Geoforum 242 - Marts

Page 1

TEMA Beredskab

Mødestedet for geografisk information • Marts 2023 • Nr. 242

GEOFORUM

Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel forening, som på landsplan arbejder for at fremme den samfundsmæssige nytte af geografisk information.

Geoforum Danmark

Kalvebod Brygge 31

1560 København V Tlf. 38 86 10 75

ISSN 1602-4435

Redaktør og grafiker Mette Borg mbo@geoforum.dk geoforum@geoforum.dk www.geoforum.dk

Trykkeri

KLS PurePrint A/S

Oplag: 1.250

Forsideillustration

Dette temanummer handler om GIS og geodata i en beredskabssammenhæng.

Foto: Beredskabsstyrelsen

Kommende

AKTIVITETER I GEOFORUM

Se

Deadline Nr. 243 15. marts 2023 Nr. 244 14. april 2023 Nr. 245 15. maj 2023
www.geoforum.dk/annonce
numre
Annoncer i bladet
annoncepriser på
INDHOLD AKTIVITETER I GEOFORUM I DEN KOMMENDE PERIODE 1.3 GEOFORUM nr. 242 udkommer – Tema: Beredskab 1.3 Tidsfrist for indsendelse af idéer til Kortdage 2023 2.3 Udvalgsdagen 2023 for alle frivillige i Geoforum – Odense 14.3 2. møde i Kortdagsudvalget 2023 14.3 Kontaktmøde med SDFI 15.3 Møde i Geoforums standardiseringsudvalg 15.3 Ekstern deadline til GEOFORUM nr. 243 16.3 Bestyrelsesmøde i Geoforum – København og virtuelt 20.3 Online møde i Perspektiv­redaktionen 22.3 Møde­ & Eventmessen 2023 – København – sekretariatet deltager for Geoforum 30.3 Adresseseminar 2023 – Kompetenceudvalget – Vejle 1.4 Vi åbner for indsendelse af abstracts til Kortdage 2023 1.4 GEOFORUM nr. 243 udkommer – Tema: GeoFA Aktiviteter i Geoforum 2 Leder 3 Beskyttelsesrum – glemte rum, der pludselig blev aktuelle 4 Datadreven indkvartering af ukrainske flygtninge i Kerteminde Kommune 8 Anvendelse af geodata i politiets nye disponeringsplatform 10 Generalforsamling i Geoforum 13 Forsvarets GEOMETOC­beredskab 14 En grøn omstilling med fokus på sikkerhed 16 Portræt af et medlem 19 Mødekalenderen og udpluk af arrangementer 20 Nyt fra virksomhederne 21 Hold dig opdateret med nyt fra Geoforum og Kortdage 24

LEDER

At være forberedt til udfordrende situationer

AF MADS SCHONDEL­ANDERSEN, GEOFORUMS BESTYRELSE

Kære læser!

Når du går videre i dette nummer af GEOFORUM, vil du finde en række artikler med fokus på beredskab. Vi kommer omkring de helt oplagte områder, som involverer politi, forsvar og beredskab, men også kommunerne spiller en væsentlig rolle, når diskussionen falder på beredskab og på at være forberedt og kunne håndtere udfordrende situationer.

Gennem de seneste år har vores hverdag udviklet sig fra fokus på stabilitet, udvikling, fred og frihed til en hverdag, der er præget af usikkerhed og bekymringer. Først ændrede en pandemi vores liv fra den ene dag til den anden. Da det så ud til at være ovre, startede en frygtelig krig i Europa, og som om det ikke var nok, har vi netop oplevet et dødbringende jordskælv i Tyrkiet og Syrien.

Listen af uhyrligheder er lang og kan nemt få humøret til at dale, og der er da bestemt også grund til bekymring, men der er også grund til optimisme. Optimisme, fordi vi som Geodatabranche formår at bidrage til håndtering af de vanskelige situationer, der opstår. Artiklerne her i dette nummer af GEOFORUM illustrerer, at der arbejdes innovativt med data, værktøjer og samarbejder – i det lokale, på landsplan og globalt.

Når katastrofer opstår, er der behov for, at vi som samfund kan håndtere det, skabe overblik, og agere for at minimere risici på en hurtig og sikker måde. Det kræver, at en lang række forhold er på plads, og det tilføjer nye spørgsmål til den situation, vi står i. Vi er fx vant til, at nødhjælp og materiel af forskellig karakter er på lager, så man hurtigt kan rykke ud ved behov. Men hvad med (geo)data, (GIS­)viden og den fornødne teknologi?

Temanummer

Dette temanummer af GEOFORUM handler om GIS og geodata i en beredskabs-sammenhæng. Emnerne dækker såvel det kommunale som det statslige beredskab, som situationen med krigen i Ukraine har skabt et styrket behov for.

Hvordan sikrer vi, at den også er på lager? Hvordan sikrer vi, at informationer om beskyttelsesrum er opdaterede, så man kan tage fat i dem, når behovet opstår, eller få overblikket over egnede indkvarteringsmuligheder for mennesker, der af den ene eller anden grund er flygtet? Hvordan sikrer vi, at der er indsigt i værktøjer og teknologier – ikke blot på specialistniveau, men også på ledelses­ og politisk niveau?

Det er naturligvis vigtigt, at der er specialister med stor indsigt i hvilke muligheder, GIS og geodata tilbyder, men hvis ikke værdien er generelt kendt og anerkendt, og at data bringes i spil i den rigtige kontekst, så udnytter vi ikke det fulde potentiale med GIS og geodata. Det er derfor vigtigt, at der fortsat er et stort fokus på at vise værdien af data og samarbejde uden for ‘GIS ­ kontoret’.

Når man arbejder med geografiske informationer, har man en unik mulighed for at visualisere og illustrere komplekse sammenhænge på en måde, som er let forståelig for de fleste. Man kan næsten tale om et fælles sprog for forståelse af rumlige analyser og geografiske problemstillinger. Det betyder, at vi som branche har kompetencer, som er vigtige i forhold til at håndtere fremtidige udfordringer, om det så er katastrofer, beredskabsopgaver, miljømæssige udfordringer eller noget helt fjerde. Det skal vi holde fast i, og det skal vi udbygge. Heldigvis er der mange dygtige mennesker derude, som allerede er i gang, og det kan du læse om i dette nummer af GEOFORUM.

God læselyst og god fornøjelse!

Næste temanummer bliver til april med fokus på GeoFA. Hvis du har lyst til at bidrage med artikler til GEOFORUM, så skriv til redaktør, Mette Borg, mbo@geoforum.dk.

Beskyttelsesrum – glemte rum, der pludselig blev aktuelle

Geodatasæt opstår på mange forskellige måder og ud fra mange forskellige behov. Henvendelserne kan komme såvel internt som eksternt, og nogle gange fra en helt uventet kant. Heldigvis er det sjældent, at det er en krig, der initierer, men det var det i dette tilfælde, og så skulle tingene gå stærkt. I denne artikel ser vi på, hvordan vi bedst tager fat på datasæt, der helst skulle have været færdige i går.

I februar 2022 blev der krig i Europa – i Ukraine. Af den årsag kom der fokus på, hvordan det danske beredskab er forberedt, hvis krigen skulle sprede sig, og Danmark blev en krigszone.

I marts kom en henvendelse fra Beredskabsstyrelsen. Den blev sendt til kommuner og kommunale beredskaber, og den forespurgte på data vedrørende beskyttelsesrum. Rundt om i kommunerne er det vidt forskellige medarbejdere og afdelinger, der har fået henvendelsen videresendt. Jeg fik den via min direktør som medlem af centrets ledergruppe.

Samtidig kom de første borgerhenvendelser fra bekymrede borgere; hvor skal jeg i beskyttelsesrum? Medierne begyndte at interessere sig for, om der rent faktisk er et tilstrækkeligt antal pladser til alle landets borgere, og rettede også henvendelse til kommunerne. Den regionale DR­station ville meget gerne på besøg i en ”bunker” for at interviewe og belyse sagen.

Ved månedsskiftet marts­april kom så den anden henvendelse fra Beredskabsstyrelsen. Denne gang med frist den 1. maj til indberetning af antallet af ”sikringsrumspladser” i kommunen fordelt på et par kategorier.

Hvad er et beskyttelsesrum egentlig?

Et beskyttelsesrum kan groft deles i to kategorier: sikringsrum og betondækningsgrave. Sikringsrum er kælderrum i en bygning, der ofte er offentlige bygninger som institutioner, skoler og idrætshaller, eller de kan være etageboliger og virksomheder. Betondækningsgrave er bunkers med adgang fra terræn, og disse er ofte placeret i ældre bykerner eller tættere bebyggelser.

Betondækningsgravene er etableret i årene efter 2. verdenskrig, mens der frem til 1992 er etableret sikringsrum ved nybyggerier. Efter 1992 blev det efter en ændring i bygningsreglementet ikke længere et krav at etablere sikringsrum ved nybyggerier. Nyere byggeri har derfor sjældent sikringsrum, og gennem årene er sikringsrummene taget i brug til mange forskellige formål.

Sikringsrummene kan have mange forskellige udformninger og størrelser, mens betondækningsgravene – i hvert fald i Guldborgsund Kommune – alle er standard kuppelformede betonskaller med plads til 50 personer i hver. I nogle tilfælde er der flere kupler med fælles indgang, så kapaciteten øges.

Om grundmaterialet

Udgangspunktet for registreringen var for Guldborgsund Kommunes vedkommende meget mangelfuldt for en samlet geografi sk registrering. To gange tidligere har der fra centralt hold været bedt om en optælling af sikringsrumspladser. I 1961 blev betondækningsgravenes kapa citet talt, og i 2002 (efter hændelserne i USA den 11. sep tember 2001) var det et samlet tal for sikringsrumspladser, der blev efterspurgt.

4 4 GEOFORUM • MARTS 2023
AF OLE DITTMER ANDERSEN, GULDBORGSUND KOMMUNE

FME SERVER ER NU NEMMERE

Igen kan vi se tilbage på et år med god tilvækst i brugen af FME. Ikke kun har vi fået nye kunder. FME er i stigende grad udbredt i kundernes organisationer.

Download den nye version FME 2022.2 og oplev de mange forbedringer!

Det er helt gratis at prøve en test version.

Med FME sparer kommuner timer, dage og ugers arbejde ved at bruge færdige værktøjer til dataintegration.

FME Server er nu blevet så meget nemmere at arbejde med. Flere og flere indser, hvordan det både forstærker de eksisterende fordele med FME desktop, og på en enkel måde skaber helt nye muligheder.

Med de nye kommunelicenser og vore startpakker ønsker vi at gøre det endnu nemmere.

Du kan bygge intelligent og effektiv dataintegration uden nogen programmering. Vi hjælper dig gerne med et bud på, hvordan eksempler fra forskellige andre virksomheder kan realiseres i din organisation.

Sweco er FME Partner med Safe Software, og vi har certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME.

Du finder webinarer, kurser og inspiration på https://dataflow.center.

Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen mikwulff.thomsen@sweco.dk

LÆS MERE PÅ WWW.SWECO.DK

Ingen af de to gange er der blevet bedt om tal på et mere detaljeret niveau end by­niveauet.

Det manglende fokus på beskyttelsesrummene – specielt efter Berlinmurens fald i 1989 – har helt sikkert også en betydning for registreringernes kvalitet. Indvendige ombygninger foretages ofte uden behov for byggesagsbehandling og fx gennembrud af vægge for installationer eller udskiftning af døre kan have stor betydning for, hvorvidt et sikringsrum rent faktisk stadig kan yde den forventede beskyttelse.

Datakilder og -kvalitet Sikringsrummene er registreret i BBR. For bygninger med sikringsrum er der i et specifikt felt angivet antallet af sikringsrumspladser. Det er let og lige til at gå til, men måske ikke ajourført. Min løsning her og nu var at geokode ”råt” på adresserne for at få et overblik.

Betondækningsgravene var en helt anden opgave. Selvom de fleste af dem faktisk er synlige i gadebilledet, så lægger man ikke mærke til dem. Med god hjælp fra lokalkendte kolleger, lokalhistoriske arkiver, byggesagsarkivet og en gammel liste med nogenlunde stedsangivelser, så lykkedes det – tror jeg nok. Jeg fik i hvert fald samlet et datagrundlag for at kunne aflevere et samlet tal til Beredskabsstyrelsen i slutningen af april 2022. Så langt, så godt.

Datamodel og yderligere registreringer

Hvis vi skal tilføre registreringerne yderligere kvalitet og fremadrettet kunne svare kvalificeret på spørgsmål om beskyttelsesrummene, så er det ikke helt nok. Dels ved vi jo reelt ikke, om sikringsrummene kan anvendes, og dels kender vi heller ikke det faktiske antal sikringsrumspladser.

For at komme videre med den del af opgaven lavede jeg en hurtig løsning i vores WebGIS (KortInfo) med plads til en række yderligere oplysninger om kontaktpersoner, anvendelse, ejerforhold og tilgængelighed. Dette var datafelter, der i første omgang var tomme, men som delvist kunne beriges med oplysninger via GIS.

En lang række data er dog afhængige af hjælp fra andre kilder. WebGIS og en supplerende registrerings­app til tablet og smartphone (i vores tilfælde Kollecto) er derfor nyttige værktøjer, som gør det muligt at inddrage andre i opgaven.

Første skridt hos os har været et fokus på de kommunale ejendomme, hvor vores driftsperso­

nale har hjulpet med oplysninger og ikke mindst fotodokumentation. Forventningen er, at vi i næste step kan få boligselskaber til at levere tilsvarende oplysninger. På det grundlag kan kommunens byggesagsbehandlere hjælpe med at vurdere, hvorvidt sikringsrummene stadig opfylder lovens krav, eller om de skal tages ud af ligningen.

Betondækningsgravenes fremtid kendes heller ikke. Lever de op til nutidige krav til beskyttelse, og hvilke data er der behov for, for at vi vil kunne vurdere dem?

Hvor skal data bo?

Vores løsning er quick and dirty med fokus på at få skabt et godt grundlag for dataindsamlingen. Sikringsrummene er i dag, som nævnt ovenfor, registreret i BBR. Men der er ingen umiddelbar plads til betondækningsgravene. Skal de registreres som tekniske anlæg? I givet fald har vi en udfordring, når de ligger på et vejareal, hvilket de ofte gør. Skal de i stedet registreres i GeoFA, hvor der arbejdes på en datamodel?

Alt efter, hvad oplysningerne om beskyttelsesrummene skal anvendes til fremover, kan det give god mening at få dem samlet ét sted. Beredskabsstyrelsen har foreløbig ikke stillet yderligere spørgsmål eller er kommet med ønsker til supplerende data.

Men som i så mange andre situationer er geodata i hvert fald et oplagt bud på løsningen – geodata forstået som en kombination af data, værktøjer og kompetencer. Jeg mener, vi med vores løsning har skabt et fundament, der kan bygges videre på, når der på et tidspunkt findes en landsdækkende –gerne autoritativ – løsning.

6 GEOFORUM • MARTS 2023

Tilmeld dig forårets største GIS-konference

9. - 10. MAJ ODENSE

Vil du med på konferencen, hvor mere end 200 GIS-folk fra hele landet mødes og får seneste nyt om ArcGIS?

På konferencen kan du blandt andet:

• Opleve paneldebatten “Skal teknologi spille en større rolle i den grønne omstilling?” med ordstyrer Mads Bjørn-Møldrup, partner PA Consulting & bestyrelsesformand i Geoforum

• Se oplægget “Klima, bæredygtighed og grøn omstilling i dansk erhvervsliv” ved Anne Højer Simonsen, vicedirektør, Dansk Industri

• Møde Geoinfos Graduate og se deres afsluttende projekter.

• Blive opdateret om det sidste nye på ArcGIS Enterprise ved Torben Vidding Willadsen, Geoinfo og Philip Heede, Esri.

BLIV UDSTILLER

Som udstiller får du din egen stand, hvor du kan vise dit GIS-projekt frem overfor nogle af Danmarks dygtigste GIS-professionelle.

GIV ET ABSTRACT

Som oplægsholder har du mulighed for at dele dit arbejde og inspirere dine kolleger i GISbranchen - og du sparer samtidig 1.000 kr. på billetten.

HOLD ØJE MED PROGRAMMET, SOM VI LØBENDE OPDATERER OG SKYND DIG AT TILMELDE DIG PÅ WWW.GEOINFO.DK/EVENT.

Har du hørt om GeoinfoDataLeverance?

Geoinfo tilbyder at levere enhver form for geografisk relevant data fra offentlige danske datakilder til ArcGIS-brugere i et direkte anvendeligt format.

Det kalder vi GeoinfoDataLeverance – eller bare GDL.

VIL DU HØRE MERE OM DINE MULIGHEDER INDENFOR GDL, KONTAKT OS I GEOINFO ELLER KOM OG SE HVORDAN GDL BRUGES I FORSKELLIGE ORGANISATIONER PÅ DANSK ESRI KONFERENCE.

GEOFORUM • MARTS 2023
DEK23 DANSK ESRI KONFERENCE

Datadreven indkvartering af ukrainske flygtninge i Kerteminde Kommune

Den 24. februar 2022 blev Ukraine invaderet af Rusland. Det sendte en bølge af mennesker på flugt. I første omgang var det Ukraines nabolande, der mærkede det største pres, men efterhånden nåede mange ukrainske flygtninge også til Danmark. I løbet af de første uger af marts forventede Regeringen, at antallet af flygtninge kunne nå op på 100.000 personer. Regeringen rakte derfor ud til kommunerne og bad om at finde passende indkvartering til flygtningene – og det skulle gå hurtigt.

I Kerteminde Kommune var vi i den situation, at vi ikke havde nogen ubrugte kommunale bygninger, der var egnet til indkvartering. Vi kunne på det tidspunkt finde indkvartering til cirka 20 personer via de sædvanlige kanaler, dvs. boligforeninger, private boligselskaber og enkelte private udlejere, men forventede, at der ankom op til 100 flygtninge i løbet af få uger.

Det ansvarlige team var under pres og afsøgte forskellige muligheder. Vi er tidligere lykkedes med at finde databaserede løsninger på udfordringer, som ellers var svære at løse, og måske derfor henvendte det ansvarlige team sig til mig.

Indskrænkning af søgekriterier

Jeg satte mig sammen med den ansvarlige leder, og vi blev hurtigt enige om at indskrænke søgefeltet til tomme boliger og at sætte nogle kriterier, boligerne skulle leve op til for, at kommunen kunne være bekendt at tilbyde dem til flygtningene. Set i lyset af situationen i Ukraine, hvor ukrainske mænd ikke måtte forlade landet, formodede vi, at de fleste flygtninge ville være kvinder med børn, der flygtede uden bil. For at de hurtigt kunne blive en del af samfundet, skulle børnene have let adgang til skole, og kvinderne skulle have mulighed for at komme på arbejde med offentlig transport.

Vi brugte data fra BBR (Bygnings­ og Boligregistret) kombineret med data fra FynBus, og vi indskrænkede søgningen til følgende kriterier:

• Boligen skulle have stået tom i mindst 90 dage

• Boligen skulle indeholde eget køkken, toilet og badeværelse

• Der skulle være maksimalt 500 meter til et busstoppested med afgange med en regional bus

Vi overvejede også at inddrage boliger til salg på Boligsiden og boligernes afstand til dagligvarebutikker, men valgte i stedet at bruge dem som supplerende kriterier.

Kriterierne gjorde, at den oprindelige mængde af tomme boliger blev reduceret fra 420 til 180 egnede boliger, se figur 1. Resultatet var et regneark med navne på ejerne af de egnede boliger, som muliggjorde kontakt til dem via e­Boks. Det var meget konkret og håndgribeligt, så sagsbehandlerne kunne ret hurtigt gå i gang.

Ændret flygtningestrøm

Der gik nogle måneder, hvor jeg slet ikke hørte noget. Da jeg var nysgerrig, spurgte jeg til status før sommerferien. Meldingen var, at det oprindelige antal flygtninge, som Danmark forventede at modtage, var nedjusteret til 29.000. Dermed kunne Kerteminde Kommune finde indkvartering via de

8 GEOFORUM • MARTS 2023
AF ROMAN HØJSAGER VARINSKY, KERTEMINDE KOMMUNE

sædvanlige kanaler og fik derfor ikke brug for min opgørelse alligevel.

En senere opgørelse har vist, at der efter invasionen er flyttet 107 ukrainere til Kerteminde Kommune. Vi ved dog ikke hvor mange af disse, der er flygtninge. Her må konklusionen være, at selvom kommunen muligvis modtog det antal af flygtninge, som vi ”frygtede” tilbage i marts, så kom de i et tempo, hvor efterspørgslen på egnede boliger kunne følge med udbuddet.

Det var selvfølgelig ærgerligt, at min opgørelse ikke blev brugt. På den anden side fik vi erfaring med at afprøve metoden, og hvis det virkelig havde brændt på, var vi i hvert fald forberedte. Vi havde desuden haft mulighed for at bruge Boligreguleringslovens § 48 (se faktaboks), som giver kommunen ret til at udleje boliger, der har stået tomme i over seks uger, hvis boligejerne ikke frivilligt havde indvilliget i at leje boligerne ud.

Erfaringer fra andre kommuner

På Kortdage 2022 holdt jeg oplæg om opgaven. Her spurgte jeg i plenum hvor mange andre i kommunerne, der var blevet stillet en lignende opgave. Til min overraskelse kom der ingen hænder i vejret.

En mulig forklaring på dette kan være, at i nogle kommuner kunne sagsbehandlerne selv klare udfordringen, ligesom det viste sig at være tilfældet i Kerteminde Kommune. Det kan også være et tegn på, at der i de kommunale ledelseslag mangler viden om, at GIS og geodata faktisk kan bidrage med løsninger på mange forskellige udfordringer.

Involvér en GIS-medarbejder Så hvorfor blev jeg i Kerteminde Kommune involveret i opgaven, når det samme tilsyneladende ikke skete for mine kolleger i de andre kommuner? Og hvad skal der til for, at lignende udfordringer i fremtiden vil involvere en GIS­medarbejder?

I Kerteminde Kommune har vi en flad struktur, hvor der ikke er langt til ledelsen og mellem afdelingerne. Vi har derfor gode muligheder for at kende til hinanden og de kompetencer, vi hver især har. Når flere i organisationen er bevidste om, at GIS og geodata kan bidrage til opgaveløsningen, bliver det mere naturligt at involvere de medarbejdere, der sidder med disse opgaver.

Faktaboks om Boligreguleringsloven § 48

Stk. 1. Bliver en bolig, der hidtil har været benyttet helt eller delvis til helårsbeboelse, ledig, skal ejeren sørge for, at den fortsat benyttes til beboelse. En bolig anses for ledig, når den ikke er udlejet til eller ikke benyttes til beboelse. Hvad der er fastsat i 1. og 2. pkt., gælder tilsvarende enkeltværelser, der hidtil har været benyttet til beboelse, når værelserne ikke er en del af udlejerens beboelseslejlighed eller en del af et en- eller tofamilieshus, som udlejeren bebor.

Stk. 2. Har en bolig været ledig i mere end 6 uger, skal ejeren foretage anmeldelse af den ledige lejlighed til kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Efter udløbet af den angivne frist kan kommunalbestyrelsen anvise en lejlighedssøgende, til hvem ejeren straks er pligtig at udleje boligen, jf. dog stk. 6.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen er berettiget til ved fogeden at lade en boligsøgende, som kommunalbestyrelsen har anvist, indsætte i lejligheden, jf. dog stk. 6.

Stk. 5. Har ejeren i sin anmeldelse på en efter kommunalbestyrelsens skøn tilfredsstillende måde godtgjort, at han har indgået aftale om senere overdragelse af brugsretten, eller at boligen midlertidigt er ubeboelig som følge af ombygning, kan kommunalbestyrelsen indrømme ham en yderligere frist, inden stk. 3 finder anvendelse.

Stk. 6. Stk. 3 og 4 gælder ikke for ejere og andelshavere, som er fraflyttet deres bolig, og som uanset forsøg derpå ikke har kunnet afhænde den.

GEOFORUM • MARTS 2023 9
Figur 1: Oversigt over de 180 egnede, tomme boliger i Kerteminde Kommune.

Anvendelse af geodata i politiets nye disponeringsplatform

Politiets nye disponeringsplatform, POL-DISP, anvender store mængder geo- og grunddata, som gør det muligt for vagtcentralen hurtigt at fremsøge lokaliteten for en hændelse. Udfordringen er, at alle data og kort skal hentes ind på ”indersiden” af politiets netværk, og at det bagvedliggende system ikke understøtter danske projektioner.

Året 2015 var med hændelserne ved Krudttønden og senere ved den jødiske synagoge et skelsættende år i dansk historie – og ikke mindst i dansk politi. Evalueringer af hændelsen førte bl.a. til et ønske om at få et bedre og hurtigere situationsoverblik på tværs af dansk politi. Denne baggrund har ført til udvikling af en moderne IT­disponeringsplatform, der hedder POL­DISP og er et standardsystem, som er tilpasset til dansk politis behov.

Kernefunktioner og tematisk søgning POL­DISP­platformen består af en række kernefunktioner, bl.a. kort, hændelsesoverblik og patruljevisning, der i sammenhæng gør politimedarbejderen i stand til at se relevante informationer om en hændelse, disponere patruljer dertil og se på kort, hvor patruljer, hændelser og øvrige objekter er.

Platformen anvender dansk politis autoritative kort via geoplatformen, POLAtlas, og herigennem vil politiets medarbejdere få adgang til en lang række kortlag med forskellige informationer fx vådområder og jernbaner. Desuden har politiet fået udviklet en tematisk søgning, der sikrer, at politiet hurtigere kan finde frem til borgere, der har behov for hjælp, ved at brugeren i systemet kan søge i tematiske kilder såsom stednavne, virksomheder og vejkryds, fx en Netto­forretning i et givent byområde i stedet for, at borgeren skal kende en præcis adresse.

Disponeringsplatformen udrulles til hele Danmark og medarbejdere i 114, dvs. politiets servicecentre.

Vagtcentralen vil anvende systemet og kortet til at få overblik og sikre, at hjælpen kommer hurtigt frem til borgerne.

Datagrundlag

Alle hændelser, som politiet er involveret i, har relation til et sted. Derfor er stedbestemt information oftest af afgørende betydning for løsningen af politiets opgaver. Det gælder både baggrundskort, der anvendes til navigation og orientering, og tematiske (geo)datalag, der rummer information om geografiske objekter i nærområdet omkring en hændelse, og som desuden kan bruges til fremsøgning af en lokalitet.

I POL­DISP kan man som bruger vælge mellem tre typer af baggrundskort: skærmkortet, det dæmpede skærmkort samt et aktuelt ortofoto. For at etablere det nødvendige datagrundlag anvender systemet data leveret fra SDFI, som udstilles for anvendere på ”indersiden” af politiets infrastruktur. Disse data, der tilsammen fylder adskillige terabytes, leveres reprojiceret til Web Mercator, da det bagvedliggende system i POL­DISP ikke understøtter de danske projektioner (UTM).

De danske, autoritative grunddata udgør en helt central kilde til geografisk information. Bl.a. er ajourførte adresser af afgørende betydning for korrekt lokalisering af en stor del af dagligdagens hændelser. Men også kombinationen af GeoDanmark­bygninger med anvendelseskoder fra

10 GEOFORUM • MARTS 2023
AF HELLE GUDNITZ, MORTEN WINTHER FUGLSANG OG CARSTEN ANDERSEN, RIGSPOLITIET.

BBR kan bidrage i opgaveløsningen, hvis man fx har behov for at bruge en sportshal til evakuering i forbindelse med en storbrand.

Der hentes desuden data fra en lang række andre, offentligt tilgængelige kilder, fx strandnumre fra redningsnummer.dk, motorvejsafkørsler og km­pæle fra Vejdirektoratet, samt Det Centrale Husdyrbrugsregister fra Fødevarestyrelsen. Sidstnævnte kommer ofte til gavn i sager med løse køer eller heste på vejbanen, hvor man kan få et overblik over husdyrbrug med den pågældende dyreart i nærheden. Fælles for alle datakilder er, at data downloades og reprojiceres til Web Mercator, før de kan vises for brugeren i POL­DISP.

Søgninger/API’er

Søgning efter og lokalisering af korrekt position er absolut essentielt for operatøren, der modtager et opkald fra en borger, da dét at stedfæste hændelsen gør det muligt at skabe overblik over, hvordan anmelderen hurtigst kan hjælpes.

Hvordan gør man det så i praksis, når modtagerapplikationen som udgangspunkt er bygget til at anvende søgning via Google og Bing på Internet, og man desuden gerne vil benytte de danske grunddata? Dette var en af de udfordringer, som vi skulle løse i etableringen af POL­DISP. For at få enderne til at mødes var det nødvendigt at skabe egne API’er, der kunne bygge bro mellem de danske grunddata og den applikation, som skulle modtage og anvende data.

Endelig hentes med jævne mellemrum et opdateret sæt GeoDanmark­data, der anvendes til et stylet ”nødkort”, som POL­DISP kan bruge som baggrundskort i tilfælde af, at også de interne korttjenester af en eller anden årsag svigter. 4

Løsningen er i praksis tredelt. Applikationen ”taler” med en geokodnings­komponent, der kontakter data­API’erne. Når operatøren søger, skal der

GEOFORUM • MARTS 2023 11

kunne indtastes data i samme orden, som anmelderen siger dem. Det vil sige, at det kendte ”vejnavn­husnummer­postnummer”­mønster ikke er nok. Hvis anmelderen siger: ”Jeg står i Roskilde ud for nummer 56 på Københavnsvej”, så skal der kunne indtastes præcis disse data i den nævnte rækkefølge.

Opgaven for geokodnings­komponenten er at analysere den indkomne forespørgsel og at få den omformet til noget, der giver mening for API’et. På den måde har vi fået en lang række danske grund­ og geodata til at fungere i POL­DISP, så der kan søges på geodata på en måde, som sikrer hurtig og korrekt lokalisering.

Opsamling

Anvendelse af de frie, danske Grunddata er ikke altid uproblematisk, når man i det offentlige skal anskaffe løsninger i store udbud med internationale leverandører. Man kan argumentere for, at det blot handler om at stille relevante og præcise krav i udbuddene, men så risikerer man måske til gengæld, at leverandørerne med de mest avancerede systemer ikke ønsker at byde på opgaven, fordi det bliver for besværligt at imødekomme specifikke krav til formater og

projektioner, der kun gælder for et – i international sammenhæng – meget lille marked.

Ofte vil der derfor skulle påregnes et betydeligt arbejde med at integrere de danske Grunddata i løsningerne. I tilfældet med POL­DISP er det –bl.a. med hjælp fra SDFI – lykkedes at få etableret data i en anden projektion, end data sædvanligvis udbydes i på Datafordeleren. Som politiets geofaglige kompetence har det været vigtigt for GIS­sektionen at fremhæve værdien af de danske Grunddata og at sikre anvendelsen af dem i en løsning af så vital betydning, hvor det i sidste ende handler om borgerens liv og sikkerhed.

12 GEOFORUM • MARTS 2023

Generalforsamling i Geoforum

Geoforums bestyrelse har besluttet, at generalforsamlingen skal gennemføres både fysisk og virtuelt, for at så mange som muligt fra hele landet har mulighed for at deltage.

Du indkaldes hermed til generalforsamling i overensstemmelse med Geoforums vedtægter.

Generalforsamlingen bliver afholdt torsdag den 27. april 2023 kl. 15.00 i IDA-huset, Kalvebod Brygge 31, 1560 København V.

Hvis du har et forslag til generalforsamlingen, er det meget velkomment. Jf. vedtægterne skal forslag fra medlemmerne være bestyrelsen skriftligt i hænde (geoforum@geoforum.dk) senest 4 uger før generalforsamlingen.

Dagsordenen og fremsatte forslag vil kunne ses på hjemmesiden: https://geoforum.dk/generalforsamling senest 3 uger inden generalforsamlingen.

Vel mødt!

Forsvarets GEOMETOCberedskab

Det ligger i Forsvarets DNA at være beredt – beredt på kriser, krige og indsættelser. Derfor har Forsvaret opbygget en lang række kapaciteter, som gør, at Forsvaret kan rykke ud, når det gælder. Det omfatter våben, ammunition, uniformer, køretøjer, skibe og flyvemaskiner, IT-systemer og meget andet. Et vigtigt element i Forsvarets beredskab er på GEOMETOC-området – det vil sige på geospatiale, meteorologiske og oceanografiske informationer. I dag varetages denne værnsfælles opgave af Joint GEOMETOC Support Centre under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).

I 2018 sammenlagde man de værnsfælles kapaciteter inden for de geospatiale, meteorologiske og oceanografiske områder i Joint GEOMETOC Support Centre. Dermed kan FMI tilbyde Forsvarets brugere et samlet beredskab og en samlet indgang til alle områder. Centret har 20 militære og civile medarbejdere – alle med en stærk faglig baggrund inden for området.

Det geospatiale område Forsvaret opererer foruden Cyber og Space i de traditionelle tre domæner – til lands, til vands og i luften. Dette afspejles i de tre hovedkategorier af kort, som anvendes i Forsvaret: landkort eller topografiske kort, flyvekort samt søkort. Ud over kortprodukter anvendes også satellitbilleder, flyfoto, højdemodeller og mange andre typer af information. FMI’s opgave er at tilvejebringe disse informationer, så Forsvarets Geospatiale Kompetencecentre ved de operative myndigheder derefter kan udvikle en lang række specialprodukter via analyser, modelleringer og visualiseringer, se figur 1.

Digitale produkter supplerer i dag de traditionelle papirkort og indgår i stort set alle militære systemer. Alt, hvad der kører, sejler eller flyver, har en komponent, som kræver et geospatialt grundlag. Geodata anvendes i en lang række af systemer og processer lige fra navigation og simulation over målsøgning og til kommunikation.

I forhold til et beredskab adskiller geospatiale data og METOC­informationer sig fra de fleste andre militære kapaciteter; af indlysende grunde kan kort kun anvendes over de geografiske områder, de dækker – i modsætning til fx våben og ammunition, som teoretisk set kan anvendes over hele kloden. Det er desuden vigtigt, at geospatiale informationer er opdaterede. Derfor kan man ikke

14 GEOFORUM • MARTS 2023
AF MARLENE MEYER, JOINT GEOMETOC SUPPORT CENTRE, FORSVARET Figur 1. Militært kortprodukt, Grønland.

opbygge lagre af kort, som kan anvendes i enhver fremtidig krise eller krig.

Den aktuelle krig i Ukraine demonstrerer, at det er svært at forudsige, hvor den næste krig kommer til at foregå. Man må i stedet opbygge et beredskab, som gør det muligt at tilvejebringe nye opdaterede informationer over nye områder, når krisen opstår.

Samarbejde med vores allierede Joint GEOMETOC Support Centre samarbejder med NATO og vores allierede om produktion af topografiske vektordata og opbygning af databaser, som gør det muligt efterfølgende at producere egentlige landkortprodukter, når behovet opstår. I de tilfælde, hvor der ikke foreligger de grundlæggende data over konfliktområder, så har de samarbejdende nationer et beredskab i form af specifikationer, standarder, fælles produktionsplanlægning og ikke mindst produktionsapparater, som gør nationerne i stand til – i samarbejde – at fremstille militære vektordata og efterfølgende landkortprodukter på koordineret vis og med kort varsel.

I modsætning til ammunition kan digitale data bruges flere gange, og de kan deles mellem allierede. NATO­landene udveksler, gennem samarbejdsaftaler, geospatiale landkort, søkort og flyvekort over eget territorium og over hele verden. NATO­landene koordinerer produktion af geospatiale informationer, så data ikke produceres flere gange. Det tætte samarbejde mellem landene er en central del af NATO’s beredskab på det geospatiale område.

METOC-området

Kapacitetscenter METOC er et operationelt center, som indsamler, modellerer, validerer, lagrer og formidler oceanografiske, meteorologiske og hydrografiske data og produkter, således at data, informationer og slutprodukter kan stilles til rådighed for brugerne døgnet rundt.

Data og produkter anvendes af Forsvarets brugere til militære – primært til maritime –øvelser og operationer, fx Anti Submarine Warfare (ASW) og Mine Counter Measures (MCM). De anvendes desuden til Search and Rescue­operationer (SAR­operationer), til havmiljøoperationer, til støtte for VTS­Centrene og til sejladssikkerhed for Forsvarets skibe generelt.

En vigtig del af METOC’s dataprodukter er prognosemodeller. Der er udviklet en 3D prognosemodel for strøm, vandstand, temperatur, salt og densitet. Modellen dækker det nordøstlige Atlanterhav, Nordsøen­Østersøen og de indre danske farvande. Fire gange i døgnet leverer den en 56­timers prognose, se figur 2. En anden prognosemodel leverer bølgeprognoser for det nordøstlige Atlanterhav, Arktis omkring Grønland, Nordsøen­Østersøen og de indre danske farvande.

Opdaterede METOC-data er vigtige I endnu højere grad end for geospatiale informationer er det vigtigt, at METOC­data er opdaterede. Joint GEOMETOC Support arbejder tæt sammen med allierede og NATO om udveksling af opdaterede METOC­informationer og om udvikling af metoder og platforme.

Joint GEOMETOC Support Centre er en lille, men meget vigtig del af Forsvarets samlede beredskab. Alle Forsvarets køretøjer, skibe og luftfartøjer har indbyggede systemer, som baserer sig på valide, standardiserede og opdaterede geospatiale, meteorologiske og oceanografiske informationer.

Disse informationer gør Forsvaret i stand til at operere til lands, til vands, og i luften, uanset om det er på eget territorium, eller det er i internationale indsættelser. Uden disse informationer ville der være sort skærm mange steder i Forsvaret.

GEOFORUM • MARTS 2023 15
Figur 2. Daglige METOC-briefinger.

En grøn omstilling med fokus på sikkerhed

Beredskabsstyrelsen indsamler hver dag en række oplysninger om redningsberedskabets indsatser for at dokumentere disse og understøtte, at mandskabet kan løse de opgaver, som relaterer sig til en given ulykke. Det er primært forskellige udrykningsdata, men kan også være baggrundsinformation som viden om vejr, geografiske forhold, bygningsforhold samt viden om lignende tidligere ulykker.

Med afsæt i den grønne omstilling af samfundet samarbejder Beredskabsstyrelsen med bl.a. Danske Beredskaber (jf. Beredskabsloven, se faktaboks 1) om at gøre den nyeste viden om ulykker, risikovurderinger og indsatstaktikker tilgængelige for redningsberedskabets brand­ og redningsindsatser i eksempelvis produkter med lithium­ion­batterier.

En brand i en el­ eller hybridbils batteripakke kan medføre en række forhold, som de indsatte brandfolk bør være særligt opmærksomme på.

Derfor holder Beredskabsstyrelsen løbende øje med antallet af brande i el­ og hybridbiler i Danmark. I 2021 var der 15 brande i el­ og hybridbiler i Danmark med en generel spredning i hele den danske geografi, dog med flere hændelser omkring de større byer, jf. figur 1. Til sammenligning var der i samme periode 1.105 brande i biler med konventionelt brændstof, som figur 1 også illustrerer.

Bedre formidling af data med brug af GIS I takt med øget udbredelse af transportmidler

16 GEOFORUM • MARTS 2023
Figur 1: Fordelingen af bilbrande i Danmark i 2021 blandt el­/hybridbiler samt andre personbiler.

med lithium ­ ion ­ batterier har brande relateret til disse produkter også løbende fået opmærksomhed. I udlandet førte en brand i et el ­ løbehjul i Londons undergrundsbane i 2021 til, at det ikke længere er tilladt at medbringe disse i Londons undergrundsbane og busser.

I takt med, at der kommer flere og flere el ­ og hybridbiler på gaderne, har monitoreringen af indsatserne og det løbende samarbejde mellem de kommunale redningsberedskaber og Beredskabsstyrelsen bl.a. betydet, at flere og flere kommunale rednings beredskaber har taget deres forholdsregler fx i forhold til materiel, for at være på forkant med denne udvikling.

”Vi har i vores ODIN­system en mængde forskellige oplysninger fra den enkelte indsats. Særligt de, som kan geokodes, er interessante, da det giver mulighed for at vise dem på kort i GIS. Derved kan vi se den nationale fordeling fra region til region samt udviklingen over flere år. Vi kan følge nye tendenser og formidle udbredelsen af disse med et godt overblik”, siger analysechef i Beredskabsstyrelsen, Frederik Prytz­Grønfeldt.

Beredskabsstyrelsen har i efteråret 2022 udarbejdet en fokusanalyse, der overordnet viser, at lithium­ion­batterier i elcykler og el­løbehjul som udgangspunkt sjældent brænder. Fordelingen af

Beredskabslovens § 1:

Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger, eller overhængende fare herfor.

Stk. 2. Redningsberedskabet omfatter det statslige redningsberedskab, herunder det statslige regionale redningsberedskab, og det kommunale redningsberedskab.

brande i elcykler er primært observeret i de større byer, og er pt. på et relativt begrænset niveau, jf. overblikket fra 2018­2021 i figur 2.

Fokusanalysen viser dog også, at der er grund til opmærksomhed på opladningen, og anviser en række gode råd, se faktaboks 2.

Brug af eksisterende kompetencer og ny viden I forbindelse med den grønne omstilling arbejder de kommunale redningsberedskaber og Beredskabsstyrelsen tæt sammen for bedst muligt at forberede

GEOFORUM • MARTS 2023 17 4
Figur 2: Fordelingen af brande i elcykler i Danmark i perioden 2018­2021. Faktaboks 1: Redningsberedskabets opgave og omfang jf. Beredskabsloven.

sig på de ”nye” typer af indsatser, bl.a. inden for transportsektoren. Som tidligere nævnt er et eksempel herpå den øgede anvendelse af lithiumion­batterier som drivmiddel i forskellige transportformer, herunder el­ og hybridkøretøjer. Brand­ og redningsindsatser i disse adskiller sig fra benzin­ og dieselbiler på en række områder, da der er risiko for kontakt med høj spænding og udsivende gasser fra lithium­ion­batterierne.

Der er i december 2020 indgået en politisk aftale om en grøn omstilling af vejtransporten, som skønnes at medføre op imod én million nul­ og lavemissionsbiler i Danmark i år 2030. Disse kan være med forskellige drivmidler som lithiumion­batterier, brint, mv. Ifølge Danmarks Statistik udgør el­ og hybridbiler, målt på årsbasis, en stigende andel af salget af nye biler, se fi gur 3.

Denne udvikling forventes at fortsætte yderligere i de kommende år, hvorfor der også må forventes

en stigning i redningsberedskabets indsatser, både hvad angår person­elbiler, men også til andre transportmidler som busser og færger, oplag af batterier og diverse anlæg.

Redningsberedskabet vil på den baggrund oftere stå over for at skulle indsættes til disse nye typer af indsatser. Her kan samarbejde og analysearbejde, der beror på viden fra statistik, udrykningsdata samt andre relevante kilder, bidrage til overblik fx med GIS, og de rette prioriteringer i opbygningen af redningsberedskabets kapacitet og kompetencer.

Beredskabsstyrelsens kontor for Viden og Analyse kan kontaktes på brs­ktp­via@brs.dk for yderligere information.

Fokusanalyse om brande i mindre produkter med lithium-ion-batterier

• Brande i lithium-ion-batterier kan udvikle sig voldsomt, hvis der opstår såkaldt ”thermal runaway” i batteriet.

• I perioden 2018-2021 rykkede redningsberedskabet ud til 84 brande, der var startet i et mindre lithium-ion-batteri-produkt.

• Hver fjerde af brandene var i en elcykel eller i batteriet til en elcykel. Andre analyser viser vigtigheden af, at der opsættes brandalarmer i private hjem.

• Næsten halvdelen (48%) af produkterne, der brød i brand i bygninger, var under opladning.

• Der var i 2021 minimum 340.000 elcykler i Danmark ifølge Danmarks Statistik.

Faktaboks 2: Udkommet af fokusanalyse om brande i forbindelse med lithium-ion-batterier.

18 GEOFORUM • MARTS 2023
Figur 3: Ifølge Danmarks Statistik udgør el- og hybridbiler en stigende andel af salget af nye biler – år for år.

Hvad er din civile status?

Jeg bor i Tisvilde Hegn sammen med min mand, som er skovfoged. Vi har tilsammen fire voksne sønner.

Hvad er din baggrund?

Jeg er uddannet kulturgeograf fra Københavns Universitet med speciale i planlægning i det åbne land, GIS og Remote Sensing. Jeg forsvarede min ph.d.­afhandling i 1997 om landbrugsudvikling i Nord Ghana belyst ved brug af flyfoto og satellitbilleder. Jeg har siden specialiseret mig inden for kortlægningsområdet – først som GIS­planlægger i Hørsholm Kommune, og fra 2000 til 2008 i det daværende Kort­ og Matrikelstyrelsen, hvor jeg blandt andet var ansvarlig for udvikling af nye metoder til fremstilling af kortprodukter. I 2008 startede jeg i Forsvarets Materielstyrelse (FMI), og har i al den tid, jeg har været ved Forsvaret, arbejdet inden for det militærgeografiske område.

Hvorfor valgte du i sin tid denne uddannelse/branche? Geografi var mit yndlingsfag i gymnasiet, og jeg har altid interesseret mig for internationale forhold. Jeg synes, at kombinationen af natur­ og kulturfag var spændende, og jeg synes stadigvæk, at geografi er et af de fag, som tydeligst adresserer vor tids store udfordringer – både på klimaområdet og på det geopolitiske område.

Hvad er din stillingsbetegnelse? Fortæl om dine arbejdsopgaver

Jeg er chefkonsulent og desuden National Geospatial Officer i Forsvarets Joint GEOMETOC Support Centre. Det er mit ansvar at tilvejebringe geospatiale informationer til alle dele af Forsvarsministeriet i form af topografiske kort, flyvekort samt søkort, satellitbilleder, flyfoto og højdemodeller over Rigsfællesskabet, NATO­området og Forsvarets indsatsområder rundt om på kloden. Det foregår via samarbejdsaftaler med SDFI og GST, og gennem bilaterale aftaler med vores allierede i og uden for NATO. Mange af informationerne produceres i internationale militære produktionssamarbejder, hvor jeg repræsenterer Danmark i styregrupperne. Jeg deltager desuden i de arbejdsgrupper i NATO, som koordinerer samarbejdet på det geospatiale område.

Hvad er vigtigt for dig i dit arbejdsliv?

Forsvaret er en helt speciel arbejdsplads med et helt specielt sammenhold. Jeg har et job med utroligt spændende og udfordrende opgaver, som hele tiden udvikler sig. Jeg sætter stor pris på mine kolleger i såvel FMI som i resten af Forsvaret og i de internationale samarbejder, som jeg deltager i.

Hvor i landet bor du?

Tisvilde Hegn i Nordsjælland

Hvor i landet arbejder du?

I Ballerup

Jeg er taknemmelig for, at jeg får lejlighed til at rejse over hele verden gennem mit arbejde.

Hvor i branchen kan du se, at der er noget, som rykker? Jeg ser specielt AI som et af de store udviklingsområder – særligt inden for overvågning af store områder som fx Arktis.

Hvordan ser du en direkte nytte af det, du beskæftiger dig med?

I militær sammenhæng er kort essentielle, og de indgår i stort set alle Forsvarets digitale systemer. Når Forsvaret tager på øvelser i Danmark, når vi planlægger indsættelser, og når danske styrker drager afsted ud i verden, er de afhængige af de geospatiale informationer, som FMI skaffer. Det ser vi bl.a. i den aktuelle situation i Ukraine, hvor Forsvaret qua de samarbejder, vi deltager i, har adgang til de nødvendige informationer.

Kan du se nogen udfordringer i fremtiden?

Mængden af tilgængeligt information på det geospatiale område er potentielt stigende. På det militærgeografiske område kan det være en udfordring at få Forsvarets brugere til at anvende standardiserede og kvalitetssikrede militære produkter, når Internet flyder over af eksotiske produkter. Cyberkriminalitet er også en stigende udfordring, og vi kommer til at se flere hændelser forårsaget af hacking og spoofing af geospatiale informationer.

GEOFORUM • MARTS 2023 19
Portræt af et Geoforummedlem
Navn Marlene Meyer Stillingsbetegnelse Chefkonsulent

Arrangementer

Adresseseminar 2023

30. marts 2023

Vejle

Tour de GIS

25. april 2023

Roskilde

Generalforsamling 2023

27. april 2023

København og virtuelt

Kursus i danske grunddata

Maj/juni 2023

Besøg ved Femern Bæltforbindelsen

15. juni 2023

Kursus i Python og GIS

18. august og 8. september 2023

Kortdage 2023

1.­2. november 2023

Odense

Geoforums arrangementsudvalg vender tilbage inden længe med spændende gratis arrangementer, som vi håber, at I vil støtte op om.

Tour de GIS

Tirsdag, den 25. april 2023 kl. 10:00 - 16:00

Sommeren 2022 har budt på både Folkemøde på Bornholm, Roskilde Festival, Tour de France og mange andre store arrangementer. Men hvordan afvikler man store arrangementer fra et GIS-perspektiv?

Hvilke overvejelser har man gjort sig før arrangementet, og hvilke erfaringer har man fået efter?

Hør om, hvordan man bruger GIS til at planlægge store arrangementer.

Sted

Roskilde Festival

Havsteensvej 11 4000 Roskilde

Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kursus

Kursus i Python og GIS

18. august 2023, samt 8. september 2023

Python er bredt blevet accepteret som kodesproget i GIS, og det anvendes i dag i en lang række GIS-programmer. Python er et utrolig stærkt værktøj til at behandle og analysere GIS-data. Dette kursus sørger for, at du kommer godt fra land med at bruge Python til dine GIS-data.

Se Kompetenceudvalgets efteruddannelsesprogram for 2022 på: https://geoforum.dk/kursus

Kurset gennemgår i en blanding af forelæsning, “code-along”-øvelser og

Kortdage 2023

opgaver en række centrale GIS-pakker i Python med Proj4 til koordinatbehandling, Shapely og Fiona til data-gymnastik, samt Geopandas til visning af data.

Program og tilmelding, se: geoforum.dk/kursus

Sted

2 kursusdage hos Comwell i Odense

Onsdag-torsdag, den 1.-2. november 2023

Velkommen til Kortdage 2023!

Følg med på https://kortdage.dk, som vil blive opdateret løbende.

KOMPETENCEUDVALGET 20 GEOFORUM • MARTS 2023
KORTDAGSUDVALGET
KOMPETENCEUDVALGET

FME og OpenAI GPT-3

Du har sikkert hørt om den banebrydende nye gratis AI-løsning. Men du vidste sandsynligvis ikke, at der allerede er integrationer med FME.

Med FME kan du nu forbinde dine data med kraften i OpenAI GPT-3 og nemt få de resultater og det datagrundlag frem, som du ønsker. Der findes allerede masser af nye muligheder i dag.

Skriv på dansk og skab automatiserede workflows GPT-3 kan tackle komplekse behov for dataintegration uden nogen programmering.

Kontakt os, så vi kan vise dig, hvordan det gøres. Hold øje med vores webinar om FME og AI.

Sweco er FME Partner med Safe Software med certificerede medarbejdere, som forhandler, supporterer og uddanner i FME.

Du finder webinarer, kurser og inspiration på https://dataflow.center

Kontaktperson: Mik Wulff Thomsen

Telefon: 53 72 12 93

Email: mikwulff.thomsen@sweco.dk

Hjemmeside: https://www.sweco.dk

Beredskab og WSP’s Lukkeplan

version 2.

Forsyninger ønsker ved forskellige lejligheder at informere forbrugerne om forskellige hændelser vedr. forsyning af vand eller varme eller anden forsyningsvirksomhed – bl. a. ved udsendelse af SMS.

Når SMS-udsendelse og WSP’s Lukkeplan ver. 2 for vand eller varme integreres, opnås en hurtig, pålidelig og præcis udsendelse af SMS til kun de berørte forbrugere – dvs., der findes en 100% korrekt forbrugerliste (adresser). Forudsætningen herfor er, at registreringen af ledningsnettet er komplet og topologisk sammenhængende, hvilket i Danmark nærmest er et minimumskrav til ledningsregistrering – jævnfør datamodellerne for vand og spildevand.

WSP Lukkeplan ver. 2 respekterer åben-/lukke-indstilling på ventiler i netværket, og da lukkeplanen skanner netværket på under 10 sekunder, kan åben-/lukke-indstillinger hurtigt simuleres.

Kontaktperson: Christian Kastalag Risager

Telefon: 21613016

Email: christian.risager@wsp.com

Hjemmeside: https://www.wsp.com/da-dk/hubs/informatik

Frihøjder under broer –

er

det besværligt og dyrt?

Nej – ikke, når du tager Mølbak med som rådgiver og lader os stå for opmåling. Vi har hjulpet flere kommuner med at få opdateret frihøjder under broer. Frihøjder ændrer sig bl.a. ved asfaltering af vej og bør derfor opmåles jævnligt for at sikre, at oplysninger i DanBro er korrekte.

Opmålingen udføres let med mobil scanning fra bil, som udføres samtidig med normal trafikafvikling. Der skal ikke foretages nogen afspærring eller lign., som påvirker bilister og cyklister, eller forstyrrer opmålingen.

Men vigtigst af alt – Mølbak udfører opmålingen sikkerhedsmæssigt forsvarligt, idet vi ikke sætter skosålerne på vejen eller cykelstien med risiko for kollision og uheld. Det, mener vi, er afgørende for valg af målemetode.

Kontaktperson: Lone Søndergaard Hendriksen

Telefon: 29 10 39 41

Email: lsh@molbak.dk

Hjemmeside: https://molbak.dk

Det sker i Geoinfo

Har du husket at tilmelde dig Dansk Esri Konference? Deltag i forårets største GIS-konference, 9. – 10. maj i Odense, hvor mere end 200 ArcGIS-entusiaster fra hele landet mødes og får seneste nyt om ArcGIS.

Bliv udstiller og få din egen stand, hvor du kan vise, hvad din virksomhed tilbyder, overfor nogle af Danmarks dygtigste GIS-professionelle.

Indsender du et abstract, har du som oplægsholder mulighed for at dele dit arbejde og inspirere dine kolleger i GIS-branchen - Husk, at du får 1.000 kr. i rabat, hvis du får godkendt et abstract.

GIS-kurser

Hos Geoinfo udbyder vi kurser på alle niveauer. Vi tilbyder desuden skræddersyede kurser og kursusforløb, der passer lige præcis til dit og din organisations behov.

Læs mere om vores arrangementer og tilmeld på geoinfo.dk.

Kontaktperson: Dorthe Esmark

Telefon: 61555803

Email: dorthee@geoinfo.dk

Hjemmeside: geoinfo.dk

GEOFORUM • MARTS 2023 21 NYT FRA VIRKSOMHEDERNE NYT FRA VIRKSOMHEDERNE

Lars Flemming takker af

Efter mere end 40 år i kortets tjeneste har Lars Flemming valgt at gå på pension.

Lars har spillet en central rolle i COWIs produktion af kort og geodata, hvor han i en årrække stod i spidsen for salg af kortprodukter. Mange kender Lars som leverandør eller samarbejdspartner, og han er et vellidt, kendt ansigt på Kortdage og et aktivt medlem af Geoforums netværk.

Lars er hovedarkitekten bag COWI Multiviewer og Danmarks Digitale Gadefoto, og i mange år var han en af drivkræfterne bag Danmarks Digitale Ortofoto og højdemodel. Man skal således ikke bevæge sig meget rundt i den danske geodata-infrastruktur, før man støder ind i geodata, der på en eller anden måde bærer Lars‘ signatur.

Nu får Lars bedre tid til dagligdagen med sin hustru Anette, børnene Mia og Alexander og ikke mindst børnebørnene.

Tak for kortene, Lars.

Kontaktperson: Claes Bergholt Hviid

Telefon: 29337235

Email: clbh@cowi.com

Hjemmeside: cowi.dk

3D-modeller fra fly

Gennem flere år har vi leveret detaljerede 3D-modeller med billeder fra droner. I 2023 er vi begyndt at indsamle billeder fra fly til produktion af 3D-modeller med fotogrammetri. Med fly kan vi effektivt kortlægge alt fra større industriområder til hele byer i 3D.

Udstilling af 3D-data undergår også en stor udvikling. Gennem foråret afsøger vi nye muligheder for at bringe 3D-data i spil i browsere, gennem standarder som Cesiums 3D Tiles og Esri SLPK.

HUSK: Vi er i luften over Danmark flere gange om ugen - både med droner og fly - og kan derfor levere opdaterede ortofotos eller 3D-modeller med kort varsel.

Kontaktperson: Hans Hansen

Telefon: 70 22 17 04

Email: hans@kortomatic.com

Hjemmeside: kortomatic.com

Septimas første 10 år fejret Vi hjælper med LER 2.0

I januar 2013 var de frie grunddata en realitet - og samtidig stiftede vi Septima. Ambitionen var klar: De store potentialer i data skulle udnyttes - og skabe værdi for brugerne, for samfundet og for borgerne. I starten var det bare ideer uden opgaver - siden er antallet af opgaver og projekter, smarte anvendelser af data og kredsen af gode kunder vokset.

Vi fejrede fødselsdagen ved et åbent hus 20. januar. Det var en dejlig fest, og vi takker alle jer, som var der og bidrog til hyggen og den gode stemning. En særlig tak til Janus Sandsgaard fra Dansk Erhverv for en flot festtale.

Vores tak gælder også de kunder, kolleger og venner, som ikke kunne deltage på dagen - uden jer, intet Septima.

I dagens anledning udgav vi et lille festskrift “Septima 10 år”. Hvis du gik glip af det, skriver eller ringer du bare, så sender vi et eksemplar.

Kontaktperson: Bo Overgaard

Telefon: 91326940

Email: bo@septima.dk

Hjemmeside: septima.dk

Fristen for omstilling til LER 2.0 udløber 30. juni 2023. Det mærker vi tydeligt i NIRAS, hvor eksempelvis graveaktøren, der gerne vil arbejde i CAD, men ikke kender til LER 2.0 GML, ledningsejeren, der skal have digitaliseret ledninger til automatisk udlevering, eller rådgiveren, der gerne vil have det fulde 3D potentiale ud af LER 2.0, henvender sig for at få hjælp.

I NIRAS har vi derfor et tværgående fagligt netværk, som bistår kommuner, forsyningsselskaber, regioner og private ledningsejere med konsulentbistand inden for forsyning, GIS og data management, LUCRATIVE, IT, landmåling, byggeri, vej og infrastruktur. Ved at samle de mange faglige kompetencer i et netværk styrker det rådgivningen og løsningerne for vores kunder, og det bidrager til, at LER 2.0 kan blive en succes for alle berørte faggrupper og interessenter.

Vi kan også hjælpe jer!

Kontaktperson: Morten M. Sørensen

Telefon: 40728868

Email: mmks@niras.dk

Hjemmeside: www.niras.dk

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE 22 GEOFORUM • MARTS 2023
K RTOMATIC

De digitale krav i alle store multidisciplinære projekter øges kontinuerligt, eksempelvis leverance af klassificerede 3D modeller. Den værdiskabende digitale transformation er kernen i vores ydelser, som ofte dækker BIM- og GIS-elementer. Ved at behandle GIS-data og BIM sammen, skabes der yderligere transparens og synlighed, som styrker og understøtter de beslutninger, der skal træffes i projekterne.

Der er mange synergier mellem GIS & BIM, som allerede udnyttes i dag. Som en naturlig refleksion af dette er Atkins‘ digitale kernekompetencer organiseret i den samme afdeling fra årsskiftet, benævnt GIS og Digital. GIS og Digital har fokus på automatisering, procesoptimering i infrastruktursektoren samt leverance af IT-løsninger til markedet inden for digitalisering.

Kontaktperson: Johan Hartnack

Telefon: +4552519357

Email: johan.hartnack@atkinsglobal.com

Hjemmeside: atkins.dk

Census Benchmark – socioøkonomiske data på dine interesseområder

Står du og mangler oplysninger som aldersfordelinger, børn, bilrådighed og boligforhold, så kunne Census Benchmark være noget for dig.

Løsningen giver dig let adgang til at benchmarke forskellige geografiske områder på en lang række statistiske variable. De mest almindelige geografiske inddelinger er klargjorte til brug. Hvis der mangler inddelinger i løsningen – eksempelvis aktionsplaner, kan du selv føje dem til løbende. Enten via upload som faste distrikter, til brug for alle i din organisation eller blot ved at tegne dine egne ad hoc-områder til brug for den hurtige analyse.

Alle visualiseringer af data kan downloades i forskellige formater. Visualiseringerne er nemme at indsætte i dine egne rapporter, regneark, slides, mv. Du kan også generere en standardrapport og downloade den i pdf-format.

Kontaktperson: Henrik Skov Uldall

Telefon: 41175969

Email: hsk@lifa.dk

Hjemmeside: www.lifa.dk

Gentænk beredskabssamarbejdet med Hexagon

Vi ved, at kommunikation på tværs af beredskaber, forsyninger og andre offentlige myndigheder er essentiel for bedst muligt at overkomme en nødsituation. Vi ved, at samarbejde er vejen frem.

Derfor har Hexagon lanceret HxGN Connect – en ny SaaS-samarbejdsplatform, hvor beredskaber, forsyninger og andre offentlige myndigheder nemt kan dele og handle på deres data i et sikkert miljø.

HxGN Connect hjælper både med at håndtere daglige begivenheder og nødsituationer, hvor man ved uforudsete begivenheder kan udnytte en koordineret handling. Gennem assistive AI spotter HxGN Connect også anomalier og mønstre for herefter at komme med proaktive anbefalinger i realtid. Herefter bliver de relevante beredskaber kontaktet og bedt om at handle på informationen, der er fundet med AI.

Læs mere om, hvordan du kan styrke samarbejdet på reimaginecollaboration.com

Kontaktperson: Jackie Sandgård

Telefon: 52 14 15 35

Email: jackie.sandgaard@hexagon.com

Hjemmeside: www.hxgn.biz/gis-da

Er du flyttet eller har du skiftet job?

Vi har stærkt brug for at have en korrekt medlemsfortegnelse.

Derfor vil vi opfordre dig til som medlem af Geoforum at give besked til os på: geoforum@geoforum.dk om enhver adresseændring eller ændring i mailadresse.

Kun derved sikrer du dig fortsat at modtage dette blad samt øvrige meddelelser rettidigt.

Ændring af din medlemsstatus vil vi også gerne have besked om.

På forhånd mange tak !

Med venlig hilsen Sekretariatet

NYT FRA VIRKSOMHEDERNE NYT FRA VIRKSOMHEDERNE
GIS
og BIM
GEOFORUM • MARTS 2023 23

Hold dig opdateret med nyt fra Geoforum og Kortdage

Geoforum ønsker løbende at kunne holde dig informeret om nyt og udgiver derfor et nyhedsbrev, typisk 2-4 gange om måneden. Indholdet er nyheder fra Geoforum og Kortdage, muligheder for efteruddannelse, information om udgivelser, stillingsopslag fra Geodatabranchen, samt vigtigt nyt fra vores medlemmer, der vedrører hele branchen.

Tilmeld dig Geoforums nyhedsbrev på: https://geoforum.dk/nyhedsbrev

Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.