingsteknisk indeholder den mange problematikker, som vi ville have undersøgt anderledes i dag ved grundige forundersøgelser og indsamling af geodata.

Lillebæltsbroen er opført direkte på fed ler, som har ugunstige deformationsegenskaber. Lige siden broen blev bygget, har bropillerne sat sig en lille smule hvert år. Efterfølgende er der ad flere omgange indsamlet geodata i form af geotekniske undersøgelser med det formål at undersøge broens

sætninger og udføre sætningsovervågning. En af de mest komplicerede dataindsamlinger har været at udføre geotekniske boringer inde i de gamle pyloner for at vurdere broens resterende sætningsforløb.

Efter broens mangeårige belastning er data brugt til at vurdere jordens egenskaber under pylonerne. Undersøgelserne påviste, at leret under den ene af bropillerne er i brud, og at bropillen fortsat vil sætte sig. Baggrunden herfor skal findes i det forhold, at broen er funderet direkte på plastisk ler. I et normalt sætningsforløb vil jorden komprimeres, indtil den er stabil, men dette ”normale” sætningsforløb eksisterer ikke for Lillebæltsbroen – alene fordi den er funderet på fed ler, som kan hæve og sænke sig over tid, og således ikke komprimeres.

Den nye Lillebæltsbro – Danmarks første hængebro

Efter længere tids forarbejde blev det i 1962 besluttet at etablere en ekstra forbindelse over Lillebælt. Den oprindelige bro kunne ikke klare den øgede biltrafik. Op til beslutningen havde man dog allerede i 1959 nedsat et trafikteknisk udvalg, der skulle fastlægge den optimale placering af den nye bro, ikke mindst da man allerede på dette tidspunkt var klar over de funderingsmæssige udfordringer grundet den højplastiske ler i området.

For at vurdere denne problematik gennemførtes i 1960 en omfattende geoteknisk undersøgelse af4

AF MADS ROBENHAGEN MØLGAARD, THOMAS CARENTIUS LARSEN OG LARS BRØNNUM FISKER, GEO

flere mulige tracéer. Med baggrund i de trufne geologiske forhold blev der iværksat en betydelig mængde konsoliderings- og triaksialforsøg på netop denne plastiske ler. Det endelige valg af tracé var i høj grad bestemt af resultaterne af disse undersøgelser, idet man fandt et tracé, der ganske vist var længere end flere af de i øvrigt undersøgte, men hvor forekomsten af den plastiske ler var af mindre betydning. Der har efterfølgende ikke været nogle nævneværdige bevægelser af den nye bro. Den nye Lillebæltsbro åbnede i 1970.

Farøbroerne

Undersøgelserne til Farøbroerne, som forbinder Sjælland med Falster og består af en nordlig lavbro og en sydlig højbro, påbegyndtes i 1978. Undersøgelserne omfattede geotekniske boringer, kerneboringer, sonderinger, pressuremeter-forsøg og prøvebelastningsforsøg. Boringerne udførtes for hver bropille for at undersøge jordbundsforholdene forud for hver enkelt bropille. Farøbroerne åbnede d. 4. juni 1985.

Storebæltsbroen

Fra 1962 til 1963 udførte Geoteknisk Institut indledende geotekniske undersøgelser for en fremtidig Storebæltsbro. Det var dog først i 1986, at projektet blev endeligt besluttet af Folketinget. Den 1. juni 1997 åbnede Storebæltsbroens jernbane, og et år senere, d. 14. juni 1998, åbnede broens vejforbindelse.

forbindelsen, bl.a. fordi den var den første af sin art i Danmark og fordi en omfattende grundvandssænkning under havbunden måtte iværksættes for at lette tunneleringsarbejdet. Grundvandssænkningen fik det meget passende navn: Projekt Moses.

Tunnelen var dog ikke den eneste udfordring ved Storebæltsforbindelsen. Funderingen på moræneler af de store pyloner og ankerblokke for højbroen gav også geoteknikerne hovedbrud. Der blev derfor – både ved Halsskov Færgehavn og på Sprogø – gennemført nydesignede, dynamiske, storskala pladebelastningsforsøg og sliding-tests på moræneleret. Lige vest for Sprogø viste moræneleret sig at være usædvanligt slapt, og dette måtte der tages højde for i designet af pillerne for Vestbroen mellem Sprogø og Fyn.

Øresundsbroen

Allerede i 1936 blev der designet en Øresundsbro med jernbane, vej og cykelsti til en formodet pris på 152 mio. kr. Da broen stod færdig i år 2000, ville beløbet på grund af inflationen have svaret til ca. 4 mia. kr. Broen kom dog til at koste 30,1 mia. – eller 26 mia. mere end kalkuleret i 1936.

Forud for Øresundsforbindelsen, som blev indviet i år 2000, udførte vi en lang række undersøgelser, heriblandt geotekniske boringer på den kunstige ø, Peberholm, og for den nye motorvej hen over Amager. Derudover blev der etableret hydrogeologiske boringer for grundvandssænkningen på rampen ved Kastrup, samt diverse specialforsøg omfattende målinger i forbindelse med kompensationsafgravninger af havbunden.

Ved Øresundsforbindelsen var der fremsat krav om en nulløsning for vandgennemstrømningen i Øresund. Broens piller måtte således ikke påvirke vandgennemstrømingen, hvorfor man for at sikre vandgennemstrømningen måtte udføre kompensationsafgravninger af havbunden. Der blev udført bathymetriske ekkolod-opmålinger for at vurdere hvor meget, der skulle graves af havbunden.

I 1987 påbegyndte en lang række geotekniske undersøgelser til den nye Storebæltsforbindelse med kombineret vej- og jernbaneforbindelse. På grund af højbroens hældning ville det både blive meget dyrt og vanskeligt for tog at passere højbroen. Derfor valgte man at anlægge en jernbanetunnel i stedet, som var en langt bedre teknisk løsning. Den borede jernbanetunnel under Østerrenden i Storebælt viste sig dog også at være den største tekniske udfordring ved Storebælts-

Multi Beam-ekkolod var netop kommet på markedet, og der blev udført mange forsøg både på land og til havs for at opnå meget præcise målinger. Forsøgene førte til en helt ny metode til anvendelse af ekkolod på skib, samt helt nye algoritmer i softwaren til at opnå målinger inden for 2 cm nøjagtighed. Resultaterne kom til at danne præcedens for den standardmetode for branchen, som fortsat anvendes. Resultaterne af opmålingen af havbunden viste, at der skulle4

DELTAG PÅ GÅ-HJEM-MØDE “NYT FRA UC”

HØR OM NYHEDER OG OPDATERINGER PÅ ARCGIS-PLATFORMEN

Er du klar til at blive opdateret på de mest afgørende nyheder inden for ArcGIS? Så sæt kryds i kalenderen og tilmeld dig vores spændende gå-hjem-møde.

Arrangementet finder sted samtidigt på vores kontorer i Kolding, Aalborg og Glostrup. Der vil være oplæg på alle tre kontorer og vi livestreamer mellem lokationerne, hvor vi slutter af med en sandwich og en øl/vand.

På dagen præsenterer vores dygtige GIS-konsulenter de seneste opdateringer og nyheder - direkte fra Esri UC 2023 inden for:

ArcGIS Online og apps

ArcGIS Pro

ArcGIS Enterprise

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en eftermiddag fyldt med viden, netværk og inspiration!

GEOINFO.DK/EVENTS/NYT-FRA-ESRI-UC-2023

27. SEPTEMBER

Kl. 13:00 - 16:30

PROGRAM

13.00 Velkommen

Overblik fra Esri UC 2023

Til Esri UC for første gang

Kaffe og kage

Top 10 nyheder i ArcGIS Pro

Top 10 nyheder i ArcGIS Enterprise

Top 10 nyheder i Online og Apps

16.00 Sandwich

ER DER EKSTRA TRAVLT PÅ KONTORET EFTER SOMMERFERIEN?

- BOOK EN GIS-EKSPERT!

Geoinfo har mere end 30 GIS-konsulenter, GIS-udviklere og projektledere, der kan hjælpe med både små og store udfordringer. Dette kan du booke os til:

Forretningsstøtte

Geodata og kompetence

Systemarkitektur & implementering Ekspertsupport & GIS-konsulenter

Projekttledelse Teknisk ledelse Strategisk rådgivning Systemudvikling

bortgraves 8-10 cm af havbunden mod forventede 20 cm, som på et meget stort areal udgjorde en væsentlig forskel for projektet både i forhold til vandgennemstrømning, tid og økonomi.

Femern Bælt-forbindelsen

Så tidligt som i 1995 blev der gennemført en omfattende seismisk opmåling af tracéet for en muligt kommende forbindelse mellem Danmark og Tyskland. Opmålingen omfattede 700 km shallow seismisk opmåling med pinger- og sparkerudstyr samt 350 km seismisk opmåling med såkaldt sleeve gun-udstyr i en ca. 5 km bred korridor mellem Lolland og Femern. Data blev tolket, og der blev udarbejdet en lang række detailkort over området.

Ved de videre undersøgelser blev der i 2009 udført en lang række avancerede laboratorieforsøg omfattende konsolideringsforsøg, statiske triaksialforsøg, skæreboksforsøg samt cykliske triaksialforsøg. Hele forsøgsprogrammet var i høj grad målrettet egenskaberne i den Paleogene fede ler truffet tæt på Femern. For netop at opnå bedst muligt kendskab til langtidseffekten ved belastning af det Paleogene ler udførte vi i 2010 et par meget dybe boringer gennem landfæsterne på Femernsundbroen (fra 1950’erne), der forbinder Femern med det tyske fastland.

Tilsvarende gennemførtes 2010-2012 et stort undersøgelsesprogram i et offshore testfelt på 10 m vand umiddelbart uden for Puttgarden Færgehavn med det formål at skaffe de bedst mulige oplysninger vedrørende egenskaberne af det højplastiske og meget fede Paleogene ler. Behovet steg også for at kunne levere data til 3D modeller af de komplekse forhold og problemstillinger i undergrunden så konstruktioner, geoteknik og geologi kan vises i samme model.

Helt aktuelt arbejder vi for de vindende entreprenører, primært med at optimere genanvendelse af de store mængder råjord, der skal anvendes i projektet. Herudover har vi udført en række forsøg på de stenmaterialer, der skal anvendes som underlag for den kommende sænketunnel, herunder pladebelastningsforsøg i den tørdok i Polen, hvor stenudlægningsfartøjet er under opbygning.

Den nye Storstrømsbro I forbindelse med opførelsen af den nye Storstrømsbro har Vejdirektoratet (bygherre) og Itinera (entreprenør) udført omfattende geotekniske undersøgelser såvel offshore som på land.

Undersøgelserne omfatter geotekniske boringer, CPT-forsøg (tryksondering) samt laboratoriearbejde. Som følge af de meget varierende vandybder langs det nye brotracé blev der ved offshorearbejdet anvendt tre forskellige flådeenheder. Aktuelt bliver der udført geoteknisk tilsyn af offshoreudgravningerne for de kommende bropiller ved hjælp af en ROV-baseret (fjernstyret undervandsfartøj) CPT-enhed.

Vejdirektoratet forventer, at broen er klar til biltrafikken i 2025 og jernbanetrafikken i 2027.

Hvad bringer fremtiden?

Skal Danmark fortsat have verdens førende teknikere inden for brobygning og andre fremtidige offshore­konstruktioner, kræver det fremtidige bygværker at dygtiggøre os på, dvs. Kattegatforbindelser, Alssundforbindelse, 3. Limfjordforbindelse, endnu en Øresundsbro, osv. Mon ikke, nogle af projekterne en dag bliver til virkelighed.

Fra Lillebæltsbroen og frem til de nutidige broog tunnelprojekter er der en rød tråd imellem øget kompleksitet, økonomi og forventning om hurtigere projekteksekvering. Alt sammen noget, der medfører øget behov for grundige forundersøgelser og dataindsamling, så beslutningsgrundlagene bliver bedre langt tidligere end førhen. Hastigheden, hvormed data skal frem til beslutningstagerne, må også forventes at øges.

Fremtidens broer og tunneler vil kræve, at der udvikles nye typer af storskalaforsøg. Ligeledes må vi forvente øget brug af globale WebGISplatforme og datatjenester, der understøtter adgang til baggrundsmateriale, data og 3Dmodeller som vil blive sammenstillet i BIMmodeller med geotekniske informationer (GeoBIM). Dette stiller også øgede krav til status og overblik over undersøgelsesaktiviteter. Arbejdet med Meassure while drilling (MWD) vil i fremtiden også give os ny realtids viden, som kan optimere dataindsamlingen.

Efterhånden, som de gamle broer ældes og levetiden ønskes forlænget, øges behovet for og kompleksiteten af vedligeholdelse. Heldigvis er droneteknologien opfundet, og så småt inddrages satellitdata, der kan afsløre bevægelser og pludselige ændringer, som kan bruges inden et mere omfattende overvågningsprogram – helt parallelt med problematikken ved den gamle Lillebæltsbro. Der kommer meget godt ud af at bygge bro.

Femerns GIS så dagens lys, da webGIS-teknologien var helt ny

Femern Bælt-forbindelsens webGIS forbinder i mere end én forstand: Mellem forskellige verdener af datasæt, faggrupper og lande. Forbindelserne blev skabt i 2010, da både webGIS-teknologien og Femern Bælt-projektet selv var i sin vorden. I dag er der tryk på anlægsarbejdet, og data i webGIS skal opfylde nye behov.

Udkigsplatformen af træ ved diget i Rødbyhavn har gennem de seneste år givet besøgene et overblik over området, hvor verdens længste sænketunnel bliver bygget. Men overblikket forsvinder i takt med, at entreprenørmaskinerne skubber stadig større jordbunker op og rundt i området. Derfor skal platformen erstattes af en ny og meget større – kaldet Pilen – som rager 24 meter op over terræn.

Pilen forventes at åbne for gæster i begyndelsen af 2025, men medarbejderne hos Femern A/S og deres underrådgivere behøver heldigvis ikke at vente på et højere tårn for at få overblik over projektet. De åbner blot webGIS på computeren – den digitale tvilling af Femern-projektet.

WebGIS bidrog til forberedelserne til Femern Siden Femern Bælt-projektets begyndelse har webGIS været det sikre fyrtårn med opdaterede data for hele projektområdet – i første omgang hos LE34, der har håndteret areal- og rettighedserhvervelsen, og i næste omgang hos de forskellige fagkontorer hos Femern A/S. WebGIS viser data for såvel den danske som tyske side. Der er data på store såvel som mindre strukturer, bl.a. projekterede vejanlæg, arkæologiske fund, midlertidige arbejdsarealer, permanente ekspropriationer, ledninger og vandhuller som en del af erstatningsnaturen.

I 2010 var både webGIS-teknologien og Femernprojektet i sin vorden. WebGIS bestod af billede på billede baseret på WMS-tjenester, men dengang

var det State of the art. Femern A/S var i gang med de omfattende forberedelser af projektet på det juridiske plan i form af anlægslov og forlods overtagelser og på det tekniske plan i form af forskellige løsninger (bro eller tunnel), projekteringer, tracéer og vejanlæg.

Som en del af de forberedende arbejder blev det i projekteringsloven tidligt bestemt, at Femern A/S kunne tilbyde udvalgte lodsejere i projektområdet mulighed for forlods overtagelse (fremrykket ekspropriation af ejendomme, der berøres særligt indgribende af et kommende projekt). Når det skulle vurderes hvilke ejendomme, der var berettiget til forlods overtagelse, var webGIS et væsentligt værktøj, da det gav et unikt visuelt overblik over hele projektområdet og over de mulige linjeføringers placering i forhold til ejendommene.

”CAD-programmer, som projekteringer bliver lavet i, kan ikke bruges til at få overblik i forbindelse med eksempelvis lodsejerforhandlinger, men det kan GIS”, fortæller landinspektør og GIS-specialist, Stella Holmgaard Andersen, LE34. Hun har stået i spidsen for udviklingen og driften af Femerns webGIS siden begyndelsen.

”Det geniale ved webGIS-formidling er, at det gør data om tekniske anlæg forståeligt og brugbart for både medarbejderne på Femern Bælt-projektet, lodsejerne og de øvrige involverede som fx arkæologer og myndigheder. Det kan få folk til at tale samme sprog og bygge bro mellem deres4

AF THEA JESSEN KRISTENSEN, LE34

forskellige verdener – mellem CAD og webGIS”, fortsætter Stella Holmgaard Andersen.

Iterativ brobygning

Stella Holmgaard Andersen har gennem hele webGIS-processen været den gennemgående brobygger på systemfronten. Hun har bl.a. opsat et grundlæggende farve- og signaturtema, så det bliver nemt for brugeren at se forskel på, hvad der er arbejdsområde, projektområde, permanente ekspropriationer og midlertidige ekspropriationer. Det lyder i sig selv banalt med et farve- og signaturtema, men forskellige faggrupper har forskellige termer, så der har løbende været iterationer for at lande på et farvetema, der opfattes ens af alle.

I takt med, at anlægsloven for Femern Bælt-forbindelsen blev vedtaget i 2015 og anlægsarbejdet gik i gang og skrider frem dag for dag, er der behov for løbende opdateringer for at sikre, at webGIS afspejler de aktuelle forhold. Stella er sammen med sin kollega, landinspektør Kåre Lester Christiani, ansvarlig for denne opdateringsproces.

Data skal give mening Opdateringsprocessen er todelt – Kåre har dialogen med Femern A/S om, hvad der skal vises og i hvilken detaljeringsgrad, fx at skråningen mellem vej og afvandingsbassin skal kunne ses. Stella står for datavask og fjerner den usynlige støj, uden at det bliver renset så meget, at meningen forsvinder.

Udover at være CAD-specialist har Kåre gennem årene på Femern Bælt-forbindelsen også udført en række mere klassiske landinspektøropgaver som bl.a. opmåling i marken til projekteringsformål, fotodokumentation af projektområdet som streetview-billeder og matrikulære berigtigelser af delprojekter ved omlægning af lokale veje.

”I den løbende opdatering af Femerns webGIS har jeg stor gavn af mit kendskab til projektområdet og ekspropriationer. Det klæder mig på til at vurdere datas relevans og status til at rådgive Femern A/S. De nye projektdata, som webGIS skal ajourføres med, bliver bl.a. leveret af Femerns øvrige rådgivere, som jeg også har en dialog med”, forklarer Kåre Lester Christiani, og fortsætter: ”I dialogen sikrer vi, at de forskellige projekttegninger, footprint­filer mm. indeholder de relevante detaljer i forhold til hvad, der skal vises i webGIS”.

Ledestjernen i Kåres og Stellas arbejde er, at det skal give mening for de mennesker, der arbejder med Femern-forbindelsen at ”slå op” i webGIS for at få overblik over hele projektet.

Det handler om mennesker

”For os, der arbejder med GIS i det daglige, er det jo basalt, at fordelen ved webGIS fremfor papirkort er, at man kan tænde og slukke for lag og zoome sømløst ind og ud, men det er ikke uvæsentlig for dem, der arbejder med anlægget. Og det synes jeg er værd lige at minde sig selv om, når man udvikler og drifter webGIS: At det handler om mennesker. Om at sikre, at de lynhurtigt kan afkode, at den her flade, vi har lavet på webGIS i den og den farve afspejler en ny ledning, der føres under en vej, mens den anden flade, når de tænder for et andet lag, afspejler noget andet, uden at de skal bruge lang tid på at vurdere, hvad der er op og ned, fortæller Stella.

I sin del af opdateringsprocessen med datavask, vurderer og fortolker hun streger og linjer fra CAD, så de udgør en ”ren” ydergrænse af fx en bro eller ydergrænsen af vej. ”Det er en arbejdsproces, hvor min baggrund som landinspektør og forståelse for kort virkelig smelter sammen med min interesse for GIS. Det er fedt at ende ud med et kort, hvor data bliver visualiseret på en måde, så sammenhængen – forbindelserne – i projektområdet bliver tydelige for alle involverede i projektet”, understreger hun.

Ny projektfase betyder ny rolle for webGIS

Anlægsloven til Femern Bælt-forbindelsen blev vedtaget i 2015, og i 2020 gik projektet for alvor ind i en ny fase med opførelsen af tunnelfabrikken, arbejdshavnen og byggepladsen. Skridtet fra forberedelsesfasen til anlægsfasen har også sat sit præg på driften af webGIS. Der er nu behov for at kunne komme et spadestik dybere ”ned i kortet” fx ved at tilknytte flere attributter på hver polygon eller hvert element i kortet.

”Femern Bælt-projektet er nu på et stadie, hvor webGIS-teknologien kan udfylde en ny og større rolle. Nu handler det om mere end blot at give

Fra det forberedende arbejde begyndte i 2010, har Femerns webGIS givet et visuelt overblik over hele projektområdets udstrækning.

overblik over sammenhængen mellem de eksisterende forhold og de forskellige scenarier. Nu handler det også om at kunne udnytte attributinformation som fx lednings-id, navn på projektleder og status for at bevare overblikket over det komplekse anlægsprojekt”, siger Stella Holmgaard Andersen.

Næste skridt: Vektorbaseret webGIS åbner for nye muligheder

Ligesom Femern-projektet har forandret sig siden 2010, så har webGIS-teknologien tilsvarende udviklet sig. Derfor arbejdes der for tiden med en opgradering af ”kernen” i Femerns webGIS til et vektorbaseret webGIS i stedet for billedbaseret. Det nye webGIS vil komme til visuelt at ligne det nuværende på overfladen, men da det er vektorbaseret, rummer det et stort potentiale for at gøre flere arbejdsprocesser for brugerne hurtigere og mere intuitive. For eksempel vil man kunne få vist attributter ved blot at klikke på kortet, ligesom man vil kunne søge data frem på baggrund af attributterne – bl.a. samtlige projektpolygoner i kortet med en bestemt person som projektleder, eller en vandledning på baggrund af lednings-id eller en pumpestation. Det kræver få klik, og søgeresultatet bliver vist med nøjagtig placering på kortet.

I det nuværende, billedbaserede webGIS kræver det et specialudviklet værktøj, hvis man skal hente den samme information ud. Med det

vektorbaserede flyttes kompetencen og mulighederne ud til medarbejderne hos Femern. De vil fremover selv have adgang til attributinformationer via ganske få klik. Samtidig rummer vektorteknologien mulighed for, at man kan tegne streger i det nye webGIS og få dem eksporteret til pdf-format.

Et overblik, der er designet præcist til os Randi Weihrauch fra myndighedsafdelingen i Femern A/S har været med i udviklingsprocessen af webGIS. Hun forklarer, at medarbejderne i myndighedsafdelingen, i miljøafdelingen og i teknisk afdeling i Femern A/S bruger webGIS. ”Fx tjekker vi altid et areal igennem på webGIS, inden vi frigiver det til entreprenørerne”, fortæller Randi Weihrauch.

Hun fortsætter med at forklare, at Femern A/S også har haft eksterne brugere på webGIS: ”Arkæologerne havde adgang til selv at opdatere status på de enkelte delarealer, de havde undersøgt. Status var inddelt i niveauer som: udgravning, overvågning eller frigivelse af areal. Det gjorde det nemt for alle at vide, hvad der skulle ske med området.”

”WebGIS er designet præcist til vores ønsker. Til os! Og til vores behov på et langstrakt projekt, hvor vi også har bevaret hele historikken i form af særskilte lag, der kan klikkes frem”, runder Randi Weihrauch af.

Illustration af færdigt tunnelportalområde ved Rødbyhavn.

Vejdirektoratet og den nye Storstrømsbro

Ved ethvert nyt projekt er der nogle grundrammer, der skal sættes. Det første er at vurdere, om et eksisterende koordinatsystem kan benyttes. Ved store bygværker er det ofte kutyme at definere et lokalt tilpasset koordinatsystem, så spændinger i landmålingsberegningerne i videst muligt omfang undgås. Denne artikel handler om Vejdirektoratets tilgang til landmåling for større anlæg som den kommende Storstrømsbro.

Vejdirektoratet er anlægsansvarlig for etableringen af den nye Storstrømsbro.

Ved dette projekt vil Banedanmark være fremtidig driftsansvarlig, og derfor blev det besluttet, at det nye koordinatsystem for projektet (SSBKP) skulle ligge tæt på det koordinatsystem (KP2000), som Banedanmark benytter.

Etablering af referencenet Vejdirektoratets overordnede referencenet blev etableret i efteråret 2013. I december 2013 blev de plane koordinater til de udvalgte SDFI­fikspunkter og de af Vejdirektoratet etablerede fikspunkter positionsbestemt (se figur 1) ved statisk GPS. Efterfølgende blev de opsamlede data beregnet som et frit net og transformeret over de med SMARTNET positionsbestemte fikspunkter. Herved får man et lokalt tilpasset spændingsfrit koordinatsystem, som i dette tilfælde er baseret på koordinatsystemet SSBKP, se figur 2.

Styr på højderne

Udover det overordnede plane referencenet, så er det vigtigt at have styr på højderne. Til dette formål etablerede Geodatastyrelsen (GST nu SDFI) nogle underjordiske fikspunkter på Masnedø og Falster, se figur 3. GST udførte opmåling som et mobilt præcisionsnivellement imellem disse to områder og højdebestemte ved samme lejlighed relevante punkter på strækningen.

Den endelige beregning med begge punktgrupper fastholdt viser en middelfejl på 0,4 mm/km og en punktmiddelfejl i den nye punktgruppe på Masnedø

på +/- 0,5 mm. Dette svarer til en usikkerhed i forhold til de fastholdte punkter på +/- 1 mm (R95).

Disse overordnede plan­/højdefikspunkter danner basis for den plane opmåling af alle øvrige fikspunkter i anlægsområdet, der som oftest er etableret som vejsøm i asfalt med en 40 x 40 cm signaleringsplade. Disse fikspunkter danner basis for kortlægningen og detailprojekteringen af det kommende bygværk og landanlæg.

Tjek på koordinatnøjagtigheden Disse indledende øvelser foretages som oftest for store anlæg flere år før anlægsstart. Ved et udfordrende byggeri som den kommende

AF JIMMY POUL PETERSEN, VEJDIREKTORATET

Figur 1: De røde markeringer i kortet viser det overordnede referencenets fikspunkter.

Storstrømsbro tjekker man op på koordinatnøjagtigheden for det overordnede referencenet (2-3 mm i planet og 1-2 mm i højden) ved anlægsstart.

Med det overordnede referencenet på plads, jævnlige tjek og supplement med et antal postamenter på begge sider samt fikspunkter på den gamle Storstrømsbro, er vi altid i stand til at genskabe eller etablere supplerende fikspunkter til entreprenøren med millimeternøjagtighed.

Projektudfordringer, men ikke på landmåling Vi fik en italiensk entreprenør på projektet, Itinera. De har haft visse udfordringer på projektet, der egentlig skulle have været klar til Banedanmark og den danske befolkning i september 2022. Desværre er projektet løbet ind i en del udfordringer, og her kan nævnes et banebrydende brokonstruktionsprincip, der kun holdt i teorien, Coronapandemien, store prisstigninger på byggematerialer, det danske vejr, og listen kunne fortsætte. Det korte af det lange er, at vi nu håber på, at der står en bro klar i slutningen af 2025 til biltrafikken og 2027 for jernbaneforbindelsen. Så længe den er færdig før Femern Bælt-forbindelsen, så er det ok.

Man kan sige meget, men det er ikke i samarbejdet mellem Vejdirektoratet og entreprenørens landmå-

lere, at samarbejdet halter. Lige siden de første konstruktioner blev påbegyndt, har vi foretaget en mængde Joint Inspections, hvor bygherre og entreprenør foretager simultane opmålinger af bropilleplaceringer, støbeforme til brodæk, stilladsfundamenter, bropillehøjder, lejeplaceringer og hældningsmålinger på udvalgte objekter.

I figur 4 ­ 5 er vist nogle eksempler på simul tane opmålinger foretaget af bygherre og entreprenør.

Fremtidig monitorering af bygværket

Der mangler stadigvæk en hel del på projektet, men der er ved at være skub i tingene, og de ting, som Vejdirektoratet og entreprenøren arbejder på pt., er den fremtidige monitorering af bygværket.

Her er der flere koncepter i spil:

- Den traditionelle med hældningsmålere kombineret med totalstationer og prismer. Et kendt koncept med begrænsninger, hvor hældningsmålere på bropilletoppen giver den plane forskydning, og totalstationer leverer sætningerne på pillerne. Udfordringen ligger i sigtelængder på op til 2 km og et aggressivt havmiljø, der inden for 3-4 år ødelægger prismerne.

Figur 2: Vejdirektoratets etablering af det nye koordinatsystem for projektet (SSBKP) i 2013: Netskitse og resultat af endelig transformation inkl. 4 SMARTNET referencestationer.

Figur 3: Disse 6 underjordiske fikspunkter er etableret en meter under jordoverfladen, og er at betragte som sikringspunkter for projektets højdenet. Disse vil blive benyttet, hvis uforudsete problemer med højdenettet skulle opstå. Opmålingen af højdenettet blev udført som et mobilt præcisionsnivellement af GST.

Et hældningsmålerkoncept fra italienske AGISCO, hvor man via hældningsmålere i brodæk og på bropilletoppen vha. ellipseberegninger kan beregne 3D bevægelser.

INSAR­reflektorer monteret ca. 5 m over havoverfladen på bropillerne, som giver et retursignal hver 12. dag, når en INSAR-satellit passerer. Et koncept, der aldrig tidligere er benyttet på denne måde.

Et WISEN-monitoreringskoncept (Leica) med nivelleringsinstrumenter og stadier placeret inde i brodækket, som skulle kunne måle absolutte bropillesætninger.

Derudover er der flere spillere på markedet, som gerne vil vise, hvad de kan præstere, så det er en spændende landmålingsmæssig fremtid, som vi går i møde. Den endelige løsning kunne være en ny artikel til GEOFORUM.

Figur 4: Kontrolmåling i forbindelse med placering af den første bropille til vands i december 2020.

Figur 5: En lidt speciel kontrolmåling af en bropilleplacering. Vejdirektoratet har udviklet og leveret opmålingsbeslagene, som benyttes til diverse opmålinger. Denne pille var desværre så lav, at den var fyldt med vand, da vi skulle benytte den.

Fra manuel til virtuel inspektion af store konstruktioner

Virtuel inspektion hedder et nyere instrument i den digitale værktøjskasse, som ændrer måden, vi driver og vedligeholder fx broer, havne og tunneller på. Resultatet af en virtuel inspektion er et detaljeret, digitalt øjebliksbillede af konstruktionens tilstand.

Gennem metodisk dokumentation med højtopløselige digitale fotos og termografiske fotos – og ved brug af kunstig intelligens – assisterer virtuel inspektion ingeniører og specialister i deres arbejde med at identificere nedbrydning, skader og andre potentielle problemer i beton, asfalt og stål.

Det komplette datasæt, der består af de højtopløselige, digitale fotos og af de termografiske fotos, samles til en detaljeret 3D-model. Data er tilgængelige for alle brugere i en webbaseret platform, som opdateres, når der foretages reparationer, ændringer og nye inspektioner. Dermed danner 3D-modellen en væsentlig del af grundlaget for den fremtidige drift og vedligeholdelse, som kan planlægges og udføres, når det er bedst og billigst, se faktaboks.

Mønbroen har fået en digital tvilling

Virtuel inspektion er allerede gennemtestet, og metoden bruges bl.a. af Vejdirektoratet på en række af Danmarks broer.

Dronning Alexandrines Bro – også kendt som Mønbroen – blev opført i årene 1938-1943. Det er en af de første broer, hvor vi har gjort brug af virtuel inspektion.

Ligesom på mange andre broer og store konstruktioner findes der i dag hverken fuldstændige tegningsmodeller eller strukturelle modeller over Mønbroen. Derfor er de faste eftersyn af broen hidtil begyndt med begrænset historik om tidligere skader og reparationer udover en papirrapport med udvalgte skadesregistreringer. Det ændrer sig med den virtuelle inspektion.

Mønbroens 3D-model bliver en digital tvilling, der dokumenterer broens tilstand. På de højtopløselige fotos kan man zoome helt tæt på alle detaljer, mens de termografiske fotos registrerer overfladens temperatur og kan vise en lang række defekter som løs beton med risiko for nedfald, ringe udført beton (stenreder), nedbrydning af maling på stål, kuldebroer, udsivning af vand samt fugtige områder. Det er skader, der ikke kan ses med det blotte øje, men som kan have økonomiske, tekniske og sikkerhedsmæssige konsekvenser, hvis de ikke opdages i tide.

Vi får nu det bedste grundlag for at vurdere skader og opmærksomhedspunkter og kan planlægge fremtidige reparationer og vedligeholdelse, når det er optimalt at udføre det. Fordi alle data er tilgængelige for alle parter, kan alle se det samme og bidrage til en løsning.

AF BARBARA MACAULAY OG HANS-ÅGE CORDUA, VEJDIREKTORATET, SAMT MORTEN ZINCK OG JESPER LUNDBERG, COWI

Dronning Alexandrines Bro – også kendt som Mønbroen – er en klassisk buebro, opført 1938-1943.

”På den korte bane med det aktuelle eftersyn, vi er ved at gennemføre nu, er det mere omfattende, teknisk, økonomisk og tidskrævende med den virtuelle inspektion, men dels giver det os et overblik, vi ikke tidligere har haft, og dels kan vi se, at det allerede ved næste eftersyn vil have nogle fordele, fordi vi har fuld dokumentation til at starte med. På den lange bane er det vores klare forventninger, at den indledningsvise indsats vil blive tjent hjem gennem fremadrettet, optimeret drift og vedligeholdelse, herunder ikke mindst økonomiske gevinster ved mindre brug af inspektionsudstyr, kraner, lifte, mv., samt trafikale restriktioner i forbindelse med eftersyn,” siger Hans-Åge Cordua, der er akademiingeniør i Vejdirektoratet.

Med sin digitale tvilling får Mønbroen for første gang en komplet tilstandsrapport; en baseline for den eksisterende konstruktion. Frem mod næste eftersyn bliver modellen løbende opdateret, så de kommende eftersyn kan basere sig på seneste tilstand, viden og erfaring.

Storstrømsbroen bliver først samlet virtuelt Til stor glæde for falstringerne er afløseren til den gamle, udtjente Storstrømsbro ved at blive bygget. Den fire kilometer lange bro for biler, tog, cyklister og gående skal stå færdig i 2025.

Inden da gennemgår hver af broens 44 individuelle brodragere og bropiller virtuel inspektion, og bliver til 3D-modeller. Når et element er produceret og ligger klar på land, bliver det digitalt og

termografisk fotograferet som en del af broens as built-dokumentation.

Der er flere fordele ved at fotografere elementerne, inden de bliver monteret. Det er nemmere og billigere, fordi man ikke skal tænke på tilgængelighed, vand og vind. På samme måde er det nemmere og billigere at udbedre eventuelle initiale skader – synlige og skjulte – på land.

”Med et byggeri af denne størrelse – den nye Storstrømsbro bliver Danmarks tredjestørste bro – gør vi alt for at sikre kvaliteten. Med en komplet virtuel inspektion får vi bedre dokumentation af broen. De termografiske fotos gør, at vi opdager skjulte skader og kan udbedre dem med det samme eller være opmærksomme på dem fremadrettet,” siger Barbara MacAulay, der er chefkonsulent i Vejdirektoratet.

Den komplette virtuelle inspektion bliver Storstrømsbroens fødselsattest, der viser, hvordan tingene faktisk er, og ikke hvordan de så ud på tegnebrættet. Som as built-dokumentation viser den virtuelle inspektion alt, og hvis der senere opstår skader eller problemer, kan man i modellen se, hvordan det friske broelement så ud. Når samtlige broelementer er individuelt registeret, er det planen at samle dem til en færdig virtuel udgave. Den virtuelle bro står færdig mindst et år før den rigtige.

Data og kunstig intelligens vil forandre verden Mulighederne med digitale værktøjer er mange, og vi er først lige begyndt at udforske, hvordan store

3D-model af Mønbroen med registrering af skader i Virtual Inspection-platformen.

datasæt sammen med kunstig intelligens kan bidrage til bedre, mere effektiv og bæredygtig vedligeholdelse af forskellige typer konstruktioner og anlæg.

Broer er oplagte, fordi eftersyn og vedligeholdelse er dyrt, besværligt og ofte til gene for brugerne. Samme fremgangsmåde er værdifuld på alle typer konstruktioner, der kræver jævnlige eftersyn og har mange af de samme karakteristika med vanskelig tilgængelighed, mangelfuld historik og behov for løbende vedligeholdelse. Det kunne fx være store bygninger, infrastrukturbygværker for vand, fjernvarme, afløb, eller havnekonstruktioner som kaj og moler. Endelig er virtuel inspektion ikke kun egnet på konstruktioners yderside, men kan også anvendes til indersiden af tunneller, infrastrukturbygværker og lign.

Dag for dag bliver anvendelsesmulighederne af kunstig intelligens mere omfattende og avancerede. Målet er at kunne kombinere tegningsmodeller, strukturelle modeller og visuelle modeller, så de taler sammen. På den måde bliver vi endnu bedre til at vurdere, hvordan skader påvirker konstruktioner, om de kræver handling, og hvornår det er optimalt at vedligeholde.

For at slutte med den helt store fanfare kan man sige, at det takket være virtuelle inspektioner og kunstig intelligens i nær fremtid ikke kun vil være

to-tre dygtige ingeniører, som udfører eftersyn. Det vil være branchens akkumulerede viden og erfaring fra de sidste 25-50 år. Det giver økonomiske og miljømæssige fordele, som kommer både bygherrer, ejere, brugere og samfundet til gode.

Faktaboks – sådan foregår en virtuel inspektion

- Virtuel inspektion benytter sig af systematisk affotografering med minimum 80 procents overlap af en given konstruktion med højtopløse lige, digitale fotos og termografiske fotos.

- Vha. fotogrammetriske metoder bliver de mange tusinde fotos samlet til en nøjagtig digital 3D-model af konstruktionen.

- Modellen, der kan sammenlignes med en avanceret udgave af Google Streetview, er tilgængelig for alle brugere – specialister, entreprenører, bygherrer og andre – via Internet uden behov for særlige programmer.

- Ved hjælp af kunstig intelligens gennemgår COWIs platform, Virtual Inspection, hver tomme af 3D­modellen og identificerer de steder, der skal efterses af ingeniører med specialviden.

- Foran computeren kan specialisterne afgøre, om bestemte områder kræver fysisk inspektion.

Ny Storstrømsbro – opbygning af brofag på vand – status, forår 2023.

Portræt af et Geoforummedlem

Hvad er din civile status?

Bor med min kone Pernille, som jeg mødte på ingeniørstudiet, og vores tre sønner i Farum, hvor hverdagen ofte handler meget om fodbold.

Hvad er din baggrund?

Jeg er uddannet civilingeniør inden for byggeteknologi på DTU fra 2014, hvor jeg foruden kendskab til bygningsfysik beskæftigede mig meget med digitalisering og effektiv behandling af data.

Siden da jeg har jeg beskæftiget mig med design af betonbroer og anlægskonstruk tioner i Danmark. Databehandling her handler især om at kunne håndtere tusindvis af forskel lige belastningssituationer samt optimering/minimering af materialeforbrug i den færdige konstruktion.

Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/ branche?

Med kombineret interesse for matematik/fysik og byggebranchen var det en meget naturlig retning, selvom det aldrig har været et decideret mål for mig. Men ligesom med meget andet i livet var det nok mere tilfældigheder, der ledte til brobranchen frem for andre konstruktionstyper.

Hvad er din stillingsbetegnelse? Fortæl om dine arbejdsopgaver.

Jeg er sektionsleder (teamleder for 25 ingeniører og teknikere) og specialist inden for design af nye betonbroer og anlægskonstruktioner. Min rolle er således primært at inspirere og motivere andre til konstant at udvikle sig, hvilket i sidste ende gavner de projekter, vi løser, til gavn for hele samfundet.

Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv?

Effektiv og innovativ løsning af arbejdsopgaver (ved brug af så meget digitalisering som muligt) og med samtidig fokus på work-life-balance for hver enkelt medarbejder.

Hvor i branchen kan du se, at der er noget, som rykker?

Der er et boom af digitale værktøjer, der kan samle og visualisere flere fagdiscipliner samtidig på store anlægsprojekter. Derved muliggøres et bedre og mere optimeret design med færre fejl under konstruktionsfasen. Dette giver også mulighed for at implementere bæredygtighed i

Stillingsbetegnelse Sektionsleder og specialist

Hvor i landet bor du? Farum

Hvor i landet arbejder du?

Lyngby

større grad, hvilket bliver efterspurgt af slutkunden.

Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæftiger dig med?

Klimadebatten raser, og i byggebranchen har vi mulighed for at gøre mærkbare ændringer på CO₂­aftrykket. Derfor har det direkte nytte, hver gang vi er med til at mindske materialeforbrug og sikre projekter med fokus på miljøpåvirkning fra start til slut. Derudover giver broer i sig selv en forkortelse af afstande, hvilket er en reduktion af påvirkningen fra transport.

Kan du se nogle udfordringer i fremtiden?

Med bedre og hurtigere værktøjer kan man hurtigt forfalde til at undersøge alle mulige urealistiske scenarier, som kan påvirke et design. Så det er vigtigt, at man nogle gange prøver at træde et skridt tilbage og bruger sin sunde fornuft. Man har trods alt kunnet lave alverdens enorme infrastrukturprojekter i lang tid, inden nogen havde tænkt på data og digitalisering.

Arrangementer

Kursus i grundlæggende programmering i Python

8. og 21. sept. 2023

Aarhus

Ta’ med Jens Krogh på aftensejlads i Limfjorden

19. sept. 2023

Aalborg

Webinar om Grønlands nye højdesystem/geoide

5. okt. 2023

Kortdage 2023

1. -2. nov. 2023

Odense

Studerendes dag ved Kortdage 2023

1. nov. 2023

Odense

GI Norden webinar on the metaverse

22. nov. 2023

Kursus i danske Grunddata

22.-23. nov., 5.-6. dec. 2023, samt

9. og 18. jan. 2024

Odense, København og virtuelt

Kursus i Python og GIS

7. dec. 2023 og 11. jan. 2024

Odense

Ta’ med Jens Krogh på aftensejlads i Limfjorden

Tirsdag, den 19. september 2023 kl. 17:00 - 20:00

På en aftensejlads er det muligt at se området nær Limfjorden fra en ny vinkel - om det er havnefronten eller den skønne natur omkring Egholm. Vær med til at sætte sejl, holde kursen ved rattet og nyde roen, når sejlene er sat og motoren slukket.

Sejladsen er en blanding mellem naturoplevelse, socialt samvær og uddannelse i navigation og sømand-

Kursus i danske Grunddata

skab, hvor alle deltager i de aktiviteter, der er om bord på et større skib, lige fra rengøring og madlavning til navigation og sejlsætning.

Sted

Vester Fjordvej 67

9000 Aalborg

Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender

Onsdag, den 22. november 2023 kl. 09:30 - 16:00

Kompetenceudvalget gennemfører en kursusrække over 6 dage i Odense, København og virtuelt . Kurset vil omhandle nogle af de emner, som bl.a. kommunale GIS-medarbejdere har efterspurgt.

Det er emner, som ikke normalt indgår i GIS-uddannelser, men som er en forudsætning for at kunne agere i den danske GIS-verden. Vi

skal dykke ned i datadistribution, adresser, BBR, GeoDanmark-data, plandata, miljøportalen, klimadata og højdemodellen.

Sted

LIFA, Odense, samt KL og Danmarks Miljøportal, København

Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender

Kursus i Python og GIS

7. dec. 2023 og 11. jan. 2024 kl. 09:30 - 16:00

Python er bredt blevet accepteret som kodesproget i GIS, og det anvendes i dag i en lang række GIS-programmer. Python er et utrolig stærkt værktøj til at behandle og analysere GIS-data.

Dette kursus sørger for, at du kommer godt fra land med at bruge Python til dine GIS-data. Kurset gennemgår i en blanding af forelæsning, “code-along”-øvelser og

opgaver en række centrale GIS-pakker i Python med Proj4 til koordinatbehandling, Shapely og Fiona til data-gymnastik, samt Geopandas til visning af data.

Sted

Comwell H.C. Andersen, Odense

Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kalender

KOMPETENCEUDVALGET

Planlæggerplugin til SketchUp

Udvælg dit område på et Leaflet-kort, og herefter henter ModelurDK automatisk 3D bygninger, terræn, plandata og BBR-info ind i SketchUp.

Nu er du klar til skitsering og modellering af en masterplan, et lokalplanområde eller til kontrol af projektforslag i 3D. Bestemmelser om områdets anvendelse, bebyggelsesprocent, bygningshøjder og etageantal indlæses ved importen eller defineres i værktøjet. I realtid beregner og kontrollerer ModelurDK ændringer i modellen, som kan følges i det indbyggede Dashboard. Nøgletal kan eksporteres til Excel og GIS.

For at se og vurdere et projekt i sammenhæng med omgivelserne er det en klar fordel at have naboområderne i 3D. NIRAS producerer bymodeller i forskellige detaljeringsniveauer og leverer det som web-services integreret i ModelurDK.

Hvis I vil vide mere, så holder vi webinarer om ModelurDK og 3D.

Kontaktperson: Jesper Rye Rasmussen

Telefon: 23991488

Email: jrra@niras.dk

Hjemmeside: www.niras.dk

TL Connect brugermøde –

for interesserede

Traditionen tro afholder Geopartner TL Connect brugermøde. Det sker som et online event, torsdag, den 21. september kl. 9-12. Vi glæder os til at se og gense vores mange TL Connect-brugere, så sæt kaffen over til en god og inspirerende formiddag.

Som noget nyt har vi i år åbnet for, at interesserede potentielle brugere kan tilmelde sig brugermødet. Vi starter som sædvanligt med en komplet gennemgang af produktet. Dette giver et godt overblik, hvor produktets samlede faciliteter og fordele forklares.

Der er nyheder på vej i TL Connect, som i fremtiden gør det endnu lettere at fremsøge relevante oplysninger i de mange data. Det giver nye og spændende anvendelsesmuligheder. Dette og meget mere glæder vi os til at præsentere på brugermødet.

Tilmelding sker på lkm@geopartner.dk senest d. 20. september. Vi glæder os til at se dig.

Kontaktperson: Lars Klindt

Telefon: 28581660

Email: lkm@geopartner.dk

Hjemmeside: www.geopartner.dk

LIFA Geodata - Brugerdage 2023

Årets brugerdage for kommunale anvendere af vores LOIS- og

Census-løsninger nærmer sig, og er du endnu ikke tilmeldt, er det NU, du skal sikre dig din plads:

Grunddatadagen den 11. oktober er målrettet kommunale anvendere af LOIS.

Census-dagen den 12. oktober er målrettet kommunale anvendere af Census.

Begge dage afholdes på vores hovedkontor og byder på spændende produktnyheder, tips & tricks til at anvende løsningerne bedre, case-fortællinger, debatter, workshop og netværk.

Læs mere på lifa.dk under arrangementer og kurser.

Vi glæder os til at se DIT navn i deltagerlisten!

Du kan tilmelde dig her: https://www.lifa.dk/kursuskalender/

Kontaktperson: Jeanette Mayland Olsen

Telefon: 63136959

Email: jmo@lifa.dk

Hjemmeside: https://www.lifa.dk/

Louise Kayser Staalsen starter 1. september som Senior Business Solution Consultant, og vi er nu +20 medarbejdere i det danske konsulentteam.

Louise vender retur til Danmark efter at have tilbragt et par år i ESRI UK, hvor hun har arbejdet med datamigrering, FME og ESRIs Utility Network. Hun har tidligere været ansat i Powel og haft fokus på vand- og afløbskunder. Vi glæder os til at styrke teamet med Louises kompetencer.

Kontaktperson: Anne Vendeløkke Olsen

Telefon: 2891 1310

Email: anne.vendelokke.olsen@volue.com

Hjemmeside: www.volue.com

åbent

Volue håber, alle har haft en god sommer. Vi er klar til de mange spændende opgaver, der venter.

QR-koder til assets

For at sikre sporbarheden på assets i forsyningen har WSP Informatik i et pilotprojekt med Herning Vand A/S udviklet et værktøj, som kan læse en opmålingsfil fra et anlægsprojekt, inklusive scannede QR-koder.

Informationer som batchnummer og produktionstidspunkt læses fra QR-koderne, og i samme omgang hentes produktinformationer via Branchekatalogets API. Herefter digitaliseres ledninger og komponenter, og det hele registreres i DanVand-databasen, hvorved processen fra projekt til endelig registrering simplificeres og tastefejl undgås.

Husk tilmelding til Grafdage

Grafdage er brugernes dag. Kom med til Grafdage d. 11. til 12. oktober, hvor vi har fokus på tips og tricks til at gøre din hverdag nemmere. Få også et smugkig på fremtiden for din forsyningsbranche.

Tilmelding senest 10/9/2023.

Kontaktperson: Sarah Garney

Telefon: 21183483

Email: sarah.garney@wsp.com

Hjemmeside: https://www.wsp.com/da-dk/hubs/informatik

Den nye søgetjeneste Gsearch bruges nu i Septimas produkter

SDFI har lavet et nyt API, kaldet Gsearch, der gør det muligt at søge efter danske adresser, stednavne mv. Det nye API erstatter den nuværende søgetjeneste, Geosearch, som lukkes den 31. august. Det betyder, at alle tjenester, løsninger og hjemmesider, der tidligere har brugt Geosearch, skal tilpasses Gsearch.

Du kan selvfølgelig fortsat søge efter adresser i Septimas produkterbl.a. i Widget, OneDoor og S4 - da vi har skiftet søgetjenesten i disse produkter, så de nu bruger Gsearch.

QGIS-brugere kan glæde sig over, at det er lykkedes os at skaffe finansiering til opdatering af Geosearch DK-pluginet. Opdateringen er finansieret af Septima, samt en række kommuner og organisationer.

Den nye version kan frit hentes på QGIS’ plugin repository. Hent denne version inden slutningen af august, så du fortsat kan søge efter adresser i QGIS.

Kontaktperson: Bo Overgaard

Telefon: 91326940

Email: bo@septima.dk

Hjemmeside: septima.dk

Mølbak har hjulpet flere kommuner med at få opdateret frihøjder under broer. Frihøjder ændrer sig bl.a. ved asfaltering af vej og bør derfor opmåles jævnligt for at sikre, at oplysninger i DanBro er korrekte. Tag Mølbak med som rådgiver og lad os stå for opmåling.

Opmålingen udføres let med mobil scanning fra bil, som udføres samtidig med normal trafikafvikling. Der skal ikke foretages nogen afspærring eller lign., som påvirker bilister og cyklister eller forstyrrer opmålingen.

Men vigtigst af alt – Mølbak udfører opmålingen sikkerhedsmæssigt forsvarligt, idet vi ikke sætter skosålerne på vejen eller cykelstien med risiko for kollision og uheld. Det, mener vi, er afgørende for valg af målemetode.

Kontaktperson: Lone Søndergaard Hendriksen

Telefon: 29 10 39 41

Email: lsh@molbak.dk

Hjemmeside: https://molbak.dk/

BIM og GIS elsker FME

I de fleste større projekter med faste forbindelser bruges FME. Alle styrelser inden for ekspertiseområdet bruger det. De fleste konsulenter og kommuner bruger også FME.

Lige fra de første idéer og frem til endelig inspektion af projektet er der kontinuerligt behov for at integrere GIS og BIM, samt eksport og import af DWG og DGN.

Med FME kan du bygge intelligent og effektiv dataintegration uden nogen programmering, med færdige snitflader til alle hyppigt benyttede værktøjer for GIS, CAD og BIM. Du kan både læse og skrive til Revit.

Vil du effektivisere jeres arbejde? Kontakt os!

Sweco er FME Partner med Safe Software og med certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME.

Du finder webinarer, kurser og inspiration på https://dataflow.center

Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen

Telefon: 53 72 12 93

Email: mikwulff.thomsen@sweco.dk

Hjemmeside: https://www.sweco.dk/

Frihøjder under broer kan måles nemt, sikkert og billigt

IT34 og Opland samarbejder om fremtidens grønne drift

IT34 har indledt et strategisk samarbejde med OpDrift, afdelingen for Grøn udvikling og Drift, hos Opland Landskabsarkitekter.

Et højt niveau af faglig rådgivning, brugerinddragelse og driftsstyring skal skabe rammerne for fremtidens grønne drift.

Samarbejdet indebærer 360 graders fagrådgivning og systemunderstøttelse, herunder:

• En samlet rådgivning og digital understøttelse af udbud og driftsprocesser.

• Faglig rådgivning og støtte inden for grøn drift og pleje.

• Rum for, at du kan forbedre din kvalitet af plejebeskrivelser og drift.

• Ensretning i det daglige arbejde med drift og vedligehold af grønne områder.

• Driftsprocessen bliver nemmere for alle parter og sikrer, at dokumentation og KS bliver ensrettet.

• Opfølgning, monitorering samt porteføljestyring over tid er en integreret del af den digitale understøttelse.

Kontaktperson: Peter Hagesø

Telefon: 44123581

Email: peh@it34.com

Hjemmeside: https://it34.com/da/

Nye højdedata for Nordjylland

De nye højdedata for Nordjylland, fra flyvninger i foråret 2022, blev frigivet fra SDFI i maj 2023, og anvendes nu i alle analyserne i SCALGO Live. QuickDHM, som er et preview af de seneste flyvninger over Fyn og Djursland fra foråret 2023, kan også ses i SCALGO Live.

Er du ny til SCALGO Live og vil lære, hvordan du kan se datoen for seneste flyvning henover et hvilket som helst sted i Danmark? Eller har du brug for en generel og grundig introduktion til alle de data og analyser, der er tilgængelige i SCALGO Live? Så meld dig til vores kommende webinar: ”Kom godt i gang”, den 11/9 kl 13-14 via https:// scalgo.com/en-US/webinars.

I del to, den 18/9, viser vi, hvordan man opretter arbejdsområder og redigerer i terræn og i arealdække. Kan du ikke se med live, så tilmeld dig alligevel – så får du en mail, når optagelsen ligger klar på hjemmesiden :)

Kontaktperson: Sara Lerer

Telefon: 88772659

Email: sara@scalgo.com

Hjemmeside: scalgo.com

Hexagon-brugergruppe holder efterårsmøde

Senere på efteråret, d. 9. november, afholder den danske Hexagonbrugergruppe, HUGdk, deres årlige efterårsmøde. Det årlige efterårsmøde giver Hexagon-brugerne mulighed for at lære nyt om vores produkter samt at dele viden med og lade sig inspirere af branchekolleger.

I januar 2023 flyttede Aarhus Vand ind I deres nybyggede hovedsæde, der emmer af innovation og bæredygtighed, og her vil brugergruppens efterårsmøde finde sted. Vi ser frem til en god dag med vores kunder.

Hexagon sender digital reality i skyen

I juni lancerede vi Reality Cloud Studio, drevet af HxDR (Hexagon Digital Reality). Reality Cloud Studio er SaaS og demokratiserer adgangen til digital reality ved at automatisere bearbejdningen af reality capture data og herved fremskynde etableringen af digitale tvillinger.

Du kan læse meget mere om Reality Cloud Studio på hxdr.com

Kontaktperson: Jackie Sandgård

Telefon: 5214 1535

Email: jackie.sandgaard@hexagon.com

Hjemmeside: hxgn.biz/gis-da

Det sker i Geoinfo

Deltag på Gå-Hjem-Møde “NYT FRA UC” – 27. september kl. 13 – 16.30 Er du klar til at blive opdateret på de mest afgørende nyheder inden for ArcGIS? Så sæt kryds i kalenderen og tilmeld dig vores spændende gå-hjem-møde. Du kan være med på en af vores tre lokationer, i Aalborg, Kolding eller Glostrup, hvor vi deler ud af det nyeste inden for ArcGIS Online, ArcGIS Desktop og ArcGIS Enterprise – direkte fra Esri UC2023.

Se mere og tilmeld dig her: www.geoinfo.dk/events

Har du brug for et GIS-kompetenceløft, så udbyder Geoinfo kurser på alle niveauer. Vi tilbyder desuden skræddersyede kurser og kursusforløb, der passer lige præcis til dit og din organisations behov.

Vi ser samtidig frem til mange spændende GIS-arrangementer resten af 2023. Tilmeld dig vores nyhedsbrev, hvis du vil opdateres løbende eller læs mere på geoinfo.dk.

Kontaktperson: Dorthe Esmark

Telefon: 61555803

Email: Dorthee@geoinfo.dk

Hjemmeside: www.geoinfo.dk

Atkins og Femern Bæltforbindelsen Femern - kortlægning og panoramaer

Atkins arbejder som bygherrerådgiver på jernbanedelen på Danmarks største infrastrukturprojekt, Femern Bælt-forbindelsen.

Projektet omfatter 18 km tunnel med tilstødende landanlæg. Atkins står blandt andet for projektering af de to jernbanespor, hvor togpassagerer og godstrafik i fremtiden transporteres mellem Holeby på Lolland og øen Femern i Tyskland.

En udfordring i forbindelse med projekteringen af sporenes linjeføring er, at DB Netz, Femern A/S og Banedanmark har hvert deres koordinatsystem, hvilket kræver et godt samarbejde i grænsefladerne.

Atkins har også bidraget med rådgivning om bæredygtighed i projektet. Muligheden for genanvendelse og brugen af bæredygtige materialer har fokus for at opnå størst mulig reduktion af CO2-aftrykket.

Hvis du vil høre mere, så ræk gerne ud.

Kontaktperson: Mette Nørgaard Jensen

Telefon: 52519473

Email: Mette.Noergaard.Jensen@atkinsglobal.com

Hjemmeside: atkins.dk

Geo styrker geodata i Aarhus

Opgaver med geodata, modeller og analyser vokser i omfang i den geotekniske branche. Det er en naturlig konsekvens af den øgede digitalisering, som sker inden for de geotekniske og ingeniørgeologiske fagdiscipliner.

Derfor har vi valgt at udvide bemandingen i Aarhus med Anders Damsgaard og Agnes Sckerl Djernes.

Anders kommer fra en baggrund som geolog og lektor på Aarhus Universitet, og har siden hans opstart involveret sig i satellitprojekter, 3D geologisk modellering, programmering og udviklingsprojekter inden for vind- og solenergi.

Agnes er geolog og har først taget en bachelor i matematik og så en master i geologi med fokus på remote sensing-data og machine learning. En rigtig god kombination, når tal skal knuses og kobles med forholdene under terræn.

Anders og Agnes kan altid kontaktes via www.geo.dk eller data@geo.dk.

Kontaktperson: Mads Robenhagen Mølgaard

Telefon: 31740188

Email: mrm@geo.dk

Hjemmeside: www.geo.dk

Byggeriet af Femern Bælt-tunnelen er et gigantisk projekt, som det fra jorden kan være svært at skabe et overblik over. Vi hjælper Femern A/S med løbende kortlægning af både Rødbyhavn og Puttgarden i Tyskland.

Resultatet udstilles i en samlet kombination af ortofoto fra fly samt panoramaer fra drone. I Femern A/S’ udstillingscenter i Rødbyhavn kan løsningen ses på storskærm, og på femern.com kan en udgave ses under ‘Byggeriet’.

HUSK - Vi er i luften over Danmark flere gange om ugen - både med droner og fly - og kan derfor levere opdaterede ortofotos og 3D-modeller med kort varsel.

Kontaktperson: Hans Hansen

Telefon: 70 26 94 26

Email: hans@kortomatic.com

Hjemmeside: kortomatic.com

En aktiv stillingsannonce kommer nemlig ud med Geoforums nyhedsbrev og bliver dermed set af mere end 1500 medlemmer, forankrede i vidt forskellige hjørner af geodatabranchen.

Derudover bliver Geoforums side ofte opdateret på Googles søgetjeneste, og din annonce på: www.geoforum.dk når derfor hurtigt ud til interesserede jobsøgere.

RTOMATIC

Stillingsopslag, der bringes på www.geoforum.dk, bliver rent faktisk set

Er du en early bird?

Tilmeld dig årets

Kortdage senest den 14. september og få deltagergebyret til en reduceret pris.

Kortdage 2023 foregår i Odense i dagene 1.-2. november 2023.

www.kortdage.dk/tilmelding